Kreditkrisen. Indledning. Baggrund. Produktudvikling i den finansielle sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreditkrisen. Indledning. Baggrund. Produktudvikling i den finansielle sektor"

Transkript

1 Kreditkrisen Indledning Temaet for Børsmæglerforeningens årsmøde 2008 var kreditkrisen, og de to indlægsholdere Carsten Valgreen fra Benderly Economics og Jens Thomsen fra Nationalbanken præsenterede forskellige vinkler herpå. Præsentationerne kan findes på under publikationer. Grundlæggende er kreditkrisen initieret af en amerikansk boligboble, der delvist er drevet af en eksplosiv vækst i komplicerede finansielle produkter med ratings, som formentligt ikke helt afspejler produkternes reelle risici. Formålet med dette baggrundspapir er at illustrere den finansielle innovation på et overordnet niveau, herunder i særlig grad brugen af securitisation. Baggrund Prisstigninger på det amerikanske boligmarked var på deres højeste i slutningen af 2005, og fra midten af 2006 begyndte subprime lånemarkedet at få problemer. Det var dog først i sommeren 2007, at krisen bredte sig til det globale finansmarked. Subprime lån er kendetegnet ved, at der er tale om boliglån givet til personer med mindre god kreditværdighed og en privatøkonomi, som i bedste fald er dårligt dokumenteret. I 2005 og 2006 var lånene hovedsageligt udformet med en meget lav teaser rente, som efter en vis periode øgedes væsentligt over markedsrenteniveauet for lån til personer med en bedre kreditværdighed. Långiverne har efterfølgende pakket subprime lånene om og solgt cash flowet (og risici) videre til andre markedsaktører i form af stadig mere avancerede finansielle produkter. Denne proces, hvor udlån sælges videre som værdipapirer, kaldes securitisation. Produktudvikling i den finansielle sektor Den finansielle sektor er karakteriseret ved at være innovativ, og produktudviklingen har indebåret, at kreditformidlingen i stigende grad foregår via kapitalmarkedet (struktureret finansiering) frem for den traditionelle formidling via bankernes balance, hvor der udlånes på basis af indlån. Securitisation er grundstenen i struktureret finansiering og er en fundingproces, der kan opdeles i traditionel og asset securitisation. I det følgende fokuseres på asset securitisation, hvori cash flows fra specifikke (illikvide) aktiver bruges som grundlag (sikkerhed) for eksempelvis at udstede (likvide) obligationer til videresalg. Secu- 1

2 ritisation knytter således lånemarkedet til kapitalmarkedet, hvilket øger effektiviteten i den finansielle sektor betydeligt. Instrumenter i struktureret finansiering Der findes en række instrumenter inden for struktureret finansiering, og der kommer løbende nye til. I figur 1 er den overordnede securitisation struktur vist. Asset Backed Securities (ABS) er en generel betegnelse for værdipapirer, der er udstedt på baggrund af securitisation. ABS er kan herefter klassificeres yderligere afhængigt af det underliggende aktiv. I dette notat belyses alene en delmængde af de mange former for finansielle aktiver, der indgår i en securitisation proces. figur 1. overordnet securitisation struktur Securitisations strukturer Asset-Backed securities (ABS) Fx baseret på banklån, billån, kreditkortlån etc. Mortgage-backed Securities (MBS) Fx baseret på boliglån /pantebreve Collaterized Debt Obligation (CDO) Cash CDO: fx baseret på banklån, erhvervsobligationer, andre CDO ere etc. Syntetisk CDO: baseret på et udstedt derivat fx Credit Default Swaps Kilde: Søren Plesner, Finansinvest 5/02 + egne tilføjelser Af figuren ses Asset-Backed Securities (ABS), som er baseret på cash flow fra fx banklån, billån, kreditkortlån, studielån. Herudover er der Mortgage-backed Securities (MBS), som er den amerikanske udgave af Covered Bonds og er baseret på cash flows fra boliglån/ pantebreve. Til sidst ses Collateralized Debt Obligation (CDO), som kan være baseret på en lang række aktiver (cash CDO) fx banklån, erhvervsobligationer, andre CDO er. Derudover kan CDO en være syntetisk, dvs. CDO en fx er baseret på et udstedt derivat (fx Credit 2

3 Default Swaps), hvor CDO ens afkast består af præmieindtægter, mens risikoen er kompensation for eventuelt tab på de aktiver, der ligger til grund for derivatet. CDO en kan også være en hybrid, altså en kombination mellem en cash og en syntetisk CDO 1. Securitisation processen I securitisation processen er aktiverne som nævnt typisk boliglån, kreditkortlån, billån, almindelig banklån osv., hvor cash flow et er renter og afdrag på lånene. Den oprindelige udsteder af lånene har videresolgt cash flowet (og risici) og fravælger således det løbende afkast for i stedet at modtage et kontant, tilbagediskonteret beløb for salget af de transformerede aktiver. Alle aktiver såvel materielle som immaterielle kan i princippet blive securitized, så længe de har et løbende cash flow. Processen, der er illustreret i figur 2, involverer de såkaldte Special Purpose Vehicle (SPV) også benævnt Special Purpose Company (SPC) eller Special Purpose Entity (SPE). SPV er en særlig juridisk enhed, hvis formål dels er at forestå fundingprocessen og dermed være udsteder af fx obligationer, dels at sikre aktiverne mod Originators (ejer af aktiverne fx en investeringsbank) eventuelle konkurs (bankruptcy remote transfer). Konkret flyttes aktiverne (tilgodehavender fra debitorer) fra Originator til SPV en. Dermed vil aktiverne i tilfælde af Orginators konkurs ikke skulle indgå i boet. Der er tale om off balance finansiering, da aktiverne fjernes fra Originators balance og overføres til SPV en (dvs. aktiverne sælges til SPV en), mens indtjeningsmuligheden fra de transformerede aktiver bevares 2. Via SPV en udstedes værdipapirer med en afkastprofil, der er sikret med cash flow fra aktiverne. Yderligere kan SPV en indgå aftale med en bank om kreditfacilitet, såfremt der skulle være behov fx i tilfælde af tidsmæssige forskydninger i indbetalinger fra aktiver og udbetalinger til investorer 3. SPV en sælger værdipapirerne til investorer, og Originator får derved det nævnte provenu fra aktiverne. Fordelene ved securitisation er betydelige. For det første kan det for Originator indebære billigere funding sammenlignet med aktie- og obligationsudstedelser eller traditionelle banklån. Dette skyldes at investorerne typiske er villige til at acceptere en lavere risikopræmie i lyset af den bagvedliggende diversificerede aktivpool. For det andet øges Origi- 1 For en deltaljeret gennemgange af de forskellige produkttyper henvises til de angivne artikler i litteraturoversigten. 2 Der er tale om en kompliceret proces, der kan underkendes af myndighederne. I så tilfælde omklassificeres aktiverne til et traditionelt lån mod sikkerhed, hvorved der er tale om en on-balance transaktion. Der vil i givet fald være tale om en noget anderledes (hårdere) kapitalbelastning. 3 Netop denne garantimæssige tilknytning mellem SPV en og Originator har vist sig udfordrende i relation til risikoeksponering. 3

4 nators fundingmuligheder, da der kan opnås finansiering på grundlag af uhomogene og illikvide aktiver på fornuftige vilkår. For det tredje flyttes risici her tænkes særligt på aktivernes kreditrisici fra Originator til investor. For det fjerde indebærer nedbringelse af aktivsiden på balancen, jf. ovenfor, at visse regnskabs- og tilsynsmæssige nøgletal kan forbedres. I hvilket omfang dette fortsat er et egentligt motiv, kan der dog stilles spørgsmålstegn ved i lyset af de nye kapitalkrav med baggrund i Basel II reglerne. Udviklingen drives i højere grad af investorers behov for skræddersyede kreditprodukter end af bankers behov for kapitalreduktion 4. Det skyldes, at et af de væsentlige formål med de nye kapitalkrav er at skabe øget gennemsigtighed om transaktionerne for dermed at fange risici på underliggende eksponeringer (fx bankernes krediteksponering og forpligtelser over for SPV ere), altså hvor meget risiko, der reelt er overført via securitisation. Dermed bliver det lettere at foretage mere korrekt (hårdere) kapitalbelastning i forbindelse med securitisation. Yderligere tilsigter Basel II-reglerne at skabe et level playing field både for så vidt angår forskellige finansieringsformers kapitalbelastning, men også for de finansielle institutter landene imellem. I hvilket omfang de nye kapitalbelastningsregler er effektive nok, må nødvendigvis afvente markedets erfaringer. figur 2. securitisation proces. Borrowers Cash flows before securitisation Originator Asset sale Sale price Cash flows after securitisation SPV Profit extraction Sale price of securities Investors Interest and principal Kilde: Anders Grosen Finans/Invest 1/08 og egne tilpasninger 4 Søren Plesner (2005); Finans/Invest 7/05. 4

5 For investorer er fordelen ved securitisation først og fremmest, at der typisk er tale om skræddersyede produkter, som passer til kundens afkast- og risikoprofil. Den væsentligste ulempe ved securitisation er, at der typisk er tale om komplekse og svært gennemskuelige produkter og transaktioner. I praksis indebærer securitisation også, at den tætte forbindelse, der er i traditionelle bankforretninger mellem långiver og låntager, brydes. Det medfører en større afhængighed af ratings end ved mere gennemskuelige produkter som eksempelvis stats-, realkredit- eller erhvervsobligationer. Imidlertid har rating af de strukturerede kreditobligationer vist sig mindre pålidelige end ved tilsvarende rating af disse kerne produkter. Dette er en udfordring, som bør tages meget alvorligt. I modsætning til traditionelle erhvervsobligationer er værdipapirer, der er udstedt som et led i en asset securitisation proces, credit enhanced. Det betyder, at papirernes kreditkvalitet kan være bedre end Orginators usikrede gæld eller underliggende aktivpulje, fordi der er mere eller mindre beskyttelse af det lovede afkast på de udstedte værdipapirer. De vigtigste metoder er i form af tredjepartsgarantier, der ofte ydes af forsikringsselskaber (monoline insurers), der fx kan udstede garanti på 100 pct. af de lovede betalinger 5 samt kredit/likviditetstilsagn fra eget (moder)selskab. Alt i alt øger dette sandsynligheden for, at investorer modtager de lovede betalinger, hvilket øger muligheden for, at værdipapiret få en bedre rating end Originator. De nævnte værdipapirer kan også være credit enhanced i varierende grad i kraft af selve securitisation processen: Hvert enkelt værdipapir er opdelt i trancher, hvis afkast og risici afhænger af de aktiver, der ligger til grund for værdipapiret. De mest sikre værdipapirer (seniortranchen) har størst sandsynlighed for at modtage det løbende afkast. Da tranchen er den mest sikre (og med laveste afkast), opnås den højeste rating. Dernæst er der juniortranchen, mezzanin- og til sidst equitytranchen. Seniortranchen har førsteret til det afkast, som SPV en modtager, herefter er det juniortranchens tur til at få fyldt sit afkastkrav op (hvis der er nok tilbage) og så fremdeles. Equitytranchen er den mest risikofyldte og med det forventede højeste afkast. Ratingen er til gengæld den laveste (hvis der overhovedet er nogen). I hvilket omfang de enkelte trancher får afkast, kan illustreres i en vandfaldsmodel, som er vist i figur 3. Som det fremgår af figuren, kan fordelingen af afkast illustreres ved, at hver enkel tranche er en spand, der fyldes op med vand (afkast). Når den enkelte spand (tranche) er fyldt op, 5 Søren Plesner (2005); Finans/Invest 7/05. 5

6 figur 3. vandfaldsmodellen Afkast fra aktiver Omkostninger til securitisation processen Afkast til senior tranche Afkast til junior tranche Afkast til mezzanin tranche Kilde: Morgan Stanley (forenklet og tilrettet) Afkast til equity tranche flyder det overskydende vand (afkast) ned i den næste spand (tranche) og så fremdeles. Den spand, der først fyldes op, er spanden med den højest ratede seniortranche. Dernæst er det juniortranchen, så mezzanin- og til sidst equitytranchen (hvis der er noget afkast tilbage). Investorer Markedet for struktureret finansiering er i hastig vækst, hvor drivkraften først og fremmest er de skræddersyede produkter, der kan tilpasses til forskellige typer af investorer. Blandt investorerne findes pensionskasser, forsikringsselskaber, banker, hedge fonde osv. Yderligere investorer er de såkaldte Strukturerede Investeringsselskaber (SIV) og Conduits, som er gearede investeringsselskaber typisk ejet af banker. SIV og Conduits finansierer investeringer i fx CDO er ved at udstede Asset Backed Commercial Papers med kort løbetid også kaldet CP-programmer, der handles på penge- 6

7 markedet. Eksempelvis er 20-årige CDO er typisk finansieret med tre måneders CP-programmer med sikkerhed i obligationerne. Det vil sige, at der skal ske refinansiering hver tredje måned til den gældende markedsrente. Yderligere er CP-programmerne normalt ratede på forhånd, og hvis et CP-program skal have en høj rating, er det normalt nødvendigt med likviditetstilsagn fra banker. Investeringsselskaberne er således afhængige af adgang til kortfristet finansiering med den tilhørende rente- og likviditetsrisiko 6. Markedsudviklingen for strukturerede kreditderivater I figur 4 ses et eksempel på den eksplosive vækst i markedet for kreditderivater i perioden Statistikken udgøres af en række forskellige typer af kreditderivater med forskellige vægte. Et af de mere væsentlige produkter i opgørelsen er Credit Default Swaps, hvis vægt ganske vist er faldet fra 51 pct. i 2004 til knap 33 pct. i figur 4. global credit derivatives market USD (bn) (est.) Kilde: British Bankers Association 6 Nationalbankens kvartalsoversigt (3 kvartal 2007) samt ECB (2007) Financial Stability Review. 7 Den præcise konstruktion af hvilke produkter, der indgår i statistikken kan findes på 7

8 Finansielle produkter og krisen De stigende tab på subprime lån påvirkede de strukturerede kreditobligationer, som disse lån var pakket om til (fx CDO er). Betalingerne udeblev, og værdien faldt. Det betød, at bl.a. SIV erne og Conduits investeringer i de tabsgivende instrumenter kom under pres. Og tabene var større, end ratingen tilsagde. Det indebar, at grundlaget for CP-programmerne blev undergravet, da selv seniortrancherne i CDO erne begyndte at falde i værdi, hvilket gav problemer med at refinansiere i form af nyudstedelser af CP-programmer. Dette ramte de banker, som havde givet SIV er og Conduits likviditetstilsagn i tilfælde af vanskeligheder med at sælge CP-programmerne. Pludselig var det nødvendigt at trække på disse tilsagn. Så selv om bankerne havde solgt kreditrisikoen videre i securitisation processen, så var der fortsat en betydelig risiko blot i en lidt anden form. Likviditetskrisen var en realitet, og den udviklede sig hurtigt til en egentlig tillidskrise, da det var svært at gennemskue fordelingen af risiciene, ligesom informationen herom var meget begrænset. Bankerne blev derfor ramt af usikkerhed i lyset af de uklare modpartsrisici, og risikovilligheden på de internationale finansmarkeder faldt drastisk og ramte pengemarkedet hårdt. Bankerne søgte derfor primært at sikre egen likviditet med høje interbankrenter til følge. Usikkerheden har desuden fået yderligere næring i form af de tab, der nu kan konstateres hos de monoliners, der udstedte tredjepartsgarantier for betalingerne. Hvor omfattende disse tab er og hvem, der yderligere bliver ramt, kan ingen sige med sikkerhed. Dette er en anden alvorlig udfordring. Udfordringer Der er tale om en ny arbejdsdeling på det finansielle marked, hvor kreditrisici er kanaliseret væk fra bankerne og over til investorerne. Dermed adskilles låneformidling og risiko, hvilket kaldes the originate-to-distribute model 8. Dette har fordele og ulemper. På den ene side spredes kreditrisikoen fra kernen i de finansielle institutioner til en mere fragmenteret periferi, hvilket i sig selv er godt for sundheden i det finansielle system. På den anden side ved at separere Originator og dem, der bærer risiciene, falder gennemsigtigheden, og det indebærer en betydelig risiko for informations asymmetri også kendt som principalagent problemstillingen, hvor Originator kan have incitamenter til at gøre produkterne mere risikofyldte, end investorerne forventer. Traditionelt er en af bankernes kernekompetence at foretage risikovurderinger. I kraft af det stigende brug af securitisation og dermed ratingbureauernes større betydning i risikovurderingsprocessen, optræder bankerne mere på sidelinien i relation hertil. Om krisen indebærer, at bankerne i højere grad vender tilbage til deres kernekompetence, kan kun tiden vise. 8 Jf. FED chef Ben Bernanke 8

9 Yderligere indebærer spredning af risici en anden risikostruktur, hvor kreditrisici erstattes af likviditets- og modpartsrisici 9, ligesom identificering af, hvem der er udsat for risici, vanskeliggøres betydeligt. Det skaber også udfordringer for såvel centralbanker som tilsynsmyndigheder i at opnå et ensartet overblik over fordelingen af risici og fordrer givetvis et mere intenst samarbejde mellem centralbanker og myndigheder på den ene side og markedsaktører på den anden side med hensyn til udveksling af relevant information fx om nyudstedelser, ændringer i ratings, spreads m.m. Desuden indebærer de komplicerede produkter som nævnt en større afhængighed af ratings, hvor ratings af komplicerede kreditderivater ikke er det samme som mere traditionelle produkter. Det er derfor vigtigt, at fokus rettes mod mere gennemsigtighed og troværdighed i ratings i form af markedsinitierede tiltag, da samtlige markedsaktører og ratingbureauer har en betydelig kommerciel interesse i at undgå interessekonflikter på området og stabilisere markedet for strukturerede kreditderivater. Det kan også overvejes, om investorernes viden om strukturerede kreditderivater er god nok. Den finansielle innovation er omfattende, og der er tale om særdeles komplicerede produkter, hvilket stiller store informationskrav. Dette emne arbejdes der i øjeblikket med på internationalt plan. 8 IMF Working Paper p. 13 9

10 10

11 Litteraturliste Noël Amenc (2007): Three early Lessons from the Subprime Lending Crisis: A French Answer to President Sarkozy. BIS (2007): 77th Annual Report, kapitel 6. Financial markets. BIS (2007): Quarterly Review (December 2007): Overview. Markets hit by renewed credit woes (Ingo Fender & Peter Hördahl). ECB (2007): Financial Stability Review (December 2007). IMF Working Paper (2007): WP/07/196, New Landscape, New Challenges: Structural Change and Regulation in the U.S. Financial Sector (Ashok Vir Bhatia). Nationalbanken (2007): Kvartalsoversigt 3. kvartal 2007, Uro på de finansielle markeder (Jakob Windfeld Lund). Søren Plesner, Basispoint (2002, 2005, 2006, 2007, 2008): Asset Securitisation (Finans/Invest 5/02), Collaterized Debt Obligations (Finans/Invest 6/02), Trends på de internationale finansmarkeder (Finans/Invest 6/05), CDO er strukturerede kreditprodukter (Finans/Invest (7/05), Prissætning af syntetiske CDO er (Finans/Invest 3/06), Enterprise Risk Management (Finans/Invest 7/06), Strukturerede Produkter (Finans/Invest 4/07), Subprimekrisen:hvem er de skyldige? (Finans/Invest 6/07), Subprimekrisen (Finansanalytikerforeningens Nytårsmiddag, 2008), Likviditetsrisiko den farligste af alle finansielle risici (Finans/Invest 1/08). 11

12 12

Skyggebanker. Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler

Skyggebanker. Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler Skyggebanker Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler Engelsk titel: Shadow Banks Vejleder: Hans Keiding Afleveret: 25. juni 2013 Cand. merc(mat.) Anslag: 219.667 Antal normalsider: 111 Executive Summary

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Skyggebankernes system

Skyggebankernes system Skyggebankernes system Engelsk titel: The Shadow Banking System Af: Mathias Funch Kandidatafhandling Vejleder: Hans Keiding Sider: 79 Anslag: 181.565 Afleveret: d. 18.07.2014 Copenhagen Business School

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Af Alexander Kielland og Morten

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Risk Management revolutionen

Risk Management revolutionen 1 Risk Management revolutionen Temadag om Basel II Tirsdag den 20. november 2007 Anders Grosen Aarhus School of Business Aarhus University 2 Emner Risk Management revolutionen Risiko-klassifikation Hvorfor

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Fremtidens værdipapirmarkeder. Benny Buchardt Andersen CIO PenSam 08.03.2013

Fremtidens værdipapirmarkeder. Benny Buchardt Andersen CIO PenSam 08.03.2013 Fremtidens værdipapirmarkeder Benny Buchardt Andersen CIO PenSam 08.03.2013 2 Agenda Strategiplan for samlede investeringer Investeringstilgang til kredit Et dansk marked for erhvervsobligationer? 3 Strategyplan

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation

Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation ErhvervsøkonomiskInstitut Forfattere: BachelorafhandlingHAalm. JonPihl Andersen Studienr.:281187 AnneGottfredsen studienr.:280696 Vejleder: AndersGrosen Finanskrisensbetydningfordedanskebankersfundingsituation

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard

www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard Indholdsfortegnelse Baggrund Sekuritisering Erhvervsobligationer Salg af aktiver Side

Læs mere

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover?

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover? 1 Økonomiens dag Kreditklemme i landbruget fremover? Videnscenter for Landbrug Koldkærgård Konferencecenter, den 5. maj 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi 2 Emner Landbrugets overordnede økonomi 2003-2009

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014

Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 Til NASDAQ OMX Copenhagen 15. september 2014 Selskabsmeddelelse 15/2014 TDC udvider sin forretning ved at købe det førende norske kabel-tv selskab Get AS TDC A/S meddeler i dag, at selskabet har indgået

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Baggrunden for den finansielle krise i USA, EU og Danmark 1990 2007

Baggrunden for den finansielle krise i USA, EU og Danmark 1990 2007 Kandidatafhandling på cand.merc. (MAT) studiet Afleveret den 23. september 2011 Baggrunden for den finansielle krise i USA, EU og Danmark 1990 2007 Udarbejdet af: Julia inda Roerup Vejleder: Jan Rose Skaksen,

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren. Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009

Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren. Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009 Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009 Oversigt Opsummering af og baggrund om den finansielle krise Reaktioner

Læs mere

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

IPD Konference 25. februar 2014

IPD Konference 25. februar 2014 www.pwc.dk IPD Konference 25. februar 2014 Per Andersen, Partner Financial Services, Revision. Skat. Rådgivning. Hvilke områder arbejder med? Ejendomsspecifikke ydelser Køb og salg af fast ejendom Enkeltudbud

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Udfordringer i praksis ved securitisation

Udfordringer i praksis ved securitisation Udfordringer i praksis ved securitisation Kennt P. Beicker Knudsen Børsmæglerforeningens årsmøde 8. Marts 2013 Securitisation i praksis Erhvervsobligationer, herunder securitisation har ikke været anvendt

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Eksport af olie- og gasteknologi Finansieringsmuligheder med EKF. Offshoredagen Esbjerg, 15. juni 2009

Eksport af olie- og gasteknologi Finansieringsmuligheder med EKF. Offshoredagen Esbjerg, 15. juni 2009 Eksport af olie- og gasteknologi Finansieringsmuligheder med EKF Offshoredagen Esbjerg, 15. juni 2009 EKF s mission EKF sikrer dansk erhvervsliv konkurrencedygtige finansielle vilkår på internationale

Læs mere

TILLÆG NR. 1 TIL BASISPROSPEKT FOR REALKREDITOBLIGATIONER (RO)

TILLÆG NR. 1 TIL BASISPROSPEKT FOR REALKREDITOBLIGATIONER (RO) NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB TILLÆG NR. 1 TIL BASISPROSPEKT FOR REALKREDITOBLIGATIONER (RO) AF 14. FEBRUAR 2014 TILLÆGGET TIL BASISPROSPEKTET ER DATERET DEN 16. FEBRUAR 2015 Realkreditobligationerne

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) 1 KvægKongres 2014 Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Kvæg Herning Kongrescenter, 25. februar 2014 Anders Grosen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1

Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1 Direktionen for Danske Bank Holmens Kanal 2-12 1092 København K 29. april 2010 Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1 1. Finanstilsynets afgørelse Danske Bank og BNP Paribas

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Opgave nr. 13b. Internationale Finansielle Markeder Subprimekrisen og den europæiske økonomi. Handelshøjskolen i København

Opgave nr. 13b. Internationale Finansielle Markeder Subprimekrisen og den europæiske økonomi. Handelshøjskolen i København H.D.-studiet i Finansiering Hovedopgave - Efterår 2008 ---------------- Opgaveløser: Vejleder: Martin Riedel Finn Østrup Opgave nr. 13b Internationale Finansielle Markeder Subprimekrisen og den europæiske

Læs mere

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009 DANMARKS NATIONALBANK Finansiel statistik TABELTILLÆG Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. 2009 Danmarks Nationalbank's lending survey, 3rd 2009 12. oktober 2009 Tabel Side 1. Erhverv 1: Ændring i kreditpolitik

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard Erhvervsobligationer Selskabsdagen 2013 26. september 2013 Advokat Morten Krogsgaard Nyhedens interesse Erhvervsobligationer Finansiering af små og mellemstore virksomheder er stadig i fokus Seneste debat

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

PenSams ejendomsinvesteringer. Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013

PenSams ejendomsinvesteringer. Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013 PenSams ejendomsinvesteringer Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013 2 Agenda Hvorfor København? Pensionskasser rolle som investor og långiver Partnerskabsmodel ErhvervsPhD

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Subprimekrisen i Usa

Subprimekrisen i Usa H.D.-studiet i Finansiering Hovedopgave - forår 2009 ---------------- Opgaveløser: Christian Riis-Nielsen Vejleder: Jens Lunde Opgave nr. 49 Subprimekrisen i Usa Handelshøjskolen i København, 4. maj 2009

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Det er gået for stærkt

Det er gået for stærkt Credit Outlook Europæisk High Yield Det er gået for stærkt Vi nærmer os slutningen af Q1 14 og kan konstatere at investorer har haft en god start på året med kreditspænd, der er kørt ind med 40 bp. og

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere