Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning
|
|
- Signe Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/ Servicestyrelsens projekt, Efteruddannelse, temadage og undervisningsmateriale om børns sprog (efterfølgende refereret til som Sprogpakken) er, jf. udbudsmaterialet, at kvalificere pædagogers arbejde i forbindelse med: Identifikation af de børn hvor der er en formodning om at de har behov for sprogstimulering Valg af indsats og pædagogisk metode/aktiviteter der skal iværksættes på baggrund af sprogvurderingens resultater Vejledning af forældrene om hvordan de kan skabe et godt sprogligt miljø i hjemmet Det fremgår endvidere at Sprogpakken skal baseres på den nyeste viden og forskning om hvordan børns sprog bedst kan understøttes i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene samt på en undersøgelse af eksisterende praksis. I forbindelse med efteruddannelsespakken er der derfor blevet udarbejdet en systematisk forskningskortlægning bestående af tre dele (Kortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse) og en praksisundersøgelse af forskere og medarbejdere fra Center for Børnesprog. Disse er blevet udarbejdet og anvendt som grundlag for 1) undersøgelsen af om der findes pålidelige indikatorer der kan anvendes som grundlag for at identificere børn der har behov for sprogvurdering; 2) udvælgelsen af de pædagogiske sprogindsatser der er bedst evidens for; 3) udarbejdelsen af konkrete undervisningsmaterialer inden for de udvalgte indsatsområder samt 4) fastlæggelse af den pædagogiske udformning af 4- og 6-dages kurserne som udgør kernen i Sprogpakken. Pga. disse formål samt en meget kort tidshorisont er forskningskortlægningen baseret på eksisterende internationalt publicerede review (hvis tilgængelige) samt artikler i perioden der er identificeret ved hjælp af egne søgninger (se neden for). Forskningskortlægningen vil derfor ikke nødvendigvis indeholde al tilgængelig litteratur. Både forskningskortlægningen og praksisundersøgelsen er tilgængelig på Forskningskortlægningen og praksisundersøgelsen har fungeret som udgangspunkt for beskrivelsen af Sprogpakkens målhierarki hvor indhold i uddannelsesprogrammerne samt deres forventede og afledte effekter er opstillet grafisk (se nederst). Målhierarkiet er blevet anvendt som internt styringsredskab under udarbejdelsen af efteruddannelsesforløbet og vil desuden blive anvendt som introduktion til indholdet af kurset for kommende kursister og andre interesserede. 1
2 Forskningskortlægningen Som omtalt ovenfor er der i forbindelse med Sprogpakken gennemført en systematisk forskningskortlægning bestående af tre dele (I-III). En systematisk forskningskortlægning er en litteraturgennemgang med fokus på et bestemt forskningsspørgsmål der forsøger at identificere, vurdere, udvælge og sammenfatte al forskning af høj kvalitet der er relevante for dette spørgsmål. Dette medfører bl.a. at kun forskning der står højt på evidensstigen, er medtaget (fx at der kun inddrages studier hvor effekten af interventionen er undersøgt i studier hvor der indgår en kontrolgruppe og som er baseret på tilfældig udvælgelse). Denne forskningskortlægning er udarbejdet efter de metodiske principper der gælder for systematiske forskningskortlægninger. Forskningskortlægningen sammenfattet nyeste evidensbaserede viden omkring følgende spørgsmål: - Hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn og indikatorer der i særlig grad er velegnede til at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats og som derfor skal sprogvurderes? - Hvilke metoder (inkl. redskaber), strategier og aktiviteter der er mest effektive i forhold til at udvikle og understøtte børns sprog hos både sprogligt velfungerende børn og børn med sproglige problemer både i dagtilbuddet og i hjemmet? - Hvordan forældre bedst kan inddrages i sprogarbejdet? - Hvilke former for efteruddannelse af pædagogisk personale der har haft dokumenteret positiv effekt på børns sprog? I forskningskortlægningen har vi først identificeret allerede eksisterende review og derefter lavet selvstændige søgninger efter artikler i perioden (overordnet beskrivelse af anvendte procedurer for at identificere relevante studier inkl. inklusionskriterier, søgeord, referenceliste med identificerede artikler, referenceliste med inkluderede artikler for hver del af kortlægningen samt relevante forbehold er placeret i Appendiks der findes på www. sprogpakken.dk). De fleste af de undersøgelser der indgår i forskningskortlægningen, er fra USA eller England hvor der er en anden organisering af førskoletilbud. De fleste undersøgelser er således baseret på såkaldte preschools som minder mere om den danske børnehaveklasse end om børnehaven, ligesom det pædagogiske arbejde varetages af teachers. Ikke desto mindre vurderer vi at undersøgelsernes konklusioner i vid udstrækning er relevante for den pædagogiske praksis i danske dagtilbud. For ikke at forstyrre læsningen og få den til at virke mindre relevant har vi i forskningskortlægningen valgt at oversætte terminologien til en dansk kontekst, fx i stedet for at bruge termen teacher eller daycare educator anvendes termen pædagog etc. Selvom vi således har valgt undersøgelser baseret på det højeste evidenstrin er der alligevel en række generelle begrænsninger ved fortolkningen og som peger på vigtigheden af yderligere studier (begrænsninger der er relateret til hver af de tre dele fremgår af forskningskortlægningen samt Appendiks på 1) mange studier er baseret på små grupper af børn; 2) mange studier mangler hensyn til individuelle forskelle; 3) metoderne er undersøgt med forskellige effektmål, forskellige kontrolgrupper og forskellige standardiserede test hvilket gør det svært at sammenligne resultaterne direkte; 4) der mangler opfølgningsstudier i de fleste undersøgelser, dvs. langtidseffekten er ikke kendt; 5) det er sjældent muligt at separere et- og tosprogede børn. Disse begrænsninger skal tages med i vurderingen af resultatet. 2
3 I: Identifikation af børn med behov for sprogvurdering. Findes der pålidelige indikatorer? I forskningskortlægningens del I gennemgås den forskning der har undersøgt, hvilke tegn og indikatorer der i særlig grad er velegnede til at udpege børn som har brug for en særlig sproglig indsats og som derfor skal sprogvurderes. Tidligere identificeret sprogforsinkelse Hvis barnet (dvs. før tre år) har haft en (identificeret) tidlig sproglig forsinkelse, er der en forhøjet risiko for at barnet også er forsinket ved treårsalderen (dog med store forskelle på tværs af studier). Samtidig viser forskningskortlægningen at sammenhængen mellem tidlig og sen sprogtilegnelse ikke er stabil for alle børn. Op til 20% af børn der ikke i udgangspunktet havde sproglige forsinkelser/problemer får det over tid. Imidlertid tyder undersøgelserne på at tidlig sproglig forsinkelse ville kunne anvendes som indikator for at identificere en vis andel af børn der har en større sandsynlighed for at have sproglige forsinkelser/problemer og derfor skulle sprogvurderes. Det er dog helt afgørende at påpege at disse resultater er baseret på en diagnosticeret sproglig forsinkelse på et givet tidspunkt, dvs. barnet er identificeret som sprogligt forsinket på basis af en standardiseret test. Hvis dagtilbuddet skal kunne anvende tidligere sproglige forsinkelser som grundlag for at afgrænse den børnegruppe der har brug for en sprogvurdering i 3-års alderen, forudsætter det at barnets sproglige forsinkelse på et tidligere tidspunkt er blevet identificeret ved hjælp af en pålidelig test og at denne viden er tilgængelig for dagtilbuddet. Denne indikator vil derfor næppe kunne anvendes af mange dagtilbud. Køn Undersøgelserne peger konsekvent på at piger er lidt hurtigere i sprogtilegnelsen end drenge, men forskellen er generelt lille. Samtidig viser undersøgelserne også at drenge er lidt mere tilbøjelige til at have sproglige forsinkelser/sproglige problemer end piger. Denne indikator er derfor ikke anvendelig i forhold til at udpege børn der skal sprogvurderes. Sprogvanskeligheder i familien Børn hvis forældre selv har haft sproglige problemer har større risiko for selv at få sproglige problemer. For langt de fleste børn vil sprogproblemer i familien dog ikke have betydning for deres egen sprogudvikling. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse har en mindre forøget risiko for at være sprogligt forsinkede. Her er navnlig morens uddannelse afgørende. Effekten er dog ikke stor og kan ikke anvendes til sikker identifikation af børn der skal sprogvurderes og det kræver desuden adgang til information om forældrenes uddannelse. Social adfærd Undersøgelserne viser at nogle børn med sproglige forsinkelser/sproglige problemer også har sociale og adfærdsmæssige problemer, men det står klart at ikke alle børn med sociale og adfærdsmæssige problemer kan have sproglige forsinkelser/sproglige problemer. Forskningskortlægningen understøtter derfor ikke anvendelsen af sociale og adfærdsmæssige problemer som en indikator til at identificere børn der må formodes at have et behov for sprogstimulering og derfor skal sprogvurderes. 3
4 Tosproget baggrund De her inkluderede studier viser at børn med en tosproget baggrund har større sandsynlighed for at have sproglige kompetencer, der ligger under etsprogede børns. Dette indikerer ikke i sig selv at børnene har sproglige problemer og er til en vis grad forventeligt da forskningen viser at det tager lidt længere tid at tilegne sig to sprog end et. Dog er gabet mellem etsprogede børn og primært tosprogede børn med en ikke-vestlig baggrund større end hvad kan forklares ud fra barnets tosprogede situation. Forskningen peger på at forskelle i tosprogede familiers generelle økonomiske situation og uddannelsesniveau kan have betydning for den relativt store forskel der kan observeres her (ikke-vestlige familier har generelt en mindre gunstig økonomisk situation og et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet hos etsprogede familier). Forskningskortlægningen viser altså en vis sammenhæng mellem de nævnte risikofaktorer og sprogtilegnelsen på gruppeniveau. Det viser sig også at risikofaktorer som disse ikke er tilfældigt fordelt, dvs. børn hvis sprogtilegnelse er truet af én risikofaktor, har også større sandsynlighed for at være truet af andre. Det centrale budskab fra forskningskortlægningen er imidlertid at selvom nogle faktorer på nuværende tidspunkt synes at korrelere med sproglige forsinkelser og/eller sprogproblemer hos børn, så er de for unøjagtige til at blive brugt til pålidelig identifikation af individuelle børn, både når de anvendes enkeltvis og i kombination med andre. For det første gælder sammenhængen (slet) ikke for alle børn. Faktisk er sammenhængen i de fleste tilfælde så svag at de fleste børn hvor en eller flere risikofaktorer optræder ikke vil være negativt påvirket af faktoren. For det andet er alle de studier der har undersøgt betydningen af risikofaktorer for sprogtilegnelsen, baseret på klar identifikation af tilstedeværelsen af risici i de involverede grupper og baseret på indledende screening eller test af forældre eller børn. Dette betyder ikke at viden om hvilke faktorer der på gruppeniveau ser ud til at have en negativ indflydelse på børns sprogtilegnelse, er ubrugelig. Dette er en vigtig baggrundsviden for vurdering af det enkelte barn. Det betyder imidlertid at vi med vores nuværende vidensgrundlag kan konstatere at de kendte risikofaktorer hverken er eksklusive eller tilstrækkelige til at træffe beslutning om hvorvidt et barn skal sprogvurderes eller ej. På denne baggrund udvikles der i Sprogpakken ikke noget redskab med tjeklister som man kan identificere risikobørn ud fra fordi det dels ikke vil være effektivt (kun en begrænset andel af børn for hvem disse risikotegn vil optræde, vil have sproglige forsinkelser), dels fordi det kan give en falsk tryghed (de børn der ikke har en risikobaggrund, men alligevel er sprogligt forsinkede, bliver overset). Derudover øges risikoen for ikke at identificere den gruppe af børn hvor ingen risikofaktorer optræder, men som alligevel har eller er i risikozonen for udvikling af sproglige problemer. I Sprogpakken introduceres der i stedet grundigt til den forventede (typiske) sprogtilegnelse. Risikofaktor der kan føre til sproglige forsinkelser/problemer beskrives også sammen med begrænsninger i brugen af disse. Vi har tilsvarende heller ikke lavet en kort tjekliste over sproglige indikatorer fordi det ville være det samme som at indføre en før-sprogvurdering, men på et ringe metodisk grundlag. Når Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen er baseret på en norm-refereret sammenligning med børn på samme alder, skyldes dette vores viden om at det er den bedste måde at identificere børn med sproglige forsinkelser på. Ved at indføre en kort tjekliste der ikke fungerer metodisk godt, risikerer man som ved brug af tjekliste for risikofaktorer at skabe en falsk tryghed. Sprogpakken introducerer i stedet grundigt til den forventede (typiske) sprogtilegnelse som pædagogerne har en empirisk baseret forventning om hvad børn typisk kan sprogligt på forskellige alderstrin. Fraværet af en sproglig tjekliste betyder ikke som det også var tilfældet i forbindelse med risikofaktorer at sproglige observationer af det enkelte barn, ikke er vigtige for at identificere de børn der har brug for en sprogvurdering. Det er tværtom vigtigt at pædagogerne i dagtilbuddet observerer det enkelte barn og tager eksplicit stilling. Et barn bør ederfor progvurderes ved mindste tegn på en sproglig forsinkelse eller ved mindste usikkerhed i vurderingen. 4
5 På grundlag af vores nuværende viden er den overordnede anbefaling at den mest effektive måde at finde børn med sproglige forsinkelser/sproglige problemer at sprogvurdere alle børn. I Sprogpakken introducerer vi til det nye materiale som Socialministeriet har fået udviklet Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen som er velegnet til at identificere børn med sproglige forsinkelser. Hvis denne strategi (sprogvurdering af alle børn) ikke vælges, anbefales det generelt at have opmærksomhed på alle børn, at inddrage forældrene i overvejelserne, at der tages eksplicit stilling til hvert enkelt barn, og at alle børn hvor det pædagogiske personale har den mindste mistanke om mulige sproglige forsinkelser, bliver sprogvurderet II: Forskningskortlægning af effektive sprogindsatser i dagtilbud I forskningskortlægningens anden del undersøgte vi spørgsmålet om hvilke metoder der er mest effektive til at understøtte sprogtilegnelsen hos børn i dagtilbudsalderen. Børn lærer sprog primært fra voksne via implicitte læringsstrategier (børnene er ikke bevidste om hvad de lærer), og derfor er barnets miljø og de voksnes måder at bruge sproget på helt afgørende for børns muligheder for at tilegne sig sproget. Interaktionen og dialogen mellem pædagoger og børn har en helt særlig privilegeret rolle (se Teorier om sprogtilegnelse på www. sprogpakken.dk). Dette forhold afspejles i resultatet af forskningskortlægningens del II. Den sprogindsats der er bedst undersøgt og som er mest effektiv i forhold til at udvikle og understøtte børns sprog, er dialogisk læsning. Derudover har vi identificeret en række undersøgelser der har afprøvet de understøttende sprogstrategier der udgør kernen i dialogisk læsning og afprøvet dem i forbindelse med samtaler i hverdagen. Begge strategier handler om hvordan den voksne stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger en række sproglige strategier til at bringe barnet sprogligt på banen og derved at støtte barnets sproglige udvikling. Børn lærer også sprog via eksplicit læring (børn gøres af de voksne opmærksom på hvad de skal lære). Eksplicit læring kan foregå i alle situationer (også i forbindelse med dialogisk læsning og samtaler i hverdagen) via mere målrettede indsatser der systematisk planlægges og hvor mere systematiske og eksplicitte metoder anvendes. Systematisk betyder at læringen følger en bestemt rækkefølge der er baseret på forskningsbaseret viden om hvordan børn lærer. Forskning viser fx at lydlig opmærksomhed er en nødvendig forudsætning for senere læsekompetencer, og at mange af de naturlige milepæle i udviklingen af lydlig opmærksomhed finder sted mens barnet går i dagtilbud. En systematisk indsats i forhold til læse- og skrivefærdigheder vil derfor give det enkelte barn mulighed for at udvikle den lydlige opmærksomhed. Systematiske indsatser kan sagtens tilrettelægges så de følger børns interesser og det der motiverer barnet. Eksplicit refererer til at den voksne hjælper barnets indlæring ved at gøre det klart for barnet hvad det er det skal tilegne sig i forbindelse med aktiviteten. Målrettede metoder kan både anvendes på gruppeniveau i forhold til at planlægge større tematiske forløb for alle børn og på et individuelt niveau til at sikre at det enkelte barn med fokuserede og særlige behov får den indsats barnet har brug for. Hvilken indsats der er mest effektiv i en given situation handler om målet for indsatsen (både for det enkelte barn eller på gruppeniveau), og indsatserne kan integreres (læs også om tematisk sprogarbejde nedenfor). Alle tre indsatstyper understøtter alle børns sprogtilegnelse, men kan målrettes og tilpasses så de er særligt gode til at understøtte børn med fokuserede og særlige behov. 5
6 1) Dialogisk læsning I stedet for den traditionelle højtlæsning hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning at den voksne læser på en måde der skaber mere sproglig interaktion fra barnets side under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen bliver barnet udfordret rent intellektuelt hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder og stimulerer barnets abstrakte tænkning. Dialogisk læsning er i sin oprindelige form sammensat af tre overordnede strategier som kan bruges under hele læseprocessen, nemlig brug af teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål); give feedback under læsningen (fortolk og udvid) samt støtte under læsningen der passer til barnets udvikling (opmærksom). Dialogisk læsning består af en række understøttende strategier som anvendes før, under og efter læsningen og som der introduceres til i Sprogpakken: - Relatere til barnets erfaringer - Opfølgende spørgsmål (dog meget effektfuld for produktivt sprog) - Positivt feedback - Åbnende spørgsmål - Udvidelser - Følge barnets interesse - Kommentere - Imitation Dialogisk læsning kan anvendes målrettet til at understøtte specifikke kompetencer som at lære børn bestemte ord og til at understøtte narrativiske kompetencer og kombineres med mere eksplicitte metoder hvor barnet gøres opmærksom på hvad målet for aktiviteten er. Dialogisk læsning er mest effektiv i forhold til de produktive talesproglige kompetencer, men kan også understøtte barnets tilegnelse af skriftsprogskoncepter hvis der refereres eksplicit til dette i forbindelse med læsningen. Dialogisk læsning kan også anvendes mere generelt som udgangspunkt for gode samtaler. Børn med fokuserede eller særlige behov har brug for mere dialogisk læsning end børn med typisk sprogtilegnelse for at få et positivt udbytte. Dialogisk læsning kombineret med systematiske og eksplicitte metoder der indbygger aktiviteter før, under og efter læsningen med fokus på fx ord eller lydlig opmærksomhed har større effekt end typisk dialogisk læsning, og er derfor særlig velegnede til børn med fokuserede og særlige behov. 6
7 2) Understøttende sprogstrategier i forbindelse med samtaler i hverdagen Forskningskortlægningen viser at de interaktive strategier som også indgår i dialogisk læsning kan anvendes i andre kommunikative sammenhænge, bl.a. samtaler i hverdagen. Som det var tilfældet med dialogisk læsning er brug af understøttende sprogstrategier i samtaler en kommunikativ metode der er særligt velegnet til at styrke børns talesproglige kompetencer, og som kan anvendes i forbindelse med alle dagligdags aktiviteter. Ved at den voksne konstant er opmærksom på egen brug af disse strategier, inddrages barnet aktivt i samtalen. Brug af understøttende sprogstrategier i forbindelse med samtaler i hverdagen er derfor særlig effektiv mht. at øge (det ekspressive og receptive) ordforråd og de narrative kompetencer. Men som med dialogisk læsning kan alle sproglige kompetencer styrkes såfremt den voksne vælger at fokusere eksplicit på det. De vigtigste strategier der undervises i i Sprogpakken er at: - følge barnets interesse - bruge åbnende spørgsmål - vente på barnets svar - fortolke og udvide hvad barnet siger - hjælpe barnet med at sætte ord på - forklare ord barnet ikke kender i forvejen - relatere til noget barnet kender - udnytte de sproglige kompetencer barnet har i forvejen - ikke rette barnets fejl direkte Brug af understøttende sprogstrategier i forbindelse med samtaler i hverdagen styrker alle børns sprog, men børn med fokuserede og særlige behov har i endnu højere grad end andre brug for dem, og i større omfang før det virker positivt. Brug af understøttende strategier kombineret med systematiske og eksplicitte metoder der skaber fokus på fx ord eller lydlig opmærksomhed øger effekten, og er derfor særlig velegnede til børn med fokuserede og særlige behov. Tematisk sprogarbejde (gruppeniveau) 3) Målrettede indsatser Tematisk sprogarbejde er en konkret implementering af den viden fra forskningskortlægningens del II der understreger betydningen af en målrettet systematisk strukturering af sprogarbejdet. Tematisk sprogarbejde indebærer planlægning og udførelse af aktiviteter i både dagtilbud og hjemmet inden for rammen af et specifikt tema. Der er udarbejdet en model til planlægning af det strukturerede tematiske sprogforløb der indbefatter særlig opmærksom omkring mål, metoder, implementering i dagtilbud og barnets hjem og ikke mindst evaluering af forløbet. Denne model anvendes som led i udarbejdelsen af konkrete sproglige forløb der kan indgår i en langtidsplanlægning af aktiviteter på stuen. Formålet med det strukturerede tematiske sprogarbejde er dels at eksponere barnet for mange sammenhængende oplevelser der præsenterer barnet for det samme sproglige indhold i forskellige sammenhænge og dels at anvende eksplicitte læringsstrategier der gør målet for aktiviteten klart for barnet. Undersøgelser viser at brug af eksplicitte metoder støtter barnets sprogtilegnelse effektivt, ikke mindst de læse- og skriveforudsætninger som barnet har brug for når de starter i skole. En systematisk tilgang sikrer desuden at dagtilbuddet understøtter alle aspekter af tilegnelsesprocessen, dvs. både talesproglige færdigheder og læse- og skriveforudsætninger. 7
8 Fokuserede indsatser (individniveau) Forskningskortlægningens del II viser at børn der efter sprogvurderingen placeres i fokuseret og særlig indsats kan have særlig gavn af mere målrettede indsatser med brug af eksplicitte metoder som hjælper barnet til at fokusere på hvad det skal lære i en given situation. Barnets sproglige profil som brugen af Socialministeriets materiale udmunder i, tegner et detaljeret billede af barnets sproglige kompetencer og kan vise hvor barnet i særlig grad har udfordringer med sproget, og hvor der derfor skal sættes ekstra ind. Denne viden kan udnyttes til at planlægge en indsats for det enkelte barn som bygger på de indsatser der er introduceret til ovenfor og som tilgodeser de særlige behov det enkelte barn har. Indsatsen kan med fordel foregå i grupper. Det er muligt at udforme tematisk sprogarbejde, der er møntet på hele børnegruppen så det tilgodeser de individuelle behov som børn med sproglige forsinkelser og/eller sproglige problemer har, hvorved et inkluderende perspektiv understøttes. Inddragelse af forældre i sprogarbejdet I forbindelse med denne del af forskningskortlægningen var det også muligt at uddrage nogle principielle forhold omkring inddragelse af forældrene i sprogarbejdet. De forældreprogrammer som indgår i forskningskortlægningens del II, er meget forskellige i fokus, intensitet og mål. Der gøres både brug af universelle programmer (omfattende alle forældre i et dagtilbud/en skole) og programmer målrettet udvalgte højrisikofamilier. De sidste er oftest længerevarende og mere intensive. En del programmer er brede (dvs. de inkluderer en række forskellige udviklingsområder inkl. sprog), mens andre er mere fokuserede på understøttelsen af sproglige færdigheder. Samlet set peger forskningskortlægningen dog på at det er meget vigtigt at inddrage forældre aktivt. De indsatser der både foregår i dagtilbud og i hjemmet er mest effektive. Derudover ser det ud til at brugen af fx brug af understøttende sprogstrategier i forbindelse med dialogisk læsning og samtaler i hverdagen som er beskrevet ovenfor, har en større positiv effekt på børnenes sprog hvis det er forældrene der anvender dem. Forældrene skal involveres De fleste af programmer som indgår i forskningskortlægningen, er meget omfattende og omfatter regelmæssige hjemmebesøg - og kan som sådan ikke direkte omsættes til en dansk kontekst. Der er dog en række træk som kan inspirere til hvordan inddragelsen af forældrene i sprogindsatsen kan foregå. - Forældrene skal involveres i processer omkring understøttelsen af barnets sprog og effekten af indsatsen Forældrene bør inddrages aktivt i resultatet af sprogvurderingen (hvis en sådan er foretaget) som kan bruges som afsæt til at tale om hvilke sproglige mål der er vigtige at nå (fx styrkelse af ordforrådet eller af den lydlige opmærksomhed) og hvordan disse mål kan støttes både i dagtilbuddet og i hjemmet. I forlængelse deraf bør forældrene løbende orienteres om hvordan barnet støttes i dagtilbuddet og holdes opdateret om de aktiviteter og strategier børnehavepersonalet bruger for at opnå de sproglige mål der er valgt. Det er også vigtigt at inddrage forældrene i en evaluering, både i forhold til hvor ofte de planlagte aktiviteter faktisk finder sted (både i dagtilbuddet og i hjemmet) og i forhold til resultatet af indsatsen, dvs. har de aktiviteter der igangsættes i dagtilbuddet og hjemmet den ønskede effekt. 8
9 Konkrete sprogunderstøttende aktiviteter - Forældrene skal inddrages aktivt i konkrete sprogunderstøttende aktiviteter Det styrker barnets sprogtilegnelse hvis forældrene inddrages i de aktiviteter der foregår i dagtilbuddet fx ved at læse bøger derhjemme som passer til det aktuelle tema der arbejdes med i dagtilbuddet, eller hvis forældrene får en liste med de ord som er særligt i fokus. Forældrene skal vejledes - Forældrene skal vejledes direkte i brugen af understøttende aktiviteter i hjemmet Forældrene bør vejledes helt konkret i dialogisk læsning og understøttende sprogstrategier ved at der tales om strategierne til forældresamtaler, forældremøder og/eller instruktion via Sprogpakkens videomateriale (som nogle studier har vist har en særlig positiv effekt). Hvis forældrene oplever problemer, kan det pædagogiske personale vise forældrene hvordan de skal gøre. Forskningsbaseret viden III: Kortlægning af pædagogisk efteruddannelse der understøtter effektive sprogindsatser i dagtilbud Formålet med den tredje del af forskningskortlægningen var at søge evidensbaseret viden om hvilke principper for pædagogisk efteruddannelse som Sprogpakken skulle baseres på. Resultaterne er imidlertid også mere alment interessant og kan anvendes som inspiration for de kommunale tiltag for at gøre pædagoger bedst muligt kvalificeret til at varetage den sproglige opgave. Kun forskning der specifikt har undersøgt hvordan efteruddannelsesprogrammer bedst kan tilrettelægges med henblik på at øge det pædagogiske personales kompetencer til at understøtte børns sprogtilegnelse, er inkluderet. Kun få studier har undersøgt effekten af efteruddannelsen på børns sprogtilegnelse. Forskning viser overordnet set at efteruddannelsesprogrammer kan have en effekt, men at dette ikke altid er tilfældet. Forskningskortlægningen peger på en række faktorer der understøtter effekten, og nedenfor beskriver vi hvordan Sprogpakken inddrager disse faktorer i det omfang det er muligt. - Efteruddannelsesprogrammet skal give pædagoger forskningsbaseret viden om tilegnelsen af de sproglige dimensioner som er mål for indsatser Forskningen peger på en mangel på opdateret viden blandt pædagogisk personale omkring sprogtilegnelsesprocessen, hvilke faktorer der påvirker tilegnelsen af talesproglige kompetencer, læse- og skriveforudsætninger og hvilke indsatser der understøtter tilegnelsen. Praksisundersøgelsen viser samtidig at det pædagogiske personale selv mener at de har tilstrækkelig viden. Dette kan derfor skabe en forhindring for tilegnelsen af stoffet i efteruddannelsesforløbet der kræver opmærksomhed fra undervisernes side. I Sprogpakken vægter vi at introducere til nyeste relevante, forskningsbaserede viden, både i form af introducerende tekster og webobjekter der kan bruges som opslagsværker 9
10 Specifikt og klart formuleret indhold - Jo mere specifikt og klart formuleret indholdet i efteruddannelsesprogrammet er, dvs. jo mere specifikke, veldefinerede og instruktive strategier/indsatser der introduceres til, desto større positiv effekt vil det have på det pædagogiske personales praksis I Sprogpakken har vi valgt at uddrage konkrete og overskuelige strategier inden for de sproglige indsatser som efteruddannelsesprogrammet bygges op omkring og introducere til disse (vha. en række konkrete materialer), dels ved at inddrage øvelser i forbindelse med undervisningen der konkretiserer brugen af disse for pædagogerne. Konceptuel ramme - Effekten af efteruddannelsesprogrammet styrkes hvis der præsenteres en konceptuel ramme for hvorfor ny teori og konkrete strategier/indsatser er vigtige og der gives mulighed for analyse og reflektoriske samtaler Denne læringsmodel er helt central i Sprogpakken hvis koncept er bygget op omkring de tre niveauer: viden, refleksion og handling (se Konceptdokumentet), og Sprogpakkens indhold inden for alle tre hovedområder: sprogvurdering, sprogindsatser og forældrevejledning er bygget op omkring dette koncept. Forbinder viden og praksis - Hvis efteruddannelsesprogrammet forbinder viden og praksis direkte, øges deltagernes udbytte Pædagoger er praktikere, og derfor er det essentielt at den nye teoretiske viden kan forbindes og omsættes direkte til handling. Undersøgelser har dokumenteret at undervisning af nye teknikker i den naturlige læringssituation (dagtilbuddet) understøtter læringen. I Sprogpakken kobles teori og praksis gennem intensiv brug af praksiseksempler (video- og webobjekter), ligesom en praksisopgave inddrages aktivt. Desuden er webportalen udviklet sådan, at fx de forskellige videoobjekter (og andre webobjekter) kan bruges af de lokale dagtilbud og fx indgå på personalemøder og lignende. Individuel feedback - Individuel feedback på egen pædagogisk praksis og støtte fra en vejleder er afgørende Alle de studier der har undersøgt effekter af individuel vejledning, fandt at det havde positiv indvirkning på effekten af efteruddannelsen (målt på pædagogernes praksis og/ eller børnenes sprogtilegnelse). Individuel vejledning med direkte feedback på egen praksis virker fordi det giver den enkelte deltager mulighed for at afprøve nye tilgange med guidet støtte fra en vidensperson, og fordi undervisningen kan individualiseres til den enkeltes behov hvilket især er en fordel da det pædagogisk personales forudsætninger varierer meget. Individuel vejledning til alle deltagere i Sprogpakken omkring egen praksis er ikke mulig, men i Sprogpakken uddannes kommunale nøglepersoner der er tiltænkt en efterfølgende rolle som vejleder i kommunerne. Derudover vil der være konsulentbesøg i hver kommune som bl.a. kan understøtte nøglepersonernes funktion som lokale vejledere og binde denne funktion sammen med webportalen som også skal understøtte den enkelte deltager og det enkelte dagtilbud i det videre arbejde. Integrere den nye forståelse - Det styrker indlæringen hvis indholdet i undervisningen via praksisopgaver af deltagerne skal omsættes til praksis fordi det hjælper med at integrere den nye forståelse af børns sproglige udvikling med understøttende strategier der kan anvendes i den daglige praksis I Sprogpakken skal hver deltager udarbejde en praksisopgave hvor de strategier og metoder der gennemgås i kurset via opgaven bliver relateret og brugt direkte i egen praksis 10
11 Monitorerer sprogudviklingen og ser resultatet - Efteruddannelsesprogrammets effekt på børns sprogtilegnelse øges hvis det pædagogiske personale løbende monitorerer sprogudviklingen og ser resultatet som en del af en evaluering og målretning af egen pædagogiske indsats I Sprogpakken introduceres til styrker og begrænsninger i forbindelse med sprogvurdering og vigtigheden af at følge progressionen på det enkelte barns niveau. Der introduceres ligeledes til Socialministeriets nye sprogvurderingsværktøj der gør det muligt at følge progressionen på det enkelte barns niveau og på gruppeniveau. Der er imidlertid ikke forskningsbaserede og validerede sprogvurderingsværktøjer til rådighed som løbende kan anvendes mellem 3 og 5 år, så derfor er det i begrænset omfang muligt at udnytte dette potentiale. Det understreges alligevel i Sprogpakken at det er nødvendigt at følge det enkelte barns sprogtilegnelse og tilpasse de sproglige indsatser til barnets reaktioner og udvikling. Mere end én person - Effekten af efteruddannelsesprogrammet øges hvis mere end én person fra samme institution deltager. Pædagoger opfordres til at deltage to fra samme dagtilbud fordi det understøtter den efterfølgende anvendelse og integration af viden i dagtilbuddets praksis. Temadagene har også den funktion at administrative medarbejdere kender til kerneindholdet i Sprogpakken. At flere pædagoger, nøglepersoner og administrative medarbejdere fra samme kommune på forskellig vis deltager i Sprogpakkens kurser underbygger dannelsen af lokale netværk som understøtter effekten af efteruddannelsespakken. Tilpasses varigheden - Indholdet i efteruddannelsesprogrammet skal tilpasses varigheden af dette. Sprogpakken har stor opmærksomhed på kun at inddrage viden der i snæver forstand er nødvendig for kvalificeringen af arbejdet i forhold til sprogvurdering, sprogarbejde og forældrevejledning for ikke at overloade kursisterne, og dermed mindske effekten. 11
12 Praksisundersøgelsen Som led i Sprogpakken er der blevet gennemført en undersøgelse blandt pædagogisk personale og andre nøglepersoner inden for området for at få indblik i det pædagogiske personales nuværende praksis og behov i forhold til sprogarbejdet med børn i alderen 3-6 år. Besvarelserne fra praksisundersøgelsen kan bidrage til at prioritere og målrette indholdet af uddannelsesforløbene. Spørgeskemaundersøgelsen blev udviklet på baggrund af input fra en pilotundersøgelse. Over 400 pædagoger og andre fagpersoner der til daglig arbejder indenfor praksisfeltet, besvarede skemaet i løbet af februar Spørgeskemaet består af 3 dele indeholdende 3-5 spørgsmål der spørger ind til det pædagogiske personales praksis i forbindelse med identifikation af børn der skal sprogvurderes, sprogarbejdet i dagtilbuddet samt arbejdet med forældrevejledning. Spørgeskemaet er kvantitativt og respondenterne kan kun vælge mellem faste svarkategorier. Der er imidlertid mulighed for at skrive kommentarer efter hvert spørgsmål. I den udarbejdede rapport kan alle besvarelser ses. Her fremhæves hovedresultaterne, bl.a. set i relation til resultatet af forskningskortlægningen og deres betydning for Sprogpakken. Identifikation af børn der skal sprogvurderes Sprogarbejdet i dagtilbuddene Undersøgelsen viser at praksis i forhold til sprogvurdering af treårige er forskelligartet på tværs af dagtilbud og både lægger sig op af lovgivningen fra 2007 og Undersøgelsen peger derfor på at der i Sprogpakken er behov for at præcisere gældende lovgivning ikke bare på temadagene, men i selve kursusforløbet. Undersøgelsen viser også at de fleste af de pædagoger der besvarer dette spørgsmål, vurderer at de føler sig fagligt klædt på til opgaven med at identificere børn der skal sprogvurderes. Der ligger en vigtigt opgave for Sprogpakken her fordi pædagogerne ikke umiddelbart mener at dette er et problem, mens forskningskortlægningen netop peger på at det er meget vanskeligt. Resultatet af undersøgelsen viser at det pædagogiske personale først og fremmest prioriterer sprogarbejdet i dagligdagen. Der vil derfor være et solidt fundament at bygge på i Sprogpakken hvor et af de tre indsatsområder der fokuseres på, er at styrke brugen af understøttende sprogstrategier i hverdagen. 12
13 Forældrevejledning Det er imidlertid også interessant, fordi udenlandske undersøgelser viser at selvom pædagoger prioriterer dette arbejde, er der langt fra hvad pædagoger siger de gør, til det de faktisk gør. Dette understeger behovet for nye øjne på og refleksion over egen praksis. Spørgeskemaundersøgelsen understøtter derfor Sprogpakkens satsning på introduktion til konkrete og enkle strategier til hvordan man kan tilrettelægge sprogarbejdet og behovet for refleksion over egen praksis med udgangspunkt i konkrete videoeksempler hvor forestillet adfærd og faktisk adfærd kan bringes i spil. Undersøgelsen peger imidlertid også på at der er behov for Sprogpakkens tredje satsningsområde, nemlig introduktionen til måder at arbejde mere struktureret med sprogarbejdet på som forskningskortlægningen viste som en anden effektiv måde at understøtte børns sprog på. Dette er både nødvendigt for at styrke arbejdet med læse- og skriveforudsætninger, men også for at sikre at dagtilbuddet kommer omkring alle børn, især børn med særlige behov. Spørgeskemaundersøgelsen viste at selvom pædagoger i et vist omgang inddrager forældrene i sprogunderstøttende aktiviteter, er der især behov for konkrete anbefalinger og materialer der kan bruges til at vejlede forældrene direkte i hvordan de kan understøtte deres børns sprog. 13
Introduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:
Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereSprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk
Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereINTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl
INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereDen nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereVi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge
Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereForskningskortlægning
Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning... 1 1 Overordnet introduktion... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Konceptet bag Sprogpakken...
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereBeskrivelse af sprogvurderingsmaterialet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereDagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...
1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent
Læs mereMål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)
Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereRetningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.
Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske
Læs mereForskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse
Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Indholdsfortegnelse Forskningskortlægning / 1 1 Overordnet introduktion / 3 1.1 Baggrund / 3 1.2 Konceptet
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereSprog- og læsestrategi
Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat
Sprogpakken Risikofaktorerik kt Risikofaktorer Dagtilbudslovens 11: kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud,
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereHøringssvar fra skole. Venlig hilsen. Marianna Estelle Nysom Egebrønd
Fra: Marianna Estelle Nysom Egebrønd [maege@mariagerfjord.dk] Til: Birgit Bjørn Nielsen [bbnie@mariagerfjord.dk] Dato: 22-12-2011 14:37 VS: Plan for mål og rammer for sprogvurdering og Vedrørende: sprogstimulering
Læs mereVirksomhedsplan 2014
Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale
Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...
Læs mereVelkommen til Klynge VE1 s. Sprogarbejde
Et af vores store ønsker i klyngen er at få indrettet et legetek. Et legetek er et rum/ lokale, hvor man kan komme med en lille gruppe børn og lege forskellige sproglege, eller man kan låne sprogmateriale
Læs mereFAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER
FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske
Læs mereNOTAT. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats
NOTAT Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dagtilbudsafdelingen Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats Køge Rådhus Torvet 1 4600
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs merePræsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereFormålet med mødet i aften
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereKan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART
KONCEPT FOR BOGSTART Kan Bogstart gøre en forskel? Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 Inspireret af engelske Bookstart (1992) Tidlig
Læs mereSide 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen
12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering
Læs mere2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede
1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mere