Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn

Transkript

1 Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Inge Kristensen Inge Kristensen er formand for Lokalhistorisk Forening for Skævinge & Omegn og sidder i Folkemuseets bestyrelse. Helt tilbage til jernalderen har der været landsbybeboelse i Lille Lyngby sogn. På et gammelt kort er anført navnet Gammeltoft, hvor toft er et bebygget sted. På Gammeltoften under Meløse jorder, hvor forskellige fund viser tilbage til år 400, lå altså ikke alene Meløse, men formentlig også de gårde, der senere dannede de tre landsbyer i Lille Lyngby Sogn, Meløse, Lille Lyngby og Store Lyngby. Ud fra navnene at dømme, er Store og Lille Lyngby grundlagt i tallet, medens Meløse er den ældste med rødder helt tilbage til 400-tallet. Meløse, hvor den ligger i dag, er formentlig blevet til i tallet. Landsbyfællesskabet Lille Lyngby Sogn er et typisk landdistrikt, hvor landbruget har været det bærende erhverv. Landbruget blev drevet helt traditionelt ligesom andre steder med en bymark opdelt i 3 vange, der igen var opdelt i åse, hvor hver af landsbyens gårde havde sin ager. Alle gårde skulle have lige meget god og dårlig jord, og som regel var alle gårdes hartkorn ens, så man betalte lige meget i skatter og afgifter. Opdelingen i 3 vange blev kaldt trevangsbruget og driften var: År 1 - vintersæd næsten udelukkende rug. År 2 - vårsæd mest byg, men også havre. År 3 - græs ikke noget man såede, men blot det der voksede frem. Fællesskabet i landsbyen bestod i, at man aftalte at foretage såning, høst osv. på samme tidspunkt, men hver gård passede sin egen jord med sit eget mandskab. Det var imidlertid upraktisk med opdelingen i små strimler. Der var stort tidsspilde i at nå frem til sin jord. Forarbejdet til udskiftningen Allerede i midten af 1700-tallet fandt man ud af, at der måtte gøres noget for at driften kunne blive mere rentabel, og der blev fra kongens side indkaldt forslag til, hvordan dette kunne gøres, og det var dette der førte frem til selve udskiftningen af landbruget, som fandt sted i slutningen af 1700-tallet. Forud var gået flere forordninger og forslag, inden den nedsatte kommission indsendte den endelige plan til rentekammeret den Man nævnte heri, at reformen var afsluttet, når enhver beboer havde fået ejendomsskøde. Planen blev godkendt af kongen efter rentekammerets indstilling, og så kunne kommissionen gå i gang. Som betingelse for at få skøde på sin ejendom, skulle gårdens hovedlod være indhegnet, gårdens bygninger skulle være i god stand, og der skulle være den fornødne besætning og redskaber. Derudover skulle gården være fri for restancer på skatter og afgifter (derved forventedes en del restancer indbetalt, der

2 4 NoMus ellers blev anset for uerholdelige). Bønder der ikke opfyldt disse betingelser, kunne hjælpes, hvis de ikke selv var skyld i uføret, men var det dovenskab, var der ingen nåde, for så ville den pågældende alligevel på et tidspunkt miste gården. Når en bonde mente sig værdig til at blive selvejer, kunne han henvende sig til amtmanden, der så indhentede erklæring fra landinspektør og regimentskriver om, at bonden virkelig var i besiddelse af de ønskede egenskaber. Så skulle der laves kort over ejendommen, om der var stridigheder om skel o.lign. og om der var andel i tørvemoser. Herefter blev der udarbejdet et skødeudkast ved navn Arvefæste og Skødebrev, der bestod af en indledning, 19 afsnit og afslutning. Forud for selve udskiftningen, skulle der holdes møder med bønderne i de enkelte landsbyer, og jorden skulle takseres ved 4 af retten udmeldte taksationsmænd. Jorden blev takseret efter bonitet vel at mærke den, der kunne opnås ved forbedret behandling. Den bedste jord i amtet blev fundet i Udlejre ved Ølstykke og sat til takst 24, og den øvrige jord blev vurderet i forhold til denne med taksterne For at få fuldt udbytte af udskiftningen, måtte nogle gårde flyttes ud af landsbyen, og det kunne der være modstand imod. Der blev fra kongens side stillet et årligt beløb på 1000 Rd. til rådighed som udflytningshjælp, men det rakte ikke langt. I 1781 blev foreslået et forhøjet beløb på Rd. årligt, og i 1784 blev der indført et beløb på Rd. Der blev samtidig givet fritagelse for skat, landgilde og hoveri i 2 år til de bønder, der flyttede ud. Man valgte de bedst egnede til udflytning efter følgende kriterier: Ung frem for gammel Sober frem for drikfældig Også gårdens tilstand kom i betragtning, og var to gårde sammenbyggede, blev den ene flyttet ud pga. brandfaren. En god og velholdt frugthave kunne blive afgørende for, at man kunne blive i byen. Hvis to var lige egnede, måtte den, der blev i landsbyen, ofte yde erstatning til udflytteren. Husmænd og innerste Der var mange husmænd i Frederiksborg Amt både egentlige husmænd i fæstehuse, der betalte afgift til jordbrugskassen og såkaldte insidderhuse, der ikke betalte. Man ville tildele husmændene noget jord i nogle tilfælde ved at placere dem i skellet mellem 2 udflyttergårde. Der bliver afsat 1 huslod pr gårdslod. Ikke alle gårdmænd var glade for dette, og for at omgå det, blev huslodden anvendt som aftægt, så gårdmanden selv kunne dyrke den tildelte jord. I 1785 skrives af Landbokommissionen, at husmændene altid bør tildeles så megen jord, at de kan holde 1 ko og små kreaturer, hvortil de behøver 4 tdr. land af middeljord. I Lille Lyngby Sogn med landsbyerne Meløse, Lille Lyngby og Store Lyngby blev udskiftningen foretaget på forskellige tidspunkter. Store Lyngby Allerede den 12. juni 1779 altså længe før kommissionen blev nedsat og planen for udskiftning blev vedtaget - indstillede regimentsskriver Rosenquist Store Lyngby til udskiftning, og den 13. november bevilges hjælp til byens 7 udflyttere. Årsagen til den tidlige udskiftning kender vi ikke, men det kan jo være, at der i byen har været en eller flere fæstere, der havde hørt om ideen og derfor havde ansøgt om det. 7 gårde ud af 16 blev flyttet ud i 1779, og 2 gårde blev tilsyneladende ved samme lejlighed lagt sammen, således at der nu er 15 gårde i Store Lyngby. De 7 gårde, der blev flyttet ud, var Sørjl, Egeland og Junghøj, der blev flyttet vestpå mod Ølsted, hvor de stadig er beliggende. Fauerbirk, Egested, Katholm

3 NoMus 5 Fig. 1. Gårde og huse i Meløse Kortet blev udarbejdet i forbindelse med udskiftningen samme år. Det var til dels en stjerneudskiftning. Udskiftningskellene er de lige sorte streger (matrikelskel) af hvilke en del stadig eksisterer i dag. Gårdene er øverst fra venstre: Holteholm, Boland og Byland, der blev i byen, Skovlunde, Jungholm og Mølleholm, der blev flyttet ud samt Brandtofte, der blev i byen. Nederste række fra venstre: Kildeholm, der blev i byen, Tostrupgård og Regnholm, der blev flyttet ud, Kildemosegård, der blev i byen, Findholm, Lundholm, Kildetofte og Julejung, der blev flyttet ud, Kronlund og Bredtofte, der blev i byen, Broland, der blev flyttet ud og endelig Egholm, der blev i byen. og Udsbjerg blev flyttet sydpå mod Skævinge og Grimstrup, og her ligger de også stadig. De udflyttede gårde lå for de flestes vedkommende tæt på andre gårde, så her har brandfaren helt klart spillet ind, da man skulle beslutte, hvilke gårde der skulle flyttes ud. Af de 8 gårde, der forblev i byen, ligger Arresøgård på samme sted, medens Bremerholm fortsat ligger i selve Store Lyngby dog flyttet lidt vestpå. Broersland og Ellekilde er blevet flyttet senere hen, således at de i dag ligger nord for byen på den anden side af Amtsvejen. Tammosegård, Holmegård og Vejgård er via udstykninger næsten blevet indhentet af byen igen, og endelig blev Tvedåsgård flyttet lidt ud ad Skævingevejen i starten af 1970 erne. Efter udskiftningen var der i Store Lyngby 22 jordløse huse. Meløse I Meløse lå 19 gårde, og af disse blev de 11 flyttet ud i De nærmere omstændigheder ved udskiftningen i Meløse har vi på Lokalhistorisk Arkiv i Skævinge, idet vi har en afskrift fra Matrikelarkivet af selve udskiftningsprotokollen foretaget af Aksel Jensen. Heraf fremgår bl.a. følgende: Der var udskiftningsmøde , hvori deltog samtlige 19 gårdmænd samt amtmand Levetzov, regimentsskriver Torkild Rosenqvist (se NoMus 1997/3)

4 6 NoMus og landinspektør Johs. Goos. Landinspektøren forelagde et kort over byens jorder (Fig. 1), og man blev enige, om hvordan jorderne kunne inddeles, og de 11 udlodder d.v.s. de der skulle flyttes ud af landsbyen - placeres. Samtidig blev engjord og tørvejord fordelt. Der blev ikke ved denne lejlighed sat navne på de gårde, der skulle flyttes ud, fordi jorden endnu ikke var blevet takseret, og man ville ikke risikere partiskhed ved taksationen! Det blev bestemt, at de gårde, der flyttede ud, skulle have vederlag for deres gamle gårds- og haveplads af den gård, der fik denne jord tillagt. Dette første møde sluttede med, at det aftaltes, at når jorden var takseret, og landinspektøren havde fået afstukket de enkelte jordlodder, så skulle der pløjes furer, der tydeligt skulle vise skellene, så enhver bonde kunne skønne og granske loddernes beskaffenhed, så de til næste møde kunne komme frem med deres tanker om udflytningen. Fra selve udskiftningsforretningen kan vi se, at man dengang havde fantastisk godt styr på arealerne, og den fordeling disse skulle have. Det er meget nøje beskrevet, hvilken jord der skulle høre til hvilken gård, ligesom det er nøje beskrevet, hvilke gårde der ud over den tildelte jord også skulle have en vis del eng- og tørvejord. F.eks. kan vi se, at Kronlund, der blev i byen som indlod på Skævingevangen skulle have tildelt tørvejord, og det fik gården så i Kildemose. Samtidig beskrev man meget nøjagtig, hvor vejene skulle gå og anlægges, og at den eng- og tørvejord, som den dag i dag ligger som små strimler jord i f.eks. Lille Lyngby mose og i Æbelholtsdam, skulle tillægges så nær lodderne som muligt, således at vejen til jorden blev så kort som muligt. Skolejord Der blev ved samme lejlighed tildelt skolejord, der for Meløses vedkommende kom til at ligge alleryderst op mod Lille Lyngby. Denne jord skulle give græsning til 3 høveder og ligge ved Svinehøj vest for byen, således at skoleholderen kunne trække med sine kreaturer ad landevejen fra byen til sin jord. Hermed erklærede skoleholderen, der dengang hed Johan Otto Nygaard, sig fornøjet og vel tilfreds. Der var jo tale om en rytterskole, der dækkede hele sognet, og derfor blev Store Lyngby, der allerede var udskiftet, pålagt at betale en pengeerstatning årligt til lige deling mellem bønderne i Meløse, fordi de ikke kunne afgive jord. Da Lille Lyngby endnu ikke var udskiftet, kunne de afgive jord til skolelodden, når udskiftningen blev foretaget. Denne skolejord, der fik matr.nr. 2, medens rytterskolen fik matr.nr. 1, hørte til rytterskolen helt frem til 1896, hvor jorden af daværende førstelærer Stougaard blev bortforpagtet til Findholm. Senere i 1903, da der var kommet ny lærer, der ikke ønskede at have noget med jorddyrkning eller kvæghold at gøre, blev skolejorden frasolgt. Husmandssteder Husmandssteder blev foreslået anlagt af eng og ager på 3 tdr. land til takst 18, og skulle anlægges på de bekvemmeste steder for gårdlodderne såsom ved led og skel. For disse skulle rentekammeret betale en erstatning til bønderne. Bønderne i Meløse bemærkede hertil, at de i hvert fald ikke kunne afgive så meget jord, og håbede at dette blev taget i betragtning. Ved den endelige udskiftningsforretning blev det nedsat til 2 tdr. land til hver af de 19 husmandslodder. Husmandslodderne, der jo kom til at ligge yderst på gårdens jord er altid rette og firkantede (lidt aflange) og har et matr.nr. med et helt nummer uden bogstaver. I Meløse fik husmandslodderne matr.nr To af de udflyttede gårdes haver og gårdspladser blev lagt sammen til matr nu Byvej 20, hvor Meløse mølle lå - i stedet for det husmandssted, Boland skulle have lavet. I erne blev der herfra frasolgt jord til to huse vest for, og en del af ejendommen kom med i den senere Kildevænget-udstykning.

5 NoMus 7 Fig. 2. Skolelodden 1785, som skoldeholderen i Meløse erklærede sig fornøjet og vel tilfreds med. Syd for lodden ses landevejen, hvor han kunne trække sine kreaturer (de nuværende matrikler med Frederiksværkvejen er lagt henover med røde linjer). Bemærk i øvrigt de mange gravhøje og dysser, ikke mindst den markante langdysse lige øst for skolelodden. Idag er kun 6 bevarede (markeret med stjerner), tre såkaldte tvillingehøje. Det endelige resultat Udskiftningen blev vedtaget på et møde i Meløse den 27. oktober 1785, hvor landinspektøren nu fremlagde et endeligt kort, hvorpå var indtegnet grænserne til de omkringliggende byer. Den 18. marts 1786 blev Meløses udflytningsplan endeligt vedtaget med Fig. 3a-b. Eksempel på husmandsudstykning mod øst på Meløses jord 1785, og hvordan det ser ud i dag.

6 8 NoMus angivelse af, hvilken udflytterhjælp der tildeles. Ved slutforretningen blev det bestemt, hvilke gårdspladser og haver fra de udflyttede gårde der skulle høre til hvilke af de gårde, der blev i byen. Selve placeringen af de gårde, der blev udflyttet, blev bestemt ved lodtrækning. Der kom indvendinger fra nogle af de udflyttede bønder, der ikke mente, at de ikke kunne leve på og tage imod udlodderne, hvis ikke de foruden den sædvanlige understøttelse fik tildelt hjælp til gødning, underskovsrydning, overskovsborthugning, mosens udgravning og tuers afskæring m.v. Disse ønsker/indvendinger blev straks overvejet af landinspektøren sammen med samtlige bønder, og resultatet blev: - At Regnholm skulle have tildelt 4 skp. gødning af de 8 gårde i byen og dernæst indstilles til ekstra udflytterhjælp på 20 Rd. og 3 års skattefrihed. - At Tostrupgård ligeledes skulle have en hjælp på 20 Rd. til tuers afskæring og rydning samt 3 års skattefrihed. - At Mølleholm skulle have 40 Rd. som ekstra hjælp til rydning samt, at skoven skulle borthugges. - Skovlunde blev flyttet øst på mod Hillerød til Kappel Skoven. Af de gårde, der blev i Meløse som såkaldte indlodder, har kun Kildeholm den oprindelige placering. Flere af gårdene blev siden flyttet udenfor byen, men også her har udstykninger fra gårdene sørget for, at byen igen når ud til dem. Dette gælder Kildemosegård og Boland samt Byland og Brandtofte, der dog blev adskilt fra Meløse af Amtsvejen, da vejen blev ført udenom Meløse i starten af 1940 erne. Holteholm blev ret tidligt flyttet vestpå, og Kronlund er ca ligeledes flyttet udenfor selve Meløse. Tilbage er Egholm, hvor bygningerne på et tidspunkt i 1880 erne er blevet flyttet lidt østpå fra Meløse. Efter selve udskiftningen var foretaget, indløb der flere klager og ansøgninger om hjælp. Bl.a. ville nogle af gårdmændene med Anders Olsen fra Kildemosegård i spidsen gerne have udskiftningen efterset, da de klagede over fornærmelse, men intet blev ændret. Andre søgte om hjælp til indhegning af deres lodder, oprydning af sten osv. Det blev dog Og på sådan måde blev de klagende rolige og tilfredsstillede, og fordelingen af de udflyttede gårde blev: - Jungholm, Tostrupgård og Findholm blev flyttet vestpå til den såkaldte Skallevang. - Regnholm, Broland og Kildetofte blev flyttet ud på Schievingevangen, d.v.s. mod Skævinge. - Julejung, Lundholm, Mølleholm nuværende Mølleris og Bredtofte blev flyttet nord og øst på til Skovvangen. Fig. 4. Kildeholm er den eneste gård, som stadig ligger i Meløse og endda på samme placering som ved udskiftningen.

7 NoMus 9 Fig. 5. Meløse 1960 inden udbygningen af byen startede. afslået at give hjælp til stenoprydning, da det hørte med til det, gårdmanden selv skulle gøre for at opdyrke sin jord. Derimod blev der tildelt erstatning til et par bønder, der havde fået bygninger blæst omkuld i en storm. Tilbage stod nu en beregning over gårdenes indhegning, som der var søgt hjælp til. Det var igen landinspektør Schyth, der foretog denne meget detaljerede beregning, hvor der for hver gård er beskrevet, hvor hegnet skal laves, og hvor langt det er i alt. Samlet nåede landinspektøren et beløb på Rd. Derudover blev beregnet, hvor meget hegn der skulle opsættes omkring de fælles jorder. Endelig var der også søgt hjælp til udgravning af moserne, og her blev det samlede beløb 193 Rd. Han indsendte sine beregninger til rentekammeret og rekommanderede, at hjælpen blev ydet. I 1790 var der igen møde i Meløse mellem alle bønder, amtmand, landinspektør og regimentskriver, da man skulle udskifte de to overdrev, der hørte ind under Meløses jorder. Dette foregik i ro og orden i nogle tilfælde ved aftale og i andre ved lodtrækning. Efter udskiftningen var der i Meløse 22 jordløse huse. Fig. 6. Meløse I forgrunden til højre Bolandsvej udstykket fra Bolandsgård. Til venstre Travegårdsvej, der oprindelig hørte under Holteholm. Midt i billedet mellem Amtsvejen og den gamle by finder vi Nyvej, der var den første udstykning i Meløse fra bl.a. Byland og Brandtofte. Lille Lyngby Her skete udskiftningen i 1786, hvor 4 ud af 8 gårde blev udflyttet. Der var egentlig 9 gårde i byen, idet præstegården var gård nr. 1. Frem til 1933 boede præsten for Lille Lyngby og Ølsted sogne i præstegården. I 1933 skete der ændringer i sognene i Strø herred, og

8 10 NoMus Lille Lyngby blev lagt sammen med Skævinge, hvorefter præsten boede i Skævinge Præstegård. I dag er Lille Lyngby præstegård i privat eje. Tre af gårdene i Lille Lyngby var brændt og derfor selvskrevne til at blive flyttet udenfor byen. Som fjerde gård valgtes Peder Olesens gård, der næsten er faldefærdig, så meget mere da de andre gårde i byen alle er velbygde. jf. Matrikelarkivets Udskiftningsforretning Af de udflyttede gårde blev to Agerskov og Havreholm flyttet ud på den nuværende Præstehøjvej. Agerskov er i 1930 blevet flyttet til sin nuværende beliggenhed. De øvrige gårde blev flyttet sydpå mod Store Lyngby, nemlig Stenland og Møllehøj. I dag er Grønholm, Damgård, Tøpholm og Præstegården fortsat beliggende i selve byen, medens Søgård blev udflyttet i I Lille Lyngby var der efter udskiftningen 15 jordløse huse. Kilder og litteratur Jørgensen, Birte Stig (1967): Udskiftningen af krongodset i Nordsjælland. Fra Frederiksborg Amt, Årbog. Skrubbeltrang, Fridlev (1978): Det danske Landbosamfund Kramer, Finn Erik (2008): Lille Lyngby. Folk og Minder i Nordsjælland. Matrikelarkivet: Meløse Bys udskiftning. Ikke publiceret, afskrift på Lokalhistorisk arkiv i Skævinge foretaget af Aksel Jensen. Fig. 7. Lille Lyngby sogn i dag med de tre landsbyer. Med gule linjer er vist grænserne mellem de tre landsbyers jorder, som de var inden udskiftningen i 1780 erne. At de ikke alle steder forløber helt korrekt skyldes, at grænserne er rekonstrueret ud fra de gamle kort, som dog alt i alt er forbavsende nøjagtige.