Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik
|
|
- Laura Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgaver til udvalgte kapitler Niels Bohrs atomteori B A K S N E D I V NATUR FOR ALLE Geniet modig, stærk og fordomsfri 1 1
2 1. Fysikken før 1913 status og indhold Opgave 1.1 Har du læst teksten? a) Hvad beskæftigede man sig med i fysik før omkring år 1900? b) Hvad hed de to mest prestigefyldte tidsskrifter omkring århundredeskiftet? c) Hvornår startede den eksponentielle vækst i antallet af fysikartikler? d) Hvilke to opdagelser satte gang i opfattelsen af, at den klassiske mekanik var utilstrækkelig? e) Hvorfor så det ud som om, at radioaktive henfald var i strid med princippet om energiens bevarelse? f) Hvem indførte kvantefysikken? hvornår? og hvorfor? g) Hvilke områder hører til den nye fysik? h) Hvilket år blev elektronen opdaget? i) Hvornår kom den først ide om, at atomet kunne være opbygget som et planetsystem? Og hvem udarbejdede en sådan model? j) Hvordan var Thomsons opfattelse af atomets opbygning? Opgave 1.2 Har du forstået problemerne? a) Forsøg at danne dig et overblik over emneopdelingen af fysikfaget. Brug fx et lærebogssystem i fysik, et opslagsværk, et leksikon eller Wikipedia, en.wikipedia.org. I den engelske version af Wikipedia kan du fx begynde med opslaget Branches of Physics. Nedskriv på dansk en oversigt, der gengiver de vigtigste forhold for de enkelte emneområder. b) Beskriv på samme grundlag kort forskellen på de områder, der betegnes som klassisk fysik og moderne fysik. c) Hvad var hovedproblemerne inden for atomfysikken i Niels Bohrs ungdom (ca og fremefter)? d) Hvad var problemerne med Thomsons atommodel? e) Hvilke to opdagelser satte fysikerne på de første spor af, at Thomsons atommodel kunne forbedres? f) Hvad var det største problem med Hantaro Nagaokas planetmodel for atomet? g) Hvordan viste Rutherfords forsøg, at atomets positive ladning findes i en meget lille kerne? 2 h) Hvorfor blev Rutherfords model ikke nogen succes?
3 2. Den unge Bohr på vej mod atomteorien Opgave 2.1 Har du læst teksten? a) Hvilke områder i fysik beskæftigede Niels Bohr sig med under studiet og umiddelbart efter i forbindelse med sin magisterkonferens? b) Hvorfor fik Bohrs disputats om elektronteori for metaller ingen indflydelse på den videre udvikling i fysik? c) Hvor og under hvem startede Bohr sine studier i England i 1911? d) Hvor fortsatte Bohr studierne et halvt år senere? e) På hvilken måde ændrede Bohr opfattelsen af, hvad der foregår ved et betahenfald? f) Hvad er forskellen på exoterme og endoterme processer? og hvordan forklarer det, at H 2 molekylet eksisterer mens He 2 molekylet ikke gør det? g) Hvilke spektroskopiske opdagelser var medvirkende til, at Bohr kunne opstille sin atomteori? Opgave 2.2 Har du forstået problemerne? a) Hvad var det afgørende nye element i Bohrs disputatsarbejde om metaller? b) Hvad skal man monstro forstå ved udtrykket det elektromagnetiske verdensbillede, som Helge Kragh anvender det i Kapitel 2? c) Hvad beskriver Plancks strålingslov? (Brug fx Danmarks Nationalleksikon). d) Hvad forstår man ved begrebet kvanteteorien? e) Hvad er problemet med en elektron i en cirkelbane omkring en positiv atomkerne ifølge klassisk fysik? 3
4 3. Gennembruddet Bohrs første atomteori Opgave 3.1 Har du læst teksten? a) Bohr formulerede sin teori i to postulater. Hvad går de ud på? b) Hvordan er Bohrs oprindelige brintatom karakteriseret? c) På hvilken måde var Einstein og Bohr uenige om, hvad lys er? d) Hvordan var den generaliserede Balmerformel med til at styrke Bohrs atomteori? e) Hvordan er den fysiske størrelse impulsmoment (bevægelsesmængdemoment) defineret? f) Hvilken tysk fysiker arbejde tidligt i forløbet videre med Bohrs atomteori? Opgave 3.2 Har du forstået problemerne? a) Hvori består Bohrs (revolutionerende) nye antagelse angående elektroner i kredsløb omkring en lille atomkerne? b) Hvad skal man forstå ved Helge Krags anvendelse (side 12 øverst) af udtrykkene disciplinere og disciplinære middel? c) Hvordan løser Bohr problemet? d) Hvordan afgjorde man, om Bohrs teori passede med virkelighedens brintatomer? e) Hvorfor var der i begyndelsen modstand mod Bohrs teori? f) Hvilke forbedringer var nødvendige for at forklare forholdene i ionen He+? g) Hvad er elektronmæssigt set fælles for hhv. H atomet og ionen He+? h) For hvilke typer af atomer (og ioner) kan Bohrs teori ikke forklare de observerede spektre? i) Hvor lang tid gik der, før Bohrs teori fra 1913 blev bredt anerkendt af fysiksamfundet? j) Hvad talte stadig imod en total accept af Bohrs teori? Som supplement kan det anbefales at benytte følgende værker: 4 Fysikkens Verden, Bind 6 i serien Videnskabens Univers, Bonniers Forlag Nathan og Smith, Den harmoniske begejstring, Fysikkens natur Naturens fysik, Gyldendal 1999.
5 4. Brintatomet Opgave 4.1 Rydbergkonstanten De fem bølgelængder i figur 12 er angivet i enheden cm. Foretag en grafisk afbildning af bølgetallet 1/λ som funktion af (1/4 1/n 2 ) og bestem ved regression en værdi for konstanten K. Konstanten K er den samme som Rydbergkonstanten R. Bestem den fundne konstants afvigelse fra Rydbergkonstanten. Opgave 4.2 Fotonenergier Beregn vha. bølgelængderne i figur 12 de fem fotonenergier, der svarer til de første fem linjer i Balmer serien. Opgave 4.3 Energiniveauer Beregn de første seks energier E 1 til E 6. Opgave 4.4 Balmer serien Beregn de fire energiforskelle E n E 2, der svarer til Balmer serien (m = 2) med n = 3, 4, 5 og 6. Beregn også bølgelængderne, der svarer til disse energiforskelle og sammenlign med bølgelængderne i figur 12 og med eksperimentelle værdier fra Databog fysik kemi. Opgave 4.5 Lyman serien Brug figur 10 til at bestemme bølgelængden for den første linje i Lyman serien (overgangen fra n = 2 til n = 1). Hvor i det elektromagnetiske spektrum ligger denne linje? Opgave 4.6 Absorption Brug figur 10 til at bestemme den største bølgelængde, som hydrogen i grundtilstanden kan absorbere. Hvor stor er den næststørste bølgelængde, der kan absorberes i grundtilstanden? Opgave 4.7 Ionisationsenergi Brug den generaliserede Balmerformel til at bestemme ionisationsenergien for en He + ion. Bestem også den mindste bølgelængde, der kræves for at ionisere He + ionen. 5
6 6. Niels Bohr og Nobelprisen Opgave 6.1 a) Find ud af, hvem der fik Nobelprisen i fysik før Niels Bohr. Opskriv listen med anførelse af det forskningsfelt eller de opdagelser, som prisen hædrede. b) Er der noget system eller en bestemt linje i tildelingerne? Hvorfor/hvorfor ikke? c) Hvad er de officielle kriterier for tildelingen af prisen i fysik? d) Hvem kan indstille personer til prisen? e) Hvem afgør, hvilken person der udvælges? f) Hvilken betydning fik (ifølge teksten) tildelingen for Niels Bohr? g) Hvilken betydning fik (ifølge teksten) Niels Bohrs medalje for fremtidige tildelinger? h) Hvad lagde Niels Bohr selv i, at netop han fik prisen tildelt i 1922? i) Hvorfor blev Niels Bohr ikke medlem af Nobelkomiteen? j) Hvor kan man se Niels Bohrs medalje i dag? k) Har andre danskere siden eller før modtaget Nobelprisen i fysik? Hvis ja, da hvem og for hvilken indsats? Som kilde til besvarelse af spørgsmål angående Nobelprisen kan det meget varmt anbefales at anvende bogen Nabo til Nobel, der er redigeret af videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Keld Nielsen og udgivet i 2001 af Aarhus Universitetsforlag. Bogen omhandler de 13 danske Nobelpristildelinger og indeholder uddrag af Nobels testamente. Den angiver en lang række interessante betragtninger om de konkrete tildelinger og blandt meget andet også en optegnelse over de danskere, der har været indstillet til en Nobelpris. 6
7 10. Neutroner og fission kernefysik i 30 erne Opgave 10.1 Har du læst teksten? a) Hvilket år gennemførte Rutherford den første kunstige kernereaktion? b) Hvad forstår man ved radioaktivitet og hvad er kunstig radioaktivitet? c) Hvad er en transuran? d) Ida Noddack foreslog tidligt i forløbet, at der i stedet for dannelsen af en transuran kunne være tale om fission. Hvor mange år gik der inden det blev endelig fastslået, at det var tilfældet? e) Hvorfor blev Lise Meitner interesseret i forsøgene i Rom? f) Hvem gav først en forklaring på, hvorfor der opstod barium ved Hahn og Strassmanns forsøg med neutronbeskydning af uran? g) Hvem gav den første gennemgribende teoretiske forklaring på fission? h) Bohr og Wheelers artikel i Physical Review udkom 1. september Hvilken anden storpolitisk begivenhed fandt sted samme dag? Opgave 10.2 Har du forstået problemerne? a) Find oplysninger i lærebøger eller på internettet og gør rede for, hvordan et tågekammer virker. b) Opstil en tidslinje, der viser hvornår de første 3 elementarpartikler er blevet opdaget. Hvilken egenskab ved elementarpartiklerne er formodentlig hovedårsagen til, at neutronen er den, der sidst blev opdaget? c) En af Fermis første resultater ved bestråling af grundstoffer med neutroner er en reaktion, hvor 19 F beskydes med en neutron og der dannes isotopen 16 N. Opstil reaktionsskemaet, afstem det og find ud af, hvilken anden partikel, der også dannes. d) Når 27 Al rammes af en neutron, udsendes der en alfa partikel. Hvilken isotop bliver der også dannet ved reaktionen? e) Forklar ved hjælp af Figur 46, hvorfor der ikke kan frigives energi, hverken ved fusion eller fision, fra isotoper af fx jern, nikkel eller cobolt. 7
8 Opgave 10.3 Alfahenfald a) 4 He kernen, der indgår i reaktionerne på side 42, kaldes også en alfapartikel. Den kan fx stamme fra et radioaktivt henfald af radiumisotopen 226 Ra. Find ved opslag i Databog fysik kemi de to isotopers protontal Z, og beregn deres neutrontal N. b) Benyt princippet om bevarelse af ladning Z og massetal A til at opstille et reaktionsskema for alfahenfaldet. Opgave 10.4 Bindingsenergi a) Find ved opslag i Databog fysik kemi værdierne for atommasseenheden u angivet i kg, lysets hastighed c i m/s og energienheden ev omregnet til J. Vis ved beregning, at 1 u c 2 = 931,5 Mev. b) Gennemfør i detaljer de udregningerne, der er foretaget i Eksempel 1 på side 46. c) Beregn på tilsvarende måde (vha. masser) bindingsenergien i isotoperne 14 N og 17 O. d) Find bindingsenergierne for de samme to isotoper ved direkte opslag i Databog fysik kemi. e) Beregn tilvæksten i bindingsenergi, E B,efter E B,før, i reaktionen for den første kunstige kernereaktion, der er nævnt på side 42. f) Find bindingsenergien for isotoperne 226 Ra og 222 Rn samt beregn tilvæksten i bindingsenergi, E B,efter E B,før, for alfahenfaldet i opgave g) Gør rede for, hvorfor reaktionen i e) kan forløbe, når den beregnede tilvækst i bindingsenergi er negativ. Opgave 10.5 Fission a) I figur 45 er vist, hvordan uranatomet 235 U kan spaltes i Ba og Kr ved beskydning med en neutron. Dette er blot en af mange mulige måder, hvorpå fissionen kan finde sted. Det kan fx også ske ved dannelse af isotoperne 140 Xe og 94 Sr med frigivelse af to neutroner. Opstil og afstem reaktionsskemaet for spaltningsprocessen. b) Find bindingsenergierne i Databog fysik og kemi for isotoperne i a) og beregn den frigivne energimængde ved spaltningen. c) Danmarks energiforbrug faldt i 2012 til 760 PJ et niveau, der næsten svarer til forbruget i1990. Brug Einstins formel til at beregne massen, der svarer til denne energimængde. 8 d) Ved fission af uran omsættes kun ca. en promille af massen til energi. Hvor mange tons uran kan dække Danmarks årlige energiforbrug? ISBN ISBN
Kernereaktioner. 1 Energi og masse
Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereKvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereanhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard
T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B (Fysik C-B) Janus
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Karin Hansen 7Bfy2S14
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereAfleveringsopgaver i fysik
Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Karin Hansen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Janus Juul Povlsen
Læs mereNr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereI forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Læs mereProjekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert
Læs mereProjekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert
Læs mereNedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.
Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereForløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik 0- B Janus Juul Povlsen
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik B (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereFysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A
Fysik A Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A Sorø Akakademis Skole 1stx171-FYS/A-19052017 Fredag den 19. maj 2017 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 2 http://www.sci-news.com/astronomy/
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik
Læs mereAtom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner
Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 1stx131-FYS/A-27052013 Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Side 1 af 10 Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.allsolarfountain.com/ftnkit56 Opgave 2 http://www1.appstate.edu/~goodmanj/elemscience/
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereEnergi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereSpektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3
Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereMundlige eksamensspørgsma l. Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor
1 Mundlige eksamensspørgsma l Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor 2 Teoretiske spørgsmål... 3 1) Elektricitet... 3 2) Elektricitet... 4 3) El-lære og spændingskilder... 5 4) Elektromagnetisk stråling
Læs mereStandardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC Vest Esbjerg Afdeling, Uddannelse Stx
Læs mereAtomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP
KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereOpdagelsen af radioaktivitet
Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2018 Skoleår 2017/2018 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2016 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582
Læs mereForm bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)
Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Campus Vejle HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Fysik C (stx-bekendgørelse)
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereFy/2x/PH/145/2006 Side 1 af 5
Fy/2x/PH/145/2006 Side 1 af 5 Eksamensopgivelser Gjøe et al.: Orbit 1, 2. udgave, 2. oplag, Systime 2000 Gjøe et al.: Orbit 2, 1. udgave, 1. oplag, Systime 1997 Brydensholt et al.: Orbit 3, 2. udgave,
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereManhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011
Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3bdy fyb2
Udskrevet den 02.05.13 Undervisningsbeskrivelse for: 3bdy fyb2 Fag: Fysik C->B, STX Niveau: B Institution: Thisted Gymnasium og HF-Kursus (787023) Hold: 3bdy fyb2 Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):
Læs mereKompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen
Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mere