DRØMMEN. særlig it-orienteret profil med elektroniske, interaktive

Transkript

1 Elisabeth Husum, lærer på Egå Gymnasium DRØMMEN om det papirløse samfund Elisabeth Husum er lærer i matematik og datalogi på Egå Gymnasium, et ganske ungt gymnasium, der kun har været i brug i to år. Stedet har en arkitektur, der specielt er udtænkt i forhold til gymnasiereformen og har en særlig it-orienteret profil med elektroniske, interaktive whiteboards og internetforbind elser i alle klasse lokaler. Vi talte med Elisabeth Husum om at bruge whiteboardet som et værktøj i undervisningen, om datalogifagets nuværende status i gymnasiet, og om at løsrive de yngste netopkoblede elevers opmærksomhed fra World of Warcraft i timerne. Systimes to udsendte møder Elisabeth Husum på Egå Gymnasium i et undervisningslokale, der, i forhold til dem, mange af os måske selv husker fra gymnasiet, ser ud som om det har fået en mindre science fictionansigtsløftning. Iøjnefaldende er ikke mindst det interaktive whiteboard, der er placeret til venstre for den gammeldags tavle. Elisabeth Husum synes selv, at hun har meget gavn af at bruge whiteboard et i sin undervisning, også selvom det for hende kun er ét ud af en bred vifte af værktøjer. Der er mange måder at bruge whiteboard et som værktøj på, og jeg bruger det som en enkelt facet, ved siden af lommeregner, tavle og kridt, gruppearbejde, matrix og projector. Det er en del af en større palet. Jeg ved, at der er lærere, der simpelthen har whiteboard et som deres omdrejningspunkt, hvor undervisningen foregår centreret omkring whiteboard et, og timerne er disponeret på det. Men jeg trækker det mere ind, når jeg vil opnå noget bestemt. Hun synes ikke, at whiteboard et har stillet underviseren foran nogen større læringskurve, selvom der har været tekniske børnesygdomme. Vi har jo kun været her i huset i kort tid, så det har taget noget tid overhovedet at få hul igennem i alle lokaler. Men nu kører 61 SYSTIMES

2 INNOVATION På websitet finder du materiale om projekter, opgaver til print, figurer og modeller, interaktive opgaver, forslag til undervisningsforløb og en lærervejledning. Materialet giver mulighed for at arbejde med cases, konkrete historier og aktuelle opgaver fx cyklens historie og den bløde bil. Websitet supplerer bogen Innovation C med et visuelt og interaktivt overblik over fagets mange modeller Klaus Marthinus og Nina Knudsbo Bog 304 s. kr. 180,- E-bog 304 s. kr. 90,- Website pr. bruger kr. 40,- VAREDEKLARATION Se demo på 9 tekster 10 opgaver til print Læringsforløb Lærervejledning Links 6 quizzer 60 spørgsmål Interaktive modeller 26 figurer fra bogen det. Det er smart, at man kan skrive enten med de tilhørende pinde eller simpelthen med en finger. Det er også supernemt at gå til, fordi det er baseret på en imitation af Windows brugerflade. Men der er ingen tvivl om, at hvis man vil lidt videre, er man nødt til at læse lidt på tingene. At komme forbi World of Warcraft-tærsklen Alle eleverne sidder med net adgang i klasselokalet, og Elisabeth Husum kan sende dem fx figurer og andre filer via First Class eller den fælles server. Derved kan hun bl.a. sende dem udførlige noter til undervisningen, hvis situationen lægger op til det. Det er jo forskelligt, hvornår det er bedst, at de ikke sidder og tager noter, men deltager i diskussionen, og hvornår de får noget ud af selv at sidde og skrive i hånden, som hun forklarer. Men kan denne netadgang ikke være svær at håndtere i forhold til elevernes opmærksomhed på undervisningen? Er hun nødt til simpelthen at tvinge billeder ud på deres skærme, som de så skal forholde sig til? Generelt er erfaringen, at sidder eleverne ikke og laver det ene, så laver de det andet. Man kan sagtens tvinge en skærm indover, men man skal ikke gøre det ud fra nogen forventning om, at der så ikke er nogen, der laver noget andet. Jeg lader dem lave, hvad de vil, og så er der lige en periode, de skal komme over, hvor de sidder nede bagved og spiller World of 62 SYSTIMES

3 Warcraft. Jeg kan sådan nogle skolelærerindeting med fx at stille spørgsmål uopfordret, og så er det jo pinligt for én, der for syvende gang sidder overrasket og siger hva? Mere sammenkobling Alligevel kunne man sagtens ønske sig endnu mere af whiteboard et og dets samspil med andre materialer. Det ville da være alle tiders, hvis en elektronisk lærebog kunne kobles direkte til whiteboard et, så man fx kan hive animationerne fra e-bogen direkte ind på whiteboard-fladen og få dens funktionalitet med ind, siger Elisabeth Husum. Lige nu zapper jeg jo mellem whiteboard, tavle, website og diverse appletter. Det kunne give eleverne en bedre følelse af struktur, hvis undervisningsmaterialet lå samlet ét sted. Hvis man nu fx skal forstå, hvad en tangent er, så forstår man det bedst gennem en animation. Eller hvis man nu forestiller sig, at man står og viser et matematisk bevis. Så kan man, som det er nu, lave bevistrinene hjemmefra og gennemgå dem for klassen. Men hvis der nu pludselig er en elev, der får en god idé til en anden vej at gå, så er det for statisk. Der kunne det være super, hvis man havde en form for mere fleksibelt regne-plugin eller matematik-editor. En slags bevis-applet, hvor strukturen kom automatisk, trin for trin. Sådan noget kunne også være godt i forbindelse med sandsynlighedsregning. At fl ytte et molekyle Som Elisabeth Husum ser det, er den overordnede fordel ved de elektroniske whiteboards interaktiviteten. At eleverne kan komme op og være med til at skrive noget, som bagefter bliver gemt og lagt ud til hele klassen, gør at de tager ejerskab over det på en anden Jeg tror der stadig vil være papirbøger i undervisningen de næste ti år. Men jeg drømmer om den dag, hvor jeg er fri for at løbe frem og tilbage mellem printer og kopimaskine. måde. Og så er det dér med forskellen på at se, høre og røre ting jo interessant. Med whiteboard et nærmer man sig det med at røre, fordi man står ved den dér store flade med elementer, man kan gøre ting med. Det er en mere direkte kontakt. Det dér taktile betyder noget. Hvis man kunne tage et molekyle og flytte det fysisk, som om man havde haft det i hænderne. Jeg bærer ikke hele min undervisning på whiteboard et, fordi jeg mener, at eleverne skal stimuleres fra alle tænkelige sider. Og det er ikke kun, fordi de hører til en zapperkultur. Jeg vil hellere sige, at det er fordi, at det er godt at ramme dem på så mange forskellige læringsformer som muligt. Det kan jo også have noget at gøre med noget så banalt som hvor sent, det er på dagen. Er vi trætte? Har vi lige været på hyttetur? Gider vi reelt ikke? Er matematik lidt åndsvagt for tiden? Dér er det godt at inddrage flere facetter, der kan vække dem lidt, også nu hvor vi er gået over til 90-minutters lektioner. Ti år mere med papirbøger Sådan som situationen er nu, mener Elisabeth Husum, at fysiske papirbøger stadig har en vigtig rolle at spille i hendes timer. De fører jo en lidt turbulent tilværelse, de her unge mennesker, og de kan have svært ved at huske at have de rigtige ting med på de rigtige tidspunkter. Men den fysiske bog kan fungere som noget, der indikerer at nu skal jeg have matematik, og hvis det hele ligger elektronisk, mister man den effekt. Den elektroniske bog kan nok først for alvor komme i spil, når et mere papirløst samfund er en realitet. Vi lever i sådan en overgangstid, der giver nogle problemer. Lige nu får eleverne en mappe, der er inddelt i fag, af os, men der er nogle umodne drenge, der tror, de kan have alt i hovedet, og det går bare galt. De kan ikke styre det. Men den dag vi kan organisere deres liv rent elektronisk, så er den der bare. Jeg tror, der stadig vil være papirbøger i undervisningen de næste ti år. Det er den tid, jeg tror, det tager at få gjort det papirløse samfund til en realitet. Jeg drømmer om SYSTIMES 63

4 Hvis man nu fx skal forstå hvad en tangent er, så forstår man det bedst gennem en animation. den dag, hvor jeg er fri for at løbe frem og tilbage mellem printer og kopimaskine. En anden væsentlig forhindring i denne sammenhæng er de elektroniske rettigheder, der gør det illegalt at lægge mange beskyttede værker ud i digital form. Derfor er man i mange fag stadig nødt til at have visse ting på papir. Og der skal nok tages et opgør med ophavsretsloven på et tidspunkt. Det er jo, fx for en billedkunstlærer, der bruger i bygevis af billeder, ikke til at leve med, at man godt må se Mona Lisa, men ikke give billedet til eleverne. Og det samme gælder jo musik. Og så er det i øvrigt også nødvendigt, at internettet er lige så nemt 64 SYSTIMES

5 at gå til som elektricitet eller telefonsignal, siger Elisabeth Husum. Datalogisk krise I disse år gør der sig det paradoks gældende, at datalogifaget skranter lidt i gymnasiet, samtidig med, at der ikke er nok dataloger og programmører at finde til en række højt betalte stillinger i erhvervslivet. Vi spørger Elisabeth Husum, der har mange års erfaring med at undervise i faget, hvordan det kan hænge sammen. Det hænger sådan sammen, at der er en masse vigtige mennesker, heriblandt rektorer, som tror, at faget datalogi handler om tekstbehandling og regneark. Og så tænker man, at det kan eleverne jo godt i forvejen, så derfor behøver vi ikke at fremme datalogi. Men hvis man læser læreplanen vil man se, at vi ikke er et værktøjsfag, men et fag med et videnskabeligt fundament. Konsekvensen er, at faget ligesom bliver kvalt udefra. Så er der også det problem, at datalogilærere tit har det som deres tredje fag, hvilket kan betyde, at det kommer til at ligge lidt ude på sidelinien i forhold til deres to hovedfag. Dertil kommer, at reformen næsten har kvalt de små C- niveauer på bekostning af A- og B-niveauerne. Og det er ikke alle elever, der kan vælge et C-niveau, for mange af dem skal bruge deres valgfagsblok til at hæve andre niveauer. Et kreativt og dejligt fag Datalogi arbejder ud fra en tankegang, der minder om de naturvidenskabelige fag, forklarer Elisbeth Husum. Vi er ikke så følende og forholdende. Og det kan specielt drengene godt lide. De skal ikke føle og synes og mene her. De skal bare lave. Der er også et konkurrencemoment i det, der også appellerer til drengene. Men der er også stadig en stor kreativ del i det, som pigerne gerne vil have. Mine piger plejer at være glade for faget. Fordi faget i sin essens ikke rigtig minder om andre fag, kan det give et slags pusterum. Og så kan de altså forbandet godt lide, at det er legitimt at sidde 80% af tiden foran en computer. Det er en måde at være både kreativ og produktiv på. Elisabeth Husum mener altså, at der er masser af potentiale i datalogi, men at man skal blive bedre til promovere og synliggøre faget. Det er desværre som om navnet datalogi for nogen lyder fesent. Man skal have rektorer og andre til at forstå, at datalogi ikke handler om tekstbehandling og regneark og heller ikke om Windows- eller socket-programmering. Det er et kreativt fag. Og et dejligt fag. Skriv det! Jeg skal til næste år undervise i multimedier, som ligger et sted mellem datalogi og mediefag (det tidligere Film/TV, red.), og der er den kreative del mere vægtet. Men jeg skal da indrømme, at det er min politik at trække det over mod det datalogiske, for vi har allerede et mediefag, som eleverne kan tage på B-niveau, og jeg tror det er vigtigt, at der er en tydelig forskel på de to fag. Til slut foreslår vi, at datalogi omdøbes til Kreativ programmering. Det er måske ikke så tosset, medgiver Elisabeth Husum SYSTIMES 65