ISHØJ KOMMUNE. Ishøj Kommune

Transkript

1 ISHØJ KOMMUNE Ishøj Kommune 1

2 INDHOLD SSP-læseplan Ishøj Indskoling Børnehaveklasse... s klasse... s klasse... s. 7. Mellemtrin 3. klasse... s klasse... s klasse...s klasse... s. 13 Udskoling 7.. klasse... s klasse...s klasse...s. 17. Grundlitteratur til lærere... s. 18 Forord: I Ishøj Kommune ønsker vi at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unge får en god og tryg opvækst. I Ishøj Kommune har vi en vision om, at børn og unge får mulighed for og rammerne til at nå deres fulde potentiale samt en børne- og ungepolitik, som beror på anerkendelse, inklusion og fællesskab, kreativitet, demokrati og medbestemmelse. Nærværende SSP-læseplan tager udgangspunkt i netop denne vision samt i ønsket om at skabe gode betingelser og en tryg opvækst for alle børn og unge i Ishøj Kommune. SSP kan defineres som et samarbejde mellem Skole, Socialvæsen og Politi. SSP er en samarbejdsform, der har til hensigt at sikre en målrettet og effektiv indsats - særligt i forhold til børn og unge under 18 år. I naturlig forlængelse af denne indsats er det hensigten at optimere den systematiske og organiserede indsats i folkeskolen med fokus særlig rettet mod det opbyggende, forebyggende samt det kriminalitets forebyggende arbejde. Den forebyggende undervisning i Ishøj Kommune anbefaler vi at placere i de timeløse fag, som ifølge 7 i folkeskoleloven omfatter Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning, familiekundskab, uddannelse-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. I forlængelse heraf er det vores håb at emnerne, som berøres i nærværende læseplan, også løbende inddrages i den almene undervisning. Det Kriminalpræventive Råd beskriver formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen som følgende: Stk.1. At eleven tilegner sig indsigt i og forståelse af forskellige livsvilkår og værdier. Dette skal give indblik i hvilke faktorer, der kan medvirke til, at nogle børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. Stk.2. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. Stk.3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne styrker et normsæt og udvikler forudsætninger for, at de hver for sig og i fællesskab kan tage kritisk stilling og fremme ansvarlighed over for den enkeltes og de fælles problemstillinger. (Det Kriminalpræventive råd). 2

3 SSP ISHØJ Formålet med SSP-samarbejdet i Ishøj Kommune er bl.a. at sikre det opbyggende, forebyggende og kriminalitets forebyggende arbejde i Ishøj Kommune. at vedligeholde og kontinuerligt udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, der arbejder kriminalpræ ventivt med alle børn og unge i alderen 6-18 år i Ishøj Kommune. at skabe rammerne for den generelle, specifikke og individorienterede kriminalpræventive indsats overfor børn og unge i Ishøj Kommune. I naturlig forlængelse af ovenstående mål har SSP-konsulenten i samarbejde med kommunens øvrige SSP-medarbejdere, herunder SSP-lærere og SSP-pædagoger, udarbejdet nærværende læseplan. Denne skal anskues som et inspirations- og idékatalog, hvori der er præsenteret temaer og undervisningsmateriale, som har særlig fokus på opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende indsatser. Endvidere præsenteres de teoretiske og metodologiske tilgange, som danner grundlag for det anbefalede materiale. Forskning viser, at forebyggelse af kriminalitet ikke kan adskilles fra det alment sundhedsfremmende arbejde i skolerne, derfor indskrives og medtænkes de indsatser samt undervisningsforløb, som allerede udføres på Ishøj Kommunes skoler i læseplanen. Disse indsatser foretages blandt andre af sundhedstjenesten, som inkluderer sundhedsplejerskerne og børne- og ungelægen. Begrebsafklaring SSP Ishøj har en bred tilgang til det kriminalitetsforebyggende arbejde, og vi arbejder med kriminalitetsproblemer ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, kan nemlig også have en positiv kriminalpræventiv effekt, og de skal derfor medtænkes i undervisningen. SSP arbejdet i Ishøj tager udgangspunkt i Det kriminalpræventive råds tre grundlæggende begreber: De opbyggende indsatser er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan. De forebyggende indsatser favner også bredt, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå at et problem opstår eller forværres. Risikoadfærd og sociale overdrivelser - teoretisk og metodisk fundament Risikoadfærd kan beskrives som en adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller på andre, det kan fx være brugen af narkotika, udførslen af kriminalitet, aggressiv trafikadfærd, usikker sex og trusler mod andre. Forskning har de senere år påvist, at når mennesker foretager risikoadfærd, så skyldes det ikke bare manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse eller aggressiv personlighed. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at tilsidesætte deres personlige viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at disse afviger fra dem, andre mennesker omkring dem har. Den enkelte person forsøger ofte at leve op til de forventninger, den enkelte føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende, for på denne måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. ( Problemet er, at forestillinger om andres forventninger har en tendens til at være forvrængede, præget af sociale overdrivelser og af såkaldte flertalsmisforståelser. Mange mennesker tror, at andre er meget mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede adfærd. Forskning viser, at konsekvensen heraf bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre mere risikabel dagligdag og tilværelse, end tilfældet ville være, hvis vi var bedre til at pejle andres forventninger og holdninger. På baggrund heraf er ambitionen for den forebyggende undervisning, at eleverne i Ishøj Kommune bliver klædt på til at pejle omgivelsernes forventninger mere virkelighedsnært, og derved mindske elevernes villighed til risikoadfærd og sociale overdrivelser. Det anbefales i nærværende læseplan, at der metodisk arbejdes med flertalsmisforståelser både i indskolingen, mellemtrinnene og i udskolingen. På hvert af de tre niveauer er tematikkerne forskellige, men metodikken og den teoretiske fundering er stringent og ensartet. SSP Ishøj har udviklet undervisningslektioner til hvert af de tre niveauer samt indkøbt CPS- system også kaldet klikkersystem, som skolerne kan låne af SSP-konsulenten til den anbefalede undervisning. De konkrete undervisningsforløb beskrives mere indgående i de nedenstående afsnit. Kriminalitets forebyggelse skal forebygge, at specifikke kriminelle hændelser opstår eller gentager sig. Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en strafsank - tioneret retsnorm. CPS- system også kaldet klikkersystem 3

4 Indskoling Børnehaveklasse - 2. Klasse Social kapital I indskolingen anbefales det, at der arbejdes med klassens sociale kapital en opbyggende indsats, som skal klæde både forældre og elever på til en god og tryg skolegang, hvor der bliver skabt rum for både social trivsel og udvikling af sociale kompetencer. Social kapital er en ressource, der udspringer af sociale bånd. Der er altså ikke tale om en egenskab ved én person. Den sociale kapital er derimod et udtryk for en sammenhængskraft i fx samfund, grupper, familier og skoleklasser. Ved at indgå i sociale relationer, baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab. Klassens sociale kapital kan umiddelbart fremstå som et uhåndgribeligt og usynligt fænomen, men effekten af en høj social kapital er ikke til at tage fejl af. Forskningsbaserede undersøgelser 1 viser en sammenhæng mellem social kapital og en lang række felter, som sundhed og helbred, kriminalitet og mobning. Vi finder det derfor vigtigt, at der i indskolingsårene dannes grundlag for opbygning af en stærk social kapital i klasserne. De emner, der anbefales for indskolingsklasserne, beror derfor alle på at styrke klassens sociale kapital. 1 Mobning i grundskolens klasse, som er udarbejdet af Rådgivende Sociologer for Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. 4

5 Børnehaveklassen INDSKOLING Emner: Fælles samværsregler i klassen Forældresamarbejde Forældrenetværk / kontaktforældre Kammeratskab/fællesskab Skole-hjem: Projekt forældre på banen er udviklet i et samarbejde mellem SSP-Ishøj og kommunens skole-hjem vejleder. Projektets formål er at styrke den sociale kapital i forældregruppen, danne grundlag for dannelse af forældrenetværk og at udvikle normdannende forældrefællesskaber. Projektet tager udgangspunkt i ét forældremøde, hvor der gennem brug af klikkersystem samt spørgsmål omhandlende opdragelse, forventninger til skolen og samarbejdet med lærer og forældre imellem, sættes fokus på sociale kapital og flertalsmisforståelser. Materialet sætter deslige fokus på konkrete spørgsmål vedr.: Forventninger til fødselsdage og gavers størrelse Sengetider Konflikter Madpakker Kultur omkring forældremøder ( Klikkersystem og spørgsmål udarbejdet til dette projekt kan rekvireres hos SSP-konsulenten). Forældresamspillet indskoling. Spil til lærer og forældre i indskolingen udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting, der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Spillet kan bestilles gratis på undervisning samspillet. Litteratur og andet materiale: Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel. Særlig anbefales metoder til dialog i klassen (s.39-69) og trivselsøvelser (s ). - Hansen, C.O. (2006). Den gode cirkel ideer til social træning i klassen. - Mølvang, K. & Søndergaard, S.P. Tre er for mange. Bogen behandler emner som venskab, hjælpsomhed, mobning/drilleri og sandhed/løgn, tilhørende arbejdsspørgsmål. -Tværfagligt materiale til samtale med elever i børnehaveklasse og 1. klasse af Jørn Jensen. Emnesæt med seks eksemplarer af hver bog: Jeg er glad Jeg er genert Jeg er ensom Det er uretfærdigt Når jeg er i dårligt humør Emnesættet kan lånes hos SSP-konsulenten. Øvrige samarbejdspartnere: - Sundhedsplejersken foretager obligatorisk sundhedsundersøgelse af børnehaveklassebørnene. Børnene og klasselæreren inviteres ned til sundhedsplejerskens konsultation, hvor der tales om fysisk (mis)trivsel, og børnene måles og vejes. Forældrene modtager resultaterne, og alle børn bliver indkaldt til yderligere lægeundersøgelse sammen med deres forældre. - Ishøj lokalpoliti gennemfører obligatorisk gå-prøve på dette klassetrin, herunder gennemføres der undervisning i trafiksikkerhed. Internetadresser: - Undervisningsmateriale og dilemmaspil udarbejdet af Undervisningsministeriet. Opgaver og forslag til projektarbejde omhandlende mobning. Information om flertalsmisforståelser og social pejling. 5

6 1. Klasse Emner: Fælles samværsregler i klassen Mobning og drilleri Kammeratskab og gode relationer. Undervisning: Det anbefales, at der på dette klassetrin arbejdes med metoden Gode relationer, som er et tre-dagsforløb, hvor der sættes fokus på dannelse af gode relationer og på at skabe god stemning mellem eleverne i klassen. Metoden er inspireret af bøgerne; Anerkendelse i børnehøjde og Pædagogiske relationskompetencer. Metoden kan bruges som en del af det forebyggende trivselsarbejde og øger ligeledes rummeligheden og fællesskabsfølelsen i klassen. Udførlig metode- og trin-for-trin guide findes i bogen; Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel (s.44-50). Skole hjem-samarbejde: - Opfølgning på projekt Forældre på banen arbejde videre med etablering af et godt forældresamarbejde samt opfølgning på arbejdet med kontaktforældre. Forældresamspillet indskoling. Spil til lærere og forældre i indskolingen udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting, der optager forældre, og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. undervisning samspillet. 6 Litteratur og andet materiale: Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel. En metodehåndbog udviklet af DCUM. - Mølvang, K. & Søndergaard, S.P. Tre er for mange. Bogen behandler emner som venskab, hjælpsomhed, mobning/drilleri og sandhed/løgn, tilhørende arbejdsspørgsmål - Hansen, C.O. (2006). Den gode cirkel ideer til social træning i klassen. - Tværfagligt materiale til samtale med elever i børnehaveklasse og 1. klasse af Jørn Jensen. Emnesæt med seks eksemplarer af hver bog: Jeg er glad Jeg er genert Jeg er ensom Det er uretfærdigt Når jeg er i dårligt humør Emnesættet kan lånes hos SSP-konsulenten. Øvrige samarbejdspartnere: - Sundhedsplejersken gennemfører sundhedssamtale med alle børn på dette klassetrin. Internetadresser: Undervisningsmateriale og dilemmaspil udarbejdet af Undervisningsministeriet. Opgaver og forslag til projektarbejde omhandlende mobning.

7 2. Klasse INDSKOLING Emner: Mobiltelefon- og internetkultur Dit og mit at stjæle og finde ting Mobning Undervisning: For at forebygge mobning, trusler og overgreb i forbindelse med børn og unges sociale liv på nettet anbefales det, at der i klassen udarbejdes ét fælles normsæt med særlig fokus på at opbygge en ansvarlig mobil og internet etik. Med udgangspunkt i Red Barnets anvisninger kan der i klassen arbejdes med en tre-ledet proces bestående af dialog, regeludvikling og formidling. Det centrale bør være elevernes holdnings- og erkendelsesudvikling i processen. Derfor er det vigtigt, at reglerne tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser af, hvad er god stil på mobil og internet. Spørgsmål som kan danne grundlag for dialog og normudvikling i klassen findes på hjemmesiden Endvidere findes konkret undervisningsmateriale samt øvrig inspiration til elev- og eventuelt forældresamarbejde på hjemmesiden. Skole-hjem-samarbejdet: Forældreaften om børns brug af internet og mobiltelefoner. Anvend materialet sikker chat udviklet af Red Barnet til udformning af dialog- og diskussionsspørgsmål. Klasselæreren kan i samarbejde med skolens SSP-lærer tilrettelægge denne forældreaften. Forældresamspillet indskoling. Spil til lærer og forældre i indskolingen udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Spillet kan bestilles gratis på undervisning samspillet. Hansen, C.O. (2006). Den gode cirkel ideer til social træning i klassen Høiby, Helle (2002). Ikke mere mobning værktøjer til lærer og pædagoger. Høiby, Helle (2007). Fællesskab mod mobning grundlag for trivsel. Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel. En metodehåndbog udviklet af DCUM. Internetadresser: Undervisningsmateriale til udvikling af internet- og mobil etik, udviklet af Red Barnet. Fakta om mobning samt inspiration til undervisningsmetoder v. Helle Høiby. Litteratur og andet materiale: Andersen, L. (1993). At Lyve Andersen, L. (1993). At sladre Andersen, L. (1993). Etik for børn, lærervejledning. Christy, L. (2007). Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. 7.

8 Mellemtrin Klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig selv, en sikker forvisning om at være accepteret i en verden sammen med andre (Schibbye; 2007:113). Selvet skal på en og samme tid forstås som intrapsykisk og relateret, og der foregår forskellige processer indenfor selvet og mellem selvet og andre. Særligt forholdet til andre og følelsen af accept i fællesskabet er vigtig i den forebyggende undervisning. Dette udspringer af, at meget kriminalpræventiv forskning 2 peger mod at netop højt selvværd, trivsel og tryghed i fællesskabet nedsætter risikoen for, at den unge bliver tiltrukket af et kriminelt og uhensigtsmæssigt miljø. De emner, der anbefales for mellemtrinsklasserne, beror derfor alle på, at styrke selvværdet hos hver enkelt elev samt at øge følelsen af tryghed i skolen og fællesskabet. 2 Lovlydig ungdom af Flemming Balvig,

9 3. Klasse MELLEMTRIN Emner: Vi er ens/forskellige Kulturforskelle Gruppe og klikedannelse Identitet Undervisning: Det anbefales, at der arbejdes med emnet identitet: Gennem konkrete øvelser ledes eleverne gennem nogle processer, hvor de får mulighed for at udforske deres forhold til sig selv og andre samt muligheden for at tage stilling til, hvordan de ønsker at præge deres eget liv. Gennem refleksionsøvelser lægges der op til drøftelse af temaer som udseende, karaktertræk, begavelse og talenter, familie, miljø og drømme. Se Dit Liv - dit valg side 16 for udførlig trin-for-trin guide og undervisningsmateriale. Skole-hjem-samarbejdet: Forældresamspillet Mellemtrin. Spil til lærer og forældre på mellemtrinnet udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Spillet kan bestilles gratis på undervisning samspillet. Litteratur og andet materiale: Dit liv dit valg? Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet, udarbejdet af Det kriminalpræventive råd. Kan gratis rekvireres elektronisk på www. dkr.dk undervisning kriminalpræventiv undervisning inspirationshæfte. Emner der berøres i materialet: Etik og moral Rettigheder og pligter Mobning og drilleri Gruppepres Fritid Skolens sociale liv. Undervisningsmateriale udviklet af Det kriminalpræventive råd: Hæfte 1, Introduktion til - og vejledning i brug af undervisningsmateriale om konflikthåndtering i forbindelse med skolens sociale liv. Hæfte 2, Undervisningsmateriale med øvelser lavet på baggrund af rapport om Skolens sociale liv. Hæfte 3, Undervisningsmateriale og eksempler på konflikthåndtering i tre forskellige skoler. Byréus, K. Du har hovedrollen i dit liv - håndbog i forumspil for børn og unge. Bogen sætter fokus på gruppepres og øger elevernes selvbevidsthed gennem praktiske øvelser. Broberg, K. (1995) Men jeg kan så meget andet - en elevbog om stærke følelser. Om identitet, selvværd, håndtering af følelser, dilemmaer mm. En række forskellige tekster og oplæg til procesorienteret arbejde i 3. til 5. klasse. Film: Pigerne i 4.B. Dokumentar der omhandler mobning og klikedannelse samt den klassiske og arketypisk rollebesætning: prinsessen, rivalinden, hjælperen, budbringeren og alle de andre. Filmen lægger op til plenumdiskussion, samt en bevidstgørelse af hvilken position hver enkelt elev selv indtager i klassen. Kan rekvireres på og ses gratis på Ghettoprinsesse. I filmen følges tyrkiske Yagmur og danske Vivi på 10 år, der går i samme klasse og er slyngveninder. En dokumentar der sætter fokus på kulturforskelle, og som lægger op til plenumdiskussion af forskellighed. Kan rekvireres på og ses gratis på Øvrige samarbejdspartnere: Ishøj lokalpoliti gennemfører prøve og undervisning i cykelkørsel. Det er nødvendigt, at klasselæren aktivt tilmelder sig dette tilbud. Internetadresser: Om mobning og brug af digitale medier. Børns vilkår undervisningsmateriale om bl.a. mobning til mellemtrinet. Dansk Film Institut. SSP ISHØJ 9

10 4. Klasse Emner: Selvværd og ligeværd Gruppepres Konflikthåndtering Fritid Undervisning: Det anbefales, at der gennemføres undervisning i konflikthåndtering. Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer om egen rolle i konflikter, og om hvorledes eleverne selv kan medvirke til at nedtrappe eventuelle konflikter. På nærværende klassetrin kan der arbejdes med Isbjergsmodellen, som rummer temaerne; Anerkendelse af sig selv og andre, kommunikation, samarbejde og konstruktiv konflikthåndtering. Udførlig trin-for-trin guide til undervisningsforløbet findes i bogen Grib konflikten s Skole-hjem-samarbejdet: Forældresamspillet Mellemtrin. Spil til lærer og forældre på mellemtrinnet udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Litteratur og andet materiale: Broberg, K. (1995) Men jeg kan så meget andet - en elevbog om stærke følelser. Om identitet, selvværd, håndtering af følelser, dilemmaer mm. En række forskellige tekster og oplæg til procesorienteret arbejde i 3. til 5. klasse. Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel. En metodehåndbog udviklet af DCUM. Grib konflikten - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det kriminalpræventive råd og Center for konfliktløsning. Dit liv dit valg? Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet, udarbejdet af Det kriminalpræventive råd. Emner der berøres i materialet: Etik og moral Rettigheder og pligter Mobning og drilleri Gruppepres Fritid Film: og dem udenfor (2001) En samling af tre film, hvor børn og unge på tre forskellige klassetrin fortæller om drillerier og mobning i skolen. Sammen med en vejledning til læreren sigter filmene på at forebygge mobning. Filmene kan bestilles hos Det Kriminalpræventive Råd. Se også Internetadresser: Spil der belyser unges brug af mobiltelefoner, udarbejdet af teleindustrien. Værktøjer til og fokus på løsning af konflikter i skolen. Eksempler på konkret brug af konfliktløsningsøvelser. 10

11 5. Klasse MELLEMTRIN Emner: Rygning Etik og brug af digitale medier Konfliktløsning Undervisning: Københavns Vestegns politiet og Den kriminalpræventive sektion tilbyder på dette klassetrin alle kommunens skoler og elever deltagelse i projekt Jeg er sej, når jeg siger nej. Projekt er et forebyggelsesprojekt, som har fokus på flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser blandt unge i 5. klasse, særligt med fokus på rygning. Det er nødvendigt, at SSP-læreren aktivt tilmelder skolen til dette tilbud. På dette klassetrin anbefales det, at der arbejdes videre på udvikling af etik og normer vedrørende elevernes brug af mobiltelefon og digitale medier. Der kan arbejdes med Red Barnets Avisprojekt som netop berører og udfordrer elevernes sociale liv med mobil og chat. I projektets aktiviteter inddrages fagene dansk, matematik og samfundsfag. Samtidig søges de digitale medier inddraget på en konstruktiv måde. I arbejdet står eleverne selv for det redaktionelle arbejde og for indsamling af data fra felten under supervision af en lærer. Det er oplagt, at eleverne bruger billeder, videosekvenser og lyd optaget med mobiltelefonen. For trin-for-trin guide samt undervisningsmateriale, se fagfolk holdningsudvikling inspirationskatalog. Skole-hjem-samarbejdet: Avisprojektet kan danne grundlag for debat på et forældremøde, hvor forældrene drøfter regler og etik for børns brug af digitale medier. Inddrag eventuelt materiale specifikt udarbejdet til forældredebat fra Forældreaften hvor en medarbejder fra Københavns vestegns kriminalpræventiv sektion præsenterer klassens forældre for begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Forældrene konfronteres med deres børns besvarelser jf. projektet Jeg er sej, når jeg siger nej, og deltager selv i en lektion med spørgsmål omhandlende rygning og flertalsmisforståelser. Forældresamspillet mellemtrin. Spil til lærer og forældre på mellemtrinnet udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Litteratur og andet materiale: Dit liv dit valg? Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet, udarbejdet af Det kriminalpræventive råd. Emner der berøres i materialet: - Etik og moral - Rettigheder og pligter - Mobning og drilleri - Gruppepres - Fritid Mølvang, K. & Søndergaard, P.S. Så er festen slut, Tobias - og andre noveller til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet. Grib konflikten - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det kriminalpræventive råd og center for konfliktløsning. Park Lynge, L. & Pedersen, R (2008). Den åbne dagbog unges brug af nettet Øvrige samarbejdspartnere: - Sundhedsplejersken underviser i pubertet, enten i klassen eller i mindre grupper. - Børne-ungelægen underviser sammen med en fysioterapeut i fysisk aktivitet som en væsentlig sundhedsfremmende faktor. Internetadresser: Spil om etik og forsvarligt brug af digitale medier. Undervisningsmateriale om holdningsdannelse - brug af internettet og sms. Information om flertalsmisforståelser og social pejling. SSP LÆSEPLAN 11

12 12

13 6. Klasse MELLEMTRIN Emner: Vold og trusler Mobning Konfliktløsning Undervisning: På dette klassetrin anbefales det, at der gennemføres undervisning i flertalsmisforståelser omhandlende emnet vold og trusler. Det færdigudviklede materiale til denne undervisning kan anskaffes hos SSP-konsulenten, herunder både klikkersystem samt de tilhørende spørgsmål jf. afsnit om teoretisk og metodisk fundament. SSP-læreren på den enkelte skole kan være behjælpelig med gennemførslen af denne undervisningslektion. Skole-hjem-samarbejdet: Forældreaften Flertalsmisforståelser om vold og trusler. Forældrene præsenteres for den samme undervisning som deres børn har modtaget omhandlende flertalsmisforståelser omkring vold og trusler. Forældrene deltager i en klikkerlektion hvor forældregruppen samtidig får mulighed for i fællesskab at drøfte temaet vold og trusler. Materiale til denne forældreaften kan ligeledes rekvireres hos SSP-konsulenten. Klasselæreren kan i samarbejde med skolens SSP-lærer tilrettelægge denne forældreaften. Forældresamspillet Mellemtrin. Spil til lærer og forældre på mellemtrinnet udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Spillet kan bestilles gratis på undervisning samspillet. Emner der berøres i materialet: Etik og moral Rettigheder og pligter Mobning og drilleri Gruppepres Fritid Øvrige samarbejdspartnere: - Ishøj lokalpoliti gennemfører cykelistprøve og underviser i trafiksikkerhed. Internetadresser: Undervisningsmateriale om holdningsdannelse - brug af internettet og sms. Viden og værktøjer til arbejdet med børne- og undervisningsmiljø. Artikler og de nyeste rapporter omhandlende mobning. Informations- og undervisningsmateriale. Dilemma spil om mobiltelefon etik. Det kriminalpræventive råd. Litteratur og andet materiale: At mobbe - etik. Andersen, Lise Etik for børn - Lærervejledning. Andersen, Lise, Er du mod mobning? 42 veje til bedre trivsel. DCUM Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Udviklet af Det kriminalpræventive råd og center for konfliktløsning. Dit liv dit valg? Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning, udarbejdet af Det kriminalpræventive råd. SSP LÆSEPLAN 13

14 Udskoling Klasse Medborgerskab I udskolingen anbefales det, at der arbejdes med begrebet medborgerskab en opbyggende og forebyggende indsats, som skal klæde eleverne på til at tage aktiv del i vores demokratiske samfund. Medborgerskabsbegrebet dækker over, at alle har mulighed for aktivt at bruge deres demokratiske rettigheder som borgere i vores samfund. En aktiv medborger tager ansvar for fællesskabet og udviser tolerance og imødekommenhed overfor sine medborgere. Ishøj Kommune ser gerne, at alle unge i kommunen er aktive medborgere, men vigtigt er det at understrege, at alle er medborgere i kommunen uanset aktivitetsniveau. Det aktive medborgerskab betyder, at de unge opfordres til aktivt at tage del i og søge indflydelse på livet, livsvilkårene og udfoldelsesmulighederne. Et aktivt medborgerskab kan endvidere føre til øget empowerment 3 hos den enkelte unge, og det kan i sidste ende styrke både den enkelte, men også fællesskabets mangfoldighed. Vi finder det derfor vigtigt, at der i udskolingsklasserne både undervises i de mere brede og generelle kriminalpræventive emner som alkohol, vold og trusler, men også i demokrati, samfundsorientering samt mangfoldighed. De nedenstående emner der anbefales for udskolingsklasserne, beror derfor alle på, at opbygge det aktive medborgerskab Empowerment handler om at udvikle sine evner til at håndtere hverdagslivet (en subjektiv dimension), og få indflydelse på samfundet (den objektive dimension). Den subjektive dimension kan øges gennem individets egen deltagelse og dialog, hvor den objektive dimension øges gennem muligheder og rettigheder for deltagelse og dialog..

15 7. Klasse UDSKOLING Emner: Den kriminelle lavalder, straffeattest (nu 14 år) Demokrati Alkohol hvad er normalt? Kriminalitet Undervisning: På dette klassetrin anbefales det, at der gennemføres undervisning i flertalsmisforståelser omhandlende emnet alkohol. Det færdigudviklede materiale til denne undervisning kan anskaffes hos SSP-konsulenten, herunder både klikkersystem samt de tilhørende spørgsmål jf. afsnit om teoretisk og metodisk fundament. SSP-læreren på den enkelte skole kan være behjælpelig med gennemførslen af denne undervisningslektion. Skole-hjem-samarbejdet: Forældreaften Flertalsmisforståelser om alkohol. Forældrene præsenteres for den samme undervisning som deres børn har modtaget omhandlende flertalsmisforståelser omkring alkohol. Forældrene deltager i en klikkerlektion hvor forældregruppen samtidig får mulighed for i fællesskab at drøfte temaet alkohol. Materiale til denne forældreaften kan ligeledes rekvireres hos SSP-konsulenten. Klasselæreren kan i samarbejde med skolens SSP-lærer tilrettelægge denne forældreaften. Forældresamspillet Udskoling. Spil til lærere og forældre i udskolingen udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Litteratur og andet materiale: Alkoholdialog. Undervisningsmateriale om unge og alkohol, baseret på flertalemisforståelser. Udarbejdet af GODA Dit liv dit valg? Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning, indeholder perspektiver på kriminalitet og opgaver der lægger op til projektarbejde s Udarbejdet af Det kriminalpræventive råd. Emner der berøres i materialet: Etik og moral Rettigheder og pligter Mobning og drilleri Gruppepres Fritid Vi besøger retten. Obdrup, I. (2010) Medborgerskab. Hinge, H. (2008). Undervisning i demokrati inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Internetlinks: inspiration, undervisningsmateriale og trin-for-trin guide til rollespil om demokrati. Hjemmeside udarbejdet af Det kriminalpræventive råd, fokus på ansvarlighed Det kriminalpræventive råd. Information om flertalsmisforståelser og social pejling. Projektarbejde: I forbindelse med opgaveskrivning omhandlende fx kriminalitet, statistik og risikofaktorer kan der indhentes information på Til unge I gang med din opgave. Det er enhvers ansvar - medborgerskab i skolen. Andersson og Faye Jacobsen, Fra Ishøj Kommunes Medborgerskabspolitik 15

16 8. Klasse Emner: God festkultur Samfundsorientering retssystemer og demokrati Ansvar og konsekvens Undervisning: Det anbefales, at der på dette klassetrin arbejdes med Det Kriminalpræventive Råds Kampagne Dit Ansvar, som sætter fokus på ansvarlighed og konsekvens. Formålet med undervisningsmaterialet er, at udvikle bevidsthed hos unge og deres forældre om, hvordan den enkelte i sociale fællesskaber kan bidrage til at tage ansvar og handle, så konflikter ikke optrappes, men løses. Undervisningsmaterialet består af filmen En stille aften (varighed 18 min.), en filmepilog med interviews af tre generationer om festkultur (5 min) en musikvideo med titelnummeret til En stille aften. Et dilemmaspil med generelle diskussionsspørgsmål om festkultur og ansvarlighed. Undervisningsmaterialet kan findes på Skole-hjem-samarbejde: Forældresamspillet Udskoling. Spil til lærere og forældre i udskolingen udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Det er enhvers ansvar - medborgerskab i skolen. Andersson og Faye Jacobsen, Vi besøger retten. Obdrup, I. (2010) Medborgerskab. Hinge, H. (2008). Undervisning i demokrati inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Green, J. Stofmisbrug - en faktabog for undervisere og elever. Øvrige samarbejdspartnere: - Sundhedsplejersken underviser i følelser og seksualitet. Internetlinks: Undervisningsmaterialet alkoholdialog baseret på flertalsmisforståelser. Folketingets portal for unge, der rummer oplysninger og ideer til undervisning i demokrati. Projektarbejde: I forbindelse med opgaveskrivning omhandlende fx kriminalitet, statistik og risikofaktorer kan der indhentes information på Til unge I gang med din opgave. Litteratur og andet materiale: Alkoholdialog. Undervisningsmateriale om unge og alkohol, baseret på flertalemisforståelser. Udarbejdet af GODA. Særligt øvelsen Festen på s

17 9. Klasse UDSKOLING Emner: Hash og andre rusmidler Sidste skoledag Grænser og ansvar Undervisning: Det Kriminalpræventive Råd opfordrer skoler til at etablere et undervisningsforløb med fokus på GRÆNSER og ANSVAR. Temaet tager udgangspunkt i situationer, hvor unge handler ansvarsløst og kriminelt, og hvor andre kunne have grebet ind. Det er individuelt, hvor den enkelte har sine grænser, men den ultimative grænse er, når loven brydes. Det er væsentligt, at både unge og voksne tager et medansvar og griber ind, før grænserne overskrides. Det kriminalpræventiv råds projekt hvor går grænsen tager udgangspunkt i nedenstående: Dansk (fx oplæg, tekstlæsning fra vedlagte litteraturliste og eksemplariske avisartikler og diskussion i grupper eller i klassen.) Matematik (fx fokus på statistisk materiale vedr. vold og kriminalitetsudviklingen i Danmark) Samfundsfag (fx kriminalitet som fænomen med fokus på vold og overgreb samt ansvar i samfundet) Historie ( kriminalitet og ansvar set i en historisk sammenhæng, fx den kriminelle lavalder) Trin-for-trin - og idéguide findes på Udførlige spørgsmål som kan danne grundlag for projektarbejde samt plenumdiskussioner findes ligeledes på hjemmesiden. Skole-hjem-samarbejdet: Forældresamspillet Udskoling. Spil til lærere og forældre i udskolingen udviklet af Det kriminalpræventive råd. Spillet sætter fokus på de ting der optager forældre og giver mulighed for at etablere positive relationer i forældregruppen og dermed trivsel og tryghed mellem børnene. Spillet handler ikke om at skabe enighed blandt forældrene, men er udelukkende ment som et afsæt for en fælles debat. Litteratur og andet materiale: Det er enhvers ansvar - medborgerskab i skolen. Andersson og Faye Jacobsen, Medborgerskab. Hinge, H. (2008). Rundt om rusen - en antologi om unge og rusmidler. Udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, 2006 Ringdom, H.(2004). Rusmidlernes biologi - om hjernen, sprut og stoffer, Udgivet af Sundhedsstyrelsen, Green, J. stofmisbrug - en faktabog for undervisere og elever. Park Lynge, L. & Pedersen, R (2008). Den åbne dagbog unges brug af nettet. Obdrup, I. (2010). Vi besøger retten Sidste skoledag en god fælles oplevelse. Pjece udviklet af Det kriminalpræventive råd. Øvrige samarbejdspartnere: - Alle elever får tilbudt en samtale med kommunens børne-og unge læge. Internet links: Udgives af komiteen for sundhedsoplysning. Hjemmeside udarbejdet af DKR om flertalsmisforståelser og kniv i nattelivet. Hjemmeside udarbejdet af DKR om ansvarlighed samt et dilemmaspil. Hjemmeside udarbejdet af Goda om gode og dårlige alkoholvaner Hjemmeside udarbejdet af DKR med dilemmaspil. Hjemmeside udarbejder af Børns vilkår, henvendt til børn og unge. interaktiv film og spil med faktuel viden og dilemmasituationer. Projektarbejde: I forbindelse med opgaveskrivning omhandlende fx kriminalitet, statistik og risikofaktorer kan der indhentes information på Til unge I gang med din opgave. SSP LÆSEPLAN 17.

18 Grundlitteratur til lærere Balvig, F. (2011). Lovlydig ungdom Balvig, F. (2006). Den Ungdom - om den stadig mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Balvig, F. & Holmberg, L. (2005). Ringsted forsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Hegedahl, P. & Rosenmeier, S.L. (2007). Social kapital som teori og praksis. Kofoed, J. & Søndergaard, D.M.(2009). Mobning sociale processer på afveje. Morin, A.T. (2003). Chat: En del af børns virkelighed. Rapport udarbejdet af Red Barnet og DKR. Jørgensen, Per Schultz m.fl.: Risikobørn. Hvem er de hvad gør vi? (Socialministeriet, 1993). Lihme, Benny (red.): Unge, bander, vold. Social Kritik 31/32 (Social Kritik, 1994) SSP-samarbejde. Forudsætninger og organisation (Det Kriminalpræventive Råd, 1998). 18

19 Egne noter: SSP LÆSEPLAN 19

20 SSP-læseplanen er udgivet af Ishøj Kommune, Center for Børn og Undervisning, Juli Redaktion: Camilla Sys Møller-Andersen, Center for Børn og Undervisning. Foto: Thomas Mikkel Jensen, Camilla Sys Møller-Andersen Layout: Eva Flinch Gjedde Tryk: Ishøj Kommune 20