FMI-KRIDTHUSET. Pædagogisk læreplan for 0 3 årige

Transkript

1 FMI-KRIDTHUSET Pædagogisk læreplan for 0 3 årige

2 Indhold Indledning... 2 Metode for evaluering og dokumentation... 2 Beskrivelse af vores værdier i Kridthuset... 2 Faglig og konstruktiv dialog med hinanden... 2 Anerkendelse... 3 Nærvær åbenhed - indlevelse og omsorg... 3 Beskrivelse af vores arbejdsmetode i Kridthuset... 3 Beskrivelse af arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk... 3 Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov... 4 Vuggestuen... 4 Personalets opgave i Kridthusets vuggestue... 4 Forældrenes opgave... 5 Personlige kompetencer... 5 Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer... 6 Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sociale kompetencer.. 7 Sproglige Kompetencer... 7 Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sproglig udvikling Krop og bevægelse... 9 Hvordan vi integrere et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet krop og bevægelse Natur og naturfænomener Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med naturen og naturfænomener. 11 Kulturelle udtryksformer og værdier Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet kulturelle udtryksformer og værdier

3 Indledning Ifølge Dagtilbudsloven 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Hensigten med dette er blandt andet, at der i vores pædagogiske praksis er fokus på at skabe rum for leg, læring og udvikling for alle børn. Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for institutionen. Læreplanen er en målsætning for det pædagogiske arbejde, der foregår i institutionen. Den beskriver de mål for læring som pædagogerne arbejder ud fra i dagligdagen. Læreplanen skal også beskrive børnemiljøet som en del af det pædagogiske, hvor det er relevant. Vi skal ind tænke og vurderer børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og tiltag (aktiviteter) som vi opstiller i forhold til børnenes læring. Vi skal vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv og inddrage børnenes oplevelse af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Den skal hjælpe pædagogerne med at systematisere og målrette de pædagogiske refleksioner omkring arbejdet med børnene. Forældre og andre er selvfølgelig velkomne til at læse med, og hvis der opstår spørgsmål, er man velkommen til at spørge pædagogerne eller leder. Metode for evaluering og dokumentation I dagligdagen har vi valgt at dokumentere i mapper, hvor der er en mappe for hvert af vores værksteder. Mapperne er synliggjort i køkkenet. I vuggestuen er mappen i gang ved garderoberne. Læreplanen dokumenteres via læringshistorier og evalueres mindst en gang om året på fælles pædagogisk dag for hele Kridthusets personale. Læringshistorier skrives af alle personaler. Personalet fremlægger læringshistorier for hinanden på personalemøder. Vi arbejder med kompetencehjulet, som gør det let for fagpersoner i vuggestuer og børnehaver at se alle børn ud fra en ressource- og helhedsorienteret tilgang. Der arbejdes med kompetencehjulet på planlægningsmøde udarbejdelsen laves i overensstemmelse med Faxe kommunes nedslagspunkter. April, maj og juni.. Beskrivelse af vores værdier i Kridthuset Det er Kridthuset målsætning at få skabt daglige rammer, der fremmer barnets trivsel, udvikling og selvstændighed. Det er Kridthuset opgave at støtte barnet i at kunne forstå og udtrykke følelser. Vores pædagogiske kunnen skal lede hen i mod at barnet i slutning af vuggestuen naturligt søger hen imod større udfordringer i børnehaven, og at det til sidst kommer herfra med en lyst og glæde til at starte i skole. Faglig og konstruktiv dialog med hinanden Dialogen skal være det bærende i vores samvær indbyrdes. Et samvær hvor vi viser respekt, glæde og nærvær for den enkelte og hinanden. At vi anvender humor som redskab i vores dagligdag. Børnene skal lære, at dialog og samtale er et godt værktøj at beherske. Det skal være tydeligt for børnene at dette værktøj er nødvendigt når vi løser konflikter. Når vi omgås hinanden. Og når vi skaber vores identitet. Det er vigtigt at vi altid er lydhøre og giver os tid til at svare på børnenes spørgsmål. 2

4 Anerkendelse Selvværd handler om, at barnet bliver anerkendt som det er, og at der tages hensyn til barnets formåen. Vi skal støtte og udfordre barnet til at overskride egne grænser. At vi tilpasser udfordringer så det passer til barnets udviklingstrin og derved sørge for, at barnet oplever succes og modstand. Selvværdet styrkes ved, at barnet opnår og oplever succeser. Nærvær åbenhed - indlevelse og omsorg Er afgørende for at skabe gode udviklingsmuligheder for den enkelte og for at være og gøre noget sammen. Når der er nærvær mellem mennesker - er der stor opmærksomhed, når der er opmærksomhed sker der udvikling og læring. Sammen med nærvær knyttes omsorg, indlevelse og åbenhed, som giver plads til den enkelte og fællesskabets behov. Det er vigtigt, at vi tager os tid til at være nærværende, at vi respekterer betydningen af at være sammen og ikke lader os afbryde. At være gode til at fastholde det vi er i gang med. I et samarbejde hvor der vises respekt for hinandens forskelligheder, oplever børnene gode forbilleder, engagerede, nærværende og aktivt støttende voksne. Beskrivelse af vores arbejdsmetode i Kridthuset Vores værdigrundlag tager afsæt i et personaleengagement, hvor de enkelte værksteder udøver selvforvaltning med ansvaret for indkøb, indretning og aktiviteter. Kridthuset er funktionsopdelt med gode muligheder for at skabe gode legemiljøer i hvert værksted. Vi har arbejdet en del på at gøre huset indbydende og gøre det til et rart sted at være for børn og voksne. Vi arbejder løbende med indretning af miljøer til leg, konstruktion og læring. I legestuen har vi indrettet små læringsmiljøer. Der er puslespil spil område. En læse krog. Bil og tog bane område og et byggeområde. I motorik værksted, som er vores største indendørs rum, har vi også lavet små læringsmiljøer. Der er køkken butik område. Et dyre område. Et udklædnings område og en hyggekrog med hule og sækkestole. I det kreative værksted har vi et tegnebord og et kreativt bord. (male, modellervoks, klippe, klistre m.m.) Derudover har vi etableret et IT hjørne i vores sprogrum. Vores legeplads rummer mange gamle buske og træer, som giver mulighed for gemmeleg og undersøgelser af diverse insekter. Vores legeplads indeholder også forskellige læringsmiljøer. Både vuggestuens og børnehavens legeplads har stort fokus på sand og vand leg i alt slags vejr. Vi sætter stor pris på at bruge vores legeplads. Vores vuggestue er også inddelt med små læringsmiljøer. Sprog biler- læsekrog- køkken/dukker. I køkken laves kreative ting. Beskrivelse af arbejdet med børn med anden etnisk baggrund end dansk Vi afholder forældresamtaler efter behov og med brug af tolk, hvis det er nødvendigt. Der bliver iværksat ekstra indsats på sprog, sociale relationer og almen trivsel for børnene. Vi oplever et stigende antal af flersproget børn i vores hverdag. Disse børn har alle til fælles, at de skal lære det danske sprog og det danske samfund at kende. Vores arbejde med flersproget børn tager udgangspunkt i den daglige pædagogiske praksis der i forvejen eksisterer men med skærpet fokus på børnenes trivsel. Der udover inddrager vi forældrene fra første dag. Vi holder et opstartsmøde med forældre, barnet, pædagogerne og tolk. Vi viser billeder af skiftetøj, madpakke m.m. så forældrene får en fornemmelse af hverdagen i børnehaven. Vi skal huske på det ikke kun er barnet der skal lære at gå i institution. Det gælder 3

5 også forældrene. Vi deltager i styrk sproget, der har til formål at styrke og løfte fagligheden for tosproget børn og unge. Kridthuset har deltaget på temadage og har haft vidensdeling med de andre institutioner i nærområdet. Resultatet fra forskningen har vist, at dialogisk oplæsning understøttende sprogstrategier samt tematisk sprogarbejde er de 3 indsatser der er mest effektive. Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov Vi laver iagttagelser af barnet til at dokumentere en evt. bekymring. Vi forsøger at etablerer et godt samarbejde med forældrene i forhold til vores bekymring. Vi laver en handleplan på det enkelte barn. Vi kontakter samarbejdspartner i forhold til hvilke problematik vi stå over for.(sansemotorisk konsulent, sprog konsulent, psykolog m.m.) Vi har vores eget sprogrum hvor sprogpædagog har sin daglige gang. Vi har stort fokus på sprog i Kridthuset. I Kridthuset arbejder vi på at alle børn kan rummes i børnefællesskabet. Det er personalets ansvar at få udarbejdet den nødvendige støtte, som barnet har brug for i dagligdagen, for at kunne være en del af fællesskabet og andre daglige værdifulde relationer. Vuggestuen Det 0 3 årige barn er optaget af I begyndelsen af det 0 3 årig barn optaget af: barn optaget af: at skabe relationer til betydningsfulde voksne opmærksomhed på andre mennesker at være undersøgende bevægelser og lyde at opleve samspil med omverden og kunne indleve sig i følelserne at kunne mestre at sidde, krybe og kravle udfordringer at bruge sanserne Senere i perioden er det 0 3 årige at være nysgerrige og have at efterligne andre børns at handle på andre børns følelser at undersøge og afprøve nye at tilegne sig og anvende sproget at kunne mere og mere motorisk Personalets opgave i Kridthusets vuggestue Vi arbejder med relationer, da vi er bevidste om hvor vigtigt tilknytning er for barnet. Vi bestræber at overgang fra hjemmet til vuggestue, bliver så god som muligt. Vi vægter et godt samarbejde med forældrene og udtrykker forventningerne om gensidigt deltagelse i opgaver omkring barnets læring og udvikling. Vi tilegner os løbende ny viden om børns læring og udvikling, som bruges i hverdagen og i samarbejde med forældrene. Vi anvender Kridthusets læreplan, som redskab til planlægning af det pædagogiske arbejde i vuggestuen. Vi guider barnet i dens dagligdag i vuggestuen. Vi arbejder ud fra Marte Meo metoden. Vi har stort fokus på det sproglige. 4

6 Vi anvender babytegn til de mindste. Vi samarbejder med børnehaven omkring brobygning for de største børn. Forældrenes opgave Forældrenes opgave er at: samarbejde og bakke op om barnets læring og udvikling. lære barnet at kunne tage hensyn til andre. fortælle pædagogerne, hvis barnet har oplevet noget, der har betydning for barnets trivsel. sikre at barnet får sund mad og har gode søvn vaner. huske at lade barnet øve sig og støtte barnet i sin udvikling. Personlige kompetencer At arbejde med barnets alsidige personligheds udvikling, menes evnen til fordybelse, opmærksomhed, koncentration og eftertanke. For at kunne det, skal barnet opleve at være betydningsfuld og føle selvværd. Barnet skal mærke at det er god nok som det er. Det vil gøre at barnet er i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig selv og sin omverden. Og således dannes grundlag for muligheder frem for begrænsninger. Udviklingen ad det indre personlige er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling på de øvrige udviklingsområder. Mål Tiltag Tegn At barnet føler sig trygt og trives i sine omgivelser. At barnet udvikler en begyndende kompetence for at forstå egne følelser og aflæse andre børn. Begynde at lære selvstændighed/selvhjulpehed Begynde at lære at være undersøgende og nysgerrige At give plads til selvstændige udfoldelser, hvor børnene selv tager initiativ. At blive anerkendt og respekteret for den man er. De voksne skal være forudsigelige voksne og gentag de daglige rutiner. De voksne er gode rollemodeller der handler empatisk og omsorgsfuldt overfor barnet. Vi støtter barnet i at lære at kunne tag sit tøj af og på. Opmuntre barnet og skabe tryghed Vi vil guide barnet i at øve sig i samværet med andre børn. At barnet generelt er glad og tryg ved hverdagen i vuggestuen. At barnet smiler når andre smiler, eller trøster den som er ked af det. At barnet på eget initiativ begynder at tag tøjet af og på. At barnet på eget initiativ udtrykker hvad det vil og kan. At barnet viser naturlig nysgerrighed og trang til at undersøge. At barnet viser glæde ved de voksne i vuggestuen. Vi vil støtte barnet til at udvikle et godt selvværd. Begynde at lære at stoppe når det bliver bedt om det. Vi vil være anerkendende voksne som møder barnet hvor det er. Vi vil bruge stop tegnet. At barnet er i positiv udvikling. At barnet stopper, når det bliver bedt om det. 5

7 Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet alsidig personlig udvikling. Det fysiske børnemiljø: Vi bestræber os på at begrænse valg af legetøj og aktiviteter i værkstederne, så det bliver nemmere for det enkle barn at overskue. Vi bestræber os på at skabe legemiljøer i kroge og hjørner i vores værksteder. Hvor børnene har mulighed for at sidde alene ellers sammen med en bedste ven. Det mest anvendte legetøj står inden for rækkevidde. Det psykiske børnemiljø: Vi vægter at være positive, imødekommende og have en behaglig omgangstone. Vi er anderkendende i vores tilgang til børnene. Vi vægter balance mellem aktiviteter der er planlagt af de voksne, men også at der er tid til fordybelse i egne interesser og leg på egen hånd. Vi støtter og fastholder barnet i dets valg og ideer, samt støtter op om deres løsningsforslag. Det æstetiske børnemiljø: Børnene har deres egen garderobe med billede og navn. Vi arbejder på at synliggøre ting i vores værksteder, ved at sætte billeder på kasse, låger og døre. Så ved barnet hvor tingene står og hvad der er tilladt at tage. Vi bestræber os på at hænge børnenes kunstværker og produkter op som udsmykning. Sociale kompetencer Ligesom med barnets alsidige personlige udvikling kan man konkludere, at arbejdet med sociale kompetencer er en fundamental del af barnets mulighed for indlæring. Sociale kompetencer handler om at kunne leve sig ind i og forstå andres følelser og tanker, og at kunne knytte sig til andre. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber samt i relationer til andre venskaber og kultur. Forudsætningen for at det lykkedes er selvværd og indlevelses evne (empati), at barnet er i stand til at opfatte og skelne sindsstemninger og følelser hos sig selv og andre. Mål Tiltag Tegn At barnet oplever at være en del af fællesskabet. At barnet lærer de sociale spilleregler. At barnet kan indgå i begynde sociale relationer med andre børn og voksne. At barnet har en begyndende medindflydelse på sin hverdag. Begynde at lære at vente på tur Vi vil støtte barnet i at være en god kammerat og skabe tætte relationer til hinanden. Vi vil støtte op om barnets samvær med andre børn og støtter op om leg. Vi støtter og hjælper barnet med at overholde regler og aftaler i adfærd og leg. Vi vil holde samling, fællesaktiviteter/temadage og derved styrke fællesskabet. At barnet kan vente på tur, med hjælp af den voksnes guidning. Vi vil bruge aldersspredningen/funktionsopdel ing, så de store lærer de små sociale spilleregler på en empatisk At barnet viser glæde ved de øvrige børn. At barnet kan begynde at hjælpe med fælles opgaver. Ar barnet få en begyndende forståelse for egne og andre grænser. At barnet udviser tryghed ved at vente på tur. At barnet begynder at kunne lytte til de andre børn i kortere eller længere perioder. At barnet kan deles om tingene, med hjælp fra den guidende 6

8 Vi vil lære barnet at håndtere og løse konflikter. måde. Vi vil anvende Marte Meo metoden i børnenes samspil og evnen til at tage initiativer til leg og samvær med andre. voksne. At barnet begynder at skabe venskaber. Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sociale kompetencer. Det fysiske børnemiljø: Børnene har mulighed for at lege sammen inde og ude. Vi skaber altid rum hvor børnene kan afprøve forskellige slags lege (vilde fordybende larmende stille aktive afslappende). Børnene har mulighed for at lege i mindre grupper, ved at den voksne kan lave rum i hjørner og kroge. Vores indretning gør at børnene leger flere i samme rum. Derfor har vi valgt, at lave små læringsrum i rummene. Dette giver en mere ro i rummene og en bedre fordybelse for børnene. Det psykiske børnemiljø: I vores hverdag snakker vi med børnene om, at vi er forskellige i såvel udseende som på kunnen. Nogen er dygtige til et og andre er gode til noget andet. Vi er opmærksomme på, at børnene selv forsøger at klare konflikter og holder os tæt omkring, så vi er klar til at hjælpe med løsningsmuligheder. Vi hjælper og trøster hinanden, når vi har brug for det. Samt vi opmuntre børnene til at hjælpe hinanden. Det skal være ok at sige fra og nej til leg, men det skal gøres på en rar måde for alle. Det æstetiske børnemiljø: I hver enkelt spisegruppe hænger der på væggen en søhest, haletudse, frø eller skildpadde afhængig af hvilken spisegruppe man tilhører. Her står barnets navn, fødselsdag og hvad forældrene hedder samt et billede af barnet. På denne måde for barnet et overblik over, hvem der er i gruppen. Vi har et stjernetæppe og andre små tæpper der samler børnene til leg. Vi bestræber os på at anderkende børnene løbende i hverdagen. Sproglige Kompetencer At arbejde med temaet sprog er mange ting og kan hurtigt blive omfattende. Der er nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige måder at udtrykke sig på, kan børnene give udtryk for deres egne tanker og følelser, og bliver i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig, og således med til at danne barnets integritet. Mål Tiltag Tegn At give barnet mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer gennem de daglige aktiviteter. At barnet så tidligt som muligt udvikler en form for sproglig kontakt. Vi vil anvende dialogisk oplæsning/pegebøger som stimulerer barnet til at være aktiv i fortælling. De voksne er nærværende og øjenkontakt når der tales og lyttes til barnet At barnet pludrer mere og mere og anvender sproglyde. At barnet søger øjenkontakt og prøver at udtrykke sig til en voksen eller et barn. At barnet benytter sig af spontan 7

9 At barnet lærer sange, rim og remser at kende. At barnet lærer at sætte ord på sine tanker og følelser. At barnet bruger deres kropssprog. At barnet lære at sætte ord på egne handlinger. Vi vil benytte os af sprogkufferter Vi vil øve rim remser og synge sange hvor bevægelser af kroppen indgår. Vi vil anvende babytegn i hverdagen. Vi vil sætte ord på børnenes handlinger og initiativer. sang samt rim og remser. Deltage i sanglege. At barnet begynder at bruge sproget som kommunikation med andre børn og voksne. At barnet bruger babytegn. At barnet kommunikerer med de voksne, og kan fortælle/vise, hvis de har brug for hjælp til. Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet sproglig udvikling. Det fysiske børnemiljø: Vi sætter ord på hverdagens handlinger og gøremål. Vi ser og benævner børns initiativer. Skriveredskaber og papir er tilgængelig når børnene er ude og inde. Kridt og malerpensler på legepladsen. Vi er bevidste om det talte sprog og er i gang med at synliggøre skriftsproget på værkstederne, samt steder hvor skriftsproget giver mening. F.eks. køleskab madpakker. Vores bøger står til fri afbenyttelse i legestuen og der læses og synges dagligt i værkstederne eller på legepladsen. Vi er bevist om, at børnene ofte lærer sproget bedst i mindre grupper. På første sal har vi indrettet et sprogrum, som er her vi kan yde en ekstra indsats for at fremme børnenes sproglige kompetencer. Det er også her vores sprog pædagog gå fra med en eller en mindre børnegruppe når hun laver sprogarbejde. Det psykiske børnemiljø: Vi er lyttende overfor børnene, og giver dem tid til at forklare og sætte ord på følelser. Ved måltider og ved samlinger er kommunikationen i fokus. Vi hjælper børnene til at lære at lytte, men også til at fortælle om egne oplevelser. Vi støtter barnet i at løse konflikter ved hjælp af sproget og understreger vigtigheden af at tale ordentligt og respektfuldt til hinanden. Det æstetiske børnemiljø: Sang, rim og remser er en del af vores hverdag. Vi har legeredskaber og spil, der understøtter sprogudviklingen. Børnene stimuleres sprogligt igennem ord der er sat på de fysiske rammer. (vinkevindue/madpakker/køleskab) På nogle af værkstederne hænger der alfabet, tal og bogstaver på væggene. I værkstedet bliver der lavet forskellige armbånd med navn. Til fødselsdag i børnehaven modtager børnene en dækkeserviet med et rim eller remse. I vores motoriske værksted er der ord og billeder på legemåtter som bruges til vendespil. 8

10 Krop og bevægelse Barnets krop og brugen af den er et redskab som barnet har til sin rådighed i forhold til at kommunikere med omverden. Kroppen er udgangspunkt for især barnets læring og forståelse af sig selv i verden. Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig, og samtidig er kroppen et stort kompliceret, sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaringer, viden, kommunikation samt de følelsesmæssige og sociale processer. Mål Tiltag Tegn At barnet udvikler bevægelsesglæde og får en god motorik. At barnet udvikler en begyndende kompetence til at være selvhjulpen Barnet skal lære sin krop at kende. Barnet skal motiveres til at spise sundt. Barnet skal motiveres til at bruge sin krop varieret. Fin-og grov motorisk. Barnet skal lære at kravle/gå/hoppe/klatre/tegne. Selvstændighed ved påklædning/ spisning/oprydning. Barnet skal udfordres i naturen med fokus på bevægelse. Den voksne støtter, motiverer og stiller passende krav til barnet selvhjulpenhed. Vi øver sanglege med fokus på kroppen. Planlagte motoriske forløb i musikrummet. På tur i nærmiljøet skov /strand/kalkbrud. Udfordringer på institutionens legeplads. De voksne lader barnet selv kravler op og ned af stolen/puslebordet samt at barnet selv skal gå. At barnet begynder at kunne koordinere øje og hånd. At barnet viser initiativ til at klare af og påklædning samt tage initiativ til at gå på toilet. At barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med de konkrete udfoldelser. At barnet er skiftevis i aktivitet og også afslappet. At barnet viser glæde ved at bevæge sig. At barnet er selvhjulpent i forhold til det, der forventes af barnets alder. At barnet gerne vil løbe, klatre, hoppe, mm. At motivere barnet til at klæde sig på / dække bord/ rydde op efter forskellige aktiviteter. At barnet kan de simple navne på kroppens forskellige dele f.eks. mave, ryg, hoved, hår, hænder, fingre mm. At barnet har en alderssvarende god grov- og fin motorik. Hvordan vi integrere et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet krop og bevægelse. Det fysiske børnemiljø: Vores legeplads er indrettet med legeredskaber og forskellige områder, som giver mulighed for flere slags fysiske udfoldelser. Vi har legehuse, gemmesteder bag buske og træer. Vi har rutchebane, sansegynge, balancebro, sandkasse, en boldbane samt et klatretårn med faldeunderlag. Legepladsen er stor og derfor er der masser af små kroge hvor børnene kan lege i fred. 9

11 På legepladsen har vi også en forhindringsbane, hertil kommer små mælkekasser og bildæk som kan bruges til dette formål. Der er cykelbane, balancecykler, koste og spande. Der er altid mulighed for leg med vand på vores legeplads. Indendørs har vi et stort motorikrum. Her har vi hoppepude, diverse ting fra bobles og andet til balance/motorikbane. Vi har sjippetove og bolde i forskellige størrelser og vægt. Der vil altid være mulighed for at tegne både ude og inde, og på den måde få trænet finmotorikken. I værkstedet trænes finmotorikken b.la. ved maling, modellervoks og klippe i blade. Det psykiske børnemiljø: Vi støtter og hjælper op om de kropslige aktiviteter, barnet er tilbageholdende overfor. Vi tillader børnene at slås med hinanden både impulsivt og organiseret og hjælper børnene med at aftale spilleregler. Børnene får herved legalt mulighed for at røre ved hinanden og prøve egne og andres grænser af. Vi er som voksne bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Dette indebærer blandt andet, at vi spiser det samme som børnene i forhold til vores kostpolitik. Vi inddrager børnene i valg af aktiviteter på legepladsen. Det æstetiske børnemiljø: Vi vasker hænder før vi spiser mad og efter vi har været ude på legepladsen. Vi sidder sammen og spiser, samt taler om hvordan vi kan have det rart omkring spisningen. Børnene dækker bord og siger værsgo. Natur og naturfænomener I dette tema arbejdes der både med naturen, naturfænomener, planter og dyr. Det betyder at temaet er temmelig bredt og består af flere dele, som alle skal implementeres i det arbejde vi laver. Barnet skal have oplevelser i og med naturen, herunder naturens indhold som at arbejde med de dyr, som lever i naturen. Der udover har vi begrebet naturfænomener, som kan defineres bredt (årstider, varme, kulde, sne, regn, regnbuer, frost m.m.) Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi. Mål Tiltag Tegn At barnet udvikler en begyndende glæde ved naturen. Legepladsen er indrettet med mange udfoldelses muligheder. At barnet er undersøgende i forhold til naturen. At barnet udvikler kendskab til dyr, planter og materialer i naturen. Barnet skal lære at være god mod dyr. Barnet skal lære over tid at bruge alle sanser i eksperimenterende oplevelser. Barnet skal lære at færdes i naturen. Barnet skal begynde at lære Vi vil rette børnenes opmærksomhed mod dyr og planter i naturen Der læses bøger, snakkes og synges om dyr og planter. Vi vil give barnet plads til at eksperimenterer. Fastlagte temauger / Jordens dag. Ture i nærmiljøet / kalkbruddet. Finde dyr og iagttage disse. At barnet viser glæde ved at komme med i naturen. Barnet ser sig selv i bøger og genfortæller hvad det har set i naturen. At barnet kan fordybe sig og tør eksperimentere i naturen. At barnet på eget initiativ selv prøver at finde dyr på legepladsen. 10

12 kende forskel på årstiderne. Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med naturen og naturfænomener. Det fysiske børnemiljø: På legepladsen har børnene mulighed for at grave i sand og jord, og er med til at så grønsager i vores højbede. Børnene planter i juni deres egen blomst/plante. De skal så passe på den og vande de sommeren over. På legepladsen er der mange områder, hvor der er mulighed for at finde og undersøge snegle og insekter. Bøger om natur og smådyr vil altid være at finde i vores bogkasser, som er tilgængelige for børnene. Vi har forstørrelsesglas og gennemsigtige spande til brug for børnene, når smådyr skal undersøges. Vi har vandkander så børnene har mulighed for at vande blomster, lave mudder. Kun fantasien sætter grænser. Det psykiske børnemiljø: Kridthusets voksne giver udtryk for glæden ved at være ude og støtter op om og inspirerer til aktiviteter udendørs året rundt. Børnene kan på visse årstider følge planterne gro, grave grønsager, plukke æbler, pære og blommer. De ældre børn lade vi gøre deres egne erfaringer med påklædning i forhold til årstider, vejr og temperatur. Det at børnene kan finde smådyr skaber sociale fællesskab. Det er spændende at vise det frem man har fundet, og der er altid andre børn der er interesseret og går med i legen. Det æstetiske børnemiljø: På legepladsen har vi en dyrevæg. Her hænger der hale, poter, klør, vinger fra forskellige dyr som vores udepædagog har fundet. Når Kridthuset er på tur eller finder spændende blade på legepladsen, anvender vi de forskellige materialer fra naturen til udsmykning og projekter. Jordens dag bruger vi til oprydning på legeplads og nærsamfundet. Kulturelle udtryksformer og værdier At arbejde med kulturelle udtryksformer omfatter mange elementer, som man kan inddrage i den pædagogiske praksis. Der kan være fokus på kulturens mange dele (litteratur, film, medier, musik, billedkunst, teater, højtider m.m.) Brugen af IT og IPad sat i relation til barnet og sidst fokus på arbejdet med barnets personlige, kulturelle udtryksformer. Altså barnets skabende arbejde. Mål Tiltag Tegn Begynde at lære om traditioner Barnet skal stifte bekendtskab med IT- lege med IPAD. At barnet skal begynde at lærer om forskellige miljøer. (Ude og hjemme) Begynde at lære at tegne og male Vi besøger kirken ved højtider Vi vil bruge IPAD til sangleg med fagter. Vi vil snakke med børnene om de forskellige kulturer. At barnet får kendskab til forskellige materialer. At barnet viser glæde ved at komme på besøg i kirken. At barnet begynder at efterligne fagterne og synge med. At barnet viser glæde når det er med til at lave kreative ting. At børnene udviser glæde ved at 11

13 At udvikle barnets fantasi og kreativitet. Lære at begynde at læse i bøger med de voksne. Begynde at lære grundfarverne at kende Vi vil være kreative voksne som vil introducere børnene for forskellige materialer. Vi vil besøge biblioteket. Vi vil have bøger i børnehøjde. Vi vil snakke med børnene om farver og øve sange. læse i bøger. At barnet på eget initiativ selv læser bøger. At barnet kan se forskel på farver. Hvordan vi integrerer et godt børnemiljø i det pædagogiske arbejde med temaet kulturelle udtryksformer og værdier. Det fysiske børnemiljø: Vi taler om helligedage og højtider, og hvorfor vi vælger at være sammen på særlige måder med de tilhørende traditioner og ritualer. Vi tager til gudstjeneste i kirken til påske og jul. Storegruppen går Lucia for forældrene i børnehaven til jul. Vi har temaer i forhold til årsplanen. Det psykiske børnemiljø: Vi bestræber os på at skabe nysgerrighed om og indsigt i det, vi måske ikke lige kender fra vores egen kultur. Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor børnene har forståelse og respekt for mangfoldighed og forskellighed. Det æstetiske børnemiljø: Børnene pynter op med deres kreationer ved traditionelle højtider. Vi hænger børnenes kreative produkter op, så forældre og andre børn og voksne kan se det. Vi opfører små teaterstykker, cirkus hvor børnene skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere med forskellige kulturelle udtryksformer. I det kreative værksted har vi indrettet et IT hjørne. 12