STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Webudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Webudvikling"

Transkript

1 for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Uddannelsens formål Uddannelses varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Merit Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1. Obligatoriske moduler Modulet Interface Design Modulet Databaser Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Modul VF1: Webudvikling (brobygning), Frontend programmering for datamatikere Modul Vf2: Webudvikling (brobygning), Backend programmering for multimediedesignere Modul Vf3: Avancerede medieteknologier Modul Vf4: Webkommunikation og netværkssociologi Modul Vf5: Udviklingsmiljøer (5 ECTS) Modul Vf6: CMS, Content Management Systemer Modul Vf7: IT- projektledelse Modul Vf8: Sikkerhed Modul Vf9: Frameworks og versionsstyring... 17

3 1 Indledning Diplomuddannelse i Webudvikling er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for it og teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplomuddannelse i Webudvikling: - Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy - Erhvervsakademi Aarhus - University College Nordjylland (UCN) Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. juli Uddannelsens formål Formålet med Diplomuddannelse i Webudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne indgå i design og konstruktion af webapplikationer af alle størrelser. Uddannelsen sigter mod ansættelse i interne udviklingsafdelinger i virksomheder af alle størrelser, eller i større konsulent- eller softwarefirmaer indenfor web-området. Den uddannede vil efter nogle års ansættelse kunne varetage overordnede funktioner i forbindelse med planlægning og arkitektur af komplicerede websystemer. Diplomuddannelsen i webudvikling er en uddannelse, der sigter på at kvalificere dimittenden til udviklingsarbejde i et samfund, hvor hastig udvikling af både samfundets generelle digitaliseringsbehov og branchens/mediernes metoder er et vilkår. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant uddannelse på kandidatniveau. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1

4 3 Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4 Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Webudvikling og den engelske betegnelse er Diploma of Web Development jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser bilag 1. 5 Adgangskrav Adgang til optagelse på Diplomuddannelse i Webudvikling eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 6 Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Målet er, at den studerende opnår viden om World Wide Webs formelle og de facto standardisering World Wide Webs standarder som platform for applikationer Forskellige dataformater for dataopbevaring i forbindelse med web-applikationsudvikling Gængse udviklingsmiljøer til web-udvikling Content Management Systemer og frameworks Webapplikationers rolle i samfundet og dets udvikling 2

5 Målet er, at den studerende har færdigheder til valg af relevant og egnet objektorienteret programmeringssprog til gennemførelse af udviklingsønsker valg af relevant og egnet databasesystem til sikring af både data- og applikationspersistens udformning af hensigtsmæssige grænseflader tilpasset relevante målgrupper udnyttelse af World Wide Webs særlige designmæssige og æstetiske muligheder. Målet er, at den studerende har kompetence til Analyse og planlægning og udvikling af applikationer baseret på konkrete udviklingsønsker Analyse og planlægning af udvidelser indenfor rammerne af allerede eksisterende systemer Gennemførelse af udviklingsprocessen på baggrund af den gennemførte analyse og planlægning Udførelse af en udviklingsproces baseret på udefra kommende analyse og plan 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Obligatoriske moduler (20 ECTS) Interfacedesign (10 ECTS) Databaser (10 ECTS) Uddannelsen valgfrie moduler (25 ECTS) Webudvikling (brobygning), Backend (10 ECTS) Webudvikling (brobygning), Frontend (10 ECTS) Avancerede medieteknologier (10 ECTS) Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS) Udviklingsmiljøer (5 ECTS) CMS, Content Management Systemer (5 ECTS) IT-projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed (10 ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) 3

6 Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 20 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 25 ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende forinden har opnået 45 ECTS-point fordelt på obligatoriske og valgfrie moduler, jf ovenstående. 7 Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet I afgangsprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens område. Afgangsprojektet skal omfatter centrale emner i uddannelsen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Problemformuleringen til afgangsprojektet udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. 8 Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen på diplomuddannelsen i webudvikling foregår på institutionen som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de studerende som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender diplomuddannelsen i webudvikling varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, 4

7 diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, temaarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde. For at medvirke til uddannelsens internationalisering kan dele af undervisningen foregå på engelsk og mange materialer er på engelsk. Fælles for alle disse aktiviteter er, at vi altid forsøger at opstille (eller hjælpe med at opstille) klare mål for læringsaktiviteterne. 8.2 Evaluering Som et led i kvalitetssikringen anvendes Institutionens evalueringssystem. 9 Prøver og bedømmelse For at dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. Hvert modul skal bestås og den studerende kan dersom en prøve ikke bestås indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgørelsens regler herom. Mindst et antal moduler svarende til 20 ECTS points, herunder afgangsprojektet skal udprøves eksternt. Skolen meddeler inden tilmeldingen til hvert semester hvilke moduler til der prøves eksternt. De øvrige moduler prøves internt. Den eksterne prøve For den enkelte eksterne prøve gælder: Deltagelse i prøven forudsætter, at den studerende har afleveret modulets obligatoriske opgave (r) Prøvegrundlaget: Det konkrete modul. Form: Mundtlig prøve. Omfang: 30 minutters eksamination inkl. votering. Eksamen kan enten være med 30 minutters forberedelse eller med synopsis, afhængig af det konkrete modul. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Den interne prøve For de moduler der ikke udprøves eksternt, udgør den obligatoriske opgave prøvegrundlaget. I alle moduler afleveres en obligatorisk eksamensopgave. Afleveringen af denne obligatoriske opgave sker sidst på semesteret. Opgaven vurderes af underviseren som giver en karakter efter 7-trinsskalaen for opgaven. Øvrige generelle bestemmelser Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold til gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. Produktkrav Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver, projekter, synopser samt bachelorprojektet fremgår af særskilte retningslinjer, der er bilagt den gældende studieordning. Omprøver En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen og dér opnået karakteren 00 eller derunder efter 7-trins-skalaen, har adgang til at deltage i en omprøve. 5

8 Adgang til omprøve forudsætter: at den pågældende prøve ikke indgår som en delprøve i en prøve, som den studerende forinden samlet har bestået. at den studerende ikke forinden samlet har bestået den del af uddannelsen, hvori den pågældende prøve er placeret. Antal prøveforsøg Den studerende kan højest indstille sig til den samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade et 4. og 5. forsøg, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. Obligatoriske opgaver I de enkelte moduler stilles obligatorisk opgaver, fx i form af en case, og/ eller et projekt der skal være afleveret for at den studerende indstille sig til eksamen i det pågældende modul. Opgaverne bedømmes alene af læreren. En studerende, der ikke har afleveret de obligatoriske hjemmeopgaver, skal deltage i et nyt undervisningsforløb i det pågældende modul. Øvrige regler angående de obligatoriske hjemmeopgaver, herunder afleveringsfrister, meddeles gennem uddannelsesinstitutionen. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nærmere retningslinjer herfor fremgår af institutionens hjemmeside. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Dette gøres for at sikre at der er tale om en individuel prøve, i individuelle dele af det fremstillede produkt. Bedømmelsen sker efter 7-trins-skalaen. Formålet med udprøvningerne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen og i de faglige beskrivelser. Eksamenssprog Prøverne aflægges normalt på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Erhvervsakademiet kan i særlige tilfælde, dispensere fra dette. Særlige prøvevilkår Institutionen kan fravige de fastsatte prøvebestemmelser for de enkelte udprøvninger med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Afholdelse af prøver i udlandet En studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at aflægge en prøve i udlandet på en dansk repræsentation (ambassade, konsulat eller uddannelsesinstitution), når vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Institutionens regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder sygeomprøver, meddeles via studiets undervisningsportal. 6

9 Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes blandt andet på Om de nærmere retningslinjer og regler for klager i forbindelse med prøver, henvises til institutionens regler herom. Eksamensbevis Der udstedes bevis for afsluttet uddannelse og Diploma Supplement, når alle prøver i uddannelsen er bestået. I beviset angives: Resultatet af bedømmelserne i de enkelte udprøvninger. Karaktervægtene, hvormed disse indgår i gennemsnittet. Den opnåede gennemsnitskarakterer for studiet som helhed. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. 10 Merit Meritoverførsel Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7- trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Meritstuderende Institutionen kan godkende, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinjer. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse. Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til institutionens retningslinjer. 11 Censorkorps Diplom i Webudvikling benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet it og teknik. 12 Studievejledning Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. Med hensyn til særlige 7

10 prøvevilkår henvises til afsnit 9 herover. 13 Klager og dispensation Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. Institutionen kan dispensere fra reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det er begrundet i særlige forhold. 14 Overgangsordninger Beståede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplom i Webudvikling giver merit for de tilsvarende elementer på denne uddannelse. 15 Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 8

11 16 Bilag 1. Obligatoriske moduler Uddannelsen indeholder følgende obligatoriske moduler: Interfacedesign (10 ECTS) Databaser (10 ECTS) Læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler: 16.1 Modulet Interface Design Indhold Modulet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne indgå i komplekse anvendelsessammenhænge og selvstændigt forestå formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrænseflader. 10 ECTS Læringsmål Den studerende har viden om udbredte udviklingsmetoder inden for interfacedesign. interaktion mellem menneske og computer. Kommunikationsteori. Den studerende kan udforme hensigtsmæssige brugergrænseflader tilpasset relevante målgrupper på baggrund af domænets teori og metode. anvende af designmetoder inden for visuel design, interaktionsdesign og informationsarkitektur ved udviklingen af brugergrænseflader, herunder prototyping. arbejde med udvikling af kommunikationsløsninger på tværs af platforme og medier. Den studerende kan analysere og perspektivere valg af virkemidler i brugergrænseflader. håndtere designprocesser på baggrund af analyse og planlægning. indgå i komplekse anvendelsessammenhænge og selvstændigt. forestå formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrænseflader Modulet Databaser Indhold Modulet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere og anvende relevante modeller for databehandling. 10 ECTS 9

12 Læringsmål Den studerende har viden om mindst ét bredt anvendt modelleringssprog til datamodellering. distribuerede databaser og deres udbredelse og anvendelse i en web-kontekst. beskrivelse af problemstillinger med dataudveksling og anvendelse af dataformater i udvikling i en web kontekst. Den studerende kan anvende datamodeller i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse i en web-kontekst. anvende komplekse forespørgsler på databaser. anvende transaktioner. indlejre forretningslogik på databaselaget. anvende dataformater til dataintegration. Den studerende kan analysere og vælge hvilke opgaver, der formålstjenligt placeres på databaselaget og hvilke, der bør placeres på applikationslaget. analysere og vælge databaseteknologi(er), der formålstjenligt løser en given udviklingsopgave i en web-kontekst. 17 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Uddannelsen indeholder følgende valgfrie moduler: Webudvikling (brobygning), Backend (10 ECTS) Webudvikling (brobygning), Frontend (10 ECTS) Avancerede medieteknologier (10 ECTS) Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS) Udviklingsmiljøer (5 ECTS) CMS, Content Management Systemer (5 ECTS) IT-projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed (10 ECTS) 17.1 Modul VF1: Webudvikling (brobygning), Frontend programmering for datamatikere Indhold Modulet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne udvikle moderne webapplikationer med anvendelse af programmeringsparadigmer, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client-/server modellens muligheder. Hertil kommer forståelse for 10

13 grundlæggende design og visuel kommunikation. Modulet skal ligeledes sætte den studerende i stand til at designe simple brugergrænseflader ved anvendelse af æstetiske og kommunikative principper. 10 ECTS Læringsmål Den studerende har viden om World Wide Web s fundamentale protokoller. client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger. forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker. kommunikationsstrategi. Den studerende kan programmere og implementere en dynamisk webapplikation. beherske grundlæggende designprincipper. anvende teorier om brugervenlighed og kan planlægge og gennemføre brugertests. dokumentere programstruktur. Den studerende kan analysere et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret applikation. vælge og anvende programmeringsteknologier til udvikling af webbaserede applikationer med hovedfokus på clientsiden Modul Vf2: Webudvikling (brobygning), Backend programmering for multimediedesignere Indhold: Modulet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne udvikle moderne webapplikationer med anvendelse af programmeringsparadigmer, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client-/server modellens muligheder. 10 ECTS Læringsmål Den studerende har viden om designmønstre. World Wide Web s fundamentale protokoller. client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger. 11

14 Den studerende kan udarbejde webbaserede programmer. anvende grundlæggende programmeringsprincipper. anvende web-api er. dokumentere programstruktur. Den studerende kan analysere et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret applikation vælge og anvende egnede programmeringsteknologier til udvikling af webbaserede applikationer med hovedfokus på serversiden 17.3 Modul Vf3: Avancerede medieteknologier Indhold Formålet med modulet er, at den studerende skal kunne anvende og analysere metoder til fremstilling af avancerede medieteknologiske produktioner. Den studerende skal desuden kunne analysere avancerede medieteknologiske produktioner og den kontekst hvor disse anvendes. Emneområdet dækker video, lyd og animation. 10 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende har viden om tidsbaserede medieproduktioners opbygning. mediebaseret fortælleteknik. koncepter i medieproduktion. forskellige medieplatforme og medietyper. metoder og redskaber inden for digital efterbehandling. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at analysere tidsbaserede medieproduktioner opbygning og fortællestruktur. analysere avancerede medieproduktioner. analysere samspillet mellem æstetik og teknik. analysere overordnede mediestrategier herunder crossmediastrategier. anvende avanceret medieproduktion i udvalgt relevant strategisk kontekst. anvende en række praksisnære specialprogrammer, rettet mod video-, animation- eller lydproduktion. anvende praksisrelevante specialprogrammer, til forfinelse og præcisering af æstetiske udtryk. Målet er, at den studerende har kompetence til at indgå i et professionelt tværfagligt og fagligt medieproduktionsarbejde. 12

15 selvstændigt vurdere medieproduktioner i en medierelevant strategisk kontekst. selvstændigt udarbejde medieproduktioner i forbindelse med crossmediale strategier Modul Vf4: Webkommunikation og netværkssociologi Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af netværksbaserede kommunikationsløsninger på tværs af platforme, medier og applikationer. 10 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende har viden om betydende standarder indenfor publikationsområdet (XML, microformats). kommunikative komponenter, der skaber sensorisk (auditiv/visuel/olfaktorisk etc.) identitet, på tværs af medier. krav, der stilles til materiale, som samtidigt skal etablere identitet på tværs af medier remedieringsteorier og deres indflydelse på medieudtrykket. vidensteoretiske modeller og deres indflydelse på beskrivelse af kompetencer i netværk. mikrosociologisk teori og dens indflydelse på opfattelsen af individets placering i forhold til medieudtrykket. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til etablere sensorisk identitet for en publikationsopgave. anvende dokumentationsformer for sensorisk identitet. at udforme produkter i overensstemmelse med forskellige remedieringsstrategier. at anvende mikrosociologisk teori til at udforme en digital portfolio. Målet er, at den studerende har kompetence til at analysere publikationsformer på tværs af medier (print, web, mobil etc.) og anvende denne viden ved planlægning og administration af større publikationsopgaver Modul Vf5: Udviklingsmiljøer (5 ECTS) Indhold Formålet er at sætte den studerende i stand til at foretage et formålstjenligt valg mellem udviklingsmiljøer i relation til platform og netværk. 5 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende har viden om 13

16 gængse udviklingsplatforme (fx Eclipse eller Visual Studio) og deres muligheder og begrænsninger. gængse udviklingsmiljøer (fx Java eller.net) og deres muligheder og begrænsninger. cross-platform-udvikling, fx udvikling under Linux til brug i et Windows-system eller under Mac til et Linux-system. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende mindst et gængs udviklingsmiljø. at anvende mindst en gængs udviklingsplatform. Målet er, at den studerende har kompetence til at analysere og udvælge en egnet platform og et egnet miljø til en given opgave Modul Vf6: CMS, Content Management Systemer Indhold Den studerende skal kunne foretage et valg mellem Content Management Systemer afhængigt af ønsket funktionalitet og platform. 5 ECTS Læringsmål Målet er at den studerende har viden om generelle funktionalitetskrav til et Content Management System. betydningen af valg af dataopbevaringsplatform i forbindelse med et CMS. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at modellere et CMS med henblik på egen udvikling. Målet er at den studerende har kompetence til at analysere, anvende og supplere et gængs eksempelsystem Modul Vf7: IT- projektledelse Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne lede mindre og mellemstore udviklings- og vedligeholdelsesprojekter og at kunne påtage sig ansvar for ledelsesopgaver i forbindelse med større projekter 14

17 10 ECTS Læringsmål: Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende skal kende til en række projektmodeller, der tager afsæt i forskellige udviklingsmetoder og filosofier. Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende erkender, at personaleledelse også er en del af projektledelsen. kender til forskellige teambuilding teknikker og kan anvende dem. får forståelse for konflikthåndtering. Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende får forståelse for, at det enkelte projekt er/kan være en del af en større helhed og dermed, at tilpasning og prioritering kan være nødvendig. Projektidentifikation Målet er, at den studerende skal kunne identificere de forhold omkring en opgave, der gør, at opgaven skal/bør løses som et projekt. skal kunne afklare og beskrive de rammer, projektet skal gennemføres under. Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende skal kunne udarbejde en projektformulering, som tager hensyn til projektets vilkår og rammer. skal kunne formulere en projektstrategi og organisere projektet i overensstemmelse med denne. Projektplanlægning herunder estimering Målet er, at den studerende skal kunne opdele i en række aktiviteter og organisere disse i passende faser. skal kunne anskueliggøre disse aktiviteters indbyrdes sammenhænge og afhængigheder. skal kunne anvende forskellige estimeringsteknikker for såvel ressourcer som kalendertid. skal kunne udarbejde operationelle projektplaner både i tid og for ressourcer. Kvalitetssikring og opfølgning Målet er, at den studerende skal kunne opstille kvalitetskrav til projektets leverancer. skal kunne anvende forskellige kvalitetssikringsteknikker. skal kunne opstille en kvalitetssikringsplan for projektet. 15

18 Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende kan anvende forskellige problemdiagnostiserings- og løsningsteknikker. kan foretage en risikoanalyse og udarbejde en risikohåndteringsplan. Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende kan udarbejde og gennemføre en afviklingsplan for projektet og de enkelte deltagere Den studerende skal opnå kompetencer i at fungere som projektleder i alle et projekts faser, herunder selvstændigt kunne træffe de nødvendige beslutninger vedrørende projektet Modul Vf8: Sikkerhed Indhold: Formålet er at sætte den studerende i stand til at gennemføre sikkerhedsanalyse, udarbejde løsningsforslag og handlingsplan, forestå implementering af løsning samt deltage i den løbende forvaltning. 10 ECTS Læringsmål: Operativsystem sikkerhed Målet er at, den studerende skal have kendskab til principper for adgangskontrol i operativsystemer. kunne redegøre for hvordan man vedligeholder operativsystemet, med hensyn til opdateringer og disaster recovery. Sikkerhedsteknikker Målet er, at den studerende skal kunne redegøre for generelle kryptografiske principper, herunder symmetrisk og asymmetrisk kryptering samt forskellen mellem svage og stærke krypteringsnøgler. kunne redegøre for andre sikkerhedsteknikker, der mere eller mindre bygger på kryptografiske principper, herunder Digital Signatur, Certifikater og Message Digest. være orienteret om nogle udbredte kryptografiske standarder (f.eks. AES og RSA). kunne redegøre for brug af VPN. have kendskab til udbredte sikkerhedssystemer brugt på World Wide Web, herunder SSL og SSH. Trådløs sikkerhed Målet er, at den studerende skal have kendskab til de specielle trusler og problemer omkring trådløs kommunikation. kunne redegøre for hvordan man bedst mulig kan sikre trådløs kommunikation, herunder brug af kryptering, MAC-adressevalidering og autentifikation. 16

19 Firewalls Målet er, at studerende skal kunne redegøre for virkemåden af forskellige typer firewalls, herunder filterroutere og applikationsfirewalls. have kendskab til IDS Intrusion Detection Systems. Applikationssikkerhed Målet er, at studerende skal kende de almindelige, generelle trusle,r der bør tages højde for i applikationer, samt kunne implementere løsninger til imødegåelse af disse trusler. Sikkerhedsanalyse Målet er, at en studerende skal kunne redegøre for og kategorisere væsentlige sikkerhedstrusler og tilhørende sikkerhedsteknikker. kunne udarbejde planer for fysisk sikkerhed, redundante systemer, backup strategier samt kontrolmekanismer, der kan afsløre sikkerhedsbrud. kunne udarbejde en sikkerhedspolitik. kunne gennemføre en sikkerhedsanalyse, herunder identificere it-systemets aktiver og definere kravene til deres beskyttelse. identificere truslerne. foretage risikoanalyse. implementere dele af sikkerhedssystemet. udarbejde en handlingsplan for, hvad der skal ske ved et brud på sikkerheden. Operativsystem sikkerhed Målet er at, den studerende skal kunne opstille retningslinjer for, hvordan man opnår god passwordbeskyttelse. kunne udarbejde retningslinjer for styring af adgang til filer og ressourcer. Applikationssikkerhed Målet er, at studerende skal kunne identificere behov for at indarbejde applikationsspecifik sikkerhed i programmer. Den studerende skal opnå kompetencer i at: følge udviklingen indenfor sikkerhedsområdet med henblik på identifikation af nye trusler og produkter og teknikker til imødegåelse af disse og allerede eksisterende trusler. kunne gennemføre/rådgive om udvikling af sikkerhedsmæssigt forsvarlige applikationer Modul Vf9: Frameworks og versionsstyring Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med frameworks for webudvikling samt versionsstyring af denne kildekode 17

20 10 ECTS Læringsmål: Målet er at den studerende har viden om forskellen mellem udviklingsmiljø og framework princippet. forskellen mellem Full-Stack og Non Full-Stack frameworks. forskellen mellem centraliserede og distribuerede versionsstyringssystemer. evalueringskriterier for udvælgelse af det optimale framework for en given type udviklingsprojekt. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende relevante design mønstre i udviklingen af web applikationer. designe og udvikle web applikationer med de anvendte frameworks. håndtere versionsstyring af kildekode. opstille evalueringskriterier til brug for udvælgelse af frameworks. sætte de udviklede web applikationer i drift. Målet er at den studerende har kompetence til at evaluere og udvælge frameworks til webudvikling på basis af best practices, proof-of-concept udvikling samt relevant forskning. 18

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Indhold 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Indhold 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Studieordning. Diplomuddannelse i Webudvikling

Studieordning. Diplomuddannelse i Webudvikling Studieordning Diplomuddannelse i Webudvikling Oktober 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 2 5 Adgangskrav... 2 5.1

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i webudvikling

Studieordning for professionsbachelor i webudvikling Studieordning for professionsbachelor i webudvikling Professionsbacheloruddannelsen i webudvikling Bachelor s Degree Programme in Web Development Godkendt den 24. august 2015 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Professionbachelor i Web-udvikling. Studieordning for

Professionbachelor i Web-udvikling. Studieordning for for Professionsbachelor i Web-udvikling ens fælles del v/landsnetværket for Professionsbachelor i Web-udvikling, juni 2009 ens institutionsdel Erhvervsakademi Sjælland, Professionsbachelor i Web-udvikling

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Studieordning for. Professionbachelor i Web-udvikling

Studieordning for. Professionbachelor i Web-udvikling for Professionsbachelor i Web-udvikling ens fælles del v/landsnetværket for Professionsbachelor i Web-udvikling, juni 2010 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy Professionsbachelor i Web-udvikling,

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies

Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del Studies Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Uddannelsens struktur...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Oktober 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i it-sikkerhed

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i it-sikkerhed Diplomuddannelsen i it-sikkerhed 1. august 2017 STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i it-sikkerhed Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens titel...

Læs mere

Professionsbachelor i Webudvikling. Studieordning 2015

Professionsbachelor i Webudvikling. Studieordning 2015 Professionsbachelor i Webudvikling Studieordning 2015 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens struktur... 1 2 Uddannelsens kerneområder... 1 2.1 Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Backend programmering...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Professionsbachelor i Webudvikling. Studieordning 2017

Professionsbachelor i Webudvikling. Studieordning 2017 Professionsbachelor i Webudvikling Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens struktur... 3 2 Uddannelsens kerneområder... 3 2.1 Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Backend programmering...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Oktober 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

10.0 Henvisning til gældende retsregler... 27 Del 2. Institutionsdelen... 29 Valgfri uddannelseselementer... 29 Praktikkens gennemførelse...

10.0 Henvisning til gældende retsregler... 27 Del 2. Institutionsdelen... 29 Valgfri uddannelseselementer... 29 Praktikkens gennemførelse... Indholdsfortegnelse DEL 1. DEN GENERELLE DEL... 6 1.0 Tilblivelse og rammer... 6 1.1 Uddannelsens formål... 6 1.2 Uddannelsens omfang... 6 1.3 Titulatur... 6 1.4 Adgang til uddannelsen... 7 Kendskab til

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

(Version 8 juli 2010) Studieordning. Diplom i Vurdering

(Version 8 juli 2010) Studieordning. Diplom i Vurdering (Version 8 juli 2010) Studieordning Diplom i Vurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Uddannelsens formål og omfang... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Omfang... 4 1.3 Titulatur... 4 1.4 Adgangskrav... 5

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

STUDIEORDNING Professionsbachelor i webudvikling

STUDIEORDNING Professionsbachelor i webudvikling STUDIEORDNING Professionsbachelor i webudvikling Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde 2012-2014 Indholdsfortegnelse DEL 1. DEN GENERELLE DEL... 6 1.0 Tilblivelse og rammer... 6 1.1 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik

STUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Webudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Webudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Webudvikling September 2012 side 1 af 27 Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens overordnede læringsmål... 3 3. Uddannelsens opbygning,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Multimediedesigneruddannelsen

STUDIEORDNING. for. Multimediedesigneruddannelsen STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Del III: Valgfagskatalog Ikrafttrædelse: 01.08.2018 Indhold Indhold... 1 1. Valgfagskatalog... 3 2. Prøver i valgfag... 3 2.1. Ikke-bestået eksamen... 3

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2012 Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5.

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Marts 2019 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik

Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. af prøverne... 0 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1 Prøve:

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING

ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) i administration ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING 2008-2010 Danmarks Forvaltningshøjskole August 2008 Forord Denne studieordning for Adminstrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi Revideret 08.04.11 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav... 3 6 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING Diplomuddannelse i it-sikkerhed August 2018

STUDIEORDNING Diplomuddannelse i it-sikkerhed August 2018 STUDIEORDNING Diplomuddannelse i it-sikkerhed August 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, Bekendtgørelse om diplomuddannelser samt studieordningen

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

Software udvikling. Erhvervsakademi Sydvest 1

Software udvikling. Erhvervsakademi Sydvest 1 Software udvikling Studieordning Institutionsdel 2015 2016 Erhvervsakademi Sydvest 1 Indholdsfortegnelse 1 Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning fællesdel... 1 1.1 Tilblivelse og rammer...

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET

IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET BLIV BEDRE TIL DET, DU GØR. Det bedste du kan gøre i en foranderlig

Læs mere