Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2017 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik. Ændringer i politikken bliver forelagt Økonomiudvalget. Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og reduceres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret. Kommunen har også en politik for ansvarlige investeringer, der skal sikre, at kommunens midler investeres på en ansvarlig måde. Kommunens finansiering af ældreboliger, selvejende institutioner m.m. er holdt uden for politikken, idet de styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Udviklingen på de finansielle markeder Ovenpå finanskrisen, der kulminerede i efteråret 2008, har der generelt været faldende renter. I februar 2015 foretog Nationalbanken markante rentenedsættelser, og der har siden været negativ rente på en del indlån m.v. Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år. % Forklaring.: Tid på x-aksen. Rente i % p.a. på y-aksen Ovenstående figur 1 illustrerer renteudviklingen i de sidste år (ved den danske 3 måneders pengemarkedsrente). Det ses, at Center for Økonomi Rådhuset, 2. sal, København V EAN nummer

2 renten toppede i slutningen af 2008, men siden generelt har været faldende, og siden februar 2015 er den faldet yderligere. Det lave renteniveau gør det mere attraktivt at benytte sig af lån og kreditter. Til gengæld er det forventede afkast på indlån og f.eks. investeringer i korte obligationer lavt. Bemyndigelser Borgerrepræsentationen har tiltrådt indstilling om bemyndigelser til Økonomiforvaltningen og Økonomiudvalget til Økonomiforvaltningen (seneste opdatering på Borgerrepræsentationens møde d. 15/ , sagsnr ). Økonomiforvaltningen kan ifølge bemyndigelserne bl.a.: Omlægge lån under visse forudsætninger Placere likviditet ved aftaleindskud Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger Købe og sælge obligationer Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler Borgerrepræsentationen har endvidere tidligere tiltrådt indstilling om, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage kreditter med sikkerhed i obligationer (repo) med op til 2,5 mia. kr. Desuden har Københavns Kommune en kassekredit på 4 mia. kr. hos Nordea Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik i Overordnet risikopolitik Københavns Kommune skal maksimere afkastet af sine betalingsstrømme. Når Københavns Kommune indgår i en transaktion skal der dog foretages en afvejning af den finansielle fordelagtighed i forhold til den forventede risiko, hvor risiko forstås som både spredning eller variation ift. det forventede afkast, såvel som evt. tab af hovedstol. Desuden skal der indgå en vurdering af fleksibiliteten til helt eller delvis at udgå af transaktionen før udløb. Likviditet Det fremgår af styrelsesloven, at; Side 2 af 11

3 Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier. Kommunen vurderes imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år. Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde: På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler i kommunens investeringsforening, eller der købes af realkreditobligationer (der i perioder med likviditetsbehov kan belånes v.h.a. repo) Likvide beholdninger. Kommunens likvide midler ultimo 2016 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2015 også anført. Tabel 1. Likviditet ultimo 2015 og 2016 mio. kr Kontante beholdninger 3 3 Indskud i pengeinstitutter m.v Investeringsforening(*) Realkreditobligationer Likviditet i alt (*) Excl. deponerede indskudsbeviser Ultimo 2016 har kommunen en likviditet på mio. kr. Det er en stigning på mio. kr. i forhold til Stigningen kan overvejende henføres til kommunens mindreforbrug i Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2016 været på mio. kr. Side 3 af 11

4 Kommunen tager i sin økonomiske styring f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse ofte udgangspunkt i likviditeten opgjort ultimo året, hvorimod f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet ofte tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Som det ses, kan der være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. ultimo året eller som gennemsnit over året. Kontante beholdninger udgør 3 mio. kr. ultimo 2016, og der er negativt bankindestående (træk på kassekredit) på mio. kr. Der sigtes efter at have et gennemsnitligt bankindestående på omkring eller under 0, bl.a. fordi renten i de senere år har været meget lav (i perioder negativ). Der kan i princippet også være en risiko ved bankindestående, hvis banken skulle gå konkurs. I stedet placeres midlerne overvejende i investeringsforeningen (for længere placeringer) eller i realkreditobligationer (for lidt kortere placeringer). Der er i 2016 udløbet korte realkreditobligationer, hvorfor der er sket et fald i beholdningen. Realkreditobligationerne, der udgør mio. kr. skal ses som alternativ til bankindestående. De giver et forventet bedre afkast end bankindestående; har ikke samme konkurs-risiko, og kan bruges som sikkerhed for belåning / ekstra kredit (repo) i de få perioder i løbet af året, hvor der kan være behov for ekstra kredit. Desuden modsvarer beløbsstørrelsen i et vist omfang den gæld som kommunen har, der er variabelt forrentet. Hvis renten på gælden stiger, vil renten på realkreditobligationerne også stige. Dermed reduceres den samlede risiko, idet ændring i renterne på gælden matches nogenlunde med ændring i renterne fra obligationerne. Formuen i kommunens investeringsforening udgør mio. kr. pr. 31/ Heraf er 167 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og mio. kr. er frie indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet. Deponerede midler Deponerede midler tæller ikke med i tallene, når kommunens likviditet opgøres. Kommunens deponerede midler udgør mio. kr. ultimo Side 4 af 11

5 Hovedparten udgøres af deponerede Kommunekreditobligationer på mio. kr., der er et tilgodehavende hos HOFOR, som Københavns Kommune har. Københavns Kommune modtager renteindtægter fra obligationerne og skyder dem ind igen i HOFOR som kapital. Afkast og udbytte Afkastet i investeringsforeningen var i 2016 på 2,39 %. Der er i 2017 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen vedr på 139 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2016 et afkast på 0,44 % svarende til 11 mio. kr. Afkastet på obligationerne skal ses i sammenhæng med kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit, hvor en stor del er med variabel rente, og hvor renten i 2016 har været negativ. Reel kasse I Københavns Kommune styres den udisponerede likviditet i forhold til den reelle kasse. Den reelle kasse tager udgangspunkt i likviditeten ved årsskiftet og er udtryk for den kassebeholdning, der endnu ikke er disponeret, når der tages højde for allerede vedtagne beslutninger. Økonomiforvaltningen vurderer, at den reelle kasse løbende bør være på minimum 700 mio. kr., og følger størrelsen af den reelle kasse nøje. Den reelle kasse blev ifm. overførselssagen 2016/2017 opgjort til mio. kr. Heraf blev der anvendt mio. kr. til finansiering i overførselssagen, hvorefter den reelle kasse er på 700 mio. kr. Robust likviditet og gode kreditmuligheder Københavns Kommune skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtelser. Dette sikres gennem kommunens overordnede økonomiske styring og gennem en mere konkret og aktiv likviditetsstyring bl.a. ved hjælp af likviditetsprognoser og løbende opfølgning på udviklingen i den faktiske likviditet. Kommunen skal tilstræbe at have et stærkt finansielt beredskab og stor fleksibilitet på både aktiv- og passivsiden. Side 5 af 11

6 Dette sikres bl.a. ved at have tilstrækkelige store kreditfaciliteter hos et eller flere af kommunens pengeinstitutter og ved at have andre belånings- og kreditmuligheder f.eks. i form af repo. Københavns Kommune har en kassekredit på 4 mia. kr. og en ramme for repo-belåning (korte lån mod sikkerhed i obligationer) på 2,5 mia. kr. Københavns Kommune har med sin gode likviditet og gode kreditmuligheder således et robust finansielt beredskab. Kommunens investeringsforening Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer er placeret i Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsforeningen blev etableret i Kommunen ejer midler i investeringsforeningen svarende til mio. kr. pr. ultimo Investeringsrisikoen i investeringsforeningen er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper. Investeringsrammerne og den faktiske fordeling fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsrammer og faktisk fordeling 31/ Tilladte investeringsaktiver Maksimal andel i pct. af formuen Faktisk andel i pct. af formuen pr. d. 31/ Børsnoterede danske statsobligationer 100 0,7 Børsnoterede danske realkreditobligationer ,7 Europæiske realkreditobligationer (1) 10 1,9 Børsnoterede Kommunekreditobligationer 25 0,0 Børsnoterede statsobligationer i Euro udstedt af medlemmer af EU og EØS lande eller overnationale organisationer med høj kreditrating (2) 10 0,5 Børsnoterede erhvervsobligationer med høj kreditrating (3) 20 12,8 Børsnoterede aktier via investeringsforeningsafdeling i danske kroner eller euro 16 7,9 Kontantbeholdning m.v. (4) 22 1,5 Side 6 af 11

7 (1) Europæiske covered bonds udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. i henhold til placeringsreglerne i kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger. (2) Børsnoterede statsobligationer denomineret i EUR udstedt af medlemmer af EU og EØS lande eller overnationale organisationer. Obligationerne skal have en rating på minimum BBB fra S&P, Fitch eller Moody s. (3) Børsnoterede erhvervsobligationer med en rating på minimum BBB fra S&P, Fitch eller Moody s via investeringsforeningsafdeling i EUR eller DKK. Obligationer, som afdelingen har investeret i, og som efterfølgende nedjusteres til en ratingkategori lavere end BBB, skal sælges inden 3 måneder efter nedjusteringstidspunktet. Er en given obligation ratet af alle de tre store ratingbureauer, Moody s, Standard & Poor s og Fitch, benyttes den mellemste af de tre ratings til at afgøre, om ratingkriteriet er opfyldt. Er obligationen kun ratet af et eller to af de store bureauer, er det den laveste rating, der tæller. Har obligationen ikke nogen selvstændig rating hos nogen af de tre ratingbureauer, ses der subsidiært på udstederens generelle, langsigtede rating for forpligtelser i den pågældende valuta efter de samme principper, som ovenfor beskrevet. Der kan tillige investeres direkte i erhvervsobligationer denomineret i DKK eller EUR. For så vidt angår EUR må den enkelte udsteder ikke vægte mere end 5 % af underafdelingens formue. (4) Heri indgår, foruden kontanter / bankindestående og udtrukne obligationer, også valutaterminer, skyldige omkostninger samt evt. handler under afvikling. Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end danske kroner eller euro. I porteføljesammensætningen er der fastsat mål om, at der skal være en lav risiko for så vidt angår følsomheden overfor renteændringer, altså det kurstab, der vil kunne opstå ved rentestigninger. Målsætningen er, at følsomheden maksimalt må være tre gange ændringen i renten. Stiger renten således f.eks. 1 %, må det mulige kurstab maksimalt være på 3 %. Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig. Politik for ansvarlige investeringer Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer gælder for placeringerne i investeringsforeningen (politikken fremgår af bilag 2 og tilhørende negativlister fremgår af bilag 3-6). Resultat i 2016 Som nævnt ovenfor var afkastet i investeringsforeningen i 2016 på 2,39 %. Der er i 2017 udbetalt udbytte vedr fra investeringsforeningen på 139 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet mio. kr. fra investeringsforeningen. Side 7 af 11

8 Gæld, afdrag m.m. Udviklingen i kommunens langfristede gæld i perioden fremgår af tabel 3 nedenfor. I 2011 var der mulighed for at nedbringe kommunens gæld ved at foretage et ekstraordinært stort afdrag. Ellers er der som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Hertil kommer evt. sparede renteudgifter, der efter gældende praksis også bruges til afdrag på den langfristede gæld. Tabel 3. Langfristet gæld mio. kr Kommunekredit Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Realkredit Selvejende institutioner med overenskomst Anden langfristet gæld = Langfristet gæld i alt Kommunens langfristede gæld er siden 2010 mere end halveret, idet den er faldet fra mio. kr. ultimo 2010 til mio. kr. ultimo Gælden målt pr. indbygger er betydeligt under landsgennemsnittet. Gælden målt pr. indbygger er på kr. Landsgennemsnittet er en gæld på kr. pr. indbygger. Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner. Desuden gælder det, at maksimalt 75 % af kommunens langfristede gæld må være i variabel rente (variabel under et år). Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo mio. kr. svarende til 63 % af den langfristede gæld. Side 8 af 11

9 Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist, og har i 2016 og 2017 været negativ. P.t. med er renten på 0,20 % p.a. Koncerngæld. Kommunen og dens selskaber Kommunens egen gæld er ganske vist efterhånden bragt ned på et forholdsvist lavt niveau, men indregnes selskabernes gæld, er den samlede gæld ganske betydelig og voksende. I tabel 4 er kommunens og selskabernes gæld opstillet, som de er indregnet i Københavns Kommunes koncernbalance Den samlede gæld udgør mio. kr. Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, mio. kr. mio. kr. Tabel 4. Langfristet gæld. Københavns Kommune og selskaber mio. kr. Samlet gæld Københavns Kommunes hæftelse Københavns Kommune (100 %) By & Havn (95 %) Metroselskabet (50 %) HOFOR (KKs hæftelse) Amager Ressourcecenter (64 %) CTR (69 %) Arena CPHX (50 %) Hovedstadens Beredskab (80 %) 2 2 Samlet gæld Anm.: Københavns Kommunes ejerandel er i angivet i parentes. Data: Københavns Kommune: regnskab 2016; Selskaber. Kun de selskaber, hvor Københavns Kommune ejer mindst 50 %. Tallene baseres på foreløbige regnskabstal for Risikopolitik i Københavns Kommunes selskaber Københavns Kommunes større selskaber har, ligesom kommunen, egne risikopolitikker for deres låneporteføljer, som er indrettet efter de specifikke forhold i hvert selskab. I forbindelse med den løbende bestyrelsesforberedelse har Økonomiforvaltningen sammenholdt og vurderet selskabernes risikopolitik med Københavns Kommunes. De tre største låntagere (By & Havn, Metroselskabet og Side 9 af 11

10 HOFOR) har, ligesom Københavns Kommune, begrænset låntagningen til danske kroner og euro, eller alternativt at der ikke må være åbne valutalånepositioner i andet end danske kroner og euro. Desuden har selskaberne fastsat en porteføljefordeling mellem variabelt forrentede lån og fastforrentede lån. Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S inkluderer endvidere indekslån i deres porteføljesammensætning, mens Arenaselskabet låner til en fast rente. De tre kommunale 60 selskaber i Teknik- og Miljøudvalgets ressort Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR), I/S Vestforbrænding og I/S Amager Ressourcecenter (ARC) samt Movia er underlagt de samme rammer for kommunal låntagning, som Københavns Kommune. Interessentskaberne følger også de samme principper, som Københavns Kommune, hvor CTR dog kun låner i fast rente og ARCs låntagning p.t. også er til fast rente. Klimatilpasning. Kreditter og lån Økonomiforvaltningen effektuerer de beslutninger som Borgerrepræsentationen vedtager vedr. optagelse af byggelån / kassekreditter til klimatilpasnings-projekter. Der er effektueret aftaler med Kommunekredit vedr. byggelån / kassekreditter til en række skybrudsprojekter. Pr. 31/ var restgælden på lån på 3,8 mio. kr. og gælden på byggelån / kassekreditter var på 19,2 mio. kr. Risiko lån og finansielle instrumenter Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor. Mht. valuta- og kurs-/renterisiko gælder følgende: Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro. Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med Side 10 af 11

11 variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden. Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet. Fast og variabel rente Ved fast rente forstås en rente, der er lagt fast for minimum en etårig periode af gangen. Ved variabel rente forstås i denne sammenhæng en rente, der varierer hyppigere end en gang årligt. Den variable rente skal fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindeligt anvendt prisindeks. I praksis f.eks. den danske pengemarkedsrente, CIBOR. Undtaget herfor er dog engagementer med Kommunekredit, hvor renten kan fastlægges bedst muligt. Swaps og andre finansielle instrumenter Der kan indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps. De swaps Københavns Kommune indgår, skal indgås med en modpart med høj kreditværdighed og der skal indgås ISDAaftale, der begrænser Københavns Kommunes modpartsrisiko. En ISDA-aftale er en standardiseret aftale, der fastlægger vilkårene for transaktionerne, og for tilfælde af bl.a. misligholdelse og konkurs. Desuden skal det tilstræbes, at der indgås CSA-aftaler, der ligeledes reducerer modpartsrisikoen. En CSA-aftale indebærer, at modparten skal stille sikkerhed, hvis der sker en forøgelse af markedsværdien og dermed risikoen. Fordelene ved indgåelsen af en CSA-aftale skal dog holdes op mod ulemperne f.eks. juridiske omkostninger, og at modparten evt. vil kompenseres med rentetillæg. Undtaget for disse regler om ISDA- og CSA-aftaler er swaps og lignende, der indgås med Kommunekredit. P.t. har Københavns Kommune ikke swaps el.lign. Side 11 af 11

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år.

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 30-05-2016 Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015

Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015 1. Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns

Læs mere

21-05-2014. Sagsnr. 2014-0081234. Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2014. Dokumentnr.

21-05-2014. Sagsnr. 2014-0081234. Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2014. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 21-05-2014 Bilag 1 Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2014 1. Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt

Læs mere

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle

Læs mere

01-06-2012. Sagsnr. 2012-20050. Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik. Dokumentnr. 2012-382756

01-06-2012. Sagsnr. 2012-20050. Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik. Dokumentnr. 2012-382756 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT 01-06-2012 Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Økonomiforvaltningen revurderer årligt

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Tiltrådt 17. marts 2014 Finansiel strategi og risikopolitik for Frederiksberg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt 3 1.1 Krav til finansielle

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel styring i Viborg Kommune Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel strategi i Viborg Disposition Formål med strategien Finansielle aktiver og passiver Porteføljepleje

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Bilag 8.1 Finansiel strategi Bilag 8.1 Indholdsfortegnelse 1. Hjemmel 1 2. Formål 1 3. Udførelse og kompetenceforhold 2 4. Kommunens likviditet 2 5. Kommunens gæld 3 6. Garantiprovision 4 7. Rapportering 5 1. Hjemmel I henhold til

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab

Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab Finansiel styringspolitik For Hovedstadens Beredskab (erstatter tidligere likviditetspolitik) Godkendt af bestyrelsen den 11. januar 2017 Side 1 af 8 1. Baggrund Hovedstadens Beredskab skal i overensstemmelse

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 8. november 2017 Udarbejdet 9. november 2017 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde Frederiksberg Kommunes aktuelle eksponering

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 3. maj 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Bettina Hedegaard Dato: 4. maj 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 26. august 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 29. august 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 22. august 2017 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 23. august 2017 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 2014 Økonomiafdelingen 27 02 2015 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune BILAG TIL MØDE I: ØP 23.11.2006, pkt. 4 SLU 28.11.2006, pkt. Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. Baggrund I økonomiaftalen for 1999-2000 mellem regeringen og KL blev der henstillet

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Notat Kontaktperson: Maria Laibach Halskov Christiansen Dato: 15. april 2014 Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bestyrelsesmøde 9. december 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen

Læs mere

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Foreløbige skøn for finansposter 2012-2015 Skønnene for Økonomiudvalgets finansposter i budget 2012 blev udarbejdet i december 2010 af Økonomiforvaltningen

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 Finansiel strategi Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 FURESØ KOMMUNE HAR FÅET EN FINANSIEL STRATEGI Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en finansiel strategi for de kommende år. Strategien

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast

Læs mere

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Finansiel strategi Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Lolland Kommunes finansielle strategi Formål Formålet med en finansiel strategi er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Lolland Kommunes

Læs mere

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Finansiering 1.000 kr., for indtægter Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 28.871 18.996 9.875 4.698 5.177 52,43 Folkeskoler 1.835 1.835 0 0

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

1. Aktivsiden (likvide midler)

1. Aktivsiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2014 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen, Brian Hansen og Lars Sønderby E-mail: susanne.clausen@randers.dk

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne). Planlagt lånoptagelse i 2015 Lånoptagelse til plejeboliger: Der er budgetlagt med lånefinansiering til etablering af botilbud på Nordens Plads (under Den sociale masterplan) på 45,6 mio. kr. Imidlertid

Læs mere