August Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2012.

Transkript

1 August 2013 Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi.

2 Indhold Forord og resume 2. Hovedtal de seneste 5 år Elevtal Overskud og overskudsgrader Investering og finansiering Investeringer Finansiering Produktivitet Kontaktpersoner Skoler, der indgår i analysen

3 1. Forord og resume De 55 større skoler (herefter blot benævnt skolerne) har igen i generelt oplevet en vækst i elevtal, og det gennemsnitlige overskud steg i til 1,3 mio.kr. Det akkumulerede overskud over perioden - udgør i gennemsnit 4,6 mio.kr. I oplevede 1 skole underskud (mod 5 skoler i ). Skolernes driftsmæssige robusthed overfor fald i elevtal er blevet forbedret i. Statstilskuddets andel af de samlede driftsomkostninger pr. elev er faldet i. Væsentlige hovedtal vedr. driften, gennemsnitstal Overskud mio.kr. 1,3 1,1 0,6 0,8 0,8 Årselevtal Overskudsgrad 3,6 3,3 1,6 2,5 2,7 Skolerne har i de seneste år investeret betydelige beløb i ejendomme, undervisningsudstyr mv. (faciliteter). I perioden - er der samlet investeret for ca. 722 mio. kr. eller ca. 3 gange det samlede overskud i samme periode. Anlægsaktiverne er i vid udstrækning belånt med langfristet gæld. Den bogførte langfristede gæld udgør ca. 929 mio.kr. pr en stigning på ca. 17 mio. kr. i forhold til. Investeringerne i er således ikke i fuldt omfang finansieret med nye langfristede lån. Såvel soliditetsgrad som finansieringsgrad er stort set uændret i perioden. Perspektiver Selv om skolerne har oplevet stigning i elevtallet, er der fortsat udfordringer for enkelte skoler. Enkelte skoler ligger i farezonen med lav soliditetsgrad og overskudsgrad. 5 Skoler har en soliditetsgrad under 20%, og 3 skoler har en soliditetsgrad under 25% samtidig med en overskudsgrad under 2%. Der er sandsynligvis risiko for, at statstilskuddet ikke vil stige i samme takt som omkostningerne i 2014 og Denne usikkerhed må de frie skoler forholde sig til i budgetlægningen for 2014 og ved udarbejdelse af mere langsigtede prognoser. Investeringsomfanget i har været det laveste i perioden -. Alligevel har skolerne investeret betydelige beløb over perioden. En række skoler har i forbindelse med investeringerne tæret af egen likvid beholdning, hvilket kan gøre skolerne mere sårbare i en tid, hvor kreditinstitutterne ikke låner ud til alle skoler. Året /13 har også medført en række lukninger af frie skoler i sektoren. De større skoler er imidlertid bedre rustet end de mindre skoler til at møde fremtidens udfordringer. Anvendte data Der er hentet data fra regnskabsportalen. Der kan således være afvigelser i forhold til aflagte årsrapporter. Data er således ikke verificeret med de faktiske årsrapporter. Der er heller ikke vurderet evt. revisorforbehold mv. Derudover er der anvendt data og tendenser fra elevfremskrivningerne fra ministeriets hjemmeside. Væsentlige hovedtal vedr. balancen Gennemsnit Soliditetsgrad 39,1 38,6 38,1 38,5 38,0 Finansieringsgrad 45,4 45,5 45,7 45,3 49,2 Regnskabsmæssige begreber svarer til de begreber, der er defineret i regnskabsbekendtgørelsen. De statistiske begreber kvartiler henviser til de niveauer, hvor henholdsvis 25% (1. kvartil) og 75% (3. kvartil) af observationerne ligger. Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 3

4 2. Hovedtal de seneste 5 år Denne analyse er en fortsættelse af analysen af 55 større skoler. Der er medtaget 5 års tal i analysen. En oversigt over skolerne fremgår af bilaget. 2.1 Elevtal Skolerne har i i alt haft årselever, heraf var årselever ligeledes tilmeldt skolernes SFO. I havde samme skoler årselever. Der er således sket en stigning på 2% i antallet af årselever fra. Antallet af årselever i SFO er steget med 3% i. I gennemsnit har skolerne 548 årselever i og størrelsesmæssigt ligger de analyserede skoler spredt: Figur 1 Udvikling i antal årselever, gennemsnit pr. skole Som det fremgår af figur 1, ligger skolerne i 1. kvartil på 455 årselever i, mens 3. kvartil ligger på 599 årselever. Udviklingen viser, at gennemsnittet er steget alle år. Alle skoler har SFO. Det gennemsnitlige antal SFOelever ligger på 173 i. 8 ud af de 55 skoler har oplevet et fald i antallet af årselever i, heraf drejer det sig kun om et fald på 1-2 elever for 3 skoler. 5 skoler har derimod oplevet et større fald i antal elever. Perspektiv Ministeriets elevprognose frem mod 2024 viser, at antallet af elever i de frie grundskoler forventes at falde med ca elever frem mod Markedet forventes dermed at falde. I /13 har en række skoler også måtte lukke, såvel frie som kommuneskoler. Dette har givet ekstra elever til andre frie skoler, og kan være en af forklaringerne til væksten i antallet af elever. En række af de større byskoler har dog nået en fuld udnyttelse af de fysiske rammer uden at kunne bygge til pga. placering/lokalplaner mv. For disse skoler er fortsat vækst derfor ikke en mulighed p.t

5 2.2 Overskud og overskudsgrader Samlet set har skolerne de seneste 5 år haft en god økonomi målt i overskud. Alene i har de 55 skoler et samlet overskud på 70 mio.kr. svarende til 1,3 mio.kr. i gennemsnit. Det samlede overskud i perioden - er vist i figur 2. Figur 3 Udvikling i overskudsgrader Figur 2 Akkumulerede overskud 3 Mio.kr. 5 4,5 4 3, ,5 2 1, ,5 0 Akk. overskud Den maksimale observation i er et overskud på 3,9 mio.kr. Det største underskud er på 0,6 mio.kr. Det bemærkelsesværdige er, at 2 skoler har haft et samlet underskud over perioden -, mens største akkumulerede overskud udgør 17 mio. kr. 9 skoler har haft "børnehave" i mod 8 i. Overskud af "børnehaver" i udgør 2,4 mio.kr., hvor en skole har et overskud på 1 mio.kr. vedrørende denne aktivitet. Ét er overskud, noget andet er overskudsgrad, der viser skolens nettoindtægt i forhold til indtægterne i alt. Figur 3 viser, at skolerne oplevede et generelt fald i, hvor de fleste medtog dispositionsbegrænsningen. I er overskudsgraderne i gennemsnit steget, selv om skolernes statstilskudstakster stort set var uændrede på grund af genopretningspakken (faldende koblingsprocent). Nogle skoler ligger med høje overskudsgrader. Den maksimale observation er på 12, mens skolen med den laveste overskudsgrad ligger på -2. Perspektiv Efter dispositionsbegrænsningen i ser det ud til, at skolerne har fået vendt udviklingen. Enkelte skoler ligger med relativt høje overskudsgrader. Det kan være nødvendigt med relativt høje overskudsgrader for at sikre likviditet til låneafvikling og opsparing til investeringer. Skoler med lave eller negative overskudsgrader bliver sårbare over for elevfrafald, takstreduktioner fra 2013 og frem eller uforudsete omkostninger, og der skabes ikke luft til at kunne foretage nødvendige investeringer. Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 5

6 2.2.1 Indtægtssiden Skolerne har haft samlede indtægter på 1,94 mia.kr. i (1,86 mia.kr. i en stigning på ca. 4% i ). Af indtægterne udgør 1,4 mia. kr. statstilskud i (1,3 mia. kr. i ). I forhold til antal årselever kan udviklingen illustreres således: Af figuren fremgår, at indtægter pr. årselev løbende er steget over perioden, og gennemsnittet ligger på ca. 64 t.kr. i. Indtægter pr. årselev indeholder såvel statstilskud som skolepenge. Statstilskud omfatter grundtilskud, SFO-tilskud og undervisningstilskud og tilskud til specialundervisning mv. Ses alene på statstilskuddets andel af indtægterne, kan følgende udvikling illustreres: Figur 4 Udvikling i indtægter pr. årselev (ekskl. børnehave) t.kr

7 Figur 5 Udvikling i statstilskud i forhold til samlede indtægter ekskl. "børnehave" pr. årselev 0,76 0,74 t.kr. Skolepenge pr. årselev (inkl. SFO-betaling) er steget over perioden, og der er en vis spredning mellem kvartilerne. Der er en forskel på ca. 3 t.kr. mellem 1. og 3. kvartil i og gennemsnittet er steget fra 14 t.kr. i til ca. 18 t.kr. i. 0,72 0,68 0,66 0,64 0,62 Udviklingen viser, at andelen er faldet markant. De andre indtægter er dermed forøget, såvel skolepenge som andre indtægter 0,7 Perspektiv Skolerne fik en reduktion i undervisningstilskuddet i 2013, og der forventes endnu et fald i 2014 som følge af kommunale besparelser og effektiviseringer i folkeskolen. Fremtiden vil vise, hvor meget det påvirker skolerne. Endvidere står skolerne over for en omlægning af tilskud til specialundervisningen. I modtog skolerne i alt ca. 30 mio. kr. til disse aktiviteter. Om det er en fordel eller ulempe for den enkelte skole afhænger af specialundervisningsbehovet. Det er sandsynligvis ikke realistisk, at skolerne i de kommende år kan forøge skolepengene i samme omfang som de seneste år, da der kan være et "psykologisk" maksimum for forældrebetalingerne. Udviklingen i skolepengene er vist nedenfor. Figur 6 Udvikling i skolepenge pr. årselev T.kr Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 7

8 2.2.2 Omkostninger Undervisningsomkostninger Omkostningerne på skolerne består primært af undervisningsomkostninger. Skolerne har afholdt undervisningsomkostninger på 1,42 mia. kr. i (1,37 mia. kr. i ) en stigning på ca. 3,6 % i. Undervisningsomkostningerne udgør ca % af indtægterne i alle årene. Figur 7 Udvikling i undervisningsomkostning pr. årselev T.kr. 40 Gennemsnittet er steget i. Gennemsnittet ligger på ca. 47 t.kr. i. 8

9 Den største andel af undervisningsomkostningerne udgøres af lønninger til lærere og SFO-personale. Ud af de samlede undervisningsomkostninger i på 1,4 mia. kr. udgør lønningerne 1,2 mia. kr., eller 87%. De indberettede lønninger omfatter såvel løn til lærere som til SFO-personale samt direkte lønomkostninger i form af pension, overtidsbetaling, vikarrefusioner mv. Udviklingen i nøgletallet lærerløn pr. årsværk kan illustreres således: Gennemsnitslønomkostningen pr. lærerårsværk ligger på 470 t.kr. Gennemsnittet er steget med 10% over perioden skoler har oplevet en stigning på 3% eller mere i gennemsnitslønnen i. Figur 8 Udvikling i samlet lærerlønsomkostning pr. lærerårsværk 520 T.kr Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 9

10 Ejendomsomkostninger Ejendomsomkostningerne udgør ca. 14 % af skolernes indtægter i i lighed med tidligere. Der er afholdt ejendomsomkostninger på 270 mio.kr. i, heraf 48 mio. kr. i vedligeholdelse og 40 mio. kr. i afskrivninger. Ses på ejendomsomkostningerne pr. årselev, kan udviklingen skitseres således: De skoler, der anvender mest (3. kvartil) ligger på ca. 10 t.kr. pr. årselev og omkostningen er steget i, mens de skoler, der anvender mindst (1. kvartil) ligger på ca. 7-8 t.kr. Det ses, at der ikke er stor spredning, selvom ejendommenes alder og vedligeholdelsesstand er forskellig. Figur 9 Udvikling i ejendomsomkostninger pr. årselev 10,5 10 9,5 9 8,5 8 7,5 7 6,5 T.kr. Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne udgør ca. 7 % af indtægterne i hele perioden -. Der er samlet afholdt administrationsomkostninger på 129 mio.kr. i. 6 10

11 Udviklingen i administrationomkostningerne er vist i figur 10: I figur 11 er vist nulpunktet for, hvor mange årselever skolerne kan miste, hvis driften skal balancere alt andet lige på basis af -resultaterne. Figur 10 Udvikling i administrationsomkostninger pr. årselev 5,5 5 T.kr. Figuren viser, at skolerne i gennemsnit kan miste 20 årselever i før resultatet bliver 0 kr. Skoler i 1. kvartil kan dog være i farezonen driftsmæssigt, hvis der sker et mindre fald i elevtallet. 4,5 4 3,5 3 Perspektiv Med vedtagelse af genopretningspakken blev ledelserne pålagt at finde besparelser. Imidlertid kan omkostningerne oftest sjældent tilpasses på kort sigt men skolerne er kommet godt igennem første "runde". Det ses af ovenstående figurer, at de fleste skoler har haft positiv drift i. Skolerne har også et elevgrundlag, hvor det bør være muligt at have en balanceret drift. I er skolernes robusthed over for elevafgang også blevet styrket jf. nedenfor. Figur 11 Nulpunkt i resultat, antal elever der kan mistes Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 11

12 Fremadrettet må det også foventes, at finansieringen af driften skal komme via vækst i elevtal eller andre indtægter. Figur 12 viser, at der fra skete et betydeligt fald i den andel af driftsomkostningerne, som statstilskuddet finansierer. Dette nøgletal er der delvist rettet op på i (1. kvartil og 3. kvartil er forøget, men gennemsnit uændret), men niveauet er fortsat under tidligere tiders niveauer. I gennemsnit finansierer statstilskuddet 75% af driftsomkostningerne i. Nøgletallet viser, at skolerne delvist har fået tilpasset driften til de lavere tilskudsrater, men der vil være udfordringer fremover og fokus på øgede indtægter/reducerede omkostninger. Figur 12 Statstilskud pr. årselev i forhold til driftsomkosnting pr. årselev 0,82 0,8 0,78 0,76 0,74 0,72 0,7 0,68 0,66 1. kvartil Gennemsnit 3. kvartil 12

13 3. Investering og finansiering 3.1 Investeringer Skolerne har investeret betydelige beløb de seneste år. Der er samlet investeret 722 mio.kr. over perioden -, og udviklingen er vist nedenfor: Figur 13 Akkumulerede investeringer Mio.kr Figur 14 Bogført værdi af ejendomme ultimo Mio.kr Akk. bogført værdi af ejendomme Akk. investeringer Figuren viser at skolerne samlet råder over ejendomme med en bogført værdi på ca. 1,9 mia. kr. pr Dette giver i gennemsnit bogført værdi af ejendomme på ca. 34 mio. kr. Den samlede investering i perioden - svarer til 2,9 gange det samlede overskud i perioden. Investeringerne er primært sket i ejendomme. 2 skoler ejer ikke skolebygninger. Den bogførte værdi af ejendomme (efter afskrivning) er steget med 73 mio. kr. i. Investeringer binder penge, og store ny-investeringer skal derfor forrentes. Da skolernes indtægtsskabelse er elevtalsbaseret, jf. ovenfor, vil sunde investeringer som udgangspunkt være i faciliteter til udvidelser eller fastholdelse af elevtallet på kort eller langt sigt eller i energibesparende foranstaltninger, f.eks. solceller. Figur 15 viser skolernes investeringsomfang pr. årselev de seneste år. Figur 15 Udvikling i investeringer pr. årselev 7 T.kr Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 13

14 Udviklingen viser, at gennemsnittet er faldet de seneste år. I og investerede en række skoler betydelige beløb, der har trukket gennemsnittet meget op. Større investeringer kommer oftest ikke årligt men med jævne mellemrum. De skoler, der har investeret mest i ligger på ca t.kr. pr. årselev. Den skole, der har investeret mest i perioden, har ialt investeret 47 mio.kr. Figur 17 Udvikling i finansieringsgraden 0,65 0,6 0,55 0,5 3.2 Finansiering Skolernes investeringer bliver hvis muligt i høj grad finansieret ved optagelse af langfristet gæld. Skolernes samlede langfristede gæld (ekskl. kort del) havde en bogført værdi på ca. 929 mio.kr. pr ,45 0,4 0,35 0,3 Figur 16 Udvikling i den bogførte langfristede gæld Mio.kr. Finansieringsgraden er i gennemsnit uændret, mens 1. kvartil og 3. kvartil nærmer sig gennemsnittet. Figuren viser, at skolerne generelt har en lav finansieringsgrad. Ét er finansieringsgrad, noget andet er soliditetsgraden. Soliditetsgraden viser, hvor stor andel af aktiverne skolerne selv har finansieret med egenkapitalen Skolerne har netto forøget den langfristede gæld med 17 mio.kr. i, hvilket står i kontrast til investeringerne på 121 mio. kr. Der er således sket en betydelig finansiering fra andre finansieringskilder f.eks. egen likvidbeholdning eller optagelse af kortfristet gæld. Dette forhold påvirker finansieringsgraden (belåningsgraden). 14

15 Figur 18 Udvikling i soliditetsgrad Soliditeten er generelt høj for skolerne, men en række skoler ligger lavt (under 20%). Mindste observation er -8 % i. 5 skoler har en soliditetsgrad under 20% i, og 3 skoler har en soliditetsgrad under 25% kombineret med en overskudsgrad under 2% - en uhensigtsmæssig cocktail. Nogle skoler har indgået finansielle kontrakter, f.eks. rente-swaps, som i disse år påvirker egenkapitalen negativt Finansielle omkostninger Enkelte skoler har både renteindtægter og omkostninger, men i hovedtræk er skolerne låntagere og har dermed renteomkostninger. Optagelse af nye lån i - medfører forøgede renteomkostninger med mindre skolerne har variabelt forrentede lån. Udviklingen i renteomkostningerne pr. årselev er vist nedenfor. Figur 19 Udvikling i renteomkostning, netto, pr. årselev 2,5 T.kr. 2 1,5 1 0,5 0 Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 15

16 Udviklingen i renteomkostning pr. elev viser en faldende tendens. I forhold til de samlede driftsomkostninger pr. årselev er der ikke noget der tyder på, at skolerne har en for høj rentebyrde. Et er finansieringsgrad og renteomkostning, noget andet er likviditetsgraden. Som nævnt ovenfor er investeringerne i - ikke finansieret med langfristet gæld i fuldt omfang. Figur 20 Udvikling i likviditetsgraden Udviklingen viser, at skolerne generelt har haft en stigende likviditetsgrad fra. Gennemsnittet ligger under 90 i, og skolerne i 1. kvartil ligger faretruende lavt. Mindste observation er 6 og 9 skoler ligger under 30 i likviditetsgrad. Perspektiv Der er ovenfor gennemgået udviklingen i skolernes investeringer og finansiering over perioden -. Skolerne har investeret betydelige beløb, ca. 722 mio.kr., hvilket svarer til ca. 3 gange overskuddene, og der er ikke sket en tilsvarende finansiering med langfristet gæld. Noget kan tyde på, at skolerne igen i enten selv har været i stand til at finansiere investeringerne med egne midler, eller at skolerne har haft sværere at opnå ekstern finansiering Skoler i farezonen forstået som lav soliditetsgrad og/eller likviditetsgrad kan således komme til at stå finansielt svagere i fremtiden, når der skal foretages nødvendige investeringer for at tiltrække eller fastholde elever, og hvis statstilskuddet reduceres. 16

17 4. Produktivitet Ovenfor er der analyseret på skolernes økonomiske nøgletal over de seneste 5 år. Bag ved skolernes økonomiske tal ligger også skolernes produktivitet. Som en del af ledelsens stillingtagen til skolens forvaltning hører stillingtagen til skolens produktivitet. Produktivitet kan opgøres på mange måder, og den enkelte skole har egne mål og målepunkter. Ét nøgletal skal dog oplyses i skolens årsrapport nøgletallet for Årselever pr. lærerårsværk eller Årselever pr. alle årsværk. Figur 21 Udvikling i årselever pr. lærerårsværk 14, ,5 13 Gennemsnittet ligger på 13,5 i, hvor største observation i udgør 17,1. Omfanget af specielle undervisningsaktiviteter kan have betydning. Endvidere kan der være forskelle i, hvordan de enkelte årsværk er registreret/indberettet. Der er samlet sket et løft i nøgletallet i perioden -. 12,5 12 Ses på nøgletallet for samlede antal årsværk, kan udviklingen illustreres således: Figur 22 Udvikling i årselever pr. alle årsværk Udviklingen viser stort set status quo i hele perioden, dog med et fald i. Væksten i elevtal har således også medført flere ansatte til andre funktioner (SFO, administration, pedel/rengøring mv.). Der kan ikke udledes af tallene, hvor meget evt. børnehaver påvirker udviklingen. Bilag skoler Institut Sankt Joseph Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 17

18 Kontaktpersoner Kontaktpersoner Revision Jakob B. Ditlevsen Tlf.: Åboulevarden Århus C Peter Nørrevang Tlf.: pnoerrevang@deloitte.dk Klaus Tvede-Jensen Tlf.: Revision dk klajensen@deloitte.dk Åboulevarden Aarhus C Gøteborgvej Aalborg SV Jakob B. Ditlevsen Søren Jensen Søren Jensen Tlf.: +45 Tlf.: +45 Tlf.: jditlevsen@deloitte.dk soerenjensen@deloitte.dk soerenjensen@deloitte.dk Claus Søren Kolin Jensen Tlf.: ckolin@deloitte.dk soerenjensen@deloitte.dk Åboulevarden 31 Weidekampsgade 66 Weidekampsgade ÅrhusKøbenhavn C SS 2300 København Tværkajen 5 Weidekampsgade C S 2300 Odense København PeterMorten Nørrevang Kristiansen Tlf.: +45 Tlf.: pnoerrevang@deloitte.dk mkristiansen@deloitte.dk Morten S. Kristiansen Kristiansen Tlf.: mkristiansen@deloitte.dk BPS Gøteborgvej 18 Ndr. Ringgade 70A Aalborg SV Slagelse Peter Svendsen Ndr. Ringgade 70A Tlf.: Slagelse pesvendsen@deloitte.dk Claus Kolin Tlf.: ckolin@deloitte.dk Weidekampsgade København S Tværkajen Odense C Torben Ugleholdt Tlf.: tugleholdt@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse BPS Peter Svendsen Tlf.: pesvendsen@deloitte.dk k 18 Weidekampsgade København S Torben Ugleholdt Tlf.: tugleholdt@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse 18

19 Skoler, der indgår i analysen Sankt Annæ Skole DIA Privatskole Kaptajn Johnsens Skole Bernadotteskolen Rygaards Skole Sct. Joseph Søstrenes Skole Kildegård Privatskole Taastrup Realskole Lyngby Private Skole Frederikssund Private Realskole Helsinge Realskole Marie Mørks Skole Johannesskolen Rungsted Private Realskole Stenløse Privatskole Greve Privatskole Køge Private Realskole Skt. Josefs Skole Holbæk Private Realskole Dyhrs Skole Sorø Privatskole Sankt Birgitta Skole Vor Frue Skole Nyborg Private Realskole Giersings Realskole Henriette Hørlucks Skole Marie Jørgensens Skole Odense Friskole Haahrs Skole Haderslev Realskole Esbjerg Realskole Fredericia Realskole Hulvej Skole Sct Ibs Skole Kolding Realskole Kirstine Seligmanns Skole Sct. Norberts Skole Midtjyllands Kristne Friskole Rathlouskolen C. La Cours Skole Randers Realskole Kornmod Realskole Skanderborg Realskole Elise Smiths Skole Forældreskolen i Århus Laursens Realskole N. Kochs Skole Skt Knuds Skole Interskolen Viborg Private Realskole Privatskolen i Frederikshavn Hjørring Private Realskole Klostermarksskolen Skipper Clement Skolen Analyse af 55 udvalgte større frie grundskoler 19

20 Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores ca medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited