ARSROKNSKAPUR ÅRSREGNSKAB

Transkript

1 ARSROKNSKAPUR ÅRSREGNSKAB 2004

2 2004 Innihaldsyvirlit/Indholdsfortegnelse Leiðsla, høvuðsskrivstova og deildir / Ledelse, hovedkontor og afdelinger Nevnd / Bestyrelse Jóhan Páll Joensen, formaður / formand Høgni Hansen Jóhannus Egholm Hansen Rúni M. Hansen Jógvan Jespersen Johan E. Hansen Sigmar Jacobsen Stjórn / Direktion Jørn Astrup Hansen, forstjóri / adm. direktør Janus Petersen Høvuðsskrivstova / Hovedkontor P/F FØROYA BANKI Húsagøta 3 Postsmoga 3048 FO-100 Tórshavn Telefon Telefax SWIFT: FIFB FOTX fbk@foroyabanki.fo www. foroyabanki.fo P/F. skr. nr. 10, Tórshavn Deildir / Afdelinger Klaksvík: Tel , fax Miðvágur: Tel , fax Sørvágur - Kollafjørður Vestmanna Saltangará Tel , fax Toftir - Strendur - Fuglafjørður Gøta - Norðskáli - Eiði Roknskaparkunning 3 Regnskabsmeddelelse Gongdin í tølum seinastu 5 árini 4 5 års udvikling i tal Lyklatøl 5 Nøgletal Leiðslufrágreiðing fyri Ledelsesberetning Rakstrarúrslit 16 Resultatopgørelse Fíggjarstøða 31. desember 17 Balance pr. 31. december Viðmerkingar til ársroknskapin 18 Noter til årsregnskabet Leiðsluátekning 28 Ledelsespåtegning Grannskoðanarátekningar 29 Revisionspåtegninger Nýttur roknskaparháttur 30 Anvendt regnskabspraksis 31 Tórshavn: Tel , fax N. Finsensgøta - Hornabøur SMS - Sandur - Skopun Tvøroyri: Tel , fax Vágur - Hvalba

3 Roknskaparkunning Regnskabsmeddelelse FØROYA BANKI 121 mió. kr. í avlopi Nevndin í FØROYA BANKA samtykti á fundi í dag roknskap bankans fyri 2004, sum vísir eitt avlop á 121 mió. kr. fyri skatt. Víkjandi rentuinntøkur FØROYA BANKI hevur lutfalsliga stórt gjaldføri og er vinningur bankans merktur av metlága rentu stig num. Rentu- og kostnaðarinntøkur bankans eru sostatt minkaðar við 3 pst. í mun til undanfarna árið, úr 264 mió. kr. niður í 256 mió. kr. Lága rentustigið og stóra gjaldførið á marknaðinum hevði annars við sær herda kapping á útlánsøkinum peningastovnanna millum í Rentu munurin og brutto vinningur peningastovnanna er tí undir trýsti eitt trýst, sum økist av, at ein partur av vinnu lívs kundunum í 2004 ikki megnaðu at rinda fullu rentuna. FØROYA BANKI hevði 255 mió. kr. í úrsliti av fíggjarpostum í Hetta er ein lækking á 20 mió. kr. í mun til árið fyri. Her skal tó havast í huga, at bankin í 2003 hevði eina inntøku á 15 mió. kr. í sambandi við hepna avhendan av yvirtiknum pantum. Hinvegin eru 7 mió. kr. mótroknaðar í van ligu inntøkum bankans viðvíkjandi umbygging av deildarneti bankans í krónur í inntøku fyri hvørja útreiðslukrónu Útreiðslur til starvsfólk og umsiting fevndu um 122 mió. kr. í 2004 ein vøkstur á 3,2 pst. í mun til árið fyri. Rakstrarútreiðslur bankans fevndu um 127 mió. kr. ella helvtina av bruttoinntøkunum. Sostatt hevði FØROYA BANKI eina bruttoinntøku á 2 kr. fyri hvørja útreiðslukrónu. Smáar burturleggingar Stórir partar av føroyska vinnulívinum eru í andróðri í løtuni. Flaka- virkini og partar av feskfiska flotanum eru í stórum trupulleikum, og ali vinnan var í fríum falli í Í fyrra hálvári í 2003 gjørdi FØROYA BANKI burturleggingar fyri 124 mió. kr. viðvíkjandi váðum sínum í alivinnuni. Henda burturlegging letur til at vera nøktandi, og bankin hevur í 2004 einans í minni mun havt tørv á at javna burturleggingar sínar viðvíkjandi aling. Við hesum í huga er leiðslan nøgd við, at FØROYA BANKI í 2004 einans hevur havt tørv á at avskriva og burturleggja 12 mió. kr. fyri skuldarar. Nøktandi úrslit hjá TRYGD Dótturfelag bankans, tryggingarfelagið TRYGD, legði við einum avlopi á 3,7 mió. kr. afturat úrsliti FØROYA BANKA fyri Tað er ikki minst at frøast um, at eisini sjálvt tryggingarvirksemið gav avlop á 1,4 mió. kr. 50 mió. kr. í vinningsbýti FØROYA BANKI hevur í 2004 útreiðsluført 24 mió. kr. í skatti, og úrslit bankans er eftir hetta eitt avlop á 97 mió. kr. Nevndin fer at skjóta upp fyri aðalfundinum, sum verður 31. mars 2005, at 50 mió. kr. verða út gold nar partaeigarum bankans sum vinningsbýti. Hetta svarar til 50 pst. av parta peninginum ella 50 kr. fyri hvørt partabrævið á 100 kr. Íløga landsstýrissins frá afturvunnin Í mátti føroyska landsstýrið skjóta eina samlaða kapitalinnspræning á mió. kr. í Sjó vinnubankan og Føroya Banka. Síðani samanleggingina av bankunum báðum í 1994 hevur FØROYA BANKI í fullan mun vunnið hesa upphædd aftur: Bankin hevur goldið 214 mió. kr. í skattum, 921 mió. kr. eru útlutaðar partaeigarunum, og bókaði eginpeningur bankans við árslok 2004 fevndi um mió. kr. Overskud på 121 mio. kr. i FØROYA BANKI Bestyrelsen for FØROYA BANKI vedtog på sit møde i dag bankens regnskab for 2004, der udviser et overskud på 121 mio. kr. før skat. Vigende renteindtægter Indtjeningen i FØROYA BANKI, der holder en betydelig likviditet, er mærket af det rekordlave renteniveau. Banken havde således i 2004 rente- og gebyrindtægter på 256 mio. kr. mod 264 mio. kr. året før - en tilbagegang på 3 pct. Det lave renteniveau og en rigelig likviditet i markedet førte i øvrigt i 2004 til en intensiveret udlånskonkurrence pengeinstitutterne imellem. Rentemarginalen og pengeinstitutternes bruttoindtjening er således under pres - et pres, der forstærkes af, at en del erhvervsvirksomheder i 2004 havde vanskeligheder med at svare den fulde rente. FØROYA BANKI havde i 2004 et resultat på 255 mio. kr. af sine finansielle poster. Det er en tilbagegang på 20 mio. kr. i forhold til året før. Forholdet skal ses i lyset af, at banken i 2003 havde indtægter af éngangskarakter på 15 mio. kr. i forbindelse med en gunstig afhændelse af overtagne panter. Omvendt er der i bankens ordinære driftsindtægter i 2004 modregnet 7 mio. kr. til ombygning af bankens filialnet. 2 kroner i indtjening pr. omkostningskrone Udgifter til personale og administration beløb sig i 2004 til 122 mio. kr. - en stigning på 3,2 pct. i forhold til året før. De samlede driftsomkostninger beløb sig til 127 mio. kr. eller halvdelen af bankens bruttoindtægter. FØROYA BANKI havde således i 2004 en bruttoindtjening på 2 kr. pr. omkostningskrone. Beskedne hensættelser Store dele af det færøske erhvervsliv døjer for tiden med modgang. Fiskefabrikkerne og dele af ferskfiskerflåden kæmper med store vanskeligheder, medens opdrætserhvervet i 2004 befandt sig i et frit fald. FØROYA BANKI foretog i 1. halvår 2003 en hensættelse på 124 mio. kr. på sine risici i opdrætserhvervet. Denne hensættelse ser ud til at være dækkende, og der har i 2004 kun i mindre omfang været behov for at regulere de samlede hensættelser på bankens engagementer i opdrætsbranchen. Ledelsen finder det således tilfredsstillende, at der i 2004 alene var behov for at afskrive og hensætte 12 mio. kr. på bankens debitorer. Tilfredsstillende resultat i TRYGD Bankens datterselskab, forsikringsselskabet TRYGD, bidrog i 2004 til FØROYA BANKIs resultat med et overskud på 3,7 mio. kr. Det er tilfredsstillende, at der også var et overskud, 1,4 mio. kr., på den egentlige forsikringsdrift. 50 mio. kr. i udbytte FØROYA BANKI har i 2004 udgiftsført skatter til et beløb af 24 mio. kr., og årets resultat andrager herefter 97 mio. kr. Bestyrelsen vil indstille til bankens generalforsamling, der afholdes den 31. marts 2005, at der til aktionærerne udbetales et udbytte på 50 mio. kr. Det svarer til 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 kr. pr. aktie á 100 kr. Landsstyrets indskud i vundet tilbage I måtte det færøske landsstyre tilføre Sjóvinnubankin og Føroya Banki en samlet kapital på mio. kr. Siden fusionen af de to banker i 1994 har FØROYA BANKI i fuldt omfang vundet dette beløb tilbage: Banken har betalt 214 mio. kr. i skatter, 921 mio. kr. er udloddet til aktionærerne, og den bogførte egenkapital ved udgangen af 2004 andrager mio. kr. Tórshavn, tann/den 18. februar 2005 FØROYA BANKI Jóhan Páll Joensen nevndarformaður/ bestyrelsesformand Jørn Astrup Hansen forstjóri/ adm. direktør 3

4 Gongdin í tølum seinastu 5 árini / 5 års udvikling i tal Høvuðstøl / Hovedtal (mió. kr.) Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse Netto rentu- og kostnaðarinnt. / Netto rente- og gebyrindt Virðisjavnan / Kursreguleringer Aðrar vanligar inntøkur / Andre ordinære indtægter Úrslit av fíggjarpostum / Resultat af finansielle poster Kostnaður / Omkostninger Tap og burturleggingar fyri skuldarar / Tab og hensættelser på debitorer Virðisj. av kapitaláhugamálum / Kursreg. af kapitalinteresser Úrslit undan skatti / Resultat før skat Skattur / Skat Ársúrslit / Årets resultat Fíggjarstøða / Status Kassapeningur og ogn hjá kredittstovnum / Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v Útlán / Udlån Láns- og partabrøv og kapitalpartar / Obligationer, aktier og kapitalandele Onnur ogn / Øvrige aktiver Ogn til samans / Aktiver i alt Skuld til kredittstovnar / Gæld til kreditinstitutter Innlán / Indlån Onnur skuld / Øvrige passiver Eginpeningur við árslok / Egenkapital ultimo Skuld til samans / Passiver i alt Tøl, sum ikki eru við í javna / Ikke-balanceførte poster Vinningsbýti í pst. av ársúrsliti / Udbytte i pct. af årets resultat 56,0 44,6 49,9 52,7 51,5 Tal av starvsfólkum umroknað til fulla tíð / Antal medarbejdere omregnet til heltid

5 Lyklatøl / Nøgletal Solvensprosent / Solvensprocent 38,8 41,9 46,9 47,1 47,3 Kjarnukapitalprosent / Kernekapitalprocent 38,8 42,0 47,0 47,2 47,4 Renting av eginpeningi áðrenn skatt, í pst. / Egenkapitalforrentning før skat, i pct. 1) 26,7 15,8 12,8 3,2 8,0 Renting av eginpeningi aftaná skatt, í pst. / Egenkapitalforrentning efter skat, i pct. 1) 18,2 12,7 10,3 2,5 6,4 Rakstrarinntøkur fyri hvørja kostnaðarkrónu / Indtjening pr. omkostningskrone 2 ) 2,35 2,55 2,42 2,32 2,04 Rentuváði, í pst. / Renterisiko, i pct. 1,6 2,1 2,1 1,5 1,4 Gjaldoyrastøða, í pst. / Valutaposition, i pct. 3,4 4,3 0,4 1,6 3,5 Útlán og burturleggingar til útlán í mun til innlán, í pst. / Udlån og hensættelser herpå i forhold til indlån, i pct. 113,6 98,3 102,0 107,9 106,0 Gjaldføri yvir lógarinnar krav, í pst. / Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet, i pct. 209,1 302,9 297,3 260,3 261,2 Stór millumverandi í pst. av eginpeningi / Store mellemværender i pct. af egenkapital 3 ) 28,9 34,1 33,1 27,9 30,6 Partur av ágóða við niðursettari rentu, í pst. / Andel af tilgodehavender med nedsat rente, i pct. 2,9 2,0 1,5 1,4 1,7 Burturleggingarprosent / Hensættelsesprocent 14,2 12,4 12,2 13,5 11,0 Taps- og burturleggingarprosent í árinum / Årets tabs- og hensættelsesprocent -4,4-0,6 0,0 2,6 0,3 Útlánsvøkstur í árinum, í pst. / Årets udlånstilvækst, i pct. 16,5 6,3 1,5 2,9 3,5 Útlán í mun til eginpening / Udlån i forhold til egenkapital 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 Partabrøv / Aktier Tal av partabrøvum við árslok (á kr. 100) / Antal aktier ved årets udgang (stykstørrelse 100 kr.) Innara virði pr. partabræv / Indre værdi pr. aktie ) Renting av eginpeningi er roknað við grundarlagi í eginpeninginum við ársbyrjan / Egenkapitalforrentning er beregnet på grundlag af egenkapitalen primo. 2 ) Tap og burturleggingar uppá skuldarar eru ikki tikin við í útrokningini / Tab og hensættelser på debitorer er holdt udenfor beregningen. 3 ) Millumverandi størri enn 10 pst. av eginpeningi bankans i mun til eginpeningin við árslok / Mellemværender større end 10 pct. af bankens egenkapital i forhold til egenkapitalen ved årets udgang. 5

6 Leiðslufrágreiðing 2004 Føroyski búskapurin í 2004 Føroyski búskapurin var í tíðarskeiðnum frá 1995 til 2001 merktur av higartil ósæddum vøkstri. Hesin vøkstur minkaði í 2002, og í 2003 og 2004 hevur í roynd og veru verið aftur gongd í búskapinum. Arbeiðsloysið er vaksandi, men er tó enn lutfalsliga lágt. Av arbeiðsmegini eru 4 pst. arbeiðsleys. Afturgongdin er serliga eyðsýnd í framleiðsluvinnunum; har fullu lønar út gjaldingarnar við 9 pst. í 2004 í mun til undanfarna árið. Í privatu handils- og tænastu vinnunum svarar hækkingin í lønarútgjaldingunum nøkulunda til hækkingina í sáttmála satsunum. Hinvegin var aftur veruligur vøkstur innan tað almenna; har vuksu lønarút - gjald ingarnar við 7 pst., sum er væl meira enn vøksturin í lønarsatsunum. Orsøk er til stúran. Støðugt fleiri fyritøkur í framleiðsluvinnunum verða riknar við halli. Síðani 1999 hevur verið ógvuliga stórur vøkstur í lønarstignum. Vit hava sostatt seinnu árini fingið munandi hægri útreiðslustig, enn londini vit kappast ímóti. Væntandi høvdu Føroyar eitt lítið hall á handilsjavnanum í Men útlitini eru ikki eggjandi. Í 2005 og serliga í 2006 fer eitt ógvusligt fall í útflutninginum av alilaksi veruliga at merkjast. Blokkstuðulin fer tó í fyrstu syftu at tryggja avlop á gjaldsjavnanum. Veika búskap ar gongdin sæst í landskassanum. Landsstýrið hevði í fjør eitt hall á 200 mió. kr., og verður í 2005 væntandi eins stórt, ella størri, hall. Landsstýrið hevur tó við góðum gjaldføri neyðuga rásarúmið til at stýra á ein tílíkan hátt, at gongdin í almenna fíggjarstandinum ikki ger búskaparligu afturgongdina verri enn neyðugt. Fiskivinnan Útflutningsvirðið av fiski og fiskavørum úr Føroyum fall í 2004 úr 3,7 mia. kr. í 3,4 mia. kr. Størsta minkingin var í útflutninginum av botnfiski fingin í føroyskum sjógvi. Hjá feskfiskaflotanum, sum landar til føroysku flakavirkini, minkaði samlaða veiðinøgdin við 12 pst. Við avrokningarprísum 4-5 pst. undir stignum árið fyri, minkaði avreiðingarvirðið við umleið 16 pst. niður í 990 mió. kr. Bara toskaveiðan minkaði soleiðis niður í 24 tús. tons í 2004 í mun til 37 tús. tons árið fyri. Orsakað av hesum fall virðið av landaða toskinum við 35 pst., úr 560 mió. kr. í 2003 niður í 365 mió. kr. í Gongdin hjá flestu skipunum í feskfiskaflotanum er tó nøktandi enn. Fleiri av reiðaríunum hava í góðu tíðunum avdrigið stóran part av skuldini í skipunum. Nógv av reiðaríunum eru tískil fíggjarliga væl fyri, og hevði hetta stuðlandi ávirkan á raksturin í Mong av teimum skipunum, sum seinnu árini eru komin í flotan, flutu tó tungt í Millum flakavirkini vóru fáir glottar í Saltfiskavirkini mistu í 2004 nakað av flogi í mun til undanfarna árið, men flestu virkini ganga tó framvegis nøkulunda. Hinvegin var úrslitið hjá flakavirkjunum alt annað enn nøktandi í Ov lágir prísir á hýsu- og serliga upsaúrdráttum gjørdu tað ógjørligt hjá virkjunum at framleiða við avlopi í Helvtin av føroysku hýsuveiðini varð í 2004 framleidd á virkjum uttanlands. Myndin er merkt av halli, og fleiri av virkjunum eru hótt av steðgi. Føroysk fiskivinna og fiskivinnupolitikkur standa framman fyri stórum bygnaðarligum og strategiskum avbjóðingum. Lønar- og kostnaðarstigið í Føroyum er ikki sambæriligt við stigið í teimum londum, vit kappast við. Í mun til onnur fiskivinnusamfeløg eru Føroyar eitt hálønarsamfelag. Fiskur verður í alt størri mun útfluttur óviðgjørdur. Umleið 1/3 av samlaðu veiði nøgdini verður útfluttur rundur; bara djúpvatnstrolararnir landa 2/3 av veiðini uttan lands. Ognarviðurskiftini í reiðaríum og flakavirkjum eru ymisk, og ov lítil áhuga felags skapur er millum skip og virki. Við lutfalsliga fríu atgongdini hjá skipunum at landa uttanlands er rávørutilgongdin hjá virkjunum óstøðug. Fyri virkini er hetta eitt vána út-gangs støði at hava á sølumarknaðunum; í alt ov stóran mun verða føroyskur fiskur og fiskaúrdráttir handlað á spotmarknaðinum. Alivinnan Gongdin í føroysku alivinnuni seinasta hálvtfjórða árið hevur verið vanlukkulig. Í stóran mun hava føroysku alararnir fingið somu lagnu sum aðrir alarar í norðurhøvum, tí vinnan hevur verið merkt av heimsumfatandi ovurframleiðslu og veruligum prísskrædli, sum einans fyri einstakar framleiðarar hevur givið fulnað fyri framleiðslukostnaðin. Tað eru tó ikki einans laksaprísirnir, ið ikki hava verið nøktandi í Føroyum. Føroysku alararnir hava síðani 2001 verið plágaðir av herviligu laksasjúkuni ILA, sum vinnan og myndugleik ar nir hava staðið máttleysir fyri. Tað tykist, sum ov fáar avmarkingar hava verið í føroysku ali - vinnuni. Alararnir hava næstan ótarnaðir kunna tránýtt firðir og sund. Úrslitið hevur verið vanlukkuligt. Flestu alararnir hava mist eginpeningin. Og meira enn tað. Í stóran mun hava veitarar og lán gevarar yvirtikið fíggjarligu leiðsluna í alivirkjunum, og líkt er til, at nýggir íleggjarar í vinnuni eru sum lundi á jólanátt. Væntandi er, at føroyska alivinnan fer at andøva í eina tíð. Útsetingin av smolti fall í 2004 til 10 pst. av tí stigi, vit høvdu fyri bara fáum árum síðani. Í 2005 verður væntandi møguligt at koppa smoltið ímóti ILA, og kann ein ávísur vøkstur í smolt útsetingini væntast orsakað av hesum. Í 2004 vórðu settar í gildi herdar reglur um skiftan millum firðir, alararnir hava fingið møgu leika at geva 6

7 trygd í aliloyvum, latið er upp fyri, at útlendskir íleggjarar kunnu seta pening í alivinnuna, og alararnir hava fingið betri møguleika at flyta fram skattligt hall! Men politisku átøkini komu ov seint til at muna. Um føroyska alivinnan skal hava nakra framtíð er tó neyðugt við átøkum á fleiri økjum. Fyri alifisk, eins og fyri annan føroyskan fisk, er neyðugt við eini munandi styrkjan av søluarbeið i num. Í alt ov stóran mun er laksurin seldur á spottmarknaðinum av sølumonnum, sum mest av øllum hava framt eina flutningsuppgávu. Føroyskur alilaksur er seldur bíliga í mun til laks frá kappingarneytum okkara. Tørvur er tí á einum størri skiftisíkasti, um hall skal verða vent til avlop. FØROYA BANKI í 2004 Bankin hevði í 2004 eina lítla minking í rentu- og kostnaðarinntøkum sínum, sum samanborið við árið fyri minkaðu við 3 pst. til 256 mió. kr. Kostnaðar- og provisiónsinntøkurnar vuksu við 19,2 pst. til 21 mió. kr. Vøksturin í tænastugjøldum er nøktandi, men stigið er framvegis sera lágt. Vøksturin í kostnaðar- og provisiónsinntøkum í 2004 kláraði tó ikki at viga upp fyri fallinum í netto rentuinntøkum bankans, sum fullu við 11 mió. kr. ella 4,7 pst. til 235 mió. kr. Hesi viður skifti eiga at síggjast í ljósinum av ómetaliga lága rentustignum í Ein munur í rentustigi á einans 1 pst. stig merkir ein árligan mun í vinningi á umleið 16 mió. kr. fyri FØROYA BANKA. Úrslitið av fíggjarpostum bankans fyri 2004 fall við 20 mió. kr. niður í 255 mió. kr. í mun til undanfarna árið. Hetta er merkt av, at bankin í 2003 hevði eina munandi inntøku á 15 mió. kr. í sambandi við sølu av yvirtiknum trygdum. Harafturat kemur, at í 2004 eru 7 mió. kr. í útreiðslum við vík jandi umvælingum av deildum bankans mót roknaðar í øðrum vanligum inntøkum. Afturat hesum kemur, at gjaldførisørgrynnan í Føroyum ikki einans í peningastovnunum og lága rentustigið á lánsbrævamarknaðinum hava havt við sær sera harða kapping um útlánini. Kappingin byggir á svikaliga grund. Lutfalsliga veika gongdin í vinnulívinum hevur í ávísum førum havt við sær, at neyðugt hevur verið hjá bankanum at tillaga rentuna, og í øðrum førum at steðga rentingini í eina tíð. Óivað fer at vísa seg, at tað hevur verið ov lætt, heldur enn ov trupult, at lána pening í Føroyum. Rakstrarútreiðslur bankans fevndu um 127 mió. kr. í Hetta er á sama stigi sum tvey tey seinastu árini, um javnað verður fyri afturførdum av- og niðurskrivingum í Um sæð verður burtur frá avskrivingum og burturleggingum fyri skuldarar, var lutfallið millum inntøkur bankans fyri 2004 og útreiðslurnar 2 : 1. Hetta er í sjálvum sær nøktandi, men er sjálvandi merkt av ríkiligu eginpeningsviðurskiftum bankans. Tap og burturleggingar Gongdin í millumverandum FØROYA BANKA í alivinnuni hevur seinnu árini verið alt annað enn nøktandi. Longu í 2003 sást skilliga, at flestu alararnir ikki høvdu nóg stóran eginpening at standa ímóti teimum tapum, sum eftir øllum at døma vóru á veg. Orsakað av hesum setti FØROYA BANKI í 1. hálvári í mió. kr. av ímóti tapum í alivinnuni. Í 2004 hevur ikki verið neyðugt 7

8 at økja hesa burturlegging, og fyribils er tað meting bankans, at burtur leggingin fer at vera nøktandi. Viðvíkjandi øðrum vinnum og privatkundum hava ikki verið stórar rørslur í burturleggingar tørvinum í 2004, og FØROYA BANKI hevur sostatt einans tyngt raksturin við 12 mió. kr. við víkjandi tapum og burturleggingum í Um raksturin eru avskrivaðar 11 mió. kr. í tapum, sum ikki áður vóru burturløgd; avsettar eru 3 mió. kr. (netto), og upp á áður avskrivað krøv eru inn ging nar 2 mió. kr. Meðan tap og burturleggingar vóru á einum hampiligum stigi í 2004, hevur bankin um burtur leggingar kontuna endaliga avskrivað ógvuliga stórar upphæddir, serliga viðvíkjandi millum verandum sínum í alivinnuni. Í 2004 hevur FØROYA BANKI avskrivað 109 mió. kr. sum enda liga mistar, og hækkaða burturleggingin frá 2003 er tí so at siga øll endaliga avskrivað. FB HOLDING Sambært lóg um bankar og sparikassar kunnu bankar í grundregluni einans reka bankavirk semi. Tó kunnu bankar fyribils reka annað virksemi í sambandi við avtøku av framman undan avtalaðum millum verandum ella í sambandi við luttøku í umskipan av vinnuvirkjum. FØROYA BANKI noyddist í 2004 í fleiri førum at yvirtaka leiðsluna í alivirkjum, sum vóru komin í fíggjarligar trupulleikar. Bankin hevur kortini valt at leggja ognarviðurskiftini av hesum virkjum í eitt til endamálið stovnað dótturfelag, P/F FB HOLDING, sum varð stovnað í apríl 2004 við einum partapeningi á 0,5 mió. kr., sum varð teknaður við kursi Við árslok 2004 eigur FB Holding allan partapeningin í P/F Faroe Salmon og P/F 15. juni 2004 (sum tók yvir alivirksemið hjá P/F Gulanum, sum seinni er farið á húsagang). Í P/F Vestlax, sum er móðurfelag í størri alisamtaki, er FB Holding í sambandi við eina umskipan komið inn sum eigari av 75 pst. FB HOLDING hevur í sambandi við fíggjarliga umskipan av Faroe Salmon samtakinum stað fest eitt hall av partabrøvum sínum á 4,1 mió. kr. í Orsakað av ótryggu støðuni í ali vinnuni hevur FB HOLDING ikki upptikið partabrøvini við virði í ársroknskapinum fyri FØROYA BANKI, sum hevur fíggjað partabrævayvirtøkurnar hjá FB HOLDING, hevur orsakað av hesum eftirgivið skuldina. Eginpeningurin í FB HOLDING fevndi um 0,8 mió. kr. við árslok FØROYA BANKI hevur valt ikki at gera konsernroknskap. Ein konsolidering av roknskapunum hjá FB HOLDING og FØROYA BANKA hevði kortini ikki ávirkað hvørki úrslit, eginpening ella fíggjarstøðu bankans. TRYGD FØROYA BANKI er einsamallur partaeigari í tryggingarfelagnum P/F TRYGD, sum í 1998 tók virksemi sítt upp aftur eftir at hava ligið í dvala undir tryggingareinkarrættinum, sum í 55 ár hevði forðað felagnum at tekna nýggjar tryggingar. TRYGD hevði 57 mió. kr. í tryggingar inn tøkum í 2004, og eitt avlop av tryggingarvirksemi num á 1,4 mió. kr. Tað er eftir umstøðunum nøktandi. Føroyski tryggingarmarknaðurin er tó orsakað av munandi fíggjarligum yvirkapasiteti merktur av sera harðari kapping, og tørvur er tí á at styrkja tryggingartekniska raksturin. Eftir skatt hevði TRYGD eitt avlop á 3,7 mió. kr. og eginpeningurin fevndi um 120 mió. kr. við árslok ELEKTRON Dátuviðgerðarstovnurin P/F ELEKTRON, sum føroysku peningastovnarnir eiga og reka í sam starvi við Føroya Landsstýri, hevði 51 mió. kr. í umsetningi í 2004 og eitt ársúrslit eftir skatt á 3 mió. kr. FØROYA BANKI eigur 34 pst. av P/F ELEKTRON, sum hevði ein bókaðan eginpening á 14 mió. kr. við árslok Úrslit og eginpeningur verða tikin við í ársroknskap bankans lutfalsliga. 8

9 ELEKTRON, sum í 2005 hevur 40 ár á baki, hevur seinastu árini fingið órímiliga stóran poli tiskan áhuga til lítið gagn fyri ELEKTRON og kundar og eigarar hjá stovninum. Við eini trongari lóg um viðgerð av persónsupplýsingum, og eini ikki minni avmarkandi umsiting av lógini, hava politisku myndugleikarnir í stóran mun avmarkað møguleikarnar fyri vanligum samstarvi um landa mørk ikki einans fyri ELEKTRON, men eisini fyri peningastovnarnar. Í løtuni er loyvi ELEKTRONS til at samskifta við dátuviðgerðarstovnar uttanlands tengt at undantaksloyvi frá dátueftirlitsmyndugleikunum. Tað er ikki ein haldgóð støða, hvørki fyri ELEKTRON ella peningastovnarnar. Orsøk er til at halda, at undantaksloyvið verður loyst av við varandi loyvi seinni í Vónandi fer hetta at lata upp fyri einum náttúrligum samstarvi millum ELEKTRON og útlend skar samstarvsfelagar til gagns fyri ELEKTRON og peningastovnarnar. EDV- og peninga stovnsvirksemi er ikki avmarkað av landamørkum. Um ELEKTRON og føroysku peninga stovn ar nir skulu standa seg í kappingini, er tað týdningarmikið, at møguleikar teirra at reka virksemi sítt ikki framman undan verða avmarkaðir. Skattur FØROYA BANKI hevði 121 mió. kr. í avlopi áðrenn skatt í 2004, og í roknskapinum eru útreiðsluførdar 24 mió. kr. í skatti, svarandi til 20 pst. av avlopinum. nýta helvtina av ársúrslitinum til vinnings býti til partaeigararnar, og nevndin fer tí at mæla aðalfundinum til, at goldnar verða parta eigarunum 50 mió. kr. í vinningsbýti, meðan 47 mió. kr. verða nýttar til stovnfestan. Tøkar hjá aðalfundinum eru annars mió. kr., sum komið verður fram til á henda hátt: Mió. kr. Ársúrslit 97 Flutt frá undanfarnum árum Tøkar sum nevndin mælir til at nýta soleiðis: Mió. kr. Vinningsbýti 50 Javnan av bundnum grunni 5 Flutt til komandi ár Til samans Í roynd og veru er Føroya Landsstýri, umboðað av Fíggingargrunninum frá 1992, einsamallur partaeigari í FØROYA BANKA. Við einum partafelagsskatti á 20 pst. rindar bankin sostatt 60 pst. av avlopinum fyri skatt í almennu kassarnar. Fyri 2004 er talan um 74 mió. kr. Skattligu avskrivingar bankans hava fyrr verið munandi minni enn roknskaparligu avskriv ingarnar. Orsakað av hesum hevði bankin tá munandi skattaognir. Eftir at FØROYA BANKI í 2001 dróg burturleggingar sínar fyri skuldarar frá í skattskyldugu inntøkuni, hava skattaviður skifti bankans verið regluskipað. Skattaogn bankans fevndi einans um 3 mió. kr. við ársbyr jan í 2004, og FØROYA BANKI skal sostatt í fullan mun rinda partafelagsskatt av avlopinum fyri Ein part av hesum tó í dótturfeløgum bankans. Býti av vinningi Eftir skatt hevði FØROYA BANKI eitt avlop á 97 mió. kr. Seinnu árini hevur tað verið politikkur bankans, at Síðani samanleggingina av Sjóvinnubankanum og Føroya Banka í 1994 hevur bankin annars goldið 214 mió. kr. í skatti, meðan 921 mió. kr. eru útlutaðar partaeigarunum. Tá harafturat verður lagdur bókaði eginpeningur bankans á mió. kr. við árslok 2004, sæst, at lands stýrið í fullan mun hevur vunnið kapitalinnskot sítt á mió. kr. aftur. Higartil eru mió. kr. vunnar aftur. Leiðsla bankans Á ársaðalfundinum í mars 2004 fór Jákup Jacobsen úr nevnd bankans. Jákup Jacobsen hevði sitið í nevndini síðani 1999, og í hansara stað kom Jóhannus Egholm 9

10 Hansen, advokatur í Keypmannahavn. Somuleiðis fór Magnhild H. Andreasen, sum síðani 2002 hevði umboðað starvsfólk bankans í nevndini, úr nevndini á ársaðalfundinum í mars Sum varalimur fyri Magn hild H. Andreasen kom Sigmar Jacobsen av Argjum í nevndina. Nevndin skipaði seg eftir hetta við Jóhan Pálli Joensen sum formanni og Rúna M. Hansen sum næstformanni. FØROYA BANKI í 2005 Føroyski búskapurin hevur seinastu árini verið í minking. Enn eru ikki tekin um, at gongdin fer at venda snarliga. Fulla avleiðingin av skrædlinum í alivinnuni fer at merkjast í 2005 og serliga í Kappingarevnini hjá fiskivinnuni, sum er av stórum týdningi fyri arbeiðið á landi, eru hótt av lálønarlondum. Lutfalsliga veika samfelagsgongdin og lága rentan, sum merkist serliga væl hjá FØROYA BANKA, sum hevur ógvuliga stórt gjaldføri, bera ikki boð um nakran vøkstur í bruttoinntøku bankans við tað fyrsta. FØROYA BANKI hevur tó brynjað seg til truplari tíðir. Bankin hevur lagt forsvarliga burtur fyri váðar sínar og verður neyvan skakaður munandi, sjálvt um lágkonjunktururin fer at vera meira enn bara fyribils. Samanumtikið væntar FØROYA BANKI eitt úrslit fyri 2005 á sama stigi, ella niðanvert, sum úrslitið fyri

11 Ledelsesberetning 2004 Færøsk økonomi i 2004 Færøsk økonomi var i perioden præget af en hidtil uset vækst. I 2002 stoppede økonomien op, og i 2003 og 2004 har der været en egentlig tilbagegang i økonomien. Arbejdsløsheden er stigende, men ligger dog fortsat på et relativt beskedent niveau. Af arbejdsstyrken er mindre end 4 pct. ledige. Tilbagegangen er særligt tydelig i fremstillingserhvervene; her faldt lønudbetalingerne i 2004 med 9 pct. i forhold til året før. I de private handelsog serviceerhverv afspejler væksten i lønudbetalingerne nogenlunde stigningen i lønsatserne. I den offentlige sektor derimod har der igen i 2004 været en real vækst; her steg lønudbetalingerne med 7 pct., som klart overstiger væksten i lønsatserne. Der er grund til bekymring. Stedse flere virksomheder i fremstillingserhvervene drives med underskud. Der har siden 1999 været en meget kraftig vækst i lønniveauet. Vi har således de senere år fået et væsentligt højere omkostningsniveau end de lande, vi konkurrerer med. Færøerne havde i 2004 formentlig et mindre underskud på handelsbalancen. Men udsigterne er ikke opmuntrende. I 2005 og navnlig 2006 vil et katastrofalt dyk i eksporten af opdrætslaks slå igennem. Indtil videre vil bloktilskuddet imidlertid sikre et overskud på betalingsbalancen. De svage konjunkturer kan aflæses i landskassen. Landsstyret havde i fjor et underskud på 200 mio. kr., og der kan i 2005 ventes et lignende, eller et større, underskud. Men landsstyret har med en god likviditet det fornødne råderum til at kunne manøvrere på en sådan måde, at udviklingen i de offentlige finanser ikke kommer til at forstærke den økonomiske tilbagegang. Fiskeindustrien Eksporten af fisk og fiskeprodukter fra Færøerne faldt i 2004 fra 3,7 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Mest markant var faldet i eksporten af bundfisk fanget i færøsk farvand. For ferskfiskerflåden, som lander til de færøske fiskefabrikker, faldt den samlede fangstmængde med 12 pct. Med afregningspriser 4-5 pct. under niveauet fra året før faldt værdien af fangsten med ca. 16 pct. til 990 mio. kr. Alene fangsten af torsk faldt således til 24 tus. ton i 2004 mod 37 tus. ton året før. Svarende hertil faldt værdien af den landede torsk med 35 pct. fra 560 mio. kr. i 2003 til 365 mio. kr. i De fleste af skibene i ferskfiskerflåden klarer sig dog fortsat tilfredsstillende. Mange af rederierne var under højkonjunkturen i stand til i væsentlig grad at nedbringe gælden i skibene. Der er således blandt rederierne en finansiel robusthed, som medvirkede til at stabilisere driften i Men flere af de skibe, der i de senere år er kommet ind i flåden, lå i 2004 økonomisk tungt i søen. Blandt fiskefabrikkerne var der i 2004 kun få lyspunkter. Saltfiskefabrikkerne mistede i 2004 højde i forhold til året før, men de fleste af fabrikkerne klarer sig dog fortsat nogenlunde. For filetfabrikkerne derimod var resultatet i 2004 stærkt utilfredsstillende. Utilstrækkelige priser på kuller- og navnlig sejprodukter gjorde det i 2004 ikke muligt for fabrikkerne at producere rentabelt. Halvdelen af den færøske kullerfangst blev i 2004 bearbejdet på fabrikker uden for Færøerne. Billedet præges af underskud, og flere af fabrikkerne er truet af standsning. Færøsk fiskeindustri og fiskeripolitik står over for store strukturelle og strategiske udfordringer. Løn- og omkostningsniveauet på Færøerne er ikke foreneligt med niveauet i de lande, vi konkurrerer med. I modsætning til andre fiskerisamfund er Færøerne et højtlønssamfund. I stigende omfang eksporteres fisken ud af Færøerne i uforarbejdet stand. Omkring 1/3 af den samlede fangst eksporteres i hel stand; dybtvandstrawlerne alene lander op mod 2/3 af fangsten i udlandet. Rederierne og fiskefabrikkerne er under forskelligt ejerskab, og der er et utilstrækkeligt interessefællesskab skibene og fabrikkerne imellem. Med den forholdsvis frie adgang for rederierne til at lande lasten i udlandet, er tilførselen af råvarer til fabrikkerne ustadig. Det er for fabrikkerne ikke noget godt udgangspunkt at have på afsætningsmarkederne; i alt for stort omfang er færøsk fisk og fiskeprodukter henvist til spotmarkedet. Opdrætsnæringen Udviklingen i færøsk opdræt har de seneste 31 2 år været katastrofal. I vidt omfang har vi delt skæbne med andre opdrættere i Nordatlanten, for så vidt som erhvervet globalt har været præget af overproduktion og et veritabelt prissammenbrud, som på Færøernes kun undtagelsesvis har givet dækning for produktionsomkostningerne. Men ikke blot har vi på Færøerne haft utilfredsstillende priser på laks. De færøske opdrætsbrug har siden 2001 været hærget af den frygtede laksesygdom ILA, som erhvervet og myndighederne synes at have stået ganske magtesløse over for. Det må forekomme, at der for færøsk opdrætsnæring har været for få restriktioner. Opdrætterne har haft en næsten uhindret adgang til en meget intensiv udnyttelse af færøske fjorde og sunde. Resultatet har været katastrofalt. Langt de flest opdrættere har tabt egenkapitalen. Og mere end det. I vidt omfang har leverandørerne og långiverne overtaget den økonomiske kontrol med opdrætsvirksomhederne, og der synes at være langt mellem nye investorer i erhvervet. Det er nok troligt, at færøsk opdrætsnæring for en tid vil komme til at ligge 11

12 underdrejet. Udsætningen af smolt faldt i 2004 til 10 pct. af det niveau, vi havde for blot få år siden. Det forventes i 2005 at være muligt at vaccinere smolten mod ILA, og på denne baggrund kan der vel forventes en vis vækst i smoltudsætningen. Der er i 2004 indført skærpede regler om vekseldrift af fjordene, der er skabt mulighed for, at opdrætterne kan give pant i licenserne, der er åbnet op for udenlandske investorer i erhvervet, og der er for opdrætterne skabt bedre muligheder for at fremføre et skattemæssigt underskud. Men den politiske indsats kom for sent til at gøre nogen forskel. Om færøsk opdrætsnæring skal have en fremtid, må der imidlertid sættes ind på flere felter. Det gælder for opdrætsfisk som for anden færøsk fisk, at der er behov for en væsentlig styrkelse af det salgsarbejdet. I alt for høj grad er laksen solgt i spotmarkedet af tradere, som fortrinsvis har varetaget en logistisk opgave. Færøsk opdrætslaks er solgt for billigt sammenholdt med laks fra vore konkurrenter. Der er behov for et større dækningsbidrag, om vi skal vende et underskud til et overskud. FØROYA BANKI i 2004 Banken havde i 2004 et mindre fald i sine rente- og provisionsindtægter, der sammenholdt med året før faldt med 3 pct. til 256 mio. kr. Bankens gebyr- og provisionsindtægter voksede med 19,2 pct. til 21 mio. kr. Væksten i gebyrerne er tilfredsstillende, men niveauet for gebyr- og provisionsindtægter ligger fortsat lavt i færøske pengeinstitutter. Væksten i gebyr- og provisionsindtægterne kunne i 2004 imidlertid ikke kompensere for et fald i bankens nettorenteindtægter, der faldt med 11 mio. kr. eller 4,7 pct. til 235 mio. kr. Forholdet skal ses i lyset af det ekstremt lave renteniveau i En forskel i renteniveauet på blot 1 pct. point betyder for FØROYA BANKI en forskel i indtjeningen på ca. 16 mio. kr. Men hertil kommer, at den almindelige likviditetsrigelighed på Færøerne, ikke blot i pengeinstitutterne, og det lave renteniveau i penge- og obligationsmarkedet har ført til en intensiv konkurrence om udlånene. Denne konkurrence udfolder sig på en skrøbelig baggrund. De forholdsvis svage erhvervskonjunkturer har i visse tilfælde gjort det nødvendigt for banken at indrømme rentemoderationer og i andre tilfælde for en tid at give afkald på renten. Det vil sikkert vise sig, at det de senere år har været for let, snarere end for svært, at låne penge på Færøerne. Det samlede resultat af bankens finansielle poster faldt i 2004 i forhold til året før med 20 mio. kr. til 255 mio. kr. Forholdet skal ses i lyset af betydelige éngangsindtægter på 15 mio kr. i 2003 i forbindelse med realisation af overtagne panter. Hertil kommer, at banken i 2004 i andre ordinære indtægter har modregnet samlede udgifter på 7 mio. kr. til renovering af dele af bankens filialnet. Bankens driftsomkostninger androg 127 mio. kr. i Det er samme niveau som de to foregående år, når der korrigeres for tilbageførte af- og nedskrivninger i Ses der bort fra afskrivninger og hensættelser på debitorer, forholdt bankens indtægter sig i 2004 til udgifterne som 2 : 1. Det er umiddelbart tilfredsstillende, men skal naturligvis ses i lyset af bankens forholdsvis komfortable egenkapitalforhold. 12

13 2004 afskrevet 109 mio. kr. som endeligt tabt, og merhensættelsen fra 2003 er således i 2004 i alt væsentligt omsat i afskrivninger. Med nettohensættelser på 3 mio. kr. og afskrivninger på 109 mio. kr. har FØROYA BANKI i 2004 således forbrugt 106 mio. kr. af hensættelseskontoen, der er nedbragt fra 571 mio. kr. ved udgangen af 2003 til 465 mio. kr. ved udgangen af Hensættelserne svarer til 11 pct. af bankens tilgodehavender. Det er ledelsens opfattelse, at hensættelserne er både nødvendige og tilstrækkelige. Tab og hensættelser FØROYA BANKIs engagementer i opdrætserhvervet har de senere år udviklet sig stærkt utilfredsstillende. Allerede i 2003 stod det klart, at de fleste af opdrætterne ikke havde den tilstrækkelige kapital til at opfange de store tab, der måtte befrygtes at være på vej. På denne baggrund hensatte FØROYA BANKI i 1. halvår 2003 på sine engagementer i opdrætserhvervet 124 mio. kr. Banken har i 2004 ikke haft behov for at øge denne hensættelse, og indtil videre er det bankens skøn, at hensættelsen vil vise sig tilstrækkelig. På andre erhverv og på bankens privatkunder har der i 2004 ikke været større nettobevægelser i hensættelsesbehovet, og FØROYA BANKI har i 2004 således alene måttet belaste sit regnskab med samlede tab og hensættelser på 12 mio. kr. Banken har i 2004 over driften afskrevet et ikke tidligere hensat tab på 11 mio. kr., der er på bankens debitorer hensat 3 mio. kr. (netto), og der er på tidligere afskrevne fordringer indgået 2 mio. kr. Medens tab og hensættelse i 2004 således lå på et meget moderat niveau, har banken over hensættelseskontoen foretaget ganske store afskrivninger, navnlig på sine engagementer i opdrætserhvervet. FØROYA BANKI har i FB HOLDING Efter lov om banker og sparekasser må banker som udgangspunkt alene drive bankvirksomhed. Banker kan dog midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. FØROYA BANKI måtte i 2004 i flere tilfælde overtage kontrollen med opdrætsvirksomheder, der var kommet i økonomiske vanskeligheder. Banken har imidlertid valgt at placere ejerskabet til disse virksomheder i et til formålet oprettet datterselskab af banken, P/F FB HOLDING, der blev stiftet i april 2004 med en aktiekapital på 0,5 mio. kr., som blev tegnet til kurs Ved udgangen af 2004 ejer FB HOLDING hele aktiekapitalen i P/f Faroe Salmon og P/f 15. juni 2004 (som overtog opdrætsaktiviteten fra P/f Gulin, der efterfølgende er gået konkurs). I P/f Vestlax, der er moderselskab i en større opdrætskoncern, tiltrådte FB HOLDING i 2004 i forbindelse med en finansiel rekonstruktion 75 pct. af ejerskabet. FB HOLDING har i forbindelse med en finansiel rekonstruktion af Faroe Salmon koncernen i 2004 konstateret et tab på 4,1 mio. kr. på sine aktier. Med henblik på den usikre situation i opdrætsbranchen har FB HOLDING i øvrigt ikke tillagt sine aktieposter værdi i regnskabet for FØROYA BANKI, der har finansieret FB HOLDINGs aktieerhvervelser med et lån, har i konsekvens heraf eftergivet lånet. Ved udgangen af 2004 androg egenkapitalen i FB HOLDING herefter 0,8 mio. kr. FØROYA BANKI har valgt ikke at udarbejde koncernregnskab. En konsolidering af FB HOLDINGs og FØROYA BANKIs regnskaber i 2004 ville imidlertid ikke have påvirket bankens resultat og ej heller egenkapitalen. Men balancesummen ville have været 0,8 mio. kr. mindre. TRYGD FØROYA BANKI er eneaktionær i forsikringsselskabet P/F TRYGD, som i 1998 genoptog sin virksomhed efter at have ligget underdrejet under forsikringsmonopolet, som i 55 år havde hindret selskabet i at nytegne policer. TRYGD havde i 2004 en præmieindtægt på 57 mio. kr. og et overskud på 1,4 mio. kr. af selve forsikringsdriften. Der er, efter omstændighederne, tilfredsstillende. Men 13

14 det færøske forsikringsmarked er presset af en betydelig finansiel overkapacitet, og der er fortsat behov for at styrke den forsikringstekniske drift. Efter skat havde TRYGD i 2004 et overskud på 3,7 mio. kr., og selskabets egenkapital beløb sig ved udgangen af 2004 til 120 mio. kr. ELEKTRON Datacentralen P/F ELEKTRON, der ejes og drives af de færøske pengeinstitutter i samarbejde med Føroya Landsstýri, havde i 2004 en omsætning på 51 mio. kr. og et årsresultat efter skat på 3 mio. kr. FØROYA BANKI ejer 34 pct. af ELEKTRON, som ved udgangen af 2004 bogførte sin egenkapital til 14 mio. kr. Resultatet og egenkapitalen indgår forholdsmæssigt i FØROYA BANKIs regnskab. ELEKTRON, der i 2005 har 40 års jubilæum, har de seneste år påkaldt sig en uforholdsmæssigt stor politisk interesse. Til ringe gavn for ELEKTRON og centralens kunder og ejere. Med en restriktiv lov om behandling af personoplysninger og en ikke mindre restriktiv administration af loven har de politiske myndigheder besværliggjort et naturligt samarbejde hen over grænserne ikke blot for ELEKTRON - men også for de færøske pengeinstitutter. For øjeblikket hviler ELEKTRONs adgang til at udveksle data med datacentraler uden for Færøerne således på en dispensation fra datatilsynsmyndighederne. Det er for ELEKTRON, og for pengeinstitutterne, ikke nogen holdbar situation. Der er grund til at tro, at dispensationen senere i 2005 vil blive afløst af en permanent tilladelse. Forhåbentlig vil der hermed kunne åbnes op for et naturligt samarbejde mellem ELEKTRON og udenlandske samarbejdspartnere. Til gavn for ELEKTRON og pengeinstitutterne. EDB- og pengeinstitutvirksomhed er ikke begrænset af nationale grænser. Om ELEKTRON og de færøske pengeinstitutter skal klare sig i konkurrencen, er det vigtigt, at de ikke på forhånd begrænses i deres udfoldelsesmuligheder. Skat FØROYA BANKI havde i 2004 et overskud før skat på 121 mio. kr., og der er i regnskabet udgiftsført skatter til et beløb af 24 mio. kr. svarende til 20 pct. af overskuddet. Bankens skattemæssige afskrivninger har tidligere været væsentligt mindre end de regnskabsmæssige. I konsekvens heraf har banken holdt betydelige skattemæssige reserver. Efter at FØROYA BANKI i 2001 bragte sine hensættelser på debitorer til fradrag i den skattepligtige indkomst, er bankens skatteforhold imidlertid normaliseret. Ved indgangen til 2004 havde banken et skatteaktiv på blot 3 mio. kr., og FØROYA BANKI skal således i 2005 i fuldt omfang erlægge den beregnede skat af overskuddet i En del af den dog i bankens datterselskaber. Overskudsdisponering Efter skat har FØROYA BANKI i 2004 haft et resultat på 97 mio. kr. Det har de senere år været bankens politik at anvende halvdelen af nettoresultatet som udbytte til aktionærerne, og bestyrelsen vil således indstille til generalforsamlingen, at der af resultatet i 2004 udloddes 50 mio. kr. i udbytte, medens 47 mio. kr. anvendes til konsolidering af banken. Til disposition for generalforsamlingen er der i øvrigt mio. kr., der fremkommer som følger: Mio. kr. Årets resultat 97 Overført fra tidligere år Til disposition som bestyrelsen foreslår afdisponeret som følger Mio. kr. Udbytte 50 Regulering af reserver 5 Overført til næste år Afdisponeret i alt For alle praktiske formål er det færøske landsstyre repræsenteret ved Finansieringsfonden af 1992 eneaktionær 14

15 i FØROYA BANKI. Med en selskabsskatteprocent på 20 betaler banken således i alt 60 pct. af overskuddet før skat til de offentlige kasser. For 2004 i alt 74 mio. kr. Siden fusionen af Sjóvinnubankin og FØROYA BANKI i 1994 har banken i øvrigt betalt i alt 214 mio. kr. i skatter, medens 921 mio. kr. er udloddet til aktionærerne. Når hertil lægges bankens bogførte egenkapital på mio. kr. ved udgangen af 2004, vil det ses, at landsstyret i fuldt omfang har vundet sit kapitalindskud tilbage. Landsstyret måtte i tilføre de to banker et samlet kapitalindskud på mio. kr. Indtil videre er mio. kr. løbet tilbage. Bankens ledelse I forbindelse med generalforsamlingen i marts 2004 udtrådte Jákup Jacobsen af bankens bestyrelse. Jákup Jacobsen, der havde haft sæde i bestyrelsen siden 1999, efterfulgtes i bestyrelsen af advokat Jóhannus Egholm Hansen, København. Ligeledes i forbindelse med generalforsamlingen i marts 2004 udtrådte Magnhild H. Andreasen, der havde repræsenteret bankens medarbejdere i bestyrelsen siden 2002, af bestyrelsen. Som suppleant for Magnhild H. Andreasen indtrådte fuldmægtig Sigmar Jacobsen, Argir, i bankens bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jóhan Páll Joensen som formand og Rúni M. Hansen som næstformand. FØROYA BANKI i 2005 Færøsk økonomi har de seneste par år været i klar tilbagegang. Der er ikke åbenbare tegn på en snarlig ændring til det bedre. Den fulde effekt af sammenbruddet i opdrætserhvervet vil slå igennem i 2005 og - navnlig Fiskeindustrien, som er af stor betydning for beskæftigelsen til lands, trues på konkurrenceevnen af lavtlønslande. De forholdsvis svage konjunkturer og den lave rente, som er særligt mærkbar for FØROYA BANKI, der holder en betydelig likviditet, giver ikke løfter om en umiddelbar vækst i bankens bruttoindtjening. Men FØROYA BANKI har rustet sig til vanskeligere tider. Banken har hensat forsvarligt på sine risici og vil næppe blive udsat for større rystelser, selv om lavkonjukturen måtte vise sig at være af mere end forbigående karakter. Alt i alt venter FØROYA BANKI i 2005 et resultat på niveau med, eller i underkanten af, resultatet for

16 Rakstrarúrslit / Resultatopgørelse DKK Rentuinntøkur o.a. / Renteindtægter m.v Rentuútreiðslur o.a. / Renteudgifter m.v Rentuinntøkur netto / Netto renteindtægter Vinningur av partabrøvum / Udbytte af aktier og andre kapitalandele Kostnaðar- og provisiónsinntøkur / Gebyrer og provisionsindtægter m.v Útreiðslur til kostnað og provisiónir / Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Rentu- og kostnaðarinntøkur netto / Netto rente- og gebyrindtægter Virðisjavnan av virðisbrøvum og gjaldoyra / Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v Aðrar vanligar inntøkur / Andre ordinære indtægter Úrslit av fíggjarpostum / Resultat af finansielle poster Útreiðslur til starvsfólk og umsiting / Udgifter til personale m.v. og administration Av- og niðurskrivingar av ítøkiligum ognum / Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Aðrar rakstrarútreiðslur / Andre ordinære udgifter Tap og burturleggingar fyri skuldarar (netto) / Tab og hensættelser på debitorer (netto) Úrslit av kapitaláhugamálum / Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Úrslit av vanligum rakstri undan skatti / Ordinært resultat før skat Skattur / Skat Ársúrslit / Årets resultat Býti av rakstrarúrsliti / Overskudsfordeling Ársúrslit / Årets resultat Flutt frá undanfarnum árum / Overført fra tidligere år Tøkar / Til disposition Nýtt til vinningsbýti / Anvendt til udbytte Javnan av grunni til nettouppskriving til innara virði / Regulering af reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode Framflutt úrslit / Overførte resultater Til samans / I alt

17 Fíggjarstøða 31. desember / Balance pr. 31. december DKK Ogn / Aktiver Kassapeningur og ogn uttan uppsøgn í tjóðbankum / Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Ogn hjá kredittstovnum o.a. / Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v Útlán / Udlån Lánsbrøv o.a. / Obligationer m.v Partabrøv o. a. / Aktier m.v Kapitalpartar í leysknýttum fyritøkum / Kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalpartar í tilknýttum fyritøkum / Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Ítøkiligar ognir / Materielle aktiver Egnir kapitalpartar / Egne kapitalandele 0 0 Aðrar ognir / Andre aktiver Tíðaravmarkingar / Periodeafgrænsningsposter Ognir til samans / Aktiver i alt Skuld / Passiver Skuld til kredittstovnar og tjóðbankar / Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Innlán / Indlån Onnur skuld / Andre passiver Tíðaravmarkingar / Periodeafgrænsningsposter Avsetingar til skyldur / Hensættelser til forpligtelser Eginpeningur / Egenkapital Partapeningur / Aktiekapital Grunnar / Reserver Flutt frá undanfarnum árum / Overført fra tidligere år Flutt frá ársúrsliti / Overført af årets resultat Eginpeningur til samans / Egenkapital i alt Skuld til samans / Passiver i alt Tøl, sum ikki eru tikin við í javnan / Ikke-balanceførte poster 3 Ábyrgdir o.a. / Garantier m.v Aðrar skyldur / Andre forpligtelser Til samans / I alt

18 Viðmerkingar til ársroknskapin / Noter til årsregnskabet DKK Kapitalflytingar / Kapitalbevægelser Partapeningur við ársbyrjan / Aktiekapital primo Partapeningur við ársenda / Aktiekapital ultimo Grunnur til nettouppskriving til innara virði við ársbyrjan / Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode primo Flutt frá býti av vinningi / Overført fra overskudsfordeling Grunnur til nettouppskriving til innara virði við ársenda / Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode ultimo Flutt avlop ella hall við ársbyrjan / Overført overskud eller underskud primo At flyta til næsta ár / Overført til næste år Flutt avlop við ársenda / Overført overskud Eginpeningur við ársenda / Egenkapital ultimo Solvensuppgerð / Solvensopgørelse Kjarnukapitalur eftir frádrátt / Kernekapital efter fradrag Ábyrgdarkapitalur og íroknaður ábyrgdarkapitalur eftir frádrátt / Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag Vigaðar ognir ikki íroknaðar handilsgoymslu / Vægtede poster uden for handelsbeholdningen Vigað tøl við marknaðarváða / Vægtede poster med markedsrisiko Vigaðar ognir og upphæddir til samans / Vægtede poster i alt Kjarnukapitalur eftir frádrátt í prosentum av vigaðum ognum og upphæddum / Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt 47,4 47,2 Solvensprosent samb. BSL 21, stk. 1 / Solvensprocent ifølge BSL 21, stk. 1 47,3 47,1 Solvensprosentið er uppgjørt sambært kunngerð frá Fíggjareftirlitinum um kapitalreglur fyri peningastovnar. Kravið er 8% / Solvensprocenten er opgjort i henhold til til Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter. Kravet er 8%. 18