Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 1 af 12 TOTEM
|
|
- Camilla Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 1 af 12 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 35, forår 2015 Tidsskriftet og forfatterne, 2015 Religionspsykologi Kognition og ritualer Af stud. mag. Helene Bruun Simonsen
2 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 2 af 12 Indhold 1. Indledning Kognition og ritualer Funktioner for individ og samfund Konklusion... 9
3 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 3 af Indledning Religiøse ritualer har længe været et omdiskuteret emne i forskningshistorien. Eksempelvis pegede Émile Durkheim på den rituelle praksis som det, der forener folk og styrker sammenholdet 1, og Victor Turner pegede på ritualernes brug af symboler som det, der fremprovokerer abstraktionsprocesser og gør deltagerne til traditionsbærere 2. Ligeledes har man længe haft en særlig forestilling om, hvordan hukommelsen fungerer, så ritualerne kunne huskes og videregives. Med nye forskningsmuligheder kan man i dag undersøge mange af disse teorier ved at se på, hvordan de kognitive processer fungerer og eksempelvis gå ind og problematisere synet på hukommelsen. Forskningen i kognition og ritualer er dermed et yderst interessant og relevant emne at beskæftige sig med. Denne opgave beskriver forskellige teorier fra den moderne religionspsykologi om, hvordan de kognitive processer, hukommelsen og opmærksomheden bliver påvirket i ritualerne, samt hvilke funktioner det har for individ og samfund. Udgangspunktet vil både i redegørelsen og diskussionen tages i opfattelsen af hukommelsen præsenteret ved Harvey Whitehouse og hans teori om de to religionsformer. Med inddragelse af andre teorier af bl.a. Xygalatas et al. (2013) og Liénard & Boyer (2006) vil forskelle og ligheder til denne teori præsenteres, og det vil i diskussionen blive sat i sammenhæng med yderligere teorier om religionens funktioner i samfundet. 2. Kognition og ritualer Der findes flere teorier om, hvordan ritualer kognitivt kan påvirke deltagerne gennem hukommelsen og opmærksomheden. Fælles for teorierne er et fokus på, hvorfor ritualerne ser ud, som de gør, så de i evolutionen er blevet videregivet fra generation til generation. Hertil undersøges hvordan de kognitive processer har haft indflydelse på dette. Whitehouse beskriver i sin artikel (2002) en teori om, hvordan hukommelsen som en kognitiv proces hænger sammen med, hvordan religion og religiøse ritualer ser ud. Udgangspunktet er definitionen af hukommelsessystemet, der i første omgang kan opdeles i en implicit, ubevidst hukommelse (den viden, man ikke tænker over, at man har, fx hvordan man cykler) og en eksplicit, bevidst hukommelse (den viden, man ved bevidst refleksion kan fremkalde). Whitehouse fokuserer særligt på de to hukommelsestyper, 1 Se: Emile Durkheim: The Elementary Forms of the Religious Life, 1995 [1912]. 2 Se: Victor Turner: Forest of Symbols. Aspects of Ndembu Ritual, Betwixt and Between, 1967.
4 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 4 af 12 semantisk og episodisk hukommelse, der begge er en del af vores eksplicitte langtidshukommelse. Den semantiske hukommelse består af den generelle viden, man har, men som man ikke nødvendigvis kan huske, hvor stammer fra. Den episodiske hukommelse består af særlige oplevelser (Whitehouse 2002, 296). Whitehouse peger her på, at hukommelsestyperne aktiveres forskelligt i to former for religiøsitet, som han kalder doktrinær og imagistisk form, der særligt kommer til udtryk i ritualerne. Det er afgørende for, at begivenhederne bliver husket, så man er i stand til at videregive det til den næste generation. I den doktrinære form finder man hyppige gentagelser af ritualer, der bliver en del af den implicitte hukommelse. Man kan sige, at de udførte handlinger som rutiner kommer til at køre på autopilot. Dette gør, at man reflekterer mindre over, hvad man gør, og hvorfor man gør det, hvilket er med til at forstærke en autoritativ lære, man har fået ind via den semantiske hukommelse (ibid., ). I den imagistiske form finder man derimod sjældne gentagelser af ritualer, men med en høj grad af ophidselse, der aktiverer den episodiske hukommelse, så begivenheden sætter sig fast i hukommelsen som en detaljeret blitzerindring (Whitehouse 2004, 71). De sjældne ritualer kan skabe spontane eksegetiske refleksioner 3 hos deltagerne over ritualerne, der kan opleves som en personlig åbenbaring, og kan skabe variationer i overbevisningerne (Whitehouse 2002, ). På dette punkt kan Xygalatas et al. ud fra et eksperimentelt studie korrigere Whitehouses teori om sammenhængen mellem hukommelsen og ritualer. Ud fra et studie i San Pedro har de undersøgt, hvor meget deltagerne kan huske fra et ophidsende fire-walkingritual. I ritualet skal deltagerne gå barfodet henover et område med meget varmt kul, typisk med en anden på ryggen. Resultaterne viser, at deltagerne umiddelbart efter ritualet husker meget lidt af, hvad der er sket, og er usikre på, om det, de husker, er rigtigt. Til gengæld viser det sig, at deltagerne generelt husker mere to måneder efter ritualet, og at de er mere sikre på rigtigheden af det. Ud fra andre målinger (bl.a. filmoptagelser) viser det sig dog, at den smule, de huskede kort efter ritualet, var mere i overensstemmelse med de egentlige hændelser, end de mange rapporterede minder, der blev fortalt to måneder senere (Xygalatas et al. 2013, 8-10). Ydermere fandt man uoverensstemmelser mellem selvrapporterede grader af ophidselse og de målinger af deltagernes puls, der blev foretaget (ibid., 8). I ritualet er en klar forventning til deltagerne om, at de skal være rolige og udtrykke en form for mod. Dette tolkes til at være en motivation for netop at sige, 3 Herefter: SER
5 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 5 af 12 at man var rolig under ritualet, selvom målingerne kan fortælle noget andet (ibid., 12). Det kan endvidere hænge sammen med den manglende hukommelse, der synes at være umiddelbart efter ritualet; at følelseskontrollen har en effekt på hukommelsen. Den manglende personlige hukommelse kan føre til, at man er mere modtagelig overfor andres versioner af begivenheden, hvilket kan forklare, hvorfor deltagerne synes at kunne huske mere to måneder efter ritualet (ibid., 12-13). Hvor Whitehouse mente, at de meget ophidsende ritualer kunne skabe en klar erindring og personlig udlægning af det, peger Xygalatas et al. altså på, at ophidselsen i ritualet nærmere fører til, at deltagerne kommer ud på den anden side tomme for erindringer og med behov for at få det udfyldt. Ritualet har dog ikke fået mindre betydning for individets identitet som værende en del af gruppen. Forskellen mellem de to teorier består i, hvordan de kognitive processer fungerer i relation til de ophidsende ritualer. Schjødt et al. (2013) peger også på, at en høj grad af følelsesregulering og ophidselse i ritualer kan gå ud over hukommelsen, fordi der sker et pres på de eksekutive systemer i den præfrontale del af hjernen, så der ikke er ressourcer til at huske, hvad der er sket. I det eksekutive system behandles informationer omhandlende bl.a. opmærksomhed, hukommelse og kontrol, og systemet refererer til nogle særlige områder i hjernen, hvor også de kognitive funktioner som eksempelvis følelsesregulering, viljebestemt tankekontrol og opfattelse af handlinger findes (Schjødt et al. 2013, 40-41). Der kan således opstå konkurrence om ressourcerne i denne del af hjernen, så et ekstremt højt forbrug af ressourcerne til én funktion gør, at der ikke er flere ressourcer til de resterende funktioner, som hermed nedsættes; der er sket en cognitive resource depletion 4 (kognitiv ressource udtømning. Ibid., 41). Da opmærksomheden i fx fire-walking-ritualet koncentreres om følelsesreguleringen, er ressourcerne til at huske det og tilskrive begivenhederne mening nedsat, og man er efterfølgende mere modtagelig overfor de kollektive forklaringer. Teorien støtter dermed op om korrektionen af Whitehouse fra Xygalatas et al. Liénard & Boyer har en anden tilgang til ritualers påvirkning på deltagernes kognitive processer end Whitehouse. I deres undersøgelse af, hvorfor den rituelle adfærd ser ud, som den gør, kommer de frem til, at det afhænger af, hvordan det påvirker opmærksomheden. Her peger de på, at mennesket i evolutionen har udviklet et hazard precaution 4 Herefter: CRD.
6 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 6 af 12 system 5 (system for forsigtighed ift. farer) i hjernen, der udpeger og reagerer på potentielle farer (Liénard & Boyer 2006, 814). De ritualer, der er i stand til at overleve i evolutionen, aktiverer dette kognitive system i hjernen og fanger dermed opmærksomheden (ibid., 821). HP-systemet kan i ritualet aktiveres gennem den kommunikerede information, der angiver anledningen til ritualet, hvad faren er ved ikke at udføre det, og detaljerede forskrifter for, hvordan det skal udføres. Det er dog en svag grad af aktivering, fordi det primært sker indirekte (gennem andre personer) og verbalt (ibid., ), og ikke eksempelvis som ude i skoven hvor man hører en gren knække, og systemet aktiveres, idet man bliver opmærksom på en potentiel fare. Hertil peger de på, at kollektive ritualer dermed kan ses som et biprodukt af HP-systemet og en indirekte konsekvens af den naturlige selektion i evolutionen (ibid., 825). Aktiveringen af HP-systemet kan også forklare andre karakteristika ved kollektive ritualer. Eksempelvis at udføre noget, der ikke har et klart mål sammenlignet med almindelige handlinger i hverdagen. Dette er sammen med andre tricks metoder til at fange deltagernes opmærksomhed, fordi man ikke bare kan handle per automatik (ibid., 823), og eftersom HP-systemet er aktiveret, er det afgørende, at ritualerne bliver udført rigidt og korrekt. Hvor Whitehouse med den doktrinære religionsform pegede på, at gentagelserne bliver en rutine, der sætter sig i kroppen og gør deltagerne mindre opmærksomme, peger Liénard & Boyer derimod på, at ritualerne gentages og med omhu skal udføres rigtigt, fordi det aktiverer HP-systemet; gør man det ikke, kan det gå galt. 3. Funktioner for individ og samfund Følger man Whitehouses opdeling af de to religionsformer, vil påvirkningerne af ritualerne i den doktrinære form på individniveau betyde, at man bliver mere anonymiseret; man kan anonymt deltage i ritualerne, og man har ikke fået sin religiøse identitet ud fra en særlig oplevelse (Whitehouse 2002, ). På samfundsniveau kan påvirkningerne betyde, at man kan organisere sig i store grupper, ligesom læren er let at videregive til mange ad gangen (ibid., 302). Et eksempel herpå er de store verdensreligioner. Som tidligere nævnt, forstærkes også den autoritative lære i denne religionsform, fordi deltagerne i ritualerne selv reflekterer mindre over de rutineprægede ritualers betydning. Forskning tyder på, at menneskets hjerne er udviklet til at kunne forholde sig til ca. 150 personer 5 Herefter: HP-system.
7 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 7 af 12 (Dunbar 2003, 172). Når gruppen bliver større end det, bliver folk mere anonyme, sladder mere ineffektivt, og snydere er sværere at identificere. Snyderne er dem, der ikke deltager i gruppens samarbejde, men kun tager det til sig, der er til egen fordel. Mennesker er i grupper afhængig af denne strategiske information om hinanden (Boyer 2000, 203). I de store anonymiserede grupper bliver et begreb om en agent med fuld adgang til denne information dermed afgørende. Forskning i religionens sociale funktioner omhandlende implicit priming (at man bliver stimuleret i en bestemt retning uden at være klar over det) tyder på, at man bliver mere prosocial, når der kan opstå tanker om, at en overnaturlig agent hele tiden overvåger os (Shariff & Norenzayan 2007, 807). I forsøget bag dette blev forsøgspersonerne primet gennem opgaver om at løse nogle sætninger, hvorefter de i et spil skulle afgøre, hvor stor en del af en sum penge, de ville beholde selv eller eventuelt give til en anonym person (ibid., 805). Resultaterne viste, at kontrolgruppen, der modtog en neutral priming, opførte sig mere egoistisk end de religiøst primede. Med dette antages, at religiøse koncepter som Gud eller profet aktiverer tanker om, at man bliver overvåget og derfor må opføre sig bedre. Forsøget viste dog, at en sekulær priming også kan medføre en mere prosocial adfærd, hvilket modarbejder teorien (ibid., ). De holder dog fast i, at religion har en prosocial effekt, når ens omdømme er i spil (Norenzayan & Shariff 2008, 59). Da de store religiøse samfund typisk har omnipotente guder, der har en særlig interesse for folks moral (ibid., 61), kan religionen være en fordel for gruppens overlevelse, fordi et behov for at værne om ens omdømme aktivereres, og den selviske adfærd reduceres. Ud fra et eksperiment om folks villighed til at snyde argumenterer også Bering et al. (2005) for, at en fornemmelse af overnaturlige agenters overvågning gør, at man snyder mindre (Bering et al. 2005, 376). Mennesker er i stand til at forestille sig overnaturlige væsener, der kan overvåge os og potentielt uddele straffe. Det får en effekt for individets moralske adfærd og motiverer individet til mere prosociale handlinger (ibid., 366) og gør den egoistiske adfærd mindre fordelagtig i dette samfund. De kognitive processer fra de hyppigt gentagende ritualer kan altså medføre den funktion på individniveau, at man bliver anonym ift. det store fællesskab, hvor der til gengæld hermed opstår et behov for, at den moralske kontrol af hinanden bliver varetaget af en overnaturlig agent, der har fuld adgang til denne viden, for at gruppens sammenhængskraft ikke svækkes.
8 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 8 af 12 Følges Whitehouses imagistiske religionsform, ser funktionerne af ritualets påvirkning på individ- og samfundsniveau anderledes ud. Som følge af, at den episodiske hukommelse bruges i ritualerne, skabes ifølge Whitehouse et følelsesmæssigt bånd mellem deltagerne i gruppen. For at være en del af gruppen skal man netop have gennemført ritualerne, ligesom læren typisk ikke viderebringes bredt ud, men kun inden for den mindre gruppe (Whitehouse 2002, 307). Her bliver det vigtigt, at individet kan vise overfor gruppen, at det er forpligtet og troværdigt, og hertil kan ritualerne ses som kostbare signaler til gruppen. Signalerne er svære at forfalske (enten har man en krog i kroppen eller ej) og dermed pålidelige (Bulbulia & Sosis 2011, 366). Brugen af kostbare signaler kan være afgørende for gruppen set i et evolutionært perspektiv, fordi det styrker samarbejdet og dermed gruppens fitness 6 (ibid., 364). Også Liénard & Boyer diskuterer muligheden for ritualer som kostbare signaler. De er enige i, at nogle signaler i ritualerne kan være kostbare, men de mener ikke, at det forklarer det eksakte indhold i ritualiseret adfærd (Liénard & Boyer 2006, 818). Ritualer skal ikke med nødvendighed bruges til at skabe sociale alliancer, da dette kan gøres på andre måder. Ritualerne kan godt demonstrere en forpligtelse til gruppen (ibid.), men det afgørende for indholdet i den ritualiserede adfærd er, at det aktiverer HP-systemet. Korrektionen fra Xygalatas et al. af Whitehouses teori ændrer ikke på den stærke følelse af sammenhængskraft i gruppen. Snarere tværtimod. Whitehouse pointerede, at ritualerne i den imagistiske form kunne skabe SER hos deltagerne. Her tyder eksperimentet af Xygalatas et al. på, at det hul, som ritualerne skaber i hukommelsen (pga. CRD, som Schjødt et al. klargjorde), giver plads til de kollektive forklaringer. Dette er med til at styrke sammenhængskraften yderligere. Studier viser også, at eksponering af en meningsløs kausalitet i ritualerne samt uoverensstemmelse mellem mål og handling begrænser deltagernes evne til at forstå handlingerne pga. CRD, som efterfølgende kan forklares af andre (Schjødt et al. 2013, 45). Eksperimenter om dette er udført af Nielbo & Sørensen (2011), der finder, at en unormal kausalitet i handlinger (forholdet mellem handling og mål er uklart, så den intuitive forståelse mangler) øger graden af opmærksomhed markant (Nielbo & Sørensen 2011, 25). Hvor individet står tilbage efter ritualet med et behov for forklaringer, er der skabt plads til de kollektive udlægninger, der styrker gruppen på samfundsniveau. De har endvidere bevist, at den høje grad af opmærksomhed ikke bare er til 6 Med fitness menes evnen til at overleve og reproducere sig selv.
9 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 9 af 12 stede ved de sjældne ritualer, men også når man kender til handlingerne, vil man være yderst opmærksom (ibid., 27-28). Dette stemmer overens med Liénard & Boyers beskrivelse af den ritualiserede adfærd; at man bliver opmærksom på den mindste detalje, fordi HP-systemet er aktiveret. Nielbo & Sørensens teori kan dog stilles i modsætning til Whitehouses beskrivelse om de rutineprægede ritualer; at det medfører, at man reflekterer mindre over handlingen. De to teorier er derimod enige om, at dette efterfølgende giver plads til og behov for andres forklaringer af handlingerne. Alle de ovennævnte eksperimenter har svagheder og risici. Fx er forsøget ved firewalking-ritualet omgærdet med lav grad af kontrol i en stor kaotisk folkemængde, ligesom deltagernes viden om forskernes tilstedeværelse kan påvirke deres svar og handlinger. Shariff og Norenzayans primingstudier kan til gengæld kritiseres for at være for kontrollerede, kunstige og ikke afspejle autentiske forhold. Alle eksperimenternes kritikpunkter er med til at understrege, at muligheden er til stede for, at fremtidige forbedrede forsøg kan korrigere vores nuværende viden, ligesom Whitehouses teori baseret på antropologiske studier blev korrigeret af senere eksperimentelle forsøg. Påvirkningerne af ritualerne gennem de kognitive processer får generelt den funktion for samfundet, at det styrker sammenhængskraften og gruppens fitness. Ethvert individ skal overfor gruppen kunne signalere loyalitet, og der skal på samfundsniveau (særligt i de store og anonyme samfund) sørges for, at motivationen for ikke at være en snyder er større end motivationen for at være det. Disse elementer er ritualerne med til at sikre. 4. Konklusion Durkheim og Turner pegede på, at ritualer er med til at styrke sammenhængskraften i de religiøse grupper, og at deltagerne gøres til traditionsbærere. Ud fra den nyere forskning tyder dette på at være korrekt. Men deltagerne gøres ikke til traditionsbærere ved, at deltagerne selv reflekterer over handlingerne, hverken i de store eller små samfund - sådan som Turner mente, og Whitehouse mente om den imagistiske religionsform. Det er påvist, at de ophidsende ritualer i de mindre grupper skaber et hul i hukommelsen pga. de kognitive processer. Dette kommer på samfundsniveau til at tjene til, at sammenholdet i gruppen bliver styrket, fordi de kollektive forklaringer bliver den personlige hukommelse og
10 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 10 af 12 forklaring af ritualet. Samtidig kommer ritualerne for det enkelte individ til at fungere som et kostbart signal til resten af gruppen om, at man er forpligtet dertil og troværdig. I de store grupper, der opstår med den doktrinære religionsform, får ritualerne den funktion, at individerne bliver anonyme overfor hinanden. Her er det vigtigt for gruppens sammenhængskraft og fitness, at et begreb om en overnaturlig agent med interesse for individets moral indgår i den autoritative lære, som også forskningen i religions sociale funktioner peger på, fordi det medfører en mere prosocial adfærd. Der kan yderligere argumenteres for, at den rituelle adfærd transmitteres fra generation til generation, fordi det er i stand til at aktivere HP-systemet, så man bliver særligt opmærksom, og det bliver afgørende, at ritualet hver gang gennemføres korrekt og rigidt. Indholdet og formen på ritualerne er gennem evolutionen blevet udviklet, som de er, fordi det er den bedste måde til at transmittere læren gennem de kognitive processer, ritualet medfører ved deltagerne.
11 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 11 af Litteraturliste Bering, J. M. et al Reasoning about dead agents reveals possible adaptive trends, Human Nature, vol. 16, nr. 4. Boyer, Pascal 2000 Functional origins of religious concepts: Ontological and strategic selection in evolved minds, The Journal of the Royal Anthropological Institute, Vol. 6, Nr. 2. Bulbulia, J., & Sosis, R Signalling theory and the evolution of religious cooperation. Religion, vol. 41, nr. 3. Dunbar, R.I.M The Social Brain: Mind, Language, and Society in Evolutionary Perspective, Annual Review of Anthropology, vol. 32. Liénard, Pierre & Pascal Boyer 2006 Whence collective rituals? A cultural selection model of ritualized behavior, American Anthropologist, vol Nielbo, K. L., & Sørensen, J Spontaneous processing of functional and non-functional action sequences, Religion, Brain & Behavior, vol. 1, nr. 1. Norenzayan, Ara & Shariff, Azim F The Origin and Evolution of Religious Prosociality, Science, vol. 322, nr. 58. Schjødt, U. et al Cognitive Resource Depletion in Religious Interactions (Target article), Religion, Brain, and Behavior, vol. 3 nr. 1.
12 Kognition og ritualer - Helene Bruun Simonsen - TOTEM nr. 35, forår Side 12 af 12 Shariff, Azim F., & Norenzayan, Ara 2007 God Is Watching You Priming God Concepts Increases Prosocial Behavior in an Anonymous Economic Game. Psychological Science, vol. 18, nr. 9. Whitehouse, Harvey 2002 Modes of religiosity: Towards a cognitive explanation of the sociopolitical dynamics of religion, Method & Theory in the Study of Religion, vol Modes of religiosity: A cognitive theory of religious transmission, AltaMira Press, Walnut Creek, CA. Xygalatas, D. et al Autobiographical Memory in a Fire-Walking Ritual, Journal of Cognition and Culture, vol. 13.
Religiøse ritualer og hukommelse Anne Agensnap Totem nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM
Religiøse ritualer og hukommelse Anne Agensnap Totem nr. 33, forår 2014 -Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 33, forår 2014 Tidsskriftet
Læs mereReligiøse ideers transmission Line Viborg TOTEM nr. 31 forår 2013 Side 1af 10 TOTEM
Line Viborg TOTEM nr. 31 forår 2013 Side 1af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 31, forår 2013 Tidsskriftet og forfatterne, 2013 RELIGIONSPSYKOLOGI
Læs mereReligion og moral - Camille Tybjerg - TOTEM nr. 36, efterår Side 1 af 11 TOTEM
Religion og moral - Camille Tybjerg - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 36, efterår 2015 TOTEM
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2
Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. RELIGION OG MORAL... 2 2.1 RELIGIONS OPRINDELSE... 2 2.2 RELIGIØSE FORESTILLINGER... 2 2.3 MORALSKE INTUITIONER... 5 3. FØRER RELIGION TIL PROSOCIAL
Læs merefænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk
Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som
Læs mereKan neurobiologien understøtte sociologien? - Maria Thykær Jensen - TOTEM nr. 26, forår Side 1 af 11 TOTEM
- Maria Thykær Jensen - TOTEM nr. 26, forår 2011 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 26, forår 2011 Tidsskriftet og
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereCITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER
CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereBørn kan ikke lade være med at lære
Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereØVELSE: REDEGØRELSE OG ANALYSE Læs følgende artikel og lav derefter øvelserne til de taksonomiske niveauer.
ØVELSE: REDEGØRELSE OG ANALYSE Læs følgende artikel og lav derefter øvelserne til de taksonomiske niveauer. Rumpekram eller alfakram - der er mest dope i det dybtfølte kram Vi krammer hinanden meget i
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereReligionspsykologi og kognitionsforskning
1 Tybjerg, Tove: "Egen indholdsfortegnelse" 1 Kilde: Egen indholdsfortegnelse 2013 ISBN: Intet 2 Geels, Anton; Wikstrøm, Owe: "Religionspsykologiens opgave" 3 Kilde: Introduktion til religionspsykologi
Læs mereHjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede
Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,
Læs mereKognitionsforskning Findes Gud i hjernen?
Kognitionsforskning Findes Gud i hjernen? Introduktion til emnet; motivation To fagområder forsøger at bruge hinandens metoder og arbejdsfelter for at vinde nyt terræn. For at undersøge dette nye forskningsområde,
Læs mereReligion som bi-produkt? - Stig Asboe - TOTEM nr. 28, forår Side 1 af 11 TOTEM
Religion som bi-produkt? - Stig Asboe - TOTEM nr. 28, forår 2012 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 28, forår 2012
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereDebrief: Det korte, lærende opfølgningsmøde (læringssamtale)
Må deles med angivelse af kilden: Bo Vestergaard (2013): Fair proces: fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger. Debrief: Det korte, lærende opfølgningsmøde (læringssamtale) Hvad
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereNydelse og afhængighed i hjernen
ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereSELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER
SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER Minderne har jeg da lov at ha, lyder refrænet i en gammel dansk slager. I denne lille bog håber jeg imidlertid at overbevise læseren om, at erindringer ikke kun er til for nostalgiens
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereMenneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst
Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereKultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier. Bind 2
1 Mauss, Marcel: "Af: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund" 1 Kilde: Gaven: Gaveudvekslingens form og logik i akaiske samfund Spektrum, 2000 ISBN: 8777631803 2 Lévi-Strauss, Claude:
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2009/2010 Juni 2010 Institution Videndjurs/ Grenaa Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereOplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:
Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereForbered dig på dit besøg
Forbered dig på dit besøg Dette har du brug for at vide, inden dit besøg hos os Dit første besøg Hvis du aldrig har besøgt en hørespecialist, ved du sandsynligvis ikke, hvad du kan forvente. En besøg hos
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereUklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling
Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut
Læs mereINTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mere