Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Transkript

1 Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie: Jeg hedder Cecilie og jeg går også i 9.A og jeg er også 15 år Tema 1 Hvordan er det at gå i skole? Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Eva: Altså... det er jo... for det meste er det meget godt at gå i skole... men øøøh altså jeg er i hvert fald blevet lidt træt af det nu Interviewperson 1: ja, nu har i jo også været her i mange år... Har i gået på denne her skole i alle årene? Alle: JA Interviewperson 1: Hvad er det der er godt ved at gå i skole? Cecilie: Altså det er jo der hvor man er sammen med dem man ikke kan se efter skole, der har man jo andre ting man skal lave... og andre venner og sådan... Interviewperson 1: ja, så det er vennerne der betyder rigtig meget? Laust: Ja og så er det jo det der skal foregå videre ud i livet... altså den videregående uddannelse... man har jo... altså det her er jo grundforløbet jo..

2 Interviewperson 1: Ja, og det er noget du tænker over? Hvad tænker du omkring det, tænker du over hvad der er vigtigt for din fremtid? Laust: Ja altså lige nu er det jo godt at jeg kan biologi og dansk og sådan noget for så kan jeg jo have biologi på A niveau i gymnasiet... Så jeg regner med at det skulle være ret nødvendigt Interviewperson 1: Ja, er det noget i snakker om i undervisningen, at I skal tænke på hvad i skal vælge i gymnasiet og sådan noget? Eva: De siger nogle gange at det er relevant for dem der skal i gymnasiet, men ikke sådan rigtig meget Interviewperson 1: Hvad er det så der ikke er så fedt ved at gå i skole? Laust: altså... Vi har en lærer som er meget uengageret, som ikke møder forberedt op til timerne... som nemt kan gøre det meget forvirrende for os... og som også tit selv er meget forvirret så... det er ikke lige så fedt Interviewperson 1: Hvordan gør I så i denne her lærers timer? Cecilie: Sidder og glor ud i luften.. (fniser) Laust: Eller laver hvad han beder os om... Eva: Altså han giver os tit sådan opgaver som vi skal lave.. og så siger han bare at så skal vi fremlægge og sådan noget Interviewperson 1: Så i får stillet en opgave og så skal i fremlægge den senere i timen? Laust: Ja... og så har han den nogle gange med at glemme det...

3 Cecilie: Ja og så er det jo ligegyldigt at lave det for vi kommer jo egentlig ikke til at bruge det.. eller sådan... Eva: Vi får det ikke rigtig forklaret ordentligt... Interviewperson 1: Hvad tænker I om de timer? Er det så sådan at man nærmest ikke har lyst til at komme eller hvordan? Alle tre: JA... Laust: man føler ikke rigtig at man får noget ud af det.. Interviewperson 2: Hvor mange gange i ugen, har i timer hvor det er sådan? Eva: To gange om ugen Interviewperson 1: Okay, hvad så med de timer hvor i synes det er fedt? Cecilie: Jeg tror det kommer meget an på læreren, altså fordi selvom et fag er mega nederen så kan læreren sagtens gøre det spændende Interviewperson 1: Okay, så hvis læreren er god og engageret så synes i også at det er spændende? Alle tre: Ja Interviewperson 1: Hvordan synes i selv at i deltager i timerne? Laust: det er lidt med forskel, fx i går så vores dansklærer hun øhm... hun gad ikke mere fordi vi ikke sagde noget og så fik vi lov til at lave det der hjemme og så skulle vi bare forberede os til næste gang... fordi vi ikke kunne sige mere der og så gad hun ikke mere...

4 Interviewperson 1; Så der var det faktisk jer der ikke var velforberedte og så sagde hun nu gider jeg ikke mere? Laust: Ja Interviewperson 1: Okay, hvad med i jeres klasse, hvordan er fællesskabet i jeres klasse? Laust: Altså jeg vil sige det er meget spredt... vi er sådan... altså drengegruppen er nogenlunde ved at være rustet sammen, men der stadig sådan fire af os der ses uden for skolen og tre af dem de ses ikke rigtigt... eller jeg ved ikke om der er to der ses efter skole, men så er der i hvert fald en, han ses ikke med nogen efter skole... Interviewperson 1: Er i flere piger end drenge i klassen? Eva: Ja vi er 11 piger og 7 drenge. Interviewperson 1: så er det drenge og piger hver for sig eller? Cecilie: Nej piger de er altså også... pigerne er også delt op Eva: altså selvom vi... vi kan godt sådan snakke sammen ovre i skolen, men efter skole så er vi sådan delt op.. også lidt i skolen Interviewperson 1: Okay, men hvis man nu skulle tage hele jeres klasse samlet, synes i så der er et fællesskab? Laust: Ja. Jaaah og så alligevel ikke.. Cecilie (henvendt til Laust): Altså hvor mange gange har vi sådan Alle sammen været sammen? Det er sket måske en gang eller sådan noget...

5 Laust: ja det er kun ved sådan nogle større arrangementer... det er mest hvis vi skal sådan noget blå mandag eller sådan noget... det er ikke rigtig sket så tit... Interviewperson 1: Okay, men er I gode til at være opmærksom på hvis der er nogle der har det svært og sådan har brug for jer? Laust: det vil jeg i hvert fald sige... jeg har lige været ude for en lille ulykke hvor jeg syntes at det var meget rart at folk lod mig være i skolen i stedet for hele tiden at skulle hen og spørge om jeg var okay og sådan, så det synes jeg var meget rart, så det går jeg ud fra at folk har taget hensyn til Interviewperson 1: Så du synes de var gode til at være opmærksom på hvad du havde brug for? Laust: Ja Tema 3 Lærere og undervisningsformer Interviewperson 1: Okay, nu var i meget inde på jeres lærere så jeg tror vi går videre til næste tema 3, kunne i fortælle lidt om hvordan en typisk undervisningstime i jeres klasse forløber? Eva: Altså det kommer jo også meget an på læreren... Cecilie: om morgenen der er vi meget stille... ja fordi.. altså det ved jeg ikke... der er vi meget trætte Eva: og så er det bedst bare sådan... at stille os en opgave vi skal lave til at starte med Interviewperson 1: Okay, og hvordan laver i den opgave? Er det alene eller i grupper eller hvordan? Cecilie: altså det kommer også an på læreren... Eva: I dansk så laver vi meget gruppearbejde

6 Interviewperson 1; hvordan er det? Eva: det er meget fint så har man ligesom nogle at diskutere det med Laust: Ja det er sådan... så kan man få diskuteret de forskellige meninger og sådan... Eva: og det kan sådan føre til at man bedre forstår det og sådan kan man forklare det også sådan... Interviewperson 1: Ja, hvilke nogle fag laver i individuelt arbejde i? Hvor I får en opgave hvor det kun er jer selv der skal lave den? Laust: Øøøh biologi Eva: og i matematik laver vi også meget Interviewperson 1: okay, og hvad sker der så når I har lavet den? Laust: så gennemgår vi den i hele klassen... Interviewperson 1: hvad synes i om det? Cecilie: Det er godt hvis vi får noget... altså noget information om det inden.. fx hvad er den ideelle måde at gøre det på.. det er ikke så godt hvis vi ikke rigtig ved noget om det i forvejen og hvis vi ikke ved hvad vi skal gøre til at starte med, eller hvor vi skal starte... Interviewperson 1: oplever i det? Altså at I får opgaver stillet som i faktisk ikke kan løse? Alle tre: Øh jaaa Eva: altså men nu er det jo meget repetition vi laver, og så kan det godt være at vi bare får opgaver som vi bare skal lave fordi det er noget vi har lært, altså vi skal repetere

7 Interviewperson 1: Når i får de her opgaver stillet, bliver læreren så inde i klassen eller? Laust: Ja Cecilie: Ikke altid Eva: for det meste Interviewperson 2: Så det er muligt at få hjælp af læreren hvis det er i har brug for hjælp når i sidder og arbejder? Laust: Ja Interviewperson 1: men nogen gange så går læreren altså også? Alle tre: ja Interviewperson 2: Men når læreren så går, arbejder i så videre? Eller bliver der mere uro af at læreren ikke er der? Eva: altså for det meste arbejder vi videre Cecilie: men det kommer også an på om vi har forstået opgaven... altså hvis vi ikke har forstået den så er det sådan lidt... Eva: så kan vi ikke rigtig lave den Interviewperson 1: Men er det meget tit sådan at alle ikke har forstået den? Eller er der nogen der har forstået den som så kan hjælpe de andre? Eva: Altså nogen gange så er det ikke nogen der har forstået den, så prøver man sådan at finde ud af det sådan sammen, altså snakke om det... så tror det er bare fordi læreren ikke forklarede det

8 ordentligt... Men nogen gange så er der også bare nogle der ikke har forstået det... så er det nok bare os selv... Interviewperson 1: Hvilken slags undervisning kan i bedst lide? Nu snakkede i lidt om de forskellige former? Laust: Jeg tror at et af mine farvoritfag det er dansk, fordi vores lærer er så engageret som hun er, og fordi hun kan gøre undervisningen utrolig sådan spændende og hvor man vil have undervisning der... Interviewperson 2: Hvad er det der gør undervisningen spændende? Hvad er det den lærer kan formå at gøre? Cecilie: Hun snakker bare på et niveau som vi også kan være med på Eva: hun har sådan meget samtale med os, mens hun underviser Interviewperson 2: Så det er følelsen af at blive inddraget? Så det ikke bare bliver sådan noget med at læreren står og taler til jer og så kan i måske række hånden op, men at i også kan byde ind hele tiden? Cecilie: ja altså der er mange lærere der taler lidt ned til os, altså fordi vi forstår det jo ikke, og vi har jo ikke lært det før og så... Men hun er sådan meget, altså hvis vi ikke forstår det, så prøver hun sådan at sige det på en måde sådan, måske noget vi har lært Interviewperson 1: Okay, så det er følelsen af at det er okay at sige at man ikke forstår det? Og den følelse er der ikke altid? Eva og Cecilie: mmm nej

9 Interviewperson 1: Det leder os videre til det næste hvor vi gerne vil spørge, hvis i nu skulle forklare hvad en god lærer er, hvad ville det så være for nogle egenskaber sådan en lærer skulle have? Eva: Altså de skal sådan ville det og være sådan engagerede og inddrage eleverne sådan i undervisningen Cecilie: og få os til at forstå det på flere måder Interviewperson 1: Ja, så der skal være forskellige måder at forklare tingene på? Og man skal føle sig inddraget? Laust: Ja, og så skal du være... hvad var det jeg skulle sige.. de skal være forberedt til timerne Interviewperson 1: okay, hvad er så en dårlig lærer? Laust: det modsatte Interviewperson 1: i beskrev tidligere en lærer som i ikke bryder jer om, kan i prøve at beskrive hvorfor? Cecilie: han kommer bare.. altså tit kommer han for sent... og tit så er han sådan, han ved ikke rigtig hvad vi skal lave... Eva: og så spørger han os hvad vi har lyst til at lave... Cecilie: og sådan da vi gik i 7. Og 8. Så var det bare sådan, nå men i får bare fri fordi der var ikke rigtig nogen grund til at vi var der hvis... Eva: ja nogen gange så gik han bare i timerne og så kom han tilbage når vi havde fri Cecilie: ja og nogen gange så kørte han bare hjem

10 Cecilie: og han er meget sådan, han taler sådan... han bruger mange fornemme ord som vi ikke rigtig forstår Eva: altså han kan godt sit stof rigtig godt ik, men han er ikke så godt til sådan at give det videre til os... Interviewperson 1: Så I føler ikke at i lærer noget fordi i ikke kan forstå hvad han siger? Har i prøvet at sige til ham at i ikke forstår hvad han siger? Eva: ja men han tager det ikke til sig... i hvert fald ikke i længden... Interviewperson 2: Nu siger du også at han siger altså hvad har i lyst til, er det også fordi at det kan være meget rart med noget struktur? At undervisningen godt må være præget af at der ligesom skal sættes nogle regler? Eva: ja altså der er jo ting som vi skal lærer og sådan noget.. Så det jeg ikke rigtig om vi har lært.. Cecilie: Altså jeg tror ikke vi får lært det vi skal lære.. Interviewperson 1: så i sidder med en grundlæggende følelse af at i mangler at lære noget? Laust og Eva: Ja Cecilie: altså jeg føler ikke at jeg har lært noget overhovedet... Eva: altså på et tidspunkt så havde vi sådan en øøøh lære som... altså hvad hedder sådan en, altså hende der Gitte.. altså det var sådan en der var ved at blive uddannet eller sådan noget ik.. Cecilie: Ja hun var meget sådan hård på en måde Eva: og ja altså jeg følte at jeg lærte mere med hende i de sådan to uger eller hvor lang tid det nu

11 var vi havde hende Cecilie: Hun var meget sådan hård, og der var ikke tid til pauser og der er ikke noget... altså nu skal i bare lave det her og hvis i ikke bliver færdige så går det udover jer selv fordi i ikke får nogle gode karakterer til afgangsprøven... Interviewperson 1: Ja og hvad tænkte du om det? Cecilie: altså der var jo ti gange bedre end... altså meget bedre Interviewperson 1: også selvom hun var hård? Cecilie og Laust: Ja Tema 2 Fag og indhold Interviewperson 1: Okay, hvilke nogle fag synes i er de mest interessante? Cecilie: Dansk ville jeg sige, fordi at vi har en god lærer Eva: jeg kan også godt lide engelsk, der har vi også en meget god lærer... eller nu har vi hende ikke mere Interviewperson 1: okay, ja.. men altså udover læreren hvad er det så der interessant ved dansk? Cecilie: altså jeg tror ikke jeg ville kunne lide det hvis vi ikke have hende som lærer.. fordi før i tiden hadet jeg det Eva: Altså før i tiden så havde vi sådan en irriterende lærer som ingen kunne lide tror jeg... Laust: nej der var ikke nogen der kunne lide hende

12 Interviewperson 1: Okay, mit indtryk her er meget at det handler rigtig meget om hvordan jeres lærer er? Laust: det gør det virkelig, det gør virkelig en kæmpe forskel Interviewperson 2: Men betyder det også hvis man har en god lærer, nu siger i det der med at læreren skal komme og være forberedt, at i så selv er forberedte? Altså laver i også selv jeres lektier hvis i har en god lærer? Cecilie: altså jeg vil sige at jeg laver altid mine lektier i dansk, men næsten aldrig når vi har ham som ikke rigtig kommer og som ikke rigtig... altså der er ikke rigtig så meget motivation til at lave det... Interviewperson 1: så man har også brug for at få noget igen? Altså i skal kunne mærke at i får noget igen når i laver jeres lektier? Alle tre: ja Interviewperson 1: hvilke nogle fag er så ikke interessante? Cecilie: Kristendom og historie Eva: også lidt biologi Laust: ja der må jeg jo så trække fra når jeg har valgt biologi på A men øøh jeg synes det er spændende altså det der med kroppen og sådan noget.. og hvordan det hænger sammen og alt det der... Interviewperson 1: Så interesserne her, er alligevel lidt forskellige? Også selvom der er forskel på lærerne så er det også det faglige hvor i skelner lidt forskelligt?

13 Interviewperson 1 til Cecilie: Hvordan kan det være at kristendom og historie er uinteressant for dig? Cecilie: altså jeg synes det er fordi at vi har ham læreren, fordi før i tiden der kunne jeg rigtig godt lide historie, og der havde vi en rigtig god lærer som sådan gik meget ind i hvordan historien var og udleve hvad det var og ham her... altså han har slet ikke styr på det altså jeg tror slet ikke at han har en uddannelse i det.. Interviewperson 1: men du kan ikke abstrahere fra det og huske tilbage på at du synes historie var spændende da du havde en anden lærer? Cecilie: nej Interviewperson 1: så det er igen læreren der betyder rigtig meget? Cecilie: mmm Interviewperson 1 til Eva: Hvordan kan det være at du synes biologi er uinteressant? Eva: Øhm jeg ved ikke... altså det interessere mig bare ikke så meget alt det der med kroppen og sådan noget og natur og sådan noget Interviewperson 1: hvordan har du det så i biologitimerne? Eva: Altså der er fint nok, altså jeg kan godt følge med og sådan noget men det er ikke noget jeg ville sådan have en uddannelse indenfor Interviewperson 1: men jeg kan også mærke at i er i den alder hvor i begynder at tænke over hvad i interessere jer for efter folkeskolen, hvor du ( henvendt til Laust) kan mærke at det er biologi og du (henvendt til Eva) kan mærke at det er ikke biologi ik, og der er man jo allerede ved at pejle sig ind på hvad der interessere en.

14 Interviewperson 1: synes i at i har indflydelse på hvad undervisningen skal handle om? Laust: i nogle fag.. altså i kristendom og historie har vi jo fordi han spørger os, men... og så i biologi så spørger han os også meget ind til om vi vil lave sådan noget der hedder læseguide, eller om vi vil se film eller om vi vil lave test Eva: han spørger os sådan hvad vi synes vi har brug for, hvad vi synes vi mangler at lære Cecilie: Ja, der er ret godt fordi han kommer alligevel forberedt op til timerne, men han har sådan planlagt fremad så næste time der får vi sådan der lov til at bestemme... Interviewperson 1: okay, og det kan i godt lide? Alle tre: Ja Eva: for man ved jo godt selv hvad man ikke er så god til og hvad man godt kan finde ud af Interviewperson 2: men hvad så i de her timer hvor i kan få lov til at have indflydelse, og det så variere altså hvis nu der er nogle der gerne vil have test og nogle der gerne vil se film, eller er det sådan primært at i Alle sammen gerne vil det samme? Laust: Man kan godt gøre begge dele Cecilie: ja altså så kan man bare gå ud af rummet hvis de ser film eller og lave læseguide i stedet en prøve eller det kommer an på hvad man selv lærer mest af Interviewperson 2: okay, så klassen bliver delt op, så der er nogen der måske går ud og ser en film, mens nogle har en test og andre har en læseguide? Eva: Ja

15 Interviewperson 1: hvis i skal tænke på fordelingen af de fag i har, er der så noget der er for meget af og noget der er for lidt af? Laust: Jeg synes der er for meget tysk/fransk Eva: ja altså vi har jo mere fransk end vi har engelsk... det synes jeg er meget... Laust: altså jeg kan godt se hvorfor vi har det, for de påstår at vi skal kunne det samme til eksamen som vi kan i engelsk, men stadig at have det mere end engelsktimerne som egentlig er et hovedfag i forhold til tysk/fransk som egentlig er et valgfag jo så synes jeg det er sådan lidt underligt... Interviewperson 1: er det mere fordi du synes det er uinteressant at have fransk? Laust: Ja Interviewperson 1: Men i vælger jo lidt forskelligt ik, tysk og fransk, hvordan valgte i det? Laust: jeg valgte ud fra hvor jeg sådan mest er på ferie altså jeg står altid på ski i Østrig og sådan noget og sådan det var nemt at vælge at det var tysk og så er det det der ligger mest op at det danske... Så det var sådan lidt det der... Og så kunne min far hjælpe mig... Interviewperson 2: Så det var også en af fordelene ved at vælge tysk at du kunne få noget hjælp hjemmefra? Laust: Ja Interviewperson 1: men i synes Alle sammen at der er for meget fransk og tysk? Eva: ja der er lidt for meget... Interviewperson 1 til Eva: men du kan godt lide fransk?

16 Eva: ja.. altså jeg plejede ikke at kunne lide det så meget, men jeg synes det er blevet bedre... jeg tror det er fordi at man er blevet lidt bedre til det... det var lidt svært i starten fordi det var et helt nyt sprog jo, men nu har vi jo også lært at det ligger lidt op af engelsk så det kan godt hjælpe os lidt Interviewperson 1: føler i at i bliver udfordret i undervisningen? Laust: ja Interviewperson 1: altså man skal være på og følge med? Laust: Ja det skal man! Cecilie: faktisk ikke altid synes jeg... altså der er nogle gange hvor læreren tager dem der er dårligst... ej altså jeg kan ikke forklare det... altså dem der måske ligger lavest... og så dem der måske godt kan finde ud af det de skal bare høre det en gang til.. altså selvom.. altså man måske godt kan... Laust: altså så også fordi hvis det så er, altså fordi her forleden der anede jeg ikke hvad der skete i matematik altså jeg kunne slet ikke forstå det og så i stedet for at stå og forklare det foran hele klassen, altså fordi jeg kunne godt mærke at jeg var en af de eneste der ikke kunne forstå det, så kom hun bare ned til mig og forklarede det i stedet for at hun stod og forklarede det foran hele klassen.. som jo allerede godt forstår det... så det er lidt sådan... Interviewperson 1: og hvordan har du det med det? Laust: altså jeg var egentlig ligeglad men altså det var bare sådan at jeg skulle forstå det, men jeg forstod det stadig ikke selvom hun havde forklaret det en gang til... såå.. det var sådan lidt.. ja.. Interviewperson 1: Så der var du udfordret i din matematiktime? Laust: ja og det plejer jeg så ikke at være så tit...

17 Interviewperson 1: Nej, så der variere lidt? Er der nogle fag hvor man føler sig meget udfordret? Og er der nogle fag hvor man aldrig føler sig udfordret? Laust: Fysik/Kemi vil jeg sige tit er udfordrende... Cecilie: Ja det synes jeg også, men jeg synes dansk det er ikke så udfordrende for det.. altså når hun taler sådan til os som hun gør... Laust: Ja hun forklarer det inden man går i gang Cecilie: hun forklarer det bedre Eva: jeg synes det er ret udfordrende... Cecilie: jamen det er ikke ligeså udfordrende som... Eva: altså man får jo nogle... altså man møder jo modstand hvor man virkelig skal tænke over det, men man kan jo godt få hjælp. Interviewperson 1: ja, hmm Eva: Man kan godt få hjælp og man kan godt Cecilie: jeg tror det er nemmere, fordi hun har forklarer det Interviewperson 2: Den oplevelse du havde, hvor at du føler at du skal have noget forklaret igen og i stedet for at hun forklarer det til hele klassen komme ned til dig øhm Når du sidder der og hun så begynder at forklare det og du tænker jeg forstår det stadig ved ikke, kan det være sådan en oplevelse af, at man nogle gange kan føle sig udstillet i klasselokalet, altså man er sådan, man tænker mere over at man sidder som den Eneste og ikke ved det? Laust: Næh det var ikke så meget det, det var sådan lidt mere bare at jeg ikke rigtig forstod det og bare skulle have det forklaret, men hun egentligt ikke kunne forklare det til mig ordentligt, så jeg fik hjælp af en af mine venner, så Interviewperson 1: Så det var bedre? Laust: Ja Interviewperson 1: Og han kunne forklare det på en anden måde

18 Laust: Ja Interviewperson 1: Fedt Interviewperson 2: Oplever i det, at nogen gange hvis man sidder i klassen, at det kan være bedre med en klassekammerat, at få noget forklaret igen? (Der siges ja og mumles mmm) Eva: Nogle gange så beder vores fransklærer om at, at vi skal forklare det, fordi der er rigtig tit hvor vi ikke forstår ham og så forstår man det meget bedre og der sårn tit, hvor han siger kan du ikke lige forklare det for hende det meget godt Interviewperson 1: Ja, så man samarbejder om at forstå det Laust: Ja Interviewperson 2: Jeg tror godt vi kan gå ned til den sidste Tema 4 - Motivation Interviewperson 1: Vi har lige et par enkle spørgsmål mere, hvad vil det sige at være motiveret? Hvis i skulle sætte nogle ord på det? Cecilie: Hvis vi er motiveret eller hvis lærerne er motiveret? Interviewperson 1: Hvis I er motiveret? Cecilie: Hvis vi er motiveret Eva: Det er vel når man gerne vil lære det, at man sætter sig nogle mål for hvad man skal nå og sådan noget Cecilie: Positiv indstilling Interviewperson 1: Hvad siger du? (henvendt til Laust) Laust: Ja sådan meget det samme, at man gider være deltagende i timerne og at man ikke bare sidder og kigger ned i jorden ja man selv er engageret efter at lære det som lærerne egentlig skal ud med Interviewperson 1: Hvis vi nu snakker jeres liv generelt også alt hvad der sker uden for skolen, hvornår føler i jer så mest motiveret? Laust: Det når jeg spiller ishockey Interviewperson 1: Det når du spiller ishockey, går du til ishockey? Laust: Ja Interviewperson 1: hvor mange gange om ugen går du til ishockey? Laust: lige nu er det sådan lidt et break, men elles spiller jeg fire/fem gange om ugen

19 Interviewperson 1: Ja, hvad er det der gør, at du føler dig motiveret til ishockey? Laust: Det er sårn det er det, hvor jeg kan komme ud med nogle aggressioner og sådan noget, man kan bare være sig selv og det bare, ja det man har valgt selv, man er ikke blevet tvunget til det. Interviewperson 1: Ja, så det er mere motiverende, fordi du har valgt det selv? Laust: Ja Interviewperson 1: Hvad med jer andre? Cecilie: når jeg træner tror jeg, når jeg løber Eva mumler ja til det Cecilie siger Interviewperson 1: Så det handler om ting der sker uden for skolen det der hvor I føler jeg mest motiveret? Interviewperson 2: Er det det samme, som det her med valget, at i selv vælger at gøre det? Eva: Altså det der man ligesom har fri man gør det man selv har valgt og har lyst til Cecilie: Altså, Jeg vil sige, ligesom det jo også meget motiverende at få et 12 tal eller et 10 tal, hvis man har kæmpet meget hårdt for det, men det bare sådan lidt bedre... gør det lidt bedre til sporten, fordi det sårn, du har ja Interviewperson 1: Det noget du selv bestemmer over Cecilie: Ja Interviewperson 1: Hvad med når man får et 12 for eksempel, motiverer det så en til at arbejde ekstra hårdt i de andre fag eller i det samme fag næste gang eller? Eva: Jeg synes mere det når man får sådan en kommentar til, hvad det er man skal gøre end det der karakter Interviewperson 1: Så du kan bedre forholde dig til når der bliver skrevet noget om Eva: Ja Interviewperson 1: Ja. Hvad hvis man en gang imellem, får en lidt dårlig karakter er det motiverende? Cecilie: Jeg synes faktisk ikke det er så motiverende at få en god karakter, nu jeg tænker over det, fordi jeg synes det bedre når du får en dårlig karakter, så vil du jo heller blive bedre end hvis du har et 12 tal så det jo bare Interviewperson 1: Så hvad tænker du når du får en dårlig karakter eller en laverer karakter? Cecilie: Så tænker jeg, at jeg skal arbejde for det og at jeg skal være lidt mere med og lave lidt flere lektier og gøre lige lidt mere for det Interviewperson 1: Så på skolefronten så motiverer det dig faktisk?

20 Cecilie: Ja, det gjorde det faktisk Interviewperson 1: Hvad med dig? Laust: Det ved jeg ikke rigtig, jeg er ikke lige den skarpeste kniv i skuffen i skolen så øhm dårlige karakter, det sårn, det bare sådan det er og så må man gå videre fra der og satse man på at man kan blive bedre til det, det ikke noget der motiverer mig eller det motiverer mig heller ikke om jeg får høje karakter, selvfølgelig er det fedt men det ikke noget der rigtig motiverer mig Interviewperson 1: hvad ville så motivere dig, hvis det ikke er karakter er det ligesom? Laust: Det nogle kommentarer og noget snak for læren om hvordan man kan gøre det bedre, alt hvad man gør godt og sådan noget... måske ja det ville gøre det bedre Interviewperson 1: Ja Der er lidt en debat i medierne i øjeblikket, hvor man snakker om at unge mennesker i dag ikke er særlig motiveret i skolen hvad tænker i om det er det noget i kan genkende? Cecilie og Laust: JAA (meget bekræftende) Interviewperson 1: Hvordan kan i genkende det? Cecilie: Altså tit hvor folk bare sidder på sin telefon og bare altså sidder på sin computer eller laver muligt andet end det vi virkelig skal Eva: Og ikke har lavet lektier Interviewperson 2: Er det ofte, at det sker, at I oplever at der ikke er blevet lavet lektier og det måske sårn går lidt ud over jeres undervisning Eva og Laust ja Eva: Ja for så skal man have dem med, som ikke har nået det Interviewperson 1/Ene: mumle (taler over hinanden) Eva: Altså de skal sådan Cecilie: Så føler man sådan man spiller sin tid Interviewperson 1: Ja Eva: Og så hvis man har lavet lektier, så får man jo bare det samme repeteret igen, som man har lavet Cecilie: (uklart) det ufattelig dumt (siges meget lavt) Interviewperson 2: Hvad tror I der skulle til, hvis at man skulle få folk til at arrangere sig mere i at gå hjem og lave deres lektier og komme forberedte? Cecilie: Det mere de der dag til dag lektier vi ikke laver Altså de store opgaver dem laver næsten Alle

21 Laust: Ja Cecilie: Men dem der, små dag til dag er sådan lidt Laust: Det mere så tænker for eksempel lige, hvis man ikke har det i første time, så kan man lige nå at læse det i frikvarteret Interviewperson 1: Okay (der grines) Når man det? Laust: Ja men det bliver ikke så grundigt (Cecilie griner), det i hvert fald det jeg gør nogle gange, hvis jeg er sådan lidt stresset så tænker jeg, så kan jeg lave nogle af lektierne om aften og så hvis der nu sådan er læse lektier på fem sidder, så kan jeg lige nå at læse det her over i skolen Interviewperson 1: Har det noget at gøre med, at du spiller så meget ishockey? Laust: Det ved jeg ikke, det måske fordi jeg ikke orker det Interviewperson 1: Du ikke orker ikke? Laust: Ikke så meget Interviewperson 1: Men Interviewperson 2: Er det fordi der er for meget, når du siger det der med, at du ikke orker det? Laust: Nogle gange kan der godt være for meget, så har de planlagt tre-fire forskellige lektier til den samme dag, det sådan lidt, hvis det en af de lange dage med forskellige fag på Cecilie: Jeg tror faktisk ikke de taler så meget om hvad for nogle lektier vi får for Laust: Nej (bekræftende) Interviewperson 1: De taler ikke sammen om, hvad for nogle lektier har du givet 9.a for? Cecilie: Ja Interviewperson 1: Hvad tænker I om det? Laust: Det tænker jeg godt man kunne gøre sig lidt nogen tanker om fordi, at det lige præcis godt kan være hårdt for os at lave hmmm 3 afleveringer måske til samme dag og sådan noget Interviewperson 1: Ja Cecilie: og de kunne sagtens skrive en seddel eller hænge det op på læreværelset eller gør et eller andet Eva: Det specielt når vi har sådan store opgaver, så det meget sådan i perioder, hvor vi har mange og så perioder hvor vi næsten ikke har nogen Interviewperson 1: Okay Men hmmm ja i simpelthen så dejlige at snakke med Hvis I nu Må jeg gerne gå videre? Interviewperson 2: Ja du må gerne gå videre BONUS:

22 Interviewperson 1: Hvis I nu skulle være undervisningsministre, for en uge hvad er så det første i ville bestemme om skolen (der grines lidt) Laust: Mmmm Interviewperson 1: I må godt tænke jer om (bare tage jer tid/laura) Laust: Jeg kunne godt altså nu ved jeg godt det lyder lidt underligt, men noget mere aktiv undervisning måske komme udenfor eller sådan noget om sommeren fx kom udenfor og lave noget mere derude Interviewperson 1: Ja Laust: Og få undervisning der Cecilie: Ja det tror jeg faktisk også jeg ville lave noget, altså ikke kun, altså også i dansk og sådan noget og lave mere jeg ved ikke om det var det du mente? Laust: Jo det er sådan nogle ting Interviewperson 1: I det fag som ikke er idræt Cecilie: Ja ja præcis (griner) Interviewperson 1: Ja så vil i gerne mere udenfor Laust: Ja Cecilie: Lave noget aktivt Interviewperson 1: Noget aktivt Interviewperson 2: Med aktivt så det sådan, tænker i så sådan at i fysisk skal være igang eller er det også aktivet i forhold til at være kreativ og at bygge noget eller? Cecilie: Aktivet i forhold til vi ikke bare sidder på en stol, altså det kan være... Laust: Det kan være hvad som helst Cecilie: Ja Laust: Bare komme uden for og få noget frisk luft og sådan noget Interviewperson 1: Ja Laust: I stedet for bare at sidde inden i sit klasse lokale Interviewperson 2: For I sidder hele dagen inden for? Laust og Cecilie: Ja Interviewperson 2: Hvor lang tid er I, i skole sådan ca. er det fra? Cecilie: Fra otte til halv tre Interviewperson 2: Fra otte til halv tre

23 Eva: Altså jeg vil sige, jeg synes at selvom man er sådan blevet ældre, synes jeg stadig man skulle have sådan nogle kreative fag Eva: Det lidt mere pause og sådan stadig sådan læring man bruger jo sådan det kreative lidt mere selvom man er i skolen (Interviewperson 1 bekræfter Eva undervejs ved hjælp af hm og ja) Cecilie: Altså jeg tror også der er flere fx af de der hmm erhvervsuddannelser er det ikke det der håndværker tror også der er flere der ville vælge det hvis vi havde nogen flere hmmm kreative fag. Eva: Jeg tror der er rigtig mange der vælger det fra fordi man oplever det ikke så meget i skolen og sådan noget Interviewperson 1: Man ved ikke hvad det indebærer simpelthen? Eva: Nej Cecilie: Jeg tror hvis vi have nogle flere sådan billedkunst og sløjd og sådan noget, så ville der være flere, der Interviewperson 1: Hvornår holdte I op med at have billedkunst og sløjd? Cecilie: Billedkunst der holdte vi op sådan i fjerde Laust: I femte eller sådan noget Eva: Sløjd var da vi kom i syvende, tror jeg, var det ikke? Cecilie: Jow i sjette Interviewperson 1: Så lige nu har ingen kreative fag som du kender, som man skal bruge? Interviewperson 2: Så det meget bogligt? (Der siges ja) Interviewperson 2: Føler i også det har betydning for sådan det I tænker, I skal nu her når i er færdige og efter niende? Alle tre siger ja Interviewperson 2: For nu nævner du, det der med erhvervsskolerne, der bliver ikke, det ikke noget man snakker særlig meget om eller? Cecilie: De råder os til at tage det, men vi ved ikke rigtig altså Laust: Jeg tror der er en for vores klasse der skal på en erhvervsuddannelse ellers skal Alle andre på Trine eller på teknisk gymnasium Interviewperson 2: Okay Interviewperson 1: Og hvad skal I andre?

24 Laust: (mumler et eller andet til de andre) Altså jeg skal på gymnasiet ved jeg og så ved jeg ikke lige hvad jeg skal bagefter men nok på universitet eller et eller andet Interviewperson 1: Ja Eva: Jeg skal også på gymnasiet eller jeg skal til USA og så skal jeg på gymnasiet Interviewperson 1: Okay spændende, tror I, altså hvis i nu havde haft sløjd og billedkunst 2-3 gange om ugen, hvordan tror i så I ville tænke? Eva: Så tror jeg i hvert fald man ville have den der i baghovedet lidt mere med at, om man skulle vælge noget med åhh erhvervsuddannelser Cecilie: Altså jeg tror der er mange inden for vores klasse som ikke har godt af at komme i gymnasiet som ikke vil kunne godt klare det ligeså godt som hvis de gik på en erhvervsuddannelse, men de ved jo ikke rigtig altså Interviewperson 1: Der mangle information? Cecilie: Ja Laust: mmmm Interviewperson 2: Har I været ude på erhvervsskoler? Laust: Ja Interviewperson 2: Det har I Cecilie: Har vi det? Laust: Den der vi skulle ud til, derude i den der by vi var i ottende Cecilie: Nårh Interviewperson 2: Men det kun en gang i har været det? Laust: Ja vi var der i to dage eller sådan noget Cecilie: to dage Interviewperson 1/Ene: Okay Laust: Det var ikke så motiverende fordi Alle i pausen så står hele skolen udenfor og ryger og sammen med lærerene og det var bare i timerne Cecilie: Det var sådan lidt uprofessionelt Interviewperson 1: Man havde ikke lyst til selv at gå på den skole? Eva og Laust: nej Cecilie: Jeg følte det var sådan et sted man kom hen, hvis man ikke rigtig kunne finde ud af andet Interviewperson 1: Ja Cecilie: Og det synes jeg ikke rigtig

25 Interviewperson 1: Det har man ikke lyst til, heller ikke selvom man måske havde lyst til at lave noget kreativt (Eva: nej) eller noget håndværker artigt efter skole? Cecilie: Så tror jeg ikke man ville derhen Eva: Så ville man ikke lige vælge det Interviewperson 2: Men er det noget nu siger du, at det et sted, hvor man kommer hen hvis man ikke kan noget, er det sådan lidt den forestilling I har om det, hvis man nu vælger ikke at tage gymnasium men vælger sådan erhvervsskole eller produktionsskolerne? Cecilie og Laust: Ja Interviewperson 2: Det er det sted hvor man ender, hvis man Cecilie: Det jeg tænker jeg lidt, jeg tænker det sådan et sted hvor at, hvis man virkelig ikke kan komme ind på gymnasiet, så tænker jeg det der man ender Interviewperson 2: Ja Interviewperson 1: Okay, hvor tror du den tanke kommer fra? Cecilie: Altså jeg ved det ikke, jeg synes det ved jeg faktisk ikke tror jeg bare er fra vi var derude Interviewperson 1: Da I var derude Laust: Det typerne der er derude Cecilie: de virker bare som nogle der ikke tager det seriøst Laust: Der ikke rigtig er der, jeg kender to der går på en tekniskskole, som har svært ved at finde lærepladser og sådan noget, men de har de bare ikke engageret i skolen, de har ikke gidet og nu de kommet fri af det Interviewperson 1: hmm Laust: Og sådan virker det på mange af dem derude, som sådan nogle typer der er ligesom dem Interviewperson 1: Ja okay men det var spændende. Flere kreative fag og mere ud i naturen, ud i luften, fedt er der noget i vil spørge om eller sige?