Velkomst ved afdelingschef Isak Nielsen Kleist. Folkeskolens afgangsprøve i Majoriaq ved Biggi Nielsen, specialkonsulent i Uddannelsesstyrelsen

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermut Nukissiuuteqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Referat fra centerledermøde Maj 2017 Velkomst ved afdelingschef Isak Nielsen Kleist - Implementering af ny lov om Majoriaq, hvor kommunerne også har organiseret sig deraf. Det er vigtigt at fagcheferne/ledelsen også deltager til møder. - Nye arbejdsopgaver i departementet herunder udvikling af en arbejdsmarkedsuddannelse mv. Der pågår udviklingsarbejde, som også vil blive fremlagt til efteråret. - Ny Inatsisartutlov om elevstøtte i Majoriaq forløb vil blive fremlagt senere. Dette kunne ikke blive aktuelt til dette møde pga. travlhed med inatsisartutsamlingen. Der pågår høring om den kommende lov Sags nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) isiin@nanoq.gl Folkeskolens afgangsprøve i Majoriaq ved Biggi Nielsen, specialkonsulent i Uddannelsesstyrelsen - Majoriaq centrene skal følge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. Januar 2009 om den afsluttende evaluering og dokumentation i folkeskolen. - Det er en god idé at sidestille den grønlandske og den danske version på fil/papir for at kunne læse hvilke regler der er ift prøverne på begge sprog. Der bliver udviklet prøver ud fra bekendtgørelsens indhold. - Der er ca. 90 paragraffer der skal følges og får at lave en vinterprøve, har hun forsøgt at notere datoer ned i bekendtgørelsen for at danne overblik over tidsfrister mv. ift vinterprøven (der vil ikke blive udviklet en anden særskilt bekendtgørelse). - Da man ikke kan nå at gennemgå hele bekendtgørelsen, er det ønsket at deltagerne noterer spørgsmål ned således disse kan tages op en anden dag. - Vinterprøven skal ligge i december/januar, og det betyder, at opgaverne ift forberedelse til prøven bliver lavet ad to omgange - Majoriaq centrene skal vide i god tid, hvem der skal op til vinterprøven - Bekendtgørelsen er formet ud af et skoleårgang fra aug til juni, og disse har hun indskrænktet ift vinterprøven - Uddannelsesstyrelsens årsplan står klar fra juni, og dette har hun tilpasset således det passer til vinterprøven - Biggi er tovholder for folkeskolernes afvikling af afgangsprøver, og hun arbejder ud fra gældende regler og lov og sørger for at skolerne følger disse regler og love - Fagkonsulenterne er konsulenter, og de bruger skolelærerne som censorer - Der er udviklet en skema til tilmelding af elever til prøve med deadlines, og denne skema kan være en fast skema for Majoriaq 1

2 - Vejledning til prøver bliver en central og vigtig opgave for den enkelte vejleder/underviser i Majoriaq ud fra hvilke fag elever har brug for at gå videre i uddannelse - Der er forskel i praksis vedr. hvilke centre der fører elever kun til skriftlige prøver eller skriftlig og mundtlige prøver inkl. fysik/kemi - I oktobermåned, skal det stå tydeligt hvilke censorer der er behov for, hvilke prøver der skal være, og hvilke projektopgaver der skal være - Censorkorrespondance skal være elektronisk Uddannelsesstyrelsen er i gang med at få ordnet formalia på dette med henblik på at persondataloven overholdes. Dette også for at karakterangivning foregår hurtigere - Mundtlig prøve: forberedelse i god tid pga. censortilknytning, særligt hvis de skal flyves ind. Der skal angives tekstopgivelser ud fra hvad der er blevet gennemgået igennem undervisningsforløbet. De er fastsatte: o Grønlandsk: 80 o Dansk: o Engelsk: lidt færre o Matematik: 80 - Det fremviste årsplan er lavet som et forsøg kun for Majoriaq. F.eks. skal man allerede i augustmåned vide hvem der skal op til vinterprøven, og de tilmeldes i september. - FA-prøven: i sprog og matematik er prøverne primært skriftlige. Der er næsten altid nogle der har brug for hjælpemidler, f.eks. ift skærm eller lign. Der findes også elever der ikke kan være i et rum med mange mennesker, og de skal ligeledes få tilbudt forhold de kan fungere i. Man kan finde måder at angive karakter for elever med særlige behov. - En simpel skema kan give mange opgaver for de ansatte, da man skal arbejde for hvert enkelt elev. Dette påhviler lederne i majoriaq centre at have overblik over, og ikke underviserne eller vejlederne. - Censorbeskikkelse: der tilbydes ikke censorer fra central hold ift projektopgaven. Man kan samarbejde med folkeskolen omkring censurering af projektopgaven, hvis man ikke kan sikre, at bedømmelsen kan ske på kompetent grundlag. - I proceduren har man specificeret hvilke opgaver, der er i december måned. Faglig sparring og rådgivning skal kun ske elektronisk. Susanne Møller nævnte at brancheskoler bør meddele hvilke optagelseskrav de vil have ift elever fra Majoriaq. Der er fremsendt forespørgsel om dette til Departement for Uddannelse, fra Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi primo maj, men der er ikke kommet svar endnu (da centerledermødet var startet). - Der er behov for afklaring af indberetning til Uddannelsesstyrelsen efter prøveafvikling i form af en rapport. Hvordan er det gået, hvad er der sket siden tingene er gået som de er, undervisningsmetoder, boglige aktiviteter, og hvordan skal man fremadrettet gå mv.? En overordnet evaluering af den foregåede opkvalificeringsforløb. - Det blev foreslået at Majoriaq centre køber sig adgang til TIA som er folkeskolernes indberetningssystemet til Uddannelsesstyrelsen. Man kan f.eks. angive tekstopgivelser i TIA og laves karakterlister. 2

3 Det tidligere Inerisaaviks hjemmeside er ved at blive flyttet til Iserasuaat, hvor de fleste materialer er nu tilgængelige. Tjek og klik på Før og folkeskole. Alle filer til brug for forberedelse af folkeskolens afgangsprøve er klar til download mv. Motivations- og vejledningsforløb i Nuuk ved Suni a Dalbø Det handler om det enkelte borger. Tidligere handler det om i praksis, at det er sagsbehandleren som kommunen kommer frem til ift. vurderingen. Mht. den nye lovgivning, ligger det nu praktiske hos arbejdsmarkedsafdelingen. Modellen i Nuuk har haft gode sideeffekter, og de generelle afdelinger arbejder med den sagsbehandling, er betragtelig forbedret. Modellen er lavet med udgangspunkt i Nuuk med forbehold for de ressourcer der er i Nuuk. Deraf må modellen måske ikke altid relevant i andre steder, men fokus er på borgeren for hvordan man hjælper borgeren bedst muligt. Hele forløbet bygger op på, at man laver tingene efter modellen og at alle parter er med alle forløb, hhv. arbejdsgiveren og borgeren. Det som har været det rigtige er, at man har lavet en kontraktlig aftale om forløbet. Den indeholder forskellige ting og få formindsket borgerens forskrækkelse med det samme. Nogle deltagere vil have noget for forløbene f.eks. dagpenge el.lign. (ydelser). Det er vigtig at have klare definitioner for at kunne skille forskellene imellem borgerne, er det en førtidspensionist eller matchgruppe 2 for der kan være nogle, der er på samme niveau. Kommunen finder det vigtig at lave aftale med virksomhed mht. arbejdstræning. De er erfaret, at det går rigtig godt, men når det begynde at gå dårligt, kan virksomhederne lave mure, det er derfor vigtigt at lave skriftlig aftale med virksomheder. Forløbene skal også evalueres og vurderes i forhold til borgeren. Hver uge følger de op nu, for at se om der er noget der skal gøres noget ved. Er der nogen udvikling, hvordan ser det ud for det enkelte. Hver eneste person er forskellig og det respekterer man. VM-tavlen er et godt redskab Nuuk-modellen bruger, liste over deltagere, datoer for forløb, virksomheder osv. De har også en på revalidering og flexjob forløb. Arbejdsgangsbeskrivelser/blanketter og cafeseminar ved Jeanette Holding Der har været mangel på ensartede arbejdsgangsprocedure og vejledninger Nye arbejdsgangsbeskrivelser blev orienteret om som er i udvikling og i test Der blev afholdt cafeseminar om de nye udviklede arbejdsgangsbeskrivelser om lærlingeadministration og elevstøtte samt fremlæggelser Vejlednings- og motivationsforløb ved Ulla Broberg Erfaringerne fra ledighedsindsatsen viste, at deltagerne fik meget lidt ud af afklaringskurser, hvor man tilknyttede eksterne instruktører. Tankerne bag de nye vejlednings- og motivationsforløb var, at det er kommunens medarbejdere der skal udføre dem. Majoriaq medarbejderne skal blive ved med at følge disse mennesker bagefter, - for at få folk igang. 3

4 Forløbene er: 3 ugers forløb med fokus på selvkontrol, værdier, og øvelser. Det skal give deltagerne en følelse af, at man er en del af samfundet. Rigtig mange deltagere har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år. 3 måneders arbejdsprøvningsforløb - en ugentlig dag med netværksmøde. Majoriaqs opgaver er følgende: 2 instruktører, al det praktiske ting fx buskort mv. Alle deltagere skal registreres på IT reg Deltagerne skal være førtidspensionister, men det viser sig at man bør tage andre end førtidspensionister. Derfor inddrager man andre, samt ledige f.eks. langtidsledige. Departementets opgaver er: o kursus for instruktører (ultimo aug: Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq) o Vejledning opfølgning af instruktørerne under udførelse af deres første VM-forløb lokalt Vedr. arbejdsprøvning o Det er vigtigt med opfølgnings besøg fra Majoriaq i starten hver uge. o Det er vigtigt at arbejdsprøvningen indledes med kun et par timer om dagen. Da deltagerne ikke har arbejdet i mange år skal de have en langsom øgning af arbejdstimer de kan ikke selv bedømme hvor mange timer de kan arbejde derfor skal deres arbejdsindsats styres af Majoriaq medarbejderne. Netværksmøder o Deltagerne er meget glade for netværksmøder, og enkelte af dem savner mere faglig indhold. o Det meddeles fra et par deltagere, at de godt klare lide forløbene, fordi indholdet giver mening ift tidligere erfaret kurser og lign. Kurser for kommende instruktører skal foregå i Nuuk. Der er udviklet undervisningsmaterialer til kurserne, til kurserne, hvor materialerne er lagt i mapper, printet ud, og lagt ind på usb-stiks. Der er produceret samtalekort, som man skal bruge til forløbene. Kortene har en positiv vinkel mv. Der er ligeledes youtubeklip, som versioneres til grønlandsk. Fremadrettet bliver der produceret dobbeltsproget materiale til netværksmøderne Forskellen på et normalt forløb og dette projekt er, at der er et motivations- og vejledningsforløb forud, som skal klargøre deltagerne til f.eks. revalidering. Det er meget individuelt hvordan deltagerne går videre i revalideringsforløbet. Etablering af en socialstyrelse ved Hans Peder B. Christensen Orientering om den kommende Socialstyrelse, som vil være anderledes end det socialstyrelser man kender i Norden. Styrelsen skal varetage de driftsmæssige opgaver der har ligget i Departementet for Familier. Der er behov for modernisering af socialpolitikken og børn og unge lovgivningen. Fokusset skal være underretninger der ikke bliver fulgt op på, og mere forebyggelse opgaver og tidlig indsats mv. Målet er at der skal være færre børn og unge der anbringes uden for hjemmet. Handikapområdet vil også være placeret i styrelsen. 4

5 Organiseringen: (se slides) Der er en styrelseschef, som skal være ansvarlig for: økonomi området - døgninstitutioner mv. Central rådgivningsenhed bliver en del af styrelsen. Der skal være en udviklingsafdeling: hvilke tilbud skal udvikles? Der skal bygges ud fra de kompetencer der eksisterer i dag pga. uddannelsesgraden blandt ansatte f.eks. i kommuner, døgninstitutioner mv. Vi kan ikke nå på det niveau der er i de andre nordiske lande opgaverne skal være operationelle, og skal styres af udviklingsrådet. Driftsafdelingerne er: døgninsitutionsafdeling, familieafdeling, Børne og ungeafdeling, handikapafdeling. Socialstyrelsen skal være i tæt dialog med kommunerne, og ikke direkte politisk styret. De skal ikke varetage tilsynsmyndigheden, men skal yde: o Vejledning o Rådgivning o Udvikling Opgaverne i Socialstyrelsen skal tage udgangspunkt i de kompetencer, der eksisterer blandt ansatte i de offentlige. Arbejdspladsen skal tilpasses til de ansattes kompetencer. Der er konstant ca 850 børn anbragt udenfor hjemmet. AEU statistik - FA prøver ved Lona Lynge & Susanne Møller (AEU koordination) Der blev fremvist statistik på AEU karakterresultater mv. i årene (se slides) Der er visse udfordringer forbundet med afskaffelse af AEU eksamen, og indførelse af FA prøver. Vi ved f.eks. ikke hvilke optagelseskrav brancheskolerne har ift afskaffelse af AEU som var adgangsgivende til erhvervsuddannelser. Skal der være mundtlige prøver for alle? Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi har rettet henvendelse om emnet, og afventer svar. Øvelse i grupper om afvikling af FA prøver ved brug af Drøftelse og kommentarer: Gruppe 1 Iserasuaat er lidt besværlig at finde redskaber og materialer. Gruppen foreslår, at filerne på siden om FA prøver bliver lagt i kronologisk orden for at gøre det mere overskueligt. Gruppen foreslår, at man kan øve sammen om forberedelse af FA prøver gennem Iserasuaat, når der er seminar om den nye uddannelsesstøttebekendtgørelse for at få flest mulig i spil, nu hvor der er nogle stykker der ikke er nået frem til centerledermødet. Har Selvstyret planer om at opkvalificere undervisningspersonalet i Majoriaq ift FA undervisning? Gruppe 2 5

6 Gruppen kunne godt finde rundt, men det var ikke så overskueligt, som de kunne ønske sig. På trods af at siderne er ved at være under opbygning, er det lykkedes at finde dem. Der er behov for hjælp/støtte til undervisere til at forstå ift tekstopgivelser samt hjælp/støtte til årshjulet. Der er nemlig langt flere datoer der skal huskes. Gruppe 3 Iserasuaat er fin nok til at finde rundt i. Gruppen havde diskuteret den grove årsplan som Poul H. Jørgensen har lavet (vedhæftet med programmet i en mail). Poul H. Jørgensen orienterede om at underviserne i Kommune Kujalleq skal have seminar om afvikling af FA undervisning og prøver i samarbejde med folkeskolen herunder afprøvelse af projektopgaver og mundtlige prøver for at forberede til FA prøver. Det er nyt for Majoriaq at have projektopgave, og hvad betyder FA prøver for de konkrete fag og typer af prøverne i hvert enkelt fag. Der er behov for opkvalificering af undervisningspersonale og centerledere. Dag Maj 2017 Status på Majoriaq implementering og udvikling ved Peter Massen Mål for arbejdsmarkedet: lav ledighed - flere i beskæftigelse. Kompetent og ensartet arbejdsgange. Forud for loven, en del kortlægning af arbejdsgange, og Jeanette Holding har været rundt i mange byer. Man er nået halvvejs med implementeringsrejserne. Implementeringsrejserne indeholder: o Ensartet organisation o Ensartet sagsbehandling o To fokus: lovpligtigt samarbejdsorgan og samarbejde med erhvervslivet. Arbejdsmarkedsindsats og reform tunngaviupput - tage borgerens udgangspunkt. Udviklingsdel: o Arbejdsgangsbeskrivelser o Blanketter o Konferencesystem o Arbejdsmarkedsuddannelsen Blanketter kommer drypvist til kommunerne Konferencesystem: Kommunerne må hjælpe Selvstyret med at fortælle hvordan alle kommer til at bruge konferencesystemet på IT reg. Inputs til forbedring modtages gerne. Hvad er jeres tilbagemelding? Arbejdsmarkedsuddannelsen: udbydes i 2018 som er en sagsbehandlingsuddannelse på arbejdsmarkedsområdet. Der skal være 4 moduler. Campus Kujalleq udbyder uddannelsen og udvikler på det faglige indhold. Det forventes at de første hold starter promi Kommentarer: Samarbejdsorgan - svært at få social område og folkeskoleområdet det virker som om at disse instanser ikke er blevet inddraget i arbejdet. 6

7 Hvor gode er vi til at informere om hele majoriaq systemet? Der skal informeres godt til brancheskolerne Folkeskolen kommer ud med børn på 15 år, og erhvervslivet vil og kan ikke ansætte dem som f.eks. lærlinge. Palle Frederiksen orienterede om at Kommune Kujalleq skal holde intern seminar om samarbejdsorganet, og at det kommer til at lykkes. Der er behov for at departementet kommer i dialog med erhvervslivet, særligt Grønlands Erhverv. Hvad det er Majoriaq kan tilbyde. Lige så snart GE giver grønt lys, så bliver det udnyttet, - så vil erhvervslivet vil bruge de offentlige. Det vil være en god ide, at arbejdsmarkedsrådet laver en punkt omkring hvad er status og får drøftet udfordringerne med implementering af Majoriaq. De ganske unge har ikke brug for Majoriaq, særligt de der har afgangskarakterer. De har brug for at brancheskolerne får lavet om på den måde de kører lærlingeuddannelse på, da den er uegnet til 15-årige. Der bør laves uddannelser der var tilpasset til årige, og give dem ungdomskultur, skolehjem til brancheskolerne mv. Hvorfor lytter vi ikke til de helt unge? Departement for Uddannelse må kigge på hvordan er det vi skal sætte vores uddannelser sammen hvor vi møder de unge, der hvor de gerne vil mødes. Samarbejdsorgan ved Peter Massen Ifølge loven om Majoriaq, 5, stk. 3 siger at kommunalbestyrelsen opretter et lovpligtigt samarbejdsorgan. Det er med henblik på at der bliver lavet sagsbehandling på et fuldt oplyst grundlag. Samarbejdsorganet skal tage sager om af borgere, hvor man er i tvivl. Det er ikke jobklare og midlertidig passive, men ledige i matchgruppe 2. Samarbejdsorganet er et form for slusesystem,hvor man skal finde ud af hvor sagsbehandlingen kan rettes til den rette instans. Der er udviklet standardblanketter f.eks. blanket for referatskrivning. Det blev efterlyst om man kunne lave en indsats for at det sociale område og folkeskoleområdet kommer til møder i samarbejdsorganet, da de lovpligtigt skal deltage. Departementet vil følge op på denne udfordring. Departementet vil tage møder med de relevante departementer om en bedre orientering ud i kommunerne til deres enheder. Kommunernes oplæg: Qaasuitsup Kommunia ved Ejner Grønvold Fremsendte materiale om organisesring af samarbejdsorganet benyttes i Qaasuitsup Kommunia, og dette igangsat siden De tidligere revalideringsgrupper fungerer i dag om samarbejdsorgan. I Qaanaaq er det planen at folkeskolen skal inddrages mere. I Upernavik kører det. I Uummannaq er det planen at folkeskolen skal inddrages mere. I Ilulissat kører det ikke endnu det er kun sagsbehandlerne der deltagere. I Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq kører det. Folkeskolen skal inddrages mere. 7

8 Kommunen arrangerede et vejlederseminar med henblik på at rette fokus mod unge, der ikke går videre efter folkeskolen. Vejledningsfunktionen i nogle folkeskoler skal styrkes. Der blev ansat en vejlederkoordinator i marts 2016 vedkommende skal styrke og koordinere vejledningsområdet i kommunen. Upernavik model ved Ejner Grønvold Upernavik modellen er: o Fællesdrev som alle deltagere har adgang til o Fællesmail for samarbejdsorganet o Årshjul med møder o Alle materialer gemmes i fællesdrevet. Kommune Kujalleq ved Poul H. Jørgensen Samarbejdsorgan er startet i alle byer, og socialforvaltningen er med. Folkeskolen er også lidt med. Indkalde via outlook kalender og med bilag. Fået mappestruktur i K-drev, byvis og med adgang på tværs af byerne. Der er flere ting f.eks. standard blanketter, som er fine f.eks. notat Vanskelig at benytte: dagsordensformular herunder registreringer med tal og koder det er umuligt at bruge koder, - det er man gået bort fra. I Qaqortoq skiftes man til at skrive referater fra møder. Udfordringer: manglende forberedelse til møder, f.eks. sager man skal tage op og manglende sagsfremstillinger. Der er blevet afholdt et internt seminar med 22 deltagere, i kommunes alle byer. Der skal afholdes et ekstern seminar med vidensdeling til eksterne samarbejdspartnere mv. og det skal foregå i september. Formålet er vidensdeling ift. arbejdsgange. Drøftelse Hvorfor fungerer samarbejdsorganet ikke? o Manglende forberedelse af dokumenter mv. og viden der er hos de enkelte sagsbehandlere og det er en forhindring for sagsfremgangen. o Peter Massen bemærkede at der måske er for mange blanketter som er svære at bruge ift koder. o Sagsbehandlere dukker også op til møder, uden at kende til samarbejdsorganets funktion i kommunen har der været en del matchgruppe 3 sager i samarbejdsorganet. o Blanketterne bør tilrettes og gøres mere funktionelle. o I Kommune Kujalleq har man endnu ikke taget førtidspensionssager op og man har besluttet at de skal tages op i samarbejdsorganerne i de enkelte byer. o Der er visse forskelle i arbejdsgange i Kommune Kujalleqs byer og de skal styrkes ift organisering og med udgangspunkt i de ansattes kompetencer. Det er en langsommelig proces. o Der er standardformularer mv. til sagsgangen i Samarbejdsorganet. Der skal ryddes op ift funktionaliteterne, og fjerne ting der er forvirrende og besværlige. Samarbejdsorganet er ikke tilknyttet IT redskab. 8

9 Qeqqata Kommunia ved Malene D. Larsen & Bitten Heilmann Hvad virker og hvad virker ikke? I Maniitsoq er man i gang med at rydde op i sager, som noget af de første opgaver ift. effektivisering af arbejdsgange i Majoriaq. Det har været en langsommelig proces at etablere et samarbejdsorgan. I april måned kom samarbejdsorganet oppe at køre. Der er de nødvendige medlemmer i samarbejdsorganet og man indkalder folkeskolen ved ad hoc f.eks. ved ansøgningsrunde til uddannelser. Der er en bestemt medlem fra Familieforvaltningen. Der er altid reserveret et eller to pladser i Pilersitsivik fra folkeskolen, for elever der er særligt udfordrede. De vender tilbage til folkeskolen, når de er vurderet klar til at tage imod undervisning igen. Der er månedlige møder i samarbejdsorganet. I Sisimiut startede man op i oktober 2016 og kører med månedlige møder. Der er samme problematikker som andre kommuner omkring hvad samarbejdsorganets opgave er pga konstante udskiftning af medarbejdere specielt fra socialforvaltningen. Møderne indledes ofte med forklaring på hvorfor er vi igen og igen, - og der er struktur. De benytter sig af skabeloner, og de er brugbare specielt med hvad det er man skal forberede. De tager sager op med borgere der er i grænserne. Samarbejdsorganet bruges ikke til visitering, men til matchgruppering pga der har været for mange i matchgruppe 1. Der er mange der sidder på familiecenteret, der kunne være relevant at have med i samarbejdsorganet. Bygderejseholdet tager afsted med repræsentanter fra alle forvaltningen, og afholder info-møder, og de kan henvende sig til de enkelte. Deltagerne er: Mentorprojektleder sidder med, og sagsbehandler i førtidspensionsområdet og revalidering. Man har også besluttet at deltageren fra socialområdet skal være en afdelingsleder. Der er fællesmail, men ingen fællesdrev. I Maniitsoq har man ingen fællesmail og lignende. Kommuneqarfik Sermersooq ved Kista Lynge Høegh I Nuuk er samarbejdsorganet etableret, og man har opfordret de øvrige byer til at gøre det samme. o Der er faste medlemmer. o Det er en udfordring at have folkeskolen med. o Ad hoc medlemmer kan være de enkelte borgeres sagsbehandlere f.eks. indenfor de sociale område eller arbejdsmarkedsområdet. Det kan også være fra revalideringskontoret, handikapområdet og lign. der kan indkaldes. o Man tager udgangspunkt i sagens karakter ift at indkalde sagsbehandlere mv. Der er ugentlige møder, og man bruger outlook til indkaldelse til møder. Der benyttes forskellige blanketter. I Ittoqqortoormiut er man ikke startet, I Tasiilaq går de snart i gang, og Paamiut har etaberet et samarbejdsorgan. o I Paamiut har man valgt at holde månedlige møder og kan mødes efter behov 9

10 Samarbejdsorganet er en øjenåbner for tilbud, der kan gives til ledige, og der udvekles faglig sparring og bedre afklaring ift sagsbehandling af borgere. o Kommunen er ved at organisere samarbejde der er i berøring med Majoriaq. Samarbejdet foregår med leder af myndighedsområdet, ledende socialrådgiver i velfærdsforvaltningen, og folkeskoleområdet skal også inddrages. o Der er udviklet procedurebeskrivelse til brug for møderne, og møderne afholdes hver torsdag. Centerleder indkalder til møde. Alle sager skal sendes til centerleder - som laver forarbejdet. o Det er et oplagt mulighed for at drøfte tilbud for borgerne, f.eks. kan man indkalde familiecenteret for at vide om hvilke tilbud de har, hvordan kan man samarbejde, og hvordan kan man bruge hinanden? Det kan give anledning til udvikling af nye tilbud. Drøftelse Man kan prioritere folkeskolen til mødet og at punkter der vedrører deres område tages op som det første, så de ikke føler at de spilder deres tid. Det er en opgave at overbevise kommunale kolleger, at det er vigtigt, at de er med til møderne. Der er ansat to personer i Kommuneqarfik Sermersooq, der varetager førtidspensionsområdet, to i Nuuk og 1 i Tasiilaq. Der er god flow i samarbejdet med arbejdsprøvningsdel og er i dialog således forløbene kører rimelig hurtigt. I Maniitsoq er Majoriaq under Uddannelsesforvaltningen således folkeskolen altid deltager. Der er ansat en skolekonsulent, som har Majoriaq og Folkeskolen. Skolekonsulenten forbereder afgangseleverne og kan tilbyde og henvise til køkkenværksted og tømmerværksted, der er tæt samarbejde. Departementet vil arbejde videre med samarbejdsorganets opgaver mv. og give bedre information. Samarbejde med erhvervslivet ved Peter Massen Punktet er en vigtig opgave som er i loven om Job, Vejlednings og Opkvalificeringscentre. Målsætningen med opgaven er at flest kommer ud i arbejdsmarkedet. Fremlæggelser fra kommuner: Kommuneqarfik Sermersooq ved Kista Lynge Høegh I Majoriaq Nuuk er der en vedvarende kontakt til erhvervslivet. Der er få jobklare ledige i Nuuk, og de øvrige er en tung gruppe af ledige i samfundet som har brug for stor støtte og hjælp til at komme ud i arbejdsmarkedet. I Tasiilaq er der mange jobklare, men reelt er der udfordringer med matchgruppering. Qeqqata Kommunia, Malene D. Larsen og Bitten Heilmann I Maniitsoq er der en fin samarbejde med erhvervslivet, og det kører. Man mødes over en kop kaffe ind imellem med de enkelte virksomheder. Man er 10

11 gået bort fra at have møder med dem samlet, da en utilfreds virksomhed kan have negativ effekt på de andre. Der er et arbejdsmarkedsråd i Maniitsoq som er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er rettet henvendelser til virksomheder mv. for at rekruttere medlemmer i rådet. I Sisimiut er der løbende møder med store arbejdspladser. De kan mærke f.eks. rensdyrsæsonen kan være en udfordring ift at henvise fabrikker. Kommune Kujalleq ved Palle Frederiksen Samarbjede med erhvervslivet er ikke rigtig kommet igang. Det handler om ressourcer. De har beregnet hvor mange ressourcer de skal have, for at løfte opgaverne. De mangler mindst 10 indenfor Majoriaq regi. Spørgsmålet med metoden: harmonisere og standardisere metoder og blanketter i de tre forskellige byer. Der er kontakt med erhvervslivet ift revalideringsforløb. Der har været rundrejse i kommunen, hvor der ikke kom nogen i Narsaq, og 3 virksomheder kom til møde i Nanortalik. Interesssen for majoriaq er ret lille. Der bør oprettes et formaliseret samarbejde med Grønlands Erhverv, da erhvervslivet vil blive mere modtageligt. I Narsaq er der et godt kontakt til erhvervslivet. I Qaqortoq forholdvis godt, og ligesådan i Nanortalik. Der er uformel samarbejde. Månedsløn - bonus afhængig af hvordan produktionen har været, APF dialog - med politikerne. I Nanortalik og Qaqortoq er fiske/fabriksarbejdere på funktionær vilkår. Det er en succes. Kommunen forsøgt at holde erhvervsseminar - erhvervslivet har sagt nej til seminaret, før kommunalvalget og det blev flyttet til efteråret. Der er god samarbejde med Neqi, og der er ligeledes rigtig god samarbejde med kommunens institutioner. De ansatte er blevet opkvalificeret i f.eks. revalidering og mulighed for refusioner. Der er god samarbejde med fåreholdere ved Narsaq, som benyttes til jobtræningsforløb for unge. Qaasuitsup Kommunia ved Ejner Grønvold Status på samarbejdet med Erhvervslivet, se slides. Hvordan foregår det i praksis? - Mødes over ved en kop kaffe - Dialog - Indkaldelse til møder - Kommunen vil have borgere der er flyttet til Aalborg, tilbage, og man har opkvalificeret de ansatte med henblik på det. 11

12 Strukturovervågning og jobkartotek, Peter Massen og Niels-Jakob Skade Qasigiannguit inddeling af borgere i arbejde mellem år. Der er 725 mennesker i alt i arbejdsstyrken inkl. førtidspensionister. Det kan undersøges hvordan kartoteket kan udnyttes bedre ift arbejdsmarkedsområdet. Der er blevet ringet rundt til alle arbejdspladser for at identificere hvor mange arbejdspladser der er i byen, opsøgende Kan bruges til matchning af ledige i ledige jobs Drøftelse Spørgsmål: Har I overblik over arbejdspladser i jeres byer? o Kommune Kujalleq: Der er overblik kommunen, og har data på den demografiske udvikling indtil 2040 herunder sammensætningen. De har prøvet på at se hvor mange arbejdspladser der er f.eks. i butikken, der bliver delikatessen betragtet som arbejdsplads, og kassen. Der er forskellige brancher, der gør at der kan være flere brancher i en butik. Et jobkartotek/en strukturovervågning kan give overblikket over konkrete job + et bud på hvor mange specifikke faglærte job der er ubesat. Det kan bruges til A) at vejlede uddannelsessøgende i retning af disse specifikke uddannelser, B) at bede brancheskolerne om at fokusere på at udbyde disse efterspurgte uddannelser i tilstrækkelig grad, og C) at opkvalificere med PKU-kurser de steder hvor der ikke kræves en decideret uddannelse. Det kan også bruges til at afsøge behovet og mulighederne for lærlinge, samt svage arbejdstagere (revalidering, flexjob, arbejdsprøvning). Gøres arbejdet lokalt i alle byer altså hver Majoriaq sørger for at løse opgaven i hjembyen så giver det til sammen overblikket over hele landet. I JVO-loven hedder det, at kommunerne skal være orienteret lokalt, regionalt og nationalt om arbejdsmuligheder og arbejdskraft. Et jobkartotek/en strukturovervågning vil gøre dette lettere. Hvor mange konkrete job er der, som tømrer, kontorassistent, butiksassistent, kok osv. Det skal vi finde ud af lokalt, hvert sted, og hvert by. Qasigiannguit viste det på en måde, og hvad er potentialerne rundt omkring? Hvor mange lærlinge har I? Hvor mange lærlinge vil I gerne have? o Øjebliksbillede der gør, at det skal gentages med jævne mellemrum. Det kunne være halvårligt eller årligt. o Væsentlig og rigtig betragtning I kommer med. Der vil altid være underlagt konjunkturer. Jo større byggerier der er, flere jobs. Det kan ikke give garanti, men det kan give overblik. Hvad betyder det at vi har ufaglært arbejdskraft? Hvordan kan man handle på baggrund af det udsagn? Det er nødt til at være mere præcist. o En anden effekt ved, at dette arbejde laves lokalt er, at Majoriaq kommer helt tæt på den lokale arbejdskraft. Dette er en del af kommunernes forpligtelse i JVO-loven. Der blev afholdt arbejdsmarkedsseminar i Qeqqata Kommunia i 2016, to særskilte seminarer i hver sin by. Forud det, rundringede en medarbejder og finde ud af om de mangler arbejdskraft. Resultatet var at tømreren ikke kunne finde folk, så arbejdet i hans firma er gået i stå selvom der var opgaver. Der er et stort ønske om at afdække området. 12

13 Udvalget i Maniitsoq er meget vågen om jobs, særligt om udenlandsk arbejdskraft, fx fabrikken får 23 udenlandsk arbejdskraft, kinere, nordjobbere, og en enkelt fra Maniitsoq. Det er pga de lokale ikke kommer, når de henvises til fabrikken. De der mangler faglært arbejdskraft vil have gavn af dette strukturovervågning og jobkartotek. De offentlige er de største arbejdspladser. I Nukissiorfiit er der et projektoversigt på deres hjemmeside med licitationer, som er rigtig god. Det kan være behjælpelig med planlægning af arbejde f.eks. tømrerfirmaer mv. således virksomhederne kan følge med. Dette kunne være model for det resterende offentlige. Man kan godt savne at brancheskolerne har flere oplysninger på deres hjemmeside og statistik på deres kurser. Hvor mange af tidligere kursister ender i fast arbejde med deres beviser? Der er mange med PKU beviser, som venter på f.eks. at der åbnes minevirksomhed Mentorprojekt i Sisimiut ved Malene D. Larsen Mentorprojektet er blevet til ifm politisk ønske om at der skulle være et mentorprojekt med fokus på at borgerne ender med at blive fastholdt i deres arbejde, og få ledige i job. (Se slides) Målgruppen er borgere forbliver i varig beskæftigelse, som er i fare for at miste job. Dokumentation og validitet ungemålgruppen ved Peter Massen Ungemålgruppen er defineret som årige, der ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller opkvalificering. Undersøgelse Grundskolen ad omveje viser at mange har dårlige karakterer fra folkeskolen. 41% går ud til ingenting i Det viser ogs at folk gennemfører opkvalificeringsforløb mens de er unge, særligt i ikke-boglige forløb. Jo ældre de bliver, des lavere bliver gennemførselsprocenten. Den opsøgende vejledning har effekt. I Maniitsoq kan man godt genkende billedet i deres Pilersitsivik forløb. Der er visse udfordringer ift vejledning af unge. Det kan f.eks. være en ung person der dropper gymnasiet pga manglende sprogkundskaber, og derfor har skolen henvist hende til Majoriaq. Majoriaq tilbyder højskoleophold for deres elever i forløb. Kan andre institutioner bare henvise til et andet? o Uddannelsesstøttebekendtgørelsen kan faktisk bevilge ophold på højskoler i Danmark. o Der er interesse for at der også sættes fokus på elever der dropper ud af GUX ift tilbud. Men brancheskoler har ikke mulighed for det. 13

14 Status på IT reg ved Naduk Kleemann Kort præsentation Naduk er lige blevet cand. mag fra Ilisimatusarfik i løbet af foråret. I de fleste steder benyttes Internet explorer, når brugerne skal logge på IT reg. Når der er lidt ustabil forbindelse, kan explorer ikke rigtig fungere, så det er bedst at bruge firefox eller chrome, når man skal arbejde med IT reg. Der er alt for mange, der henvender sig til os for ny kode, og det er ikke nødvendigt at bruge backslash, når man bruger firefox eller chrome. Det vil være muligt fra august at lave holdlister. Man kan ikke se tidligere elever, der har været på opkvalificeringsforløb som holdliste. Det tager lang tid at se hvilke periode de har været i forløb via deres handlingsplaner. Oprettelse af holdliste vil være under sagsbehandlingsmodulet, Majoriaq holdsøgning. Alle former for opkvalificering skal registreres som hold inkl. jobtrænere og lign. IT reg udvikles endnu der er flere ting, der skal fjernes, og flere ting, der skal oprettes. Derudover skal det også være visuelt brugervenligt, og der vil være oplæring løbende. Det er meget muligt, at det vil være et krav at der skal indberettes hver måned. Afsluttende bemærkninger ved Isak Nielsen Kleist Ifm drøftlse af Samarbejdsorganer i kommuner, er det en selvfølge at departementet er lydhør overfor forslag til organet, og arbejder videre med disse. Vi skal besluttet hvor blanketterne skal være tilgængelig for alle, og det bliver muligt at det bliver i Majoriaqs hjemmeside. Der er meget få ledige i matcghruppe 1 i Nuuk. Nuuks fremgangsmåde blev fremlagt i efterårets møde, og det viser en måde, man kan matchgruppere på. Der er forskel på sted til sted. Derfor er samarbejdsmåderne meget forskellige. Såfremt der er ønsker fra arbejdsgivernes side, på hvordan samarbejdet kan formes, er National arbejdsmarkeds og erhvervsråd et oplagt forum at starte fra. En af de nyeste kommende tiltag er lærlingeloven. Det indebærer at virksomheder skal ansætte antal lærlinge ud fra antal ansatte i virksomheder, for at bringe 400 flere i erhvervsuddannelse. Hvordan skal byggeriet koordineres? Kan Anlægsfonden med fordel benyttes? Der er indledende forhandlinger om det kommende finanslov for 2018 i Selvstyret. Vi håber på at de ønsker vi har fremsat for Majoriaq bygninger mv. bliver tilgodeset. Vi har fremsat ønske om at have midler til de personale, der skal til for at løfte arbejdsmarkedet og ønsker vedr. bygninger til Majoriaq. Hvordan kan man motivere ledige til arbejde og fastholde demi arbejde? Der er forskellige ydelser, skatteforhold mv. og Finansdepartementet er ved at kortlægge hele området og det arbejde prioriteres. Der vil udkomme en beretning til efterårssamlingen og uddeles til Inatsisartut. 14

15 Suli.gl er en prioritet ift at kigge på udefrakommende arbejdskraft, og det vil på sigt være en krav at alle stillingsopslag skal slås op der. CV indtastning skal fremmes, og det er en stor mulighed at kigge på fordelene ved det f.eks. kan data bruges til strukturovervågning. Det var rigtig godt at høre om mentorordningen i Sisimiut, hvor effektiv det kan være for borgere. Det forledes til at tænke på hvad det er vi har brug for at løfte arbejdsmarkedet i den sammenhæng. Projektet er et godt bud på det og det bør kigges nærmere på. Det er påfaldende mange unge på årige, der er ledige, selv når ledigheden er faldet. Der skal laves en ny beskæftigelsesstrategi, og det tænkes, at der skal laves nye initiativer, der ligner de tidligere initiativer. F. eks. opnormering af elevkvoter med 250. Der er en del projekter man kan kigge nærmere på. Hvis vi skal få folk til at rykke, er der brug for at styrke indsatser. Der er behov for at kigge på blandt andet borgere, der er i matchgruppe 2. Sara Olsvig aamma Hans Enoksen mødte i går fredag til et møde bl.a om førtidspension og revalidering, idet skæringsfladerne på arbejdsmarked og det sociale område berører hinanden. Det forventes at der skal være møde igen til efteråret. Forslag til lærlingeloven har man ikke drøftet samlet, og det vil blive præsenteret til den næste møde. 15