Kvalitetskriterier for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
|
|
- Andreas Brøgger
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Oktober 2016 Kvalitetskriterier for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Formålet med dette notat er at angive de vigtigste kvalitetskriterier for PPR s virksomhed i forhold til de opgaver, der fremgår af folkeskolelovgivningen for børn og unge fra 0 til 18 år herunder dens intentioner om arbejdet for inklusion og udvikling af almenmiljøerne. Forældre, pædagoger og lærere møder alle bl.a. følgende hovedtyper af individuelle faktorer hos børn ofte med kombinationer af vanskeligheder: Fysiske handicap, fx syns-, høre-, tale- bevæge/motoriske vanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Omfattende læsevanskeligheder Problemer i forhold til adfærd herunder psykiatriske problematikker og børn præget af tristhed og angst Børn, der ikke har fået tilstrækkelig stimulation i hjemmet herunder børn fra svagt begavede forældre Børn fra hjem med alkoholmisbrug, andet misbrug eller psykiske problemer Nogle af disse børn har så store individuelle vanskeligheder, at de bør undervises segregeret i specialklasse eller på specialskole. Det har været et politisk mål, at dette højest omfatter 4 % af eleverne. De øvrige vanskeligheder omfatter bl.a. et stort antal elever, der forlader skolen med et helt utilfredsstillende læseniveau. Skolen forventes desuden at blive bedre til at være med til at nedbryde den negative
2 2 sociale arv, og det omfatter også børn fra ovennævnte typer af målgrupper. I alt omfatter det 15 20% af folkeskolens elever. Notatet vedrører således kvalitetskriterier i forhold til PPR-opgaver, som skal varetages i alle landets kommuner uafhængig af organiseringsform og uafhængig af, hvorvidt PPR er tillagt andre opgaver på børne- og ungeområdet, fx med baggrund i den sociale lovgivning. Målgruppen for notatet er de kommunale ledere og politikere. Der er lagt vægt på, at PPR skal medvirke til at sikre helhed og sammenhæng i den kommunale indsats på hele børne- og ungeområdet og dermed sikre effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for børn og unge. Kvalitetskriterierne er beskrevet kortfattet for at sikre overblik, og enhver kommune vil kunne vurdere sin egen PPR-virksomhed i forhold til de opstillede kriterier. Bilag 1 giver en meget kort oversigt over PPR s lovgivningsmæssige opgaver i henhold til folkeskolelovgivningen samt kort omtale af de behov for bistand fra faglige ressourcepersoner, som dagtilbud og skoler efterspørger. Kvalitetskriterier 1. Sammenhænge på børne- og ungeområdet PPR beskæftiger sig med børn og unge i hele kommunen med baggrund i folkeskolelovens krav. En del af disse børn og unge er også opgaver for såvel socialforvaltningen som sundhedstjenesten. Det stiller bl.a. krav om, at de forskellige kommunale systemer og indsatser for børn og unge fungerer sammenhængende i den enkelte kommune på alle niveauer. at der må der etableres relevante samarbejdsstrukturer, hvor bl.a. fagpersoner fra de tre nævnte systemer indgår sammen med personalet i dagtilbud og på skoler, fx i form af distriktssamarbejde. at der sikres tæt samspil mellem de relevante fagpersoner i enkeltsager, der kræver fælles indsats. Børn og forældre skal kunne mærke kommunen som én instans
3 3 at der er brug for fælles kompetenceudvikling, som kan sikre en fælles tænkning og sprogbrug om arbejdet blandt alle medarbejderne på børne- og ungeområdet for at sikre fælles udvikling af almenmiljøerne. Det er vigtigt, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kun etableres, når der er behov herfor, og kun på det niveau, der kræves. PPR samarbejder med alle instanser på børne- og ungeområdet, og derfor kan PPR ofte med fordel bruges som en formidler mellem forskellige kulturer og instanser til gavn for arbejdet med børn og unge i kommunen. 2. Tidlig indsats Som følge af inklusionsloven og forarbejderne til denne har PPR en vigtig opgave i forhold til tidligt forebyggende indsatser. Det muliggør, at PPR arbejder kommer så tidligt ind i sagerne som muligt, inden problemerne vokser sig så store, at de ikke kan løses inden for de almene rammer. Tidlig indsats handler også om, at PPR skal medvirke til en kvalitetssikring af de pædagogiske miljøer i dagtilbud og skole, ikke kun til gavn for børn i udsatte positioner, men til gavn for alle børn. Det har jo desværre vist sig, at vi i Danmark ikke er så dygtige til at løfte den sociale arv, som f.eks. i de andre nordiske lande. Børns læring, udvikling og trivsel er i høj grad proportional med kvaliteten af de dagtilbud og læringsmiljøer, som de tilbydes. Særligt børn med svag ressourcebaggrund kommer i risikozonen i dagtilbud og i læringsmiljøer af ringe kvalitet. PPR skal være en del af det helt tidlige, forebyggende, tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, sagsbehandlere og familiebehandlere. Med helt tidlige forebyggende indsatser er det intentionen, at PPR kommer ind i det tværfaglige samarbejde allerede fra graviditeten. Der er solid evidens for, at tidlige indsatser i barnets liv har stor betydning i forhold til en god start på livet for barnet i den nybagte familie. Det har også på den lange bane gode muligheder for at være med til at udvikle fornøden robusthed hos børn og dermed bl.a. mindske social ulighed i forhold til at nedbryde den negative sociale arv. 3. Inklusion i skolen I henhold til kriterier for inklusion er der % af eleverne, der kræver særlig hensyntagen ved tilrettelæggelse af undervisningen, jfr. bilag 1. PPR skal med sine tværfaglige kompetencer bidrage til at sikre, at undervisningen i skolen indrettes i forhold til denne store og meget uensartede gruppes behov.
4 4 Fælles for de fleste elever inden for denne brede inklusionsmålgruppe er, at de har brug for trygge og kendte rammer for undervisningen. Der skal være høj grad af forudsigelighed i deres skolesituation. Nye krav og vilkår kræver stor forberedelse. De har brug for et overskueligt og fast antal kammerat- og lærerrelationer i længere tidsforløb. En undervisning og en skole, der stiller høje krav om sociale kompetencer og egen ansvarlighed for læring er problematisk for disse elever. De har brug for sikker lærerstyret undervisning inden for klassefællesskabets rammer. De øvrige elever profiterer heldigvis også af dette. PPR skal kunne overskue betingelserne for arbejdet med inklusion og dermed kunne rådgive lærere og skole om sammenhænge, der sikrer dette. Det indebærer såvel et grundigt kendskab til de individuelle problematikker hos disse elever som viden om hvilke undervisningsmæssige krav, der kan sikre, at de får et optimalt udbytte af undervisningen og blive inkluderet. Desuden skal PPR medvirke til at sikre lærerne de nødvendige faglige kompetencer herunder give løbende praksisnær rådgivning. 4. Det højtspecialiserede børne- og ungeområde Der er børn og unge med sjældne og komplicerede problematikker med behov for massiv hjælp fra mange faggrupper og instanser som oftest gennem hele livet. Der er tale om målgrupper, hvor der kun er få i hver enkelt kommune. Det kan være blinde, døve, døvblinde, erhvervet hjerneskade og flere typer af sjældne sygdomme. Der er ofte tale om en kombination af forskellige handicap. Hjælpen til disse børn overvåges af en national koordinationsstruktur, der omfatter såvel socialområdet som specialundervisningsområdet med styring fra Socialstyrelsen, hvor også VISO er placeret (Den Nationale Videns og Specialrådgivningsinstitution). Indsatsen i forhold til disse målgrupper kræver høj grad af specialisering, og den enkelte kommune må søge skoleløsninger sammen med andre kommuner eller i de lands- og landsdelsdækkende institutioner for disse børn.. PPR har en vigtig opgave i at være kommunal tovholder i forhold til disse børns undervisning. Forældre til nyfødte handicappede børn har brug for en faglig kommunal part, der kan sikre dem fornøden faglig bistand, så de ikke skal sendes fra instans til instans i såvel kommune som i regionen.
5 5 5. Synlighed og samarbejde med brugerne PPR s vigtige faglige kompetencer skal gøres synlige for brugerne og være let tilgængelige at inddrage i det konkret arbejde på skoler og i dagtilbud. PPR må gennem dialog med brugerne sikre, at disse kompetencer bliver anvendt i praksis. Det kræver regelmæssig forventningsafstemning med de forskellige brugergrupper. De lovgivningsmæssige opgaver danner baggrund suppleret af de konkrete beslutninger i den enkelte kommune. PPR s leder er ansvarlig for at sikre den regelmæssige forventningsafstemning i dialog mellem alle relevante parter. Det drejer sig især i forhold til: Den politiske og kommunale ledelse Skoleledergruppen/daginstitutionslederne På den enkelte skole/daginstitution På PPR I forhold til andre kommunale instanser, fx familieafdeling og sundhedstjenesten Disse møder om forventningsafstemning med brugerne sikrer den nødvendige forståelse for PPR s muligheder således, at PPR kompetencer bliver brugt hensigtsmæssigt. Dialogen skal munde ud i en gensidig forståelse og aftale om, hvorledes PPR hensigtsmæssigt kan medvirke med sine faglige kompetencer. 6. PPR er kritisk røst og har altid børneperspektivet med i sine vurderinger PPR s medarbejdere har stor teoretisk og praksisnær viden om alle forhold vedrørende betingelserne for børns og unges udvikling. Hertil kommer en forpligtelse til at holde sig ajour med den aktuelle forskning på området. Det er PPR- medarbejdernes opgave at gøre opmærksom på børns og unges behov både generelt og mere specifikt, når det skønnes relevant. PPR betegnes ofte som skolens interne kritiske instans i forhold til at ytre sig om undervisningssituationen for de % af eleverne, der er PPR s primære målgruppe. Funktionen som kritisk røst skal også omfatte de børn, som går i dagtilbud. PPR må således udnytte sin indsigt og faglighed til at sikre, at den nødvendige viden om disse børns og unges behov tilgår de ansvarlige på alle niveauer i såvel
6 6 dagtilbud som skoler men også den kommunale og politiske ledelse i kommunen. Det er med til at kvalificere den kommunale indsats og forstærke den forebyggende indsats i kommunen for børn og unge. 7. Ledelse af PPR PPR s leder skal have fagligt overblik over hele PPR s arbejdsområde. Det omfatter bl.a.: at have et grundigt kendskab til opgaver, vilkår og rammer for arbejdet i dagtilbud og skoler samt forventningerne til PPR s medvirken at have et overblik over alle faglige foranstaltningstyper for børn og unge såvel i kommunen som lands- og landsdelsdækkende, så forældre til de mest handicappede børn kan have sikkerhed for at blive rådgivet bedst muligt fx ved skoleplacering at der er generel tillid til såvel PPR-lederen som PPR s faglige rådgivning fra alle parter, henholdsvis børn/elever, forældre, pædagoger/lærere, ledere i dagtilbud og skoler, kommunale ledere samt den politiske ledelse at PPR-lederen sikrer sig opbakning fra såvel chefledelse som den politiske ledelse i forhold til at vise i praksis, at faglig styring og økonomisk styring ikke er hinandens modsætninger, men går hånd i hånd Endelig skal PPR-lederen kunne lede og udvikle PPR til en udviklingsorienteret enhed med kompetente og engagerede medarbejdere, der selv kan videreudvikle tillid og respekt til PPR med baggrund i deres daglige arbejde. PPR-lederen skal således kunne lede PPR-arbejdet med baggrund i alle de beskrevne kvalitetskriterier. Faglige forudsætninger på PPR 8. Pædagogisk psykologi er grundlaget for PPR s arbejde Pædagogisk psykologi betegner den anvendte psykologi, der tager udgangspunkt i en pædagogisk proces og som mål har udvikling, læring og forandring. Pædagogiske psykologers arbejde baseres på psykologiske teorier om udvikling, læring og forandringsprocesser, såvel i forhold til det enkelte individ som i forhold til grupper og til organisationer. Dermed er udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, social- og
7 7 gruppepsykologi og organisationspsykologi væsentlige grunddiscipliner for forståelse af såvel normal som afvigende udvikling på alle niveauer - individ, gruppe og organisation/system. Perspektivet i den pædagogisk psykologiske intervention og tænkning er fremadrettet og befatter sig i højere grad med udviklingsbetingelser, planer for udvikling og relationsmæssige forhold end med diagnoser og årsagsforklaringer. Pædagogiske psykologers arbejdsområde vil være såvel at medvirke til at udvikle det enkelte barn med særlige behov til selvstændigt at kunne indgå i fællesskabet som at udvikle fællesskabet til at tage de fornødne hensyn til børn og unge med særlige behov. De pædagogisk psykologiske interventionsformer omfatter: Forebyggende indsats - at skabe optimale udviklingsbetingelser og udvikle robusthed hos børn. Foregribende indsats - identificere og foregribe risiko for mulig fejludvikling. Indgribende indsats - iværksætte forandringsprocesser og foranstaltninger 9. Krav til det interne samarbejde på PPR Det interne samarbejde på PPR sikrer, at den enkelte PPR-medarbejder har gode muligheder for at medbringe en bred faglighed i sit arbejde i dagtilbud og skole. Brugerne i dagtilbud og i skolen skal kunne mærke, at PPR-medarbejderen medbringer denne brede faglighed fra PPR. Samarbejdet på PPR skal sikre et samlet fagligt grundlag for den enkelte PPRmedarbejders arbejde, og det skal sikre den nødvendige faglige sparring og supervision. De interne møder på PPR rummer en lang række forskellige muligheder for at kvalificere den enkelte PPR-medarbejder, fx ved: Sikre relevant information, drøftelse af faglige temaer, udarbejdelse af faglige notater, drøftelse af nye indsats- og evalueringsformer m.v. Drøftelse af PPR s behov for kompetenceudvikling i forhold til behovene i dagtilbud og skole. Grundige drøftelser af konkrete sager og problematikker. Drøftelse af møder med brugerne i skoler og dagtilbud om. Dette sker i sammenhæng med PPR s egne prioriteringsdrøftelser af opgaverne.
8 8 De fælles drøftelser udvikler hos de enkelte PPR-medarbejdere en sikker fornemmelse af PPR s fælles faglige grundlag. Samtidig indebærer de fælles drøftelser vigtig kompetenceudvikling for alle. 10.Samarbejdsfora i skole og dagtilbud Generelt er PPR s indsats på såvel dagtilbuds- som skoleområdet at støtte den forebyggende indsats ved deltagelse i faciliterende processer såvel i de forebyggende indsatser som de foregribende samt de mere indgribende indsatser. Det betyder, at der mange steder er etableret faste tilbagevendende mødefora mellem dagtilbud/skole og PPR. Fora, hvor der deltager en leder (skoleleder, pædagogisk leder, dagtilbudsleder, afdelingsleder), pædagoger/lærere, ressourcepersoner, forældre og PPR-medarbejdere. Målet med disse mødefora er dels så tidligt som muligt at identificere børn, som er truet i deres kognitive, sociale og emotionelle udvikling og være faciliterende over for såvel forældrene som de professionelle voksne omkring børnene i at skabe en alderssvarende udvikling. Det er desuden også et rum for identifikation af problemstillinger, der kræver udredning ved PPR, ved eksterne parter (fx Børnepsykiatrien) eller evt. i forhold til andet skoletilbud. 11.Rådgivning af ledelser PPR er en betydningsfuld samarbejdspartner for lederne i skoler og dagtilbud med sin viden og forståelse i forhold til alle børns udvikling og læring og med viden om den kontekst, som børnenes eventuelle vanskeligheder udspiller sig i. Skolelederne læner sig op af PPRs faglighed i forbindelse med de faglige vurderinger til specialundervisning eller til inklusion i klassemiljøet i forhold til børn med faglige, emotionelle og sociale vanskeligheder. Gode betingelser for samarbejdet sikres, når stedets leder og stedets PPR psykolog taler sammen og forventningsafstemmer omkring opgaverne. Der er et tæt og tillidsbaseret samarbejde mellem dagtilbuddets og skolens ledere og PPR, hvor PPR psykologen også kan indgå i forhold til en generel opprioritering af ledelses- og organisationsinterventioner. PPR indgår med sin faglige ekspertise i det tværfaglige visitationsarbejde på såvel kommune- som skole-og organisationsniveau.
9 9 12.Hvilke PPR kompetencer er der brug for / PPR yder praksisnær rådgivining Med skolereformen og inklusionslovgivningen er der behov for, at PPRs kompetencer fokuserer på lærernes og pædagogernes professionsudvikling i en praksisnær rådgivning. PPRs arbejde handler helt grundlæggende om at omsætte viden, erfaringer og færdigheder i det konkrete møde med en konkret opgave. PPR bidrager til opgaveløsningen på nye måder og i nye sammenhænge, når det er påkrævet. Det er ikke tilstrækkeligt, at PPR mestrer bestemte metoder eller bestemte testbatterier. PPR skal således kunne udrede og identificere problemer og muligheder og tilrettelægge sin indsats, så den passer til den konkrete kontekst om inklusion. PPR understøtter læringsprocesser med inddragelse af børnenes perspektiver. Følgende læringspsykologiske kompetencer er bl.a. nødvendige i PPR: Pædagogisk og didaktisk kompetent sparring og rådgivning Sparring i arbejdet med relationer i et klassefællesskab Hjælp til udvikling af en inkluderende klassekultur Sparring til udvikling af en motiverende undervisning for alle børn Sparring omkring børn i vanskeligheders muligheder for at deltage i forskellige undervisningssammenhænge Hjælp til konstruktiv inddragelse af forældre om aktører PPR benytter sig desuden af pragmatiske metoder, der indfanger sociale dynamikker, og hvor PPR psykologen intervenerer på gruppe- og klasseniveau, som fx klasse- og hverdagsobservationer. 13.PPR er det kommunale videnscenter på børn og unge området. I forhold til det kommunale og politiske niveau skal PPR levere informationer og dokumentation vedrørende undervisningssituationen for PPRs primære målgruppe, som er de % af eleverne. Informationer og dokumentation skal danne beslutningsgrundlaget for at træffe kommunale beslutninger på børne- og unge området.
10 10 Forpligtelsen med at informere det kommunale og politiske niveau omfatter også de børn, som går i dagtilbud. De generelle informationer kan være statistiske beregninger i forhold til forbruget af ressourcer på specialundervisningsområdet, registrering og analyse af PPRs indsatser og prioriteringer. Desuden generelle vurderinger af faglige spørgsmål. På det professionelle niveau (samarbejdspartnere i dagtilbud og skoler) foregår samarbejdet på såvel ledelses- som medarbejderniveau og omfatter både dialog om generelle problemstillinger i relation til hele inklusionsmålgruppen og konkrete, systematiske analyser og indsatser på grundlag af handleplaner i enkeltsager. PPR må således udnytte sin indsigt og faglighed til at sikre, at den nødvendige viden om børns og unges behov tilgår de ansvarlige på alle niveauer i såvel dagtilbud som skoler men også den kommunale og politiske ledelse i kommunen. Det er med til at kvalificere den kommunale indsats og forstærke den foregribende og forebyggende indsats i kommunen for børn og unge. Bilag 1 Bestyrelsen for Pædagogiske Psykologers Forening (PPF) PPR s opgaver i forhold til folkeskoleloven PPR er et folkeskolelovsbegreb. I 12. stk. 2. fremgår, at specialpædagogisk bistand sker på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det gælder i hele aldersområdet fra 0 år og til eleven udgår af folkeskolen efter 9. eller 10.klasse. PPR s opgaver er beskrevet i to bekendtgørelser for henholdsvis småbørns- og skoleområdet med tilhørende vejledninger. På skoleområdet omfatter specialundervisningsområdet elever, der undervises (eller overvejes undervist) på specialskoler, i specialkasser eller har brug for støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer i almenklassen. Elever med mindre behov skal støttes som en del af almenundervisningen med vægt på inklusion. Det forventes, at PPR medvirker med sine brede rådgivningsmæssige kompetencer til den ønskede udvikling af almenundervisningen med øget inklusion. PPR har de samme arbejdsopgaver i forhold til de frie grundskoler og i forhold til elever på efterskoler. Det samme gælder for elever, der undervises på interne skoler på behandlingsinstitutioner, opholdssteder og i dagbehandlingstilbud. På småbørnsområdet omfatter det småbørn, der har brug for specialpædagogisk bistand, der er målrettet barnets skolestart. For børn, der ikke har påbegyndt skolestarten, skal den specialpædagogiske bistand koordineres med hjælp fra såvel
11 11 dagtilbudsloven som lov om social service og sundhedslovgivningen, når dette er relevant. PPR har således lovgivningsmæssige opgaver i forhold til et stort udsnit af børn og elever i hele aldersgruppen fra 0 til18 år i kommunen. Det har typisk haft et omfang på % af børn og elever, der på et eller andet tidspunkt har fået behov for bistand, hvor tværfaglig medvirken fra PPR har været krævet, jfr. efterfølgende afsnit om behovsbeskrivelsen. Hvilke behov er der for PPR-medvirken i skoler og dagtilbud? Når børn har problemer i skoler og dagtilbud, vil det som regel være nødvendigt at fokusere på såvel individuelle faktorer hos det enkelte barn som det samspil og de relationer, som barnet befinder sig i. De kontekstuelle faktorer vil såvel kunne forstærke som reducere betydningen af de individuelle faktorer. Det betyder, at det altid er nødvendigt at medtænke barnets forældre, pædagoger og lærere i problemforståelsen, og disse må også indgå som en aktiv del af en eventuel særlig indsats. Såvel dagtilbud som skole har brug for medvirken af faglige ressourcepersoner med viden om børns udvikling og fejludvikling i hele forløbet for at sikre den nødvendige faglige udredning. Nogle af disse faglige ressourcepersoner skal også kunne relatere disse børns situation til den samlede kontekst i daginstitution og skole, som børnene befinder sig i og lægge op til hensigtsmæssige interventioner på såvel individ- som gruppe og organisationsniveau. Et tværfagligt bemandet PPR udgør et kvalificeret system, der kan sikre såvel dagtilbud som skole den nødvendige medvirken af faglige ressourcepersoner med henblik på arbejdet for at sikre de bedste udviklings- og læringsmiljøer for børnene i såvel almen- som specialtilbuddene med vægt på øget inklusion. Det stiller krav til PPR, som vist i de ovennævnte 13 kvalitetskriterier.
12
Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere
Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere Undervisningsministeriet december 2009 Bjarne Nielsen formand Pædagogiske Psykologers Forening Problemadfærd i skolen Specialundervisningsbegrebet
Læs merePPR Halsnæs. Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen. Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul
PPR Halsnæs Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul 1 PPR lovgrundlag Folkeskoleloven 12 stk. 2 er grundlag for PPRs virksomhed:
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og PPR 2014
Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet
Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mere- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet
Læs mereFor Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 15.marts 2016
1 Mundtlig beretning For Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling på Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 15.marts 2016 Den mundtlige beretning er et aktuelt supplement til den skriftlige beretning,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereBørne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen
Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereHvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer
Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO Danmarks Privatskoleforening 9.10. 2013 Lone Beyer Rådgivning i Socialstyrelsen 1. september 2010 Rådgivning etableres i Socialstyrelsen
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereProfessionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereProcedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereForløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereBilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau
Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner Opdateret 1. Januar 2019 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet
1 FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet BAGGRUNDEN FOR KOGNITIV OPFØLGNING En stor andel af børn med CP har
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereBevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen
Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereInklusion og specialundervisning. 12. juni 2012
Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mere