Medlemmerne og boligforhold
|
|
- Tilde Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007
2 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side Side 2
3 Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer for at afdække medlemmernes forskellige boligforhold. Denne rapport formidler resultaterne fra undersøgelsen i en konklusion (del 1) samt en beskrivende grafisk fremstilling af de enkelte svar (del 2). Metode Dataindsamlingen er foretaget af Analyseinstituttet Zapera.com A/S via Ældre Sagens eget medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 15. maj til 1. juni 2007, og er gennemført blandt medlemmer i alderen 18 år og derover. Efterfølgende er data blevet vægtet således, at det repræsenterer Ældre Sagens samlede medlemsbase i forhold til køn, alder, årlig husstandsindkomst samt primære hovedbeskæftigelse*). I alt medlemmer blev inviteret til at deltage i undersøgelsen besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 72,5. Alle spørgsmål er blevet analyseret for sammenhænge med alder, køn, geografi, position på arbejdsmarkedet, husstandsindkomst, formue og helbred, og i rapporten kommenteres som udgangspunkt udelukkende statistisk signifikante sammenhænge. De statistisk signifikante sammenhænge er udledt ved at gennemføre signifikanstest på datamaterialet, således at for alle svarkategorier på et spørgsmål er hver baggrundsvariabel (fx mænd) er holdt op imod den resterende gruppe (kvinder). En sammenhæng mellem to variable er defineret som signifikant, når der med over 95 procents sikkerhed er en sammenhæng. Det vil sige, at resultatet for en given gruppe (fx mænd) med 95 procents sikkerhed adskiller sig fra resultatet fra de resterende respondenter (kvinder). Ved enkelte spørgsmål er der være beskrevet sammenhænge, som ikke er signifikante, for at illustrere tendenser i besvarelsen. Det vil fremgå tydeligt af teksten, hvis sammenhængen ikke er signifikant. *) Jf. Ældre Sagens medlemsundersøgelse gennemført af AC Nielsen AIM Side 3
4 Baggrund, formål, metode Læsevejledning Efter konklusionen (side 5-9) formidles undersøgelsens hovedresultater ud fra en deskriptiv, grafisk fremstilling (side 10-58). Se endvidere læsevejledning side 10. For nærmere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til Zaperas datamateriale for undersøgelsen. For disse oplysninger samt yderligere information om undersøgelsen kontakt Ældre Sagen, analysekoordinator Julie B. Thomsen. Side 4
5 Del 1: Konklusion Side 5
6 Konklusion Afdækning af medlemmernes boligtype, ejerforhold og boligstørrelse Undersøgelsen afdækker, at et flertal på 60% af Ældre Sagens medlemmer bor i hus, mens 32% af medlemmerne bor i lejlighed og blot 1% bor i ældre- eller plejebolig. Ser vi på ejerforholdet i de boliger, som medlemmerne bor i, bor 61% i en ejerbolig, 18% i en almen lejebolig, 10% i en andelsbolig og endelig 9% i en privat lejebolig. 65% af medlemmerne i alderen år bor i ejerbolig. Når vi ser på størrelsen af medlemmernes boliger bor 38% i en bolig, der er større end 120 kvm., mens 24% bor i en bolig på mellem kvm. 17% af medlemmerne bor i en bolig på mellem kvm. mens lige så mange, 17%, bor i en bolig på mellem kvm. Blot 4% af medlemmerne bor i en bolig, der er mindre end 60 kvm. Boligtype, ejerforholdet i boligen samt boligens størrelse synes at hænge sammen med medlemmernes økonomiske forhold. Således er det et mønster, at det især er medlemmer med høje årlige husstandsindkomster samt større formuer der bor i hus og ejerboliger, samt bor i de større boliger. Ser vi eks. på gruppen af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere bor 80% af disse i hus, 85% bor i ejerbolig og 69% bor i en bolig, der er større end 120 kvm. Og ser vi på gruppen af medlemmer med en formue, der er på ca. 1 mio. eller mere, bor 73% af disse i hus, mens 86% bor i en ejerbolig og 62% i en bolig, der er større end 120 kvm. Afdækning af medlemmernes boform samt hvor længe man har boet i boligen Et flertal på 60% af Ældre Sagens medlemmer bor sammen med ægtefælle eller samlever, mens 39% bor alene. Ser vi endvidere på, hvor længe medlemmerne har boet i deres bolig, har 37% boet mellem år i deres nuværende bolig, mens 23% har boet mellem år i den bolig, de i dag bor i. 34% af medlemmerne har boet mellem 1-9 år i deres nuværende bolig. Medlemmernes boligbehov Når vi ser på boligbehov lægger Ældre Sagens medlemmer især vægt på at bo tæt ved offentlig transport, dagligvarebutikker, bank, posthus m.m. (58%), bo tæt ved natur og grønne områder (49%) samt bo i en bolig, hvor udseende og indretning passer til netop deres ønsker og behov. Side 6
7 Konklusion Medlemmernes forventninger til hvor de vil bo som ældre Et flertal på 67% af Ældre Sagens medlemmer forventer at blive boende i deres nuværende bolig som ældre uden at foretage større ændringer i boligen. 18% af medlemmerne forventer omvendt at flytte fra deres nuværende bolig, når de bliver ældre. Årsagen til at blive boende er for størstepartens vedkommende, at de er tilfreds med boligen (94%) samt tilfreds med det lokalområde, hvor de bor (75%). Blandt de medlemmer, der forventer at flytte fra deres nuværende bolig, peger flertallet (67%) på, at de som ældre forventer at bo i en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig (dog peger 56% af medlemmerne samtidig på, at de endnu ikke konkret har kigget efter en sådan type bolig). 48% forventer at bo i en mindre bolig, mens 27% forventer at bo i et seniorcenter eller hus. Ser vi på ejerforholdet i en kommende bolig kan vi sige, at 38% af de medlemmer, der forventer at flytte som ældre, foretrækker at bo i en almen lejebolig, mens 34% foretrækker at bo i en ejerbolig. Forhold der kan få medlemmerne til at overveje at flytte Det er især risikoen for at blive ramt af sygdom (42%), at blive mindre mobil (42%) samt blive alene (33%) der fremhæves som forhold eller omstændigheder, der ville få medlemmerne til at overveje at flytte. Økonomien spiller i denne henseende en mindre rolle, idet blot 9% af medlemmerne peger på, at en faldende indkomst ville få dem til at overveje at flytte. Overvejelser om at flytte inden for 5 år 35% af de medlemmer, der forventer at flytte fra deres nuværende bolig som ældre, overvejer endvidere at flytte inden for de nærmeste 5 år og dette som følge af, at det praktiske arbejde med bolig og have er ved at vokse dem over hovedet. Og 34% overvejer at flytte inden for de nærmeste 5 år som følge af, at deres nuværende bolig ikke er praktisk og fremtidssikret. Side 7
8 Konklusion Hvordan bor man helst, hvis det på et tidspunkt bliver svært at klare sig alene Ældre Sagens medlemmer udtrykker en vifte af forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvor man helst vil bo, hvis man en dag for svært ved at klare sig alene. Således fremhæver 39% af medlemmerne, at de helst vil bo i et seniorcenter eller hus med ældreegnede boliger, hvis de en dag får svært ved at klare sig alene (og her det især medlemmerne i alderen år, der gerne vil bo i et seniorcenter/seniorhus, hvis de en dag får svært ved at klare sig alene (42%)). 36% vil helst bo i en ny, og mere praktisk og fremtidssikret bolig, mens samme andel, 36%, foretrækker at blive boende i deres nuværende bolig uden at få foretaget nogen større ændringer ved boligen. 22% af medlemmerne vil også gerne blive boende i deres nuværende bolig, men ønsker omvendt at ændre den, så den bliver mere praktisk og fremtidssikret. Endelig vil 23% af medlemmerne gerne vil flytte i en ældre- eller plejebolig, hvis de en dag skulle få det svært ved at klare sig alene. Hvad har man i boligen Medlemmerne har en bred vifte af forskellige ting og indretninger i deres boliger. De væsentligste resultater fra undersøgelsen viser, at 78% af Ældre Sagens medlemmer har adgang til køkken uden at skulle bruge trappe og 75% har adgang til badeværelse uden at de skal bruge en trappe. 61% af medlemmerne har endvidere ingen trapper overhovedet i deres bolig. Endelig har 54% af medlemmerne et rummeligt køkken med plads til rollator eller kørestol, mens 41% har et rummeligt bad med plads til rollator eller kørestol. Vil man ændre sin nuværende bolig Sammenlagt 35% af Ældre Sagens medlemmer siger enten helt sikkert (4%), sandsynligvis (8%) eller måske/måske ikke (23%) til på sigt at ville ændre på deres nuværende bolig, så den bliver mere praktisk og fremtidssikret. Omvendt siger sammenlagt 56%, at de sandsynligvis ikke (42%) eller helt sikkert ikke (16%) vil ændre på deres bolig. Blandt de medlemmer, der ikke forventer at ændre på deres bolig for at gøre den mere praktisk og fremtidssikret, angiver 40% som grund, at de ikke forventer sådanne ændringer bliver nødvendige, mens 34% hellere ville flytte til en anden bolig, der netop er praktisk og fremtidssikret. Side 8
9 Konklusion Har man foretaget ændringer og overvejede man fremtidssikring 19% af Ældre Sagens medlemmer har inden for de seneste 5 år fået foretaget ændringer i deres bolig i form af renovering af stuer og værelser, mens 14% har fået nyt køkken, 13% nyt badeværelse og 11% fået omlagt haven. 44% af de medlemmer, der inden for de seneste 5 år har foretaget ændringer i deres bolig, var klar over muligheden for samtidig at fremtidssikre boligen, så den også er god at bo i, hvis man eks. får brug for rollator eller kørestol. Af disse 44% gjorde 25% brug af denne viden og har således fremtidssikret deres bolig, mens 19% fravalgte denne mulighed. 30% var endvidere ikke opmærksom på muligheden for samtidig at fremtidssikre boligen, hvis man eks. får brug for rollator eller kørestol. I denne forbindelse kan man pege på, at det især er de ældste ældre på 75 år og derover (41%) samt medlemmer på folkepension (38%) der ikke var opmærksom på muligheden for at fremtidssikre deres bolig på det tidspunkt, de foretog ændringer. Side 9
10 Del 2: Detailresultater I det følgende er detailresultaterne vist i grafisk form. Hver grafik er desuden kommenteret ud fra en deskriptiv analyse. Teksten i kursiv henviser til baggrundsviden fra Zaperas talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Side 10
11 Boligtype Sp. 1 Hvilken type bolig bor du i? (Enkeltsvar) Base: 1234 (alle) Hus (parcel- eller rækkehus) 60% Lejlighed (etageejendom eller villalejlighed) 32% Fritidshus på helårsbasis Landbrugsejendom Bofællesskab Ældrebolig/plejebolig Værelse 2% 2% 1% 1% 0% Anden boligtype Ved ikke 0% 2% 0% 20% 40% 60% 80% Side 11
12 Boligtype 60% af Ældre Sagens medlemmer bor i hus, mens 32% bor i lejlighed. Blot 1% af medlemmerne bor i en ældrebolig eller 60% af Ældre Sagens medlemmer bor i hus, mens 32% bor i lejlighed. Blot 1% af medlemmerne bor i en ældrebolig eller plejebolig. plejebolig. Jo højere husstandsindkomst og jo større formue, jo større synes sandsynligheden for at medlemmerne bor i hus. Eks. bor 80% Jo højere husstandsindkomst og jo større formue, jo større synes sandsynligheden for at medlemmerne bor i hus. Eks. bor 80% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere i hus og ligeledes bor 73% af medlemmer med en af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere i hus og ligeledes bor 73% af medlemmer med en formue på ca. 1 mio. eller mere i hus. formue på ca. 1 mio. eller mere i hus. 70% af medlemmerne i Midtjylland og 72% af medlemmerne i Syddanmark bor endvidere i hus, mens 47% af medlemmerne i 70% af medlemmerne i Midtjylland og 72% af medlemmerne i Syddanmark bor endvidere i hus, mens 47% af medlemmerne i Hovedstaden bor i lejlighed (gennemsnit er 32%). Hovedstaden bor i lejlighed (gennemsnit er 32%). Side 12
13 Ejerforhold i bolig Sp. 2 Hvad er ejerforholdet i den bolig, du bruger som primær helårsbolig? (Enkeltsvar) Base: 1234 (alle) 80% 60% 61% 40% 20% 18% 10% 9% 0% 1% 1% Ejerbolig Almen lejebolig Andelsbolig Privat lejebolig Andet Ved ikke Side 13
14 Ejerforhold i bolig Flertallet af medlemmerne, 61%, bor i ejerbolig. 18% af medlemmerne bor i en almen lejebolig, mens 10% bor i en andelsbolig Flertallet af medlemmerne, 61%, bor i ejerbolig. 18% af medlemmerne bor i en almen lejebolig, mens 10% bor i en andelsbolig og 9% i en privat lejebolig. og 9% i en privat lejebolig. Som det var tilfældet med boligtype synes økonomi og formue også at hænge sammen med ejerforholdet i boligen. Jo højere Som det var tilfældet med boligtype synes økonomi og formue også at hænge sammen med ejerforholdet i boligen. Jo højere husstandsindkomst og formue, jo større synes sandsynligheden således for, at medlemmerne selv ejer den bolig, de bor i. Eks. husstandsindkomst og formue, jo større synes sandsynligheden således for, at medlemmerne selv ejer den bolig, de bor i. Eks. bor 85% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere i ejerbolig mens 86% af medlemmer med en bor 85% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere i ejerbolig mens 86% af medlemmer med en formue på ca. 1 mio. eller mere bor i ejerbolig. formue på ca. 1 mio. eller mere bor i ejerbolig. Endvidere bor 65% af medlemmerne i alderen år i ejerbolig (gennemsnit er 61%) og 25% af medlemmerne i Endvidere bor 65% af medlemmerne i alderen år i ejerbolig (gennemsnit er 61%) og 25% af medlemmerne i Hovedstaden i almene lejeboliger (gennemsnit er 18%) Hovedstaden i almene lejeboliger (gennemsnit er 18%) Side 14
15 Boligens størrelse Sp. 3 Hvor stor er boligen? (Enkeltsvar) Base: 1234 (alle) 40% 38% 30% 24% 20% 17% 17% 10% 4% 0% Større end 120 kvm kvm kvm kvm. Mindre end 60 kvm. Ved ikke 0% Side 15
16 Boligens størrelse 38% af Ældre Sagens medlemmer bor i en bolig, der er større en 120 kvm., mens 24% bor i den næststørste boligkategori på 38% af Ældre Sagens medlemmer bor i en bolig, der er større en 120 kvm., mens 24% bor i den næststørste boligkategori på mellem kvm. 17% af medlemmerne bor i en bolig på mellem kvm. og en tilsvarende andel på 17% bor i en bolig mellem kvm. 17% af medlemmerne bor i en bolig på mellem kvm. og en tilsvarende andel på 17% bor i en bolig på mellem kvm. Blot 4% bor i en bolig, der er mindre end 60 kvm. på mellem kvm. Blot 4% bor i en bolig, der er mindre end 60 kvm. Som vi har set tidligere er der en sammenhæng mellem indtægt og formue og så boligtype, ejerforhold i boligen, og i denne Som vi har set tidligere er der en sammenhæng mellem indtægt og formue og så boligtype, ejerforhold i boligen, og i denne forbindelse også boligens størrelse. Jo større indtægt og formue, jo flere kvm. synes medlemmerne at bo i. Eks. bor 69% af forbindelse også boligens størrelse. Jo større indtægt og formue, jo flere kvm. synes medlemmerne at bo i. Eks. bor 69% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere i en bolig, der er større end 120 kvm., og ligeledes bor medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere i en bolig, der er større end 120 kvm., og ligeledes bor 62% af medlemmer med en formue på ca. 1 mio. eller mere i en bolig, der er større end 120 kvm. 62% af medlemmer med en formue på ca. 1 mio. eller mere i en bolig, der er større end 120 kvm. Medlemmerne i Midtjylland bor ift. medlemmer i Hovedstaden i større boliger. Eks. bor 50% af medlemmerne i Midtjylland i Medlemmerne i Midtjylland bor ift. medlemmer i Hovedstaden i større boliger. Eks. bor 50% af medlemmerne i Midtjylland i boliger større end 120 kvm. mens 28% af medlemmerne i Hovedstaden bor i boliger af denne størrelse. boliger større end 120 kvm. mens 28% af medlemmerne i Hovedstaden bor i boliger af denne størrelse. Side 16
17 Hvor bor man? Sp. 4 Bor du på landet, i byen eller i en storby? (Enkeltsvar) Base: 1234 (alle) 30% 28% 20% 21% 20% 14% 15% 10% 1% 0% Hovedstadsområdet (Postnummer ) En by med indbyggere En by med indbyggere En by med under indbyggere Et landdistrikt (landsby/spredt bebyggelse) Ved ikke Side 17
18 Hvor bor man? Ældre Sagens medlemmer er bredt fordelt, når vi ser på hvor i landet de bor. Således bor 21% i hovedstadsområdet, mens Ældre Sagens medlemmer er bredt fordelt, når vi ser på hvor i landet de bor. Således bor 21% i hovedstadsområdet, mens 14% bor i en større by med indbyggere. Lidt flere, 28%, bor i en by med indbyggere, mens 14% bor i en større by med indbyggere. Lidt flere, 28%, bor i en by med indbyggere, mens 20% bor i en by med under indbyggere. Endelig bor 15% af medlemmerne i landdistrikterne. 20% bor i en by med under indbyggere. Endelig bor 15% af medlemmerne i landdistrikterne. En noget højere andel af Ældre Sagens kvindelige medlemmer end mandlige medlemmer bor i Hovedstadsområdet (26% mod En noget højere andel af Ældre Sagens kvindelige medlemmer end mandlige medlemmer bor i Hovedstadsområdet (26% mod 16%). Endvidere bor 27% af medlemmer i Midtjylland i et landdistrikt (gennemsnit er 15%). 16%). Endvidere bor 27% af medlemmer i Midtjylland i et landdistrikt (gennemsnit er 15%). Side 18
19 Hvor længe har man boet i nuværende bolig? Sp. 5 Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? (Enkeltsvar) Base: 1234 (alle) 40% 37% 34% 30% 23% 20% 10% 0% 3% 2% 0% Under 1 år 1-9 år år år 50 år eller derover Ved ikke Side 19
20 Hvor længe har man boet i nuværende bolig? Ældre Sagens medlemmer synes at bo relativt lang tid i samme bolig. Således har 37% af Ældre Sagens medlemmer boet i Ældre Sagens medlemmer synes at bo relativt lang tid i samme bolig. Således har 37% af Ældre Sagens medlemmer boet i deres nuværende bolig mellem år, mens 23% har boet i deres nuværende bolig mellem år (2% af medlemmerne deres nuværende bolig mellem år, mens 23% har boet i deres nuværende bolig mellem år (2% af medlemmerne har endda boet i deres nuværende bolig i 50 år eller mere). har endda boet i deres nuværende bolig i 50 år eller mere). 34% af medlemmerne har boet i deres nuværende bolig mellem 1-9 år, mens 3% har boet mindre end 1 år i den bolig, de i dag 34% af medlemmerne har boet i deres nuværende bolig mellem 1-9 år, mens 3% har boet mindre end 1 år i den bolig, de i dag bor i. bor i. Et enkeltstående resultat viser, at en relativ høj andel af medlemmer på 59 år eller derunder (50% mod et gennemsnit på 37%) Et enkeltstående resultat viser, at en relativ høj andel af medlemmer på 59 år eller derunder (50% mod et gennemsnit på 37%) har boet mellem år i deres nuværende bolig. har boet mellem år i deres nuværende bolig. Side 20
21 Bor man alene eller sammen? Sp. 6 Bor du alene eller sammen med nogen? (Flere svarmuligheder) Base: 1234 (alle) 80% 60% 60% 40% 39% 20% 0% Bor alene Bor sammen med ægtefælle/samlevende 0% Bor sammen med bofælle/lejer 2% Bor sammen med børn 0% Bor sammen med andre Side 21
22 Bor man alene eller sammen? Flertallet af medlemmerne (60%) bor sammen med ægtefælle eller samlever, mens 39% bor alene. Flertallet af medlemmerne (60%) bor sammen med ægtefælle eller samlever, mens 39% bor alene. 2% af medlemmerne bor sammen med børnene. 2% af medlemmerne bor sammen med børnene. Det er i højere grad kvindelige medlemmer end mandlige medlemmer (50% mod 24%), de ældste medlemmer på 75 år eller Det er i højere grad kvindelige medlemmer end mandlige medlemmer (50% mod 24%), de ældste medlemmer på 75 år eller derover (46%), medlemmer i Hovedstanden (50%), medlemmer med lav årlig husstandsindkomst op til eks kr. (66%) derover (46%), medlemmer i Hovedstanden (50%), medlemmer med lav årlig husstandsindkomst op til eks kr. (66%) og medlemmer med lav formue på eks. mindre end kr. (63%) der bor alene. og medlemmer med lav formue på eks. mindre end kr. (63%) der bor alene. Omvendt er det i højere grad de mandlige medlemmer end de kvindelige medlemmer (76% mod 45%), medlemmer i Omvendt er det i højere grad de mandlige medlemmer end de kvindelige medlemmer (76% mod 45%), medlemmer i Midtjylland og Syddanmark (67% og 71%), medlemmer med høj årlig husstandsindkomst på eks kr. eller mere (96%) Midtjylland og Syddanmark (67% og 71%), medlemmer med høj årlig husstandsindkomst på eks kr. eller mere (96%) samt medlemmer med høj formue på eks. ca. 1 mio. eller mere, der bor sammen med ægtefælle eller samlever. samt medlemmer med høj formue på eks. ca. 1 mio. eller mere, der bor sammen med ægtefælle eller samlever. Side 22
23 Udsagn om boliger og boligbehov Sp. 7 Her ser du forskellige udsagn om boliger og boligbehov. Hvilke 3 udsagn lægger du mest vægt på? (Flere svarmuligheder) Base: 1234 (alle) At bo tæt på offentlig transport/dagligvarebutikker/bank/posthus m.m. 58% At boligens udseende og indretning svarer til mine ønsker At bo tæt på natur og grønne områder 49% 49% At blive boende i mit nuværende lokalområde (inden for en radius af 10 km fra din bopæl) At bo tæt på byliv og kultur At bo et sted med mulighed for godt naboskab At bo tæt på familie og venner At boligen er billig 29% 26% 24% 23% 21% At bo et sted med mulighed for fælles aktiviteter (f.eks. fællesspisning, fælles værksted) At bo sammen med familie og venner 2% 5% Ingen af disse Ved ikke 0% 0% 0% 20% 40% 60% 80% Side 23
24 Udsagn om boliger og boligbehov Når det drejer sig om boligbehov lægger flertallet af Ældre Sagens medlemmer mest vægt på at bo tæt ved offentlig transport, Når det drejer sig om boligbehov lægger flertallet af Ældre Sagens medlemmer mest vægt på at bo tæt ved offentlig transport, dagligvarebutikker, bank, posthus m.m. (58%) samt bo tæt ved natur og grønne områder (49%). Samtidig vægter en dagligvarebutikker, bank, posthus m.m. (58%) samt bo tæt ved natur og grønne områder (49%). Samtidig vægter en tilsvarende stor del af medlemmerne selve boligens udseende og indretning (49%). tilsvarende stor del af medlemmerne selve boligens udseende og indretning (49%). Dernæst finder vi en gruppering af holdninger, der synes at have nærhed, nærvær og et socialt aspekt som prioritet. Således Dernæst finder vi en gruppering af holdninger, der synes at have nærhed, nærvær og et socialt aspekt som prioritet. Således ønsker 29% at blive boende i samme lokalområde som de bor i i dag. En tilsvarende andel af medlemmerne på fremhæver byliv ønsker 29% at blive boende i samme lokalområde som de bor i dag. En tilsvarende andel af medlemmerne på fremhæver byliv og kultur (26%), godt naboskab (24%) samt det at bo tæt på familie og venner (23%) som væsentlige boligbehov. og kultur (26%), godt naboskab (24%) samt det at bo tæt på familie og venner (23%) som væsentlige boligbehov. 21% peger desuden som boligbehov på, at boligen skal være billig. 21% peger desuden som boligbehov på, at boligen skal være billig. Det er især medlemmer i Hovedstaden, der gerne vil bo tæt på offentlig transport, dagligvarebutikker m.m. (68% mod et Det er især medlemmer i Hovedstaden, der gerne vil bo tæt på offentlig transport, dagligvarebutikker m.m. (68% mod et gennemsnit på 58%) samt bo tæt på familie og venner (28% mod gennemsnit på 23%). Medlemmer i Midtjylland lægger gennemsnit på 58%) samt bo tæt på familie og venner (28% mod gennemsnit på 23%). Medlemmer i Midtjylland lægger endviderevægtpåat bliveboendei deresnuværende lokalområde (36% mod et gennemsnit på 29%). endviderevægtpåat bliveboendei deresnuværende lokalområde (36% mod et gennemsnit på 29%). Endelig er det især medlemmer med fuldtidsarbejde, der gerne vil bo tæt på byliv og kultur (35% mod et gennemsnit på 26%). Endelig er det især medlemmer med fuldtidsarbejde, der gerne vil bo tæt på byliv og kultur (35% mod et gennemsnit på 26%). Side 24
25 Bliver man boende i nuværende bolig? Sp. 8 Forventer du som ældre at blive boende i din nuværende bolig? (Enkeltsvar) Base: 1234 (alle) 80% 67% 60% 40% 20% 18% 7% 3% 5% 0% Ja, og uden at foretage de store ændringer Ja, men jeg forventer at ændre på den, så den bliver praktisk og mere fremtidssikret (f.eks. ombygge boligen, så den også er god at bo i, hvis jeg f.eks. får brug for en kørestol eller en rollator) Nej, jeg forventer at flytte Det har jeg ikke tænkt over Ved ikke Side 25
26 Bliver man boende i nuværende bolig? Et flertal af medlemmerne på 67% forventer at blive boende i deres nuværende bolig som ældre uden at foretage større Et flertal af medlemmerne på 67% forventer at blive boende i deres nuværende bolig som ældre uden at foretage større ændringer, mens 18% af medlemmerne forventer at flytte. ændringer, mens 18% af medlemmerne forventer at flytte. 7% af Ældre Sagens medlemmer forventer ligeledes at blive boende, men at ændre på boligen, så den bliver mere praktisk og 7% af Ældre Sagens medlemmer forventer ligeledes at blive boende, men at ændre på boligen, så den bliver mere praktisk og fremtidssikret. 3% har ikke overvejet, om de bliver boende eller flytter, når de bliver ældre. fremtidssikret. 3% har ikke overvejet, om de bliver boende eller flytter, når de bliver ældre. Indtægt og formue synes at hænge sammen med, om medlemmerne forventer at ændre på ens nuværende bolig, så den bliver Indtægt og formue synes at hænge sammen med, om medlemmerne forventer at ændre på ens nuværende bolig, så den bliver mere praktisk og fremtidssikret. Således siger 13% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere ja mere praktisk og fremtidssikret. Således siger 13% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere ja til at blive boende, men at de forventer at ændre deres bolig, så den bliver mere praktisk og fremtidssikret. Blot 3% af til at blive boende, men at de forventer at ændre deres bolig, så den bliver mere praktisk og fremtidssikret. Blot 3% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på op til kr. mindre forventer at ændre boligen, så den blive rmere medlemmer med en årlig husstandsindkomst på op til kr. mindre forventer at ændre boligen, så den blive rmere praktisk og fremtidssikret. praktisk og fremtidssikret. Og jo ældre medlemmerne er, jo større synes forventningen om at blive boende i ens nuværende bolig uden at foretage større Og jo ældre medlemmerne er, jo større synes forventningen om at blive boende i ens nuværende bolig uden at foretage større ændringer. Således siger 76% af medlemmer på 75 år eller derover, at de forventer at blive boende i deres nuværende bolig ændringer. Således siger 76% af medlemmer på 75 år eller derover, at de forventer at blive boende i deres nuværende bolig uden at foretage de store ændringer. uden at foretage de store ændringer. Omvendt siger 31% af de yngre medlemmer på 59 år eller derunder (mod et gennemsnit på 18%) at de forventer at flytte, når Omvendt siger 31% af de yngre medlemmer på 59 år eller derunder (mod et gennemsnit på 18%) at de forventer at flytte, når de bliver ældre. Ligeledes siger 32% af medlemmer med fuldtidsarbejde, at også de forventer at flytte, når de bliver ældre. de bliver ældre. Ligeledes siger 32% af medlemmer med fuldtidsarbejde, at også de forventer at flytte, når de bliver ældre. Side 26
27 Årsager til at blive boende i nuværende bolig Sp. 9 Hvad er årsagen til, at du forventer at blive boende i din nuværende bolig, som ældre? (Flere svarmuligheder) Base: 908 (forventer at blive boende i nuværende bolig) Jeg er tilfreds med min bolig 94% Jeg er tilfreds med mit lokalområde 75% Det vil blive dyrere for mig at bo i en ny bolig Jeg vil miste mine gode naboer og / eller det lokale fællesskab 28% 31% Det vil være besværligt at flytte 19% Der er ingen passende boliger dér, hvor jeg gerne vil bo 5% Anden årsag 6% Ved ikke 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 27
28 Årsager til at blive boende i nuværende bolig Som årsager til at blive boende i ens nuværende bolig som ældre fremhæver medlemmerne i særlig grad, at de er tilfreds med Som årsager til at blive boende i ens nuværende bolig som ældre fremhæver medlemmerne i særlig grad, at de er tilfreds med deres bolig (94%) og tilfreds med deres lokalområde (75%). En mindre andel peger på, at det ville blive dyrere at flytte i ny deres bolig (94%) og tilfreds med deres lokalområde (75%). En mindre andel peger på, at det ville blive dyrere at flytte i ny bolig som ældre (31%), samt at de vil miste gode naboer og det lokale fællesskab (28%). bolig som ældre (31%), samt at de vil miste gode naboer og det lokale fællesskab (28%). Endelig peger 19% på selve besværligheden ved at flytte. Ser vi på denne sidste gruppe præges den især af de ældste Endelig peger 19% på selve besværligheden ved at flytte. Ser vi på denne sidste gruppe præges den især af de ældste medlemmer. 31% af medlemmer på 75 år eller derover siger således, at det vil være for besværligt at flytte, hvorfor de medlemmer. 31% af medlemmer på 75 år eller derover siger således, at det vil være for besværligt at flytte, hvorfor de forventer at blive boende i deres nuværende bolig. forventer at blive boende i deres nuværende bolig. Side 28
29 Forventninger til at bo som ældre Sp. 10 Hvordan forventer du at bo som ældre? (Flere svarmuligheder) Base: 223 (forventer ikke at blive boende i nuværende bolig) I en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig 67% I en mindre bolig 48% I et seniorcenter/seniorhus med ældreegnede boliger, tryghedsopkald m.m. 27% I et aldersblandet bofællesskab I bofællesskab kun for ældre I en ældre-/plejebolig 8% 11% 14% I en alternativ boform (husbåd, kloster, campingvogn etc.) I fritidshus som helårsbolig I en større bolig I bolig sydpå i udlandet Sammen med familien 4% 4% 4% 3% 3% Anden måde 8% Ved ikke 2% 0% 20% 40% 60% 80% Side 29
30 Forventninger til at bo som ældre Blandt de medlemmer, der ikke forventer at blive boende i deres nuværende bolig, peger størsteparten (67%) på, at de Blandt de medlemmer, der ikke forventer at blive boende i deres nuværende bolig, peger størsteparten (67%) på, at de forventer at bo i en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig. 48% af de adspurgte peger på, at de forventer at bo i en forventer at bo i en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig. 48% af de adspurgte peger på, at de forventer at bo i en mindre bolig, mens 27% peger på, at de forventer at bo i et seniorcenter eller seniorhus med ældreegnede boliger. mindre bolig, mens 27% peger på, at de forventer at bo i et seniorcenter eller seniorhus med ældreegnede boliger. En mindre del af de adspurgte, 11%, forventer at bo i et aldersblandet bofællesskab, mens 8% forventer at bo i en ældrebolig En mindre del af de adspurgte, 11%, forventer at bo i et aldersblandet bofællesskab, mens 8% forventer at bo i en ældrebolig eller plejebolig. Enkelte af de adspurgte forventer at bo i en alternativ boform (eks. husbåd) (4%), fritidshus som helårsbolig eller plejebolig. Enkelte af de adspurgte forventer at bo i en alternativ boform (eks. husbåd) (4%), fritidshus som helårsbolig (4%), i en større bolig (4%), at bo sydpå (3%), eller bo sammen med familien (3%). (4%), i en større bolig (4%), at bo sydpå (3%), eller bo sammen med familien (3%). 74% af de adspurgte medlemmer i Midtjylland (mod et gennemsnit på 48%) forventer at bo i en mindre bolig som ældre. 74% af de adspurgte medlemmer i Midtjylland (mod et gennemsnit på 48%) forventer at bo i en mindre bolig som ældre. Side 30
31 Årsager til at bo i bofællesskab Sp. 11 Hvad er årsagen til dit ønske om at bo i bofællesskab som ældre? (Flere svarmuligheder) Base: 52 (forventer at bo i bofællesskab) Få et fællesskab, hvor vi kan hjælpe og støtte hinanden 58% Få en praktisk og fremtidssikret bolig 55% Reducere mine nuværende vedligeholdelsespligter i bolig og eventuelt have 47% Få et godt naboskab 40% Trygheden ved at bo tæt på andre mennesker Udføre aktiviteter sammen 37% 36% Deles om faciliteter (f.eks. vaskemaskine, motionsfaciliteter, værksteder eller fælleskøkken) 11% Anden årsag 1% Ved ikke 0% 0% 20% 40% 60% 80% Side 31
32 Årsager til at bo i bofællesskab Blandt den relativt lille andel af medlemmer (52 personer ud af 1234 adspurgte) der forventer at bo i bofællesskab peger 58% Blandt den relativt lille andel af medlemmer (52 personer ud af 1234 adspurgte) der forventer at bo i bofællesskab peger 58% på, at årsagen til denne boform er muligheden for at hjælpe og støtte hinanden. 55% fremhæver som årsag, at de får en på, at årsagen til denne boform er muligheden for at hjælpe og støtte hinanden. 55% fremhæver som årsag, at de får en praktisk og fremtidssikret bolig, mens 47% peger på, at de får reduceret deres nuværende vedligeholdelsespligter. praktisk og fremtidssikret bolig, mens 47% peger på, at de får reduceret deres nuværende vedligeholdelsespligter. 40% af de adspurgte fremhæver som årsag, at de håber på et godt naboskab, mens en tilsvarende andel (37%) peger på 40% af de adspurgte fremhæver som årsag, at de håber på et godt naboskab, mens en tilsvarende andel (37%) peger på trygheden ved det at bo tæt på andre mennesker, samt det at man kan udføre aktiviteter sammen (36%). Endelig peger 11% trygheden ved det at bo tæt på andre mennesker, samt det at man kan udføre aktiviteter sammen (36%). Endelig peger 11% på det praktiske i form af, at man kan deles om faciliteter, eks. vaskemaskine, motionsrum eller lign. på det praktiske i form af, at man kan deles om faciliteter, eks. vaskemaskine, motionsrum eller lign. Baserne bliver meget små, når vi ser på baggrundsforskelle, hvorfor der ikke er medtaget nogle resultater herfra. Baserne bliver meget små, når vi ser på baggrundsforskelle, hvorfor der ikke er medtaget nogle resultater herfra. Side 32
33 Hvordan bor man helst, hvis det bliver svært at bo alene? Sp. 12 Hvis du på et tidspunkt får svært ved at klare dig alene, hvordan vil du så helst bo? (Flere svarmuligheder) Base: 1234 (alle) I et seniorcenter/seniorhus med ældreegnede boliger, tryghedsopkald, servicecentral, forskellige former for service og aktiviteter mm. 39% I en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig I min nuværende bolig uden de store ændringer 36% 36% I en ældre-/plejebolig med visitation I en mindre bolig I min nuværende bolig, men ændret så den bliver praktisk og fremtidssikret (f.eks. ombygge boligen, omlægge haven) 23% 23% 22% I et bofællesskab 18% Sammen med familien 6% Anden måde Ved ikke 2% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 33
34 Hvordan bor man helst, hvis det bliver svært at bo alene? Medlemmerne har forskellige holdninger til, hvordan de helst vil bo, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig alene. Medlemmerne har forskellige holdninger til, hvordan de helst vil bo, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig alene. 39% fremhæver således, at de helst vil bo i et seniorcenter/seniorhus med ældreegnede boliger. 36% vil gerne bo i en ny og 39% fremhæver således, at de helst vil bo i et seniorcenter/seniorhus med ældreegnede boliger. 36% vil gerne bo i en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig, mens en tilsvarende andel ligeledes på 36% foretrækker at blive boende i deres mere praktisk og fremtidssikret bolig, mens en tilsvarende andel ligeledes på 36% foretrækker at blive boende i deres nuværende bolig uden at få foretaget de store ændringer. nuværende bolig uden at få foretaget de store ændringer. 22% af medlemmerne vil ligeledes gerne blive boende i deres nuværende bolig, men ændret så den bliver mere praktisk og 22% af medlemmerne vil ligeledes gerne blive boende i deres nuværende bolig, men ændret så den bliver mere praktisk og fremtidssikret, mens en tilsvarende andel på 23% gerne vil flytte i en ældrebolig eller plejebolig. 23% vil gerne bo i en mindre fremtidssikret, mens en tilsvarende andel på 23% gerne vil flytte i en ældrebolig eller plejebolig. 23% vil gerne bo i en mindre bolig. bolig. Endelig vil 18% af medlemmerne gerne bo i et bofællesskab og 6% sammen med familien. Endelig vil 18% af medlemmerne gerne bo i et bofællesskab og 6% sammen med familien. Jo ældre medlemmerne er, jo større synes interessen for at blive boende i egen bolig uden at få foretaget de store ændringer, Jo ældre medlemmerne er, jo større synes interessen for at blive boende i egen bolig uden at få foretaget de store ændringer, selvom man på et tidspunkt får svært ved at klare sig alene. Eks. vil 41% (mod gennemsnit på 36%) af de ældste medlemmer selvom man på et tidspunkt får svært ved at klare sig alene. Eks. vil 41% (mod gennemsnit på 36%) af de ældste medlemmer på 75 år eller derover gerne blive boende i deres nuværende bolig uden at få foretaget de store ændringer. på 75 år eller derover gerne blive boende i deres nuværende bolig uden at få foretaget de store ændringer. 42% af medlemmer i alderen år (mod 33% af medlemmer på59 årellerderunderog32% afmedlemmerpå75 åreller 42% af medlemmer i alderen år (mod 33% af medlemmer på59 årellerderunderog32% afmedlemmerpå75 åreller derover) vil dog gerne bo i et seniorcenter/seniorhus, hvis de en dag får svært ved at klare sig alene. derover) vil dog gerne bo i et seniorcenter/seniorhus, hvis de en dag får svært ved at klare sig alene. Derudover vil en højere andel af de mandlige medlemmer end de kvindelige medlemmer gerne bo i en ældre- eller plejebolig Derudover vil en højere andel af de mandlige medlemmer end de kvindelige medlemmer gerne bo i en ældre- eller plejebolig (28% af mandlige medlemmer mod 19% af kvindelige medlemmer) eller i en mindre bolig (29% mod 18%), hvis de på et (28% af mandlige medlemmer mod 19% af kvindelige medlemmer) eller i en mindre bolig (29% mod 18%), hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig alene. Omvendt vil 21% af de kvindelige medlemmer mod 14% af de mandlige medlemmer tidspunkt får svært ved at klare sig alene. Omvendt vil 21% af de kvindelige medlemmer mod 14% af de mandlige medlemmer samt 24% af medlemmer i Hovedstaden gerne bo i bofællesskab, hvis de en dag får svært ved at klare sig alene. samt 24% af medlemmer i Hovedstaden gerne bo i bofællesskab, hvis de en dag får svært ved at klare sig alene. Side 34
35 Overvejelser om at flytte Sp. 13 Overvejer du at flytte inden for de næste 5 år? (Flere svarmuligheder) Base: 223 (forventer ikke at blive boende i nuværende bolig) Ja, vedligeholdelse af bolig el. have er ved at vokse mig over hovedet Ja, min bolig er ikke praktisk og fremtidssikret 35% 34% Ja, jeg vil gerne bo tættere på offentlig transport/dagligvarebutikker Ja, jeg vil gerne frigøre penge, der er bundet i min ejer- eller andelsbolig Ja, jeg vil gerne bo tættere på kulturelle faciliteter Ja, jeg ønsker mere naboskab/social kontakt Ja, af andre årsager 18% 16% 15% 13% 11% Ja, jeg vil gerne bo tættere på min nærmeste familie Ja, da min nuværende bolig er blevet for dyr (husleje, forsikring, varme etc.) Ja, jeg er ikke tilfreds med kvarteret 7% 8% 9% Ja, jeg føler mig ikke tryg i kvarteret 3% Nej 21% Ved ikke 7% 0% 10% 20% 30% 40% Side 35
36 Overvejelser om at flytte Blandt de medlemmer, der ikke forventer at blive boende i nuværende bolig, overvejer 35% at flytte inden for de næste 5 år Blandt de medlemmer, der ikke forventer at blive boende i nuværende bolig, overvejer 35% at flytte inden for de næste 5 år som følge af, at vedligeholdelsen af deres bolig eller have er ved at vokse dem over hovedet. 34% overvejer at flytte som følge som følge af, at vedligeholdelsen af deres bolig eller have er ved at vokse dem over hovedet. 34% overvejer at flytte som følge af, at boligen ikke er praktisk og fremtidssikret. af, at boligen ikke er praktisk og fremtidssikret. Derudover overvejer 18% af de adspurgte medlemmer muligheden for at flytte - for derved at kunne bo tættere på offentlig Derudover overvejer 18% af de adspurgte medlemmer muligheden for at flytte - for derved at kunne bo tættere på offentlig transport og dagligvarebutikker (18%) samt kunne bo tættere på kulturelle aktiviteter (15%). 16% peger på at de ville kunne transport og dagligvarebutikker (18%) samt kunne bo tættere på kulturelle aktiviteter (15%). 16% peger på at de ville kunne frigøre penge, der er bundet i boligen. Også mere social kontakt med naboer (13%) og familie (9%) fremhæves i denne frigøre penge, der er bundet i boligen. Også mere social kontakt med naboer (13%) og familie (9%) fremhæves i denne forbindelse som forhold, der vil kunne få de adspurgte medlemmer til at flytte inden for 5 år. 8% peger endvidere på, at boligen forbindelse som forhold, der vil kunne få de adspurgte medlemmer til at flytte inden for 5 år. 8% peger endvidere på, at boligen er blevet for dyr mens 7% peger på, at de ikke er tilfreds med kvarteret. Endelig overvejer 3% at flytte inden for den angivne er blevet for dyr mens 7% peger på, at de ikke er tilfreds med kvarteret. Endelig overvejer 3% at flytte inden for den angivne periode på 5 år som følge af, at de ikke er trygge i det kvarter, de bor i i dag. periode på 5 år som følge af, at de ikke er trygge i det kvarter, de bor i dag. 21% af de adspurgte svarer nej til om de overvejer at flytte inden for de næste 5 år. 21% af de adspurgte svarer nej til om de overvejer at flytte inden for de næste 5 år. Jo ældre man bliver, jo mere synes vedligeholdelse af bolig og have at nære ens overvejelser om at flytte. Eks. synes 49% Jo ældre man bliver, jo mere synes vedligeholdelse af bolig og have at nære ens overvejelser om at flytte. Eks. synes 49% (mod et gennemsnit på 35%) af de adspurgte medlemmer på 75 år eller derover at vedligeholdelsen af bolig og have er en (mod et gennemsnit på 35%) af de adspurgte medlemmer på 75 år eller derover at vedligeholdelsen af bolig og have er en årsag til at flytte inden for de næste 5 år. Som årsager til at ville flytte peger samme aldersgruppe også på, at boligen ikke er årsag til at flytte inden for de næste 5 år. Som årsager til at ville flytte peger samme aldersgruppe også på, at boligen ikke er praktisk og fremtidssikret (50% mod gennemsnit på 34%) og på at ville bo tættere på offentlig transport og dagligvarebutikker praktisk og fremtidssikret (50% mod gennemsnit på 34%) og på at ville bo tættere på offentlig transport og dagligvarebutikker (34% mod gennemsnit på 18%). (34% mod gennemsnit på 18%). Side 36
37 Hvilken størrelse bolig, hvis man flytter? Sp. 14 Hvilken størrelse bolig, vil du gerne flytte til? (Enkeltsvar) Base: 161 (overvejer at flytte inden for de næste 5 år) 40% 30% 30% 30% 21% 20% 10% 9% 6% 4% 0% Mindre end 60 kvm kvm kvm kvm. Større end 120 kvm. Ved ikke Side 37
38 Hvilken størrelse bolig, hvis man flytter? Sammenlagt vil 69% af de medlemmer, der overvejer at flytte inden for 5 år, gerne flytte til en bolig, der er på 80 kvm. eller Sammenlagt vil 69% af de medlemmer, der overvejer at flytte inden for 5 år, gerne flytte til en bolig, der er på 80 kvm. eller mere; således vil 30% gerne flytte til en bolig på kvm., 30% til en bolig på kvm. og endelig vil 9% gerne flytte mere; således vil 30% gerne flytte til en bolig på kvm., 30% til en bolig på kvm. og endelig vil 9% gerne flytte til en bolig, der er større end 120 kvm. til en bolig, der er større end 120 kvm. Omvendt vil sammenlagt 27% af de adspurgte medlemmer gerne flytte til en bolig, der er mindre end 80 kvm., således vil 21% Omvendt vil sammenlagt 27% af de adspurgte medlemmer gerne flytte til en bolig, der er mindre end 80 kvm., således vil 21% gerne flytte til en bolig på mellem kvm. mens 6% gerne vil flytte til en bolig, der er mindre end 60 kvm. gerne flytte til en bolig på mellem kvm. mens 6% gerne vil flytte til en bolig, der er mindre end 60 kvm. En tendens fra baggrundsmaterialet er, at adspurgte medlemmer, der bor i de større boliger, er villige til at flytte et niveau ned En tendens fra baggrundsmaterialet er, at adspurgte medlemmer, der bor i de større boliger, er villige til at flytte et niveau ned i boligstørrelse. Baggrundsmaterialet viser ligeledes, at det ikke er attraktivt blandt medlemmerne at flytte ind i de mindste i boligstørrelse. Baggrundsmaterialet viser ligeledes, at det ikke er attraktivt blandt medlemmerne at flytte ind i de mindste seniorboliger. seniorboliger. Side 38
39 Foretrukket ejerforhold i ny bolig, hvis man flytter Sp. 15 Hvilket ejerforhold foretrækker du, at den nye bolig har? (Enkeltsvar) Base: 161 (overvejer at flytte inden for de næste 5 år) 40% 38% 34% 30% 20% 13% 10% 8% 7% 0% Almen lejebolig Ejerbolig Andelsbolig Privat lejebolig Andet Ved ikke 0% Side 39
40 Foretrukket ejerforhold i ny bolig, hvis man flytter Blandt de medlemmer, der overvejer at flytte inden for de næste 5 år, foretrækker 38% at flytte i en almen lejebolig, mens Blandt de medlemmer, der overvejer at flytte inden for de næste 5 år, foretrækker 38% at flytte i en almen lejebolig, mens 34% foretrækker at flytte i ejerbolig. 13% foretrækker andelsbolig, mens 8% foretrækker den private lejebolig. 34% foretrækker at flytte i ejerbolig. 13% foretrækker andelsbolig, mens 8% foretrækker den private lejebolig. Baserne bliver meget små, når vi ser på baggrundsforskelle, hvorfor der ikke er medtaget nogle resultater herfra. Baserne bliver meget små, når vi ser på baggrundsforskelle, hvorfor der ikke er medtaget nogle resultater herfra. Side 40
41 Forhold der kan få en til at overveje at flytte Sp. 16 Hvilke af følgende forhold kunne få dig til at overveje at flytte? (Flere svarmuligheder) Base: 1234 (alle) Hvis jeg bliver syg 42% Hvis jeg bliver mindre mobil 42% Hvis jeg bliver alene 33% Hvis min indkomst falder (f.eks. gå på pension, ratepensionsbetalingerne eller anden opsparing løber ud) 9% Anden årsag 6% Der er ikke noget som kan få mig til at flytte 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 41
42 Forhold der kan få en til at overveje at flytte Ældre Sagens medlemmer fremhæver især det at blive at blive ramt af sygdom (42%), at blive mindre mobil (ligeledes 42%) Ældre Sagens medlemmer fremhæver især det at blive at blive ramt af sygdom (42%), at blive mindre mobil (ligeledes 42%) samt det at blive alene (33%) som forhold, der kan få dem til at overveje at flytte. Økonomien synes i denne henseende at samt det at blive alene (33%) som forhold, der kan få dem til at overveje at flytte. Økonomien synes i denne henseende at spille en mindre betydning; 9% peger således på faldende indkomst som et forhold, der kan få dem til at flytte. spille en mindre betydning; 9% peger således på faldende indkomst som et forhold, der kan få dem til at flytte. 17% fremhæver i denne forbindelse, at der ikke er noget, der kan få dem til at flytte. 17% fremhæver i denne forbindelse, at der ikke er noget, der kan få dem til at flytte. Det er især de mandlige medlemmer samt medlemmer med fuldtidsarbejde, der kunne overveje at flytte, hvis de blev mindre Det er især de mandlige medlemmer samt medlemmer med fuldtidsarbejde, der kunne overveje at flytte, hvis de blev mindre mobile (hhv. 47% af mandlige medlemmer og 55% af medlemmer med fuldtidsarbejde er af denne holdning). Og det er også mobile (hhv. 47% af mandlige medlemmer og 55% af medlemmer med fuldtidsarbejde er af denne holdning). Og det er også de mandlige medlemmer (39%) sammen med medlemmer i alderen år (38%) og medlemmer, der modtager efterløn de mandlige medlemmer (39%) sammen med medlemmer i alderen år (38%) og medlemmer, der modtager efterløn eller overgangsydelse (44%), der kunne overveje at flytte, hvis de blev alene. Derudover er det især de ældste ældre på 75 år eller overgangsydelse (44%), der kunne overveje at flytte, hvis de blev alene. Derudover er det især de ældste ældre på 75 år eller derover, der kunne overveje at flytte, hvis de blev syge (49%). eller derover, der kunne overveje at flytte, hvis de blev syge (49%). Endelig kan man sige, at jo højere ens indtægt og formue er, jo større synes muligheden for at man overvejer at flytte, hvis Endelig kan man sige, at jo højere ens indtægt og formue er, jo større synes muligheden for at man overvejer at flytte, hvis man bliver alene. Eks. overvejer 54% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere at flytte, hvis man bliver alene. Eks. overvejer 54% af medlemmer med en årlig husstandsindkomst på kr. eller mere at flytte, hvis de på et tidspunkt bliver alene, ligesom 39% af medlemmer med en formue på ca. 1 mio. eller derover overvejer at flytte, hvis de på et tidspunkt bliver alene, ligesom 39% af medlemmer med en formue på ca. 1 mio. eller derover overvejer at flytte, hvis de bliver alene. de bliver alene. Side 42
43 Indretninger i nuværende bolig Sp. 17 Hvilke af følgende ting/indretninger har din nuværende bolig? (Flere svarmuligheder) Base: 1234 (alle) Adgang til køkken uden at benytte trapper Adgang til badeværelse uden at benytte trapper 75% 78% Ingen trapper inde i boligen 61% Rummeligt køkken (f.eks. med plads til kørestol/hjælper) 54% Rummeligt badeværelse (f.eks. med plads til kørestol/hjælper) 41% Nem færdsel med kørestol, da der er brede døre og lave dørtrin 35% Niveaufri adgang/elevator til boligen 25% Mulighed for enkelt og billigt at fjerne eller flytte vægge 10% Vinduer og døre som kan åbnes automatisk (fx med fjernbetjening) 2% Ingen af disse 9% Ved ikke 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 43
44 Indretninger i nuværende bolig Ældre Sagens medlemmer har en række forskellige ting og indretninger i deres nuværende bolig. Først og fremmest har de Ældre Sagens medlemmer har en række forskellige ting og indretninger i deres nuværende bolig. Først og fremmest har de adgang til køkken og badeværelse uden at skulle bruge trappe (hhv. 78% og 75%). 61% af medlemmerne har desuden ingen adgang til køkken og badeværelse uden at skulle bruge trappe (hhv. 78% og 75%). 61% af medlemmerne har desuden ingen trapper inde i boligen, mens hhv. 54% har rummeligt køkken og 41% har rummeligt bad med plads til rollator og / eller trapper inde i boligen, mens hhv. 54% har rummeligt køkken og 41% har rummeligt bad med plads til rollator og / eller kørestol. 35% har endvidere nem færdsel i boligen med brede døre og lave dørtrin. 25% har niveaufri adgang eller elevator til kørestol. 35% har endvidere nem færdsel i boligen med brede døre og lave dørtrin. 25% har niveaufri adgang eller elevator til boligen, mens 10% har mulighed for enkelt og billigt at fjerne eller flytte vægge. boligen, mens 10% har mulighed for enkelt og billigt at fjerne eller flytte vægge. Det er især de ældste ældre på 75 år eller derover, der har et rummeligt køkken (60%) samt et rummeligt badeværelse (46%). Det er især de ældste ældre på 75 år eller derover, der har et rummeligt køkken (60%) samt et rummeligt badeværelse (46%). Endvidere er det især medlemmer i Midtjylland (41%) samt i Nordjylland (48%) der har nem færdsel med rollator og kørestol i Endvidere er det især medlemmer i Midtjylland (41%) samt i Nordjylland (48%) der har nem færdsel med rollator og kørestol i deres bolig. deres bolig. Derudover kan man sige, at medlemmer, der forventer at blive boende i deres nuværende bolig når de bliver ældre, synes at bo Derudover kan man sige, at medlemmer, der forventer at blive boende i deres nuværende bolig når de bliver ældre, synes at bo i boliger, der allerede er indrettet på forskellige praktiske og fremtidssikrede måder - i modsætning til medlemmer, der i boliger, der allerede er indrettet på forskellige praktiske og fremtidssikrede måder - i modsætning til medlemmer, der forventer at flytte, når de bliver ældre. Eks. har 66% af de medlemmer, der forventer at blive boende i deres nuværende bolig forventer at flytte, når de bliver ældre. Eks. har 66% af de medlemmer, der forventer at blive boende i deres nuværende bolig når de bliver ældre, ingen trapper i boligen (ift. 42% af medlemmer, der forventer at flytte), 45% har rummeligt badeværelse når de bliver ældre, ingen trapper i boligen (ift. 42% af medlemmer, der forventer at flytte), 45% har rummeligt badeværelse (ift. 27% af medlemmer, der forventer at flytte), 41% har nem færdsel med rollator eller kørestol (ift. 18%), og 29% har nem (ift. 27% af medlemmer, der forventer at flytte), 41% har nem færdsel med rollator eller kørestol (ift. 18%), og 29% har nem adgang eller elevator til boligen (ift. 16%). adgang eller elevator til boligen (ift. 16%). Ser vi på ejerforhold i boligen, og hvilke praktiske ting og indretninger medlemmerne har i deres bolig, viser undersøgelsen, at Ser vi på ejerforhold i boligen, og hvilke praktiske ting og indretninger medlemmerne har i deres bolig, viser undersøgelsen, at det især er de medlemmer, der bor i andelsboliger, der har forskellige former for praktiske ting og indretninger i deres det især er de medlemmer, der bor i andelsboliger, der har forskellige former for praktiske ting og indretninger i deres nuværende bolig. Eks. har 86% af medlemmer i andelsboliger adgang til køkken uden at skulle benytte trapper (gennemsnit er nuværende bolig. Eks. har 86% af medlemmer i andelsboliger adgang til køkken uden at skulle benytte trapper (gennemsnit er 78%); 85% har ingen trapper inde i boligen (gennemsnit er 61%); 56% har nem færdsel med rollator eller kørestol 78%); 85% har ingen trapper inde i boligen (gennemsnit er 61%); 56% har nem færdsel med rollator eller kørestol (gennemsnit er 35%); 51% har et rummeligt badeværelse (gennemsnit er 41%) og 43% har en bolig med niveaufri adgang (gennemsnit er 35%); 51% har et rummeligt badeværelse (gennemsnit er 41%) og 43% har en bolig med niveaufri adgang eller elevator til boligen (gennemsnit er 25%). eller elevator til boligen (gennemsnit er 25%). Side 44
Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereOvervejelser om at stoppe med at køre bil
Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereHoldninger til nye teknologiske hjælpemidler
Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport September 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2
Læs mereAdfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre
Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode
Læs mereSINGLER NY Aldersfordeling
SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:
Læs mereManagement Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010
Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden
Læs mereAnalyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse Rapport Marts 2010 Indhold Baggrund, formål, metode og læsevejledning side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-13 Læsevejledning side 14 Del 2: Detailresultat side
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereHoldninger til nye teknologiske hjælpemidler
Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,
Læs mereDel 6: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:
Læs mereDel 7: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:
Læs mereAdfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre
Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 3 - Behov for vejledning og rådgivning September 2009 Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Som led i Ældre
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereFællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1
FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers
Læs mereBOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereHoldninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen
Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater
Læs mereLivskvalitet i seniorbofællesskaber
5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie
Læs mereKommunal/regionalpolitik
Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet
Læs mere1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen
November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side
Læs mereHus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård
Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereManagement Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010
Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter
Læs mereStandard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse
Standard Fraflytteranalyse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2010 Følgebrev Hvorfor flytter du? I boligorganisationen vil vi gerne undersøge, hvad der er baggrunden for, at
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereHar du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig?
Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 24% 71 10% 48 Bekymret 44% 133 39% 184 Kun lidt bekymret 29% 88 45% 215 Slet ikke bekymret 3% 9 6% 29 Række total (Respondenter) 39% 301 61% 476 Hvorfor
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereSelvforsyning med energi
Selvforsyning med energi Marts 2010 Tabel 1 [D_Accommodation_2] _ Bor du i... abs % Ejerbolig 548 62 Andelsbolig 79 9 Lejebolig 255 29 Resp. 882 100 [Q1] Har du planer om at energieffektivisere din bolig
Læs mereBRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST
Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.
Læs mereLokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10
Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereManagement Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010
Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar
Læs mereFuresø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009
Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereVi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet
14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende
Læs mereHvad ved du om dine naboer?
Naboer Hvad ved du om dine naboer? Hvilke(t) job de har 73% Hvilken uddannelse de har 45% Hvilken social baggrund de har 38% Hvilken religion de tilhører Hvem deres omgangskreds er 27% 27% Hvor meget de
Læs mereSeniorundersøgelsen Det Gode Seniorliv. Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune
Seniorundersøgelsen 2018 Det Gode Seniorliv Forventninger til livet som senior blandt 45-55årige borgere i Hedensted Kommune Indledning og indhold i rapporten Som en del af Seniorundersøgelsen blev der
Læs mereDANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder
DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed
Læs mereBorgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,
Læs mereFinanskrisen kløver Danmark i to
Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse
Læs mereVelkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling!
1 Velkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling! Spørgeskemaet indeholder: Et par spørgsmål om dig og din husstand Spørgsmål om din oplevelse og tilfredshed med de nuværende forhold Spørgsmål
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereSeniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig
Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig Seniorudvalget i Kolding Kommune har spurgt knap 25.000 borgere omkring deres fremtidige bolig Om undersøgelsen:
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereForventninger til 2013
Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereIdényts Villapanel Villaejernes pengepung 2011
Idényts Villapanel Villaejernes pengepung 2011 Hvad står øverst på din økonomiske ønskeliste for 2011? Gang i ejendomsmarkedet 15% 16% 16% 3 7% Lavere skat på arbejde 26% 26% 15% 15% 12% 7% Lavere rente
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereKøbenhavnernes oplevelse som fodgængere
Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November
Læs mereSeniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune
Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske
Læs mereEfter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereUndersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014
Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Indhold Om undersøgelsen Hovedkonklusioner Resultater fra undersøgelsen Hvem er de stomiopererede At leve med stomi Bekymringer før og efter en stomioperation
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereA&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereAnalyse Sommerskrald
Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen
t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...
Læs mereNotat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter
Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereEvaluering af arrangementet 75-års fødselsdag
BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet 75-års fødselsdag Viden & Strategi 2017 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for fjerde år i træk fejret fødselsdag for alle borgere over
Læs mereBoligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed
Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar Gallup
Læs mereHjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I
Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-
Læs mereBALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019
BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere
Læs mereBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst
Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer
Læs mereKonverteringsgevinster og tillægsbelåning
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mere