Aktuelle beskæftigelsespolitiske problemstillinger

Transkript

1 Notat LIWI/MARO/JEFR Aktuelle beskæftigelsespolitiske problemstillinger - med særligt fokus på FTF-områderne Notatet nævner en række beskæftigelsespolitiske udfordringer for FTF, FTF s organisationer og a-kasser som de tegner sig i lyset af manglen på kvalificeret arbejdskraft og målsætningen om hurtigst muligt i varige fuldtidsjob De aktuelle beskæftigelsespolitiske temaer og udfordringer på FTFområderne Den beskæftigelsespolitiske dagsorden vil også den kommende tid være defineret af vanskelighederne med at rekruttere arbejdskraft og målsætningen om hurtigst muligt i job i varig fuldtidsbeskæftigelse. Det kan konstateres, at såvel beskæftigelsesministeren som DA forsøger at placere ansvaret for rekrutteringsproblemerne hos de ledige, a-kasserne og beskæftigelsessystemet. FTF har i diskussionen om størrelsen af den såkaldte arbejdskraftreserve foranlediget, at denne nu også indeholder et mere reelt tal for det aktuelle arbejdsudbud. Der er imidlertid behov for, at FTF sammen med den øvrige lønmodtagerside har fokus på denne ideologiske vinkel. Arbejdsgiverne er næsten gået ramt forbi skønt manglende planlægning, upræcise udmeldinger om arbejdskraftbehov og en utilstrækkelig efter- og videreuddannelsesindsats ofte er forklaringen på rekrutteringsproblemerne. Det bør være en målsætning for FTF, at diskussionen om rekruttering af arbejdskraft kommer til at foregå på et mere reelt og dokumenteret grundlag. Blandt andet derfor bakker FTF op om arbejdet i den såkaldte taskforce til håndtering af akutte problemer med mangel på arbejdskraft, der er etableret i arbejdsmarkedsstyrelsens regi jf. efterretningspunkt 2. Som en del af velfærdsaftalen implementeres en række nye initiativer. Det gælder bl.a. fremrykningen af aktiveringsindsatsen fra 12 til 9 måneder samt den ny jobrotationsordning, hvor der er afsat en særlig pulje til på 8 mio. kr. til FTFgrupperne. Det er en udfordring for FTF, at disse nye muligheder i beskæftigelsesindsatsen udmønter sig i konkrete aktiviteter for ledige og beskæftigede inden for FTF-området

2 2 Med velfærdsaftalen har a-kasserne fået nye opgaver, der har fokus på at skaffe medlemmerne hurtigere i job. Situationen skærpes af rekrutteringsproblemerne, og at der på områder med gode beskæftigelsesmuligheder er relativt mange ledige. Dette viser sig i opgørelserne over arbejdskraftreserven fordelt på a-kasser og gælder også for a-kasser inden for FTF-området. I det kommende år er bl.a. lanceret en formidlingskampagne, hvor a-kasserne er til eksamen. For a- kasserne bliver det helt afgørende at kunne dokumentere en effekt af kampagnen. Udfordringerne vil have forskellig karakter a-kasserne imellem blandt andet afhængig af ledighedens sammensætning og a-kassernes forskellige traditioner i den beskæftigelsespolitiske indsats Blandt FTF-grupperne inden for sundhed, undervisning, social omsorg, finans- og IT-området er der udbredte og strukturelle mangelproblemer. På nogle af områderne fx blandt sygeplejersker og inden for finans er arbejdskraftreserven meget lille, samtidig med at der efterspørges arbejdskraft På andre områder fx blandt pædagoger, socialrådgivere og IT-personale er der en arbejdskraftreserve, samtidig med at det nogle steder er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft jf. bilagstabeller til notat om FTF-ledighed. For FTF-grupperne er situationen ofte, at der til trods for en oplevet mangelsituation på arbejdspladserne ikke tages beskæftigelsespolitiske initiativer for at imødegå mangelsituationerne. Det bør være en målsætning for FTF og FTF s medlemsorganisationer gennem arbejdet i det beskæftigelsespolitiske system, at synliggøre mangelproblemerne på FTF-områderne, således at disse prioriteres i den beskæftigelsespolitiske indsats. Det stramme arbejdsmarked betyder også, at diskussionen om mulighederne for yderligere import af udenlandsk arbejdskraft vil fortsætte. Velfærdsaftalen betød en udvidelse af jobkortordningen bl.a. således at stillinger med en årlig aflønning på mindst kr. er omfattet af ordningen uafhængigt af branche og stillingens præcise karakter. FTF er generelt positiv over for at udvide mulighederne for import af udenlandsk arbejdskraft under forudsætning af, at arbejde i Danmark udføres på danske vilkår og efter danske regler, samt at mulighederne for bl.a. at opkvalificere ledige til mangelområderne udnyttes. På enkelte områder som fx blandt kunstnergrupperne er der en markant høj ledighed, der delvis kan henføres til, at der er tale om særlige delarbejdsmarkeder. Det bør være en målsætning for FTF, de berørte A-kasser og organisationer, at der gøres en særlig indsats på disse områder, der respekterer, at disse arbejdsmarkeders særlige karakteristika. I den nuværende beskæftigelsessituation og med målsætningen om hurtigst muligt i job er det imidlertid ikke holdbart, at der uden at der gøres en særlig indsats - findes grupper, hvor ledigheden er markant højere end på andre områder Med den stærke opmærksomhed på arbejdskraftmanglen i beskæftigelsespolitikken, som også er indeholdt i beskæftigelsesministerens udmeldte resultatkrav til jobcentrene for indsatsen i 2008, risikerer man en nedprioritering af den socialpolitiske del af beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor en målsætning for FTF, at jobcentrene i deres indsats også har fokus på de grupper, der har andre problemer end ledighed. Trepartsaftalerne mellem Regeringen, KL, Danske regioner, LO, AC og FTF indeholder en række elementer med klare beskæftigelsespolitiske perspektiver

3 3 bl.a. om behovet for arbejdskraft, dimensionering af uddannelserne, seniorpolitik m.v. jf. efterretningsnotatet pkt. 8. Der er en helt række spørgsmål til afklaring og opfølgning i forbindelse med aftalerne, som vil ske de kommende måneder. Disse problemstillinger er ikke adresseret i nærværende notat I det følgende drøftes udfordringerne nærmere under en række overordnede temaer. Flaskehalsindsatsen På store dele af FTF-områderne i både den private og offentlige sektor er der mangel på arbejdskraft. Derfor er flaskehalsindsatsen et højt prioriteret element i FTF s beskæftigelsespolitik. Dette gælder særligt i den regionale indsats, hvor det er en regional opgave at udpege de områder, der økonomisk prioriteres i flaskehalsindsatsen. Både ud fra en strategisk og operationel synsvinkel er det væsentligt at flaskehalsområderne på FTF-området medtages på flaskehalslisten: Konkret øger det mulighederne for en indsats på området, idet det de initiativer der medtages på flaskehalslisten giver jobcentrene et økonomisk incitament til at visitere ledige til en målrettet opkvalificering. Med optagelsen på den regionale flaskehalsliste skabes der en platform for regionale initiativer og en regional koordinering. Det er på FTF-områderne en nødvendighed for at få tilstrækkelig volumen i indsatsen. Mangelområderne kommer i fokus og dermed skabes der øget synlighed og kendskab til såvel den kort som langsigtede mangel. Dermed bliver der også opmærksomhed på området i andre politiksammenhænge fx uddannelsespolitisk og seniorpolitisk. Som udgangspunkt havde det regionale beskæftigelsessystem ikke i særlig høj grad fokus på FTF-områderne, da flaskehalsindsatsen startede i det nye beskæftigelsessystem medio Det lykkedes imidlertid i et samarbejde mellem FTF centralt og regionalt at skabe politisk opmærksomhed både hos beskæftigelsesministeren og i de regionale beskæftigelsesråd om problemstillingen. Således at store dele af de relevante FTF-områder inden for bl.a. sundhed, finans og IT nu er medtaget på flaskehalslisten. Imidlertid giver beskæftigelsesregionernes kriterier og opgørelsesmetode for udpegning af områder til flaskehalslisten nogle problemer særligt på de mindre offentlige FTF-områder. Det indgår således som et krav, at arbejdsgiverne beretter om mangel på den pågældende faggruppe. Dette sker bl.a. i de halvårlige surveys der ligger til grund for regionernes vurdering af mangelsituationen for de enkelte faggrupper. En meget lav ledighed er således ikke et tilstrækkeligt kriterium for at blive optaget på flaskehalslisten. Problemstillingen kan belyses bedst ved et aktuelt eksempel. Bioanalytikerne i Beskæftigelsesregion Hovedstaden/Sjælland har en ledighed på 0,6 pct. Det omfatter i alt 14 fuldtidsledige og ca. 25 berørt af ledighed. Hertil kan lægges information om at Københavns Lægelaboratorium pt. beskæftiger 33 SOSU assistenter i bioanalytikerstillinger fordi det ikke har været muligt at skaffe uddannede bioanalytikere til besættelse af stillingerne.

4 4 Alle disse data er tilgået Beskæftigelsesregionen, men da der stadig ikke foreligger indberetninger fra arbejdsgiverne om mangel på arbejdskraft er bioanalytikerne fortsat ikke på flaskehalslisten. I den konkrete sag er der tæt kontakt mellem Danske Bioanalytikere, DSA og FTF regionalt såvel som centralt med henblik på at få løst det aktuelle problem og få bioanalytikerne retmæssigt placeret på flaskehalslisten. Først i region Sjælland/Hovedstaden og efterfølgende i de øvrige regioner. Sagen illustrerer imidlertid, at arbejdsgivernes manglende udmelding om arbejdskraftmangel er en barriere for en indsats på området. Arbejdsgiverne skal tilsyneladende gøres opmærksom på, at det er nødvendigt, at den aktuelle mangel indberettes til de regionale beskæftigelsesmyndigheder. Dette kan ske særskilt eller i forbindelse med den survey beskæftigelsessystemet gennemfører. Igangsættelse af jobrotation Med velfærdsaftalen blev der afsat 8 mio. kr. til jobrotation til KVU- og MVUgrupperne. Såfremt FTF-grupperne fremover skal være en del af målgruppen for jobrotation er det påkrævet, at mulighederne udnyttes AMS har besluttet at udmønte puljen således at for at iværksætte et jobrotationsprojekt for KVU'ere og MVU'ere skal virksomhederne henvende sig til jobcentrene med ønske om at igangsætte et jobrotationsprojekt. Jobcenteret skal tjekke, at den beskæftigede og den ledige, som deltager i jobrotationsordningen opfylder kriterierne for at indgå i et jobrotationsprojekt. Hvis dette er tilfældet skal jobcentrene søge driftsregionen om et beløb fra puljen. AMS er ved at udarbejde en ansøgningsblanket til dette. En mere udførlig ansøgningsprocedure vil blive udarbejdet af de enkelte driftsregioner (jf. bl.a. Driftsregion Hovedstaden/Sjællands hjemmeside) Man må stærkt betvivle om den pågældende procedure for igangsættelse af jobrotationsprojekter, hvor initiativet skal komme fra enkeltvirksomheder, vil være fremmende for igangsættelse af konkrete projekter. Også her er det vanskeligt at mobilisere arbejdsgiverne. Derfor har FTF taget initiativ til at beskæftigelsesregionerne (foreløbig Midtjylland) går aktivt ind i forhold til iværksættelse af konkrete projekter på pædagog- og lærerområdet. Der er imidlertid også behov for, at organisationerne både centralt og lokalt går ind i arbejdet, hvis det skal lykkes at få etableret jobrotationsprojekter. Øget import af udenlandsk arbejdskraft FTF er positiv over for den nuværende jobkortordning. Det er dog afgørende, at de faglige organisationer er tæt inddraget, så jobkortlistningen bliver præcis i forhold til de kvalifikationer, der figurerer på listen. For mange af FTF grupperne gør der sig det særligt gældende, at de beskæftiger sig med borgernære opgaver. Når den udenlandske rekruttering af arbejdskraft på disse områder er relativt begrænset skyldes det formentligt i høj grad sprogbarrieren, der forhindrer at udenlandsk arbejdskraft umiddelbart kan indgå i arbejdet Derfor må der her lægges særlig vægt på sprogundervisning mv., idet kendskab til det danske sprog og normer er en forudsætning for at opnå den nødvendige

5 5 kvalitet og effektivitet i den borgernære opgavevaretagelse. Dette bør være en del af arbejdsgivernes overvejelser i forbindelse med udlandsrekruttering. På områder med særlige rekrutteringsproblemer fx sundhedsområdet kunne man overveje en mere sektorspecifik indsats. Ofte vil der jo være tale om, at der inden for den enkelte branche vil være særlige udfordringer fx sprog og autorisationskrav. Med inddragelse af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer kan man inden for disse områder udarbejde specifikke initiativer. Tidlig målrettet indsats på sygedagpengeområdet Ca. 7 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne på arbejdsmarkedet oplever årligt at have perioder med sygdom som er længere end 14 dage. Disse tal har været uændret gennem de seneste 5 år. Samlet var der ved udgangen af 2. kvartal sygedagpengemodtagere. Dette er en stigning på næsten 7 pct. i forhold til året før. Mens der er det samme antal personer, som er berørt af sygdom er forløbene altså blevet længere. Ca. 1/3 af stigningen kan forklares med, at befolkningen er blevet ældre, mens de 2/3 er en reel stigning i antallet af sygemeldte. Jobcentrene har ansvaret for sagsbehandling af sygedagpengesager, men området er ikke omfattet af beskæftigelsesministerens prioriteringer, som de er meldt ud i mål- og resultatkravene for jobcentrenes indsats i FTF er derfor bekymret for, at området ikke prioriteres tilstrækkeligt af jobcentrene og at indsatsen ikke har den tilstrækkelige kvalitet. FTF foreslog i forbindelse med høringen af Beskæftigelsesrådet at følgende mål blev tilføjet til beskæftigelsesministerens prioriteringsliste: Jobcentrene skal sikre at varigheden af sygedagpengeperioder bliver nedbragt i forhold til året før. Det skal samtidigt sikres at andelen af dagpengesager der afsluttet på grund af varighedsbegrænsningen reduceres i forhold til året før. Det er væsentligt at resultatkravet ses i tæt sammenhæng med at forbedre kommunernes opfølgningsindsats. Udfordringen for kommunerne ligger således i at iværksætte en tidlig målrettet indsats overfor de ledige. Der har fra flere sider 1 været fokuseret på, at kommunens tilbud skal inddrage socialrådgivere, behandlere, organisationer og arbejdsgivere i et tværfagligt arbejde og at tilbudene skal være målrettet de enkelte lidelser. Således skal personer med bevægeapparatlidelser fx modtage målrettede tilbud, der er anderledes end de tilbud der tilbydes psykisk syge eller stressramte. Det vil være naturligt, at FTF i de lokale beskæftigelsesråd i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2008 stiller forslag om, at målet indgår som et lokalt mål i beskæftigelsesplanen og at jobcenteret i tilknytning hertil opstiller en målrettet strategi for indsatsen Grupper med høj ledighed Selv om ledigheden med 2,0 pct. er generelt lav for FTF-grupperne skiller enkelte grupper sig markant ud. Det gælder især kunstnergrupperne med en gennem- 1 Bl.a. KIA-projektet Vejle, 2006, CABI 2007

6 6 snitlig ledighed på ca. 16. pct, formidlerne med en ledighed på ca. 9 pct. samt voksen-og ungdomsunderviserne med en ledighed på ca. 7 pct. Politisk er der især fokus på kunstnergrupperne, hvor kunstnergruppernes særlige arbejdsmarked med hyppige skift mellem beskæftigelse og ledighed er i konflikt med målsætningen om hurtigst muligt i job i form af varig fuldtidsbeskæftigelse. Eller sagt på en anden måde, såfremt kunstnergrupperne konsekvent formidles til job uden for eget fagområde fra første ledighedsdag undermineres kunstnergruppernes mulighed for at bevare tilknytningen til faget. FTF har udarbejdet et notat om kunstnergruppernes ledighed jf. efterretningspunkt 4. Notatet illustrerer at mange kunstnere har meget hyppige skift mellem arbejde og ledighed, således at de samlet set kan opnå en betydelig ledighed over et helt år, uden lange sammenhængende ledighedsperioder. Dog er der også blandt kunstnergrupperne en relativt stor andel af de ledige, der er ledige en stor del af året. FTF er i dialog med kunsterorganisationerne, FTF-A og beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland om den særlige kunstnerproblemstilling, der fremstår særligt tydeligt i den nuværende beskæftigelsessituation. FTF vil arbejde for, at der i samarbejde med kunsterorganisationerne, FTF-A og beskæftigelsessystemet findes praktiske løsninger, hvor de kunstnere, der har en mere fast tilknytning til deres arbejdsmarked kan bevare deres beskæftigelsesmuligheder på området. Ledighedstallene peger også på, at der er brug for en særlig indsats på formidlerområdet, hvor over halvdelen af de ledige er dimittender. FTF vil tage kontakt til DLF og DLF-A om mulige løsninger. Også i forhold til voksen og ungdomsunderviserne vil FTF tage kontakt til DLFA-A og LVU om behovet for, at se nærmere på ledigheden inden for dette område. A-kasserne til eksamen Det har efter velfærdsaftalen ligget som en slet skjult dagsorden fra beskæftigelsesministeren, at a-kasserne - med overtagelsen af CV-samtalen, indførelse af rådighedssamtaler med 3 måneders interval og den øgede fokus på a-kasserne som jobformidlere - er til eksamen som beskæftigelsespolitisk aktør. A-kasserne vil således som jobcentrene blive bedømt bl.a. på rettigheden i forhold til afholdelse af CV- og rådighedsaftaler jf. efterretningspunkt 3. Her er naturligvis tale om en politisk øvelse fra beskæftigelsesministerens side, hvor han gentagne gange har slået tvivl om a-kassernes evne og vilje til at løse opgaverne i forhold til at administrere rådighedsreglerne. Der er næppe heller tvivl om, at beskæftigelsesministeren ikke ser nogen større rolle for a-kasserne i et kommende kommunalt beskæftigelsessystem. Så meget desto mere som beskæftigelsesministerens grundlæggende syn på a- kasserne er kendt, er der grund til, at a-kasserne i den nuværende situation har valgt en offensiv tilgang til opgaveløsningen. Derfor er der også gode grunde til, hvis a-kasserne i samarbejde med organisationerne satser helhjertet i den formidlingskampagne, som blev skudt i gang ved en konference, som AMS afholdte i juni måned. A-kassernes Samvirke har da også klart med målsætningen om at halvere arbejdskraftreserven på et år tilkendegivet, at der er tale om en væsentlig opgave for a-kasserne

7 Tabel 2: Antal personer berørt af ledighed fordelt efter ledighedsgrad samt beregnet antal fuldtidsledige, maj 2007 Også a-kasserne inden for FTF-området har udfordringer i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven. Således udgjorde ifølge AMS s opgørelser over arbejdskraftreserven i DLF-A 922 personer i uge , mens den i BUPL-A og FTF-A udgjorde henholdsvis 718 og 1854 personer. Tallene skal ses i sammenhæng med, at der både på folkeskolelærer- og pædagog-området meldes om rekrutteringsproblemer. F T F Antal personer med ledighed efter ledighedsgrad Fuldtidsledige Ændring -0,20 0,21-0,40 0,41-0,60 0,61-0,80 0,81-0,99 1,00 Ialt maj 2006 maj 2007 i pct. Sundhedsvæsen ,5 Sygeplejersker ,8 Bioanalytikere ,1 Køkkenass.m.fl ,3 Farmakonomer ,9 Fysioterapeuter ,2 Ergoterapeuter ,2 Økonomaer ,4 Tandplejere ,2 Andre ,8 Undervisning ,3 Folkeskolelærere ,5 Grund - og efterskolelærere ,0 Voksen/ungd.underv ,1 AMU-lærere ,2 Handelsskolelærere ,4 Formidlerne ,9

8 8 Andre ,6 Finanssektor ,1 Finansforbundet ,6 Forsikr.funkt ,0 Socialvæsen ,0 Socialrådgivere ,2 Pædagoger ,1 Klubfolk ,1 Administration ,1 Kommunalforeninger ,9 COII-Administration ,0 Prosa ,0 FDB-gruppen ,8 Konstruktørforeningen ,5 Merkonomer Andre ,6 Forsvar/justits ,4 Cen. For stamper ,3 Forsv. Civil-etat ,0 Politi m.v ,2 Andre ,0 Transport m.v ,1 Dansk Navigatørf ,0 Sø-restauration ,0 Luftfartsfunkt ,4 Andre ,0 Kultur ,4 Teaterforbundet ,4

9 9 Musikerforbundet ,4 Filmarbejder/scene ,9 Andre ,2 FTF I ALT ,7 Personer berørt af ledighed er alle, der i perioden har haft dagpengekort. Personer, der i perioden har deltaget i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning - jfr. Tabel 10 og 11 - er ikke medregnet. De ledighedsberørte er fordelt på intervaller efter ledighedsgrad. En ledighedsgrad på 1 betyder, at man har været ledig i hele perioden, mens en ledighedsgrad på 0,5 betyder, at man har været ledig halvdelen af perioden. Fuldtidsledige er et beregnet udtryk og fås ved en sammentælling af alle personers ledighedsgrader. Således vil 2 personer med ledighedsgrader på h.h.v. 0,25 og 0,75 i perioden tilsammen tælle som 1 fuldtidsledig Antallet af fuldtidsledige er faldet med ca. 290 personer fra april til maj Sammenlignet med maj 2006 er antallet af fuldtidsledige faldet med ca personer. Dette svarer til et fald i ledigheden på 26,7 pct. Tabel 3: Antal ledige i procent af antal forsikrede, maj 2007 F T F Mænd Kvinder Ialt Berørte Fuldtid Berørte Fuldtid Berørte Fuldtid Sundhedsvæsen 2,2 1,3 1,6 0,9 1,6 1,0 Sygeplejersker 0,3 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 Bioanalytikere 0,3 0,3 0,5 0,4 0,5 0,4 Køkkenass.m.fl. 8,6 5,2 5,4 3,1 5,5 3,1 Farmakonomer 2,0 2,0 1,4 1,0 1,4 1,0 Fysioterapeuter 3,1 1,7 2,4 1,4 2,6 1,4

10 10 Ergoterapeuter 3,9 2,2 3,8 2,3 3,8 2,3 Økonomaer 3,8 3,8 3,9 2,4 3,9 2,4 Tandplejere 17,1 12,6 7,8 4,7 8,1 5,0 Andre 4,7 3,3 6,9 4,3 6,7 4,2 Undervisning 2,9 2,0 3,3 2,2 3,2 2,1 Folkeskolelærere 2,3 1,6 2,4 1,6 2,4 1,6 Grund - og efterskolelærere 2,9 2,0 3,0 2,1 3,0 2,1 Voksen/ungd.underv. 7,6 5,3 11,7 7,4 10,4 6,7 AMU-lærere 4,3 3,2 3,8 1,3 4,2 2,8 Handelsskolelærere 2,8 2,2 2,3 1,4 2,6 1,8 Formidlerne 11,3 8,8 13,2 9,2 13,0 9,1 Andre 6,4 5,0 7,3 5,0 6,8 5,0 Finanssektor 1,5 1,2 2,4 1,7 2,0 1,5 Finansforbundet 1,4 1,1 2,2 1,6 1,9 1,4 Forsikr.funkt. 2,0 1,6 2,9 2,3 2,7 2,1 Socialvæsen 4,0 2,6 4,3 2,5 4,2 2,5 Socialrådgivere 3,3 2,5 2,4 1,6 2,6 1,8 Pædagoger 3,9 2,5 4,6 2,6 4,5 2,6 Klubfolk 5,2 3,6 4,7 2,8 4,9 3,1 Administration 2,5 1,9 3,4 2,4 2,8 2,1 Kommunalforeninger 1,1 0,9 2,5 2,0 2,2 1,8 COII-Administration 2,1 1,4 1,3 1,2 1,7 1,3 Prosa 3,4 2,7 4,1 3,2 3,5 2,8 FDB-gruppen 1,0 0,7 2,3 1,5 1,6 1,0 Konstruktørforeningen 2,0 1,6 3,2 2,4 2,2 1,7 Merkonomer Andre 1,9 1,2 4,2 2,7 2,7 1,7 Forsvar/justits 1,6 1,0 1,8 1,3 1,6 1,0 Cen. For stamper. 1,8 1,1 3,0 1,9 1,9 1,1

11 11 Forsv. Civil-etat 1,4 1,1 4,7 3,4 2,0 1,6 Politi m.v. 0,9 0,4 0,2 0,2 0,6 0,3 Andre 33,3 20,7 0,0 0,0 33,3 20,7 Transport m.v. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Dansk Navigatørf. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sø-restauration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Luftfartsfunkt. 2,8 2,2 3,8 2,7 3,5 2,6 Andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kultur 23,6 15,6 27,1 17,6 25,1 16,5 Teaterforbundet 33,7 23,8 36,9 24,7 35,5 24,3 Musikerforbundet 24,8 15,7 26,5 14,7 25,3 15,4 Filmarbejder/scene 17,9 11,9 24,2 17,5 20,9 14,6 Andre 6,7 5,1 6,0 3,8 6,3 4,3 FTF I ALT 3,4 2,4 3,1 1,9 3,1 2,0 Tabel 3 viser den procentvise ledighed fordelt på mænd og kvinder. Tabellen indeholder tal for både antal ledighedsberørte og antal fuldtidsledige i procent af antal forsikrede. Ledighedsprocenten for FTF-området - målt som antal fuldtidsledige i procent af antal forsikrede - udgjorde i maj ,0 pct. Dette er uændret i forhold til april måned, hvor ledighedsprocenten ligeledes var på 2,0 pct. Sammenlignet med maj 2006 er ledighedsprocenten faldet fra 2,7 pct. til 2,0 pct. Mændenes ledighed er fra maj 2006 til maj 2007 faldet fra 3,0 pct. til 2,0 pct., mens kvindernes i samme periode er faldet fra 2,6 pct. til 1,9 pct.