Budgetbemærkninger Budget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetbemærkninger Budget 2014-2017"

Transkript

1 Budgetbemærkninger Budget

2 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter Budgetbemærkninger - Generelle Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet udviser overskud på ordinær drift på 48,5 mio. kr. i budgetåret 2014, 11,2 mio. kr. i 2015, 20,7 mio. kr. i 2016 og 21,1 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. Budgettet i tal Indtægter Skatteindtægter I budgetaftalen indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. 2

3 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter Økonomiudvalget har den 6. august 2013 besluttet, at der ikke opkræves dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme) i Der er i det tekniske budgetforslag for 2014 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Der er til budgetvedtagelsen den 9. oktober 2013 udarbejdet kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er fortsat baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Økonomiafdelingen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. I de seneste skøn fra KL (pr. 2. september 2013) samt i regeringens økonomiske redegørelse er væksten marginalt højere i perioden , mens skønnet for overslagsårene er uændrede. Der er dog stor usikkerhed om den økonomiske udvikling og dermed prognosens forudsætninger om udviklingen i indkomster og beskæftigelse. Der er derfor ikke udarbejdet nye skøn for overslagsårene. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter (mio. kr.) Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Kommunalbestyrelsen har den 20. september 2013 besluttet: at der ikke søges om en andel af skattepuljen til forhøjelse af skatteprocenten, og at der ikke meldes en forventet skattenedsættelse til Økonomi- og indenrigsministeriet og ikke søges bidrag fra tilskudspuljen vedr. skattenedsættelse. Hvis der for 2014 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tred- 3

4 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter je år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Der er ikke indarbejdet en skattestigning i budgetaftalen. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 25,10 % ekskl. modregning (se regler for modregning ovenfor): Merprovenu (1000 kr.) Skatteprocent 25,20% ,30% ,40% ,50% ,60% ,70% ,80% ,90% ,00% ,10% Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Kommunerne får i budget 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejendomme beregnet efter vurderingerne pr. 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Ejendommene bliver kun vurderet hvert andet år. Påligning/opkrævning af grundskatter sker efter den laveste værdi efter beregning af loftsreguleringer, dvs. enten af den reelle afgiftspligtige grundværdi eller af den beregnede grundskatteloftsværdi. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1 % mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i udkantskommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2013 til 2014 udgør 5,2 % for produktionsjord og 2,9 % for øvrige ejendomme og det forventes derfor, at stigningen i kommunen fremadrettet udgør halvdelen af reguleringsprocenten. Dette 4

5 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter medfører en årlig mindreindtægt på 3-4 mio. kr. i forhold til at anvende KL s fremskrivningsprocent på landsplan for landet som helhed. De skattepligtige grundværdier budgetteres med en stigning på 2,5 pct. for 2015, og forventes at stige med 2,3 pct. i 2016 og 2,0 pct. i Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Fra og med 2013 får den enkelte kommune ikke direkte kompensation for sit provenutab som følge af lovændringen. Kompensationen indgår i stedet indirekte i udligningssystemet, som blev justeret i foråret Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretagers ændringer i beskatningsgrundlaget. 5

6 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud (mio. kr.) Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Tilskud kvalitetsfonden Komp. Udbetaling Danmark Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Skolereform, midlertidigt tilskud Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,1 mio. kr. Det er forudsat, at en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. fra 2015 igen gøres betinget af, at kommunernes budgetter lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Justering af balancetilskuddet og lånepulje Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i Balancetilskuddet løftes i 2014 ekstraordinært med mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. 6

7 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære balancetilskud på mio. kr. udgør 20,1 mio. kr. Norddjurs Kommune er ikke tildelt en andel af lånepuljen. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2014 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2012 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2014 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2014 udmeldt et tilskud på 99,492 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 93,492 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Regeringen og Enhedslisten har i aftale om justeringer i udligningssystemet afsat i alt 15 mio. kr. til et betydeligt løft af tilskuddet til kommuner med øer. I forhøjelsen af tilskuddet er der 2 mio. kr. til at lave et fælles færgesekretariat, og midler til at oprette nye eller forbedrede rabatordninger på færgerne til øerne. Koordineringen vedrørende etablering af et fælles færgesekretariat foretages af KL, jf. Aftale om kommunernes økonomi for Der kan efter fire år foretages en evaluering af det fælles færgesekretariat blandt de deltagende kommuner. Det indgik desuden i udligningsaftalen, at fordelingen af ø-tilskuddet skulle undersøges og moderniseres. Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har i en rapport fremlagt mulige modeller for et nyt fordelingsgrundlag. Efter drøftelse med aftalepartierne er det besluttet, at tilskuddet fordeles dels efter kommunernes gennemsnitlige udgifter til færgedriften målt over perioden og dels efter øernes befolkningstal. Investeringsstøtte indgår uændret i tilskuddet. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 106 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 6,972 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2014 udgør 507,0 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar

8 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter Norddjurs Kommune modtager 2,832 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2014 til 400 mio. kr. Særtilskudspuljen har været forhøjet i 2013 og 2014, mens aftalen vedr. justeringer i udligningssystemet indfases. Norddjurs Kommune har fremsendt ansøgning til puljen, og modtager et tilskud på 8 mio. kr. i Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter målrettet børn og unge, er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Fordelingen sker på baggrund af den enkelte kommunes skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2014, og Norddjurs Kommune modtager 13,400 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområdet. Det hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Regeringen og KL vil i foråret 2015 gøre status for kommunernes anvendelse af kvalitetsfondsmidlerne i I aftalen om kommunernes økonomi i 2014 indgår en lånepulje til investeringer inden for kvalitetsfondsområdet på 650 mio. kr., som er målrettet kommuner med økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder. Norddjurs Kommune har indsendt ansøgning til lånepuljen, men fået afslag. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2014 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2013 til 2014 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. 8

9 Budgetbemærkninger - Generelle Driftsudgifter KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab (pct.) Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,3% 2,05 0,52 1,19 1,80 1,80 1,80 Brændsel (art 2.3) 1,8% 1,64 0,70 2,20 1,06 1,06 1,06 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.5, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,5% 2,66 0,54 0,69 1,06 1,06 1,06 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,2% 2,62 1,30 1,60 1,60 1,60 1,60 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,0% 2,52 1,40 1,80 1,80 1,80 1,80 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 2,40 0,40 2,10 2,10 2,10 2,10 Priser i alt 30,7% 2,50 1,16 1,62 1,62 1,62 1,62 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 2,30 0,70 1,30 1,70 1,70 1,70 Korrektioner på driftsområdet Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori (mio. kr.) Beløb Tekniske korrektioner 5,3 Mængdemæssige ændringer 3,0 Lov- og cirkulæreprogrammet 4,9 Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. I det tekniske budget i 2014 er der indarbejdet merudgifter i tekniske korrektioner på i alt 5,650 mio. kr. Herudover er der forslag på yderligere på 0,4 mio. kr. i mindreudgifter i administrative ændringsforslag, således at de tekniske ændringer i 2014 udgør i alt 5,250 mio. kr. Disse er fordelt med 3,995 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -9,213 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 4,641 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 0,200 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, - 1,182 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, samt 6,809 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget. Efter udarbejdelse af det tekniske budget, som blev godkendt i økonomiudvalget den 6. august, er der foretaget en ny administrativ vurdering af budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Årsagen er primært omlægninger af aktiviteterne på hospitalerne, et fald i gennemsnitsprisen på ambulantbesøg, samt en mindre aktivitetsstigning end hidtidig antaget. Budgettet kan derfor nedskrives med 7,0 mio. kr. årligt. Dette er indarbejdet i budgetaftalen. Mængdemæssige ændringer Mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mer- eller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt 2,960 mio. kr. i

10 Budgetbemærkninger - Generelle Driftsudgifter Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på 179,8 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt 1,201 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der er indarbejdet reduktioner for 1,194 mio. kr. på driftsbudgettet. De foreløbige konsekvenser af skolereformen og tiltag på sundhedsområdet er indarbejdet under lov- og cirkulæreprogrammet. Skolereformen er indarbejdet med en samlet udgift på 5,214 mio. kr. svarende til de budgetterede indtægter. Der er endvidere optaget en pulje til kronikerindsats på sundhedsområdet på 2,010 mio. kr. ligeledes svarende til indtægtsbudgettet. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2014 i budgetaftalen kan opgøres således: Område (mio. kr.) Beløb, netto Serviceramme i budgetaftalen 1.593,8 Serviceudgifter 2014 udmeldt og beregnet af KL 1.594,1 Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme ,3 Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er 0,3 mio. kr. lavere end den tekniske serviceramme for 2014 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til ovenstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Opfølgning på budgetlovens bestemmelser om generelle reserver I driftsudgifterne var der i det tekniske budget indregnet en pulje på 8 mio. kr. til serviceforbedringer og en forsikringspulje på 10 mio. kr. til at imødegå forbrug af overførte midler samt tillægsbevillinger i budgetåret. I budgetaftalen er puljen på 8 mio. kr. anvendt til forskellige initiativer. Det samlede beløb til puljer er på 10 mio. kr. og udgør således 0,6 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service og opfylder dermed bestemmelsen om, at de generelle reserver maksimalt må udgøre 1 pct. af disse. Anlæg I budgetaftalen for 2014 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i tre hovedpunkter: Kvalitetsfond Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2014 udgør 92,4 mio. kr., 89,6 mio. kr. i 2015, 65,7 mio. kr. i 2016 og 63,4 mio. kr. i

11 Budgetbemærkninger - Generelle Likviditet Ældrebolighandleplanen indgår ikke som en del af anlægsrammen. Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Staten bidrager med det samlede anlægsbeløb på 113,9 mio. kr. (prisniveau 2012). Det forventes, at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen i hovedoversigten. Projektet påvirker imidlertid kommunens brutto anlægsramme, i forhold til kommunenaftalens samlede anlægsramme på 18,1 mia. kr. Der er ikke udmeldt anlægsrammer for de enkelte kommuner. Efter afslutning af VVM-høringen i november skal kommunalbestyrelsen tage stilling til linieføring af omfartsvejen. Projektet gennemgås med henblik på de økonomiske konsekvenser af de to linjeføringer. Kvalitetsfond I det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner er kvalitetsfonden afgrænset af følgende funktioner: Område Funktioner Skole og idræt Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Daginstitutioner Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og klubber Skolefritidsordninger Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Servicearealer (gruppering 003)* * Anlægsudgifter til servicearealer opgøres eksklusiv indtægter registreret på gruppering 002. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen 13,4 mio. kr. til finansiering af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet. Der er dog ikke som i tidligere år - krav om at beløbet skal modsvares af en egenfinansiering på et tilsvarende beløb. Reglerne omkring deponering af ikke forbrugte beløb, er også blevet lempet. Der skal således ikke deponeres kvalitetsfondstilskud, hvis kommunerne ikke kan nå at bruge beløbet indenfor året. Der er i budgetaftalen afsat 39,860 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekter, og i overslagsårene er der afsat 36,4 mio. kr. i 2015, 26,8 mio. kr. i 2016 og 28,8 mio. kr

12 Budgetbemærkninger - Generelle Likviditet Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til kvalitetsfondsprojekter eller jordforsyningen, indgår under øvrige anlæg. Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommune Kredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Under posten øvrige finansforskydninger udgør lån til betaling af ejendomsskatter 0,700 mio. kr. årligt, hvilket ligger på niveau med tidligere år. Samtidig forventes det, at udlån til beboerindskud vil udgøre 0,200 mio. kr. i 2014 og overslagsårene. Udlån til beboerindskud har været ekstraordinært højt i 2012 og 2013 som følge af, at mange borgere flyttes til nye ældreboliger. Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2014, primært som følge af den budgetterede låneoptagelse af nye lån. Samtidig optages der også lån i forbindelse med færdiggørelsen af ældrebolighandlingsplanen. Afdragene på ældreboliglånene modsvares af en tilsvarende forhøjelse af indtægterne vedr. driften af ældreboligerne som følge af øgende huslejeindtægter. Lånoptagelse Der er i budgetaftalen indregnet en lånoptagelse på 25 mio. kr. i 2014, 28 mio. kr. i 2015 samt 26 mio. kr. i 2016 og Lånoptagelsen i 2014 er baseret på det anlægsprogram, der indgår i budgetaftalen. og den låneadgang Norddjurs Kommune har til de konkrete anlægsprojekter. Norddjurs Kommune har fået afslag på at optage lån til den kommunale medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne, og fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter, men har dog fået mulighed for at optage lån på 1,1 mio. kr. fra den særlige lånepulje til investeringer med effektiviseringspotentiale. 12

13 Budgetbemærkninger - Generelle Likviditet Lånedispensation/deponeringsfritagelse Norddjurs Kommune er i samarbejde med Region Midtjylland i gang med at etablere et sundhedshus i det tidligere Grenaa Centralsygehus. Norddjurs Kommune lejer sig ind i bygningerne tilhørende regionen. I den forbindelse skal der deponeres et beløb svarende til den beregnede husleje. Norddjurs Kommune fik i 2012 dispensation for deponeringen, og har efterfølgende fået dispensationen overført til Projektet er imidlertid yderligere forsinket, hvilket har betydet at der er søgt om overførsel af dispensationen til 2014 hos Økonomi- og indenrigsministeriet. Konsekvensen af et negativt svar på den seneste dispensationsansøgningen vil betyde, at Norddjurs Kommune skal deponere et beløb i størrelsesordenen 0,800 mio. kr. Der er ikke i likviditetsprognosen jf. nedenstående indarbejdet en deponering i budgettet. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo august måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,211 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. I ældrebolighandlingsplanen er der indregnet et servicearealtilskud pr. april 2014 vedr. for 1. etape og april 2015 vedr. 2. etape. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2013 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2012 er indregnet med 31,000 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. Af det samlede anlægsbudget for 2013, er der indlagt en forventning om at overføre 44,951 mio. kr. til Økonomi- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 16,2 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Økonomi- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år. Der er i 2013 indregnet et likviditetstab på den gennemsnitlige kassebeholdning på 68,8 mio. kr. i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Norddjurs Kommune bliver 13

14 Budgetbemærkninger - Generelle Likviditet kompenseret i 2013 via bloktilskuddet med 20,4 mio. kr. og der er indregnet en tilsvarende kompensation for 2014 Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 12. april 2011 godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 14

15 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 257,8 256,9 254,4 255,2 Kommunaldirektørområdet 48,8 48,1 47,3 48,2 Økonomidirektørområdet 141,0 141,5 139,9 139,8 Velfærdsdirektørområdet 37,0 37,3 37,3 37,3 Udviklingsdirektørområdet 31,0 30,0 29,9 29,9 Udenfor serviceramme*: 0,0 0,0 0,0 0,0 Økonomidirektørområdet* 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 257,8 256,9 254,4 255,2 * Uden for servicerammen er der på økonomidirektørområdet budgetteret med udgifter for kr. i hvert af årene Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

16 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren og udviklingsdirektøren. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres I Norddjurs Kommune findes: Ca. 350 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere To administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som hver måned mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordination på tværs af fagområderne. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram. 16

17 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. Lønpuljer mv. o Lønpuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer Øvrige administrationsområder Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014 Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune arbejder ledelsen på at fremme en kultur, hvor den sunde fornuft præger det daglige arbejde, men hvor der også er plads til prøvehandlinger. Norddjurs Kommune bygger på værdierne åbenhed, ligeværdighed og dialog. I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område: Der er fortsat fokus på digitalisering i kommunen, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, som borgerne kan benytte hjemmefra, på kommunens biblioteker eller på rådhuset/ i administrationsbygningerne. Dette giver den enkelte borger stor fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår kontakten til kommunen kan ske. Også de interne arbejdsgange i kommunen har gavn af øgede digitale løsninger. 17

18 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Norddjurs Kommune har i 2012 underskrevet klimakommuneaftalen, som blandt andet betyder, at kommunen skal arbejde for nedsættelse af CO 2 -udslip. Der er derfor i budgettet indarbejdet en række energiinvesteringer, som forventes at give besparelser på 1,0 mio. kr. årligt. Besparelsen er placeret under økonomiudvalgets område, men udmøntes på de øvrige områder i takt med, at investeringerne gennemføres og besparelsen opnås. Et andet fokusområde er markedsførings og udviklingsmæssige aktiviteter, herunder bosætningsaktiviteter, der kan øge kendskabet til kommunen. Der er afsat 0,8 mio. kr. i budgettet i 2013 og Budgettal Økonomiudvalgets område Drift (i mio. kr.) Budgetforudsætninger Politisk org. 9,9 9,8 9,0 9,9 Administrativ org. 204,3 203,8 202,1 202,0 Lønpuljer 21,7 21,5 21,5 21,4 Øvrige administrationsomr. 21,8 21,8 21,8 21,8 Økonomiudvalgets område i alt 257,8 256,9 254,4 255,2 Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende faste ejendomme, sundhedsområdet og personlige tillæg. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2014 en samlet lønudgift på ca. 150,6 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. På baggrund af en forventet nedgang i befolkningstallet på 0,33 % medfører dette i 2014 en reduktion af budgettet på ca. 0,9 mio. kr. I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde. 18

19 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Kommunaldirektørområdet Budget 2014 udgør 48,8 mio. kr., hvoraf de 18,6 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger, personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Direktionssekretariatet og HR Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter f.eks. abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Der er budgetteret med beløb til afholdelse af kommune- og folketingsvalg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og puljer fra 3-partsforhandlinger. 19

20 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Økonomidirektørområdet Budgettet for 2014 udgør 141,0 mio. kr., hvoraf ca. 64,8 mio. kr. er lønudgifter. I budgettet indgår indtægter fra opkrævningsgebyrer og refusion fra sygedagpenge. Digitaliseringsinitiativer medfører løbende besparelser på det kommunale budget. I 2014 er der budgetteret med besparelser på i alt 2,2 mio. kr., den resterende del af besparelsen fra budget Beløbet er foreløbigt indarbejdet i økonomidirektørens budget. IT-afdelingen Budget for IT-afdelingen omfatter IT og telefonudgifter, hvor betaling til IT-leverandører for en række programmer er en stor andel af budgettet. Derudover er der budget for telefonomstillingsanlæg, licenser og serviceaftaler. Arbejdsmarkedsområdet og borgerservice Arbejdsmarkedsområdet varetager den aktive beskæftigelsesindsats i kommunen, og borgerservice servicerer kommunens borgere med f.eks. ændringer i bopæl, ægteskabelig status, dødsfald, kørekort, pas mv. Hovedparten af områdets budget går til lønudgifter. Der er endvidere budget til gebyrindtægter samt forskellige tillæg, som borgene kan søge om. Derudover er der budgetteret med udgifter til Udbetaling Danmark, som har overtaget en række opgaver fra kommunerne gennem i 2012 og I 2014 foregår kommunens borgerbetjening hovedsageligt i Grenaa, hvor der i 2013 er etableret et nyt borgervenligt modtagelsesareal med bedre muligheder for, at borgerne kan foretage selvbetjening. Enten på egen hånd eller med hjælp fra personalet fra Jobcentret, ydelseskontoret og borgerservice. Derudover er der borgerbetjening i begrænset tidsrum i Auning og Ørsted. Endvidere findes der selvbetjeningsløsninger i Auning og Ørsted samt på kommunens biblioteker. I 2014 laves et forsøg med betjening via skærm i Ørsted. Både den fysiske indretning, it-systemer og uddannelse af personalet er med til at sikre, at Norddjurs Kommune lever op til lovene om obligatorisk digital selvbetjening. Norddjurs Kommune indgår endvidere i et samarbejde med andre østjyske kommuner om en hotline, hvor borgerne kan få telefonisk hjælp til digital selvbetjening uden for normal åbningstid på telefonnr

21 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Siden efteråret 2013 har kommunen tillige haft et samarbejde med Aarhus Kommune om International Citizen Service, hvor udenlandske borgere kan få behandlet alle administrative opgaver i forbindelse med ophold og arbejde i Danmark. I budgetforliget, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet på økonomiudvalgets område: Helhedsorienteret indsats Indsatsen mod socialt bedrageri øges. Der skal, inden indsatsen påbegyndes, udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, der gælder, og som kommunen med indsatsen ønsker overholdt. Udgiften til indsatsen beløber sig til 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsår. Jobrotationsordninger Jobrotationsordningen i private virksomheder udvides. Udgiften hertil er 0,5 mio. kr. i Optimering af jobcenter Gennem en styrkelse af medarbejderbemandingen på sygedagpengeområdet styrkes indsatsen i forhold til de langvarigt syge. Indsatsen koster 0,5 mio. kr. i 2014 og De styrkede indsatser medfører afledte besparelser på arbejdsmarkedsudvalgets område på i alt 5,7 mio. kr. i 2014, 4,0 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i hhv og Jobcenter i den vestlige del af kommunen Endvidere er det blevet aftalt, at der skal udarbejdes et forslag til jobcenterbetjening af borgerne i den vestlige del af kommunen. Der er afsat en økonomisk ramme på 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsår til formålet. Forslaget skal behandles af forligsparterne inden iværksættelse. Løn- og bogholderiafdelingen Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver inden for løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond samt jubilæumsgratiale. Beløbene forventes udmøntet løbende inden for det enkelte budgetår. Tjenestemandspensioner: Udgiften til tjenestemandspensioner fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen og selve udbetalingen af pensioner inkl. refusion fra genforsikringen. Budget (i mio. kr.) Antal personer Budget 2014 Genforsikringspræmie 38 8,6 Tjenestemandspension ,1 Refusion fra genforsikring ,4 Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion)* 11 2,1 I alt ,3 * Heraf 1½ børnepensionsbidrag Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen varetager opgaver inden for budget, regnskab og indkøb. Ca. 85% af afdelingens budget udgøres af de ansattes løn. Den resterende del er primært reserveret finansiel rådgivning og revision af kommunens regnskaber. Økonomifunktionen er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Økonomifunktionen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde og i de mere langsigtede budget- og 21

22 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med bl.a. finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøbsfunktionen står for at samle og koordinere kommunens indkøb, lave udbudsforretninger og indgå kontrakter med leverandører. Velfærdsdirektørområdet Budget for 2014 udgør ca. 37,0 mio. kr., hvoraf 35,3 mio. kr. går til lønninger. Budgettet består primært af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. På skole- og dagtilbudsområdet er administrationen af undervisningsområdet samt dagtilbud til børn og unge. Socialområdet er hovedsageligt lønbudget. På myndighedsområdet er der Foto: Colourbox budgetteret med beløb til supervision og tolkebistand samt dækning af udgifter til IT-systemer. Endvidere er der lønbudget til sagsbehandlere indenfor handicap og psykiatriområdet for både børn og voksne. Ældreområdets budget indeholder løn til visitatorer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Desuden er hele administrationen af ældreområdet placeret her, ligesom der er budgetteret med indtægter vedrørende administration af ældreboliger. Foto: Colourbox 22

23 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Udviklingsdirektørområdet Budgettet for 2014 udgør netto 31,0 mio. kr. Bruttobudgettet er 34,6 mio. kr., hvoraf 32,0 mio. kr. går til lønudgifter. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Der er budgetteret med indtægter fra bl.a. byggesagsbehandlingen, administration af redningsberedskabet og Djurslands Feriefond. Kultur- og udviklingsområdet Kultur- og udviklingsområdet varetager opgaver, som omfatter overordnet fysisk planlægning, by-, landdistrikts-, turisme- og erhvervsudvikling, erhvervsserviceområdet samt kultur- og fritidsområdet. Budgettet til kultur- og udviklingsafdelingen består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der inden for udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, som anvendes til drift af digital kommuneplan, fællesudgifter til GIS og opgaver inden for overordnet planlægning. GIS står for geografiske informationssystemer, som er en samling computerprogrammer til at lagre og bearbejde geografiske kort og data. Foto: Colourbox Teknik- og miljøområdet Teknik- og miljø består af miljøområdet, naturområdet og byggesagsbehandlingen. I budgettet indgår blandt andet gebyrindtægter vedrørende byggesagsbehandling, håndtering af forurenet jord samt skorstensfejning. Der har tidligere også været opkrævet gebyr for ejendomsoplysninger, men disse bortfalder helt i 2014 efter indførelse af selvbetjeningssystemet DI- ADEM. I skemaet herunder ses 2014-taksterne for kommunens byggesagsbehandling. Folketinget har imidlertid med virkning fra vedtaget en ny lov vedrørende bl.a. opkrævning af byggesagsgebyrer. Ifølge denne lov skal gebyrerne opkræves efter tidsforbrug, hvor de i dag er baseret på areal. Undtaget fra dette krav er dog mindre bygninger, herunder carporte, garager, udhuse, drivhuse m.v. og tilbygninger hertil. Flere af de fastsatte gebyrer vil blive berørt heraf. Kommunen afventer bekendtgørelse og vejledning, inden der kan tages stilling til hvilke gebyrer, der vil blive omfattet af den nye takstmodel, hvordan afregningen skal gennemføres samt niveauet for de nye takster. 23

24 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budget Gebyr kr./m 2 Tilladelser med gebyr (anslået antal) Minimumsgebyr kr. Simple konstruktioner, garager, carporte, udhuse og lign. mindre bygninger Enfamiliehuse, fritliggende og sammenbyggede, samt sommerhuse Industri- og lagerbebyggelse samt landbrugets avls- og driftsbygninger op til 1000 m Pris pr. efterfølgende m 2 over m 2 8 Andre faste konstruktioner, antenner, pyloner, tanke og siloer mv Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Andet Dispensation ved sager, der ikke udløser gebyr Dispensation ved sager, der udløser gebyr 823 Nedrivningstilladelser 823 I alt 660 Afdelingen forventer at behandle ca. 800 sager i Af det samlede antal sager forventes der meddelt ca. 660 byggetilladelser. Teknik- og driftsområdet Under teknik- og driftsområdet hører bl.a. planafdelingen og administration af anlæg. På planafdelingens budget er der afsat beløb til GIS- samt til planlægningsudgifter. Endvidere budgetteres der med en indtægt på administrationsbidrag på anlæg. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan ved hjælp af ECO-nøgletallene sammenlignes med gennemsnittet for alle landets kommuner og med gennemsnittet for et antal sammenlignelige kommuner. 24

25 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Administrationsudgifter pr. indbygger* (2014 priser) * Ekskl. lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer. Kilde: ECO-nøgletal, KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning. For 2013 er det budgettallene, der vises i figuren. For Norddjurs Kommune indbefatter budgettallet fælles puljer, som er konteret på økonomiudvalgets område. Puljerne forventes ikke at blive udmøntet på administrationsområdet, og får derfor ikke betydning for regnskabet. I 2013 er der under økonomidirektøren således placeret en pulje 10 mio. kr. til imødegåelse af overskridelse af servicerammen. Ses der bort fra denne pulje, udgør administrationsudgifterne i Norddjurs Kommune kr. pr. indbygger i Det er uklart i hvilket omfang tilsvarende puljer indgår i andre kommuners administrationsbudgetter. 25

26 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,2 8,2 8,2 8,1 Jobcenter Norddjurs 3,3 3,3 3,3 3,3 UU-Djursland 5,0 5,0 4,9 4,8 Udenfor serviceramme: 509,3 515,1 519,0 518,7 Jobcenter Norddjurs 496,2 502,4 507,1 507,1 Socialchefområde - montagen 1,3 1,3 1,3 1,3 Sundhed og omsorg hjælpemiddeldepot 2,2 2,2 2,2 2,2 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 HR-område - seniorjob 8,6 8,3 7,5 7,1 Arbejdsmarkedsområdet i alt 517,6 523,3 527,2 526,8 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene forventes følgende anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringen og KL s økonomiaftale for 2014 Regulering af budgetgarantien for 2014 Beskæftigelsestilskuddet for 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2013 KMD s budgetstøtteliste 26

27 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget KL s budgetvejledning Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan og resultatrevision Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontanthjælp Forsikrede ledige Førtidspension Sygedagpenge Revalidering Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU). EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesplan og resultatrevision Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. 27

28 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete måltal for i beskæftigelsesplanen. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Udover beskæftigelsesplanen skal der hvert år gennemføres en resultatrevision på beskæftigelsesområdet for forrige års indsats. Formålet med resultatrevisionen er at sætte fokus på effekten af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. I resultatrevisionen indgår resultaterne af beskæftigelsesindsatsen for beskæftigelsesministerens mål. Det enkelte jobcenters indsats vurderes endvidere i forhold til den gennemsnitlige indsats i en række sammenlignelige jobcentre. Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Rammebetingelser Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Lovgivning og lovændringer 3. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Udviklingen på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er et konjunkturfølsomt område, da virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afhængig af samfundsøkonomien. Konjunktursituationen har de seneste år betydet et pres på beskæftigelsesindsatsen i form af et relativt højt ledighedsniveau blandt både forsikrede og ikke-forsikrede ledige, samt fleksjobvisiterede. Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og på udbudssiden giver Jobcenter Norddjurs en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Efter en periode fra 2008 til 2011 med stigende ledighed er situationen i løbet af 2012 forbedret på arbejdsmarkedet i Norddjurs. 28

29 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Ifølge Kommunebeskrivelse 2013 for Norddjurs Kommune så forventer Beskæftigelsesregion Midtjylland, at beskæftigelsen i Midtjylland vil stabiliseres frem til 2014 for herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen i Norddjurs følger samme udvikling som i Midtjylland, så vil antallet af personer i beskæftigelse stabilisere sig i de kommende år. Lovgivning og lovændringer Grundlaget for Jobcenter Norddjurs opgaveløsning er Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Lovgivningen tilpasses løbende de politiske reformer og initiativer. Med virkning fra 2013 kan følgende nævnes: Reform af førtidspension og fleksjob Indsats for de udfaldstruede forsikrede ledige (akutpakker) Uddannelsesordning for forsikrede ledige Udvidelse af seniorjobordningen En særlig ungeindsats Mere jobrotation i den private sektor Initiativer til at fremme oprettelse af fleksjob Endvidere forventes en række reformer på beskæftigelsesområdet i 2014 og fremover: Kontanthjælpsreform Sygedagpengereform Reform af den aktive beskæftigelsespolitik (nyt refusionssystem) Derudover sker der en statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats via finansieringsordninger. Staten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til forsørgelse via statslig refusion. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2014 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune beslutter i beskæftigelsesplanen. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at fastholde en aktiv og målrettet linje i beskæftigelsesindsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. Målsætninger Beskæftigelsesplanen for Norddjurs Kommune indeholder de af beskæftigelsesministeren udmeldte mål, en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer samt mål og strategi for den samlede beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesministerens mål i 2014 Beskæftigelsesministeren har for 2014 fastsat 4 mål, som retter sig mod unge, ledige på kanten af arbejdsmarkedet, langtidsledigheden og en styrket virksomhedskontakt. 29

30 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af ministermålene fastlægges måltallene for Norddjurs Kommune. Dette sker i en dialog med beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesministerens mål samt måltal indgår derefter i Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for det kommende år. Nedenfor beskrives ministermålene samt beskæftigelsesregionen og Norddjurs Kommunes tilhørende måltal. MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Målet for uddannelsesgraden for unge er ved udgangen af 2014 at den er 7,1 procentpoint højere end ved udgangen af Det vil sige en stigning i uddannelsesgraden fra 18,2 pct. i 2012 til 25,3 pct. i MÅL 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Målet er at forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe at opfylde kvoten fra beskæftigelsesministeriet på i alt 57 førtidspensioner. Det betyder, at der fra udgangen af 2012 til udgangen af 2014 vil være et fald på 41 pct., svarende til et fald fra 96 førtidspensioner til 57 førtidspensioner i perioden. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 personer i december 2014 svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Ved udgangen af december 2012 var der 335 langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 være på 25 pct., svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Målet på de 25 % vil være et gennemsnitligt mål for perioden. Udover de fastlagt beskæftigelsesmål har Norddjurs Kommune fastlagt nedenstående 2 mål for Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger - Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal i december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder - Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december

31 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Budgettal Arbejdsmarkedsudvalgets område Drift (i mio. kr.) Kontanthjælp, revalidering og integration 96,4 96,4 96,4 96,4 Forsikrede ledige og komm. løntilskud 98,0 101,6 101,6 101,6 Sygedagpenge 66,2 66,2 70,3 70,3 Fleksjob og ledighedsydelse 58,7 58,3 55,6 55,6 Førtidspension 155,3 158,3 162,2 162,2 Ressourceforløb 7,6 7,6 7,2 7,2 Driftsudgifter til aktivering 20,6 20,6 20,5 20,5 UU-Djursland 5,0 5,0 4,9 4,8 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 Seniorjob 8,6 8,3 7,5 7,1 Servicejob -0,3-0,3-0,3-0,3 Arbejdsmarkedsudvalget i alt 517,6 523,3 527,2 526,8 Budgetforudsætninger Kontanthjælp Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Kontanthjælp, passiv 54,9 67,7 62,7 62,7 62,7 62,7 Kontanthjælp, aktiv 21,8 17,8 19,4 19,4 19,4 19,4 Overførselsudgifter i alt 76,6 85,5 82,1 82,1 82,1 82,1 Øvrige udgifter 0,7-0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter i alt 77,3 85,2 82,0 82,0 82,0 82,0 Aktivitet (helårspers.) Kontanthjælpsmodtagere, passiv Kontanthjælpsmodtagere, aktiv Helårspersoner i alt I forhold til 2013 forventes et fald i antallet af personer på kontanthjælp i Det skyldes, at reform af førtidspension giver mulighed for at kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 kan overgå til ressourceforløb. Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar I budgettet for 2014 og overslagsårene er der ikke taget højde for de økonomiske konsekvenser heraf. Dette skyldes, at reformen ikke er en del af økonomiaftalen for 2014 mellem KL og regeringen, og at kommunernes bloktilskud fra staten følgeligt ikke er justeret herfor. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet på arbejdsmarkedsudvalgets område: 31

32 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Helhedsorienteret indsats Indsatsen mod socialt bedrageri øges. Der skal, inden indsatsen påbegyndes, udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder, og som kommunen med indsatsen ønsker overholdt. Der er i budgettet indlagt en forventet afledt besparelse på forsørgelsesydelser på 0,950 mio. kr. årligt i 2014 og overslagsårene. Den styrkede indsats i Jobcenter Norddjurs vil samtidig medføre administrative merudgifter på økonomiudvalgets område. Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Revalideringsydelse og kontanthjælp under forrevalidering 5,2 5,7 6,6 6,6 6,6 6,6 Øvrige udgifter 2,6 3,4 3,7 3,7 3,7 3,7 Udgifter i alt 7,8 9,2 10,3 10,3 10,3 10,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Den forventede stigning i antallet af personer i forrevalidering og revalidering fra 2012 til 2013 forventes at fortsætte ind i Dette skyldes implementering af førtidspensionsreformen, hvor der skal ske en fuld afklaring af den enkelte borger inden tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 32

33 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Udvikling i antal personer i forrevalidering og revalidering 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: Integration Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 3,1 3,9 3,0 3,0 3,0 3,0 Øvrige udgifter (integrationsprogram og introduktionsforløb mv.) 0,1-0,1 1,0 1,0 1,0 1,0 Udgifter i alt 3,1 3,7 4,1 4,1 4,1 4,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Udgifterne på integrationsområdet forventes at stige som følge af øgede udgifter til bl.a. kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Kommunerne får årligt udmeldt en kvote på udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige 93,9 86,9 77,6 81,1 81,1 81,1 Offentlig og privat løntilskud Udgifter til medfinansiering i alt 16,6 14,4 14,9 14,9 14,9 14,9 110,5 101,2 92,5 96,0 96,0 96,0 Øvrige udgifter 2,4 2,7 2,5 2,5 2,5 2,5 Udgifter i alt 112,9 102,3 95,0 98,5 98,5 98,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Heraf løntilskudspersoner Kilde helårspersoner: Dagpengemodtagere KMD aktiv, løntilskudspersoner jobindsats. På området for de forsikrede ledige budgetteres der på baggrund af Norddjurs Kommunes foreløbige beskæftigelsestilskud for 2014 på 99,5 mio. kr. korrigeret for nedenstående politiske ændringer. 33

34 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsestilskuddet er baseret på regeringens forventninger til ledighedsudviklingen på landsplan, hvor der forventes et fald fra 2013 til Norddjurs Kommune lægger sig opad regeringens vurderinger og forventer derfor også et fald i ledigheden i Dertil kommer, at der i forhold til det foreløbige beskæftigelsestilskud budgetteres med besparelser på 4,5 mio. kr. I budget 2013 blev det vedtaget at styrke den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune gennem etablering af jobrotationsprojekter i kommunen. I budget 2013 og overslagsårene er der indarbejdet et forventet brug af jobrotationsprojekter i et omfang af 20 fuldtidsvikarstillinger. Dette svarer til en afledt besparelse på forsørgelsesudgifterne (dagpenge) på 2,8 mio. kr. årligt (2013 pl). Derudover er der i budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, indarbejdet følgende forslag på arbejdsmarkedsudvalgets område: Jobrotationsordninger Jobrotationsordningen i private virksomheder udvides. Forslaget indebærer, at der i budgettet for 2014 yderligere er indlagt en besparelse på 1,680 mio. kr. (2014 pl) til dagpenge svarende til 12 fuldtidsvikarstillinger i private virksomheder. Den styrkede indsats i Jobcenter Norddjurs vil samtidig medføre administrative merudgifter på økonomiudvalgets område. Udvikling i antal forsikrede ledige 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Nettolønudgift til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud Aktivitet (helårspladser) 3,1 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 Antal helårspladser Kommunen som arbejdsgiver afholder selv den del af lønudgifterne til forsikrede ledige i løntilskud i kommunen, som ikke dækkes af løntilskuddet. Kommunerne har pligt til at stille et vist antal pladser til rådighed for at sikre, at jobcentrene råder over det nødvendige antal pladser i aktiveringsindsatsen. Pladserne er beregnet til at ledige kan få et virksomhedsrettet tilbud. 34

35 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Det forventes, at løntilskudspladser i Norddjurs Kommune vil være på niveau med tidligere år og vil udgøre 121 helårspladser. Den kommunale nettolønudgift forventes at udgøre knap kr. pr. helårsplads. Udgiften er indenfor servicerammen. Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Sygedagpenge i 5-52 uge 57,1 49,2 51,6 51,6 51,6 51,6 Sygedagpenge 52+ uger 18,4 22,9 16,1 16,1 20,1 20,1 Overførselsudgifter i alt 75,5 72,1 67,7 67,7 71,8 71,8 Øvrige udgifter -1,7-0,7-1,5-1,5-1,5-1,5 Udgifter i alt 73,8 71,4 66,2 66,2 70,3 70,3 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-52 uge Sygedagpengemodtagere 52+ uger Helårspersoner i alt Sygedagpengesager på mellem 5-52 uger forventes at være 460 helårspersoner i I 2014 og 2015 forventes en reduktion i antallet af sygedagpengesager over 52 uger på 20 helårspersoner. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet på arbejdsmarkedsudvalgets område: Optimering af jobcenter Gennem en styrkelse af medarbejderbemandingen på sygedagpengeområdet styrkes indsatsen i forhold til de langvarigt syge. Der er i budgettet for 2014 og 2015 indlagt en forventet besparelse på sygedagpenge på 3,070 mio. kr. årligt, som følge af den styrkede indsats i forsøgsperioden. Den styrkede indsats i Jobcenter Norddjurs vil samtidig medføre administrative merudgifter under økonomiudvalgets område. Udvikling i antal sygedagpengemodtagere 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: 35

36 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Førtidspension Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Tilkendt efter gl. lovgiving 61,1 53,5 46,5 42,8 40,0 40,0 Tilkendt efter ny lovgiving 99,7 101,4 123,0 130,0 137,3 137,3 Udgifter til medfinansiering i alt 160,8 154,9 169,5 172,9 177,3 177,3 Mellemkommunal afregning -14,2-15,6-14,1-14,5-15,1-15,1 Udgifter i alt 146,6 139,3 155,3 158,3 162,2 162,2 Aktivitet (helårspers.) Tilkendt efter gl. lovgiving Tilkendt efter ny lovgiving Personer i alt Omregnet til helårspers Kilde: Personer opgjort pba. KMD pensionsystem, helårspersoner opgjort pba. KMD Aktivsystem I budgettering af førtidspension skelnes mellem sager rejst før 1. januar 2003 (gammel lovgivning) eller efter (ny lovgivning). Det forudsættes, at bestanden tilkendt efter gammel lovgivning vil falde gradvist, mens udviklingen i bestanden på ny lovgivning vil afhænge af dels bortfald dels af nytilkendelser. I andet halvår 2013 har førtidspensionister, der har ret til førtidspension efter de gamle regler, ekstraordinært haft mulighed for at overgå til førtidspension efter de nye regler. Det forudsættes, at ca. 120 pensionister vil skifte til den nye ordning heraf vil ca. 97 være omfattet af kommunal medfinansiering. Endvidere forudsættes en opbremsning i antallet af nytilkendelser af førtidspension på baggrund af reform af førtidspension og fleksjob. Disse personer forudsættes i stedet visiteret til enten ressourceforløb eller fleksjob. Udvikling i antal førtidspensionister 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: 36

37 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Fleksjob og ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Løntilskud til fleksjob 23,7 26,1 26,6 26,3 24,0 24,0 Ledighedsydelse 30,8 30,1 32,0 32,0 31,6 31,6 Overførselsudgifter i alt 54,5 56,2 58,6 58,3 55,5 55,5 Øvrige udgifter 0,9 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Udgifter i alt 55,4 56,3 58,7 58,3 55,6 55,6 Aktivitet (helårspers.) Fleksjob personer Ledighedsydelsesmodtagere Helårspersoner i alt Med reform af førtidspension og fleksjob er der indført en ny model for fleksjob. Den nye model indebærer, at arbejdsgiver kun aflønner den ansatte i forhold til den faktiske arbejdsindsats, mens den ansattes løn suppleres med et fleksløntilskud. I den tidligere model betalte arbejdsgiveren fuld løn til den fleksansatte mod til gengæld at modtage et løntilskud. Den nye model giver samtidig mulighed for, at personer med relativt lille arbejdsevne vil kunne opnå et fleksløntilskudsjob. På baggrund af en forventet mertilgang til fleksjob i 2013 forudsættes at mellem 470 og 476 helårspersoner vil være i fleksjob i 2014 og Tilgangen forstærkes endvidere af, at færre forventes tilkendt en førtidspension. Udvikling i antal personer i fleksjob 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: I 2013 er flere ledighedsmodtagere blevet ansat i fleksjob, hvilket har medført et fald i antallet af ledighedsmodtagere og en tilsvarende stigning i tilgangen til fleksjob. For 2014 og 2015 forventes bl.a. en stigning på ledighedsydelse affødt af den forstærkede indsats på sygedagpengeområdet, som flytter borgere fra sygedagpenge til ledighedsydelse indtil der findes et fleksjob, som matcher borgerens kompetencer. 37

38 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Udvikling i antal ledighedsydelsesmodtagere 2012 og 2013 samt forudsatte udvikling for 2014: Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Ressourceforløbsydelse 2,1 6,4 6,4 6,0 6,0 Øvrige udgifter 0,4 1,2 1,2 1,2 1,2 Udgifter i alt 2,5 7,6 7,6 7,2 7,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner Reform af førtidspension og fleksjob har betydet, at der som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension førend personer fx har deltaget i et tværfagligt ressourceforløb. I 2014 og 2015 budgetteres med 82 helårspersoner i ressourceforløb og en enhedsudgift på kr. netto. Heraf forudsættes en forøgelse på 5 helårspersoner som følge af en forstærket indsats på sygedagpenge området (P204 optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering). Aktivering Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Beskæftigelsesindsats 19,1 18,8 19,9 19,9 19,8 19,8 Beskæftigelsesordninger 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7 Aktivering i alt 19,8 19,8 20,6 20,6 20,5 20,5 Udgiften til aktivering omfatter køb af uddannelse samt vejledning og opkvalificering. Der forventes samme udgifter i 2014 som i de foregående år. UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget UU Djursland vejledning og adm. 5,3 5,4 5,0 5,0 4,9 4,8 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 UU Djursland i alt 6,2 6,2 5,9 5,9 5,8 5,7 Aktivitet (helårspersoner) Helårspersoner på EGU

39 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget UU-Djurslands budgetramme til uddannelsesvejledning mængdereguleres årligt pba. Norddjurs Kommunes befolkningsprognosen for årige. Befolkningsprognose: Antal personer i aldersgruppen årige Prognose årige I 2012 og 2013 har UU-Djurslands budgetramme været forhøjet med 0,250 mio. kr. i forbindelse med Ungepakke II. Regeringen har ikke taget politisk stilling til en forlængelse af Ungepakken i Udgiften til UU-Djursland er indenfor servicerammen. Udgiften til erhvervsgrunduddannelse (EGU) omfatter skoleydelse og undervisningsudgifter i skoleperioden. Der er i budget forudsat 25 EGU-helårselever svarende til en nettoudgift pr. plads på ca kr. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet på arbejdsmarkedsudvalgets område: EGU-elever Det undersøges, om antallet af EGU-elever kan øges. Det forventes, at merudgifter ved en øget tilgang af EGU-elever vil give tilsvarende mindreudgifter til kontanthjælp. De kommunale nettoudgifter til EGU er dækket af budgetgarantien. Seniorjob Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Nettolønudgift til seniorjob 0,7 6,8 8,6 8,3 7,5 7,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner Der har været en stor tilgang til seniorjobordningen i løbet af Det skønnes, at det samlede antal i 2013 vil udgøre 36 helårspersoner, som kan forblive på ordningen i op til 5 år. Ekstraordinært for 2013 vil enkelte kunne være i seniorjob i op til 7 år. Fra og med 2014 er der forudsat en opbremsning i tilgangen til ordningen som følge af den nye arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen betyder, at personer, der mister dagpengeretten, først kan få seniorjob, når de har været på offentlig forsørgelse i sammenlagt 4 år. Servicejob Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Servicejob - statstilskud -0,5-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner Statens tilskud til servicejob udgør kr. pr. helårsperson. Der er 3 tilbageværende servicejobpersoner på ordningen i Norddjurs Kommune. Udgiften til servicejob er indenfor servicerammen. 39

40 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Produktionsskoler Nettodrift (mio.kr., 2014 pl) regnskab forventet budget Produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Grundtilskud til Grenaa Produktionsskole afholdes under arbejdsmarkedsudvalget, mens tilskud pr. elev afholdes under børne- og ungdomsudvalget. Tilskuddet fastsættes årligt på finansloven. Økonomistyringsmæssige udfordringer Beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering er dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til forsørgelse og indsats. Med refusionsomlægningen fra 2011 er en større del af finansieringen flyttet fra direkte refusion til bloktilskud. Dette har bidraget til, at beskæftigelsesområdet repræsenterer en betydelig usikkerhed for den kommunale økonomi. Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er i høj grad præget af konjunkturforholdene. Forudsætningerne og konjunkturændringerne kan således ændre sig fra det tidspunkt, hvor budgettet blev lagt. Dette afspejles i, at økonomien på beskæftigelsesområdet er underlagt forskellige efterreguleringsmekanismer fra statens side via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Dette resulterer i, at indtægtssiden først endeligt kan gøres op i det efterfølgende år. 40

41 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgetbemærkninger - Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio kr.) Indenfor serviceramme: 677,9 678,2 673,3 667,9 Skoleområdet 380,1 382,1 377,7 373,8 Dagtilbudssområdet 121,5 119,8 119,8 119,9 Socialområdet 89,0 89,1 88,6 88,2 Myndighedsafdelingen 87,3 87,3 87,2 85,9 Udenfor serviceramme: 1,4 1,4 1,4 1,4 Myndighedsafdelingen 1,4 1,4 1,4 1,4 Udvalget i alt 679,3 679,6 674,7 669,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætningerne. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2013 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. 41

42 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, SFO, specialundervisning, PPR, samt bidrag til statslige og private skoler, og efterskoler og ungdomskostskoler. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: I Norddjurs Kommune findes: 10 folkeskoler, hvoraf 5 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole/daginstitution på Anholt. Fra skoleåret 2013/14 nedlægges Voldbyafdelingen af Vestre-Voldby skole Der er i tilknytning til 7 af skolerne oprettet børnebyer med tilhørende daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. 10. klasse-center placeret i Grenaa samt 10. klasse tilbud på Auning skole. Politiske visioner og udviklingsmål 1 kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved flere af de ordinære skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder samt Adfærd-Kontakt-Trivsels problematikker. 42

43 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere folkeskolens indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Implementering af skolereformen som træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Implementering af politik for inklusion og tidlig indsats Implementering af politik for folkeskolens årgang Implementering af politik for it og læring Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Fortsat udvikling af børnebyerne. Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen. Et tættere samarbejde mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbud, hvor der er udarbejdet kontrakter mellem myndighedsafdelingen og samtlige skoler og dagtilbud. Kontrakterne vil løbende blive revideret i henhold til lokale behov, for at sikre en målrettet forebyggende indsats og at der arbejdes ud fra et inkluderende fokus. Hertil kommer øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre de kommende år, som følge af et faldende børnetal. Der er i budgettet fokus på IT i folkeskolen og i dagtilbuddene. Der afsættes således 4,25 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i de efterfølgende år til formålet. Der reserveres 0,75 mio. kr. heraf til dagtilbudsområdet i Der reserveres af den samlede pulje 1,0 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor skole- og dagtilbudsområdet i I 2014 etableres nyt ventilationsanlæg på Auning Skole. I 2014 etableres lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er der fremsat følgende hensigtserklæringer: En indgang til kommunen for unge Med en målsætning om en ungdomsorienteret indgang til kommunen, fremlægges forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsat og har én indgang til de kommunale tilbud. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Med bygning af ungdomsboliger på GD-grunden etableres bomuligheder for den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelser i Grenaa. 43

44 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Med midlerne til yderligere ungdomsboliger og tilskud til en ny uddannelse i budgettet forstærkes væksten i uddannelses- og bomuligheder i Grenaa, herunder spil- og innovationsmiljøet. Samtidig er der med den fysiske sammenhæng med Grenaa Idrætscenter, Kattegatskolens overbygning, Grenaa Bibliotek, 10. klasses-centret og Ung Norddjurs skabt et koncentreret miljø for unge under uddannelse i Grenaa. Norddjurs Kommune skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikrer samarbejde mellem disse og deltage i opbygningen af et stærkt ungdomsmiljø gennem etablering af ungdomsunivers og udvikling af fysiske muligheder for de unge. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. Budgettal Skoleområdet Drift (i mio. kr.) Folkeskoler 223,7 224,5 220,7 215,2 Syge- og hjemmeundervisning 0,5 0,5 0,5 0,5 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 6,5 6,4 6,2 6,8 Skolefritidsordninger 25,8 27,2 26,5 26,6 Befordring af elever i grundskolen 13,1 13,1 13,1 13,1 Specialundervisning i regionale tilbud 4,4 4,4 4,4 4,4 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 72,8 72,8 73,0 73,1 Bidrag til statslige og private skoler 17,9 17,9 17,9 17,9 Efterskoler og ungdomskostskoler 5,9 5,9 5,9 5,9 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 4,4 4,4 4,4 5,1 Produktionsskoler 5,0 5,0 5,0 5,0 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner 0,1 0,1 0,1 0,3 Skoleområdet i alt 380,1 382,1 377,7 373,8 Budgetforudsætninger Skole-, SFO- og PPR-budgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men følger de generelle pris- og lønskøn. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje forhøjes med 0,05 mio. kr. i

45 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet eksklusiv SFO og PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, årige og årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier - skoleområdet Antal 6 årige Antal 7-9 årige Antal årige Antal årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen. Der er fra 2012 indført en ny ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet dækkende 0. til 10. klasse samt specialundervisning. Modellen tager overordnet udgangspunkt i en fast budgetramme, som tilpasses efter ovennævnte mængdekorrektioner. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Folkeskolereformen Til finansiering af Folkeskolereformen er der afsat 0,048 mio. kr. i 2014, 0,663 mio. Kr. i 2015 og 2016 samt 0,265 mio. kr. i Folkeskolereformen vil med start i august 2014 skulle forberedes i en positiv dialog med forældre, medarbejdere og ledere på skolerne, så det sikres, at reformen kommer godt fra start i Norddjurs Kommune. Folkeskolereformen vil i Norddjurs Kommune tage udgangspunkt i de vedtagne politikker vedrørende overbygning, inklusion mv., der i vidt omfang er identiske med folkeskolereformens indhold. Indførelsen af børnebyer i store dele af kommunen har samtidig medført, at det daglige samarbejde mellem medarbejdergrupperne på skole-, dagtilbuds- og SFO-området allerede er etableret og der findes i den samlede organisation derfor erfaringer i et tværfagligt samarbejde. Folkeskolereformen medfører en reduktion i antallet af medarbejdere i SFO. I den forbindelse skal MED aftalen og personalepolitikkens retningslinjer for dialog og tryghed i ansættelsen bringes i anvendelse. Det skal derfor undersøges, om personalereduktionen kan finde sted ved naturlig afgang eller ved omflytning til andre stillinger i Norddjurs Kommune. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der oprettes en jobbank. De nærmere principper for jobbanken skal aftales med skole- og dagtilbudsområdets MED-udvalg. I 2014 og 2015 målrettes 0,350 mio. kr. af de allerede afsatte midler til kompetence- udvikling til de medarbejdere i SFO, som eventuelt bliver overtallige. Det er hensigten at sidestille arbejdstiden på alle områder inklusive 10. klasse og Djurslandsskolen. Der skal udarbejdes forslag herom, der skal drøftes med de involverede parter. I forbindelse med gennemførelsen af den nye folkeskolereform er der udarbejdet en drejebog, der skal sikre, at der bliver taget stilling til de væsentligste politiske elementer i reformen. Det er hensigten at skabe sammenhæng og gennemsigtighed for medarbejdere og partnere, hvorfor processen jf. drejebogen ligeledes skal undersøge mulighederne for at indgå i en efter- 45

46 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget følgende partnerskabsaftale med de forskellige faglige organisationer om rammerne for arbejdet i og den videre udvikling af folkeskolen i Norddjurs Kommune. Der gennemføres en statusvurdering vedrørende økonomien i folkeskolereformen i 1. kvartal SFO Forventninger til udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige SFO Antal 6-9 årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Folkeskolereformens påvirkning af timetal og økonomien i SFO Folkeskolereformen påvirker timetal og økonomien i SFO. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i til nedsættelse af forældretakst og tilpasning af efterspørgsel i SFO med virkning fra den 1. august Den nærmere udformning af taksten behandles i BUU og Kommunalbestyrelsen, således taksten kan ændres med virkning fra 1. august PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige PPR Antal 7-16 årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Specialundervisning Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialskole (Djurslandsskolen) er at sikre et ensartet serviceniveau på tværs af specialtilbud. Samtidig er målet at tydeliggøre sammenhængen mellem elevtal, serviceniveau og ressourcetildeling. Ressourcetildelingsmodel understøtter med hensyn til skolernes specialundervisning målsætningen om; At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en procentdel af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At flest mulige midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen. At finde frem til en fordelingsnøgle til specialundervisningen, som kan fungere for både store og små skoler mv. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: 46

47 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Udgiften ved forældrebetaling i SFO i specialskoler og specialklasser Der afsættes i 2014 og efterfølgende år 0,973 mio. kr. til nedsættelse af forældrebetalingen i SFO i specialskoler og specialklasser. Dagtilbudsområdet Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integreret institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagtilbudsområdet er struktureret i 8 børnebyer (samdrift skoler og dagtilbud) og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. Dagtilbudsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: I Norddjurs Kommune findes: 21 kommunale daginstitutioner, hvoraf der er 1 vuggestue, 8 børnehaver (3-6 år) og 13 integrerede institutioner inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. En specialinstitution - Blå Krabberne i tilknytning til Vores Hus. Institutionerne og dagplejen er organiseret i områder og børnebyer. Det er besluttet, at Vuggestuen Åboulevarden og Vores Hus begge i Grenaa -lukkes i 2014 i forbindelse med etablering af en ny integreret institution. Nyvang i Auning lukkes i 2014 i forbindelse med etablering af en ny integreret institution i Auning. 47 Der etableres en ny integreret daginstitution i Allingåbro i Blinklyset i Vivild flyttes til Langhøjskolen i

48 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Implementering af politik for inklusion og tidlig indsats Implementering af politik for it og læring Implementering af kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Faglige kvalitetsoplysninger Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Fortsat udvikling af børnebyerne. Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen. Et tættere samarbejde mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbud, hvor der er udarbejdet kontrakter mellem myndighedsafdelingen og samtlige skoler og dagtilbud. Kontrakterne vil løbende blive revideret i henhold til lokale behov, for at sikre en målrettet forebyggende indsats og at der arbejdes ud fra et inkluderende fokus. Hertil kommer øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på dagtilbudsområdet vil være svagt faldende de kommende år, som følge af børnetalsudviklingen. Der er i budgettet fokus på IT i folkeskolen og i dagtilbuddene. Der afsættes således 4,25 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i de efterfølgende år til formålet. Der reserveres 0,75 mio. kr. heraf til dagtilbudsområdet i Der reserveres af den samlede pulje 1,0 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor skole- og dagtilbudsområdet i I 2014 færdiggøres opførelsen af en ny integreret daginstitution i sammenhæng med Allingåbroskolen. To nye integrerede daginstitutioner i hhv. Auning og Grenaa færdiggøres ultimo Projektering af ny integreret daginstitution i sammenhæng med Langhøjskolen påbegyndes i

49 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Dagpasningsområdet Drift (i mio. kr.) Fælles formål * 32,4 30,7 30,7 32,9 Dagpleje 42,9 42,9 42,9 42,8 Vuggestuer 3,3 3,3 3,3 3,3 Børnehaver 13,5 13,5 13,5 11,8 Integrerede daginstitutioner 23,3 23,3 23,3 23,0 Særlige dagtilbud og særlige klubber 3,9 3,9 3,9 3,9 Åben pædagogiske tilbud, legesteder mv. ** 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 2,1 2,1 2,1 2,1 Dagpasningsområdet i alt 121,5 119,8 119,8 119,9 Anm.: * Det bemærkes, at mængderegulering på dagtilbudsområdet under et er placeret under fælles formål som samlet puljebeløb, for senere udmøntning på de enkelte funktioner. Anm.: ** Der er et budget til åben pædagogiske tilbud, legesteder mv. på kr. for hvert budgetår. Budgetforudsætninger Dagpasningsbudgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men følger de generelle pris- og lønskøn. Dagtilbudsområdet Forventninger til udviklingen i antallet af 0-1 årige, 2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier - dagtilbudsområdet Antal 0-1 årige Antal 2 årige Antal 3-5 årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner. 49

50 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Myndighedsafdelingen børne- og ungeområdet Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgave er at behandle underretninger samt lave undersøgelser og handleplaner med henblik på vurdering af behovet for støtte og eventuelt iværksætte foranstaltninger til børn, unge og deres familier. Myndighedsafdelingen er opdelt i 3 teams; Børne- og familieteam for familier med børn i alderen 0 15 år, og unge mellem år med omfattende handicap der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet, samt unge der ikke har et hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Ungeteam for alle unge i alderen år, undtagen de unge, som er under børne- og familieteamet. Voksenteam for borgere over 25 år. Samt unge over 18 år med omfattende handicap der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet. Myndighedsafdelingen visiterer primært til Norddjurs Kommunes egne tilbud, som Norddjurs Børnecenter, Familiehuset og døgntilbud som organisatorisk er placeret under socialområdet. Desuden kan der i særlige situationer visiteres til private opholdssteder, særlige dagtilbud, kommunale eller regionale institutioner. Området er organiseret efter en model, hvor budgetterne er fordelt mellem aftaleenhederne på socialområdet (fast budgetramme), og ikke efter en traditionel BUM model, hvor der afregnes i forhold til belægning eller støttebehov. Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: 50

51 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Inden for myndighedsafdelingen vil der i de kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende børnepolitik Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Implementering af øvrige politikker Myndighedsafdelingen skal implementere handicappolitikken, integrationspolitikken og frivillighedspolitikken. Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet opdateres løbende, og der udarbejdes nye, såfremt der ændres i serviceniveauet eller der er behov for nye/andre tilbud. Underretninger Der skal arbejdes videre med koordinering og samarbejde om underretninger. Folketingets overgrebspakke skal implementeres og kvalitetssikres, med det formål fortsat at agere rettidigt på alle underretninger. Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud Modellen for et tættere samarbejde mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbud skal kvalitetssikres. Samarbejdet er startet op i skoleåret 2013/2014, hvor der er udarbejdet kontrakter mellem myndighedsafdelingen og samtlige skoler og dagtilbud. Kontrakterne vil løbende blive revideret i henhold til lokale behov, for at sikre en målrettet forebyggende indsats og at der arbejdes ud fra et inkluderende fokus. Tilsyn Folketinget har besluttet, at der fra 1. januar 2014 etableres socialtilsyn i hver af de fem regioner. Norddjurs Kommune er omfattet af Socialtilsyn Midt, som er fysisk placeret i Silkeborg. Socialtilsynene får ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i regionen. Myndighedsafdelingen vil således fortsat skulle varetage opgaver indenfor tilsyn, som f.eks. rekruttering af plejefamilier, matchning af sager og familie samt kontraktstyring. I 2014 vil fokus være at få etableret et godt samarbejde, hvor der er tydelighed omkring rolle- og ansvarsfordelingen. Norddjurs Kommune har meddelt Socialtilsyn Midt, at der forventes at ske virksomhedsoverdragelse af 1 medarbejder fra Norddjurs Kommune. Sagsbehandlingssystemer Implementering af nyt sagsbehandlingssystem på børne- og ungeområdet (op til det fyldte 18 år), der betegnes Integrated Childrens System (ICS). ICS er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der kan anvendes i sagsbehandlingen af børn og unge med særlige behov. ICS medvirker til at sagsbehandleren kommer rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnet eller den unges situation. ICS anvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen DUBU I 2014 vil der ske en udrulning af DUBU, som er et IT understøttende sagsbehandlersystem, der understøtter ICS metoden. 51

52 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget DUBU understøtter kommunens sagsbehandlere i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet op til de 18 år. DUBU understøtter desuden, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med lovgivningens krav og støtter sagsbehandleren i en faglig god udredning af barnets behov for hjælp. Ungeindsats Ungeindsatsen skal kvalitetssikres med henblik på o at koordinere indsatsen og sikre de gode overgange o at understøtte de udsatte unge til at klare sig i hverdagen o at gøre de unge uddannelses- og arbejdsparat. Budgettal Myndighedsafdelingen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 87,3 87,3 87,2 85,9 Socialøkonomiske fripladser 1,6 1,6 1,6 1,6 Kontaktperson- og ledsageordninger * 0,0 0,0 0,0 0,0 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 32,2 32,2 32,2 32,2 21,9 21,9 21,9 20,6 Døgninstitutioner for børn og unge 29,5 29,5 29,5 29,5 Sikrede døgninstitutioner 2,1 2,1 2,1 2,1 Udenfor serviceramme: 1,5 1,4 1,4 1,4 Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 7,1 7,1 7,1 7,1 Refusionsindtægter -5,7-5,7-5,7-5,7 Myndighedsafdelingen i alt 88,7 88,7 88,6 87,3 Anm.: * Budgettet til kontaktperson- og ledsageordninger er på kr. for hvert budgetår. Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering, som følger de generelle pris- og lønskøn. 52

53 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Aktivitetsdata For budget 2014 og overslagsårene forventes følgende aktivitetsdata for de specifikke budgetområder. Område 2013 Forventet antal Forventet antal Opgørelsesmetode Socialøkonomiske fripladser: Dagpleje 4 4 Bevillinger Børnehave Bevillinger Skolefritidsordning Bevillinger Klub Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning * Årspersoner Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier Børn/unge - Netværksplejefamilier Anbringelser/årspersoner - Opholdssteder Anbringelser/årspersoner - Kost- og efterskoler 4 4 Årspersoner - Eget værelse 4 4 Årspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner Aflastninger - Aflastning i plejefamilier Aflastninger Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner 2 2 Aflastninger Merudgifter til forsørgelse af børn i eget hjem Personer Tabt arbejdsfortjeneste ifm. pasning af børn i eget hjem Personer Note: * Kommunen skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse månedligt til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne. Socialområdet - børne- og ungeområdet Beskrivelse af området Norddjurs Kommune driver institutioner for børn og unge med særlige behov. Norddjurs Børnecenter, Familiehusene samt Unghusene er de aktuelle tilbud. Visitationen til institutionerne sker fra myndighedsafdelingen. Herudover har socialområdet budgetansvaret for UngNorddjurs, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen, samt behandling af unge stofmisbrugere. Socialområdet er organiseret med én socialchef og to områdeledere. Den ene områdeleder har primært ansvaret for tilbud til borgere i aldersgruppen 0-30 år, mens den anden områdeleder har ansvaret for tilbud til voksne borgere på handicap- og psykiatriområdet. 53

54 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet vil i det kommende år fortsat have et særligt fokus på opbygningen af socialområdet, samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. På socialområdet vil der fortsat være et særligt fokus på udvikling af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet om der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene og som en del af denne vurdering vil der blive taget stilling til den organisatoriske placering. Etablering af videns netværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Implementering og udarbejdelse af nye politikker Gennem det seneste år er der vedtaget en lang række nye politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. I forbindelse med vedtagelsen af politikkerne udarbejdes der implementeringsplaner. Der er udarbejdet nye politikker på følgende områder: Politik for inklusion og tidlig indsats Overbygningspolitik Sammenhængende børnepolitik Sundhedspolitik Velfærdsteknologipolitik Ungdomspolitik Følgende politikker er under udarbejdelse: Handicappolitik Integrationspolitik 54

55 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Frivilligpolitik Kvalitetsstandarder Tilbuddene på socialområdet udarbejder løbende kvalitetsstandarder. På socialområdet er der kvalitetsstandarder på følgende områder: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Norddjurs børnecenters tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Andre kulturelle opgaver (ungdomsskolen) 0,1 0,1 0,1 0,1 Ungdomsskolevirksomhed 24,2 24,2 23,8 23,6 Kommunal tandpleje 17,0 16,9 16,7 16,7 Kommunal sundhedstjeneste 5,0 5,2 5,2 5,2 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge (unghusene) 9,9 9,9 9,9 9,9 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (Familiehus Norddjurs) 15,7 15,7 15,7 15,7 Døgninstitutioner for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) 17,2 17,2 17,2 17,2 Socialområdet i alt 89,0 89,1 88,6 88,2 Budgetforudsætninger Ungdomsskolevirksomhed, tandplejen og sundhedsplejens budgetter for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men følger de generelle pris- og lønskøn. Ungdomsskolevirksomhed Forventninger til udviklingen i antallet årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Ungdomsskolevirksomhed: Antal årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategori i kommunen. 55

56 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Forebyggende indsats overfor unge, UngNorddjurs For at styrke den forebyggende indsats blandt unge ansættes yderligere en ungdomskonsulent i Ung Norddjurs og desuden er der mulighed for at øge timetallet hos eksisterende medarbejdere til at gennemføre forebyggende indsatser overfor unge. Formålet er at forbedre den forebyggende indsats overfor misbrug og kriminalitet og især at indsatsen øges i den vestlige del af kommunen. Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,4 mio. kr. i hvert overslagsår. Udvidelse af juniorklubordningen Der afsættes 0,61 mio. kr. i til åbning af yderligere et juniorklubtilbud, der sikrer et tilbud i midten af kommunen på samme måde, som der allerede er tilbud i Grenaa og den vestlige del af kommunen. Såfremt der sker ændringer i juniorklubmodellen i forbindelse med folkeskolereformen, omfatter det alle juniorklubber i kommunen. Kommunal tandpleje Forventninger til udviklingen i antallet af 0-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Tandplejen: Antal 0-16 årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategori i kommunen. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Fælles kommunal tandregulering Der afsættes 0,335 mio. kr. til nedbringelse af ventelister i den fælles kommunale tandregulering i Familiehuset og sundhedsplejen Forventninger til udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategori Sundhedsplejen: Antal 0-6 årige Der er i budgettet for 2014 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategori i kommunen. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Sundhedsplejen en årgang mere Der er i budgettet afsat 0,2 mio. kr. i 2014 og 0,4 mio. kr. i til at styrke Sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved at udvide fra undersøgelse af 3 årgange til 4 årgange. 56

57 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetbemærkninger - Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio kr.) Indenfor serviceramme: 59,6 60,3 58,3 58,7 Udviklingspuljen 2,2 2,2 2,3 2,3 Kulturområdet 48,5 48,0 47,0 47,4 Udviklingsområdet 8,9 10,1 9,0 9,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 59,6 60,3 58,3 58,7 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance 57

58 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 2,2 mio. kr. for årene 2014 og 2015, og 2,3 mio. kr. for årene 2016 og 2017 på kultur- og udviklingsområdet. Der er af puljens budgetgrundlag anvendt 0,1 mio. kr. for årene 2014 og 2015 til projekt Østjyllands Spisekammer. Puljen har tidligere bestået af en drifts-udviklingspulje på 0,3 mio. kr. og en anlægs-udviklingspuljen på 2,0 mio. kr. Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af udviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i kommuneplanen, kultur- og fritidspolitikken, erhvervspolitikken, landdistriktspolitikken, friluftspolitikken og den fælles turismestrategi for Djursland. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Udviklingspulje I overensstemmelse med tidligere år afsættes midler til udviklingspuljen. Der er på driftsbudgettet afsat 1,9 mio. kr. i 2014, 1,9 mio. kr. i 2015 samt 2,0 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i Puljen indgår i driftsbudgettet. Der er afsat særskilte midler til Kulturring Østjylland, som hidtil har været finansieret af udviklingspuljen. Det forudsættes at beachvolleybanen ved Rygård Strand finansieres via udviklingspuljen. Budgettal Udviklingspuljen (i mio. kr.) Udviklingspuljen anlæg 1,9 1,9 2,0 2,0 Udviklingspuljen drift 0,3 0,3 0,3 0,3 Udviklingspuljen i alt 2,2 2,2 2,3 2,3 58

59 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Beskrivelse af området Kultur- og fritidsområdet omfatter: Administration af folkeoplysningsloven Fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter I Norddjurs Kommune findes: Drift af biblioteker og kulturskole 1 hovedbibliotek samt 3 lokalbiblioteker, 30 forsamlingshuse, 9 Kulturaftale i Kulturring Østjylland med Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kulturhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 kommuner museer, 200 foreninger, 3 foreningsdrevne og et kommunalt egnsarkiv, 9 Museum Østjylland Øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner tilskudsberettigede aftenskoler m.v. Udviklingsprojekter i forbindelse med kulturog fritidsområdet Børneteater Tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen) Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Kulturområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: 59

60 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse for alle i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter, ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. I budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet er der fremsat følgende hensigtserklæring: Kulturværksted i Auning Der udarbejdes et forslag til løsning af lokaleproblemerne for Kulturværkstedet i Auning. Dette finansieres inden for kultur- og udviklingsudvalgets budget. Målsætninger Målsætningerne er de pejlemærker, som Norddjurs Kommune i samarbejde med fritids- og kulturlivets aktører vil styre efter. Til de enkelte målsætninger knytter sig en række indsatsområder. Der bliver hvert år beskrevet konkrete handlinger, som knytter sig til indsatsområderne, så politikken skaber synlige forandringer til gavn for kommunens borgere. Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik har fire målsætninger: Børn og unge Nye brugere På tværs af kommunegrænser Kommunikation og synliggørelse Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud for børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. 60

61 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Kraftværket.com er et godt eksempel på samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Kraftværket.com er en streetfacilitet i et gammelt halmvarmeværk, og under opbygning af frivillige ildsjæle fra hele Djursland. Det er Nord- og Syddjurs kommuner, der i fællesskab har igangsat arbejdet og indgået en samarbejdsaftale om driften af stedet. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. Norddjurs Kommune skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den fysiske verden. I udviklingen af kultur- og fritidsområdet vil gentænkning af eksisterende faciliteter og aktiviteter, partnerskaber og tværfaglighed være nøgleord. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for perioden koncentrerer sig om overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder med i alt 9 projekter der gennemføres periodiseret over de fire år. Indsatsområderne er: Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Budgettal Kulturområdet Drift (i mio. kr.) Stadion og idrætsanlæg 10,9 10,9 9,9 9,9 Folkebiblioteker 14,9 14,8 14,7 14,7 Museer 5,2 4,7 4,7 4,7 Teatre 0,2 0,2 0,2 0,2 Musikarrangementer 2,0 2,0 2,0 2,0 Andre kulturelle opgaver 4,8 4,8 4,9 5,4 Folkeoplysende voksenundervisning 1,2 1,2 1,2 1,2 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 1,7 1,7 1,7 1,7 Lokaletilskud 7,7 7,7 7,7 7,7 Kulturområdet i alt 48,5 48,0 47,0 47,4 61

62 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg, en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg og en pulje til tilskud til Multihuse. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Multihuspulje Puljen til indgår i driftsbudgettet med 1 mio. kr. i 2014 og overslagsår, i overensstemmelse med det vedtagne budget Dog skal der i udmøntningen tages stilling til eventuelle afledte konsekvenser for den kommunale medfinansiering, der kan medføre et krav om deponering svarende til det beløb, som projektet belånes med. I 2014 anvendes puljen til Åstrup Idrætsforening. Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Puljen indgår i driftsbudgettet med 3 mio. kr. i 2014 og overslagsår, i overensstemmelse med det vedtagne budget Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drive og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS driver boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter og kunstgræsbanen ved GIS. Yderligere er det GIS, som varetager opgaven med at genoprette den nye boldbane på baneanlægget ved Åstrup Fritidscenter med afsatte puljemidler i 2012/2013. Renoveringsplan Grenaa Idrætscenter Der afsættes 1 mio. kr. i 2014 og 1 mio. kr. 2015, idet det bemærkes, at investeringer, der vedrører energiforbedringer, må finansieres indenfor bevillingen til energiforbedringer af kommunale bygninger. Ridehaller Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Aftalen indebærer, at rideklubben ikke kan søge lokaletilskud. Den kommunale bygningsmasse i rideklubben er i 2013 overdraget til Djurslands Rideklub, og de varetager derfor driften af alle bygninger, herunder både stald, ridehaller og rytterstue. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75 % af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Stald og rytterstue i Ørsted Rideklub er kommunale ligesom bygningerne inkl. foreningsejet stald ligger på kommunal jord. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokalbibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek (Kulturperronen) samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogenkommer ordning. Kulturperronen, Auning bibliotek 62

63 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Der er følgende åbningstimer: Grenaa Anholt Ørum Ørsted Auning Åbne timer pr. uge Selvbetjent Åbningstid Åbningstiden omfatter lørdagsåbent således: Hovedbiblioteket hver lørdag hele året. Lokalbibliotekerne hver lørdag kl fra september til maj. Lokalbibliotekerne holder 3 ugers sommerlukning. På Ørum Bibliotek er der åbent bibliotek med en samlet åbningstid på 105 timer om ugen. Det betyder, at biblioteket er tilgængeligt uden for det tidsrum, hvor der er betjening af bibliotekspersonale, men hvor dørene til henholdsvis Ørum Aktivcenter og Ørum Bibliotek er åbne. Norddjurs Biblioteker har udvidet sine åbningstider med selvbetjente tidsrum i formiddagstimerne. Ved Grenaa Bibliotek har visiterede brugere adgang til arrangements- og mødelokaler udenfor betjent åbningstid via selvbetjening. Norddjurs Biblioteker har udvidet sine aktiviteter for borgere med undervisning i digitale borgerservicemuligheder, foredrag, bogcaféer o.l. Udviklingen af bibliotekerne som kulturelle mødesteder vil fortsætte. På Ørsted og Auning biblioteker er der i begrænset omfang borgerservice betjent af personale fra borgerservice. På Grenaa Bibliotek har en ny-indretning betydet, at biblioteket kan anvendes som studiemiljø for ungdomsuddannelserne i området. Antal budgetterede årsværk i biblioteker udgør: Grenaa Ørum Ørsted Auning I alt I alt 13,55 2,70 3,10 3,00 22,35 Budgettet indeholder i alt 0,2 mio. kr. til udbringningsordninger/lokalservice og til øget indsats på bogen-kommer ordning. Udbringningsordningerne øger servicen over for borgere med stor afstand til et bibliotek. Den ekstra indsats på bogen-kommer ordningen sikrer, at servicen for ældre gangbesværede og handicappede er et tilbud, der omfatter hele Norddjurs Kommune. Folkebibliotekernes samlede besøgstal er i perioden fra 2011 til 2012 steget med besøg, mens antallet af udlån er faldet med udlån. Tendensen med lidt færre udlån og flere besøgende følger den nationale tendens fra Antal besøgende i 2011 og 2012: Antal besøgende De aktuelle besøgstal for 1. halvår af 2013 er på personer, mens der i 1. halvår af 2012 var besøgende. Et fald i besøgstallet på personer. Antal udlån i 2011 og 2012: Fysiske udlån Net-udlån Samlet udlånstal

64 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Besøg på web: Web-besøg Museer Museerne omfatter Museum Østjylland og Gammel Estrup Herregårdsmuseum. Museum Østjylland er navnet på fusionen pr. 1. januar 2011 af de statsanerkendte museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers, hvor henholdsvis Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Randers Kommune er hovedtilskudsydere. Der opnås stordriftsfordele, større synlighed, markant forbedret og moderniseret formidling, øgede samarbejdsmuligheder og et større publikumstal er allerede en konsekvens. Herudover imødegås Kulturstyrelsen krav til kvaliteten af museernes arbejdsområder og opgaver. Norddjurs Kommune støtter også det statsanerkendte Gammel Estrup Herregårdsmuseum med årligt tilskud dels til driften, og dels tilskud til at holde museet vinteråbent. Besøgende på Museum Østjylland i 2011 Med gæster i 2011 rykkede Museum Østjylland op i den danske museumsverdens superliga i sit allerførste leveår og fusionsambitionerne om et mere synligt museumsvæsen blev gjort til virkelighed. I forhold til de tre gamle museers besøgstal i 2010 repræsenterer de godt gæster en fordobling benyttede sig af muligheden for at kigge ind i udstillingerne i Grenaa. Gratis adgang, øget markedsføring og naturligvis et godt produkt er forklaringerne bag de mange besøgende. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Landbrugsmuseet Landbrugsmuseet Gl. Estrup har ansøgt om et tilskud. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2014 som et led i sikringen af landbrugsmuseet som en væsentlig attraktion i Norddjurs Kommune, og opretholdelse af et kvalitativt acceptabelt niveau. Tilskuddet er kun afsat i 2014, idet der skal rettes henvendelse til kulturministeriet om det forhold, at statens museer bør drives alene for statslige midler, og at der må være lige vilkår for drift af museer i og udenfor hovedstaden i forhold til betaling af dækningsafgift. For afventes derfor denne afklaring. Teatre Teatre omfatter køb af forestillingerne til børn i alderen 3 6 år samt et årligt tilskud der udbetales til Kulturhuset Pavillonen til køb af 4 6 teaterforestillinger til voksne. Målet er at give børn og voksne tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Der er oprettet et børneteatersamvirke der udvælger og bestiller et antal forestillinger til børn i alderen 3 6 år. Musikarrangementer (Kulturskolen) Børn, unge og voksne i kommunen tilbydes undervisning i musik, drama og billedkunst. Der er til området afsat 50 kr. pr. indbygger. Der er ca. 450 elever og 26 lærere. Der anvendes i alt 40 timer til ledelse. Kulturskolen har en bred vifte af musiktilbud for børn, unge og voksne. Lige fra en legende begynderundervisning til den mere konservatorierelevante undervisning. Der undervises i et bredt udvalg af instrumenter og stilarter, og der er et mangfoldigt tilbud i holdundervisning. 64

65 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Til etablering af talentmiljø for børn og unge inden for dans, drama, billedkunst og musik er der årligt afsat 0,1 mio. kr. og indsatsen, som er påbegyndt i 2013 fortsættes i Inden for billedkunst tilbydes en meget varieret undervisning af høj kvalitet. Undervisningen er for børn og unge, som ønsker at udvikle deres kreative evner og forståelse for kunst. Drama er et fritidstilbud til børn og unge. Der undervises i de grundlæggende skuespilteknikker, karakterarbejde, stemme- og kropsudtryk, sammenspil og improvisation. Kulturskolen har udarbejdet en strategiplan, som bl.a. sætter fokus på tværfagligheden mellem de kreative fag og inklusion af socialt udsatte. Betalingsprincipper er fastlagt i henhold til bekendtgørelse af lov om musik, hvoraf det fremgår at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Egenbetalingen for elever på 25 år og derover udgør 100 %. Sæsonlængden, principper for undervisningstilrettelæggelse, holdstørrelse m.v. fastlægges administrativt. Betalingens størrelse fremgår af takstbladet til budgettet og godkendes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Nedbringelse af venteliste kulturskolen Der afsættes 0,1 mio. kr. i 2014 og overslagsår til at ventelisten på Kulturskolen kan nedbringes. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver omfatter følgende: Andre kulturelle opgaver Drift (i mio. kr.) Kulturhuse 2,7 2,7 2,7 2,7 Forsamlingshuse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kulturelle puljebeløb 0,5 0,5 0,5 0,5 Kulturprojekter 0,6 0,7 0,8 1,3 Egnsarkiver 0,4 0,4 0,4 0,4 Ungdomsunivers 0,4 0,4 0,4 0,4 Andre kulturelle opgaver i alt 4,8 4,8 4,9 5,4 Kulturhuse Kulturhuset Pavillonen: Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Aftalen forudsætter, at der ydes tilskud til den ordinære drift, tilskud til aktiviteter (musik), ind- og udvendig vedligeholdelse samt dækning af udgifter i forbindelse med fritidsbrugeres benyttelse af huset. Små kulturhuse: Omfatter følgende huse: Baunhøj Mølle, Albøgegården, Stationen Trustrup, Enslevgården ved Grenaa, Fjellerup Kulturcenter, Birkehøj i Voldby samt de tidligere biblioteksfilialer, der fungerer som lokale kulturhuse i Bønnerup og Gjerrild. Desuden er der afsat midler til musikarrangementer i Pakhuset, Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter. Forsamlingshuse: Der er et driftstilskud på ca. 0,1 mio. kr. til de ca. 30 forsamlingshusbygninger. Der er udarbejdet retningslinjer for en pulje som tilskud til bygningsmæssige forbedringer. 65

66 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturelle puljebeløb Der ydes støtte til nyskabende og inspirerende kulturelle aktiviteter. Støtten skal fremme kulturelle aktiviteter inden for alle kunstarter. Enkeltpersoner, kommunale institutioner, grupper og foreninger kan søge kulturpuljen. Principper for tildeling: Der ydes støtte i form af underskudsgaranti og/eller direkte tilskud. Der lægges vægt på det kulturelle, det kunstneriske og/eller det musiske indhold. Arrangementet skal gennemføres i Norddjurs Kommune. Dog kan tværkommunale projekter i særlige tilfælde støttes. Som hovedregel ydes der støtte til et projekt i èt år i særlige tilfælde max. to år. Der ydes som hovedregel ikke støtte til inventar, bygningsændringer eller rejser. Projekter skal være rettet mod en åben bredere kreds og skal være offentligt tilgængelige institutionsprojekter og lignende støttes ikke. Norddjurs Kommunes Kulturelle Samvirke får de indkomne ansøgninger til udtalelse. Dog afvises ansøgninger administrativt uden høring, hvis tilskudsprincipperne ikke er opfyldt. Kompetencen til at bevilge tilskud er delegeret til kultur- og udviklingsafdelingen. Beslutningerne skal offentliggøres og have størst mulig omtale. Der kan efter udtalelse fra Kulturelt Samvirke - fastsættes et tema forud for den årlige indkaldelse af ansøgninger. Strakspulje Af hensyn til spontant opståede gode ideer er der oprettet en pulje. Kulturafdelingen har kompetencen til at fordele midlerne. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Pulje til større kulturelle arrangementer Der afsættes en pulje til større kulturelle arrangementer med 0,3 mio. kr. i 2014 og overslagsår. Puljen tænkes nærmere beskrevet i kultur- og udviklingsudvalget, idet det forudsættes, at der af puljen i 2014 anvendes en større del af puljen til støtte for fejringen af 150 års jubilæet for hovedvejen gennem Auning. Puljens formål er således at sikre større kulturelle og folkelige arrangementer støtte i lighed med f.eks. havnejubilæet i Grenaa i Kulturprojekter Voksenkultur Omfatter følgende aktiviteter: Kulturdag, Liv i forsamlingshusene, kortræf Djursland, og tilskud til en række kunst- og musikforeninger. Børnekultur Omfatter: Kulturdag, Børnekulturugen i efterårsferien og sommerferieaktiviteter. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Kulturring Østjylland Der afsættes 0,108 mio. kr. i 2014 og overslagsår til Kulturring Østjylland. Bidraget til Kulturring Østjylland finansieres nu direkte og ikke længere af udviklingspuljen. Egnsarkiver Arkiverne omfatter det kommunale egnsarkiv i Grenaa og de 3 foreningsdrevne arkiver i tidligere Sønderhald-, Rougsø- og Nørre Djurs Kommuner. 66

67 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Ungdomsunivers I forbindelse med etablering af ungdomsunivers er der i hvert af årene afsat 0,250 mio. kr. til drift der udmøntes i henhold til indgået aftale mellem kultur- og udvikling og UngNorddjurs. Driftsmidlerne udmøntes i en aktivitetspulje samt en pulje til Face, øremærket Aktørerne. Der er i 2014 desuden afsat 1,0 mio. kr. som anlæg til faciliteter til Ungdomsunivers. Der arbejdes i øjeblikket på muligheden af at anvende Arresten i Grenaa som midlertidig Ungdomsunivers. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Ungdomspolitiske aktiviteter, herunder ungdomsunivers, elevråd m.m. Der afsættes 0,150 mio. kr. i 2014 og overslagsår til en styrkelse af de ungdomsrettede aktiviteter i kommunen. Heraf anvendes 0,050 mio. kr. til elevrådsarbejdet, 0,050 mio. kr. til driften af ungdomsuniverset i den gamle arrest og 0,05 mio. kr. til fysiske aktiviteter i forbindelse med ungdomsuniverset. Dette skal ses i sammenhæng med anlægsbudget på 0,5 mio. kr. i 2014 og 0,5 mio. kr. i 2015 til etablering af fysisk facilitet til ungdomsuniverset i den gamle arrest i Grenaa. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Området administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er desuden afsat puljemidler til udvikling af folkeoplysningsområdet samt kompetenceudvikling af trænere og ledere. Voksenundervisning i aftenskolerne Der fastsættes en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budgettet til aftenskolerne svarer til et tilsagn på 73 % af det maksimale tilskud. Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud pr. medlem på 163 kr. pr. år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra foreningerne. Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i Gebyrreglerne betyder, at alle foreningerne bidrager til at sikre ensartede vilkår for at dyrke idræt i Norddjurs Kommune. For at skabe frirum i lokaletilskudspuljen indstilles det fra Kultur- og udviklingsudvalget at foreningsgebyrerne stiger med 10 % i Lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller Lokaletilskud til foreninger beregnes en gang årligt og refunderes med 75 % af tilskudsberettigede udgifter. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum Aktivcenter, Nørre Djurs Hallen, Åstrup Fritidscenter, Grenaa Idrætscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Der er desuden indgået aftaler om benyttelse af halfaciliteter på Djurslands Efterskole. Der er afsat en pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg. 67

68 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Foreningsmedlemmer pr. 31. december: Medlemmer Idrætsforeninger Spejderforeninger Rideklubber Bemærk: Tallene er ikke udtryk for det samlede konkrete antal personer i foreningerne, men foreningstal overordnet set. Flere personer kan optræde i flere foreninger, og dermed bidrage til et højere tal. Udviklingsområdet Beskrivelse af området Udviklingsområdet omfatter: Bosætning Byudvikling og landdistriktsudvikling Naturformidling Planlægning med udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan, udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner Erhvervsservice og erhvervsudvikling Turismeudvikling herunder driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner (Kattegatcentret/Havets Hus, Fjordcentret, Djursland for Fuld Damp, Stenvad Mosebrugscenter Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office Området er reguleret af Planloven og Lov om erhvervsfremme. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. 68

69 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Politiske visioner og udviklingsmål De politiske visioner på planlægningsområdet er beskrevet i udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, som er vedtaget i Kommuneplan Kommuneplan 2013 for Norddjurs er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder retningslinier for planlægningen og en lang række mål for de enkelte temaer, som kommuneplanen skal omfatte. Kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år og revideres til vedtagelse i Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, højde af bebyggelse, veje, friarealer m.m. og materialevalg og udseende. Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil. Lokalplaner igangsættes og udarbejdes i det omfang behovet opstår. Landdistriktspolitik Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik danner rammen om initiativer til udvikling af landdistrikter i kommunen. Landdistriktspolitikkens vision er, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. 69

70 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne. Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Erhvervspolitik Forslag til Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune behandles politisk i løbet af efteråret Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune udvikler sig dermed til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Det er målet med Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri. Det skal ske gennem strategiske samarbejder med kommunerne i det østjyske vækstcenter, øget kontakt med videnmiljøer og uddannelsesinstitutioner, erhvervsudviklingsprojekter samt synliggørelse af Norddjurs Kommunes fordele som erhvervs- og bosætningskommune. Initiativer udvikles i en tæt dialog med erhvervslivet i kommunen. Indsatserne i erhvervspolitikken tager udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i Norddjurs Kommune. Det er erhvervsområder, som omfatter flere forskellige brancher. Styrkepositioner er herudover defineret som erhvervsområder, der med en særlig indsats kan ske en vækst inden for. I Norddjurs Kommune er energi og miljø, fødevarer, turisme og transport styrkepositioner. Herudover er der tre særlige indsatområder, der handler om etablering af netværk og klynger, udvikling af Grenaa Havn og Havets Hus. Som særlige initiativer er der afsat midler på budgettet til en styrket erhvervsindsats i forbindelse med tiltrækning af nye virksomheder til Grenaa Havn. Der er ligeledes afsat midler til udvikling af ungemiljøet i Grenaa og campus i forbindelse med ungdomsuddannelserne. I budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet er der fremsat følgende hensigtserklæringer: Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Grenaa Station skal indrettes som fremtidig letbanestation. Ændring i konsekvens af dette skal ses i sammenhæng med anlægsforslaget vedrørende byfornyelse i Grenaa. Havets Hus Havets Hus er afsluttet som udviklingsprojekt. Herefter skal projektet realiseres og i første omgang gennem en løbende udvikling af formidling via Kattegatcentret og opbygning af oplevelses- 70

71 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget zoner. I samarbejde med Aarhus Universitet skal der arbejdes på at finde finansiering af en forskningsfacilitet. Der sikres i kombination af kommunalt finansieringsbidrag, fondstilskud og eventuelt belåning et finansielt grundlag for anlæggelse af forskningsfaciliteten. Når dette er sikret, igangsættes anlæg af forskningsfacilitet samtidig med, at der arbejdes med finansiering af yderligere anlæg, der binder forskning og formidling sammen. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Med bygning af ungdomsboliger på GD-grunden etableres bomuligheder for den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelse i Grenaa. Med midlerne til yderligere ungdomsboliger og tilskud til en ny uddannelse i budgettet forstærkes væksten i uddannelses- og bomuligheder i Grenaa, herunder spil- og innovationsmiljøet. Samtidig er der med den fysiske sammenhæng med Grenaa Idrætscenter, Kattegatskolens overbygning, Grenaa Bibliotek, 10. klasses-centret og Ung Norddjurs skabt et koncentreret miljø for unge under uddannelse i Grenaa. Norddjurs Kommune skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikrer samarbejde mellem disse og deltage i opbygningen af et stærkt ungdomsmiljø gennem etablering af ungdomsunivers og udvikling af fysiske muligheder for de unge. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. Budgettal Udviklingsområdet Drift (i mio. kr.) Andre fritidsfaciliteter 1,8 1,8 1,8 1,8 Turisme 4,2 5,2 5,1 5,1 Erhvervsservice og iværksætteri 2,8 3,1 2,0 2,0 Udvikling af yder- og landdistriktområder 0,0 0,0 0,0 0,0 Udviklingsområdet i alt 8,9 10,1 9,0 9,0 Budgetforudsætninger Andre fritidsfaciliteter Området omfatter driften af Naturcenter Norddjurs, som drives af Kyst- og Fjordcentret. Naturcenter Norddjurs har som kerneopgave at formidle om naturen i forhold til borgere og turister i hele Norddjurs Kommune med base i Fjordcentret i Voer, Blå Flag-stationen i Fjellerup og Grenaa. 71

72 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Turisme Opgaven til turisme er udliciteret til Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. Til deltagelse på Gl. Estrup Messen er der i budget 2014 og overslagsår afsat 0,1 mio. kr. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud til Kattegatcentret, Kyst- og Fjordcentret og Djursland for Fuld Damp. Kultur og udvikling har ansvaret for naturformidlingsopgaven og udgiver i den forbindelse foldere om strande, stier og ture i naturen. Disse opgaver løses som hovedregel også i et samarbejde med Syddjurs Kommune og i et tværfagligt samarbejde med resten af udviklingsforvaltningen. Kultur- og udviklingsafdelingen arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i Norddjurs Kommune. Budgettet til turisme er i 2014 reduceret med 1,0 mio. kr. idet der i 2012 blev bevilget et ekstra tilskud til Destination Djursland på 1,0 mio. kr. mod en tilsvarende reduktion i tilskuddet i Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Erhvervsservice og iværksætteri Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og kultur- og udvikling om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som kultur- og udviklingsafdelingen har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat 0,5 mio. kr. for at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. Opgaven løses af Djurs Wind Power. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Århus, Randers, Silkeborg, Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter. Senest er projektet KASK LISA erhvervsudvikling i landdistrikter afsluttet. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: 72

73 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Erhvervsudvikling Der afsættes 0,810 mio. kr. i 2014 og 1,070 mio. kr. i 2015 til erhvervsudvikling. Der foreslås en styrkelse af erhvervsudviklingsaktiviteterne, dels gennem en mindre udvidelse af tilskuddet til Djurs Wind Power i 2014 med 0,260 mio. kr. og fortsættelse af aftalen i 2015 med 0,520 mio. kr. Der prioriteres en styrkelse af kommunens erhvervsudviklings-indsats gennem ansættelse af en ny medarbejder. Dette skal bidrage til, at erhvervsmæssige udviklingspotentialer bedre kan udnyttes. Udvikling af yder- og landdistriktområder Området omfatter en række projekter, der er helt eller delvis finansieret af udviklingspuljen. I 2014 fortsætter kultur- og udvikling sine aktiviteter med at udvikle de to hovedbyer, Grenaa og Auning. I Grenaa er der fokus på udvikling af bymidten, området omkring ungdomsuddannelserne og sydhavnen. I Auning skal der laves en udviklingsplan, som sætter rammerne for at Auning kan udvikle sig som kommunens anden største by med handel og bosætning. Herudover fortsættes arbejdet med at udvikle Fjellerup og skabe sammenhæng mellem by og sommerhus området. I Bønnerup fortsættes arbejdet med at øge havnens attraktionsværdi. 73

74 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetbemærkninger - Miljø- og teknikudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Miljø- og teknikudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 73,1 73,2 73,2 73,2 Sekretariat for udviklingsdirektør 34,8 34,9 34,9 34,9 Vej og ejendom 29,2 29,2 29,2 29,2 Byg og miljø 9,1 9,1 9,1 9,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 73,1 73,2 73,2 73,2 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i 2013 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance 74

75 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Sekretariat for udviklingsdirektørens område Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter redningsberedskab, kollektiv trafik samt drift af ejendomme. Sekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2014 Budgettal Sekretariat Drift (i mio. kr.) Betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab 8,7 8,8 8,8 8,8 Moselund * 0,0 0,0 0,0 0,0 Kollektiv trafik 27,3 27,3 27,3 27,3 Ejendomme -1,2-1,2-1,2-1,2 Området i alt 34,8 34,9 34,9 34,9 *Anm.: Budgetområdet Moselund omfatter udgiftsbudget på 0,4 mio. kr. samt indtægtsbudget på 0,4 mio. kr. vedr. redningsberedskabets kursuscenter. Redningsberedskab Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter betaling til fælleskommunalt redningsberedskab samt redningsberedskabets kursusvirksomhed Moselund. Redningsberedskabet råder over 9 stationer, hvoraf 4 er beliggende i Norddjurs Kommune i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro og Anholt. 75

76 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Målsætninger Redningsberedskabets mål og opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende farer herfor. Beredskabet skal endvidere kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, brønd - og højderedningsulykker, naturkatastrofer, og uheld med farlige stoffer på landjorden i søer, moser, åer og havne. I forbindelse med udrykning skal beredskabet afgå indenfor 5 minutter. Beredskabet skal under normale vejrforhold være fremme, i større byer indenfor 10 minutter, i landområder indenfor 17 minutter og bådberedskabet indenfor 30 minutter. Tiderne forventes overholdt i 96 % af udrykningerne. Budgetforudsætninger Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfatter Norddjurs Kommunes andel af udgifter og indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, idet Norddjurs- og Syddjurs Kommuner har indgået en samarbejdsaftale til opfyldelse af kommunernes forpligtelser efter beredskabsloven. Det overordnede ansvar for det fælles redningsberedskab varetages af en fælles beredskabskommission. Budgetforslaget for det fælles redningsberedskab behandles af beredskabskommissionen og skal godkendes af de to kommunalbestyrelser. Norddjurs Kommune er administrationskommune for samordningsaftalen for det samordnede beredskab og modtager herfor et administrationsbidrag på 3 % af redningsberedskabets bruttoudgifter. Kollektiv trafik Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter bus- og færgedrift. Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune findes 3 kommunalt drevne færgeruter I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er der fremsat følgende hensigtserklæring: Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune bliver ved Aarhus Letbanes åbning i 2017 bundet direkte sammen med det fremtidige letbanesystem i Aarhus og Østjylland. Dette er en positiv mulighed for hele Norddjurs Kommune at blive en stærkere del af væksten i Østjylland og Aarhus. 76

77 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget For Grenaa og Trustrup vil de eksisterende stationer skulle indrettes til at modtage letbanen. Desuden er der mulighed for yderligere stoppesteder i Norddjurs Kommune på Grenaa Havn, såfremt der træffes beslutning om tilkøb og ved Hessel på den strækning, der under alle omstændigheder bliver en del af letbanen. Med de afsatte budgetbeløb forberedes Trustrup Station på den fremtidige letbane. Samtidig skabes grundlaget for at arbejde for et stoppested ved Hessel. Der vil imidlertid være afledte udviklingsmuligheder både i Trustrup og ved Hessel, som Norddjurs Kommune direkte må støtte. Der er således en række forslag i Trustrup, som må indgå i KUU s arbejde i de kommende år. De positive konsekvenser ved åbning af stoppested ved Hessel må ligeledes udvikles. Der er i letbanelovgivningen åbnet mulighed for tilkøb af en forlængelse af letbanen til Grenaa Havn med flere muligheder. Såfremt en hastighedsopgradering sikres i folketinget, fremlægges forslag for kommunalbestyrelsen om de økonomiske konsekvenser ved et sådant tilkøb, samt afledte udviklingsmæssige muligheder for Grenaa Havn og erhvervs- og oplevelsesmæssige muligheder. Grenaa Station skal indrettes som fremtidig letbanestation. Ændring i konsekvens af dette skal ses i sammenhæng med det afsatte beløb til byfornyelse i Grenaa. Aarhus Letbane kan dog få positive konsekvenser for de dele af kommune, der ikke direkte er en del af letbanen. Den midterste og især den vestlige del af kommunen kan med ændringer i busruter og etablering af pendlerpladser på stationer i Syddjurs Kommune få hurtigere og lettere adgang til Aarhus. Der skal således udarbejdes forslag til eventuelle ændringer i busruter og rutedækning, der kan bidrage til, at den øvrige del af kommunen også knyttes tættest muligt på Aarhus Letbane. I samarbejde med Syddjurs Kommune søges etableret pendlerfaciliteter, der sikrer effektive om- og påstigningsmuligheder for borgere fra den vestlige og midterste del af Norddjurs Kommune. Målsætninger Mål for kollektiv trafik De kollektive transporttilbud forbedres De nuværende regionale busforbindelser fastholdes De lokale busruter justeres løbende for at opnå den bedst mulige betjening ud fra en samlet vurdering De nuværende færgeforbindelser og sejlfrekvenser fastholdes Budgettal Kollektiv trafik Drift (i mio. kr.) Koll. trafik fælles formål 0,9 0,9 0,9 0,9 Busdrift 17,4 17,4 17,4 17,4 Grenaa-Anholt Færgefart 7,4 7,4 7,4 7,4 Færger Randers Fjord 2,2 2,2 2,2 2,2 Statstilskud -0,6-0,6-0,6-0,6 Kollektiv trafik i alt 27,3 27,3 27,3 27,3 77

78 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetforudsætninger Budgetrammen for buskørsel er koordineret med Midttrafiks budget, for så vidt angår lokalruter, bybusser, flextur, handicapkørsel og administrationsbidrag. Udover betalingen til Midttrafik er der budgetteret med udgifter, som ikke indgår i administrationsbidrag til Midttrafik, herunder trafikterminal, stoppestandere, læskærme m.v. Telebusserne er erstattet af Flextur, der er et supplement til den kollektive trafik. Der er ingen stoppesteder og køreplaner, men der er stadig samkørsel med andre kunder ligesom i bus og tog. Flextur kan bruges til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre aktiviteter. Der køres i perioden fra kl alle ugens dage på nær den 24. og 31. december. Flextur, der er et tilbud til alle, administreres via Midttrafiks turbestilling og er delvist brugerbetalt. I Norddjurs kommune, skal brugeren betale 4 kr. pr. kilometer (minimum 30 kr. pr. tur). Restudgiften for turen betales af kommunen. Grenaa-Anholt Færgefart administreres af Stena Line i henhold til betjeningsaftale. Basisbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart er udarbejdet af Stena Line, og behandlet i færgeudvalget. Budgetforslaget indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kommunens årsbudget. Der er herudover budgetteret med et statstilskud på ca. -0,6 mio. kr. årlig til kompensation for gratis færgetransport for øboere. Færgerne på Randers Fjord drives i fællesskab med Randers Kommune. Administrations- og driftsansvar er hos Randers Kommune iflg. betjeningsoverenskomst. Basisbudgettet for Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart er udarbejdet af driftslederen for Randers Fjords Færgefart og Randers Kommune. Den budgetterede nettoudgift i 2014 udgør 2,2 mio. kr. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: It-busserne permanent Med forslaget gøres IT-forsøget i busserne permanent. Der er afsat 0,1 mio. kr. til formålet. Ejendomme Beskrivelse af området På området varetages drift af offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og ejendomme til salg. Budgettal Ejendomme Drift (i mio. kr.) Ejendomme -1,2-1,2-1,2-1,2 Ejendomme i alt -1,2-1,2-1,2-1,2 Budgetforudsætninger Der er budgetteret med lejeindtægter på 3,6 mio. kr. vedr. udlejning af 15 ejendomme heraf 3 flygtningeboliger. 78

79 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Vej og ejendom Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter Vejbelysning, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt central bygningsvedligeholdelse. Vej og ejendom nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Budgettal Vej og ejendom Drift (i mio. kr.) Jordforsyning -0,9-0,9-0,9-0,9 Fritidsområder 1,4 1,4 1,4 1,4 Veje 15,7 15,7 15,7 15,7 Materielgårde 10,1 10,1 10,1 10,1 Parkeringskontrol -0,1-0,1-0,1-0,1 Havne * 0,0 0,0 0,0 0,0 Central bygningsvedligeholdelse 3,0 3,0 3,0 3,0 Teknik og drift i alt 29,2 29,2 29,2 29,2 *Anm.:Budgetområdet Havne omfatter udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. vedr. den kommunalt ejede lystbådehavn i Grenaa. Den indgåede lejekontrakt mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond løber til og med Udviklingsforvaltningen og Grenaa Lystbådehavn har igangsat et arbejde omkring salg eller fornyet lejeaftale fra

80 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Jordforsyning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med udlejning/ forpagtning af kommunale jordlodder, for eksempel landbrugsparceller, ålerusepladser, oplagspladser samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde mv. I Norddjurs Kommune findes et svingende antal byggemodnede grunde til salg samt adskillige kommunalt ejede, bortforpagtede jordlodder Politiske visioner og udviklingsmål Der findes p.t. ingen politikker eller deciderede kommuneplanafsnit, der beskriver visioner og udviklingsmål for Jordforsyningsområdet. Udlejning styres ved indgåelse af forpagtningskontrakter samt udstedelse af grundejertilladelser med diverse forbehold. Målsætninger For byggemodnede, usolgte grunde er det målsætningen, at de ved løbende vedligeholdelse stedse fremstår med et acceptabelt præg, som virker indbydende for interesserede købere, der ønsker at bosætte sig i området. Den løbende drift omfatter derudover alle fremtidige fællesarealer i byggemodningen, indtil de overgår til en grundejerforening, når en lokalplanbestemt procentdel grunde er solgt. Budgettal Jordforsyning Drift (i mio. kr.) Jordforsyning ubestemte formål -0,9-0,9-0,9-0,9 Jordforsyning i alt -0,9-0,9-0,9-0,9 Budgetforudsætninger Driften består af græsklipning, oprydning samt beskæring af beplantning. Herudover er der indtægter fra udlejning af kommunale jordlodder. På anlægsområdet gælder princippet om at jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Der er i budgetprocessen kommet fokus på nødvendigheden af en registrering og plejebeskrivelse af eksisterende usolgte grunde og fællesarealer. 80

81 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Fritidsområder Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift og vedligeholdelse af grønne områder og naturpladser samt vedligeholdelse af baner på idrætsanlæg (excl. Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion) I Norddjurs Kommune findes 200 ha rekreative parker, 10 legepladser, kolonihaver, 17 idrætsanlæg/ stadions og 10 offentlige badestrande fordelt på 114 km kystlinje Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er rig på natur. Kystlinjen, der med sine 114 km inkluderer Randers Fjord samt Anholt, har flotte badestrande med god badevandskvalitet. Kommuneplan Borgerne i Norddjurs Kommune skal have gode muligheder for friluftsliv. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre oplevelsesrigdommen. For at sikre den fornødne planlægning og indsats, skal der udarbejdes en natur- og friluftspolitik, der overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet Kultur- og friluftspolitik Byrum og grønne områder udvikles til møde- og aktivitetssteder. Der sikres en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse Målsætninger Det er forvaltningens mål, at områderne drives og vedligeholdes på en sådan måde, at borgere og turister tilbydes de bedste muligheder for oplevelse og udfoldelse indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed. Adgangen til strande og kyster skal sikres ved at værne om offentligt tilgængelige adgangsveje. Derudover kan der arbejdes på at skabe nye og/eller bedre adgangsmuligheder eksempelvis ved offentlig erhvervelse. En god strand kendetegnes for eksempel ved badevandskvaliteten, toiletforhold, nødhjælpsforanstaltninger, adgangsforhold også for handicappede, skiltning, rengøring både af strand og faciliteter, parkeringsmuligheder, afholdelse af arrangementer, der refererer til naturen og miljøet omkring strandene. Badevandskvaliteten sikres blandt andet ved at sørge for, at der ikke sker spildevandsudledning til badestrandene. Handicappedes muligheder for friluftsliv indgår som et særligt tema i friluftspolitikken, som overvejes både i forhold til adgang og færdsel, og ved udformning af nye anlæg. Det gælder for eksempel adgang til badestrande og sportsfiskeri, ligesom stibelægninger bør overvejes ud fra denne synsvinkel. Drift af budgetområdets parkarealer vedligeholdes og styres efter registreringer og plejeplaner. 81

82 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Initiativer i planperioden: Plejeplanerne for parkerne vedligeholdes og justeres løbende i forbindelse med budgetændringer/ nedklassificering af plejeniveau. Registrering af legepladsinventar samt udarbejdelse af plan for lovliggørelse af redskaber, der ikke lever op til sikkerhedskravene. Igangsætning af rutineinspektioner, driftsinspektioner og legepladskontrol efter DS. Udarbejdelse af træfældningspolitik. Udarbejdelse af procedure for brug og leje af parker og grønne områder til arrangementer. Udarbejdelse af plejeplaner for idrætsanlæg. Budgettal Fritidsområder Drift (i mio. kr.) Grønne områder 1,0 1,0 1,0 1,0 Stadions, idrætsanlæg 0,4 0,4 0,4 0,4 Fritidsområder i alt 1,4 1,4 1,4 1,4 Budgetforudsætninger Driftsopgaverne i grønne områder er primært lugning/ brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæringsopgaver. Derudover omfatter driften vedligehold af parkinventar såsom skilte, bænke og skraldespande. Herudover rummer budgettet varekøb, eksterne entreprenører samt udgifter til el og vand. Under grønne områder indgår indtægtsbudget vedr. bl.a. lejeindtægter af sommerhusgrunde og kolonihaver. Stranddriften er koncentreret omkring kommunens 10 badestrande ved St. Sjørup, Lystrup, Rygårde, Skovgårde, Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Grenå, Katholm, samt Anholt Vesterstrand. Driften omfatter vedligeholdelse af inventar som skilte, informationstavler, borde/bænke, broer, redningsposter, nødtelefoner, skraldespande, livreddertårn og opsætning af blå flag materiale. Derudover plejes stier, p-arealer og beplantninger (nogle omfattet af fredninger). Tang fjernes kun hvis det ligger i store mængder, der grundet forrådnelse giver voldsomme store lugtgener. Ca. 90 % af driften udføres i perioden fra 1. april til medio oktober. De resterende ca. 10 % er renholdelse (tømning af skraldespande samt tilsyn) udenfor højsæson. Der er afsat 0,07 mio. kr. til stranddrift. På idrætsanlæg skal baner ifølge folkeoplysningsloven - stilles til rådighed med nødvendigt udstyr og i en sådan beskaffenhed, at turneringskampe kan afvikles tilfredsstillende. Det har siden kommunesammenlægningen været besluttet, at Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion ikke er omfattet af indeværende budget. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er følgende forslag indarbejdet: Grøn pulje Puljen tænkes anvendt til en mindre forbedring af serviceniveauet på strandene, hurtigere udskiftning af bænke og yderligere forbedringer af oplysning om naturmulighederne på udvalgte steder i kommunen. Kampagnen Ren Norddjurs tænkes fortsat i 2014, og kan også anvendes til 82

83 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget mindre vedligeholdelsesforbedringer af historiske oplevelsessteder i kommunen, f.eks. i forbindelse med oldtidsminder. Der er afsat 0,5 mio. kr. til formålet. Blå flag - 6 nye Der etableres yderligere 6 blå flag stationer langs kommunens kyststrækning som et led i en forstærket indsats på kysten. Der er afsat 0,1 mio. kr. til formålet. Gjerrild Nordstrand Veje, materielgård, parkeringskontrol Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vejbelysning og trafiksignaler, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt parkeringskontrol. I Norddjurs Kommune findes 965 km offentlig vej Vej og ejendom har desuden følgende opgaver som finansieres over anlægsbudgettet: Vejafvanding og rabatreguleringer, vejbeplantninger Renholdelse af færdselsarealer som veje og torve Skilte, afmærkning og gadeinventar Klipning af oversigtsarealer og vejrabatter Reparation af slaghuller i kørebaner Vedligeholdelse og drift af fortovsarealer Vedligeholdelse af grusveje Drift og vedligeholdelse af stier i eget trace Vedligeholdelse af broer Politiske visioner og udviklingsmål Trafiksikkerhedsplanen indeholder bl.a. følgende mål: Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune 83

84 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Kommunen vil inden for de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd så færdselsloven efterleves. Kommunen har vedtaget et mål om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på vejnettet med 40 % frem til Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Vejplanen: Det skal sikres at kommunens vejnet har en fornuftig indretning til afvikling af den trafik, der skal til for at få kommunen til at fungere. Stiplanen: Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbindes byområder og turistområder på tværs i kommunen. I budgetaftalen, der indstilles til 2. behandling af budgettet, er der fremsat følgende hensigtserklæring: Omfartsvej ved Grenaa Efter afslutning af VVM-høringen i november skal kommunalbestyrelsen tage stilling til linjeføring af omfartsvejen. Projektet gennemgås med henblik på de økonomiske konsekvenser af de to linjeføringer. Målsætninger Trafiksikkerhedsplanen : Kommunen vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for, at forbedre trafiksikkerheden ved struktureret planlægning, udformning og en gennem målrettet vedligeholdelse af vejog stinettet. Kommunen vil sammen med andre offentlige myndigheder, skoler og institutioner målrettet søge, at påvirke trafikanternes adfærd og forståelse for, hvad den enkelte trafikant kan gøre for at nedbringe antallet af uheld. Disse opgaver gennemføres ved kampagne og informationsaktiviteter. Mål - antal tilskadekomne i 2017 Norddjurs Kommune oplevede i året 2012, at ingen personer blev dræbt i trafikken. Denne udvikling medfører at målet for antallet af dræbte i trafikken fremover vil være - nul trafikdræbte i trafikken på vejene i Norddjurs Kommune. Så for antallet af tilskadekomne i trafikken er der sat et ambitiøst mål med en reduktion på 30 %, over de næste fire år til og med udgangen af 2017 Gennemsnittet af dræbte og tilskadekomne over de i de seneste 5 år : 5 dræbte 21 alvorligt tilskadekomne 28 lettere tilskadekomne Målsætning for dræbte og tilskadekomne i trafikken ved udgangen af 2017: 84

85 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget 0 dræbte 15 alvorligt tilskadekomne 20 lettere tilskadekomne Kommunen vil fokusere trafiksikkerhedsarbejdet både på fysiske ændringer af vejene og på påvirkning af trafikantadfærd via kampagneaktiviteter. Kun en kombination af disse elementer kan sikre, at målet kan nås. Kommunen har i samarbejde med Syddjurs Kommune et lokalt færdselssikkerhedsudvalg. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden, specielt gennem en koordineret kampagne- og informations indsats. Der udarbejdes en årlig ulykkesstatus, indeholdende en udpegning af, hvor ulykker sker og de enkelte ulykker kategoriseres for at styrke den forebyggende indsats år efter år. Der vil løbende komme forslag til forebyggende projekter afhængig af det årlige anlægsbudget. Budgettal Veje, materielgårde, mv. Drift (i mio. kr.) Vejafdelingen 0,6 0,6 0,6 0,6 Vejbelysninig 4,5 4,5 4,5 4,5 Vejafvandingsbidrag 2,7 2,7 2,7 2,7 Vintertjeneste 7,9 7,9 7,9 7,9 Materielgårde 11,5 11,5 11,5 11,5 Materielgårde momsreg. -1,4-1,4-1,4-1,4 Parkeringskontrol -0,1-0,1-0,1-0,1 Veje, materielgårde mv. i alt 25,7 25,7 25,7 25,7 Budgetforudsætninger Området omfatter alle fælles udgifter i forbindelse med transport og infrastruktur, samt driftsrelateret planlægning i forbindelse med kommunale veje, herunder bl.a. trafikplanlægning, trafiktællinger, færdselssikkerhedsudvalg, færdselssikkerhedskampagner, matrikulære berigtigelser, forsikringsskader, parkeringskontrol mv. Vejdriften tilrettelægges med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at vejkapitalen forringes mindst muligt og således at antallet af forsikringsog personskader begrænses. Kommunen vedligeholder ca. 965 km offentlig vej heraf er en mindre del udlagt som grusveje. Budgettet til vejvedligeholdelse er placeret på anlægsbudgettet mens budget til vejafvandingsbidrag og vejbelysning er placeret på drift. På vintertjeneste afholdes udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning, der dels udføres med eget materiel og mandskab, dels ved eksterne leverandører. Der er op til vintersæsonen gennemført udbud på den eksterne del. Vej og ejendom råder over og afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af 3 materielgårde, én i Grenaa, én i Glesborg og én i Allingåbro. Desuden et mindre garagelejemål i Trustrup. 85

86 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Under materielgårde afholdes udgifter til materiel, personaleadministration og lønninger. Beskæftigelsen på området er faldet væsentligt siden 2007, der beskæftiges nu ca. 45 personer med vej- og parkopgaver, heraf er ca. 1/3 hjemsendt i vinterperioden. Omfanget af arbejde for andre myndigheder er faldet væsentligt i forhold til tidligere år. Der udføres få mindre opgaver for private. (Kommunalfuldmagten, accessorisk arbejde, vedrører arbejde som er i naturlig sammenhæng med kommunens egne opgaver og materiel). Bygningsvedligeholdelse Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter driftsbudgettet til vedligehold af kommunale ejendomme hvad angår klimaskærmen, tekniske installationer og anlæg i terræn (central bygningsvedligehold). Institutionerne administrerer selv driftsbudgetterne til den indvendige vedligeholdelse. Norddjurs Kommune ejer ca. 150 ejendomme med bygningsareal på m 2 Hvad angår budgetterne til bygningsvedligehold af ældreboliger og beskæftigelsesejendomme administreres disse dog af Plejeområdet og Beskæftigelsesområdet selv. Kommunen ejer ca. 150 ejendomme med et bygningsareal på i alt ca m 2. Omkring halvdelen af bygningsmassen udgøres af skoler, mens den øvrige del består af blandt andet voksenog plejeinstitutioner, kultur- og fritidsbygninger, børnehaver, udlejningsboliger og administrationsbygninger. Budgettal Central bygnings-vedligeholdelse Drift (i mio. kr.) Central vedligeholdelse 3,0 3,0 3,0 3,0 Central bygningsvedligeholdelse i alt 3,0 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Puljen til central bygningsvedligeholdelse på 3,0 mio. kr. anvendes på tværs af de ejendomme og institutioner, der bidrager til puljen, på baggrund af en central prioritering efter behov foretaget af teknik og drift. Herudover er der på anlæg afsat 3,0 mio. kr. til bygningsrenovering af kommunens ejendomme samt en pulje på 4,0 mio. kr. til energiinvesteringer. Puljen til indvendig bygningsvedligehold fordeles af de enkelte direktører mellem de enkelte institutioner, som selv administrerer midlerne. 86

87 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Byg og miljø Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning, miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af vandløb, skadedyrsbekæmpelse samt GIS og kort. Byg og miljø nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2014: Budgettal Byg og miljø Drift (i mio. kr.) Vandløb 2,5 2,5 2,5 2,5 Naturforvaltning 3,0 3,0 3,0 3,0 Miljøbeskyttelse og skadedyr, GIS og kort 3,1 3,1 3,1 3,1 Tinglysning * 0,2 0,2 0,2 0,2 Byfornyelse ** 0,2 0,2 0,2 0,2 Teknik og miljø i alt 9,1 9,1 9,1 9,1 *Anm.: Tinglysning vedrører tinglysningsafgift for lån til betaling af ejendomsskatter samt kloakeringsafgifter for pensionister mv. i henhold til gældende regler. **Anm.: Byfornyelse omfatter kommunens andel af ydelsesstøtte til byfornyelse. Vandløb Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vedligeholdelse af vandløb. Indsatsen er reguleret efter vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb og skal i øvrigt overholde regler i medfør af vandløbsloven og miljømålsloven. I Norddjurs Kommune findes ca. 220 km offentlige vandløb 87

88 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Målsætninger Retningslinjer og målsætninger er med vedtagelsen af de statslige vandplaner bortfaldet, og er erstattet af de miljømål og retningslinjer, der er beskrevet i vandplanerne. Vandplanernes miljømål og retningslinjer beskriver de bindende rammer for kommunens administration af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandplanerne skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. De overordnede mål for vandområderne en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet - skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå. Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan ikke helt undgås. Statens vandplaner er endnu ikke vedtaget, men er i høring indtil december Kommunen skal udarbejde og vedtage en bindende vandhandleplan senest ét år efter at vandplanerne er vedtaget. Norddjurs Kommunes vandhandleplan redegør for, hvorledes kommunen vil realisere den statslige vandplan indenfor kommunens geografiske område og de indsatsprogrammer, der er beskrevet i vandplanerne, som vil medføre opfyldelse af de opstillede miljømål med udgangen af Vandløbene vedligeholdes som beskrevet i de gældende vandløbsregulativer. Handleplanerne vil resultere i en række regulativrevisioner og projekter, der skal forbedre vandløbenes fysiske forhold. Alle indsatser i de kommunale handleplaner skal være gennemført inden udgangen af Budgettal Vandløb Drift (i mio. kr.) Vandløbsvæsen 0,1 0,1 0,1 0,1 Vedligeholdelse vandløb 2,4 2,4 2,4 2,4 Vandløb i alt 2,5 2,5 2,5 2,5 Budgetforudsætninger Vedligehold af kommunens vandløb har været sendt i EU udbud. 88

89 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetforudsætningerne vil kunne beskrives som følger: 55 km vandløb vedligeholdes med båd ca. 0,9 mio. kr. 11 km vandløb vedligeholdes med mejekurv ca. 0,1 mio. kr. 163 km vandløb vedligeholdes med hånd/le ca. 0,9 kr. Kolindsundkanalerne vedligeholdes af lauget, hvorefter dokumenterede udgifter refunderes, i alt 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. er afsat til ekstraordinære grødeskæringer. 0,1 mio. kr. er afsat til fælles formål, dvs. konsulenthjælp, udgifter til tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, målopfyldelse mv. Alling Å ved Gl. Estrup Naturforvaltning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning og skove. Naturpleje udføres for at sikre kommunens forpligtigelser jfr. fredninger, naturbeskyttelsesloven og miljømålslovens bestemmelser. I Norddjurs Kommune findes ca beskyttede naturområder med et samlet areal på ha, hvoraf ørkenen på Anholt er det største med ca ha. Dertil kommer ca ha kommunalt skovareal. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er en grøn kommune, og naturen er netop én af de væsentligste årsager til, at flere borgere vælger at bo og bosætte sig her. Naturkvaliteterne er mange og varierede, og der arbejdes løbende for at beskytte og styrke naturkvaliteterne og deres oplevelsesrigdom. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og i den daglige administration af lovgivningen. De store skove og mange naturarealer giver muligheden for at opleve de naturmæssige værdier. Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som mulig får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at sørge for god information. Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. 89

90 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Målsætninger Med Naturkvalitetsplan 2009 beskriver Norddjurs Kommune, hvordan kommunens beskyttede natur skal bevares og udvikles. Den beskyttede natur er målsat i tre kategorier (A, B, C), afhængig af de enkelte områders kvalitet og potentiale for udvikling. Forvaltningen tilstræber at få mest mulig udbytte (naturgevinst) ud af naturforvaltningsmidlerne. Derfor laver forvaltningen hvert år en prioritering af, hvor og hvordan der mest effektivt kan gøres en indsats, ud fra kommunens forpligtelser og hvor det skønnes, at det vil være vigtigst at lave en indsats. Her lægger kommunen navnlig vægt på at sikre arealer, der har eller let kan opnå en høj naturværdi rekreative interesser, formidlingsværdi og offentlig adgang prioriteres også højt i planlægningen. De regionale stier Nordsøstien inklusiv stien fra Grenaa til Ebeltoft, Gjerrildbanestien, Lodsstien, sti i Kolindsund fra Grenaa til Kolind er skiltede og til en vis grad sammenhængende. Sammenhængen i stinettet skal styrkes, så det bliver muligt at komme rundt på hele Djursland. Til støtte for både vandre- og cykelturisme er der mulighed for efter behov at etablere nye primitive telt- og rastepladser med passende mellemrum langs de etablerede stisystemer. Der er mange steder opstillet informationstavler og kortborde om natur- og miljømæssige forhold samt kulturhistoriske forhold. Formålet er at informere om færdsel, ophold og oplevelser og at fremme de besøgendes forståelse for hensynsfuld færdsel i forhold til naturen samt land- og skovbrug. Informationsindsatsen fortsættes og udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Budgettal Naturforvaltning Drift (i mio. kr.) Skove 0,8 0,8 0,8 0,8 Naturforvaltningsprojekter 2,2 2,2 2,2 2,2 Naturforvaltning i alt 3,0 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje egne beskyttede naturarealer. Herudover plejes privatejede arealer, såfremt de indeholder særlig bevaringsværdig natur. Endvidere plejes områder, der har væsentlige rekreative formål (stier, strande mm.) eller områder hvor kommunen af andre årsager har en plejeforpligtigelse (fortidsminder etc.) En væsentlig del af midlerne som ikke er bundet i ordinær drift vil skulle indgå i en ny prioritering, idet Norddjurs Kommunes forpligtigelser efter Natura 2000-planerne ikke er finansieret fra staten. Plejeindsatsen vil primært vedrøre Anholt, strandengene ved Randers Fjord og moser i Løvenholm skov. Prioriteringen foretages primært ud fra lovgivning og en faglig vurdering, men også med inddragelse af kommunens Grønne Råd, hvor en lang række grønne interesseorganisationer er repræsenteret. Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. Disse vil være økonomisk omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk støtte. Der kan 90

91 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget derfor være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og kvalificere potentielle projekter. Ud af det ha store skovareal, som Norddjurs Kommune ejer, er ca. halvdelen reelt dækket af skovbevoksning. De resterende ha er delvist åbne og rekreative naturarealer enkelte er også omfattet af naturbeskyttelsesloven. Driften er koncentreret omkring de større arealer som Paradiset i St. Sjørup, Bakkerne i Ørsted, Benteskær i Lystrup, Porsebakkerne i Auning, Skoven ved Tustrup, Skoven ved Enslevgård samt Plantagen i Grenaa. Vedligeholdelsen omfatter pleje af skovbevoksninger, stier, p-pladser, borde/bænke, affald (skraldespande), informationstavler, skilte, afmærkningsmateriel, shelters, kortborde samt informationsfoldere. Arbejder der kræver skovmaskine udføres ved ekstern entreprenør (udgiftsneutral arbejdsgang). Gøgeurter Miljøbeskyttelse og skadedyr Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter miljøbeskyttelse, jordforurening, miljøtilsyn, øvrig planlægning og undersøgelser, skadedyrsbekæmpelse samt GIS og kort. I Norddjurs Kommune findes et certificeret kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at blive opfattet som en kommune, der leverer sagsbehandling i god kvalitet på natur- og miljøområdet. Kvalitet er en integreret del i den måde, vi arbejder på, og vi skal fokusere på kvalitet i alt, hvad vi gør. (Citat fra kvalitetspolitik) Målsætninger Sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet er kvalitetssikret via et certificeret kvalitetsstyringssystem. Der er i forbindelse med certificeringen politisk vedtaget følgende målsætninger: Der gribes konsekvent og effektivt ind over for ulovlige forhold og ved alle væsentlige overtrædelser af gældende regler og tilladelser. Myndighedskrav, almindelig god forvaltningsskik og fastsatte procedurer overholdes. 91

92 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Opgaverne løses ensartet ved, at medarbejderne følger en systematiseret fremgangsmåde, som er beskrevet i kvalitetssikringssystemet. Opgaver løses på et højt fagligt niveau. Dette sikres ved at anvende personale og eksterne eksperter med anerkendt faguddannelse og dokumenteret erfaring. Afdelingen har kompetente medarbejdere med den bedst mulige uddannelse, viden og erfaring, som sikres gennem medarbejderudvikling og uddannelse. Der skal foregå en kollegial sparring på sagsniveau og der skal ske en løbende opdatering på lovområdet. Gennem god planlægning og samarbejde såvel internt som eksternt tilrettelægges arbejdet effektivt. Det sikres, at medarbejderne har adgang til driftssikre, relevante og nødvendige Edbsystemer og øvrigt materiel. Gennem troværdig, forståelig kommunikation og respektfuld dialog sikres det, at borgerne oplever en god service samt kendskab til en sags forløb. Vi skal overholde vores aftaler og vi skal være servicemindede og møde borgerne i øjenhøjde. Nyeste viden og information skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside. Der gennemføres periodiske brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at afdække, om afdelingens opgavevaretagelse og service er af tilfredsstillende kvalitet. Der gennemføres løbende intern afprøvning/ audit af kvalitetsstyringssystemet med henblik på at evaluere, om systemet er egnet og effektivt. Budgettal Miljøbeskyttelse, skadedyr, GIS og kort Drift (i mio. kr.) Miljøbeskyttelse 0,3 0,3 0,3 0,3 Jordforurening 0,5 0,5 0,5 0,5 Miljøtilsyn-virksomheder 0,2 0,2 0,2 0,2 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn 1,6 1,6 1,6 1,6 Skadedyrsbekæmpelse -0,1-0,1-0,1-0,1 GIS og kort 0,5 0,5 0,5 0,5 Miljøbeskyttelse, skadedyr, GIS og kort i alt 3,1 3,1 3,1 3,1 Budgetforudsætninger Efter miljøbeskyttelsesloven mv. er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med at miljøregler, godkendelser og tilladelser overholdes, samt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort. Kommunen skal endvidere aktivt arbejde for at fremme anvendelsen af renere teknologi. I budget 2014 er der indarbejdet udgifter og indtægter til løsning af bl.a. følgende opgaver: Opbygning, vedligeholdelse og certificering af kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøsagsbehandlingen (certificering er opnået 1. gang i 2009). Døgnbemandet miljøvagtordning, hvor der er indgået aftale med Rambøll og Falck. Virksomhedsmiljø, herunder tilsyns- og godkendelsesarbejder, GMC Grønt miljøcertifikat (et miljøledelsessystem for virksomheder i kommunen), samt forskellige renere teknologi og bæredygtige projekter, som f.eks. Grønt Forum Norddjurs, Miljøforum Norddjurs Erhverv mv. 92

93 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Tilsyn og godkendelse på landbrug, herunder VVM samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Brugerbetalingspligtige virksomheder og landbrug, hvor der opkræves gebyrer hos virksomhederne for kommunens tilsynsarbejde. Undersøgelser og tilsyn vedr. affaldshåndtering, luft-, lugt- og støjforureningsbekæmpelse, råstoffer samt tilsyn og overvågning af bl.a. spildevand, herunder prøvetagning og analyser. Miljøplanlægning, herunder VVM (vurdering af virkninger på miljøet), strategiske miljøvurdering af planer og programmer mv. Danmarks miljøportal. Kortlægning og undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, herunder udgifter i forbindelse med gamle lossepladser i kommunen (overvågning og bortskaffelse af perkolatvand) samt udgifter i forbindelse med reetablering af gamle jorddepoter og forurenet jord. Tilsyn og godkendelser efter vandforsyningsloven, herunder bl.a. tilsyn og godkendelse/tilladelse ved almene vandværker, enkeltindvindinger, markboringer mv. Gebyrer vedr. grundvandskortlægning, samt udgifter i forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Badevandskontrol, herunder strande og svømmebassiner. Skadedyrsbekæmpelse (kun rotter) iflg. kontrakt med bekæmpelsesfirma. Udgifter til skadedyrsbekæmpelse er baseret på de faktiske udgifter til administration og bekæmpelse af skadedyr. 93

94 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgetbemærkninger - Voksen- og plejeudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Voksen- og plejeudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio kr.) Indenfor serviceramme: 515,9 520,0 523,0 526,6 Sundheds- og omsorgsområdet 352,7 356,8 359,8 363,4 Socialområdet 130,6 130,6 130,6 130,6 Myndighedsafdelingen 32,6 32,6 32,6 32,6 Udenfor serviceramme: 146,2 145,7 145,5 146,0 Sundheds- og omsorgsområdet 114,2 113,8 113,6 114,1 Myndighedsafdelingen -4,0-4,1-4,1-4,1 Sikringsområdet 36,0 36,0 36,0 36,0 Udvalget i alt 662,1 665,7 668,5 672,6 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2014 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2013 Regnskab 2012 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2013 Diverse nøgletal og oversigter over antal sager på området Diverse budgetstøttelister på områderne. Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre, Borgerlisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. 94

95 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sundheds- og omsorgsområdet Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter: Visitationsafdelingen, der er en selvstændig bestillerenhed med ansvar for visitation af ydelser vedrørende hjemmehjælp, plejeboliger og madservice. Visitationsafdelingen har derudover ansvaret for hjælpemiddeldepotet. Sundhed og omsorg Øst (inkl. Anholt) bestående af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, træning og plejeboliger. Sundhed og omsorg Vest bestående af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, træning og plejeboliger. Sundhed, administration og udvikling herunder boligadministration samt sundhedsfremme og forebyggelse. Omfatter desuden den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet og praksissektoren, som er udenfor servicerammen. Budgetområdet omfatter ydelsesmæssigt: Plejecentre og ældrevenlige boliger Personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Genoptræning og vedligeholdelsestræning Hjælpemidler Serviceydelser i eget hjem og på plejecentre Sundhedsfremme og forebyggelse. Norddjurs kommune har 377 plejeboliger Lovgrundlag Det primære lovgrundlag er: Sundhedsloven Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Serviceloven Retssikkerhedsloven. 95

96 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sundheds- og omsorgsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder - budget 2014: Politiske visioner og udviklingsmål Politikker Området er overordret styret af kommunalbestyrelsens godkendte politikker og kvalitetsstandarder samt godkendte sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. Af politikker kan særligt nævnes ældrepolitikken/2011, politik til forebyggelse af indlæggelser/2012, velfærdsteknologipolitikken/2012, sundhedspolitikken/2013, demenspolitikken/2013, frivilligpolitikken/2013 og handicappolitikken/2013. I 2014 sættes særlig fokus på at få udarbejdet en politik for det nære sundhedsvæsen og en handleplan for indsatsen på kronikerområdet. Kvalitetsstandarderne afspejler det kommunale serviceniveau og justeres og godkendes én gang årligt. Fælles udviklingsmål Kommunerne i Region Midtjylland har forpligtet sig på fire fælles målsætninger, der skal gennemføres i 2014: 1. Kommunerne skal medvirke til, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser 2. Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge 3. Alle Kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver 4. Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien Sundhedsaftaler Samarbejdet med region og praksissektor koordineres gennem sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne indgås for en 4 årig periode. Næste aftale periode er fra 2014, hvor der på landsplan sker en harmonisering af sundhedsaftalerne fra de nuværende 98 til fem. Desuden sker der en mere specifik faglig kvalitetssikring og ansvarsplacering gennem et stigende antal godkendte forløbsprogrammer og faglige samarbejdsaftaler. I den forbindelse sker løbende 96

97 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget en planlagt opgaveflytning fra region til kommune ud fra et LEON Laveste Effektive Omkostnings Niveau) princip. Sundhedsudgifter Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne medfinansieret de regionale sundhedsudgifter. I 2012 blev der indført en ny afregningsmodel, således at et grundbidrag pr. borger blev afskaffet og i stedet blev en del af de aktivitetsbestemte udgifts takster forhøjet. Kommunens andel afregnes derfor i dag i form af et aktivitetsbestemt bidrag, der betales hver gang en af kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Norddjurs Kommune har på kort sigt ingen indflydelse på udgiften til den kommunale medfinansiering, idet kommunen ikke på egen hånd kan fastsætte et serviceniveau og en tilhørende økonomisk ramme. På kort sigt bestemmes udgiften i høj grad af regionens sundhedsbudget, men også af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehuset. Der er foretaget en ny administrativ vurdering af budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Årsagen er primært omlægning af aktiviteterne på hospitalerne, en mindre aktivitetsstigning end hidtil antaget, samt et konstateret fald i gennemsnitsprisen pr. ambulant besøg i 1. halvår 2013, i forhold til den indarbejdede pris i budget 2013 og overslagsår. Det nære sundhedsvæsen Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje omfatter alle dele af sygdomsforløbet før og efter sygdomsbehandling. Det betyder, at kommunen i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Og kommunen har som den eneste mulighed for at tænke sundhedsindsatsen på tværs af øvrige velfærdstilbud. Målrettede sundhedsindsatser kan på den måde give positive effekter på andre velfærdsområder. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen stiller øgede krav til kompetencer og kapacitet. Kompetenceudvikling og vidensdeling er påbegyndt i 2013, lige som der er igangsat konkrete initiativer med henblik på tidlig opsporing, forebyggelse af indlæggelser og hurtig hjemtagning fra sygehuset. Dette vil blive uddybet i den kommende politik for det nære sundhedsvæsen og afspejles allerede i politikken for forebyggelse af indlæggelser, hvor fase tre skal iværksættes i For yderligere at understøtte indsatsen har der i 2013 været fokus på anvendelsen af midlertidige boliger. Resultaterne af dette skal implementeres i Forebyggelse af sygehusindlæggelser Udviklingen inden for hele sundhedsområdet stiller øgede krav til hurtig, effektiv og kompetent indsats. Forebyggelse af indlæggelser er et særligt indsatsområde i de kommende år. Indsatsen tager afsæt i flere perspektiver: Et økonomisk perspektiv med fokus på, at mindske den kommunale medfinansiering, samt sikring af bæredygtige alternativer til indlæggelse. Et borgerperspektiv med fokus på, at borgerens sundhed bedst varetages uden for sygehusvæsenet, når den lægelige behandling er afsluttet. Dette sker i et tæt samarbejde med sygehusvæsen og praksis. Et fagligt perspektiv med fokus på at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer og tilbud, som gør Norddjurs Kommune i stand til på betryggende vis at varetage opgaverne. 97

98 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Konkret betyder indsatsen flere opgaver til hjemmesygeplejen og træningsområdet, samt indirekte til hjemmeplejen, øget brug af sygeplejeartikler og øget brug af midlertidige boliger, men også sparede udgifter til indlæggelser. Sundheds- og omsorgsområdet deltager i 2014 i Kl s partnerskabsprojekt om kvalitet og dokumentation af hjemmesygeplejen. Sundhedspuljen Sundhedspuljen finansierer en række tilbud rettet til borgere og medarbejdere, samt patientrettede tilbud - herunder Sundhedsskolen. Derudover benyttes sundhedspuljen til medfinansiering af projekter, hvor der hjemtages eksterne projektmidler. I 2014 har sundheds- og omsorgsområdet projektet ung uden røg med ekstern medfinansiering. Sundhedshuset danner den fysiske ramme om et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedshuset etableres i 2014 på sygehuset i Grenaa i samarbejde med Region Midtjylland. Lokalerne gennemgår en omfattende renovering inden ibrugtagningen i september Sundhedsministeriet har bevilget i alt 15,0 mio. kr. fra puljen til etablering af sundheds- og akuthuse i udkantsområder til selve renoveringen. Sundhedshuset skal medvirke til at skabe synergi og sammenhæng mellem de forskellige kommunale, regionale og private aktiviteter og tilbud. Intentionen er at skabe bedre kvalitet og mere sammenhæng for borgerne i Norddjurs Kommune. Visionen er at virkeliggøre det integrerede sundhedsvæsen, hvor borgeren via én indgang kan komme i kontakt med alle sundhedsvæsnets aktører. Med sundhedshuset sikres borgerne i lokalområdet nærhed til: Basale hospitalstilbud, mens den højt specialiserede behandling af borgerne samles i centrale enheder. Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud (bl.a. sundhedsskolen). Et fællesskab om at gøre sundhed til en naturlig del af hverdagen. Effektfulde indsatser skabt i et innovativt, fleksibelt og tværfagligt miljø i tæt dialog med borgerne. Kronikerindsats Antallet af borgere med kroniske sygdomme er konstant stigende. På den baggrund er der i 2013 udarbejdet status på kronikerindsatsen samt udarbejdet en handleplan for den fremadrettede indsats. Gennemførelsen af handleplanen er et fokusområde for Forebyggelsespakker I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen de første ni forebyggelsespakker om alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed, tobak og seksuel sundhed, indeklima i skoler, hygiejne, mad og måltider, solbeskyttelse samt et fælles introduktionshæfte. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Sundhedsstyrelsen har i sommeren 2013 udgivet en forebyggelsespakke om overvægt og to pakker om henholdsvis euforiserende stoffer og ulighed i sundhed. Forebyggelsespakkerne er et fokusområde i Ældrebolighandlingsplanen Ældrebolighandlingsplanen forventes fuldt implementeret i I forbindelse med afslutningen på ældrebolighandlingsplanen vil der være fokus på en sikker og sammenhængende drift. Det er et mål at få standardiseret budgetterne på plejecentrene. Der vil desuden være fokus på en mere optimal udnyttelse af midlertidige boliger i form af forebyggelse af indlæggelse, pleje og omsorg af døende og træning. 98

99 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Ældreboliger og anden fast ejendom Fra 2012 er det sket en stadig professionalisering og samling af boligadministrationen. Boligadministrationen i Sundhed og omsorg varetager således ved udgangen af 2013: Fuldt ud administrationen af 602 kommunalt ejede boliger bygget efter ældreboliglovgivningen. Deltagelse i visitationsudvalget ved andre boligselskaber, hvor vi har råderet over boligerne (f.eks. B45). Betalingen af tomgangsleje og istandsættelse for samme. Norddjurs Kommune har i løbet af de senere år oplevet at ældre borgere i stigende grad efterspørger boliger i de større bysamfund. Dette har medført, at der flere steder i kommunen er udfordringer med udlejning af boligerne. Der arbejdes til stadighed på at minimere udgifterne til tomgangsleje. Demensindsats Et stigende antal ældre borgere i Norddjurs Kommune bliver ramt af demens. Til at styrke demensindsatsen blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2013 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene. Tiltagene forventes fuldt implementeret i 2014 og medvirker til at understøtte den nye demenspolitik. Sundhedsaftalen for demensområdet forventes ligeledes at være helt implementeret i I budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet er følgende forslag indarbejdet: En udvidelse med 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsår til 1,5 mio. kr. Integreret træning og pleje Området omfatter indsatsen i forbindelse med genoptræning af borgere efter udskrivning fra et sygehus samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Genoptræning efter udskrivning fra et sygehus opdeles i specialiseret og almindelig genoptræning. Den specialiserede genoptræning foregår på sygehusene, da den kræver speciel ekspertise og udstyr, men den finansieres 100 pct. af kommunen. Det er sygehuslægerne, der visiterer, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Den almindelige genoptræning er en ren kommunal opgave. Sygehuslægen udarbejder en genoptræningsplan, men det har hidtil været en kommunal vurdering, hvordan planen gennemføres. Fra 1. juli 2014 får sygehusene stærkere kompetencer i forhold til genoptræning af borgere med komplekse behov, så de for nogle patienter bl.a. kan anvise genoptræning efter en bestemt metode og inden for en bestemt frist. Vedligeholdelsestræning visiteres af den kommunale visitationsafdeling. Der er tale om en ren kommunal ydelse og et kommunalt fastlagt serviceniveau. I Norddjurs Kommune er træning tæt integreret med andre ydelser i en rehabiliterende tænkning: Træning og pleje er integreret med det formål at yde aktiv hjælp frem for passiv/kompenserende hjælp, således at borgeren i størst muligt omfang bliver selvhjulpen. Vedligeholdelse og træning af færdigheder i samarbejde med borgeren indgår som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte som borgeren får tildelt. Medarbejderne tager udgangspunkt i, at borgeren vedligeholder sin funktionsevne og i størst muligt omfang trænes i at genvinde tabte funktioner og se nye muligheder for selv at kunne mestre hverdagen. I budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet er følgende 2 forslag indarbejdet: 99

100 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Træning på plejecentrene På plejecentrene afsættes der 1,0 mio. kr. årligt til en styrkelse af vedligeholdelsestræningen/rehabiliteringsindsatsen for beboerne i kommunens plejecentre. Etablering af aktivitetscentre Der afsættes i 2014 og overslagsår 0,850 mio. kr. til etablering af aktivitetscentre i Posthaven, Violskrænten og Møllehjemmet. Vederlagsfri fysioterapi Myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi, er pr. 1. januar 2008 overgået fra regionerne til kommunerne. Kommunerne blev i forbindelse med overtagelse af opgaven kompenseret via DUT midlerne. Samtidig blev gruppen, som var omfattet af ordningen, udvidet til også at omfatte personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Pr blev der endvidere indført frit valg på området, så borgerne selv kan vælge, om de ønsker den vederlagsfrie fysioterapi udført i praksissektoren eller i kommunalt regi. I Norddjurs Kommune er der ikke et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Det er de praktiserende læger, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, og kommunen har derfor ingen indflydelse på udgiften. Hjerneskaderehabilitering Der har gennem de seneste år været særlig fokus på at styrke kvaliteten i indsatsen over for de borgere, som pådrager sig en hjerneskade. Der er tale om komplekse forløb, som har indflydelse på den enkeltes funktionsevne, familieliv, livskvalitet, forsørgelsesmuligheder m.m. Norddjurs Kommune har i 2012 fået puljemidler til et 3-årigt projekt, som afsluttes ved udgangen af Fokus på projektet er at styrke kvaliteten i indsatsen for borgere med en senhjerneskade. Indsatsen retter sig mod forløbskoordination, kompetenceudvikling og udvikling af tilbud og redskaber. Der er tale om et tværgående projekt, som er forankret i sundheds- og omsorgsområdet. Kommunikationsområdet Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde og vedrører syns-, tale- og høreområdet. Der er tale om et komplekst område, som hidtil har været løst mange steder i den kommunale organisation. Ud over de lokale tilbud løses nogle opgaver i samarbejde med regionen og andre i et tværkommunalt samarbejde kommunikationssamarbejde midt. I 2013 er der udarbejdet en statusbeskrivelse for området samt en handleplan for en styrket og mere sammenhængende indsats, hvor ydelserne er kendte og tilgængelige. Handleplanen skal gennemføres i Fra januar 2013 overgik finansieringen af udgifter til høreapparater igen til regionen. Kommunen har varetaget dele af opgaven i Den praktiske opgavefordeling forventes helt på plads ved starten af Der er sket en budgetmæssig reduktion som konsekvens af opgaveflytningen. Fra januar 2014 forventes ikke-komplicerede ydelser på taleområdet hjemtaget fra regionen. Den palliative indsats Der vil være fokus på den palliative indsats i form af implementering af sundhedsaftalen samt den sundhedsfremmende indsats afledt af kræftplan III. Den palliative indsats er en helhedsorienteret lindrende indsats til patienter med en livstruende sygdom, der omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. Borgerne har i dag mulighed for at modtage plejen i eget hjem samt på plejecentrene. Fra 2014 vil der være et mere kvalificeret tilbud i relation til Norddjurs Kommunes midlertidige boliger. Borgerne har desuden mulighed for at vælge, at blive plejet på hospice. Dette finansieres af Norddjurs Kommune svarende til beløbet pr. færdigbehandlingsdag på sygehuset. 100

101 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Velfærdsteknologi Sundheds- og omsorgsområdet satser på øget udnyttelse af velfærdsteknologien. I den forbindelse skal de enkelte institutioner udarbejde en handleplan for indførelsen af velfærdsteknologi i hverdagen og de enkelte servicetilbud. Indsatsen vil være afhængig af det økonomiske råderum, der kan skaffes til at igangsætte de konkrete tiltag. I 2013 er Norddjurs Kommune desuden sammen med en række andre midtjyske kommuner gået ind i et partnerskabsprojekt med Business Region Aarhus. Projektet har til formål at sætte skub i udnyttelse af velfærdsteknologi, at sikre intelligent udnyttelse af ressourcer via udnyttelse af hinandens erfaringer og muligheden for større udbud mv. samt at medvirke til og påvirke udviklingen af nye løsninger. Indirekte er der desuden et ønske om at skabe lokale arbejdspladser bl.a. ved at være en interessant samarbejdspartner for private aktører og videns virksomheder. Dokumentation Dokumentation er et gennemgående fokusområde på sundheds- og omsorgsområdet. Formålet er at sikre både en faglig kvalitetsudvikling og en styrkelse af ledelsesinformationen. I efteråret 2013 er der implementeret et nyt omsorgssystem. Med det nye system vil der ske en styrkelse såvel fagligt som ledelsesinformationsmæssigt. Fra januar 2014 vil det derfor være muligt at følge udviklingen i aktiviteter på et meget bredt spekter af områdets aktiviteter. I 2014 sker desuden en forbedring af den digitale korrespondance med såvel sygehus som praksissektoren, ligesom det fælles medicinkort forventes implementeret i løbet af Videnscentre/vidensnetværk På demensområdet har der i en årrække været et effektivt fagligt videnscenter/vidensnetværk. Ideen om videnscentre/vidensnetværk skal i 2014 udbredes til andre fagområder. Dette skal bl.a. ske i et tæt samarbejde med socialområdet. Budgettal Sundheds og omsorgsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme 352,7 356,9 359,8 363,3 Visitationsafdelingen 27,9 27,4 26,4 26,1 Sundhed og omsorg adm. 55,7 60,5 64,4 68,2 Sundhed og omsorg Øst 144,2 144,2 144,2 144,2 Sundhed og omsorg Vest 124,9 124,9 124,9 124,9 Udenfor serviceramme 114,2 113,8 113,6 114,1 Ældreboliger /andre faste ejendomme -20,3-21,0-21,5-21,6 Aktivitetsbestemt medfinansieng 134,5 134,8 135,1 135,7 Sundhed og omsorg i alt 466,9 470,7 473,3 477,4 Budgetforudsætninger Budgettet på sundheds og omsorgsområdet er det teknisk fremskrevne budget. Derudover er der på enkelte områder foretaget følgende yderligere korrektioner: Mængderegulering indenfor servicerammen Mængdereguleringen er foretaget på baggrund af befolkningsprognosen for , der er udarbejdet i samarbejde med KMD. 101

102 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Prognosen viser følgende befolkningsudvikling, opdelt i relevante aldersgrupper: Aldersgruppe årige årige årige Prognosen viser et fald i antallet af årige og en stigning i antallet af årige og 80+ årige. Udgifterne til sundhed og omsorg stiger med alderen. Derfor medfører befolkningsudviklingen en merudgift. Befolkningsudviklingen medfører følgende budgetstigning i forhold til 2013: i 1.mio. kr. i 2014 pl. niveau Allerede indarbejdet budgetstigning på baggrund af tidligere mængdefremskrivninger 9,1 12,0 16,5 16,5 Budgetstigning på baggrund af dette års mængdefremskrivning 7,8 12,6 16,5 20,4 Merudgift(netto) -1,3 0,6 0,0 4,0 Teknisk korrektion vedrørende udfasning af rammeaftale for leasing af genbrugsmidler På hjælpemiddelområdet er der foretaget en teknisk tilretning på baggrund af en kommunalbestyrelsesbeslutning i 2012 om, at der ikke skulle indgås en ny aftale om leasing af genbrugshjælpemidler. Dette har medført følgende tekniske korrektion: I mio. kr. i 2014 pl. niveau Leasing 2,4 1,8 1,0 0,6 Teknisk korrektion vedrørende underkompensation af vederlagsfri fysioterapi På vederlagsfri fysioterapi er der foretaget en teknisk korrektion på baggrund af, at udgifterne til ordningen har været støt stigende siden myndigheds- og finansieringsansvaret overgik til kommunerne i Norddjurs Kommune har ikke mulighed for at styre udgiftsudviklingen på området. Den tekniske korrektion kommer således til at dække et merforbrug. Dette har medført følgende tekniske korrektion: I mio. kr. i 2014 pl. niveau Vederlagsfri fysioterapi 1,2 1,2 1,2 1,2 Diverse korrektioner vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet for den aktivitetsbestemte medfinansiering indgår ikke i servicerammen. 102

103 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgettet for 2014 er det teknisk fremskrevne budget. Heri er der bl.a. indeholdt den vedtagne budgetreduktion fra budget på reduktion i antallet af indlæggelser og genindlæggelser via en forebyggende indsats. Reduktionen ser ud som følger i budget : I mio. kr. i 2014 pl. niveau Aktivitetsbestemt medfinansiering -2,8-3,7-3,7-3,7 Derudover er der foretaget en mængderegulering på baggrund af befolkningsprognosen for , der er udarbejdet i samarbejde med KMD. Der er valgt en anden aldersinddeling, end for mængdereguleringen på områder indenfor servicerammen. Dette skyldes, at der for den aktivitetsbestemte medfinansiering er meget større udgiftsforskelle mellem aldersgrupperne. Det er derfor på den aktivitetsbestemte medfinansiering en for stor aldersgruppe at beregne de årige samlet. Prognosen viser følgende befolkningsudvikling, opdelt i relevante aldersgrupper: Aldersgruppe årige årige årige årige årige Total Prognosen viser, at befolkningen samlet set vil falde med 364 personer fra 2013 til Baggrunden for en merudgift grundet befolkningsprognosen skyldes, at forbruget af sundhedsydelser stiger med alderen, hvorfor det er udviklingen i aldersgrupperne, der skaber merudgiften. Aldersgrupperne er sammensat efter historiske gennemsnitlige udgifter pr. borger, således at hver aldersgruppe udgiftsmæssigt udgør en forholdsvis homogen gruppe af borgere. Befolkningsudviklingen medfører følgende budgetstigning i forhold til 2013: I mio. kr. i 2014 pl. niveau Budgetstigning på baggrund af dette års mængdeændringer 0,6 1,8 2,5 3,1 Allerede indarbejdet budgetstigning på baggrund af tidligere mængdefremskrivninger 1,0 1,4 1,9 1,9 Merudgift(netto) -0,4 0,4 0,6 1,2 Der er endvidere foretaget en teknisk tilretning til den aktivitetsbestemte medfinansiering som følge af de aftalte løft til området i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for I økonomiaftalen er der aftalt stigninger på i alt 299,4 mio. kr. på landsplan til øget kommunal medfinansiering. Norddjurs Kommunes andel af bloktilskuddet udgør 0,67 pct., hvilket giver følgende tekniske korrektion: 103

104 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget I mio. kr. i 2014 pl. niveau Aktivitetsløft 2,0 2,0 2,0 2,0 Der er foretaget en ny administrativ vurdering af budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Årsagen er primært omlægning af aktiviteterne på hospitalerne, en mindre aktivitetsstigning end hidtil antaget, samt et konstateret fald i gennemsnitsprisen pr. ambulant besøg i 1. halvår 2013, i forhold til den indarbejdede pris i budget 2013 og overslagsår. I budgetaftalen til 2. behandling af budgettet er der indarbejdet en nedskrivning på 7,0 mio. kr. i 2014 og overslagsår. Nedskrivningen indeholde følgende: Årsag / i mio. kr. i 2014 pl. niveau KL s nedvurdering af aktivitetsstigningen ,7-1,7-1,7-1,7 Somatik omlægning fra indlæggelse til ambulant besøg -2,0-2,0-2,0-2,0 Psykiatri omlægning fra indlæggelse til ambulant besøg -0,1-0,1-0,1-0,1 Aktivitetsfald læger og speciallæger, grundet indtægtsloft -0,2-0,2-0,2-0,2 Lavere gennemsnitsudgifter til ambulant somatik -3,5-3,5-3,5-3,5 Højere gennemsnitsudgifter til stationær somatik 0,5 0,5 0,5 0,5 Ny administrativ vurdering i alt -7,0-7,0-7,0-7,0 104

105 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Handicap, psykiatri og socialt udsatte Fælles politiske visioner og udviklingsmål for socialområdet og myndighedsafdelingen Det er Norddjurs Kommunes overordnede målsætning at være en socialt bæredygtig kommune, hvor brugere på handicap- og psykiatriområdet sikres en bred vifte af lokale, kommunale servicetilbud. Det skal sikres, at der er tilbud, der svarer til den enkelte borgers behov og situation, hvilket forudsætter en fleksibel organisering af socialområdet, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. Dette opnås bl.a. ved, at: indsatsen bygger på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud der visiteres til det mindst mulige indgribende tilbud tilpasset den enkelte borgers behov der løbende arbejdes med udvikling af en relevant og fleksibel tilbudsvifte bestående af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede nærtilbud, der kan imødekomme borgernes behov der løbende arbejdes med en målrettet kompetenceudvikling af personalet - således at der i viften af socialpædagogiske tilbud både findes tilbud med bredde og specialisering af viden indenfor: udviklingshæmmede, psykiatri, personlighedsforstyrrede, ADHD og autismespekteret der er oprettet lokale specialtilbud indenfor følgende grupper: psykiatri, autisme og domsanbragte. Personalet i disse specialtilbud forventes at have en særlig viden der fortsat skal ske et betydeligt salg af bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner. Den nuværende andel skal forsøges bibeholdt. Borgere fra Norddjurs Kommune, der har ophold i regionstilbud og i andre kommuner, skal hvor det er fagligt forsvarligt - have tilbud om et botilbud i kommunen det skal være muligt fortsat at bo i et socialpædagogisk tilbud med plejebehov der på misbrugsområdet skal være fokus på forebyggelse og tidlig indsats borgerne skal inddrages mest muligt der skal etableres det nødvendige antal midlertidige boliger til aflastning der ikke skal ske unødvendige hospitalsindlæggelser pårørende og frivillige opfattes som en vigtig ressource. Samarbejdet med disse personer skal fremmes der skal være rum og mod til nytænkning der etableres særlige vidensnetværk/videnscentre, der kan bidrage til at sikre en tværgående opsamling og formidling af viden om nye og/eller komplicerede indsatsområder. Ansvaret for handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune er opdelt i 2 afdelinger - en myndighedsafdeling og socialområdet. Det er myndighedsafdelingen, der bevilliger hjælp og støtte og det er socialområdet, der udfører de bevilligede opgaver. 105

106 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Myndighedsafdelingen Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgaver er sagsbehandling og visitation af borgere til servicetilbud og ydelser på handicap- og psykiatriområdet. Visitationen sker fortrinsvis til kommunale tilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Myndighedsafdelingen er opdelt i 3 teams; Børne- og familieteamet Ungeteamet Voksenteamet Området er organiseret efter en model, hvor budgetterne er fordelt på aftaleenhederne i socialområdet (fast budgetramme), og ikke efter en traditionel BUM model, hvor der afregnes i forhold til belægning eller støttebehov. Udover tilbud i eget regi visiteres der også borgere til tilbud i regioner og andre kommuner. Norddjurs Kommune sælger også tilbud til andre kommuner. Derudover bevilger myndighedsafdelingen tilskud/tilbud vedrørende følgende ordninger: Personlig hjælperordning Ledsagerordning Merudgifter Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kompenserende specialundervisning Misbrugsbehandling Bostøtte Botilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk, psykisk go social funktionsevne. Der ydes endvidere støtte til frivilligt socialt arbejde. Desuden arbejdes der med modtagelse og bosætning af flygtninge. Lovgrundlag Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om ungdomsuddannelse Integrationsloven. 106

107 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Politiske visioner og udviklingsmål I budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet er følgende 3 forslag indarbejdet: Psykiatri Der afsættes i lighed med tidligere år en yderligere pulje på 0,5 mio. kr. i 2014 og overslagsår til mindre forbedringer indenfor psykiatriområdet. Beløbet udmøntes af voksen- og plejeudvalget. Frivillighedskonsulent Der afsættes 0,3 mio. kr. i 2014 og 0,3 mio. kr. i 2015 til ansættelse af en frivillighedskonsulent. Voksen- og plejeudvalget udarbejder et oplæg til et 2 årigt forsøg. Fritidspas til voksne Udgifter til fritidspas til voksne finansieres af voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje. I det kommende år vil der indenfor myndighedsafdelingen bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Politikker Implementering af handicappolitikken, integrationspolitikken og frivillighedspolitikken. Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne på voksenområdet opdateres løbende og der udarbejdes nye, såfremt der ændres i serviceniveauet eller der er behov for nye/andre tilbud. Tilsyn Folketinget har besluttet, at der fra 1. januar 2014 etableres socialtilsyn i hver af de fem regioner. Norddjurs Kommune er omfattet af Socialtilsyn Midt, som er fysisk placeret i Silkeborg. Socialtilsynene får ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i regionen. I 2014 vil fokus være at få etableret et godt samarbejde, hvor der er tydelighed omkring rolle- og ansvarsfordelingen. 107

108 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sagsbehandlingsmetode Implementering af ny sagsbehandlingsmetode på voksen- og handicapområdet, der betegnes VUM/voksenudredningsmetoden. VUM er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der kan anvendes i sagsbehandlingen vedrørende voksne med særlige behov. VUM medvirker til, at sagsbehandleren kommer rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for sagsbehandlingen vedrørende handicap- og udsatte voksenområdet. DHUV I 2014 vil der ske en implementering af DHUV, som er et IT understøttende sagsbehandlersystem, der understøtter VUM/voksenudredningsmetoden. Formålet med projektet er gennem en forbedret it-understøttelse og etablering af fælles begreber på området at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Ungeindsats Ungeindsatsen skal fortsat kvalitetssikres med henblik på: o At koordinere indsatsen og sikre gode overgange o At understøtte den udsatte unge til at klare sig i hverdagen o At gøre den unge uddannelses- og arbejdsparat. Forebyggelse af indlæggelser på psykiatriske hospitaler Forebyggelse af indlæggelser er et særligt indsatsområde i de kommende år. Indsatsen tager blandt andet afsæt i et økonomisk perspektiv med fokus på at minimere den kommunale medfinansiering, samt sikring af bæredygtige alternativer til indlæggelse. Førtidspensionsreformen Myndighedsafdelingens opgaver og organisering skal tilpasses ændringer som følge af førtidspensionsreformen. Budgettal Myndighedsafdelingen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme 32,5 32,5 32,2 32,2 Personlig hjælpeordning 12,6 12,6 12,6 12,6 Ledsagerordning 1,5 1,5 1,5 1,5 STU 0,9 0,9 0,9 0,9 Komp. specialundervisn. 0,4 0,4 0,4 0,4 Frivilligt socialt arbejde 1,2 1,2 0,9 0,9 Bevillinger* 12,5 12,5 12,5 12,5 Øvrige områder** 3,5 3,5 3,5 3,5 Udenfor serviceramme -4,0-4,1-4,1-4,1 Merudgifter tabt arb.fortj. 0,8 0,8 0,8 0,8 Refusionsindtægter -5,4-5,4-5,4-5,4 Øvrige områder 0,5 0,5 0,5 0,5 Myndighedsafdelingen i alt 28,5 28,5 28,2 28,2 * Omfatter bevillinger til personer på institutioner i socialafdelingens regi. Beløbet overføres løbende til socialafdelingen. ** Omfatter bl.a. følgende: betalinger til/fra kommuner og betalinger til regioner vedr. opholdsbetalinger i botilbud til længerevarende og midlertidige ophold, bostøtte, forsorgshjem og misbrugsbehandling. 108

109 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering, som følger de generelle pris- og lønskøn. Personlig hjælperordning (BPA-ordningen) Kommunen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse af borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er medio 2013 visiteret 20 borgere til ordningen. Heraf er 1 fra anden kommune. Ledsagerordning Norddjurs Kommune skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Medio 2013 var 79 borgere tildelt en ledsagerordning. Heraf var 2 fra andre kommuner. Merudgifter Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Medio 2013 var der 72 borgere, der modtog dækning af merudgifter. Der hjemtages 50 % i statsrefusion af merudgifterne. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år (STU) Uddannelsen er en 3 årig særlig tilrettelagt uddannelse for unge mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en almen ungdomsuddannelse selvom der ydes specialpædagogisk støtte. Ravnholtskolen tilbyder uddannelsen, men herudover købes der 16 pladser ved andre aktører. På Ravnholtskolen var der pr. 1. maj 2013 i alt 33 unge, hvoraf 9 unge var fra andre kommuner. Kompenserende specialundervisning Kompenserende specialundervisning retter sig mod alle borgere over den undervisningspligtige alder med fysiske eller psykiske handicap, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Pr. 1. maj 2013 blev der tilbudt undervisning til 13 borgere. Frivilligt socialt arbejde Norddjurs Kommune yder støtte til frivilligt socialt arbejde. Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om, hvor stort et beløb kommunerne skal udbetale. Der var i puljen for 2013 et budget på 0,55 mio. kr., der blev uddelt til ca. 60 foreninger. Budgettet for 2014 er ligeledes på ca. 0,55 mio. kr. Øvrige områder: Misbrugsbehandling Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter varetager både behandling af alkohol- og stofmisbrugere. Tilbud om misbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at misbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Køb af tilbud i regioner og andre kommuner samt hos private leverandører Der er indgået en rammeaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Siden kommunesammenlægningen er der kun sket anbringelse af ganske få borgere i regionstilbud. Der er tale om borgere, hvor det er vurderet, at der er behov for et specialtilbud. Medio 2013 var der følgende antal borgere med ophold i andre kommuners tilbud, regionstilbud og private tilbud, hvor Norddjurs Kommune er betalingskommune: 109

110 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Der var 59 borgere på botilbud/-støtte på handicap- og psykiatriområdet Der var 52 borgere i dagtilbud på handicap- og psykiatriområdet. Salg af tilbud til andre kommuner Norddjurs Kommune sælger pladser til andre kommuner. Medio 2013 var der følgende antal borgere, der har ophold i tilbud i Norddjurs Kommune, hvor andre kommuner er betalingskommuner: Der var 92 borgere inden for botilbud/bostøtte på handicap- og psykiatriområdet. Indenfor dagtilbud på handicap og psykiatriområdet var der 101 borgere. Betalingskommunerne har overtaget handlekommuneforpligtelsen, men der arbejdes på forsat at sælge pladser til andre kommuner, således at det er muligt at bevare det nuværende antal pladser i Norddjurs Kommune. 110

111 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Norddjurs Kommune driver en lang række institutioner og bofællesskaber på handicap- og psykiatriområdet for voksne. Hertil kommer et tilbud om rusmiddelbehandling samt tilbud om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU Ravnholtskolen). Der sker visitation til kommunens egne pladser fra myndighedsafdelingen. Lovgrundlag Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om ungdomsuddannelse. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Politiske visioner og udviklingsmål I budgetaftalen der indstilles til 2. behandling af budgettet er følgende forslag indarbejdet: Ferieordning på handicap og psykiatri Den hidtidige ferieordning, hvor handicappede borgere for egne midler kunne gennemføre ferieophold med støtte af medarbejdere er ophørt, da det fremstår som en tilkøbsydelse, der ikke er 111

112 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget lovlig. For at sikre fortsatte feriemuligheder, men i et mindre omfang, afsættes der 2,14 mio. kr. årligt. Den nærmere udmøntning skal fastlægges af voksen- og plejeudvalget. Såfremt der skabes lovlig mulighed for videreførelse af den tidligere ordning, vurderes ordningen. Målsætninger Styrke integrationen og koordinationen af tilbud til unge og voksne på misbrugeområdet dvs. tilbud fra Rusmiddelcentret, UngNorddjurs, Familiehuset samt sundheds- og omsorgsområdet. Styrke opfølgningsindsatsen efter endt misbrugsbehandling herunder styrkelse af sammenhængen og koordinationen mellem tilbud på misbrugsområdet og f.eks. bostøtte- og aktivitetstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonordning, familiebehandlingstilbud samt jobcentrets beskæftigelses- og aktiveringstilbud. Etablering af en tværgående forebyggelsesindsats på misbrugsområdet med tæt koordination af aktiviteterne i Sundhedsplejen/Familiehuset, folkeskolerne, UngNorddjurs, Rusmiddelcentret og sundheds- og omsorgsområdet. Skabe tættere koordination mellem Familiehusets tilbud og bostøttetilbud for unge og voksne. Styrkelse af samarbejdet med sundheds- og omsorgsområdet om udviklingen af tilbud til voksne borgere, hvor der ud over et behov for et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud også er et betydeligt plejebehov. Styrkelse af samarbejdet med sundheds- og omsorgsområdet om udviklingen af tilbud til ældre borgere i botilbud på socialområdet, hvor der gradvis opstår et betydeligt plejebehov. Sikre en mere klar og entydig relation mellem socialområdets udførerfunktion og myndighedsafdelingens bestillerfunktion i forbindelse med visitation til og opfølgning på leverede serviceydelser og -tilbud. Styrke den frivillige indsats i de enkelte institutioner/tilbud på socialområdet. Der er i 2013 vedtaget en velfærdsteknologisk politik, som bl.a. anviser mål og retning for udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger på området. Deltage i etableringen af tværgående vidensnetværk/videnscentre for: Misbrugsbehandling (inkl. forebyggelse og opfølgning) Personer med erhvervet hjerneskade Specialpædagogik Kommunikationsområdet (syn, høre og tale) Velfærdsteknologi Kronikerindsats Demensindsats. 112

113 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme 5,7 5,7 5,7 5,7 Specialpædagogisk bistand til voksne 9,6 9,6 9,6 9,6 Sundhedsfremme og forebyggelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Pleje og omsorg afhandicappede (pgf. 85 bostøtte mv.) 61,4 61,4 61,4 61,4 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 10-0,1-0,1-0,1-0,1 Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund 3,1 3,1 3,1 3,1 Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh 1,1 1,1 1,1 1,1 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) 17,4 17,4 17,4 17,4 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 12,2 12,2 12,2 12,2 Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) 3,6 3,6 3,6 3,6 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) 16,5 16,5 16,5 16,5 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) 5,7 5,7 5,7 5,7 Socialområdet i alt 130,7 130,7 130,7 130,7 Budgetforudsætninger Beskrivelse af de enkelte områder Norddjurs Kommune har 213 boliger i botilbud og bofællesskaber Botilbud Norddjurs Kommune tilbyder ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer eller med nedsat funktionsevne, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse på anden vis. Primo 2013 var der 79 borgere fra andre kommuner. Norddjurs Kommune har anvisningsretten til 213 botilbud/bofællesskaber, hvoraf 4 er aflastningsboliger fordelt med 8 pladser på Stadionparken, Allingåbro, heraf 5 brugere fra andre kommuner 6 pladser på Broagervej, Allingåbro, heraf 3 brugere fra andre kommuner 14 pladser (heraf 1 aflastningsplads) på Skovvang, Ørsted, heraf 2 brugere fra andre kommuner 18 pladser på Kærvang, Ørsted, heraf 11 brugere fra andre kommuner 12 pladser på Centervej 18, Auning, heraf 6 brugere fra andre kommuner 10 pladser på Centervej 20, Auning, heraf 3 brugere fra andre kommuner 6 pladser på Elme Allé 2, Auning (psykiatri) 12 pladser på Kornvænget/Åparken, Ørum, heraf 4 brugere fra andre kommuner 15 pladser på Valmuevej/Gl. Rimsøvej, Glesborg (psykiatri), heraf 7 brugere fra andre kommuner 8 pladser på Nyvang, Ørum (domsanbragte), heraf 1 bruger fra andre kommuner 3 pladser på Nyvang, Ørum (autister) 16 pladser (heraf 1 aflastningsplads) på Nøddebro, Ørum, heraf 9 brugere fra andre kommuner 10 pladser i bofællesskabet Dolmer Have (psykiatri), heraf 6 brugere fra andre kommuner 12 pladser (heraf 2 aflastningspladser) i botilbud på Dolmer Have (psykiatri), heraf 2 brugere fra andre kommuner 113

114 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget 10 pladser på Ålunden, Grenaa, heraf 6 brugere fra andre kommuner 5 pladser på Mellemgården, Grenaa, heraf 1 bruger fra andre kommuner 42 pladser (heraf 4 aflastningspladser) på Skovstjernen, Grenaa, heraf 13 brugere fra andre kommuner. 6 pladser på Kløvervang botilbud/bostøtte, Grenaa. Norddjurs Kommune har 213 boliger i botilbud og bofællesskaber Bostøtte I forbindelse med bostøtte skal Norddjurs Kommune tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Norddjurs Kommune havde pr. 15. maj brugere, hvoraf de 12 var borgere fra andre kommuner, der modtager bostøtte i eget hjem fordelt på: 13 brugere på bostøtte, Glesborg(psykiatri), heraf 2 brugere fra andre kommuner 57 brugere på Team 68 bostøtte (psykiatri), heraf 3 brugere fra andre kommuner 28 brugere på Neuropædagogisk Team bostøtte (sindslidende), heraf 1 bruger fra andre kommuner 18 brugere på bostøtte Allingåbro 11 brugere på bostøtte Centervej i Auning 39 brugere på bostøtte fra nr. 17 i Auning (psykiatri) 2 brugere på bostøtte Ørsted 2 brugere på bostøtte Ørum 19 brugere på bostøtte Ålunden, heraf 2 brugere fra andre kommuner 15 brugere på bostøtte Mellemgården, Grenaa, heraf 2 brugere fra andre kommuner 22 brugere på bostøtte Kløvervang, Grenaa, heraf 1 bruger fra andre kommuner brugere på bostøtte Kløvervang hverdagsliv, Grenaa. Er et nyt tilbud i opstartsfase, derfor kendes det endelige antal brugere endnu ikke. Norddjurs kommune har 226 brugere der modtager bostøtte Aktivitets- og samværstilbud Norddjurs Kommune tilbyder aktivitets- og samværstilbud til de personer, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer, til at opretholde eller forbedre deres personlige færdigheder. Desuden tilbydes beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Norddjurs Kommune havde pr. 15. maj brugere, hvoraf de 104 var borgere fra andre kommuner, der modtager et aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse fordelt på: 86 brugere på AUC, Grenaa (psykiatri), heraf 19 fra andre kommuner 13 brugere på AUC specialundervisning, Grenaa (psykiatri), heraf 2 fra andre kommuner 49 brugere på Klub Friheden, Grenaa, heraf 18 fra andre kommuner 26 brugere på Klub Trinet (psykiatri) 4 brugere på Ørum Bo- og aktivitetscenter, Ørum 49 brugere på Rougsø Centeret, Allingåbro, heraf 22 fra andre kommuner 13 bruger på Solhøj, Ørsted, heraf 4 fra andre kommuner 114

115 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget 19 brugere på AC Auning, heraf 8 fra andre kommuner 93 brugere på Nærheden, Grenaa, heraf 30 fra andre kommuner Norddjurs kommune har 139 brugere i alkohol- og stofmisbrugsbehandling Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter varetager både behandling af alkohol- og stofmisbrugere. Tilbud om misbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at misbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Norddjurs Kommune havde pr. 15. maj brugere i alkohol- og stofmisbrugsbehandling, heraf 12 fra andre kommuner. Norddjurs kommune har 36 brugere på Ravnholtskolen, der deltager i STU Ravnholtskolen Ravnholtskolen tilbyder særlig tilrettelagt uddannelse (STU) for unge mellem 16 og 25 år. Uddannelsen er en 3 årig uddannelse for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en almen ungdomsuddannelse selvom, der ydes specialpædagogisk støtte. Fra august 2013 tilbyder Norddjurs Kommune også mulighed for, at de unge kan bo på STU kollegium. Norddjurs Kommune havde pr. 15. maj brugere på Ravnholtskolen (unge mellem 16 og 25 år), heraf 6 fra andre kommuner. 115

116 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sikringsområdet - voksne Beskrivelse af området Tilbud til udlændinge/introduktionsydelser, personlige tillæg til pensionister, sociale opgaver og beskæftigelse m.v./sociale formål, kontanthjælp/enkeltydelser, boligsikring/-ydelse og revalidering enkeltydelser. Generelt om området Alle udbetalinger foretages via udbetalingscenteret, der er ansvarlig for udbetaling af boligsikring/-ydelse, delpension, enkeltydelser, fleksydelser, folkepension, førtidspension, helbredstillæg, indskudslån, introduktionsydelse, kontanthjælp, ledighedsydelse, løntilskud, personlige tillæg, revalidering, starthjælp, støtte til frivilligt socialt arbejde, særlige ydelser, ydelser efter Lov om Aktiv beskæftigelse Lovgrundlag Det primære lovgrundlag er: Lov om social service Lov om aktiv socialpolitik Lov om boligstøtte Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 116

117 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sikringsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2014: Budgettal Sikringsområdet Drift (i mio. kr.) Udenfor serviceramme 36,0 36,0 36,0 36,0 Introduktionsydelse* 0,0 0,0 0,0 0,0 Personlige tillæg 5,3 5,3 5,3 5,3 Sociale formål 1,7 1,7 1,7 1,7 Kontanthjælp -1,5-1,5-1,5-1,5 Aktiv.Kontanthj.modt. 0,1 0,1 0,1 0,1 Boligydelse 18,3 18,3 18,3 18,3 Revalidering 0,6 0,6 0,6 0,6 Efterlevelseshjælp 0,1 0,1 0,1 0,1 Boligsikring 11,4 11,4 11,4 11,4 Sikringsområdet i alt 36,0 36,0 36,0 36,0 * Budgettet til introduktionsydelse er på ca kr. for hvert budgetår. 117

Bilag til teknisk budget 2014-2017

Bilag til teknisk budget 2014-2017 Bilag til teknisk budget 2014-2017 Indholdsfortegnelse BUDGETLOVEN M.V.... 2 BUDGETTET I TAL... 3 INDTÆGTER...3 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET... 12 KORREKTIONER PÅ

Læs mere

Budgetbemærkninger - Generelle

Budgetbemærkninger - Generelle Budgetbemærkninger - Generelle Side 1 af 112 Budgetbemærkninger - Generelle Indtægter Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de

Læs mere

Bilag til teknisk budget 2013-2016

Bilag til teknisk budget 2013-2016 Bilag til teknisk budget 2013-2016 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 BUDGETTET I TAL... 2 INDTÆGTER...2 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET...12 KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET...13

Læs mere

Generelle bemærkninger. Budget

Generelle bemærkninger. Budget Generelle bemærkninger Budget 2017-2020 Indholdsfortegnelse GENERELLE BEMÆRKNINGER...2 INDTÆGTER...2 DRIFTSUDGIFTERNE...9 ANLÆG...13 FINANSIELLE KONTI...14 ØKONOMISK POLITIK...15 Generelle bemærkninger

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Generelle bemærkninger. Budget

Generelle bemærkninger. Budget Generelle bemærkninger Budget 2017-2020 Indholdsfortegnelse GENERELLE BEMÆRKNINGER... 2 INDTÆGTER... 2 DRIFTSUDGIFTERNE... 9 ANLÆG... 12 FINANSIELLE KONTI... 13 ØKONOMISK POLITIK... 14 Generelle bemærkninger

Læs mere

Økonomiudvalget. Udvalgets andel af nettodriftsudgifterne i 2011: - 1 - Drift

Økonomiudvalget. Udvalgets andel af nettodriftsudgifterne i 2011: - 1 - Drift Drift 2011 2012 2013 2014 (i 1.000 kr.) Kommunaldirektørområdet 46.580 43.102 44.139 43.439 Økonomidirektørområdet 76.360 76.020 75.907 75.907 Børne- og ungedirektørområdet 17.782 17.782 17.782 17.779

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017 1 Indhold: side Budgetlægningen for 2017... 3 Udgangspunkt for budgetlægningen... 3 Pris- og lønstigningsskøn... 4 Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Bilag til teknisk budget Budgetperioden august 2011

Bilag til teknisk budget Budgetperioden august 2011 Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2012-2015 08. august 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDTÆGTER... 2 OVERSIGT OVER TILSKUDS- OG UDLIGNINGSORDNINGER...6 KVALITETSFONDSMIDLER...

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Bemærkninger til budget 2015-2018

Bemærkninger til budget 2015-2018 Bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger Indtægter Generelle bemærkninger Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på

Læs mere

Budgetbemærkninger Budget 2016-2019

Budgetbemærkninger Budget 2016-2019 Budgetbemærkninger Budget 2016-2019 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger budget 2016-2019 Indtægter Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2009-2012 har været det vedtagne budget 2008. I budgetaftalen for 2008 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2019-2021 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014

Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014 Den 4. august 2010 Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014 Indholdsfortegnelse. Indtægter...2 Kvalitetsfondsmidler...8 Sanktioner som gælder for 2011...10 Driftsudgifterne...11 Tekniske korrektioner

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2018-2020 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2015-18 tet for 2015-18 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene 2020-2022 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedrørende budget 2019: 1. Aftalen mellem Regeringen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2014

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2014 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2014 1 Indhold: side Budgetlægningen for 2014... 3 Forudsætninger for budgetlægningen... 3 Udgangspunkt for budgetlægningen... 4 Pris- og lønstigningsskøn... 4

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

ØU budgetoplæg

ØU budgetoplæg ØU budgetoplæg 23.4.2014 Præsentation af budgetoplæg 2015-2018 den aktuelle status den videre proces usikkerhed Udarbejdelse og fastlæggelse af retningslinier for budgetlægningen Økonomi Økonomiudvalg

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Bemærkninger til budget

Bemærkninger til budget Bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger Indtægter Generelle bemærkninger Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Kommunernes Landsforening og Regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, som fastsætter de overordnede rammer for den Kommunale økonomi. I aftalen for 2011 er der med baggrund

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2020-2022 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF2018 BO2019 BO2020 BO2021 07.22 Renter af likvide aktiver -3.470-2.892-2.423-2.042 05 Indskud i pengeinstitutter -3.470-2.892-2.423-2.042

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Bilag 5. Tilskud og udligning

Bilag 5. Tilskud og udligning Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Budgetbemærkninger økonomiudvalget

Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetbemærkninger økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Andre udvalg 87% Økonomiudvalget 13% Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 145 146 i hele 1.000 kr. B2019 BO2020 BO2021 BO2022 07.22 Renter af likvide aktiver -3.056-2.269-1.778-1.599 05 Indskud i pengeinstitutter -3.056-2.269-1.778-1.599

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere