Skeltvister forebyggelse og løsning
|
|
- Johanne Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager Tanja L. Skovsgaard and Torben Juulsager: Boundary disputes prevention and resolutions KART OG PLAN, Vol. 72, pp , P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN Danish practicing Licensed Surveyors are private operators with specific training and authorisation. The private Licensed Surveyor holds an exclusive right to determine the position of new and existing property boundary lines. In this capacity they play a key role in both the prevention of boundary disputes and in the resolution of boundary disputes. Disputes are prevented by securing thorough documentation and acceptance from property owners when defining new boundaries. There are two methods of resolving boundary disputes either by the simpler procedure called «skelafsætning» or by the more elaborate procedure called «skelforretning». «Skelforretning» is required procedure before any litigation over property boundary lines can begin. In the majority of Danish boundary disputes the primary legal issue is the acknowledgement of prescriptive rights. As a result the main focus of the Licensed Surveyor is on any discrepancy between the actual situation in the field on one hand and the original agreements and official land surveys on the other. Any discrepancy must be investigated and clarified by the property owners before a ruling is made. Key words: Boundary disputes, Danish practicing Licensed Surveyor Tanja L. Skovsgaard: PhD fellow, Lautrupvang 1, Building A, 265 DK-2750 Ballerup. tansk@plan.aau.dk Torben Juulsager: Landispektør, Nupark 51, DK-7500 Holstebro. tgj@geopartner.dk Den praktiserende landinspektør spiller en central rolle i forbindelse med konfliktløsning og konfliktforebyggelse af skeltvister. Landinspektøren kan konfliktforebygge gennem rådgivning og aftaleudarbejdelse inden for skelforhold, ejerforhold, vejret, naboret og andre brugsrettigheder. Ved konfliktløsning er landinspektøren dog begrænset i sine virkemidler, idet landinspektøren alene kan træffe beslutninger og afgørelser vedrørende ejendomsgrænsens beliggenhed. Den danske landinspektørs rolle i den matrikulære proces Matriklen er en basal del af det danske forvaltningsgrundlag og er som sådan et af flere ressortmæssigt adskilte ejendomsregistre. Matrikelbetegnelse og matrikelkortets koordinater distribueres som referencedata for de øvrige ejendomsregistre. Matriklen består af tre hovedelementer: Matrikelregister, matrikelkort og matrikelarkiv. Matrikelarkivet indeholder bl.a. måldokumentation og grundejeres aftaler om skellets beliggenhed. Matrikelvæsenet inkluderer desuden lovgivning, der bl.a. sikrer sammenhæng med den danske arealforvaltning og øvrige ejendomsregistrering. Arbejdsopgaverne forbundet med matriklen sker i en «Offentlig Privat Samarbejdsmodel». Kort & Matrikelstyrelsen under Miljøministeriet er ressortmyndighed for det danske matrikelvæsen og som sådan ansvarlig for lovgivning, lovfortolkning, kontrol af samt registrering og arkivering af de matrikulære ændringer. Den privat praktiserende landinspektører er ansvarlig for at udarbejde matrikulære sager og har som sådan den direkte kontakt med berørte grundejere. Der er krav om beskikkelse for at måtte udføre matrikulært arbejde. Beskikkelsen opnås på baggrund af gennemført kandidatuddannelse som landinspektør efterfulgt af samlet tre års matrikulært arbejde under ledelse af en praktiserende landinspektør. De privat praktiserende landinspektører har eneret på at udføre matrikulære arbejder, herunder de for denne artikel centrale opgaver: Fastlæggelse af nye skel, skelafsætning og skelforretninger. 216 KART OG PLAN
2 Fastlæggelse af nye skel Fastlæggelse af nye skel sker i forbindelse med matrikulære sager, f.eks. udstykning eller arealoverførsel. I lovgivningen er der ingen processuelle krav til partsinddragelsen. I praksis sker processen typisk ved, at landinspektør og rekvirent (grundejer) mødes til en besigtigelse på stedet for sammen at vurdere den optimale placering af nye skel under hensyntagen til såvel fremtidig anvendelse som eventuelle privatretlige og offentligretlige bindinger. Landinspektøren sikrer, at fornøden dokumentation for skellets beliggenhed måleblad, hjemmel og erklæring - foreligger. Matrikelmyndigheden foretager en kontrol heraf før registrering af de nye skel i matriklen. Lovgivningens krav om partsinddragelsen knytter sig til aftalegrundlaget. Aftaler skal dokumenteres ved erklæringer fra ejerne af de berørte ejendomme, hvor skellet godkendes. Erklæringen henviser typisk til et vedlagt måleblad. Målebladet er et kortbilag, der dokumenterer skellets beliggenhed, afmærkning og eventuelle fysiske udstrækning. Det skal kunne anvendes som udgangspunkt for en præcis fastlæggelse og afsætning af skel. Målingen og dermed målebladet skal omfatte eksisterende (dvs. gamle) skelmærker samt faste terrængenstande, f.eks. bygningshjørner. Sidstnævnte har til formål at gøre genafsætningen enklere og bidrager desuden til, at grundejere har bedre mulighed for at forstå målebladet. I sager, hvor et nyt skel opstår ved overdragelse af et delareal fra en anden ejendom, skal der udover erklæring om skel udfærdiges et overdragelsesdokument. Det vil ofte være landinspektøren, der udarbejder denne aftale, alternativt inddrages en advokat. Des mere entydigt skellet er defineret og dokumenteret, des bedre grundlag er der for, at også fremtidige grundejere har en klar fornemmelse af, hvor grænserne for deres ejendom går. Som sådan er arbejdet hermed af stor betydning for at forebygge fremtidige skelkonflikter. Målingen til såvel nye som eksisterende skel lægger landinspektøren ind i det digitale matrikelkort. Herved forbedres det digitale matrikelkort successivt. Denne forbedring af matrikelkortet bidrager til at forebygge de misforståelser, der kan opstå om skellets beliggenhed, f.eks. når unøjagtige områder i KART OG PLAN
3 Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager matrikelkortet sammenstilles med ortofoto eller tekniske kort. Som sådan indeholder denne lidt skjulte del af landinspektørens arbejde også en væsentlig konfliktforebyggelse. Fastlæggelse af eksisterende skel Fastlæggelse af eksisterende ejendomsgrænsers beliggenhed i marken sker både i sager med konflikt og uklare ejendomsgrænser, og i sager helt uden konflikt. Sidstnævnte sker f.eks. for at erstatte tabtgået skelafmærkning, eller når et nyt skel «skydes ind» i et eksisterende skel. Disse former for fastlæggelse af skel kaldes skelafsætning. Landinspektøren skal som udgangspunkt afsætte eksisterende skel på baggrund af matriklens oplysninger, enten ved hjælp af mål (typisk mål på måleblade), eller i de sjældne tilfælde, hvor der ingen mål er, på baggrund af matrikelkortet. Det er dog et krav, at skelafsætningen inkluderer en vurdering af, om den fysiske grænse i marken er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellet. Findes denne overensstemmelse ikke, skal landinspektøren søge forholdet oplyst, inden skellet kan fastlægges endeligt og afmærkes. Især reglerne om ejendomshævd må tages i betragtning. Heraf følger, at der kan vindes hævd gennem ejerråden i mindst 20 år. Der kræves ikke som udgangspunkt god tro for at vinde hævd, og slet ikke agtsom god tro, som det f.eks. er tilfældet i Norge. Årligt registreres der i matriklen omkring 1100 sager om hævd langt de fleste i fuld enighed som del af andre matrikulære sagstyper. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, må skelfastlæggelsen gennemføres ved en skelforretning. Ved fastlæggelse af eksisterende skel uden for en skelforretning gælder kun ét krav til landinspektørens inddragelse af berørte grundejere. Kravet afhænger af situationen. Hvor den fysiske grænse er i overensstemmelse med de eksisterende mål, er kravet, at naboen efterfølgende orienteres om skelafsætningen. Hvor den fysiske grænsen i marken ikke er i overensstemmelse med de eksisterende mål, er kravet, at berørte grundejere skal inddrages. Vurderingen af, om der er overensstemmelse, er landinspektørens. Der er ingen krav til, hvordan partsinddragelsen skal foregå. Den kan i sin meste enkle form ske ved, at landinspektøren banker på døren til grundejernes hjem og giver dem mulighed for at komme med deres holdning. På trods af - eller måske på grund af - de ret enkle krav, er spørgsmålet om overholdelse heraf noget, der udgør en væsentlig andel af 218 KART OG PLAN
4 grundejeres klager over landinspektører både i Landinspektørnævnet og i Kort & Matrikelstyrelsen. I praksis sker partsinddragelsen typisk ved, at landinspektøren orienterer de berørte grundejere om situationen og anmoder om udsagn og synspunkter til oplysning af skelforholdet. Ofte vil der blive foretaget en besigtigelse i marken, hvor landinspektøren på baggrund af parternes oplysninger, måleblade og de faktiske forhold vurderer og rådgiver med henblik på at opnå enighed. Er grundejerne enige om, at der er vundet ejendomshævd, kan sagen registreres i matriklen som ejendomsberigtigelse. Det forudsætter dog, at landinspektøren overfor matrikelmyndigheden kan erklære, at der ikke er grund til at betvivle parternes hævdsynspunkt. Vurderer landinspektøren efter partsinddragelsen, at skellet ikke er ændret på grundlag for hævd, så kan landinspektøren uden yderligere procedurer end efterfølgende orientering afsætte skellet på trods af eventuel uenighed. Grundejere får altså mulighed for at udtale sig, men landinspektøren er ikke forpligtet til at følge deres bemærkninger. Det skyldes, at skelafsætning opfattes som implementering af de gamle aftaler herunder erklæring om skellets beliggenhed. Partsinddragelsen skal belyse den ejendomsretlige situation både for parterne og landinspektøren. Inddragelsen bør bidrage til, at parterne oplever, at landinspektøren lyttede til alle facts, før han traf sin beslutning. I bedste fald vil dialogen under partsinddragelsen kunne anspore uenige parter til forlig. Skelforretningsreglerne giver landinspektøren beføjelser til at træffe afgørelser, som er bindende for grundejeren, hvis denne ikke anlægger sag herom ved retten. Skelforretninger kan ende med forlig eller med, at landinspektøren træffer afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Indbringes sagen efterfølgende for domstolene, starter de ved første instans (byretten). Hvor skelafsætningens procedurekrav er få og enkle, er der anderledes mange procedurekrav for skelforretninger. Der er krav til indkaldelsens indhold og afsendelse, indkaldelsesvarsel, gennemførsel af forretningen, afgørelsens dokumentation og en del andet. Skelforretningen skal afslutningsvis indsendes til registrering i Kort & Matrikelstyrelsen, og her er der en vis kontrol med, at procedurekravene er opfyldt. Skelforretning Skelforretning er et særligt dansk konfliktløsningsinstitut, hvor den praktiserende landinspektør på baggrund af forundersøgelser, besigtigelse og åstedsforretning fastlægger skellets beliggenhed. I denne sagstype er det en meget vigtig del af processen at give de implicerede parter mulighed for at fremlægge vidnesbyrd og synspunkter. I perioden blev der årligt gennemført gennemsnitlig skelforretninger. Den langt mere omfattende procedure medfører, at skelforretninger tager længere tid end skelafsætninger og koster grundejerne flere penge. Skelforretningen er dog nødvendig i mindst tre situationer. Den vigtigste og typiske er sager, hvor grundejerne ikke kan blive enige om, hvorvidt der er vundet hævd til en ny ejendomsgrænse eller ej. Derudover er det nødvendigt at anlægge en skelforretning, hvis den ene part ønsker en domstolsafgørel- KART OG PLAN
5 Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager se om skels beliggenhed, da udstykningslovgivningen forhindrer grundejerne i at gå direkte til domstolene uden først at afholde skelforretning. En tredje situation, der heldigvis ikke er typisk, er situationen, hvor naboerne hver for sig får afsat det samme skel gentagende gange ud fra samme eksisterende mål, men af forskellige landinspektører og uheldigvis med forskelligt resultat. Kun en skelforretning og evt. efterfølgende retssag kan fastlægge ejendomsgrænsen endeligt. deres myndighedsafgørelser er oplyst på forsvarlig måde. Landinspektøren som embedsmand Skelforretninger blev indført i 1949 (under navnet skelsætningsforretninger), for at skabe mulighed for ved en åstedsforretning at få truffet en afgørelse i «tvivlsomme skelspørgsmål». I modsætning til civile retssager, hviler skelforretningens processuelle regler ikke på forhandlingsprincippet. Det har to meget væsentlige betydninger: Dels er landinspektøren ikke bundet af parternes påstande, men kan træffe sin afgørelse uafhængigt heraf. Landinspektøren kan (og skal) f.eks. modsætte sig, at skelforretningen ender med et forlig om hævd, hvis han vurderer, at der ikke er grundlag for hævd. Dels er det landinspektøren, der har ansvaret for at oplyse sagen og finde beviser, ikke parterne. Dette er lig officialprincippet, hvorefter forvaltningsmyndigheder har ansvaret for, at Kort & Matrikelstyrelsen har vurderet, at skelforretninger er det eneste sted i den matrikulære proces, hvor den privat praktiserende landinspektør udøver offentlig myndighed, hvorfor skelforretning er eneste matrikulær sagstype, der ikke er omfattet af EU servicedirektiv. På trods heraf er forvaltningslovens regler ikke gældende for skelforretninger, da landinspektøren ikke er offentligt ansat. Da den første danske forvaltningslov kom i 1985, gav det ikke anledning til at give reglerne for skelforretninger et nærmere eftersyn. Bortset fra tidsfristerne (f.eks. indkaldelsesvarsel og ankefrist), så er reglerne stort set uændrede siden KART OG PLAN
Skeltvister forebyggelse og løsning
Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, tansk@land.aau.dk ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, tgj@geopartner.dk
Læs mereOm manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Landinspektør L havde i 2012 i forbindelse opførelsen af et byggeri på matr.nr. 24 afsat det matrikulære skel mellem matr.nr. 24 og matr.
Læs mereOm manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt
Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt I forbindelse med en skelafsætning afmærkede landinspektør L et 3- skelspunkt uden forudgående at give de berørte
Læs mereLandinspektør L blev frifundet.
Om inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og tilsidesættelse af måleblad, der var registreret i matriklen, men alene udfærdiget til arealberegning Ved en skelafsætning kunne landinspektør
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger
Læs mereLandinspektørnævnet tildelte på den baggrund landinspektør L en irettesættelse
Om en landinspektørs manglende inddragelse af grundejere i forbindelse med en redegørelse for skel samt placering og bredde af græssti Advokat A klagede over en redegørelse som Landinspektørfirmaet R havde
Læs mereHvor ligger vejskellet?
Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, vkf@le34.dk Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved
Læs mereOm manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejer.
Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejer. I forbindelse med en skelmåling konstaterede landinspektør L, at et vandløb,
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE:
Et målehold under landinspektør L s ansvar foretog opmåling af et skel vedrørende klagernes ejendom. På baggrund af en måling fra 1967 genfandt de skelmærker i alle skelpunkterne undtagen skelpunktet ved
Læs mere----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:
Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger
Læs mereI Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:
Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L afmærkede et skel uden forinden at have ladet klagerne udtale sig om skellets beliggenhed, selv om klagerne i 2011 havde
Læs mereOm en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade
Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade A, der ejer matr.nr. 76c, klagede over den skelafsætning, som landinspektør L havde
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 21. oktober 2010 følgende KENDELSE:
Om forsøg på gennemførelse af ejendomsberigtigelse uden at have gjort sig bekendt med matriklens oplysninger om ejendomsgrænsens beliggenhed Landinspektør L var bestilt til at afsætte en ejendomsgrænse
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 271: A på vegne af sin svigermor B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende
Landinspektør L var rekvireret til at fastlægge beliggenheden af et eksisterende sommerhus i forhold til ejendommens skel som projekteringsgrundlag for en ombygning af sommerhuset. Landinspektørnævnet
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 279: Kort- og Matrikelstyrelsen, København, mod landinspektør L afsagde nævnet den 27. juni 2005 følgende
Om undladelse af at besvare henvendelser fra Kort- og Matrikelstyrelsen og en grundejer samt om iagttagelse af reglerne for at inddrage grundejerne før afsætning af skel. Kort- og Matrikelstyrelsen indklagede
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 272: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 22. december 2004 følgende KENDELSE:
Landinspektør L blev rekvireret til at afsætte skellet mod klagerens ejendom og ved rekvisitionen blev det oplyst, at klageren havde fældet træer på rekvirentens ejendom. Ved skelfastlæggelsen tog landinspektør
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og om anvendelse af interne mål fra landinspektørens eget arkiv Landinspektør L blev af to naboer bestilt til at afsætte skellet mellem
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 264: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 16. december 2004 følgende KENDELSE:
I forbindelse med en udstykningssag afsatte landinspektør L skellet mod bl.a. klageren A s ejendom i overensstemmelse med målinger foretaget i 1977 og 2002 samt ud fra det faktum, at skellet udgjorde en
Læs mereOm manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne
Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne I forbindelse med opmålingen til en arealoverførsel konstaterede landinspektør
Læs mereLandinspektør L blev frifundet.
Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at ejendomsgrænsen på stedet passede med oplysningerne i matriklen om skellets beliggenhed, bortset
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 242: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 17. september 2003 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt sig kompetent til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt landinspektør L ved afsætningen af et skel handlede i overensstemmelse med god landinspektørskik, og afviste hermed L s
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 259: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. marts 2004 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt anvisningerne i 4, stk. 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, da han ikke underrettede en naboejer om fastlæggelsen af et skel, der
Læs mereLandinspektør L blev herefter frifundet.
Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Forsyningsselskab X havde i forbindelse med fjernelse af en mast gravet en skelpæl op i skellet mellem klagers ejendom og naboejendommen. Landinspektør
Læs mereSkelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af
Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af enhver der har en retlig retlig interesse i 187 Skelforretning eller skelafsætning? at få den rette ejendomsgrænse
Læs mereLandinspektør L blev tildelt en irettesættelse
Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring
Læs mereFigur. Uddrag af oplysninger fra måleblad udfærdiget af landinspektør L i forbindelse med udstykningen af matr.nr. 7hæ [ ] i 2002.
Om afsætning af skel og inddragelse af grundejere samt om landinspektørens oplysninger i en ansøgning til en kommune og nybegning af et areal efter opmåling Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:
Om manglende inddragelse af naboejere forud for afmærkning af skel og om fjernelse af skelmærker, der var afsat uden at forskifterne herfor var fulgt Landinspektør L var af klageren bestilt til at afsætte
Læs mereOm manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel
Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel I forbindelse med en udstykningssag fastlagde landinspektør L skellene mod klagerens ejendom således, at en hæk var placeret ca. 35 cm inde på
Læs mereVejledning om skelforretninger
Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel
Læs mereOm vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer.
Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer. Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør M, at ejendomsgrænsen
Læs mereOm en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning
Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Landinspektør L havde afholdt en skelforretning, som blev afsluttet med erklæring/forlig. Klager, som var en af parterne i skelforretningen,
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.
1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,
Læs mereOm manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at der ikke var en fast og entydig
Læs mereLandinspektør L gennemførte for klagerne en skelforretning og få dage efter dens afholdelse modtog klagerne og deres modpart erklæringen om skelforretningen, hvorimod klagerne først 14 dage senere modtog
Læs mereBilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6
Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6 Rekvisition Hvad er typisk baggrunden for, at der rekvireres en skelforretning? o regulær skelstridighed (hævd/ikke hævd) o et projekt
Læs mereOm en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende
Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende Det er i klagen anført, at landinspektørfirmaet var fremkommet med et forslag til skelafsætning mellem klagers ejendom og naboejendommen,
Læs mereLandinspektør L blev frifundet.
Om underretning af grundejere i forbindelse med skelafsætning og om hvordan underretning skal ske Klager A havde overtaget sin mors ejendom og blev i forbindelse med rydning af et skræntareal opmærksom
Læs mereGeoForum Rogaland seminar i DK. Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark
GeoForum Rogaland seminar i DK --- Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark Torben Juulsager, tgj@geopartner.dk Partner: Geopartner Landinspektører A/S Formand: Praktiserende Landinspektørers
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
LBK nr 769 af 07/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juni 2018 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Geodatastyrelsen, j.nr. 121-0114
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 3. april 2009 følgende KENDELSE:
Om flytning af skelmærke uden at inddrage den ene grundejer, selv om parterne havde indgået forlig om skellet ved skelforretning Landinspektørnævnet fandt ikke, at landinspektøren har begået fejl i forbindelse
Læs merePrivate fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.
Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:
Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er
Læs mereMarkarbejdet. Tirsdag den november, kl Trinity Hotel og Konferencecenter
Markarbejdet Tirsdag den 18.-19. november, kl. 9.00-16.00 Trinity Hotel og Konferencecenter Kursuslærer Landinspektør Mogens Lang Nielsen, LandSyd I/S Landinspektør Steen Utoft, LandSyd I/S Landinspektør
Læs mereAalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014
Aalborg Universitet Sagens resultat Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
Læs mereI brevet af 13. februar 2002 står der bl.a.:
Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landinspektør L s bedømmelse af, at der ikke forelå en uoverensstemmelse mellem hans afsætning af skellet efter matriklens oplysninger og forholdene
Læs mereVi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.
Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet
Læs mereBEHANDLING AF ANSØGNINGER OM MATRIKULÆRE FORANDRINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE
BEHANDLING AF ANSØGNINGER OM MATRIKULÆRE FORANDRINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne pjece henvender sig til grundejere, som ansøger om matrikulære forandringer. Du kan her finde praktiske oplysninger om ansøgning,
Læs mereEndelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti
Dato 26. juni 2018 Sagsbehandler Julie Flagsø Mail juf@vd.dk Telefon +45 7244 3013 Dokument 18/03783-15 Side 1/5 Endelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti Vejdirektoratet
Læs mereKLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. februar 2014 14/01667-20 x x x KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT Vejdirektoratet har modtaget jeres brev af 29. januar 2014. I har
Læs mereBekendtgørelse om matrikulære arbejder
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMatSys3_Infrastrukturen, of 13. af matrikulære (geogr.) enheder ( 1-4) og sagstyper ( 5-9) Organisation, opgaver, kompetence
MatSys3_Infrastrukturen, 2006 1 of 13 Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Erik Stubkjær Landinspektøruddannelsen, 6. semester Forår 2006 Oversigt 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udstykningslovens
Læs mereMatr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen
Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Erik Stubkjær Landinspektøruddannelsen, 6. semester Forår 2006 Oversigt 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udstykningslovens hovedafsnit Definitioner af 'matrikulært
Læs mereDegnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning
Dato 29. juni 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/06657-6 Side 1/7 Medd. klager, at VD ikke kan tage still. til klagen pga. ingen fv-afgør. I e-mail
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i
Læs mereOm en landinspektørs manglende orientering og manglende besvarelse i forbindelse med berigtigelse af skelforhold
Om en landinspektørs manglende orientering og manglende besvarelse i forbindelse med berigtigelse af skelforhold Landinspektør L var rekvireret af ejeren af matr.nr. 14v, til at berigtige skelforholdene
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 16. december 2008 følgende KENDELSE:
Om udsendelse af skriftlig meddelelese om skelafsætning ved udskillelse af ældre offentlig vej (ejendomsberigtigelse) I forbindelse med fastlæggelse af eksisterende vejgrænser ved udskillelse af en ældre
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag
Landinspektørnævnet blev af A anmodet om genoptage en klagesag, hvor landinspektør L tidligere var blevet frifundet. Ved frifindelsen havde nævnet på baggrund af landinspektørens skriftlige indlæg og hans
Læs mereBekendtgørelse om matrikulære arbejder
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven),
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011
Læs mereRegistrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger
Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr /2017: A,, klager over landinspektør L,, afsagde Landinspektørnævnet
Om en landinspektørs rådgivning til at foretage en arealoverførsel i forbindelse med nybyggeri samt orientering af nabo Typehusfirmaet F kontaktede landinspektør L i efteråret 2016 på vegne af klagerne
Læs mere3. I 13, stk. 2, og i 31, stk. 2, ændres Kort- og Matrikelstyrelsen til: Matrikelmyndigheden.
Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 59 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed, lov om afgift ved udstykning m.m. og
Læs mereLinear Programming ١ C H A P T E R 2
Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation
Læs mereBekendtgørelse af aftale af 18. marts 2011 med Liechtenstein om Schengensamarbejdet
BKI nr 22 af 17/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2019 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., JTEU j.nr. 600.E.1.Liechtenstein. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 224: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 12. juni 2001 følgende KENDELSE:
A overvejede frasalg af en byggegrund og rekvirerede landinspektør L til at måle sine to matr.nre. op. Ejendommenes samlede areal var efter landinspektørens opmåling ca. 40 m 2 mindre end det registrerede
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er
Læs mere4. 13, stk. 3, ophæves.
Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m. (Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m.
Læs mereI har tillige henvist til uenighed om placering af carport/garage på matr. nr. 1bæ i forbindelse med etablering af vejen.
Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/04752-10 Side 1/6 Godkendelse af detailprojekt for ny privat fællesvej I brev af 31. marts 2016 har
Læs mereMinisterielle skrivelser m.m.
Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider juni 2002 Ministerielle skrivelser m.m. Om hvilke ejendomme, der som tilgrænsende ejendomme skal pålægges bidrag til vedligeholdelse
Læs mere4. 13, stk. 3, ophæves.
Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m. (Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m.
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
LBK nr 1213 af 07/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-201-00019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNotat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører
Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk
Læs mere8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat [B], [bynavn].
København, den 30. august 2019 Sagsnr. 2019-1289/CBL 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat [B], [bynavn]. Klagens tema: Advokat [A] har klaget over,
Læs mereSKELFORRETNING. - Analyse & diskussion. Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved. Aalborg Universitet København
SKELFORRETNING - Analyse & diskussion Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved Aalborg Universitet København Januar 2012 Illustrationen på forsiden er udarbejdet med inspiration fra Microsoft Clipart
Læs mereAfgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14
Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.
Læs mereKENDELSE
Om en landinspektørs håndtering af en tinglyst færdselsret i en sag om omdeling og sammenlægning I forbindelse med en sag om omdeling og sammenlægning i 1989 tolkede landinspektør L et skøde fra 1894,
Læs mereNotat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018
Notat Område Ejendomme og Jura Dato 4. juni 2018 J nr. 121-0111 / MAENG/JSTEE Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Geodatastyrelsen har
Læs mereAfgørelse af klage over afvisning af at fordele anlægsudgifter til privat fællesvej - kommunens sagsnr G
Dato 9. december 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/14281-11 Side 1/7 Afgørelse af klage over afvisning af at fordele anlægsudgifter til privat fællesvej
Læs mereVi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.
Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg
Læs mereKendelse fra Landinspektørnævnet
Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider november 200 Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære
Læs mereOm to landinspektørers handlemåde i en matrikulær sag, hvor en landinspektør overdrager en sag til en anden landinspektør
Om to landinspektørers handlemåde i en matrikulær sag, hvor en landinspektør overdrager en sag til en anden landinspektør Der blev bl.a. klaget over, at landinspektør M i forbindelse med afsætning af skellet
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om
Læs mereI brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.
Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/03024-11 Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H-860-41470 I brev
Læs mereHegn og et godt naboskab
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme
Læs mereOm en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom
Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Landinspektørnævnet konstaterede indledningsvis, at afklaring af adkomst- og/eller panteforhold i forbindelse med nedlæggelse af et ejerlejlighedsfællesskab
Læs mereLandinspektørloven oplister i 1, stk. 2, betingelserne for at opnå beskikkelse som landinspektør:
Vilkår for at opnå beskikkelse som landinspektør Landinspektører beskikkes af Geodatastyrelsen på vegne af miljøministeren, jf. 1, stk. 1 i landinspektørloven 1. Ansøgninger om beskikkelse sendes til Geodatastyrelsen,
Læs mereI brev af 22. december 2010 har du på vegne af klager klaget over Kommunens afgørelse af 22. november om ændring af vejudlæg.
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. oktober 2012 11/00428 ÆNDRING AF VEJUDLÆG I brev af 22. december 2010 har du på vegne af klager klaget over Kommunens afgørelse af 22. november 2010 1 om ændring
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.
Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,
Læs mereDisse forhold udgjorde grove tilsidesættelser af en landinspektørs pligter efter landinspektørlovens 7.
Om manglende færdiggørelse af en matrikulær sag, undladelse af at besvare henvendelser og manglende ansvarsforsikring mv. Frakendelse af beskikkelse som landinspektør indtil videre. Landinspektørnævnet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m.
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 Sag 94/2015 (2. afdeling) PE Holding, Hemmet ApS (advokat Henrik Thorstholm) mod Konrad Krogh Stigsen (advokat Kim Stensgård, beskikket) I tidligere instanser
Læs mere(Advokat Marianne Pedersen) (Advokat Lars Bastholm)
Advokatfirma Kgs. Nytorv 15, 3. sal 1050 København K Danmark CVR nr. 25 11 09 00 12. juli 2018 J.nr. 15495 LBA SVARSKRIFT Retten i Lyngby Jan Leth Christensen BS-24410/2018-LYN Fredheim 10 2950 Vedbæk
Læs mere******* I Landinspektørnævnets sag nr. 204: Advokat A på vegne af B og C mod landinspektør L afsagde nævnet den 18. juni 1999 følgende KENDELSE:
Landinspektør L blev bedt om at tillægge matr.nr. 5f et areal på 110 m 2 af matr.nr. 5i, som faktisk blev anvendt af matr.nr. 5f. Han fandt i sit arkiv en måling fra 1954, som var blevet foretaget med
Læs mere- Det er den enkelte grundejer der har pligt til at vedligeholde vej og sti
Bestyrelsen beretning 24-03-2018 Regnskab Som oplyst på sidste generalforsamling var det lykkes Erik at inddrive 7100 kr. i manglende kontingent indbetalinger fra 2010 til 2016. Igen i år er der ingen
Læs mere