Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og"

Transkript

1 BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i Sognekirken Haslev) skænkede Frederik den Femte Gaarden til Overhofmarskalk Adam Gottlob Moltke, der 1750 fik sine Besiddelser ophøjet til Grevskabet Bregentved. Det er endnu i Slægtens Eje. Det nuværende Bregentved Slot stammer fra , men af den ældre Bygning er bevaret den to Stokværk høje Nordfløj, sikkert opført af Frederik Urne, der ejede Gaarden I det nederste Stokværk, mod Vest, fandtes Gaardens Kapel, et Rum med 10 dobbelte Vinduer og Plankegulv, Alter af Sten, Prædikestol, Læsepult og et lille Orgel (»Positiv«) 1. Daab og Altergang i Kapellet 2 nævnes 1657, 1671, 1677, Povl Løvenørn 3, der købte Bregentved 1731, lod foretage en omfattende Restaurering af Gaarden, især af Kapellet, som blev flyttet op i Nordfløjens andet Stokværk. En Indskrifttavle over Indgangen melder, at Arbejdet var afsluttet Kapellet er indrettet til Privatbrug og derfor ikke tilgængeligt for Offentligheden. Kapellet ligger paa første Sal i Vestenden af Nordfløjen. Det har Alteret i Vest, to Døre i Østvæggen og to Vinduer i begge Sidevægge, idet det aflangt rektangulære Rum optager hele Fløjens Bredde. Af Dørene fører den ene ud til en Korridor for Trapperummet, den anden ind til en Herskabsstol, der er indrettet som en særlig Stue ved Kapellets Østende. Den har over en lav Brystning en stor fladbuet Aabning med dobbelte Skydevinduer i Væggen ind til Kapellet, midt mellem de to Døre (Fig. 2). Rummet er indrettet af Povl Løvenørn i fornem, sirlig Senbarok med Regenceornamenter. Som paavist af Christian Elling 4, minder Kapellet i sin Stil saa stærkt om Lauritz Thurahs (Eremitagen), at det maa tilskrives denne Kunstner, og det vides tilmed positivt, at Billedhuggeren Joh. Fr. Hännel, der andetsteds blev benyttet af Thurah, ogsaa arbejdede paa Bregentved-Kapellet 5. Væggene og det fladt hvælvede Loft, i hvis Langsider smalle Loftsvinduer skærer sig ind, har rigt Stukkaturarbejde med Forgyldning. Midt i hver af Sidevæggene er et stort Vægfelt (o. 2,25 x 2,60 m) med Stukrelief, i Nord: Moses med Lovens Tavler omgivet af andre gammeltestamentlige Skikkelser (Aaron, Josva, David, o. a.), i Syd en tilsvarende nytestamentlig Komposition:

2 576 RINGSTED HERRED Fig. 1. Bregentved Slots Kapel. Indre, set mod Vest. Hude fot. Kristus farende til Himmels, fulgt af Engle, som bærer en Alterkalk, ved Siden Johannes Døberen pegende mod Kristus (»Se det Guds Lam«) og en Engel, som hælder Daabsvand op i et Fad; i det modsatte Hjørne en Engel skrivende i en stor Bog. Mellem Reliefferne og Vinduerne, der har forkroppede Indfatninger og stilkkerede Smige, er dobbelte, kannelerede Pilastre med forgyldte korintiske Kapitæler, indbyrdes adskilte af et smalt Felt med knækket Baandornamentik. Lignende Pilaster-Par findes paa hver Side af Alteret og af Herskabsstolens Vindue; ogsaa i Rummets Hjørner er der Pilastre. Over den stærkt udladende Gesims hæver det festlige Loftshvælv sig, forneden med en perspektivisk Balustrade, mens hele det midterste Parti optages af en mægtig, forgyldt, skyrandet Glorie omkring de hebraiske Tegn for Jahve, som staar forgyldt paa blaa Blind. Paa Gesimsen foran Balustraden og ogsaa over Vægfelternes Indfatninger er, for at bryde Arkitekturens Strenghed, anbragt talrige buttede, nøgne Smaabørn i alle Slags Stillinger. De to Dore (Fig. 2) har ind mod Kapellet portalagtige Indfatninger med tungt, svejfet, brudt Topstykke, hvorpaa lignende Smaabørn som Gesimsens. Kunstnerhaanden synes dog at være en anden, mindre elegant, eller ogsaa skyldes Stilforskellen mellem Væggenes Stuk og Dørenes Snitværk blot Ændringen i Materiale. Paa Dørenes anden Side har Topstykket det samme forgyldte

3 BREGENTVED SLOTS KAPEL 577 Fig. 2. Bregentved Slots Kapel. Indre, set mod Øst (Herskabsstolen). E.M Regenceornament, med en Muslingskal omgivet af knækkede Baand, som ellers findes ved Bygningens Døre. Gulvet er lagt med hvide og langs Væggen sorte Marmorfliser. Tidligere var Løvenørns Vaaben indlagt i Sten foran Alteret 8. Midt paa Østvæggen, over Herskabsstolen sidder, udskaaret i Træ, Moltkes Vaaben, opsat efter at Bregentved var overgaaet til denne Slægt fandtes her Løvenørns og Hustrus Vaaben. Herskabsstolens Vægge har Lærredstapeter med malede Rokoko-Ornamenter; paa Østvæggen en (allerede 1759 omtalt) forgyldt Frakturindskrift:»Min Siel, lof Herren, og glem icke noget af alt det gode, som hand haver giort mig«. I et Hjørne en lille Jernovn med den norske Løve over Indfyringslaagen og paa Langsiden en Kvinde holdende Skjolde med Christian VI.s og hans Dronnings Navnecifre. INVENTAR Kapellets nuværende Udsmykning stammer fra Opførelsestiden omkr og skyldes, som nævnt, Thurah og Hännel. Det ældre Inventar (Altertavle, Prædikestol, Orgel, sml. S. 575) fra det gamle Kapel blev ikke overført til det nye 6. Alterbord, af Fyr, dækket af Alterklæde, af rødt Fløjl med Guldgalloner og Løvenørns Monogram samt Aarstallet 1736 i Guldbroderi. 37

4 578 RINGSTED HERRED Altertavlen (Fig. 1), fra o. 1735, er en korintisk Pilaster- og Søjleportal, komponeret sammen med Rummets Vestvæg. Storstykket indrammes af to hjørnestillede Pilastre og flankeres af to fremspringende, trekoblede Søjlestillinger over dobbelte Postamenter; den bageste»søjle«dannes af to hjørnestillede Pilastre. Storfeltet har en Korsfæstelsesgruppe i lavt Stukrelief. Ved Foden af de tre meget høje Kors staar Jesu Moder, Maria Magdalena, Johannes, Krigere og Jøder. Paa den forkrøppede Gesims sidder to Børn med Guirlander, og bag dem paa Loftets Gesims to fakkelbærende Børn. Topstykket (Fig. 3), der indgaar i Gesimsens Stukdekoration, har et Relief af Opstandelsen og krones af to siddende Engle, der mellem sig bærer en Kartouche, hvori et Hjerte, holdt af to Hænder. Fremstillingen og den omløbende Randskrift, med forgyldte Versaler:»Domine, hoc Tibi retribuamus«(»herre, dette vort Hjerte vil vi yde Dig til Gengæld«) danner Svaret paa den over Indgangsportalen til Nordfløjen anbragte Indskrift 7. Her findes Løvenørns og Hustrus Vaaben og i et Skriftbaand:»Domine, quid retribuamus?«(»herre, hvad skal vi give Dig til Gengæld?«). Altertavlens Rammeværk er af marmoreret Træ, Søjler og Pilastre af rødt, flammet Marmor; Kapitæler og Baser af forgyldt Træ og Gibs. Stukdekorationen staar hvid med forgyldte Enkeltheder. Altersølv. Kalk (Fig. 6), af kbh. Prøvesølv 1726, 17,8 cm høj, med sekstunget, foldet Fod, sekssidet Skaft, rund, riflet Knop, oprindelig Kumme, hvorpaa graveret, kronet Spejlmonogram: L (Løvenørn) over Aarstallet 1736; Mestermærke for Nicolai Junge 172[5] (Olrik 382). Disk, med graveret Cirkelkors, samme Monogram og Aarstal; ingen Mærker. Kande (Fig. 8), af kbh. Prøvesølv 1766, 25 cm høj, i knækket Rokokoform med fliget Munding; paa Siden graveret: FM, under Foden prikket: q; Mestermærke for Johan Jacob Schrader 1761 (Olrik 265). Kande og Fad, af Sølv, nævnes Alterstager (Fig. 7), af forsølvet Plet fra o. 1725, 48,5 cm høje, med tresidet Volut-Fod paa Dyrefødder, slankt Balusterskaft med riflede Led; paa Foden tre Kartoucher med graveret Spejlmonogram: L (sml. Kalk). Alterkrucifiks, fra o , af hvidt Marmor paa flammet Marmorkors, sort Fodstykke; foroven hvidt Skriftbaand med»inri«; 110 cm højt. Messehagel, af rødt, guldgalloneret Fløjl, med broderet Krucifiks, samtidig med Alterklædet. Alterskranke (sml. Fig. 1), af Træ, med udskaarne Led: Rækværk vekslende med Nicher mellem rektangulære Felter; marmoreret med hvidmalede og forgyldte Enkeltheder; samtidig med Prædikestol og Orgel. Prædikestol (Fig. 5), af Fyr, i Rokoko, fra o. 1735, i Kapellets Nordvesthjørne (Fig. 1). De fire, smalle Fag adskilles af kraftige Volut-Led; under Gesimsen og

5 BREGENTVED SLOTS KAPEL 579 Fig. 3. Bregentved Slots Kapel. Altertavlens Topstykke. V. H E. M Fig Bregentved Slots Kapel. Orgel og Prædikestol. V. H *

6 580 RINGSTED HERRED Fig Bregentved Slots Kapel. Alterkalk 1736, Alterstage og Alterkande (S. 578). V. H over Fodlisten paasatte Rokokomonstre af Træ (Muslingeskaller og Bladmotiver). Den fremspringende Underbaldakin har kraftige Volut-Knægte med paasatte, stærkt krusede Blade. Ved en smal Niche staar Stolen i Forbindelse med Opgangsportalen, der krones af Volut-Buer, hvorimellem Muslingeskal og Bladværk. Dørens øvre Fylding har gennembrudt Gitterværk, den nedre er glat. Samtidig Himmel med svære Volut-Bøjler, hvorimellem Smaa-Engle, af hvilke to holder et kronet Vaaben (Feltet tomt) imellem sig; over Himlen Guds Øje i Skyer og Straaleglans, under Himlen Helligaandsduen. Stol, Opgang og Himmel er marmormalede; Storfelterne har et malet Gittermønster svarende til Opgangsdørens udskaarne. Stoleværket er nyt. Herskabsstol sml. S. 575, 577. Orgel (Fig. 4) i Kapellets Sydvesthjorne (Fig. 1), samtidigt med Prædikestolen. Indenfor den fire Fags Underbygning, med gennembrudt Gitterværk i de øvre Felter, har Organist og Bælgetræder deres Plads; Prydpiberne foroven er af Træ. Selve Orgelværket staar bag Portalen ved Alteret. Træværket har samme Udsmykning og Farver som Prædikestolen; Vaabenet foroven er tomt. KILDER OG HENVISNINGER Præsteindberetning 1759 (LA). Undersøgt af P. N. og V. H Brasch: Gamle Ejere af Bregentved. Kbh S Danske Herregaarde ved I S Beskrivelse 1718; Brasch. S Ove Juels Dagbog. Hist. Ts. 3. R. III, 556, 623, 640 f., A. P. Tuxen: Povl Vendelbo Løvenørn. Kbh S. 278 f. Om Indskrifttavlen, se Brasch. S Christian Elling: Slotte og Herregaarde i Barok og Rokoko. Kbh S Chr. Elling: Ledreborg. Kunstmuseets Aarsskrift S. 261 f., S. 275 Note Stykker af det gamle Inventar var (1740) hensat i Stueetagen; Brasch. S Brasch. S. 477 f. 8 Brasch. S. 537.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET December 2013 Sønderborg Slotskirke Fliserne på pulpituret Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December 2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Hude 1904 Fig. 1. Vemmetofte. Indre, set mod Syd. VEMMETOFTE KIRKE FAKSE HERRED

Hude 1904 Fig. 1. Vemmetofte. Indre, set mod Syd. VEMMETOFTE KIRKE FAKSE HERRED Hude 1904 Fig. 1. Vemmetofte. Indre, set mod Syd. VEMMETOFTE KIRKE FAKSE HERRED Det nuværende Vemmetofte Sogn var tidligere en Del af Spjellerup Sogn og udskiltes først, da Hovedgaarden efter Prinsesse

Læs mere

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op...

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Påskemorgen Liturgi Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... STILHED Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke kan udslukke

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

TYRSTING KIRKE TYRSTING HERRED

TYRSTING KIRKE TYRSTING HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. KdeFL fot. 1993. - The church seen from the north. TYRSTING KIRKE TYRSTING HERRED Sognet, der vel har givet herredet navn, 1 kendes 1453, 2 mens kirken tidligst nævnes 1524,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord:

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord: Tirsdag den 1. september 2015 Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op To citater fra Klagesangene 3: Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen (3,22-23a) Herren

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live! Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8 Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live! AMEN Jeg plukkede dem langfredag da var de endnu ikke sprunget

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KAVALERBYGNINGEN HØRSHOLM KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 01.maj 2014 Bolette Lehn Petersen 2014-7.82.07/223-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse:

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Nye boliger til leje i efteråret 2013

Nye boliger til leje i efteråret 2013 Nye boliger til leje i efteråret 2013 Lykkegårdshave 1-77 39 nye rækkehuse i udkanten af Kolding med ekstremt lave forbrugsudgifter Kontakt os: Telefon: 38 12 14 35 Email: Kolding@lejerbo.dk Pakhustorvet

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

Classens gravmonument

Classens gravmonument Vinderød Kirke Indviet Alle Helgens søndag 2. november 1884 Tekst ved sognepræst Ivan L. Jakobsen for Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd. 27. september 2007 Vinderød Kirke - et mødested mellem himmel

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere