Notat til brug for medlemsorganisationernes overvejelser om krav til overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015

Transkript

1 Notat til brug for medlemsorganisationernes overvejelser om krav til overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 Dette notat har til formål at understøtte de enkelte medlemsorganisationers drøftelser om krav til overenskomst- og aftaleforhandlingerne på det offentlige område i Den 22. oktober 2013 Sagsnr. S Dok.nr. D jeh/bef Forhandlingsudvalget for den offentlige sektor (FHO) har drøftet dels en række (ydre) faktorer, som vil kunne påvirke forhandlingerne indholdsmæssigt, dels en række temaer/områder som man forventer, vil indgå i forhandlingerne, enten som krav fra arbejdsgiverside eller lønmodtagerside. FHO opfordrer organisationerne til på udvalgte områder, at overveje målrettede/konkrete offensive krav, men opfordrer i øvrigt til at begrænse og prioritere antallet af kravsforslag, især for så vidt angår krav, der er forbundet med merudgifter og for så vidt angår eventuelle krav fra arbejdsgiverside f.eks. på arbejdstidsområdet - særligt at overveje krav, der har en defensiv karakter (modkrav). På tidspunktet for forhandlingerne vil regeringen have et halvt år tilbage af valgperioden og det er derfor vurderingen, at det politiske landskab formentlig vil være præget af en regering, som ikke har behov for et vanskeligt og konfliktfyldt forhandlingsforløb hverken på det statslige, det kommunale eller det regionale. Baggrundstæppet for OK15 Som ved tidligere overenskomstforhandlinger vil der også ved OK15 være en række (ydre) faktorer, der vil kunne påvirke forhandlingerne indholdsmæssigt. Disse er bl.a.: De økonomiske rammer, herunder beskæftigelsessituationen Serviceeftersynet/tillidsreform og modernisering/produktivitet OK14 på det private område De økonomiske rammer, herunder beskæftigelsessituationen Den generelle økonomiske udvikling vil være af afgørende betydning for den forhandlingsmæssige ramme. Efter regeringens opfattelse har dansk økonomi en vending i sigte i 2014, men der er forsat store usikkerhedsfaktorer. Lønstigningerne i den private sektor ventes frem til udgangen af 2014 at bevæge sig i underkanten af de 2% point hvilket er historisk lavt.

2 Den økonomiske fremgang skal komme via øget eksport og fortsat lave renter, og regeringen vurderer, at dette vil give et mindre fald i ledigheden i løbet af Samt en stigning i den samlede beskæftigelse på knapt personer heraf ca i den private sektor. Side 2 af 8 Stigningen i forbrugerpriserne i 2013 tyder på at blive de laveste i 60 år, hvilket er omkring 0,8%. Her er den generelle vurdering, at disse i løbet af 2014 vil stige til omkring 1,5%, jf. boks. Altså fortsat lavt og med plads til reallønsstigninger trods lave lønstigningstakter. Aktuelle prognoser for dansk økonomi oktober 2013 Lønstigning Prisskøn Ledighed Vismænd 1,8% 2,0% 2,0% 0,8% 1,3% 1,9% Regering 1,8% 2,0% _ 1,0% 1,5% _ 5,4% 5,2% _ LO 1,5% 1,8% 2,1% 1,0% 1,5% 1,7% 5,3% 5,3% 5,2% Nationalbank 1,7% 2,2% 2,7% 0,6% 1,8% 1,8% _ Priser: Forbrugerprisindeks; dog deflator i privat forbrug (Vismænd),EU forbrugerprisindeks (Nationalbank) Ledighed: Bruttoledighed; Vismænd: 1000 ledige Lønskøn: Timeløn i privat sektor (Vismænd, samt NB: Timeløn i industri) Serviceeftersynet/tillidsreform og modernisering/produktivitet Der er igangsat en række initiativer med forskellige centrale aktører, initiativer som alle har til hensigt at understøtte en reformering af den offentlige sektor. Resultaterne fra de forskellige initiativer, samt det generelle politiske fokus, der er på gevinster af forandring for at bringe Danmark ud af den økonomiske krise, vil være med til at sætte dagsordenen for de kommende forhandlinger ved OK15. Som de mest centrale initiativer kan der peges på følgende: I sommeren 2013 har arbejdsmarkedsparterne sammen med Økonomiog indenrigsministeren, KL og Danske Regioner aftalt en række principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor. Der er nu igangsat et arbejde med at omsætte principperne til handling. Produktivitetskommissionen har i september 2013 afgivet en rapport om den offentlige sektor. Styring, ledelse og motivation er centrale emner. Rapporten indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv og peger i den forbindelse bl.a. på en tættere kobling mellem løn, kompetencer og præstationer, f.eks. ved at en større del af lønmidlerne bringes i spil i individuelle lønforhandlinger, at der skabes bedre muligheder for individuelle lønforhandlinger, at en god indsats i højere grad belønnes ekstraordinært og at den daglige leder skal have stor medbestemmelse i lønforhandlingerne. I foråret 2012 blev der udarbejdet et debatoplæg om en ny forvaltningspolitik med deltagelse fra alle forvaltningsforskermiljøer i Danmark.

3 Hovedanbefalingerne fra gruppen er at omdefinere de professionelles rolle til at være mere helhedsorienteret og have mere tillid til dem, samt at ændre styringssystemerne, så de opfattes mere understøttende frem for kontrollerende, jf. forvaltningspolitik.dk. Side 3 af 8 Afrapporteringen fra efteråret 2012 af Serviceeftersynet aftalt ved OK11 mellem Finansministeriet og CFU på det statslige område har fokus på, hvorledes parts- og aftalesystemet kan understøtte en udvikling af de statslige arbejdspladser. Rapporten forventes stadig at være så central i sit indhold, at den kan udgøre et afsæt for dialog mellem parterne om overenskomstsystemet op til OK15. Alle nævnte initiativer kredser om temaerne: Nye styringsformer, herunder arbejdstid og effektivitet Tillid Ledelse Motivation, herunder honoreringsformer De kommende forhandlinger vil centreres om væsentligheden i at vise, at overenskomstsystemet kan være med til at understøtte en udfoldning af temaerne i respekt for partsystemet og med legitimitet i interessevaretagelsen for medlemmerne. Det er vigtigt, at Akademikerne/akademikerorganisationerne spiller en proaktiv rolle, bidrager med ideer og er med til at skabe forandring af den offentlige sektor. Det kunne f.eks. være i form af forslag om, modernisering af lønsystemerne, nye tillidsbaserede arbejds- og aftaleformer samt overvejelser om hvorvidt overenskomststillinger fortsat skal klassificeres i lønrammesystemet. OK14 på det private område Først i løbet af foråret 2014 vil der foreligge et resultat af overenskomstforhandlingerne på det private område. Resultatet kan naturligvis påvirke OK15, ikke kun for så vidt angår økonomien, men også i forhold til temaerne. Optakten til forhandlingerne vil dog nok allerede i efteråret 2013 kunne angive, hvilke spor OK14 vil lægge for de offentlige forhandlinger i Reguleringsordningen Diskussionerne om behovet for en central lønmekanisme, der som hidtil kan sikre en parallel lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor, forventes at fortsætte frem mod og også efter OK15. Under OK13 viste drøftelserne, at Finansministeriet har et stærkt ønske om at afskaffe den nuværende ordning. Såvel Finansministeriet som de private arbejdsgivere anerkender dog, at den offentlige sektor ikke må udvikle sig til et B-arbejdsmarked, hvorfor den videre debat forventes at handle om, hvorvidt paralleliteten mellem de 2 sektorer skal sikres via den eksisterende reguleringsordning eller en ny /tilpasset mekanisme. Samt hvordan den offentlige løntilpasning uden for stor tidsmæssig forskydning følger den private lønudvikling.

4 Akademikerne bør fastholde betydningen af ordningen for hele det offentlige arbejdsmarked, herunder de muligheder ordningen reelt åbner op for i forhold til den lokale løndannelse. Side 4 af 8 En diskussion om ordningens fremtid må også ses i sammenhæng med længden af overenskomstperioden. Jo længere periode der aftales, jo sværere er det at skønne over lønudviklingen og jo større betydning får ordningen. Øremærket barsel Akademikerne har både ved OK11 og OK13 fremsat krav om mere øremærket barsel til mænd. Ved OK13 blev kravet ikke realitetsforhandlet da arbejdsgiverne bl.a. henviste til det af regeringen nedsatte udvalgsarbejde Udvalget om øremærket barsel der bl.a. skulle afdække overenskomsternes bestemmelser om løn under barsel, samt se nærmere på de mulige økonomiske konsekvenser mv. ved indførsel af øremærket barsel til fædre. I forbindelse med udvalgsarbejdets afslutning, har regeringen imidlertid meldt ud, at der ikke vil blive lovgivet om yderligere øremærket barsel til fædre. I stedet vil regeringen fremme fædres øgede orlovsafholdelse ved at indføre et skattefradrag på 100kr om dagen til fædre, der holder mere end 6 ugers forældreorlov, og op til maksimalt 12 ugers orlov Når der således ikke er flertal på Christiansborg til at indføre (mere) øremærket barselsorlov til mænd via lovgivningen, så kan det overvejes, at arbejde for at fremme ligestillingen ved at fortsætte udbygningen af øremærket barselsorlov i overenskomsterne. Arbejdet fra Udvalget af øremærket barsel viste bl.a. at der er en sammenhæng mellem lønkompensationen og mænds brug af barsel. Det er derfor afgørende for at få fædrene til at afholde mere barsel, at det bliver med fuld lønkompensation, ligesom at den øremærkede del vil virke normsættende. Det bør indgå i de videre overvejelser, at offentligt ansatte akademikere i forvejen har en relativ høj anvendelse af fædrebarsel sammenlignet med andre grupper samt privatansatte. Desuden bør det indgå i overvejelserne, at der er et klart kønsopdelt arbejdsmarked, med en markant større andel af kvinder ansat i kommuner/regioner, mens mændene er ansat i den private sektor. Man skal derfor være opmærksom på, at selv om man indretter de offentlige overenskomster med mere øremærket barsel til fædrene, så vil det kun have en begrænset effekt, når fædrene er ansat i den private sektor (uden for overenskomst). Omvendt kan signalet om at gå forrest på det offentlige område/i de offentlige overenskomster være med til at ændre normer og adfærd også for fædrene i den private sektor. Beskæftigelsesfremme Ved OK13 blev der indgået aftaler om introduktionsstillinger på alle tre overenskomstområder, ligesom det blev aftalt beskæftigelsesrettede projekter om mobilitet. Aftalerne åbner mulighed for at ansætte ledige akademikere, som har været uden beskæftigelse i et år, i stillinger med

5 reduceret løn og pension, mod at der i ansættelsesperioden er særligt fokus på oplæring/uddannelse. Side 5 af 8 Der er desværre udsigt til en fortsat høj ledighed blandt akademikere, en ledighed som i høj grad berører dimittender, hvorfor beskæftigelsesfremme også vil være i fokus ved OK15. Det er således stadig aktuelt også at nytænke, hvordan beskæftigelsesfremmende initiativer kan indgå og virke i overenskomsterne, og særligt hvordan dette helt konkret kan ske i form af konkrete krav. Det vil være hensigtsmæssigt også at have en drøftelse med arbejdsgiverne gerne i god tid inden OK15 om, hvordan overenskomstsystemet kan understøtte en aktiv beskæftigelsesindsats. Erfaringerne fra OK13 viser, at arbejdsgiversiden ikke er tilbøjelig til at ville pålægge det lokale niveau forpligtelser for at sætte skub i mobilitet, mv. Forudsætning for også ved OK15 at kunne opnå et positivt resultat, er derfor bl.a. at få et ændret mind-set hos arbejdsgiversiden om, at overenskomstsystemet også kan bruges i beskæftigelsesindsatsen. Chef/lederområdet Såvel de statslige om de regionale og kommunale arbejdsgiverparter har ved de seneste forhandlingsrunder haft krav med om forringelser af bestemmelserne om ansættelse på åremål. Ved forhandlingerne i 2013 afviste organisationerne kravet, der herefter blev frafaldet. På det kommunale chefområde blev det dog aftalt mellem de relevante parter, at man i perioden skulle se på ansættelsesformer og fratrædelsesvilkår for kommunaldirektører og direktører for fælleskommunale selskaber, idet parterne skal søge og komme med forslag til ændrede regler, der bl.a. tilgodeser behovet for at skabe mindre konfliktfulde løsninger i vanskelige afskedigelsessager. Også diskussionen om åremålsansættelser og fratrædelsesvilkår må forventes at komme på dagsordenen, idet særligt adgangen til at aftale fratrædelsesgodtgørelser i en situation, hvor der i øvrigt er ret til en tilbagegangsstilling, har påkaldt sig interesse. En diskussion om åremålsinstituttet vil afstedkomme en diskussion af tidsbegrænset ansættelse efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, idet rammeaftalen hidtil blot har henvist til principperne for åremål. Ændres åremålsreglerne vil det få gennemslagskraft i denne aftale. Endelig er det ved OK13 på det statslige område aftalt, at parterne i perioden skal drøfte en ny lederaftale for undervisningsområderne. Også her vil åremålsdiskussionen kunne få betydning afhængig af, hvor langt aftalen strækkes ud. Moderniseringsstyrelsen har i øvrigt tidligere tilkendegivet, at man forestiller sig, at principperne for den fælles lederaftale skal findes i modellen for Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, herunder også om initiativerne fra serviceeftersyn, tillidsreform mv. vil få indflydelse på lederrollen.

6 Overvejelser om ændringer på chefområdet vil i lighed med de øvrige spørgsmål med fordel kunne drøftes med arbejdsgiversiden i god tid inden forhandlingerne påbegyndes, herunder også om initiativerne fra serviceeftersyn, tillidsreform m.v. vil få indflydelse på lederrollen. Side 6 af 8 Arbejdstid Ved OK13 stillede arbejdsgiverne massive arbejdstidskrav, med et særligt fokus på undervisningsområdet og lægeområdet. Forhandlingerne førte da også til gennemgribende ændringer for så vidt angik undervisnings- og overlægeområdet, mens de øvrige arbejdstidskrav blev frafaldet. Der er indikationer på, at arbejdsgiverne også ved OK15 vil have fokus på mere fleksibilitet i arbejdstiden, natpengeregler, kontortidsregler, rådighedsregler og afskaffelse af den betalte frokost. Krav om afskaffelse af den betalte frokost vil blive afvist. Om der kan være andre arbejdstidsområder, hvor arbejdsgiverkravene vil kunne imødekommes som en del af en forhandlingsmæssig løsning må overvejes nærmere. På universitetsområdet er en konference om psykisk arbejdsmiljø og dialog under forberedelse. Her indgår universiteternes arbejdstid som et væsentligt tema. Konferencen og det videre arbejde med output herfra vil komme til at spille ind i forberedelsen af OK15. Arbejdsmiljø Overenskomstforhandlingerne i 2015 er en mulighed for at spille ind med forslag til, hvordan overenskomsterne kan understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø. Særligt det psykiske arbejdsmiljø og muligheder for forbedringer, når man lokalt arbejder med social kapital, har fokus hos Akademikerne/akademikerorganisationerne. Der er således en opgave op til OK15 at nytænke, hvordan psykisk arbejdsmiljø kan indgå og virke i overenskomsterne, og særligt hvordan dette helt operationelt kan ske i form af konkrete krav. Akademikerne iværksætter herudover i foråret 2014 en arbejdsmiljøundersøgelse vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, som forventes at kunne indgå som input i forbindelse OK15 forberedelserne. Tillidsrepræsentanter Udrulning af en tillidsreform, implementering af nye arbejdstidsregler og øvrige tiltag vedr. modernisering af den offentlige sektor vil sætte øget fokus på relationerne mellem ledelse og medarbejdere. Senest har Produktivitetskommissionen med sin rapport om styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor understreget behovet for øget decentralisering, således at ledelse og tillidsrepræsentanterne i større omfang kan indgå aftaler om arbejdstilrettelæggelsen. Der er generelt en øget bevidsthed om, at lønmodtagersiden må medvirke til forandring for at bevare kernen og kvaliteten i velfærdssystemet. Dette forudsætter, at til-

7 lidsrepræsentanterne både har forstået betydningen heraf og er en aktiv medspiller i processen. Side 7 af 8 En accept af forandringsdagsordenen og en aktiv involvering i processen med at modernisere den offentlige sektor og partssystemet vil stille krav til både lønmodtagersiden og til den lokale ledelse. Tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer skal formå at rumme, at TR erne ikke kun firkantet sagt - skal være kontrolagenter ( TR-classic ), men også forandringsagenter som ledelsens medspillere i udviklingen af den offentlige sektor. Der er ikke noget i aftalegrundlaget, der er til hinder for, at TR erne varetager begge roller. Udfordringen for den enkelte kan være at finde balancen mellem disse to ret forskellige roller, når man som TR også har et behov for at have tid til at varetage sit almindelige arbejde/pleje sin akademiske karriere. Udfordringen for lederen er at håndtere, at TR har begge roller. Det vil være hensigtsmæssigt at have en drøftelse med arbejdsgiverne gerne i god tid inden OK15 om hvad TR s kerneopgave er og hvordan parterne i fællesskab kan udvikle den. Herunder kan f.eks. drøftes hvordan ville parterne konstruere TR-instruktionen (rolle, hverv, tid ansvar osv.), hvis parterne kunne starte forfra anno 2013? hvordan arbejdsgiversiden/de lokale ledelser kan medvirke til, at TR classic-rollen, kan udføres mere effektivt ud fra en work smarter, not harder -tankegang. Er der noget i de lokale beslutningsprocesser, der kan tilrettelægges anderledes, til gavn for TR s tidsforbrug? hvordan de lokale parter kan håndtere en øget decentralisering og deraf ændrede opgaver for TR? hvordan de lokale ledelser i øvrigt kan være med til at sikre, at den TR er, der ønsker at bruge tid på sin karriere, har mulighed herfor, uden at dette går ud over kvaliteten af TR s hverv til skade for medlemmerne, og hvilke kompetencer, parterne i fællesskab kan identificere som værende essentielle for en moderne TR til gavn for alle. Krav der understøtter udviklingen af den moderne tillidsrepræsentant med sans for sin betydning i udviklingen af arbejdspladsen og dermed af den offentlige sektor bør overvejes. Pension Ved OK08 blev bl.a. indgået en langsigtet hensigtserklæring om at få alle ansatte på ATP s højeste sats A. Dette blev fulgt op ved OK11, hvor akademikere på det kommunale og regionale område blev rykket op til den højeste ATP sats A. Akademikerne på statens område blev oprykket fra ATP sats E til sats F. Der blev ikke aftalt ændringer i ATP ved OK13 på akademikerområdet.

8 Det kan derfor overvejes ved OK15 at følge op på hensigtserklæringen fra OK08, om at få alle ansatte på ATP s højeste sats A, således at de sidste grupper af akademikere på statens område også kommer op på den højeste ATP sats A. Side 8 af 8