Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 Z k^vn

4 M M L L W M i kvi» aa Halvoen Hinsholm, en halv M il nord for Kjerteminde og ncrr ved Store Bcrlt ligger Herregaarden Hverringe. i Odense Am t. Bjcerge Herred og D iby Sogn. Den har en smuk Beliggenhed i en D a l, omsluttet af Häver, en Eng og et Skovbcelte. Denne gamle G aard skal i M idten af det 14de Hundredaar have tilhort den merglige Klavs Limbek. Omtrent et halst Hundredaar senere var Tyge Basse dens Ejer og ester Ham Sonnen Sten Basse, der dode i Aaret 1452 som sidste M and af sin M. I forste Halvdel af det 15de Hundredaar var ogsaa Palle S v e rin Ejer af Hverringe. Han var gist med F ru Edele Saltensee. og deres D atier Jom frn Mette Pallesdatter crgtede Anders Eriksen Ul selb til Kogsbolle, som derved fik en D el af Gaarden. Han dode 1453 og Hans Enke Ogsaa O lu f Godov, der var gist med Fru Elsebe Hennekesdatter G rubendal. «jede en D el af Gaarden. 'D e re s D atier Jom fru Regisse Godov crgtede Palle Andersen Ulfeld, der var en S o n af den oven ncrvnte Anders Eriksen og saaledes fik D el i Hverringe baade ester sine og sin Husfrues Forcrldre. M en samtidig med Ham var ogsaa H r. C hristian Urne, i nogle A ar Lensmand paa Harridslevgaard, Medejer af Hverringe i Slutningen af det 15de Hundredaar. Han var gist med F ru S o fie Godov og havde ogsaa arvet en D e l af Gaarden ester sin Fader Niels Urne, der i et Dokument af 1519 ncrvnes som Herre til Hverringe omtrent Jm idlertid har vist nok Rigsraad Palle Andersen Ulfeld til Lundsgaard vcrret Hovedejeren. F ra Slutningen af det 15de Hundredaar er der blevet bevaret et Brev fra denne til Hans Husfrues M oder, der da var Enke- I dette udtaler Han sin Utilfredshed med, at Han ikke kan gjengcrlde hendes Delgjerninger imod Ham og Hans B o rn, saaledes som Han gjerne vilde, fordi Han desvcrrre er saa langt horte fra hende; men Han har meget at tale med hende om og v il med G uds Hjcrlp snart vcrre hos hende. Han Hörer mange Tidender om hendes S o n Henneke Olsen, som ej behage Ham, og beder hende ikke at tage sig for megen S o rg til; th i, siger Han, det hjcelper intet

5 MMLMMVZ i k'vn. og krcrnker saare." Ogsaa beder Han hende om et godt S v a r paa de Wrender, Han har talt til hende om paa Eines (sandsynligvis Hans Datters) Begne; thi. ytrer Han. D er maa (kan) I sortjene Eder Himmerig oppaa; det v il dog komme til andres Hccnder." Med Kjerteminde havde Palle Andersen en Retstrcrtte om Byens Fid " (Fed, en joevn og fed Engstrcrkning) sonden og vesten op til Kjerteminde Bro. Han paastod ncrmlig, at det borde ligge til Hans Gaard Lundsgaard; men paa en Forsam ling, Kong Hans holdt 1505 i S t. Hans Kloster i Odense, og paa hvilken B iflo p Jens Andersen, den fynfle Landsdommer Jorgen Urne, Rigens Kansler Jorgen M arsvin o. fl. vare tilstede, blev der fluttet Forlig paa det D ilkaar, at Fiddet blev Byen tilkjendt. D og ophorte dermed ikke al Uenighed imellem Ham og Kjerteminde; thi endnu tre Aar senere havde de S trid med Hinanden. Derefter kjender man ikke nojere Hverringes Ejere for omtrent 1530; da tilhorte Gaarden Hr. PederLykke. F ra denne Tid tilhorte Hverringe i en lang Aarroekke Hans rige og mcrgtige M. Hr. Peder Lykke var en Son af Hans Lykke til Havns og F ru Ellen M u n k. Han stk 1514 Brev paa Lyo og B jö rns med al kongelig Rettighed undtagen Drag, hvilket Han fluide gjore Regnflab for. Senere stk Han Lysgaard og Hids Herreder og Avindsberg samt Nyborg S lo t i Forlening, og paa G islu m Herred havde Han Livsbrev. Han var en af de fire jyfle verdslige Rigsraader, der ledede Opstanden imod Christiern den anden; derfor stk Han megen Jndflydelse under Frederik den forste. I Aaret 1531 blev det overdraget Ham tillige med B iflo p O v e Bilde, Hr. Otte Krumpen, Rigshovmesteren Hr. Mogens Gjoe, Hr. Ove Lunge og Lavrids Schinkel, at underhandle med sine Embedsbrodre, de scrllandfle, flaanfle og smaalandfle Rigsraader, der vare forsamlede i Kjobenhavn. S. A. udstcrdte Köngen under et Ophold paa Hverringe Jnstrux for Hr. Mogens Gjoe, Erik Banner og Johan F riis, der bleve sendte til de i Kjobenhavn forsamlede danfle og norfle Rigsraader i Anledning as Christiern den andens Jndfald i Norge. Jmedens man beredte sig til Kämpen imod den landflygtige Konge, fik Hr. Peder Lykke Befaling til at modtage den K rig sfla t, der fluide ydes af Kirkerne i F y n, paa Langeland og Taasinge. Dens Belob var 14,053 Lod S o lv og 30 M k. Pendinge. Herfor fik Han Kvittering Paa samme Tid opgjorde Köngen et celdre Mellem- vcerende med Ham. D a Han ncemlig to A ar tidligere havde gjort Rede og Regnflab for Mester Christiern Hvid, Rentemester, for alle de Pendinge og det S o lv, Han paa Köngens Begne havde modtaget fra. det forste denne kom til Regjeringen og indtil den D ag Regnflabet blev aflagt, var Han bleven Köngen flyldig Mk. 6 Sk. 3 Pd. ( l M k. danfl havde da Dcrrdi af 1 Rdl.) og 52 Lod S o lv og havde beklaget sig, at Han ej vidste, hvorledes samme S o lv og Penge künde mangle; Han havde desuden gjort Rejser til Tyflland og andensteds for Köngens og Rigens Skyld og dertil med taget fuld Skade paa sine Heste og i andre Maader kommet til agters. A f synderlig Gunst og Naade og for Hans Troflab og villige Tjeneste fradrog Köngen nu de 1600 M k. 9 Sk. 6 Pd. og de 52 Lod S o lv ; af de ovrige 600 M k. udredede Han strax de 400 Mk. D a Skipper Klements Fejde udbrod, var Hr. Peder Lykke Hovedsmand paa Aalborghus; dette S lo t faldt snart i Almuens Hccnder; thi Hovedsmanden saa sig nodt til at flygte derfra ved Fjendens Ncermelse. Han horte vel til det katholfle P a rti, men fluttede sig snart til Hering Christian, og da denne var bleven valgt til Konge, fik Han 1535 tillige med Hr. O v e Bilde, Hr. Mogens Gjoe og Erik Banner Befaling til at udruste saa mange Stridsmcrnd i Jyllan d som Han künde og strax komme over med disse til Fyn. Angivelsen af 1535 som Hans Dodsaar kan ikke vcrre rigtig. Endnu i Slutningen af 1536 kaldes Han i et Kongebrev Lensmand over G islu m Herred; derimod er Han sandsynligvis dod i Begyndelsen af gift. Hr. Peder Lykke var to Gange Hans forste Hustru var F ru Anne Knudsdatter Reventlov, Datier af Knud Joakimsen Reventlov og Fru M argrete Urne, der var en Soster til Scrllands B iflo p Lage Urne. Ester hendes D od cegtede Han Fru Kirsten Pedersdatter Hog, der var Enke efter Lave Esgesen Brok til Gam m el-estrup og Demmetoste. Hr. Peder Lykke ejede ogsaa Demstrup og

6 MMLMMVZ i k'vn. Norlund Hovedgaarde, hvilke Han ligesom Hverringe havde stobt. og hvilke som Kjobegods bleve dklte imellem Arvingene ved det endelige Skifte Ogsaa havde Han ved Skistet med sine S tifb o rn 1509 faaet Bregenholm (nu Brejnholm), som den Gang var en Hovedgaard, men nu er en Bondegaard. Han blev begraven i Graabrodre Kirke i Odense. Hans Enke F ru Kirsten overlevede Ham til Hendes jordifle Levninger bleve nedsatte i M anager Kirke, hvor hendes Ligsten endnu findes. Ded Hr. Peder Lykke» D od blev Hans og F rn Kirstens Ton. den bekjendte Jorgen Lykke, Cjer af Hverringe. Han skrev sig endnu 1545 til denn«g aard; men Han kan ikke have beholdt den lcrnger end til det endelige Skifte efter Faderen eller til D a tilfaldt Gaarden Hans Helsoster F ru Anne Lykke, der 1537 havde regtet Hr. Anders B ille til Sobolm, som tidligere havde vcrret gist med F ru Pernille Krogenos. Denne anseterigsraad, der i mange A ar havde vcrret Hovedsmand paa Stege S lo t og i nogen Tid vcrret G rev Christoffers fornemste Raad, blev saaledes Herre til Hverringe. Han dode i Oktober S o m Enke skjodede F ru Anne Lykke alter Hverringe til sin oven ncevnte Broder. Hun gav Ham ncrmlig Gaarden med alt Tilliggende samt Godset: 3 Gaarde i M aale, D iby S o g n, af hvilke hver Gaard gav 4 D rtug Korn og 1 D rtug Havre i Landgilde, og 8 Ugedagshuse sammesteds; 1 G aard i V ib y, som gav 3 D rin g Korn og 1 Fjerding Sm or. End videre overlod hun Ham den oven ncevnte Gaard Bregenholm i Aale S o g n, Drads Herred, hvis aarlige Afgift var 1 Td. S m o r med andre Bede" fanden Smaaredsel), Bregenholms M olle, som gav 24 D rin g Rüg; 6 Gaarde i Aale, af hvilke de 5 gave hver 3 D rtug Korn og 2 Pd. S m o r (16 Pd. var 1 Td. Sm or) m. m., og den sidste gav */ Td. S m or. M en efter Overenskomst flulde hun beholde G aard og Gods i sin Livstid og have det i Laan og Lese af Broderen; naar hun dode, flulde alt uhindret komme til Ham eller, hvis Han flulde vcrre dod til den Tid, da til Hans Arvinge. Dette Skjode fik kongelig Stadfcrstelse den 9de September S. A. crgtede hun Rigens Raad og M a r fl Hr. Otte Krumpen, hvis forste Hustru F ru Drude Krum- medige var dod 1555, Ligesom hun i Forening med sin forste M and havde Haft Herligheden af alle Kirke- og Prcrstetjenere i Gjerlev Herred, saaledes fik 1560 H r. Otte Krumpen D el i denne Herlighedsret. Fire A ar efter fik hun den i P ant for 400 Iokimsdalere, hun havde laayt Köngen. Under den nordifle Syvaarskrig var Hr. Otte Krumpen en kort T id 1564 Felt- overste; men Han var nu gammel og svag, og da Han ikke var flikket til at tjene i Krigen, ytrede Köngen i et Brev til Rigsraadet, at Han fandt det meget besvcrrligt, at de, der havde saadanne hoje Bestillinger, alene vilde fore Tittelen og nyde Fordelen og intet gjore af hvad deres Embede udkrcevede, uden hvad de selv vilde." S o m Folge heraf maa H r. Otte Krum pen snart have taget sin Affled; thi endnu s. A. ncrvnes F ra n s Brokkenhus som M a rfl. H in vedblev dog at vcrre Medsem af Rigsraadet indtil sin D od den 29de J u li 1569; da havde Han naaet den hoje Alder af 96 Aar. F ru Anne Lykkes Karakter staar just ikke i det bedste Lys for Efterverden. Hun maa have vcrret meget gjerrig og ikke aldeles forsmaaet at flaffe sig ulovlig Dinding. D a hun ncrmlig i Aaret 1568 anlagde S a g imod en Skriver, dels fordi Han ej havde aflagt de tilborlige Regnflaber, dels fordi Han imod sin haandflrevne Forpligtelse havde forladt hendes afdode LEgtefcelles Tjeneste, maatte hun tillige i sin Klage anfore, at Skriveren havde beflyldt hende, da hun i sin M ands Fravcrrelse styrede Halds Len, for at have besveget Köngen og for at have imod Betaling ladet Bonder, der vare udflrevne til Köngens Tjeneste, flippe fri derfor. D ag, da denne Skriver Hans Lavridsen imod Aste» drog til Hald, E n havde Han modt F ru Annes Dogn, som var tildcrkket med Lcrrred og forte 3 Tender S m o r til M anager. Slottet, Skriveren paastod, at hun havde taget dette S m o r fra og at Han derfor ikke künde bringe sit Regnflab i Orden, og flere Mcrnd vidnede, at de havde Hort denne I k in g af Ham. Ogsaa sagde Han, at hun en G ang, da Slotsflriveren paa Kjobenhavns S lo t havde udstcrdt en Anvisning paa Korn, hun künde scrlge paa Hald imod andet Korn, hvilket hendes

7 MMLMMVZ 1 k'vn. Husbonde havde»verladt Slotsskriveren af fin Landgilde i Scrlland, da havde folgt 6 Laster for meget. F ru Anne svarede hertil, at det künde Han ikke bevise, og bad Ham vare en Tyv og Logner, indtil Han künde godtgjore, at hun havde besveget Köngen for saa meget som en Skjeppe Korn. D et maa dog have varet hende noget vanskeligt at rense sig for disse Bestyldninger. I Retten fremlagde man nam lig et Brev. i hvilket hun opfordrede to M a n d til at gjore sin F lid fo r at indkrave til hende de Oxen og D alere. hun skulde have for Bondessnner, hun havde flyet Hjemlov, og et andet Brev om, at det var hendes D illie, at der i Steden for tre gamle M a n d skulde udflrives tre andre, hvis hine vilde give hende en Oxe. Denne kildne S a g blev den Gang ikke paadomt af Köngens Retterting, men opsat indtil Köngen selv vilde afgjore den. Sagens endelige Udfald er ubekjendt. Ligeledes kom F ru Anne i Ulejlighed 1574, esterdi hun imod det udstadte Forbud lod fiste med Pulsvaad (et S la g s Aalegarn) i Limfjorden. Hun blev derfor paa Köngens Vegne tiltalt for Landstinget; men Landsdommeren henviste Sagen til Rigsraadet. Og hun blev da domt som den, der havde trodset Köngens alvorlige Forbud, saa at hun borde bode og stände til Rette og derfor vare i Köngens Minde. D og har hun nappe faaet denne Unaade meget at fole, da Köngen var i hendes G a ld. Hun havde nam lig 1570 faaet B evilling paa at beholde Kronens Len Spotterup samt Middelsom og Sonderlyng Herreder, imod at overlade Köngen nogle G a ld s- breve paa 4000 D aler, hvilke denne havde udstadt til hende og hendes afdode M a n d, uafloste sin Livstid, ligesom og hendes Arvinge skulde beholde dem indtil Jndlosning fandt Sted. Hun dode i Slutningen af 1574 eller i Begyndelsen af Nu kom altsaa Hr. Jorgen Lykke igjen i Besiddelse af Hverringe. M en strax fik Han en Retstratte med Jakob Rostrup til Lergrav og Jakob Hog til Bang paa disses egne og andre H r. Otte Krum pens Arvinges Degne. Sagen blev paadomt af Rigens Raad og paa Kjobenhavns S lo t. Den afdode M a rfls Arvinge tiltalede Hr. Jorgen for 2000 D aler, som Han efter deres Paastand forholdt dem. Han svarede dertil, at Han- Svoger i sin T id havde givet Ham Brev paa den ene Halvdel, og denne S u m tilkjendte Raadet Ham ubestaaren; men om den anden Halvdel enedes de saaledes, at Hr. Jorgen beholdt de 500 Daler. End videre tiltalede de Ham for det Lssore, B o og Bostab, Fce, Kvcrg og andet", som fandtes paa Hverringe Hovedgaard, hvilket efter deres M ening borde -flistes imellem begge de afgangne Wgteftellers Arvinge. Herimod indvendte H r. Jo rg en Lykke, at Hr. Otte Krumpen havde givet Ham Brev paa, at Losere og alt andet, hvad der fandtes paa Hverringe, skulde folge Ham angerlost, og da Han fremlagde fyldestgjorende Be- vifer herfor, blev Hans Paastand tagen til Folge. H r. Jorgen Lykke dode i Aaret 1583, hvorpaa Hverringe tilfaldt Sonnen Henrik Lykke til Over- gaard, hvis Hustru var F ru Karen Banner. Han dode som Rigsraad og Lensmand paa Vordingborg Hans D atter, den öftere omtalte F ru Anne Lykke, arvede Hverringe. S in anden M and Knud Ulf-Id til Hellerup gav hun Livsbrev paa Hverringe, og efter Hans Dod 1616 gik denne Gaar^ over til F ru Annes Broder Fran s Lykke til Overgaard, som dode Hans mange Godser bleve delte mellem Sonnen K a j Lykke og Datieren Fru Christen se Lykke; men efter 1660 var det forbi med denne M s Herlighed. Hverringe maa kort efter vcere kjobt af F ru Dorthe Daa, Enke efter den 1655 afdode H r. Gregers Krabbe til Thorstedlund; hun ejede nam lig Hverringe, da hun 1668 stjodede en D el G ods i Bendsyssel til Otte Skeel Ottesen til Birkelse. Ester hendes D od arvede hendes S o n N ie ls Krabbe Gaarden. Han tjente mange A ar som Officer i Garden til Hest og opholdt sig for det meste ved Hoffet, da Han tillige var Kammerjunkrr hos Christ-an den femte. I Aaret 1682 var Han Dverstelieutenant, hvilken Rang Han endnu havde 1690, da Han af Köngen blev sendt til dennes Svoger K a rl den eliefte, der en D el af den Som m er opholdt sig i Skaane. Denne lod Ham imidlertid ikke faa Adgang til sig, under det Paastud, at N ie ls Krabbe ikke havde saa hoj en Rang som Dverste N ils G yllenstjerna, der havde vceret

8 M M L L N M i kvn i Kjobenhavn for at mcelde den svenste Konges Ankomst til Skaane. N iels Krabbe blev senere Brigader. Dverste for Garden til Heft og Nidder af Danebrog. Han dode den I3de Februar 1708 og blev begraven i Helliggejstes Kirke. Hans Hustru var Lovise Charlotte v. Schlaberndorff, Overhovmesterinde hos Dronning Charlotte Amalie; hun horte til den reformerte Trosbekjendelse. D a deres LEgtestab var barnlost, tilfaldt Hverringe ved hendes D od 1737 den M, i hvis Besiddelse Gaarden endnu er. Niels Krabbe havde ncrmlig en Helsoster F ru Helvig Krabbe, der var gift med Peder Ju e l til D rslev Kloster; deres S o n Gregers Juel til Eriksholm, Aastrup og Trudsholm, hvis Hustru var F ru Dibeke Juel, D atier af Am iral Niels Ju e l og Fru Margrete Ulfeld, dode 1731 som Generallieutenant. Hans S o n M a jo r Niels Ju el arvede nu 1737 Hverringe ved Lodkastning og imod at ndbetale sine Sodstende 18,000 Rdlr., alt overensstemmende med N iels Krabbes Testamente; Han dode ugift allerede 173S. Hans crldre Broder Peder Ju e l til Aastrup'stk derved paa samme Maade Hverringe; Han blev Gehejmeraad. Ceremonimester og Nidder, var fodt 1708 og dode Han oprettede Hverringe til et Stam hus for sin M. hvilket stete ved et Stiftelsesbrev af lode J u n i Hans Hustru var B irte Kathrine v. Levetzau. D a den crldste S o n Gehejmeraad Gregers Christian Ju el til Juelsberg var dod 1776, blev dennes S o n Hans R u dolf Ju el efter Bedstemoderens D od 1784 Stamhusets Besidder. I Hans Mindreaarighed indtil 1791 blev det stylet af Hans Farbroder og Barge, Kammerherre N iels Krabbe J i^ l til Billeshave. Hans Rudolf Juel, der senere blev Dverste og Kam» meiherre, havde den Fortjeneste at vcrre iblandt de forste af Danmarks Gods» ejere, som afflaffede Hoveriet; thi dette blev aflost allerede J Krigsaarene oprettede Han det fynste frivillige Jcrgerkorps, med hvilket Han en Gang tog 100 Englcrndere til Fange paa Romso. Ved Hans D od tilfaldt S tam - hustt hans eneste S o n Kammerherre. M ajo r Hans Juel. der ligesom Faderen ogsaa er Besidder af Stamhuset Juelsberg Hverringe er bygget paa en sumpet G ru nd, hvisaarsag Hovedbygningen, der udgjor tre Floje af Bindingsvcrrk og er opfort af Kammerherre Hans R u do lf Ju e l i Slutningen af forrige Hundredaar. hviler paa en massiv 5 Alen hoj Kampestensmur. Den er omgiven af brede G rave, som adflille Borgegaarden fra Udhusene, der ere byggede af den samme Besidder. med Und- tagelse af en grundmuret Tcrrflelade. som stal vcrre opfort af Svenflerne, imedens disse vare i Fyn. I den vestre G a vl af denne Labe findes indmuret Aarstallet 1702 tillige med Begyndelsesbogstaverne til.n iels Krabbes og Hans Hustrus Navne. Den anden til Stamhuset hörende Hovedgaard Bogebjcrrg ligger en M il fra Hverringe; den er bortforpagtet. Den Romso. I en halv M ils Afstand fra Land ligger Her var der tidligere en Avlsgaard; men efter at denne for omtrent 50 A ar siden under Krigen var bleven afbrcendt, bleve Jorderne senere dels henlagte til nogle Hufe, dels benyttede til Grcrsning A f Dens Fladeindhold udgjore de 80'Tonder Land en Skov, der bruges som Dyrehave. D en forrige störe Skov blev omhuggen af Englcrnderne, da disse dermed for- synede sin Flaade samt Den Anholt med Brcrnde. F ra Rom so udgaar der over imod Fyn et Rev, som ender i en liden Sandbanke, hvorom Sagnet for- tcrller, at den er fremkommen ved. at Hexen paa Romso vilde lcegge en Dej over til Fyn og tog saameget Sand med. som hun troede fornodent dertil, i det hun lidt efter lidt stroede det ud foran sig; men da hun var kommen omtrent Halvvejen, saa hun. at hun ikke havde nok til den ovrige Dej. og lod derfor hvad hun endnu havde i Forklcrdet, falbe ned paa et S ted; derved frem- stod den Banke, hvormed Revet ender. T il Sognets Mcerkvcerdigheder Hörer ogsaa en Hoj paa V ib y M a rk, hvor der vifer sig S p o r af en gammel B o rg ; den i Ncerheden af Hojen tiggende Fcrstegaard kaldes derfor Kastelsgaarden. Stamhusets Ager og Engs Hartkorn ere: begge Hovedgaardene tillige med Rom so 112 Tdr. 4 S kpr.; bortfcrstet Hovedgaardsjord 72 Tdr. l1200 Tdr. Land) og Bonbergodset 245 Tdr. 4 Skpr. Bankaktien er 4600 R d lr., og her- 6

9 M M L L N M i kvn til kommer en Fideikommis-Kapital, der er sat i Steden for en D el i Aaret 1855 afhcendet Bondergods i D rigstrup Sogn af Hartkorn omtrent 32 Tdr.; dens Storrelse er 32,00V R dlr. Selve Hverringe har et Fladeindhold af 552 Tdr. Land samt en Skov paa 163 Tdr. Land. Bogebjcerg udgjor med den nnderliggende Fredskov i alt 596 Tdr. Land. Den Rom so er i alt 190 Tdr. Land. D iby Sogns hele Areal, de ncrvnte Gaarde medregnede, er 4,080 Tdr. Land, hvilke med llndtagelse af Hovedgaarden Brolykke med 551 Tdr. Land og Prcrstegaarden med 63 Tdr. Land, udelukkende tilhore Stamhuset. Desuden har dette en D el Strogods, saa at Bondergodset ligger i folgende Sogne: D iby S o gn 28 Gaarde. 1 M olle, 23 Bolsteder, 40 Hufe med og 17»den Io rd. Stubberup 1 2 Mefinge D rigstrup 1 I alt: 47 Gaarde, 1 M olle, 27 Bolsteder, 54 Hufe med og 31 uden Zord. Stamhuset ejer desuden D iby Kirke med Kirketiende og D iby Sogns Kongetiende, i alt 30 Tsnder 4 Skpr. Tiendehartkorn.

10 X X - / ^ > v / ^ u.(>.>!^ > <' ^> S. «, ^ >- ' ^ ^» E. 1 ' ^ ^ r- ^ -"-,- ' '- / ' ' > -L V? ' ' ^.., / r., '> ' ^ i ^ ^ - c x ^ K c -. -.» ' - - ' ^ r. / > f k, - V <- ' ^ ', '. /> - ^-.' L - -. ", L. -^-^ ', ia