Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 81, 3. september Skolereformen de første 30 dage

Transkript

1 Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 81, 3. september 2014 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Skolereformen de første 30 dage Tlf Fax peter@lilleskolerne.dk INDHOLD: Skolereformen de første 30 dage Stor interesse for nye friskoler Åben Skole Forslag til finanslov for 2015 Specialundervisning Friskoleloven med seneste ændringer Ny tilsynsførende Vejledning UU s opgaver og kan UU opkræve betaling BUPL afklaring om pædagogers arbejde i skole skal findes TAK fra Lilleskolefestival 2014 NAVNE & SKOLER Ledere, opslag m.m. KORT NYT - Leder-TR møde 30. oktober i Roskilde - Planlægning af Lilleskolefestival og.. - LUF udskydes - Nyt oplag af Dansk Skolesangbog - Baunsbak-Jensen skriver om friskolen - Skolernes hjemmesider halter fortsat Efter en lang og på alle måder varm sommer er lilleskolerne kommet godt i gang. Nu skal de nye arbejdstidsrammer bruges i praksis, og nu skal de nye pædagogiske tiltag, som blandt andet debatten om folkeskolereformen har været med til at sætte fokus på, blive til konkret praksis. Der er stadig mange åbne og uafklarede spørgsmål på vores skoler om arbejdstid, prøveformer, fagligt løft, skoledagens længde, pædagogernes rolle m.m.; men de er kun en brøkdel af det antal spørgsmål, der er ude i kommunerne og på den enkelte folkeskole. Det er vel ikke helt forkert at sige, at rigtig mange kommuner er kommet skidt fra start? Det er i hvert fald det indtryk, man har fået gennem medierne her i løbet af skolestarten. Det har også givet anledning til, at mange medier har omtalt flugten fra folkeskolen til de private skoler. Skoleforeningerne er i hvert fald løbende blevet ringet op af journalister, der ville have os til at kommentere og uddybe dette, og flere politikere har været ude med deres bekymringer for, om folkeskolen igen skulle udhules. På baggrund af det, jeg hører fra forskellige frie grundskoler, tror jeg at frygten for flugten er overdrevet. Rigtig mange forældre i folkeskolen er selvfølgelig spændte eller urolige på reformen, hvad de gerne giver udtryk for; men derfra og til at melde sine børn ind i en anden skole er der alligevel et stort skridt. I år er der på linje med de seneste år startet 13 nye frie grundskoler, heraf 1 lilleskole velkommen til jer forældre, ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Lilleskolerne. De mange nye skoleinitiativer, vi oplever i disse år, kan i hvert fald ikke kun forklares med den aktuelle folkeskolereform. Vi hører snarere en mistro i forhold til, om de enkelte kommuner kan og vil løfte opgaven med at lave folkeskole lokalt. En mistro der er opstået i kølvandet på mange års centraliseret og økonomisk begrundet skolepolitik med blandt andet ned-og sammenlægninger af skoler både i storbyerne og i landområderne. Derfor er der også i Lilleskolernes opfattelse en stor forskel på de på mange måder spændende intentioner og rammer, der ligger i folkeskolereformen, og på om de enkelte kommuner er dygtige nok til at omsætte den i en ny skolepraksis, der i sidste ende skal have opbakning fra forældrene. For alle skoler både frie grundskoler og folkeskoler er det vigtigt at parterne i skolen, dvs. politikere, forældre, ledelser og lærere ikke taler skolen ned, men sætter fokus på det, man vil og det der du r på den enkelte skole. Derfor vil vi i Lilleskolerne i samarbejde med de andre skoleforeninger endnu en gang slå et slag for Åben Skole torsdag, den 6. november og opfordre jer lilleskolefolk til at invitere jeres lokale folkeskoler til også at deltage. Arrangementet har allerede fået stor opmærksomhed fra forældreforeninger, politikere og selveste undervisningsministeren, og det er jo netop lokalt en rigtig god mulighed for at gøre opmærksom på kvaliteterne i netop jeres skole. Tendensen er klar: De enkelte folkeskoler skal blive bedre til at profilere sig; men det betyder jo også at lilleskolerne dermed skal blive endnu bedre! På mange lilleskoler er der i de sidste par år sket udskiftninger i både bestyrelser og ledelser, og man skal side 1 af 15

2 Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 81, 3. september 2014 have tid til at finde sig til rette; men vi vil gerne opfordre jer nye lilleskolefolk til at bruge de netværks-, fyraftens-, ledelses- og bestyrelsesmøder, der er i løbet af året i Lilleskolernes regi. Det er her man får klarhed, inspiration og værktøjer til at udvikle og profilere sin egen skole. Som forventet blev koblingsprocenten ikke hævet fra de 71% i det netop fremlagte finanslovsforslag. Det er selvfølgelig stærkt utilfredsstillende, og i skoleforeningerne arbejder vi på at bearbejde politikerne til at afsætte flere penge til de frie skoler. I mange år har vi hørt den sang fra politikere, at vi i de frie skoler ikke til sammen løfter den sociale opgave. Derfor har vi i Lilleskolerne sagt ja til nu at gå ind i drøftelser om et eventuelt kommende socialt eller snarer socio-økonomisk - taxameter i forbindelse med grundtilskuddet. Vores udgangspunkt i Lilleskolerne er her, at der så selvfølgelig også skal følge ekstra penge med. Det vil I komme til at høre mere om her i løbet af efteråret. Den nye specialundervisningsordning er desværre forsinket. I forbindelse med vores samarbejde med ministeriet om ordningen, er det blevet klart, at de frie grundskoler har en mange gange højere andel af de enkeltintegrerede specialundervisningselever end folkeskolen! Det har været en af de uforudsete effekter af inklusionen i folkeskolen. Derfor kan vi i lilleskolerne med rette sig, at vi løfter denne opgave. Dilemmaet er, at det drejer sig om så mange elever, at det udhuler vores almindelige tilskud. Der er en stor og fælles vilje i skoleforeningerne til at sikre, at disse børn fortsat kan gå på vores skoler; men samtidig må vi insistere på at lige vilkår og dermed ressourcer til at løfte opgaven. Vi har i Lilleskolerne haft gode muligheder for at føre vores argumenter og behov frem i forbindelse med arbejdet med den kommende specialundervisningsordning, blandt andet: Vi har foreslået en mere gennemskuelig og stabil takstberegning, der vil kunne sikre en bedre langsigtet planlægning for skolerne ikke mindst i forhold til mulighederne for at kunne fastholde kompetencer og ansættelser. Vi har foreslået, at skoler med et meget højt antal specialundervisningselever skal kunne finansieres på andre måder f.eks. i samarbejde med kommunerne. Vi har foreslået, at en del af den skolenære administration flyttes fra ministeriet til Fordelingssekretariatet Om vi så får opfyldt vores ønsker må de næste måneder vise. God eftersommer Søren Erhard Hansen Formand Redaktion: Peter Højgaard Pedersen peter@lilleskolerne.dk Tlf / side 2 af 15

3 Stor interesse for nye friskoler 52 skoleinitiativer har indbetalt depositum til Undervisningsministeriet. Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus Den første vigtige deadline for nye friskoleinitiativer er altid den 15. august. Inden denne skæringsdag skal første rate af depositum indbetaltes kr. og undervisningsministeriet skal modtage en formel anmeldelse. I år har hele 52 forældregrupper anmeldt deres initiativ. Af disse er 8 såkaldte»genanmeldelser«, det det i dag er muligt at»genanvende«depositum i op til 3 år. Antallet af nye skoleinitiativer har de senere år været stigende - ikke mindst fordi der lukkes mange små, lokale folkeskoler. At antallet netop i år er helt oppe på 52 hænger eventuelt sammen med, at der er længe til et kommunalvalg.»der er nok mange grunde til det høje antal anmeldelser. Dels er der forældre, som bliver utrygge ved den massive kritik af folkeskolereformen, dels er der måske nogle kommunalpolitikere, som går i brechen for skolenedlæggelser nu, mens der er længe til næste valg. Så griber forældrene deres grundslovssikrede ret til at tage skeen i egen hånd. Det bakker vi naturligvis op«, siger formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen. initiativer end blot lukningstruede folkeskoler eller folkeskolereform. Udviklingen i a ntallet af anmeldte skoleinitiativer: 2014 (til opstart 2015): 52 skoleinitiativer 2013 (til opstart 2014): 29 skoleinitiativer 2012 (til opstart 2013): 27 skoleinitiativer 2011 (til opstart 2012): 39 skoleinitiativer 2010 (til opstart 2011): 66 skoleinitiativer 2009 (til opstart 2010): 28 skoleinitiativer 2008 (til opstart 2009): 15 skoleinitiativer 2007 (til opstart 2008): 28 skoleinitiativer MS side 3 af 15

4 Åben skole Åben Skole en ny tradition i grundskolen når også ud til alle folkeskoler I 2013 startede en helt ny tradition! Landet over bliver der holdt Åben Skole første torsdag i november. Det sker igen den 6. november 2014 kl Tidsintervallet er fleksibelt. Det samme er indholdet for dagen. Det er helt og holdent op til den enkelte skole, hvad der skal foregå på Åben Skole-dagen. Nogle skoler forskyder undervisningen af visse klassetrin til om eftermiddagen den 6. november for at sikre elevrepræsentation, inviterer»gamle«elever til at fortælle, hvad de fik ud af at gå på skolen, får nuværende elever, lærere eller forældre til at vise rundt på skolen, byder på forfriskninger, elevarbejder etc. Åben Skole er en åbent-hus-dag for hele grundskolen, hvor vi på én gang inviterer alle interesserede indenfor til at blive klogere på den danske grundskole. Alt for mange mennesker har en forud indfattet mening om, hvad en folkeskole eller en fri grundskole er. Intet af det er formentlig dækkende for virkeligheden. Derfor tror vi på, at åbenhed vil styrke bevidstheden om den danske grundskole. Tilmeld skolen på tilmelding@aabenskole.dk så sikrer I, at skolen kommer med på det Danmarkskort, der viser, hvilke skoler, der holder Åben Skole. Se kortet på I løbet af september måned vil der igen i år være gratis kampagnemateriale tilgængeligt på Følg med i løbende nyheder på : Informationen om Åben Skole er sendt til landets borgmestre, skolechefer, Folketingets Uddannelsesudvalg samt relevante interessenter. Samarbejde med folkeskolen I år samarbejder vi med forældreorganisationen Skole og Forældre om Åben Skole. Derfor modtager alle bestyrelsesmedlemmer i folkeskoleregi også information om Åben Skole. Samtlige bestyrelsesmedlemmer i folkeskolerne har nu også modtaget information om Åben Skole. Derfor er forhåbningen, at nogle af folkeskolerne også holder Åben Skole i år. Sidste år deltog godt 200 grundskoler i Åben Skole. Tilbagemeldingerne viser også god opbakning fra en række kommuner samt undervisningsminister Christine Antorini. side 4 af 15

5 Forslag til finanslov for 2015 Taksterne til de frie grundskoler stiger med godt 3%; men i reelle priser er der kun tale om en beskeden stigning Tilskudstaksterne til de frie grundskoler stiger med godt 3 procent, selvom koblingsprocenten fastholdes på 71 %, i forslaget til finanslov for 2015, som regeringen offentliggjorde tirsdag den 26. august. Det betyder, at den gennemsnitlige takst til driftstilskud pr. årselev fastsættes til kr., hvilket er en stigning på 2,1 % i forhold til 2014, hvor det gennemsnitlige tilskud lå på kr. Reelt er der dog kun tale om en beskeden stigning, idet stigningen kun er på 0,7 % målt i faste priser. For de frie skoler er det således kun et mindre skridt frem set i forhold til det dramatiske fald på hele 3,2%, som skolerne oplevede fra 2013 til Forslag til finanslov for 2015 vigtige tal for frie grundskoler Forslag Finanslov for 2015, Offentliggjort 28. august 2014 Grundtilskud: Pr. elev for de første 40 elever Maksimum pr. skole 2014 Finanslov og takstkatalog Forslag Ændring Fællesudgifter: Takst 1 (første 220 elever) ,3 % Takst 2 (fra elev nr. 221) ,3 % Undervisningstilskud: Takst 1 (elever under 13 år) ,2 % Takst 2 (på/over 13år) ,2 % Takst 3 (for 10. kl.) ,3 % Kostafdelinger tilskud pr. elev ,50 % Bygningstilskud ,91 % SFO tilskud ,50 % Der tages forbehold for fejl Flere elementer indgår i taksterne Udgangspunktet for beregningen af elevtilskudstaksterne til henholdsvis undervisning og fællesudgifter er den såkaldte driftstilskudstakst der i finanslovsforslaget er sat til kr. pr. elev. Denne takst er sammensat af følgende beløb: Andel af folkeskoleudgifterne (71 %) kr. Pensionstillæg kr. Barselsfond kr. Sygedagpenge 13 kr. Folkeskolereformen, ekstra bevilling 436 kr. Partssamarbejde om kompetence * 202 kr Driftstakst i alt kr. 0 % side 5 af 15

6 * Partssamarbejde om kompetence: Disse midler er tilført ekstraordinært i forbindelse med regeringsindgrebet i overenskomstfornyelsen for Med henblik på at løfte lærernes kompetencer, blandt andet med hensyn til linjefag, blev der afsat ekstra midler til folkeskolen og til de frie grundskoler. Af driftstilskudstaksten på kr. kommer de kr. således direkte som konsekvens af friskolelovens bestemmelse om at tilskudsbevillingen beregnes på basis afdet gennemsnitlige forbrug i folkeskolen. For 2015 finansloven er udgangspunktet regnskabsåret Det er en politisk beslutning, hvor stor en andel af gennemsnitsudgifterne i folkeskolen, de frie grundskoler skal have. Mekanismen kaldes koblingsprocenten og fastsættes på finansloven og vedtages dermed hvert år af Folketinget. For 2015 foreslår regeringen en koblingsprocent på 71 %, hvilket er det samme som i Indtil 2010 lå koblingsprocenten fast på 75 %, men herefter blev den som følge af VK-regeringens genopretningspakke gradvist nedsat i årene med et procentpoint om året. Det er mange penge hvert procentpoint svarer til ca. 650 kr. pr. elev. Skøn over skolens tilskud i 2015 Skolen kan selv på grundlag af de foreslåede takster beregne et skøn over tilskuddet for Sekretariatet har udsendt et hjælpeværktøj i form af en tilskudsberegner, som skolerne har fået tilsendt i denne uge. Ved beregningen af tilskuddet for 2015 skal man huske at tage højde for det nye inklusionstilskud og afviklingen af det gamle specialundervisningstilskud. Inklusionstilskuddet udgør for 2015 et grundtilskud på kr. samt et elevtilskud på 175 kr. pr. elev på skolen pr. 5. september. Afviklingen af det gamle specialundervisningstilskud sker ved en overgangs-ordning, hvor skolen i skoleåret modtager et tilskud svarende til 50 % af skolens gennemsnitlige specialundervisningstilskud i skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12. Størrelsen af dette tilskud burde skolen allerede være bekendt med og kan derfor beregne værdien i 2015, hvor afviklingstilskuddet ydes i 7 måneder. Mere om taksterne Den samlede bevilling til de frie grundskoler vil ifølge forslaget udgøre i ca. 5,4 mia. kr. i Heraf går 404 mio. kr. til SFO-tilskud, 229 mio. kr. til bygningstilskud og 22 mio. kr. til kostskolerne. Resten knap 4,8 mia. kr. går til undervisningstilskud, som i praksis udmøntes i nogle takster, som skolens tilskud beregnes ud fra. A. Hovedparten udmøntes til skolerne i det generelle driftstilskud i form af faste takster, som fremgår af skemaet ovenfor. Disse takster ligger ca. 3,3 % højere end de faktiske takster, der bliver brugt til at beregne 2014 tilskuddet. B. Tilskud til specialundervisning: Der afsnøres en pulje på 138 mio. kr. kroner, hvilket er på niveau med 2014 bevillingen. Der forventes en mindre stining i tilskudniveauet. C. Tilskud til inklusion: Der afsættes 107 mio. kr. til det særlige tilskud til inklusion og overgangsordingen for specialundervisning. side 6 af 15

7 D. Tilskud til vikarudgifter. Den afsatte puljer er sat ned med 2,8 mio. kr. til i alt 62,5 mio. kr. E. Kompensation til tyske mindretalsskoler. Der afsnøres en særlig pulje på 2,8 mio. kr. F. Tilskud til certificering af tilsynsførende. Til drift af kursusvirksomheden i forbindelse med certificering af tilsynsførende afsnøres en pulje på 0,5 mio. kr. Specialundervisning Utålmodigheden breder sig: Hvornår får vi noget at vide om den fremtidige ordning for tilskud til specialundervisning? Den nuværende ordning udløber med dette skoleår, det vil sige til juli I skoleforeningerne er man lige så utålmodig og her fra redaktionen ville vi meget gerne kunne orientere om den fremtidige ordning. Men der er desværre ikke noget konkret at orientere om i skrivende stund. Forhandlingerne mellem Undervisningsministeriet og de frie grundskolers foreninger har været præget af mange mødeaflysninger. Skoleforeningerne er enige om grundelementerne i en ny model, som man har forelagt i undervisningsministeriet. Det er skoleforeningernes håb og forventning, at ministeriet har et lovforslag klar i begyndelsen af det kommende folketingsår, således at lovgivningen kan være på plads i god tid inden skoleåret Vi følger sagen tæt og orienterer når vi har yderligere oplysninger. PHP Friskoleloven opdateret med seneste lovændringer Lovbekendtgørelsen af loven om friskoler og private grundskoler m.v. er den 13. august 2014 udsendt i en opdateret version, der indarbejder de fem lovændringer, der er vedtaget siden den forrige udgave af friskoleloven blev sendt ud den 25. februar Ændringerne er kendt i forvejen og har løbende været omtalt i nyhedsbreve fra sekretariatet men lad os for overblikkets skyld give en kort beskrivelse af de ændringer, der nu er samlet op og indarbejdet i friskoleloven: Specialundervisning ankemulighed: Klager over afgørelser truffet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om fordeling af tilskud til specialundervisning, dansk for tosprogede og ekstraudgifter til svært handicappede, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Her er der tale om en konsekvensrettelse, fordi loven om Ankenævnet er ændret selve muligheden for at indbringe klager er ikke ny. Ændringen skete pr. 19. marts 2013 og er indsat i friskoleloven som 40 a. Prøverne ændring af betegnelserne: Betegnelsen 10-klassesprøver er ændret til 10.-klasseprøve og afgangsprøver er ændret til side 7 af 15

8 9.-klasseprøver. Ændringer sker som led i lovgivningen om indfø-relse af en længere og mere varieret skoledag i folkeskolen, som også ændrer terminologien om prøverne. Ændringen blev gennemført 26. december 2013 og er indarbejdet i friskolelovens 1, overskriften til kapitel 2 a og i 8 a. Elevråd: Eleverne på frie grundskoler har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk vis varetage fælles interesser i forhold til skolen. Skolelederne er forpligtet til at opfordre eleverne til at benytte retten og lederen kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk organisationsform, som er i overensstemmelse med skolernes overbevisning. Bestemmelsen om retten til at danne elevråd blev indført ved lov den 24. marts som et nyt stk. 4. (Ved samme lovændring blev der foretaget en lille sproglig rettelse ved henvisningen revisorlovgivningen, fordi denne lov har skiftet navn). Vuggestuer ved frie grundskoler: Friskoler, lilleskoler og andre frie grundskoler kan fra og med 1. august 2014 også oprette vug-gestuer. Hidtil har skolerne kunnet etablere børnehaver. Denne mulighed for at etablere og drive et pasnings-/institutionstilbud til børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen er vedtaget den 28. april 2014 og er nu indsat i friskolelovens 36. Den opdaterede lovbekendtgørelse kan hentes på foreningernes hjemmeside og på Retsinformation. PHP LINK: Friskoleloven af 13. august 2014 Ny tilsynsførende? Er hun certificeret? Hvis skolen skal vælge tilsynsførende i dette skoleår, er det nu, man skal være opmærksom på om de(n) påtænkte kandidat er certificeret som tilsynsførende. På en del skoler blev der i foråret 2012 valgt en ny tilsynsførende for en fireårig periode, da det var sidste mulighed for at vælge en tilsynsførende, som ikke var certificeret. Da valgperioden for en tilsynsførende højst kan være fire år, vil valgperioden for disse tilsynsførende løbe ud indenfor de kommende 2 år, og derefter vil de kun kunne genvælges, såfremt de er blevet certificerede tilsynsførende i mellemtiden. Såfremt jeres tilsynsførende af den ene eller den anden årsag ikke kan eller vil fortsætte som tilsynsførende, er det derfor nu ved at være tid at overveje, hvem der skal være tilsynsførende fra næste skoleår. Listen over allerede certificerede tilsynsførende kan findes Undervisningsministeriets eller Fordelingssekretariatets hjemmeside se link nedenfor. Her kan navnene på de 282, der allerede er certificerede tilsynsførende, findes og de kan kontaktes via mail. For at blive valgt som tilsynsførende skal man være certificeret. Skolen kan altså ikke først vælge en person og så sidenhen lade vedkommende blive certificeret. Skoleforeningerne udbyder på skift certificeringskurser så nye interesserede kan blive certificeret. Tilmelding foregår via skoleforeningernes hjemmeside. Privatskoleforeningen har et kursus her i efteråret 2014, Lilleskolerne og Foreningen af Kristne Friskoler har et kursus i det tidlige forår 2015 og Dansk Friskoleforening side 8 af 15

9 har næste kursus i efteråret Certificeringsudvalget, der er ansvarlig for uddannelsen, har besluttet at det udbydes 2 kurser om året, idet man skønner at behovet herved er dækket. Gen-certificering? Allerede certificerede tilsynsførende kan få forlænget deres certificering ved at deltage på et dagskursus. Dette skal ske inden den femårige certificeringsperiode udløber. Den enkelte tilsynsførende vil blive kontaktet direkte af certificeringsudvalget; men det kan muligvis være en god ide, hvis skolen også»prikker«til den tilsynsførende. Tilbud om gencertificeringskurser findes også på den enkelte skoleforeningers hjemmeside. Her er næste kursus den 22. september 2014, hvor det er Foreningen af Kristne Friskoler og Lilleskolerne, der udbyder kurset. I foråret 2015 bliver gencertificeringskurset udbudt af Dansk Friskoleforening og i efteråret 2015 af Privatskoleforeningen. Gencertificeringskurset kan med fordel også benyttes som et løbende ajourførings kursus. Ifølge den vedtagne plan udbydes der gencertificeringskursus to gange om året. TM LINK: Fordelingssekretariatets hjemmeside: Vejledning UU s opgaver og kan UU opkræve betaling Elever og forældre ved frie grundskoler skal have præcise den samme service og de samme ydelser UU som UU et leverer til folkeskolen. Derfor kan det vække underen, når frie grundskoler modtager tilbud fra deres UUcenter om forskellige tilkøbsmuligheder, som for eksempel Individuel rådgivning og vejledning af elever (og forældre) de 80% eller Uddannelsesvejlederen deltager i forældremøde (arrangeret af skolen) i 7. klasse for at informere om vejlederens arbejde. De nævnte aktiviteter indgår i de opgaver, som UU skal løse i henhold til bekendtgørelsen. Af bekendtgørelsen fremgår også, at UU skal yde vejledning til elever og forældre ved frie grundskoler efter de samme regler som til elever og forældre i folkeskolen. Udgangspunktet er derfor, som nævnt, at de frie skoler skal have samme service og samme ydelser som folkeskolerne modtager. Det betyder, at hvis UU opkræver betaling hos folkeskolerne, ja så kan de også opkræve betaling hos den frie grundskole for samme ydelse. Der skal altså være ligestilling de frie skoler og folkeskoler og det vil sige lige vilkår også med hensyn til betaling. Derfor vil vi anbefale, at frie grundskoler, der møder et krav om betaling herunder tilbud om tilkøbsydelser undersøger, om UU stiller de samme krav til folkeskolerne i området. Ved indførelse af den nuværende UU-ordning var der en 3-årig overgangsordning, hvor de frie grundskoler fik ekstra penge, således at skolerne kunne købe ydelser hos UU. Formålet med overgangsperioden var, at kompensere for, at folkeskolens udgifter først slår igennem i de frie grundskolers tilskudsgrund- side 9 af 15

10 lag efter 3 år. Efter overgangsperiode vil udgifterne til UU, som indgår i folkeskolens udgifter, dermed også indgå i tilskuddet til skolerne. Derfor kan det være svært at argumentere imod at frie skoler skal betale det samme til UU som de stedlige folkeskoler betaler. Der er imidlertid god grund til at man fra skolens side er opmærksom på krav om betaling for ydelser fra UU og PPR. Sagen er nemlig den, at vi for tiden ser, at en række kommuner er presset på økonomien, og at de prøver at finde indtægter på forskellige service- og ydelsesområder, som fx PPR og UU. PHP LINK: Bekendtgørelse om vejledning BUPL vil have afklaring om pædagogers arbejde i skoletiden Grænsestriden om pædagogers arbejde i skoletiden er gået ind i en ny fase. BUPL har taget skridt til at få en retslig afgørelse af hvornår BUPL-overenskomsten omfatter pædagogers opgaveløsning i skolen. Efter voldgiftskendelsen i den såkaldte skole-assistentsag i sommeren 2013, som LC havde anlagt mod Moderniseringsstyrelsen og som Moderniseringsstyrelsen tabte, har det været en udbredt antagelse at så godt som alt pædagogisk arbejde i skoletiden er omfattet af læreroverenskomsten. Imidlertid er det velkendt, at der i overenskomsten om pædagogisk personale ved frie grundskoler findes en områdebestemmelse, der taler om at pædagoger kan løse pædagogiske opgaver i skolen, som ikke er undervisning. I praksis har mange medlemmer af BUPL og en del skoler oplevet, at det er ganske vanskeligt at få accept af, at pædagogoverenskomsten kan anvendes i forbindelse med pædagogers opgaveløsning i skoletiden. Denne uklarhed har nu fået BUPL til at anmode skoleforeningerne om, at der nedsættes et forligsnævn, hvor BUPL vil argumentere for, at pædagoger godt kan løse opgaver i skoletiden, når der er ansat på BUPL s aftale/overenskomst med skoleforeningerne. På skoleforeningssiden føres sagen af Aftaleenheden, der er et forhandlingssamarbejde om BUPL-overenskomsten/-aftalen, som omfatter alle skoleforeninger. PHP TAK Lilleskolefestival 2014! Kære alle - skoler, børn og voksne Fra Randers Lille Skole skal lyde en kæmpestor tak for deltagelse i vores lilleskolefestival i sidste uge. I var med til at skabe en magisk stemning i det randrusianske! En magisk stemning, som vi vil tale længe om her på skolen, og som var med til at knytte os endnu mere sammen og ophæve skellet mellem forældre og pædagogisk personale for en stund. Lilleskolefestivalen er lilleskolekultur, når den er allerbedst og mest helhjertet. Vi er glade for, at det lykkedes os at lave en aftale med Den skandinaviske designhøjskole. Der var plads til os alle, og samtidigt mener vi, det lykkedes at skabe intimitet og nærvær. side 10 af 15

11 Fra min stol, tænker jeg med glæde tilbage på de mange, i bred forstand, musiske bidrag børnene leverede på scenerne. Der var en kvalitet og en seriøsitet, som jeg synes var meget rørende, og maner til eftertænksomhed, når man en sjælden gang kan fanges af mismod i en uddannelsesverden, hvor vi ofte må føle den økonomiske taktstoks stokkeslag. Men vi findes, når vi står sammen. Det lyder, det lyser og det larmer på bedste vis. I skrivende stund arbejder vores It mand på en lille video, som I nok skal få at se. Den er delvist optaget med den drone, vi havde lejet til lejligheden. Tilbage står vores evaluering, den har vi ikke helt på plads endnu. Når vi går på sommerferie om få dage, bliver det med mange gode billeder på nethinden, f.eks. billedet af 1000 børn der synger omkring et Skt. Hans bål, eller billedet af 1715 børn i en lang kø, der tålmodigt venter på maden den første dag. Selvom de var sultne, var de optaget af hinanden og stemningen, og gav sig tid. God sommer kære jer, vi glæder os allerede til næste år. Med venlig hilsen Peter Engelbrekt Knøss Skoleleder, Randers Lille Skole side 11 af 15

12 NAVNE OG SKOLER Ny leder på Bagsværd Friskole Mads Aarø-Hansen er ansat som ny skoleleder ved Bagsværd Friskole. Mads Aarø- Hansen er uddannet lærer og kommer fra en stilling som viceskoleleder ved Øbro Fri Skole i Købehavn. Skolens formand, Lene Brix, ser meget frem til samarbejdet: Bagsværd Friskole har et unikt læringsmiljø med tryghed, kreativitet og stærk faglighed. Det er Mads den helt rette til at udvikle videre sammen med lærerne og forældrekredsen. Skolelederstillingen ved Bagsværd Friskole blev ledig i foråret, da skolens tidligere leder Lis Wulff valgte at opsige sin stilling. KORT NYT Den gode skole og det gode arbejdsliv Et Leder-TR møde 30. oktober i Roskilde Lilleskolerne inviterer ledere og tillidsrepræsentanter til en undersøgende og tillidsudviklende konversation om dilemmaer, forhindringer og muligheder, som åbner sig i kølvandet på de hyppige ændringer i skolernes rammevilkår. På mødet vil der være oplæg fra Frie Skolers Lærerforening, Lilleskolerne samt fra skoleledere og tillidsrepræsentanter. På baggrund af oplæggene vil bolden blive givet op til gruppedrøftelser afvekslende med plenumdiskussioner, og kommentarer fra Lilleskolerne og FSL. Uanset om ændringerne sker på overenskomstområdet ved lovindgreb, på det økonomiske felt som nedsættelse af koblingsprocenten eller angår kravene til skolens indhold som følge af folkeskolereformen, så er der tale om vilkår, som vi kun kan få det bedste ud af, når samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere fungerer og bygger på tillid og engagement i at skabe fremtidens skole. Derfor giver det mening, at skoleledere og tillidsrepræsentanter mødes på tværs af skoler for at udveksle erfaringer og hente inspiration til, hvordan man kan få øje på muligheder og holde gang i udviklingen på egen skole. Hvordan ser vi de udefra kommende tiltag sig konkret hos os på vores skole? Hvor opstår de nye mulighederne for at udvikle den gode undervisningen og skoledag som matcher forældrenes forventninger? Hvad betyder det for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere? Leder-TR-mødet kort: Formål: At få indsigt i hvordan andre skoler griber de aktuelle udfordringer an, få mulighed for at prøve egne idéer og tiltag af, samt få inspiration og lyst til at gå videre med egne visioner og idéer blandt andet gennem nyskabende dialog og samarbejde. Tid og sted: 30. oktober, Comwell Roskilde, ca side 12 af 15

13 Hvem: Skoleledere og tillidsrepræsentanter Program og tilmelding: Udsendes snart! MEN sæt kryds i kalenderen allerede nu!! Pris: Ca. 900 kr. pr. deltager. Planlægning af Lilleskolefestival og. Haslev Privatskole er allerede i fuld gang med at planlægge Lilleskolefestival Planlæggerne kan trække på erfaringerne fra Randers i Erfaringer og planlægningsværktøjer samles nemlig løbende op og overdrages fra skole til skole. Det sker på det såkaldte 3-skole-møde, hvor sidste års værtskole (Randers i 2014) mødes med årets værtsskole (Haslev i 2015) og det efterfølgende års værtsskole (Gudenåskolen i 2016). I 2017 har Århus Friskole meldt sig som værtsskole. OG nu venter vi spændt på at se kandidater til værtsskabet i 2018 på banen. LUF udskydes Det annoncerede LUF 2014 udskydes. Træffet/kurset, der var planlagt til afholdelse december på Den Fri Lærerskole i Ollerup kan desværre ikke gennemføres i denne omgang fordi det i praksis har vist sig umuligt at samle ressourcer og energi til den grundige planlægning, som er nødvendig for et så stort arrangement. Ambitionen om at samle lærere og andre medarbejdere fra lilleskolerne til et årligt træf med fokus på skolernes undervisning og egenart er ikke aflyst Vi håber at vende stærkt tilbage i PHP Har din skole brug for dispensation for kravet om geografisk nærhed? Anni Mathiesen, Venstres friskoleordfører, har spurgt undervisningsminister Christine Antorini om muligheden for, at frie grundskoler kan dispensere for kravet om, at skolens bygninger skal ligge i»geografisk nærhed«af hinanden. Ministeren har svaret, at hun gerne ser på sagen i tilfælde af, at skoleforeningerne kan fremvise konkrete eksempler på skoler, der har dette behov. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis din skole har brug for en særlig dispensation i denne retning. Skriv til redaktion@friskolerneshus.dk eller ring til Friskolernes Hus på Vuggestuer og vedtægter Som bekendt er der fra august 2014 lovhjemmel til, at frie grundskoler kan oprette og drive vuggestuer. Retten til at drive børnehave har været eksisterende siden Når en fri grundskole etablerer en vuggestue (eller børnehave) skal dette indskrives i skolens overordnede vedtægt. I Friskolernes Hus har vi haft en del forespørgsler om, hvordan dette formuleres mest præcist. En kortfattet, brugbar formulering til vedtægtens formålsparagraf er:»x friskole/lilleskole driver en vuggestue (og/eller) børnehave jf. friskolelovens 36a efter aftale med X kommune«. MS side 13 af 15

14 MS Nyt oplag af Dansk Skolesangbog Sekretariatet har netop modtaget 3. oplag af den 6. udgave af Dansk Skolesangbog, som Dansk Friskoleforening udgiver. Bogen er trykt med en forstærket indbinding, og koster kr. 205,00 incl. moms, og der er 30% rabat ved køb af 20 stk. Sangbogen bestilles via Dansk Friskoleforenings hjemmeside: AS LINK: Dansk Skolesangbog Baunsbak-Jensen skriver om friskolen Tidligere direktør i Undervisningsministeriet, samfundsdebattør, forhenhæverende folketingsmedlem og landsformand for Det Radikale Venstre, lærer ved Humlebæk Kommuneskole og sognepræst i Farum siden 1981, har udsendt en lille bog om frie grundskoler: FRI SKOLE. Bogen udkom den 4. august. Bogen er blevet til med udgangspunkt i et oplæg, Baunsbak-Jensen holdt på friskoleforeningens ledertræf i Middelfart i januar 2014, og vil inspirere til, hvordan friskolen kan være banebrydende i nu- og fremtidens skole- og dannelsesarbejde. Baunsbak-Jensens store ønske er, at oplægget kommer ud til så mange som muligt blandt de frie grundskolers lærere, forældre og i skolekredsen. Derfor tilbyder Jensen & Dalgaard en partipris på bogen, således at skolen kan købe den til uddeling til forældremøder (bl.a. til nye forældre i friskolen), pædagogiske dage osv. Bogen koster kr. 148,-, og sælges til partipris kr. 100,- ved. køb af 10 stk. eller flere. Den kan bestilles direkte på jensenogdalgaard.dk/friskole. Nærværende omtale er foranlediget af Jeanne Dalgaard, Publisher, Jensen & Dalgaard, Vesterfælledvej 15, 1750 København V, Denmark. MS og PHP Skolernes hjemmesider halter fortsat Skolens hjemmeside er så godt som altid inddraget, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen gennemfører en tilsynsaktivitet i forhold til skolen. Og Styrelsen mener, at skolernes hjemmesider kan blive bedre. Det fremgår af tilsynsberetningen for 2013, som blev offentliggjort i slutningen af juni måned. Uanset om anledningen til tilsynet er et målrettet tilsyn, et tematisk tilsyn eller et almindeligt tilsyn, fx på baggrund af en henvendelse fra en forældre eller en journalist, så er det almindelig praksis, at ministeriet indleder sit tilsyn med et besøg på skolens hjemmeside. Særligt to forhold nævnes i tilsynsberetningen i forbindelse med tilsynsrunder på skoler uden overbygning og skoler der er nystartet i 2011: Kravene vedrørende offentliggørelse af oplysninger vedrørende skolens undervisning var kun opfyldt på 1 ud af 13 skoler. (Kravene fremgår af side 14 af 15

15 friskolelovens 1 a). Kun få skoler havde offentliggjort resultatet af skolens evaluering af den samlede undervisning og en opfølgningsplan. (Kravet fremgår af friskolelovens 1 b). Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har også ansvar for certificeringsuddannelsen og selvevalueringsordningen. Af beretningen fremgår, at 23 skoler ved udgangen af 2013 havde valgt at benytte selvevalueringsordningen fremfor at vælge en certificeret tilsynsførende. I øvrigt konstateres det, at der er generel tilfredshed med certificeringsuddannelsen. PHP KALENDER september Ledermøde. Fyraftensmøde med information og debat om aktuelle spørgsmål. Kl på Gudenåskolen 4. september Ledermøde. Fyraftensmøde med information og debat om aktuelle spørgsmål. Kl på Hillerød Lille Skole september Ledertræf 2014 Christiansminde i Svendborg. 3. oktober SFO-leder netværk mødes på Norddjurs Friskole 30. oktober Ledermøde: Samarbejde og vilkår muligheder og dilemmaer. Fællesmøde for ledere og tillidsrepræsentanter. 6. november ÅBEN SKOLE 2014 HUSK at sætte kryds i kalenderen, denne torsdag eftermiddag/aften november Inklusionstræf 2014 i Holbæk november Kursus for administrativt personale i Holbæk - OBS flyttet! 29. november Formandstræf på Lilleskolen i Odense, kl ? februar Ledermøde. Internat med fokus på personaleledelse og skoleudvikling 20. februar SFO-leder netværk mødes mødested ej fastlagt April Lilleskoletræf 2015, Kobæk Strand april/maj Ledermøde om OK maj SFO-leder netværk mødes på Helsingør Lille Skole Redaktion af nyhedsbrevene: (SkoleNyt, Bestyrelsesposten/BestyrelsesNyt og Den frie Skole: Maren Skotte, Søren Stein Brinck, Peter Højgaard Pedersen, Jeanette Ebenhardt Veggerby Hovedredaktøren august0 måned: Peter Højgaard Pedersen, peter@lilleskolerne.dk Ansvarlig for denne Bestyrelsespost: Peter Højgaard Pedersen/Jeanette Ebenhardt Veggerby Kontakt vedrørende nyhedsbreve redaktion@friskolerneshus.dk side 15 af 15