KORT SYGEFRAVÆR. - oplæg om årsager og løsninger

Transkript

1 KORT SYGEFRAVÆR - oplæg om årsager og løsninger Derfor skal vi se på kort sygefravær / Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger / Fokus på trivsel forebygger fravær / Veldokumenterede tiltag med store gevinster / Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen

2 Indhold Derfor skal vi se på kort sygefravær 3 En investering, der betaler sig 4 Den målrettede indsats kræver mere viden 5 Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger 6 Årsagerne hænger sammen 7 Fokus på trivsel forebygger fravær 8 Ledelse er nøglen 8 Start nedefra inddragelse af medarbejderne 9 Guldkorn, der forebygger stress 10 Veldokumenterede tiltag med store gevinster 11 Start med barnet 12 Renlighed sparer milliarder 12 Tunge problemer kræver fleksible løsninger 12 Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen 13

3 Derfor skal vi se på kort sygefravær Kort sygefravær dækker 90 pct. af alle sygemeldinger. Alligevel er de korte sygemeldinger underbelyste. Kan det korte sygefravær nedbringes, kan arbejdsgivere og samfund spare mange penge, arbejdsmarkedet kan få flere hænder, og medarbejderne kan få øget sundhed og arbejdsglæde. Med dette oplæg vil Mandag Morgen sætte fokus på det korte sygefravær. De vigtigste årsager til korttidssygefravær og mulige løsninger bliver præsenteret, og vi sætter løsningerne til debat. Langtidssygefravær har i flere år været i samfundets søgelys, og indsatsen synes nu at have båret frugt: Sidste år faldt det langvarige sygefravær i Danmark markant. 1 Derimod har der været mindre fokus på en målrettet indsats over for det korte sygefravær. Der er store gevinster at hente ved at forebygge korttidssygefravær både menneskelige, samfundsøkonomiske og på den enkelte virksomheds bundlinje. I dette oplæg fortæller vi om arbejdspladser, der med held har bekæmpet korttidssygefraværet med positive økonomiske resultater til følge. De viser, at der samfundsøkonomisk er mange penge at hente ved et lavere sygefravær. Fokus på forebyggelse kommer også medarbejderne til gode i form af bedre helbred, øget velvære og større jobtilfredshed. Forebyggelse af korttidssygefravær handler i høj grad om at skabe en attraktiv arbejdsplads med stor medarbejdertrivsel og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Øget viden er en forudsætning for at forebygge korttidssygefravær, men årsagerne til medarbejdernes sygemeldinger er underbelyste. Oplæggets analyser af unikke data viser, at infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet er de hyppigste årsager til de korte sygemeldinger tilsammen ligger de bag mere end to tredjedele af al korttidssygefravær. Det er altså i høj grad her, det vil kunne svare sig at sætte ind med forebyggelse. I oplægget præsenteres eksempler på forskellige konkrete tiltag og løsninger, der vil kunne forebygge disse lidelser. Det er f.eks. brug af vacciner, bedre hygiejne og øget fokus på ergonomi. Disse tiltag kan dog ikke stå alene. Medarbejdernes fysiske modstandskraft mod infektionssygdomme og muskel- og skeletlidelser går hånd i hånd med deres psykiske velbefin- Hvad er kort sygefravær Der er ikke nogen fast definition på kort sygefravær. Det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Ifølge Dansk Industri udgør 90 pct. af alle sygemeldinger et forløb, der varer under seks dage. I denne rapport har vi valgt at definere kort sygefravær ud fra det lovmæssige skel, hvor tre ugers sygefravær er arbejdsgiverens ansvar. dende. Succes i forebyggelsen af korttidssygefravær kræver derfor, at indsatsen kombinerer konkrete forebyggelsestiltag, såsom forbedret hygiejne, ergonomi og øget brug af vacciner, med et langsigtet arbejde for at bekæmpe stress og øge medarbejdernes trivsel. Det forudsætter, at der arbejdes aktivt med medarbejderinddragelse og med at udvikle en tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere. Indsatsen kan altså betale sig på mange planer men er også kompleks. Et vigtigt formål med dette oplæg er at indbyde til en diskussion af, hvordan vi bedst forebygger sygefravær. Mandag Morgen og styregruppen vil gerne starte en fremadrettet debat om, hvordan vi bedst bevæger os fremad for at forebygge kortidssygefravær. Projektets styregruppe består af virksomhederne Sanofi Pasteur MSD og MedHelp samt arbejdspladserne Lyngby- Taarbæk Kommune og Kræftens Bekæmpelse. Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende tekst. 1 Samspil.info, Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om beskæftigelse, nr. 21, 4. november Kort sygefravær debatoplæg om årsager og løsninger 3

4 En investering, der betaler sig Hver dag melder medarbejdere sig syge. Kort sygefravær har meget store og ofte oversete omkostninger. De samlede udgifter kendes ikke, men går man ud fra de isolerede områder, hvor der er lavet udregninger, står det klart, at både samfundet, arbejdsgiverne og medarbejderne betaler en høj pris. Beskæftigelsesministeriet estimerer, at alene arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med korttidssygefravær i 2006 beløb sig til knap 21 mia. kr. 2 Korttidssygefravær udgør langt hovedparten af sygemeldinger på det danske arbejdsmarked en opgørelse fra Dansk Industri anslog i 2007, at sygefravær på op til fem dage på det private område udgjorde 90 pct. af sygefraværsforløbene. 3 Det betyder, at der ikke alene ligger en stor økonomisk gevinst, men også en kæmpe uudnyttet arbejdskraft, der kan aktiveres, hvis sygefraværet kan nedbringes. Der vil i de kommende år være stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor ligger der et stort potentiale i at finde ekstra ressourcer i de nuværende medarbejdere. Virksomheden TDC har vist, hvor mange ekstra hænder et reduceret sygefravær kan give. Virksomheden har reduceret sygedage pr. medarbejder med over 4 pct. Det har givet TDC, hvad der svarer til 100 ekstra medarbejdere hver eneste arbejdsdag året rundt. Samtidig har virksomheden høstet en årlig besparelse på over 30 millioner. 4 Det viser tydeligt, at en forebyggende indsats over for sygefravær er en investering med solidt afkast. Ud over at skaffe mere arbejdskraft giver det klare resultater på bundlinjen at investere i initiativer, der reducerer sygefraværet. Besparelserne dækker over både det korte og det lange sygefravær, men tallene taler et tydeligt sprog om, at det kan betale sig både for den enkelte arbejdsplads og for den generelle samfundsøkonomi at gøre en indsats. På mindre end tre år sparede virksomheden Micro Matic mere end 3 millioner kroner på lønninger, alene ved at skære sygefraværet ned fra 6 til 3,5 pct. 5 Micro Matic opnåede de markante resultater ved at indføre tiltag som åben dialog med medarbejderne om sygefravær og opfølgende tilbud om hjælp, oprettelse af skånejob, gratis fysioterapi, massage, kiropraktik og zoneterapi til ansatte og ved at få en erhvervspsykolog tilknyttet. Bispebjerg Hospital vil gerne kunne kalde sig landets sundeste hospital og har målrettet arbejdet med at nedbringe også det korte sygefravær. Med et kombineret fokus på trivsel og sundhed fik hospitalet reduceret sygefraværet fra 6,2 pct. i 2002 til 5,5 pct. i Det svarer til 20 årsværks arbejde, eller en besparelse på 5,8 mio. kr. 6 Bispebjerg Hospital skabte en flerstrenget indsats, der fokuserede på motion, men som også satte fokus på kulturen i afdelingerne, omgangstonen og arbejdsmiljøet. Hospitalsansatte er en udsat gruppe i forhold til muskel- og skeletbesvær, og Succes igennem overblik It-virksomheden KMD skal registrere deres medarbejderes sygefravær i systemerne SAP og Outlook. I SAP bruges registreringen til at holde øje med almentilstanden i KMD. Virksomheden bruger sygefraværsregistreringen til at sikre, at KMD modtager sygedagpengerefusion fra medarbejderens kommune. I Outlook er registreringen af sygefravær vigtig, fordi kolleger og samarbejdspartnere da ved, at man er fraværende. Vi laver f.eks. udtræk af hver enkelt medarbejders fraværsmønster, som gives til medarbejdernes nærmeste leder sammen med nogle anvisninger på og kriterier for, at lederen skal tage sygefraværssamtaler med sine medarbejdere. Det er lederens pligt at finde ud af, om fraværet har årsag i jobbet og opgaverne eller manglende trivsel, og om der kan gøres noget for at ændre på forholdene, siger HR-projektleder Lone Dax Heide, der varetager Projekt Sundhed. KMD har inddraget HR-konsulenter, eksterne konsulenter, tilbud om psykologsamtaler, alkoholbehandling og rygeafvænning i indsatsen, der allerede har givet effekt: Arbejdet kan betale sig, og det er også godt for de historier, vi fortæller i organisationen. Den enkelte medarbejder ved, at vi tager hensyn til alle og ser på medarbejderne som mennesker og ikke bare en del af produktionsapparatet. Det viser vores høje anciennitet også. Branchens personaleomsætning ligger i gennemsnit på 15 procent, mens vores kun er på 8, siger Lone Dax Heide. Kilde: Stor indsats imod sygefravær betaler sig, Velfærd i fremtiden, for at forebygge sygefravær på dette område har Bispebjerg Hospital en fysioterapeut ansat, der udelukkende fokuserer på hospitalets egne ansatte. Samfundsøkonomisk er en nedbringelse af korttidssygefraværet umiddelbart en god forretning på grund af øget produktivitet og deraf øgede skatteindtægter. Men også i et længere forebyggelsesperspektiv kan det betale sig for samfundet, at der sættes ind over for også korte sygeforløb. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at en medarbejder, der har været sygemeldt seks dage eller mere på et år, har to en halv gang større risiko for at blive førtidspensionist end andre ansatte uden sygefravær. 7 Indsatsen mod kort sygefravær er derfor også en indsats, der kan være med til at forebygge dyre langtidssygemeldinger eller i værste fald førtidspensioneringer. 2 Analyse af sygefraværet, Beskæftigelsesministeriet, Fakta om sygefravær, Dansk Industri, 23. juni Flere raske medarbejdere, TDC, 10. juni Store besparelser på kort tid, sund-virksomhed.dk, Landets sundeste hospital, Arbejdsmiljø nr. 5, Kort sygefravær tegn på problemer, DR Nyheder, 20. aug Mandagmorgen

5 Den målrettede indsats kræver mere viden Når det gælder kort sygefravær, er det lettere at stille diagnosen end at give et entydigt bud på den rette kur. Der er behov for mere viden, hvis virksomheder og institutioner skal have mulighed for at vide, hvilke årsager der er til det korte sygefravær, og hvilke midler der skal i brug for at nedbringe sygefraværet. Årsagerne til korte sygemeldinger er underbelyste. Erfaringer fra andre lande viser, at der er stor gevinst at hente i en øget indsigt i årsagerne til sygefraværet. I Tyskland er der meget omfattende data på årsagerne til det korte sygefravær. Efter tredje sygedag skal sygemeldte tyskere søge læge, og den diagnose, som lægen stiller, bliver givet videre til forsikringsselskaberne. Det gør, at man her har en langt større indsigt i omfang, længde og diagnosen af sygemeldingerne. Forsikringsselskabernes indsigt i diagnoserne kan bruges til målrettede indsatser i virksomhederne. Hvis virksomhederne ønsker det, kan forsikringsselskaberne lave en detaljeret rapport om fordeling af diagnoserne i forskellige afdelinger og dermed pege på bestemte belastninger. Denne viden kan så bruges for målrettede indsatser. På denne måde har forskellige virksomheder været i stand til at nedbringe sygefravær siger Birgit Aust, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Viden om sygefravær er en forudsætning for at lave den strategiske, målrettede indsats. Tilgangen er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle bruger arbejdspladsvurderingen eller medarbejderudviklingssamtaler, mens andre arbejdspladser har faste politikker om samtaler ved et vist antal sygedage. En lægelig mulighedserklæring er også et redskab, der kan tages i brug, men det er oftest i forhold til det lange sygefravær. I andre tilfælde benyttes en neutral tredjepart som f.eks MedHelp (se boks s. 6), der lovligt kan gå ind og spørge til årsagerne til sygemeldingen. For at have fokus på det korte sygefravær og kunne måle, om en indsats virker, er det vigtigt at have et overblik over medarbejdernes sygefravær, og hvordan det udvikler sig. Kort sygefravær debatoplæg om årsager og løsninger 5

6 Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger Det korte sygefravær har ikke været højt på den danske dagsorden, og der er begrænset viden og forskning på området. Lovgivningen på området forbyder arbejdsgivere at spørge medarbejderne om årsagerne til deres sygefravær, hvilket har begrænset mulighederne for systematisk at indsamle og registrere de bagvedliggende årsager til sygemeldingerne. Derfor har der indtil nu ikke været tilgængelige data indeholdende registreringer af medarbejdernes begrundelser for sygemeldinger. Undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på en andel af MedHelps indsamlede statistik, og data indeholder således mere end sygemeldinger fra i alt personer. Sygemeldingerne er registeret henover et år. Data er indsamlet af MedHelp. MedHelp er en virksomhed, der som tredjepart håndterer sygemeldinger på vegne af arbejdsgivere inden for både stat, kommune og den private sektor. MedHelp registrerer, med den sygemeldtes samtykke, årsagen til sygefraværet i en anonym statistik, som anvendes i rådgivningen til virksomheden om mulige indsatser for reduktion af sygefraværet. Årsagen til sygemeldingen defineres af en sygeplejerske fra MedHelp ud fra det symptombillede, som den sygemeldte beskriver, samt en række skriftlige procedurer baseret på Danske Regioners Lægehåndbog samt supplerende informationer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut. Det er dette data, Mandag Morgen har fået adgang til i forbindelse med dette projekt. Mandag Morgen har udelukkende haft adgang til data i anonymiseret form - på intet tidspunkt har Mandag Morgen kunnet se navne på medarbejdere eller på konkrete virksomheder. Mandag Morgen kan nu på baggrund af data fra firmaet MedHelp (se boks) for første gang kaste mere lys over årsagerne til kort sygefravær. Nye tal baseret på en andel af MedHelps kundebase giver et indblik i årsagerne til medarbejderes sygemeldinger hen over et år. Databasen indeholder data for medarbejdere fra både stat, kommune og det private erhvervsliv. Ved at øge kendskabet til årsagerne bag sygemeldingerne kan der stilles skarpt på de konkrete områder, hvor en forebyggende indsats vil have størst mulig betydning i forhold til at nedbringe korttidssygefraværet. Mandag Morgens analyser af MedHelps data viser, at tre kategorier af årsager til kort sygefravær står øverst på listen: Forskellige infektionssygdomme Sygdomme i muskler og/eller skelet Personlige kriser, stress, psykiske lidelser og problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Disse tre kategorier udgør ifølge MedHelps data mere end to tredjedele, nærmere bestemt 68,1 pct., af al korttidssygefravær. En øget indsats for at forebygge disse tre grupper af lidelser må altså forventes at have stor betydning i forhold til at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked. Analyserne af MedHelps data viser, at den absolut hyppigste årsag til kortidssygefravær er forskellige infektionssygdomme. Infektionssygdomme som forkølelse, influenza, skoldkopper, maveproblemer, diarré og halsbetændelse ligger bag 44,7 pct. af alt korttidssygefravær. Infektionssygdomme dækker over en lang række sygdomme, der forårsages af sygdomsfremkaldende smitstoffer (virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer et eller flere af kroppens organer. 1 Influenza er f.eks. forårsaget af en virus. Der er tale om en så bred vifte af sygdomme, at der ikke er én løsning til forebyggelse. Der er veldokumenterede gevinster at hente ved at sætte mere 1 Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten, Danmark Mandagmorgen

7 De 10 vigtigste årsager til korttidssygefravær Forskellige infektionssygdomme Sygdomme i muskler og/eller skelet Mave- og leversygdomme Personlige kriser, stress, psykiske lidelser og problemer med det psykiske arbejdsmiljø Sygdomme i nervesystemet Sygdomme i luftveje og/eller lunger Gynækologiske sygdomme Hudsygdomme og hudproblemer Hjerte/karsygdomme Nyrer/urin Øvrige 9,5% 4,9% 4,2% 3,6% 2,4% 1,5% 1,4% 0,5% 8,9% 18,5% 44,7% Andel af samlede fravær Figur 1: MedHelps nye data opgør de hyppigst angivne årsager til sygefravær. Kilde: MedHelp fokus på hygiejne og vaccinationer, ligesom mange initiativer med fokus på trivsel og dialog mellem ledelse og medarbejdere tyder på, at der også derigennem kan skabes gode resultater 2. Den næsthyppigste årsag til korttidssygefravær er sygdomme og/eller smerter i muskler og skelet. Lidelser i muskler og skelet ligger bag næsten en femtedel, 18,5 pct., af al korttidssygefravær. Det handler om en lang række forskellige sygdomme og smerter i bevægeapparatet typisk forårsaget af belastende løft og arbejdsstillinger. Også her er der flere forskellige løsninger til forebyggelse afhængigt af den konkrete arbejdssituation. Typisk vil det handle om at fokusere på at arbejde ergonomisk, men medarbejdernes oplevede jobtilfredshed og trivsel er også vigtige faktorer, når man vil forebygge sygefravær forårsaget af sygdomme og smerter i muskler og skelet. Årsagerne hænger sammen Korttidssygefravær og dialogen mellem arbejdsplads og medarbejder hænger sammen. Men det er svært at afdække, hvordan psykiske og fysiske faktorer spiller sammen. Én diagnose står ofte ikke alene, og psykiske problemer, stress og lignende er tæt forbundet med medarbejdernes fysiske modstandsdygtighed. Selvom infektionssygdomme ifølge analysen tegner sig for 44,7 pct. af korttidssygefraværet, og smerter og sygdomme i muskler og skelet for 18, 5 pct., mens de psykiske faktorer blot tegner sig for 5 pct. af fraværet, så er billedet sandsynligvis mere nuanceret end som så. Det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel er en del af et større billede, som hænger sammen med infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet. 2 Vaccine som forebyggelse mod smitsomme sygdomme Mandag Morgen December 2009 Derfor har vi valgt at behandle de psykiske faktorer i dette oplæg sammen med infektionssygdomme og muskel- og skeletbesvær. Forskningen viser, at der er sammenhæng mellem det psykiske og det fysiske helbred. Bl.a. er det dokumenteret, at stress kan påvirke immunforsvaret og forårsage smerter i muskler, sener og led. 3 I 2008 udgav det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en hvidbog om muskel- og skeletbesvær. Her konkluderes, at der samlet i den nyere litteratur er belæg for, at såvel fysiske som psykosociale arbejdsforhold spiller en selvstændig og væsentlig rolle for sygefraværet blandt beskæftigede, der har bevægeapparatbesvær. 4 Nye undersøgelser viser endvidere, at stress har en effekt på immunforsvaret 5 og at stress bl.a. kan svække vaccination imod influenza. 6 Derfor er det psykiske arbejdsmiljø en underliggende faktor, der i høj grad er relevant i forhold til de andre årsager til kort sygefravær. En ny ph.d.-afhandling viser, at en tredjedel af fraværsdagene på danske arbejdspladser skyldes psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, og at der derfor er et stort potentiale i at sætte ind på den front. 7 Derfor er det helt afgørende at fokusere på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, når man vil arbejde med at forebygge og nedbringe korttidssygefraværet på en arbejdsplads. En helhedsorienteret tilgang er nødvendig. En indsats for at forbedre trivslen og det psykiske arbejdsmiljø skal gå hånd i hånd med tiltag for at forbedre medarbejdernes fysiske modstandskraft mod sygdomme. 3 Videncenter for Arbejdsmiljø, Stress, 18/ Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Pedersen et al, Influence of Psychological Stress on Upper Respiratory Infection A Meta- Analysis of Prospective Studies, Brain behavior and medicine and immunity, Elsevier (2009) 6 Pedersen et al, Psychological stress and antibody response to influenza vaccination: A meta-analysis, Psychosomatic Medicine 72: ( Psykisk arbejdsmiljø sætter sig på sygefraværet, Videncenter for Arbejdsmiljø, 21. september Kort sygefravær debatoplæg om årsager og løsninger 7

8 Fokus på trivsel forebygger fravær Mange af de succesfulde tiltag har arbejdsmiljø og generel trivsel som omdrejningspunkt. Socialpolitisk konsulent i HK Carsten Riis peger på en faktor, han kalder den nærværende arbejdsplads, og kalder den nøglen til et lavt sygefravær. Det vigtigste er, at man gør virksomheden til en nærværende arbejdsplads. At det er et sted, hvor man trives. Det er det, der gør, at man vælger arbejdspladsen til, i stedet for at vælge den fra. Hvis man ikke er glad for at gå på arbejde, er man også mere tilbøjelig til at tage en ekstra dag derhjemme, siger han. Daginstitutionen Radisen i Københavns Kommune er en af de historier, der vidner om, at øget trivsel fører til fald af fravær. Da Henrik Steen-Knudsen tiltrådte som leder, valgte han at fokusere på trivsel frem for fravær. Indsatsen reducerede sygefraværet fra 18 til 3 pct. 1 Da Henrik Steen-Knudsen tiltrådte i 2005, var institutionen præget af højt sygefravær, lav arbejdsglæde og mange lederskift. Lederen tog først en snak med samtlige medarbejdere og iværksatte herefter en række offensive initiativer. Medarbejderne fik øget indflydelse på egne vagtplaner, store skolebørn blev ansat til at aflaste medarbejdere med praktiske opgaver i de hektiske eftermiddagstimer, og selv påtog han sig opgaven med at udfylde skemaer og andre administrative opgaver. På den måde fik medarbejderne mere tid til at tage sig af børnene. Mit udgangspunkt er slet ikke at fokusere på sygefraværet. Mit udgangspunkt er at fokusere på den gode arbejdsplads. Når vi kan banke sygefraværet ned fra 18 til under 3 pct., er det, fordi vi meget hellere vil tale om høj trivsel, personalegoder, fleksible arbejdstider og andre muligheder for medarbejderne. Hvis du ikke trives på din arbejdsplads, kan du snakke nok så meget om sygefravær. Det vigtigste er, at man gør virksomheden til en nærværende arbejdsplads. At det er et sted, hvor man trives. Det er det, der gør, at man vælger arbejdspladsen til, i stedet for at vælge den fra. Hvis man ikke er glad for at gå på arbejde, er man også mere tilbøjelig til at tage en ekstra dag derhjemme, Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK Det batter ikke noget overhovedet, siger Henrik Steen- Knudsen. Ikke al fravær skyldes sygdom, og ikke al sygdom fører til fravær. Det er en erkendelse, der de sidste par år har lagt grunden for et paradigmeskift på mange arbejdspladser, hvor man er gået fra at tale om sygefravær til fravær. Fravær er en central del af helhedstilgangen, mener HRvicedirektør i TDC, Peter Schaumburg-Müller. Vores resultater er ikke skabt ved én enkelt trylleformular, men gennem en lang række delindsatser rundt i koncernen. Den samme helhedstanke gælder i forhold til medarbejderne. Her er vi gået over til at tale om fravær, ikke kun sygefravær. Det giver et mere dækkende billede af udfordringen, for der jo kan være meget andet end fysisk sygdom," fortæller Peter Schaumburg-Müller. TDC er en af de virksomheder, der igennem en mere åben dialog og fokus på medarbejdernes behov har formået at knække kurven for sygefraværet, med store gevinster for medarbejderne og bundlinjen. 1 Virksomheder gør syge medarbejder raske, Mandag Morgen, 31. marts Mandagmorgen

9 Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Spørgsmål Det gennemsnitlige antal sygedage det sidste år Enige/helt enige Det gennemsnitlige antal sygedage det sidste år Uenige/helt uenige Jeg har gode muligheder for personlig udvikling på mit arbejde Jeg har et godt forhold til mine kolleger Jeg har et godt forhold til min leder Arbejdet er psykisk og følelsesmæssigt belastende Arbejdsopgaverne er monotone 9,7 15,0 10,5 22,7 9,9 16,0 12,1 9,0 11,8 10,3 Figur 1: En ny undersøgelse fra FOA viser at det psykiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på sygefraværet. Forholdet til kollegaer, personlig udvikling og relationen til lederen er tre områder, der spiller en særlig stor rolle. Kilde: FOA, Det siger FOAs medlemmer om sygefravær, 30. september Ledelse er nøglen De hidtidige erfaringer tyder altså på, at tidlig indsats og helhedsorientering kan være med til at nedbringe sygefraværet. Men den helhedsorienterede indsats er ofte en krævende proces, som kræver en høj motivation og dedikation fra både medarbejdere og ledelse, mener Birgit Aust, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. En effektiv indsats for et forbedret arbejdsmiljø kræver en indsats på mange fronter. Det er ofte en ret krævende proces, der kræver en høj motivation fra ledelsen og medarbejderne. Der tager også lang tid. Man kan som regel ikke forvente at se resultater før efter første år, og oftest går der op til flere år, siger Birgit Aust. De succesfulde indsatser er ofte karakteriseret ved, at ledelsen både engagerer sig og afsætter ressourcer til processen. Det er ikke helt ligetil, og mange initiativer slår da også fejl. Det ses bl.a. i projektet Rask i Job, som foregik i 11 kommuner fra 2008 til Et af hovedinitiativerne var at uddanne medarbejdere som helsepiloter, der efterfølgende skulle udbrede det sunde liv blandt de andre medarbejdere. På trods af en investering på ca. 30 millioner har der i nogle kommuner ligefrem været et øget fravær. Projektleder Jeanette Eggertsen peger bl.a. på, at lederne ikke blev inddraget tilstrækkeligt i projektet. 2 Chefkonsulent fra DI Thomas Qvortrup Christensen mener også, at ledelse er nøglen til succes: Den succesfulde indsats starter med den engagerede ledelse. Mange virksomhedsledere har fået øjnene op for, at det korte sygefravær hænger sammen med trivsel, og at det kan betale sig at sætte ind på det felt, siger Thomas Qvortrup Christensen. 2 Sundhedsprojekt gjorde folk mere syge, dknyt, 26. september Inddrag medarbejderne Inddragelse af medarbejderne giver gode resultater, påpeger Birgit Aust fra det Nationale Center for Arbejdsmiljø. Hun peger på tyske studier, der har vist klare resultater ved oprettelsen af såkaldte arbejdsmiljøsundhedscirkler. Her samles en gruppe af medarbejdere og stiller forslag til forbedring af arbejdsmiljøet og sundheden på arbejdspladsen. I et omfattende studie kunne det påvises, at sygefraværet i fem virksomheder faldt med op til 5 pct. 3 Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK, understreger også vigtigheden af dialogen med medarbejderne: En sygefraværspolitik skal komme nedefra. Det nytter ikke, at det er et diktat fra ledelsen eller HR-afdelingen. Sygefraværspolitikken skal udarbejdes i dialog med medarbejderne og skal hele tiden opdateres i forhold til arbejdspladsvurderingen, siger Carsten Riis. Arbejdsmarkedets parter er enige om vigtigheden af dialog, men lægger ikke overraskende forskellig vægt på, hvor i dialogen, åbenheden skal lægges. Der skal være en åben dialog med medarbejderne og et større tillidsforhold. Derfor skal arbejdsgiveren også have lov til at spørge ind til, hvad medarbejderne fejler. På den måde kan de lave en målrettet indsats for at forbedre forholdene, siger Thomas Christensen fra DI. Et øget fokus på dialog om fravær kan i det hele taget være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Selvom der kan være bekymring for, om motivet bag opfølgning er overvågning eller omsorg, mener konsulent i HK Carsten Riis, at det i langt de fleste tilfælde er positivt, at arbejdsgiveren spørger ind til medarbejdernes trivsel og fravær. 3 Aust & Ducki, Comprehensive Health Promotion Interventions at the Workplace: Experiences With Health Circles in Germany, Journal of Occupational Health Psychology, 2004, Vol. 9, No. 3, Kort sygefravær debatoplæg om årsager og løsninger 9

10 I renovationsvirksomheden R98 har dialog om fravær for eksempel ført til en reduktion af sygefraværet med en fjerdedel. 4 Det skete ved at åbne for en dialog mellem ledelse og medarbejderne, og midlet var i første omgang den første svære samtale. Samtalerne var i starten svære og fulde af skepsis, fordi vi slet ikke har tradition for at snakke højt om fravær. Hvis vi gjorde det tidligere, var det sandsynligvis, fordi medarbejderen stod over for en reel fyring, siger Ronny Schandorph, HR-udviklingskonsulent i R98. R98 udformede en politik for sygefravær, etablerede et netværk af kontaktpersoner, som bestod af medarbejdere på tværs af virksomheden, fik tilknyttet en ekstern psykolog og efteruddannede lederne til at håndtere den svære samtale. Guldkorn, der forebygger stress Der er ikke nogen entydig definition af stress, og der er også en stadig debat om konsekvenserne af at være stresset. 1 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø definerer stress som en kombination af høj anspændthed og ulyst med negativ forventning til at løse opgaven/udfordringen. De forebyggende tiltag og anbefalinger omkring stress fokuserer især på en generel forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Videncenter for Arbejdsmiljø har seks anbefalinger, som de populært kalder guldkorn, til at reducere stress. De handler overordnet om et godt psykisk arbejdsmiljø: 1. Indflydelse Indflydelse på eget arbejde spiller en stor rolle i forhold til trivsel. Her tænkes der på indhold af arbejdet, tilrettelæggelse af arbejdet, hvem man arbejder sammen med, arbejdsrytme, pauser, arbejdstider osv. 2. Mening At kunne se, hvordan ens egen indsats giver et meningsfuldt bidrag til det samlede produkt, og at man kan se et overordnet formål med det, man laver. At det er noget, man kan være stolt af. 3. Forudsigelighed Forudsigelighed handler ikke om at kunne forudse den enkelte arbejdsdag i detaljer nærmest tværtimod. Det handler om at kunne se de store linjer og perspektiverne i det, man laver. 4. Social støtte Den sociale støtte kan komme fra såvel ledere som kolleger og kan være både praktisk og psykologisk. 5. Belønning Belønning forekommer oftest i form af: 1) Løn og frynsegoder. 2) Anerkendelse og påskønnelse. 3) Karriere og forfremmelse. 6. Krav Det er vigtigt at føle sig udfordret uden at føle sig overbelastet. Håndgribelige og realiserbare krav er med til at give arbejdet værdi. 2 En undersøgelse fra FOA viser, at der hos deres medlemmer er en tydelig sammenhæng mellem stress og sygefravær. Undersøgelsen viser, at de medarbejdere, der har følt sig stresset, i gennemsnit har haft 10 sygedage mere end dem, der ikke har følt sig stresset. 3 Muligheder for personlig udvikling og forholdet til kolleger og leder er især faktorer, der viser sig at have en tydelig effekt på sygefraværet. 1 Debatten om stress bliver tit forplumret, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 30. august Tage Kristensen: Fakta og myter omkring stress, Videnscenter for Arbejdsmiljøviden, Det siger FOAs medlemmer om sygefravær, 30. september R98 reducerede sygefraværet med en fjerdedel, Sund virksomhed, Mandagmorgen

11 Veldokumenterede tiltag med store gevinster Ud af de 21 milliarder, som arbejdsgiverne hvert år betaler til sygedage, går en stor del tabt på pga. infektionssygdomme. Infektionssygdomme er ifølge Mandag Morgens analyser uden sidestykke den største årsag til korttidssygefravær, der tegner sig for 44,7pct. af alle korttidssygemeldinger. Derfor ligger der en stor gevinst at hente, hvis man kan slå til mod infektionssygdommene. Bedre hygiejne og udvalgte vacciner er to oplagte bud med dokumenteret effekt i forhold til at forebygge infektionssygdomme. Start med barnet Når et barn bliver sygt, følger der en voksen med. Ifølge data fra MedHelp er 16,9 pct. af alle sygemeldinger begrundet med børns sygdom. Hos børnene er infektionssygdomme klart den vigtigste årsag til sygdom. Faktisk endnu mere end blandt de voksne. I 64 pct. af de tilfælde, hvor en medarbejder melder sig syg til sin arbejdsgiver på grund af et sygt barn, skyldes det, at barnet har en infektionssygdom. Skoldkopper og rotavirus er to af de helt store syndere, da stort set alle børn rammes af disse to sygdomme i løbet af deres opvækst. De to vacciner mod rotavirus, der kan købes i dag, vurderes at kunne forebygge pct. af alle tilfælde af rotavirus og pct. af de alvorligste tilfælde. WHO og Dansk Pædiatrisk Selskab har anbefalet, at den ene vaccine mod rotavirus indføres i det danske børnevaccineprogram. Ud over at spare børn og forældre for et ubehageligt sygdomsforløb, ville vaccinen mod rotavirus også kunne tjene sig hjem samfundsøkonomisk. Ved at vaccinere mod rotavirus vil samfundet spare udgifter til læge- og hospitalsbesøg og forhindre det sygefravær, der er forbundet med at forældrene skal passe deres syge børn. Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at overveje, om rotavaccinen skal være en del af børnevaccinationsprogrammet. Men det er en grundig og lang proces, påpeger Barnets sygdom Oversigten over årsager til sygemeldinger indeholder også barnets første sygedag og fravær, der er forårsaget af barnets sygdom. Barnets sygdom står for 15,9 pct. af alle sygemeldinger og spiller derfor en væsentlig rolle. Det er særligt i forhold til de kvindelige medarbejdere, da det i 62 pct. af tilfældene er kvinderne, der bliver hjemme hos barnet. Den hyppigste årsag til børns sygdom er, ligesom hos de voksne, infektionssygdomme, der tegner sig for 64 pct. af alle sygedagene. Rotavirus Rotavirus er en infektionssygdom og en vigtig årsag til kraftig diarré blandt 0-3-årige børn. Alle børn forventes at blive ramt af sygdommen mindst én gang i løbet af deres opvækst. Det vurderes, at ca børn indlægges på hospitalet hvert år som følge af rotavirus, besøger deres praktiserende læge, og børn er hjemme, fordi de er syge med diarré. Et studie af et udbrud af rotavirus i en dansk daginstitution viste, at syv ud af tolv børn (58 pct.) i den afdeling af børnehaven, hvor sygdommen brød ud, blev smittede i løbet af tre uger. Dertil kom tre børn fra en anden afdeling, der også blev smittet og syge med rotavirus. I løbet af en måned forårsagede de ti børns sygdom i alt 68 fraværsdage for deres forældre. Ud over at være ubehageligt for børn og forældre, er rotavirus altså også en vigtig kilde til fravær blandt småbørnsforældre. Kilde: Vaccine mod rotavirus vil give store gevinster, Dagens medicin, Kort sygefravær debatoplæg om årsager og løsninger 11

12 konstitueret direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. Rotavaccinen har vist nogle lovende resultater, men der er en vis skepsis i befolkningen, når det kommer til at vaccinere børn. Også selvom det er en god idé for deres sundhed, siger Else Smith. Renlighed sparer milliarder Samlet vurderes mangelfuld hygiejne at koste samfundet op mod 4 mia. kroner om året. 1 At øget hygiejne fører til mindre sygefravær, er ikke en overraskende konklusion, men det er stadig et område, hvor simple tiltag kan give store effekter. Odense Kommune har f.eks. reduceret antallet af sygefraværsdage blandt kommunens 3-6-årige med 34 pct. ved at fokusere på børnenes håndhygiejne. 2 Børns fravær har en stor effekt på voksnes fravær, og der ligger således en betydelig økonomisk gevinst at hente gennem en meget enkel indsats. Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen estimerer, at mellem og fraværsdage ville kunne spares for forældrene ved enkle indsatser, hvilket for samfundet ville betyde en gevinst på 445 mio. kr. 3 Mange infektionssygdomme, såsom forkølelse, opkast, diarré, halssygdomme osv., kan forebygges med bedre hygiejne på arbejdspladser, skoler og daginstitutioner. Det handler om at sætte fokus på hygiejnen ved f.eks. at opfordre til at vaske hænder jævnligt og ved at arbejde med renlighed i kantinerne på arbejdspladserne. Relativt simple indgreb kan gøre en stor forskel i forhold til at løfte hygiejneniveauet på en arbejdsplads, en skole eller en daginstitution. Tunge problemer kræver fleksible løsninger Muskel- og skeletsygdomme står for cirka 25 pct. af det fravær, der berettiger til sygedagpenge; de er årsag til omkring 20 pct. af førtidspensionerne, og ifølge Mandag Morgens analyse ligger muskel- og skeletbesvær bag 18 pct. af de korte sygemeldinger. 4 Indsatsen imod muskel- og skeletbesvær har stået højt på regeringens dagsorden siden 2007 og har været en del af regeringens handlingsplan for arbejdsmiljø. Et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter gav i juni 2010 deres anbefalinger om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær videre til Arbejdstilsynet. Muskel- og skeletbesvær skyldes risikofaktorer som løft og arbejdsstillinger, men også psykiske og sociale faktorer som for eksempel kulturen på arbejdspladsen. 5 Derfor er der behov for at sætte ind på de rent fysiske belastninger, men også på de psykiske. En ekspertgruppe, der stod bag rapporten Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, kom med tre generelle anbefalinger, der kan bruges til at forebygge muskel- og skeletproblemer. Gruppen pegede på: 4 At der bør sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser. 4 At det er vigtigt, at patienter med muskel- og skeletbesvær holder sig fysisk i gang, og at arbejdet i mange tilfælde kan anses for terapeutisk. 4 At arbejdspladsen og arbejdsforholdene tilpasses med henblik på, at mennesker med muskel- og skeletbesvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 procents effektivitet. 6 Ny forskning har sat fokus på at den ergonomiske indsats, skal gå hånd i hånd med den fokus på arbejdsmiljøet. Psykiatrisk Center Sct. Hans lavede i 2005 en revision af deres arbejdspladsvurderingssystem, den såkaldte APV. APV en skulle bruges mere målrettet som et redskab til at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne og få færre arbejdsskader. Ved at udarbejde 52 forskellige APV er til centrets cirka medarbejdere fik centret indblik i, præcis hvor man skulle sætte ind. Der blev på den baggrund iværksat to forebyggelsesprojekter. Det ene fokuserede på medarbejdernes muskel- og skeletproblemer, og det andet fokuserede på at udvikle et sundt psykosocialt arbejdsmiljø. Resultatet har været, at antallet af arbejdsskader er faldet med 20 pct. årligt, hvilket svarer til en besparelse på 2 millioner kroner. 7 1 Dårlig hygiejne koster sygedage, Magasinet Arbejdsmiljø, Sygefravær reduceret med 34 pct, Magasinet Arbejdsmiljø, Bedre (hånd)hygiejne og økonomiske konsekvenser, Kjeld Møller Pedersen, Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Skræddersyet problemløsning, Magasinet arbejdsmiljø, juni Mandagmorgen

13 Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen Der er store gevinster forbundet med at forebygge korttidssygefravær både for samfundet, virksomhederne og medarbejderne. Det forudsætter dog en fokuseret indsats, hvor man kombinerer konkrete indsatser for at øge medarbejdernes modstandskraft mod infektionssygdomme og muskel- og skeletlidelser med en mere langvarig indsats for at øge medarbejdernes psykiske velbefindende, jobglæde og trivsel på arbejdspladsen. Det lyder umiddelbart besnærende let, men det rejser også en række spørgsmål: 4 Hvilke rammer skal samfundet skabe for at forebygge korttidssygefravær? Den enkelte virksomhed og medarbejder kan gøre meget for at nedbringe sygefraværet. Men kan samfundet, i form af lovgiverne og arbejdsmarkedets parter, stille endnu bedre rammer til rådighed for indsatsen? 4 Hvilket ansvar har den enkelte medarbejder? Den enkelte medarbejder og medarbejdernes organisationer har ret til at kræve ordentlige arbejdsvilkår. Men hvilket ansvar har medarbejderne for at gøre opmærksom på, hvordan problemer kan løses tidligt, så også kort sygefravær forebygges? Hvad kan medarbejderne gøre for at passe på både sig selv og hinanden, så sygefraværet nedbringes? Oplægget har i kort form præsenteret tilgængelig viden og nye tal om årsagerne til kort sygefravær, samt en række løsningsforslag. Det er hermed stillet til rådighed for den videre debat og de bredspektrede indsatser, der skal være med til at sikre både gode arbejdsliv og hænder på arbejdsmarkedet gennem nedbringelse af det korte sygefravær. 4 Er virksomhederne og de offentlige arbejdspladser gode nok til at sikre medarbejdernes tillid og jobglæde? Arbejdsgiverne har over en bred kam iværksat en lang række tiltag for at holde medarbejderne sunde og raske og i arbejde. Men har der været nok opmærksomhed på, hvor vigtig dialog og gensidig tillid er for at forebygge også det korte sygefravær? 4 Hvordan får man en øget viden om årsagerne til det korte sygefravær? Viden er fundamentet for en strategisk indsats. Der er mange forskellige tilgange til at få mere viden, og hvordan den skal sættes i spil. Skal arbejdsgiveren have lov til at spørge ind til årsagerne til det korte sygefravær, eller er det et fundamentalt brud på privatsfæren? Skal APV en i højere grad bruges som et strategisk værktøj? Skal en tredje aktør registrere årsager? Skal pensionskasserne spille en større rolle? Kort sygefravær debatoplæg om årsager og løsninger 13

14 Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, Postboks 1127, DK-1009 København K, Tlf