Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2017 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Religion C Elisabeth Reichert Rasmussen/Tila Pedersen (pædagogikumkandidat) 17relc5 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Hinduisme Titel 2 Kristendom Titel 3 Islam Titel 4 Religionskritik Side 1 af 9

2 Titel 1 Indhold Hinduisme Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: - Religion og Kultur- en grundbog, s s Kjærgaard, Hanne: Ritualer i hinduismen, 25.maj Fibiger, Marianne C. Qvortrup: Tradition til forhandling at være 2.generationshindu i Danmark I: René Dybdal Pedersen (red.): "Religion 2.0? Tendenser og trends i det nye årtusind", Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet -Fibiger, Marianne C. Qvortrup: Forstår guderne dansk?, IKON 36, Indra og Vritra fra Rigveda (1,32) s hos Andreasen, E: Menneskene og magterne, Brigadaranyaka-Upanishad, IV,4 s hos Poulsen, Allan: Hinduismen, Systime, Bhagavadgita uddrag. Fra Andreasen, E: Menneskene og magterne, Hvorfor man bør dyrke Vishnu (Vishnupuranaerne) s hos Andreasen, E: Menneskene og magterne, Hvorfor man bør dyrke Shiva (Shivapuranaerne) s hos Andreasen, E: Menneskene og magterne, Manus Lovbog 1, s. 152 hos Andreasen, E: Menneskene og magterne, Purusha-hymnen fra Rigveda X,90 s. 124 hos Andreasen, E: Menneskene og magterne, Filmen Kastevold i Indien om kampen ml. kasterne i dagens Indien.(30 min.) - 5 skarpe om hinduisme fra Dr. - Dr-produktionen Grin med Gud, afsnit om hinduisme -Små videoklip: -Erik Sand fortæller om definitionen på hinduismen. - Erik Sand fortæller om guderne Side 2 af 9

3 -Youtubeklip med Puja-ritual. -Diverse billedmaterialer Omfang Anvendt uddannelsestid 21 lektioner à 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i hinduismens opståen, terminologi og dogmatik, således de kan forholde sig til og debattere hinduismens betydning i nutiden moderne indiske og danske samfund. Faglige mål: disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse -karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fokuspunkter: Historisk baggrund og de forskellige typer af hellige skrifter (vedaerne, Upanishaderne, Mahabharata (herunder Bhagavadgita) og Ramayana, Manus Lovbog, Puranaerne), Verdensbilledet (Dharma, reinkarnation), samsara, brahman, atman, karma, moksha og soteriologien, Guderne med særligt fokus på Vishnu og Shiva, Ritualerfokus på puja-ritualet, Familie og samfund med fokus på kastesystemet i Indien, Etik (Dharma og kastepligt samt introduktion til Gandhi vs. hindunationalister), at være hindu i DK. Side 3 af 9

4 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Læreroplæg, deduktiv og induktiv klasseundervisning, forskellige former for individuelt arbejde samt par og gruppearbejde, ny skriftlighed af forskellig art, informationssøgning, kursistfremlæggelse. Titel 2 Indhold Kristendom Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof -Religion og Kultur en grundbog s Bibelen: GT: 1.Mos. 1-3 (Skabelsen og syndefaldet) 1.Mos.17(Pagten med Abraham) 2.Mos (pagten på Sinaj og de ti bud) Dan7, Es. 53,1-9 (messiasforestilling) NT: Mark.2,23-36 (aksplukningen på sabbathen) Mark. 3,1-6 (helbredelsen af manden med den visne hånd) Luk.10,25-37 (lignelsen om den barmhjertige samaritaner) Matt. 7,12 (den gyldne regel) Rom.3,2-31 (retfærdighed ved tro) Matt. 5,21-48 (uddrag af bjergprædiken, Antiteserne) Matt.26,17-29 (den sidste nadver) -Artiklen Den typiske kirkegænger er ikke så typisk, -Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom - uddrag af bogen Den kristne tro. Katekismus for voksne. -Jan Lindhardt: Etik er sammenhæng. Uddrag af artikel på -Den apostolske trosbekendelse, -Lærerformuleret papir om katolicisme og protestantisme -Lærerformuleret papir om bibelen - Om den danske folkekirke uddrag fra -Uddrag af prædiken af Martin Luther, 1520 Om et kristent menneskets frihed, Side 4 af 9

5 -Folkekirkens dåbsritual, -Udsendelsen Under præstekjolen temaaften på DR skarpe om Jesus og 5 skarpe om Luther (kun de 3 første skarpe), fra Dr/gymnasium -De kongelige tvillingers dåb: Omfang Anvendt uddannelsestid 33 lektioner à 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i kristendommens opståen, terminologi og dogmatik, således de kan forholde sig til og debattere kristendommen i nutiden. Faglige mål: -disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi -redegøre for grundlæggende sider af kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse -karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber -karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver -karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fokuspunkter: Side 5 af 9

6 Den kristne grundmyte (Skabelsesmyten, syndefaldsmyten- herunder arvesynden, Pagten på Sinaj, Jesu fødsel/gud inkarnerer sig, Jesu forkyndelse, Påskeberetningenherunder lidelseshistorien og Jesus som sonoffer, Kristi himmelfart, pinse.)kult, indefra vs. udefra synsvinkel, Den transcendente og profane verden, Bibelen (GT og NT), Oldtidens jødedom, Axis mundi, tabu, mana, ommytologisering, Soteriologien i GT og NT, Messiasforestilling i GT og NT, Jesu forhold til loven, Bjergprædiken, Paulus og Paulus betydning, Det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel, diskussion af hvem næsten er ud fra forskelligt synspunktsmateriale, Den apostolske trosbekendelse, Tre-enigheden, Den kristne kirkes pagt (nadveren), dåbsritualet i den danske folkekirke som overgangsritual, Katolicisme og protestantisme- herunder reformationen og Luther, ritualbegrebet, sakramente, Den rummelige folkekirke. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Læreroplæg, deduktiv og induktiv klasseundervisning, forskellige former for individuelt arbejde samt par og gruppearbejde, ny skriftlighed af forskellig art, informationssøgning, kursistfremlæggelse. Retur til forside Titel 3 Indhold Islam Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Koranvers fra Koranen. På dansk ved A.S. Madsen, Borgens Forlag, (Sura 20, vers 116 og vers , Sura 50, vers 21-36, Sura 5, vers 44 og vers 46-48, Sura 5, vers 73 og vers 76) Følner, Lindhardt og Lund, Kuplen, Muren, Graven, Gyldendal, 2002, s Afsnittet om de 5 søjler. Madsen, Lene m. Fl, Grundbogen til religion C, Systime s Det islamiske samfundssyn og religionen i spil: Kan man være muslim i det danske samfund? Andreassen, Esben m.fl. Religion og kultur, Systime, , s Østergaard, Kate, Danske Verdensreligioner islam, Gyldendal, Kapitlet: Muhammed-karikaturerne: Danmark i en globaliseret verden. s og s Afsnit om Ritualtyper og Overgangsritualer. Fra i-bogen Begrebsnøglen til religion, Systime. Debatter om islam i Danmark i 2017: Kursisterne vælger i grupper et debatemne, som de fordyber sig i fremlægger for de Side 6 af 9

7 andre i matrix-grupper. Film: 5 skarpe om islam (dr.dk/gymnasium) Hajj - Pilgrimsrejsen til Mekka (mitcfu.dk) Muhammedkrisen under huden ( - Abdul Wahid Petersen fortæller om Sharia : Omfang Anvendt uddannelsestid 24 lektioner à 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i Islams opståen, terminologi og dogmatik, således de kan forholde sig til og debattere Islam i nutiden. Faglige mål: -disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi -redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser -karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber -karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefraog udefraperspektiver -karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fokuspunkter: Islams formative periode/islams historie og grundlæggelse Forholdet til jødedom og kristendom (Bogens folk) De 6 trosartikler De 5 søjler Ritualtyper og Hajj som overgangsritual Sharia Halal-haram Side 7 af 9

8 Islam i Danmark i 2017 Modernisme, traditionalisme, sekularisme og fundamentalisme Billedforbud og karikaturkrisen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Pararbejde/gruppearbejde/matrix-grupper/film/informationssøgning på nettet/klassedialog/quiz og byt. Titel 4 Indhold Religionskritik Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: - Religion og Kultur- en grundbog, s (med undtagelse af afsnittet om Freud) - Enger, Dorthe: Religionskritik, systime: Afsnittet om Friedrich Nietzsche. Primærtekster: - Den religiøse projektion af Feuerbach -Tekst 8 i tekstsamlingen til Mennesket og magterne Ophævelse af religionen af Marx -Tekst 21 i tekstsamlingen til Mennesket og magterne Herremoral og slavemoral. Af Nietzsche. Omfang Anvendt uddannelsestid 9 lektioner à 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i den klassiske religionskritiks opståen og indhold med en fokus på Feuerbach, Marx og Nietzsche. Faglige mål: -disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi -redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber Side 8 af 9

9 -karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefraog udefraperspektiver -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fokuspunkter: oplysningstid og sekularisering, Feuerbach (religion som projektion), Marx (religion som menneskets reaktion på samfundsforholdene), Nietzsche (Vilje til magt, herremoral og slavemoral). Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Læreroplæg, deduktiv og induktiv klasseundervisning, forskellige former for individuelt arbejde samt par og gruppearbejde, ny skriftlighed af forskellig art, informationssøgning, kursistfremlæggelse. Side 9 af 9