Pædagogisk arbejde med seksualitet & autisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk arbejde med seksualitet & autisme"

Transkript

1 Pædagogisk arbejde med seksualitet & autisme BACHELORPROJEKT, JANUAR 2017 UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, PÆDAGOGSEMINARIET I SLAGELSE Forfatter: Steven Rene Jensen, PS13S056 Vejleder: Niels Grandal Anslag:

2 Resume 3 Indledning 4 Problemformulering 5 Emneafgrænsning 5 Begrebsforklaring 5 Metode 6 Dataindsamling og bearbejdning af empiri 6 Etiske overvejelser 6 Begrundet redegørelse af teori og begreber 7 Jørgen Buttenschøn 7 De 3 P er 7 Videnskabsteoretisk tilgang 7 Teori 8 Seksualitet 8 Den seksuelle identitet 9 Samfundets seksualitet kultur 9 Seksuelle behov 10 Seksuel tænding 10 Den kognitive tænding 11 Den kropslige tænding 11 Sublimering 11 Seksuel adfærd 12 Autisme og seksualitet 13 Infantil autisme 14 Aspergers syndrom 14 Atypisk autisme 14 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU) 15 Behandling af autisme 15 At arbejde med seksualitet 16 De tre P er 16 Den professionelle tilgang 17 Den personlige tilgang 17 Den private tilgang 17 Prostitution 18 Analyse 19 Det juridiske 19 1

3 Tavshedspligt 19 Persondataloven 20 Professionel tilgang 20 Seksual politik 21 Konklusion 22 Kildehenvisninger 23 Bilag 25 Bilag 1 25 Interview med Darkwing Duck 25 Bilag 2 31 Interview med seksualvejleder Simon Simonsen 31 Bilag 3 38 Tavshedspligt 38 Bilag 4 39 Serviceloven 39 Bilag 5 40 Persondataloven 40 2

4 Resume Denne opgave belyser seksualitet i sig selv og forbindelse med mennesker med autisme spektrum forstyrrelser. Dens hensigt er at give viden om selve arbejdet med at udvikle seksualitet på en professionel måde, og udforske etiske og andre gældende dilemmaer samt problematikker man kan komme ud for i praksis. 3

5 Indledning Da serviceloven i 1998 ændrede institutionsbegrebet og dikterede et paradigmeskift i forhold til, hvordan mennesket har krav på selvbestemmelse, valgfrihed og medborgerskab, bevægede den institutionaliserede borger sig fra klient til kunde - et meget vigtigt skridt i retningen af et bedre liv. Det ændrede de etiske synsvinkler, og dette er blandt andet årsagen til, at fagprofessionelle nu arbejder med helt andre indfaldsvinkler, metoder og pædagogikker, til at udvikle - blandt andet - seksualiteten. I individualiseringens labyrintiske identitetsdannelse er seksualiteten, samt hvem og hvad man er tiltrukket af, på højkant. Det kan være svært at finde ud af, om man er til det ene eller det andet, og det kan være svært at skelne fascination, forelskelse og et meget varmt venskab fra hinanden. Hvis vi så adderer seksuel forvirring med autisme, for at vende den seksuelle orientering helt på hovedet, så har vi en meget kompleks og meget individuel pakke med mange intime, etiske, faglige udfordringer og dilemmaer for professionelle omsorgsarbejdere/pædagoger. Seksualitet handler ikke kun om det, man gør, men også om, hvordan man definere sig selv i forhold til det, man gør - og det at definere sig selv kan i sig selv være en vanskelig udfordring for individer med autisme. Seksualitet og sex er på grund deres private natur svære emner at arbejde professionelt med; institutioner mangler, eller tør ikke have, en seksualpolitik. De har ikke et fagsprog om emnet, og borgernes behov for at udvikle egen seksualitet og kønsidentitet er i risiko for ikke at blive set og hørt, hvilket kan lede til et omsorgssvigt eller uhensigtsmæssige kompensations metoder fra borgerens side. 4

6 Problemformulering Hvordan kan vi som socialpædagoger hjælpe autister med at udvikle en sund seksualitet, samt hvilke etiske dilemmaer kan vi som socialpædagoger komme ud for? Emneafgrænsning I denne opgave undersøges seksualitet og den professionelles arbejde herom. Der afgrænses fra specifikke logikker og etikker samt biologiske og medicinske faktorer. Fokus er at afdække væsentlige elementer og give en overordnet vidensramme med hensyn til introduktion til udvikling af seksualitet og tilhørende dilemmaer. Målgruppen afgrænses til mennesker med autisme spektrum forstyrrelse. Begrebsforklaring Korte definitioner på begreber anvendt i opgaven som ikke forklares i opgaven. Stigmatisering: social stempling - i denne sammenhæng en negativ positionering af et individ. Coping: Strategier anvendt mhp. at overkomme belastninger der overstiger et individs ressourcer. 5

7 Metode Dataindsamling og bearbejdning af empiri For at svare på denne opgaves problemformulering har jeg valgt at gennemføre to semi-strukturerede interviews Årsagen til semi-strukturen er, at der skulle være plads til supplerende og nye spørgsmål samt øvrig relevant samtale uden og inden for de formulerede spørgsmål: 1. Interview med seksualvejleder Simon Simonsen med henblik på at få faglige refleksioner og viden fra en person der har arbejdet og være en del af udviklingen af seksualitet hos funktionsnedsatte/diagnosticerede mennesker med sociale udfordringer (bilag 4). 2. Interview med en ung mand på 28 der bor på et botilbud pga. hans diagnoser; autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og skizofreni. Dette interview skal åbne for en dialog om seksualitet og underbygge opgavens analyse ift. undersøgelsen af etiske dilemmaer samt en sund udvikling af seksualitet (interview med seksualvejleder Simon Simon). Etiske overvejelser I forhold til interviewet med den unge mand, var det vigtigt at tage højde for hans behov, ønsker og begrænsninger ift. spørgsmålene samt selve udførelsen af interviewet. Nogle af disse behov var at borgeren ønskede at være anonym og at blive omtalt Darkwing Duck. Yderligere ønskede han ikke at blive optaget, og interviewet måtte derfor registreres skriftligt samtidigt. Derudover var det vigtigt, at borgeren blev behandlet som et ligeværdigt individ, med værdifuld viden og ikke som et offer for sine diagnoser eller sociale udsathed. 6

8 Begrundet redegørelse af teori og begreber Jørgen Buttenschøn Buttenschøn var en af de første på området omkring handicap og seksualitet, han har været med til at skabe en friere tanke omkring seksualitet, han har været med til at sørge for, at der kom nogle etiske retningslinjer for at sætte fokus på en mere fri seksualitet for den handicappede. Derfor har jeg valgt at anvende hans teorier og tanker på feltet, da han som foregangsmand i forhold til emnet også brændte for sit arbejde, hvilket bevidner et menneskesyn om at ville det gode og det retfærdige for en udsat målgruppe. De 3 P er I min opgave har jeg valgt at bruge de 3 P er som metamodel igennem min opgave, da jeg anser dette værktøj som et af de bedste muligheder for at kunne analysere mig frem til, hvornår pædagogen er Professionel - Personlig - Privat. Der er behov for en så enkel og konkret model til at reflektere over professionel praksis. Da seksualitet og sex er meget private og intime emner, er der en hårfin grænse mellem professionel og privat. Der kan være en berøringsangst og en risiko for at intimidere eller blive intimideret, få overskredet egne eller andres grænser og der er en overhængende fare for at, i tilfælde af at institutionen ikke har et fagsprog og en politik omkring seksualitet, at den professionelle trækker på egne erfaringer og udfører sin egen monofaglighed. Videnskabsteoretisk tilgang I denne opgave vil jeg anvende den hermeneutiske metode som primus motor til at undersøge og fortolke samt for at danne en holistisk forståelse af forskellige, men sammenhængende, teoretiske og videnskabelige elementer. Analysen af problemstilling vil, med afsæt i empirien, tage ovenstående forståelser videre i den hermeneutiske spiral og gennem fortolkning og refleksion, fremkomme til en sammenhængende og meningsfuld helhed ud fra de alle de enkelte dele præsenteret i opgaven. 7

9 Teori Seksualitet I begrebet seksualitet kan der ligge forskellige forståelser, når jeg anvender begrebet er det udfra nedenstående citat: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. (T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. WHO) I den moderne seksual forskning deler man ifølge Buttenschøns (2001) seksualitet op i: 1. Den seksuelle identitet. 2. De seksuelle behov. I det følgende afsnit uddyber jeg den seksuelle identitet, de seksuelle behov samt andre dele af den komplekse forståelse af seksualitet. 8

10 Den seksuelle identitet Den seksuelle identitet er tæt knyttet til individets egen opfattelse af selvet. Den seksuelle identitetsdannelse starter mellem 4-5 års alderen, og varer resten af livet. Barnets kønsidentitetsalder starter hvor barnet begynder at interessere sig for forskellene mellem kønnene. Barnet vil starte med at efterligne de voksnes handlinger og holdninger, igennem roller og leg, hvor de barnet her vil begynde at forstå de kønnede koder Samfundets seksualitet kultur Barnet udvikles og skaber selvet gennem samfundet, og derfor er samfundets med til at skabe en forståelse af barnets selvopfattelse, og hvordan samfundet opfatter barnet påvirker også barnets bevidste og ubevidste identitetsdannende handlinger. Barnet vil skabe en forståelse for forskellen mellem køn og kønnede koder gennem samfundet, eksempelvis qua medier som tv, film, reklamer, internettet og at indgå i interaktion på tværs af køn. Når barnet har skabt en forståelse for samfundet og køn, så der vil være større chance for at blive inkluderet i samfundet. Uanset hvor sikker man kan føle sig på sin egen kønsidentitet, har alle individer brug for at blive bekræftet i at deres køn er attraktive og tiltrækkende, herunder: at blive anerkendt for sin udstråling at vide om man lever op til kønsidentiteten at blive bekræftet i egen livsverden Eksempelvis; en kvinde går en tur på strøget, og en fuld mand råber efter hende: du har en lækker røv, søster!. I første omgang kan kvinden blive vred over den fulde mands tilråb, men om aftenen, når hun står alene foran spejlet uden tøj på, mindes hun hvad den fulde man sagde og bliver trods alt glad over at nogen har bemærket at hun har en pæn krop. 9

11 Seksuelle behov Det seksuelle behov er en forudsætning for at skabe en seksuel identitet, men det er mere konkret at forholde sig til end den seksuelle identitet, da det seksuelle behov er medfødt, og når det opstår i kroppen og skal jævnligt tilfredsstilles ved hjælp af onani eller sex. Hvert menneske har individuelle behov for at kunne opnå sin forløsning. Hvor at man kan tilfredsstille de seksuelle behov på to overordnede måder; gennem onani (herunder redskaber til dette) og gennem samleje med en partner. Det virker ikke til at der er nogen sammenhæng mellem handicap, intelligens og seksuelle behov. Som udviklingshæmmet med én eller multiple diagnoser kan man have svært ved at forstå de seksuelle følelser. Hvorfor det vil være pædagogens arbejde at netop hjælpe borgeren, og på en så naturlig måde for at skabe en så sund seksualitet som muligt. Seksuel tænding Man har gennem nutidens forskning bevist (Buttenschøn 2004:20) at mennesker med en svær funktionshæmning, også kan tændes seksuelt, hvor at den seksuelle tænding kan forekomme i hjernen og i kroppen. Både hos mennesker med og uden handicap sker der nogle reaktioner i kroppen og tankerne, når lysten til at opnå en forløsning af seksuel energi opstår. Det kan bl.a. være uro i kroppen, eller man kan blive ufokuseret. Der kan opstå erotiske fantasier hvor kønsorganer og erogene zoner bliver ekstra følsomme, hvilket leder til biologiske reaktioner; penisen bliver erigeret, og vaginaen bliver våd. Behovet for en seksuel forløsning bliver til individets umiddelbare mål (Buttenschøn 2004:20). 10

12 Den kognitive tænding Den kognitive tænding sker i hjernen, og den kan ske på mange måder og på mange forskellige grundlag. Nogle af de hyppige er: Igennem erotiske fantasier Tidligere positive seksuelle oplevelser Igennem erotisk læsning, film og billeder Hvis så tændingen er nok, og hvis der er fysisk mulighed for det, vil det gå hen og skabe en blodtilstrømning til de erogene zoner hvilket kan gøre penis erigeret og vagina våd. Den kropslige tænding Nogle organer i kroppen er så erogene, at de er selvantændelige, hvor der er mulighed for at dette vil ske uden den kognitive tænding - her vil der ske en blodtilstrømning til de erogene zoner og også her gøre penis erigeret og vaginaen våd. Sublimering Når forældre eller andre omsorgspersoner, opstiller urimelige forbud og begrænsninger for mennesker med ASF, kan der ske en fortrængning af behov eller seksuel interesse. Dette kan skabe en forvirring i deres egen forståelse af deres seksuelle personlighed. Når der opstår situationer, hvor man begrænser barnet eller den voksne med ASF ved at regulere på deres seksuelle følelser og behov, vil der i nogle tilfælde ske en form af sublimering, der betyder at den undertrykte kompenserer for et bestemt seksuelt behov, for derefter at tilfredsstille et behov, der kan have antydning af det faktiske behov. Således leder begrænsninger af seksuelle behov ikke til en fjernelse af samme men til fortrængning og ændring. Idet man begrænser den seksuelle udvikling, kan der opstå en følelse af skam og usikkerhed 11

13 hvor at der derved med sandsynlighed kan ske en uhensigtsmæssig udvikling i den seksuelle identitet. Når vi som mennesker begynder at mærke følelsen om et seksuelt behov, vil man som menneske helt naturligt begynde at finde en måde hvorpå behovet kan tilfredsstilles. Men hvis seksualiteten er blevet begrænset, vil der måske opstå en sublimering og en kompensation for det egentlige behov. Det kan eksempelvis være at man begynder at trøstespise, være udadreagerende eller som Simons eksempel, om drengen der endte med at være så ensom at han begyndte at ha sex med dyr, da det var mindre fremmed for ham end at ha sex med mennesker. Seksuel adfærd Der er risiko for at mennesker med ASF, kan have svært ved at opleve sig selv som attraktive. Hvor at de gennem opvæksten måske ikke har de samme forventninger til at de har den samme seksualitet som mennesker uden ASF. De ser f.eks. deres søskende, og andre nære relationer blive forelskede, udvise og opleve følelser. Hvor at de pga. deres diagnose har svært ved at anse sig selv for en del af normen, eller i det hele taget forstå hvad hele handler om. Når man kigger på den seksuelle adfærd er det en af de mest almindelige udtryksformer hos mennesket. Hvor at man kan se det i alle kulturer, alle sociale lag, hos alle mennesker - med og uden sociale udfordringer, ASF eller andre diagnoser. Når man kigger på mennesket i sig selv, vil et individ der ingen erfaring eller opdragelse har med seksualitet, hurtigere forsøge at tilfredsstille sit opståede behov. Da individet ikke kender til de normer der i samfundet eksisterer. Da skam er noget man først kan genkende sig med når man lærer normerne. Dette kan være en udfordring for mennesker med ASF, og lede til uhensigtsmæssig adfærd. 12

14 Autisme og seksualitet Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Man bruger i dag begrebet autisme spektrum, fordi man ikke længere mener at ordet autisme er dækkende i forhold til sygdommen. Man kender ikke nogen enkeltstående og præcis årsag til autisme. Hjernescanninger viser forskelle i hjernens struktur og form, hvilket menes at skyldes en hjernepåvirkning under graviditeten, enten grundet en genetisk påvirkning eller som følge af en tilstand under graviditeten eller under fødslen. Man mener det er forstyrrelser hjernens kommunikationssystem der medføre AFS og at der er dele af hjernen, der ikke fungerer optimalt. Desuden menes det at der er visse kemiske ændringer i hjernen, som har indvirkning på evnen til at kunne kommunikere som medvirker til en afvigende reaktion og opfattelse af omgivelserne (Nicholson, K. 2010). ASF stilles ud fra ICD-10 klassifikationen, hvor at man som minimum skal have vanskeligheder indenfor to af områderne i the triad of impairments (se nedenfor) der er udsprunget af Wing og Goulds forskning (Wing & Gould, 1979): (Modellen er lavet med inspiration fra Nemisys, C. H. (n.d.) AWARES - About autism). ICD-10 klassifikationen deler AFS ind i fire forskellige typer af autisme, hvor infantil autisme og Asperger syndrom er de oftest stillet; 13

15 Infantil autisme Asperger's syndrome Atypisk autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU) I det følgende vil disse blive uddybet nærmere. Infantil autisme Ved infantil autisme har man ofte allerede hvor barnet var helt spæd, kunne se en anderledes adfærd både i tilknytningen og barnet udvikling. For at få diagnosen infantil autisme skal tegnene på AFS være optrædende inden barnet er fyldt 3 år. Mennesker med infantil autisme kan have hjerneskader af forskellige grad og dertil have begavelsesmæssige vanskeligheder. Hvilke gør at diagnosen stilles tidligt i barnet liv. Dog er det ikke altid gældende. Ved infantil autisme har mennesket vanskeligheder inden for alle punkter i triaden. Aspergers syndrom Mennesker med Aspergers syndrom er normalt begavede og alderssvarende udviklingsmæssigt, og de har ikke kommunikative eller sproglige vanskeligheder. Deres sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end almindelig menneskers. Mennesker med Aspergers syndrom har udfordringer med de to punkter i triaden, der drejer sig om socialt samspil og forestillingsevnen. Diagnosen stilles ofte i skolen, da det ofte er i det sociale samspil med andre mennesker der synliggøre barnets vanskeligheder, da barnet udvikling ofte er alderssvarende. Atypisk autisme Før i tiden gav man diagnosen atypisk autisme til mennesker, der er svært begavelsesmæssigt udfordrede. I dag giver man diagnosen til mennesker, der kun opfylder et eller to af kriterierne i triaden. Ofte er et andet handicap dominerende hos personer med atypisk autisme 14

16 eksempelvis ADHD og hvor det kan være svært at vide hvilken af diagnoserne der giver vanskeligheder. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU) Man giver diagnosen Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret, hvis barnet eller den voksne kun opfylder nogle af kriterierne for autisme, og/eller hvis vanskelighederne ikke var tydelige, før barnet var mere end seks år gammel. For eksempel kan et barn få diagnosen, hvis det kun har vanskeligheder med kommunikation og fleksibilitet, men ikke har de store problemer med social interaktion. Diagnosen gives i dag ofte til unge voksne, som har været specielle i hele skoleforløbet, men alligevel har klaret sig gennem skolen. De formår dog ikke at komme ind på eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet på grund af autismelignende vanskeligheder. Mennesker med ASF har oftest andre tillægsdiagnoser hvor disse diagnoser oftest er dem der følger med: Tvangstanker (OCD) Tourettes syndrome Epilepsi Opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) Depression Behandling af autisme Der findes lige nu ingen måde at behandle ASF rent medicinsk, men nogle af dem medicinske præparater der måske kan gå ind og hjælpe lidt er antidepressiv medicin i normale doser. Da disse lægemidler går ind og hjælper på f.x. genertheden, indadvendtheden. 15

17 Hvor at man hvis der er for meget tankemylder, kan der gives antipsykotisk medicin i lav dosis. At arbejde med seksualitet Da man som omsorgsperson/pædagog for en borger med ASF, skal man huske at for nogle borgere, er man deres eneste mulighed for at en virkelighedsfølelse af kontakt. Hvor man skal tage forbehold for at borgeren her kan ende med at blive stærkt afhængig deres primære kontaktpersoner. Hvis man ikke som fagperson har kompetencer for oplæring af seksualitet vil der være mulighed for at man ser en uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Det er her at man skal tage kontakt til en tredje part som fx. Seksualvejleder, eller en sexolog. De tre P er Jeg har her valgt at bruge værktøjet der også kaldes for ppp eller de 3 p er, man bruger for at finde ud af hvornår man som sagt er Professionel, Personlig eller Privat. Da emnet seksualitet, desværre stadig kan være for intimiderende nogle pædagoger. Hvor Jeg vil forsøge på at forklare hvad hver tilgang betyder. Det skal siges at jeg her tager afsæt i at man er pædagog på et bosted. 16

18 Den professionelle tilgang inden for den professionelle tilgang, har man en objektiv.. tilgang, hvor at vi gennem vores faglige indsigt, der kommer fra uddannelse, kurser og værktøjer man har lært! Det er her vi som professionelle, hvor man her kan se forskellen på faglærte og ufaglærte! Hvis man ser på målet som en labyrint vil man med ens faglige viden, kunne trække det op i et fugleperspektiv, der gør at man har nemmere ved at vise andre vejen til målet. Der kan i nogle situationer findes mange metoder at nå frem til målet, hvor at man som repræsentant for sit arbejdsplads, skal udvise en form for professionalisme hvor man fagligt kan forsvare hvor netop lige denne vej. Den personlige tilgang For at gøre det visuelt nemt, har jeg valgt at beskrive den personlige tilgang som midteraksen, der veksler den professionelle og private. Da denne tilgang er hvem man er som person, hvorfor man har de holdninger man har. Hvordan møder jeg et andre mennesker på sin vej - stiller man mistillid med det samme man møder personen eller tager man det der bliver sagt for gode varer uden at stille spørgsmål. Det er også her man finder grunden til hvorfor man som fagperson har valgt det fag man er igennem ens personlighed Den private tilgang Den person man er når man ikke er på arbejde? Da man måske ikke ville som ryger, tænde en cigaret, foran beboeren. Vil man her ikke tænke over når man tænder smøgen, efter man har været ude og handle. Man kan på en måde hvis man visualisere de forskellige tilgange, skal man tænke sig om hvornår man bruger den private tilgang. Da der hurtigt kan ske ændringer i relationerne hvis man er for privat i forhold til professionel. Den private tilgang kan være svær og kontrollere, hvis man på hjemmefronten oplever problemer, der gør at man ikke tænker rationelt. Men tilgangen kan også bruges som en styrke ud fra hvad dit arbejde omhandler for at styrke relationen til beboeren. 17

19 Prostitution Når jeg smager på selve ordet prostitution, hører og mærker det. Kan jeg i mig selv mærke hvordan at der ligger et negativt mørkt røgslør omkring det, måske en effekt af at det er et af de ældste professioner i verden. Med i kølvandet på prostitution udspringer begreber som stigmatisering, coping og overskridelse af grænser. Så derfor vil jeg også trække nogle af de positive konsekvenser frem i opgaven. Jeg vil igennem min opgave forsøge på kun at bruge ordet prostitution for at almindeliggøre det, og på den vis også fjerne den sociale stigma der er blevet lagt i ordet gennem tiden. Prostitution er med markeds logiske briller hvor der er en kunde (køber) og en prostitueret (sælger). Kunden køber eller bestiller en seksuel ydelse, for at opnå en seksuel tilfredsstillelse gennem brugen af den prostitueredes krop. Når kunden enten har sagt hvilken eller hvilke ydelser han ønsker at købe sig til, Kan den prostituerede angive nogle priser hvor at det er på gadeplan oftest er individuelt. Hvis det derimod er et Escortbureau har priserne det med at være statiske. Den valuta der betales med normalt er penge, men det kan også forekomme at der bliver betalt med en anden form for valuta, såsom - narkotika, medicin, og rejser alt efter hvilken social klasse der handles med. Alt efter hvor man befinder sig i socialklasserne, vil man jo højere man kommer i den sociale klasse, bevæge sig længere væk fra den gamle tanke om at man gør det af nød, hvor at man herimod gør det for at udforske sin egen seksualitet, søge efter sine egne grænser eller at eksperimentere. Og samtidig finde ud af hvor meget andre mennesker ser en som rent biologisk materiale. Da prostitution er lovligt i Danmark, er det lovligt for en handicappet at kunne bestille seksuelle ydelser og det er så udfra den enkelte regions holdning om pædagogen må være mellemledet mellem den handicappede og prostituerede. Men for år tilbage kom der en særlov i Københavns kommune om at personalet ikke måtte være mellemledet for den handicappede og den prostituerede. 18

20 Når man omtaler professionen prostitution, kan man ikke undgå at komme ind på de etiske overvejelser. jeg vil inddrage både negative og positive konsekvenser af prostitutionen hvor jeg har sat negative som positive konsekvenser i punkter som følgende: Negative konsekvenser Stigmatisering Depersonalisationssyndrom Coping Positive konsekvenser Indtjening Anerkendelse fra kunden Seksuel udfoldelse. Analyse Det juridiske Tavshedspligt I min tilgang under interviewene har jeg været bevidst både omkring min rolle samt på min informants person. Jeg er ikke i hans liv for at udstille ham eller hans bosted. Mit ærinde er at søge viden til at kunne behandle min problemformulering. Jeg har derfor taget højde for min informants behov og ønsker ift. spørgsmålene samt selve udførelsen af interviewet. Dette gjorde jeg ved at jeg i udarbejdelsen af spørgsmålene??? Samt ved at jeg i min spørgeteknik anvende en tilgang min informant fandt tryg. Min informant ønskede at være anonym, at blive omtalt Darkwing Duck og ønskede ikke at blive optaget, således at interviewet måtte registreres skriftligt samtidigt. Derudover var det vigtigt for mig at beskytte Darkwing Duck, 19

21 og mig for ikke at vedkommende blev behandlet som et ligeværdigt individ med værdifuld viden, og ikke som et offer for sine diagnoser eller sociale udsathed. Dette sikrede jeg ved at efter hvert spørgsmål der blev besvaret, at jeg læste op hvad jeg havde skrevet og han sagde god for det før jeg gik videre til det næste spørgsmål. Da jeg ikke kunne optage interviewet og ligge interviewet transskriberet, kan der være spørgsmål til validiteten af det skriftlige interview. Udover ovenstående etiske overvejelser er jeg ligeledes underlagt straffelovens 152 og 152 c 152 f og forvaltningslovens 27 (bilag 3). Persondataloven men da vi også her har og gøre med 7 der her har med persondataloven at gøre som gør at jeg er underlagt en ekstra beskyttende. da jeg arbejder med Darkwing Ducks seksualitetet der gør at informanten og praktikken anonymiseres for at sikre både min informant, stedet og mig som kommende pædagog (bilag 5). Professionel tilgang tager udgangspunkt i at du er repræsentant for dit bosted, hvor man udviser en loyalitet og man kan se sig selv arbejde inden for de retningslinjer bostedet har sat. Hvadenten det det er et privat eller kommunalt bosted. Hvis bostedet ikke har en decideret faglighed omkring hvordan man udvikler en sund seksualitet i arbejdet med borgeren. Må man forsøge at gøre brug af de ressourcer der forefindes hos de nuværende kollegaer, hvor problematikken er at hvis der ikke forefindes et fagsprog på området. risikere man at der bliver trukket på den personlige og den private tilgang indenfor de 3 p er. jeg tager udgangspunkt i at som faglig uddannet, kender til de forskellige risikozoner der er i arbejdet med seksualitet, da pædagoger der arbejder med give de bedste muligheder for at skabe en sund seksualitet for beboeren. I arbejdet med at skabe den sunde seksualitet. Skal man her også fagligt kunne begrunde hvorfor man har valgt at arbejde med at beboeren under 20

22 seksualoplæring. Hvordan man masturbere og hvorhenne at det er hensigtsmæssigt at masturbere. For at beskytte sig selv under oplæringen. Da man for mennesker der har været institutionaliseret måske ikke kender til andet, er der en chance for at de måske ikke ser andre mennesker, end pædagogerne. Er det vigtigt at man som personale skal kunne være yde den fornødne hjælp og have forståelsen af at de måske ikke kender til andet. Seksual politik Det vigtigste er at forstå, at serviceloven markerer et skift fra klient til samfundsborger. Medarbejderne skal ikke længere behandle, bestyre og bestemme, men lytte, foreslå og samarbejde.(buttenschøn 2004: 164) Gennem tiden har man altid forsøgt på at finde meningen med de forskellige felter, nogle felter har taget længere tid end andre. Førhen har man forsøgt på at fjerne mennesker med diagnoser, da man ikke mente de passede ind i normerne. Endelig efter mange år er man begyndt at respektere individet man ikke anså som en del af normen. Fagfolk har i dette felt kæmpet en brav kamp for give borgeren med en diagnose, en chance for at fra klient til samfundsborger. Da dette endelig skete, og man så på dem med nye øjne at uanset hvor højt eller lavt støttebehov man har. Så er alle mennesker født med en seksualitet, Hvor man også her gennem tiderne begrænsede individet med diagnoser for at opnå opnå en forløsning. Hvor at der kun fandtes en form for seksualitet, hvis man derimod var til eget køn. Religiøse overbevisninger og statsapparater har været med til at føre en hård disciplin, hvor man disciplinerede legemet, som f.eks. gabestok eller piskeslag på offentlige pladser. da man dengang følte at det var sådan man begrænsede mennesket i at udfolde sin seksualitet. efterhånden gik man fra at straffe legemet til sjælen, hvor man fandt det som en bedre metode ved at eksludere og fjerne dem fra samfundet. Hvor mennesker der har været nødsaget dengang til prostitution, altid er blevet anset som en af de laveste sociale klasser i samfundet. 21

23 Når man så trækker de 3 felter op til samfundet som det ser ud idag. og kigger på historien, vil man her måske have følelser af at de har været en del igennem. Når man så her samler dem i en treenighed og de her nu får muligheden igennem serviceloven og lader hver agent indenfor hvert felt skabe en form af tværfagligt samarbejde. Hvor man her tænker at med deres lange arbejde og fokus, forsøge igennem de etiske holdninger om hvorvidt det ene felt flere plusser end det andet felt! Men man vil aldrig gennem etikken kunne forsvare feltets holdning. Hvor jeg mener at lige præcis for at kunne samle de felter. Da man ofte ser mennesker hvis faglige holdninger blive tømt ud derefter begynde at trække på deres habitus, da man ser igen og igen at når man ikke kan forsvare det med faglighed, derefter trækker på etiske og social konstruerede holdninger. Hvor at man burde gå hen og se på den mere professionelle tilgang til at det er ok at et felt ikke har svaret på alle verdens problemer. Konklusion I mit arbejde med autisme og seksualitet, er jeg kommet ud på noget af en rejse. Da jeg vidste at udvikling af seksualitet er en gråzone i arbejdet med borgere med ASF. Jeg fandt ud af at det er vigtigt som kommende pædagog at have forståelsen for hvordan man beskytter sig selv i arbejdet med en borgers seksualitet. Den professionelle bør forholde sig til andres faglige refleksioner samt grænser der oftest bunder sig i at de er usikre på området omkring netop seksualitet. Ud fra min undersøgelse kan jeg kun gætte mig til hvorfor det er man som region eller organisation kan være nervøs for at sætte en seksualpolitik op hvor der direkte står at man ser hele mennesket med ASF. Hvor man gennem lovgivningen kan forsvare holdningen til hvorfor man vælger at bruge prostitution, som en sidste løsning. Men lige præcis denne form for seksualpolitik, kan gøre at andre professioner ikke vil bruge en som bosted. Hvor de ikke kan beskytte den rent juridisk og fagligt, men stadig tænker hvad nu hvis ud fra de etiske synspunkter. Jeg har fundet ud af at en af de måder hvorpå du kan hjælpe mennesker med ASF i at udvikle en sund seksualitet, er at man skal være åben og objektiv for så at huske på man som fagperson skal støtte borgeren og ikke altid den etiske holdning. 22

24 Kildehenvisninger Bøger Aagerup, L. (2015). Pædagogens undersøgelsesmetoder. København: Hans Reitzels Forlag. Bjerregaard, S., & Fraenkel, A. S. (2010). Sex, kærlighed og autisme: Inspiration til seksualundervisning og seksualpolitik. Odense: Sex og Sundhed. Butterschøn, J. (2001). SEXOLOGI, en bog for professionelle og forældre om udviklingshæmmede menneskers sexualitet. 2. Udgave. EIBA-PRESS. Artikler Nicholson, K. (2010). Autisme, aspergers syndrom og invertisme hos voksne: en bog om det autistiske spektrum og hvordan man skelner mellem de forskellige typer. Psyka Klinik: Wing, L. & Gould, J (1979). Severe Impairments of Social Interaction and Associated Abnormalities in Children: Epidemiology and Classification. Journal of Autism and Developmental Disorders, VoL 9, No. 1, Medical Research Council, Social Psychiatry Unit, London Hjemmesider Landsforeningen Autisme: Hvad er autisme. (n.d.). Retrieved January 11, 2017, from Nemisys, C. H. (n.d.). AWARES - About autism. Retrieved January 12, 2017, from 23

25 Gaardmand, N. G. (2012, January 31). Københavnsk forbud har ikke betydet mindre købesex til handicappede. Retrieved January 13, 2017, from -handicappede Seksuel sundhed. (n.d.). Retrieved January 13, 2017, from 24

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Seksualpolitik. Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder.

Seksualpolitik. Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder. Seksualpolitik Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder. Pernille Kristensen Pædagog og seksualvejleder. Personalet på Grundtvigsvej har været

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune Seksualpolitik for borgere under Handicap & Psykiatri i Aabenraa Kommune Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske,

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fra tabu til fagligt tema

Fra tabu til fagligt tema Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV.

SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV. SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV. Seksualvejleder konsulent Marlene Q PRÆSENTATION Marlene Qvist Simoni Udannelse: Folkeskolelærer & Seksualvejleder Koordinator for Seksuel sundhed i Aalborg 1/6 2013-2016

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Seksualitet Grænser og Accept

Seksualitet Grænser og Accept Studienummer: 23450 B03 Intern Prøve i Pædagogik 19. december 2005 Seksualitet Grænser og Accept Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Seksualitet Identitet og livsglæde.... 3 Den seksuelle identitet...

Læs mere

Perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne. 28. januar 2019 Kim Steimle Rasmussen

Perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne. 28. januar 2019 Kim Steimle Rasmussen Perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne 28. januar 2019 Kim Steimle Rasmussen Program Forskellige perspektiver på seksualitet og nedsat funktionsevne Børn og unge på specialskoler Unge og voksne

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

Seksualitet og udviklingsforstyrrelser

Seksualitet og udviklingsforstyrrelser Seksualitet og udviklingsforstyrrelser v/ seksual og pædagogisk vejleder Thue Sommer, Langagerskolen, Århus Udviklingsforstyrrelser Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF/GUF) Infantil autisme Aspergers Syndrom

Læs mere

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens:

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens: 1. Indledning: Denne Seksualpolitik er udarbejdet med udgangspunkt i Serviceloven, Værdigrundlag og den pædagogiske referenceramme for Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. Der ligger i seksualpolitikken

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Som grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve.

Som grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve. Mariehønens politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. 1. Værdigrundlag 2. Formål med politikken 3. Målgruppe 4. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet

Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet Denne liste bruges som redskab sammen med bogen Fordi jeg har lyst! Alt det jeg gerne ville have vidst om seksualitet og autisme af Louise Egelund

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken DAGTILBUD Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Sund seksuel udvikling

Sund seksuel udvikling Sund seksuel udvikling 49 år bor i ha det godt huset Mor til Rasmus på 14 år multihandicappet, samt Liam på 16 år. Bonus mor til to på 11 år og 13 år. Gift med Thomas der har et hørehandicap. Tidligere

Læs mere

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken SKOLE Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Lige lidt historie. Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?

Lige lidt historie. Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309 Fokus i mit oplæg Oplæg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere