Daginstitutionen Frisenborg

Transkript

1 Daginstitutionen Frisenborg 1

2 Daginstitutionen Frisenborg Beliggenhed Fysiske rammer Daginstitutionen Frisenborg, Frisenborgparken 32, er beliggende i Ikast midtby, i et område med dejlig natur, en svømmehal og et ældrecenter. Institutionen er bygget i og taget i brug 01. august Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen, København. Hvem er vi Det er et spændende og lyst hus, med en dejlig stor legeplads, som på hver sin måde inviterer til forskellige aktiviteter og lege. Indenfor kan bl.a. nævnes vores 4 stuer, gymnastiksalen, og den pyramideformede aula, som alle vores rum går ud fra. Udenfor har vi en dejlig stor legeplads med sandkasser, klatretårn, gynger, rutsjebane, bålplads og et udendørs værksted. Ligeledes har vi et skovområde (Vildnisset) som ligger lige ved siden af børnehaven, hvor der også er bålplads og bål hus. Vildnisset bruges hele året, både i små grupper men også i de fire basisgrupper. Institutionen er normeret til 80 børn i alderen 2,9 år til 6 år, og er inddelt i fire grupper Mariehøns, Sommerfugle, Græshopper og Humlebier. Personalegruppen er en blanding af nye medarbejdere, og medarbejdere med større erfaring. En personalegruppe med et krav og ønske om faglig udvikling og uddannelse. I samarbejde med forældrene ønsker vi at give barnet en tryg, harmonisk, opdragende og udviklende hverdag, hvor vi vil udnytte det enkelte barns ressourcer. Det understøtter vi ved at give barnet oplevelser / muligheder, som styrker dets selvværd, selvtillid og selvstændighed, for derigennem at bevidstgøre det om dets egen identitet med henblik på at begå sig i gruppen / samfundet. Vi lægger stor vægt på at skabe trygge rammer for børnene, da vi mener at udvikling først kan finde sted, når børnene er trygge. Dette forsøger vi at opnå ved bl.a. at have en genkendelig hverdag, hvor tryghed og omsorg er nøgleord. Der foregår mange forskellige aktiviteter, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer, og vi støtter det enkelte barn i en positiv alderssvarende udvikling. Samarbejdet stuerne imellem på tværs af børnenes alder og udvikling, vægtes højt, da vi mener, at vi i fællesskab skaber rammerne, for at alle kan få den bedste dag i børnehaven. 2

3 Vi er lige nu ved at afslutte en efteruddannelse i De utrolige år som er et evidensbaseret program, som bygger på anerkendte teorier omkring adfærd og social læring. Det beskriver og anviser, hvordan hensigtsmæssig adfærd læres. Det er en institutionsomfattende indsats, som styrker personalets kompetencer i at skabe gode relationer, understøtte børns læring og håndtere adfærdsproblemer. Det er ligeledes også med til at styrke samarbejdet mellem børnehaven og hjemmet. Læring og didaktiske overvejelser Læring Læring betyder at børnene kommer til at vide og kunne noget, som de ikke mestrede tidligere, ved at de selv er aktive i situationen. Læring er individuelt for det enkelte barn, og i børnehavealderen foregår læring oftest gennem leg. Læring er lystbetonet, barnet trives med at lære og herigennem udvikler det sig. Børn lærer på mange forskellige måder, ex. ved at: røre, se på, smage på, samtale med, iagttage, og deltagelse i sociale lege. Vi anerkender, at det er gennem børnenes lege den største læring finder sted. I Frisenborg har vi et miljø, der tager udgangspunkt i børnenes udvikling, og giver inspiration til legen og mulighed for at udforske, således at børnene hele tiden har mulighed for at lære nye ting. Læring er meget på spil i relationerne mellem børnene og de voksne. Med udgangspunkt i barneperspektivet, at møde børnene der hvor de er, vil et positivt samspil opstå, og her vil børnenes motivation være meget stor. Det er meget vigtigt, at børnene har det pædagogiske personale at støtte sig til, som tillige inspirerer, motiverer og støtter det enkelte barn. Målet er, at børnene i hverdagen føler glæde, tilegner sig livserfaringer, at de oplever at blive en del af kulturen, og lærer hvordan de kan udvikle og tilegne sig de kundskaber der bliver nødvendige. 3

4 Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse "Børn lærer bedst, når lysten driver værket" Da vi i vores hus arbejder ud fra fire stuer- to teams, med børn i alderen 2,9 til 6 år, er det vigtigt, at børnene bliver delt op i mindre grupper på tværs af de to teams, for på den måde at kunne arbejde ud fra nærmeste udviklingszone. At arbejde i mindre grupper, skaber større mulighed for fordybelse, nærvær og ro, og det pædagogiske personale har større mulighed for at fange børnenes intentioner og engagement i legen. I form af den tætte kontakt med barnet, hvilket de små grupper skaber mulighed for, får pædagogen et mere nuanceret billede af barnets udvikling og trivsel, og kan på den måde skabe et læringsmiljø der udvikler og inspirerer det enkelte barn i fællesskabet. Vi er ligeledes som personale opmærksomme på, hvad vi kan gøre anderledes for at støtte det enkelte barn i sin personlige udvikling, således at social inklusion understøttes. Personalets rolle Vi tilstræber at skabe et miljø, hvor børnene trives - udvikles og føler sig som en del af et fællesskab. Som pædagogisk personale er vi meget opmærksomme på, hvilken relation vi har til det enkelte barn Den gode kontakt og det positive samvær mellem barn og voksen, er af stor betydning for barnets selvværd og selvtillid. Derfor forsøger vi som voksne at 4

5 bevæge os i børnehøjde. Vi lytter til børnene og forsøger at indleve os i deres verden. Ved at forstå deres tanker og handlinger kan vi få en forståelse for, hvad det er, der optager dem. Ved at bekræfte dem i deres interesser og oplevelser, viser vi børnene, at vi tager dem alvorlige og at de er betydningsfulde. I samværet tager vi udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Vi er åbne overfor de ideer og initiativer, som de kommer med. Med hjælp, støtte og inspiration fra det pædagogiske personale, skabes der fælles engagement, og sammen kan børn og voksne videreudvikle ideerne. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale ser sig selv som børnenes mest betydningsfulde anden, og på den måde tuner ind på barnet, og finder lige det sted hvor der sker en udvikling, og arbejder ud fra det, i samspil med barnet. Vi er ligeledes også meget opmærksomme på betydningen af personalets samarbejde, i forhold til at være rollemodeller og kulturbærer i børnenes hverdag. Personalet ligger blandt andet vægt på følgende værdier i deres samarbejde: Gensidig respekt. Vi er forskellige personer, der sammen bidrager til en fælles indsats og udvikling. Vi viser tillid til hinanden. Åbenhed og ærlighed. Vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Bliver vi spurgt, svarer vi ærligt. Føler du dig uretfærdig behandlet, har du krav på en forklaring. Samarbejde. Vi tager et ansvar og et medansvar. Vi er kritiske og nytænkende. Vi er åbne overfor forandringer. Vi bruger hinandens forskellige ressourcer. Vi mener, det er vigtigt at rose og værdsætte hinanden i vores arbejde. 5

6 Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTEmodellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 6

7 De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener 7

8 Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis. Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 8

9 9

10 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Læringsmål Det er vigtigt, at det pædagogiske personale støtter op om barnets oplevelse, af: At føle sig værdsat/værdigfuldt som det menneske det er, og derigennem opbygge barnets selvværd og selvtillid. At barnet kan opnå færdigheder og kompetencer, der hjælper det til at blive selvhjulpne og selvstændige. At have mulighed for at opleve ansvar, medansvar og medbestemmelse. Inklusion Vi forsøger at fremme inklusion i børnegruppen, ved at tilbyde forskellige muligheder for deltagelse, og derigennem få betydningsfulde sociale erfaringer bla. via samling, maddag, massage og gåture. Vi er som personale opmærksomme på, hvad vi kan gøre anderledes, for at støtte det enkelte barn i sin personlige udvikling, således at social inklusion understøttes. Tiltag Vi vil anerkende og se det enkelte barn, Eks. Vi siger godmorgen og farvel, når børnene kommer og går Vi vil give os tid til, at lytte, trøste og vejlede til konfliktløsning, når et barn bliver ked af det. Vi vil støtte og opmuntre det enkelte barn til at være i centrum, eks. til samling. Vi vil hjælpe barnet med at vente på tur. Vi vil stille krav i forhold til det enkelte barn. Eks. Barnet opfordres blandt andet til selv at tage tøj af og på, samt at rydde op efter egen leg. Vi vil støtte og vejlede det enkelte barn i at tage et valg eks. vil du lege inde på stuen her i formiddag eller vil du ud på legepladsen. Vi vil inddrage børnene i de regler vi laver i huset. 10

11 Vi vil støtte op omkring børnenes spontane ideer. Med udgangspunkt i DUÅ vil vi rose barnet for en positiv/ønsket adfærd. Målet er ikke, at gøre barnet afhængig af vores ros, men at barnet skal have anerkendelse for det, det kan, og dermed få lyst og mod på at dygtiggøre sig. Tegn på læring At børnene udviser tryghed, idet de til samling tør og stå op foran børnegruppen. At barnet er tryg ved at henvende sig til en voksen. At barnet indgår i det sociale fællesskab, og giver udtryk for at være inkluderet. At børnene hurtigt bliver selvhjulpne. At barnets følelser bliver anerkendt af personalet. Dokumentation Observationer Billeder og tekst på whiteboard tavle/huset. Hjernen og hjertet. Ipad Ibooks og Imovie Forældrebreve/mails. Børneinterview SMITTE-model Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske 11

12 praksis med udgangspunkt i: Stue og Personalemøder Forældresamtaler Børneinterviews SMITTE-model Observationer Refleksion (alle giver eksempler på egen praksis) hvad lykkedes godt? Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Sociale kompetencer Tema Læringsmål Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Det vigtigste for børns trivsel i børnehaven, er at have venner. Vi vil som pædagogisk personale, skabe et miljø, hvor alle børn indgår i betydningsfulde og ligeværdige fællesskaber. Inklusion Vi vil have øget fokus på det enkelte barn, for at støtte og hjælpe barnet ind i fællesskabet. 12

13 De voksne er i høj grad med til at lære børnene de sociale spilleregler, både gennem leg og planlagte aktiviteter. Tiltag Personalet skal have forøget fokus/bevidsthed på børnenes læring. Hvorfor gør vi som vi gør? Personalet skal aktivt deltage i børnenes leg, for at tydeliggøre de sociale spilleregler. Personalet skal planlægge med læring for øje. Personalet bruger beskrivende kommentarer. Personalet bruger ros og nabo-ros. Personalet har fælles regler for alle. Tydelige, logiske konsekvenser. Personalet har empati og viser respekt for andre. Tegn på læring Vi forventer, at se at børnene bliver bedre til at lege sammen. Vi forventer, at alle børn indgår i betydningsfulde venskaber/fællesskaber. Flere voksenstyrede aktiviteter. Børnene trives. Dokumentation Observationer Billeder og tekst på whiteboard tavle/huset. Hjernen og hjertet. Ipad Ibooks og Imovie Forældrebreve/mails. Børneinterview SMITTE-model Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: Stue og Personalemøder Forældresamtaler Børneinterviews SMITTE-model Observationer Refleksion (alle giver eksempler på egen praksis) hvad lykkedes godt? Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. 13

14 Sprog Tema Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Læringsmål Vi vil som pædagogisk personale skabe et miljø, hvor vi sætter fokus på billedsproget. Inklusion Via visualiseringen hjælper vi børnene til at få en større forståelse af konkrete tiltag i børnehaven. Tiltag Vi har sat billeder op i børnehaven som symboliserer forskellige tiltag: (Gåben indestemme billeder på døren til gymnastiksalen, som fortæller hvem der må være derinde, eks: dreng/ pige / alder.) De forskellige tiltag præsenteres for alle børnene til fællessamling i aulaen, hvor de voksne optræder. Vi vil lave aktivitetsdage, hvor børnene får mulighed for at lege / afprøve billedsprog på en anderledes måde. Vi vil i hverdagen være opmærksomme på, at italesætte de visualiserede billeder. 14

15 Tegn på læring Vi har en oplevelse af, at børnene forstår de visualiserede regler Eks : At flere børn bruger gå-ben/ indestemme. At børnene minder hinanden om de visualiserede tiltag. At børnene udviser glæde, og interesse ved at arbejde med billedsprog på forskellige måder. At børnene fokuserer mere på billedsprog i hverdagen. At brug af Ipads bliver en mere naturlig del af vores hverdag. Dokumentation Observationer Billeder og tekst på whiteboard tavle/huset. Hjernen og hjertet. Ipad Ibooks og Imovie Forældrebreve/mails. Børneinterview SMITTE-model Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: Stue og Personalemøder Forældresamtaler Børneinterviews SMITTE-model Observationer Refleksion (alle giver eksempler på egen praksis) hvad lykkedes godt? Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Krop og bevægelse Tema Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. 15

16 De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Læringsmål Vi vil som pædagogisk personale skabe mulighed for, at : Alle børn får mulighed for, at opleve glæden ved fysisk aktivitet, og udfordre omverdenen gennem alle sanser. Alle børn oplever succes og glæde ved fysisk udfoldelse. Børnene opnår fortrolighed med deres krop, så de kan udfordres både fin- og grovmotorisk. Inklusion At vi voksne har fokus på, at støtte og hjælpe det enkelte barn til at udvikle dets motoriske færdigheder At lave rammerne så der er plads til det enkelte barn i fællesskabet. At vi indimellem deler børnene ind i mindre grupper ( store/små drenge/piger eller andet)og udfordrer børnene i kroppens muligheder i passende niveau til gruppen. Tiltag At indrette vores børnehave, så der er plads til og mulighed for forskellige fysiske aktiviteter i inde og ude rummet. Bl.a. med forskelligt terræn på legepladsen. At lave både planlagte og spontane fysiske aktiviteter som gåture, løbeklub, sang og musik og bevægelses uge. Lege med forskellige redskaber som trampolin, faldskærm og balance lege. Vi anvender beskrivende kommentar og nabo ros. Vi har tydelige og fælles regler for alle. Vi øver og bruger gå-ben DUÅ, for at tydeliggøre den ønsket adfærd. (nogle steder er der rum til meget fysisk udfoldelse og andre steder ikke) de voksne er positive rollemodeller. At børnene oplever en vekslen mellem, at de voksne går foran, ved siden af og bagved i pædagogiske aktiviteter. At vi inspirerer og motiverer børnene til at bruge kroppen fin- og grov motorisk. Tegn på læring At børnene oplever glæde ved at bevæge sig. At børnene naturligt inddrager den fysiske aktivitet i deres lege. At børnene har lyst til at udfordre sig selv ved fysisk aktivitet. At børnene får en øget kropsbevidsthed. At vi ser de kan aflæse andre børns følelser. 16

17 At de anvender de muligheder gymnastiksalen, huset og legepladsen tilbyder. Dokumentation Observationer Billeder og tekst på whiteboard tavle/huset. Hjernen og hjertet. Ipad Ibooks og Imovie Forældrebreve/mails. Børneinterview SMITTE-model Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: Stue og Personalemøder Forældresamtaler Børneinterviews SMITTE-model Observationer Refleksion (alle giver eksempler på egen praksis) hvad lykkedes godt? Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. 17

18 Naturen og naturfænomener Tema Læringsmål Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi vil som pædagogisk personale, skabe mulighed for, at: Børnene oplever glæden ved at være i naturen på alle årstider, og samtidig lærer at respektere den. Børnene oplever naturen som et sted, hvor der er plads til leg, fantasi, venskaber, fysisk udfoldelse og fordybelse. Inklusion Vi kan bruge naturen som et fælles tredje. At vi som voksne, er med til at sætte rammerne så det enkelte barn er en del af fællesskabet. At vi indimellem deler børnene op i grupper eks. Store/små, drenge/piger ud fra hvilket tema vi arbejder med. Tiltag At vi dagligt og i alt slags vejr er på legepladsen eller i nærmiljøet i form af gåtur. Eks. På legepladsen finder børnene regnorme, biller og mariehøns. Børnene leger med de små dyr, plukker græs, blomster og blade til dem. At børn og voksne snakker om, hvordan vi behandler naturen, naturens årstidsændringer og hvad vi kan finde i naturen. Eks. Når vi laver bål i vildnisset, samler vi grene i skovbunden, vi lærer børnene at vi ikke smider affald i naturen. Bruge Ipad til at søge viden om det vi finder i naturen. Vi vil anvende beskrivende kommentar og nabo ros DUÅ. Vi holder blomsternes dag (hvor hvert barn har deres egen blomst med, som de planter og gennem sommeren passer) Vi holder naturens dag (emneuge). At vi bruger naturen til fysisk udfoldelse. -vildnisset er et lille skovområde med bålplads og træhus som ligger ved siden af børnehaven. 18

19 (børn på opdagelse i vildnisset) Tegn på læring At børnene viser glæde og nysgerrighed ved naturen. At børnene giver udtryk for, at årstiden ændrer sig og vi taler om hvad der sker med naturen. Eks. Når vi hører børnene sige -vi skal kælke når det sner, lege med vand når det er varmt, samle blade om efteråret, plukke vintergækker om foråret) At vi ser børnene værne om dyrelivet og naturen eks. En bi stikker, en mariehøne er rød med prikker og regnormen kan de finde i jorden, når der er fugtigt. At vi ser børnene bruge naturen og legepladsens muligheder. Dokumentation Observationer Billeder og tekst på whiteboard tavle/huset. Hjernen og hjertet. Ipad Ibooks og Imovie Forældrebreve/mails. Børneinterview SMITTE-model Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: 19

20 Stue og Personalemøder Forældresamtaler Børneinterviews SMITTE-model Observationer Refleksion (alle giver eksempler på egen praksis) hvad lykkedes godt? Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Læringsmål Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Vi vil som pædagogisk personale, gerne sikre, at: Børnene oplever kultur og værdier i hverdagen. Børnene får mulighed for at udtrykke sig kreativt. Børnene får kulturelle indtryk og oplevelser i hverdagen. Inklusion Vi arbejder bevidst med sammensætningen af børn, med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling bla. i forbindelse med: Gruppedannelse Nye børn i huset Ture ud af huset Fællesaktiviteter i huset. Tiltag Børn og voksne spiser frokost sammen, derved forsøger vi at skabe rammerne for at få en dialog om hverdagen og børn og voksnes forskelligheder. Børnene får oplevelsen af forskellige traditioner i huset såsom, i december måned flytter nisserne ind, I forbindelse med fastelavn, går vi på ældrecentret og synger 20

21 for de ældre og efterfølgende slår vi katten af tønden. Vi fejrer det enkelte barns fødselsdag, ud fra barnets eget ønske om, hvordan dagen skal fejres. Vi giver børnene forskelligartede oplevelser, ved at gå ud og opleve den nærliggende kultur. Børnene har tilgang til litteratur og forskellige materialer. Tegn på læring Vi oplever at børnene føler sig trygge i de rammer vi har skabt og derved selvstændigt åbner op for dialoger, eksempelvis om madpakkerne, hvad er sundt usundt osv., hvad har de oplevet hjemme i weekenden. Børnene er nysgerrige og stiller sig spørgende i forhold til andres kultur og forskelligheder. hvorfor må du ikke spise kødpølse, hvorfor sidder han i kørestol, hvorfor er han hel mørk i huden? Børnene tænder på eget initiativ for musikken, danser og synger til lyden af MGP osv. Finder papir og farver frem. Viser interesse for børnelitteratur, samt søger højtlæsning. Dokumentation Observationer Billeder og tekst på whiteboard tavle/huset. Hjernen og hjertet. Ipad Ibooks og Imovie Forældrebreve/mails. Børneinterview SMITTE-model Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: Stue og Personalemøder Forældresamtaler Børneinterviews SMITTE-model Observationer Refleksion (alle giver eksempler på egen praksis) hvad lykkedes godt? Udviklingsplaner-læringspyramiden fra DUÅ. Børn med særlige behov 21

22 Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil som pædagogisk personale, skabe mulighed for, at børn med særlige behov kan indgå i ligeværdige relationer med andre børn. Vi vil som pædagogisk personale, have et øget fokus på børnenes kompetencer og ressourcer i forbindelse med vores DUÅ arbejde. Tiltag Pædagogerne planlægger/strukturerer hverdagen/aktiviteter, så alle børn som udgangspunkt kan være med. Personalet arbejder ud fra DUÅ-principper. Personalet har fokus på børnenes ressourcer. Pædagogerne udarbejder udviklingsplaner (DUÅ). Samarbejde med forældre. Der indkaldes til k-møder såfremt der er behov for det. Evt. samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Pædagogerne tilegner sig relevant, faglig viden om børn med særlige behov. Tegn på læring Personalet oplever, at børn med særlige behov indgår i ligeværdige relationer. Personalet oplever, at børn med særlige behov trives og er inkluderet i børnefællesskabet. Gennem børnehave-tiden får børn med særlige behov lært kompetencer, som hjælper dem videre i livet. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: Forældresamtaler. Pædagogerne evaluerer jævnligt udviklingsplanerne (på stuemøder). Evaluering på k-møde. Overgange Tema Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de 22

23 forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø I førskolegruppen arbejder vi med aktiviteter, der har til formål at gøre børnene skoleparate. Vi vil som pædagogisk personale, skabe mulighed for, at børnene er forberedte og klar til at starte i skole. Tiltag Samtaler Ved førskolesamtalen anvender vi børneprofilen Hjernen & Hjertet som er et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. En mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehaven til skolen. Tegn på læring Børn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet. Konstruktivt samarbejde mellem relevante faggrupper. Evaluering Vi evaluerer løbende og gennem refleksion justerer vi med mellemrum vores pædagogiske praksis med udgangspunkt i: Forældresamtaler. Samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue børnehave og børnehave skole. 23

24 Politisk vision Politiske Resultatmål Institutionens arbejde med de Evaluering Børn 0-5 år målsætninger politiske resultatmål Vision 1 Institutionerne Hver institution har Vi har udarbejdet en pædagogisk Læreplanen bliver inspireres til at gå sin egen pædagogiske læreplan, hvori vi har beskrevet hver løbende evalueret på p- IBK er på forkant nye veje og læreplan. enkelt tema. møder og indsendt til med at udvikle tilbud afprøve nye daginstitutionsafdelingen. på pasningsområdet pædagogiske Vi valgte fra år til år, at tage særligt der også er tilpasset metoder i fokus på et af temaerne og arbejde (Dog ikke i 2012 det fleksible samarbejde med fokuseret med det. grundet arbejdsmarked bestyrelserne. Der ledelsessituationen i følges op med I 2011 arbejdede vi med krop og huset. ) evalueringer, der bevægelse, hvor der blandt andet var igen kan skabe fokus på legepladsen, gymnastiksalen og I 2013 har vi evalueret grundlag for vildnisset. (Vildnisset er et lille via SMITTE-model i pædagogisk skovområde der ligger lige ved siden af huset. fornyelse børnehaven). Vi holdte forældremøde, hvor foredragsholder fra Skovly motorik var og fortælle om motorikkens betydning for børns udvikling. I 2012 tog vi fat på sprog, hvor fokus 24

25 var på samlinger med rim og remser, historielæsning og sang. Vi oprettede en sprogklub for alle børn, hvor der blev arbejdet intensivt med sprog og sprogforståelse. Børnene var delt op i alder. Vi afholdte et forældremøde, hvor vi havde inviteret en foredragsholder ind som talte om børn udvikling af sprog. I 2013 har vi arbejdet med inklusion og sociale kompetencer. I Snegleklubben (førskolegruppe) har vi arbejdet målrettet med venskaber vigtigheden af at have en god ven hvordan er man en god ven. Vi arbejder i teams/på tværs af stuerne, hvor vi opdeler børnene i små grupper aldersmæssigt for at styrke de sociale relationer. I slutningen af 2013 påbegynder hele børnehavens personale en uddannelse De utrolige år. Det er en institutionsomfattende indsats, som styrker personalets kompetencer i at 25

26 skabe gode relationer, understøtte børns læring og håndtere adfærdsproblemer. Politisk vision Politiske Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske Evaluering Børn 0-5 år målsætninger resultatmål Vision 2 Institutionerne Arbejdet med det hele I samarbejde med forældrene ønsker vi Overleveringsmaterialet IBK skaber inspirerende rammer for et udviklende børneliv for alle hvor ligeværd og demokrati indgår og hvor børn uanset køn, aktivitetsbehov og kultur oplever livskvalitet. Børnene der forlader institutionen kender skolen, er skoleparate og glæder sig. anvender egne gode fysiske rammer og inddrager lokalsamfund og natur. Der arbejdes med fokus på det hele barns kompetencer og trivsel. Rummelighed og inklusion i forhold barns kompetencer er en del af de pædagogiske læreplaner. Institutionerne evaluerer løbende det pædagogiske arbejde, og afrapporterer arbejdet med de pædagogiske læreplaner til Byrådet hvert andet år. Samarbejdet med at give barnet en tryg, harmonisk, opdragende og udviklende hverdag, hvor vi vil udnytte det enkelte barns ressourcer. Det understøtter vi ved at give barnet oplevelser / muligheder, som styrker dets selvværd, selvtillid og selvstændighed, for derigennem at bevidstgøre det om dets egen identitet med henblik på at begå sig i gruppen / fællesskabet. Vi lægger stor vægt på at skabe trygge rammer for børnene, da vi mener at udvikling først kan finde sted, når børnene er trygge. Dette forsøger vi at opnå ved bl.a. at have en genkendelig er blevet evalueret i Tværs gruppen. Snegleklubben bliver hvert år evalueret af det pædagogiske personale, med fokus på, hvad der kan gøres anderledes og eventuelt bedre. Processen omkring Hjernen & Hjertet er gået for hurtigt, og 26

27 til hele skolerne tilpasses de hverdag, hvor tryghed og omsorg er meget problematisk at målgruppen skal lokale forhold, og fra nøgleord. skolerne ikke har været løbende vurderes og med 2011 sikres alle Der foregår mange forskellige klædt på til opgaven. med henblik på børn en mundtlig og aktiviteter, hvor vi tager udgangspunkt Svært at holde justeringer. skriftlig overlevering i det enkelte barn og dets ressourcer, forældresamtaler hvad fra børnehave til skole. og vi støtter det enkelte barn i en taler vi ud fra? Institutionerne Som led i arbejdet positiv alderssvarende udvikling. fortsætter det med de pædagogiske Samarbejdet stuerne imellem på tværs Vi gode samarbejde læreplaner opøves af børnenes alder og udvikling vægtes evaluerer/dokumenterer med skolerne, der barnets sociale og højt, da vi mener, at vi i fællesskab på stuerne via har givet gode personlige kompetencer skaber rammerne, for at alle kan få den billedmaterialer, små overgange for og barnets bedste dag i børnehaven. skrevne historier på børn mellem selvhjulpenhed trænes. tavlen og SMITTE førskole- og Vi har altid afleveret børnene mundtlig modellen. skolealderen. til skolerne, og siden 2011 også skriftlig. Vi tager på besøg på de involverede SFOér, for at skabe en større forudsigelighed og tryghed for børnene. Vi afholder forældresamtaler med alle forældre til kommende skolebørn inden overlevering til skolen. 27

28 Vi har tidligere anvendt SPU (skoleparathedsundersøgelse), materialet overlevering fra børnehave til SFO/skole, og anvender nu Hjernen & Hjertet. I Snegleklubben (førskolegruppe) arbejder vi med aktiviteter der har til formål at gøre børnene skoleparate. Eksempelvis bogstaver, tal, sidde stille, koncentration, fordybelse, selvtillid, samarbejde osv. Politisk vision Politiske Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske Evaluering Børn 0-5 år målsætninger resultatmål Vision 3 Forældre og Forældrene involveres Forældrene kommer på besøg med deres Vi oplever mange gode bestyrelse via løbende dialog og barn inden de starter i børnehaven. På og positive Forældrene oplever involveres aktivt i information. Den mødet tales blandt andet om tilbagemeldinger på den og lever op til at samspillet med enkelte daginstitution forventninger til hinanden, barnets første samtale, men vi være primært institutionen. formidler forventninger udvikling og trivsel. Vi prioriterer det kunne i huset godt blive 28

29 ansvarlige for deres til forældrene. første møde meget højt, da vi mener skarpere på evalueringen børn og familiens det er vigtigt for det kommende og erfaringsudveksling situation. Forældrene deltager i samarbejde. Vi udleverer ligeledes vores mellem stuerne. et opstartsmøde, når velkomstfolder, kostpolitik og henviser barnet starter i til hjemmesiden, hvor de blandt andet Vi har generel en dagpleje eller kan læse om børnehavens værdier. oplevelse af, at have et daginstitution, og i rigtig godt andre relevante møder Vi formidler ud til forældrene når der forældresamarbejde, hvor omkring barnet. afholdes stuearrangementer, dialogen er i fokus. Vi forældremøder, forældresamtaler o. lign. vil gerne være tydeligere Det skal sikres, at Vi sender ligeledes også informationer i vores forventninger til bestyrelsen kender ud til forældrene via mail og info på forældrene, blandt deres rammer og tavlen. andet i forhold til beføjelser. Dette sker ansvar, deltagelse i blandt andet på et Vores bestyrelse har deltaget i forældremøde og lign. kommunalt introduktionsmødet, og på Blive bedre til at introduktionsmøde for bestyrelsesmøderne har de udvist stor formidle vores nye interesse for børnehavens hverdag. forventninger til bestyrelsesmedlemmer De bliver præsenteret for de lovmæssige forældrene. 1 gang årligt. ting som er relevante for Det drøftes i bestyrelsesarbejdet, og der bliver bestyrelsen, hvordan udarbejdet en ny forretningsorden hvert I bestyrelsen evaluerer den enkelte institution år. De får info om budgettet, vores vi løbende på møderne. vil leve op til vision og pædagogiske tanker og andre tiltag i Vi har blandt andet en målsætning. huset. ½ års evaluering, hvor 29

30 vi sikrer os, at vi kommer omkring de ønskede temaer. Politiske visioner Politiske Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske Evaluering Børn 0-5 år målsætninger resultatmål Vision 4 Satsningen på K-møde strukturen Vi afholder de ordinære/tildelte k- Via evaluering på tidlig indsats skal bruges med pligtig møder + efter behov. Vi holder også ledermøder og i Der er tidlig indebærer, at alle deltagelse af alle opfølgningsmøder med deltagelse af småbørnsforum er der opmærksomhed faggrupper har relevante relevante faggrupper. et ønske om at der omkring børnene, målrettet fokus fagpersoner/faggrupper. deltager en psykolog på således at tilbud og på forebyggelse. Ved nogle børn ved vi allerede ved k-møderne. indsats tilpasses Alle børn i alderen 2 opstarten, at der er et fokus som vi barnet og familiens Der satses på år og 10 måneder til 3 skal arbejde videre med. Vi aftaler Der går ligeledes for ressourcer. tidlig koordineret år og 4 måneder derfor i samarbejde med forældrene et lang tid fra vi har sprogindsats sprogvurderes. De k- møde, og griber tidligt ind i forhold spottet den (dansk) overfor børn, der i 3 års til barnets udvikling. problematiske adfærd børn med anden alderen har brug for (jævnfør k-møde) til etnisk baggrund. en særlig indsats Som pædagogisk personale er vi meget der bliver handlet på Indsatsen sprogvurderes igen i 5 opmærksomme på, om barnet trives og det fra PPR afdelingen. 30

31 fokuseres på at års alderen. udvikler sig. Hvis ikke, tager vi derefter inkludere de en dialog med forældrene omkring den tosprogede i videre proces. resten af børnegruppen Vi holder 3 års samtale, hvor vi med forældrene får afklaret, om der er Der arbejdes med noget vi målrettet skal arbejde med screening og eller være opmærksomme på. (tidlig dokumentation. indsats) Forud for 3 års samtalen udarbejder vi sprogvurderingen og Hjernen & Hjertet, som vi gennemgår til 3 års samtalen. Vi sprogvurderer igen de børn der er i særlig indsats inden skolestart. Tosprogede børn vurderes af talepædagog og bliver eventuelt tilbudt sproggruppen i Vestbyens Børnehus. Politiske visioner Politiske Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske Evaluering Børn 0-5 år målsætninger resultatmål 31

32 Vision 5 Sundhed fysisk, Der er fokus på Vi har i samarbejde med bestyrelsen Kostpolitikken bliver ernæringsmæssigt, sundhed og trivsel via udarbejdet en kostpolitik. jævnligt revideret. Dagtilbuddene har en socialt og mentalt de pædagogiske klar sundhedspolitik er en naturlig læreplaner. Temauger med fokus på blandt andet Vi evaluerer temaugerne med fokus på at del af det nøglehulsmærket sund kost. fra gang til gang på præge børnene med pædagogiske vores stue og sunde holdninger til arbejde. Motionsuge i uge 41 med fokus på krop personalemøder. kost, bevægelse og og bevægelse, som afsluttes med et fællesskab. Sundhedspolitikken pindsvinløb, diplomer og æbler. Der samarbejdes med begynder i Via stue og områdets foreninger dagtilbuddene, Generelt har vi meget fokus på sundhed personalemøder evaluerer og frivillige men breder sig til og bevægelse i huset. Vi har blandt vi jævnligt på vores organisationer. fritids- og andet cykeldage, gåture og benytter tiltag. familielivet. vores legeplads og vildnisset meget. Vi prioriterer det højt i Vi holder ligeledes maddage, hvor vi har huset, og har hele tiden fokus på de sunde madvarer. motion og kost på Så tager vi løbeskoene på og er programmet. klar til en løbetur i Via vores kostpolitik og mails til forældrene, 32

33 Frisenborgparken. I foråret, sommeren og efteråret har vi LØBEKLUB. Løbeklubben foregår i de to teams. Vi fortæller børnene om vigtigheden af at bevæge sig, og vi vil gerne være med til at grundlægge sunde vaner i barndommen. "Motion er sundt, og gode vaner grundlægges tidligt" opfordrer vi til at forældrene ligeledes også har fokus på sundhed og trivsel. Vi oplever at børnene er positive og glade for løbeklubben. Børnene får bronze, sølv og guld diplomer, hvilket vi erfarer, er en stor motivation. Som pædagogisk personale skaber vi læringsmiljøer, hvor vi har fokus på børns venskaber, relationer og trivsel generelt. Vi øver venskabsfærdigheder gennem vores DUÅ arbejde, eksempelvis ved brug af vores dukker. Vi evaluerer på vores stue og teammøder, og ligeledes udarbejder vi udviklingsplaner, der hvor vi oplever en uhensigtsmæssig adfærd. 33

34 Institutionens egne mål og indsatser Decentrale mål og indsatser IT som et pædagogisk redskab i dagtilbud. Kurset forløber fra marts 2014 til marts De utrolige år Et evidensbaseret program, som bygger på anerkendte teorier omkring adfærd og social læring. Det beskriver og Institutionens arbejde med egne mål og indsatser - Hvad gør vi? Alle fastansatte medarbejdere er med på IT kursus. Kurset er fordelt over 5 gange med forskellige temaer og tilgange til brugen af IT (primært Ipads). Der er en til to medarbejdere af sted hver gang. Vi bruger vores nye viden i dagligdagen sammen med børnene, blandt andet i form af ibooks og Imovies. Alle fastansatte medarbejdere har i juni måned netop afsluttet de 6 workshops og efterfølgende vejledninger. Vi arbejder løbende med Evaluering Da vi kun har været af sted 2 gange, kan vi af den grund kun evaluere ud fra det. Vi kan dog allerede nu, mærke en stor begejstring for brugen af IT, eksempelvis som dokumentation for hverdagens aktiviteter. IBook og Imovie bliver jævnligt brugt til stor glæde og begejstring for både pædagoger og forældre. Vi evaluerer fra gang til gang vores nye viden, i forhold til, hvad der giver mening for os at anvende i huset. På vores førstkommende personalemøde i august måned, skal vi evaluere forløbet indtil nu. Hvad fungerer godt for os? Hvor er vi på vej hen? Hvad skal vi have af nye tiltag og hvordan holder vi gang i processen? 34

35 anviser, hvordan hensigtsmæssig adfærd læres. Det er en institutionsomfattende indsats, som styrker personalets kompetencer i at skabe gode relationer, understøtte børns læring og håndtere adfærdsproblemer. En fokuseret indsats bygget op omkring 6 workshops med efterfølgende vejledning. udviklingsplaner i forhold til børn med uhensigtsmæssig adfærd, både enkeltvis men også i grupper/hele huset. Vi arbejder med det på vores stuemøder og personalemøder, og igangsætter nye indsatser/tiltag, der hvor vi vurderer der er et behov. Vi visualiserer indsatserne/tiltagene for børnene, gennem billeder og skuespil udført af de voksne. Vi samarbejder med forældrene i forhold til udarbejdelse af udviklingsplanerne og den videre indsats. Vi informerer løbende vores forældre pr. mail, når vi igangsætter nye tiltag i huset. I forhold til de børn, hvor vi udarbejder handleplaner i samarbejde med akt. Obs, bruger vi blandt andet udviklingsplanerne fra DUÅ. På vores k-møder tager vi ligeledes udgangspunkt i læringspyramiden i forhold til de indsatser vi har gjort/eller arbejdet med inden vi indkalder til k-møde. I forhold til forældrene og deres tilegnelse af viden omkring DUÅ, så holdte vi på vores årlige forældremøde, et oplæg omkring arbejdet med DUÅ, de 6 workshops, temaerne og vores vejledninger. Dette blev efterfulgt, af et skuespil af pædagogerne, på samme måde som vi øver/viser det for børnene. Det gav rigtig god mening for forældrene, og en større forståelse for, hvordan det er vi arbejder med det. Vi har ligeledes holdt forældrene orienteret via breve, opslag på stuerne og mails. 35