Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser I dette notat beskrives baggrunden for bestemmelserne om boligstørrelser i kommune- og lokalplaner og hvilken betydning det har haft for produktionen af boliger i København. Der rettes et særligt fokus på de nye bestemmelser i Kommuneplan 2015 og hvilke muligheder det giver for at opføre mindre boliger. Der fremlægges endelig forskellige modeller for, hvordan kommuneplanens bestemmelser kan revideres yderligere med henblik på at fremme mulighederne for at opføre flere mindre boliger Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Tue Rex Indhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser... 1 Sammenfatning... 2 Baggrund for bestemmelserne om boligstørrelser... 3 Nye boliger i perioden Udvikling i boligbestanden fra 2000 til Prisudvikling på ejerlejligheder i perioden Nye bestemmelser om boligstørrelser i Kommuneplan Vurdering af boligbehovet efter boligers størrelse... 7 Bestemmelser om boligstørrelser i Kommuneplan Foreløbige erfaringer med de nye boligstørrelsesbestemmelser 11 Modeller for ændring af bestemmelser om boligstørrelser Model A: Aflysning af bestemmelser om boligers størrelse Model B: En større del af etagearealet undtages for beregning af den gennemsnitlige boligstørrelse Model C: Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimal andel mindre boliger Model D: Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m Model E: Ændring af den mindste boligstørrelse i eksisterende by til 50 m Muligheder for at ændre bestemmelser om boligstørrelser i kommuneplan og lokalplaner Anbefaling Kilder Center for Byudvikling Rådhuset, 3. sal, 6A 1599 København V tur@okf.kk.dk EAN nummer

2 Sammenfatning Københavns Kommune har i mere end 20 år haft fokus på at tilvejebringe flere større boliger, bl.a. for at skabe bedre rammer for at fastholde børnefamilier. De boligpolitiske målsætninger er bl.a. udmøntet i bestemmelser om boligstørrelser i kommune- og lokalplaner. Bestemmelserne har fungeret efter hensigten: nye boliger etableret siden 2000 har haft en gennemsnitlig størrelse på 96 m2. Produktionen af nye boliger har dog ikke kunne følge med den høje befolkningsvækst. Det har været med til at skabe grundlag for stigende boligpriser for både små, mellemstore og store boliger. Københavns Kommune har de seneste år haft øget fokus på at skabe bedre rammer for flere mindre boliger og en øget variation i boligmassen. I Kommuneplan 2011 blev der således indført krav om mindre boliger i byudviklingsområder. I Kommuneplan 2015 blev der givet mulighed for, at 25 % af etagearealet til boligformål kan fritages fra beregningen af gennemsnittet på 95 m2. Formålet var at skabe øget fleksibilitet, herunder bedre muligheder for at opføre flere mindre boliger. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af de nye bestemmelser i Kommuneplan Der er således endnu ikke opført boliger efter bestemmelserne. Det hænger sammen med, at det tager flere år fra et udviklingsprojekt påbegyndes til det står færdigt (planlægning, projektering, byggesagsbehandling, opførsel). Ejendomsudviklere udtrykker dog stor interesse for at bruge de nye muligheder. I dette notat fremlægges der forskellige modeller for ændring af kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser, som vil kunne medvirke yderligere til at fremme mulighederne for at opføre flere mindre boliger. Det anbefales, at modellerne indgår i det videre arbejde med bestemmelserne om boligstørrelser. For alle modeller gælder det, at de kun gradvist vil have betydning for boligproduktionen. Mange eksisterende lokalplaner indeholder således bestemmelser om boligstørrelser, som fortsat vil være gældende efter en ændring af kommuneplanen. Det vil bero på en konkret vurdering, om der vil kunne dispenseres fra en lokalplan eller om det vil forudsætte tillæg til lokalplanen at gøre brug af nye muligheder i kommuneplanen. Økonomiforvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2019 laves en evaluering af de nye bestemmelser i Kommuneplan 2015, særligt med hensyn til etablering af mindre boliger. Det anbefales endvidere, at der foretages en ny analyse af behovet for antallet af boliger og boligernes størrelse på baggrund af den demografiske udvikling og udviklingen på boligmarkedet. Side 2 af 16

3 Baggrund for bestemmelserne om boligstørrelser I 1990 erne blev der rettet fokus på behovet for at tilvejebringe større, familieegnede boliger i Københavns Kommune. Den eksisterende boligmasse var nedslidt og præget af mange små boliger med installationsmangler. Nye større boliger skulle gøre det attraktivt at bo i byen og hermed skabe grundlag for at fastholde børnefamilier og ressourcestærke borgere. De boligpolitiske målsætninger blev indarbejdet i strategier og planer, fx de boligpolitiske strategiplaner Boliger for alle i 2001 og I 2000 erne blev der desuden fastsat formelle krav til boligers størrelse i kommune- og lokalplaner med fokus på krav om større familieboliger. Nye boliger i perioden Der er etableret ca nye boliger i Københavns Kommune i perioden Boligerne er fremkommet ved nybyggeri, omdannelse af erhverv til bolig og en mindre del som tagboliger. De nye boliger har et gennemsnitligt bruttoetageareal på 96 m2. Det har været medvirkende til, at den gennemsnitlige boligstørrelse for alle byens boliger er øget fra ca. 76 m2 i 2000 til ca. 81 m2 i Figur 1: Fordelingen af boliger efter størrelse i Københavns Kommune: nye boliger etableret i perioden og alle boliger. Boliger over 90 m2 udgør 62 % af de nye boliger i perioden, hvilket er dobbelt så mange som i kommunen som helhed. Boliger under 70 m2 udgør 20 % af de nye boliger etableret i perioden, men udgør ca. 45 % af alle boliger i byen. Etableringen af de mange større boliger er resultatet af kommunes boligpolitik, hvor fokus har været på at skabe en fornyelse af boligmassen med vægt på større boliger, der bl.a. efterspørges af familier med børn. Side 3 af 16

4 Gennem de seneste par år er der sket en markant vækst i nye boliger under 50 m2. Det hænger sammen med den store interesse for at etablere ungdomsboliger, hvilket der blev sat fokus på med nye, mere fleksible bestemmelser i et kommuneplantillæg i Bestemmelserne om boligstørrelser i kommune- og lokalplaner har således været med til at indfri kommunens boligpolitiske målsætninger. Udvikling i boligbestanden fra 2000 til 2017 Der er ca boliger i Københavns Kommune (1. januar 2017). Det er ca flere boliger end i Nettotilvæksten er ca boliger mindre end antallet af nye boliger som er etableret i perioden. Det skyldes sammenlægning af boliger og desuden nedlæggelse af kondemnable boliger m.v. Figur 2: Boliger efter størrelse: alle boliger og boliger etableret i perioden samt nettoudvikling i boligbestanden Der er kommet ca flere boliger over 90 m2, hvilket svarer til en vækst på 10,5 %, og flere boliger mellem 70 og 90 m2, hvilket svarer til en vækst på 6,3 %. Samtidig er antallet af boliger under 70 m2 reduceret med ca svarende til nedgang på 7,2 %. Reduktionen er sket på trods af, at der i samme periode er etableret ca nye boliger i denne størrelse. Reduktionen i mindre boliger skyldes primært, at godt boliger er sammenlagt til ca større boliger i perioden. Sammenlægning af boliger reguleres ikke i kommune- og lokalplaner, men af bestemmelser i boligreguleringsloven. Det lovgivningsmæssige grundlag og kommunens retningslinjer for sammenlægninger er beskrevet i bilag 2. Side 4 af 16

5 Reduktionen i mindre boliger er primært sket i 2000 erne, hvor der var et stort antal sammenlægninger af boliger. I 2010 erne er reduktionen aftaget og er vendt til en begyndende vækst i 2016 og Det skyldes primært en stor produktion af ungdomsboliger. I de kommende år forventes antallet af mindre boliger at øges yderligere i kraft af etablering af flere ungdomsboliger og flere mindre boliger, som der er skabt rammer for i Kommuneplan Figur 3:Antal boliger under 70 m Der er i dag boliger under 70 m2, hvilket svarer til 45 % af alle boliger i København. Boliger mellem m2 er fortsat den mest udbredte boligtype, idet de udgør en tredjedel af alle boliger. Prisudvikling på ejerlejligheder i perioden Den store efterspørgsel på boliger i København har medført kraftigt stigende priser på ejerboliger. Mellem 2000 og 2017 er priserne på ejerlejligheder således steget med ca. 300 %. Den kraftigste prisstigning har fundet sted for lejligheder over 90 m2, mens lejligheder under 60 m2 har haft den mindste prisstigning, jf. figur 4. Side 5 af 16

6 Figur 4: Prisudviklingen for ejerlejligheder i Københavns Kommune mellem 1. kvartal kvartal (Egne beregninger på baggrund af Boligøkonomisk Videnscenter). Gennem de seneste fem år er de største prisstigninger dog sket blandt lejligheder under 60 m2 (83 %) og lejligheder mellem 60 og 90 m2 (76 %), mens lejligheder over 90 m2 er steget noget mindre (56 %). Den mindre vækst for store lejligheder de seneste fem år vurderes at hænge sammen med, at priserne på disse lejligheder har nået et niveau, hvor de er steget relativt mindre end andre lejligheder de seneste to år. Udviklingen i boligpriserne er strukturelt set drevet af en kraftig befolkningsvækst, herunder befolkningsgrupper med højere indkomster, der øger efterspørgslen efter boliger. Desuden spiller konjunkturer og finansieringsmuligheder en væsentlig rolle. Københavns Kommune har løbende udlagt arealer til byudvikling, men boligproduktionen har været meget svingende. Særligt har der været en lav produktion af nye boliger i årene efter finanskrisen ( ), hvor befolkningen samtidig voksede kraftigt. Det vurderes, at en utilstrækkelig produktion af nye boliger er blandt årsagerne til de stigende boligpriser. Det kan derimod ikke umiddelbart konkluderes, at bestemmelserne om boligstørrelser har bidraget til prisstigningerne. Det bemærkes, at ejerlejligheder kun udgør ca. en femtedel af alle boliger i Københavns Kommune og at de faktiske boligudgifter for beboerne ikke er steget tilsvarende pga. det lavere renteniveau. I bosætningsanalysens anden del vil der blive sat særskilt fokus på Side 6 af 16

7 udviklingen i prisen på og tilgængeligheden til både ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger og almene boliger. Nye bestemmelser om boligstørrelser i Kommuneplan 2015 I forbindelse med Kommuneplan 2015 gennemførte Økonomiforvaltningen en analyse af befolkningsudviklingen og behovet for nye boliger i Københavns Kommune. Det blev vurderet, at antallet af indbyggere vil øges med ca fra 2015 til 2027, og at der vil være behov for at opføre op mod nye boliger i perioden. Den faktiske befolkningsudvikling og boligproduktion i de to seneste år understøtter denne vurdering. Der blev i Kommuneplan 2015 sat særligt fokus på fire befolkningsgrupper: Børnefamilierne, der har behov for store boliger De unge, som både efterspørger små boliger og deleboliger De ældre, der bl.a. efterspørger nye boligformer Singler og par uden børn, der efterspørger mindre og mellemstore boliger I Kommuneplan 2015 blev der forventet en markant vækst i antallet af børnefamilier, idet befolkningsfremskrivningen indeholdt ca flere børn i perioden fra 2015 til Væksten i børnefamilier skyldes primært, at byen har en ung befolkning, og at mange vælger at blive boende i byen, når de får børn. Børnefamilierne efterspørger store boliger, hvor der er plads til familien. København oplever samtidig en markant vækst i antallet af unge og studerende. Der forventes således at komme godt flere unge københavnere i perioden. Blandt de unge har der været en øget tendens til at flytte sammen og dele lejligheder, men der efterspørges samtidig flere ungdoms- og kollegieboliger. Der forventes desuden igen en vækst i ældre over 65 år, mens antallet af ældre over 80 år vil være faldende. I 2027 forventes antallet af ældre samlet set at være vokset med godt personer. Hos de ældre singler og par opleves et langt højere kvadratmeterforbrug end hos de unge. Vurdering af boligbehovet efter boligers størrelse I Kommuneplan 2015 blev behovet for boliger i forskellige størrelsesgrupper vurderet. Der blev først udarbejdet en vurdering på baggrund af en fremskrivning af husstandstyper i København, husstandenes nuværende boligforbrug og en fortsat fortætning i den samlede boligmasse på baggrund af de foregående års udvikling. Det Side 7 af 16

8 blev på den baggrund skønnet, at 45 % af de nye boliger skal være over 80 m2, mens der skal opføres flest mindre og mellemstore boliger på m2, jf. tabel 1. Boligstørrelse Boligbehov pba. nuværende boligforbrug og fortsat fortætning Under 40 m m m2 Over 120 m Tabel 1: Boligbehov efter boligers størrelse , afrundet (Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015). Der blev herefter taget hensyn til københavnernes boligpræferencer. En undersøgelse af husstande, som flyttede til København eller som flyttede internt i København i 2012, tegner således et billede af, at københavnerne generelt ønsker at bo i større boliger end angivet i tabel 1. Det skal dog bemærkes, at københavnernes ønsker dog ikke nødvendigvis svarer til deres økonomiske formåen. I Kommuneplan 2015 blev der på den baggrund lagt vægt på at give bedre muligheder for at opføre mindre boliger, men samtidig at fastholde fokus på at fremme opførsel af større boliger. Bestemmelserne indeholder desuden fortsat et incitament til at sprede størrelsen på de boliger, som skal overholde kravet om et gennemsnit på 95 m2, idet der er mulighed for at opføre flere mindre boliger, hvis der samtidig opføres større boliger. Det blev endvidere vurderet, at nye større boliger vil kunne medvirke til at frigive mindre boliger i den eksisterende boligmasse, når familier øger deres boligforbrug. Endelig blev der lagt vægt på, at større boliger er mere fleksible på lang sigt i forhold til både at kunne rumme familier med børn og kunne deles af singler. Knaphed på store boliger kan betyde, at yngre familier og andre grupper, der ønsker at bo i større boliger, fastholdes i mindre boliger, der ikke længere passer til deres behov, eller at de må vælge at flytte fra byen. Hvis børnefamilier i stigende grad vælger at flytte ud af byen kan det medvirke til, at den forventede befolkningsvækst i Københavns Kommune aftager, idet den strukturelt set er drevet af væksten i børnefamilier. Knaphed på mindre boliger kan betyde, at det er vanskeligt for bl.a. singler og unge par at finde en bolig. Det betyder, at singler (herunder unge studerende) i stigende grad vælger at dele boliger med andre, herunder kan være nødt til at leje værelser i større boliger. Det bemærkes, at der forventes at blive opført betydelig flere små boliger under 40 m2 i perioden end angivet i tabel 1, idet der vil blive opført mange nye ungdomsboliger. Side 8 af 16

9 Bestemmelser om boligstørrelser i Kommuneplan 2015 For at sikre nye større og fleksible boliger til familier med børn og andre grupper, der ønsker at bo i større boliger, fastholder Kommuneplan 2015 kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse på 95 m2. For samtidig at imødekomme behovet for mindre og billigere boliger til eksempelvis singler og par, indeholder Kommuneplan 2015 nye muligheder for at opføre flere mindre og mellemstore boliger. De nye bestemmelser og deres konsekvenser er beskrevet nærmere nedenfor. Kommuneplan 2015 indeholder desuden en ny bestemmelse om særlige boformer, der skal gøre det nemmere at opføre mindre boliger som deler større fællesarealer, fx bofællesskaber. Et kommuneplantillæg fra 2014 skabte mere fleksible rammer for opførelse af nye for ungdoms- og kollegieboliger. Bestemmelserne er videreført i Kommuneplan Kommuneplanen giver endelig mulighed for at opføre mindre boliger som plejeboliger, boliger der skal tilgodese behov som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer m.v. Kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser er gengivet i hovedtræk i det følgende. Det med fed markerede viser de nye bestemmelser, som blev indført i Kommuneplan 2015: Nye boliger skal være mindst 95 m2 bruttoetagereal i gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoetagearealet fritages fra beregningen af gennemsnittet. I den eksisterende by skal boliger være mindst 65 m2. I byudviklingsområder skal boliger være mindst 50 m2 og mindst 15 % af bruttoetagearealet skal indrettes til boliger mellem 50 m2 og 70 m2. Kravet til boligstørrelser kan fraviges, hvis: særlige bygnings- eller ejendomsmæssige forhold hindrer opfyldelse af kravene, eller der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom, eller der er tale om boliger og botilbud, der skal tilgodese behov som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller der er tale om særlige boformer med større fællesarealer, hvor der gælder særlige bestemmelser, eller Side 9 af 16

10 der er tale om kollegie- og ungdomsboliger, hvor der gælder særlige bestemmelser. Kollegie- og ungdomsboliger skal have en størrelse mellem 25 og 50 m2 bruttoetageareal. Ved særlige boformer forstås boliger med større fællesarealer til rådighed for beboerne, fx bofællesskaber. Boligerne skal have en størrelse på mindst 75 m2 bruttoetageareal i gennemsnit. Ingen boliger må være mindre end 50 m2 bruttoetageareal. Kommuneplan 2015 viderefører bestemmelsen om, at nye boliger skal være 95 m2 i gennemsnit, men giver mulighed for, at op til 25 % af etagearealet kan fritages fra beregningen af gennemsnittet. Det skaber mulighed for, at der kan opføres betydelig flere mindre boliger. I nedenstående figur er der vist eksempler på hvordan kommuneplanens bestemmelser kan påvirke fordelingen af nye boligers størrelse i byudviklingsområderne. Figur 5: Eksempel på fordeling af antal boliger efter størrelse i et projekt med m2 etageareal i et byudviklingsområde opført efter bestemmelser i Kommuneplan 2005 og 2009, 2011 og I Kommuneplan 2005 og 2009 var der alene krav om, at nye boliger skulle være 95 m2 i gennemsnit. I byudviklingsområdet Sydhavn blev der således opført mange boliger i samme størrelse. Figur 5 viser, at nye boliger principielt alle kunne opføres på 95 m2. Med henblik på at skabe en varieret boligsammensætning i byudviklingsområderne blev der i Kommuneplan 2011 indført en bestemmelse om, at mindst 20 % af de nye boliger i byudviklings- Side 10 af 16

11 områder skulle være m2. Det betød samtidig, at andre boliger måtte være større end 95 m2 for at sikre et gennemsnit på 95 m2. Figur 5 viser, at nye boliger skulle opføres med varierende størrelse. I eksemplet er det antaget, at der opføres større boliger på 95 m2 og 130 m2, men det bemærkes, at en grundejer alternativt vil kunne opføre alle større boliger med et gennemsnit på 104 m2. I Kommuneplan 2015 blev der indført større fleksibilitet med henblik på at skabe bedre rammer for flere mindre boliger. Den nye mulighed for at kunne fritage op til 25 % af bruttoetagearealet fra beregningen af gennemsnittet på 95 m2 betyder, at det er muligt at opføre over 30 % af boligerne i et byudviklingsområde som mindre boliger, jf. figur 5. Det betyder samtidig, at den gennemsnitlige boligstørrelse for det samlede område falder. I eksemplet bliver gennemsnittet 83 m2, hvilket omtrent svarer til gennemsnittet for alle boliger i Københavns Kommune. Bestemmelserne om boligstørrelser giver selvfølgelig mulighed for mange andre sammensætninger af boliger. Hvis en grundejer, som opfører boliger i henhold til Kommuneplan 2015, ønsker en større spredning end i eksemplet ovenfor, kan der i stedet opføres ca. 50 % boliger på 60 m2, 33 % på 95 m2 og 17 % på 130 m2. De nye bestemmelser indeholder altså en betydelig fleksibilitet, der dog bedst kan udnyttes i forbindelse med større udviklingsprojekter. Det bemærkes, at gennemgang ovenfor alene beskriver konsekvenserne af de almindelige bestemmelser om boligstørrelser og altså ikke tager højde for, at der desuden er mulighed for at opføre ungdomsboliger, plejeboliger, bofællesskaber m.v. Bestemmelserne skaber samlet set mulighed for at kunne imødekomme det fremtidige behov for nye boligers størrelse, som er vurderet i Kommuneplan 2015 på baggrund af københavnernes eksisterende boligforhold, dog med en forventning til en fortsat fortætning og københavnernes ønsker til deres boligsituation. Hvis københavnerne derimod forventes at bo på samme måde i fremtiden som i dag, så vurderes det, at der vil være behov for at fremme mulighederne for at opføre flere mindre boliger. Foreløbige erfaringer med de nye boligstørrelsesbestemmelser Det er endnu ikke muligt at vurdere hvordan de nye bestemmelser virker. Det vil således tage et stykke tid inden bestemmelserne slår igennem i boligproduktionen, idet de først er trådt i kraft ultimo Det tager således flere år fra at et udviklingsprojekt påbegyndes til det står færdigt (planlægning, projektering, byggesagsbehandling og opførelse). Desuden kan ældre lokalplaners bestemmelser være en barriere for projekter, der ønsker at udnytte kommuneplanens nye Side 11 af 16

12 bestemmelser. Der kan endelig være praktiske udfordringer i forbindelse med det enkelte projekts projektering i forhold til indpasning af boliger i forskellige størrelser. Økonomiforvaltningen har været i dialog med ejendomsudviklere, som udtrykker stor interesse for at bruge de nye muligheder på baggrund af en analyse af behov og efterspørgsel efter mindre boliger. Modeller for ændring af bestemmelser om boligstørrelser I dette afsnit beskrives forskellige modeller for ændring af kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser. De enkelte modeller skal ikke læses som gennemarbejdede forslag til nye bestemmelser om boligstørrelser, men som principielle forslag til elementer som kan indgå i en revision af kommuneplanens bestemmelser. De beskrevne elementer kan derfor i flere tilfælde kombineres. Model A: Aflysning af bestemmelser om boligers størrelse Den mest vidtrækkende model aflyser kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser. Det vil give ejendomsudviklere mulighed for at beslutte størrelsen på nye boliger. Vurdering Modellen skaber stor fleksibilitet for ejendomsudviklere, der løbende vil forsøge at producere de boliger, som efterspørges i markedet og giver størst fortjeneste. Det vurderes, at der vil blive produceret væsentlig flere mindre boliger, fordi boligerne prismæssigt rammer en større del af markedet og fordi salgsprisen pr. kvadratmeter er højere end for større boliger. Modellen indebærer, at kommunen ikke længere kan omsætte en række boligpolitiske målsætninger i konkrete bestemmelser. Det vurderes, at der vil være en risiko for, at der ikke produceres tilstrækkeligt mange større boliger, som bl.a. efterspørges af børnefamilier. Det kan betyde, at flere børnefamilier flytter fra København og at befolkningsvæksten aftager, idet befolkningsvæksten strukturelt er drevet af fødselsoverskud. Model B: En større del af etagearealet undtages for beregning af den gennemsnitlige boligstørrelse Modellen bygger videre på de nye bestemmelser som er indført i forbindelse med Kommuneplan 2015, men skaber yderligere fleksibilitet ved at fritage en større andel af etageareal fra beregningen af gennemsnittet på 95 m2. Side 12 af 16

13 Hvis der gives mulighed for at fritage 50 % af etageareal fra beregningen af gennemsnittet, så kan godt 60 % af boligerne i et område opføres som mindre boliger, hvis de øvrige boliger opføres med 95 m2 i gennemsnit, jf. figur 6. Figur 6: Eksempel på fordeling af antal boliger efter størrelse i et projekt med m2 etageareal i et byudviklingsområde opført efter bestemmelser i Kommuneplan 2015 og en model hvor 50 % af etagearealet er fritaget for beregningen af gennemsnittet. Modellen giver, som tidligere nævnt, mulighed for at sammensætte boligernes størrelse på andre måder. Hvis der ønskes en størres spredning kan der i stedet opføres fx 74 % boliger på 60 m2, 23 % på 95 m2 og 6 % på 130 m2. Det bemærkes, at den gennemsnitlige boligstørrelse for det valgte eksempel er 74 m2, dvs. betydeligt lavere end den eksisterende gennemsnitlige boligstørrelse i Københavns Kommune på 81 m2. Vurdering Modellen skaber større fleksibilitet for ejendomsudviklere. Det vurderes, jf. model A, at der vil blive produceret væsentlig flere mindre boliger. Modellen indebærer en risiko for, at der ikke produceres tilstrækkelig mange større boliger. Vurderingen af behovet for boligbyggeri og boligstørrelser, der blev udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2015, viser således, at mindst 45 % af de nye boliger skal være større end 80 m2 (svarende til et gennemsnit på over 95 m2). Side 13 af 16

14 Model C: Øget fleksibilitet koblet med krav om minimum andel større boliger og maksimal andel mindre boliger Modellen kan betragtes som en variant af model B, hvor der fastsættes krav til andelen af boliger med forskellig størrelse. Modellen kendes fra Oslo Kommune, hvor der for de centrale byområder er fastsat bestemmelse om, at mindst 40 % af boligerne skal være større end 80 m2 netto (hvilket svarer til godt 95 m2 bruttoetageareal for en dansk lejlighed), og maksimalt 35 % af boligerne må være mindre end 50 m2 netto (hvilket svarer til godt 65 m2 bruttoetageareal for en dansk lejlighed). Vurdering Den væsentligste forskel mellem model C og model B er, at model C sikrer, at en uforholdsmæssig stor del af boligerne ikke opføres som mindre boliger, jf. at model B principielt giver mulighed for mindst 60 % mindre boliger. Model C sikrer desuden, at en fast andel af boligerne opføres som større boliger og at der sker en vis spredning af boligernes størrelse. Oslo Kommune har evalueret modellen i 2016 og vurderet, at den har fungeret efter hensigten, herunder at den har en god balance mellem styring og fleksibilitet. Model D: Krav til gennemsnitlig boligstørrelse nedsættes til 85 m2 Modellen fastholder et krav til boligers gennemsnitlige størrelse, men skaber større fleksibilitet ved at nedsætte det fra 95 m2 til 85 m2. Vurdering Modellen skaber indirekte bedre mulighed for at opføre flere mindre boliger, idet det lavere gennemsnit betyder, at mindre boliger ikke skal modsvares af meget store boliger. En bolig på 60 m2 skal således principielt modsvares af en bolig på 110 m2, hvis der er krav om et gennemsnit på 85 m2, mens den skal modsvares af en bolig på 130 m2, hvis gennemsnittet skal være 95 m2. Modellen indebærer dog, at der er mindre sikkerhed for at producere større boliger, som bl.a. kan rumme børnefamilier. Modellen giver desuden ikke samme direkte mulighed for at etablere flere mindre boliger som model B og C. Model E: Ændring af den mindste boligstørrelse i eksisterende by til 50 m2 Den mindste boligstørrelse for nye boliger er fastsat til 65 m2 i den eksisterende by og 50 m2 i byudviklingsområderne. Modellen Side 14 af 16

15 indebærer et forslag om at fastsætte den mindste boligstørrelse til 50 m2 i hele byen. Vurdering Baggrunden for de nuværende bestemmelser er, at den eksisterende by har en overvægt af mange mindre boliger. Kravet om at nye boliger mindst skal være mindst 65 m2 i den eksisterende by har således skulle medvirke til at reducere andelen af mindre boliger. En ændring af kravet til mindst 50 m2 vil skabe bedre rammer for flere mindre boliger, der bl.a. vil kunne etableres i bykvarterer som allerede har mange mindre boliger, men dog har oplevet en reduktion i antallet af denne størrelse boliger i en række år pga. sammenlægninger af lejligheder. Muligheder for at ændre bestemmelser om boligstørrelser i kommuneplan og lokalplaner Kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser kan ændres i forbindelse med den ordinære revision af kommuneplanen eller med et kommuneplantillæg til kommuneplanen. Kravene til boligers størrelse i nye lokalplaner skal være i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Det betyder, at nye lokalplaner vedtaget efter 10. december 2015 skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommuneplan Kravene til boligers størrelse i ældre lokalplaner vil variere efter hvornår lokalplanen er vedtaget. En lokalplan fra 2013 vil således indeholde bestemmelser, som var gældende i Kommuneplan Det betyder, at de nye bestemmelser i Kommuneplanen 2015 altså ikke umiddelbart får betydning for områder og ejendomme, som er omfattet af ældre lokalplaner. Konsekvenserne af nye bestemmelser i kommuneplanen vil således slå igennem med en betydelig forsinkelse. En lokalplans bestemmelser om boligstørrelser kan ændres i forbindelse med et tillæg til lokalplanen. De ændrede bestemmelser skal være i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Teknik- og Miljøforvaltningen har endvidere mulighed for at vurdere om der kan meddeles dispensation fra en lokalplans bestemmelser om boligstørrelser. Det vil afhænge af hvordan den konkrete lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser er formuleret. Anbefaling Økonomiforvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2019 gennemføres en evaluering af kommuneplanens Side 15 af 16

16 nye bestemmelser om boligstørrelser. Den skal afdække hvordan de nye regler anvendes og hvilke eventuelle problemstillinger som knytter sig til bestemmelserne. Økonomiforvaltningen anbefaler endvidere, at der foretages en ny analyse af behovet for antallet af boliger og boligernes størrelse på baggrund af den demografiske udvikling og udviklingen på boligmarkedet. Det vil være hensigtsmæssigt at afvente resultaterne af ovenstående evaluering og analyse inden man foreslår yderligere ændringer til kommuneplanens bestemmelser om boligstørrelser. Kilder Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015: Boligbygge- og boligstørrelsesbehov samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser (Københavns Kommune, februar 2015) Bolig & Tal 12 (Boligøkonomisk Videnscenter, august 2017) Bosætning i København: En analyse af bosætningsmønstre og boligpræferencer (Københavns Kommune, marts 2014) Evaluering av bruk og effekt av leilighetsfordelingsnorm (Oslo Kommune, august 2016) Side 16 af 16

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2019 Bestemmelser om boligstørrelser

Forslag til Kommuneplan 2019 Bestemmelser om boligstørrelser Forslag til Kommuneplan 2019 Bestemmelser om boligstørrelser / Økonomiforvaltningen, Center for byudvikling Februar 2019 Agenda 1. Sammenfatning 2. Analyseresultater 3. Eksempler på mulige udfaldsrum 4.

Læs mere

11. marts Sagsnr

11. marts Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning

Læs mere

Indhold Bilag 2: Notat om sammenlægning af boliger. Sagsnr

Indhold Bilag 2: Notat om sammenlægning af boliger. Sagsnr NOTAT Bilag 2: Notat om sammenlægning af boliger I dette notat beskrives udviklingen i sammenlægning af boliger i Københavns Kommune samt det lovgivningsmæssige og administrative grundlag for sammenlægningerne.

Læs mere

Boligmarkedet i København. Kenneth Horst Hansen Teamleder Københavns Kommune

Boligmarkedet i København. Kenneth Horst Hansen Teamleder Københavns Kommune Boligmarkedet i København / Kenneth Horst Hansen Teamleder Københavns Kommune Agenda 1. Konklusioner 2. København i dag 3. Hvordan skabes den blandede by? 4. Frem mod Kommuneplan 2019 2 1. Udvalgte konklusioner

Læs mere

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Til medlem af Københavns Borgerrepræsentation Caroline Stage Olsen. Svar på politikerspørgsmål fra Caroline Stage Olsen (V) om boliger i KK

Til medlem af Københavns Borgerrepræsentation Caroline Stage Olsen. Svar på politikerspørgsmål fra Caroline Stage Olsen (V) om boliger i KK KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til medlem af Københavns Borgerrepræsentation Caroline Stage Olsen Svar på politikerspørgsmål fra Caroline Stage Olsen (V) om i KK Kære Caroline Stage Olsen, Økonomiforvaltningen

Læs mere

Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge

Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 8 Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge Notatet

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Fremtidens København

Fremtidens København Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Bilag 2. Hvidbog for høring af kommuneplantillæg for almene boliger i serviceerhvervsområder

Bilag 2. Hvidbog for høring af kommuneplantillæg for almene boliger i serviceerhvervsområder KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 20-04-2017 Bilag 2. Hvidbog for høring af kommuneplantillæg for almene boliger i serviceerhvervsområder Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

15. maj Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen. Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019

15. maj Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen. Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 15. maj 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 Sagsbehandler Sofie Wedum

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 Udkast til Administrationsgrundlag Formål Dette notat beskriver administrationsgrundlaget for afgørelser om dispensation til

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Til Venstre 12. april Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019

Til Venstre 12. april Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Venstre 12. april 2019 Spørgsmål fra Venstre vedr. Kommuneplan 2019 Spørgsmål Hvor store bliver boligerne gennemsnitligt i de tre

Læs mere

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 15-06-2015 Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger Folketinget vedtog den 26. februar 2015 lov

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019 Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

CEPOS Notat: Københavns Kommunes regulering af boligstørrelserne

CEPOS Notat: Københavns Kommunes regulering af boligstørrelserne Notat: Københavns Kommunes regulering af boligstørrelserne er unødvendig og rammer de økonomisk 01-11-2018 Af Jonas Herby (T: 2728 2748) EPO I 2005 indførte Københavns Kommune i kommuneplanen, at nybyggeri

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling.

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 22-01-2015 Bilag 4, hvidbog for forudgående offentlighed, kommuneplantillæg om almene boliger Folketinget vedtog den 26. februar 2015

Læs mere

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.

Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen. Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014. Borgerrepræsentationen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Spørgsmål 1. Hvad er de samlede udgifter til anlæg af en parkeringsplads i tilknytning til kollegie- eller ungdomsboliger?

Spørgsmål 1. Hvad er de samlede udgifter til anlæg af en parkeringsplads i tilknytning til kollegie- eller ungdomsboliger? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 6. april 2018 Sagsnr. 2018-0094680 Svar på spørgsmål om kollegie- og ungdomsboliger Dokumentnr. 2018-0094680-3 Kære Astrid Aller Tak for

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN Birketinget 6 m.fl.

TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN Birketinget 6 m.fl. Luftfoto TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Birketinget 6 m.fl. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 28.02.2019 Offentliggjort 07.03.2019 KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget 28. maj 2018 Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2008 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Roskilde. September 2017

Roskilde. September 2017 Roskilde September 2017 1 Boligmarkedets udvikling V/ Regionsdirektør John Borrisholt EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde / Lokalt Demografi Udgangspunkt 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Læs mere

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2019 Rækkefølgeplanlægning Analyseresultater

Forslag til Kommuneplan 2019 Rækkefølgeplanlægning Analyseresultater Forslag til Kommuneplan 2019 Analyseresultater / Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Februar 2019 Agenda Sammenfatning Hvad er rækkefølgeplanlægningen? Arealbehov til boliger og erhverv i planperioden

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

BOLIGTOPMØDE. Boligbehov, udviklingspotentialer og -strategier. Christian Heebøll, Copenhagen Economics 1. oktober 2018

BOLIGTOPMØDE. Boligbehov, udviklingspotentialer og -strategier. Christian Heebøll, Copenhagen Economics 1. oktober 2018 BOLIGTOPMØDE Boligbehov, udviklingspotentialer og -strategier Christian Heebøll, Copenhagen Economics 1. oktober 2018 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGT BOLIGBEHOV I HOVEDSTADEN KOMMUNERNES PLANER BARRIERER OG INCITAMENTER

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Luftfoto FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Birketinget 6 m.fl. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx.xxxx Offentliggjort xx.xx.xxxx KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur

Læs mere

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT OM BOLIGBAROMETER 212 Bilagt dette notat er Boligbarometer 212, som fremstiller en række temaer på boligområdet, der belyses faktuelt på en kort

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Opfølgning på forespørgsel på ØUs budgetseminar d. 22. og 23. august 2017

Opfølgning på forespørgsel på ØUs budgetseminar d. 22. og 23. august 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 21. september 2017 Opfølgning på forespørgsel på ØUs budgetseminar d. 22. og 23. august 2017 I det følgende følges der op på forespørgsler

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger

Læs mere

Til Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Til Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT Til Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kvartalsvis status på antallet og

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 28-02-2019 Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 indeholder

Læs mere

Bosætning i København

Bosætning i København Bosætning i København En analyse af bosætningsmønstre og boligpræferencer KØBENHAVNS KOMMUNE Redaktion: Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen Foto: Nicolai Perjesi, Ty Stange, Peter Sørensen, Adrian

Læs mere

BEFOLKNINGS- OG BOLIGPROGNOSE

BEFOLKNINGS- OG BOLIGPROGNOSE BOLIGBAROMETER 214 // FAKTAARK 1 BEFOLKNINGS- OG BOLIGPROGNOSE DER KOMMER ENdNU FLERE KØBENHAVNERE I de NÆSTE MANGE ÅR. FREM MOd 225 VIL BYEN VOKSE MEd OMKRING 1.. FOR AT IMØdEKOMME denne VÆKST SKAL der

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner

Rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner Notat 18. januar 2017 Sagsbeh.: AT By Byggeri og Ejendomme Rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner I det følgende gennemgås rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner - København, Aarhus,

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn

Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn www.bvc.dk På boligmarkedet slæber vi rundt på fortiden 44% af vore boliger

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr Boligområde Haverslev og Sørup

Kommuneplantillæg nr Boligområde Haverslev og Sørup Kommuneplantillæg nr. 11 - Boligområde Haverslev og Sørup Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 7 Kommuneplanramme 03.B240 - Boligområde 8 Kommuneplanramme 11.B320 - Boligområde 10 Bilag 1 - Behovsopgørelse

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber

Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT 03-03-2017 Til Henrik Appel (A) Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber Medlem af

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

Ø6 Almene ungdomsboliger

Ø6 Almene ungdomsboliger Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT Ø6 Almene ungdomsboliger Baggrund Et voksende antal studerende ønsker at bosætte sig i København. Da København samtidigt oplever en generel befolkningsvækst, der øger presset

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2016 2028 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/27 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr.

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering

Læs mere

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger s1 Lind og Risør A/S v/ Thomas Uldall Erik Husfeldts Vej 9 2630 Taastrup Lind og Risør A/S ejer Linde Alle 21, matr. 4bq Nærum By, Nærum og matriklerne 32a o 32b Nærum By, Nærum placeret på hjørnet mellem

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion

Læs mere