Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Transkript

1 Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk

2 FN verdensmål 2030

3 Forbrug i EU

4

5

6

7 Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller udvidelse af havbrug Produktion af fisk i RAS eller anden teknologi Varmtvandsrejer Fiskeri Bioraffinering af biomasser Udvikling af turisme Udviklingscentrum uden mure Møder med: Business LF ARDO Krüger Hedeselskabet RUC Aarhus Universitet

8 Metode i forhold til prioritering

9 Rammebetingelser- N2000/salinitet/arealplanlægning

10 Miljømæssig bæredygtig udvikling af fødevareproduktion Udnyttelse af proteiner og næringsstoffer i foder. Påvirkning af omgivende miljø biodiversitet hvor tabes næringsstofferne Udledning af klimagasser. Vandforbrug. Dyrevelfærd.

11 Økonomisk bæredygtighed Priser på produkt og foder Arbejdslønninger-adgang til arbejdskraft Investeringsbehov i teknologiplatform og videre udvikling hvor moden er teknologi Politisk stabilitet i forhold til lovgivning og forvaltning Omgivelsernes opfattelse af produktion

12 Innovation af lukkede næringsstofkredsløb

13 1. Produktion af muslinger og tang

14 1. Produktion af muslinger og tang Produktion af muslinger og tang til foderproduktion Fjernelse af N og P fra havbrug eller i forhold til vandområdeplan eller spildevandsplan. Opsamling af tang og ålegræs til bioraffinering eller til Building with nature S: Lokal havbrugsproduktion kan styrkes. Stor efterspørgsel på marine proteiner. Opskyllet tang kan udnyttes og vil øge turisme. Aktiviteter på Orehoved Havn W: lav vækst af tang og muslinger. Der skal investeres i teknologi til forarbejdning. O: Betaling for fjernelse af N og P. Interesse fra investor, hvis der er god business case T: Ikke betaling for kompensation og politisk afhængighed. Miljøpåvirkning af muslingeopdræt.

15 2. Bæredygtig havbrugsproduktion

16

17 2. Bæredygtig havbrugsproduktion Der er to eksisterende havbrug nord for Falster. Der er søgt nye havbrug og der er politisk vilje til havbrugsvækst fra Miljø- og Fødevareministeriet Følgeindustri og forarbejdningsindustri S: Arbejdspladser i havbrugsindustri. Orehoved Havn kan virke som servicehavn med etablering af servicefunktioner og forarbejdningsindustri. Udnyttelse af biproduktsstrømme. Erhvervsturisme hvis bæredygtige løsninger demonstreres. W: Havbrugsaktiviteter kan påvirke natur/miljø, turisme og bosætning O: Lav salinitet er egnet til produktion af regnbueørred. Høje priser på laksefisk. T: Miljøpåvirkning kan være en udfordring for udvikling. Hvordan ser fremtidens priser ud

18 3. Opdræt af fisk i RAS anlæg eller lukkede anlæg

19 3. Opdræt af fisk i RAS anlæg eller lukkede anlæg Anbefaling fra grønne organisationer om omlægning af havbrug til landanlæg. Teknologi er dyr og ikke moden Følgeindustri og forarbejdningsindustri Hvis havbrugsvækst realiseres vil der være behov for stor produktion af sættefisk. S: Nye arbejdspladser i akvakulturindustri. Orehoved Havn kan virke som vækstcenter med etablering af udviklings- og servicefunktioner og forarbejdnings-industri. Udnyttelse af biprodukts-strømme. Erhvervsturisme hvis bæredygtige løsninger demonstreres. W: tiltrækning af kompetent personale til området O: Stor vanddybde i Orehoved Havn kan muliggøre opdræt i lukkede systemer. Høje priser på laksefisk. Mangel på sættefisk ved havbrugsvækst. T: Pris og manglende modning af teknologi

20 4. Økologisk produktion af varmtvandsrejer

21

22 6. Økologisk produktion af varmtvandsrejer Muligt marked for bæredygtigt produceret og levende varmtvandsrejer Udnyttelse af overskudsvarme Produktion opdelt i to faser og der kan laves forretningsplan for hver fase. Opbygge kompetencer i forhold til at udvikle postlarve produktion S: Nye arbejdspladser i akvakulturindustri. Orehoved Havn kan virke som vækstcenter. Erhvervsturisme hvis bæredygtige løsninger demonstreres. Der kan etableres samarbejde med RUC om udvikling. Region er allerede kendt som region med produktion af fjordrejer og der er logistik til relevante markeder. Produktet har høj pris W: tiltrækning af kompetent personale til området. Kræver stor udviklingsindsats og investering O: Kan anvende afsætningskanaler for fjordrejer. T: Pris og manglende modning af teknologi. Produktion forudsætter adgang til PL15 larver. Markedet er ikke kendt.

23 Udvikling af fiskeri Fiskeriets udfordringer Opbygning af logistik i forhold til modtagelse af landinger Reducerede kvoter Lokale effekter i forhold til sæler og sortmundet kutling

24 Udvikle selektivt fiskeri for sortmundet kutling og fjordrejer Vil muliggøre et kommercielt fiskeri af fjordrejer. Udvikle bekæmpelsesfiskeri af sortmundet kutling. Kan anvendes til filetering, tørres til petfood, ensileres til foderprodukt.

25 5. Akvaponi

26 6. Bioraffinering

27 6. Bioraffinering Etablering af processing af forskellige biomasser og biproduktstrømme som: muslinger fra kompensationsopdræt, sortmundet kutling, rejeskaller, restprodukter fra ærteproduktion, afskær og discard fra fiskeindustri og akvakultur. S: Anvendelse af nye biomasser og bistrømme. Stort marked for fiskemel og marine proteiner. Tidsmæssig komplementaritet i anvendelse af processeringsudstyr, der vil forbedre rentabilitet af teknologi investering. W: Logistik i forhold til indsamling af biomasser O: Der kan udvikles mobil enhed, der mindsker transportbehov for små biomasser T: Små mængder kan vanskeliggøre rentabilitet.

28 6. Udvikling af turisme og udviklingscenter

29 Finansiering af udvikling af akvakultur/fiskeri Nationale instrumenter EHFF: fælles indsatser inden for akvakultur EHFF: fælles indsatser inden for fiskeriet EHFF Fælles indsatser for fiskeri, natur og miljø invasive arter i LAG Lolland-Falster aktionsgruppe Innovationsfonden Danmarks Grønne Investeringsfond Int. instrumenter INTERREG HORIZON 2020 BONUS European Investment Fund Nordisk Ministerråd Export kreditter