Byrådssalen, Rådhuset Orientering kl : En ny planproces i Helsingør Kommune v/ områdeleder Dennis Larsen, Center for By, Land og Vand.

Transkript

1 Referat Byrådet Mødedato: Mandag den 30. oktober 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Per Christensen (A) Peter Poulsen (A) Christian Holm Donatzky (B) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Kristina Kongsted (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Bente Borg Donkin (F) Anders Drachmann (FD) Jan Ryberg (L) Freja Södergran (O) Ib Kirkegaard (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Thomas Kok Fraværende: Anders Drachmann Byrådssalen, Rådhuset Orientering kl : En ny planproces i Helsingør Kommune v/ områdeleder Dennis Larsen, Center for By, Land og Vand. Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af indkaldt stedfortræder Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg nr Beslutningssag: Samlet budgetrevision pr. 31. august Beslutningssag: Sammenlægning af fonde...21

2 06. Beslutningssag: Fritagelse for tilslutning til fællesantenner i kommunens beboelsesejendomme Beslutningssag: Etablering af pulje til markering af julen Beslutningssag: Boliggården ansøger om Skema B for Boligafdelingen Stævnen Beslutningssag: Integrationsrådet erfaringer og anbefalinger Beslutningssag: Godkendelse af nyt bestyrelsesmedlem til Taxinævnet Hovedstaden Beslutningssag: Forslag om nedbringelse af luftforureningen på Kongevejen Beslutningssag: Forslag om løbende status på vandkvalitet Beslutningssag: Forslag om at styrke de erhvervsrettede uddannelser Beslutningssag: Forslag om iværksættelse af regionale mesterskaber i Skills Beslutningssag: Forslag vedr. repatriering Beslutningssag: Forslag om tilskud til Stubben Orienteringssag: Nordsjællands Park og Vej - delt formandsskab og faste vederlag Orienteringssag: Økonomisk Nyhedsbrev august - september Meddelelser Lukket - Beslutningssag: Godkendelse af hensigtserklæring...51 Bilagsliste...52

3 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/279 Byrådet Sagsfremstilling Anders Drachmann (FD) har den 30. oktober 2017 meldt afbrud på grund af sygdom. 1. suppleanten for Det Konservative Folkeparti, Thomas Kok, er indkaldt til mødet i stedet for Anders Drachmann, og har meddelt at han deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Anders Drachmann (FD) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Thomas Kok er indkaldt som rette stedfortræder for Anders Drachmann (FD). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann Indstillingerne blev godkendt.

4 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/277 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Bente Borg Donkin (F) anmodede om at forslag nr. 12 trækkes tilbage. Dagsordenen blev godkendt.

5 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 35 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16054 Byrådet 1: Forslag til lokalplan : Forslag til kommuneplantillæg nr. 35 3: Høringssvar 4: Høringsnotat 5: Udbygningsaftale delområde 7 6: Udbygningsaftale for Esrumvej 7: Notat vedr. overdragelsesforhold Indledning Byrådet vedtog den 30. januar 2017 forslag til Lokalplan Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør samt forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan I høringsperioden er der indkommet 8 høringssvar til planforslagene, herunder en indsigelse fra Erhvervsministeriet. Indsigelsen fra Erhvervsstyrelsen medfører, at et planforslag ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed om de nødvendige ændringer. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af kommunens efterfølgende forslag til ændringer meddelt, at de frafalder indsigelsen. Byrådet skal beslutte, om udbygningsaftalerne kan godkendes, og om lokalplanforslaget og kommuneplantillægget kan vedtages endeligt. Retsgrundlag Lov om planlægning Lov om miljøvurdering af planer og programmer Relation til vision og tværgående politikker Lokalplan og kommuneplantillæg understøtter Vision 2020 ved at muliggøre byudvikling, herunder opførelse af et blandet boligtilbud, af et attraktivt område i Helsingørs nordvestlige bydel. Sagsfremstilling 1. Lokalplan Lokalplanen skal muliggøre byudvikling af det tidligere Helsingør Sygehus. Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 12 ha. Lokalplanforslaget inddeler området i syv delområder med forskellige anvendelser. Lokalplanforslaget er udarbejdet som en rammelokalplan med byggeretsgivende bestemmelser for delområderne 1, 4 og 7. Delområderne 2, 3, 5 og 6 er ikke omfattet af byggeretsgivende bestemmelser og vil først kunne udvikles efter supplerende lokalplanlægning. Forslaget til lokalplan er vedlagt som bilag 1

6 Byrådet Mødedato Side 6 2. Kommuneplantillæg Kommuneplantillægget ændrer rammerne for lokalplanlægningen fra at være til offentlige formål til at muliggøre de forskellige anvendelser efter lokalplanen. Retningslinjen for detailhandel ændres også, så der kan planlægges for en enkeltstående dagligvarebutik. Forslaget til kommuneplantillæg er vedlagt som bilag Høringssvar Naboer til området, DN, By&Land, to ledningsejere og Erhvervsstyrelsen har afgivet høringssvar. Hovedpunkterne i høringssvarene er at naboerne har bekymringer i forhold til trafik og støj DN ønsker lavere bebyggelse mod Esrumvej By&Land ønsker bedre integration med de omgivende byområder ledningsejerne gør opmærksom på deres ledninger Erhvervsstyrelsen ønsker redegørelse for at kontorerhvervet ikke giver mere biltrafik end hospitalet gjorde Erhvervsstyrelsens indsigelse har funktion af veto. Center for By, Land og Vand foreslår, at planerne redegør som ønsket, og Erhvervsstyrelsen vil herefter frafalde indsigelsen. Bilag 3 indeholder høringssvarene. Bilag 4 indeholder et kort resume af høringssvarene med kommentarer fra Center for By, Land og Vand. 4. Miljøvurdering Der er udarbejdet en miljørapport, der har været fremlagt sammen med planforslagene. Efter Byrådets vedtagelse af planerne udarbejder Center for By, Land og Vand en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, som offentliggøres samtidig med planerne. Redegørelsen beskriver hvilke miljøhensyn, der er indarbejdet i planerne, hvordan miljørapporten og udtalelserne i høringsfasen er taget i betragtning hvorfor planen er vedtaget i forhold til de undersøgte alternativer hvordan miljøpåvirkninger overvåges 5. Anbefalinger til ændringer af lokalplanen På baggrund af høringssvarene anbefaler Center for By, Land og Vand følgende ændringer i den endelige lokalplan: I lokalplanens bestemmelser indsættes følgende: 1. Maksimalt 1 plads pr. 50 m² etageareal til erhverv 2. Minimum 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² etageareal til erhverv 3. Der skal som forudsætning for ibrugtagningen af ny bebyggelse etableres skiltning inden for området med vejvisning (cykel og gangruter) samt afstande til busstop og

7 Byrådet Mødedato Side 7 stationer. 4. at der i bestemmelserne for grundejerforeningen for delområderne 2-6 skal optages bestemmelser om opretholdelse/vedligeholdelse af skiltningen, samt bestemmelse om der til erhvervsanvendelse skal etableres en firmacykelordning. 5. at der i vejledningsteksten til 8.6 for afskærmende beplantningsbælte mod Lindevangsvej tilføjes, at afskærmning omfatter lys fra biler. Punkterne 1-4 er aftalt med Erhvervsstyrelsen for at imødegå deres indsigelse. Punkt 5 er på baggrund af høringssvar fra naboer. Lokalplanens redegørelse ændres for følgende forhold 6. tilføjelse af et afsnit for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet 7. tilføjes et afsnit om at den planlagte dagligvareforretning alene tjener til lokalområdets dagligvareforsyning 8. tilretning af planens forhold til fingerplanen, herunder stationsnærhedsprincippet. 9. at større ledningsanlæg i nærheden af lokalplanområdet nævnes og vises på kort Punkt 6 og 7 er nødvendig, når der planlægges for butikker. Punkt 8 er aftalt med Erhvervsstyrelsen for at imødegå deres indsigelse. Punkt 9 anbefales efter høringssvar fra ledningsejere. 6. Anbefalinger til ændringer af kommuneplantillægget På baggrund af høringssvarene anbefaler Center for By, Land og Vand følgende ændringer i det endelige kommuneplantillæg: Rammerne for lokalplanlægningen i område 1.BE6 tilføjes følgende bestemmelser: 10. Indretning med arbejdskraftintensive arbejdspladser med et samlet etageareal på mere end m² forudsætter, at: Der i lokalplanen sættes en p norm på maksimalt 1 plads pr. 50 m² etageareal til erhverv Der i lokalplanen stilles krav om minimum 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² etageareal til erhverv Der skal som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse etableres skiltning inden for området med vejvisning (cykel og gangruter) samt afstande til busstop og stationer Redegørelsen til kommuneplantillægget ændres for følgende forhold: 11. tilretning af planens forhold til fingerplanen, herunder stationsnærhedsprincippet. 12. tilretning af afsnit om forhold vedrørende butikker om at den planlagte dagligvareforretning alene tjener til lokalområdets dagligvareforsyning Punkt 10 og 11 er efter aftale med Erhvervsstyrelsen. Punkt 12 anbefales efter dialog med Erhvervsstyrelsen. 7. Udbygningsaftaler For at sikre vejadgange til området har grundejeren Freja Ejendomme anmodet Helsingør Kommune om at indgå frivillige udbygningsaftaler. Udbygningsaftalerne skal muliggøre, at grundejer etablerer vejanlæg, som herefter overdrages til Helsingør Kommune. Den ene udbygningsaftale handler om ny rundkørsel i krydset mellem Esrumvej og

8 Byrådet Mødedato Side 8 adgangsvejen til området, som giver trafiksikker vejadgang til delområderne 1-6 samt Psykiatrisk Sygehus. Den anden udbygningsaftale handler om et nyt ben på eksisterende rundkørsel mellem Lindevangsvej, Teglstrup Have og Dyresøvej. Det ekstra ben skal være vejadgang til delområde 7. Freja Ejendomme og Center for By, Land og Vand har ikke afsluttet forhandlingerne om udbygningsaftalernes endelige ordlyd, hvorfor aftalerne ikke er bilagt sagens behandling i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget eller Økonomiudvalget. Administrationen vurderer, at området ikke kan udbygges i overensstemmelse med lokalplanforslaget uden etablering af en ny rundkørsel i krydset mellem Esrumvej og adgangsvejen til området samt etablering af nyt ben i eksisterende rundkørsel mellem Lindevangsvej og Teglstrup Have og Dyresøvej. Vedtages lokalplanen endeligt uden udbygningsaftalerne, vil kommunen ikke kunne sikre, at rundkørslerne etableres af grundejer. Indgås udbygningsaftalerne ikke om etablering af ovennævnte infrastruktur, er der alene kommunen til at afholde disse udgifter. Aftalerne forventes at være klar senest til Byrådets behandling af sagen. Efter Planloven skal udbygningsaftaler tiltrædes samtidig med lokalplanens vedtagelse. Center for By, Land og Vand anbefaler, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget ikke vedtages, såfremt udbygningsaftalerne ikke skulle blive klar til Byrådets behandling. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet I perioden fra 10. februar 7. april 2017 har planforslagene været offentlig høring. De endeligt vedtagne planer med sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen offentliggøres med oplysning om at der er indgået udbygningsaftaler. Indstilling Center for By, Land og Vand indstiller, at forslag til Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 35 vedtages endeligt med ændringerne beskrevet i sagsfremstillingens pkt. 5 og 6 og under forudsætning af, at udbygningsaftalerne foreligger og kan godkendes senest ved Byrådets behandling af sagen. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Haldis Glerfoss Haldis Glerfoss (Ø) var fraværende Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Per Christensen (A) og Peter Poulsen (A) anbefaler indstillingen på betingelse af, at ejeren af ejendommen indgår en udbygningsaftale, der sikrer etablering af følgende infrastrukturanlæg:

9 Byrådet Mødedato Side 9 ny rundkørsel på Esrumvej tilføjelse af ekstra ben i rundkørslen ved Lindevangsvej Det er også en betingelse for flertallets anbefaling, at Byrådet kun godkender en udbygningsaftale, der inkluderer en bankgaranti til Helsingør Kommune. Bankgarantien skal svare til de fulde omkostninger, der er forbundet med opførelsen af infrastrukturanlæggene. I øvrigt skal infrastrukturanlæggene i deres helhed godkendes af Helsingør Kommune efter vejlovens regler. Anders Drachmann (FD) stemte imod. Beslutninger Økonomiudvalget den Der er d.d. udsendt 2 udbygningsaftaler Ø stillede forslag om, at der stilles krav om, at 25 % af boligbebyggelsen skal være almene boliger. Forslaget anbefales med 5 stemmer mod 4. For stemte: Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Jan Ryberg (L) og Bente Borg Donkin (F). Imod stemte: Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (FD), Marlene Harpsøe (O) og Johannes Hecht-Nielsen (V) Christian Holm Donatzky (B) stillede forslag om, at der ikke skal være mulighed for at etablere dagligvarebutik. Forslaget blev forkastet med 6 stemmer mod 3. For stemte: Christian Holm Donatzky (B), Anders Drachmann (FD) og Benedikte Kiær (C). Imod stemte: Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Jan Ryberg (L), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F) og Haldis Glerfoss (Ø) Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Marlene Harpsøe (O) anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets flertalsindstilling. Anders Drachmann (FD) og Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Jan Ryberg (L) bemærker, at det er kommunen, der ejer grunden, og at de derfor ikke kan bygge på den. Anders Drachmann (FD) bemærker, at kommunen har ret til at få arealet tilbageskødet uden sygehusbygning. Beslutninger Byrådet den

10 Byrådet Mødedato Side 10 Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Ø stillede forslag om, at der stilles krav om, at 25 % af boligbebyggelsen skal være almene boliger. Forslaget blev forkastet med 10 stemmer mod undlod at stemme. For stemte: A (6), F (1), Ø (2), B (1). Imod stemte: C (9), O (3) og V (2). Undlod at stemme: L (1) Christian Holm Donatzky (B) stillede forslag om, at der ikke skal være mulighed for at etablere dagligvarebutik. Forslaget blev forkastet med 11 stemmer mod undlod at stemme. For stemte: C (9), Christian Holm Donatzky (B). Imod stemte: A (6), F (1), Johannes Hecht-Nielsen (V) og O (3). Undlod at stemme: Mette Lene Jensen (V), L (1) og Ø (2) Byrådet godkendte Økonomiudvalgets flertalsindstilling med 22 stemmer mod 3, Ø (2) og L (1).

11 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Samlet budgetrevision pr. 31. august 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/22335 Byrådet 1: Forventet regnskab på alle budgetområder 2: Tabeller og bemærkninger pr. budgetområde 3: Oversigt over ansøgninger om tillægsbevillinger - drift Indledning Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet den samlede budgetrevision pr. 31. august 2017 med udgangspunkt i budgetrevisionerne for fagudvalgene. Der forventes et samlet mindreforbrug på kr., når det forventede regnskab opgøres på drift, anlæg, finansiering, renter, lån og balanceforskydning. Dette resultat er overordnet godt for kommunens likviditet. Dog udfordres Helsingør Kommune af en betydelig budgetoverskridelse på driftssiden. Der forventes et samlet merforbrug på drift på kr. dvs. serviceudgifter og overførselsudgifter - i forhold til det korrigerede budget, hvoraf merforbruget på servicedriftsudgifter udgør kr. Dette forventede driftsresultat er for det første et problem i forhold til overholdelsen af Helsingør Kommunes andel af den samlede servicedriftsramme. Såfremt serviceudgifterne i kommunerne ikke holder sig inden for det aftalte niveau for kommunerne under ét, vil Helsingør Kommune og de andre kommuner få nedsat bloktilskuddet tilsvarende. Centrene forventer samlet set en overskridelse på kr. af servicerammen. I forhold til første budgetrevision forværres overskridelsen med kr. KL oplyser ultimo august, at kommunerne samlet set forventer at overholde servicedriftsrammen. Såfremt dette skøn holder, vil sanktioner ikke komme på tale. For det andet forværrer det forventede negative driftsresultat kommunens likviditet. Der har i 2017 været afsat en bufferpulje på kr. til at absorbere tillægsbevillinger på servicedrift kr. af denne pulje er blevet anvendt til at finansiere det forventede merforbrug på samme beløb på området særlig social indsats, hvorfor puljens restbeløb nu udgør kr. Puljen kan således ikke bidrage til at løse udfordringen i væsentlig grad. Dertil kommer, at fagudvalgene samlet set har videresendt ønsker om driftsjusteringer for netto kr., hvoraf kr. vedrører serviceudgifter. På anlægssiden forventes der et mindreforbrug på i alt kr., som forventes ansøgt overført i forbindelse med regnskab Anlægsbudgetterne søges opjusteret med i alt kr. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune.

12 Byrådet Mødedato Side 12 Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 omfatter: 1. Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget 2017 drift, finansiering, renter, lån og balanceforskydning. 2. Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget 2017 anlæg. 1. Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget 2017 drift, finansiering, renter, lån og balanceforskydning Der forventes et samlet mindreforbrug på kr., når det forventede regnskab opgøres på drift, anlæg, finansiering, renter, låne og balanceforskydninger, jf. tabel 1. Tabel 1. Oversigt over forventet regnskab pr. udvalg Årets priser, netto i kr. Udvalg Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget* Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget* Teknik, Miljø- og Klima-udvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Heraf servicedrift Anlæg Finansiering Renter Lån og

13 Byrådet balanceforskydning Mødedato Side 13 I alt inkl. drift, anlæg, finansiering, renter, låneoptagelse og balanceforskydning *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering - I bilag 1 fremgår fordelingen af mer-/mindreforbrug pr. budgetområde. Bemærkninger og tabeller pr. budgetområde samt fagudvalgenes ønsker til op- og nedjusteringer af driften på de rammestyrede og ikke rammestyrede områder fremgår af bilag 2. Der forventes et samlet betydeligt merforbrug på drift - dvs. servicedrift såvel som ikkeservicedrift - i forhold til det korrigerede budget på i alt kr., hvoraf kr. af overskridelsen udgøres af serviceudgifter Selvom det samlede resultat er godt for Helsingør Kommunes likviditet, giver det forventede regnskabsresultat på driftssiden betydelige udfordringer i forhold kommunens eksterne og interne styringsprincip, som kommunen skal agere indenfor. For det første udfordrer den forventede overskridelse af driftsbudgettet overholdelsen af kommunens servicedriftsramme. For det andet vil det betydelige kassetræk på driftssiden være et problem i forhold til kommunens likviditet generelt. Før det forventede regnskab uddybes nærmere, opridses hovedlinjerne for styringsprincipperne kort nedenfor Styringsprincipper for budgetopfølgning Helsingør Kommune skal agere indenfor både et eksternt og et internt styringsprincip. I forhold til det eksterne styringsprincip pålægger de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL kommunerne, at kommunernes samlede forbrug på servicedriftsområderne ikke må overstige det oprindeligt vedtagne budget. Det skal derfor løbende sikres, at serviceudgifterne samlet set holder sig inden for det oprindeligt budgetterede niveau. Såfremt udgifterne ikke holder sig inden for dette niveau vil Helsingør Kommune og kommunerne under ét få nedsat bloktilskuddet tilsvarende. I alt 3 mia. kr. af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne. Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 % af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 % fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter. Hvad angår kommunens interne styringsprincip måles centrenes og institutionernes forbrug i forhold til det korrigerede budget for såvel servicedriftsudgifter som øvrige driftsudgifter, renter og låneoptagelse, skatter, tilskud og udligning mv. På den måde sikres

14 Byrådet Mødedato Side 14 institutionernes fleksibilitet i økonomistyringen, samtidig med at der foretages løbende kontrol af budgetoverholdelsen med henblik på at sikre kommunens kassebeholdning og likviditet Serviceudgifter Det forventede merforbrug på drift i forhold til det korrigerede budget skyldes primært de forventede merudgifter til servicedrift, som er kr. højere end budgetteret. Helsingør Kommunes servicedriftsramme udgør pr. ultimo august 2017 i alt kr. Oprindeligt udgjorde Helsingør Kommunes servicedriftsramme kr. svarende til kommunens vedtagne budget, men rammen er blevet nedjusteret med i alt kr. som følge af midtvejsreguleringer, ændrede forventninger til udviklingen i pris- og lønfremskrivningen i 2017 og udbetalt integrationstilskud i 2017 vedr. flygtninge i beskæftigelse. Det er således kr. som er sigtepunktet ift. at overholde servicerammen. Centrene forventer samlet set en overskridelse på kr. af denne ramme, hvorfor sanktioner fra regeringen vil blive aktuelle, såfremt serviceudgifterne ikke holder sig inden for det aftalte niveau for kommunerne under ét. I forhold til første budgetrevision forværres overskridelsen med kr. Altså udfordrer budgetoverskridelsen såvel servicedriftsrammen som kommunens likviditet Ansøgninger om tillægsbevillinger til servicedrift Der er i indeværende budgetrevision videresendt ønsker om positive tillægsbevillinger fra udvalgene på i alt kr. til servicedrift. De væsentligste justeringer er som følgende: Justering på kr. vedrørende AktivitetsBaseretAfregning (ABA-afregning) til plejehjemmene og hjemmeplejen. Justering på kr. vedrørende klippekortsordning til hjemmeboende borgere. Kompensation på kr. til skoler som følge af ekstraordinære udgifter til specialelever. Regulering af Dag- og fritidsområdet på baggrund af børnetal juni 2017 på kr. Regulering af Fritidsområdet børnetal juni 2017 på kr. I kommunens Økonomiske Politik fremgår de økonomiske principper for styringen af kommunen. Heri fremgår det bl.a., at der ikke gives tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen bortset fra særlige tilfælde. Budgetterne kan som følge af ændrede norm- og mængdeforudsætninger og ny lovgivning på det rammestyrede område, pris- og lønreguleringer samt ændringer på det ikke rammestyrede område korrigeres i én af de to årlige budgetrevisioner. Der er godkendte norm- og mængdemodeller på børne- og ungeområdet samt ældreområdet. I helt særlige situationer, hvor der akut er behov for at behandle en sag med en tillægsbevilling, kan en sådan sag også behandles i en budgetrevision. Ovenstående reguleringer hører inden for kategorierne norm- og mængdereguleringer, ny lovgivning (reguleringer i forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet) eller finansieret af eksterne midler (dermed udgiftsneutral) bortset fra reguleringen vedrørende kompensationen til specialelever, som gives til skoleområdet, jf. budgetforliget for budget

15 Byrådet Mødedato Side 15 Der har i de seneste års budgetter været afsat en bufferpulje med det formål at opsuge evt. budgetoverførsler mellem årene og engangsbevillinger i budgetåret kr. af denne pulje er blevet anvendt til at finansiere det forventede merforbrug på samme beløb på området særlig social indsats, hvorfor puljens restbeløb nu udgør kr. Puljen kan således ikke bidrage væsentligt til at løse udfordringen i Alle ansøgninger om tillægsbevillinger fremgår af bilag Væsentligste mer- og mindreforbrug Som nævnt ovenfor er de forventede servicedriftsudgifter kr. højere end servicedriftsrammen for Helsingør Kommune og kr. højere end det korrigerede budget. De største mer-/mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på servicedriftsområdet opsummeres nedenfor. Særligt skolerne er udfordret af merforbrug. I årets resultat bygges yderligere kr. på den samlede gæld. Det betyder, at gælden ved udgangen af 2017 vil være forøget til kr. Merforbruget skyldes blandt andet, at skolerne ikke i tide har tilpasset kapaciteten til elevtalsudviklingen. Der har ligeledes ikke været tilstrækkelig fokus på lærernes undervisningstimetal. Herudover belaster merudgifter til specialelever skolernes økonomi. Direktionen har på baggrund af en ekstern undersøgelse af skolernes økonomistyring besluttet flere tiltag, der har til formål at nedbringe gælden på skoleområdet. Tiltagene består i ensartet struktur for økonomistyringen, månedlige budgetopfølgninger, centralisering og ledelsesmæssig forankring af økonomistyringsopgaven ved alle disponeringer, samarbejde om budgetopfølgning med Center for Økonomi og Ejendomme, enhedsomkostninger for forventede aktiviteter skal indregnes i forventet regnskab osv. Også myndighedsområdet for udsatte børn forventer et betydeligt merforbrug, der med udgangen af 2017 forventes at være kr. Merforbruget skyldes særligt en stigning i udgiften til opholdssteder som følge af en stigning i antallet af helårsanbringelser. På ældreområdet forventes et merforbrug på kr., som primært fordeler sig på hjemmeplejen og myndigheden med merforbrug på henholdsvis kr. og kr. Hjemmeplejens merforbrug skyldes især en stigning i de leverede hjemmeplejeydelser i 2017 på 9 pct. i forhold til 2016 samt en markant stigning i lønudgifterne i sommerperioden på 22,7 pct. i forhold til samme periode i Det øgede lønforbrug skyldes primært rekrutteringsvaskeligheder, som har betydet at hjemmeplejen har måtte anvende dyrere eksterne vikarer i større omfang. Myndighedens merforbrug på kr. forventes reduceret til et mindreforbrug på kr., når midtvejsreguleringen af plejehjemmene og hjemmeplejen med kr. er gennemført. Området følges tæt ift. køb og salg af plejehjemspladser, udgifter til fælles hjælpemiddeldepot og stigende udgifter til de private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Institutioner/enheder, som har fået opgjort et merforbrug på mere end 3 pct. af deres bruttobudget har i henhold til Den Økonomiske Politik udarbejdet handleplaner for nedbringelse af deres gæld Anbefalede justeringer på de øvrige områder

16 Byrådet Mødedato Side 16 Ud over ansøgningerne om tillægsbevillinger til servicedrift medfører budgetrevisionen pr. 31. august 2017 justeringer af budgettet til det ikke-rammestyrede område, finansiering, renter, låneoptagelse og balanceforskydning på i alt kr., jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over nettojusteringer af budget 2016 på det ikke-rammestyrede område og finansiering, renter, lån og balanceforskydning Årets priser, netto i kr. Regulering ved budgetrevision pr Ikke-servicedriftsudgifter (det ikke-rammestyrede område) Finansiering Renter Lån og balanceforskydning I alt justering af budget Lån og balanceforskydning søges nedjusteret med i alt kr. Dette skyldes primært en merindtægt på en langfristet gæld på kr., som var budgetlagt i 2016, men som først blev indtægtsført i Budgettet for 2017 foreslås derfor nedjusteret med tilsvarende beløb, således at indtægten er budgetteret i Derudover foreslås lån til betaling af ejendomsskatter nedjusteret med kr., idet der har været færre tilgange i 2017 samt at årets afgange forventes større end budgetteret. Posten finansiering søges opjusteret med i alt kr. Dette skyldes hovedsagligt en midtvejsregulering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der samlet for 2017 betyder at indtægterne fra skat, tilskud og udligning bliver kr. mindre end det budgetterede. Budgettet forslås derfor tilpasset denne midtvejsregulering. På det ikke-rammestyrede område anbefales det at nedjustere budgettet med i alt kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug på kr. på puljen vedrørende beskæftigelsestilskud. Tilskuddet for 2016 er endeligt opgjort, og resultatet viser et mindreforbrug på kr., hvoraf de kr. tilfalder kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. tilbagebetales til staten. Forventet regnskab og beskrivelse af de anbefalede justeringer uddybes i bilag 1 og Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget 2017 anlæg Det korrigerede anlægsbudget pr. 31. august 2017, som er opgjort i forbindelse med budgetrevisionen, fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Oversigt over forventet regnskab for anlæg Årets priser, Oprindeli netto i gt budget kr Korriger et budget 2017 Forbrug pr Forvente t regnska b 2017 Uforbrugte midler som forventes tilført kommunen s kassebeholdning Forvente t anlægsoverførs el fra 2017 til 2018 Foreslåed e justering er til budget 2017 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg

17 Byrådet Mødedato Side 17 Socialudvalg Økonomiudva lg Udgifter Indtægter I alt Pr. 31. august 2017 er der opgjort et nettoforbrug på kr. Der er således et restbudget på kr., svarende til 72 % af det samlede korrigerede anlægsbudget for 2017 på kr. Det korrigerede anlægsbudget indeholder overførsler fra 2016 til 2017 på kr. På baggrund af det korrigerede budget forventes der et nettoforbrug i 2017 på i alt kr. og bruttoudgifter på kr kr. forventes overført fra budget 2017 til budget 2018, fordi flere anlægsprojekter er blevet forsinkede, eller fordi anlægsbudgettet i 2017 ikke forventes anvendt fuldt ud. Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler, at anlægsudgifterne opjusteres med i alt kr. netto i Der foreligger følgende 4 anbefalinger om anlægsjusteringer/nye anlæg: Ombygning af Køkkenet på Strandhøj: Udgiftsbudget og indtægtsbudget opjusteres med henholdsvis kr. og kr., således at statstilskud på anvendes til at finansiere projektet. Brandskolen til Beredskabet: kr., som finansieres af driftsmidler. Nedrivning af bygning på Gefionsbakke: kr., som finansieres af kassebeholdningen. For bemærkninger til mer-/mindreforbrug samt anbefalede justeringer af anlægsbudgettet se bilag 2. Økonomi/Personaleforhold De økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen pr. 31. august 2017 fremgår af tabel 5-7 nedenfor. 1. Drift Budgetrevisionen medfører en samlet negativ tillægsbevilling på i alt kr. til servicedrift og det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 4. Tabel 4. Anbefalede reguleringer af drift på udvalgenes områder Årets priser, netto i kr. Udvalg/Budgetområde Tillægsbevillinge r finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinge r Tillægsbevillinge r i alt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Miljø, Natur og Klima Rammestyret Kultur- og Turismeudvalget

18 Byrådet Mødedato Side Kulturen Rammestyret Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget Sundhedsfremme Rammestyret Idræt og Fritid Rammestyret Børne- og Uddannelsesudvalget Forebyggelse Rammestyret Folkeskoler- og specialskoler Rammestyret UU Øresund Rammestyret Dagpleje og daginstitutioner Rammestyret Socialudvalget Særlig Social Indsats Rammestyret Ikke rammestyret Omsorg og Ældre Rammestyret Anden Social Service Rammestyret Ikke rammestyret Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Ikke rammestyret Økonomiudvalget Puljer Rammestyret Ikke rammestyret Ejendomme og Bygningsforbedring Rammestyret Administration Rammestyret I alt kr. finansieres af kommunens kassebeholdning og kr. udgøres af udgiftsneutrale tillægsbevillinger kr. af tillægsbevillingerne, som finansieres af kommunens kassebeholdning, skyldes opgaveændringer som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet, hvortil der senere følger finansiering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. De udgiftsneutrale tillægsbevillinger går ikke sammenlagt i nul på driftssiden. Bundtotalen kr. svarer til det beløb, som samlet flyttes fra drift til anlæg, jf. bemærkninger nedenfor vedr. anlægsjusteringer.

19 Byrådet Mødedato Side Finansiering, renter, låneoptagelse og balanceforskydninger Budgetrevisionen medfører en samlet negativ tillægsbevilling på i alt kr. til finansiering, renter, lån og balanceforskydning, jf. tabel 5. Tabel 5. Anbefalede reguleringer af finansiering, renter, lån og balanceforskydning Årets priser, netto i kr. Tillægsbevilling Finansiering Renter Lån og balanceforskydning I alt Anlæg Budgetrevisionen medfører en samlet positiv tillægsbevilling på kr. på anlægsområdet, hvoraf kr. udgøres af udgiftsneutrale tillægsbevillinger, jf. tabel 6. Tabel 6. Anbefalede reguleringer af anlæg Årets priser, netto i kr. Tillægsbevillinge r finansieret af kassebeholdnin Udvalg/Budgetområde g Udgiftsneutrale tillægsbevillinge r Tillægsbevillinge r i alt Socialudvalget Budgetområde 619 Ældre og Omsorg Anlægsprojektet Ombygning af køkken op Strandhøj Plejehjem Tilskud fra staten til anlægsprojektet Ombygning af køkken på Strandhøj Plejehjem Demensvenlig indretning på Plejehjemmet Falkenberg Tilskud til anlægsprojektet Demensvenlig indretning på Plejehjemmet Falkenberg Økonomiudvalget Ejendomme og Bygningsforbedring Nedrivning af bygning på Gefionsbakken Brandskolen til Beredskabet I alt De kr. til anlægget Brandskolen til Beredskabet, finansieres af henholdsvis kr. og kr. på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring og 826 Administration. Udgiftsbudgetter og indtægtsbudgetter til anlæggene Ombygning af køkken på Strandhøj og Demensvenlig indretning på Plejehjemmet Falkenberg finansieres af statstilskud.

20 Byrådet Mødedato Side 20 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling til servicedrift på i alt kr., jf. udspecificering i tabel at der gives en negativ tillægsbevilling på i alt kr. til det ikkerammestyrede område, jf. tabel at der gives negative tillægsbevillinger til finansiering, renter, lån og balanceforskydninger på i alt kr., jf. tabel at der gives positive tillægsbevillinger til anlæg på i alt kr., jf. tabel 6, og at rådighedsbeløbene til alle nye anlæg samtidig søges frigivet. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Indstillingerne blev godkendt.

21 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Sammenlægning af fonde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/18259 Byrådet Civilstyrelsens godkendelse juni 2017 Indledning Flidslegatet til elever i folkeskoler og gymnasier har til formål at uddele årlige portioner af flidspræmier ved translokation. Legatet har ikke et årligt afkast, der er stort nok til at der kan uddeles portioner til ansøgere. Legatet søges overført til Espergærde Gymnasium og derefter sammenlagt med andre fonde. Retsgrundlag Fondsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Flidslegatet til elever i folkeskoler og gymnasier har en kapital på kr. Jf. legatets vedtægt skal kapitalen lyde på minimum ,39 kr. Afkastet kan ikke længere dække uddeling af legatportioner og legatet kan derfor ikke søges af elever. Civilstyrelsen har på baggrund af forespørgsel fra Espergærde Gymnasium og Helsingør Kommune, tilladt en sammenlægning med andre af gymnasiets fonde, på betingelse af, at der ikke sker ændringer i legatets oprindelige formål. Espergærde Gymnasium skal udarbejde et forslag til nye vedtægter, der bl.a. beskriver at det er Espergærde Gymnasium, der fremadrettet bestyrer legatet. Fonden skal registrere de reelle ejere (bestyrelsesmedlemmer) senest 1. december 2017 ifølge nye fondsregler. Eksisterende bestyrelse bestående af rektor samt to lærer registreres som reelle ejere. Legat kapitalen påvirker ikke kommunens likviditet. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at Flidslegatet til elever i folkeskoler og gymnasier overføres som tilladt af Civilstyrelsen til Espergærde Gymnasium og sammenlægges med de af gymnasiets andre fonde. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann

22 Byrådet Mødedato Side 22 For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Indstillingen blev godkendt.

23 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Fritagelse for tilslutning til fællesantenner i kommunens beboelsesejendomme Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/20186 Byrådet Indledning Økonomiudvalget har på mødet 21. august 2017 anbefalet, at beboerne på Apperupvej kan vælge, om de vil være tilsluttet fællesantennen. Byrådet har på mødet 28. august 2017 sendt sagen til fornyet behandling i Økonomiudvalget. Sagen skal belyse reglerne om fællesantenner i kommunens beboelsesejendomme, herunder lejerne på Apperupvej og Folehavevej 1-11, 3140 Ålsgårde, samt give Økonomiudvalget et overblik over lejernes muligheder for at fravælge fællesantennen. I denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til, hvorvidt Helsingør Kommune skal opsige aftalerne om fællesantenneanlæg i de kommunale beboelsesejendomme. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts 2016 om lov om leje, kapitel VIIA (Lejers betaling til fællesantennen og adgang til elektroniske kommunikationstjenester mv.) Lov nr. 643 af 8. juni 2016 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.) Bekendtgørelse nr. 685 af 8. juni 2016 om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i fælles antenneanlæg Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Fællesantenner i kommunens udlejningsejendomme Der er installeret fællesantenne i 8 af kommunens beboelsesejendomme med i alt 69 lejemål. Kommunen udarbejder antenneregnskab, opkræver antennebidrag og vedligeholder fællesantennerne. Ifølge lejekontrakterne leverer Helsingør Kommune som udlejer fælles signalforsyning, hvortil lejerene betaler et antennebidrag. Det månedlige antennebidrag dækker samtlige udgifter til antenneanlægget bl.a. drift, vedligeholdelse og reparation. Bidraget fastsættes på baggrund af antenneregnskabet, og udgifterne fordeles med lige store dele på de tilsluttede lejemål i overensstemmelse med lejelovens regler herom. 2. Antennebidraget i en udvalgt ejendom i perioden Det årlige antennebidrag er forskelligt på de enkelte ejendomme, og har f.eks. i ejendommen Apperupvej og Folehavevej 1-11, 3140 Ålsgårde været:

24 Byrådet Mødedato Side ,88 kr ,19 kr. (større reparationsudgift) ,35 kr ,66 kr. (større reparationsudgift) Kommunen er som udlejer kontraktmæssig forpligtet til at levere signalforsyning i ejendommen, indtil alle lejere er fritaget. Kommunen kan med 6 måneders varsel opsige aftalen overfor alle lejere. Herved frigøres alle lejere fremover for betaling af antennebidrag. 3. Ændret lovgivning i 2016 Folketinget har 31. maj 2016 vedtaget en ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli Lovændringen har bl.a. til formål at sikre borgerne størst mulig frihed til selv at kunne vælge det udbud af radio- og tv-programmer, der passer bedst til husstandens behov. Husstanden kan således fritages for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, der leveres via et fællesantenneanlæg, men er fortsat forpligtet til at betale til etablering, forbedring og drift, herunder administration af et fællesantenneanlæg, der ejes af ejeren af den pågældende ejendom, indtil alle lejere er fritaget. 4. Konsekvenser Lejerne er kontraktmæssig forpligtet til at betale et antennebidrag til det fælles antenneanlæg, men har efter lovændringen i 2016 mulighed for med et rimeligt varsel at bede om fritagelse. Lejerne skal dog fortsat betale en andel af udgifterne til etablering, forbedring, drift og administration af anlægget, indtil alle lejere er fritaget. Hvis 1 eller flere lejere ønsker fritagelse, vil administrationsudgifterne øges med udgiften til at frakoble en eller flere brugere. Derimod falder udgifterne til Copydan, da udgiften er beregnet på grundlag af antallet af brugere. Med udgangspunkt i ejendommen Apperupvej og Folehavevej 1-11 er der i det følgende eksempler på, hvorledes antennebidraget ændres ved ændringer i antallet af tilsluttede lejere, så længe der fortsat er lejere tilsluttet fællesantenneanlægget. Den månedlige betaling for den/de frigjorte lejer/lejere vil blive reduceret fra 83,66 kr. til 58,11 kr. svarende til en månedlig reduktion på 25,55 kr. Eksempel A. 1 lejer ønsker fritagelse For de resterende 13 lejere vil den månedlige betaling øges fra 83,66 kr. til 85,72 kr. svarende til en månedlig stigning på 2,06 kr. Eksempel B. 8 lejere ønsker fritagelse For de resterende 6 lejere vil den månedlige betaling øges fra 83,66 kr. til 180,64 kr. svarende til en månedlig stigning på 96,98 kr. Eksempel C. 10 lejere ønsker fritagelse For de resterende 2 lejere vil den månedlige betaling øges fra 83,66 kr. til 309,47 kr. svarende til en månedlig stigning på 225,81 kr. 5. Muligheder

25 Byrådet Mødedato Side 25 Flere og flere lejere ønsker andre kanaler end dem, som fællesantennen kan levere i dag, og nogle lejere har allerede indgået aftaler med andre udbydere af programforsyning. Disse lejere betaler således både til fællesantennen og til en anden programudbyder. Der er en del administration forbundet med fællesantennerne, som f.eks. årligt at indberette til Copydan, betale fakturaer, udarbejde antenneregnskaber, opkræve antennebidrag og reparere antenneanlæggene. Desuden er flere af anlæggene forældede, og det vil medføre en uforholdsmæssig stor udgift at gøre dem tidssvarende. Lejerne kan som nævnt blive fritaget for betaling til programforsyning, men skal fortsat betale for driften, indtil alle lejere er fritaget. Disse ændringer betyder, at der ved enhver ændring skal udarbejdes nyt antenneregnskab og nyt antennebidrag, der skal varsles overfor alle lejerne. For at lejerne skal blive fuldt fritaget for hele betalingen af antennebidrag, vil det kræve, at kommunen med 6 måneders varsel opsiger aftalen overfor samtlige lejere. Økonomi/Personaleforhold Den årlige indtægt i form af administrationsbidrag for de 8 ejendomme udgør 1.060,57 kr. samt afskrivning på anlæg på 1.875,00 kr. eller i alt 2.935,57 kr. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at der tages stilling til, om aftalerne om levering af signalforsyning i kommunens boligejendomme skal opsiges med 6 måneders varsel. Beslutninger Økonomiudvalget den Sagen blev udsat. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler, at aftalerne om levering af signalforsyning i kommunens boligejendomme opsiges med 6 måneders varsel. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

26 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Etablering af pulje til markering af julen 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/22928 Byrådet Indledning Økonomiudvalget skal med denne sag tage stilling til, om de ønsker at bruge en del af de overskydende midler fra økonomiudvalgets tilskudskonto 2017 til en pulje til markering af julen 2017 for handelsstederne. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Relation til vision og tværgående politikker Punktet relaterer sig til visionens punkt om et levende sted. Sagsfremstilling Økonomiudvalgets tilskudskonto indeholder en rest på kr. i budgettet for Borgmesteren foreslår, at en del af beløbet anvendes til at oprette en særlig pulje. Tilskud kan søges af kommunens centerforeninger og cityforeninger til markering af julen Ansøgninger skal være Økonomiudvalget i hænde inden den 1. november kl , hvorefter Økonomiudvalget tager stilling til de indkomne ansøgninger. Med vedtagelsen af budget er Økonomiudvalgets tilskudskonto fremadrettet reduceret. Der er derfor tale om en enkelt-gangs-pulje bestående af de midler, der er tilbage på kontoen i indeværende år. I forbindelse med udmøntningen skal Økonomiudvalget være opmærksom på, at der stadig kan komme udgifter på tilskudskontoen. Det anbefales derfor, at udmøntningen sker med en omtanke herfor. Økonomi/Personaleforhold Økonomiudvalgets tilskudskonto indeholder en rest på Det foreslås, at det resterende beløb bruges til at oprette en særlig tilskudspulje, som er målrettet ansøgninger fra handelssteder til markering af julen I forbindelse med udmøntningen skal Økonomiudvalget være opmærksom på, at der stadig kan komme ansøgninger om tilskud fra tilskudskontoen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Borgmesteren indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal afsættes en tilskudspulje til markeringen af julen 2017 for handelsstederne og i givet fald med hvilket beløb der afsættes. Beslutninger Økonomiudvalget den

27 Byrådet Mødedato Side 27 Et flertal af Økonomiudvalget, Bente Borg Donkin (F), Christian Holm Donatzky (B), Anders Drachmann (FD), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale, at der etableres en pulje som foreslået. Benedikte Kiær (C), Marlene Harpsøe (O), Henrik Møller (A) og Jan Ryberg (L) stemte for at etablere en pulje som foreslået. Benedikte Kiær (C) begærede sagen i Byrådet. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Borgmesteren stillede forslag om, at der i 2017 afsættes kr. til en pulje, som handelsstands-, center- og cityforeninger kan søge til markering af julen Ansøgningerne skal i givet fald være administrationen i hænde inden den 8. november kl , hvorefter de personer, der tager stilling til markedsføringspuljen, Johannes Hecht- Nielsen (V), Henrik Møller (A) og Benedikte Kiær (C), behandler ansøgningerne med efterfølgende orientering til Byrådet. Forslaget blev godkendt med 19 stemmer mod 3. 3 undlod at stemme. For stemte: C (9), O (3), L (1) og A (6). Imod stemte: B (1) og Ø (2). Undlod at stemme: V (2) og F (1).

28 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Boliggården ansøger om Skema B for Boligafdelingen Stævnen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11035 Byrådet 1: Boliggården ansøger om Skema B vedr. renovering af Stævnen 2: Skema B Indledning Byrådet godkendte på sit møde den 22. juni 2015 Skema A vedrørende renovering af Boliggårdens afdeling 32, Stævnen. Boliggården har den fremsendt ansøgning om, at Helsingør Kommune godkender Skema B i renoveringssagen. Boliggården har undervejs i processen i samarbejde med Landsbyggefonden helt ekstraordinært måtte gennemføre en række afhjælpningsarbejder forud for udarbejdelsen af Skema B. Årsagen er, at den identificerede skimmelsvamp i boligerne viste sig at være langt mere alvorlig end først antaget. Boliggården anmoder derfor nu om, at den samlede anlægssum på 167,1 mio.kr. godkendes skema B vedr. støttede arbejder 137,0 mio. kr. godkendes der ydes lånegaranti for 137,0 mio. kr. med regaranti på Landsbyggefonden på 50 % af det støttede lån eller i alt 68,5 mio. kr. der ydes 100 % garanti for de ustøttede lån på kr. Retsgrundlag Lov om almene boliger m.v. 92, stk. 1 og stk. 3, 96 og 97 samt Landsbyggefondens regulativ af 19. marts 2015 om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision. Renovering af de almene boliger bidrager til at sikre, at kommunens boliger generelt er attraktive for tilflyttere til kommunen. Sagsfremstilling Efter gennemførelse af en række undersøgelser i 2012 og i foråret 2013 rettede Boliggården henvendelse til Landsbyggefonden i juli 2013, da skadesbilledet i boligafdelingen som helhed var alarmerende og omfattende. På grund af de sundhedsmæssige aspekter blev sagen fremmet i forhold til de normale sagsgange i Landsbyggefonden. Parterne fik således i løbet af 2014 tilpasset projektets omfang og økonomi. Efter Helsingør Kommunes godkendelse af Skema A den 22. juni 2015 viste det sig imidlertid, at udbredelsen, omfanget og typen af skimmelsvamp var mere alvorlig end antaget, da Skema A blev udarbejdet. Allerede i foråret 2016 var hovedparten af skimmelarbejderne i lejlighederne udbedret, og herefter afholdt man et udbud på rådgiveropgaven vedr. tagarbejdet. Efterfølgende viste det sig, at de tekniske vurderinger på denne opgave, Boliggården tidligere havde modtaget, var

29 Byrådet Mødedato Side 29 ufyldestgørende, og budgettet derfor skulle justeres. Dette skete ligeledes i foråret 2016 i samråd med Landsbyggefonden. Skimmelarbejderne er således udført, og der udestår alene tag- og karnaparbejde samt etablering af mekanisk ventilation. Der skal gennemføres en væsentlig efterisolering af tagkonstruktionen samt oplægning af ny tagbeklædning, hvorfor det forventes, at lejerne vil opleve et fald i forbrugsudgiften til opvarmning. På baggrund af licitationsresultatet er der i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et revideret budget, og anlægsudgifterne er nu opgjort til 167,1 mio. kr., heraf udgør det støttede beløb 137,0 mio. kr. Renoveringsarbejdet i boligafdelingen forventes at være afsluttet maj Økonomi/Personaleforhold Da omfanget af skaderne var værre og mere omfattende end oprindeligt antaget, er anlægsomkostningerne væsentligt forøgede. For Helsingør Kommune betyder det, at lånegarantierne ved godkendelse af Skema B øges fra de nuværende godkendte 112,1 mio. kr. til 137,0 mio. kr. (med regaranti fra Landsbyggefonden på 50 % svarende til 68,5 mio. kr.). Dertil kommer 100 % garantistillelse for en andel af de ustøttede lån på i alt kr. Det samlede renoveringsprojekt foreslås med Landsbyggefondens accept finansieret således: Godkendt Skema A Skema B ansøgning Samlede anlægsomkostninger 112,0 mio. kr. 167,1 mio. kr. Heraf støttede lån 96,2 mio. kr. 137,0 mio. kr. Ustøttede lån 15,8 mio. kr. 30,1 mio. kr. Landsbyggefonden har endvidere fastlagt rammerne for finansieringen af de ustøttede lån og vurderet, at afdelingen ikke kan bære yderligere lejeforhøjelser. Derfor blev det ved godkendelsen af Skema A besluttet, at der skulle gennemføres en supplerende finansiering. Den supplerende finansiering, der nu i Skema B udgør 30,1 mio. kr., ser således ud: Kapitaltilførsel: 5-dels ordning hvor Helsingør Kommune, Boliggården og Realkreditinstitutter hver bidrager med 1/5 og Landsdispositions Fonden med 2/5 Fællespuljetilskud fra Landsbyggefonden Tilskud fra Boliggårdens egen trækningsret i Landsbyggefonden Bidrag fra sagens reguleringskonto Rest: Arbejder der skal finansieres med ustøttede lån kr. - Kommunalt bidrag på kr. godkendt af Helsingør Kommune den 22. juni kr kr kr kr. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

30 Byrådet Mødedato Side 30 Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at den samlede anlægssum på 167,1 mio.kr. godkendes. 2. at skema B vedr. støttede arbejder for 137,0 mio. kr. godkendes. 3. at der ydes lånegaranti for 137,0 mio. kr. med regaranti på Landsbyggefonden på 50 % af det støttede lån eller i alt 68,5 mio. kr. 4. at der ydes 100% garanti for de ustøttede lån på kr. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne. Anders Drachmann (FD) undlod at stemme. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Indstillingerne blev godkendt.

31 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Integrationsrådet erfaringer og anbefalinger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/18248 Byrådet 1: Evaluering Integrationsrådet : Integrationsrådets forretningsorden 3: Integrationsrådets høringssvar Indledning Det nuværende Integrationsråd er valgt for perioden Ved godkendelsen af rådet ønskede Byrådet en evaluering af rådets virke i slutningen af perioden. Byrådet har desuden besluttet, at det nye Byråd primo 2018 skal tage stilling til om der igen skal udpeges et Integrationsråd eller evt. en anden form for inddragelse af borgere med etnisk minoritetsbaggrund i den politiske beslutningsproces. Med denne sag forelægges Byrådet evaluering samt forslag til mulige modeller for fremtidig inddragelse af etniske minoriteter i kommunens beslutningsprocesser. Retsgrundlag Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at nedsætte Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Et Integrationsråd kan understøtte medborgerskabspolitikkens mål om repræsentativitet og mangfoldighed i det lokale demokrati. Sagsfremstilling 1. Evaluering af Integrationsrådets virke, Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har udarbejdet en evaluering af Integrationsrådets virke i perioden (bilag 1). På baggrund af denne konkluderer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab: a. Fællesmøderne mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget peger på, at der er stor værdi i det direkte møde og dialogen mellem integrationsrådets medlemmer og politikere. Rådets rolle som formidler af viden om livet som flygtning eller indvandrer til beslutningstagere kan udnyttes i endnu højere grad. b. Integrationsrådet fungerer ikke efter hensigten i sin nuværende form. De primære årsager er, i. at Rådet ikke har den fornødne forbindelse til baglandet af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. ii. at det er svært at fastholde medlemmerne i den fireårige periode, iii. at der er for få suppleanter til at fastholde et stærkt Råd, og c. Integrationsrådets eksistens skaber i nogen grad en opmærksomhed på etniske minoriteters særlige udfordringer på enkelte fagområder, fx når der udarbejdes

32 Byrådet Mødedato Side 32 politikker. Rådet har med egne initiativer - som fx Familiecamp eller Uddannelsesbazar (forrige periode) i enkelte tilfælde bidraget til at synliggøre et konkret behov for styrket/fornyet indsats. Det har dog vist sig meget vanskeligt for Integrationsrådet at være egentlig dagsordenssættende i forhold til Byråd og fagudvalg. d. Ressourcerne, der anvendes på afvikling af direkte valg står ikke mål med valgdeltagelsen. 2. Involvering af etniske minoriteter i de demokratiske beslutningsprocesser På trods af, at mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund indgår i samfundslivet på lige fod med alle andre borgere, er der særlige udfordringer, der fx relaterer sig til at være flygtning, at have et andet modersmål end dansk eller have forældre med ikke-vestlig baggrund. Dette kommer til udtryk i skolelivet, forældrerollen, deltagelse i det brede foreningsliv, valgdeltagelse mv. Det er derfor Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs opfattelse, at der er brug for en ramme om samskabede processer, hvor borgere med etnisk minoritetsbaggrund målrettet involveres i at udvikle nye løsninger. Det er derfor væsentligt, at en rådsmodel ikke er låst fast på få medlemmer. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har i evalueringen peget på værdien af det direkte møde mellem politikere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Det kan have betydning for sammenhængskraften i lokalsamfundet at etniske minoriteter oplever, at have en stemme i de lokale beslutningsprocesser. Det er ikke mindst væsentligt, at unge med flygtninge/indvandrerbaggrund bliver aktive medborgere og oplever, at blive inviteret ind i den politiske samtale. 3. Mulige modeller for inddragelse af etniske minoriteter Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab ser følgende mulige modeller: Modeller for inddragelse af etniske minoriteter Model 1 Integrationsråd Integrationsråd sammensættes fortsat med et antal borgere med etnisk minoritetsbaggrund (ikke vestlig), et antal udpegede medlemmer samt tilforordnede politikere. Formålet er typisk bredt defineret som vejledende i forhold til Byrådet og talerør i forhold til baglandet. Udpegning af medlemmer kan ske på baggrund af ansøgning, opstillingsmøder, udpegning fra foreninger eller valg. Politikeres udpegning og rolle i rådet bør defineres nærmere, herunder stemmeret, politikere i formandskabet og relationen til ét eller flere fagudvalg. Model 2 Integrationsråd, foreningsmodel Integrationsrådets medlemmer udpeges/vælges for enten to eller fire år som i nogle foreningskonstruktioner. Det betyder, at enkelte medlemmer sidder i hele rådsperioden, mens andre udskiftes midtvejs dette for at umødekomme såvel kontinuitet som behovet for nyrekruttering midtvejs. Udpegning af medlemmer kan ske på baggrund af ansøgning, opstillingsmøder, udpegning fra foreninger

33 Byrådet Mødedato eller valg. Side 33 Politikeres udpegning og rolle i rådet bør defineres nærmere, herunder stemmeret, politikere i formandskabet og relationen til ét eller flere fagudvalg. Model 3 17 stk. 4 udvalg Flere kommuner har nedsat midlertidige 17, stk.4 udvalg med en afgrænset opgave på integrationsområdet; fx boliger til flygtninge, beskæftigelse eller medborgerskab. Et opgaveudvalg kan sammensættes med fokus på en bestemt opgave, virker typisk i en kortere periode og vil ofte afgive konkrete anbefalinger til Byrådet. Et midlertidigt udvalg vil ikke medføre helt samme politiske træning eller demokratiske skoling som det klassiske rådsarbejde. Til gengæld kan det være lettere at caste de rette personer til opgaven, da det tager udgangspunkt i mere konkrete sager. Model 4 Medborgerskabsråd Der udpeges et bredere sammensat medborgerskabsråd. Dette kan fx være i form af en udvidelse af det lovpligtige folkeoplysningsudvalg (Folkeoplysningslovens 35 stk. 2) med fokus på medborgerskab, frivillighed og foreningsliv. Alternativt kan der nedsættes et Medborgersskabsråd som et 17,4 udvalg. Model 5 Ad hoc inddragelse Råd kan erstattes af fx faste årlige dialogmøder og/eller ad hocmøder med etniske foreninger og andre aktører på integrationsområdet. Modellen kan indeholde det direkte møde mellem byrådspolitikere og borgere med flygtninge/indvandrerbaggrund, fx i lighed med arrangementerne Unge Stemmer afholdt i Byrådssalen. Dialogmøder herunder temaer - kan være forankret i et fagudvalg. Model 6 Ingen særlig inddragelse Der skal ikke nedsættes nyt Integrationsråd, og der skal ikke ske en særlig inddragelse af borgere med etnisk minoritetsbaggrund på anden vis. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab anbefaler, at Byrådet i 2018 beslutter inddragelse af etniske minoriteter efter model 1, 2, 3, 4, 5 eller 6. Økonomi/Personaleforhold Integrationsrådet har et årligt budget på kr. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet

34 Byrådet Mødedato Side 34 Sagen drøftes i Integrationsrådet den 7. september Integrationsrådet har inviteret gæster fra etniske minoritetsforeninger med til mødet. Sagen behandles i Beskæftigelsesudvalget den 13. september Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at Byrådet afgiver anbefalinger til det kommende Byråd på baggrund af indstillinger fra Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Fraværende: Duygu A. Ngotho (A). Allan Berg Mortensen (Ø) anbefaler model 2. Et flertal, Marlene Harpsøe (O), Betina Svinggaard (A) samt John Calberg, Phillip Læborg og Per Tærsbøl (C) kan ikke anbefale model 2. Et flertal, Marlene Harpsøe (O), Betina Svinggaard (A) samt John Calberg, Phillip Læborg og Per Tærsbøl (C) anbefaler model 3. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale model 3. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) anbefaler model 2. Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (FD), Henrik Møller (A) og Marlene Harpsøe (O) kan ikke anbefale model 2. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Per Christensen For Per Christensen (A) var Silas Drejer mødt Sagens sendes til genbehandling i Beskæftigelsesudvalget. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Kristina Kongsted Fraværende: Kristina Kongsted (C). Et flertal undlod at pege på en bestemt model, men har følgende anbefalinger til det nye Byråd: Det er vigtigt at formidle et nyt råds kompetence med et klart kommissorium, hvori der indgår et antal temaer. På baggrund af erfaringer fra hidtidige integrationsråd bør kortere valgperiode (fx 2 år) for rådets medlemmer overvejes. Etniske minoriteter s deltagelse i et råd bør ske via valg og ikke via udpegning. Der bør fortsat være en udpegning af medlemmer fra byrådet og organisationer.

35 Byrådet Mødedato Side 35 Der er en ligelig repræsentation af etnisk danske medlemmer og medlemmer med etnisk minoritets baggrund jf. retningslinjerne for valg til integrationsråd. Marlene Harpsøe (O) stemte imod, og anbefalede model 3. Beslutninger Økonomiudvalget den Marlene Harpsøe (O) stillede forslag om, at model 3 anbefales. Forslaget blev forkastet med 8 stemmer mod 1. For stemte: Marlene Harpsøe (O). Imod stemte: Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (FD), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (FD), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) anbefaler Beskæftigelsesudvalgets flertalsindstilling. Marlene Harpsøe (O) kan ikke anbefale flertalsindstillingen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Betina Svinggaard (A) deltog ikke under sagens behandling. Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 21 stemmer mod 3 (O).

36 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af nyt bestyrelsesmedlem til Taxinævnet Hovedstaden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3136 Byrådet Indledning KKR Hovedstaden har bedt om, at borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune indtræder som nyt medlem i Taxinævnet Hovedstaden i stedet for Jens Jørgen Nygaard, Egedal Kommune. Byrådet skal beslutte, om borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune, kan godkendes som nyt medlem i Taxinævnet Hovedstaden. Retsgrundlag Vedtægter for den fælleskommunale myndighed Taxinævnet i Region Hovedstaden. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Taxinævnet i Region Hovedstaden er et 60 selskab. Det fremgår af stk. 4 i Vedtægterne for den fælleskommunale myndighed Taxinævnet Region Hovedstaden, at nævnet består af 13 medlemmer valgt af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser blandt disses medlemmer således: 3 medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation 1 medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1 medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs 8 medlemmer udpeges af de resterende 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (excl. Bornholms Regionskommune). Valget af de 8 medlemmer af nævnet, der kommer fra de øvrige 23 kommunalbestyrelser, foretages af disse kommunalbestyrelser efter koordineret indstilling fra KKR Hovedstaden. Efter indstilling fra KKR Hovedstaden godkendte Byrådet på møderne den 23. marts 2014 og 30. maj 2016 følgende medlemmer til Taxinævnet: Frans Hansen, Brøndby Kommune Allan Holst, Dragør Kommune Jesper Würtzen, Ballerup Kommune Jens Jørgen Nygaard, Egedal Kommune Morten Dreyer, Dragør Kommune Sten Ørnskov Larsen, Hvidovre Kommune Morten Dreyer, Dragør Kommune Thomas Bak, Fredensborg Kommune Gustav Juul, Furesø Kommune KKR Hovedstaden og Center for Erhverv, Politik og Organisation anbefaler, at borgmester

37 Byrådet Mødedato Side 37 Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune, bliver nyt medlem af Taxinævnet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune, godkendes som medlem til Taxinævnet i Region Hovedstaden. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Indstillingen blev godkendt.

38 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Forslag om nedbringelse af luftforureningen på Kongevejen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/23811 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra SF: SF foreslår: Helsingør Kommune skal have udarbejdet en strategi for at nedbringe luftforureningen på Kongevejen. Forskere fra Århus universitet har målt luftforureningen i Helsingør, og deres konklusion er klar. Kongevejen i Helsingør er lige så forurenet, som de værst trafikerede veje i København. Og måske endda værre. Professor Ole Hertel, forsker i atmosfærisk forurening, påpeger i rapporten Luften på din vej, at der er målt op til 28 mikrogram kvælstofdioxider pr. kubikmeter i luften på den sidste del af Kongevejen. Grænseværdien er ifølge Institut for miljøvidenskab 30 mikrogram pr. kubikmeter. På vejene til og fra færgerne, hvor godstransport i lastbiler passerer igennem, er forureningen formentlig endnu større end tallene viser. Udfordringen og måske forklaringen på at vi ikke har reageret på rapporten er at vi hverken kan lugte, smage eller på anden måde opdage dem? Men vi skal jo trække vejret og hvad enten vi vil eller ej, må vi dagligt indånde de farlige luftarter, indtil der bliver gjort noget ved problemet. Til og fra færgerne kører en jævn strøm af lastbiler (i 2016 ifølge Scandlines ) igennem et område hvor der er boliger, to folkeskoler og al vores lokale trafik for biler, cykler og gående ud og ind af indre by. Undersøgelser viser, at luftforureningen fra lastbilernes udstødning bl.a. kan forårsage kroniske luftvejslidelser og kræft. Særligt udsatte er fostre, børn, ældre og personer, som i forvejen er sårbare. Vi i SF mener ikke, at vi kan lade den viden gå upåtalt hen. Der er brug for handling. Noget må gøres for at nedbringe de sundhedsskadelige luftarter og partikelforureningen på Kongevejen, og vi i Helsingør Kommune kan ikke klare det alene. Kongevejen er en statsvej, så der skal samarbejdes med Regionen og Staten om forskellige mulige løsninger. SF vil opfordre det samlede Byråd til at Helsingør Kommune retter henvendelse til Transportministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om at få undersøgt hvad der kan gøres ved kvælstofoxid- og partikelforureningen på Kongevejen på kort og lang sigt. I Region Hovedstaden vil SF også følge op. Der skal lægges pres på regeringen for at Helsingør kan komme ind under Miljøzone-reglerne. SF foreslår: 1. At udvalget for Teknik, Miljø og Klima sammen med Center for By, Land og Vand udarbejder en langsigtet strategi for hvordan luftforureningen kan mindskes.

39 Byrådet Mødedato Side At der rettes henvendelse til Trafikministeriet om at Kongevejen får status som Miljøzone. 3. At der samarbejdes med myndighederne om hvordan en miljøzone kan håndhæves. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Ad 1: Forslaget blev vedtaget. Ad 2 og 3: Borgmesteren stillede forslag om, at forslagene sendes til videre behandling i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. Borgmesterens forslag blev vedtaget.

40 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Forslag om løbende status på vandkvalitet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/23811 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra SF: Løbende status på vandkvalitet I mange kommuner deriblandt Helsingør har undersøgelser vist at grænseværdierne for forekomsten af pesticider i drikkevandet er blevet overskredet. I mange kommuner deriblandt Helsingør har man (Forsyningen) valgt ikke at informere forbrugerne, når grænseværdierne for pesticider i drikkevandet overskrides. Rationalet har været, at vandværkerne selv har vurderet, at overskridelsen ikke er sundhedsskadelig. SF mener ikke det er vandværkernes opgave, men at deres er at overholde grænseværdierne, ikke andet. Vandværkerne har ikke kompetence til at vurdere langtidseffekterne på sundheden af miljøfremmed kemi. Forbrugerne skal være helt trygge ved vandet i vandhanen og de bør efter SF s opfattelse løbende informeres om drikkevandskvaliteten, herunder om der er overskridelser af grænseværdierne for pesticider. Det skal oplyses hvornår og hvor længe overskridelserne har fundet sted, samt hvad der er gjort for at afværge kommende overskridelser. Vi kan undgå pesticidrester i vores mad ved at købe økologisk. Men vandet i vandhanen har vi ingen indflydelse på, fordi vandværkerne har monopol på vandforsyningen lokalt. Derfor har vi forbrugere krav på at vide, om det vand der kommer ud af vores vandhaner, overholder grænseværdierne. SF vil foreslå: At Byrådet pålægger Forsyning Helsingør løbende at informere forbrugerne om kvaliteten af drikkevandet, herunder når grænseværdierne for pesticider er overskredet. At Byrådet pålægger Forsyning Helsingør at informere om hvilke tiltag der er gjort, for at afværge kommende overskridelser. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann Sagen blev trukket fra dagsordenen, jf. pkt. 2.

41 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Forslag om at styrke de erhvervsrettede uddannelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/23818 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra Enhedslisten: Forslag om at styrke de erhvervsrettede uddannelser Baggrund: Med udsigten til forbedrede forhold for VUC/HF i Helsingør, som supplement til kommunens 2 gymnasier, er tilbuddet for byens unge blevet bredere. Hvad angår de erhvervsrettede uddannelser er udviklingen imidlertid ikke præget af samme fremgang. Såvel de merkantile som de tekniske ungdomsuddannelser i kommunen trænger til et løft. For mange unge vil en faglært uddannelse inden for håndværk, i butik eller på kontor eller en målrettet gymnasial uddannelse være den rigtige vej efter folkeskolen. Med erhvervsskolereformen har Folketinget forsøgt at understøtte praktisk og konkret rettede uddannelser med udgangspunkt i den unges forudsætninger og samtidigt pege på uddannelserne som en kreativ, faglig ballast til brug for videre uddannelse. En del af uddannelserne er vekseluddannelser med lærlingekontrakter på virksomheder og kombinationen af skoleophold og virksomhedspraktik er højt berømmet også i udlandet. Helsingør har en rig tradition for håndværkeruddannelser og andre erhvervsrettede uddannelser. Det kan kommunen blive igen. Enhedslisten foreslår: At Helsingør Kommune indbyder de uddannelsesinstitutioner, som udbyder erhvervsuddannelser, til et tæt samarbejde med henblik på at udarbejde en konkret plan for, hvordan Helsingør Kommune kan fremme de lokale uddannelsestilbud inden for de erhvervsrettede uddannelser. At Kommunen med planen angiver ønsker til bredden af uddannelsestilbud og placering i forhold til transportmuligheder og samarbejdsmuligheder med andre uddannelsesinstitutioner. At planen fremlægges for Byrådet i foråret Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Borgmesteren stillede forslag om, at forslaget sendes til behandling i Økonomiudvalget. Borgmesterens forslag blev vedtaget.

42 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Forslag om iværksættelse af regionale mesterskaber i Skills Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/23847 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra Michael Mathiesen (C) og Marlene Harpsøe (O): Michael Mathiesen (C) og Marlene Harpsøe (O) stiller forslag om, at Helsingør Kommune i regi af seks kommune samarbejdet foreslår, at der iværksættes regionale mesterskaber i Skills. Vi mangler faglærte, og det er vigtigt, at vi får flere til at vælge en uddannelse med svendebrev. Mesterskaberne i Skills kan medvirke til, at der bliver en øget positiv interesse for at tage en erhvervsuddannelse, hvilket forslagsstillerne mener, at Helsingør Kommune bør have en interesse i både af hensyn til de unge samt erhvervslivet, der mangler de faglærte hænder. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Forslaget blev vedtaget.

43 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Forslag vedr. repatriering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21949 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra Dansk Folkeparti: Helsingør Kommune skal styrke kommunikationsindsatsen i forhold til repatrieringsordningen. Repatrieringsordningen er en statsligt finansieret ordning, som har til formål at få dårligt integrerede udlændinge og flygtninge til at vende tilbage til hjemlandet. Den pågældende flygtning eller udlænding der tager imod tilbuddet får en pose penge med hjem, som de kan bruge til at genetablere sig i hjemlandet. Ordningen bliver brugt meget lidt i Helsingør Kommune, og derfor er det Dansk Folkepartis ønske, at medarbejdere i Job og Uddannelse skal intensivere oplysningsindsatsen over for flygtninge og udlændinge om muligheden for at blive repatrieret til hjemlandet med repatrieringsordningen. Helsingør Kommune kan spare mange penge på udgifter til offentlig forsørgelse til de pågældende personer, såfremt de tager imod tilbuddet om repatriering. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Johannes Hecht-Nielsen (V) stillede forslag om, at sagen sendes til behandling i Socialudvalget. Forslaget blev vedtaget med 21 stemmer mod 4, Haldis Glerfoss (Ø) og O (3).

44 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Forslag om tilskud til Stubben Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/23819 Byrådet Indledning Der foreligger følgende forslag fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, SF og Lokaldemokraterne: Forslag om at Stubben akut tildeles kr. Indledning/baggrund: Kirkens Korshærs herberg, Stubben, mangler penge og har måttet afskedige en medarbejder af den grund. Sagsfremstilling: Kirkens Korshærs herberg, Stubben giver husly til 11 hjemløse og fungerer der ud over som spisested og herberg for mange af Helsingørs borgere. 2 dage om ugen tilbyder Stubben et gratis varmt måltid til alle interesserede, de andre 5 dage om ugen koster et varmt måltid 15 kr. Madpakker koster også 15 kr. mens varm mad til at tage med hjem koster 20 kr. Morgenmad koster 8 kr. Ud over husly, mad og tøj har Stubben en vigtig funktion som værested for mennesker uden mange sociale relationer. Stubben modtager tilskud fra Helsingør Kommune til både husleje og drift, men størstedelen af driften finansierer Kirkens Korshær gennem deres genbrugsbutikker. Af følgende årsager mangler Kirkens Korshær akut midler til at kunne fortsætte dette arbejde: Afslag på PUF midler kr. som Stubben har fået tidligere (Socialstyrelsens pulje til frivilligt socialt arbejde) Stubbens ernæringsassistent gik på barsel og Stubben ansatte vikar Mindre salg i genbrugsbutikkerne pga. øget konkurrence Indstilling: Enhedslisten, Socialdemokraterne, SF og Lokaldemokraterne foreslår, at Helsingør byråd akut og øjeblikkeligt tildeler Stubben et ekstra tilskud på kr. at kommunekassen finansierer tilskuddet som en tillægsbevilling. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Ib Kirkegaard (O) stillede forslag om at sagen sendes til behandling i Socialudvalget og

45 Byrådet Mødedato Side 45 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Forslaget blev vedtaget med 15 stemmer mod 10. For stemte: C (9), O (3), B (1) og V (2). Imod stemte: L (1), Ø (2), F (1) og A (6).

46 Byrådet Mødedato Side Orienteringssag: Nordsjællands Park og Vej - delt formandsskab og faste vederlag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/27639 Byrådet 1: Ankestyrelsens afgørelse 2: Anmodning om godkendelse af fast vederlag Indledning Ankestyrelsen har den 11. oktober 2017 truffet beslutning om Fredensborg og Helsingørs kommuners anmodninger om: a. Delt formandskab i perioden b. Godkendelse af fast vederlag til formand og næstformand Med denne sag orienteres om afgørelsen. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse 60 om kommunale fællesskaber, stk. 1 og 16a. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Ankestyrelsens afgørelse: Ankestyrelsen har godkendt, at vedtægten for NSPV ændres, således at der kan etableres et delt formandskab i NSPV. Ankestyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke godkende, at der udbetales faste vederlag til formand og næstformand Om delt formandskab Byrådet besluttede på møde den 27. marts 2017 sammen med Fredensborg Kommune at anmode Statsforvaltningen (Ankestyrelsen) om godkendelse af en vedtægtsændring, der betyder, at formands- og næstformandsposten i en byrådsperiode deles mellem de 2 deltagerkommuner med 2 år til hver. Der er anmodet om, at samarbejdsaftalens 2, stk. 3, 2. pt, kommer til at lyde: I valgperioden går formands og næstformandshvervet på skift mellem de 2 kommuner således, at den ene kommune i valgperiodens 2 første år varetager formandshvervet og den anden kommune næstformandshvervet og omvendt i valgperiodens to sidste år. Anmodningen blev godkendt Om vederlagsafgørelsen Den 30. januar 2017 besluttede byrådet at anmode Statsforvaltningen (Ankestyrelsen) om

47 Byrådet Mødedato Side 47 at godkende det faste vederlag til formand og næstformand, så vederlaget i den kommende byrådsperiode ville svare til det vederlag, der var godkendt for indeværende byrådsperiode. Vederlaget til formanden har været på kr. årligt og vederlaget til næstformanden har været på kr. årligt. Statsforvaltningen godkendte ikke faste vederlag til menige bestyrelsesmedlemmer. Når Ankestyrelsen tager stilling til fastsættelse af faste vederlag, tager de udgangspunkt i principperne i cirkulæreskrivelse af 4. marts Det betyder, at udgangspunktet er, at der kun kan betales mødediæter. I tilfælde hvor mødeforberedelsen går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til selve mødevirksomheden, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i møder, forhandlinger, besigtigelser eller lignende, kan en fast vederlagsordning dog være berettiget. Det vil ofte være formanden og næstformanden, der har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til egentlig mødetid. Udover tidsforbruget indgår også, hvorvidt fællesskabet har en omsætning af en vis størrelse. Et højt tidsforbrug begrunder ikke i sig selv godkendelse af et fast vederlag. Karakteren og omfanget af det pågældende kommunale fællesskabs virksomhed indgår også i vurderingen. Fredensborg og Helsingør Kommuner fremsendte anmodningen til Statsforvaltningen i februar 2017 i fællesskab. Anmodningen var vedlagt Byrådets sag på mødet den 30. januar Heraf fremgik det estimerede tidsforbrug for formand og næstformand. Anmodning er vedlagt til orientering. Ankestyrelsen bemærker, at de vil kunne godkende en bestemmelse i vedtægterne om, at der udbetales diæter efter reglerne i styrelseslovens 16a. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Orientering foretaget.

48 Byrådet Mødedato Side Orienteringssag: Økonomisk Nyhedsbrev august - september 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/22752 Byrådet Økonomisk Nyhedsbrev august-september 2017 Indledning Økonomisk Nyhedsbrev er en status for august-september 2017, som indeholder kommunens økonomi for drift og anlæg samt oversigter for relevant ledelsesinformation på demografi, ydelser, aktiviteter og personale. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev august-september 2017 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigter over budget og forbrug Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet Demografisk udvikling i Helsingør Kommune Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder Opgørelse over udgifter til eksterne konsulenter Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder sygefravær fordelt på centerniveau Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg Alle opgørelser er, hvor det har været muligt, pr. 30. september Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at orientering foretages Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

49 Byrådet Mødedato Side 49 Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (FD) var Thomas Kok mødt Orientering foretaget.

50 Byrådet Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/278 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann Intet at bemærke.

51 Byrådet Mødedato Side Lukket - Beslutningssag: Godkendelse af hensigtserklæring Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/12659 Byrådet

52 Byrådet Mødedato Side 52 Bilagsliste 3. Beslutningssag: Endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg nr : Forslag til lokalplan (133195/17) 2. 2: Forslag til kommuneplantillæg nr. 35 (133191/17) 3. 3: Høringssvar (133605/17) 4. 4: Høringsnotat (133678/17) 5. 5: Udbygningsaftale delområde 7 (145756/17) 6. 6: Udbygningsaftale for Esrumvej (145755/17) 7. 7: Notat vedr. overdragelsesforhold (418648/16) 4. Beslutningssag: Samlet budgetrevision pr. 31. august : Forventet regnskab på alle budgetområder (140926/17) 2. 2: Tabeller og bemærkninger pr. budgetområde (140927/17) 3. 3: Oversigt over ansøgninger om tillægsbevillinger - drift (140925/17) 5. Beslutningssag: Sammenlægning af fonde 1. Civilstyrelsens godkendelse juni 2017 (113547/17) 8. Beslutningssag: Boliggården ansøger om Skema B for Boligafdelingen Stævnen 1. 1: Boliggården ansøger om Skema B vedr. renovering af Stævnen (133484/17) 2. 2: Skema B (133490/17) 9. Beslutningssag: Integrationsrådet erfaringer og anbefalinger 1. 1: Evaluering Integrationsrådet 2017 (117872/17) 2. 2: Integrationsrådets forretningsorden (117875/17) 3. 3: Integrationsrådets høringssvar (125704/17) 17. Orienteringssag: Nordsjællands Park og Vej - delt formandsskab og faste vederlag 1. 1: Ankestyrelsens afgørelse (141659/17) 2. 2: Anmodning om godkendelse af fast vederlag (141662/17) 18. Orienteringssag: Økonomisk Nyhedsbrev august - september Økonomisk Nyhedsbrev august-september 2017 (141036/17)

53 Bilag: : Forslag til lokalplan Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

54 Forslag af 30. januar 2017 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Havreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør Lokalplan 1.154

55 Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Lokalplanforslaget er i høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmeside. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver det annonceret på kommunens hjemmeside. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal Klageportalen nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på eller (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen af den endelige vedtagne lokalplan. 2

56 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Hvorfor denne lokalplan... 4 Bestemmelser Lokalplanens formål Område og zonestatus Lokalplanens anvendelse udstykning Veje, stier og parkering Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer BELYSNING skiltning grundejerforening Aflysning af lokalplan Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkning...18 Redegørelse...21 Helsingør Kommuneplan Fingerplan Spildevandsplan Varmeplan...21 Museumsloven Naturbeskyttelsesloven...21 Kystnærhedszonen...21 Handicapforhold...22 Vision...22 Udbygningsaftale...23 Detailhandel...23 Aflysning af lokalplan...23 Servitutter...23 Miljøvurdering...24 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...24 Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag

57 Hvorfor denne lokalplan? Lokalplan er udarbejdet som en rammelokalplan. Planen indeholder byggeretsgivende bestemmelser for visse dele af området, mens andre dele af området først kan udvikles efter supplerende lokalplanlægning. Lokalplanen er baseret på et ønske fra statens ejendomsselskab, der er grundejer, om at byudvikle området. Udviklingsplanerne er foranlediget af lukningen af Helsingør Hospital i slutningen af Lokalplanområdet afgrænses af Klostermosevej og Esrumvej samt Psykiatrisk Center Nordsjælland og eksisterende boligbebyggelse ved Teglstrup Have/ Lindevangsvej/Lindehøj. Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt 6 for Hospitalsområdet samt Tillæg 1 til Byplanvedtægt 6. Lokalplan erstatter Byplanvedtægt 6 samt Tillæg 1 for så vidt angår de dele af planerne, der er omfattet af lokalplanafgrænsningen. Lokalplan giver mulighed for opførelse af helårsboliger både som etageboliger og tæt-lav bebyggelse. I områdets nordøstlige hjørne giver planen mulighed for opførelse af én dagligvarebutik til områdets lokale forsyning samt serviceerhverv. Forud for ibrugtagning af dagligvarebutik og boliger skal der gennemføres ændringer i adgangsforholdene til området. Ændringerne omfatter en ny rundkørsel ved krydset Esrumvej/Esrumvej (vejadgang til Psykiatrisk Center Nordsjælland) samt udvidelse af eksisterende rundkørsel ved Lindevangsvej, herunder anlæg af ekstra vejgren. 4

58 Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser Vejledning I henhold til Lov om Planlægning, Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr af fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. 2.1 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Lokalplanens formål er: at give mulighed for byudvikling af området der omfatter etablering af boliger, en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning samt kontor- og serviceerhverv. at sikre en overordnet, sammenhængende grøn struktur for hele området. at indpasse bebyggelse på en måde der tilgodeser områdets landskabelige karakter. at sikre en god og sikker trafikafvikling til og fra området samt at sikre nødvendig parkering. at sikre offentlig adgang i og gennem området. at sikre visuel åbenhed til området fra Esrumvej. at sikre anvendelse af materialer, der øger bebyggelsens arkitektoniske kvalitet og fremmer helhedsindtrykket af områdets bebyggelse. 2 - OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen omfatter følgende ejendomme samt herefter senere udstykkede parceller: 81id, Helsingør Overdrev. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 2.3 Området opdeles i delområderne 1-7, vist på kortbilag LOKALPLANENS ANVENDELSE 3.1 Delområde 1 må alene anvendes til helårsboliger i form af tæt-lav bebyggelse. 3.2 Delområde 2 og 3 må efter supplerende lokalplanlægning anvendes til blandet etageboliger og kontor- og serviceerhverv. 3.3 Delområde 4 må alene anvendes til etageboliger, èn enkeltstående dagligvarebutik til områdets lokale forsyning og kontor- og serviceerhverv. 5

59 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 3.4 Delområde 5 må efter supplerende lokalplanlægning anvendes til blandet boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. 3.5 Eksisterende bebyggelse inden for delområde 5 må alene anvendes til blandet boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål i henhold til Helsingør Kommunes parkeringsnormer. 3.6 Delområde 6 må efter supplerende lokalplanlægning anvendes til blandet boliger, kontor-og serviceerhverv samt offentlige formål. 3.7 Eksisterende bebyggelse inden for delområde 6 må alene anvendes til blandet boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. 3.8 Delområde 7 må alene anvendes til helårsboliger i form af tæt-lav bebyggelse. 4 - UDSTYKNING 4.1 Delområderne 1 og 7 må udstykkes som sokkeludstykning med andel i fælles friarealer. 4.2 Arealer til tekniske anlæg må udstykkes. 5 - VEJE, STIER OG PARKERING 5.1 Overordnet vejadgang til delområderne 1, 2, 3, 4, 5 skal ske via vejadgang A, vist på kortbilag Vejadgang til delområde 1 skal ske via vejadgang B, vist i princippet på kortbilag 2. Den muliggjorte udvikling af området kræver at de eksisterende adgangsforhold erstattes af et trafikstyret signalanlæg eller en rundkørsel.anlægsarbejdet udføres på baggrund af en udbygningsaftale mellem Freja Ejendomme og Helsingør Kommune. Vejadgang B baserer sig på områdets eksisterende vejnet. Adgang til delområde 1 skal ske ved en forlængelse af den eksisterende vej mellem delområde 2 og 5 over områdets sammenhængende grønning. Syd for vejadgang B anlægges en mere kurvet gangforbindelse, der ligeledes fører til delområde 1. Ved overgang fra vejadgang B til bebyggelsens indre parkeringsrum skal der ske et skift i vejbelægning. 5.3 Vejadgang til delområde 4 skal ske via vejadgang B1, C1 og C2, vist i princippet på kortbilag 2. Vejadgang B1 skal anlægges i lige linje mellem punkterne B1 og B2, vist på kortbilag Vejadgang til delområde 6 skal ske via vejadgang D og B, vist på kortbilag 2. Hensigten er at gøre bilister opmærksom på overgangen fra adgangsvej til ankomstrum med flere blandede funktioner. Vejadgang B1 giver adgang til delområdets boliger og skal anlægges langs bagsiden af dagligvarebutikken for at give plads til friarealer, der orienterer sig ind i området mod sydvest. Vejadgang D og B baserer sig på områdets eksisterende vejnet. 6

60 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 5.5 Vejadgang til delområde 7 skal ske via vejadgang E, rundkørsel ved Lindevangsvej, vist på kortbilag 2. Vejadgang E kræver en udvidelse af den eksisterende rundkørsel ved Lindevangsvej. Anlægsarbejdet udføres på baggrund af en udbygningsaftale mellem Freja Ejendomme og Helsingør Kommune. Ved overgang fra vejadgang E til bebyggelsens indre parkeringsrum skal der ske et skift i vejbelægning. Hensigten er at gøre bilister opmærksom på overgangen fra adgangsvej til ankomstrum med flere blandede funktioner. 5.6 Delområde 1, 2, 5, 6 og 7: Der skal anlægges stier, aa-aa og bb-bb, med principiel beliggenhed som vist på kortbilag 2. Stierne skal have offentlig adgang. Stierne skal udformes med et profil som vist på kortbilag Ved krydsning mellem vej og sti skal der etableres en hævet vejflade. Den hævede flade skal bevirke at opmærksomheden på trafikken øges og hastigheden dæmpes. 5.8 Parkering i delområde 1 skal anlægges ud fra normen: 1,5 p-plads pr. bolig. Parkering skal anlægges som fællesparkering eller kombineret individuel/fællesparkering. Parkering skal anlægges inden for boligklyngerne, som vist i princippet på kortbilag 5. Boligernes parkeringspladser skal indgå som en del af boligklyngernes ankomstrum. 5.9 Parkeringsnormer og placering af parkeringsarealer i delområderne 2, 3, 5 og 6 skal fastlægges i supplerende lokalplanlægning. Supplerende lokalplanlægning skal tage udgangspunkt i følgende: Parkering langs vejadgang B skal placeres minimum 5 m fra skel. Parkering langs vejadgang B i delområde 2 og 5 må ikke overskride en afstand på 50 m fra delområdernes afgrænsning mod øst, vist på kortbilag Ved anvendelse af eksisterende bebyggelse i delområde 5 og 6 gælder Helsingør Kommunes parkeringsnormer. Parkering til eksisterende bebyggelse i delområde 5 skal placeres øst for bebyggelsen og inden for afgrænsningen vist på kortbilag 2. Helsingør Kommunes krav til parkering af afgørende for hvordan og hvor store dele af eksisterende bebyggelse der kan anvendes. 7

61 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 5.11 Parkering i delområde 4 skal anlægges ud fra normen: 1 p-plads pr. 25 m 2 dagligvarer. 1,5 p-plads pr. etagebolig. Parkering skal anlægges inden for afgrænsningen vist på kortbilag Parkering i delområde 7 skal anlægges ud fra normen: 1,5 p-plads pr. bolig. Parkering skal anlægges som fællesparkering eller kombineret individuel/fællesparkering. Parkering skal anlægges inden for boligklyngerne, som vist i princippet på kortbilag 6. Boligernes parkeringspladser skal indgå som en del af boligklyngernes ankomstrum. 6 - BEBYGGELSENS PLACERING OG OMFANG 6.1 Delområde 1: Bebyggelse skal opføres som tæt-lav byggeri i form af klynger af række- og dobbelthuse i maksimalt to etager. Hver enkelt boligklynge skal inddeles i grupper af boliger på maksimalt tre. Boliggrupperne skal forskydes med minimum 1,5 m fra hinanden, vist i princippet på kortbilag 5. Der skal opretholdes en minimumafstand på 10 m mellem byggefelter, som vist på kortbilag 4. Bebyggelse, inklusiv skure m.v, må ikke overstige et samlet maksimalt antal etagekvadratmeter på Der må opføres maksimalt 42 boliger. Der må ikke opføres carporte. Bebyggelse skal placeres i princippet som vist på kortbilag 5. Boligerne skal opføres som klynger bestående af mindre, sammenhængende og forskudte grupper af boliger. Klyngerne skal danne et indre ankomstrum, hvor al parkering, affaldshåndtering og forskellig skurbebyggelse etc. skal samles. Boligernes har et privat forareal, der orienterer sig mod det fælles ankomstrum, og private haver, der orienterer sig mod områdets store grønning. 8

62 Lokalplanens bestemmelser Vejledning Al bebyggelse, herunder skure og affaldshåndtering, skal holdes inden for byggefelterne vist på kortbilag 4. Skure og affaldshåndtering m.v. skal placeres inden for boligklyngerne, som vist i princippet på kortbilag 5. Udover adgangsvejene skal der sikres passager i bebyggelsen med en bredde på minimum 5 m. Passagerne skal give adgang fra boligklyngernes indre ankomst- og parkeringsareal til det omkringliggende landskab, vist i princippet på kortbilag 5. For hver boligklynge skal der etableres minimum tre passager. 6.2 Bebyggelse af delområderne 2, 3, 5 og 6 kræver udarbejdelse af supplerende lokalplanlægning, jf. 3.2, 3.4 og Delområde 4: Boligbebyggelse skal opføres i tre-fire etager. Boligbebyggelse må ikke overstige en maksimal højde på 14 m. Al boligbebyggelse skal holdes inden for byggefelt A1, vist på kortbilag 7. Uden for byggefeltet kan der alene placeres skure til affaldshåndtering og cykelparkering. Bebyggelse med anvendelse til dagligvarebutik og serviceerhverv skal placeres i princippet som vist på kortbilag 7. Al bebyggelse til dagligvarebutik og serviceerhverv, herunder varegård/varelevering med fast tag, tekniske installationer samt afskærmning heraf, skure og affaldshåndtering, skal holdes inden for byggefelt A2, vist på kortbilag 7. Dog må der uden for byggefelt A2 indrettes overdækning til indkøbsvogne. Tekniske installationer til dagligvarebutik må alene placeres langs bebyggelsens nordlige gavl, vist på kortbilag 7. Tekniske installationer skal være afskærmede eller integreret i bebyggelsen. Bebyggelse, inklusiv skure m.v., må ikke overstige et samlet maksimalt antal etagekvadratmeter på Af de 4100 m 2 må omfanget af bebyggelse til dagligvarebutik maksimalt udgøre 1000 bruttoetagekvadratmeter m 2 til personalefaciliteter. 9

63 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 6.4 Delområde 7: Bebyggelse skal opføres som tæt-lav byggeri i form af klynger af række- og dobbelthuse i maksimalt to etager. Hver enkelt boligklynge skal inddeles i grupper af boliger på maksimalt tre. Boliggrupperne skal forskydes med minimum 1,5 m fra hinanden, vist i princippet på kortbilag 6. Der skal opretholdes en minimumafstand på 15 m mellem byggefelter, som vist på kortbilag 4. Der må alene opføres bebyggelse i én etage inden for en 25 m zone langs eksisterende tæt-lav bebyggelse, vist på kortbilag Bebyggelse, inklusiv skure m.v, må ikke overstige et samlet maksimalt antal etagekvadratmeter på Der må opføres maksimalt 44 boliger. Der må ikke opføres carporte. Bebyggelse skal placeres i princippet som vist på kortbilag 6. Boligerne skal opføres som klynger bestående af mindre sammenhængende og forskudte grupper af boliger. Klyngerne skal danne et indre ankomstrum, hvor al parkering, affaldshåndtering og forskellig skurbebyggelse etc. skal samles. Boligernes har et privat forareal, der orienterer sig mod det fælles ankomstrum, og private haver, der orienterer sig mod områdets store grønning. Al bebyggelse, herunder skure og affaldshåndtering, skal holdes inden for byggefeltet vist på kortbilag 4. Udover adgangsvejene skal der sikres passager i bebyggelsen med en bredde på minimum 5 m. Passagerne skal give adgang fra boligklyngernes indre ankomst- og parkeringsareal til det omkringliggende landskab, vist i princippet på kortbilag 6. For hver boligklynge skal der etableres minimum tre passager. 6.6 Delområde 1 og 7: Der skal opretholdes en minimumafstand på 35 m mellem boligklynger, som vist på kortbilag 4. 10

64 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 7 - BEBYGGELSENS UDSEENDE 7.1 Delområde 1: Bebyggelse skal udføres i blankt murværk. Enkelte bygningsdele eller facadeudsnit må dog udføres i ubehandlet, lakeret eller sortmalet træ, eller lys beton. Døre og dørkarme skal udføres i træ. Vinduesrammer og karme skal udføres i træ eller aluminium. Skure og garager skal udføres i blankt murværk eller ubehandlet, lakeret eller sortmalet træ. Tage skal udføres i tegl, tagpap eller som sedum tage. Der må ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. Solceller må dog indgå i tagfladen som tagmateriale. Murværk og tage må ikke udføres i cement mursten eller cement teglsten. Der må indarbejdes tagterrasser, der ikke rækker ud over bygningens profil. Tagrender, nedløb og mindre inddækninger skal udføres i stål. Al bebyggelse inden for den enkelte boligklynge skal udføres i samme materialer. Det er hensigten, at sikre et ensartet arkitektonisk helhedsindtryk inden for hver enkelt boligklynge. 7.2 Udseende på bebyggelse i delområderne 2, 3, 5 og 6 skal fastlægges i supplerende lokalplanlægning. 7.3 Delområde 4: Bebyggelse skal udføres i blankt murværk. Enkelte bygningsdele eller facadeudsnit, herunder afskærmning af vareleveringsområde og tekniske installationer, må dog udføres i træ. Døre og dørkarme skal udføres i træ. Dog må dørpartier i dagligvarebutik udføres i aluminium, glas og stål. Vinduesrammer og karme skal udføres i træ eller aluminium 11

65 Lokalplanens bestemmelser Vejledning Tage på boligbebyggelse skal udføres i tegl, naturskifer, tagpap, sort tagdug eller som sedum tage. Der må ikke anvendes reflekterende tagmaterialer på boligbebyggelse. Tag på dagligvarebutik skal udføres som sedum tag. Murværk og tage må ikke udføres i cement mursten eller cement teglsten. Der må ikke monteres solceller på tage. Der må indarbejdes tagterrasser og altaner i boligbebyggelsen. Altaner må udføres både som udsparringer i bygningskroppen og som udkravende altaner. Tagrender, nedløb og mindre inddækninger skal udføres i stål. 7.4 Delområde 7: Bebyggelse skal udføres i blankt murværk. Enkelte bygningsdele eller facadeudsnit må dog udføres i ubehandlet, lakeret eller sortmalet træ, eller lys beton. Døre og dørkarme skal udføres i træ. Vinduesrammer og karme skal udføres i træ eller aluminium. Skure, garager og carporte skal udføres i blankt murværk eller ubehandlet, lakeret eller sortmalet træ. Tage skal udføres i tegl, tagpap eller som sedum tage. Der må ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. Murværk og tage må ikke udføres i cement mursten eller cement tegl. Der må ikke monteres solceller på tage. Der må indarbejdes tagterrasser, der ikke rækker ud over bygningens profil. Tagrender, nedløb og mindre inddækninger må alene udføres i stål. Al bebyggelse inden for den enkelte boligklynge skal udføres i samme materialer. Det er hensigten, at sikre et ensartet arkitektonisk helhedsindtryk inden for hver enkelt boligklynge. 12

66 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 8 - UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Delområde 1: Langs Klostermosevej og Esrumvej fastlægges et minimum 15 m bredt beplantningsbælte, vist på kortbilag 5. Beplantningsbæltet skal bestå af tæt, afskærmende beplantning. Øvrig beplantning må alene bestå af enkeltstående træer eller trægrupper. Mellem delområderne 1 og 2 skal sikres en sigtelinje fra Esrumvej ind i området, vist i princippet på kortbilag 4. Støjafskærmning langs Esrumvej må alene udføres som en kombination af beplantning og gennemsigtbar skærm, der i videst mulig omfang tillader indkig til området. Det er hensigten at skabe et udtryk hvor en præcis skærm skyder sig gennem et varieret forløb af træer og græs. Beplantning skal etableres som spredte træer med varierende afstand, der i sin helhed danner et sammenhængende grønt forløb på henholdsvis forside og bagside af støjskærmen, som vist i princippet på kortbilag 8. Mellem søen i delområdets sydlige del og delområde 5 skal sikres en sigtelinje, vist i princippet på kortbilag 4. Private haver må alene afskærmes med levende hegn eller murværk tilsvarende facade på boligbebyggelse i maksimalt 1,2 m højde. Levende hegn må alene suppleres med dyrehegn i maksimum 50 cm højde. Dyrehegn må alene etableres på indersiden af levende hegn, orienteret mod boligen. Fælles friarealer må ikke indhegnes 8.2 Bestemmelser for ubebyggede arealer i delområderne 2, 3, 5 og 6 skal fastlæggges i supplerende lokalplanlægning. Supplerende lokalplanlægning skal tage udgangspunkt i følgende: Mellem delområderne 1 og 2 skal sikres en sigtelinje fra Esrumvej ind i området, vist i princippet på kortbilag 4. Støjafskærmning langs Esrumvej må alene udføres som en kombination af beplantning og gennemsigtbar skærm, der i videst mulig omfang tillader indkig til området. Det er hensigten at skabe et udtryk hvor en præcis skærm skyder sig gennem et varieret forløb af træer og græs. 13

67 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 8.3 Beplantning skal etableres som spredte træer med varierende afstand, der i sin helhed danner et sammenhængende grønt forløb på henholdsvis forside og bagside af støjskærmen, som vist i princippet på kortbilag 8. Der må ikke etableres levende eller fast hegn langs vejadgang B, vist på kortbilag 2. Beplantning langs vejadgang B skal bestå af trærækker eller trægrupper. Private haver må alene afskærmes med levende hegn. Fælles friarealer må ikke indhegnes. 8.4 Delområde 4: Der må ikke etableres levende eller fast hegn langs vejadgang B, vist på kortbilag 2. Beplantning langs vejadgang B skal bestå af trærækker eller trægrupper. Vejadgang B1-B2, vist på kortbilag 2, skal flankeres af en trærække bestående af minimum sammenlagt 12 træer, vist i princippet på kortbilag 7. På den centrale del af parkeringsarealet der betjener dagligvarebutikken, skal der plantes en trærække bestående af minimum 3 træer, vist i princippet på kortbilag 7. Private haver må alene afskærmes med levende hegn. Levende hegn må alene suppleres med dyrehegn i maksimum 50 cm højde. Dyrehegn må alene etableres på indersiden af levende hegn, orienteret mod boligen. Fællesfriarealer må ikke indhegnes. Støjafskærmning langs Esrumvej må alene udføres som en kombination af beplantning og gennemsigtbar skærm, der i videst mulig omfang tillader indkig til området. Beplantning skal etableres som spredte træer med varierende afstand, der i sin helhed danner et sammenhængende grønt forløb på henholdsvis forside og bagside af støjskærmen, som vist i princippet på kortbilag 8. Det er hensigten at skabe et udtryk hvor en præcis skærm skyder sig gennem et varieret forløb af træer og græs. 14

68 Lokalplanens bestemmelser Vejledning Langs vejadgang D fastlægges et minimum 8 m bredt beplantningsbælte, vist på kortbilag 7. Beplantningsbæltet skal bestå af afskærmende beplantning langs terræn og træer med kronehøjde tilsvarende vejadgang D. De specifikke terrænforhold på stedet gør at der fra boligbebyggelsens laveste etager og fra de fælles friarealer, er indkig under vejadgang D, der er udformet som en bro. Fra broen er der indkig til boliger og fri-areler, som kan være til gene for beboerne. Beplantningsbæltet langs vejadgang D skal forhindre direkte indkig til delområde Delområde 6: Beplantning langs vejadgang B skal bestå af trærækker eller trægrupper. 8.6 Delområde 7: Langs bebyggelse ved Lindevangsvej fastlægges et minimum 5 m bredt beplantningsbælte, vist i princippet på kortbilag 6. Beplantningsbæltet skal bestå af afskærmende beplantning. Langs delområdets afgrænsning mod øst skal der etableres punktvis tæt, afskærmende beplantning, vist i princippet på kortbilag 6. Øvrig beplantning må alene bestå af enkeltstående træer eller trægrupper. Private haver må alene afskærmes med levende hegn. Levende hegn må alene suppleres med dyrehegn i maksimum 50 cm højde. Dyrehegn må alene etableres på indersiden af levende hegn, orienteret mod boligen. Fælles friarealer må ikke indhegnes 8.7 Faste belægninger inklusive bebyggelse må på den enkelte ejendom ikke overstige 50 % af grundarealet. 9 - BELYSNING 9.1 Belysning langs vejadgang B og stiforløb bb-bb, vist på kortbilag 2, skal etableres i princippet som vist på kortbilag 3. Belysning langs stiforløb aa-aa skal etableres som pullertbelysning eller mastebelysning. Belysningsmaster langs stiforløb må ikke overstige en maksimal højde på 3,5 m. Belysningsmaster langs vejforløb må ikke overstige en maksimal højde på 5 m. 15

69 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 9.2 Krydsninger mellem sti og vej skal være belyst. 9.3 Delområde 1: Belysning af parkeringareal i fællesanlæg skal udføres som pullertbelysning eller mastebelysning. Belysningsmaster må ikke overstige en maksimal højde på 3,5 m. Der må ikke etableres opadrettede lyskilder 9.4 Belysning i delområde 3 og 6 skal fastlægges i supplerende lokalplanlægning. Supplerende belysning i delområde 2 og 5, udover nævnte, jf. 9.1, skal fastlægges i supplerende lokalplanlægning. 9.5 Delområde 4: Belysning af parkeringsareal ved boligbebyggelse skal udføres som pullertbelysning eller mastebelysning. Belysningsmaster ved boligbebyggelse må ikke overstige en maksimal højde på 3,5 m. Belysningsmaster på parkeringsarel ved dagligvarebutik må ikke overstige en maksimal højde på 5 m. Der må ikke etableres opadrettede lyskilder. 9.6 Delområde 7: Belysning af parkeringareal i fællesanlæg skal udføres som pullertbelysning eller mastebelysning. Belysningsmaster må ikke overstige en maksimal højde på 3,5 m. Der må ikke etableres opadrettede lyskilder 10 - SKILTNING 10.1 Delområde 1: Der må ikke skiltes inden for området. Dog må der opstilles gadenavnskilte og monteres husnumre ved boliger Skiltning i delområderne 2, 3, 5 og 6 skal fastlægges i supplerende lokalplanlægning. 16

70 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 10.3 Delområde 4: Der må ikke skiltes ved eller på boligbebyggelse. Dog må der monteres navneskilte og husnumre på boligbebyggelse. Der må alene skiltes for virksomheder, der har adresse på ejendommmen. Skiltning må alene omfatte virksomhedens navn og/eller logo. Skiltning må alene placeres på facaden ved bebyggelsens indgangspartier. Skilte skal udføres som enkeltstående bogstaver, tal og logo med en maksimal højde på 1 m og en maksimal, samlet bredde på 6,5 m. Der må maksimalt placeres to skilte på facade. Facadeskiltning må ikke have karakter af facadebeklædning Der må alene placeres én skiltepylon ved vejadgang A, vist på kortbilag 2. Skiltepylonen skal placeres vest for vejadgangen med en minimumafstand fra nordlige matrikelskel på 8,5 m. Skiltepylonen må ikke overstige dimensionerne: Højde: 3 m Bredde: 1,25 m Dybde: 0,35 m Skiltning, herunder belysning af skiltning, må ikke blænde eller være til gene for omgivelserne. Skiltning eller belysning af skiltning må ikke pulsere eller blinke Delområde 7: Der må ikke skiltes inden for området. Dog må der opstilles gadenavnskilte og monteres husnumre ved boliger. 9 - GRUNDEJERFORENING 9.1 Der skal oprettes grundejerforening for alle nye bebyggelser i delområderne 1, 2, 3, 5, 6, og 7 med medlemspligt for alle ejere inden for de enkelte bebyggelser. 9.2 Grundejerforeningen skal forestå drift, vedligeholdelse og fornyelse af vej,- sti,- parkerings og fællesarealer, herunder belysning af fællesarealer og veje og stier, områdets beplantning, fælles funktioner i øvrigt, herunder drift og vedligeholdelse, samt de opgaver der efter lovgivningen er henlagt til grundejerforeninger. 9.3 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af byrådet. 17

71 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 10 - AFLYSNING AF LOKALPLAN 1.1 Ved endelig vedtagelse af Lokalplan aflyses Byplanvedtægt nr. 6 for Hospitalområdet og Tillæg nr. 1 til Byplanvedtægt nr. 6 for Hospitalsområdet, for de dele af planerne der omfatter ejendommen matrikelnummer 81id, Helsingør Overdrev FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 10.1 Ny bebyggelse må først tages i brug efter følgende: Delområde 1: Etablering af rundkørsel ved vejadgang A, vist på kortbilag 2, jf Etablering af vejadgang, jf Etablering af stiforløb, jf Etablering af parkering, jf. 5.8 Delområde 2, 3, 5 og 6: Udarbejdelse af supplerende lokalplanlægning, jf. 5.6, 5.9, 5.10, 8.2 og 9.1. Delområde 4: Etablering af rundkørsel ved vejadgang A, vist på kortbilag 2, jf Etablering af vejadgange, jf Etablering af parkering, jf Delområde 7: Etablering af vejadgang, jf Etablering af stiforløb, jf Etablering af parkering, jf LOKALPLANENS RETSVIRKNING 12.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 18

72 Lokalplanens bestemmelser Vejledning Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen fortrænges af planen. 19

73 Lokalplanens bestemmelser Vejledning I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d.???? p.b.v. Benedikte Kiær / Stine Johansen borgmester kommunaldirektør 20

74 Redegørelse REDEGØRELSE Helsingør Kommuneplan Ifølge Helsingør Kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i område 1.D32. Her gælder følgende rammer for indhold af lokalplanlægning: 1.D32 Anvendelse: Offentlige formål. En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: a. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 80. b. at det maksimale etageantal ikke overstiger 8. c. at området desuden kan bruges til regionale og kommunale sundhedsaktiviteter i offentlig og/eller privat regi. d. at der kan etableres en øst-vestgående kombineret gang- og cykelsti gennem området. Forslag til Lokalplan er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for lokalplanlægning, samt retningslinjer for detailhandel i Kommuneplan Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 35 til Kommuneplan Fingerplan 2013 Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Fingerplan Spildevandsplan Varmeplan Museumsloven 27 Naturbeskyttelsesloven Kystnærhedszonen Lokalplanforslaget muliggør, at eksisterende tidligere hospitalsbygninger kan indrettes til bolig, kontor-, og serviceerhverv samt offentlige formål. Indretning til arbejdspladsintensive funktioner forudsætter Erhvervsstyrelsens accept. Området er separatkloakeret. På grunde bebygget eller udstykket efter og hvor overfladevandet ledes til forsyningens ledninger, må maksimalt halvdelen af grunden være befæstet og lede regnvand til kloakken. Hvis en større del af grunden befæstes, skal grundejer for egen regning forsinke regnvandet svarende til afledning fra maksimalt 50 % af grunden. Regnvandet kan i visse tilfælde nedsives, hvilket dog kræver særskilt tilladelse fra Center for By, Land og Vand. Området er forsynet med naturgas. Planen er omfattet af museumslovens kapitel 8, 23-29, der omhandler fund eller arkæologiske spor i forbindelse med jordarbejde. En del af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje. Opførelse af byggeri inden for linjen kræver reduktion af skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens 69. Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Lokalplanområdet er beliggende hvor det tidligere Helsingør Sygehus var lokaliseret. Området omfatter i dag kun tidligere hospitalsbygninger i 3-7 etagers højde. Ny bebyggelse opføres i maksimalt 4 etagers højde, og dette alene for to af planens syv delområder. Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der påvirker kystlandskabet negativt. 21

75 Redegørelse Handicapforhold Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige at handicapforholdene skal være indarbejdede og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne. Det er vigtigt at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Vision Bygherrer og projekterende skal derfor under projekteringen følge vejledningen i de nuværende regler i Bygningsreglementet, eller de på ansøgningstidspunktet gældende regler. Ved lokalplanens vedtagelse følges reglerne i Bygningsreglementet og i SBI 230, der uddyber og hjælper til at opfylde bestemmelserne i bygningsreglementet. Kravene vedrørende handicapegnethed for vej-, sti- og parkeringsforhold indgår i den lovmæssige lokalplantekst. Ved lokalplanens vedtagelse skal reglerne følges i DS-håndbog 105, Udearealer for alle og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed, der giver anvisninger på, hvordan vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. Intentionen med Lokalplan er over tid at udvikle et nyt sammenhængende by- og boligområde i relation til den øvrige by. Visionen for udviklingen er, at skabe en bydel med blandet anvendelse, byliv og grønne arealer, samt at åbne området op med et netværk af stisystemer, der knytter sig til nærområdet. Illustration af fremtidig strukturplan 22

76 Redegørelse Udbygningsaftale Lokalplan muliggør en udvikling af området der kræver ændringer i de infrastrukturelle forhold omkring vejadgange. Freja Ejendomme og Helsingør Kommune har udarbejdet et udkast til en frivillig udbygningsaftale om etablering af følgende infrastruturelle anlæg: Rundkørsel ved krydset Esrumvej/Esrumvej (adgang til Psykiatrisk Center Nordsjælland). Udvidelse af eksisterende rundkørsel ved Lindevangsvej, herunder etablering af en ekstra vejgren, der tjener som adgangsvej til området. Af udbygningsaftalen fremgår det, at Freja Ejendomme afholder samtlige udgifter til anlægsarbejdet. Formålet med aftalen er at sikre trafiksikkerhed og god trafikafvikling til og fra området, inden ny bebyggelse tages i brug. Detailhandel Lokalplan og Tillæg 35 til Kommuneplan 2013 giver, jf. planlovens 5 n, mulighed for opførelse af en enkeltstående dagligvarebutik til områdets lokale forsyning. Den fastlagte placering for opførelse af dagligvarebutik er mere end 500 m fra nærmeste butikker. Planlægningen for området sigter mod udvikling af en blandet bydel, der indeholder et relativt stort antal boliger. En dagligvarebutik til områdets lokale forsyning vurderes planlægningsmæssigt at bidrage til områdets udvikling og sammenhængskraft. Endvidere vil nærheden for områdets beboere til dagligvareforsyning betyde at transport kan ske på en miljømæssig bæredygtig måde. Nord for området udlægger Kommuneplan 2013 rammeområde 1.D21, der ud over anvendelse til offentlige formål giver mulighed for lokalplanlægning til boliger og kontorerhverv. Udviklingen af området understøtter planlægningsmæssigt beliggenheden af en daglivarebutik i nærområdet. Aflysning af lokalplan Ved endelig vedtagelse af Lokalplan aflyses Byplanvedtægt nr. 6 for Hospitalområdet og Tillæg nr. 1 til Byplanvedtægt nr. 6 for Hospitalsområdet, for de dele af planerne der omfatter ejendommen matrikelnummer 81id, Helsingør Overdrev. Servitutter Området er omfattet af følgende relevante, tinglyste deklarationer: Dato: 8. sept Løbenr.: Dok. om afløbs- og forsyningsledninger Placering af ny bebyggelse skal respektere deklarationens ordlyd. Alternativt skal der ske en forflytning af de i deklarationen omtalte ledninger. Dato: 28. nov Løbenr Dok. om oversigt m.v. Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med deklarationen. 23

77 Redegørelse Miljøvurdering Miljøvurderingsloven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Lovens miljøbegreb omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Plantyper som kommuneplan og lokalplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslag og kommuneplantillæg foretaget en screening og vurderet, at der skal foretages en miljøvurdering af forslaget til lokalplan og tillægget til kommuneplanen. Formålet med miljørapporten er at beskrive de mulige miljømæssige konsekvenser ved de projekter og anlæg som muliggøres af lokalplanen og kommuneplantillægget samt eventuelle alternativer. Der er også foretaget en såkaldt scoping, for at udvælge de miljøaspekter, der skal belyses. De forhold, der skal vurderes i miljørapporten er: Trafik og trafiksikkerhed Støj Socio-økonomiske aspekter Landskab og natur Miljørapporten er en selvstændig rapport der offentliggøres sammen med planforslagene i samme høringsperiode på minimum 8 uger. Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med den endeligt godkendte lokalplan og kommuneplantillæg. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter 24 i Lov om planlægning, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af ejendomme i overensstemmelse med forslaget jf. lovens 17. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen. Kommuneplantillæggets retsvirkninger Når tillægget er vedtaget og dermed blevet en del af kommuneplanen indtræder følgende retsvirkninger. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 24

78 Redegørelse Mindretalsudtalelse Fremlæggelse- og indsigelsesfrist Den konservative byrådsgruppe udtaler, at de stemmer nej til etablering af et supermarked, da der er nok dagligvarebutikker i den nuværende kommuneplan, og da flere dagligvarebutikker kræver flere indbyggere. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er fremlagt i 8 uger fra d i overensstemmelse med reglerne i Lov om Planlægning Forslagene kan ses følgende steder: Helsingør Kommunes hjemmeside Borgerservice på Prøvestenen, Birkedalsvej 27, Helsingør. Hovedbiblioteket i Helsingør, Espergærde Bibliotek, Abildvænget Bibliotek, Vapnagård Bibliotek, Kulturhuset Bølgen og Hornbæk Bibliotek. Indsigelser og ændringsforslag til lokalplan og kommuneplantillæg bedes så vidt muligt sendt elektronisk på adressen: blv@helsingor.dk, Center for By, Land og Vand, Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør senest d Evt. spørgsmål til planforslagene kan rettes til ark. Peter Schulz Schovsbo på tlf

79 26

80 Kortbilag 1 Esrumvej Klostermosevej 1 5 Matr.nr. 81id 6 7 Lokalplanområdets afgrænsning 1: id 1 Matrikelnummer Delområde Lokalplan Esrumvej januar

81 28

82 Kortbilag 2 A D B2 aa Esrumvej 2 50 m 3 4 B1 C2 C1 B bb 1 bb 5 6 Klostermosevej aa aa 7 E A aa 1 50 m Vejadgang S forbindelse Delområde Parkering Maksimal afstand for parkering 1:4000 Lokalplan Esrumvej januar

83 30

84 Kortbilag 3 DELOMRÅDE SƟ bb - bb 1:100 Vejadgang B 6 m bred Lysmast maks. 5 m høj GrussƟ med pullertbelysning 2 m bred Vejadgang B Lysmast Slynget grussɵ Pullertbelysning Træer og høje græsser Bænk DELOMRÅDE SƟ aa - aa DELOMRÅDE :100 GrussƟ 1,8 m bred 1:100 Boligvej 5 m bred Fortov/gangsƟ i boligklynger 1,5 m bred Lokalplan Esrumvej januar

85 32

86 Kortbilag 4 Esrumvej m 64 m 1 10 m 5 6 Klostermosevej 70 m 106 m 35 m 98 m 75 m m 15 m 68 m 84 m Byggefelt 1:4000 Sigtelinje Zone for bebyggelse i én etage 1 Delområder Lokalplan Esrumvej januar

87 34

88 Kortbilag 5 Kloste rmose vej Esrumvej GanŐƐƟ Grønning 15 m Grønning GanŐƐƟ Sø Princip for bebyggelse og parkering Grønning 1:1000 Beplantningsbælte Lokalplan Esrumvej januar

89 36

90 Kortbilag 6 Punktvis, afskærmende beplantning Grønning Grønning 5m Grønning ej angsv Lindev ŐƐƟ ŐĂŶ Ͳ ů Ğ LJŬ ave H p u lstr Teg Princip for bebyggelse og parkering 1:1000 Beplantningsbælte Punktvis, tæt beplantning Lokalplan Esrumvej januar

91 38

92 Kortbilag 7 Esrumvej 7 m 15 m 8 m A1 A2 1:1000 Byggefelt Beplantningsbælte Parkering Placering af tekniske installa oner Lokalplan Esrumvej januar

93 40

94 Kortbilag 8 Princip for støjafskærmning langs Esrumvej 1:100 Esrumvej Græsrabat Cykels Græsrabat med træer Støjskærm Græsrabat med træer Parkering/ bebyggelse 1:400 Støjskærm Træ Lokalplan Esrumvej januar

95 Bilag: : Forslag til kommuneplantillæg nr. 35 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

96 Forslag af 30. januar 2017 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Havreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Esrumvej 145 i Helsingør Tillæg nr. 35 Kommuneplan

97 Tillæg nr. 35 til Helsingør Kommuneplan Baggrund og formål Freja Ejendomme har som grundejer anmodet Helsingør Kommune om lokalplan for området hvor Helsingør Hospital lå. Kommunen ønsker at give mulighed for at området kan omdannes til et sammensat byområde med helårsbeboelse, kontorformål, offentlige formål og et lokalt supermarked. Indhold Kommuneplantillægget ændrer områdets rammer for lokalplanlægningen så det skifter fra sygehusformål til blandede byformål med helårsbeboelse, erhvervsformål og offentlige formål samt mulighed for en enkeltstående dagligvarebutik. Samtidig tilpasses retningslinjen for detailhandel, så der indenfor området gives mulighed for en enkeltstående butik til lokalområdets daglige forsyning. Rammerne for lokalplanlægningen for det eksisterende psykiatriske hospital fastholdes til offentlige formål i form af hospital. Rammeområderne var tidligere samlet under et med rammenummer 1.D32. Redegørelse Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes Planstrategi Kommuneplantillægget giver mulighed for en enkeltstående dagligvarebutik, hvorfor der redegøres særligt for de heraf afledte konsekvenser. Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med Fingerplan 2013, hvor området indenfor det ydre storbyområde (Byfingrene) og udenfor stationsnært område. I det ydre storbyområde skal byfunktioner af intensiv karakter placeres indenfor de stationsnære områder. Erhvervsbygninger op til m² kan dog opføres uden for de stationsnære områder. Efter aftale med Erhvervsstyrelsen kan eksisterende hospitalsbygninger anvendes til arbejdspladsintensive funktioner på baggrund af nærmere redegørelse. Kommuneplanens målsætning for detailhandelen i kommunen er fortsat: at sikre velfungerende detailhandelsområder tæt på borgerne, med god og sikker trafikal tilgængelighed for alle og med gode parkeringsforhold, at det levende og attraktive butiksmiljø i Helsingørs bykerne styrkes, at bidrage til i sammenhæng med kulturlivet at skabe oplevelser for byens borgere og besøgende, at sikre en hensigtsmæssig funktionsdeling mellem kommunens detailhandelscentre og at øge Helsingør Kommunes andel af udvalgsvarebutikker. Det forventede opland til dagligvarebutikken, som kommuneplanen muliggør, vil være den vestlige del af Helsingørs byområde omtrentligt afgrænset af Klostermosevej, Esrumvej, Kingosvej og Kronborg Ladegårds vej herunder det byudviklingsområde som kommuneplantillægget omfatter. Muligheden for en enkeltstående dagligvarebutik forventes ikke at påvirke den eksisterende detailhandelscenterstruktur. Den eksisterende forsyning med dagligvarebutikker er illustreret på nedenstående kort. En dagligvarebutik i området vil kunne give stedet en egen identitet og et fokuspunkt for nærområdet. Kommuneplantillægget forventes at muliggøre en helhed af en lille bydel med blandede funktioner som boliger, kontorerhverv, offentlige formål og dagligvarebutik. Området er godt trafikbetjent for alle trafikarter. Området har vejadgang til Esrumvej som giver adgang ind til Helsingør samt mod vest. Herudover er området tæt på Klostermosevej som giver god adgang mod syd og Københavnsområdet. Området er busbetjent fra de omgivende veje Esrumvej, Klostermosevej, Blichersvej og Abildgårdsvej m.fl. Området er godt stibetjent, bl.a. med sikring af ny gennemgående sti gennem planområdet, som giver adgang til Blichersvej og Nordvest Skolen og stier til byområderne syd for. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 1533 af ) er der foretaget en miljøscreening af forslag til lokalplanen og kommuneplantillægget. Kommunen har vurderet, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering, da planens muligheder vurderes, at kunne medføre væsentlig indvirkning på miljøet. 2

98 Tillæg nr. 35 til Helsingør Kommuneplan Kort over eksisterende dagligvarebutikker og Gefioncentret tegnet med 500 m buffer omkring. Mulig placering af ny dagligvarebutik er markeret med rød stjerne. 3

99 Tillæg nr. 35 til Helsingør Kommuneplan Ny retningslinje for detailhandelsstrukturen Lokalitet Detailhandelsstatus Maks. ramme for samlet bruttoetageareal m² Dagligvarebutik ved Esrumvej 1.E65 Én butik til lokalområdets daglige forsyning Maksimum størrelse af butikker bruttoetageareal m² Dagligvarer Udvalgsvarer Rammebestemmelser: Rammenummer 1.B92 Rammenavn Boliger ved Klostermosevej/Lindevangsvej Områdetype Helårsbolig i form af tæt-lav boliger Særlige bestemmelser: a Der skal sikres en sammenhængende øst-vestgående stiforbindelse gennem det tidligere hospitalsområde mellem krydset Esrumvej/Klostermosevej og Blichersvej. Stiforbindelsen omfatter rammeområderne 1.B92, 1.BE6, 1.BE7 og 1.D32. Rammenummer Rammenavn Områdetype Bebyggelsesprocent Max etager 4 Særlige bestemmelser: a b c 1.BE6 Det tidligere sygehus Blandet boliger og kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål 70 beregnet for hele rammeområdet Eksisterende tidligere hospitalsbygninger kan indrettes til bolig, kontor-, og serviceerhverv samt offentlige formål. Indretning til arbejdspladsintensive funktioner forudsætter Erhvervsstyrelsens accept. Der skal sikres en sammenhængende øst-vestgående stiforbindelse gennem det tidligere hospitalsområde mellem krydset Esrumvej/Klostermosevej og Blichersvej. Stiforbindelsen omfatter rammeområderne 1.B92, 1.BE6, 1.BE7 og 1.D32. Der kan maksimalt samlet indrettes op til m² arbejdspladsintensiv anvendelse i nybyggeri indenfor rammeområderne 1.BE6 og 1.BE7. Rammenummer Rammenavn Områdetype Bebyggelsesprocent Max etager 4 Særlige bestemmelser: a b 1.BE7 Boliger og kontor- og serviceerhverv langs Esrumvej Blandet etageboliger, kontor- og serviceerhverv 70 beregnet for hele rammeområdet Der skal sikres en sammenhængende øst-vestgående stiforbindelse gennem det tidligere hospitalsområde mellem krydset Esrumvej/Klostermosevej og Blichersvej. Stiforbindelsen omfatter rammeområderne 1.B92, 1.BE6, 1.BE7 og 1.D32. Der kan maksimalt samlet indrettes op til m² arbejdspladsintensiv anvendelse i nybyggeri indenfor rammeområderne 1.BE6 og 1.BE7. 4

100 Tillæg nr. 35 til Helsingør Kommuneplan Rammenummer 1.D32 Rammenavn Områdetype Særlige bestemmelser: a Psykiatrisk Hospital Offentlige formål i form af hospital Der skal sikres en sammenhængende øst-vestgående stiforbindelse gennem det tidligere hospitalsområde mellem krydset Esrumvej/Klostermosevej og Blichersvej. Stiforbindelsen omfatter rammeområderne 1.B92, 1.BE6, 1.BE7 og 1.D32. Rammenummer 1.E65 Rammenavn Dagligvarebutik ved Esrumvej Områdetype Erhvervsformål i form af lokal detailhandel Særlige bestemmelser: a Der kan inden for området indrettes en enkeltstående butik der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Kort over ramme- og retningslinjeområderne TEGLSTRUP HEGN 1.D21 SKOVBRYNET Esrumvej Esrumvej 1.E65 Drosselvej GRANTOFTEGÅRD 1.BE7 1.BE6 1.B23 Blicher svej Klostermos evej 1.B92 1.D32 1.D22 LINDEHØJ NORDVESTSKOLEN 1.B80 Olaf Rudes Vej 1.D33 Tegl strup Have 1.B54 1.B46 5

101 Bilag: : Høringssvar Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

102 From: Post til BLV Sent: 15 Feb :37: To: Post til Plan udvikling og GIS Subject: VS: Lokalplan Fra: Poul Erik Truelsen Sendt: 15. februar :19 Til: Post til BLV Cc: Emne: Lokalplan Jeg skal herved gøre indsigelse mod ovenstående lokalplans udvidelse af ny tilkørsel til rundkørslen på Lindevangsvej. Med venlig hilsen Aase Breus Truelsen Dyresøvej Helsingør Tlf.:

103 From: Post til BLV Sent: 27 Feb :07: To: Post til Plan udvikling og GIS Subject: VS: Indsigelse mod lokalplan Oprindelig meddelelse----- Fra: verner trampedach Sendt: 25. februar :18 Til: Post til BLV Cc: Emne: Indsigelse mod lokalplan Hej Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til dette forslag. 1. Efter min mening vil der ikke være plads til udbygning af eksisterende rundkørsel, Lindevangsvej- Dyresøvej, Teglstrup have. Kunne godt tænke mig en detailtegning over udbygningen. 2. Har man foretaget trafikmåling på Lindevangsvej? Denne er stærkt trafikeret i forvejen med biler fra over 167 lejemål hvoraf flere har 2 biler, så den kan ikke klare mere belastning, hvis det skal være forsvarligt. Og vi bor selv Lindevangsvej 19, hvor vi dagligt har biler forbi fra 44 huse hvor mange har 2 biler. Der er rigeligt støj og lugtgener fra disse biler, så 42 flere der skal ud fra samme rundkørsel er et skrækcenarie for os beboere. 3. Endvidere vil der naturligt opstå lysgener fra bilerne på husene overfor på Lindevangsvej!! Jeg skal derfor gøre indsigelse mod denne plan. Med venlig hilsen Verner Trampedach Lindevangsvej Helsingør

104

105

106 From: Post til BLV Sent: 5 Apr :17: To: Post til Plan udvikling og GIS Subject: VS: Høringssvar - Vedr. Forslag til lokalplan nr "Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør", forslag til Tillæg nr. 35 til Helsingør kommuneplan samt miljørapport Fra: Sophie Korsgaard-Andersen, Radius [mailto:sokan@radiuselnet.dk] Sendt: 4. april :01 Til: Post til BLV <blv@helsingor.dk> Cc: BLV@s-spprod-app2-v.helsingor.kom Emne: Høringssvar - Vedr. Forslag til lokalplan nr "Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør", forslag til Tillæg nr. 35 til Helsingør kommuneplan samt miljørapport Vedr. Forslag til lokalplan nr "Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør", forslag til Tillæg nr. 35 til Helsingør kommuneplan samt miljørapport, Radius har forholdt sig til nærværende lokalplan, hvilket har givet anledning til følgende bemærkninger: Radius ønsker at gøre opmærksom på, at Radius har et 50 kv-kabel placeret i yderkanten af den ifølge lokalplanen berørte matrikel (matr. 81id, Helsingør Overdrev). Det vil være både omstændigt og omkostningsfuldt at flytte et sådant kabel, hvorfor det for alle parter vil være hensigtsmæssigt, at projektet planlægges således, at kablet kan blive liggende. Radius vil således gerne henstille til, at projektet vedr. byudvikling af Esrumvej 145 kan planlægges og tilrettelægges under hensyntagen til placeringen af det 50 kv-kabel, som Radius har liggende i yderkanten af matr. 81id. For spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, kontaktes undertegnede naturligvis gerne. Med venlig hilsen Sophie Korsgaard-Andersen Studentermedhjælper Selskabsledelse Teknikerbyen Virum Tlf Radius Elnet A/S forsyner 1 million hjem og virksomheder Radius er Danmarks største elnetselskab og en del af DONG Energy-koncernen. Vi driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. I perioden sætter vi 1 million fjernaflæste elmålere op i vores forsyningsområde. Læs mere på

107 Til Høringssvar vedrørende Lokalplanforslag Det fremlagte planmateriale som omfatter lokalplan 1.154, kommuneplantillæg 35 og en miljørapport, for udbygning af arealerne omkring det tidligere sygehus, beliggende ved Esrumvej, giver DN Helsingør anledning til følgende bemærkninger: Indledning Som følge af byrådets beslutning om at flytte placeringen af sundhedshuset til Prøvestenen, har byrådet besluttet at udtage det byggeretsgivende plangrundlag for et sundhedshus i delområde 6 af lokalplanforslag og ændre anvendelsen til Blandet boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. Det fremgår af Miljørapporten at ændringerne ikke giver nogen væsentlige ændringer i den samlede vurdering af miljøpåvirkningen herunder de trafikale forhold. Planændringerne forventes således ikke at medføre mere trafik, men trafikmønsteret vil være anderledes. Trafik og trafiksikkerhed En gennemførelse af planerne vil generere trafik i lokalområdet, hovedsageligt på Esrumvej. I dag er der en årsdøgntrafik på Esrumvej ud for Helsingør Hospital på omkring køretøjer. Udbygningen af området vil ske i etaper, og når området er fuldt udbygget, med dagligvarebutik, boliger, kontor- og serviceerhverv erhverv, forventes årsdøgntrafikken igen at stige til et niveau omkring køretøjer i gennemsnit per døgn. For at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling vil der blive indgået en udbygningsaftale mellem Freja Ejendomme og Helsingør Kommune. Helsingør Kommune vurderer at det ikke vil være nødvendigt med yderligere overvågning af trafikken i området. DN Helsingør mener, at den øgede trafik på Esrumvej vil gøre det svært at komme ud på Esrumvej fra klostermosevej. I forvejen er det i perioder svært at svinge til venstre ad Esrumvej fra klostermosevej. Et lyskryds kunne være en hjælp her. Støj Området er belastet af trafikstøj fra Klostermosevej og Esrumvej. Kommunen oplyser at den beskedne forøgelse af trafikmængden på Esrumvej ikke forventes at udløse væsentlige ændringer i støjniveauet. Boligområdernes udendørs opholdsarealer er trukket tilbage fra vejene og placeret i læ af bygningerne, så de er beliggende i støjzoner, der ikke overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier på 58 db. Helsingør Kommune vurderer ikke at det vil være nødvendigt med overvågning af støjforholdene, men vil anvende miljøbeskyttelsesloven til at gribe ind overfor støjgener, hvis sådanne opstår. Socio-økonomiske aspekter Udbygningsplanerne med boliger, der kan give bydelen en bedre blanding af boligtyper og dermed en bredere befolkningssammensætning. Når forskellige sociale grupper ikke bor adskilt fra hinanden, betyder det erfaringsmæssigt, at byerne udvikles mere socialt bæredygtige. Kommunen vurderer at de nye beboeres brug af området vil skabe liv i området og vurderes at mindske grobunden for kriminalitet, hvilket vil have en positiv betydning for borgernes generelle sundhedstilstand og bydelens attraktivitet. Planen muliggør opførelse af boliger i grønne områder og med nærhed til Teglstrup Hegn og Helsingørs Grønne Vestkile, der udgør rekreative områder af høj kvalitet - omkring 2 km fra offentlige badestrande.

108 Den nye bebyggelse vil ligge i en større, sammenhængende, grøn struktur, der tjener som friareal for områdets boliger, hvilket vil have en positiv betydning for borgernes generelle sundhedstilstand. Danmarks Naturfredningsforening Helsingør mener dog, at en ny dagligvarebutik (REMA1000) ved indkørslen til Helsingørs NV-kvarter vil medvirke til en øget konkurrence på dagligvarer i dette område. Det vil kunne medføre, at de nærliggende butikker i det nyrenoverede Gefioncenter mister omsætning, hvorved i værste fald andre dele af NV-kvarteret risikerer, at miste sine nærbutikker. Landskab Området er i nogen grad karakteriseret af et kuperet terræn, tilgroet med græs og mindre klynger af træer/buske. Lokalplanforslaget er udarbejdet under hensyn til områdets landskabskarakter og naturmæssige værdier således at byudviklingen kan ske uden væsentlige negative påvirkninger af miljøet og på en måde, der er med til at udvikle områdets potentiale. Planen fastlægger en grøn struktur i området, som sikrer en rekreativ forbindelse, der binder boligområderne i Helsingør NV sammen med Helsingørs Grønne Vestkile. Med planen vurderes områdets nuværende rekreative værdi at blive styrket for en større kreds af borgere og besøgende. Lokalplanens 7 delområder Den påtænkte bebyggelse indenfor sygehusgrundens 7 delområder er udarbejdet af det statslige ejendomsselskab Freja. Helsingør kommune har herefter sammenfattet materialet i lokalplanforslag og fremlagt det til offentlig høring. Lokalplanen er udarbejdet som en rammelokalplan. Planen indeholder byggeretsgivende bestemmelser for visse dele af området, mens andre dele af området først kan udvikles efter supplerende lokalplanlægning. Udviklingsplanerne er foranlediget af lukningen af Helsingør Hospital i slutningen af Da en del af lokalplanområdet ligger inden for en afstand af 300 m fra Teglstrup Hegn kræves der dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. De foreslåede byggemuligheder indenfor lokalplanens 7 delområder er følgende: Delområde 1 som ligger ud mod Klostermosevej og delområde 7 som har adgang fra Lindevangsvej må alene anvendes til helårsboliger i form af tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsen skal opføres i form af klynger af række- og dobbelthuse i maksimalt to etager. Delområde 2, 3 og 4 som ligger ud mod Esrumvej må efter supplerende lokalplanlægning anvendes til blandet etageboliger og kontor- og serviceerhverv, samt èn enkeltstående dagligvarebutik til områdets lokale forsyning. Delområde 5 og delområde 6 omfatter dele af det bestående hospitalsbyggeri, må efter supplerende lokalplanlægning anvendes til blandet boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. Eksisterende bebyggelse inden for delområde 5 må alene anvendes til blandet boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål. DN Helsingør har ingen bemærkninger til det foreslåede byggeri i delområderne 1 og 7 under forudsætning af, at bebyggelserne fastholdes som tæt - lav boligbyggeri i maksimalt 2 etager. Derimod er DN Helsingør i høj grad betænkelig ved de højhuse, der ifølge planmaterialet tænkes opført i område 2,3, 4 og 5. DN er klar over, at selve det gamle sygehus ligger i delområderne 5 og 6, men skal henstille til kommunen at medvirke til at begrænse nybyggeriet i disse delområder samt i delområderne 2, 3 og 4 til to eller maksimalt tre etager. Efter foreningens opfattelse vil det ud fra en samlet vurdering af lokalplanområdet og det omliggende landskab, være forkert at bygge højt ud mod de omgivende naturområder, herunder den fredede Grønne Vestkile. Esrumvej er på dette sted en slags indgangsport til Helsingør nordlige bydel. Høje huse i 4 etager vil, i det ellers villaprægede område, være dominerende. Der er i denne del af NV-kvarteret

109 ingen andre høje huse end sygehuset, som allerede skæmmer området. Der er ingen grund til at lave mere synsforstyrrende byggeri ved denne indgang til Helsingør. På sigt kunne man forestille sig at sygehuset bliver nedrevet, da en del af byggematerialerne fra den tid nu anses for at være sundhedsskadelige. Et større supermarked (REMA1000) ved indgangsportene til Helsingør by vil kunne medføre butiksdød med tilhørende forslumning i denne og andre bydele. Sammenfattende vurdering Det er DN Helsingør s samlede vurdering at de fremlagte planer for boligbyggeri omkring det tidligere sygehus kan bidrage til en samlet bymæssig afrunding af Helsingørs nordvestlige bydel. Dog finder foreningen det helt uacceptabelt med de foreslåede høje huse ud mod Esrumvej. Skal der bygges nyt på den del af sygehusområdets arealer bør bygningshøjderne være to eller maksimalt tre etager. Et supermarked på dette sted risikerer desuden at udkonkurrere andre butikker i NV-kvarteret. Et værdifuldt træk ved planen er de åbne grønne områder mellem boligområderne og det planlagte stinet, der giver adgang fra Helsingørs nordvestlige bydel over sygehusgrunden til den Grønne Vestkile og til Teglstrup Hegn. På vegne af Danmarks Naturfredningsforening Helsingør Helle Øelund

110 1/1 Helsingør Kommune - Center for By, Land og Vand Prøvestensvej Helsingør Sendt pr. mail til: blv@helsingor.dk Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia info@energinet.dk VAT no Høringssvar fra Energinet.dk vedr. Lokalplan Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør" med tilhørende Kommuneplantillæg 35 Esrumvej 145 i Helsingør. Dato: 6. april 2017 DUH/GMA/ODB/FTM Energinet.dk har modtaget information om, at Lokalplan Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør" med tilhørende Kommuneplantillæg 35 Esrumvej 145 i Helsingør er i forslag. Høringsfristen er den 7. april Det fremgår, at lokalplanen og kommuneplantillæggets formål bl.a. er, at give mulighed for byudvikling af området der omfatter etablering af boliger, en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning samt kontor- og serviceerhverv at sikre en god og sikker trafikafvikling til og fra området samt at sikre nødvendig parkering Til information kan det oplyses, at Energinet.dk ejer, driver og bygger det danske el- og gastransmissionsnet som også knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande. Energinet.dk ejer således eltransmissionsnettet på mere end 100 kv. For information om luftledninger og kabler på lavere spændingsniveauer bedes Helsingør Kommune kontakte relevante netvirksomheder, som er ejer heraf. Bemærkninger Nærværende høringssvar omhandler udelukkende eltransmissionsnettet. Energinet.dk har følgende tekniske bemærkninger til Lokalplan Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør" med tilhørende Kommuneplantillæg 35 Esrumvej 145 i Helsingør i forhold til vores eltransmissonsanlæg: Opmærksomheden henledes til kortudsnittene på side 3, hvoraf det fremgår, at der i kanten af planområdet, forløber vores 2 stk. parallelle 132 kv jordkabler HK1202 Guldgravergård-Sofiero og HK1208 Guldgravergård-Sofiero (vist med sorte stiplede linjer). Kablerne ligger tæt på den planlagte vejadgang E ved delområde 7, tæt på det planlagte stisystem over mod Blichersvej og de sydligste planlagte boliger (kortbillag 2). Dok. 17/ Til arbejdsbrug/restricted

111 2/2 Energinet.dk s kabelanlæg bør nævnes og fremgå af kortmaterialet i lokalplanen. Arbejdsinstruks og respektafstand: Omkring kabelanlæggene er der endvidere fastlagt en respektafstand, indenfor hvilken der er restriktioner efter stærkstrømsbekendtgørelsen. Respektafstanden er fastsat for at give betryggende sikkerhed ved arbejde i nærheden af elforsyningsanlæg eller ved uheld og ulykker. Respektafstanden er beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5a, 6.8 (BEK nr. 309 af 27/04/2009). Der skal derfor indhentes en arbejdsinstruks, når der foregår arbejder nærmere end 1 meter fra kablerne. Det betyder derfor, at den enkelte entreprenør, som arbejder i nærheden af vores højspændingsanlæg dels skal ansøge en arbejdsinstruks hos Energinet.dk og dels returnere arbejdsinstruksen i underskrevet stand forinden arbejdets opstart. Læs også den vedhæftede folder om arbejdsforhold nær strømførende ledninger Pas på ledningerne og livet. LER (kun kabler): Når der graves i nærheden af elkabler, er det vigtigt, at kende kablernes placering. Husk at forespørg i LER-registeret (ledningsejerregisteret) inden der graves i jorden. Igangværende og kommende projekter: De to 132 kv forbindelser, der forbinder st. Teglstrupgård med st. Sofiero ved Laröd i Sverige, er under udskiftning. De to nye 132 kv forbindelser forventes etableret senest 1. marts 2018, hvorefter de gamle forbindelser kan sættes ud af drift omkring sommeren Som resultat af kabellægningen vil luftledningerne mellem st. Guldgravergård og Teglstrupgård, blive fjernet, ligesom st. Guldgravergård fjernes og grunden bortsælges. Dette forventes udført i løbet af Tidsplanen for etablering af nye kabler og dermed fjernelse af de eksisterende forbindelser afhænger af, om de endelige aftaler med svenske myndigheder og med vores entreprenør omkring etablering af søkablerne i Øresund falder på plads i rette tid. Dok. 17/ Til arbejdsbrug/restricted

112 3/3 Kortudsnit - planlagt stisystem over mod Blichersvej: Kortudsnit - planlagt vejadgang E til delområde 7: Kort og filer: Hvis der ønskes kort eller filer udvisende respektafstanden og deklarationsareal på konkrete strækninger, så kontakt os gerne igen. Dok. 17/ Til arbejdsbrug/restricted

113 4/4 Til orientering har Energinet.dk en WMS/WFS løsning, som giver adgang til det overordnede EL-transmissionsnet (midte af ledningstracéer). Data er tilgængelige via geodatainfo.dk: Bilag: Pjecen Pas på ledningerne og livet Kontakt gerne undertegnede ved evt. spørgsmål. Venlig hilsen Dorte Udengaard Hansen Energinet.dk Arealer og Rettigheder Team 3. parter Tlf.: Dok. 17/ Til arbejdsbrug/restricted

114 Bemærkninger til lokalplanforslag Esrumvej 145, Helsingør fra foreningen By&Land, Helsingør Lokalplanforslaget er på den ene side relativt harmløst og på den anden siden det måske sidste søm i ligkisten på en mere end 50-årig række af ulykkelige byplanbeslutninger i det nordvestlige Helsingør - et hjørne af Helsingør som fremstår utilgængeligt og udformet hulter til bulter uden nogen overordnet idé - een byggegrund og een vejstump ad gangen. Lokalplanen er kun en detaljeret lokalplan for delområde 1 og 7 mod vest og syd samt delområde 4 til en evt. butik i nordøst. Planens midterområde er kun en rammelokalplan og forudsætter en efterfølgende mere detaljeret lokalplan. Delområderne 1 og 7 til klyngehuse ser i princippet rimelige ud, men vejadgangen er ikke så god, bl.a. fordi halvdelen af klyngerne bliver med gennemkørsel. Forhaver og baghaver er udifferentieret vist, idet der ikke er taget hensyn til forskellige solforhold ved husene på henholdsvis syd og nordsiden af klyngerne. Stiadgangen fra klyngerne til vigtige destinationer, f.eks. til skolen, er ikke gennemarbejdet, selv om der kommer en nordvest-sydøst hovedsti gennem området. Der er heller ikke vist nogen egentlig landskabsanalyse af området. Den største mangel ved forslaget til lokalplan er, at den ikke løfter blikket og ser mere strategisk på området placering i Helsingør og dets forhold til omverdenen. Området er kun 2 km i korteste luftlinje til Nordre Strandvej, men vejen til dette punkt er reelt over 5 km lang. Mellem lokalplanens område og Nordre Strandvej ligger et væsentligt fritidsområde i kommunen, men adgangen til det er meget ringe. Her er også det ulykkelige fodboldstadion tænkt at blive placeret, hvor foreningen By & Land allerede har klaget over adgangsforholdene. Tegnestuen Entasis lavede i 2013 en analyse af fortætningsmuligheder i Helsingør, der bl.a. omfattede mulighederne i det nordvestlige Helsingør. Dette var et forsøg på at se Helsingør byudviklingsmuligheder i et lidt større samlet perspektiv, men lokalplanforslaget forholder sig ikke direkte til dette arbejde (bortset fra hovedstien gennem området ligger på omtrent samme sted), f.eks. er kommuneplanens stikort (2013) uden forbindelse fra Klostermosevej/Esrumvej krydset til Nordkysten - stikortet viser heller ikke nogen mulig fremtidig sti her. Nu er landsplandirektivets transportkorridor blevet ophævet og tiden må være kommet til at finde ud af hvordan koblingen mellem det nævnte kryds og nordkysten så bør være. Selve området ved Klostermosevej og Esrumvej, hvor lokalplanen er placeret, er et blindt hjørne i det nordvestlige Helsingør på 1 x 0,7 km uden nogen mulighed for gennemkørsel, dvs. området lukker sig om sig selv. Det er et 50 til 100 gange større område uden mulighed for gennemkørsel end der er normalt i traditionelle danske byer. Denne lukkethed påvirker også de mulige serviceforhold i området. Fra Kronborg Ladegårdsvej /Klostermosevej krydset til indkørselen til Esrumvej 145 er der også ca. 1 km uden en eneste vejtilslutning ind i lokalplanområdet - det er sådan man skaber døde byer med kriminalitet og deraf følgende utryghed. Samlet set er der ikke meget at glæde sig over i lokalplanforslaget og dets relationer til omgivelsene. Vi vedlægger de relevante sider fra Entasis analyse By & land, Helsingør, Bestyrelsen ved. Bo Grönlund, Snekkersten arkitekt maa, byplanlægger, emeritus kadk.dk Hanne von Bülow, Hornbæk arkitekt maa, selvstændig

115 22 Boliger Nyopførte boliger i området henvender sig først og fremmest til mennesker, der ønsker at bo i grønne omgivelser. En blandet befolkningssammensætning bidrager til et mangfoldigt byliv. forskellige behov, selvom hovedvægten bør lægges på boliger egnede til familier og til par/ældre. Alle boliger opføres tæt på det grønne. Størstedelen er i direkte forbindelse med det nye landskabsbånd og på hjørnet af Kingosvej-Blichersvej har boligerne ved den nye bydelsplads et grønt område i baghaven. Yderst mod Teglstrup Hegn ved hospitalet tænkes bebyggelser i grupper. Det kan være rækkeeller klyngehuse i 2-3 etager i en bebyggelsesstruktur, der åbner sig ud mod og inddrager landskabet. Bygningshøjden kan øges til tre etager mod større, omgivende veje. Der knyttes små private haver/ terrasser til nogle eller alle boliger. Fællesområder nedprioriteres til det absolut nødvendige: ankomstvej og parkering. Det er skovens og fælledens rum, der bliver rammen om et muligt fællesskab. Nord for skolen langs Blichersvej lægges en boligbebyggelse ind i skovbæltet. Landskabet - den grønne fælled og træerne - trækkes ind mellem husene. Bebyggelsen lægger op til en høj grad af fællesskab. Bygningerne udformes som vinkel- eller stokbygninger i ca. herligheder byrum - byfunktioner

116 cykel-gang-forbindelser tre etager hver med maks. 20 boligenheder. Pga. boligernes indbyrdes placering opstår der beskyttede rumligheder, som danner rammen om fælles udendørsophold og aktiviteter. Disse gårdrum er hævet for at muliggøre parkering i en plint i bygningens stueetage. Tagterrasser, altaner og forbindende altangange kan byde på en variation af private og halvprivate uderum. På det nordvestlige hjørne af krydset Kingosvej-Blichersvej ligger i dag 11 mindre huse, der alle er nedrivningsmodne. Her placeres størstedelen af den nye bydelsplads. De omgivende bygninger danner byrummets vægge. For at skabe en velfungerende og og tryghed er det vigtigt, at bebyggelsen er stort set sammenhængende og af en vis højde, volumen og tyngde. Der foreslås en bebyggelse mod pladsen i tre etager, mens bagvedliggende længer opføres i 1-2 etager. Fra bebyggelsen er der adgang til det bagvedliggende grønne område. En del af bebyggelsen kan huse seniorboliger. Som pladsens afgrænsning mod Kingosvej opføres en 1-etages bebyggelse evt. i form af mindre pavilloner indeholdende mindre handel, erhverv eller værksteder. Pladsens sydlige del afsluttes mod vest af en bygningsstok i den eksisterende bebyggelse. Øst for Kingosvej udvikles over tid en tilsvarende bebyggelse med høj tæthed, der yderligere bidrager med liv til pladsen. Som en opgradering af boligkvaliteten i de eksisterende stokbebyggelser og som en yderligere aktivering 23

117 områdefotos af uderum, kan der etableres direkte adgang fra disse bebyggelsers stueetager til de mellemliggende grønne områder. Man kan evt. etablere halvprivate kantzoner langs bygningens facade, som det allerede i dag ses på indgangssiden i bebyggelsen vest for Kingosvej. De bygninger, der rummer den eksisterende handel nedrives for at kunne etablere bydelspladsen og det sammenhængende skovbånd. De nuværende handelsdrivende kan genetablere deres butikker i den nye bebyggelse rundt om pladsen. kingohusene abildvænget 24 Infrastruktur Ud over den nye (tilnærmelsesvis øst-vestgående) stiforbindelse gennem skovbåndet, bringer den eksisterende Klostermosestien fodgængere og cyklister gennem område 1 i nord-sydgående retning. Klostermosestien, som foruden at køre sydover gennem område 4 og videre til Snekkersten Station, skal mod nord sikres en forbindelse helt ud til kysten - en strækning, der savnes idag. kingosvej blichersvej Mindre stier anlægges på tværs af skovbæltet, fx stier fra Nordvestskolen på tværs af det grønne bælte til Blichersvej og stier fra den nye Teglstrup Hegn Stien til nye bebyggelser. abildvænget blichersvej mod nord - set fra krydset med kingosvej Den bestående infrastruktur i området er velfungerende og videreføres stort set En hastighedsdæmpning i forbindelse med den nye bydelsplads er hensigtsmæssig blichersvej mod syd - set fra krydset med kingosvej

118 Helsingør Kommune Center for By, Land og Vand Sendt via mail til Center for By, Land og Vand, Dennis Larsen, Morten Weile, 7. april 2017 Sag / /karjes Indsigelse mod Helsingør Kommunes forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 og Lokalplan nr ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Helsingør Kommune har sendt forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 og Lokalplan nr , Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør, i offentlig høring i perioden 10. februar april Erhvervsstyrelsen har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis et forslag til kommuneplantillæg ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser 1. Erhvervsstyrelsen fremsætter hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, og stk. 3 2, mod forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 og Lokalplan nr Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVSMINISTERIET Begrundelsen for indsigelsen er, at planforslagene er i strid med følgende overordnede forhold, som uddybes i det efterfølgende: - Punkt i Oversigten: Kommuneplanlægningen i Hovedstadsområdet skal ikke stride mod landsplandirektivet Fingerplanen. 11, stk.1, nr. 2, i Fingerplan 2013 indeholder bestemmelser om lokalisering af kontorerhverv over m 2. Indsigelse efter planlovens 29 har den virkning, at planforslagene først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens 28, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Begrundelse for indsigelsen Planforslaget vedrører planlægning for den fremtidige anvendelse af det tidligere Helsingør Hospital til blandt andet kontor- og serviceerhverv. Området, som planforslagene omfatter, ligger i byfingeren men ikke i et stationsnært område. Af landsplandirektivet Fingerplan 2013, 11, stk.1, nr. 2, fremgår, at planlægning for byfunktioner med intensiv arealanvendelse som f.eks. kontorerhverv over m 2 skal placeres inden for stationsnære områder og fortrinsvist inden for stationsnære kerneområder. Reguleringen har til formål at imødegå trængsel og styrke brugen af kollektiv transport.

119 2/2 Det er i planforslaget ikke fastsat, hvor mange etagemeter kontorerhverv eller anden arbejdspladsintensiv anvendelse, der planlægges for i de eksisterende bygninger. Helsingør Kommune og Naturstyrelsen (daværende plantilsynsmyndighed) afholdt den 15. januar 2015 møde om blandt andet den fremtidige planlægning for anvendelse af de tidligere hospitalsbygninger. Der var på mødet en fælles forståelse af, at hospitalsbygningerne repræsenterer en værdi, som i videst muligt omfang bør varetages. Hertil kommer, at den gældende regulering bør ses i lyset af, at bygningerne tidligere har været anvendt til en arbejdspladsintensiv funktion. På mødet tilkendegav Naturstyrelsen derfor, at kommunen kunne igangsætte planlægning for anvendelse af de eksisterende bygninger til kontor- erhverv over m 2 eller anden arbejdspladsintensiv anvendelse under forudsætning af, at den fremtidige anvendelse af de eksisterende bygninger ikke intensiveres og genererer mere trafik end den hidtidige anvendelse til hospital. Kommunen vil i den sammenhæng skulle redegøre for, hvorledes der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler i forhold til anvendelse af kollektiv transport. Erhvervsstyrelsen og Helsingør Kommune er i konstruktiv dialog om præcisering af planforslagene i henhold til Fingerplanens stationærhedsprincip, men det har ikke været muligt at få en fyldestgørende supplerende redegørelse på plads før høringsperiodens udløb. Således udestår der på nuværende tidspunkt en fyldestgørende redegørelse for, at det planlagte omfang af kontorerhverv mv. ikke medfører en intensivering af anvendelsen af de eksisterende bygninger. Endvidere udestår en redegørelse for, at den planlagte fremtidige anvendelse af de eksisterende bygninger ikke genererer væsentlig mere trafik end den tidligere anvendelse til hospital. Endelig skal planforslaget fastlægge, hvilke konkrete supplerende virkemidler der vil blive iværksat til at sikre, at anvendelsen af kollektiv transport i området vil svare til anvendelsen i stationsnære kerneområder. Såfremt kommunen fyldestgørende redegør for, at der ikke er uoverensstemmelse i forhold til de forudsætninger for planlægningen, der blev aftalt på mødet mellem Helsingør Kommune og Naturstyrelsen den 15. januar 2015, vil indsigelsen kunne frafaldes. Med venlig hilsen Christina Berlin Hovmand Kontorchef 1 Erhvervsministeren har pligt til på statens vegne at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis et forslag til kommuneplan eller ændringer af en kommuneplan ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, og forholdet ikke er af underordnet betydning, se Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, udsendt af Erhvervs- og Vækstministeriet Beføjelsen er henlagt til Erhvervsstyrelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr af 24/09/ Indsigelsen har hjemmel i planlovens 29, stk. 1 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr af 23/11/2015 af lov om planlægning. Planforslagene er alene vurderet i forhold til de overordnede statslige interesser.

120 Bilag: : Høringsnotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

121 HØRINGSNOTAT Til: Byrådet Center for By Land og Vand Team Plan og Udvikling Prøvestensvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 17/4271 Notat om høringssvar kommenteret resume Dette notat giver et kort resume af de høringssvar Helsingør Kommune har modtaget i forbindelse med offentlig høring af forslag til Lokalplan Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør og forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan Sagsbehandler Jakob Kringsholm Byplanlægger Tlf jkr03@helsingor.dk Nr Afsender Resume Kommentarer fra Center for By, land og Vand (BLV) 1. Aase Breus Truelsen og Poul Erik Truelsen Indsigelse mod udvidelse med ny tilkørsel til rundkørslen på Lindvangsvej. 2. Verner Trampedach Indsigelse mod planen fordi 1. der ikke er plads udvidelse med ny tilkørsel til rundkørslen på Lindvangsvej, 2. bekymret for belastningen på Lindegårdsvej, 3. Fælles høringssvar fra naboforeningerne: Ejerforeningen Teglstrup Have Lindevangsvej afd 113 Foreningen Emil Noldes Vej Grundejerforeningen 3. bekymret for lysgener for eksisterende boliger ved Lindegårdsvej. Foreningerne har følgende bekymringer/forslag: 1. Etablering af trafikregulering /rundkørsler i krydsene Esrumvej/Klostermosevej og Klostermosevej/Kronborg Ladegårdsvej. Ingen bemærkninger. BLV vurderer, at der er plads til den nødvendige ombygning af rundkørslen. BLV vurderer at Lindegårdsvej har tilstrækkelig kapacitet til udbygningen efter lokalplanforslaget. BLV vurderer, at vejudformingen i den planlagte bebyggelse kan give gener for beboerne i Lindevangsvej BLV anbefaler at lokalplanens bestemmelse om afskærmende beplantningsbælte præciseres med vejledning om at afskærmning omfatter lys fra biler. BlV vurderer, at der ikke er behov for de foreslåede tiltag.

122 SIDE 2 Sagsnr. 17/4271 Nr Afsender Resume Kommentarer fra Center for By, land og Vand (BLV) Mariehøj Dyresøvej afd. 116 Andelsboligforeningen Lindehøj 2. der ikke er plads udvidelse med ny tilkørsel til rundkørslen på Lindvangsvej, 3. bekymret for belastningen på Lindegårdsvej, 4. Bekymret for øget støj fra Klostermosevej. Foreslår støjafskærmning mellem vejen og eksisterende boliger på strækningen mellem Esrumvej og H. C. Ørstedsvej, 5. bekymret for lysgener for eksisterende boliger ved Lindegårdsvej, Se kommentarer til høringssvar 2, 1. punkt. Se kommentarer til høringssvar nr. 2, 2. punkt. BLV vurderer, at den ændrede trafik fra byomdannelsesområdet ikke vil medføre en væsentlig ændring af vejstøjen fra Klostermosevej. Den foreslåede støjafskærmning er udenfor lokalplanområdet og kan ikke reguleres af lokalplanen. Se kommentarer til høringssvar nr. 2, 3. punkt. 6. Forslår allergivenlig beplantning, BLV vurderer, at regulering i lokalplaner for allergivenlig beplantning kan være uden hjemmel i planloven. 7. Opfordrer til at bevare så meget grønt som muligt for at bevare områdets særlige identitet. 4. Radius (Elnetselskab) Radius gør opmærksom på beliggenheden af et 50 kv-kabel i yderkanten af lokalplanområdet. 5. Danmarks Naturfredningsforening Helsingør 1. Det bemærkes at den øgede trafik på Esrumvej vil gøre det vanskeligt at svinge ud fra Klostermosevej. 2. Der gøres indsigelse mod at der etableres ny dagligvareforretning ved indgangen til lokalplansområdet, at det eksisterende Gefionscenter mister omsætning og at området BLV vurderer, at lokalplanens bestemmelser i høj grad tænker naturen ind i området. BLV anbefaler at lokalplanen tilføjes redegørelse for større ledningsanlæg i nærheden af lokalplanområdet Helsingør Kommune har planer om, at ombygge det vigepligtsregulerede T-kryds til en rundkørsel, med henblik på at bryde det lige vejforløb på Esrumvej, samt nedsætte hastigheden. Butikkens mulige påvirkning er analyseret af Institut for Center Planlægning og de forventer ikke butikslukninger.

123 SIDE 3 Sagsnr. 17/4271 Nr Afsender Resume Kommentarer fra Center for By, land og Vand (BLV) i Helsingør Nordvest risikerer at miste nærbutikker. 3. Foreningen gør indsigelse mod foreslåede høje huse ud mod Esrumvej mm. og foreslår at de begrænses til 2-3 etager. Bebyggelse inden for delareal 4 må opføres i tre-fire etager med en maksimal højde på 14m Opførelse af ny bebyggelse i delområderne 2, 3, 5 og 6 kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan, hvorfor der ikke er taget endelig stilling til volumen inden for disse områder. 6. Foreningen By & Land, Helsingør Der gøres indsigelse mod plan- og indretning af delområderne 1 og 7 og sammenhængen med de omliggende arealer og strukturer. 7. Erhvervsstyrelsen 1. Erhvervsstyrelsen gør indsigelse da der ikke er redegjort for planernes forhold til bestemmelserne i Fingerplan 2013 om stationsnærhedsprincippet, hvor større kontorarbejdspladser kun må placeres stationsnært. 2. Erhvervsstyrelsen gør indsigelse da planerne ikke tilstrækkeligt redegør for forhold vedrørende butikker. 8. Energinet.dk Der gøres opmærksom på større nedgravende elledninger i kanten af planområdet. Det ønskes, at ledningerne nævnes og vises på kort i lokalplanen. BLV vurderer, at lokalplanens bestemmelser sikrer hensynet til det omgivende landskab. BLV vurderer, at planforslagene er afbalancerede i forhold til de forskellige bymæssige faktorer og muliggør et godt byområde. BLV anbefaler At lokalplanen suppleres med en redegørelse, som dokumenterer at den fremtidige anvendelse af de eksisterende bygninger ikke intensiveres og ikke genererer mere trafik en den hidtidige anvendelse til hospital. BLV anbefaler Planerne suppleres med redegørelse for at den planlagte dagligvareforretning alene tjener til lokalområdets dagligvareforsyning. Se kommentarer til høringssvar nr. 4

124 Bilag: : Udbygningsaftale delområde 7 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

125 Betinget udbygningsaftale for ombygning af run dkørsel ved Lindevangsvej, DyresØvej og Teglstrup Have ved matrikel 81 d Helsingør Overdrev (Delområd e 7).@ r\l 'lò;,,l.ðr -.!" _+- *ç*{- I + lr' a ê 8f*r Side 1 af 13 b

126 lndhold 1. Parter i betinget udbygningsaftale Baggrund 3. Formål med udbygningsaftale 4. Udarbejdelse af lokalplan Indgåelse af aftalen 6. lnfrastrukturanlæg Frist for færdiggørelse af anlæg 7. Ansvar for infrastrukturanlæg Afleveringaf anlæg.. 9. Krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 eller ABT93 til ejer Garantistillelse til Kommunen... I 1. Misligholdelse Betingelser 13. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser... I 4. Klage/ søgsmål Tvister 16. Ændringer og tilføjelser til udbygningsaftalen 17. Offentliggørelse 1 8. Varighed Underskrifter... Bilag 1. Rids af ombygget rundkørsel l T2 13 Side 2 af 13 I

127 1. Parter i betinget udbygningsaftale lmellem, Freja EJcndommeA/S Gammel Kongevej 60, L5 L850 Frederiksberg C herefter "!er" og Helsingør Kommune PrØvestensvej Helsingør Kommune herefter "Kommunen" Er indgået denne Betingede Udbygningsaftale Den ovennævnte Ejer har anmodet Kommunen om udbygningsaftale for ejendommen, Esrumvej 145 Matrikelnummer: Helsingdr Overdrev matr. 81id herefter benævnt Ejendom men Ejer og Kommunen benævnes også "Parterne" Ved accept af denne udbygningsaftale og endelig vedtagelse af lokalplan forpligtes Ejer til fuld og hel opfyldelse af denne betingede udbygningsaftale. Sæ rl igt om sikke rhedsstille læ Ejer skal have oprettet sikkerhedsstillelse efter punkt L0 i denne udbygningsaftale senest ved fremsættelse af Lokalplanen for Byrådet i Helsingør Kommune. Side 3 af l3 I

128 2. Baggrund Ejer har opfordret Kommunen til, og parterne er således enige om, at indgå denne udbygningsaftale, herefter Aftalen, efter planlovens bestemmelser i kapitel 5a om udbygningsaftaler, jf. planlovensl S 2Lb og $ 21c. Baggrunden for denne aftale er Kommunens påtænkte vedtagelse af "Lokalplan for Byudvikling af Esrumvej 145 i Helsingør", herefter Lokalplanen. Lokalplanen muliggør, at Ejer på matrikelblid, Helsingør Overdrev, delområde 7 af Lokalplans Forslaget kan opføre 44 række- og dobbelthuse (herefter "Projektet"). Projektet kan kun gennemfpres, hvis kommunalbestyrelsen i Helsingør Kommune endeligt vedtager Lokalplanen. Ejer ønsker gennem Aftalen at etablere nødvendigt infrastrukturanlæg, der muliggør vejadgang til delområde 7 af Lokalplans Forslaget. Parterne er enige om, at det nødvendige infrastrukturanlæg er; o Ombygning af rundkørsel ved Lindevangsvej, Dyresøvej, Teglstrup Have, med et ekstra ben ind til område omfattet af lokalplanforslaget. Se rids over ombygning af rundkørslen i bilag. Freja Ejendomme A/S har indgået betinget købsaftale med Klosterengen ApS, CVR nr t 18, vedrørende delområde 7 af Lokalplans Forslaget. 3. Formål med udbygningsaftale Formålet med udbygningsaftalen er at fastsætte bestemmelser om, at Ejer skal udføre infrastrukturanlægget og at Ejer skal afholde samtlige etableringsomkostninger hermed, samt at Ejer skal overdrage det færdige infrastrukturanlæg til Kommunen Aftalen har herudover til formål at regulere retsstillingen mellem parterne 4. Udarbejdelse af lokalplan Kommunen udarbejder lokalplanforslaget, og fremmer sagen mest muligt. 5. lndgåelse af aftalen Ejer tiltræder denne aftale ved at tilbyde kommunen indgåelse af aftale uden betingelser ud over de betingelser nævnt under aftalens punkt 1-2. Kommunen tiltræder denne aftale ved Byrådets beslutning på samme møde som Byrådet beslutter at vedtage Lokalplanen. I Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning, med senere ændringer Side 4 af 13 v

129 6. lnfrastrukuranlæg Ejer forpligter sig til at udføre det nedenfor anførte fysiske infrastrukturanlaeg på og uden for område omfattet af Lokalplanen. o a ombygning af rundkørsel ved Lindevangsvej, Dyresøvej, Teglstrup Have, med et ekstra ben ind til område omfattet af lokalplanforslaget Tilføjelsen af et ekstra ben på rundkørslen indebærer, at rundkørslen skal både udvides og om bygges, he ru nder eve ntue lt flyttes sid evæ rts Frist for færdíggørelse af anlæg Anlægget skal være etableret inden der kan meddeles ibrugtagningstilladelse med hjemmel i Byggeloven til byggeri efter lokalplanen i delområde 7. Alle udgifter i forbindelse med arbejdet, herunder omkostninger til for eksempel tekniske forundersøgelser, projektering, udførelse og arealerhvervelse, afholdes af Ejer. Kommunen sikrer vederlagsfrit, at Ejer kan anvende de fornødne arealer tilhørende Kommunen til infrastru ktu ra n lægget. Anlægget skal have en sådan beskaffenhed, at det er komfort og trafikteknisk forsvarligt, samt i Øvrigl overholder gældende lovgivning. lnfrastrukturanlægget skal godkendes af alle relevante myndigheder. lnfrastrukturanlægget skal opføres i god håndværksmæssig skik. lnfrastrukturanlægget skal udstyrsmæssigt og visuelt tilpasses sammenhængende med det eksisterende område, hvilket betyder, at de skal anlægges i en kvalitet svarende til sammenlignelige infrastrukturanlæg i området. Ejer indgår alle de fornødne aftaler med de(n) udførende entreprenør(er), der er nødvendige for etablering af infrastrukturanlægget og har ansvaret for at aftalen lever op til de krav til infrastrukturanlæggenes beskaffenhed og kvalitet, der følger af dette punkt. Kommunen har som aftalepart godkendt skitseprojekt for infrastrukturanlægget. Kommunen skal som aftalepart godkende dispositionsforslaget for infrastrukturanlægget. Kommunen skal fremsende eventuelle bemærkninger til dispositionsforslaget senest i.o kalenderdage efter Kommunens modtagelse af dispositionsforslaget, idet Kommunen ellers har godkendt d ispositionsforslaget som afta lepa rt. Ejer skal i videst muligt omfang løbende advisere Kommunen om sin tidsplan for infrastrukturanlægget, således at Kommunen kan inddrage de nødvendige samarbejdsparter, der skal anvendes ved godkendelse af infrastrukturanlægget, fx trafikrevisorer og Politiet. Ejer skal forud for anlægsarbejdets iværksættelse underrette Kommunen med mindst 2 ugers varsel. Side 5 af 13 v=

130 Kommunens godkendelser i henhold til denne aftale ændrer ikke på, at der skal indhentes de fornødne myndighedsgodkendelser efter gældende lovgivning til hovedprojektet. Forinden Kommunen kan foretage endelig godkendelse af infrastrukturanlæggene, skal Ejer få gen nemført en uvild ig trafiksi kkerhedsrevision Tri n 3 af infrastru ktu ra nlæggene2. 7. Ansvar for infrastrukturanlæg Ejer er bygherre iforbindelse med de arbejder, der skal udføres som led i etableringen af infrastrukturanlægget og indgår som bygherre de hertil fornødne entrepriseaftaler. Ejer afholder samtlige udgifter til projekter omfattet af denne aftale til arbejdets forskriftsmæssige udførelse og færdiggørelse. Kommunen er berettiget til at føre tilsyn med arbejdets udførelse i anlægsperioden Ejer bærer risikoen for det arbejde der udføres af lfor ejer, for materialer på byggepladsen, maskiner og andre til udførelsen af arbejdet nødvendige indretninger og installationer, indtil anlægget er endeligt afleveret til Kommunen. Ejer er indtil anlæggets endelige aflevering til Kommunen endvidere ansvarlig for skader på personer eller ejendom, som måtte udspringe af arbejder, som udføres af /for Ejer i henhold til denne aftale. Kommunen afholder omkostnlnger til drift og vedligeholdelse af anlæggene i overensstemmelse med vejlovgivningen fra det tidspunkt, hvor det enkelte anlæg er overtaget efter afleveringsforretning, jf. punkt B. 8. Aflevering af anlæg Når infrastrukturanlægget er færdiganlagt svarende til det aftalte og samtlige fornødne myndighedstilladelser foreligger, gennemfgrer Ejer, Kommunen og den udførende entreprenør en af leveringsforretn ing. Ved afleveringsforretningen overdrager den udførende entreprenør anlægget til Ejer Ejer overdrager derefter vederlagsfrit anlægget til Kommunen, herunder risikoen for infrastrukturanlægget når eventuelle mangler konstateret af parterne ved afleveringen, er udbedret og udbedringen er godkendt af Kommunen. 2 Trin 3 Detailprojekt; gennemgang inden udbudsmaterialet færdiggøres (f.eks. detailudformning af kryds, afmærkning og udstyr). Side 6 af 13 v

131 Ejer forestår afleveringsforretningen iforhold til entreprenøren ogfører tilsyn med, at entreprenøren udbedrer fejl og mangler. Kommunen deltager i en gennemgang af infrastrukturanlægget med Ejer forud for afleveringsforretningen. Ejer har pligt til at sikre, at de mangler, som Kommunen konstaterer, er omfattet af entreprenørens ma ngelsafhjæl pn i ng. Ved en eventuelefterfplgende gennemgang efter udbedring af mangler, deltager Kommunen i gennemgangen. 9. Krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 eller ABT93 til ejer Ejerskalsikre, at Ejers entreprenører stillergaranti ioverensstemmelse med 4892, ellerabts3 over for Ejer, og at Kommunen ved afleveringen af infrastrukturanlægget kan indtræde igarantierne, når fejl og mangler er udbedret, og udbedringen er godkendt af Kommunen. Ejer er forpligtet til at fremsende udkast til entreprisekontrakten til Kommunens gennemgang inden entreprisekontraktens indgåelse. Ejer er også indstillet på positivt at overveje de bemærkninger til entreprisekontrakten, som Kommunen måtte fremsende til Ejer senest l-o kalenderdage efter Kommunens modtagelse af udkastet. Ejer skal ividest muligt omfang løbende advisere Kommunen om sin tidsplan for infrastrukturanlægget, således at Kommunen kan inddrage de nødvendige samarbejdsparter, der skal anvendes ved godkendelse af infrastrukturanlægget, fx trafikrevisorer og Politiet. Ejer skal sikre, at de(n) entreprengr(er), der har udført anlægsarbejdet for Ejer, er forpligtet til at deltage ved afleveringsforretning og ved 1- og 5-års eftersyn i henhold t l AB92 eller ABT 93, og at entreprenørerne er ansvarlige for fejl og mangler efter AB92 eller ABT 93 med eventuelle fravigelser til fordel for Ejer og dermed Kommunen. 10. Garantistillelse til Kommunen Freja Ejendomme A/S stiller garanti for opfyldelsen af Ejers forpligtelser i henhold til denne aftale inden Lokalplanens endelige behandling i Helsingør Kommunes Byråd Ved udbygningsaftalens indgåelse anslår Parterne, at de samlede omkostninger til projektering og udførelse af infrastrukturanlægget udgør ca. kr Side 7 af 13 v

132 Til sikkerhed for opfyldelse af Ejers forpligtelser over for Kommunen, der følger af denne udbygningsaftale, deponerer Ejer kr hos Kommunen på anfordringsvilkår (herefter Garantien). I tilfælde af, at infrastrukturanlægget ikke er færdiganlagt svarende til det aftalte projekt og senest før ibrugtagning af byggeri i delområde 7 og Ejer ikke efter forudgående skriftligt påkrav fra Kommunen færdiganlægger infrastrukturanlægget senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af påkravet herom, er Kommunen berettiget til at trække på Garantien. Når der har været afholdt afleveringsforretning af infrastrukturanlæg og eventuelle mangler er udbedret, og Kommunen er indtrådt i garantierne ophgrer garantien, idet Kommunen samt dig hermed få r ti I tra nsporteret entreprisega ra ntien/rne fra udførende entreprenører. 11. Misllgholdelse Såfremt en af Parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Udbygningsaftalen, er den anden part berettiget til at haeve udbygningsaftalen og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Såfremt Ejer tages under rekonstruktionsbehandling, Ejer bliver taget under insolvensbehandling, eller Ejer begæres opløst, er Kommunen berett get til at hæve udbygníngsaftalen og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Kommunen er herudover berettiget til at gøre krav gældende mod Ejer i henhold til den af Ejer stillede garanti. 12. Betingelser Denne aftale erfra Kommunens side betinget al at Helsingør Kommunes Byråd tiltræderaftalen og samtidigt endeligt vedtager Lokalplanen uden væsentlige ændringer. Ved væsentlige ændringer forstås alene ændringer, der går ud over de ændringer, der er mulighed for i henhold til planlovens 5 27, stk. 2. Ændringer af planforslagene ved en endelig vedtagelse må herudover ikke have væsentl ig betyd n i ng for udform ningen af infrastru ktu ra n læggene. Denne aftale erfra Freja Ejendomme A/S'side betinget af, at Helsingør Kommunes Byråd vedtager Lokalplanen, og at Freja Ejendomme A/S kan acceptere eventuelle ændringer i Lokalplanen i forhold til Lokalplanforslaget. Aftalen er herudover fra Ejers side betinget af, at Ejer opnår de fornødne myndighedstilladelser til gennemførelse af infrastrukturanlægget, medmindre manglende opnåelse af myndighedstilladelser kan tilskrives Ejers egne forhold. Side 8 af 13 v

133 Aftalen er fra Kommunens side betinget af, at Ejer stiller garanti efter punkt 1-0 Såfremt Lokalplanen ikke vedtages som anført eller der ikke opnås de fornødne myndighedstilladelser, er hver part afskåret fra at rejse fremtidige økonomiske krav mod den anden part i anledning heraf indtil det tidspunkt hvor en af parterne trådte tilbage fra udbygningsaftalen. 13. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser Freja Ejendomme A/S er berettiget til uden Kommunens godkendelse at overdrage samtlige Freja Ejendomme A/S' rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til Klosterengen ApS, CVR nr L L8, og således at (i) Freja Ejendomme A/S udtræde af denne aftale som Ejer, og (ii) Klosterengen ApS, CVR nr. 38 6t 4t l-8, indtræder i denne aftale som Ejer. Overdragelsen er dog betinget af garantistillelsen, jf. pkt. 10. Freja Ejendomme A/S'frigørelse er dog betinget af, at Klosterengen ApS, CVR nr stiller bankgaranti over for Kommunen på anfordringsvilkår, stor DKK , eller deponerer DKK hos et af HelsingØr Kommune godkendt pengeinstitut til sikkerhed for opfyldelsen af Ejers forpligtelser i henhold til denne aftale (herefter "Garantien"). Såfremt Freja Ejendomme A/S eller efterfølgende ejere i Øvrigt ønsker, at overdrage rettigheder/forpligtelser efter denne aftale og indgået til opfyldelse af denne aftale tiltredjemand skal dokumentation for tredjemands overtagelse af samtlige rettlgheder/forpligtelser efter denne aftale med bilag, foreligge accepteret af Helsingør Kommune og endeligt indgået af tredjema nd f ør Freja Ejendomme A/S eller efterfølgende ejere kan betragtes som frigjort for rettigheder/forpligtelser over for Helsingør Kommune efter denne aftale med bilag. 14. Kla$e/øgsmâl Såfremt Lokalplanen og/eller tilhørende kommuneplantillæg knyttet til denne aftale påklages til klageinstansen (Planklagenævnet3) og/eller domstolene, og klageinstansen og/eller domstolene afgør, al planerne skal ophæves eller at Lokalplanens bestemmelser om udstykning og forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse herunder veje og parkering og bebyggelsens placering og omfang skal ophæves, bortfalder denne aftale ligeledes mellem parterne. lngen af parterne vil som følge heraf være erstatningsansvarlig over for den anden part Aftalen bortfalder ikke hvis planerne kan vedtages uden andre ændringer og kommunen fremmer dette og vedtager planerne. Parterne kan alene kræve at denne aftale bortfalder såfremt rettighederne efter Lokalplanen ikke helt eller delvist er udnyttet eller Anlægget helt eller delvist er udført, 3 lov nr af 20. december 201,6 Side 9 af 13 c

134 Såfremt rettighederne efter Lokalplanen helt eller delvist er udnyttet og/eller Anlægget helt eller delvist er udført eller påbegyndt skal parterne genforhandle. Træffer klageinstansen og/eller domstolene afgørelse om delvis ophævelse af planerne, kan hver part anmode om, at parterne genoptager forhandlingerne af aftalen. Begge parter er forpligtet til at deltage konstruktivt i forhandlingerne med henblik på, at parterne i videst muligt omfang opnår den retsstilling, som ville være gældende, såfremt planerne fortsat havde været gældende i deres helhed. F rer genforhandlingen ikke til enighed inden for en periode af 12 måneder regnet fra en parts begæring om genforhandling, er en part alene berettiget t l at træde tilbage fra den del af aftalen, som fortsat vil være væsentligt berørt af den delvise ophævelse af planen. Såfremt den delvise ophævelse af planen er af et omfang og karakter, som er af væsentlig betydning for aftalen som helhed, kan en part dog træde tilbage fra aftalen i sin helhed. 15. Tvister Parterne skal søge alle konflikter løst ved direkte forhandling mellem sig For genforhandling som følge af delvis ophævelse af planerne, henvises til punkt L4 Hvis parterne ikkeved direkteforhandling kan søge konflikten løst, kan deranlægges sagved domstolene. Forrang Såfremt der er uoverensstemmelse mellem denne aftale med bilag og de planer, der er vedtaget i forbindelse med aftalen - Lokalplan og kommuneplantillæg - går lokalplanen forud for bestemmelserne i aftalen med bilag. 16. Ændringer og tilføjelser til udbygningsaftalen Enhver ændring eller tilføjelse til udbygningsaftalen skal være skriftlig og underskrives af begge parter. 17. Offentliggørelse Dette udkast til udbygningsaftale og den endelige udbygningsaftale er underlagt reglerne for aktindsigt efter forvaltningslovena. Kommunen offentliggør oplysning om aftalens indgåelse i forbi ndelse med offentl iggørelse af Loka I pla nen. a LBK. Nr. 433 af 22. april20l4 Side 10 af 13 ø

135 18. Varighed Udbygningsaftalen er uopsigelig og gældende mellem Parterne, indtil Parterne har opfyldt deres forpl igtelser i hen hold til udbygningsafta len. Side 11 af 13 v

136 19. Underskrifter For FrcJa EJendommeA/S 2/o t /l"b Adm. Direktør Karen Best. Medl, Søren Johansen For Helsingtr Kommunc Borgmester Bened i kte Kiær Kommunaldirektør Stine Johansen Side 12 af 13

137 9ilag 1. Rids af ombygget rundkørsel I I + T :.-, \ of _,..!j\ Side 13 af 13 e,

138 Bilag: : Udbygningsaftale for Esrumvej Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

139 Beti nget ud bygn i ngsafta le for ny rundkørsel imellem Esrumvej 1,43 ogi45, ved matrikel 81 d HelsingØr Overdrev ffñg rt t ê rl e trr Side I af 12 v

140 lndhold I. Parter i betinget udbygningsaftale Baggrund 3. Formål med udbygningsaftale Udarbej delse af lokalplan Indgåelse af aftalen 6. Infrastrukturanlæg Frist for færdiggørelse af anlæg 7. Ansvar for infrastrukturanlæg.. 8. Afleveringaf anlæg.. 9. Krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 eller ABT93 til ejer... I 0. Garantistillelse til Kommunen... I l. Misligholdelse Betingelser Overdragelse af rettigheder og forpligtelser Klagel søgsmål Tvister 16. Ændringer og tilføjelser til udbygningsaftalen Offentliggørelse 18. Varighed Bilag. Rundkørsel ved Esrumvejen... J J I Side2 af 12 ú,

141 1. Parter i betinget udbygningsaftale lmellem, Freja EjendommeAy's Gammel Kongevej 60, 15 L850 Frederiksberg C herefter "Eier" og Helsingør Kommune Prøvestensvej Helsingør Kommune herefter "Kommunen" Er indgået denne Betingede Udbygningsaftale Den ovennævnte Ejer har anmodet Kommunen om udbygningsaftale for ejendommen, Esrumvej 145 Matrikelnummer: Helsingør Overdrev matr. 81id herefter benævnt Ejendommen Ejer og Kommunen benævnes også "Parterne". Ved accept af denne udbygningsaftale og endelig vedtagelse af lokalplan forpligtes Ejer til fuld og hel opfyldelse af denne betingede udbygningsaftale. Særl lgt om sikke rhedsstille læ Ejer skal have oprettet sikkerhedsstillelse efter punkt l-0 i denne udbygningsaftale senest ved fremsættelse af Lokalplanen for Byrådet i Helsingør Kommune. 2. Baggrund Ejer har opfordret Kommunen til, og parterne er således enige om, at indgå denne udbygningsaftale, herefter Aftalen, efter planlovens bestemmelser i kapitel 5a om udbygningsaftaler, jf. planlovensl I 21b ob 5 21c. 1 Lovbekendtgørelse nr.1529 af 23. november2015 om planlægning, med senere ændringer Side 3 af 12 e,

142 ø Baggrunden for denne aftale er Kommunens påtænkte vedtagelse af "Lokalplan for Byudvikling af Esrumvej 145 i HelsingØr", herefter Lokalplanen. Lokalplanen muliggør, at Ejer på matrikel 8Lid, Helsingør Overdrev, delområde 1-6 af lokalplanforslaget kan opføre boliger, kontor og serviceerhverv offentlige formål og dagligvarebutik (herefter "Projektet"). Projektet kan kun gennemf6res, hvis kommunalbestyrelsen i Helsingør Kommune endeligt vedtager Loka lpla nen. Ejer Ønsker gennem Aftalen at etablere nødvendigt infrastrukturanlæg, der udvider de ud bygningsmuligheder Loka lplanen muliggør. lnfrastrukturanlægget sikrer vejadgang til lokalplanens delområde 1-6, samt til Psykiatrien Parterne er enige om, at det nødvendige infrastrukturanlæg er; o etablering af rundkørsel ved Esrumvejen. Se rids over rundkørslens placering i bilag. 3. Formål med udbygningsaftale Formålet med udbygningsaftalen er at fastsætte bestemmelser om, at Ejer skal udføre infrastrukturanlægget og at Ejer skal afholde samtlige etableringsomkostninger hermed, samt at Ejer skal overdrage det færdige infrastrukturanlæg til Kommunen Aftalen har herudover til formål at regulere retsstillingen mellem parterne 4. Udarbejdelse af lokalplan Kommunen udarbejder lokalplanen og fremmer sagen mest muligt 5. lndgåelse af aftalen Ejer tiltræder denne aftale ved at tilbyde kommunen indgåelse af aftale uden betingelser ud over de betingelser nævnt under aftalens punkt t2. Kommunen tiltræder denne aftale ved Byrådets beslutning på samme møde som Byrådet beslutter at vedtage Loka lplanen. 6. Infrastrukturanlæg Ejer forpligter sig til at udføre de nedenfor anførte fysiske Infrastrukturanlæg på og uden for område omfattet af Lokalplanen. Side 4 af 12

143 a Rundkørsel ved adgangen til ejendommen fra Esrumvej. Se bilag Frist for færdiggørelse af anlæg Anlægget skal være etableret inden der kan meddeles ibrugtagningstilladelse med hjemmel i Byggeloven til byggeri efter lokalplanen i delområde 1-6. Alle udgifter i forbindelse med arbejdet, herunder omkostninger til for eksempel tekniske forundersøgelser, projektering, udførelse og arealerhvervelse, afholdes af Ejer. Ejer er - om nødvendigt - forpligtet til at afgive arealer fra Ejendommen til brug for placering af Anlægget. Kommunen sikrer vederlagsfrit, at Ejer kan anvende de fornødne arealer tilhørende Kommunen til i nfrastru ktu ran lægget. Anlægget skal have en sådan beskaffenhed, at det er komfort og trafikteknisk forsvarligt, samt i øvrigt overholder gældende lovgivning. lnfrastrukturanlægget skal godkendes af alle relevante myndigheder. lnfrastrukturanlægget skal opføres igod håndværksmæssig skik. Infrastrukturanlægget skal udstyrsmæssigt og visuelt tilpasses sammenhængende med det eksisterende område, hvilket betyder, at de skal anlægges i en kvalitet svarende til sammenlignelige infrastrukturanlæg i området. Ejer indgår alle de fornødne aftaler med de(n) udførende entreprenør(er), der er nødvendige for etablering af infrastrukturanlægget og har ansvaret for at aftalen lever op til de krav til infrastrukturanlæggenes beskaffenhed og kvalitet, der følger af dette punkt. Esrumvejen skal være farbar i begge retninger i hele byggeperioden. Kommunen har som aftalepart godkendt skitseprojekt for infrastrukturanlægget. Kommunen skal som aftalepart godkende dispositionsforslaget for infrastrukturanlægget. Kommunen skal fremsende eventuelle bemærkninger til dispositionsforslaget senest L0 kalenderdage efter Kommunens modtagelse af dispositionsforslaget, idet Kommunen ellers har godkendt d ispositionsforslaget som afta lepa rt. Ejer skal ividest muligt omfang løbende advisere Kommunen om sin tidsplan for infrastrukturanlægget, således at Kommunen kan inddrage de nødvendige samarbejdsparter, der skal anvendes ved godkendelse af infrastrukturanlægget, fx trafikrevisorer og Politiet. Ejer skal forud for anlægsarbejdets iværksættelse underrette Kommunen med mindst 2 ugers varsel. Side 5 af 12 ú,

144 Kommunens indgåelse af denne aftale ændrer ikke på, at der skal indhentes de fornødne mynd ighedsgod kendelser efter gældende lovgivni ng til hovedprojektet. Forinden Kommunen kan foretage endelig godkendelse af infrastrukturanlæggene, skal Ejer få gen nemført en uvi ld ig trafiksi kkerhedsrevision Trin 3 af i nfrastru ktu ra n læggene2. 7. Ansvar for infrastrukturanlæg Ejer er bygherre i forbindelse med de arbejder, der skal udføres som led i etableringen af infrastrukturanlægget og indgår som bygherre de hertil fornødne entrepriseaftaler. Ejer afholder samtlige udgifter til projekter omfattet af denne aftale til arbejdets forskriftsmæssige udførelse og færdiggørelse. Kommunen er berettiget til at føre tilsyn med arbejdets udførelse i anlægsperioden Ejer bærer risikoen for det arbejde der udføres af /for ejer, for materialer på byggepladsen, maskiner og andre til udførelsen af arbejdet nødvendige indretninger og installationer, indtil anlægget er endeligt afleveret til Kommunen. Ejer er indtil anlæggets endelige aflevering til Kommunen endvidere ansvarlig for skader på personer eller ejendom, som måtte udspringe af arbejder, som udføres af/for Ejer i henhold til denne aftale. Kommunen afholder omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlæggene i overensstemmelse med vejlovgivningen fra det tidspunkt, hvor det enkelte anlæg er overtaget efter afleveringsforretning, jf. pu nkt B. 8. Aflevering af anlæg Når infrastrukturanlægget er færdiganlagt svarende til det aftalte og samtllge fornødne myndighedstilladelser foreligger, gennemfører Ejer, Kommunen og den udførende entreprenør en afleveri ngsforretni ng. Ved afleveringsforretningen overdrager den udførende entreprenør anlægget til Ejer Ejer overdrager derefter vederlagsfrit anlægget til Kommunen, herunder risikoen for infrastrukturanlægget, når eventuelle mangler konstateret af parterne ved afleveringen, er udbedret og udbedringen er godkendt af Kommunen. 2 Trín 3 Detailprojekt; gennemgang inden udbudsmaterialet færdiggøres (f.eks. detailudformning af kryds, afmærkning og udstyr). Side 6 af 12 ú"

145 Ejer forestår afleveringsforretningen i forhold til entreprenøren og fører tilsyn med, at entreprenøren udbedrer fejl og mangler. Kommunen deltager i en gennemgang af infrastrukturanlægget med Ejer forud for afleveringsforretningen. Ejer har pligt til at sikre, at de mangler, som Kommunen konstaterer, er omfattet af entreprenørens ma ngelsafhjæl pn i ng. Ved en eventuel efterfølgende gennemgang efter udbedring af mangler, deltager Kommunen i gennemgangen. 9. Krav om slkkerhedsstillelse efter AB92 eller ABT93 til ejer Ejerskal sikre, at Ejers entreprenører stillergaranti ioverensstemmelse med AB92 ellerabt93 over for Ejer, og at Kommunen kan indtræde i garantierne, når fejl og mangler er udbedret, og udbedringen er godkendt af Kommunen. Ejer er forpligtet til at fremsende udkast til entreprisekontrakten til Kommunens gennemgang inden entreprisekontraktens indgåelse. Ejer er også indstillet på positivt at overveje de bemærkninger til entreprisekontrakten, som Kommunen måtte fremsende til Ejer senest L0 kalenderdage efter Kommunens modtagelse af udkastet. Ejer skal i videst muligt omfang løbende advisere Kommunen om sin tidsplan for infrastrukturanlægget, således at Kommunen kan inddrage de nødvendige samarbejdsparter, der skal anvendes ved godkendelse af infrastrukturanlægget, fx trafikrevisorer og Politiet. Ejerskal sikre, at de(n) entreprenpr(er), der har udført anlægsarbejdetfor Ejer, erforpligtettilat deltage ved afleveringsforretning og ved L- og 5-års eftersyn i henhold til AB92 og ABT 93, og at entreprenørerne er ansvarlige for fejl og mangler efter AB92 og ABT 93, med eventuelle fravigelser til fordel for ejer og dermed Kommunen 10. Garantistillelse til Kommunen Freja Ejendomme A/S stiller garanti for opfyldelsen af Ejers forpligtelser i henhold til denne aftale inden Lokalplanens endelige behandling i Helsingør Kommunes Byråd Ved udbygningsaftalens indgåelse anslår Parterne, at de samlede omkostninger til projektering og udførelse af infrastrukturanlægget udgør ca. kr Til sikkerhed for opfyldelse af Ejers forpligtelser over for Kommunen, der følger af denne udbygningsaftale, deponerer Ejer kr hos Kommunen på anfordringsvilkår (herefter Garantien). Side 7 af 12 ú,

146 I tilfælde af, at infrastrukturanlægget ikke er færdiganlagt svarende til det aftalte projekt og senest før ibrugtagning af byggeri i delområde 1-6 og Ejer ikke efter forudgående skriftligt påkrav fra Kommunen færdiganlægger infrastrukturanlægget senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af påkravet herom, er Kommunen berettiget til at trække på Garantien. Når der har været afholdt afleveringsforretning af infrastrukturanlæg og eventuelle mangler er udbedret ophører garantien, idet Kommunen samtidig hermed får transporteret entre prisega ra ntie n/rn e f ra u dføre n d e entre p re nører. 11. Misligholdelse Såfremt en af Parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Udbygningsaftalen, er den anden part berettiget til at hæve udbygningsaftalen og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Såfremt Ejer tages under rekonstruktionsbehandling, Ejer bliver taget under insolvensbehandling, eller Ejer begæres opløst, er Kommunen berettiget til at hæve udbygningsaftalen og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Kommunen er herudover berettiget til at gøre krav gældende mod Ejer i henhold til den af Ejer stillede garanti. 12. Betingelser Denne aftale er fra begge parters side betinget af, at Helsingør Kommunes Byråd tiltræder aftalen og samtidigt endeligt vedtager Lokalplanen uden væsentlige ændringer. Ved væsentlige ændringer forstås alene ændringer, der går ud over de ændringer, der er mulighed for i henhold til planlovens S 27, stk. 2. Ændringer af planforslagene ved en endelig vedtagelse må herudover ikke have væsentl ig betyd n i ng for udform n ingen af infrastru ktu ra nlæggene. Denne aftale erfra Freja Ejendomme A/S'side betinget af, at Helsingør Kommunes Byråd vedtager Lokalplanen, og at Freja Ejendomme A/S kan acceptere eventuelle ændringer i Lokalplanen iforhold til Lokalplanforslaget. Aftalen er herudover fra Ejers side betinget af, at Ejer opnår de fornødne myndighedstilladelser til gennemførelse af infrastrukturanlægget, medmindre manglende opnåelse af myndighedstilladelser kan tilskrives Ejers egne forhold. Aftalen er fra Kommunens side betinget af, at Ejer stiller garanti efter punkt L0. Side 8 af 12 v

147 Såfremt Lokalplanen ikke vedtages eller der ikke opnås de fornødne myndighedstilladelser, er hver part afskåret fra at rejse fremtidige økonomiske krav mod den anden part anledning heraf indtil det tidspunkt hvor en af parterne trådte tilbage fra udbygningsaftalen. 13. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser lngen af Parterne kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter udbygningsaftalen uden den anden parts samtykke. Såfremt Freja Ejendomme A/S 6nsker, at overdrage rettigheder/forpligtelser efter denne aftale til tredjemand skal dokumentation for tredjemands overtagelse af samtlige rettigheder/forpligtelser efter denne aftale med bilag, foreligge accepteret af Helsingør Kommune og endeligt indgået af tredjemand før Freja Ejendomme A/S kan betragtes som frigjort for rettigheder/forpligtelser over for Helsingør Kommune efter denne aftale med bilag. Ligeledes skal andre aftaler, som Freja Ejendomme A/S indgår til opfyldelse af denne udbygningsaftale, foreligge accepteret af Helsingør Kommune og endeligt underskrevet af tredjemand før Helsinggr Kommune kan anerkende ny aftalepart og Freja Ejendomme A/S kan først efter Helsingør Kommunes accept af ny aftalepart betragtes anse sig som frigjort for forpligtelser efter disse andre aftaler indgået til opfyldelse af denne aftale med bilag. 14. Klage/sØgsmål Såfremt Lokalplanen og/eller tilhørende kommuneplantillæg knyttet til denne aftale påklages til klageinstansen (Planklagenævnet3) og/eller domstolene, og klageinstansen og/eller domstolene afgør, at planerne skal ophæves, eller at Lokalplanens bestemmelser om udstykning og forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse herunder veje og parkering og bebyggelsens placering og omfang skalophæves, bortfalder denne aftale ligeledes mellem parterne. lngen af parterne vil som følge heraf være erstatningsansvarlig over for den anden part. Aftalen bør ikke automatisk bortfalde hvis planerne kan vedtages uden væsentlige ændringer og kommunen fremmer dette og vedtager planerne. Parterne kan alene bortfalde aftalen såfremt rettighederne efter Lokalplanen ikke helt eller delvist er udnyttet eller Anlægget helt eller delvist er udført. Såfremt rettighederne efter Lokalplanen helt eller delvist er udnyttet og/eller Anlægget helt eller delvist er udført eller påbegyndt skal parterne genforhandle. 3 lov nr af 20. december 2016 Side 9 af 12 v

148 Træffer klageinstansen og/eller domstolene afgørelse om delvis ophævelse af planerne, kan hver part anmode om, at parterne genoptager forhandlingerne af aftalen. Begge parter er forpligtet til at deltage konstruktivt iforhandllngerne med henblik på, at parterne ividest muligt omfang opnår den retsstilling, som ville være gældende, såfremt planerne fortsat havde været gældende i deres helhed. Fgrer genforhandlingen ikke til enighed inden for en periode af 1-2 måneder regnet fra en parts begæring om genforhandling, er en part alene berettiget til at træde tilbage fra den del af aftalen, som fortsat vilvære væsentligt berørt af den delvise ophævelse af planen. Såfremt den delvise ophævelse af planen er af et omfang og karakter, som er af væsentlig betydning for aftalen som helhed, kan en part dog træde tilbage fra aftalen i sin helhed. 15. Tvister Parterne skal søge alle konflikter løst ved direkte forhandling mellem sig. For genforhandling som følge af delvis ophævelse af planerne, henvises til punkt 14 Hvis parterne ikke ved direkte forhandling kan søge konflikten løst, kan der anlægges sag ved domstolene. Forrang Såfremt der er uoverensstemmelse mellem denne aftale med bilag og de planer, der er vedtaget i forbindelse med aftalen - Lokalplan og kommuneplantillæg - går lokalplanen forud for bestemmelserne i aftalen med bilag. L6. Ændringer og tilføjelser til udbygningsaftalen Enhver ændring eller tilfgjelse til udbygningsaftalen skal være skriftlig og vedtaget af begge parter 17. Offentliggørelse Dette udkast til udbygningsaftale og den endelige udbygningsaftale er underlagt reglerne for aktindsigt efter forvaltningsloven. Kommunen offentliggør oplysning om aftalens indgåelse i forbi ndef se med offentl iggørelse af Loka I pla nen. 18. Varighed Udbygningsaftalen er uopsigelig og gældende mellem Parterne, indtil Parterne har opfyldt deres forpl igtelser i hen hold til ud bygn ingsafta len. Side 10 af 12 É, 7

149 19. Underskrifter For Freja EjendommeA/S Adm Karen Best. Medl, Søren Johansen For Helsingør Kommune Borgmester Benedikte Kiær Kommunaldirektør Stine Johansen Side 1l af 12

150 Bilag. Rundkørsel ved Esrurnvejen l I l; âì t lt I Í I l tr\\ \ i { i,t r- 'i { gtü --.'!!8, { - -*J- t, \ LCl"' \ Ë l_ t t rïl I:f Side 12 af 12

151 Bilag: : Notat vedr. overdragelsesforhold Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

152 NOTAT Vurdering af grundlaget for Helsingør Kommunes overdragelse af ejendommen Esrumvej 145, 3000 Helsingør, til Frederiksborg Amtskommune Det er usandsynligt, at Helsingør Kommune kan kræve kompensation i form af kontant erstatning eller tilbageskødning af ejendommen ved Statens Ejendomssalg A/S salg af Esrumvej 145, 3000 Helsingør. Center for Erhverv Politik og Organisation Politisk Service Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Jeppe Buhl Rasmussen Juridisk konsulent Tlf mobil: jra11@helsingor.dk Baggrund: Indledningsvist bemærkes, at det ikke er muligt at nå at indhente dokumenter fra andre myndigheder. Derfor er grundlaget for dette notat følgende dokumenter: Overenskomst af 17. og 27. juni 1963, godkendt af Indenrigsministeriet den 31. oktober Udskrift af fællesudvalget for Frederiksborg amtskommune 21- mandsudvalget s forhandlingsprotokol, referat fra møde den 13. september Vilkår for etablering af Frederiksborg Amtskommune, Fællesudvalget for Frederiksborg Amtskommune den 11. marts Referat fra møde den 22. april 1971 mellem borgmester Ove Thelin, stadsingeniør Chr. Steen Petersen, amtskommunaldirektør B. Brock og sygehusinspektør Villy Olsen Indenrigsministeriets brev af 7. december 1971 med samtykke til vederlagsfri overdragelse. Helsingør Kommunes brev af 10. marts 1975 til Indenrigsministeriet med anmodning om samtykke til vederlagsfri overdragelse. Indenrigsministeriets brev af 21. marts 1975 med samtykke til vederlagsfri overdragelse. Betinget skøde på matr. Nr. 81o m.fl. Helsingør Overdrev af 17. december 1971, afløses af matr. Nr. 81id Helsingør Overdrev Endeligt skøde på matr. Nr. 81id Helsingør Overdrev af 10. maj 1972 Endeligt skøde på matr. Nr. 81if Helsingør Overdrev af 12. februar 1975 Det har ikke med så kort varsel været muligt at indhente andre dokumenter, der kan bidrage til fortolkningen. Andre væsentlige dokumenter kan være: Lov nr. 85 om revision af den kommunale inddeling af 24. marts 1969 Bekendtgørelse nr. 86 af 24. marts 1969

153 SIDE 2 Disse er ikke tilgængelige på Retsinformations hjemmeside. Frederiksborg Amtskommune i den form, som har erhvervet grunden Esrumvej 145, 3000 Helsingør, er etableret pr. 1. april Etableringen af Frederiksborg Amtskommune har hjemmet i lov nr. 85 om revision af den kommunale inddeling af 24. marts 1969 og bekendtgørelse nr. 86 af 24. marts Tingbogen: Ifølge skøde af 10. maj 1972 er ejendommen Esrumvej 145, 3000 Helsingør, matr. Nr. 81id Helsingør Overdrev solgt fra Helsingør Kommune til Frederiksborg Amtskommune. Matr. Nr. 81if Helsingør Overdrev er ifølge skøde af 12. februar 1975 solgt fra Helsingør Kommune til Frederiksborg Amtskommune. Ejendommene er pr. 28. december 2006 overgået til Region Hovedstaden. Ejendommene er pr. 8. januar 2014 overdraget til Statens Ejendomssalg A/S, som i denne sammenhæng må anses som godtroende erhverver. Der foreligger ingen tinglyste servitutter om tilbagekøbsret på særlige vilkår eller om, at en tidligere ejer (Helsingør Kommune) har krav på at få en del af fortjenesten, hvis ejendommen sælges videre med fortjeneste. Dokumenternes indbyrdes sammenhæng: De indledende forhandlinger mellem Helsingør Kommune og Frederiksborg Amtskommune om overdragelse af grunden har udmøntet sig i overenskomst af 17. og 27. juni 1963, stadfæstet af Indenrigsministeriet den 31. oktober Overenskomsten af juni 1963 indeholder bl.a. følgende vilkår: 3, stk. 1: Amtsrådet og byrådet er enige om, at det nuværende Øresundshospital i Helsingør skal afløses af et nyt sygehus i byens udkant[ ] 3, stk. 2: Købstaden stiller et passende areal til rådighed [ ] 3, stk. 3: De øvrige udgifter til det nye sygehus opførelse og indretning deles med ¼ til amtskommunen og ¾ til købstaden. 3, stk. 6: Ejerforholdet til sygehuset med grund, bygninger, inventar m.v. fastsættes med ¼ til amtskommunen og ¾ til købstaden. 3, stk. 7: Når det nye sygehus er taget i brug, mår Øresundshospitalet ikke uden amtsrådets samtykke anvendes til sygehus eller andet helbredelsesformål.

154 SIDE 3 Denne overenskomst kan dog ikke tillægges nogen selvstændig værdi, da den er afløst af vilkårene af 11. marts Den er derfor ikke udtryk for, at Helsingør Kommune har noget naturligt ejerskab af det færdige sygehus. Mødet den 13. september 1969 i fællesudvalget for Frederiksborg amtskommune 21-mandsudvalget s forhandlingsprotokol formodes at være den indledende forhandling, som har udmøntet sig i vilkårene af 11. marts Det følger direkte af vilkårene af 11. marts , nr. 6, at uanset at den mellem Frederiksborg amtskommune og Helsingør købstad indgåede overenskomst af 27. juni 1963 angående samarbejde på sygehusvæsnets område må betragtes som bortfaldet opretholdes overenskomsten på følgende punkter: a) Frederiksborg amtsråd er indforstået med, at der skal opføres et nyt sygehus i Helsingør til afløsning af det nuværende Øresundshospital b) Til brug for opførelsen af det nye sygehus stiller Helsingør købstad i overensstemmelse med overenskomstens 3, stk. 2 vederlagsfrit et passende areal til rådighed[ ] c) Når det nye sygehus er taget i brug og Øresundshospitalet dernæst tilbageleveret til Helsingør Kommune, må Øresundshospitalet ikke uden amtsrådets samtykke anvendes til sygehus eller andet helbredelsesformål. Desuden fremgår af 25, stk. 2, at Til styrkelse af den nye Frederiksborg amtskommunes driftskapital indbetaler Helsingør købstadskommune den 31. marts 1970 kontant 4 mill. Kr., medens Frederikssund og Frederiksværk kommuner indbetales henholdsvis kr. og kr.[ ]. Der fremgår ikke nogen nærmere begrundelse for, hvorfor ejendommen bliver overdraget, når det af vilkårene for etablering af den nye Frederiksborg amtskommune fremgår, at ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed. Jeg skal dog bemærke, at det fremgår af referatet fra 22. april 1971, at ejendommen skal overdrages. Dette forhold bekræftes af den efterfølgende skødeskrivning og tinglysning af skøde. Ejendommen stillet til rådighed: Ud fra en formåls- og ordlydsbetragtning vil det være naturligt at forstå formuleringen stille til rådighed som noget, der er midlertidigt. Praksis i tilsvarende situationer har tidligere været, at parterne har indgået en lejekontrakt på op til 99 år, hvor grunden evt. er stillet vederlagsfrit til rådighed.

155 SIDE 4 I denne konkrete sag foreligger et referat af 22. april 1971, hvor det fremgår, at ejendommen skal overdrages. Denne aftale er efterfølgende bekræftet i forbindelse med skødeskrivning og efterfølgende tinglysning af skøde. Udover de ovenfor nævnte vilkår af 11. marts 1970 fremgår at: 9: Den nye Frederiksborg amtskommune overtager inden for sit område den hidtidige amtskommunes og de hidtidige købstadskommuners forpligtelser til at tilvejebringe og drive det fornødne antal sygehuse i overensstemmelse med sygehuslovgivningens bestemmelser. 25, stk. 1: Det påhviler fællesudvalget for den nye amtskommune ved forhandling med Frederikssund, Frederiksværk og Helsingør byråd at søge tilvejebragt enighed om vilkårene for den nye amtskommunes overtagelse pr. 1. april 1970 af bygninger og inventar m.v., som hidtil er anvendt i forbindelse med løsning af de opgaver, som den nye amtskommune ifølge lovgivningen skal overtage fra de hidtidige købstadskommuner. Frederiksborg Amtskommune har således overtaget en række opgaver og forpligtelser, herunder personaleforpligtelser, fra Helsingør Kommune. Dette vurderes at være baggrunden for, at Helsingør Kommune betaler et beløb til amtskommunen. Der er ifølge oplysningerne rent faktisk betalt et kontantbeløb. Derfor er det min vurdering, at det også ville være naturligt at yde støtte i form af en gratis byggegrund. Hvis amtskommunen skulle betale for grunden, ville det blot være nødvendigt at tilføre yderligere midler. Hvis dette anses som støtte, kan man ikke uden videre kræve sin støtte tilbagebetalt. Når 25, stk. 1 sammenholdes med det vilkår om, at Øresundshospitalet forbliver i Helsingør Kommunes eje, er det min vurdering, at kommunens mulighed for at beholde Øresundshospitalet hænger sammen med, at der skal opføres nyt hospital. Derfor havde amtskommunen ikke behov for at overtage det daværende Øresundshospital. Overdragelsen af Esrumvej 145, 3000 Helsingør, matr. Nr. 81id Helsingør Overdrev er sket med Indenrigsministeriets samtykke af 7. december Som det fremgår af de tinglyste skøder, er der sket overdragelse af ejendomme af flere omgange. Indenrigsministeriet har ved brev af 21. marts 1975 orienteret Helsingør Kommune om en cirkulæreskrivelse, der giver generelt samtykke til, at

156 SIDE 5 amtskommunerne kunne erhverve ejendomme, dog således at den enkelte ejendom i henhold til det generelle samtykke højst kunne beløbe sig til kr. Den sidste ejendomsoverdragelse af matr. Nr. 81if Helsingør Overdrev er sket med dette generelle samtykke. Således havde det ifølge dette samtykke været muligt at aftale, at amtskommunen skulle betale et beløb for erhvervelsen af ejendommen. Beløbet kunne med det generelle samtykke beløbe sig til kr., medens det ville kræve særskilt samtykke, hvis prisen skulle være højere. Der er ikke indgået aftale om, at der skulle finde betaling sted. Sammenholdes disse forhold, taler dette for, at der rent faktisk er indgået en aftale om overdragelse/salg og ikke blot, at ejendommen er stillet til rådighed i en midlertidig periode. Overskud på en andens bekostning: I dag vil man ofte indgå en gevinstklausul, hvis man sælger en ejendom til under markedspris eller giver denne bort vederlagsfrit. En sådan klausul vil være sikret ved en servitut i tingbogen. Dette er som bekendt ikke tilfældet i denne sag. Derudover kan det være aftalt, at sælger skal kunne tilbagekøbe ejendommen på samme vilkår, hvis køber ikke længere har brug for ejendommen, Også et sådant vilkår vil være sikret ved en servitut i tingbogen. Dette er heller ikke tilfældet under denne sag. Med venlig hilsen Jeppe Buhl Rasmussen

157 Bilag: : Forventet regnskab på alle budgetområder Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

158 Bilag 1: Forventet regnskab og ansøgninger om justeringer på det rammestyrede og ikke-rammestyrede område på alle budgetområder Årets priser, netto i kr. Budgetområde Oprindeligt budget 2017* Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget** Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget** Ansøgt justerering ved budgetrevision pr Teknik, Miljø- og Klimaudvalget Miljø, Natur og Klima Rammestyret Trafik, Vej og Grønne områder Rammestyret Nordsjællands Park og Vej Rammestyret Kultur- og Turismeudvalget Kulturen Rammestyret Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalg Sundhedsfremme Rammestyret Idræt og Fritid Rammestyret Børne- og Uddannelsesudvalget Forebyggelse Rammestyret Skoler Rammestyret UU Øresund Rammestyret Ikke rammestyret Dagtilbud Rammestyret Børne- og Ungerådgivningen Rammestyret Udsatte børn Rammestyret Ikke rammestyret Socialudvalget Særlig Social Indsats Rammestyret Ikke rammestyret Omsorg og Ældre Rammestyret Anden Social Service Rammestyret Ikke rammestyret Sundhed Rammestyret Ikke rammestyret Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Rammestyret Ikke rammestyret Økonomiudvalget Lystbådehavne Rammestyret Erhverv Rammestyret Puljer Rammestyret Ikke rammestyret Ejendomme og Bygningsforbedring Rammestyret Ikke rammestyret Administration Rammestyret Redningsberedskabet Rammestyret Driftsudgifter i alt Heraf servicedrift Anlægsudgifter Anlægsindtægter Anlæg i alt Finansiering Renter Lån og balanceforskydning I alt inkl. drift, anlæg, finansiering, renter, låneoptagelse og balanceforskydning * Oprindeligt budget til servicedrift svarede tidligere til servicedriftsrammen. Denne ramme er for 2017 imidlertid blevet nedjusteret med i alt kr. som følge af midtvejsreguleringer, ændrede forventninger til udviklingen i pris- og lønfremskrivningen i 2017 og udbetalt integrationstilskud i 2017 vedr. flygtninge i beskæftigelse. Derfor udgør Helsingør Kommunes andel af servicedriftsrammen nu kr. ** Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering -

159 Bilag: : Tabeller og bemærkninger pr. budgetområde Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

160 Helsingør Kommune Budgetrevision pr. 31. august Center for Økonomi og Ejendomme 10. oktober 2017

161 Indhold 1. Overblik Forventet forbrug Finansiering Renter Lån og balanceforskydning 9 2. Teknik, Miljø- og Klimaudvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Anlæg 65 2

162 1. Overblik 1.1 Forventet forbrug Budgetrevisionen er udarbejdet som en samlet vurdering af det forventede regnskab 2017 på baggrund af forbruget pr samt indberetninger fra fagcentrene og udvalgte institutioner. Tabel 1.1 viser det forventede forbrug sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget. 3

163 Tabel 1.1. Oversigt over mer-/mindreforbrug samt forventet regnskab Årets priser, netto i kr. Udvalg Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget* Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget* Teknik, Miljø- og Klima-udvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Heraf servicedrift Anlæg Finansiering Renter Lån og balanceforskydning

164 I alt inkl. drift, anlæg, finansiering, renter, låneoptagelse og balanceforskydning * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Budgetrevisionen pr indebærer en forventning til regnskab 2017, der er kr. lavere end det oprindelige budget og kr. mindre end det oprindelige budget. Servicedriftsudgifterne er kr. højere end det oprindelige budgetterede og kr. højere end det korrigerede budget. 5

165 1.2 Finansiering Tabel 1.2. Oversigt over finansiering - konto 7 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2017 Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom Tilskud/udligning I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Forbruget på området Finansiering har overordnet pr udviklet sig planmæssigt i forhold til oprindeligt budget. Der er valgt statsgaranti for hovedparten af indtægterne fra skat, tilskud og udligning, hvilket giver en høj grad af sikkerhed for disse indtægter. Indtægterne fra skat, tilskud og udligning forslås dog korrigeret som følge af midtvejsregulering fra Økonomiog Indenrigsministeriet af tilskud, og udligningsbeløb. Derudover forslås også indtægterne fra grundskyld justeret. Samlet forslås budgettet til indtægterne nedskrevet med 9,7 mio.kr. Tilskud og udligning samt skat Tilskud- og udligningsbeløbene bliver på enkelte områder hvert år midtvejsreguleret, selvom der er valgt statsgaranti for disse. For år 2017 har Helsingør Kommune i juli måned modtaget besked fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om en midtvejsregulering der samlet betyder at indtægterne fra skat, tilskud og udligning bliver 8,3 mio.kr. mindre end det korrigerede budget på området. Budgettet forslås derfor tilpasset denne midtvejsregulering. Reguleringerne skyldes for det første beskæftigelsestilskuddet til A-dagpenge, for det andet en mindre regulering af tilskud- og udligningsbeløbene og for det tredje lille justering af udgiften til det skråskatteloft. Indtægterne fra Beskæftigelsestilskud er reguleret med en udgift på 6,2 mio.kr. vedrørende år 2015, og en udgift på 0,53 mio.kr. vedrørende år 2016 og desuden en udgift på 0,2 mio.kr. på grund af udviklingen i ledigheden. Samlet udgør udgifterne vedrørende beskæftigelsestilskud 7,9 mio.kr. Disse reguleringer for beskæftigelsestilskud var ventet jf. overførselssagen mellem 2016 og 2017, på grund af et mindre forbrug på 10 mio.kr. på beskæftigelsesområdet i Tilskud- og udligningsbeløbene er nedsat med 1,02 mio.kr. da statstilskuddet på landsplan er reguleret som følge af blandt andet parkeringsindtægter. 6

166 Udgiften til det skrå skatteloft blev en anelse 0,35 mio.kr. højere end skønnet af KL, budgettet forslås derfor justeret. Samlet giver midtvejsreguleringen anledning til forslag om nedskrivning af indtægterne med 8,3 mio.kr. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Som omtalt i budgetrevision 30. april 2017 er indtægterne i 2017 fra grundskyld og dækningsafgift påvirket af flere forhold, herunder fastfrysning af stigningen mellem 2016 og 2017 og det kompenserende tilskud til fastfrysning. Yderligere på grund af omlægningerne som følge af ændringerne vedrørende statsskove. Efter klarhed om tilskud til fastfrysning og tabet som følge af den lavere stigning i 2017, og aktuel opgørelse af de forventede indtægter på området, forslås en nedjustering af de forventede indtægter på området med 1,4 mio.kr. Indtægterne fra grundskyld forventes lavere og dækningsafgift højere, samlet dog lavere indtægter på 1,4 mio.kr. Budgettet til indtægterne fra grundskyld foreslås derfor nedskrevet med dette beløb. 7

167 1.3 Renter Tabel 1.3. Oversigt over renter - konto 7 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2017 Renter af likvide aktiver Kurstab og Kursgevinster Renter af langfristet gæld Renter af kortfristet gæld Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristede tilgodehavender I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Budgettet for kurstab og kursgevinster indeholder indtægter fra garantiprovision på 3 mio. kr. Den forventede indtægt er skønsmæssigt beregnet til 1,1 mio. kr. og budget søges derfor justeret med 1,9 mio. kr. i mindreindtægt. Den samlede renteudgift på kommunens langfristede gæld bestemmes især af renteudgifterne til lån med variable rentesats og renteloft, hvor den reelle renteudgift i årets 3. kvartal ligger langt under den budgetterede renteudgift. Der vil derfor ske en justering af renteudgifterne. Det bemærkes, at renter for lån til betaling af ejendomsskatter (Renter af langfristede tilgodehavender) først bogføres ultimo

168 1.4 Lån og balanceforskydning Tabel 1.4. Oversigt over balanceforskydning Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2017 Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i langfristet gæld -afdrag låneindtægt Låneoptagelse I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Langfristede tilgodehavender Oprindeligt budget 2017 blev ved budgetrevision justeret med 14,1 mio. kr. til grundkapitalindskud til byggeriet af Birkebo og byggeriet på Kingosvej. I budget 2014 var afsat ca. 2,8 mio. kr. til grundkapitalindskud til byggeriet af Tibberupparken. Disse midler blev ikke brugt i 2014 eller årene efter og er ikke blevet overført til budget Det foreslås derfor, at der sker en justering af budget 2017 med 2,8 mio. kr. i forventet merforbrug. Der er i 2017 afsat 3,4 mio. kr. til grundkapitalindskud på Badevej til opførsel af almene familieboliger. Dette indskud blev allerede opkrævet i 2016 og betalt ved en tillægsbevilling. Budget 2017 justeres med 3,4 mio. kr. i mindreforbrug, da der ikke forventes yderligere forbrug. Lån til betaling af ejendomsskatter justeres idet der har været færre tilgange i 2017 samt at årets afgange forventes større end budgetteret. Det foreslås derfor, at budget 2017 justeres med 12,0 mio. kr. i mindreforbrug. Deponeringer vedrørende NSBV, søstjernen i Hornbæk samt Hellebæk Avlsgård er alle frigivet og giver derved en merindtægt på 3,3 mio. kr. Langfristet gæld Forskydninger i langfristet gæld viser et mindreforbrug på de budgetterede afdrag med 1,1 mio. kr. og det foreslås at budget 2017 justeres med 1,1 mio. kr. Låneadgang 2016 blev opgjort til 42,5 mio. kr. og blev endeligt effektueret i april Låneindtægten registreret som langfristet gæld viser derfor en stort merindtægt idet indtægten var budgetlagt i 2016, men først blev indtægtsført i 2017 som langfristet gæld. Budgettet foreslås derfor justeret med 42,5 mio. kr. i merindtægt vedr. låneadgang

169 Låneoptagelse Årets låneramme budgetteres som kortfristet gæld da låneoptagelsen udbetales som en kredit i indeværende år. Kreditten omlægges til langfristet gæld efterfølgende år. Låneoptagelse 2017 foreslås justeret til 10,4 mio. Låneadgangen til lån til betaling af ejendomsskatter reduceres i takt med at resultatet af tilgange samt afgange ligeledes reduceres. 10

170 2. Teknik-, Miljø og Klimaudvalget 2.1 Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets 3 budgetområder 201, 204 og 206 viser et samlet forventet mindreforbrug på kr., og budget 2017 foreslås opjusteres med i alt kr. 2.2 Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budgetområder På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets 3 budgetområder forventes der et samlet forventet mindreforbrug på kr., jf. tabel 2.1 nedenfor. Tabel 2.1. Budgetrevision for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Natur og Miljø Klima Budgetområde 204 Trafik, Vej og Parkering Trafik og Infrastruktur Park og Naturområder Parkering Trafik og Byrum Budgetområde 206 Nordsjællands Park og Vej I alt *Det samlede resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 inkl. overførsel af mer-/mindreforbrug. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Trafik og Infrastruktur: Mindreforbruget på kr. vedrører dels et mindreforbrug på kr. på broer og bygværker, der skyldes opsparede midler til planlagt arbejde i 2018, og dels et mindreforbrug på kr. på vejbelysning, der skyldes en engangsindtægt fra Dong ifm. overdragelse af vejbelysning fra Dong til Helsingør Kommune. Beløbet skal anvendes i 2018 til opsætning af målerskabe i det nuværende Dong vejbelysningsområde og til investering i et system til håndtering af vejbelysningsdata, brændetime beregning, fejlmeldinger m.v. Trafik og Byrum: Mindreforbruget på kr. skal anvendes i 2018 til pilotprojekter og videreudvikling af klimatilpasning og investeringsplan. Byrådet besluttede i februar 2017, at de afsatte midler til udvikling af Byrum bl.a. skal bruges til pilotprojekter vedrørende klimatilpasning og investeringsplan. Projekterne er blevet forsinkede, fordi der i forbindelse med forundersøgelserne har vist sig behov for yderligere undersøgelser, inden pilotprojekterne kan igangsættes. Arbejdet skal udføres i samarbejde med Forsyning Helsingør. 11

171 Center for By, Land og Vand og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel 2.2 nedenfor. Tabel 2. Foreslåede justeringer til budget 2017 på Teknik-, Miljø- og Klimudvalgets budgetområder Beskrivelse af forslag til justering: Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima kr. Tillægsbevilling: L/C program vandplanlægning 244 L/C program - Natura 2000 planer L/C program - vandområdeplaner I alt 87 Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima foreslås opjusteret med i alt kr., der skyldes ændringer som følge af Lov- og Cirkulæreprogram Økonomiske konsekvenser af korrektioner Budgetrevisionen medfører en samlet positiv tillægsbevilling på i alt kr. på det rammestyrede område, jf. tabel 2.3. Tabel 3. Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Rammestyret område Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt 201 Miljø, Natur og Klima I alt Beløbet søges finansieret af kommunens kassebeholdning. 12

172 3. Kultur- og Turismeudvalget 3.1 Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde 309 viser et samlet forventet merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Budget 2017 foreslås nedjusteret med i alt kr Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner for Kultur- og Turismeudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde Budgetområde 309 I 2017 forventes der et samlet merforbrug på budgetområde 309 Kulturen på kr. på det rammestyrede område, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindelig t budget 2017 Korrigere t budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Biblioteker Helsingør Kommunes Musikskole Helsingør Kommunes Museer Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet og Toldkammeret Fælles Kulturelle opgaver Turisme Helsingør Camping og Vandrerhjem I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Helsingør Kommunes Museum, Aktivitetscentret Bølgen, Fælles Kulturelle Opgaver, Turisme og Helsingør Camping og Vandrerhjem forventer at overholde deres respektive budgetter. 13

173 Dertil kommer, at Fælles Kulturelle Opgaver og turismeområdet forventer mindreforbrug på henholdsvis kr. og kr. Størstedelen af mindreforbruget på Fælles Kulturelle Opgaver kan henføres til Projekt Friby. Projektet kom senere i gang end planlagt, hvorfor kr. af de budgetterede midler i 2017 ikke kommer til anvendelse før Det samme gælder for projekt Gang i Nordvest, hvor ca kr. først forventes anvendt i Mindreforbruget på turismeområdet skyldes primært, at der har været mindre udgifter end forventet i forbindelse med flytningen af turistbureauet i Helsingør. Kulturværftet og Toldkammeret og Helsingør Kommunes Musikskole og forventer merforbrug på henholdsvis kr. og kr. Kulturværftet og Toldkammerets forventede merforbrug skyldes primært et overført underskud fra overtagelsen af Toldkammeret. Dette vil blive reduceret i løbet af 2018 og 2019 med henholdsvis kr. og kr., hvorefter budgettet forventes at være i balance. Musikskolens forventede merforbrug skyldes primært skolens overførsel af gæld fra 2016 til 2017 på i alt kr. Udgifter til lederskifte og manglende tilskud fra Kulturstyrelsen til igangværende projektaktivitet har medvirket til at forøge gælden. Gælden forventes nedbragt med kr. i Foreslåede justeringer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en enkelt negativ justering på udvalgets budgetområde på kr., jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 3.2. Foreslåede justeringer til budget 2017 på Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: -389 Udbudsbesparelse på fødevarer -389 I alt -389 Justeringen vedrører en udbudsbesparelse på fødevarer og fordeler sig med kr., kr. og kr. på henholdsvis Kulturværftet og Toldkammeret, Helsingør Camping og Vandrerhjem og Helsingør Kommunes Museer. 3.3 Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Kultur- og Turismeudvalgets budgetområder vil medføre en negativ tillægsbevilling på i alt kr., jf. tabel

174 Tabel 3.3. Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Kulturen I alt

175 4. Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget 4.1 Indledning Budgetrevisionen for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget 2 budgetområder viser et samlet forventet merforbrug på kr. Budget 2017 foreslås nedjusteret med i alt kr Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets budgetområde 410 Sundhedsfremme og 411 Idræt og Fritid Budgetområde 410 I 2017 forventer budgetområdet 410 Sundhedsfremme et mindreforbrug på kr., jf. tabel 4.1. Tabel 4.1. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017* Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: 410 Sundhedsfremme Sundhedsfremme og forebyggelse I alt * Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives Budgetområde 411 I 2017 forventes der et samlet merforbrug/resultat på kr. på budgetområde 411 Idræt og Fritid på det rammestyrede område, jf. tabel

176 Tabel 4.2. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017* Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: 411 Idræt og Fritid Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Espergærdehallen Nordkysthallen Hornbækhallen Fritid og Folkeoplysningen Fælles idrætsopgaver I alt * Årets resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2016 ekskl. overførsler. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - ** Det samlede resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2016 inkl. overførsel af mer-/mindreforbrug. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Helsingør Kommunes Idrætsanlæg (HKI) forventer et merforbrug på kr. som primært skyldes: Stor efterregning ved slutopgørelsen fra Forsyningen Helsingør for 2016, hvilket skyldes at a conto opkrævningerne i 2016 var for små. Teknisk udfordring på ventilationsanlæg, som har resulteret i merforbrug. HKI har ansvaret for udvikling af kommunens nye bookingsystem og det har været nødvendigt med en midlertidig ansættelse for at kunne løse denne opgave. FC Helsingørs oprykning til Superligaen har afstedkommet, at HKI skal bruge flere ressourcer, specielt på personalesiden. HKI sparer hvor der kan spares, men forventer at kommer ud med et merforbrug på mellem kr. Espergærdehallen forventer et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes, at Idrætsudvalget i 2008 bevilligede Fonden Sydkystens Sportscenter (Espergærdehallen) retten til et overtræk på kr. til finansiering af en ny tennishal på Mørdrup Idrætsanlæg. I 2017 afdrager hallen ikke på gælden, idet tennisklubben ikke kan betale det aftalte beløb for leje af tennishallen fuldt ud, men først i På den baggrund har administrationen noteret sig, at Espergærdehallen ikke afdrager i Espergærdehallen overholder overordnet handlingsplanen for tilbagebetaling af gælden og har til og med 2016 afdraget kr. mere end aftalt. Fritid og Folkeoplysning forventer et mindreforbrug på kr., som primært skyldes et mindre fald i antallet af ansøgninger om aktivitetstilskud og udbetalte medlemstilskud. Der er i 2017 endnu ikke søgt om tilskud til ekstra ordinær vedligehold af egne eller lejede lokaler, hvorfor der forventes et mindreforbrug til lokaletilskud. Se bilag 1. Fælles idrætsopgaver forventer et mindreforbrug på kr., som skyldes puljen til talentudvikling ikke forventes at blive benyttet fuldt ud i

177 Foreslåede justeringer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler udgiftsneutrale negative tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel 4.3 nedenfor. Tabel 4.3. Foreslåede justeringer til budget 2017 for budgetområde kr. Budgetområde/beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 410 Sundhedsfremme -272 Drift af træningscenter flyttes til HRT budgetområde Idræt og Fritid 116 Energirenovering 116 I alt Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets budgetområder vil medføre negative tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel 4.4. Tabel 4.4. Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Rammestyret område Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt 410 Sundhedsfremme Idræt og Fritid I alt

178 5. Børne- og Uddannelsesudvalget 5.1. Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Børne- og Uddannelsesudvalgets 6 budgetområder viser at årets resultat er et merforbrug på kr., hvilket medfører en samlet gæld på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område. Budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr. hvilket vil reducere merforbruget tilsvarende Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer af Børne- og uddannelsesudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og evt. foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Børne- og Uddannelsesudvalgets 6 budgetområder 512, 513, 514, 515, 516 og Budgetområde 512 Forebyggelse I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 512 Forebyggelse på det rammestyrede område, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Sundhedstjenesten Tandplejen SSP I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område. I Tandplejen skyldes mindreforbruget på de kr. almindelig tilbageholdenhed i forbruget. I SSP skyldes mindreforbruget på de kr. opsigelser og manglende genbesættelser af stillinger. Derudover modtager SSP projektmidler fra SIRI-puljen under Udlændige, Integrations og Boligministeriet i Midlerne er bevilget til særlig indsats mod ekstremisme, bander og kriminelle miljøer og vedrører budget

179 Foreslåede justeringer Center for Børn, Unge og Familier og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justering på budgetområde 512, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Justeringen fremgår af tabel 5.2 nedenfor. Tabel 5.2. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 512 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 111 L/C Tandplejen, forbedret tandsundhed for de svageste 111 I alt 111 Justeringen vedrører Lov og Cirkulære midler som følge af lovændring vedr. forbedret tandsundhed for de svageste ældre på kr. Samtidig anbefales en udgiftsneutral tillægsbevilling, som fremgår af tabel 5.15 nedenfor Budgetområde 513 Skoler og fritidsområdet I 2017 er årets resultat på budgetområde 513 Skoler og Fritidsområdet et merforbrug på kr., hvilket medfører en samlet gæld på kr., jf. tabel 5.3. Der er på budgetområde 513 ikke budget uden for det rammestyrede område. 20

180 Tabel 5.3. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindeligt Korrigeret budget budget Budgetområde: Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Årets resultat* Samlet resultat** Rammestyret område: Myndighedsområdet Skolerne i alt Espergærde Skoler Espergærde Skoler Espergærde Skolers SFO Team V Espergærde Fritidscenter Hellebækskolen Hellebækskolen SFO Hellebækskolen Fritidsklubben Bølgen Hornbæk Skole Hornbæk Skole SFO Hornbæk Skole Fritidsklubben PUK Helsingør Skole Helsingør Skole SFO'er Helsingør Nygård Skole H-klasser HS Klub' Tikøb Skole Skolerne i Snekkersten Snekkersten Skoler SFO'er Snekkersten Skoler ADHD-klasserne Villa Fem Øvrige decentrale enheder Familiecentret Løvdal Sprogstøttekorpset Ungdomsskole og 10.kl klasseskolen Helsingør ungdomsskole Internationale ungdomsklasser A-Klasser I alt Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt * Årets resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 ekskl. overførsler. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives ** Det samlede resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 inkl. overførsel af mer-/mindreforbrug. Det samlede forventede merforbrug dækker primært over et forventet mindreforbrug på myndighedsområdet, samt betydelige merforbrug på skolerne. 21

181 Myndigheden 513 På myndighedsområdet forventes lige nu et samlet mindreforbrug på kr. Resultatet skal dog ses i lyset af, at der i denne budgetrevision foreslås justeringer af budgettet på i alt kr. Udgifter vedr. børn i specialdagtilbud uden for kommunen har hidtil været betalt fra myndigheden under 513, men udgiften er i år flyttet til 515. Det anbefales derfor at budgettet tilsvarende overgår til budgetområde 515. Ligeledes anbefales en omplacering af budget fra myndigheden på 513 til konto 6, jf. tabel Indarbejdes de foreslåede ændringer vil det samlede forventede mindreforbrug være kr. Mindreforbruget vedrører såvel mer- og mindreforbrug på området. Der forventes fortsat et merforbrug på Vidtgående specialundervisning på kr., mens der forventes en merindtægt for betaling af pladser i vores egne specialskoletilbud på kr. Herudover forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på diverse driftsudgifter på myndighedsområdet. Der er dog fortsat en vis usikkerhed omkring det endelige resultat, idet flere udgifter og indtægter vil afhænge af den faktiske udvikling i antallet af børn i de pågældende tilbud Skoler Skolerne (skoler, fritidsområde og specialskoler) har i forbindelse med Deloittes analyse af skolernes økonomi i april 2017 meldt et samlet forventet merforbrug på årets resultat for skole, fritidsområde og specialskole på i alt kr. I denne budgetrevision er den samlede forventning reduceret til et merforbrug i året på kr. (ekskl. Tikøb skole). To af skolerne, Espergærde skole og Hornbæk skole, forventer ved denne budgetrevision at merforbruget vil være hhv kr. og kr. lavere end tidligere ventet. Derimod er forventningen på Helsingør, Snekkersten og Hellebæk skole forværret med i alt kr. Ses skolerne isoleret, dvs. eksklusiv fritidsområdet og specialskoler, er årets resultat et merforbrug på kr. Samlet set forventes med udgangen af 2017 en gæld på kr. Kun på Hellebæk skole forventes gælden ikke at blive forøget i løbet af Tabel 5.4. Årets resultat skoler (ekskl. Fritidstilbud og specialskoler) Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten Skoler i alt Gæld overført fra Gæld i alt Årets resultat Flere skoler har dog mindreforbrug på SFO-delen som ikke kan ses helt adskilt fra skolernes resultat, idet der fortsat arbejdes på at sikre at udgifterne ligger rigtigt placeret på hhv. skole og SFO. Med udgangspunkt i den seneste opgørelse af udgifter til specialelever, samt den nyligt indgåede budgetaftale, anbefales det at skoler med ekstraordinære udgifter til elever i 22

182 segregerede tilbud, kompenseres for udgifterne. Dette vil betyde en reduktion i gælden på Hornbæk, Hellebæk og Espergærde skolerne på i alt kr. i Det anbefales endvidere, at der på Hornbæk skole arbejdes ud fra en 2-spors garanti model og budgettet dermed ikke reguleres ned i 2017 som følge af de opdaterede elevtal pr. 5.september De foreslåede reguleringer indgår ikke i tabel 5.3 og 5,4. Vedtages de anbefalede reguleringer vil skolernes samlede gæld blive reduceret med i alt kr. Reguleringer og konsekvenser for hver skole fremgår af tabel 5.5. Tabel 5.5. Gæld skoler inkl. anbefalede reguleringer Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten Skoler i alt Forventet gæld i alt Elevtalsregulering Kompensation specialelever Samlet forventet gæld Som led i den månedlige opfølgning på skolernes økonomi vil Børne- og uddannelsesudvalget blive løbende orienteret om evt. ændringer i det forventede merforbrug. Herudover følges op på nedenstående forudsætninger som påvirker skolernes udgiftsniveau. Tabel 5.6. Forudsætninger skoleåret 2016/2017 Forudsætninger (2016/2017): Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten i alt /gnst. - Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA)

183 Tabel 5.7. Forudsætninger skoleåret 2017/2018 Forudsætninger (2017/2018): Espergærde skoler Hellebæk skole 24 Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten i alt /gnst. - Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Espergærde Skoler Årets resultat på Espergærde skolerne er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af Skolens forventede merforbrug er dog samlet set reduceret i forhold til den nyligt godkendte handleplan, hvilket blandt andet skyldes, at der er udbetalt højere refusioner og har været færre udgifter i forbindelse med opsigelser end ventet. Resultatet vil forbedres yderligere med kr. såfremt der gives den anbefalede kompensation for specialelever. Ifølge handleplanen vil gælden være afviklet med udgangen af Hellebæk Skolen Årets resultat på Hellebæk skole er et mindreforbrug på kr. og dermed forventes skolens samlede gæld at være kr. med udgangen af Skolen har tilpasset personaleudgifterne til undervisningsdelen og forventer balance på årets resultat. Der er dog fortsat usikkerhed omkring hvorvidt udgifterne til de segregerede elever kan afholdes inden for det afsatte budget. Gives den anbefalede kompensation for specialelever vil det samlede forventede merforbrug reduceres med kr., hvilket efter elevtalsreguleringen vil betyde en samlet gæld på kr. med udgangen af Ifølge skolens handleplan forventes gælden at være afviklet med udgangen af Hornbæk Skole Årets resultat på Hornbæk skole er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af En evt. kompensation for ekstraordinære udgifter til specialelever vil kunne reducere gælden med kr. Skolen forventer dog 1-2 nye segregerede elever inden udgangen af 2017, og denne udgift er ikke indregnet i det nuværende forventede merforbrug. Ifølge skolens handleplan forventes gælden at være afviklet med udgangen af Helsingør Skole Årets resultat på Helsingør skole er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af 2017.

184 Skolen er udfordret af merudgifter i forbindelse med fratrædelser, og efterfølgende langtidssygefravær. Herudover forventes merudgifter til elever i segregerede tilbud. Ser der på skolens øvrige områder forventes der på Nygård skoles H-klasser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes merindtægter som følge af merindskrivning. Skolerne i Snekkersten Årets resultat på skolerne i Snekkersten er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af Årets merforbrug skyldes primært at alle administrative omkostninger bæres af skolen. Merforbruget skal derfor ses i sammenhæng med et forventet mindreforbrug på SFO-området. Der pågår pt. et arbejde med at sikre en fordeling af udgifterne på de øvrige enheder under skolen. Tikøb skole Forventer balance med udgangen af SFO På SFO erne er årets resultat et samlet mindreforbrug på kr. Samlet set forventes med udgangen af 2017 et mindreforbrug på kr. Tre af SFO erne forventer et mindreforbrug, mens to forventer merforbrug. Både Snekkersten og Helsingør skolers SFO forventer et betydeligt mindreforbrug i På Helsingør skoles SFO skyldes mindreforbruget en tilbageholdenhed i personaleforbruget for at sikre rettidig tilpasning til de faldende børnetal. Der ventes ligeledes mindreforbrug på Hornbæk skoles SFO, men her skal mindreforbruget ses i sammenhæng med en positiv driftsoverførsel fra På Hellebæk og Espergærde skoles SFO forventes merforbrug. På Hellebæk skoles SFO er merforbruget opstået i 2017, mens der på Espergærde skoles SFO hovedsagelig er tale om gæld overført fra sidste år. Tikøb skoles SFO forventer balance Klub På klubberne er årets resultat et merforbrug på kr. Samlet set forventes med udgangen af 2017 et merforbrug på kr. Det er især Fritidsklubben PUK og Espergærde Fritidscenter som er udfordret af et samlet merforbrug på hhv. 10,6 og 3,3 pct. af deres korrigerede budget. På PUK vedrører merforbruget overført gæld fra 2016, mens merforbruget på Espergærde Fritidscenter alene vedrører Også i Hellebæk på fritidsklubben Bølgen forventes et merforbrug, som dog lige nu ser ud til at holde sig under 3 pct. af deres korrigerede budget. På Villa Fem, Tikøb klub og HS klub forventes balance. 25

185 Øvrige decentrale Sprogstøttekorpset forventer et samlet merforbrug på Området er udfordret af et øget behov for sprogstøtteindsats i indskolingen, hvilket har betydet at sprogstøtteindsatsen på dagtilbudsområdet de senere år ikke har givet det ønskede løft af børnenes sprogkundskaber. I det netop indgåede budgetforlig er det besluttet, at budgettet i 2018 opjusteres med kr. og med kr. fra 2019 og frem. Der arbejdes herudover på at sikre en bedre opfølgning på udviklingen i behovet fremadrettet. I forbindelse med den netop vedtagne nye budgettildelingsmodel på 10.klassesskolen indarbejdes en tillægsbevilling til skolen på kr. i Skolen har taget højde for ændringen i deres forventede forbrug. Det forventede merforbrug på kr. skyldes merudgifter til fratrædelsesgodtgørelse og ferieudbetalinger Foreslåede justeringer Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på budgetområde 513, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Disse fremgår af tabel 5.8 nedenfor. Tabel 5.8. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 513 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Kompensation for Specialelever L/C Ordblindetest 15 L/C Ændring af Antimobbestrategi 35 L/C Udvidet obligatorisk dagtilbud, Jordkloden 93 Regulering af Skoler elevtal september Regulering af Fritidstilbud børnetal juni I alt Justeringerne vedrører en kompensation til skoler med ekstraordinære udgifter til elever i segregerede tilbud. Endvidere tilføres Lov og Cirkulære midler vedr. Ordblindetest og ændring af antimobbestrategi. Ligeledes tilføres midler som følge af ændring af Dagtilbudsloven. Ændringen betyder, at det obligatoriske sprogtilbud for to-sprogede børn uden for dagtilbud, udvides til 30 timer om ugen. Herudover anbefales det at skolerne reguleres som følge af de endelige elevtal pr. 5.september. Fritidsområdet reguleres som følge af opdaterede børnetal pr. juni Forslag vedr. regulering blev fremlagt for Børne- og uddannelsesudvalget ved budgetrevisionen pr. 30.4, men indstillingen blev ved en fejl ikke bragt videre til endelige godkendelse i Byrådet. Ændringen er indarbejdet i budgetterne. 26

186 Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 5.15 nedenfor Budgetområde 514 UU-Øresund I 2017 forventes der balance på budgetområde 514 UU-Øresund både på det rammestyrede område og på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 5.9. Tabel 5.9. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: UU-Øresund Voksenuddannelse for unge Ikke-rammestyret område: Erhvervsgrunduddannelser I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Job og Uddannelse forventer balance på det rammestyrede område Ikke-rammestyret område Center for Job og Uddannelse forventer balance på det ikke rammestyrede område Foreslåede justeringer Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justering på budgetområde 514, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Denne fremgår af tabel 5.10 nedenfor. 27

187 Tabel Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 514 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 36 L/C Adgangskrav til erhvervsuddannelser, gymnasier m.v. 36 I alt 36 Justeringen vedrører Lov og Cirkulære midler som følge af lovændring vedr. indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser Budgetområde 515 Dagtilbud I 2017 forventes årets resultat at være et mindreforbrug på kr., der forventes et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 515 Dagtilbud. jf. tabel Der er på budgetområde 515 ikke budget uden for det rammestyrede område. 28

188 Tabel Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindelig Korrigere t budget t budget Budgetområde: Forbrug pr Forvente t regnska b 2017 Årets resultat * Samlet resultat* * Rammestyret område: Myndighedsopgaver dagområdet PAU-uddannelser Legeteket Dagtilbud i alt: Børnehuset Spiloppen Børnehuset Nyrup Børnehuset MariaKringlen Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Kysten Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello Børnehuset Kasserollen Børnehuset VillaKulla Børnehuset Klatretræet Børnehuset Mariehønen Børnehuset Snerlen Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Abildvænget Børnehuset Hallandsgården Skovparkens Børnehus Børnehuset Søbæk Børnehuset Hellebæk Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Specialbørnehaven Himmelhuset I alt Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt * Årets resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 ekskl. overførsler. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives ** Det samlede resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 inkl. overførsel af mer-/mindreforbrug. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Merforbruget vedrører såvel myndighedsområdet som flere dagtilbud. På myndighedsområdet forventes et merforbrug på kr. hvilket primært skyldes, at udgiften vedr. børn i specialdagtilbud uden for kommunen, er flyttet til 515. Udgiften har tidligere været betalt på myndighedsområdet på 513. Det anbefales, at budgettet vedr. specialdagtilbud uden for kommunen i forbindelse med budgetrevisionen flyttes fra 513 til 515 til at finansiere udgiften jf. tabel

189 For dagtilbuddene forventes der et samlet merforbrug på kr. Det samlede merforbrug dækker over såvel mer- og mindreforbrug. Ti dagtilbud har udarbejdet handleplaner som følge af et merforbrug på over 3 procent i Merforbruget betød, at de fik overført en samlet gæld på Ifølge handleplanerne skal der ske en samlet afvikling af gælden på i Det forventes på nuværende tidspunkt, at alle de berørte dagtilbud vil overholde deres handleplan. Mens de ti dagtilbud på handleplan forventer en nedbringelse af gælden i 2017, går det den modsatte vej i enkelte af de øvrige dagtilbud, her forventes at opbygges gæld i løbet af Især er Børnehuset Søbæk udfordret af at tilpasse forbruget til den nye budgettildeling som trådte i kraft pr. 1. januar Herudover har de haft færre indmeldte børn end forventet. Også Børnehuset MariaKringlen forventer lige nu et samlet merforbrug på over 3 pct. af deres korrigerede budget. Center for Økonomi og Ejendomme arbejder i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler på at sikre bedre opfølgning på økonomien i de pågældende dagtilbud Foreslåede justeringer Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår justeringer på budgetområde 515, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Disse fremgår af tabel 5.12 nedenfor. Tabel Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 515 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Regulering af dagtilbud børnetal pr. juni I alt Justeringerne vedrører regulering af dagtilbuddenes budgetter på baggrund af de opdaterede børnetal pr. juni 2017, jf. budgetmodellen på området. Forslag vedr. regulering blev fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget ved budgetrevisionen pr , men indstillingen blev ved en fejl ikke bragt videre til endelige godkendelse i Byrådet. Ændringen er indarbejdet i budgetterne. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 5.15 nedenfor Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen I 2017 forventes der balance på budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen på det rammestyrede område, jf. tabel

190 Tabel Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: BUR Støttepædagogkorpset I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer, at budgettet balancerer på det rammestyrede område Foreslåede justeringer Der er ingen justeringer på budgetområde Budgetområde 517 Udsatte børn I 2017 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 517 Udsatte Børn fordelt med kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel Tabel Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindelig t budget 2017 Korrigere t budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Myndigheden Familieværftet Ikke-rammestyret område: Myndigheden I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - 31

191 Rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer et merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Af merforbruget vedrører de kr. øgede udgifter til opholdssteder. Dels er der en meget dyr enkelt sag til ca kr., dels har der været en stigning i antallet af helårsanbringelser på opholdssteder fra 28 i 2016 til 33 i Generelt er prisen for anbringelserne på opholdssteder blevet dyrere, således er den årlige gennemsnitspris steget med kr. fra kr. i 2016 til kr. i 2017, hvilket er en stigning på 7,1 pct. Priserne er forsøgt genforhandlet, men da de er godkendt af Det Sociale Tilsyn kan opholdsstederne ikke ændre dem. En anden forklaring på udgiftsstigningen er, at anbringelserne indeholder mere vidtgående foranstaltninger. Desuden ses et merforbrug vedr. udgifter til aflastning af handicappede børn på kr. Antallet af handicappede børn, der modtager aflastning er steget fra 70 i aug til 103 i aug Udgiften pr. barn er ikke steget. Halvdelen af stigningen skyldes, at udgifterne til barnepige i hjemmet til forældrene med handicappede børn, tidligere fejlagtigt blev konteret på servicelovens 41, på det ikke rammestyrede område, hvilket ikke er lovmedholdeligt. Den anden halvdel af stigningen skyldes flere diagnosticerede børn/unge. Den generelle stigning i antallet af flere anbringelser sker på trods af en længere indsats, hvor Familierådgivningen i højere grad forsøger at løse udfordringerne med indsatser i hjemmet. Der er flere anbringelser med meget komplekse vanskeligheder og mange har en del diagnoser inden for det psykiatriske område. De bliver fra børne- og ungdomspsykiatrien beskrevet med massive behandlingsbehov. Det er ikke alene en behandlingsopgave, men også et spørgsmål om sikkerhed for disse børn og unge, da flere af børnene / de unge er meget selvmordstruede. Familierådgivningen har igangsat en række nye initiativer for at nedbringe merforbruget, bl.a. i forhold til visitationen samt at skaffe 25 pct. s boliger til børnefamilier, hvis alternativet er dyre foranstaltninger. Byrådet har på baggrund af det konstaterede merforbrug besluttet, at der skal udarbejdes en analyse på området med henblik på at komme med forslag til en reduktion af udgifterne Ikke-rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. Mindreforbruget vedrører handicapydelser, statsrefusion i dyre enkeltsager samt statsrefusion vedr. administrationsudgifter og tolkeudgifter til flygtninge. Det anbefales, at mindreforbruget på det ikke rammestyrede område benyttes til at mindske merforbruget på det rammestyrede område i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen Foreslåede justeringer Der er ingen justeringer på budgetområde

192 5.2.3 Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Center for Børn, Unge og Familier og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel Tabel Foreslåede udgiftsneutrale tillægsbevillinger til budget 2017 på Børne- og uddannelsesudvalgets budgetområder kr. Budgetområde/beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Forebyggelse -258 Lønmidler vedr. fysioterapeuter i Team V flyttes til Skoler Udbudsbesparelse Fødevarer -53 Udbudsbesparelse Sengelinned -11 Uddannelseshuset til konto Lønmidler vedr. fysioterapeuter i Team V flyttes til Midler vedr. specialdagtilbud flyttes til Dagtilbud og Skoler 706 Udbudsbesparelse Fødevarer -325 Midler vedr. specialdagtilbud flyttes til I alt Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Job og Uddannelse samt Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Børne- og uddannelsesudvalgets budgetområder vil medføre tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel

193 Tabel Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Budgetområde Forebyggelse Budgetområde Skoler og fritidsområdet Budgetområde UU-Øresund Budgetområde Dagtilbud Budgetområde Børne- og Ungerådgivningen Budgetområde Udsatte børn I alt kr. søges finansieret af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. er udgiftsneutrale tillægsbevillinger. 34

194 6. Socialudvalget 6.1. Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Socialudvalgets 4 budgetområder 618, 619, 620 og 621 viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med er merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område. Når der tages højde for de budgetreguleringer, som anbefales under de enkelte budgetområder i det følgende, i alt kr. på Socialudvalgets rammestyrede område, vil merforbruget blive reduceret til kr. I forhold til Budget i Balance sagen er der tale om en afvigelse på kr., som primært skyldes, at mindreforbruget i myndigheden på budgetområde 619 Omsorg og Ældre, bliver mindre end tidligere antaget i budgetrevisionen pr og i Budget i Balance sagen. På det ikke rammestyrede område vil mindreforbruget blive kr., når der tages højde for de budgetreguleringer, som anbefales. Budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer af Socialudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og evt. foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Socialudvalgets budgetområde 618, 619, 620 og Budgetområde 618 Særlig Social Indsats I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 618 Særlig Social Indsats. Mindreforbruget vedrører udelukkende det ikke rammestyrede område jf. tabel

195 Tabel 6.1. Budgetrevision for budgetområde 618 kr Budgetområde: Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Myndigheden Center for Job og Oplevelse Kronborghus Kronborgsund CROS SPUC Socialpædagogisk Vejledning Akt.tilbud Nygård Petersborg Øvrig Psykiatri og Handicap Ikke Rammestyret Myndigheden I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme forventer et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område. Myndigheden Ved budgetrevisionen pr forventedes der et merforbrug på myndighedsområdet på kr. Dette merforbrug voksede til kr. i august måned. På baggrund af dette besluttede Byrådet den i forbindelse med behandling af sag vedr. Budget i Balance at overføre kr. til myndighedsområdet fra bufferpuljen til servicedrift under budgetområde 824 puljer til finansiering af merforbruget i Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme forventer på den baggrund at budgettet i 2017 overholdes på myndighedsområdet. Byrådet blev på sit møde den 28. August 2017 orienteret om Analyse af Det Specialiserede Voksenområde i Helsingør Kommune. I analysen indgår en række anbefalinger der skal være med til at nedbringe det forventede merforbrug i 2018 og frem. Et af de tiltag der er sat i værk er Projekt Bo og Liv som har til formål at sikre at der sker en fokuseret opfølgning med fokus på borgernes mål, der afspejles i handleplanernes indsatsformål og indsatsmål. Projektet har endvidere til formål at frigøre økonomi på området. På nuværende tidspunkt har den fokuserede opfølgning betydet, at 9 borgere er flyttet i egen bolig og der er frigjort økonomi svarerende til ca kr. årligt. 36

196 Udførerenheden Samlet set forventer udfører enheden et mindreforbrug på kr., som beskrives nærmere nedenfor. Center for Job og Oplevelse forventer at overholde budgettet. Centeret har i 2017 startet et nyt hold STU op, STU4. Det nye tilbud er løntungt, men udgifterne hertil har kunnet dækkes af færre STU elever på de eksisterende tilbud. Nyruphus forventer et lille merforbrug på kr., som skyldes et fald i antallet af STU elever og nedsættelse af takster for afklaringsforløb. Kronborghus og Kronborgsund forventer at overholde budgettet. SPUC forventer at overholde budgettet på den samlede ramme. Der er mindre afvigelser på tilbuddene, som hovedsageligt skyldes fratrædelser, ikke budgetterede refusioner og tomgangshusleje. Der er endnu ikke modtaget specificerede opkrævninger på forbrugsudgifter fra DOMEA, så SPUC forudsætter i sin forventning til årets resultat, at forbrugsudgifterne kommer til at ligge på det budgetterede niveau. Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte(CROS) forventer et mindre forbrug på kr. Heraf er kr. på Skæve boliger, som skal overføres til 2018, da de først forventes klar 1. juni 2018, og kr. på alkoholbehandling (døgnbehandling og fritvalg). Dette beløb skal overføres til myndigheden, da budgettet ikke bliver anvendt i Den resterende del af mindreforbruget på kr. skyldes hovedsageligt flere indtægter til ambulant stofmisbrugsbehandling på grund af køb af flere pladser fra Fredensborg kommune. Socialpædagogisk Vejledning forventer at overholde budgettet. Petersborg og Aktivitets- og samværstilbud Nygård forventer at overholde budgettet Ikke-rammestyret område Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme forventer at budgettet overholdes på det ikke rammestyrede område Foreslåede justeringer Der er ingen justeringer på området Budgetområde 619 Omsorg og Ældre I 2017 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 619 Omsorg og Ældre område, jf. tabel 6.2. Såfremt Byrådet godkender de foreslåede budgetreguleringer på kr. (jf. afsnit foreslåede justeringer) og de udgiftsneutrale tillægsbevillinger på kr. (jf. afsnit udgiftsneutrale tillægsbevillinger), vil merforbruget blive reduceret til kr. 37

197 Tabel 6.2. Budgetrevision for budgetområde 619 Omsorg og Ældre kr Forbrug Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 pr Forventet regnskab 2017 Budgetområde: Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Myndigheden Hjemmeplejen Grønnehaven Montebello Strandhøj Falkenberg Bøgehøjgård Kristinehøj Birkebo HRT Frivillighed I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Merforbruget på det rammestyrede område vedrører: På plejehjemmet Falkenberg er der en forskel mellem oprindelig budget og korriget budget på kr., som skyldes overført mindreforbrug fra 2016, øget plejetyngde samt ABAafregning fra januar til august Myndigheden forventer umiddelbart et samlet merforbrug på kr., hvilket er en ændring i forhold til budgetrevisionen pr. 30. april, hvor forventningen var et merforbrug på kr. I forbindelse med Budget i Balance sagen var der en forventning om et mindreforbrug på 4 mio. kr. i myndigheden. Dette mindreforbrug byggede desværre på nogle forudsætninger og antagelser som ikke har vist sig at være korrekte jf. redegørelsen. Efter budgetkorrektionen som følge af AktivitetsBaseretAfregning (ABA)-afregningen vil der på myndigheden være et mindreforbrug på kr. De væsentligste forklaringer på det samlede merforbrug i myndigheden på kr. er følgende: Der er foreløbigt overført kr. fra myndigheden til hjemmeplejen og plejehjemmene, som følge af AktivitetsBaseretAfregning (ABA-afregning). Hjemmeplejen har leveret 9 pct. flere ydelser, hvilket svarer til flere ydelser, i forhold til 2016 og samtidig modtager borgerne i højere grad dyrere sygeplejeydelser frem for hjemmeplejeydelser, bl.a. på grund af tidligere udskrivelse fra hospitalerne. ABA-afregningen af plejehjemmene skyldes øget plejetyngde. Center for Økonomi og Ejendomme forventer samlet, at skulle ABA-afregne plejehjem og hjemmeplejen med kr. i Myndighedsbudgettet anbefales opjusteret med de kr., hvilket vil nedbringe merudgifterne tilsvarende. Midlerne fordeler sig med en opjustering af hjemmeplejen med kr. og med en opjustering af plejehjemmene med kr. Merudgifter på kr. på køb og salg af plejehjemspladser, som skyldes et fald i antallet af udenbys borgere på plejehjemmene i Helsingør Kommune fra 60 borgere i 38

198 2016 til pt. 49 borgere, forventningen ved budgetrevisionen pr og Budget i Balance sagen var 60 borgere. Konsekvensen af faldet i antallet af udenbys borgere på kommunens plejehjem på 11 borgere (60 49) er, at Helsingør Kommune modtager færre indtægter på den mellemkommunale afregning med andre kommuner. De 11 ledige plejehjemspladser er nu fyldt op med 11 Helsingør-borgere, som har stået på venteliste til en plejehjemsplads. Belægningsprocenten er således uændret på plejehjemmene. I budgetforliget blev der besluttet en servicereduktion på 5 plejehjemspladser og disse pladser står fortsat tomme. De forventede netto merudgifter på køb og salg af plejehjemspladser i 2017 vil blive søgt eftergivet i forbindelse med overførselssagen for 2017, idet merindtægter i tidligere år er blevet lagt i kommunekassen eller anvendt til at finansiere udgifter andre steder på Socialudvalgets område. Mindreudgifter på SOSU-uddannelserne på kr., som skyldes, at Helsingør Kommune ikke har kunnet opfylde uddannelses dimensioneringen på 26 SSH-elever. Helsingør Kommune har 14 SSH-elever under uddannelse. Af mindreforbruget på kr. vil de kr. blive søgt overført til 2018 i forbindelse med overførselssagen for 2017, hvor midlerne skal anvendes til kompetenceløft fra SSH til SSA. Merudgifter på udgifterne til det fælles hjælpemiddeldepot på kr. Helsingør Kommune finansierer 60 pct. af de samlede udgifter til det fælles hjælpemiddeldepot i samarbejde med Fredensborg Kommune. Til budgetrevisionen pr og i Budget i Balance sagen var forventningen, at der ville være balance. Helsingør Kommune er blevet informeret om det forventede merforbrug på kr. ultimo september Pt. pågår der en analyse af området, som forventes at være klar i november Merudgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp på kr. De øgede udgifter skyldes de samme forhold som i hjemmeplejen bl.a. flere dyrere ydelser og flere leverede ydelser, bl.a. som følge af tidligere hjemtagning fra hospitalerne. Der forventes udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp på kr. i 2017 mod udgifter i 2016 på kr. Udgiften til private leverandører er steget i forhold til forventningen pr og i forhold til BIB-sagen. Det er en fejl, at denne stigning ikke blev varslet ved budgetrevisionen pr Der er mindreudgifter på fasttilknyttede læger på plejecentre, initiativer vedr. kronikere og lungesatsning og demensvejledere til implementering af handlingsplan på i alt kr. Heraf vil der blive ansøgt om overførsel af kr. til 2018, idet midlerne er disponeret til indsatser i 2018 og Der er mindreforbrug på social- og mental rehabilitering på kr. i Årsagen til mindreforbruget skyldes, at Helsingør Kommune også har fået puljemidler til klippekortsordning for hjemmeboende borgere på kr. Disse puljemidler skal anvendes først. Såfremt Helsingør Kommune ikke anvender puljemidlerne, skal disse betales tilbage til Sundheds- og Ældreministeriet. Helsingør Kommune har modtaget tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet om overførsel af de uforbrugte midler fra 2016 til De uforbrugte klippekortsmidler fra 2016 på kr. er fejlagtigt lagt i kassen i forbindelse med overførselssagen fra Det anbefales derfor, at disse midler på kr. tilbageføres til SO, jf. nedenfor. Hjemmeplejen forventer et merforbrug på kr. mod kr. pr I Budget i Balance sagen, som blev behandlet på Socialudvalgets møde den 15. august 2017, fremgik det, at der var en forventning om et merforbrug i hjemmeplejen på kr. Det var ikke tydeligt, at der heri indgik forskellen mellem et merforbrug på kr. og en forventning om et mindreforbrug i myndigheden på kr. Som det fremgår af redegørelsen om myndighedsbudgettet har det vist sig, at en række antagelser ikke har holdt. Forskellen fra skyldes dels ændringer i Hjemmeplejens indtægter (ABA-afregninger) dels ændringer i Hjemmeplejens udgifter: 39

199 1. Ved budgetrevisionen forventedes en reduktion i Hjemmeplejens afregningspriser på 6 pct. Efterfølgende blev de faktiske priser kalkuleret, og her viste det sig, at priserne faldt med 7 pct. Dermed er Hjemmeplejens indtægtsgrundlag faldet i forhold til forventningen pr med kr. 2. Ved budgetrevisionen blev det forventet, at antallet af hjemmeplejeydelser ville stige med 10 pct. i forhold til Nu forventes en stigning på 9 pct. Dermed er forventningen til Hjemmeplejens indtægter faldet med kr. i forhold På udgiftssiden er Hjemmeplejens lønforbrug i sommermånederne steget markant med 22,7 pct. i forhold til samme periode Den stigning forventedes ikke pr Forskellen fra til nu er kr. Stigningen i lønforbruget skyldes bl.a. rekrutteringsvanskeligheder, som har betydet, at Hjemmeplejen må anvende flere eksterne vikarer end ventet. Udgiften til eksterne vikarer er på nuværende tidspunkt på kr. mod kr. i samme periode i Stigningen i lønudgiften generelt skyldes desuden en stigning i medarbejderflowet. Årsagen til denne stigning er blandt andet at flere medarbejdere tager imod muligheden for betalt uddannelse. Et fald i lønudgifterne i den resterende del af året afhænger således af om udgiften til vikarer kan reduceres og at stigningen i medarbejderflowet stopper. Helsingør Kommune tilslutter sig til SKI aftalen på vikarer fra 1.november 2017, jf. beslutning i BIBsagen i august Rekrutteringsvanskelighederne følges nu tæt i MED, og der er iværksat handlinger for at begrænse vikarforbruget. Hjemmeplejen har desuden fortsat fokus på at nedbringe fraværet ud over de 1,5 pct., det blev nedbragt i Hjemmeplejens lønbudget er også udfordret af, at en række vedtagne effektiviseringer for 2017 har vist sig vanskeligere at gennemføre end ventet. F.eks. er der først udsigt til, at der kan sammenlægges distrikter, herunder aftenplejen, i løbet af Dertil kommer, at Effektiviseringen vedrørende 1. møde hos borgeren er blevet forsinket, fordi det nye låsesikringssystem i Hjemmeplejen først er endelig implementeret i oktober Sammenlagt betyder disse forsinkelser, at Hjemmeplejen ikke kan realisere effektiviseringer for ca. 1 mio. kr. i år. Den forventede stigning i antallet af hjemmeplejeydelser på nu 9 pct., svarende til flere ydelser, i forhold til 2016 skyldes primært, at borgerne er mere syge/har brug for mere hjælp, både når de visiteres til hjemmehjælp første gang (antallet af borgere, som får hjemmehjælp er derimod nogenlunde uændret i forhold til 2016) og når de udskrives fra hospitalsophold. Stigningen kan bl.a. ses som en konsekvens af den skærpede og succesfulde indsats med at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne. Hjemtagningen afføder både flere sygeplejeydelser, f.eks. kompressionsbehandling og dispensering af medicin, men også flere hjemmehjælpsydelser som hjælp til indtagelse af mad og drikke samt personlig hygiejne. Der forventes en mindre ventedagsbetaling i 2017, således er der allerede jf. BIBsagen flyttet 1,0 mio.kr. fra budgetområde 621 Sundhed til Hjemmeplejen. I hjemmeplejeanalysen blev det besluttet, at der skal foretages en analyse af den nuværende budgettildelingsmodellen på ældreområdet. Budgettildelingsmodellen og de tilhørende reguleringsmekanismer, herunder ABAafregningsmodellen, har fungeret i deres nuværende form siden 2003 og er løbende blevet tilpasset skiftende behov og ønsker. Den decentrale model er en kompleks model, fordi den involverer en lang række delberegninger, der genberegnes hvert år, fordi den indeholder adskillige budgetreguleringer henover året; og - 40

200 for hjemmeplejens vedkommende fordi den indebærer, at afregningspriserne varierer fra år til år. Konsekvensen er, at det er vanskeligt for medarbejdere og politikere at få det fulde overblik over ressourcernes bevægelse fra kommunekassen til de enkelte enheder og borgere. Kompleksiteten betyder også, at økonomistyringen er besværliggjort, og at der er en forringet reaktionstid i forhold til at igangsætte initiativer til at imødegå evt. merforbrug eller besparelser. Endelig er det fra et centralt perspektiv svært at forudsige finansieringsbehovet. Det vurderes derfor, at der er grundlag for at gennemgå modellen med henblik på enten at justere den eller udarbejde en helt ny model, der er mere enkel og gennemskuelig, og samtidig tilstræber et mere retvisende og stabilt budgetgrundlag. Plejehjemmene forventer overordnet et merforbrug på kr. Plejehjemmet Birkebo forventer et merforbrug på kr., som primært skyldes udgifter til fastvagt til en meget udadreagerende borger med demens. Bestyrelsen og den daglige ledelse vil forsat arbejde med og have fokus på, at arbejde med at tilrettelægge og optimere driften af Birkebo mest muligt. Plejehjemmet Bøgehøjgård har forventer et merforbrug på ca kr. vedrørende administrationsudgifter, som er opstået i forbindelse med overdragelsen af plejehjemmet Bøgehøjgård til OK-fonden. Administrationsudgifterne dækker over administrationshonorar, revisionshonorar, licens til Silkeborg Data, Atea, forsikring samt arbejdsskadeforsikring. Herudover er der en problematik omkring afregning af feriepengeforpligtigelse til OK-Fonden, som administrationen sammen med Bøgehøjgård vil forsøge at afdække. De øvrige plejehjem forventer samlet set et mindreforbrug på kr. Helsingør Rehabilitering- og Træningscenter forventer et merforbrug på kr., som skyldes overført merforbrug fra tidligere år på kr. Der er udarbejdet en handleplan for afvikling af merforbruget, og der vil blive afviklet kr. årligt i en 3-årig periode. HRT har i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme fokus på den løbende økonomiopfølgning og i anvendelsen af økonomisystemet OPUS. Sygefraværet er faldende og er i øjeblikket på 9,4 dage pr. medarbejder, mod tidligere 13,9 dage Foreslåede justeringer Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på budgetområde 619, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Den største af justeringerne vedrører midtvejsreguleringen til plejehjemmene og hjemmeplejen. Justeringerne fremgår af tabel 6.3 nedenfor. 41

201 Tabel 6.3. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 619 Omsorg og Ældre ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: LC74 - Kræftplan IV 615 Bøgehøjgård, administrationsbidrag 357 Midtvejsregulering 2017 til plejehjem og fritvalgsområdet Klippekortsordning for hjemmeboende borgere I alt Der foreslås justeringer på kr. Justeringen på kr. vedrører Helsingør Kommunes andel af lov- og cirkulære midler til kræftplan IV. Midlerne skal anvendes til rehabilitering af patienter med kræft, en værdig og god palliativ indsats og tilskud til rygestop til særlige grupper. Justeringen på kr. til administrationsbidrag på plejehjemmet Bøgehøjgård, skal dække de udgifter plejehjemmet Bøgehøjgård har til OK-Fonden, efter at plejehjemmet pr. 1. januar 2017 er det blevet et selvejende plejehjem. Administrationsbidraget skal dække følgende udgifter: administrationshonorar, revisionshonorar, licens til Silkeborg Data, Atea, forsikring samt arbejdsskadeforsikring. Justeringen på kr. vedrører AktivitetsBaseretAfregning (ABA-afregning) til plejehjemmene og hjemmeplejen. Den stigende ABA-afregning skyldes stigende plejetyngde på plejehjemmene, og at hjemmeplejen har leveret 9 pct. flere ydelser i forhold til 2016 samt at borgerne i højere grad modtager dyrere sygeplejeydelser frem for hjemmeplejeydelser. Justeringen på midtvejsreguleringen på kr. skyldes således, en aktivitetsstigning ud over de forudsætninger der ligger i budget 2017, i form af øget plejetyngde, flere leverede ydelser samt levering af dyrere ydelser. Justeringen på kr. vedrører klippekortsordningen til hjemmeboende borgere. Klippekortsordningen for hjemmeboende borgere er puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet, som udløb i I forbindelse med overførselssagen fra 2016 blev midlerne fejlagtigt ikke overført til Midlerne anvendes i budget 2017 og der skal aflægges regnskab til Sundheds- og Ældreministeriet. Såfremt midlerne ikke anvendes i 2017, skal Helsingør Kommune tilbagebetale midlerne til ministeriet. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 5 nedenfor Budgetområde 620 Anden Social Service I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 620 Anden Social Service fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel

202 Tabel 6.4. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forvent regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Begravelseshjælp og Befordring Hjælpemidler og befordring Sekretariat og forvalt Øvrige sociale formål Ikke-rammestyret område: Førtidspension Personlige tillæg m.v Sociale formål Boligydelse til pensionister Boligsikring (boligstøtte) I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Borgerservice, It og Digitalisering forventer et merforbrug på det rammestyrede område på kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på kropsbårne hjælpemidler på kr., mens der er et mindreforbrug på udgiften til Begravelseshjælp på kr. Merforbrug på kropsbårne hjælpemidler skyldes at, bevillingerne til hjælpemidler er styret af lovgivningen på området (Serviceloven 112), som fordrer, at kommunerne skal levere det bedste, billigste og relevante hjælpemiddel til den enkelte borger. Årsagen til merforbruget er, at flere og flere borgere kan hjælpes i eget hjem. Både de borgere der i dag udskrives hurtigere fra hospitalet og derfor tidligere i deres sygdomsforløb, har brug for kommunens involvering, men også de aldrende borgere, som generelt oplever længere og længere tid i deres eget hjem. Desuden er den teknologiske udvikling af diverse hjælpemidler en væsentlig faktor omkring kommunens udgifter. Det betyder, at kommunen ofte skal bevillige bekostelige hjælpemidler for at følge med den generelle udvikling på området BID er fokuseret på at anvende de indgående aftaler og udbud, og Socialudvalget har løbende fulgt udviklingen. Alligevel oplever Center for Borgerservice, It og Digitalisering, at udgifterne til hjælpemidler er stigende. Der er derfor blevet igangsat en analyse på området, med henblik på at få afdækket om det er muligt yderligere at reducere udgifterne eller om området skal tilføres flere midler. 43

203 Ikke-rammestyret område Center for Borgerservice, It og Digitalisering forventer et mindreforbrug på det ikke rammestyrede område på kr. Mindreforbruget skyldes færre udgifter til boligsikring(boligstøtte), som bl.a. skyldes gode konjunkturer og flere i job, som så mister deres boligstøtte Foreslåede justeringer Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justeringen på i alt kr. på det ikke rammestyrede område budgetområde 620. Midlerne vil blive tilført kassebeholdningen og medføre en forbedring af kommunens likviditet. Justeringen fremgår af tabel 6.5 nedenfor. Tabel 6.5. Foreslåede justeringer til budget 2017 for budgetområde kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 0 Ikke-rammestyret område: Færre udgifter til boligsikring I alt Justeringen vedrører mindreforbruget på boligsikring. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 6.7 nedenfor Budgetområde 621 Sundhed I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 621 Sundhed fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel

204 Tabel 6.6. Budgetrevision for budgetområde 621 Sundhed kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning Patientrettet sundhedsfremme Ikke-rammestyret område: Aktivitetsbestemt medfinansiering I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Merforbruget på det rammestyrede område vedrører vedligeholdende træning SL og nye opgaver på specialiseret rehabilitering. Opgaverne er overgået til kommunerne uden kompensation for omkostningerne. På grundlag af forbruget frem til 31. august 2017 forventes der et forbrug på kr. i På specialiserede rehabilitering har der pr. 31 august været et forbrug på kr. og på 86.2 et forbrug på kr. Udfordringen med den specialiserede rehabilitering er tidligere beskrevet i et orienteringspunkt til socialudvalget den 15. august Ikke-rammestyret område Center for Sundhed og Omsorg forventer et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. Mindreforbruget vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering. Nordsjællands Hospital, som er Helsingør Kommunes optagelses-hospital, er overgået til et nyt registreringssystem (Sundhedsplatformen) pr. 1. marts Overgangen til det nye system har bevirket en lavere aktivitet på hospitalerne. Den lave aktivitet skyldes både en planlagt nedjustering af aktiviteten og at der i det nye system henstår mange fejlregistreringer. Region Hovedstaden har forventning om, at disse fejlregistreringer vil være rettet i løbet af året og at der kan forventes en stigende aktivitet, når systemet er blevet indfaset. Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme forventer ikke, at aktiviteten helt stiger til det niveau, der ligger til grund for budgettet på medfinansieringen og det skønnes, at der vil blive et mindreforbrug på kr. 45

205 6.2.5 Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel 6.7. Tabel 6.7. Foreslåede udgiftsneutrale tillægsbevillinger til budget 2017 på Socialudvalgets budgetområder kr Budgetområde/beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Særlig Social Indsats -254 Udbudsbesparelse fødevarer Omsorg og Ældre -864 Udbudsbesparelse, sygeplejeartikler -36 Udbudsbesparelse, leje af linned -138 Udbudsbesparelse, fødevarer -860 Omplacering af midler til IT-drift -155 Koordination social- og mental rehabilitering -150 Drift af træningscenter 272 Uomgængelig frigivelse, valg af Ældrerådet Anden Social Service -99 Udbudsbesparelse, sygeplejeartikler -99 I alt Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Socialudvalgets budgetområder vil medføre tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel

206 Tabel 6.8. Tillægsbevillingsoversigt kr Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Særlig Social Indsats Omsorg og Ældre Anden Social Service Sundhed Ikke-rammestyret område Anden Social Service I alt kr. søges finansieret af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. søges finansieret af udgiftsneutrale tillægsbevillinger. 47

207 7. Beskæftigelsesudvalget 7.1. Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Beskæftigelses budgetområde 722 Beskæftigelses viser et samlet forventet mindreforbrug på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og på det ikke-rammestyrede område. Budget 2017 foreslås nedjusteret med i alt kr. på det ikke rammestyrede område Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer af Beskæftigelsesudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og de foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 722 Beskæftigelse Budgetområde 722 Beskæftigelse I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 722 Beskæftigelse fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel

208 Tabel 7.1. Budgetrevision for budgetområde 722 kr Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigere t budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forvent et mer-/ mindreforbrug * Rammestyret område: Øvrig Beskæftigelse Midlertidig boligplacering flygtninge Integrationsrådet Ikke -rammestyret område: Ydelser Seniorjob til personer over 55 år Integrationsprogram og introduktionsforløb Integrationsydelse Repatriering Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Midlertidig arbejdsmarkedsog kontantydelse Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Ressource- og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Forsikrede ledige (Beskæftigelsestilskuddet) Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Aktivering Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område. Mindreforbruget vedrører færre udgifter til løn til forsikrede ledige i løntilskud i kommunens institutioner samt færre udgifter til lægerklæringer til sygemeldte borgere. 49

209 Ikke-rammestyret område Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. De væsentlige mer- og mindreforbrug vedrører: I nedenstående tabel fremgår de gennemsnitlige antal borgere, som modtager ydelser/dagpenge pr. 31. juli 2017 samt det forventede antal borgere, som modtager ydelser/dagpenge i forbindelse med budgetrevision pr. 31. august Tabel 7.2. Oversigt over mængdeændringer Helårspersoner Regnskab 2016 Faktisk Gennemsnit i 2017 pr Korrigeret budget 2017 Skøn ved Budgetrevision pr Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forrevalidering Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Kontantydelse Seniorjob Dagpenge til forsikrede ledige Ydelser Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på ydelser i 2017 på i alt kr. Det samlede mindreforbrug skyldes mindreforbrug på integrationsydelse på kr., sygedagpenge på kr., kontant- og uddannelseshjælp på kr., Kontantydelse på kr., revalidering på kr kr. og Seniorjob på kr. Disse mindreforbrug bliver delvist modsvaret af merforbrug på integrationsprogram og introduktionsforløb på kr. fleksjob på kr kr., Ressource- og jobafklaringsforløb på kr. og ledighedsydelse på kr. Integrationsprogram og introduktionsforløb Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på integrationsprogram og introduktionsforløb på kr. Merforbruget skyldes primært at udgifterne til danskundervisning er steget, da der er flere afsluttende forløb, hvor størstedelen af betalingen for uddannelsen falder. 50

210 Integrationsydelse til udlændinge Center for Job og Uddannelse forventer i 2017 et mindreforbrug til personer på integrationsydelse på kr. Mindreforbruget skyldes primært, at antallet af fuldtidspersoner nedjusteres fra 315 til 307 fuldtidspersoner i Nedjusteringen skyldes bl.a., at der er flere flygtninge der er kommet hurtigere i job end forventet. Kontant- og uddannelseshjælp Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes at antallet af fuldtidspersoner der modtager kontanthjælp- eller uddannelseshjælp nedjusteres med 22 fuldtidspersoner. Årsagen til faldet er at flere borgere er blevet afklaret der bliver afklaret og enten kommer i arbejde eller overgår til andet forsørgelsesgrundlag og dels, at der nu også ses en begyndende positiv udvikling i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Sygedagpenge Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. på sygedagpenge. Mindreforbruget skyldes, at antallet af borgere, som modtager sygedagpenge, nedjusteres med 50 fuldtidspersoner. Det nuværende niveau af sygedagpengemodtagere er meget lavt og kan først og fremmest tilskrives, at Byrådet i budgetaftalen for 2017 afsatte midler til en styrket fastholdelsesindsats, hvor der var stort fokus på at fastholde sygemeldte på deres arbejdsplads. En del af udviklingen skyldes også et øget fokus på en intensiv indsats for alle sygedagpengemodtagere. Endelig skyldes en mindre del af faldet også en lidt større afgang til jobafklaringsforløb end tidligere forudsat- Kontantydelse Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. på kontantydelse. Kontantydelse er en midlertidig ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til budget 2017 skønnede Center for Job og Uddannelse, at 10 helårspersoner ville modtage kontantydelse. Der har efterfølgende ikke været den forventede tilgang og budgettet nedjusteres til 5 fuldtidspersoner. Ordningen er stoppet pr 30 juni Revalidering Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug til revalidering på kr. Mindre forbruget skyldes, at antallet af revalidender nedjusteres med 2 fuldtidspersoner. Seniorjob Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug til revalidering på kr. Mindreforbruget skyldes, at antallet af seniorjob nedjusteres med 4 fuldtidspersoner. 51

211 Fleksjob Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på kr., Merforbruget skyldes at antallet af personer der modtager fleksjobydelse er steget mere end budgetlagt og antallet af fleksjob opjusteres med 16. Stigningen skyldes den løbende afklaring af primært langvarige kontanthjælpsmodtagere med nedsat arbejdsevne, der bevilliges fleksjob. Ressource- og Jobafklaringsforløb Center for Job og Uddannelse forventer et samlet merforbrug på kr. på Ressourceog Jobafklaringsforløb. Merforbruget skyldes, at antallet af personer som modtager ressourceforløbsydelse på jobafklaringsforløb, opjusteres med 16 fuldtidspersoner og personer som er på ressourceforløb, opjusteres med 12 fuldtidspersoner. Baggrunden for stigningen er dels, at der er mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, bliver afklaret. Nogle af dem går i arbejde, men der er også en andel, der afklares til andet forsørgelsesgrundlag f.eks. ressourceforløb. For jobafklaringsforløb skyldes opjusteringen, at der tidligere har været forudsat en lidt for lille afgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse Center for job og Uddannelse forventer et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes, at antallet af personer som modtager ledighedsydelse, opjusteres med 9 fuldtidspersoner. Stigningen skyldes den løbende afklaring af primært langvarige kontanthjælpsmodtagere med nedsat arbejdsevne, der bevilliges fleksjob Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en nedjustering af Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 722, med i alt kr. på det ikke rammestyret område, som fremgår af tabel 7.3 nedenfor. Tabel 7.3. Tillægsbevillingsoversigt. kr Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Budgetområde: Rammestyret område beskæftigelse Ikke-rammestyret område Beskæftigelse I alt

212 Den foreslåede justeringen vedrører færre udgifter til borgere på forsørgelsesudgifter, hvilket primært er drevet af lavere udgifter til sygedagpenge. Den forslåede nedjustering på kr. lægges i kommunens kassebeholdning. 53

213 8. Økonomiudvalget 8.1. Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Økonomiudvalgets 6 budgetområder 808, 823, 824, 825, 826 og 827 viser et samlet forventet mindreforbrug på kr., fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område. Budget 2017 foreslås nedjusteret med i alt kr Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer af Økonomiudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og evt. foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Økonomiudvalgets budgetområde: 808 Lystbådehavne 823 Erhverv 824 Puljer 825 Ejendomme og bygningsforbedringer 826 Administration 827 Beredskabet 2.1 Budgetområde 808 Lystbådehavne I 2017 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 808 Lystbådehavne på det rammestyrede område., jf. tabel 8.1. Tabel 8.1. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Lystbådehavne I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Merforbruget skyldes primært, at der i 2016 var et merforbrug på kr., der blev overført til Ifølge handleplanen skal afviklingen af merforbruget ske over de kommende 3 år. I 2017 sker afviklingen med kr. som følge af generelle besparelser på driften bl.a. nedjustering af timetallet i administrationen. 54

214 8.2.2 Budgetområde 823 Erhverv I 2017 forventes budgettet overholdt, jf. tabel 8.2. Tabel 8.2. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: Erhverv Rådet for Almene Boliger I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Budgetområde 824 Puljer I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 824 Puljer fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 8.3. Tabel 8.3. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: Lønpulje Udbetaling Danmark Ramme til servicedrift ESCO-Projekt Digital medarbejderindberetning Større events Udbud af tjenesteydelser (BY ) Arealoptimering Intelligent IT system Berigtigelse, energiafgifter tidl. år Indefrosne mindreforbrug Ikke-rammestyret område: Beskæftigelsestilskud 2016 til afregning Beskæftigelsestilskud I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt -

215 Rammestyret område Center for Økonomi og Ejendomme forventer et merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Merforbruget vedrører: Udbetaling Danmark Der forventes et merforbrug på kr. til Udbetaling Danmark, idet den årlige opkrævning fra Udbetaling Danmark overstiger det afsatte budget. Opkrævningen fastsættes af Bestyrelsen for Udbetaling Danmark i forbindelse med vedtagelse af deres budget. Helsingørs andel er svarende til kommunens folketal i 2017, og det er derfor ikke muligt for kommunen at påvirke størrelsen af betalingen til Udbetaling Danmark. Det anbefales derfor, at budgettet opjusteres med kr. så der er balance i økonomien ift. Udbetaling Danmark ESCO projekt Der er foretaget energirenovering på 98 af kommunens ejendomme fra 2013 til 2017, svarende til en samlet investering på kr. Energirenoveringen har frem til 2016 medført driftsbesparelser på kr. på de kommunale bygninger. I 2017 manglede der i oprindeligt budget at blive udmøntet besparelser på området for kr., men med overførslen fra 2016 mangler der at blive udmøntet besparelser på i alt kr. I 2017 forventes der samlet set at komme yderligere besparelser på kr., så der forventes et merforbrug på kr. De sidste besparelser ifm. energirenoveringen forventes at blive udmøntet i Digital medarbejderindberetning I budget 2017 blev der godkendt et effektiviseringsforslag vedrørende Digital medarbejder indberetning for kommunens ansatte. Den forventede besparelse på kr. blev i første omgang lagt som en pulje på budgetområde 824 til senere udmøntning. Efterfølgende har det vist sig at være svært at gennemføre projektet. Besparelsen for 2017 kan derfor ikke udmøntes. Forslag til finasiering er ved at blive udarbejdet. Større Events Der forventes et mindreforbrug på kr. på Puljen til Større Events. Mindreforbruget skyldes, at tilskuddet til Scandinavian Beach Polo i Hornbæk på kr. ikke blev udbetalt, da arrangementet blev aflyst. Derudover er tilskuddet på kr. til Træskibssammenslutningens Pinsetræk heller ikke udbetalt, da arrangementet er flyttet til Arealoptimering På puljen til driftsbesparelser på kr. i forbindelse med kommunens arealoptimeringsprojekt forventes der et merforbrug på kr. i Der er opnået en samlet besparelse på kr. Årsagen er, at der ikke er blevet solgt de forventede ejendomme i 2017, som har betydning for driftsbesparelserne på arealoptimering. Merforbruget på kr. anbefales overført til 2018 ved regnskabsafslutningen. Det anbefalede merforbrug forventes indhentet i Under arealoptimeringsprojektet er der i 2017 indhentet driftsbesparelser på i alt hvor af de kr. er godkendt. Derudover er der fortaget genforhandlinger af huslejen på hhv. Misbrugscenteret, Kongevejen 2-4 og DSI Løntoften, Løntoften 8. Der er ligeledes opsagt Pavilloner på Søstjernen, Kræmmervej 1. Driftsbesparelsen er i alt på kr., som ønskes opjusteret på arealoptimeringspuljen. 56

216 Intelligent IT system Merforbruget på kr. vedrørende det intelligente IT system skyldes, at det vedtagne effektiviseringsforslag vedrørende tænd og sluk computere ikke kan gennemføres. Det skyldes, at effektiviseringen var beregnet på nogle forkerte forudsætninger omkring den mulige energibesparelser. Besparelsen er i budget 2018 og frem blevet finansieret, og det anbefales at merforbruget ifm. regnskabsafslutningen ikke overføres til Berigtigelse af energiafgifter vedrørende tidligere år. Kommunen har i 2016 modtaget kr. i energirefusioner vedr. gadebelysning mv. fra SKAT for årene Refusionen er hjemtaget på baggrund af rådgivning fra BDO. SKAT er ikke enige med BDO s fortolkning af loven og har derfor krævet kr. vedr og 2014 tilbagebetalt i Disse midler har kommunen betalt, men det har nu vist sig, at kravet er forældet og at SKAT skal tilbagebetale midlerne til kommunen i Der pågår dog i øjeblikket en retssag i Landsskatteretten mellem SKAT og flere kommuner (repræsenteret af BDO) omkring hjemtagelsen af energirefusioner, og der er derfor en mulighed for at kommunen skal tilbagebetale refusionen for 2015, hvilket svarer til kr. En evt. tilbagebetaling afventer dog udfaldet retssagen. Udbud af tjenesteydelser De planlagte udbudsbesparelser blev ved budgetvedtagelsen 2015 lagt som en pulje på budgetområde 824, som Udbud af tjenesteydelser til senere udmøntning. Der er til budgetrevisionen pr. 31. august afsluttet 3 udbud, som udmøntes på de enkelte budgetområder med i alt kr., og puljen nedjusteres derfor tilsvarende. I Budget i Balance-sagen blev det besluttet, at anvende kr. af Rammen til Servicedrift (Bufferpuljen) til finansiering af det forventede merforbrug på myndighedsområdet under SSI på budgetområde 618. Der ligger fortsat kr. i indefrosne midler vedrørende tidligere år, og det er ikke forventningen, at der vil blive frigivet midler fra denne pulje i 2017 pga. af kommunens forventede samlede merforbrug i Ikke-rammestyret område Center for Økonomi og Ejendomme forventer et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. Mindreforbruget vedrører beskæftigelsestilskuddet for 2016 og Beskæftigelsestilskud 2016 Ved regnskabsafslutningen for 2016 udgjorde det foreløbige beskæftigelsestilskud kr. og de samlede udgifter til forsikrede ledige i Helsingør i 2016 på Budgetområde 722 udgjorde kr. Det daværende forventede overskud på kr. blev overført til puljen under 824. Beskæftigelsestilskuddet for Helsingør Kommune i 2016 er endeligt opgjort i juni 2017 til kr. De samlede udgifter til forsikrede ledige i Helsingør i 2016 på Budgetområde 722 udgjorde kr., og der har derfor været et samlet overskud på kr., som lægges i kommunekassen. De resterende kr. skal kommunen tilbagebetale til Økonomi- og Indenrigsministeriet ifm. opgørelsen af det endelige beskæftigelsestilskud for

217 Beskæftigelsestilskud 2017 I budget 2017 er det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2017 opgjort til kr., mens de samlede udgifter til forsikrede ledige på budgetområde 722 forventes at blive kr. Puljen vedrørende beskæftigelsestilskuddet for 2017 udgør forskellen mellem det midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud og den forventede udgift til forsikrede ledige på budgetområde 722 på i alt kr. Puljen skal først anvendes til en evt. tilbagebetaling i juni 2018 i forbindelse med den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for Foreslåede justeringer Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på budgetområde 824, som tilfører kommunens kassebeholdning i alt kr. Justeringerne fremgår af tabel 8.4 nedenfor. Tabel 8.4. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 824 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger Beskrivelse af forslag til justering: kr Tillægsbevilling: Rammestyret område: 393 Udbetaling Danmark 393 Ikke-rammestyret område: Beskæftigelsestilskud Justering af PL regulering beskæftigelsestilskud august I alt Justeringerne vedrører en opjustering af betalingen til Udbetaling Danmark samt en kasseopbygning ifm. den endelige opgørelse af Beskæftigelsestilskud Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 8.10 nedenfor Budgetområde 825 Ejendomme og bygningsforbedringer I 2017 forventes budgettet på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer overholdt, jf. tabel

218 Tabel 8.5. Budgetrevision for budgetområde 825 kr Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: Ejendomsadministration og Udvikling Ejendomsservice Bygninger Ikke-rammestyret område: Ejendomsadministration og Udvikling Bygninger I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Foreslåede justeringer Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justering på budgetområde 825, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Justeringen fremgår af tabel 8.6 nedenfor. Tabel 8.6. Foreslået justering til budget 2017 på budgetområde 825 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger Beskrivelse af forslag til justering: kr Rammestyret område: Tillægsbevilling: Nyruphus, forbrugsafgifter - vedligehold 135 I alt 135 Justeringerne vedrører område Bygningers vedligeholdelsesbudget, der ønskes opjusteret med kr. i den fælles ejendomsdrift. Beløbet skal anvendes til drift og indvendigt vedligehold af Nyruphus, hvor det afsatte budget ikke har svaret til de faktiske udgifter til el, opvarmning mm. Da Center for Dagtilbud og Skoler havde vedligeholdelsesforpligtigelsen var der ikke afsat budget til dette Budgetområde 826 Administration I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 826 Administration på det rammestyrede område, jf. tabel

219 Tabel 8.7. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: Center for By, Land og Vand Center for Kultur, Turisme, Idræt og Medborgerskab Center for Sundhed og Omsorg Center for Dagtilbud og Skoler Center for Særlig Social Indsats Center for Job og Uddannelse Center for Børn, Unge og Familier Center for Økonomi og Ejendomme Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Center for Erhverv, Politik og Organisation I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Kultur, Turisme, idræt og Medborgerskab: Der forventes et samlet mindreforbrug på kr., der primært skyldes uforbrugte midler vedrørende projektet Sammenhængende Bykerne Kulturhavn Kronborg, som først vil blive anvendt i Center for Sundhed og Omsorg: Der ansøges om en tillægsbevilling på kr. til ansættelse af projektleder til nyt sundhedshus i SO. I Helsingør Kommune er der afsat 3,0 mio. kr. årligt til implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL. I budgetforliget for budget , blev disse midler lagt i kassen til opsparing til nyt sundhedshus. Udgifterne til projektleder til nyt sundhedshus i SO, skal finansieres af opsparingen til nyt sundhedshus. Hvis tillægsbevillingen imødekommes forventes det at budgettet for 2017 overholdes. Center for Dagtilbud og Skoler: I forbindelse med omlægning af Uddannelseshuset er dele af den tidligere administration og ledelse overgået til Dagtilbud og Skoler. Der søges derfor om overførsel af lønmidler på kr. fra Uddannelseshuset til Dagtilbud og Skoler, konto 6. Hvis disse midler overføres, er der et forventet mindreforbrug på området på kr. Center for Særlig Social indsats: Der forventes et mindreforbrug på kr., der skyldes vakante stillinger. Det har været vanskeligt at rekruttere de rigtige medarbejdere, og det har 60

220 derfor været nødvendigt at genopslå en række stillinger. På grund af udskiftning i personalegruppen vil der fortsat være ekstra behov for kompetenceudvikling, hvilket kan finansieres i 2018 af mindreforbruget i år. Center for Job og Uddannelse: Der forventes et merforbrug på kr., der skyldes, at budgettet til flygtningeindsatsen blev nedjusteret med kr. på baggrund af et lavere antal flygtninge end forudsat ved budgetlægningen. Der var imidlertid allerede ansat personale svarende til tidligere forventninger til udviklingen i antallet af flygtninge. Hvis den fulde nedjustering skulle være indhentet, skulle der i andet halvår 2017 være en markant mindre intensiv indsats på flygtningeområdet, hvilket ville medføre en markant risiko for, at fremdriften i indsatsen blev bremset. Nedjusteringen af budgettet til flygtningeområdet er derfor kun delvist indhentet. Center for Børn, Unge og Familier: Der forventes et merforbrug på kr., der bl.a. skyldes, at der har været mange på barsel i afdelingen og derfor flere ansættelser. Desuden har der på grund af revisionsbemærkning om manglende 50 undersøgelser i gamle sager været ansat studentermedhjælpere til at få rettet op på dette. Arbejdet er færdigt ved årets udgang. Endelig har der været investeret i rådgivertimer for at kunne følge hurtigt op på sager med det formål at give mere borgertilfredshed samtidig med kortere forløb og dermed begrænse merforbruget på budgetområde 517. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering: Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes dels et mindreforbrug på kr. til KOMBIT puljen, som ikke kan benyttes fuldt ud i 2017 på grund af forsinkelser i monopolbrudsprogrammet, dels et mindreforbrug på kr. på KMD-betalingsaftale, og dels at driftsoverførslen fra 2016 ikke benyttes fuldt ud. Der mangler at blive anvendt kr. af det overførte beløb, hvilket skyldes, at den forventede ekstra opkrævning på Microsoft licenser blev forhandlet ned i forhold til det afsatte beløb. Center for Erhverv, Politik og organisation: Der forventes et samlet mindreforbrug på kr. På lønområderne forventes der et samlet merforbrug på kr. Dette merforbrug modsvares af et mindreforbrug på i alt kr. på fællesrammen, herunder posterne kontorelever, rekruttering og stillingsannoncering, HR-puljen, HH-samarbejdet, Brandskolen, barselsudligningspuljen mfl. Det resterende budget til opstart af Beredskabet på i alt kr. søges omplaceret til anlæg til finansiering af ny hal på Brandskolen Foreslåede justeringer Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på budgetområde 826, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Justeringerne fremgår af tabel 8.8 nedenfor. 61

221 Tabel 8.8. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 826 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger Beskrivelse af forslag til justering: Rammestyret område: kr. Tillægsbevilling: Center for By, Land og Vand: 43 LC - Førstegangsregistrering om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i planer og landzonetilladelser 43 Center for Sundhed og omsorg: 650 Projektleder SO - nyt sundhedshus 650 Center for Økonomi og Ejendomme: 269 Energirefusion 269 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering: 108 LC 8 - fastfrysning af grundskyld 119 LC 64 - Generel Udstillings Løsning -11 I alt Center for By, Land og Vand: Opjusteringerne på kr. vedrører ændringer som følge af Lov- og Cirkulæreprogram. Center for Sundhed og Omsorg: Opjusteringen på kr. vedrører ansættelse af projektleder til nyt sundhedshus i SO. I Helsingør Kommune er der afsat 3,0 mio. kr. årligt til implementering af sundhedsaftalen i forbindelse med økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL. I budgetforliget for budget , blev disse midler lagt i kassen til opsparing til nyt sundhedshus. Udgifterne til projektleder til nyt sundhedshus i SO, skal finansieres af opsparingen til nyt sundhedshus. Center for Økonomi og Ejendomme: Kommunen har i 2016 modtaget kr. i energirefusioner vedr. gadebelysning m.v. I forbindelse med hjemtagelse af refusionerne har Center for Økonomi og Ejendomme haft udgifter til BDO på i alt kr., som er betalt i De kr. er i 2016 lagt i kommunekassen uden at udgifterne til BDO er blevet modregnet. Det anbefales derfor, at budgettet opjusteres med kr. til finansiering af udgifterne til BDO. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering: Opjusteringerne på kr. vedrører ændringer som følge af Lov- og Cirkulæreprogram Budgetområde 827 Beredskabet I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 827 Beredskabet på det rammestyrede område, jf. tabel

222 Tabel 8.9. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindelig t budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførse l fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Budgetområde: Rammestyret område: Beredskabet I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt 2.7 Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel 8. Tabel Foreslåede udgiftsneutrale tillægsbevillinger til budget 2017 på Økonomiudvalgets budgetområder Budgetområde/beskrivelse af forslag til justering: Rammestyret område: kr. Tillægsbevilling: 824 Puljer Udbud på fødevarer Udbud på sendelinned 149 Udbud på sygeplejeartikler 135 Energirenovering 710 Uomgængelig frigivelse, valg til Ældrerådet -203 Huslejebesparelse Ejendomme og Bygningsforbedringer Udbud på fødevarer i kantinerne -85 Hal til brandskole Energirenovering -826 Lønbudget Huslejebesparelse Administration Omplacering af midler fra Uddannelseshuset til DS (DS) 432 Lønbudget (ØE) Omplacering af midler til It-drift fra SO til BID (BID) 155 Koordination social- og mental rehabilitering 150 Finansiering af ny hal på brandskolen - omplacering fra drift til anlæg (EPO) -661 I alt

223 8.3. Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Økonomiudvalgets budgetområder vil medføre tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel Tabel Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Puljer Ejendomme og Bygningsforbedringer Administration Ikke-rammestyret område Puljer I alt kr. søges til opbygning af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. er udgiftsneutrale tillægsbevillinger. 64

224 9. Anlæg 9.1 Indledning Det korrigerede anlægsbudget på kr. indeholder overførsler fra 2016 til 2017 og tillægsbevillinger på i alt kr. Pr er der opgjort et nettoforbrug på kr. ud af det korrigerede netto budget på kr. Der forventes et samlet forbrug på kr. i Det resterende beløb på kr. forventes overført. 9.2 Forventet regnskab og forslåede korrektioner til anlæg Det korrigerede anlægsbudget pr. 31. august, som er opgjort i forbindelse med budgetrevisionen, fremgår af tabel 9.1 nedenfor. 65

225 Tabel 9.1. Kommunens samlede anlægsprojekter fordelt på udvalg Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Forventet anlægsoverførsel fra 2017 til 2018 Foreslåede justeringer til budget 2017 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg Udgifter Indtægter Budgetområde 204 Trafik, vej og Parkering Udgifter Indtægter Socialudvalg Udgifter Indtægter Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Udgifter Indtægter Økonomiudvalg Udgifter Indtægter Budgetområde 808 Lystbådehavne Udgifter Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter I alt De tre anlægsprojekter der udgør størstedelen af den forventede anlægsoverførsel er: Nyt Helsingør Stadion forventes overført kr., hvilket blandt andet skyldes ændringer i projektet med en eventuel supplerende VIP-etage til FC Helsingør samt krydsende stærkstrømskabler i byggefeltet for anlægget mv. 66

226 Skolen i Bymidten forventes at overføre kr., da byggeriets tidsplan er blevet udskudt, hvilket påvirker forbruget i På Anlægsprojektet Nyt Plejehjem i Hornbæk forventes der overført kr. hvilket skyldes at den overordnede tidsplan er blevet skubbet. På puljen til bekæmpelse af skimmelsvamp og fjernelsen af PCB og andre miljøskadelige stoffer er det vanskeligt at undgå merforbrug i løbet af året, da det typisk er nødvendigt at fjerne miljøskadelige stoffer med det samme. I 2017 forventes der et merforbrug på kr. som anbefales justeret for ved regnskabsafslutningen. 9.3 Forslåede justeringer Det anbefales at opjustere det samlede anlægsbudget med kr. som ses i tabel 9.2 herunder. Tabel 9.2. Anbefalede reguleringer af anlæg Årets priser, netto i kr. Tillægsbevillinge r finansieret af kassebeholdning Udvalg/Budgetområde Udgiftsneutrale tillægsbevillinge r Tillægsbevillinge r i alt Socialudvalget Budgetområde 619 Ældre og Omsorg Anlægsprojektet Ombygning af køkken op Strandhøj Plejehjem Tilskud fra staten til anlægsprojektet Ombygning af køkken på Strandhøj Plejehjem Demensvenlig indretning på Plejehejmmet Falkenberg Tilskud til anlægsprojektet Demensvenlig indretning på Plejehjemmet Falkenberg Økonomiudvalget Ejendomme og Bygningsforbedring Nedrivning af bygning på Gefionsbakken Brandskolen til Beredskabet I alt De væsentligste anlægsjusteringer opsummeres nedenfor: 67

227 Køb af Gefionsbakken blev godkendt af Byrådet den 27/ Anlægsprojektet der vedrører Nedrivningen Gefionsbakken (bygningen) på grunden til kr. indgik i dagsordenspunktet, men blev ikke formelt godkendt i indstillingspunktet og ønskes således godkendt og frigivet. Anlægsprojektet Hal til Brandskolen har vist sig at være kr. dyrere end forventet. Det anbefales at Område Bygninger/ Beredskabets budget finansierer anlægsprojektet med kr. De resterende kr. finansieres af puljen på budgetområde 824, der er blevet anvendt til genetableringen af Beredskabet i Helsingør. Udgifterne til anlægsprojektet Ombygning af køkkenet på Strandhøj søges opjusteret med i alt , og indtægterne søges opjusteret med samme beløb, da udgifterne er finansieret af et tilskud fra staten. Anlægsprojektet Demensvenlig indretning af Plejehjemmet Falkenberg med udgifter på i alt kr. og indtægter på samme beløb ønskes oprettet. Anlægsprojektet er finansieret fra Sundheds- og Ældreministeriet med kr. Byrådet besluttede at give FC Helsingør et tilskud på kr. Tilskuddet blev finansieret af diverse puljer, dog manglede der kr., som anbefales finansieret af mindreforbruget på to afsluttede anlægsprojektet, som er hhv. anlægsprojektet Fremtidens Folkeskole med kr. og anlægsprojektet Renovering af Mørdrup toiletter med kr. Dette gøres i forbindelse med opgørelsen af anlægsoverførslerne fra 2016 til

228 Bilag: : Oversigt over ansøgninger om tillægsbevillinger - drift Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

229 Oversigt over ansøgninger om tillægsbevillinger til budgetrevisionen pr. 31. august drift Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt kr. Rammestyret Teknik, Miljø- og Klimaudvalget Budgetområde Miljø, Natur og Klima L/C program vandplanlægning L/C program - Natura 2000 planer L/C program - vandområdeplaner Kultur- og Turismeudvalget Budgetområde Kultur Udbudsbesparelse, fødevarer Sundheds- og Idrætsudvalget Budgetområde Sundhedsfremme Drift af træningscenter flyttes til HRT budgetområde Budgetområde Idræt og Fritid Energirenovering Børne og Uddannelsesudvalget Budgetområde Forebyggelse L/C Tandplejen, forbedret tandsundhed for de svageste Lønmidler vedr. fysioterapeuter i Team V flyttes til Budgetområde Skoler Kompensation for Specialelever LC Ordblindetest LC Ændring af Antimobbestrategi LC Udvidet obligatorisk dagtilbud, Jordkloden Regulering af Skoler elevtal september Regulering af Fritidstilbud børnetal juni Udbudsbesparelse, fødevarer Udbudsbesparelse Sengelinned Uddannelseshuset til konto Lønmidler vedr. fysioterapeuter i Team V flyttes til Midler vedr. specialdagtilbud flyttes til Budgetområde UU Øresund L/C Adgangskrav til erhvervsuddannelser, gymnasier m.v Budgetområde Dagtilbud Regulering af dagtilbud børnetal pr. juni Udbudsbesparelse, fødevarer Midler vedr. specialdagtilbud flyttes til Socialudvalget Budgetområde Særlig Social Indsats Udbudsbesparelse fødevarer Budgetområde Omsorg og Ældre LC74 - Kræftplan IV Bøgehøjgård, administrationsbidrag Midtvejsregulering 2017 til plejehjem og fritvalgsområdet Klippekortsordning for hjemmeboende borgere LC 77 - Midler til synlighed og åbenhed om resultater Udbudsbesparelse, sygeplejeartikler 0-36 Udbudsbesparelse, leje af linned Udbudsbesparelse, fødevarer Omplacering af midler til IT-drift Koordination social- og mental rehabilitering Drift af træningscenter Uomgængelig frigivelse, valg af Ældrerådet Budgetområde Anden Social Service Udbudsbesparelse, sygeplejeartikler

230 Økonomiudvalget Budgetområde Puljer Udbetaling Danmark Udbudsbesparelse, fødevarer Udbud på sengelinned Udbud på sygeplejeartikler Energirenovering Uomgængelig frigivelse, valg af Ældrerådet Huslejebesparelse Budgetområde Ejendomme og Bygningsforbedringer Nyruphus, forbrugsafgifter - vedligehold Udbudsbesparelse, fødevarer Hal til brandskole Energirenovering Lønbudget Huslejebesparelse Budgetområde Administration LC - Førstegangsregistrering om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i planer og landzonetilladelser Projektleder SO - nyt sundhedshus Energirefusion LC 8 - fastfrysning af grundskyld LC 64 - Generel Udstillings Løsning Omplacering af midler fra Uddannelseshuset til DS (DS) Lønbudget (ØE) Omplacering af midler til It-drift fra SO til BID (BID) Koordination social- og mental rehabilitering Finansiering af ny hal på brandskolen - omplacering fra drift til anlæg (EPO) Ikke-rammestyret Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Færre udgifter til boligsikring Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Færre udgifter til borgere på forsørgelsesudgifter Økonomiudvalget Budgetområde Puljer Beskæftigelsestilskud Justering af PL regulering beskæftigelsestilskud august Total

231 Bilag: 5.1. Civilstyrelsens godkendelse juni 2017 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

232 annet på en multifunktionel Xerox-maskine Side 1 a JUSTITSMINISTERIET Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej Espergærde Alt.: Rektor Henrik B. Bæch CIVILSTYRELSEN Dato 30 Juni 2017 S3g.sbeh Sørm LaurilZeft Sa~nr B Modl:lgctlD 29 S5 39 SS Sammenlægning af fonde Civilstyrelsen har behandlet Deres ansøgning på vegne af Flidslegatel til elever i folkeskoler og gymnasier, Direktør Peter Frederik Hansens Bog- Legat til Helsingør højere AJmenskole og Kontorchef Sophus Sørensen og Huslru Johanne Sørensens Mindelegat med førstnævnte som den fortsættende fond. CivHstyrelsen tillader sammenlægningen. Det er en betingelse, at der ikke sker ændring af de oprindelige formål, og at der heller ikke sker indskrænkninger i aktuelle rettigheder ener berettigede forventninger om ydelser fra fondene. Ci vilstyrejsen skal henlede Deres opmærksomhed p, al Direktør Peter Frederik Hansens Bog-Legat til Helsingør højere AJmenskole kun yder støtte til elever på Espergærde Gymnasium og HF. Civilstyrelsen vedtægtsforslag skal bede Dem indsende et nyt forslag tij en vedtægt ejler et for den fortsættende fond. Det skal fremgå af vedtægten, hvad fondene oprindeligt hed og størrelsen af deres egenkapital på sammenlægningstidspunktet. CivilstyreJsen skal gøre opmærksom på fondslovens 6, som angiver lovens minimumskrav til indholdet af vedtægten. Toldboden 2. 2 sal 8800 Viborg Telefon CVR Ved indsendelsen bedes De henvise til styrejsens sagsnumre. ps ://post. virk.dk/2/api_ eb/documents/printdocument?usemedia Type=false&documents=% 7B%22attach

233 annet på en multifunktionel Xerox-maskine Side 2 " De bestemmelser, styrelsen henviser til ovenfor, finder De i: Lov om fonde og visse foreninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer. Fondsjoven er blevet ændret Som følge af en ændring af fondsloven, jf. Jov nr. 262 af 16. marts 2016, der er trådt i kraft den 23. maj 2011, skal fonde registrere sine reelle ejere i Erhvervsstyrelsens H-system på til registrering gælder også for fonde, der er undtaget fra fondsloven, jf. l t stk. 4, nr og l, stk. 5. og for fonde, der ikke er fuldt omfattet af fondsloven, idet fondens aktiver ikke overstiger 1 mio. kr., jf. 1, stk. 6. Civilstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at en fonds bestyrelse altid vil være at anse som reelle ejere. Derudover vil fysiske personer, der er særligt begunstigede af fonden samt navnet på den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet ener fungerer, hvis de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fonden, skulle registreres som reelle ejere. Civilstyrelsen skal gøre opmærksom p, at fristen for registrering af reelle ejere udløber den l. december Civilstyrelsen skal i øvrigt gøre opmærksom på, at det er en forudsætning for at kunne registrere oplysninger om reelle ejere, at fonden har et CVRnummer. For information om, hvordan man får tildelt et CVR-nummer, skal CiviJstyrelsen henvise til Erhvervsstyrelsen eller For nærmere information om registreringen af reelle ejere kan Civilstyrelsen henvise th styreisens hjemmeside samt Erhvervsstyrelsens vejledning om reelle ejere, der er tilgængelig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Med venlig hilsen På vegne af Niels Klitgaard ~~ Søren Lauritzen ps:/ /post. virk.dk/2/api_ eb/documents/printdocument?usemedia Type=false&documents=% 7B%22attach

234 Bilag: : Boliggården ansøger om Skema B vedr. renovering af Stævnen Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

235 Helsingør Kommune Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Stengade Helsingør Att.: Boligkoordinator Per Korup-Lauridsen Vedr.: Boliggården, afdeling 32 - Stævnen Boliggården Trækbanen Helsingør Telefon adm@boliggaarden.dk J.nr.: Ref.: BFM/jlp Dato: 1. september 2017 Status På nærværende sag har Helsingør Kommune og Landsbyggefonden i sommeren 2015 godkendt skema A vedr. nødvendig renoveringsarbejder i Boliggårdens afdeling Stævnen. Renoveringsarbejderne omfatter primært skimmelrenovering og tagrenovering, som tidligere beskrevet. Projekt og budgetrevision Efter myndighedernes godkendelse i sommeren 2015 har det desværre vist sig, at udbredelsen, omfanget og typen af skimmelsvamp har været mere alvorligt end antaget på budgetteringstidspunktet, hvilket der er redegjort særskilt for i skrivelse til Kommunen og Landsbyggefonden af 19. januar Allerede i foråret 2016 var hovedparten af skimmelarbejderne i lejlighederne udbedret, og herefter afholdt man et udbud på rådgiveropgaven vedr. tagarbejdet. Efterfølgende viste det sig, at de tekniske vurderinger på denne opgave, Boliggården tidligere havde modtaget, var ufyldestgørende, og der måtte ske en korrektion af budgettet. Dette skete i samråd med Landsbyggefonden i foråret 2016, hvor man opererede med et samlet renoveringsbehov på ca. 172 mio.kr. Arbejdernes omfang Som nævnt ovenfor er skimmelarbejderne udført, og der udestår alene tag- og karnaparbejde samt etablering af mekanisk ventilation. Som tidligere beskrevet sker der en væsentlig efterisolering af tagkonstruktionen samt oplægning af ny tagbeklædning, hvorfor det forventes, at lejerne vil opleve et fald i forbrugsudgiften til opvarmning. Efterfølgende er der efter udbud indgået en rådgiverkontrakt med Kant Arkitekter A/S, der har forestået projekteringen af de resterende arbejder primært vedr. tagarbejder, karnapper og opsætning af mekanisk ventilation i lejlighederne. Der har nu været afholdt licitation på entreprisearbejdet vedr. nævnte opgaver, og der arbejdes aktuelt på en betinget kontrakt med et NHH A/S, Hellerup, om opgaven. På baggrund af licitationsresultatet er der udarbejdet et nyt budgetskema i samarbejde med Landsbyggefonden, og aktuelt er anlægsudgifterne opgjort til 167,1 mio.kr..../

236 - 2 - Boliggården Tidsplan Under forudsætning af en kommunal godkendelse af vedlagte skema B inden udgangen af september d.å. forventes det, at vi kan etablere en byggeplads med opstart i november d.å., og arbejdet forventes at være afsluttet maj Finansiering Landsbyggefonden har opdelt arbejderne som følger: Støttede arbejder 137,0 mio.kr.,ustøttede arbejder 30,1 mio.kr. = i alt 167,1 mio.kr. Omkring de ustøttede arbejder er følgende finansieringsramme aftalt med LBF (mio.kr.): Finansiering af ustøttede arbejder Kapitaltilførselstilskud i alt tidligere godkendt med Fællespuljetilskud LBF Egen trækningsret Boliggården Bidrag fra sagens reguleringskonto Rest ustøttede lån til lånefinansiering: 30,100 mio.kr. -2,000 mio.kr. - 3,020 mio.kr. - 1,010 mio.kr. - 15,000 mio.kr 8,970 mio.kr. Årlig ydelse ustøttede arbejder, anslået aktuelt til 6 % Låneydelsen på de støttede arbejder 137,0 mio.kr. er af Landsbyggefonden fastsat til 3,8 % = med en årlig ydelse Årlig ydelse i alt Fritagelse for indbetalinger til Boliggårdens dispositionsfond vedr. udamortiserede lån LBF Driftslån/dispositionsfondsbidrag i henhold til sædvanlig regelsæt Huslejepåvirkning kr kr kr kr kr. 0 kr. Husleje Allerede fra projektets opstart og frem til godkendelsen af skema A har man over for lejerne lagt til grund, at projektet gennemgøres uden huslejestigninger, hvilket i henhold til ovenstående finansieringsmodel er lykkedes at fastholde, uagtet en væsentlig stigning i anlægssummen. Det aktuelle lejeniveau i afdeling Stævnen er kr./m² p.a., og der er lagt op til en fastholdelse af dette lejeniveau i forbindelse med udarbejdelse af budgetudkast for afdelingen for /

237 - 3 - Boliggården Etableringen af mekanisk udsugning i boligerne medfører en begrænset merudgift på lejernes elforbrug, som skønnes til maks. 900 kr. p.a. Dette er oplyst over for lejerne på et efterfølgende orienteringsmøder. Modsatrettet forventes et fald i varmeudgiften, jf. ovenstående. På alle støttesager fra Landsbyggefonden sker der efter 4 års opstart en årlig nedskrivning af støtten med 9 kr. pr. m2, hvilket er meddelt lejerne i forbindelse med godkendelse af projektet og er helt i overensstemmelse ned Landsbyggefondens regulativ. Supplerende bemærkninger Som det er Kommunen bekendt, har der i perioden siden godkendelse af skema A i sommeren 2015 været nogen modstand mod projektet fra enkelte dele af afdelingens beboere, herunder bl.a. opsætningen af den ovenfor anførte mekaniske ventilation. Men dette element er et uomgængeligt led i den fysiske renoveringsplan, der er aftalt med Landsbyggefonden, og skal ses i sammenhæng med de tidligere konstaterede væsentlige problemer med skimmelsvamp i bebyggelsens lejemål. Efter ønske fra lejerne er selve udførelsesprocesserne omlagt, således at man i videst mulig omfang kan undgå yderligere genhusning og udføre tagarbejdet på de beboede lejemål. Ansøgning om Kommunens godkendelse Henset til Kommunens tidligere godkendelse af kapitaltilførselsordning skal vi ved nærværende venligst anmode om Kommunens godkendelse af: a. Godkendelse af den samlede anlægssum på 167,1 mio.kr. b. Godkendelse af skema B vedr. støttede arbejder 137,0 mio.kr. c. Lånegaranti for 167,1 mio.kr. med regaranti på Landsbyggefonden på 50 % af det støttede lån eller i alt 68,5 mio.kr. Der er vedlagt print af det indtastede skema B, jf. ovenstående, regnskab for afdeling Stævnen for 2016 samt budget for 2017 samt senest opdateret renoveringsbudget udarbejdet til Landsbyggefondens brug. Endvidere vedlægges kopi af Boliggårdens skrivelser på samme sag af hhv. 22. maj 2015 og 19. januar 2016 til information. Med venlig hilsen Birte Flæng Møller Bilag c.c. Landsbyggefonden Boliggårdens bestyrelse Afdelingsbestyrelsen i Stævnen Teknisk chef Benny Mulbjerg Økonomichef Helen Holmgaard Almen boligadministration i Helsingør Kontortid Boliggården: mandag-tirsdag-fredag kl , torsdag kl , onsdag lukket

238 Bilag: : Skema B Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

239

240

241

242

243

244

245

246

247

248

249

250 Bilag: : Evaluering Integrationsrådet 2017 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

251 NOTAT Center for Kultur og Turisme Idræt og Medborgerskab Boliger og Medborgerskab Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Kit Jørgensen Chefkonsulent Tlf mobil: EVALUERING AF INTEGRATIONSRÅDET Rådets virke i perioden Det nuværende Integrationsråd blev udpeget af Byrådet i foråret Det er besluttet, at det nyvalgte Byråd primo 2018 skal tage stilling til om Helsingør Kommune fortsat skal have et Integrationsråd eller evt. en anden model for inddragelse af etniske minoriteter i perioden Formålet med dette notat er en vurdering af Integrationsrådets virke i byrådsperioden , herunder at pege på de udfordringer, rådsmodellen indeholder. 1. Rådets sammensætning og virke Byrådet godkendte i december 2013 Integrationsrådets nuværende sammensætning: 10 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund er udpeget på baggrund af valg 2 medlemmer er udpeget fra hhv. Områdesekretariatet (boligområder) og Center for Job og Uddannelse (integrationsteamet) 2 tilforordnede politikere (uden stemmeret) Denne sammensætning fulgte efter et Integrationsråd med en mere ligelig fordeling af udpegede og valgte medlemmer: Integrationsrådet havde i otte valgte og syv udpegede medlemmer. De udpegede medlemmer repræsenterede fx daværende Helsingør Sportsunion, skolebestyrelserne, det Lokale Beskæftigelsesråd, SSP m.fl. Disse medlemmer tilførte på den ene side Integrationsrådet organisatorisk stabilitet samt politisk erfaring og kompetence. På den anden side var de udpegede medlemmers rolle ofte uklar og bibragte ikke altid de nødvendige perspektiver til drøftelser om fx idræt, skole eller beskæftigelse. Dette var en del af baggrunden for, at Byrådet i 2013 vedtog den nuværende sammensætning med kun to udpegede medlemmer. Med denne sammensætning ønskede man også at styrke rådets rolle som talerør for etniske minoriteter dette med skelen til Ældrerådet, der udelukkende består af ældre borgere.

252 SIDE Formandskabet, politikere og sekretariat Formand og næstformand har i de sidste to perioder været udpeget blandt de valgte medlemmer. Dette er ikke fastsat i forretningsordenen, men er udtryk for, at både politikere og medlemmer i Rådet har ønsket at give denne platform og mulighed til medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. De valgte medlemmer starter typisk i Integrationsrådet uden større kendskab til kommunen som organisation. Det betyder, at Rådet er meget afhængigt af både sekretariatsbetjening, indføring i det politiske system, kompetenceudvikling mv. Formandskabet har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb i mødeledelse, kommunikation og løbende fået sparring fra sekretariatet. De to tilforordnede politikere har en kernefunktion som rådgivende mentorer i forhold til Integrationsrådet, ligesom de er bindeleddet til fagudvalget og Byrådet. Formanden for fagudvalget i indeværende periode Beskæftigelsesudvalget har ligeledes haft stor betydning for Rådets synlighed i Byrådssalen. 1.2 Integrationsrådsvalg I forbindelse med de to sidste Integrationsrådsperioder har der været afholdt valg: Borgere med etnisk minoritetsbaggrund har fået mulighed for at opstille og stemme på deres foretrukne kandidat. I 2014 opstillede 21 kandidater til de 10 pladser i rådet. Stemmerne blev afgivet via et elektronisk valgmodul. Udfordring - valg som vejen til udpegning Valgprocessen kan ses som en demokratisk skoling og politisk træning for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. At den tidligere formand for Integrationsrådet efterfølgende blev valgt ind i Byrådet havde afgørende betydning for, at Byrådet også i 2013 besluttede, at udpegningen skulle basere sig på et direkte valg. Valgprocessen har desuden givet en række unge samt kandidater fra små etniske minoritetsgrupper en mulighed for at stille op og blive valgt på baggrund af en profil, der ikke nødvendigvis har rod i deres oprindelige nationalitet. I 2014 stemte 10 procent af de knap stemmeberettigede borgere. Valgprocessen med dialog med ekstern leverandør omkring det elektroniske valgsystem, breve til alle opstillings- og stemmeberettigede borgere, informationsmøder mv. er dog relativt ressourcetung i forhold til den beskedne stemmeprocent. Fireårs-perioden Byrådet har valgt at lade Integrationsrådet følge den fireårige byrådsperiode. Fordelen ved den lange rådsperiode er, at der sker en gradvis kompetenceudvikling af medlemmerne; fx får de en indsigt i den kommunale organisation med Byråd, fagudvalg og forvaltning, praktisk træning i mødeledelse, kommunikation og presse, netværk og personlige kontakter.

253 SIDE 3 Fire år er dog en lang periode at binde sig til en frivillig indsats. Med en fireårig periode er der brug for en del suppleanter, der kan træde ind undervejs, når de valgte medlemmer vælger at stoppe. Da medlemmer og suppleanter er udpeget på baggrund af valg, kan der ikke umiddelbart indbydes nye medlemmer, når der ikke er flere suppleanter. Fremmøde og suppleanter Fremmødet har i første halvdel af perioden været tilfredsstillende og det har været muligt at trække suppleanter ind i rådet ved afgang. I anden halvdel af den 4-årige periode har der ikke været tilstrækkeligt med suppleanter, og derfor har rådet ved flere møder ikke været beslutningsdygtigt (mindst halvdelen fremmødte). 2. Integrationsrådets formål og aktiviteter Integrationsrådets formål er at være vejledende ift. kommunens integrationsindsats og at bygge bro mellem beslutningstagere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund (forretningsorden vedlagt som bilag). 2.1 Rådets aktiviteter Integrationsrådet har holdt 6-7 ordinære møder om året, og en række af møderne har indeholdt besøg på relevante kommunale institutioner, boligområder mv. Integrationsrådets aktiviteter har bestået af 1. Høringssvar i forbindelse med sager eller politikoplæg 2. Egne arrangementer/initiativer 3. Tilskud til og deltagelse i andre aktørers integrationsaktiviteter. Af tekstboksen på s. 4 fremgår eksempler på integrationsrådets aktiviteter. Årsberetningerne indeholder mere udførlige aktivitetsoversigter (vedlagt som bilag). Rådet har et eget budget, der giver mulighed for at støtte integrationsfremmende aktiviteter i fx foreningslivet. 2.2 Integrationsrådets indflydelse i beslutningsprocesserne Integrationsrådet har afgivet en række høringssvar og kommentarer i forbindelse med politikker, strategier samt budgetforslag. Fagudvalgene anvender i enkelte større sager Integrationsrådet som rådgivende; særligt på flygtningeområdet og skole/dagtilbudsområderne. Integrationsrådet peger derimod sjældent selv på udfordringer og løsningsmuligheder en mulighed der også fremgår af forretningsordenen. Integrationsrådets dagsordenssættende rolle ville potentielt kunne styrkes med en politiker i formandskabet.

254 SIDE 4 Fra Integrationsrådets årsberetninger Integrationsprisen (2016) Integrationsrådet har tradition for at uddele en Integrationspris, der anerkender en særlig indsats på integrationsområdet. Integrationsrådet ønskede i 2016 at uddele Integrationspris på én af de gallafester, der fejrer de frivillige kræfter i Helsingør Kommune. Integrationsrådet udpegede Tomislav Antic, cheftræner i bokseklubben IK Sport, og overrakte prisen ved Sportsgalla 2016 (afholdt januar 2017). Digitalisering (2014) Integrationsrådet havde i maj 2014 besøg af Center for Borgerservice, IT og Digitalisering med henblik på at drøfte hvordan Helsingør Kommune kunne komme i dialog med borgere med etnisk minoritetsbaggrund omkring overgangen til Digital Post 1. november. Dette resulterede i fire møder i etniske minoritetsforeninger samt i Frivillignet for Flygtninge. Alle steder deltog tolke sammen med de digitale guider. Ældre med etnisk minoritetsbaggrund (2015) Den 1. marts 2015 bød Integrationsrådet og Ældrerådet velkommen til et arrangement for ældre - og kommende ældre i Vapnagård. Dette resulterede blandt andet i, at Det Grå Guld i Vapnagård har åbnet dørene for en gruppe tyrkiske kvinder. I maj 2015 blev der arrangeret en bustur med fokus på seniorlivet i Helsingør. 50 beboere fra Nøjsomhed og Vapnagård deltog og besøgte blandt andet Montebello, Seniorcentret Lunden og naturtræningsbanen ved Egebæksvang. Flygtninge (2016) Helsingør Kommune tog i 2015 og 2016 imod et betydelig større antal flygtninge end de foregående år. Det har givet et langt større politisk fokus på flygtninge-modtagelsen i kommunen. Flygtninge som emne fylder derfor også mere på Integrationsrådets møder end før Integrationsrådet bliver overvejende involveret i de brede sager omhandlende flygtninge, hvorimod en række af Beskæftigelsesudvalgets mere tekniske og lovbundne sager om flygtninge ikke runder Integrationsrådet. Familiecamps (2016) I samarbejde med boligområdet Nøjsomhed igangsatte Integrationsrådet derfor i efteråret 2015 et forsøg med to forløb af familiecamps i Feriebyen. I alt 26 familier har været igennem et program med to weekendcamps for hele familien samt enkeltdage for forældrene. På forløbet er der fokus på blandt andet dansk sprog, børneopdragelse imellem to kulturer og samarbejdet med daginstitutioner og skoler. Projektet afsluttes i foråret 2017; evaluering og anbefalinger forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget med henblik på evt. forankring. Eksempler på høringssvar: Måltal for ansatte med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune (2015) Kulturpolitik (2015) Modtagemodeller for indslusning af flygtningebørn i folkeskolen (2017) Sundhedspolitik (2016) Kommunens budget (alle år): Integrationsrådet har sammen med de andre råd været inviteret til dialogmøder med borgmesteren om forslag til kommunens budget.

255 SIDE 5 Direkte dialog Der har været årlige fællesmøder mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget. Her har politikere og rådsmedlemmer kunne drøfte konkrete problemstillinger ligesom formanden for Integrationsrådet har givet en mundtlig beretning om aktiviteter i det forgangne år. Denne dialog har været afgørende for Integrationsrådets synlighed ift. politikerne og for rådets mulighed for at bringe synspunkter direkte ind i den politiske debat. Det er Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs opfattelse, at fagudvalget har værdsat det direkte møde med Integrationsmedlemmerne, og at drøftelserne har bidraget til en nuancering af konkrete emner. Denne rolle som formidler af viden om livet som flygtning eller indvandrer til beslutningstagere har været velfungerende, og kan udnyttes i endnu højere grad. Rådets bagland Medlemmerne er direkte valgt og har ikke nødvendigvis et organiseret bagland i form af fx en forening. Medlemmerne repræsenterer således ikke en forening eller gruppering af borgere i Integrationsrådet. Det kan være en del af forklaringen på, at det ofte har været svært for Integrationsrådet at få andre borgere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund til at engagere sig, fx deltage i arrangementer. Dermed har Rådet svært ved at leve op til rollen som bindeled eller brobygger mellem politikere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Den nuværende model har således heller ikke bidraget væsentligt til muligheden for at trække andre borgere med etnisk minoritetsbaggrund ind i samskabende processer. 3. Konklusion Med afsæt i Integrationsrådets formål om at være vejledende ift. kommunens integrationsindsats og at bygge bro mellem beslutningstagere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund konkluderer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab følgende: a. Fællesmøderne mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget peger på, at der er stor værdi i det direkte møde og dialogen mellem integrationsrådets medlemmer og politikere. Rådets rolle som formidler af viden om livet som flygtning eller indvandrer til beslutningstagere kan udnyttes i endnu højere grad. b. Integrationsrådet fungerer ikke efter hensigten i sin nuværende form. De primære årsager er, i. at det er svært at fastholde medlemmerne i den fireårige periode, ii. iii. at der er for få suppleanter til at fastholde et stærkt Råd, og at Rådet ikke har den fornødne forbindelse til baglandet af borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

256 SIDE 6 c. Integrationsrådets eksistens skaber i nogen grad en opmærksomhed på etniske minoriteters særlige udfordringer på enkelte fagområder, fx når der udarbejdes politikker. Rådet har med egne initiativer - som fx Familiecamp eller Uddannelsesbazar (forrige periode) i enkelte tilfælde bidraget til at synliggøre et konkret behov for styrket/fornyet indsats. Det har dog vist sig meget vanskeligt for Integrationsrådet at være egentlig dagsordenssættende i forhold til Byråd og fagudvalg. d. Ressourcerne, der anvendes på afvikling af direkte valg står ikke mål med valgdeltagelsen.

257 SIDE 7

258 SIDE 8

259 Bilag: : Integrationsrådets forretningsorden Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

260 FORRETNINGSORDEN FOR INTEGRATIONSRÅDET i Helsingør Kommune Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Rådets sammensætning af de direkte valgte samt udpegede medlemmer skal sikre, at forskellige interessegrupper bliver hørt i forbindelse med emner indenfor det fælles omdrejningspunkt integration. Stk. 2. Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af Byrådet jf. Integrationslovens 42, stk. 2. Integrationsrådet vejleder Byrådet og de politiske udvalg i spørgsmål, der vedrører kommunens flygtninge og indvandrere. Stk. 3. Integrationsrådet er bindeleddet mellem Helsingørs flygtninge og indvandrere og Byrådet i tilrettelæggelsen af kommunens generelle integrationspolitik. Derudover har Integrationsrådet til opgave at være høringsorgan i sager, der vedrører kommunens flygtninge og indvandrere, og som kommer til behandling i Byrådet og politiske udvalg. Integrationsrådet kan endvidere stå for integrationsfremmende arrangementer. Stk. 4. Integrationsrådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets behandling af principielle spørgsmål. Stk. 5. Integrationsrådet skal gennem sit virke arbejde for at skabe gensidig forståelse og respekt mellem etniske minoriteter og øvrige borgere samt fremme integration af kommunens flygtninge og indvandrere. Kapitel 2 Integrationsrådets sammensætning 2. Integrationsrådet i Helsingør Kommune består af 12 medlemmer. Alle medlemmer skal være over 18 år. De medlemmer, der er valgt ved direkte valg, skal have bopæl i kommunen. Ved møderne i Integrationsrådet vil der være to tilforordnede, som er medlemmer af Byrådet. Tilforordnede har ikke stemmeret. Stk. 2. Alle medlemmer udpeges af Byrådet jf. reglerne i 25 i lov om kommunernes styrelse. Byrådet udpeger 10 medlemmer på baggrund af et direkte valg til Integrationsrådet foretaget mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune. 2 Medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra relevante områder/organisationer/institutioner eller lignende der hae et bredt kendskab til vilkår og udfordringer for etniske minoriteter i Helsingør Kommune. Beskæftigelsesudvalget udpeger de to lokale områder/organisationer/institutioner efter indstilling fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Stk. 3. Beskæftigelsesudvalget har kompetencen til at ændre på sammensætningen af medlemmer i Integrationsrådet. Dette bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet.

261 Stk. 4. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Integrationsrådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted. 3. Integrationsrådet afholder sit konstituerende møde snarest efter, at Byrådet har udpeget rådets medlemmer jf. 2, stk. 2. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger Integrationsrådet blandt sine medlemmer en formand og en næstformand ved flertalsvalg jf. den kommunale styrelseslov 24. Næstformanden fungerer i formandens sted ved dennes fravær. Stk. 3. Byrådet træffer beslutning om hvilket medlem af Integrationsrådet, der skal lede valget. Stk. 4. Der foretages fornyet formands- og næstformandsvalg jf. 3, stk. 2, hvis formanden eller næstformanden udtræder af rådet eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. Valget optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvorunder valget skal afholdes. 4. For hvert af de udpegede medlemmer af Integrationsrådet, udpeger Byrådet en suppleant. Suppleanten deltager i Integrationsrådets møder i medlemmets sted i ethvert tilfælde af medlemmets fravær. Stk. 2. Suppleanter for de rådsmedlemmer, der er udpeget ved direkte valg, er de kandidater, der ikke har opnået valg. Rækkefølgen blandt disse afgøres på grundlag af stemmetal, således at den der har opnået flest stemmer er suppleant forud for de øvrige. De første tre suppleanter, blandt de direkte valgte, deltager i Integrationsrådets møder. Såfremt de faste direkte valgte medlemmer er fraværende, indtræder suppleanterne med stemmeret i prioriteret rækkefølge på baggrund af antal stemmer ved det direkte valg. Såfremt der er to suppleanter, der har et lige antal stemmer, trækkes der lod om rækkefølgen i opstillingen. Stk. 3. Et medlem af Integrationsrådet udtræder af rådet, såfremt medlemmet holder op med at have bopæl i kommunen. Stk. 4. Hvis et medlem eller en suppleant fratræder sit hverv eller dør, udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant efter reglerne i den kommunale styrelseslov 28. Kapital 3 Integrationsrådets virksomhed 5. Integrationsrådet afholder som udgangspunkt møder 4-8 gange årligt. Den ordinære møderække fastlægges som udgangspunkt inden et nyt kalenderår påbegyndes. Stk. 2. Integrationsrådet afholder endvidere møde, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af rådets medlemmer fremsætter anmodning herom ved henvendelse til formanden eller sekretariatet. 6. Formanden indkalder til møde ved fremsendelse af udkast til dagsorden senest 1 uge før mødets afholdelse. Stk. 2. Hvis det er påkrævet kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end 1 uge.

262 Stk. 3. Integrationsrådets medlemmer kan få optaget en sag på dagsorden ved at sende forslaget til formanden eller sekretariatet senest 2 uger før mødets afholdelse. Stk. 4. En sag, der ikke har været optaget på dagsorden, jf. stk. 1, kan ved mødets begyndelse optages på dagsorden, hvis formanden finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og hvis dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan endvidere optages på dagsordenen, hvis der er enighed herom. 7. Integrationsrådets møder er ikke offentlige. Stk. 2. Integrationsrådet kan beslutte, at andre personer end rådets medlemmer kan deltage i et møde i rådet i det omfang, der er behov herfor. 8. Integrationsrådets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Er formanden og næstformanden fraværende ved et møde, ledes dette af et medlem, der vælges ved stemmeflertal. Stk. 2. Mødelederen formulerer de spørgsmål, som Integrationsrådet skal stemme om. 9. Integrationsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede. Stk. 2. Integrationsrådets medlemmer kan kun deltage i rådets afstemninger, når de er til stede under disse. 10. Integrationsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. Ved stemmelighed er formandens eller mødelederens stemme afgørende. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført rådets vejledende udtalelser. Stk. 2. Integrationsrådets vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder, organisationer og personer. 11. Medlemmerne af Integrationsrådet er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et medlem, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som nævnt i forvaltningslovens 3, stk. 1, skal snarest underrette rådet herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning, jf. forvaltningslovens 6, stk Integrationsrådets medlemmer og personer, der deltager i rådets møder, jf. 7, stk. 2, har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler herom. 13. Der optages referat af Integrationsrådets beslutninger. Integrationsrådets sekretær oplæser beslutningen til hvert dagsordenspunkt på mødet, således at der er enighed om formuleringen. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført referatet. Referatet udsendes senest 14 dage efter mødets afholdelse, efter formandens godkendelse, til rådets medlemmer, mødets deltagere samt publiceres på internettet på kommunens hjemmeside. Kap. 4 Sekretariatsbetjeningen af Integrationsrådet 14. Byrådet drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet, herunder for offentliggørelse af rådets udtalelser og godkendte referater. Byrådet drager endvidere i fornødent omfang omsorg for at holde Integrationsrådet orienteret om emner, der ligger inden for rådets formål, herunder om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de

263 introduktionsprogrammer, der tilbydes af Byrådet. Stk. 2. Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Kap. 5 Økonomiske forhold vedrørende Integrationsrådets virksomhed 15. Udgifterne ved Integrationsrådets arbejde afholdes af Byrådet på baggrund af et årligt Budget, der udarbejdes af Byrådet. Kap. 6 Integrationsrådets beretning 16. Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige Integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af Byrådet. Stk. 2. Beretningen sendes til Integrationsministeriet og til relevante myndigheder, organisationer og personer. Kap. 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 17. Denne forretningsorden er vedtaget af Beskæftigelsesudvalget den *7. maj Stk. 2. Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af Beskæftigelsesudvalget.

264 Bilag: : Integrationsrådets høringssvar Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

265 NOTAT INTEGRATIONSRÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. INTEGRATIONSRÅD Center for Kultur og Turisme Idræt og Medborgerskab Boliger og Medborgerskab Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Kit Jørgensen Chefkonsulent Tlf mobil: Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt ved mødet den 7. september. Mødet blev gennemført, da der var inviteret gæster til at drøfte behovet for et nyt Integrationsråd samt eventuelle modeller for et Råd. To gæster fra inviterede foreninger Dansk-Kurdisk Forening og Multikulturelt Forum - deltog i en drøftelse af, om Helsingør Kommune fra 2018 skal have et Integrationsråd eller tilsvarende. Drøftelserne pegede på: Det er vigtigt, at der fortsat er et Integrationsråd eller lignende i Helsingør Kommune Rådet skal styrke den offensive rolle; komme med forslag til Byrådet, gøre opmærksom på udfordringer i den førte indsats mv. Der er derfor opbakning til, at der udpeges flere relevante fagpersoner til et nyt Integrationsråd; fx fra Sprogcenteret, Ungdomsskolen og SSP Foreningslivet må gerne spille en større rolle herunder de etniske minoritetsforeninger. Udpegninger fra foreningerne kan styrke dialogen med baglandet. Der skal findes en model, hvor små mindretal også kan finde plads i Integrationsrådet Der er opbakning til, at det almene foreningsliv er repræsenteret, fx relevante idrætsforeninger Der er opbakning til en model, hvor ikke alle medlemmer udpeges for 4 år

266 Bilag: : Ankestyrelsens afgørelse Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

267 Statsforvaltningen, Østergade 41, 6950 Ringkøbing Fredensborg Kommune Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Att. Peter Brender Dato: Nordsjællands Park og Vej - ændrede vedtægter og faste vederlag Statsforvaltningen godkendte den 4. november 2013 vedtægtens 2, stk. 3, 2. pkt., om formandsskifte midt i den første valgperiode. Statsforvaltningen meddelte i afgørelse af 2. april 2014, at Statsforvaltningen ikke kunne godkende det ansøgte vederlag på kr. årligt til formanden for bestyrelsen for Nordsjællands Park og Vej i perioden frem til og med Statsforvaltningen godkendte et vederlag på kr. Statsforvaltningen meddelte også, at Statsforvaltningen ikke kunne godkende det ansøgte vederlag på kr. årligt til næstformanden frem til og med Statsforvaltningen godkendte et vederlag på kr. Ankestyrelsen 7998 Statsservice Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Dorthe Langelund Telefon: EAN-Nr skriv til os via ast@ast.dk Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens 47, stk. 1. Fredensborg Kommune har den 11. april 2017 på vegne af deltagerkommunerne anmodet om, at ordningen med et formandsskifte midt i valgperioden gøres permanent Fredensborg Kommune har på vegne af deltagerkommunerne den 14. februar 2017 fremsendt en anmodning om, at der i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 fortsat udbetales et årligt vederlag til formanden på kr. og til næstformanden på kr. Resumé Ankestyrelsen godkender i medfør af 60 i kommunestyrelsesloven den ønskede ændring af vedtægtens 2, stk. 3, 2. pkt., om formandsskifte. Ankestyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke godkende, at der udbetales faste vederlag til formanden og næstformanden for bestyrelsen i Nordsjællands Park og Vej. 1

268 Baggrund Vedtægtsændring Følgende fremgår af Fredensborg Kommunes af 11. april 2017: De to Byråd anmoder på den baggrund om en forhåndsgodkendelse til ændring af samarbejdsaftalens 2, stk. 3, 2. pkt., så det kommer til at lyde: I valgperioden går formands- og næstformandshvervet på skift mellem de to kommuner således, at den ene kommune i valgperiodens 2 første år varetager formandshvervet og den anden kommune næstformandshvervet og omvendt i valgperiodens to sidste år. Bestemmelsens 3. pkt. udgår. De to Byråds anmodning om forhåndsgodkendelse begrundes med, at det er den helt klare erfaring indhøstet i indeværende valgperiode at det forhold, at der er et formandsskifte midt i valgperioden, giver en betydelig dynamik i samarbejdet i formandskollegiet. Både formand og næstformand er således begge på lige fod involveret i daglig opgavevaretagelse m.m. og har således begge et identisk højt informationsniveau, som giver dem mulighed for at supplere hinanden og om nødvendigt træde til som erstatning for hinanden i tilfælde af forfald. Hertil kommer, at den opgavevaretagelse, som sker i et 60-fællesskab på Park og Vejområdet det er også erfaringen fra indeværende valgperiode er en opgavevaretagelse, som har stor bevågenhed fra både borgere og politikere hjemme i den enkelte deltagerkommune. En ordning med et delt formandskab/formandsskifte er en ordning, som understøtter, at formandskollegiet stedse kan have fokus på helheden i opgavevaretagelsen i 60-fællesskabet, men også have et blik for, hvordan fællesskabet honorerer det serviceniveau, som er valgt i den enkelte deltagerkommune. Vederlag Statsforvaltningen lagde ved afgørelsen om vederlag af 2. april 2014 vægt på oplysningerne om, at formandens årlige timeforbrug forventedes at udgøre ca. 280 timer, fordelt på 160 timer til forberedelse af bestyrelsesmøder og 120 timer til arbejde, der ikke direkte er knyttet til bestyrelsesmøderne. Statsforvaltningen lagde også vægt på oplysningerne om, at næstformandens årlige timeforbrug forventedes at udgøre ca. 140 timer, fordelt på 80 timer til i samarbejde med formanden forberedelse af bestyrelsesmøder og 60 timer til arbejde, der ikke direkte er knyttet til bestyrelsesmøderne. Følgende fremgår af Fredensborg Kommunes brev af 14. februar 2017: Faktuelt omkring aktivitetsniveauet kan oplyses: o Der afholdes årligt 4 5 bestyrelsesmøder med en varighed på omkring 2 timer, o Bestyrelsesformand og næstformand afholder sammen med direktøren for NSPV formøder til hvert bestyrelsesmøde også af to timers varighed, o Derudover afholdes årligt 2 4 møder mellem bestyrelsesmøderne med deltagelse af formand, næstformand og direktør med henblik på yderligere forberedelse, opfølgning på løbende sager etc., 2

269 o Formand og næstformand har ved håndtering af hastesager, herunder besigtigelser og beslutninger i uopsættelige sager, en ugentlig kontakt med NSPV s direktør og administration, o Herudover er der særligt for formandens vedkommende yderligere kontakt med direktør og administration et antal gange ugentligt, og o For alle medlemmer af bestyrelsen er der omkring et par henvendelser ugentligt fra borgere om forhold på Park og Vej-området Afslutningsvis kan det oplyses, at den årlige omsætning for Nordsjællands Park og Vej nu nærmer sig de 90 mio. kr. Ankestyrelsens afgørelse Vedtægtsændring Ankestyrelsen godkender i medfør af 60 i kommunestyrelsesloven den ønskede ændring af vedtægtens 2, stk. 3, 2. pkt. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at den ønskede ændring er sagligt velbegrundet. Vederlag Følgende fremgår af kommunestyrelseslovens 60, stk. 1: Aftaler om samarbejde mellem kommunerne, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelses beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen. Tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægter m.v. for kommunale fællesskaber omfatter både en legalitets- og hensigtsmæssighedsprøvelse, herunder af eventuelle bestemmelser om vederlæggelse af medlemmer af bestyrelsen for de pågældende selskaber. Det er således tilsynsmyndigheden, der via godkendelsesbeføjelsen træffer bestemmelse om vederlæggelse af medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber. De principper, som fremgår af det tidligere Indenrigsministeriums cirkulæreskrivelse nr af 4. marts 1981 om vederlæggelse af hverv som medlem af bestyrelsen for selskaber, som helt eller delvist er i offentlig eje, finder fortsat anvendelse ved Statsforvaltningens vurdering af, om der skal ske godkendelse af vederlag. Det fremgår af cirkulæreskrivelsen, at vederlæggelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem som udgangspunkt bør ske på grundlag af reglerne om mødediæter efter (nu) 16a i den kommunale styrelseslov. Udgangspunktet er således, at der alene kan vederlægges med udbetaling af mødediæter. I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser og lignende kan en fast vederlagsordning være berettiget. Det vil ofte være formanden eller næstformanden, der har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til egentlig mødetid. Det fremgår også af skrivelsen, at et fast vederlag i givet fald fastsættes på grundlag af en opgørel - se over den tid, der anvendes eller forventes anvendt. Vederlaget beregnes sædvanligvis ud fra den timeløn, som et folketingsmedlem oppebærer, medmindre hvervets karakter taler for, at der tages udgangspunkt i en højere lønramme. 3

270 Et højt tidsforbrug kan ikke i sig selv begrunde et fast vederlag. Karakteren og omfanget af det kommunale fællesskabs virksomhed skal tillige indgå i vurderingen. Udover tidsforbruget indgår det således blandt andet i vurderingen af, om et fast vederlag er berettiget, at fællesskabet har en omsætning af en vis størrelse. Ankestyrelsen har noteret sig oplysningerne om, at der årligt bruges ca. 10 timer på bestyrelsesmøder og 10 timer på forberedelse til bestyrelsesmøder. Ankestyrelsen har også noteret sig, at der derudover holdes 2-4 møder med deltagelse af formanden, næstformanden og direktøren, og at formanden (og næstformanden) er i kontakt med direktøren og administrationen et antal gange ugentligt. Ankestyrelsen har endelig noteret sig, at alle bestyrelsesmedlemmer får henvendelse fra borgere et par gange om ugen. Det er ikke oplyst, hvor mange timer, der anvendes i alt, ligesom det ikke er oplyst, hvor mange timer der anvendes på aktiviteter, som ikke er direkte knyttet til mødeaktivitet. Ankestyrelsen har foretaget en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger. Ankestyrelsen finder på den baggrund ikke, at udgangspunktet om, at vederlæggelse af hvervet som bestyrelsesmedlem bør ske efter reglerne om mødediæter kan fraviges. Efter Ankestyrelsens opfattelse er der på det foreliggende grundlag ikke tale om så højt et tidsforbrug, der går ud over, hvad der normalt kan forventes af et bestyrelsesmedlem, at det kan begrunde, at der godkendes et fast vederlag. Der er desuden ikke oplyst om en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at tidsforbruget umiddelbart ses at være betydeligt lavere end det tidsforbrug, som Statsforvaltningen lagde vægt på ved afgørelse i 2014, jf. ovenfor. Ankestyrelsen kan derfor på det foreliggende grundlag ikke godkende, at der udbetales faste vederlag til formanden og næstformanden for bestyrelsen i Nordsjællands Park og Vej. Ankestyrelsen vil derimod medfør af kommunestyrelseslovens 60, stk. 1, kunne godkende en bestemmelse i vedtægterne om, at der kan ydes diæter efter kommunestyrelseslovens 16 a. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. 52, stk. 2, i kommunestyrelsesloven. Afgørelsen vil blive offentliggjort på *** Med venlig hilsen Dorthe Langelund 4

271 Bilag: : Anmodning om godkendelse af fast vederlag Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

272 Anmodning om godkendelse af fast vederlag Statsforvaltningen godkendte den 2. april 2014 et fast vederlag til formand og næstformand i det nye 60-fællesskab Nordsjællands Park og Vej. Det godkendte vederlag udgør til formanden kr årligt og til næstformanden kr årligt. Der henvises til Statsforvaltningens journal nr /513. Det fremgår endvidere af godkendelsen, at denne er gældende frem til og med 2017 og at det kommunale fællesskab herefter på ny kan ansøge om godkendelse af fast vederlag. Det følger af 3, stk. 6 i samarbejdsaftalen for Nordsjællands Park og Vej (NSPV), at Deltagerkommunerne fastsætter et årligt honorar for formand og næstformand, der forelægges Statsforvaltningen til godkendelse. Under henvisning til denne bestemmelse ansøger de to deltagerkommuner Helsingør og Fredensborg kommuner, hermed om godkendelse af et fast vederlag årligt for formanden i NSPV på kr og for næstformanden i NSPV årligt på kr De faste vederlag der således beløbsmæssigt er identiske med de hidtidige - vil være gældende i hele den kommende valgperiode svarende fra 1. januar 2018 til 31. december Som baggrund for anmodningen om godkendelse kan følgende bemærkes: Overordnet er det deltagerkommunernes erfaring, at etableringen af et kommunalt fællesskab på Park og Vej-området har medført en effektivisering af den kommunale opgavevaretagelse på området. I forhold til det politiske niveau, kan NSPV med bestyrelsen som selvstændigt styrelsesorgan være en medvirkende årsag til, at også den politiske udvalgsstruktur er effektiviseret og optimeret, hvilket bl.a. kan ses i, at der i de to deltagerkommuner kun er et stående udvalg dækkende det tekniske område. Faktuelt omkring aktivitetsniveauet kan oplyses: o Der afholdes årligt 4 5 bestyrelsesmøder med en varighed på omkring 2 timer, o Bestyrelsesformand og næstformand afholder sammen med direktøren for NSPV formøder til hvert bestyrelsesmøde også af to timers varighed, o Derudover afholdes årligt 2 4 møder mellem bestyrelsesmøderne med deltagelse af formand, næstformand og direktør med henblik på yderligere forberedelse, opfølgning på løbende sager etc., o Formand og næstformand har ved håndtering af hastesager, herunder besigtigelser og beslutninger i uopsættelige sager, en ugentlig kontakt med NSPV s direktør og administration, o Herudover er der særligt for formandens vedkommende yderligere kontakt med direktør og administration et antal gange ugentligt, og o For alle medlemmer af bestyrelsen er der omkring et par henvendelser ugentligt fra borgere om forhold på Park og Vej-området Afslutningsvis kan det oplyses, at den årlige omsætning for Nordsjællands Park og Vej nu nærmer sig de 90 mio. kr.

273

274 Bilag: Økonomisk Nyhedsbrev august-september 2017 Udvalg: Byrådet Mødedato: 30. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

275 Økonomisk Nyhedsbrev Økonomisk Nyhedsbrev udgives af Center for Økonomi og Ejendomme, Økonomi og Planlægning. Redaktionen er afsluttet den Hvor ikke andet er angivet, er alle data pr Nyhedsbrevet findes endvidere på Kilden og på Helsingør Kommunes hjemmeside Yderligere oplysninger: Center for Økonomi og Ejendomme Team BI Marianne Lohse/Claus Erland Mortensen