Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse"

Transkript

1 Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter - en lokal forløbsbeskrivelse

2 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Frederiksberg Sundhedscenter... 3 Formål & målgruppe... 4 Henvisning til rehabiliteringstilbud... 4 Teambaseret rehabiliteringsindsats... 6 Indhold... 6 Koordinator, samtaler og handleplan... 6 Opfølgende samtaler... 7 Psykologisk støtte ved psykolog... 7 Fysisk aktivitet ved fysioterapeuterne... 8 Træning ved ergoterapeut... 8 Individuel vejledning ved motionsvejleder... 8 Vejledning ved klinisk diætist... 8 Rådgivning ved socialrådgiver... 9 Psykosocial støtte og omsorg... 9 Patientundervisning... 9 Dokumentation Snitflade mellem rehabilitering og palliation Effektmål Referencer Bilag Bilag

3 Indledning Dette er en beskrivelse af tilbuddet om rehabilitering til borgere med kræft på Frederiksberg Sundhedscenter (FSC). Forløbsbeskrivelsen er en beskrivelse af baggrund, formål, tilbud og aktiviteter på FSC. I forløbsbeskrivelsen bruges både ordene borger med en kræftsygdom og kræftpatient om den aktuelle målgruppe. Baggrund I Frederiksberg Kommune bor ca borgere, og det anslås at omkring 4000 borgere i kommunen lever med eller har en kræftsygdom, og hvert år nydiagnosticeres cirka 500 borgere med kræft. Godt 50 % af borgere, som rammes af kræft bliver i dag helbredt eller lever længere end tidligere med deres sygdom, og derfor er det vigtigt med en støttende og struktureret indsats med fokus på den enkelte borgers livskvalitet i hverdagen med kræft. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen det første nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, og på den baggrund har Frederiksberg Kommune udviklet og kvalificeret tilbuddet til borgere med kræft i kommunen. I 2013 er der efterfølgende nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udarbejdet en samlet implementeringsplan for indsatsen i Region Hovedstaden på tværs af sektorer, som herefter skal implementeres i kommunerne. Frederiksberg Sundhedscenter FSC har haft adresse på Stockflethsvej siden Sundhedscentret har fokus på forebyggelse, genoptræning og rehabilitering til alle borgere på Frederiksberg. I huset kommer både borgere med kræftsygdom og andre borgere til træning, vejledning, undervisning og støtte til hverdagens udfordringer. FSC er organisatorisk placeret under Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) og huser forebyggelse og ambulant genoptræning under samme tag. Forebyggelsen er et tværfagligt team, som arbejder med borgerrettede forebyggelsesindsatser såvel som patientrettede indsatser. Den ambulante genoptræning & rehabilitering består af et tværfagligt team af fysioterapeuter og ergoterapeuter, som arbejder med genoptræning og rehabilitering af borgere. 3

4 Formål & målgruppe Formålet med indsatsen er at fremme borgerens mulighed for at bevare et selvstændigt og meningsfuldt hverdags- og arbejdsliv trods de forandringer, som kræftsygdom og behandling medfører. Forløbsprogrammet tager udgangspunkt i WHO`s definition af rehabilitering. Det betyder, at FSC har fokus på at borgeren med kræftsygdom: Genvinder tidligere funktionsniveau eller opnår bedst mulige funktionsniveau i situationen. Får viden og opnår forståelse for kræftsygdom, behandling og bivirkninger. Formår at forebygge senfølger på bedste vis. Oplever kvalitet i hverdagen og færrest mulige begrænsninger. Bliver i stand til at leve livet med sygdom og håndtere arbejdsliv og hverdagsliv på bedste vis. Der er stor forskel på borgere med kræft. Alder, diagnose, sygdomsstadie og behandling, fysisk og psykisk multisygdom samt personlige ressourcer, sociale forhold og kompetencer spiller ind. Sigtet med rehabilitering kan derfor være af forebyggende såvel som genoptrænende og behandlende karakter. Det er ikke alle borgere, der har lige stort behov for en rehabiliterende indsats, og det er vigtigt at finde frem til de borgere, der har det største behov og tilbyde en differentieret indsats. Målgruppen for indsatsen i forløbsprogrammet er alle, der rammes af en kræftsygdom samt de pårørende og efterladte. Borgere kan henvises til rehabilitering på FSC såfremt : Borgeren har en kræftdiagnose og behov, der knytter sig til sygdom og/eller kræftbehandling Bor på Frederiksberg Er fyldt 18 år Pårørende inddrages og inviteres naturligt i Sundhedscentrets tilbud. Henvisning til rehabiliteringstilbud Borgeren kan henvises til rehabilitering og genoptræning på FSC på 119 eller 140 i Sundhedsloven. Hospitalet og almen praksis skal anvende REF01, når der er vurderet et behov for en kommunal rehabiliterende indsats i overensstemmelse med forløbsprogrammet. ( 119) Hospitalet henviser på genoptræningsplaner (GOP), når der er et lægefagligt begrundet behov for genoptræning på basis af funktionstab. Ved specialiseret genoptræning sendes GOP til relevant hospitalsafdeling, og ved almen genoptræning sendes GOP til hjemkommune. ( 140) 4

5 5

6 Kræftpatienterne har mulighed for at ringe direkte til kræftkoordinator på FSC, som altid vil være behjælpelig med at få henvisningen i hus ved behov. Teambaseret rehabiliteringsindsats Rehabiliteringsindsatsen på FSC varetages af et tværfagligt team bestående af en sygeplejerske/kræftkoordinator, psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeut, klinisk diætist og socialrådgiver. Teamet har et tæt samarbejde i hverdagen og FSC tilbyder et koordineret og sammenhængende forløb til den enkelte borger. Fysioterapeuterne og kræftkoordinatoren mødes til visitationsmøde hver 14. dag med mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger og status på kræft & motionsholdet. Ligeledes afholder teamet tværfaglige patientkonferencer hver 2. måned, hvor der er mulighed for at videndele og sparre omkring de komplicerede patientforløb med det formål at sikre et sammenhængende patientforløb. Her er der mulighed for at invitere relevante samarbejdspartnere med fra eksempelvis hjemmesygeplejen, hospice eller andre. Kræftkoordinatoren deltager ligeledes i netværksgruppe med andre kommunale kræftkoordinatorer i Region Hovedstaden og i en tværsektoriel netværksgruppe med repræsentanter fra Rigshospitalet og Center for Kræft & Sundhed i København. Indhold Når FSC modtager en henvisning, kontaktes borgeren telefonisk indenfor for 5 hverdage. Borgeren har mulighed for at ringe direkte til kræftkoordinatoren på FSC, som gerne vil være behjælpelig med at få henvisningen i hus ved behov. Borgeren tilbydes en individuel og afklarende samtale med kræftkoordinatoren, hvorefter forløbet på FSC planlægges. Indsatsen koordineres af kræftkoordinatoren, og der henvises til relevante fagpersoner afhængigt af problemstillingen. Et rehabiliteringsforløb på FSC kan indeholde fysisk træning, samtale med psykolog, kostvejledning, rådgivning ved socialrådgiver, vejledning ved motionsvejleder og deltagelse i kursusforløb for kræftpatienter. Tilbuddene kan kombineres med psykosociale støttetilbud i Kræftens Bekæmpelse, patientnetværk og andre relevante tilbud på FSC som ex kursus i mindfulness, foredrag, rygestopkurser, kurset Lær at tackle kronisk sygdom eller besøg af udkørende sundhedsrådgivere ved ældre borgere. Koordinator, samtaler og handleplan Kræftkoordinatoren er kræftpatientens første kontakt til FSC. Patienten inviteres ind til en afklarende samtale på centret, hvor formålet er at afdække patientens behov for en rehabiliterende indsats. Kræftkoordinatoren fungerer som kontaktperson for kræftpatienterne 6

7 henvist til FSC. De patienter, der går direkte til træning ved fysioterapeuten, har altid mulighed for en opfølgende samtale med kræftkoordinatoren i forløbet. Der sættes en time af til samtalen og de pårørende er velkomne til at deltage. Kræftkoordinatoren har også mulighed for at besøge patienten i hjemmet. Samtalen med kræftkoordinatoren tager afsæt i kræftpatientens egen oplevelse af sin livssituation og har fokus på at afdække fysisk helbredstilstand og/eller funktionstab efter kræftbehandling, trivsel, ressourcer, evner for egenomsorg, behov for forebyggende støtte og motivation. Kræftkoordinatoren informerer om og henviser til psykosociale støttetilbud på Frederiksberg Sundhedscenter, ved Kræftens Bekæmpelse, patientnetværk, mulighed for psykolog, kursusforløb og andre aktuelle tilbud. Kræftkoordinatoren og patienten lægger i fællesskab en plan for interventionen, hvorefter forløbet starter. I samtalen bruges samtaleredskabet Livet med kræft som er et tværsektorielt redskab, der skal sikre den gode dialog om hverdagslivets muligheder og begrænsninger i livet med kræft. Opfølgende samtaler Alle opfølgende samtaler med kræftkoordinatoren foretages efter en individuel vurdering og foregår ofte telefonisk. Der er mulighed for personlig opfølgende samtale ved behov. Formålet med de opfølgende samtaler er at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb og yde støtte til kræftpatienten i forløbet på FSC. Patienterne ringes op efter 4-6 uger efter opstartet forløb og herefter planlægges det individuelt. Afsluttende samtale planlægges i forbindelse med afsluttet træningsforløb på FSC med fokus på fremtiden og fastholdelse af nye vaner. Psykologisk støtte ved psykolog På sundhedscenteret kan borgere med kræft få en samtale med en psykolog. En enkelt samtale kan ofte være en stor hjælp. Samtalen giver mulighed for at tale med en professionel om det, der fylder i forbindelse med sygdommen. Det kan være tanker om liv og død, fremtid og håb. Psykologen vil også kunne hjælpe med at finde ud af, hvor man ellers kan hente hjælp eller støtte, hvis den ene samtale ikke rækker. FSC tilbyder ikke psykologisk behandling i et længerevarende forløb. Psykologen har i særlige situationer mulighed for at tage på hjemmebesøg. Hvis kræftpatienten har brug for yderligere samtaler ved psykolog, er der mulighed for at blive henvist til privat praktiserende psykolog via praktiserende læge, hvor der ydes tilskud til egenbetaling optil 12 samtaler. Udover tilbuddet om åben rådgivning, vil psykologen afholde foredrag og gruppetilbud til borgerne berørt af kræft. 7

8 Fysisk aktivitet ved fysioterapeuterne Formålet med genoptræning er at bevare eller øge kræftpatientens fysiske formåen eller afhjælpe funktionstab relateret til sygdom og behandling, så vedkommende kan fortsætte sit hverdagsliv på bedst mulig vis. Alle kræftpatienter henvist til genoptræning ved fysioterapeut får lavet en individuel undersøgelse ved start og ved afslutning af træningsforløbet. Fysioterapeuterne har mulighed for at starte træning op i hjemmet og/eller tilrettelægge individuelle forløb og træning på hold i kombination afhængig af patientens behov. Terapeuten og patienten udarbejder i fællesskab mål og handleplan for træningsforløbet. Patienten har mulighed for at deltage på kræft & motionsholdet, hvis denne selvstændigt kan følge et træningsprogram. FSC tilbyder holdtræning x 2 om ugen på hold med andre kræftpatienter. Der vil altid være 1 fysioterapeut tilstede under holdtræning. Holdet har løbende tilgang og optag på holdet. Det er nødvendigt med en fleksibel ordning, idet mange kræftpatienter går til træning på FSC, imens de får kræftbehandling og derfor forventeligt har flere afbud relateret til bivirkninger til behandlingen. Se bilag 1 for holdbeskrivelse. Træning ved ergoterapeut Formålet med ergoterapi er at træne patienten til at klare dagligdagen i hjemmet og på jobbet på bedst mulig vis ved at træne dagligdagsaktiviteter, kognitiv træning og funktionstræning. Ergoterapeuten på FSC har derudover en særlig rolle i forhold til behandling af bivirkninger og senfølger til kræftbehandling ved patienter med kræft i hoved/halsområdet. Behandling hos ergoterapeuten er individuel. Individuel vejledning ved motionsvejleder Motionsvejledning er et tilbud til alle voksne borgere i kommunen, som ønsker at blive mere fysisk aktive. Målet med motionsvejledning er at inspirere til motion i hverdagen, henvise til rette tilbud i Frederiksberg Kommune og støtte og fastholde motivationen for et mere aktivt liv. Tilbuddet bruges aktivt i kræftrehabilitering og kræftpatienterne opfordres til en samtale med motionsvejleder ved afslutningen af genoptræningsforløbet ved behov. Vejledning ved klinisk diætist Kræftpatienten og de pårørende har mulighed for at få individuel rådgivning og vejledning i kost og madvaner ved den kliniske diætist på FSC. Formålet er at give patienten viden om den sunde kost og vejledning i forhold til bivirkninger eller senfølger ved kræftbehandling. Rådgivningen tager udgangspunkt i nuværende madvaner med fokus på at ændre vaner og efterleve sunde anbefalinger for kostens sammensætning til patienter med øget appetit, nedsat appetit, vægttab eller risiko for at tabe sig. 8

9 Rådgivning ved socialrådgiver Socialrådgiverens arbejde er primært rådgivning til kræftpatienter og deres pårørende med sociale problemer ved eksempelvis sygdom, familie, arbejde, økonomi, boligmangel eller lignende. Det drejer sig om individuelle samtaler, vejledning og konkret intervention til kræftpatienter, der under rehabiliteringsforløbet har problemer af psykosocial, erhvervsmæssig eller økonomisk karakter. Socialrådgiveren kan desuden rådgive patientens arbejdsplads og kan bidrage med viden og konkret planlægning af patiens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Socialrådgiveren er tilknyttet sygedagpengeafdelingen i Frederiksberg Kommune til hverdag, men er at betragte som en uvildig og neutral rådgiver i denne funktion. Psykosocial støtte og omsorg At få diagnosticeret en kræftsygdom medfører at man stilles overfor mange problemer af både psykisk, social og eksistentiel karakter. Kræftsygdom rammer ikke kun den enkelte patient, men har konsekvenser for familie, pårørende og omgangskredsen også. Kræftpatienter og deres pårørende har udover støtte på FSC mulighed for at søge støtte i kræftrådgivningen ved Kræftens Bekæmpelse, som deler adresse med Center for Kræft & Sundhed i København. Huset har en åben cafè, rådgivning ved psykologer/terapeuter og flere støttegrupper til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Huset lægger også lokaler til møder i de diagnosespecifikke patientnetværk. Kræftpatienten og de pårørende kan få en eller flere afklarende samtaler ved rådgiver i Kræftrådgivningen og der er ingen ventetid på samtaler. På FSC har man fokus på psykosocial støtte til både kræftpatienten og de pårørende. De pårørende inviteres naturligt til den første afklarende samtale med kræftkoordinatoren, men er også velkomne til at deltage i de individuelle vejledninger ved fagpersoner i huset. Pårørende og efterladte har også mulighed for individuel samtale med kræftkoordinatoren. Ligeledes tilbydes gruppen af pårørende forskellige psykosociale støttemuligheder, som planlægges ud fra gruppens behov og efterspørgsel. FSC har et godt samarbejde med lokalforeningen fra Kræftens Bekæmpelse på Frederiksberg og i samarbejde arrangeres der kræftcafè, foredrag og workshops til kræftpatienterne og deres pårørende i lokalerne på FSC. Patientundervisning FSC har udarbejdet en fælles pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifik patientuddannelse, som sikrer at patientunderviserne på FSC har en fælles forståelse, sprog og tilgang til patienterne på uddannelserne. 9

10 Patientundervisningen for kræftpatienter på FSC er et tværfagligt kursustilbud på tværs af diagnosegrupper med kræft. Kursus for kræftramte er tilrettelagt som et gruppebaseret tilbud med 8 undervisningsgange à 2-3 timer. Kurset løber over 7 sammenhængende uger med et opfølgende møde efter 3 måneder. Formålet med kurset er, at kræftpatienten bliver i stand til at håndtere sin sygdom i hverdagen, undgå yderligere funktionsnedsættelse eller senfølger samt øge eller bevare livskvaliteten. Indholdet består af en introduktion, relevante temaer samt en afslutning. Undervisningen har et tværfagligt fokus og varetages af fysioterapeuter, ergoterapeut, klinisk diætist, socialrådgiver m.fl. Se bilag 2 for yderligere beskrivelse. Dokumentation I Frederiksberg Kommune dokumenteres der i et fælles elektronisk system - CARE. For at sikre fælles fokus og dokumentation på tværs af faggrupper, dokumenterer alle fagpersoner i den fælles funktionsvurdering og udarbejder individuelle handleplaner med patienten, som dokumenteres i CARE. Snitflade mellem rehabilitering og palliation Borgere med kræft kan henvises til rehabiliteringstilbuddet på FSC fra diagnosen med kræft er stillet, under behandlingsforløbet og efter afsluttet behandlingsforløb. Behandlingsforløbene for kræft er ofte langvarige og gives både med kurativ sigte, i forbindelse med livsforlængende behandling (uhelbredelig sygdom) og i den terminale fase. I FSC har vi fokus på den rehabiliterende del af forløbet, og er der behov for palliativ indsats, bør der henvises til palliativ regi ved praktiserende læge eller speciallæge. Teamet i FSC har viden om de specialiserede palliative afdelinger og hospice i hovedstaden og derved mulighed for at vejlede og informere kræftpatienten om mulighederne i palliativ regi. FSC har ligeledes et godt samarbejde med hjemmesygeplejen på Frederiksberg, som har tilknyttet sygeplejersker med palliativ uddannelse. Effektmål I FSC opgøres effekt på tværs af forløbsprogrammerne på mål for livskvalitet, funktionsniveau og livsstil. Der indhentes systematisk data på borgernes baggrundsforhold som civilstand, alder, uddannelsesniveau, sundhedsadfærd og livskvalitet. På kræftområdet måles borgernes livskvalitet ved hjælp af EORTC European Organization for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire (EORTC QLQ-C30). Dette er et selvevaluerende spørgeskema, som er målrettet patienter med kræft. Spørgeskemaerne udleveres ved første samtale på FSC og udfyldes igen ved afslutning på forløbet. Kræftpatienten som starter på kræft & motionsholdet får ligeledes lavet en fysisk test BORG15 ved træningsopstart og tilsvarende test BORG15 ved afslutning på træningsforløbet. 10

11 Det er også centralt for forløbsprogrammernes effekt at borgerne oplever at undervisningen og aktiviteterne samlet set, bygger på inddragelse af borgerne og foregår med udgangspunkt i borgernes behov og erfaringer i forhold til deres sygdom og dagligdag. Derfor er det nødvendigt også at have fokus på borgernes oplevelser, holdninger og deres forventninger til forløbene på FSC og der indsamles information, der kan bruges til at evaluere tilfredsheden med forløbet. Ydermere vil der blive gennemført fokusgruppeinterview, der giver os mere detaljeret viden om borgernes oplevelser, tilfredshed og muligheder for forbedringer af forløbene. Kurset for kræftramte evalueres ligeledes selvstændigt efter afsluttet kursus på mål for borgernes forventninger og tilfredshed med kurset. 11

12 Referencer 1. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af et samlet forløbsprogram for kræft. Sundhedsstyrelsen Samlet plan for implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for hospitaler, kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden Idekatalog til kommunal kræftrehabilitering sammendrag af erfaringer fra 11 kommunale projekter. Kræftens Bekæmpelse og Kommunernes Landsforening Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse Pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifik patientuddannelse i Frederiksberg Sundhedscenter Nøgletal Kræftens Bekæmpelse, 2012 ( 12

13 Bilag 1 Frederiksberg Sundhedscenter Genoptræning & Rehabilitering Stockflethsvej Frederiksberg Målgruppe Kræft og motionshold Patienter/borgere henvist på baggrund af en cancerdiagnose. Formål med holdtilbuddet At øge patientens/ borgernes fysiske funktionsevne således, at de opnår færdigheder ud fra deres individuelt opstillet mål efter ICF rammen. Henvisningsprocedure Henvist efter sundhedsloven ( 140 og 119- (rehabilitering)) eller servicelov ( 86.1 og 86.2) Patienten/borgeren vurderes individuelt af fysioterapeut inden holdstart og/eller ses i individuelt behandlingsforløb. Inden holdstart udarbejdes et individuelt tilrettelagt program. Kørselsmulighed Ved en individuel vurdering er der mulighed for kørsel til dette hold. Inklusionskriterier Patienten/borgeren skal: Kunne følge et træningsprogram Delvist/selvstændigt indstille og anvende styrketræningsmaskiner Være holdegnet. Dette indbefatter bl.a., at de kognitivt, sprogligt og smertemæssigt ikke må udvise særlige behov for hjælp. Eksklusionskriterier Højt bugtryk skal undgås de første 8 uger hos mave-og underlivsopererede OBS restriktioner for træning ved rekonstruktioner og ved knoglemetastaser Svære bivirkninger ved kemo- eller strålebehandling OBS på at undgå benpres for borgere med osteoporose og myelomatose, samt undgå ukontrollerede vrid af columna. Mål for patienten Patienter, med en eller flere af ovenstående problemstillinger, kan ofte alligevel indgå i holdtræningen med et personligt tilrettelagt træningsprogram. Ved 1. vurdering opstilles individuelle målbare mål indenfor ICF rammen. 13

14 KFA-komponent: At øge konditionen At øge generel styrke At nedsætte evt. smerter og bivirkninger fra kemoterapi via træning At øge relevant bevægelighed i forhold til diagnose Minimere graden af træthed Aktivitets- og deltagelseskomponent: Vedligeholde eller forbedre funktionsniveau Vejledning til at opnå habituelt fysisk niveau Lære at disponere ressourcer i hverdagen, og kunne overskue flere daglige gøremål socialt såvel som fysisk og psykisk At højne den enkeltes livskvalitet At informere og motivere om videre træningsmuligheder Tid og varighed Holdtræning tilbydes 2 x ugentligt. Onsdag kl Fredag kl Holdstørrelse Deltagerantal: ingen begrænsninger Procedure for afbud Se adm. procedurer. Undervisere 2 fysioterapeuter Samarbejdspartnere Koordinerende onkologisk sygeplejerske på Frederiksberg Sundhedscenter Henvisende hospital Lymfødemterapeuter fra Frederiksberg hospital Egen læge Hjemmeplejen Motionsvejleder på Frederiksberg Sundhedscenter Kræftens bekæmpelse Center for kræft og sundhed, København Psykolog på FSC Indhold Start/Afslutning 60 min træning efter individuelt tilrettelagt program Der er løbende tilgang til holdet. Borgeren startes, afsluttes og følges op hver fjerde uge med en individuel vurdering hos stam- elle holdfysioterapeut. Der udfyldes altid funktionsvurdering og handleplan i 14

15 fællesjournalen. Lokaler/ træningsudstyr Dokumentation i forløbet /Test Fysioterapeuten skriver slutvurdering, som efter behov kan rekvireres af egen læge og patienten. Træningen foregår på Frederiksberg Sundhedscenter, Stockflethsvej 4, stueetagen, sal 3+4, cykelrum. Individuelt træningsprogram SKS-registreringen sker i CARE Informationsmateriale til patienten. Evt. Visioner for udvikling Kontakt Test: Borg 15 (kondition) Spørgeskema Pjeceholder i stueetagen indeholder bl.a pjecer fra RH, FSC, Kræftens Bekæmpelse m.m Ved spørgsmål kan henvendelse rettes til Frederiksberg Sundhedcenter: tlf: Referencer Knutsen L et. Al. Maximum physical capacity testing in cancer patients undergoing chemotherapy: qualitative findings from an exercise program. Scand J. Med Sci. Sports 2006;16: Quist M. et al. Safety and feasibility of a combined exercise intervention for inoperable lung cancer patients undergoing chemotherapy: A pilot study.lung Cancer 75 (2012) Aaronson NK et al. The European Organization for Research and Treatment of Cancer QLQ-C30: a quality-of-life instruments for use in international clinical trials in oncology. J. Natl Cancer Inst 1993;85: Quist M. et al High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical capacity in cancer patients undergoing chemotherapy. Scand J Med Sci Sports 2006: 16: Kirsten R. Tørsleff. Øvelsesprogram for brystopererede Hæftet kan rekvireres fra eller ved skriftlig henvendelse til Danske Fysioterapeuter. Juli 2011, Cancergruppen. Revideret den

16 Bilag 2 KURSUS FOR KRÆFTRAMTE PATIENTUNDERVISNING FORMÅL Formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse er at fremme kræftpatientens egenomsorg i livet med sygdom ved at udvikle handlekompetence gennem viden om sygdom, behandling, forebyggelses- og sundhedsfremmende muligheder samt ved træning af praktiske færdigheder. Patientuddannelsen inddrager hverdagslivet og bygger på sundhedspædagogiske og læringsmæssige overvejelser. MÅL Målet for patienten på kurset er, at: Opnå kompetence til at drage omsorg for sig selv og pårørende fysisk, psykisk og socialt. Tilegne sig viden om kræftsygdom og behandling og opnå kompetence til at håndtere symptomer og følgevirkninger under og efter forløbet med kræftsygdom og behandling. Tilegne sig viden om KRAM faktorer og opnå kompetence til at forankre gode vaner i hverdagen på bedst mulig vis. Få viden om følelsesmæssige og identitetsmæssige forandringer i livet med sygdom og evne til at håndtere forandringerne på bedst mulig vis. PRINCIPPER Kursus for kræftramte på Frederiksberg Sundhedscenter (FSC) er et tværfagligt kursusforløb, hvor sygeplejerske og kræftkoordinator fungerer som gennemgående kursusleder. Undervisere på kurset er sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog, mindfulnessinstruktør, klinisk diætist og socialrådgiver. Der er mulighed for at inddrage motionsvejlederen på kurset ved behov. Patientundervisningen er for patienter med kræft og på tværs af kræftdiagnoser. Pårørende er også velkomne. Kurset er tilrettelagt som holdundervisning med maximalt 12 deltagere på holdet. Der er undervisning 1 gang om ugen i 2-2 ½ time. Kurset løber over 7 sammenhængende uger med et opfølgende møde 3 måneder efter. Kurset afholdes onsdag eller fredag formiddag for at imødekomme patienter, der træner på kræft & motionsholdet efterfølgende. Kurset udbydes 3 gange om året. Der serveres kaffe, te og let forplejning på kurset. Deltagere medbringer selv frokost ved behov. 16

17 METODE Undervisningen tager udgangspunkt i de erfaringer og problemstillinger, som kræftpatienterne har med sig fra deres hverdag. Underviserne på kurset arbejder ud fra den pædagogiske referenceramme i FSC, som er udarbejdet på teoretiske begreber som sundhedspædagogik, læring og hverdagsliv. På kurset arbejder underviserne med øvelser fra Stenokassen og andre sundhedspædagogiske metoder. I løbet af de planlagte undervisningsgange får deltagerne mulighed for at forholde sig til en hverdag med og efter kræftsygdom og behandling og tid til at reflektere over fysiske, psykiske og sociale problemstillinger knyttet hertil. Deltagerne får mulighed for at erfaringsudveksle med andre kræftpatienter i samme situation og mulighed for at danne netværk og skabe kontakt til andre kræftramte. Nedenfor angives indholdet i de enkelte temaer. INDHOLD Uge nr: Dagens emne og indhold i undervisning 1 Introduktion til kurset og hinanden / ved kræftkoordinator Indhold for dagen er introduktion til kurset, præsentationsrunde, forventninger og indhold til kurset ud fra deltagernes ønsker og erfaringer. 2 Krop & kræft, fysisk gener under og efter kræftbehandling og introduktion til motion i hverdagen / ved kræftkoordinator og fysioterapeut Undervisningen er delt i 2 seancer, hvor sygeplejersken starter dagen og fysioterapeuten varetager undervisningen efter pausen. Sygeplejersken har fokus på generelle fysiske gener, bivirkninger og senfølger til kræftbehandling såsom træthed, kropsændringer, føleforstyrrelser, smagsforandringer, synkebesvær, K/O, mundtørhed, åndenød, slimhindeproblemer og lignende og skaber rum for dialog, vidensdeling og erfaringsudveksling i gruppen. Der er afsat 1 ½ time undervisningen. Fysioterapeuten har viden om nedsat muskelkraft, bevægelighed, fysisk funktionsniveau og ADL nedsat funktion og begrænsninger i udførsel af daglige aktiviteter i hverdagen. Fysioterapeuten har fokus på effekt ved fysisk aktivitet under kræftbehandling, efter afsluttet behandlingsforløb og Sundhedsstyrelsen anbefalinger fremadrettet. Deltagerne udfører under vejledning flere fysiske øvelser med fokus på styrke og kondition for at styrke fornemmelse af egen krop og udholdenhed samt opnå praktisk erfaring med øvelser, som kan udføres i hverdagen. Der er afsat 5 kvarter til undervisningen. 17

18 3 Psykiske reaktioner ved kræftsygdom / ved psykolog Psykologen har fokus på angst, depression, handlemuligheder og behandling. Relationer til familie og andre pårørende. Manglende anerkendelse fra omgivelser. Tomhed, skyld og skam. Ensomhed og manglende accept af ændret identitet, livsomstændigheder og udsigter. Psykokologen inviterer deltagerne til at byde ind med erfaringer fra eget liv og skaber et trygt rum til dialog og erfaringsudveksling i gruppen. 4 Introduktion til Mindfulness / ved Mindfulnessinstruktør Mindfulnessinstruktør introducerer til metoden og deltagerne får mulighed for at prøve to øvelser i praksis vejrtrækningsøvelse og bodyscanning. Formålet er at give deltagerne viden om mindfulness som metode til at håndtere angst, uro og bekymring og samtidig mærke effekten på egen krop. 5 Kost og kræft / ved klinisk diætist Den kliniske diætist har fokus på anbefalinger og viden om den sunde evidensbaserede kost til kræftpatienter. Diætisten medbringer forskellige fødevarer, frisk frugt og grøntsager til bordet. 6 Sociale problemstillinger / ved socialrådgiver Socialrådgiveren har bred viden fra socialområdet og lægger op til dialog om emner, som er relevante for gruppen. Det kan eksempelvis være sygdom og arbejde, fastholdelse af jobbet, og forsørgelsesgrundlag. Sygdom og pension. Anden økonomisk hjælp legater etc. Hvad er min ret og hvad er min pligt? 7 Afslutning /ved kræftkoordinator Deltagerne laver en pædagogisk øvelse fra Steno kassen med fokus på værdier, prioriteringer og mål for fremtiden. Deltagerne skriver afslutningsvis et postkort til dem selv, som de får retur på opfølgningsmødet. Kurset evalueres skriftligt og mundtligt på dagen. 8 3 måneders opfølgning efter forløbet / ved kræftkoordinator Fokus på siden sidst, erfaringsudveksling og evaluering af handleplan hvis relevant. Kræftkoordinator sikrer, at alle bliver hørt. 18

19 REFERENCER Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Region Hovedstaden KPU, Patientundervisning en handleplan, Anne Hvarregaard Mose. Kræftens Bekæmpelse Pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifik patientuddannelse i Frederiksberg Sundhedscenter Sundhedspædagogik i patientuddannelse - en litteraturbaseret gennemgang af udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse. Steno, Region Syddanmark, Udarbejdet og revideret af kræftkoordinator Anne Rindholm Friis

Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse

Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter - en lokal forløbsbeskrivelse Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Frederiksberg Sundhedscenter... 3 Formål & målgruppe... 4 Henvisning til rehabiliteringstilbud...

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter.

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Krav til patienter og borgere hvordan kan de medvirke til at skabe og sikre endnu bedre patientforløb?

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Kortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017.

Kortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017. Kortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017. 1 Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 77 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk Baggrund Forebyggelsesrådet i Fredensborg

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11

Læs mere

Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013

Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society Kommunal kræftrehabilitering - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Patientstøtte & Lokal Indsats Dokumentation og udvikling Februar

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere