Det forekommer urimeligt, at man vil ændre på en lov, som endnu ikke har fået lov at vise sit værd.

Transkript

1 206/ Skolemeddelelse friskoler.dk Nr. 5/2009 INDHOLD Diverse nyheder Integrationsudspil rettet mod friskolerne Administrative nyheder (side 3-7) 1. Finanslovsforslag Ændringer af friskoleloven blev endelig vedtaget 3. Indberetning 2009 til Dansk Friskoleforening 4. Pensionsmøder for øvrige ansatte 5. Sikkerhed og kriseberedskab på uddannelsesinstitutioner 6. Sprogvurdering i børnehaveklassen 7. Tilsynsberetning for Tilskud til seniorbonusordning 9. Multimedieskat 10. Ændring af reguleringsprocenten pr. 1. oktober Ledige pladser Kurser Når partierne holder sommergruppemøder skal mediernes interesse fanges. Det lykkedes også for Det Konservative Folkeparti, som i midten af august lancerede et nyt integrationsudspil»demokratisk integration«. Det foreslås blandt andet, at skærpe tilsynet på de muslimske friskoler. Måske har de konservative overset, at partiet i maj var med til at stemme for en ændring af friskoleloven, som er en opstramning og kvalificering af tilsynet med de frie grundskoler. Det forekommer urimeligt, at man vil ændre på en lov, som endnu ikke har fået lov at vise sit værd. De Konservative foreslår desuden, at frygten for muslimske parallelsamfund blandt andet skal bekæmpes ved, at alle skoler skal undervise i demokrati og danske værdier fra klassetrin. Hvilke danske værdier, der er tale om, har De Konservative ikke konkretiseret. Der er i øvrigt intet nyt i kravet om, at friskolerne skal undervise i demokratiske værdier. Friskoleloven blev allerede i 2005 ændret med ordlyden»skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene«(friskoleloven 1). Venstre bakker op om De Konservatives forslag om at skærpe tilsynet med de muslimske friskoler. 25 skoler skal i løbet af efteråret kigges efter i kortene for at undersøge, om de lever op til kravet om at fremme frihed og folkestyre. Dette sker på trods af, at disse skoler ad flere omgange over de seneste år har været udsat for anmeldte såvel som uanmeldte mi-nisterielle tilsynsrunder, hvor man blandt andet har ønsket at se nærmere på skolernes måde at forvalte kravet om at forberede eleverne til et liv med folkestyre, ligestilling, medborgerskab m.v. Ingen skoler er på den baggrund sat under yderligere tilsyn eller lukket. Side 1

2 Barometret Debat: kort sagt»jeg vil gerne forsikre friskolerne om, at de 25 skolebesøg ikke er en anklage mod skolerne. Vi har skrevet, at også de frie skoler skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Vi vil gerne i en dialog med skolerne og med Friskoleforeningen folde ud, hvad det helt konkret indebærer af forventninger og krav til skolerne«. (Kristeligt Dagblad, Bertel Haarder, undervisningsminister, 26. august 2009) K-forslag mødes med kritik»ud over undervisning i demokrati skal landets friskoler - herunder de arabiske og muslimske friskoler - under skærpet opsyn for at forhindre undervisning, der skaber had og foragt for danske værdier, foreslår De Konservative. Men det er der ikke behov for, mener De Radikale, friskolerne og Liberal Alliance«. (Mette Josis, Ritzaus Bureau, 16. august 2009) Skoler skal undervise i danske værdier»de Konservative vil ramme arabisk-muslimske skoler ved at tvinge dem til at undervise i demokrati og danske værdier. Forslaget får opbakning af Dansk Folkeparti (...) Vi har børn, der vokser op i det her land, som i princippet lige så godt kunne have boet i Saudi-Arabien. For det fjernsyn, de ser derhjemme, det sprog, de taler derhjemme, og det, der foregår på en række af friskolerne, har ikke noget med Danmark at gøre siger Lene Espersen (...) Det her må være et udtryk for, at politikerne i øjeblikket konkurrerer om at råbe højst siger Ebbe Lilliendal«(Christian Hüttemeier, Politiken, 16. august 2009) Nye friskoler er ofte levedygtige»i forbindelse med oprettelsen af nye friskoler er det sagt, at de, som bygger på en bestemt idé eller retning, ofte har en længere levetid end dem, der er opstået som reaktion mod kommunale nedskæringer eller en lukning af en skole. Men det er ikke korrekt, fastslår Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening: - Det er én af de myter, vi slås lidt med. Faktisk viser det sig, at elevetallet tværtimod over en årrække stiger på mange af de nystyartede skoler (...) 82 procent af alle nye friskoler har i dag flere elever end ved oprettelsen, og 59 procent af skolerne har endda flere elever end den tidligere folkeskole.«(henrik Fisker, Dagbladet Køge, 22. august 2009) Meld din skole til klima300 - og vær med til at sætte lokale spor af klimatopmødet i københavn Klima300 er et folkeligt initiativ, der hjælper dig med at kunne tilrettelægge og afholde et lokalt klimatopmøde på din skole den 21. november. Klimadebatten skal nemlig også føres i øjenhøjde af den enkelte borger - ung som gammel. På kan du finde inspiration til mødeprogram, relevante links m.v. Tilmeldte skoler vil desuden få tilsendt en dvd med 15 minutters oplæg af en klimaekspert samt forslag til gennemarbejdede debatemner til dit lokale klimatopmøde. Se mere på NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE På kan du abonnere på forskellige nyhedsbreve, herunder denne Skolemeddelelse. Som noget nyt kan du abonnere på nyhedsbrevet FRISKOLER.DK, som er målrettet forældre og ansatte ved friskolen. Nyhedsbrevet er en kort politisk kommentar fra foreningen om forskellige friskoleemner. FRISKOLER.DK udkommer en gang månedligt og fylder én A4 side, som eventuelt kan viderebringes i skolens eget blad. Se mere på Side 2

3 ADMINISTRATIVE NYHEDER 1. Finanslovsforslag 2010 Taksterne i finanslovsforslaget for 2009 er nu offentliggjort. Ministeriet har elektronisk underrettet skolerne om det fremsatte finanslovsforslag. Driftstilskuddet er fastsat til 75% af udgiften pr. elev i folkeskolen 2007 tillagt beregnede pensionsudgifter, og taksten er herefter PL-fremregnet til 2010-niveau. Den beregnede takst er tillagt kompensation for sygedagspengeloven (ekstra karensuge) samt seniorbonusordning og fratrukket bidrag til den statslige Barselsfond, brobygning i 10. klasse samt ministeriets administration af ændrede tilsynsregler. Skolerne bør være opmærksomme på, at et finanslovsforslag kan ændres, indtil finansloven er vedtaget i Folketinget. Finanslovens takster er generelt steget med 1,6%, hvilket oplyses at være Finansministeriets forventninger til den samlede pris- og lønudvikling fra 2009 til Friskolernes såkaldte finanslovstakst er imidlertid kun steget med 0,29%, hvilket skyldes de omtalte korrektioner oven for samt formentlig udviklingen i udgiften pr. elev i folkeskolen. Finanslovsforslagets takster: I det følgende oplyser vi de centrale takster i finanslovsforslaget, idet de tilsvarende tal fra 2009 bringes til sammenligning: Driftstilskud pr. elev: (= finanslovstaksten) kr kr. Til særtilskud vil fragå *): kr kr. Generelt tilskud *):(gennemsnit pr. elev) kr kr. Ekstra driftstilskud pr. kostelev: kr kr. Takst for bygningstilskud pr. elev: kr kr. Takst for SFO-tilskud pr. elev: kr kr. Handicappede, anslået gennemsnit*): kr kr. Tilskud pr. sprogstimuleringselev: kr kr. *) Særtilskud er bevilling til specialundervisning mv., bevilling til Fordelingssekretariatet (Vikarkassen), en særbevilling til de tyske mindretalsskoler samt særligt bidrag til Fordelingssekretariatet m.h.p. certificering af tilsynsførende: 4 mio. kr. Finanslovsforslaget går i øvrigt ud fra, at alle medarbejdere i friskolerne herefter får barselsdækning i den statslige barselsfond. Det generelle tilskud til den enkelte skole kan pr. elev blive større eller mindre end det anførte beløb herover, idet der sker regulering efter elevernes alder, skolens regionalfaktor og skolens størrelse. Under download på hjemmesiden kan man finde et skema til beregning af statstilskud efter de nye bestemmelser om grundtilskud, fællestaxameter og undervisningstaxameter. Da Undervisningsministeriet har udmeldt gennemsnitsomkostning for handicappede, er den gengivet ovenfor. Den er imidlertid ret uinteressant for skolerne. Det generelle tilskud, der fordeles til skolerne med tilskudsmodellen, er steget med 0,68%. Takster til særlige tilskud m.v. Til specialundervisning og støtteundervisning i dansk for tosprogede elever er bevillingen fastsat til 211,5 mio. kr. Dette er umiddelbart et fald i bevillingen på 7,1 mio. kr. i forhold til 2009, men her skal man erindre, at bevillingen vedr. skoleåret 2008/09 blev ekstraordinært forhøjet med 23,9 mio. kr. pga. fejludmeldte bevillinger.vikarbevillingen er steget med 1,5 mio. kr. til 54,5 mio. kr. Fripladsbevillingen er justeret med kr. til 27,4 mio. kr. (inkl. 5,5 mio. kr. til fripladsordning for skolefritidsordningerne). Befordringsbevillingen blev på finanslov 2006 sparet væk, idet man dog har bevaret en restbevilling på 1,1 mill. kr. til syge og handicappede elever og en restbevilling til nedsættelse af elevbefordring. Denne er for 2010 fastsat til 20,5 mio. kr., hvoraf de 2,4 mio. kr. er reserveret de tyske mindretalsskoler og 0,5 mio. kr. til befordring i forbindelse med brobygning. Bevillingen er hævet med 0,1 mio. kr. i forhold til Side 3

4 De nye fordelingstakster: Overgangsordningen ophører i 2009, hvorfor alle skoler vil kunne beregne tilskud ved anvendelse af følgende takster: Grundtilskud pr. skole (dog max kr. pr. elev): kr. Fællesudgiftstaxameter Pr. elev for de første 220 elever kr. Pr. elev over 220 elever kr. Undervisningstaxameter Pr. elev under 13 år kr. Pr. elev på 13 år eller derover kr. Det beregnede tilskud vil være gældende i stedtillægsområde 2 og 3, mens man i områderne 4, 5 og 6 skal tillægge ekstra 2% (regionaliseringsfaktor 1,02). Pr. 1. august 2008 blev der indført et særligt undervisningstaxameter for elever på 10. klassetrin, som i et helt skoleår skal deltage i 2 ugers obligatorisk brobygning. Taksten for undervisningstilskud er nedreguleret vedr. disse to uger. Da 10. klasses obligatoriske del kan gennemføres på 20 uger og nyt hold begynde primo kalenderåret, er der i øvrigt for 10. kl. indført en ekstra elevopgørelse pr. 1. februar. Årselevtallet i 10. kl. vil danne udgangspunkt for tilskudsregulering for skoler med denne årgang. Undervisningstaxameter for 10. kl. (takst 3) kr. 2. Ændringer af friskoleloven blev endelig vedtaget Folketinget vedtog den 7. maj to væsentlige ændringer af friskoleloven. Den ene lovændring lovliggjorde, at friskoler fra 1. august 2010 optager børn i dagtilbud (børnehaver), når de er 2 år og 6 måneder, mens den anden lovændring primært angik ændringer i tilsynsbestemmelserne i perioden Begge ændringer er omtalt i Skolemeddelelse nr. 3/2009. I Skolemeddelelse nr. 4/2009 måtte jeg oplyse, at lovændringen alligevel ikke var gældende, da Undervisningsministeriet ved en fejltagelse ikke havde fået loven stadfæstet af dronningen. Lovændringerne blev imidlertid besluttet i Folketinget den 26. juni og efterfølgende underskrevet af dronningen. Undervisningsministeriet har den 3. juli udstedt en ny lovbekendtgørelse af friskoleloven, men de seneste lovændringer vil først blive indarbejdet, når de træder i kraft. Den ny lovbekendtgørelse kan downloades fra foreningens hjemmeside eller fra Retsinformation. 3. Indberetning 2009 til Dansk Friskoleforening Det årlige indberetningsskema til Dansk Friskoleforening er vedlagt denne udsendelse. Skemaet er udskrevet med de stamoplysninger, som vi d.d. har registreret. Stamoplysningerne bedes kontrolleret og eventuelt rettet, da de vil indgå i foreningens årsberetning og/eller blive oplyst på hjemmesiden. De indberettede elevtal skal stemme med de elevtal, som skolen har indberettet til Undervisningsministeriet på»skema C«. Vi gør opmærksom på, at medlemsopgørelsen skal oplyses som et antal personer og ikke som antal hjem. Vi skal bede skolerne om at huske at medsende kopier af de skemaer, som vi har bedt om. Bemærk indsendelsesfristen den 9. oktober. I en årrække har vi sammen med indberetningsskemaet bedt skolerne forsyne os med oplysninger til»årets statistik«. Dette vil også i år ske elektronisk via vores hjemmeside på et senere tidspunkt. 4. Pensionsmøder for øvrige ansatte Som tidligere omtalt i Skolemeddelelserne 2 og 3/2009 og ved udsendelse af s fra Willis er overflytning af pensionsordning for øvrige ansatte blevet forsinket. Denne personalegruppe kan defineres som de medarbejdere, Side 4

5 der ikke er ansat under overenskomst, og hvor en lang række skoler hidtil har tegnet pensionsaftaler med Danica. Det drejer sig om fx pedeller, sekretærer, rengøringspersonale og pædagogisk personale på skoler uden overenskomst. Det har vist sig, at Danica tager sig rigeligt betalt for de forsikringsordninger, der er knyttet til pensionsordningerne, hvorfor et udbud har afsløret, at den enkelte medarbejder kan få mere henlagt til sit pensionsdepot, hvis pensionsaftalerne overflyttes til Topdanmark. En mindre gruppe ældre medarbejdere med den såkaldte»kollektive pensionsaftale«bør imidlertid blive i Danica, da denne pensionsform ikke kan flyttes med fordel. Denne gruppe medarbejdere vil modtage en individuel besked fra Willis, og deres forbliven i Danica vil ikke forhindre de øvrige i at få overflyttet deres ordning til Topdanmark. Friskolernes Kontor har den 20. august udsendt et par meddelelser fra Willis om overflytningen samt om de orienteringsmøder, der i nær fremtid holdes overalt i landet. Vi skal opfordre til, at repræsentanter fra hver skole med pensionsaftale i Danica deltager i disse orienteringsmøder. Genlæs eventuelt den uddybende skrivelse, der fulgte med skolemeddelelsen den 2. april Sikkerhed og kriseberedskab på uddannelsesinstitutioner Undervisningsministeriet har i juni oplyst, at der er udarbejdet en vejledning om sikkerhed og kriseberedskab på uddannelsesinstitutioner. Vejledningen er affødt af de tragiske skoleskyderier i bl.a. Finland og USA, og det er hensigten, at danske skoler skal have et værktøj til at forebygge og håndtere mulige ulykkes- og sikkerhedsrisici Vejledningen skal ses i forlængelse af»lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø«. På ministeriets hjemmeside er oplyst kontaktadresser på personer i Undervisningsministeriet, Rigspolitiet, DCUM m.v., og vejledningen er naturligvis tilgængelig. 6. Sprogvurdering i børnehaveklassen I Skolemeddelelse nr. 3/2009 har vi omtalt bekendtgørelse om undervisningen i børnehaveklassen. I denne indgår en obligatorisk sprogvurdering. En del skoler er åbenbart blevet kontaktet af ansatte i PPR-regi, som har oplyst om den obligatoriske sprogvurdering og tilbudt deres bistand, hvilket på disse skoler har skabt tvivl om, hvorvidt de skal betragte bekendtgørelsen som obligatorisk for friskoler. Som vi skrev i juni, er bekendtgørelsen et godt værktøj for skolerne, når de skal beskrive deres egne undervisningsplaner og slutmål for undervisningen i børnehaveklassen, men friskolerne er kun bundet til at give en undervisning, der står mål med. På Undervisningsministeriets hjemmeside er indlagt en publikation med inspiration til obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen Materialet henvender sig først og fremmest til skoler, der har begrænsede eller ingen erfaringer med tilrettelæggelse af systematisk sprogvurdering i børnehaveklassen, og denne publikation kan vi under alle omstændigheder anbefale. 7. Tilsynsberetning for 2008 Undervisningsministeriet har før sommerferien offentliggjort tilsynsberetning for Man gør indledningsvis opmærksom på, at krav til indberetninger og dokumentation ikke må opfattes som centralisme, men skal ses som en garanti for og et middel til kvalitetssikring, udvikling og regeloverholdelse. Tilsynet er i denne sammenhæng det såkaldte institutionstilsyn med skolernes økonomi og overholdelse af tilskudsbetingelserne. Det oplyses, at frie grundskoler gennemsnitligt har haft et overskud i 2007 på 836 kr. pr. årselev. Dette kan sammenholdes med, at friskolerne efter vores egen regnskabsanalyse har haft et gennemsnitligt overskud på 598 kr. Tilsynet konkluderer, at skoler, der i 2005 og 2006 benyttede sig af muligheden for favorabel indfrielse af gamle statslån, ikke har afhændet ejendomme med tilbagebetalingsklausuler i Tilsynet udtaler sig kritisk om revisorkvaliteten på et mindre antal skoler og konstaterer i øvrigt, at ca. 20% af skolerne endnu ikke Side 5

6 har fået vedtægterne godkendt efter den nye vedtægtsbekendtgørelse. Det fastslås, at tilsynet har givet anledning til en række bemærkninger over for konkrete skoler, og det er ikke mindst den manglende adskillelse mellem personer med registrerings-, frigivelses- og udbetalingsfunktioner på skolerne, der har givet anledning til bemærkninger. Tilsynet konkluderer dog overordnet, at der har vist sig god orden i sektoren. 8. Tilskud til seniorbonusordning Vi kunne i Skolemeddelelse nr. 4/2009 oplyse, at skolerne ville blive kompenseret for udgifterne ved seniorbonusordningen, når der i efteråret var vedtaget en tillægsbevillingslov. Kompensationen vil blive udbetalt som et fast tilskud pr. årselev, men beløbet kunne ikke oplyses. Vi har siden fået oplyst, at skolerne vil blive kompenseret i 2009, 2010 og I år vil de frie grundskoler skulle dele 2,2 mio. kr., hvilket svarer til ca. 23 kr. pr. årselev. I 2010 og 2011 vil skolernes driftstaxametre indeholde tilskud til seniorbonusordninger, idet der til hele Undervisningsministeriet samlet er 26,5 mio kr. i 2010 og 24,6 mio. kr. i (Til sammenligning skal alle ministeriets institutioner i 2009 dele 17,1 mio. kr.). 9. Multimedieskat Skattereformen, der indfases fra 1. januar 2010, indfører som bekendt en såkaldt multimedieskat. Alle med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende skal fremover beskattes af kr. ekstra. Der har været skrevet meget om den nye multimedieskat, og vi har samlet nogle centrale bestemmelser, som de generelt er blevet præsenteret, men vi gør opmærksom på, at der forekommer nuancer i fagfolks beskrivelser. Vi vil anbefale skolerne at stole på deres revisorer. Multimedieskatten er udformet således, at man får forhøjet sit skattegrundlag med kr. (2010-niveau) for adgangen til privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier. Skatten består således af skatteværdien af de kr. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at skatten øges med kr. på grund af multimedieskatten, mens personer der betaler topskat skal svare ca kr. mere i skat. Multimedieskatten omfatter alle, der som led i et ansættelsesforhold får stillet multimedier til rådighed. Multimediebeskatningen forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over ét af de pågældende goder, hvilket betyder, at blot det, at medarbejderen har mulighed for at bruge godet privat, er tilstrækkeligt til at udløse beskatning. Multimedieskatten erstatter beskatningen af fri telefon, idet den teknologiske udvikling indenfor telefoni og medier har skabt et politisk ønske om at ligestille telefon, herunder oprettelse og abonnement, forbrug af computer med tilbehør og kommunikationsadgang via Internet, herunder oprettelse, abonnement og forbrug. Hvis en bærbar computer tages med hjem fra arbejdspladsen, skal der betales multimedieskat, selv om det kun forekommer undtagelsesvis. Efter lovbemærkningerne kan en lærer dog låne en af skolens computere med særligt programmel med hjem til forberedelse og efterbehandling af undervisning uden at blive beskattet. Forudsætningen er, at den kun lånes hjem i ny og næ, kun bruges erhvervsmæssigt, og at der på skolen kun er et begrænset antal computere til rådighed. Hvis en mobiltelefon tages med hjem, fordi tilkaldevagt eller arbejdets udførelse gør det nødvendigt, kan beskatning undgås. Dette skyldes, at arbejdsgiveren vil være forpligtet til at kontrollere, at mobiltelefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Denne kontrol finder sted ved udskrift over opkald fra teleudbyderen. Multimedieskatten pålægges hver enkelt person med arbejdsgiverbetalt multimedie. Multimedieskatten indføres med virkning fra 1. januar Der gælder dog en undtagelse for de aftaler medarbejdere har indgået med arbejdspladsen om køb af udstyr, og hvor arbejdsgiveren betaler mindst 25 pct. af udgifterne. Her træder multimedieskatten først i kraft fra kalenderåret 2013, hvis aftalen er indgået før den 22. april Rådighed over et andet multimedie vil dog udløse skat. Multimedieskatten betragtes som A-indkomst, hvorfor arbejdsgiveren løbende skal indeholde A-skat af godet. Side 6

7 10. Ændring af reguleringsprocenten pr. 1. oktober 2009 Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der aftalt en generel lønforhøjelse pr. 1. oktober 2009 på 0,65% af den samlede faste løn pr. 31. marts Denne stigning svarer til en regulering af lønnen med 0,7916%, hvilket medfører en stigning i reguleringsprocenten fra 28,8628% til 29,6544%. Den ændrede reguleringsprocent medfører regulering af lønsatserne i løntabellen, og den skal anvendes ved omregning af lønbeløb, der er aftalt i 1997-niveau. De ændrede satser gælder fra og med oktoberlønnen. Ny løntabel vedlægges denne skolemeddelelse og kan i øvrigt downloades. 11. Ledige pladser Vi vil minde om, at der er planlagt dels Grundtvig konferencen»her og nu«den 8. september på Lærerskolen i Ollerup samt Administrations- og ledelseskursus I den september på Hadsten Højskole. Der er fortsat ledige pladser, men sekretariatet vil gerne have hurtige tilkendegivelser, hvis flere ønsker at deltage. Skriv til birte@ friskoler.dk Med venlig hilsen Cecil Christensen kontorleder Side 7

8 Kurser SPROGET SKABER VIRKELIGHEDEN Den 3. september, Bordings Friskole Dengang og nu - Grundtvig-konference Den 8. september på Den frie Lærerskole, Ollerup Administrations- og ledelseskursus I Den september på Hadsten Højskole Inspirationskursus for idrætslærere Den september på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg SPECIALUNDERVISNING I MATEMATIK ELLER ENGELSK Den oktober på Brandbjeg Højskole Musikkursus Den oktober 2009, Den frie Lærerskole, Vester Skerninge Motorik og bevægelse Den oktober på Brenderup Højskole INSPIRATIONSKURSUS FOR BILLEDKUNSTLÆRERE Den oktober, Broløkke, Langeland BESTYRELSESKURSUS Den november, Brogården, Middelfart Program udsendes snarest BRUG AF SMARTBOARD Den 11. november, Broby Fri- og Efterskole, Fyn INTRODUKTIONSKURSUS FOR NYE FRISKOLEMEDARBEJDERE Den november Program udsendes snarest Læsevejlederkursus II Den november på Fuglsøcentret, Knebel Alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Foreningen blev stiftet 1886 og har i dag 259 medlemsskoler og cirka elever. Du kan abonnere på Skolemeddelelser på Foreningens skolepolitiske sekretariat er Friskolernes Kontor i Fåborg. Kontakt os, hvis du har gode ideer, vigtig information, ris og ros på Cecil Christensen Kontorleder Ole Mikkelsen Konsulent Ole Pedersen Konsulent Morten Møller Konsulent Maren Skotte Informationskonsulent Anne Simonsen Overassistent Rita Christoffersen Bogholder Birte Gam-Jensen Kursussekretær Kursusprogrammer og tilmeldingsformular findes på Friskolernes kontor Prices Havevej Fåborg Telefon Telefax df@friskoler.dk Side 8