Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv:
|
|
- Arne Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv: 1
2 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t) fag indgår i forløbet? Alderstrin Hvilke(t) alderstrin er involveret i forløbet? Tidsforbrug Antal timer pr. uge, der bruges ude og hjemme Omfang Hvor mange elever og lærere deltager i forløbet? Virksomhed(er) Hvilke typer virksomheder er med i forløbet? Geografi En 8. klasse hvor eleverne er år. 16 lektioner i alt. 22 elever og 1 lærer. Landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystrup og landmåleruddannelsen på VIA. 2
3 Fagdidaktisk fokus i planlægningsfasen Hvad skal eleverne arbejde med? Kort beskrivelse af de begreber, emner og arbejdsmetoder, som er i fokus i elevaktiviteterne før, under og efter virksomhedskontakten Før: Opmåling og tegning af kort med enkle hjælpemidler. Fra tre til to dimensioner. Jordens opdeling i bredde- og længdekredse. Projektioner. Kortanalyse, kortsignaturer. Under: Præsentation af forskellige måleredskaber og apparatur. Nøjagtig opmåling med professionelle hjælpemidler. Tegning og anvendelse af kort. Evt. tegning på computer. Efter: Sammenligning af kortene før og efter. Fremstilling af film, indlæg til skolebladet. Formål og mål med aktiviteten/forløbet Kort beskrivelse af, hvad eleverne skal blive i stand til gennem disse aktiviteter (med henvisning til generelle mål, herunder fælles fagmål og elevens alsidige udvikling, it-kompetenceudvikling, uddannelsesparathed) Forløbet har følgende mål: Fagmål for geografi. - kende til principper for kor - - anvende kort og data som et væsentligt arbejdsred handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning Elevens alsidige udvikling. At eleverne får lyst til at lære mere og ser at arbejdet i skolen har h. At eleverne får muligheder for både at lære på forskellige måder og i samarbejde med andre. It-kompetenceudvikling. At eleverne kommer til at bruge it til formidling. At eleverne får mulighed for at se og evt. afprøve digital korttegning. Uddannelsesparathed. At eleverne gennem kontakten med både erhverv og uddannelse indenfor landmåling får en viden om at disse findes i nærmiljøet (Horsens). At eleverne oplever at undervisningen i skolen har sammenhæng med konkrete erhverv. At eleverne møder en eller flere personer med egen virksomhed. 3
4 Hvem skal eleverne møde? Kort beskrivelse af hvem der fungerer som rollemodel(ler) for eleverne i virksomheden (fordi de har et spændende job/en spændende uddannelse og formår at skabe interesse hos eleverne) De skal møde en landinspektør, der samtidig er leder i en virksomhed. Desuden skal de møde lærer og studerende fra landmåleruddannelsen. Hvordan skal elevernes aktiviteter organiseres? Kort beskrivelse af konkrete aktiviteter før under og efter kontakten til virksomheden (eleverne som hovedaktører) Før: Opmåling af små arealer på skolens område vha. målebånd. Derefter tegning af kort i hånden. Klasseundervisning om jordens opdeling i bredde- og længdekredse og øvelser i at bruge disse. Pararbejde med kortanalyse, kortsignaturer og højdekurver udfra lærebog. Under: Oplæg af landinspektør om forskellige projektioner og problemer med at omsætte fra rund kugle til fladt kort. Undervisning i nøjagtig opmåling med professionelle hjælpemidler af lærer fra VIA. Gruppevis opmåling af samme arealer som tidligere med anvendelse af prisme og målestok. Tegning af kort i hånden. Besøg af landinspektør som præsenterer forskellige måleredskaber og apparatur og viser professionelle kort og brugen af disse. Efter: Analyse og sammenligning af elevernes to forskellige kort. Fremstilling af film over dagene med besøg og skrivning af indlæg til skoleblad. 4
5 Beskrivelse af forløbet opdelt i faser Kort beskrivelse af forløbet opdelt i et antal faser Fase 1 intro til korttegning Mål Introduktion til korttegning ved at måle op og tegne. At eleverne får en praktisk fornemmelse af de problemer, der kan være med at gå fra tre til to dimensioner. Forløb 2 lektioner I grupper på tre til fire personer skal eleverne opmåle hver sit afgrænsede areal på skolens område som læreren har valgt. De eneste hjælpemidler er målebånd. Under opmålingen tegner de en skitse med mål. Efter opmålingen vælger de et passende målestoksforhold og tegner kortet i hånden på A3-papir. De skal indtegne signaturer og angive højdeforskelle mm. Eleverne noterer samtidig de praktiske problemer, de er stødt på under opmålingen. Didaktiske overvejelser Ved at lade eleverne måle og tegne bliver de opmærksomme på et områdes vinkler, højdeforskelle, detaljer mm. Man kan sige, at de får en øvelse i at se og at formidle det de ser. Ved at notere de problemer der er, får de mulighed for i fællesskab med resten af gruppen at reflektere over besværligheder, løsninger og til- og fravalg af detaljer. Praktiske råd Grupperne må ikke være for store. Især ikke i forbindelse med korttegning, som kræver noget selvdisciplin af grupperne, da ikke alle kan tegne på en gang. Hold øje med vejrudsigten - godt vejr hjælper på engagementet. Bilag til fase 1 O. Elevernes kort. Fase 2 teori omkring kort Mål Eleverne skal lære om jordklodens opdeling i længde- og breddekredse. De skal se eksempler på hvordan man har forsøgt vha. forskellige projektioner at omsætte fra en rund kugle til et fladt kort og hvilke problemer det giver. Desuden skal de lære om brug af signaturer og højdekurver. Forløb 3 lektioner 1. lektion: Klasseundervisning om brug af længde- og breddegrader udfra lærebogen Geotoper 2 s. 48. Derefter øvelser udfra kopiark på geotopnet.dk G. 2. lektion: Besøg af landinspektør Michael Jonasen fra Bonefeld og Bystrup. Han holder et oplæg om projektioner, og medbringer forskelligt materiale til at illustrere teorien. Hen fortæller desuden om brug af opmåling i forbindelse med bygning af Storebæltsbroen og andet udfra elevernes spørgsmål. Derudover kigger han og kommenterer elevernes egne kort. 5
6 3. lektion: Opsamling i klassen om projektioner bl.a. udfra billeder på Pararbejde med kortanalyse udfra s. 50 i Geotoper 2, kopiark i arbejdshæftet til Geotoper 2 og K K. Didaktiske overvejelser Ovenpå den praktiske start med opmåling og korttegning skulle eleverne lære noget om teorien bag kortfremstilling. De skulle dermed få en teoretisk viden om de problemer, der er når man går fra tre til to dimensioner og hvordan man søger at løse dem. Ved bl.a. at lære om dette af landinspektøren skulle de gerne få en oplevelse af at denne viden ikke kun læres i skolen men rent faktisk bruges. Praktiske råd Overvej hvor længe klassen kan holde koncentrationen om et mundtligt oplæg, når du laver aftalen med landinspektøren. Bilag til fase 2 G. K K. Fase 3 den mere professionelle opmåling Mål At lære at lave en professionel opmåling af et område. At prøve GPS og dermed se hvor præcist denne målingsmetode er. Forløb fagdag på 5 lektioner På fagdagen foregår arbejdet i samarbejde med lærer Jørgen Ullvit og 2 studerende fra landmåleruddannelsen på VIA i Horsens. 1. lektion: Klassen deles op i grupper som nogenlunde svarer til de tidligere grupper. Pga. fravær bliver grupperne ikke helt de samme. Der bliver således 4 grupper med 3-4 elever i hver som måler op og en gruppe på 3 personer, der filmer. 2. lektion: Præsentation af VIA-folkene. Desuden et undervisningsoplæg af Jørgen Ullvit om opmåling vha. prisme og målestok og efterfølgende tegning lektion: Opmåling og tegning med hjælp af lærer og studerende. 5. lektion: Tegning af kort og skattejagt med GPS. Didaktiske overvejelser Ved at blive instrueret af folkene fra VIA kunne eleverne få en konkret oplevelse af en lille del af en uddannelse og dermed jobmulighed. Samtidig giver det skolearbejdet en anden seriøsitet at arbejde med professionelle folk udefra. Praktiske råd Udbyttet er til en vis grad afhængig af vejret, så tænk på hvilken årstid det lægges på. Den enkle måling med prisme og målestok er afhængig af bygninger eller andet fast i landskabet. Bilag til fase 3 Eksempel på elevernes kort. 6
7 Fase 4 opsamling og afrunding Mål A. A h man bruger kort til udover at finde vej. At de gennem opsamling på korttegningen oplever forløbet som et samlet hele. Forløb - 5 lektioner 1. lektion: Sammenligning af gamle og nye kort eleverne finder forskelle og ligheder. 2. Lektion: Start på fremstilling af film og skrivning af lille indlæg til skolebladet lektion: Besøg af landinspektøren som præsenterer en robottotalstation og andet apparatur, viser professionelle kort og fortæller om anvendelsen af opmåling og arbejdet som landinspektør. Eleverne kigger på kortene som er fra lokalområdet og han kigger på og kommenterer deres kort. Desuden vises en lille film som præsenterer virksomhedens arbejde. 5. lektion: Evaluering af forløbet vha. udfyldelse af spørgeark og samtale på klassen. Didaktiske overvejelser Ved at finde forskelle på kortene kan eleverne få en oplevelse af fordelen ved at bruge professionelt udstyr. De kan desuden se hvordan den umiddelbare oplevelse af afstande, vinkler mm. i et landskab ikke altid svarer til virkeligheden. Fx kan linjer der opleves som lige og parallelle i landskabet vise sig ikke at være det, når det ses ovenfra på et kort. Det andet besøg af landinspektøren kan virke som en afrunding af forløbet. Bl.a. ved at han kommenterer deres kort og lader dem kigge på professionelle kort. Ligeså kan præsentationen af andet måleudstyr sættes i relief til deres egne målinger med prisme og målestok. Praktiske råd Når landinspektøren er på besøg så tænk atter en gang på vejret. Det kan være meget svært at holde koncentrationen på at lytte når man står udenfor og kigger på udstyr. Bilag til fase 4 Film indlæg til skoleblad. 7
8 Evaluering Eleverne evaluerer forløbet ved at kommentere på fire områder: Det gode Udfordrende selv at lave kort Lære at måle præcis At bruge professionelle redskaber Sjovt med VIA og måle vinkler og grader At være udenfor klasselokalet At tegne kort At blive bedre til at lave kort Det mindre gode Det var for koldt Der gik for lang tid mellem emnerne Svært at koncentrere sig længe om at lytte på landinspektøren Det bevaringsværdige At den samme (landinspektøren) kommer på besøg flere gange At få besøg af uddannede landmålere At bruge rigtigt måleudstyr At høre om tunneller under havet Det der skal ændres Bedre hvis det var om sommeren Udstyret skal virke Vi skulle være mere inddraget i det landinspektøren viste Evaluering i gennemførelsesfasen (formativ evaluering): Elevernes refleksioner Egne aktiviteter og mødet med folk fra virksomhed Lærerens iagttagelser Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejde Virksomhedens iagttagelser Egen medvirken og kontakt til lærere og elever Se under evaluering som er en blanding af kommentarer og refleksioner. Klassen har generelt et højt ambitionsniveau og udviser ofte stor arbejdsomhed. Eleverne var meget aktive omkring det praktiske arbejde med at måle op og lave tegninger. Både da de gjorde det selv og da de gjorde det i samarbejde med VIA. Langt de fleste tog arbejdet meget seriøst. Der var et fint samarbejde i grupperne. Dog var der under målearbejdet med VIA en tendens til at et par af pigerne fungerede som sekretærer for drengenes opmåling. Michael Jonasen Bonefeld & Bystrup A/S : På den korte tid, der har været til rådighed kan det være svært at få formidlet de komplekse ting, der vedrører vort 8
9 fagområde. Men alt taget i betragtning har det lykkedes at koge suppen ind til at berøre en brøkdel om end essentiel del - af fagområdet. Først vedrørende det meget teoretiske om kortprojektioner: Hvorledes får man et fladt landkort ud af en rund globe. Hvornår kan man tillade sig at lade som om at jorden er flad og ikke rund. Dernæst lidt mere praktisk med demonstration af avanceret landmålingsudstyr og en lille film og præsentation af virksomhedens arbejdsområder. Det har været min forventning, at eleverne ikke havde den store motivation til emnet landmåling, men er faktisk blevet positivt overrasket over de diskussioner vi havde på klassen omkring landmåling, herunder opmåling og kortlægning. Samarbejdet med Hovedgård skole har været fin. Om min egen præstation: Det er første gang jeg har så unge tilhørere om end jeg tidligere har undervist. Det har ganske vist været noget ældre elever på de videregående studier. Jeg forsøgte at få præsenteret området med så simpel en tilgang til emnet som muligt, men kan ikke selv bedømme om niveauet var for højt eller tilsvarende for lavt. Jeg forsøgte med inddragelse af elevernes egne erfaringer fra deres øvelser og iagttagelser. Jørgen Ullvit lærer på landmåleruddannelsen på VIA: Deltagelsen fra eleverne på opmålingsdagen så vi som gennemgående positiv og vi opfattede kun enkeltes negative holdning som en følge af forkert påklædning i f.t. vejret. Vor opfattelse af dagen var positiv fra ankomst til afgang. Vi havde et uheld med et batteri, der løb for tidligt ud. Mailkontakten og mødet med skolen (Kirsten) var fuld tilfredsstillende for vor medvirken. Vore studerende var glade for at have været med. Evaluering til slut (summativ evaluering): Værdien af aktiviteterne for eleverne Undervisningens, hvad, hvem og hvordan Forløbet har samlet set haft en positiv værdi for eleverne. Den praktiske del har kunnet aktivere og inddrage flere af de elever der normalt har svært ved at følge med i den almindelige klasseundervisning. Ligesom mødet og arbejdet med folkene udefra har givet skolearbejdet en relevans det kan være svært at skabe til hverdag. Den teoretiske del, hvor vi arbejdede med bredde- og 9
10 længdegrader, projektioner og kortanalyse var fagligt tung og kan med fordel inddrages igen som dele af senere forløb i geografi. Målopfyldelse Undervisningens hvorfor Tilpasning Ved fremtidige virksomhedsbesøg De forskellige mål (se under Formål og mål med aktiviteten/forløbet) er på mange måder blevet opfyldt. Dog er it ikke blevet inddraget i tilfredsstillende grad. Det ville fx kunne løses ved et besøg på VIA, så eleverne kunne få mulighed for at arbejde med digital korttegning. Forløbet vil med stor fordel kunne laves som et tværfagligt forløb med fx matematik, hvor det ville være oplagt at inddrage emner som målestoksforhold, geometri og trigonometri. Pga. det indimellem høje teoretiske niveau omkring bl.a. projektioner vil forløbet måske passe bedre til 9. klasse. Ligesom elever i en 9. klasse kan have nemmere ved at forholde sig til fremtidige valg af uddannelse og erhverv. Derudover er det sandsynligvis også muligt at inddrage landinspektørfirmaet mere i forløbet, da kontakten hertil og interessen herfra har været meget positiv. Ligeså har kontakten med VIA været positiv. Dog ville et besøg på VIA og afprøvning af deres udstyr muligvis kunne give tilføre forløbet en digital vinkel på korttegning. 10
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Horsens Statsskole Studentervænget 2 8700 Horsens Videregående uddannelse: Maskin-ingeniør uddannnelsen v/ Inge Lundrup Chr. M. Østergaards
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted
Læs mereSpændende naturvidenskab for piger
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Spændende naturvidenskab for piger Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Erhverv: Eltronic styringssystemer BB-Electronics
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Løsning Skole, 5. klasse. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens 1 Skabelon til
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)
Læs mereDrejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv
Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv Uddannelse: Hellebjerg Idrætsefterskole Jens Engbergs Allé 4 7130 Juelsminde www.hellebjerg.dk Erhverv: PALSGAARD A/S Palsgaardvej 10 7130 Juelsminde
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / VIA University College. Erhverv: Plastindustri
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / VIA University College Erhverv: Plastindustri 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse
Læs mereTørring Kraftvarmeværk
Drejebog til case 11: Lokal energiproduktion, er det interessant? Varme og strøm En selvfølge? Uddannelse: Rosborg Gymnasium og Tørring Gymnasium Erhverv: Tørring Kraftvarmeværk Tørring Kraftvarmeværk
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs merePræsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.
Jorden set fra oven Niveau: 7. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereOvervejelser over et forløb om kort mmm. Overvejelser over et modul/en enkelt opgave.
Visuelle repræsentationsformer Eller hvordan lærer man at tolke et kort og omsætte iagttagelser til konkret kortlægning? Eller hvordan lærer man eleverne at iagttage? Overvejelser over et forløb om kort
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereRENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L
SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereLandmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen
Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereDet er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?
Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Udånder vi mon lige så meget ekstra CO 2, når vi cykler, som en bil
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereEvaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereMATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Glud Skole Sønderbakken 27 7130 Juelsminde Tlf. 79741130 http://www.glud-skole.dk Erhverv: Økologisk landbrug (kvægbrug) Drejebog i
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEvaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mereLinjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereMål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereLærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse
Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereEvaluering, Strategisk ledelse, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereMATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer
Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag
Læs mereFremstil et motionsredskab
Fremstil et motionsredskab n Lillebælt Social- og Sundhedsskolen i Bakkeskolen, Erritsø Erritsø Centralskole, EUC Lillebælt Vestre Skole, Middelfart 2 n Lillebælt Oprindelig plan: fælles tema: Energi Fremstil
Læs mereKurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer
Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Gruppe: Nano 3 Grp. 64 OK Bogen: Ganske udemærket, den virker dog lidt tør. Et andet forslag til en bog er: "Introduction to Elctrodynamics, af
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereRetorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE
ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE
Læs mereIntroduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med
Læs mere<XX- IT> forløb HTX Aabenraa
forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereInteresse- og effektmåling
Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring
Læs mereEvaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mere1) Respons på lektionsplaner (fokuseret rettepraksis af lektionsplaner)
1) Respons på lektionsplaner (fokuseret rettepraksis af lektionsplaner) Gode spørgsmål, som man kan stille sig selv inden man udarbejder lektionsplanen: (vær beskeden) (husk at eleverne har mange fag på
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereEUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole
EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereInddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!
København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereModul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Læs merePersonligt Udviklingsforløb (PUF), E : Distributionsmail sendt til 41 respondenter : Rykkermail sendt til 35 respondenter
Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 06.02.2016/Lis
Læs mere