LO s serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken

Transkript

1 Sagsnr Ref. MJA/lth Den 7. september 2005 LO s serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken,qgohgqlqj 6DPPHQIDWQLQJ 2.1 Flere og bedre uddannelsesmuligheder for de ledige Mere fokus på ordinære job og individuelle rettigheder og hensyn i forhold til de ledige Bedre udnyttelse af de administrative ressourcer gennem stærkere styring af andre aktører og via en sammenhængende indsats overfor ledige En særlig indsats overfor de ældre ledige... 6 )OHUHXGGDQQHOVHVPXOLJKHGHUHUIRUPDQJHGHQKXUWLJVWHYHMWLOHWQ\WIDVWDUEHMGH 3.1 Jobrotationsredskab En ny jobrotationsmodel En forbedret og mere fleksibel varslingsindsats Fjernelse af barriere på voksenlærlingeområdet i forhold til styrket anvendelse i den offentlige sektor Voksenlærlingeordningen Udviklingen i anvendelsen af voksenlærlinge Styrkelse af anvendelsen af voksenlærlingeordningen i forhold til den offentlige sektor Bedre mulighed for uddannelse i ledighedsforløbet Styring på redskabssammensætning Udviklingen i uddannelsesindsatsen Nuværende uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesindsatsen LO forslag Væk med lappeløsninger i uddannelsesindsatsen for de ledige.. 13 /2IRUHVOnUVW UUHIRNXVSnRUGLQ UHMRERJLQGLYLGXHOOHKHQV\Q 4.1 Forslag til præcisering af formålsbestemmelserne for de 3 tilbud Forslag til ændringer i tilbuddet, Vejledning og Opkvalificering Gældende regler Problemstilling Forslag Forslag til ændringer i tilbuddet, Virksomhedspraktik Gældende regler Problemstilling Forslag Forslag til ændringer i tilbuddet, ansættelse med løntilskud Gældende regler Problemstilling Forslag Forslag til ændringer i reglerne om underretning af koordinationsudvalget... 20

2 /2IRUHVOnUVW UUHIRNXVSnNYDOLWHWIUHPIRUNYDQWLWHWLDQYHQGHOVHQDIDQGUH DNW UHULEHVN IWLJHOVHVLQGVDWVHQRJEHGUHUHVVRXUFHXGQ\WWHOVH 5.1 Problemer med inddragelsen af andre aktører Indsatsen Styringen Retssikkerhed Ministerens handlingsplan LO forslag til anvendelse af andre aktører: Andre aktører bør kun inddrages, når det er beskæftigelsespolitisk relevant Bedre kvalitet i brugen af andre aktører En samlet aflønningsmodel for alle udbud Bedre styring af aktørerne Bedre samarbejde mellem andre aktører, AF og a-kasser Brug af andre aktører i kommunerne og de fremtidige jobcentre Styrket retssikkerhed W\UNHWIRUPLGOLQJVLQGVDWVRJNRQWDNWIRUO E 6.1 Gældende regler LO forslag Beskrivelse af design A-kasserne varetager i dag Fremover kan a-kasserne supplere og integrere opgaveportefølgen med: Ny arbejdsdeling mellem AF og a-kasserne Ny profil i de individuelle kontaktsamtaler Måling af a-kassernes indsats (QVW\UNHWIRUPLGOLQJVLQGVDWVJHQQHPHWVW\UNHWNRQWDNWIRUO EIRUIRUVLNUHGHRJ LNNHIRUVLNUHGHOHGLJH 7.1 Gældende regler Manglende opfyldelse af intentionerne fra Flere i arbejde om, at det regelmæssige kontaktforløb kombineret med vejledning i forhold til den ledige skulle understøtte den aktive jobsøgning LO forslag Minimumsrettighederne skal sikres opfyldt Styrket konkret formidling Styrkelse af kommunernes indsats i forhold til rådighedshåndtering og opfyldelse af minimumsrettighederne (QV UOLJLQGVDWVRYHUIRUGH OGUHOHGLJH 8.1 Fritagelse for aktiveringsforpligtelsen for de årige ½års reglen for de over 60-årige Forlængelse af dagpengeretten for de over 55-årige

3 ,QGOHGQLQJ Regeringen vil med afsæt i regeringsgrundlaget henover efteråret iværksætte et serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken. I forhold til regeringens udmeldinger vil eftersynet blandt andet være rettet mod: Visse særregler på dagpengeområdet, som hæmmer fleksibilitet og dermed beskæftigelsen, (heri ligger formentlig at se nærmere på 2½ års reglen for de over 60- årige, fritagelse for aktiveringsforpligtelsen for de 58- til 59-årige og forlængelse af dagpengeretten for de over 55-årige). En skærpelse af rådighedsforpligtelsen, (heri ligger formentlig en skærpelse af den reelle rådighedshåndhævelse gennem straksaktivering og øget henvisning til hotjobs). Økonomisk tilskyndelse ved jobformidlingen i kommuner, hos Arbejdsformidlingen og blandt andre aktører til at fremvise gode resultater for at få ledige i beskæftigelse, og en mere effektiv og smidig brug af andre aktører i jobformidlingen. LO er enig med regeringen i, at der er behov for et serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken - herunder særligt Flere i arbejde. LO kan desværre konstatere, at VK-regeringen har anvendt Flere i arbejde til at foretage et grundlæggende kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken med nedprioritering af uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk instrument til følge, mens løntilskud og virksomhedspraktik, specielt i private virksomheder, er blevet opprioriteret. Dette kursskifte forekommer helt ude af trit med, at hovedtemaet i regeringsgrundlaget er Danmark som et konkurrencedygtigt samfund, ikke mindst gennem satsning på en velkvalificeret arbejdsstyrke. Set i lyset af de udfordringer Danmark står overfor, har kvalifikationsaspektet desværre været helt fraværende i det hidtidige udmeldte fra regeringens side i forhold til den aktive beskæftigelsespolitik. Hovedfokus lægges i stedet for på gammelkendte, helt traditionelle - ideologiske - tiltag, der har fokus på de lediges pligter, tvivlsomme incitamentsbetragtninger og udlicitering. Til at understøtte ændringerne i prioriteringen af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter fremhæves nogle undersøgelser af effekterne af diverse arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Undersøgelserne er generelt baseret på ret kortsigtede observationer, men hvad angår effekten af udannelse, er det et fælles præg, at effekten af uddannelse over tid udvikler sig langsomt i retning af øget selvforsørgelse. Meget tyder derfor på, at uddannelse ikke er så dårligt et redskab, som tidligere undersøgelser har vist, målt over længere tid. Løntilskud og virksomhedspraktik giver en hurtigere effekt, men effekten ændrer sig ikke nævneværdigt målt over tid. 3

4 Uddannelse virker langsommere i forhold til at opnå selvforsørgelse, men der er hele tiden en vækst, selvom væksttempoet falder. Lige modsat virker privat løntilskud, som hurtigt får en høj effekt, hvorefter effekten falder. Der er derfor ikke saglige grunde til at nedprioritere uddannelse som et afgørende arbejdsmarkedspolitisk redskab. Det må aldrig blive en selvstændig målsætning at anvende udannelse så lidt som muligt som arbejdsmarkedspolitisk redskab. Målsætningen må være at anvende uddannelse ud fra arbejdsmarkedets behov. Det er derfor vigtigt, at opkvalificeringen af de ledige retter sig mod arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft, hvorfor der er brug for en større målrettethed i uddannelsen af de ledige, således, at indsatsen i endnu højere grad fremover drejes mod de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, også inden for den offentlige sektor. Endvidere er der behov for, at arbejdsmarkedspolitikken i langt højere grad end tilfældet er indtænker behovet for generel opkvalificering af arbejdsstyrken, hvorfor anvendelse af uddannelsen i arbejdsmarkedspolitikken nødvendigvis skal ses i sammenhæng med det generelle efter- og videreuddannelsesindsats og behov. 6DPPHQIDWQLQJ Set i lyset af, at Regeringens nuværende beskæftigelsespolitik i utilstrækkelig grad fokuserer på de udfordringer, der tegner sig på arbejdsmarkedet de kommende år specielt set i lyset af de store strukturelle forandringer som det danske arbejdsmarked blandt andet som følge af globalisering står overfor samt de forandringer strukturreformen på beskæftigelsesområdet medfører i forhold til styringen af den fremtidige indsats, herunder styringen af kommunerne, er der behov for et serviceeftersyn, hvor hovedfokus lægges på fire hovedområder: 1. Flere og bedre uddannelsesmuligheder for de ledige 2. Mere fokus på ordinære job, individuelle rettigheder og hensyn i forhold til de ledige 3. Bedre udnyttelse af de administrative ressourcer via en sammenhængende og sammentænkt indsats overfor ledige 4. En særlig indsats overfor de ældre ledige )OHUHRJEHGUHXGGDQQHOVHVPXOLJKHGHUIRUGHOHGLJH Under dette tema foreslår LO: - En ny selvstændig jobrotationsordning, hvor de ledige ansættes i ordinære vikarstillinger og de beskæftigede kommer i videre og efteruddannelse med ordinær løn. - En bedre og mere effektiv varslingsindsats, der i højere grad forpligter til et samarbejde mellem relevante aktører, og hvor uddannelseselementet og varslingsmidlernes anvendelsesområde forbedres. 4

5 - Fjernelse af barriere på voksenlærlingeområdet i forhold til at styrke anvendelsen i forhold til den offentlige sektor ved fjernelse af merindsatskravet i den offentlige sektor. - Bedre muligheder for uddannelse i ledighedsforløbet, blandt andet gennem afskaffelse af styringen på redskabssammensætningen, hvor uddannelse maksimalt kan udgøre 50% af aktiveringsindsatsen opgjort i helårspersoner. Udvidelse af mulighederne for uddannelse udover 6 uger i første ledighedsperiode samt forlængelse af mulighederne for selvvalgt uddannelse udover 6 uger ved aftale med en konkret arbejdsgiver om ansættelse. 0HUHIRNXVSnRUGLQ UHMRERJLQGLYLGXHOOHUHWWLJKHGHURJKHQ V\QLIRUKROGWLOGHOHGLJH Under dette tema foreslår LO: - En præcisering af formålsbestemmelsen for de 3 tilbud, således at det bliver tydeligere, i hvilket tilfælde det enkelte tilbud skal anvendes, herunder i forhold til målet om at opnå ordinær beskæftigelse. - At særligt tilrettelagte projekter alene kan anvendes i forhold til ikke-arbejdsmarkedsparate, og at der som hovedregel gælder en varighedsbegrænsning på 13 uger, og at reglen om et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og aktiverede personer også gælder for særligt tilrettelagte projekter samt skærpede krav til hvilket arbejde, som må udføres. - At virksomhedspraktik højest kan anvendes i 4 uger, og at reglerne om et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og aktiverede harmoniseres. - At der sker en ligestilling af det offentlige område med det private område ved etablering af løntilskud, at kravene til jobplanernes indhold skærpes, at merbeskæftigelseskravet suppleres med krav om, at der indenfor de enkelte fagområder skal aftales principper for ansættelsen, at kravet om rimelig forhold mellem ordinært ansatte og ansatte med tilskud opgøres i fuldtidsansatte og endelig, at der indføres en sanktion ved ulovlig aktivering i et løntilskud. - At udvide underretningforpligtelsen af koordinationsudvalgene (LBR) til også at omfatte løntilskud. - At minimumsrettighederne, herunder målsætningen for minimumskontaktforløbet for de forsikrede ledige sikres opfyldt. - At kommunernes indsats i forhold til rådighedshåndtering styrkes og at kommunerne jævnfør målsætninger for AF skal opfylde minimumsrettighederne i forhold til de ikke-forsikrede ledige. %HGUHXGQ\WWHOVHDIGHDGPLQLVWUDWLYHUHVVRXUFHUJHQQHPVW U NHUHVW\ULQJDIDQGUHDNW UHURJYLDHQVDPPHQK QJHQGHLQGVDWV RYHUIRUOHGLJH LO foreslår under dette tema: 5

6 - At andre aktører alene inddrages kun på områder, hvor AF s kompetencer er vigende, og hvor aktørerne har spidskompetencer. - At andre aktører som hovedregel ikke inddrages før 9 måneders ledighed. - At forløbene hos andre aktører sker som længere sammenhængende forløb, så den ledige ikke bliver kastebold mellem aktører. - At den ledige sikres reelle valgmuligheder mellem flere aktører og AF. - At den ledige får mulighed for at klage til AF over indsatsen hos anden aktør. - At der udarbejdes en samlet aflønningsmodel for inddragelse af andre aktører. - At andre aktører løbende måles på effekter, kvalitet og retssikkerhed. - At A-kasserne underrettes ved henvisning af medlemmet til anden aktør. - At vejledning om rådighed, CV-samtaler, visitation og kontaktsamtaler, samt rådighedsvurdering samles hos A-kasserne de første 6 måneder medlemmerne er ledige. Der gives mulighed for, at perioden kan forlænges til 9 eller 12 måneder. - At der gennem et sammenhængende og sammentænkt kontaktforløb sker en reel styrkelse af A-kassernes rådighedskontrol og vejledningsforpligtelse (QV UOLJLQGVDWVRYHUIRUGH OGUHOHGLJH LO foreslår under dette tema: - At undtagelsesreglen om mulighed for fravigelse af hovedreglen om pligt til tilbud for årige bevares. - At dagpengeperioden for de over 60-årige eller derover sidestilles med dagpengeperioden for ledige under 60 år. Det vil sige en 4-årig dagpengeperiode. - At særreglen for de over 55-årige ledige bevares, således at retten til dagpenge bevares indtil det 60. år. )OHUHXGGDQQHOVHVPXOLJKHGHUHUIRUPDQJHGHQKXU WLJVWHYHMWLOHWQ\WIDVWDUEHMGH Aktivering af arbejdsløse har i de senere år fjernet sig fra generel og specifik opkvalificering af arbejdsstyrken til fordel for løntilskudsjob, der især gennemføres i den offentlige sektor. Alene det sidste år er stigningen i støttet beskæftigelse på over 20 pct. For at imødegå strukturelt betinget arbejdsløshed på længere sigt skal der ske en væsentlig opprioritering af uddannelsesredskabet i arbejdsmarkedspolitikken. Men også på kortere sigt er der brug for mere ambitiøse uddannelsesmuligheder for arbejdsløse, så virksomhedernes behov for nye medarbejdere kan dækkes af ledige med de rigtige kvalifikationer. For den enkelte arbejdsløse skal den aktive arbejdsmarkedspolitik indeholde flere personlige valgmuligheder. Uddannelsesmulighederne er her helt centrale, men samtidig vil flere uddannelsesmuligheder betyde, at overgangen fra arbejdsløshed til job for 6

7 nogle vil blive udskudt, da de skal færdiggøre en mere grundlæggende uddannelse. Fokus skal derfor ændres. Uddannelsesredskabet skal opprioriteres. LO foreslår derfor en styrket og mere målrettet opkvalificerende indsats overfor de ledige ved: - En ny selvstændig jobrotationsordning - En bedre og mere effektiv varslingsindsats - Fjernelse af barriere på voksenlærlingeområdet i forhold til anvendelse i forhold til den offentlige sektor. - Bedre mulighed for uddannelse i ledighedsforløbet med afskaffelse af 50 % s kravet, bedre muligheder for uddannelse tidligere i ledighedsforløbet gennem øget mulighed for uddannelse udover 6 uger i 1. ledighedsperiode og udvidet ret til selvvalgt uddannelse udover 6 uger ved aftale med en konkret arbejdsgiver om ansættelse. -REURWDWLRQVUHGVNDE Jobrotationsprincippet, hvor ledige indgår som vikarer, mens de fastansatte er på efteruddannelse, har i praksis vist sig at være et columbusæg i den beskæftigelsespolitiske indsats. Det er imidlertid med beklagelse, man kan konstatere, at redskabet gradvis er blevet amputeret til den forsøgsordning, der nu fortsætter i Den nuværende ordning er begrænsende i forhold til de uddannelsesmuligheder, der er indeholdt i ordningen, hvor kun offentligt udbudt uddannelse indgår. De krav, der stilles til erstatningsarbejdskraften i form af ledighedslængde og risiko for langtidsledighed, begrænser muligheden for at rekruttere relevant arbejdskraft til konkrete projekter. Som afløsning for den nuværende forsøgsordning bør der derfor ske en revitalisering af jobrotationsredskabet som et selvstændigt redskab. Ikke mindst i den nuværende situation med relativ høj ledighed, og det erkendte behov for løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, er der ikke råd til at undvære jobrotation som et effektivt redskab i beskæftigelsesindsatsen. I de sidste år har jobrotation lidt en krank skæbne i form af faldende deltagelse og færre igangsatte projekter. I 1996 var der deltagere i jobrotationsprojekter, mens der i 2004 var deltagere. (QQ\MREURWDWLRQVPRGHO LO foreslår en ny jobrotationsmodel, hvor de bærende elementer med videre- og efteruddannelse af de beskæftigede med parallel vikariering af ledige personer er bevaret. LO foreslår en jobrotationsordning, hvor de beskæftigede kommer i videre- og efteruddannelse på normale løn- og ansættelsesvilkår. Hermed kommer jobrotationsmodellen uden om EU-forordningerne, og medarbejderne får mulighed for at komme på videre- og efteruddannelse, uden at det koster den enkelte i indkomst. Til gengæld modtager virksomheden en ny rotationsgodtgørelse som lønkompensation, hvis virksomheden samtidig ansætter en ledig i en ordinær vikarstilling, jf. figur 1. 7

8 Rotationsgodtgørelsen er en gradueret ydelse, som aftrappes afhængig af uddannelsesperioden og timetallet for den beskæftigede. Godtgørelsen gives til arbejdsgiveren som kompensation for lønnen til den beskæftigede i uddannelse. Rotationsgodtgørelsen svarer til 130 pct. af den almindelige løn, dog maksimalt kr. pr. fuldtidsansat pr. år. Hvis uddannelsestimerne er mindre end fuld tid, aftrappes godtgørelsen tilsvarende. Det samme er gældende, hvis uddannelsesperioden er mindre end et helt år. )LJXU(QQ\MREURWDWLRQVPRGHO Ledig i ordinær vikarstilling Virksomhed Rotationsgodtgørelse Beskæftiget i uddannelse med ordinær løn For at kunne modtage rotationsgodtgørelse for de medarbejdere, som er i videre- og efteruddannelse, skal uddannelsen for den beskæftigede være beskæftigelsesrettet eller alment opkvalificerende. Endvidere skal virksomheden ansætte en ledig som vikar for medarbejderen i uddannelse. Ansættelsen skal ske på ordinære vilkår, og der skal som minimum være en time-til-time-relation mellem vikarstillingen og den beskæftigede i uddannelse. Fordelene ved modellen er, at den beskæftigede modtager løn på almindelige vilkår under uddannelse, den ledige møder sine kolleger på den nye arbejdsplads på ordinære vilkår, virksomhederne slipper for de komplicerede VEU-godtgørelsesregler og det offentlige får forebygget ledighed blandt de beskæftigede. Den ledige skal for at komme i job som rotationsvikar have en jobplan, hvori jobbet som rotationsvikar indgår, som et skridt på vej til fast ordinær beskæftigelse. Der skal således tages kvalificeret stilling fra beskæftigelsessystemets side til, hvorvidt ansættelse som rotationsvikar er en vej til fast ordinær beskæftigelse. Forud for en stilling som rotationsvikar skal den ledige tilbydes relevant opkvalificering og evt. et tutorforløb/introduktionsforløb på virksomheden. Herved bliver det muligt at tænke i en helhedsorienteret indsats for den ledige med en kombination af opkvalificering og erhvervserfaring. Samtidig vil den ledige få nemmere ved at indtræde i stillingen som vikar. Modellen gælder for både det private og det offentlige arbejdsmarked. (QIRUEHGUHWRJPHUHIOHNVLEHOYDUVOLQJVLQGVDWV Hvert år er der i Danmark omkring 300 større afskedigelser, såkaldte varslingssager. Samlet afskediges ca personer årligt i forlængelse af en varsling (2003-tal). Fælles for medarbejderne er, at de alle står i en gråzone mellem beskæftigelse og ledighed. For at udnytte den stadige tilknytning til arbejdsmarkedet som medarbejderne har, er det centralt med en hurtig indsats, som er tilpasset arbejdsmarkedet i den enkelte re- 8

9 gion. Dette er kernen i varslingssystemet mellem virksomhederne og beskæftigelsessystemet. Mulighederne for at fastholde de beskæftigede på arbejdsmarkedet er dog ikke optimale. I stedet for den nuværende ordning er der brug for en mere fleksibel indsats, som i højere grad forpligter til samarbejde mellem de relevante aktører. Endvidere er det nødvendigt med øget fleksibilitet, for så vidt angår hvornår og hvordan varslingsindsatsen kan iværksættes. Konkret er der brug for følgende forbedringer i ordningen: Uddannelsesmulighederne ved større afskedigelser, jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik, udvides til at gælde i alle situationer, hvor varslingsloven gælder, det vil sige også ved afskedigelser i mindre virksomheder. Mulighederne for brug af varslingsmidlerne på aktivrammen udvides til også at kunne bruges efter opsigelsesperioden. Der skabes mulighed for brug af varslingsmidlerne til lønsum. Det skal være muligt at bruge varslingsmidlerne til forsørgelse. Virksomheder, AF, kommunerne og faglige organisationer forpligtes til at udarbejde en handlingsplan for hver enkelt opsagt medarbejder. Handlingsplanen skal være udarbejdet senest to uger efter opsigelsen af den enkelte medarbejder. Virksomheden har initiativpligt, mens AF har pligt til at udføre det konkrete arbejde med handlingsplanen. Tidspunktet for de forskellige faser af varslingssagen præciseres og gøres enslydende: 1) Der skal indledes forhandlinger senest 21 dage efter meddelelse af afskedigelser. 2) Afskedigelser får tidligst virkning 8 uger efter at meddelelsen er sendt til arbejdsmarkedsrådet. Godtgørelsen til medarbejderne ved manglende handling fra arbejdsgiverens side skærpes fra 30 dages løn til medarbejderne, til en godtgørelse der mindst skal svare til en måneds løn, men som kan udgøre indtil seks måneders løn. )MHUQHOVHDIEDUULHUHSnYRNVHQO UOLQJHRPUnGHWLIRUKROGWLO VW\UNHWDQYHQGHOVHLGHQRIIHQWOLJHVHNWRU 9RNVHQO UOLQJHRUGQLQJHQ Støtte til voksenelever over 25 år er i dag anerkendt som en af de væsentligste ordninger for at løse flaskehalsproblemer og sikre de nødvendige faguddannede på mange fagområder. En ordning, som samtidig sikre den enkelte voksenlærling en anstændig økonomi. Ordningen retter sig mod ledige samt ansatte, der skal beskæftiges indenfor andre fagområder end deres grunduddannelse. Styringen sker regionalt gennem det regionale arbejdsmarkedsråd, hvor der sker en prioritering gennem særlige lister over støttebe- 9

10 rettigede fag og uddannelsesområder. Ofte understøttet af overenskomstaftaler på de enkelte fagområder. Arbejdsmarkedsstyrelsen har dog den overordnede styring i forhold til det samlede antal voksenelevpladser med tilskud. For LO er uddannelse af voksenlærlinge et nyttigt arbejdsmarkedspolitisk redskab, på lige fod med jobrotation og løntilskud, som gennem aftalte uddannelsespladser og støtten til voksenelever sikrer arbejds- og fastholdelsesmuligheder indenfor flaskehalsområder. Ordningen var før 2000 alene rettet imod det private område, men som et forsøg blev ordningen fra år 1999 udvidet til at gælde også for det offentlige område. Efter 3. fase af reformen "Flere i arbejde" blev ordningen gjort permanent, hvad angår Social- og Sundhedsuddannelserne, igennem en særlig bekendtgørelse om tilskud til (amts)kommuner der indgår elevkontrakt med voksne. Imidlertid skabte denne særlige bekendtgørelse, en forskellighed mellem det private og det kommunale område, som begrænser mulighederne for at oprette voksenlærlingepladser på det kommunale område. 8GYLNOLQJHQLDQYHQGHOVHQDIYRNVHQO UOLQJH Muligheden for at uddanne sig som voksenlærling har gennem de seneste år ligget nogenlunde konstant på et relativt lavt niveau, og specielt den offentlige sektor har ligget lavt. En voksenlærlingeplads er betinget af mangel på arbejdskraft på området og fravær af elever i skolepraktik indenfor faget. I perioden er antallet af flaskehalsområder aftaget, og det bidrager til at forklare faldet i voksenlærlinge. Det er et problem, at voksenlærlingeordningen ikke bliver udnyttet i større grad - især i en situation med høj ledighed. Flere voksenlærlinge kan bidrage til den nødvendige opkvalificering af arbejdsstyrken og imødekomme behovet for faglært arbejdskraft. Forklaringen på denne skæve fordeling mellem offentlig og privat skal derfor dels findes i, at lovbekendtgørelsen om tilskud til voksenlærlinge primært er rettet mod ansættelse i den private sektor, og dels at den særlige bekendtgørelse for voksenelever på social- og sundhedsområdet indeholder en bestemmelse om, at der kun kan gives tilskud, såfremt ansættelsen fører til en merindsats i forhold til det dimensionerede antal elever i den enkelte (amts)kommune. Desuden er der flere steder i landet problemer med at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser til elever på social- og sundhedsskolerne. Bestemmelsen om merindsatsen er særdeles uheldig derved, at den gør det svært at ansætte voksenelever i social- og sundhedssektoren, selvom der mange steder er flaskehalse på området. 10

11 8GYLNOLQJHQLDQYHQGHOVHQDIYRNVHQO UOLQJHRUGQLQJHQ 1. kvt kvt kvt kvt kvt Ændring Antal personer I alt Offentlig sektor Privat privat Uoplyst sektor KHUDIIUDOHGLJKHG Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor KHUDIIUDEHVN IWLJHOVH Offentlig sektor Privat sektor Uoplyst sektor W\UNHOVHDIDQYHQGHOVHQDIYRNVHQO UOLQJHRUGQLQJHQLIRUKROGWLOGHQRI IHQWOLJHVHNWRU 0HUXGGDQQHOVHVNUDYHW - Er det punkt som i bekendtgørelsen for det kommunale arbejdsmarked er særligt begrænsende. Kravet betyder, at der kun kan gives støtte til de elever, som i den enkelte kommune ligger udover det antal påbegyndte elever uden tilskud, der gennemsnitligt har været i de 2 forudgående år. Hermed opsættes en særlig begrænsning for at imødegå en kommunal kassetænkning - et sådant krav findes ikke på det private område. Reglen tolkes endda yderst bureaukratisk i forhold til de faktiske optag på skolerne, så det helt unødigt begrænser anvendelsen af voksenelever på det kommunale område. 2SK YHOVHDIEHJU QVQLQJHQWLODOHQH6RFLDORJ6XQGKHGVXGGDQQHOVHUQH - Det er ikke hensigtsmæssigt med begrænsninger inden for det kommunale område set ud fra, at der er mangel på faglærte indenfor flere kommunale område f.eks. Køkken/rengøring, Pædagogisk Grunduddannelse m.v. QGULQJHUDIGHQJHQHUHOOHEHNHQGWJ UHOVHLVRPPHUHQ I den seneste ændring af bekendtgørelsen, fra sommeren 2005 lægges der op til, at den regionale vurdering af job og uddannelsesmuligheder også skal tage højde for naboregioner, samt at ordningen udvides til at dække landbrugs- og fiskeriområdet. Den seneste ændring er imidlertid ikke fyldestgørende. Der er behov for dels en klargøring af den fremtidige styring, ligesom der er behov for at ligestille det private og kommunale område. Derfor bør der arbejdes med følgende ændringer:.udywloghqiuhpwlgljhvw WWHDIYRNVHQHOHYHU /LJHVWLOOLQJDIGHWRIIHQWOLJHDUEHMGVPDUNHGPHGGHWSULYDWH - som kan ske ved indskrive det offentlige beskæftigelsesområde i den generelle bekendtgørelse og 11

12 dermed fjerne den særlige bekendtgørelse for det kommunale område og dermed meruddannelseskravet. Den generelle bekendtgørelse for støtte til voksenelever, vil dermed sikre en ligestilling af voksenelever på de private og offentlige virksomheder. %HGUHPXOLJKHGIRUXGGDQQHOVHLOHGLJKHGVIRUO EHW 6W\ULQJSnUHGVNDEVVDPPHQV WQLQJ Siden 2001 har der været en budgetteringsforudsætning på finansloven vedr. redskabssammensætningen, at uddannelsesandelen skal udgøre ca. 50 pct. af aktiveringsindsatsen (opgjort i helårspersoner). Formålet har været at fastholde fokus på den overordnede styring af redskabssammensætningen/uddannelsesandelen, da der siden regeringsskiftet i 2001 har været et ønske om at nedprioritere uddannelsesandelen og styrke den virksomhedsrettede aktivering. Det fremgår således af finansloven for 2001(og stort set samme tekst for de efterfølgende finanslove): I budgetteringsgrundlaget for finansloven for 2001 er der forudsat en gradvis ændring af redskabssammensætningen, således at anvendelsen af jobtræning - som generelt har en høj effekt - øges. Denne ændring i redskabssammensætningen forudsættes fortsat i 2002 med sigte på en ligelig andel mellem uddannelse og de øvrige redskaber i aktiveringsindsatsen. Det blev således forudsat, at anvendelsen af jobtræning blev opprioriteret ud fra en forventning om, at det generelt ville øge effekten af indsatsen. 8GYLNOLQJHQLXGGDQQHOVHVLQGVDWVHQ I WDEHO nedenfor er vist udviklingen i uddannelsesandelen over de sidste 5 år. 7DEHO8GYLNOLQJHQLXGGDQQHOVHVDQGHOHQWLO År Uddannelsesandel 62,8% 59,8% 56,9% 55,7% 47,0% Det skal bemærkes, at uddannelse dækker en bred vifte af tilbud. Det indeholder således alle de kursus- og uddannelsesaktiviteter, som AF køber, herunder vejledningsforløb, jobsøgningskurser, erhvervsrettede kurser etc. Det skal ligeledes bemærkes, at indholdet i redskaberne m.v., der indgår i opgørelsen af uddannelsesandelen, er ændret over perioden. Det fremgår af WDEHO ovenfor, at uddannelsesandelen er faldet fra 62,8 pct. i 2000 til 47 pct. i Over samme periode er det samlede aktiveringsniveau faldet fra til ca helårspersoner. Den samlede uddannelsesindsats er således faldet relativt mere over perioden end de øvrige redskaber. 1XY UHQGHXGGDQQHOVHVPXOLJKHGHULEHVN IWLJHOVHVLQGVDWVHQ Der er flere forklaringer på faldet i den samlede uddannelsesindsats over for de ledige. Hovedforklaringen er som tidligere omtalt den ønskede politiske nedprioritering af 12

13 uddannelsesredskabet. Nedprioriteringen er blevet udmøntet i diverse begrænsninger i forhold til anvendelsen af uddannelsesredskabet i forhold til de ledige, dels gennem begrænsninger i regelsættet, men også i forhold til den administrative udmøntning gennem kontrakterne med regionerne. I perioden med stigende ledighed har Regeringen åbnet nogle midlertidige adgange til øget anvendelse af uddannelsesredskabet i forhold til de ledige, men dette har mere karakter at lappeløsninger og undtagelser fra hovedreglen om at anvende virksomhedspraktik og løntilskud som vejen til beskæftigelse. Nedenfor er kort redegjort for mulighederne for at benytte uddannelse i beskæftigelsesindsatsen. 8GGDQQHOVHVPXOLJKHGHULGHI UVWHPnQHGHU DIOHGLJKHGHQ OHGLJKHGVSHUL RGH(for unge under 30 år/personer fyldt 60 omfatter 1. ledighedsperiode de første 6 måneder af ledigheden) Ledige kan få tilbud om uddannelse i op til 6 uger som led i en jobplan. Danskundervisning for indvandrere og læse-/stavesvage danskere tæller LNNH med i 6 ugers-reglen og kan tilbydes ud over de 6 uger. Ledige kan supplere tilbud om 6 ugers uddannelse som led i en jobplan med op til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det giver samlet mulighed for uddannelse i op til ca. 3 måneder Der kan frem til udgangen af 2005 også tilbydes uddannelse i op til 1 år som led i en jobplan med mulighed for forlængelse ud over 1 år. Tilbuddet gælder uddannelse inden for fag, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft. Det kan være længerevarende uddannelsesforløb på det private område f.eks. inden for metalområdet eller de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU) på det offentlige område. 8GGDQQHOVHVPXOLJKHGHUHIWHUPnQHGHUV OHGLJKHG OHGLJKHGVSHULRGH(for unge under 30 år/personer fyldt 60 indtræder i 2. ledighedsperiode efter 6 måneders ledighed) I 2. ledighedsperiode kan ledige tilbydes uddannelse i op til 3 år, d.v.s. frem til retten til dagpenge ophører, hvis et uddannelsestilbud er det tilbud, der mest effektivt kan få den ledige i job igen. Der gennemførtes som led i Forårspakken frem til juni 2005 en forstærket jobrettet uddannelsesindsats via en pulje på 100 mio. kr. Puljen anvendes til en ekstra efteruddannelsesindsats af kortuddannede ledige i 2. ledighedsperiode inden for udvalgte beskæftigelsesområder. /2IRUVODJ±9 NPHGODSSHO VQLQJHULXGGDQQHOVHVLQGVDWVHQIRUGHOH GLJH Budgetteringsforudsætning på finansloven vedr. redskabssammensætningen, at uddannelsesandelen skal udgøre ca. 50 pct. af aktiveringsindsatsen (opgjort i helårspersoner) ophæves som styringsredskab. 13

14 Fokus skal fremover være på arbejdsmarkedets behov, dvs. virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og den lediges individuelle behov for konkret opkvalificering for at opnå et bæredygtigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Udvidelse af mulighederne for uddannelse udover 6 uger i første ledighedsår. En del af de personer, der bliver ledige nu, kommer fra brancher, hvor der ikke er udsigt til beskæftigelse fremover. Ledige fra disse brancher vil få forbedret deres chance for igen at få arbejde, hvis de får mulighed for at omskole sig. Forslaget vil således medvirke til at flytte arbejdsstyrkens kompetence fra områder med overskud af arbejdskraft til områder med mangel eller mulig mangel på arbejdskraft. Det foreslås at bygge videre på den nuværende forsøgsordning, dog med et udvidet anvendelsesområde, således at muligheden ikke alene kobles på flaskehalsområder, men områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Dette betyder, at AF henholdsvis kommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering til ledige i 1. ledighedsperiode udover 6 uger og helt op til et år med mulighed for forlængelse ud over 1 år såfremt: - den ledige ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, - det påtænkte tilbud bruges i kombination med et af de øvrige redskaber fra redskabsviften, eller - det påtænkte tilbud kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og - uddannelsen er enten statsligt finansieret eller offentligt finansieret og statsligt godkendt. Det foreslås at finansieringen og styringen ligger i de nye Regionale Beskæftigelsesråd, som en del af den fremtidige flaskehalsindsats. Derudover foreslås, at danskundervisning for indvandrere og læse-/stavesvage danskere styrkes, således at dette i højere omfang end tilfældet er i dag tilbydes konsekvent og mere målrettet i forhold den ledige også ud over de 6 uger. Retten til selvvalgt uddannelse udvides Som led i arbejdsmarkedsreformens 3. fase blev rammen for lediges selvvalgte uddannelse i 1. ledighedsperiode begrænset til 6 uger. Uddannelse herudover skal ske via inddragelse af AF. Efter de 6 ugers selvvalgt uddannelse har den ledige ret til at få udarbejdet en handlingsplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse. Begrænsningen på 6 uger vedrører alene tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. 34. Selvvalgt uddannelse med SVU- eller VEUgodtgørelse er ikke et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kan derfor fås udover de 6 ugers tilbud efter loven. Vedrørende aktiviteten for de ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse på AMU ligget nogenlunde stabilt i perioden 2000 til 2002 på ca årselever svarende til 8-9 % af den samlede aktivitet på området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 14

15 I 2003 var tallet stigende til 1400 årselever svarende til 12 % af den samlede aktivitet på området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. For at styrke uddannelseselementet yderligere i den aktive arbejdsmarkedspolitik, og for at styrke de lediges rettigheder samt motivationen i forhold til en uddannelsesmæssig indsats foreslås at øge muligheden yderligere for selvvalgt uddannelse. Konkret foreslås, at der etableres en ret til selvvalgt uddannelse udover 6 uger, hvor retten betinges af, at der er truffet konkret aftale med en arbejdsgiver om en konkret ansættelse. Der er for så vidt angår denne mulighed ikke indlagt nogen tidsmæssig begrænsning. /2IRUHVOnUVW UUHIRNXVSnRUGLQ UHMRERJLQGLYL GXHOOHKHQV\Q Den statslige arbejdsformidling - AF - skal igen i år skaffe over 4000 flere løntilskudsjob i private virksomheder end de foregående år ifølge de resultatkontrakter, Beskæftigelsesministeriet har indgået med AF. Der vil med andre ord fortsat være et administrativt pres i AF-systemet på etablering af løntilskud. Dette skal sammenholdes med, at Rigsrevisionen kraftigt i foråret kritiserede AF og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for ikke at have styr på, om de mange penge, der anvendes, reelt får mennesker i arbejde eller fortrænger ordinært ansatte. Eller om pengene i stedet ender som ren erhvervsstøtte. Det var ikke et kønt billede, Rigsrevisionens rapport afdækkede af AF s administration af løntilskudsordningen. LO-fagbevægelsen har adskillige gange påpeget, at der ikke generelt er sammenhæng mellem målene og intentionerne i den beskæftigelsespolitiske lovgivning og dens praktiske udmøntning. Den individuelle indsats tilpasset arbejdsmarkedets behov, der er lovens generelle forudsætning, når det omhandler kontaktforløb, visitation, afgivelse af aktive tilbud m.v., er ikke den virkelighed, der møder de ledige. Det er værd at bemærke, at Rigsrevisionens rapport udelukkende omfattede AF s administration af løntilskudsordningen. Kommunernes anvendelse af løntilskud har et langt større omfang, men er ikke omfattet af undersøgelsen. Endvidere anvender kommunerne virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte forløb. Ud over de tiltag, som Rigsrevisionens rapport tvang ministeren til at tage, er der behov for en række yderligere præciseringer og opstramninger i lovgivningen, idet kommunalreformen i sig selv indebærer en alvorlig svækkelse af den statslige kontrol med anvendelsen af redskabsviften, såfremt de kommunale myndigheder ikke kigges i kortene og får indsnævret skønselementet. )RUVODJWLOSU FLVHULQJDIIRUPnOVEHVWHPPHOVHUQHIRUGHWLO EXG Som formålsbestemmelserne er formuleret i dag, er det vanskeligt at finde holdepunkter for, hvornår et tilbud skal anvendes frem for et andet. Formålet med alle tre tilbud vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud - er således at afhjælpe mangelfulde sproglige, sociale eller faglige kompetencer. Det fore- 15

16 slås, at formålet med det enkelte tilbud præciseres nærmere, således at det bliver tydeligere, i hvilke tilfælde det enkelte tilbud skal anvendes, herunder i forhold til målet om at opnå ordinært job. )RUVODJWLO QGULQJHULWLOEXGGHW9HMOHGQLQJRJ2SNYDOLILFHULQJ * OGHQGHUHJOHU Tilbuddet kan bestå af følgende: - Korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Tilbuddet kan bl.a. gives til dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, gælder der en varighedsbegrænsning på op til 6 uger inden for de første 12 måneders ledighed dog inden for de første 6 måneders ledighed for dagpengemodtagere under 30 år og over 60 år. Der gælder ingen varighedsbegrænsning for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år eller for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. 3UREOHPVWLOOLQJ Tilbud om særligt tilrettelagte projekter har været anvendt til, at ledige har deltaget i produktion for private virksomheder. Produktionen er i flere tilfælde efterfølgende blevet erklæret for ulovlig og konkurrenceforvridende. I andre tilfælde har man om tilbud om særligt tilrettelagte projekter kunnet stille spørgsmålstegn ved, om opkvalificeringsformålet har været opfyldt. F.eks. har ledige deltaget i længerevarende forløb (½-1 år), hvor aktiveringen bestod i at sortere genbrugstøj. )RUVODJ Ud fra formålet med tilbud om særligt tilrettelagte projekter foreslås det at målrette tilbuddet til de målgrupper, hvor tilbuddet er relevant. Det konkrete forslag består i, at særligt tilrettelagte projekter alene kan anvendes i forhold til ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Med forslaget undgår man, at arbejdsmarkedsparate ledige bliver fastholdt i perspektivløs aktivering. Samtidig mindskes risikoen for konkurrenceforvridning, idet ledige, hvis arbejdsevne er på højde med ordinært ansattes, ikke længere kan deltage i projekterne. Det foreslås endvidere at fastsætte en varighedsbegrænsning for særligt tilrettelagte projekter på 13 uger. 16

17 Med forslaget fastholdes fokus på, at forløbet skal være særligt tilrettelagt - det vil sige, at projekterne er tilrettelagt ud fra de lediges forudsætninger og behov og ikke ud fra f.eks. en virksomheds behov. Samtidig fastholdes den ledige ikke i perspektivløs aktivering, og tilbuddet bliver mere i overensstemmelse med intensionen bag Flere i Arbejde om hurtigst mulig vej til ordinært arbejde. Herudover foreslås det, at det præciseres, at betingelsen om rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og aktiverede personer også gælder for aktivering i særligt tilrettelagte projekter. Med dette forslag mindskes risikoen for fortrængning af ordinært ansatte. Endelig foreslås det, at reglerne om virksomhedernes muligheder for at gennemføre produktionsaktivering skærpes med følgende forslag: Der må ikke udføres arbejde i de særligt tilrettelagte forløb, der enten har været eller ville være gennemført som ordinært aflønnet arbejde. Produktionen må alene være et biprodukt til den vejledning og opkvalificering, der finder sted. Inden en produktionsaktivering gennemføres, orienteres de nye lokale beskæftigelsesråd om det planlagte initiativ. Produktionsaktiveringen kan under alle omstændigheder kun igangsættes, såfremt der foreligger et udfyldt skema om Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige, samt at denne er revisorpåtegnet. )RUVODJWLO QGULQJHULWLOEXGGHW9LUNVRPKHGVSUDNWLN * OGHQGHUHJOHU Et tilbud om virksomhedspraktik består af et kortvarigt praktikophold på en privat eller offentlig virksomhed. Tilbuddet skal målrettes den enkeltes behov med henblik på, at den ledige f.eks. afprøver en ny branche eller en ny arbejdsfunktion. Under praktikopholdet er den ledige ikke ansat, men pågældende kan udføre ordinært arbejde eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt. Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere kan få tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger. Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan dog få et tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger, hvis det vurderes, at pågældendes muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse herved øges. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet er der derudover mulighed for at forlænge varigheden af tilbuddet til 26 uger og eventuelt længere, hvis det ud fra et konkret skøn vurderes, at der er særligt behov for at forlænge tilbuddet. Kommunen skal altid underrette koordinationsudvalget om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik. 17

18 3UREOHPVWLOOLQJ Tilbuddets særlige konstruktion indebærer, at den ledige udfører ordinært arbejde, selv om pågældende ikke får overenskomstmæssig løn, men derimod en særlig ydelse. Da virksomhedspraktikken således til dels er omkostningsfri for virksomheden, er der risiko for fortrængning af ordinært ansatte. Jo mere arbejdsparat den ledige er, og jo længere praktikperioden er, desto større er risikoen for fortrængning. )RUVODJ Det foreslås, at virksomhedspraktik ligesom for forsikrede ledige - højst kan udgøre 4 uger for øvrige målgrupper. Reglerne om underretning af koordinationsudvalget fastholdes. Med forslaget opnås en målretning af tilbuddet i forhold til, at den ledige afprøver en ny branche eller ny arbejdsfunktion. Der er jo tale om praktik og ikke om ansættelse. Samtidig mindskes risikoen for fortrængning af ordinært ansatte. Endvidere vil der med forslaget ske en harmonisering af reglerne for forsikrede ledige og øvrige målgrupper. Ud fra formålet med tilbuddet ses den nuværende forskel i reglerne for målgrupperne ikke at være sagligt begrundet. Det foreslås endvidere at harmonisere bestemmelserne om rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og aktiverede hos private og offentlige virksomheder. Dermed bringes reglerne om virksomhedspraktik i overensstemmelse med den forestående ændring af reglerne for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Endvidere mindskes risikoen for fortrængning af ordinært arbejde hermed. )RUVODJWLO QGULQJHULWLOEXGGHWDQV WWHOVHPHGO QWLOVNXG * OGHQGHUHJOHU Under tilbud om ansættelse med løntilskud modtager den ledige som udgangspunkt overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn. Der gælder dog et timeløns- og indkomstloft ved ansættelse af dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere hos offentlige arbejdsgivere, så den udbetalte løn/ arbejdstid svarer til hidtidig ydelse fra A-kassen eller kommunen. Der skal altid udarbejdes en jobplan, før der gives tilbud. Dette gælder dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, er det en betingelse for aktivering med løntilskud hos private arbejdsgivere indenfor de første 12 mdr. ledighed, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed. Ledige under 30 år og over 60 år, skal aktiveres efter 6 måneder og ledige mellem år skal aktiveres efter 12 måneder. Det er en betingelse for ansættelse med løntilskud, at ansættelsen fører til en merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse, det vil sige en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. 18

19 Det er endvidere en betingelse, at der er et rimeligt forhold mellem virksomhedens ordinært ansatte på den ene side og aktiverede - det vil sige ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik - på den anden side. Medarbejderne skal høres før løntilskudsansættelser, og nogen fagområder har overenskomstmæssigt fulgt det op med lokal aftalepligt. Endelig er det en betingelse, at udbetaling af løntilskud ikke er konkurrenceforvridende, det vil sige, at arbejdsgiveren ikke må få en konkurrencefordel ved at få en person ansat med løntilskud. 3UREOHPVWLOOLQJ Erfaringerne med løntilskud viser generelt, at løntilskud for ofte anvendes som aktivering uden andet mål i jobplanen, der mangler kravet om konkret perspektiv, både med løntilskud, men også med jobplansindholdet. Ved ansættelser på det offentlige område, er løn og arbejdstid reguleret detaljeret gennem lovgivningen, som både principielt men også praktisk stiller de offentlige arbejdsgiver mere frit, og skaber en kunstig ansættelsesgruppe. Dette skyldes, at merbeskæftigelseskravet på det offentlige område relaterer sig til budgetlægningen. Herved opstår der den situation, at budgetbesparelser leder til at man kan ansætte løntilskudspersoner og samtidigt opfylde lovens krav om merbeskæftigelseskravet. På flere områder, specielt det offentlige, ses løntilskudspersoner som kompensation for tidligere års nedskæringer, og udfylder dermed ordinære job. I Rigsrevisionens rapport fra foråret 2005 blev det meget kraftigt påpeget, at Arbejdsformidlingen/kommunen for ofte har godkendt ansættelser med løntilskud på trods af, at betingelserne ikke har været opfyldt. )RUVODJ LO foreslår en ligestilling af det offentlige område med det private område. Ved at harmonisere de nugældende regler med det private område, hvad angår principper for løn- og arbejdstid fjernes den særlige lovbestemte regulering af løn og arbejdstid. Der bør i stedet henvises til aftalt overenskomst. Kravet til målrettet job eller uddannelsesperspektiv styrkes for anvendelsen af løntilskud i jobplanerne. Merbeskæftigelseskravet som det i dag er defineret, suppleres med et krav om at der for de enkelte fagområder bør aftales principper for ansættelse. Tilsvarende for at afklare mulighed for oprettelse af særlige løntilskudsansættelser, samt forudsætninger herfor. Med hensyn til kravet om det "rimelige forhold" mellem ordinært ansatte og ansatte med tilskud er det LO s vurdering, at dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre en balance, sådan som Rigsrevisionen stiller krav om, når opgørelsen af de ordinært ansatte foregår ved, at alle tæller for én "uanset arbejdstidens længde". Ansatte, som arbejder få timer pr. uge vil også tælle for én. Dette giver ikke et reelt billede af, om der er tilstrækkeligt personale til at modtage og opkvalificere ledige og dermed om løntil- 19

20 skudsjobbet overhovedet lever op til formålet, sådan som Rigsrevisionen påpeger. Kravet kan på denne måde heller ikke være tilstrækkelig garanti for, at der ikke foregår noget konkurrenceforvridende på det private arbejdsmarked, hvis 5 ordinært ansatte med få timer om ugen kan skabe grundlag for én ansættelse med løntilskud. Hvis rimelighedskravet skal modvirke misbrug af tilskudsordningerne, skal opgørelsen derfor foregå i "fuldtidsansatte". Endelig foreslår LO, at der indføres en sanktion i forhold til dels misbrug af løntilskud fra virksomhedernes side, ligesom der bør være sanktioner overfor kommuner eller AF, der gennemfører ulovlig aktivering ved hjælp af løntilskud. )RUVODJWLO QGULQJHULUHJOHUQHRPXQGHUUHWQLQJDINRRUGLQDWL RQVXGYDOJHW Hver måned skal kommunen levere det lokale beskæftigelsesråd en liste over de virksomheder, - offentlige (arbejdssteder) og private hvor der er etableret virksomhedspraktik. Det foreslås, at kommunen tillige skal sende en liste over virksomheder, der har personer ansat med løntilskud med angivelse af antal og varighed. Derudover skal beskæftigelsesrådet månedligt modtage en opgørelse over mål og indhold i de udarbejdede jobplaner. Anker over sagsbehandling ved visitation, udarbejdelse af jobplaner, herunder oprettelse og ansættelse i virksomhedspraktik eller løntilskud fremsendes løbende til orientering for det lokale beskæftigelsesråd. Hvert år skal kommunen gennemføre en revision af hele aktiveringsområdet, hvor såvel bevilling, som forvaltning af lovene og administration gennemgås. Efter de gældende regler sendes revisionsrapporten til den kommunale tilsynsmyndighed. Det foreslås, at den påtegnede revisionsrapport tillige sendes til lokale beskæftigelsesråd. /2IRUHVOnUVW UUHIRNXVSnNYDOLWHWIUHPIRUNYDQWLWHW LDQYHQGHOVHQDIDQGUHDNW UHULEHVN IWLJHOVHVLQG VDWVHQRJEHGUHUHVVRXUFHXGQ\WWHOVH Der er en årelang tradition for at inddrage andre aktører i løsningen af de beskæftigelsespolitiske opgaver. Det gælder, hvad enten der er tale om private konsulentfirmaer, der har ekspertise i forhold til bestemte målgrupper og delarbejdsmarkeder, eller der er tale om faglige organisationer, der har kendskab til de ledige medlemmer og A-kassens faglige område. Problemet med den nuværende anvendelse af andre aktører er imidlertid, at det er en målsætning i sig selv at flytte en stor del af indsatsen fra AF til private aktører, uden tilstrækkelig hensyntagen til, hvorvidt andre aktører bidrager til at forbedre indsatsen. Resultatet har indtil videre været, ikke en bedre, men en dyrere opgaveløsning. Samtidig anvendes i AF-systemet mange ressourcer på at styre udbudene. 20