Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 6 Elevernes præstationer i de nationale test... 7 Kompetencedækning... 9 Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Tingbjerg Heldagsskole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 417 Heraf specialklasseelever 10 Heraf afgangselever 32 Tosprogsprocent på skolen 94 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 20 Antal specialklasser 1 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 20,6 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 0,9 % 4

6 Skolens beskrivelse Visionen for Tingbjerg Heldagsskole. Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger, for sin fremtid og sin aktive deltagelse i samfundet. Tingbjerg Heldagsskole har 440 elever og samlet set 102 medarbejdere. Skolen er en 2 sporet skole og er afdelingsopdelt: i indskoling 0-3 kl., mellemtrin 4-6 kl. og udskoling 7-9 kl. I hver afdeling er der desuden en gruppeordning med børn, der har særlige udfordringer. I indskolingen er klassekvotienten på gennemsnitlig 24, mens den er lidt lavere på mellemtrinet og i udskolingen, her er den ca elever. Skolen har desuden eget fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub tilknyttet, som har til huse på en selvstændig matrikel i nærheden af skolen. Skolen blev renoveret i 2009 og har derfor nutidsvarende faglokaler og klasselokaler, skolen er desuden beliggende i et grønt område med gode udefaciliteter, boldbaner og tæt på mosen. Skolens elevgrundlag betyder at alle medarbejdere på skolen har et særligt fokus på udvikling af sprog og at DSA er en tydelig del af skolens profil. Skolen har igennem de sidste 3½ år arbejdet systematisk med at indføre synlige og tydelige læringsmål for eleverne og har via aktionslæring og co-teaching fokus på personalets læring omkring dette. Tingbjerg Heldagsskole arbejder systematisk med skolens faglighed, vi har fokus på uddannelse af personalet og har fokus på vidensdeling mellem personalet, desuden arbejder vi med trivsel og social adfærd via et systematisk koncept, der hedder Perspekt. Tingbjerg Heldagsskole er et helhedstilbud som har et stærkt fokus på det hele barn og som igennem hele dagen følger barnets udvikling tæt i dialog med forældrene. Personalet på skolen har et stærkt lærer/pædagog samarbejde og derfor gode muligheder for at støtte op om det enkelte barn og de enkelte familier. Tingbjerg Heldagsskole er madskole som betyder at der hver dag tilbydes et sundt måltid, som børnene kan købe, desuden får de brød/ frugt/ grønt hver dag i formiddagspausen. Børnene er med i madproduktionen og får dermed et godt kendskab til kost og sundhed. 5

7 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,1 4,2 4,4 5,7 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 Karaktergennemsnittet inkl. specialklasserække er 5,8. 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 6

8 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 4,4 4,0 3,9 4,5 Dansk retskrivning 4,6 3,9 3,4 5,3 Dansk skriftlig 3,8 3,9 5,4 6,9 Dansk mundtlig 6,4 5,5 8,4 7,8 Matematiske færdigheder 5,5 3,8 2,5 4,5 Matematisk problemløsning 4,0 3,8 2,4 4,2 Engelsk mundtlig 6,6 6,2 6,0 6,6 Fysik/ kemi 6,4 4,3 3,8 6,0 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,6 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,1 Ja Tingbjerg Heldagsskole har i 2015 haft en markant fremgang i resultaterne ved 9.-klasseprøverne efter et par år med lave resultater. Gennemsnittet er i 2015 på 5,7 mod 4,2 i 2013 og 4,4 i Da skolen har relativt få afgangselever, er det relevant at undersøge, om fremgangen er jævn og stabil over hele linjen eller ligger i enkelte meget gode resultater. Ser vi på resultaterne i de enkelte fag, ses der en jævn fremgang i alle fag med en enkelt undtagelse, nemlig mundtlig dansk. Fremgangen er især bemærkelsesværdig i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Selvom gennemsnitskaraktererne i disse fag er lavere end i de øvrige fag, har afgangseleverne i år i gennemsnit fået næsten to karakterer højere end sidste år. Det samme gør sig gældende i retstavning og fysik/kemi. Over en treårig periode ( ) er gennemsnittet ved 9.-klasseprøverne 4,6 på Tingbjerg Heldagsskole. Sammenligner man dette resultat med, hvad andre skoler med en tilsvarende elevsammensætning har præsteret, ser vi, at man kunne have forventet et noget højere resultat, nemlig 5,1. Resultatet er statistisk signifikant, hvilket betyder, at det ikke skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Set i dette lys er det meget positivt, at skolen i år har haft en fremgang til 5,7, hvilket kan pege på, at skolen er på vej i den rigtige retning. 7

9 Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Nej Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 8

10 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Ja Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test viser ikke et nær så positivt billede som resultaterne ved 9.- klasseprøverne. Skolen har endnu ikke nået det nationale resultatmål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i nogen af testene. Det er dog også billedet på flere andre skoler, og det afgørende er i den forbindelse, om der er en positiv udvikling i retning af målet. Her har der i 2015 været en positiv udvikling i to af de seks test. Ser vi på målet om at øge andelen af elever, der præsterer fremragende i testene, er der ikke sket en positiv udvikling i nogen af testene, mens der i 2014 var en positiv udvikling i tre. Hvad angår målet om at reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt, har der i 2015 været en positiv udvikling i to af de seks test, matematik i 3. klasse og læsning i 2. klasse, hvor der i sidstnævnte også var en positiv udvikling i Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 74,5 % 73,8 % 83,0 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 9

11 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 73,0 % 2. klasse 78,3 % 3. klasse 85,4 % 4. klasse 90,9 % 5. klasse 77,8 % 6. klasse 84,2 % 7. klasse 80,2 % 8. klasse 82,2 % 9. klasse 91,9 % Tingbjerg Heldagsskole har en kompetencedækning på 83 %, hvilket er lidt over byens niveau. Ser vi på udviklingen over de sidste år, viser det sig, at kompetencedækningen i 2014 har været på 73,8 %, og i det lys er andelen af undervisningen, der nu varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, meget positiv. Der er dog nationalt sat mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen skal varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Derfor er der på Tingbjerg Heldagsskole såvel som på byens øvrige skoler en udviklingsopgave på dette felt. Det viser tallene om faglighed Tingbjerg Heldagsskole har efter faldende resultater i 2013 og 2014 haft en betragtelig fremgang i resultaterne 9.-klasseprøverne i år. Skolens samlede gennemsnit er i år på 5,7. Det er især positivt i betragtning af, at skolens resultater i perioden var signifikantt lavere end de resultater, andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning havde. Det er værd at notere, at skolen i samme periode har haft en lav kompetencedækning, så en ganske stor del af undervisningen blev varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er dog stigende, og skolen ligger nu lidt over niveauet for byen generelt. Ser vi på det nationale test, er billedet ikke helt så positivt, som når vi ser på resultaterne ved 9.- klasseprøverne. Skolen har endnu ikke nået det nationale resultatmål om, at mindst 80 % af eleverne i de enkelte test skal klare sig godt eller bedre end det i nogen af testene, og der har kun været en positiv udvikling henimod målet i to af de seks test, matematik i 3. klasse og matematik i 6. klasse. Ser vi på målene om år for år at øge andelen af de allerdygtigste elever og reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt i testene, så er der i 2015 fremgang i læsning 2. klasse og matematik 3. klasse, hvor andelen af elever med de dårligste resultater er reduceret. 10

12 Skolens vurdering og indsatser Skolen har igennem de sidste 3 år været med i UVM udviklingsprojekt om styrkelse af tosprogede børn. Resultaterne af dette er noget af det der vises i 9. årgangs resultater ved afgangsprøven. Lærerne er blevet fulgt i gennem deres undervisning og har fået tid til efteruddannelse og sparring i hele forløbet fra 7 til 9 årgang. Det har haft stor betydning for det faglige resultat for denne årgang. Vi har selv bedt om at være på faglig handleplan i forhold til at fastholde en god faglig udvikling, men det er ikke optimalt, at der ikke afsættes ressourcer til dette eller tænkes i sparring og tid til supervision af faglig karakter udefra. I forhold til de nationale test er der en tilbagegang. Det skyldes helt sikkert at vi er modtagerskole for rigtigt mange børn fra modtagerklasser. Det gør en stor forskel at de ikke har fulgt klassen i hele perioden og de derfor dels ikke mestrer det danske sprog optimalt + at de ikke har modtaget den samme undervisning. Vi har i skoleåret 14/15 modtaget dette antal børn fra modtagerklasser eller privatskoler, + enkelte elever særligt i 8 kl fra en nabo skole. 0.kl: 4 børn, 1.kl: 5 børn, 2.kl: 5 børn, 3.kl: 4 børn, 4.kl: 3 børn, 5.kl: 8 børn, 6.kl: 1 barn, 7.kl: 5 børn 8.kl: 7 børn I skoleåret 15/16 er det endnu ikke så mange, men erfaringer viser at det primært sker fra december og frem til sommerferien 0 kl.: 1 barn, 1.kl.: 3 børn og 2.kl.: 2 børn Vi følger via dettes års indsats alle børn tæt og bruger beregneren og kan se at stort set alle vores børn har en fremgang, men det elevgrundlag vi starter op med er stadig langt under det kommunale gennemsnit. Vi har igennem det sidste år fået færre ressourcer særligt i forhold til de tosprogede lærere og da vi fremadrettet kan se at vi bliver skåret yderligere, vil det formodentligt blive vanskeligt at øge den faglige udvikling meget mere, medmindre elevgrundlaget også ændres. I forhold til den tidligere kompetencedækning er disse tal også et udtryk for, at det først er nu at skolelederens vurdering om kompetencer indgår. Tidligere har det kun haft betydning, om lærerne havde de faktiske linjefag, og det betyder der ikke har været en anerkendelse af ældre læreres grunduddannelsesfag som jo tidligere har være kompetence dækkende frem til 6. kl. 11

13 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Tingbjerg Heldagsskole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 12

14 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 4,2 4,4 5,7 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 1,5 1,9 2,7 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 4,2 4,4 5,7 Skolen - tosprogede elever 4,1 4,4 5,8 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 76,7 % 71,4 % 53,3 % 90,3 % København - andel elever med minimum 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % karakteren 2 i både dansk og matematik Andelen af skolens elever der har over 2 i gennemsnit inkl. specialklasserækken er 87,5 %. Det viser tallene om chancelighed Der har over de sidste tre år været en særdeles positiv udvikling, når det gælder de fagligt svageste elever på Tingbjerg Heldagsskole. Gennemsnitskarakteren for de 20 % fagligt svageste elever har ved 9.-klasseprøverne flyttet sig fra 1,5 i 2013 over 1,9 i 2014 til 2,7 i 2015, og de fagligt svageste er således stort set fulgt med den positive udvikling, som skolen samlet set har haft i resultaterne. Tosprogsprocenten er på denne skole over 90 %, og det giver derfor i en chancelighedsoptik mindre mening at sammenligne de et- og tosprogede elevers karakterer. Det er ikke desto mindre 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 13

15 bemærkelsesværdigt, at de tosprogede elevers resultater er bedreend resultaterne for de tosprogede elever i byen generelt. Det kan både betyde, at de ressourcestærke tosprogede elever trækker det samlede gennemsnit for skolen op og at skolen generelt er lidt bedre til at arbejde med de særlige udfordringer, denne elevgruppe kan have. Ser vi på andelen af elever der får minimum 2 eller derover i dansk og matematik er denne gruppe vokset betragteligt. Den er i 2015 på 90,3 %, hvor den i byen samlet set ligger på 85,6 %. Det underbygger det samlede indtryk af, at Tingbjerg Heldagsskole med årets resultater har flyttet væsentligt på de muligheder, de svageste elever vil have i deres videre uddannelsesforløb. Skolens vurdering og indsatser Vi arbejder målrettet på at så mange elever som muligt skal bestå i dansk og matematik og vil sætte et nyt projekt i gang i indeværende år med henblik på at støtte den gruppe af elever, som er udfordret i forhold til dette. Da vi stort set ikke har andet end tosprogede elever er vores klasser mere homogene og alle undervises i forhold til DSA det giver gode muligheder for at støtte de svageste. 14

16 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 15

17 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 0 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 41,2 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 55,9 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 18,8 % 48,4 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 3,2 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 18,8 % 51,6 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 75,0 % 41,9 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 6,3 % 3,2 % I ovenstående tabel indgår i alt 31 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 16

18 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 44,4 % 41,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 37,0 % 16,1 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 81,5 % 58,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 31 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Tingbjerg Heldagsskole er der 0 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er markant under gennemsnittet for København. Der er behov for en særlig målrettet indsats for at sikre at alle elever, bliver uddannelsesparate inden afslutningen af 9. klasse, således at de kan fortsætte i en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at skolen fremadrettet har fokus på at de elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate bliver parate ved afslutningen af 9. klasse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, primært grundet stigningen i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse og den faldende andel af elever, som er i gang med en 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der et markant fald i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 58,1 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger noget under gennemsnittet for København (83,9 %). Det samlede fald i andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse, gør sig især gældende for de erhvervsfaglige uddannelser. Her er der blandt afgangseleverne fra 2013/14 kun 16,1 %, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Det nationale mål er frem mod 2020, at 25 % vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen dels at sikre, at flere igen får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, dels at de har kompetencerne til det. Skolens vurdering og indsatser Grunden til at vi har vurderet at ingen fra nuværende 9. årg. var uddannelsesparate i 8. kl. er at vores forældregruppe ikke har mulighed for at støtte deres barn i uddannelsesvalg dels på grund af sproglige udfordringer og dels på grund af manglende kendskab til uddannelserne. 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 17

19 Vi er derfor udfordret af at vi som skole skal afsætte ekstra ressourcer til dette og vi har brug for mere uddannelsesvejledning, hvis det skal lykkes at få de unge til at vælge rigtigt. Derfor gav det mening for os at vurdere dem ikke uddannelsesparate i forhold til at give dem en optimal mulighed for at få hjælp. Vi er i gang med at afprøve nye praktikformer på 8. årg. og vi er meget opmærksomme på at nuværende 9. årg. kommer til at starte på de rigtige tilbud, så det er vi i gang med at rådgive børn og forældre om. Vi kan ikke rigtigt forstå tallet på de 58 %, da vi tidligere har ligget ret højt i fastholdelse på ungdomsuddannelserne Vores 9. årg. i år har flere elever, der er fagligt udfordret end vi havde sidste år og en del flere med forskellige indlæringsvanskeligheder. Det sætter store krav til vejledning og viden om hvad vi kan anbefale de unge at starte med. Det er desuden en stor udfordring at vores UU vejleder ikke længere følger de unge længere end til 10 kl.. Det betyder flere frafald også fordi vores forældregruppe ikke kan hjælpe deres børn godt nok. 18

20 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 9 % 29 % 62 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 19

21 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,5 % 5,2 % 40,2 % 53,1 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,0 % 10,9 % 61,5 % 26,6 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,2 % 29,0 % 51,3 % 14,5 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 3,1 % 14,0 % 52,8 % 30,1 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 20

22 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 14,0 10,2 14,5 Det gennemsnitlige elevfravær for alle elever, inkl. specialklasser er 14,4 dage i skoleåret 2014/15. Det viser tallene for trivsel De ældste elever på Tingbjerg Heldagsskole angiver i trivselsmålingen at trives i lige så høj grad som eleverne i byen generelt. Det gælder både socialt og fagligt og med hensyn til faktorer vedrørende støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. De er sågar en anelse mere positive end eleverne i byen generelt, når det gælder ro og orden. Imidlertid er der samtidig et ret stort fravær, hvilket må formodes især at ligge hos de ældste elever. Fraværet var i skoleåret 2014/15 på 14 dage pr. elev i gennemsnit, hvilket er højere end det gennemsnitlige fravær pr. elev i byen generelt. Fraværet kan således ikke i denne sammenhæng siges at være nogen entydig indikator på trivsel eller mangel på samme. Ser vi på de yngste elever, peger svarene på det spørgsmål, der er udvalgt som indikator på denne elevgruppes trivsel, nemlig om de er glade for deres skole, en dårligere trivsel end blandt de ældste elever. En meget stor andel (9 % mod 2 % på byniveau) svarer decideret nej på spørgsmålet om de er glade for deres skole. Dette er et enkeltspørgsmål ud af flere hvor der for de stores vedkommende er samlet flere spørgsmål under ét. Derfor giver svarene på dette spørgsmål også i første omgang primært anledning til nærmere at undersøge, hvordan eleverne har svaret på andre spørgsmål, der kunne knytte sig til det mere overordnede tema at trives og være glad for sin skole. Skolens vurdering og indsatser Vi har igennem en årrække arbejdet meget målrettet med trivsel og den gode adfærd. Det har betydet et meget stort fald i antallet af konflikter og dermed på sigt også en bedre trivsel. Vi har tidligere været udfordret af, at ikke alle vores elever har været har forstået de sproglige nuancer i spørgsmålene fx har de haft svært ved at forstå forskellen på drilleri og mobning. Vi har igennem de sidste 2 år arbejdet med konfliktløsning og mægling i forhold il konflikter og vi har en forventning om at det også fremadrettet vil medføre en bedre trivsel. De små elever hos os har indimellem også meget fravær, hvilket skyldes at en del familier rejser til hjemlandet uden for skolens ferieplan. 21

23 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 22

24 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 34,6 % 30,7 % 32,2 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 41,2 % 45,8 % 45,4 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 24,2 % 23,5 % 22,4 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 4,2 % 2,7 % 1,7 % Afgang 7,1 % 7,8 % 5,6 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (104 årsværk) Kort sygefravær 6,4 6,4 6,2 Langt sygefravær 11,7 6,1 10,4 Sygefravær i alt 18,1 12,5 16,6 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 23

25 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 4,9 5,4 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,6 5,8 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,3 4,5 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,7 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,1 5,5 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,6 3,8 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Det er en relativt lav andel af forældrene til skolestartere i Tingbjerg Heldagsskoles grunddistrikt, som vælger skolen til deres barn. Andelen ligger nu på 32,2 %, hvilket svarer til godt 1/3. Ser vi på, hvor forældrene ellers søger hen, så er der en del, der vælger en fri grundskole eller en skole uden for kommunen til deres barn. Men de fleste, 39,4 %, vælger en anden folkeskole i kommunen. Når så høj en andel af forældrene kan vælge en anden folkeskole, må en del af forklaringen være, at der er andre kommunale folkeskoler i nærområdet, der har plads til børnene. Der kan også være en del af forældrene, der er blevet rådgivet af forvaltningen om et andet skolevalg til deres barn, fordi barnet har scoret så lavt i børnehavernes sprogvurderinger, at det er blevet vurderet relevant med en anden skole med mere blandet elevsammensætning. Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skoleforløbet var der i skoleåret 2014/15 færre elever, der kom til i løbet af skoleforløbet end årene før. Der var imidlertid også færre elever, der forlod skolen uden samtidig at skifte adresse. I skoleåret 2014/15 var det 5,6 %, hvilket lå en anelse under byniveauet på dette parameter. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, er der et ret højt sygefravær blandt medarbejderne. Den største del ligger dog på det lange sygefravær, hvilket ikke nødvendigvis påvirker forældre og børn så meget nårskolen formår at planlægge sig ud af det. En særdeles positiv faktor for tilliden og attraktiviteten er, at medarbejderne generelt er ret tilfredse 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 24

26 og motiverede og generelt også er tilfredse med det samarbejde, de har med kolleger og nærmeste leder. I modsætning til medarbejderne på byens øvrige skoler peger medarbejderne på Tingbjerg Heldagsskoles svar i den trivselsmåling, der er gennemført i foråret 2015, på, at de er mere tilfredse end de var i Det er en kæmpe aktie for skolen, ikke mindst når den er udfordret trues på andre parametre. Skolens vurdering og indsatser Vi har igennem de sidste år leveret en del børn til andre skoler via københavner modellen. Dette har tillige medført at andre forældre har valgt skolen fra, grundet at det bliver italesat, at vi på grund af de mange tosprogede børn ikke er det bedste tilbud, hvis man er tosproget. Det giver os udfordringer i forhold til at tiltrække forældre, der ikke kender skolen. Vi håber at vi dette år kan tiltrække flere, nu da vi ikke skal afgive børn til KBH. Modellen. Vi oplever at vores forældre er meget tilfredse med skolen og måske kunne det fremadrettet være en indikator, som skolens kvalitet blev vurderet på. En anden vigtig faktor er, at vi har fået skoledistriktet omkring Voldparken, hvor det for forældrene har været mere naturligt at vælge enten Husum eller Korsager skole. Det medfører ligeledes at kommende søskende vælger disse skoler. Det kunne være en overvejelse at kigge på, om vores skoledistrikt er for stort i forhold til det reelle valg, som forældre tager. Skolevejen til Tingbjerg skole er mere besværlig end hvis de vælger en af skolerne på den anden side af Frederikssundsvejen. I forhold til det lange sygefravær skyldes det meste sygemeldinger fra vores pædagoger, som i forbindelse med omstruktureringer har været sygemeldte i forbindelse med afskedigelser. Det har derfor ikke nogen betydning for elevtrivslen i skoledelen og er derfor heller ikke et afgørende parameter for forældrenes tillid. Vi har de sidste 2 år arbejdet med fleksible skemaer og bruger derfor ikke meget vikar og kan derfor tilbagevise at forældre ikke vælger os, grundet for meget personalefravær. Vi er meget opmærksomme på de elever som undervejs i skoleforløbet ønsker en anden skole, og vi arbejder målrettet på at fastholde, de elever som vi har. 25