Projektforslag for etablering af varmepumpe ved udnyttelse af grundvand

Transkript

1 December 2016 Projektforslag for etablering af varmepumpe ved udnyttelse af grundvand Høje Taastrup Fjernvarme Damgaard Rådgivende Ingeniører Algade Roskilde CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund - Generelt Baggrund - Store varmepumper Formål Lovgrundlag for projektforslaget Forhold til anden lovgivning Områdeafgrænsning Arealafståelse og servitut Ansvarlige for projektet Anlægsbeskrivelse Beskrivelse af varmepumpescenariet Mølleholmen Grundvandssænkningsboringer Kapacitet og varmebehov Forsyningssikkerhed Ledningsnet Beskrivelse af referencen (VEKS) Projektets gennemførelse Investeringsomkostninger Anlægsudgifter for varmepumpescenariet Finansiering Finansiering af varmepumpescenariet Økonomiske vurderinger Samfundsøkonomi og miljøforhold Følsomhedsvurdering Selskabsøkonomi Miljøeffekter Konklusion Sagsnr.: Dokument nr. HTF VP PF Version: 10 Udarbejdet af: CKD / HELA Kontrolleret af: JJR Godkendt af: HELA Dato: 28. november af 15

3 1 Indledning Byrådet i Høje Taastrup vedtog i maj 2015 en ny klimaplan for Høje Taastrup Kommune - Strategisk Energi- og klimaplan Visionen er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050, og på kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2010 nedbringes med i gennemsnit 3 % om året. Den nye energi- og klimaplan ligger i forlængelse af kommunens første klimaplan, som blev vedtaget i Ved en systematisk og effektiv indsats er CO2-udledningen i kommunen som helhed i perioden reduceret med over 20 % og i kommunen som virksomhed med ca. 30 %. Den nye plan sætter nu retningen for et fortsat ambitiøst energi- og klimaarbejde med lang række indsatser, som både skal reducere energiforbruget og understøtte en mere bæredygtig energiforsyning med øget anvendelse af vedvarende energikilder. Udgangspunktet for Høje-Taastrup Kommunes indsatser er konkrete og praktiske projekter, der omfatter et samarbejde med vidensinstitutioner, forsyningsselskaber, virksomheder og gerne andre kommuner, og som spiller sammen med de internationale, nationale og regionale målsætninger og aktiviteter. Nærværende projekt omhandler netop et samarbejde mellem flere forsyningsarter og Høje Taastrup Kommune. 1.1 Baggrund - Generelt I forbindelse med at HOFOR nedlægger Store Vejle Å Kildeplads i Albertslund Kommune, hvor der siden 1993 har foregået en stor afværgepumpning af grundvandet pga. forurening, vil der opstå et behov for forsat sænkning højtstående grundvand i et boligområde i Høje-Taastrup. Der har i mange år været problemer med højt grundvand i området, og en yderligere neddrosling af indvindingen i området, vil betyde at problemet øges betydeligt. Høje Taastrup Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme (HTF) undersøger mulighederne for at benytte vandet i disse nye grundvandssænkningsboringer som ekstern varmekilde til varmepumper, dvs. en udnyttelse af overskudsvarmen i vandet fra boringerne. P.t. pågår pumpeforsøg som udføres i et samarbejde mellem Kommunen og fjernvarmeselskabet. De første resultater herfra er positive og kan ses i Bilag 2 - Notat om pumpeforsøg ved Rødhøjgårdsvej. Grundvandssænkning er nødvendigt uanset om energien i vandet udnyttes eller ej, da grundvandet i området ellers vil give problemer i boligerne i lokal området omkring Mølleholmen og Mølle å. 1.2 Baggrund - Store varmepumper En af årsagerne til at der undersøges for mulighederne for etablering af netop store varmepumper skyldes at Energistyrelsen i 2013 fik udarbejdet en rapport om store varmepumper i fjernvarmesystemet Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet. Rapporten viser at potentialet for varmepumper i 3 af 15

4 fjernvarmesystemet er enormt i en tid hvor kraftvarmeproduktionen bliver mindre og ren varmeproduktion øges. En konsekvens der kommer af mere vindenergi i det danske energisystem. Dvs. et energisystem hvor overskuds el fra vindenergi benyttes til at lave varme med store varmepumper der drives af lokal energi fra en grundvandssænkningsboring. Grundvandssænkningsboringernes formål er at holde grundvandet nede i et boligområde. Boringerne som er pumpeboringer blev etableret i forbindelse med et andet projekt for at sænke grundvandet under etableringen af rensesøen. At udnytte disse eksisterende anlæg til bortledning og energikilder til store varmepumper i fjernvarmesystemet er god synergi på tværs af forsyningsarterne (Fjernvarme og spildevand / klima). 1.3 Formål Projektforslaget er udarbejdet med formål at etablere store eldrevne varmepumper i et fjernvarmesystem ved udnyttelse af energi i grundvandssænkningsboringer i Høje Taastrup. Se simpelt princip herunder. Figur 1 Principdiagram for store varmepumper ved Mølle å. Teknisk set er det ikke muligt at regne direkte på synergieffekterne i projektet, hvorfor der som udgangspunkt er udarbejdet et projektforslag med fokus på etablering af en varmepumpe til et fjernvarmesystem. Nærværende projekt er fysisk placeret i et af de centrale kraftvarmeområder, hvor varmen i dag forsynes fra de store centrale kraftvarmeværker via transmission selskabet VEKS. Projektet har dog en karakter som vil kunne medvirke til at udvikle og udbrede fjernvarmen i mere decentrale områder med højt grundvand. Det gælder såvel i andre dele af Høje Taastrup Kommune som andre dele af landet. Projektet har derfor også til formål at være et demonstrationsprojekt for denne kombination af teknologier og forsyningstyper. 4 af 15

5 1.4 Lovgrundlag for projektforslaget Projektforslaget skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven samt i henhold til bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 (Projektbekendtgørelse). Med den nye varmeforsyningslov nr af 24. november 2014 har Folketinget understreget vigtigheden af lovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand og inden for disse rammer at forbedre miljøet såvel som at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Dog er der et enkelt punkt hvor projektforslaget lovmæssigt afviger fra varmeforsyningsloven. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at etablere el-drevne varmepumper i de centrale kraftvarmeområde. Energistyrelsen har for at fremme udviklingen af store varmepumper givet en positiv vejledende udtalelse vedr. til etableringen af en stor varmepumpe i Høje Taastrup (jf. bilag 3). Varmepumpen kan om nødvendigt indgå i lastfordelingen med de øvrige anlæg i det Storkøbenhavnske fjernvarmenet. 1.5 Forhold til anden lovgivning Kommunen skal ifølge Projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen koordineres med anden relevant lovgivning. I det konkrete projekt vurderes der at der er nogle miljømæssige tilladelser som er nødvendige. F.eks. udledning af kildevand i Mølle å som er nødvendige for projektets gennemførelse. Projektet udføres i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og det er aftalt at kommunen hjælper Høje Taastrup Fjernvarme med at fremskaffe de nødvendige miljømæssige tilladelser for varmepumpens drift. Høje Taastrup Kommune har vurderet at der er behov for en VVM- / Miljøscreening i forbindelse med projektet. Miljøscreeningen skal udarbejdes både i forhold til udledning af vand med lavere temperatur til recipient og i forhold til en permanent grundvandssænkning i området. Det er en forudsætning for Høje Taastrup Fjernvarme at alle forpligtelser og udgifter til drift af grundvandssænkningsboringer og dertilhørende pumper kun afholdes af Høje Taastrup Fjernvarme når der også findes varmepumper. 1.6 Områdeafgrænsning Fjernvarmeforsyningen er begrænset til distributionsnettet i Høje Taastrup fjernvarme. Der er ikke tale om en varmekilde der skal levere varme til VEKS transmissionsnet. 1.7 Arealafståelse og servitut Der etableres vandledninger i private fællesarealer (grønne områder). Der udarbejdes herved ikke en deklaration på ledningerne. I forbindelse med etablering af varmepumpen er der behov for ændring af indkørselsforhold omkring varmecentral Mølleholm, og en tilladelse til dette fra kommunen er en forudsætning 5 af 15

6 for projektets gennemførsel. HTF ansøger efter godkendelse af projektforslaget særskilt om ændring af indkørselsforhold. 1.8 Ansvarlige for projektet Høje Taastrup Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for godkendelse af dette projektforslag vedrørende etablering af store varmepumper ved central Mølleholmen. Høje Taastrup Fjernvarme er ansvarlig for udarbejdelse af projektforslaget, der er udarbejdet i samarbejde med følgende virksomheder: Damgaard Rådgivende Ingeniører ApS Algade Roskilde og Niras A/S Sortemosevej Allerød Høje Taastrup Fjernvarme vil eje og drive anlægget, og være ansvarlig for drift og vedligeholdelse af anlægget. 2 Anlægsbeskrivelse 2.1 Beskrivelse af varmepumpescenariet Mølleholmen Varmepumperne opsættes på en eksisterende fjernvarmecentral ved Mølleholmen i Høje Taastrup. Etableringen af det nye anlæg i sammenhæng med det eksisterende anlæg vil bidrage til at minimere investeringerne i det nye varmepumpe anlæg. Mølleholmen er placeret fysisk tæt på såvel grundvandssænkningsboringer som Mølle å der skal være recipient for det sekundære vand fra varmepumpen. 6 af 15

7 Figur 2 Varmepumperne placeret fysisk på en eksisterende fjernvarme central ved Mølleholmen i Høje Taastrup. Boringer er uden for kort herover Grundvandssænkningsboringer I umiddelbar nærhed af fjernvarmecentral Mølleholmen etableres en række boringer. Mængde af vand som kommer fra sænkning er bestemt ud fra en række forsøg udført i et samarbejde mellem Høje Taastrup Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme. Den generelle konklusion er at der er rigeligt med vand og dermed energi til etablering af de ønskede varmpumper. Første forsøg viser at der er mulighed etablering af yderligere 30-50% varmepumpekapacitet hvorfor der er lavet en følsomhedsanalyse på konsekvenserne af dette. 7 af 15

8 Figur 3 Forventet placering af boringer, forbindelsesledning og varmepumper Kapacitet og varmebehov Der er planlagt varmepumper med en varmeproduktion pr. år på MWh i basis scenariet. Der er usikkert hvordan produktionsmønsteret for varmepumpen vil være da det afhænger af behov for sænkning af vandet. Umiddelbart står grundvandet højest i vinterperioden hvor der også er et varmebehov, hvorfor der umiddelbart er god synergi mellem produktionsmuligheder og varmeaftag Forsyningssikkerhed Høje Taastrup Fjernvarme er en del af VEKS systemet med stor grund og reservelast til rådighed for opretholdelse af forsyningssikkerheden Ledningsnet Det eksisterede fjernvarmenet i Høje Taastrup Fjernvarme vil benyttes til distribution af varme fra varmepumpen. 2.2 Beskrivelse af referencen (VEKS) Referencen er eksisterende varmeforsyning fra det kollektive fjernvarmesystem i VEKS. VEKS har udarbejdet en økonomisk model til beregning af varmeprisen i VEKS systemet. Dette er en kompleks størrelse bestående af mange anlæg og forbrugere. VEKS model HMN_VEKS 8 af 15

9 samfundsøkonomiske priser er benyttet til beregning af varmeprisen i referencen. Dette udgør en gennemsnitspris for hele året, hvilket passer fint ind til varmepumpen. VEKS er efter færdiggørelsen af de samfundsøkonomiske analyser i dette projektforslag, fremkommet med en ny model til beregning af alternative produktionsenheder. Den nye model forudsætter en større andel af produktion fra f.eks. varmepumper i fremtiden frem for renovering af centrale anlæg. En forudsætning der bekræfter det positive grundlag for dette projektforslag netop etablering af store varmepumper i Høje Taastrup. Den nye model giver mulighed for en mere detaljeret differentiering af prisen over året. Dette vil dog ikke have den store betydning i dette projekt, da varmepumpeproduktionen i Høje Taastrup forventes at være ensartet over året, dog med ca. 1½ mdr. stop som primært forventes om sommeren. Derfor vurderes forskellen på de to modeller fra VEKS ikke at have betydning for det samfundsøkonomiske resultat i dette projekt. VEKS udarbejder i øjeblikket oplæg til nye varmesalgsaftaler og udformning af disse i forhold til prisstruktur er endnu ukendt. 3 Projektets gennemførelse Det er planen at projektet skal myndighedsgodkendes i løbet af 2016, med det formål at det kan etableres i løbet af Investeringsomkostninger 4.1 Anlægsudgifter for varmepumpescenariet Erfaringerne med anlægsinvesteringerne i store varmepumper i fjernvarmesystemer i Danmark er begrænset, men det er en kendt teknologi fra industrien og udlandet, hvorfor der er valgt at indhente konkrete priser på varmepumper til dette anlæg. Øvrige udgifter til f.eks. bygning, og transformerkapacitet er ligeledes kendte udgifter fra andre lignende anlægsprojekter hos Høje Taastrup Fjernvarme. 9 af 15

10 Budget, Store Varmepumper ca. 1,5 MW Pris 6 stk. varmepumper kr. Transformer kapacitet kr. El-tavler kr. Instrumentering kr. Varmeveksler, rørføringer o.lign kr. Boringer til varmekilde / grundvand kr. Ledning til varmekilde / grundvand, 447 m kr. Bygning til udstyr kr. Rådgivning, ~10% kr. Uforudsete udgifter, ~10% kr. Samlet budget kr. Tabel 1 - Samfundsøkonomisk anlægsinvesteringer ved etablering af 1,5 MW varmepumpe Anlægsinvesteringer i samfundsøkonomien indeholder ikke boringer da der under alle omstændigheder vil være grundvandssænkning i området. Dvs. samfundsøkonomien alene omhandler omkostninger til udnyttelser af vandressourcerne til varmeproduktionen. Umiddelbart vil en kollektiv etablering af grundvandssænkningsboringer koste mindre end en individuel løsning, og dette vil også være en samfundsøkonomiske fordel for de store varmepumper, men dette er et forhold som ikke indgår i beregningerne da prisen for etableringer af grundvandssænkningsboringer i referencen og varmepumpescenariet er antaget til det samme. Anlægudgifter i referencen er i henhold til VEKS forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger HMN_VEKS samfundsøkonomiske priser Finansiering 5.1 Finansiering af varmepumpescenariet Høje Taastrup Fjernvarme finansierer førstegangsinvesteringerne. Finansiering tilbagebetales med et beløb svarende til forskel i nuværende varmepris fra VEKS og varmeprisen fra varmepumpe. I forbindelse med projektets udførelse vil HTF søge om et kommunegaranterede lån. 6 Økonomiske vurderinger 6.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold Til de samfundsøkonomiske beregninger er der anvendt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen april 2016, hvorfra der bl.a. indgår forudsætninger om: - Inflationsantagelser - Brændselspriser - Elpriser - Emissionskoefficienter 10 af 15

11 - Prissætning af emissioner Oplysninger om drifts- og anlægsomkostninger for fjernvarmescenariet fremgår af regneark for VEKS systemet, hvor den marginale varmepris er beregnet. Der er taget udgangspunkt i denne pris i referencescenariet. I VEKS tal indgår også en investeringsomkostning som særlig består af en levetidsforlængelse af Amagerværket efter Det er vurderet, hvorvidt denne omkostning skal afholdes under alle omstændigheder og derfor ikke er en besparelse for VEKS ved gennemførelse af varmepumpeprojektet. Det vurderes dog at varmepumpen reelt vil kunne indgå i den samlede kapacitet i VEKS-området på mellemlang sigt og der derfor vil være en besparelse i den øvrige kapacitet. Energistyrelsen har udsendt nye forudsætninger for beregning af elpriser. Elpriser er blevet variable hen over året. I dette projektforslag til varmepumpen er der benyttet en gennemsnitspris for hele året grundet en forventning om jævn produktion over hele året. Varmepumpen vil muligvis køre marginalt mere i vinterhalvåret end om sommeren, hvilket vil give en marginal fordel ved brug af variable elpriser da disse er lavere om vinteren end om sommeren, men fordelen til varmepumpen er vurderet til at være marginal og dermed ikke indregnet i dette projektforslag. VEKS - reference Samf. Øk Samfundsøkonomisk pris 73,8 Tabel 2 - VEKS samfundsøkonomisk varmepris Det antages, at varmepumpen anlægges i 2017 og tilsluttes varmesystemet i Projektets nutidsværdi beregnes for en 20- årig periode baseret på en diskonteringsrate på 4% og der regnes i faste 2016-priser. kr/gj Kapitalomkostninger og fast D&V 6,8 Elsalg -36,6 Energiomkostninger og var. D&V 100,2 Miljøomkostninger 3,5 Total, produktion 73,9 Varmetransmissionsomkostning 2,0 Samfundsøkonomiske pris i alt (uden afgifter) 75,9 Afgifter 18,6 Eltilskud -7,9 Samlet afgiftsbetaling 10,8 Forvridningstab -2,2 De samfundsøkonomiske resultater for projektet er opgjort i nedenstående tabel 11 af 15

12 Kapitalomkostninger m. nettoafgiftsfaktor 1000 kr Elsalg m. nettoafgiftsfaktor 1000 kr. - Brændselsomkostninger m. nettoafgiftsfaktor 1000 kr Miljøomkostninger u. nettoafgiftsfaktor 1000 kr. 137 CO2-ækv-omostninger m. nettoafgiftsfaktor 1000 kr. 17 D&V m. nettoafgiftsfaktor 1000 kr. 984 Afgiftsforvridningseffekt 1000 kr I alt 1000 kr. Tabel 3 - Samfundsøkonomiske resultater for varmepumpen For at kunne sammenligne med referencescenariet er investeringsomkostningen omregnet til kr./gj ved at dividere med varmeproduktionen 1 Varmepumpe [kr./gj] VEKS [kr./gj] Kapitalomkostninger og fast D&V 15 8,8 Elsalg - -36,6 Brændsel og var. D&V ,2 Miljø 0 3,5 Afgiftsforvridning -6-2,2 I alt 69 73, kr Tabel 4: Sammenligning af alternativer Det ses af ovenstående tabel, at projektscenariet (varmepumpe) er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige med en difference på 4,8 kr./gj (73,8 69) i forhold til referencescenariet. Dette svarer til en samlet gevinst på ca. 2,8 mio. kr. ( ). for den forventede varmeproduktion over en 20-årig periode og 7 % af projektets samlede nutidsværdi (2,8 mio. kr. i relation til mio. kr.). Yderligere detaljer for beregninger kan ses i bilag 1. 1 Diskonteret over en 20-årig periode 12 af 15

13 6.1.1 Følsomhedsvurdering Der er gennemført følsomhedsberegninger for: - Ændret kalkulationsrente +/-1% - Investeringsomkostning på +/- 20% - Brændselspriser +/- 20% 2 - COP 3 og 4 Figur 4 - Følsomheder Det ses, at resultatet ikke er særlig følsomt og i alle undtagen et scenarie opnås positiv samfundsøkonomi. Projektet er ikke følsom overfor diskonteringsraten, investeringsomkostninger og brændselsprisen. Varmepumpeprojektet er relativt følsomt overfor ændringer i den forventede COP og en COP på 3 gør referencescenariet mere rentabelt, hvorimod en COP på 4 gør varmepumpescenariet meget mere rentabelt end referencen. Der er konkret indhentet tilbud på varmepumper fra en leverandør som i tilbud lover COP på 4, men erfaringer viser at års COP ofte er mindre. Dog vurderes det meget lidt sandsynligt at års COP kommer helt ned på 3,0 men den er medtaget for at vise en teoretisk følsomhed om hvor positivt og negativt COP kan påvirke projektet. Der er udarbejdet samme følsomhed på de to brændselspriser. 7 Selskabsøkonomi De selskabsøkonomiske beregninger beror meget på elprisen, varmepumpens COP og den samlede investeringssum. Det er besluttet at PSO-afgiften bortfalder ved køb af strøm til store varmepumper, men ordningen er endnu ikke formaliseret. I dette tilfælde er PSO-afgiften ikke 2 I VEKS regneark indgår også variable omkostninger i brændselsomkostningen, så det har ikke været muligt adskille disse ligesom der indgår faste omkostninger i investeringen 13 af 15

14 medregnet i varmepumpe scenariet for selskabsøkonomien, men der er lavet en følsomhedsanalyser der viser rentabilitet selvom PSO-afgiften ikke skulle bortfalde. Elprisen ser således ud: Tabel 5 Elpriser benyttet i selskabsøkonomiske beregninger Køb af el Pris u. PSO Pris m. PSO Enhed Elpris, netto øre/kwh Transmission af el (energinet.dk) 7 7 øre/kwh Energispare forpligtelser 1 1 øre/kwh Distribution af el (Dong) øre/kwh PSO afgift (offentlige forpligtelser) 21 øre/kwh Elafgift (83,3-42,1) øre/kwh Elpris til VP / fjernvarme øre/kwh Samlet elpris 1,01 1,22 kr./kwh I forhold til COP er der fra fabrikantens side lovet en COP på 4,0, men erfaringer fra andre projekter viser at det er svært at overholde i praktisk hvorfor der i de generelle beregninger er benyttet en COP på 3,5 i varmepumpe scenariet. I selskabsøkonomien er indregnet alle udgifter til etablering af anlægget inkl. grundvandspumper, boringer mv. Nedtrapning af den faste effektafgift til VEKS er ikke medregnet i selskabsøkonomien, men der er benyttet en marginalt lavere varmepris fra VEKS som dermed kompensere for indregning af effektafgiften der nedtrappes over de første 3 år. Den selskabsøkonomiske beregning ses herunder: Beregning ved COP 3,5 og 1,5 MW [-] Enhed Årlig Elforbrug v timer kwh Samlet elpris 1,01 kr./kwh Udgift til elkøb kr. Årlig varmeproduktion v timer og COP 3, kwh Drift og vedligehold (5 kr./ MWh) kr. Drift pumpe til grundvand kr. Samlet årlig driftsudgift kr. Driftudgift ekskl. Investering 313 kr./mwh Nuværende Varmepris hos VEKS 410 kr./mwh Selskabsøkonomisk difference 97 kr./mwh Årlig afdrag på investering kr. Investering inkl. grundvandboringer mv.* kr. Simpel tilbagebetalingstid 7 år *Forskellig fra samfundsøkonomi da grundvandsboringer kun er med i selskabsøkonomi Tabel 6 - selskabsøkonomi Såfremt PSO-afgiften regnes med i elprisen vil den simple tilbagebetalingstid være 18 år. 14 af 15

15 Referenceprisen for varmekøb hos VEKS er baseret på den nuværende varesalgsaftale, hvorfor dette syntes at være den mest rigtige at benytte i beregningerne for HTF s selskabsøkonomi. 7.1 Miljøeffekter I nedenstående tabel fremgår miljøemissioner for projektscenariet (varmepumpen) samt referencescenariet summeret over den 20-årige periode. Miljøemissioner for referencescenariet er beregnet på baggrund af miljøkortlægning for Høje Tåstrup Forsyning 3 I nedenstående tabel er alle emissioner medtaget i modsætning til den samfundsøkonomiske beregning, hvor CO 2-andelen i elproduktion ikke indgår, da el er kvoteomfattet og CO 2 (kvoteprisen) dermed allerede indregnet i elprisen. Miljøemissioner, tons Varmepumpe Reference (VEKS) CO 2 -emissioner SO 2 -emission 6,80 3,6 NO X -emission 19 28,3 CO 2 -ækvivalente emissioner (CH 4 og N 2 O) Tabel 7 - Miljøeffekter 8 Konklusion Projektet omkring etablering af store varmepumper i Høje Taastrup giver god synergi af flere årsager: - Projektet har god synergi mellem mange interessenter, herunder beboere, kommunen, og flere forskellige forsyningsselskaber. - Projektet lever op til Energistyrelsens ønsker om flere store varmepumper i det danske fjernvarmesystem. - Projektet indeholder samarbejde mellem Høje Taastrup Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme omkring udnyttelse af lokale ressourcer. - Projektet lever op til Høje Taastrup Fjernvarmes ønske om at have et alsidigt fjernvarmesystem der udnytter energien på tværs af forsyningsarter. - Projektet lever op til Byrådets klimaplan om at den samlede CO2-udledning nedbringes. Ud over de ovenfornævnte synergier viser beregninger at varmepumpen er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk rentabel i forhold til referencen (varmeleverance fra VEKS). 3 Beregnet hos slutbrugeren, hvor varmepumpescenariet er beregnet an net. 15 af 15