Kreditkrisen. Indledning. Baggrund. Produktudvikling i den finansielle sektor
|
|
- David Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kreditkrisen Indledning Temaet for Børsmæglerforeningens årsmøde 2008 var kreditkrisen, og de to indlægsholdere Carsten Valgreen fra Benderly Economics og Jens Thomsen fra Nationalbanken præsenterede forskellige vinkler herpå. Præsentationerne kan findes på under publikationer. Grundlæggende er kreditkrisen initieret af en amerikansk boligboble, der delvist er drevet af en eksplosiv vækst i komplicerede finansielle produkter med ratings, som formentligt ikke helt afspejler produkternes reelle risici. Formålet med dette baggrundspapir er at illustrere den finansielle innovation på et overordnet niveau, herunder i særlig grad brugen af securitisation. Baggrund Prisstigninger på det amerikanske boligmarked var på deres højeste i slutningen af 2005, og fra midten af 2006 begyndte subprime lånemarkedet at få problemer. Det var dog først i sommeren 2007, at krisen bredte sig til det globale finansmarked. Subprime lån er kendetegnet ved, at der er tale om boliglån givet til personer med mindre god kreditværdighed og en privatøkonomi, som i bedste fald er dårligt dokumenteret. I 2005 og 2006 var lånene hovedsageligt udformet med en meget lav teaser rente, som efter en vis periode øgedes væsentligt over markedsrenteniveauet for lån til personer med en bedre kreditværdighed. Långiverne har efterfølgende pakket subprime lånene om og solgt cash flowet (og risici) videre til andre markedsaktører i form af stadig mere avancerede finansielle produkter. Denne proces, hvor udlån sælges videre som værdipapirer, kaldes securitisation. Produktudvikling i den finansielle sektor Den finansielle sektor er karakteriseret ved at være innovativ, og produktudviklingen har indebåret, at kreditformidlingen i stigende grad foregår via kapitalmarkedet (struktureret finansiering) frem for den traditionelle formidling via bankernes balance, hvor der udlånes på basis af indlån. Securitisation er grundstenen i struktureret finansiering og er en fundingproces, der kan opdeles i traditionel og asset securitisation. I det følgende fokuseres på asset securitisation, hvori cash flows fra specifikke (illikvide) aktiver bruges som grundlag (sikkerhed) for eksempelvis at udstede (likvide) obligationer til videresalg. Secu- 1
2 ritisation knytter således lånemarkedet til kapitalmarkedet, hvilket øger effektiviteten i den finansielle sektor betydeligt. Instrumenter i struktureret finansiering Der findes en række instrumenter inden for struktureret finansiering, og der kommer løbende nye til. I figur 1 er den overordnede securitisation struktur vist. Asset Backed Securities (ABS) er en generel betegnelse for værdipapirer, der er udstedt på baggrund af securitisation. ABS er kan herefter klassificeres yderligere afhængigt af det underliggende aktiv. I dette notat belyses alene en delmængde af de mange former for finansielle aktiver, der indgår i en securitisation proces. figur 1. overordnet securitisation struktur Securitisations strukturer Asset-Backed securities (ABS) Fx baseret på banklån, billån, kreditkortlån etc. Mortgage-backed Securities (MBS) Fx baseret på boliglån /pantebreve Collaterized Debt Obligation (CDO) Cash CDO: fx baseret på banklån, erhvervsobligationer, andre CDO ere etc. Syntetisk CDO: baseret på et udstedt derivat fx Credit Default Swaps Kilde: Søren Plesner, Finansinvest 5/02 + egne tilføjelser Af figuren ses Asset-Backed Securities (ABS), som er baseret på cash flow fra fx banklån, billån, kreditkortlån, studielån. Herudover er der Mortgage-backed Securities (MBS), som er den amerikanske udgave af Covered Bonds og er baseret på cash flows fra boliglån/ pantebreve. Til sidst ses Collateralized Debt Obligation (CDO), som kan være baseret på en lang række aktiver (cash CDO) fx banklån, erhvervsobligationer, andre CDO er. Derudover kan CDO en være syntetisk, dvs. CDO en fx er baseret på et udstedt derivat (fx Credit 2
3 Default Swaps), hvor CDO ens afkast består af præmieindtægter, mens risikoen er kompensation for eventuelt tab på de aktiver, der ligger til grund for derivatet. CDO en kan også være en hybrid, altså en kombination mellem en cash og en syntetisk CDO 1. Securitisation processen I securitisation processen er aktiverne som nævnt typisk boliglån, kreditkortlån, billån, almindelig banklån osv., hvor cash flow et er renter og afdrag på lånene. Den oprindelige udsteder af lånene har videresolgt cash flowet (og risici) og fravælger således det løbende afkast for i stedet at modtage et kontant, tilbagediskonteret beløb for salget af de transformerede aktiver. Alle aktiver såvel materielle som immaterielle kan i princippet blive securitized, så længe de har et løbende cash flow. Processen, der er illustreret i figur 2, involverer de såkaldte Special Purpose Vehicle (SPV) også benævnt Special Purpose Company (SPC) eller Special Purpose Entity (SPE). SPV er en særlig juridisk enhed, hvis formål dels er at forestå fundingprocessen og dermed være udsteder af fx obligationer, dels at sikre aktiverne mod Originators (ejer af aktiverne fx en investeringsbank) eventuelle konkurs (bankruptcy remote transfer). Konkret flyttes aktiverne (tilgodehavender fra debitorer) fra Originator til SPV en. Dermed vil aktiverne i tilfælde af Orginators konkurs ikke skulle indgå i boet. Der er tale om off balance finansiering, da aktiverne fjernes fra Originators balance og overføres til SPV en (dvs. aktiverne sælges til SPV en), mens indtjeningsmuligheden fra de transformerede aktiver bevares 2. Via SPV en udstedes værdipapirer med en afkastprofil, der er sikret med cash flow fra aktiverne. Yderligere kan SPV en indgå aftale med en bank om kreditfacilitet, såfremt der skulle være behov fx i tilfælde af tidsmæssige forskydninger i indbetalinger fra aktiver og udbetalinger til investorer 3. SPV en sælger værdipapirerne til investorer, og Originator får derved det nævnte provenu fra aktiverne. Fordelene ved securitisation er betydelige. For det første kan det for Originator indebære billigere funding sammenlignet med aktie- og obligationsudstedelser eller traditionelle banklån. Dette skyldes at investorerne typiske er villige til at acceptere en lavere risikopræmie i lyset af den bagvedliggende diversificerede aktivpool. For det andet øges Origi- 1 For en deltaljeret gennemgange af de forskellige produkttyper henvises til de angivne artikler i litteraturoversigten. 2 Der er tale om en kompliceret proces, der kan underkendes af myndighederne. I så tilfælde omklassificeres aktiverne til et traditionelt lån mod sikkerhed, hvorved der er tale om en on-balance transaktion. Der vil i givet fald være tale om en noget anderledes (hårdere) kapitalbelastning. 3 Netop denne garantimæssige tilknytning mellem SPV en og Originator har vist sig udfordrende i relation til risikoeksponering. 3
4 nators fundingmuligheder, da der kan opnås finansiering på grundlag af uhomogene og illikvide aktiver på fornuftige vilkår. For det tredje flyttes risici her tænkes særligt på aktivernes kreditrisici fra Originator til investor. For det fjerde indebærer nedbringelse af aktivsiden på balancen, jf. ovenfor, at visse regnskabs- og tilsynsmæssige nøgletal kan forbedres. I hvilket omfang dette fortsat er et egentligt motiv, kan der dog stilles spørgsmålstegn ved i lyset af de nye kapitalkrav med baggrund i Basel II reglerne. Udviklingen drives i højere grad af investorers behov for skræddersyede kreditprodukter end af bankers behov for kapitalreduktion 4. Det skyldes, at et af de væsentlige formål med de nye kapitalkrav er at skabe øget gennemsigtighed om transaktionerne for dermed at fange risici på underliggende eksponeringer (fx bankernes krediteksponering og forpligtelser over for SPV ere), altså hvor meget risiko, der reelt er overført via securitisation. Dermed bliver det lettere at foretage mere korrekt (hårdere) kapitalbelastning i forbindelse med securitisation. Yderligere tilsigter Basel II-reglerne at skabe et level playing field både for så vidt angår forskellige finansieringsformers kapitalbelastning, men også for de finansielle institutter landene imellem. I hvilket omfang de nye kapitalbelastningsregler er effektive nok, må nødvendigvis afvente markedets erfaringer. figur 2. securitisation proces. Borrowers Cash flows before securitisation Originator Asset sale Sale price Cash flows after securitisation SPV Profit extraction Sale price of securities Investors Interest and principal Kilde: Anders Grosen Finans/Invest 1/08 og egne tilpasninger 4 Søren Plesner (2005); Finans/Invest 7/05. 4
5 For investorer er fordelen ved securitisation først og fremmest, at der typisk er tale om skræddersyede produkter, som passer til kundens afkast- og risikoprofil. Den væsentligste ulempe ved securitisation er, at der typisk er tale om komplekse og svært gennemskuelige produkter og transaktioner. I praksis indebærer securitisation også, at den tætte forbindelse, der er i traditionelle bankforretninger mellem långiver og låntager, brydes. Det medfører en større afhængighed af ratings end ved mere gennemskuelige produkter som eksempelvis stats-, realkredit- eller erhvervsobligationer. Imidlertid har rating af de strukturerede kreditobligationer vist sig mindre pålidelige end ved tilsvarende rating af disse kerne produkter. Dette er en udfordring, som bør tages meget alvorligt. I modsætning til traditionelle erhvervsobligationer er værdipapirer, der er udstedt som et led i en asset securitisation proces, credit enhanced. Det betyder, at papirernes kreditkvalitet kan være bedre end Orginators usikrede gæld eller underliggende aktivpulje, fordi der er mere eller mindre beskyttelse af det lovede afkast på de udstedte værdipapirer. De vigtigste metoder er i form af tredjepartsgarantier, der ofte ydes af forsikringsselskaber (monoline insurers), der fx kan udstede garanti på 100 pct. af de lovede betalinger 5 samt kredit/likviditetstilsagn fra eget (moder)selskab. Alt i alt øger dette sandsynligheden for, at investorer modtager de lovede betalinger, hvilket øger muligheden for, at værdipapiret få en bedre rating end Originator. De nævnte værdipapirer kan også være credit enhanced i varierende grad i kraft af selve securitisation processen: Hvert enkelt værdipapir er opdelt i trancher, hvis afkast og risici afhænger af de aktiver, der ligger til grund for værdipapiret. De mest sikre værdipapirer (seniortranchen) har størst sandsynlighed for at modtage det løbende afkast. Da tranchen er den mest sikre (og med laveste afkast), opnås den højeste rating. Dernæst er der juniortranchen, mezzanin- og til sidst equitytranchen. Seniortranchen har førsteret til det afkast, som SPV en modtager, herefter er det juniortranchens tur til at få fyldt sit afkastkrav op (hvis der er nok tilbage) og så fremdeles. Equitytranchen er den mest risikofyldte og med det forventede højeste afkast. Ratingen er til gengæld den laveste (hvis der overhovedet er nogen). I hvilket omfang de enkelte trancher får afkast, kan illustreres i en vandfaldsmodel, som er vist i figur 3. Som det fremgår af figuren, kan fordelingen af afkast illustreres ved, at hver enkel tranche er en spand, der fyldes op med vand (afkast). Når den enkelte spand (tranche) er fyldt op, 5 Søren Plesner (2005); Finans/Invest 7/05. 5
6 figur 3. vandfaldsmodellen Afkast fra aktiver Omkostninger til securitisation processen Afkast til senior tranche Afkast til junior tranche Afkast til mezzanin tranche Kilde: Morgan Stanley (forenklet og tilrettet) Afkast til equity tranche flyder det overskydende vand (afkast) ned i den næste spand (tranche) og så fremdeles. Den spand, der først fyldes op, er spanden med den højest ratede seniortranche. Dernæst er det juniortranchen, så mezzanin- og til sidst equitytranchen (hvis der er noget afkast tilbage). Investorer Markedet for struktureret finansiering er i hastig vækst, hvor drivkraften først og fremmest er de skræddersyede produkter, der kan tilpasses til forskellige typer af investorer. Blandt investorerne findes pensionskasser, forsikringsselskaber, banker, hedge fonde osv. Yderligere investorer er de såkaldte Strukturerede Investeringsselskaber (SIV) og Conduits, som er gearede investeringsselskaber typisk ejet af banker. SIV og Conduits finansierer investeringer i fx CDO er ved at udstede Asset Backed Commercial Papers med kort løbetid også kaldet CP-programmer, der handles på penge- 6
7 markedet. Eksempelvis er 20-årige CDO er typisk finansieret med tre måneders CP-programmer med sikkerhed i obligationerne. Det vil sige, at der skal ske refinansiering hver tredje måned til den gældende markedsrente. Yderligere er CP-programmerne normalt ratede på forhånd, og hvis et CP-program skal have en høj rating, er det normalt nødvendigt med likviditetstilsagn fra banker. Investeringsselskaberne er således afhængige af adgang til kortfristet finansiering med den tilhørende rente- og likviditetsrisiko 6. Markedsudviklingen for strukturerede kreditderivater I figur 4 ses et eksempel på den eksplosive vækst i markedet for kreditderivater i perioden Statistikken udgøres af en række forskellige typer af kreditderivater med forskellige vægte. Et af de mere væsentlige produkter i opgørelsen er Credit Default Swaps, hvis vægt ganske vist er faldet fra 51 pct. i 2004 til knap 33 pct. i figur 4. global credit derivatives market USD (bn) (est.) Kilde: British Bankers Association 6 Nationalbankens kvartalsoversigt (3 kvartal 2007) samt ECB (2007) Financial Stability Review. 7 Den præcise konstruktion af hvilke produkter, der indgår i statistikken kan findes på 7
8 Finansielle produkter og krisen De stigende tab på subprime lån påvirkede de strukturerede kreditobligationer, som disse lån var pakket om til (fx CDO er). Betalingerne udeblev, og værdien faldt. Det betød, at bl.a. SIV erne og Conduits investeringer i de tabsgivende instrumenter kom under pres. Og tabene var større, end ratingen tilsagde. Det indebar, at grundlaget for CP-programmerne blev undergravet, da selv seniortrancherne i CDO erne begyndte at falde i værdi, hvilket gav problemer med at refinansiere i form af nyudstedelser af CP-programmer. Dette ramte de banker, som havde givet SIV er og Conduits likviditetstilsagn i tilfælde af vanskeligheder med at sælge CP-programmerne. Pludselig var det nødvendigt at trække på disse tilsagn. Så selv om bankerne havde solgt kreditrisikoen videre i securitisation processen, så var der fortsat en betydelig risiko blot i en lidt anden form. Likviditetskrisen var en realitet, og den udviklede sig hurtigt til en egentlig tillidskrise, da det var svært at gennemskue fordelingen af risiciene, ligesom informationen herom var meget begrænset. Bankerne blev derfor ramt af usikkerhed i lyset af de uklare modpartsrisici, og risikovilligheden på de internationale finansmarkeder faldt drastisk og ramte pengemarkedet hårdt. Bankerne søgte derfor primært at sikre egen likviditet med høje interbankrenter til følge. Usikkerheden har desuden fået yderligere næring i form af de tab, der nu kan konstateres hos de monoliners, der udstedte tredjepartsgarantier for betalingerne. Hvor omfattende disse tab er og hvem, der yderligere bliver ramt, kan ingen sige med sikkerhed. Dette er en anden alvorlig udfordring. Udfordringer Der er tale om en ny arbejdsdeling på det finansielle marked, hvor kreditrisici er kanaliseret væk fra bankerne og over til investorerne. Dermed adskilles låneformidling og risiko, hvilket kaldes the originate-to-distribute model 8. Dette har fordele og ulemper. På den ene side spredes kreditrisikoen fra kernen i de finansielle institutioner til en mere fragmenteret periferi, hvilket i sig selv er godt for sundheden i det finansielle system. På den anden side ved at separere Originator og dem, der bærer risiciene, falder gennemsigtigheden, og det indebærer en betydelig risiko for informations asymmetri også kendt som principalagent problemstillingen, hvor Originator kan have incitamenter til at gøre produkterne mere risikofyldte, end investorerne forventer. Traditionelt er en af bankernes kernekompetence at foretage risikovurderinger. I kraft af det stigende brug af securitisation og dermed ratingbureauernes større betydning i risikovurderingsprocessen, optræder bankerne mere på sidelinien i relation hertil. Om krisen indebærer, at bankerne i højere grad vender tilbage til deres kernekompetence, kan kun tiden vise. 8 Jf. FED chef Ben Bernanke 8
9 Yderligere indebærer spredning af risici en anden risikostruktur, hvor kreditrisici erstattes af likviditets- og modpartsrisici 9, ligesom identificering af, hvem der er udsat for risici, vanskeliggøres betydeligt. Det skaber også udfordringer for såvel centralbanker som tilsynsmyndigheder i at opnå et ensartet overblik over fordelingen af risici og fordrer givetvis et mere intenst samarbejde mellem centralbanker og myndigheder på den ene side og markedsaktører på den anden side med hensyn til udveksling af relevant information fx om nyudstedelser, ændringer i ratings, spreads m.m. Desuden indebærer de komplicerede produkter som nævnt en større afhængighed af ratings, hvor ratings af komplicerede kreditderivater ikke er det samme som mere traditionelle produkter. Det er derfor vigtigt, at fokus rettes mod mere gennemsigtighed og troværdighed i ratings i form af markedsinitierede tiltag, da samtlige markedsaktører og ratingbureauer har en betydelig kommerciel interesse i at undgå interessekonflikter på området og stabilisere markedet for strukturerede kreditderivater. Det kan også overvejes, om investorernes viden om strukturerede kreditderivater er god nok. Den finansielle innovation er omfattende, og der er tale om særdeles komplicerede produkter, hvilket stiller store informationskrav. Dette emne arbejdes der i øjeblikket med på internationalt plan. 8 IMF Working Paper p. 13 9
10 10
11 Litteraturliste Noël Amenc (2007): Three early Lessons from the Subprime Lending Crisis: A French Answer to President Sarkozy. BIS (2007): 77th Annual Report, kapitel 6. Financial markets. BIS (2007): Quarterly Review (December 2007): Overview. Markets hit by renewed credit woes (Ingo Fender & Peter Hördahl). ECB (2007): Financial Stability Review (December 2007). IMF Working Paper (2007): WP/07/196, New Landscape, New Challenges: Structural Change and Regulation in the U.S. Financial Sector (Ashok Vir Bhatia). Nationalbanken (2007): Kvartalsoversigt 3. kvartal 2007, Uro på de finansielle markeder (Jakob Windfeld Lund). Søren Plesner, Basispoint (2002, 2005, 2006, 2007, 2008): Asset Securitisation (Finans/Invest 5/02), Collaterized Debt Obligations (Finans/Invest 6/02), Trends på de internationale finansmarkeder (Finans/Invest 6/05), CDO er strukturerede kreditprodukter (Finans/Invest (7/05), Prissætning af syntetiske CDO er (Finans/Invest 3/06), Enterprise Risk Management (Finans/Invest 7/06), Strukturerede Produkter (Finans/Invest 4/07), Subprimekrisen:hvem er de skyldige? (Finans/Invest 6/07), Subprimekrisen (Finansanalytikerforeningens Nytårsmiddag, 2008), Likviditetsrisiko den farligste af alle finansielle risici (Finans/Invest 1/08). 11
12 12
Subprime-krisen. - baggrund og mekanismer
Subprime-krisen - baggrund og mekanismer Finansanalytikerforeningens Nytårsmiddag, 17. januar, 2008 Søren Plesner, CFA, BASISPOINT soren.plesner@basispoint.com Page 1 Finansiel ordbog 2007 Subprime Word
Læs mereSkyggebanker. Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler
Skyggebanker Forfattere: Kinne Andersen & Camilla Gøthler Engelsk titel: Shadow Banks Vejleder: Hans Keiding Afleveret: 25. juni 2013 Cand. merc(mat.) Anslag: 219.667 Antal normalsider: 111 Executive Summary
Læs mereTil OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007
Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,
Læs mereKredit krisen Kreditcykler, kreditkriser og kreditacceleratorer
Kredit krisen Kreditcykler, kreditkriser og kreditacceleratorer Carsten Valgreen 3. juni, 2008 225 WALL STREET, SUITE 245, VAIL, COLORADO 81657 HAVNEGADE 39 3.26c, 1058 COPENHAGEN K TEL: +1 970-476-7110
Læs mereDen Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne
DA DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereOp eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker
Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger
Læs mereUro på de finansielle markeder
37 Uro på de finansielle markeder Jakob Windfeld Lund, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I sommeren 2007 opstod der betydelig uro på de internationale finansielle markeder. Uroen udsprang af stigende
Læs mereEt kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk
Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis
Læs mereSkyggebankernes system
Skyggebankernes system Engelsk titel: The Shadow Banking System Af: Mathias Funch Kandidatafhandling Vejleder: Hans Keiding Sider: 79 Anslag: 181.565 Afleveret: d. 18.07.2014 Copenhagen Business School
Læs mereCredit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008
Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Roskilde Bank modtager hjælp fra Nationalbanken Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 4455 1866 Roskilde
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereHenrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen
Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,
Læs mereAsset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013
Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereMarket Making og likviditet i den fremtidige markedsstruktur
Market Making og likviditet i den fremtidige markedsstruktur Finansanalytikerforeningen, mandag den 16.september 2013 Christian Heiberg OTC-markedet, den hidtidige markedsstruktur Hvor ligger 500M 10-årige
Læs mereProdukter i Alm. Brand Bank
Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereDanske covered bonds - set med investorøjne
Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter
Læs mereHvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme
Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet
Læs mereEmerging Markets Debt eller High Yield?
Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en
Læs merePrivate Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer
Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereEquity Market Outlook June 2012
Equity Market Outlook June 2012 Arvid Jakobsen June 6 th, 2012 Overview 2 Overview GDP growth 2011 2012 2013 Pct. US Euro area US Euro area US Euro area Consensus 2.3-0.4 2.5 1.0 1.7 1.5 Maj Invest 2.0
Læs mereManglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999
Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank
Læs mereHøringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til retsakter vedrørende sekuritisering H Ø R I N G
H Ø R I N G Finanstilsynets EU-postkasse eu.mail@ftnet.dk Kristina Astrup Sørensen, Erhvervs- og Vækstministeriet krs@evm.dk Nikolai Villumsen, Finanstilsynet niv@ftnet.dk Lars Østergaard, Finanstilsynet
Læs mereFinanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation
ErhvervsøkonomiskInstitut Forfattere: BachelorafhandlingHAalm. JonPihl Andersen Studienr.:281187 AnneGottfredsen studienr.:280696 Vejleder: AndersGrosen Finanskrisensbetydningfordedanskebankersfundingsituation
Læs mereSIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter
Læs mereHvad er en obligation?
Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder
Læs mereValutareserven og styring af risiko under krisen
Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet
Læs mere40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre
40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Af Alexander Kielland og Morten
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereTilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)
1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereFå mere til dig selv med SaxoInvestor
Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og
Læs mereUdkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTotalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereFaktaark Alm. Brand Bank
Faktaark Hvad er IndexPlus? IndexPlus er et fuldmagtsprodukt som (Banken) forvalter på dine vegne. Målet med IndexPlus er at give dig et øget afkast på din investeringsportefølje via en løbende justering
Læs mereBekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)
Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1) I medfør af 126 e, stk. 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf.
Læs mereProspekttillæg for obligationslånet Formuesfondene med Kapitalsikring 2003/2008
Københavns Fondsbørs, Udstederrelationer Formuesfordene med Kapitalsikring 2003/2008 BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S 4. april 2003 5 Prospekttillæg for obligationslånet Formuesfondene med Kapitalsikring
Læs mereLad markedet bestemme prisen
Lad markedet bestemme prisen Finansanalytikerforeningen, 12. december, 2013 Presse, politisk korrekt, citat m.m. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes egen regning og er derfor ikke nødvendigvis
Læs mereErfaringer fra Finanskrisen
Erfaringer fra Finanskrisen PWC 9. april 2019 Advokat Christian Jul Madsen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø CVR. NO.: DK 62 60 67 11 . med særligt fokus på ejendomsbranchen. Vi lånte 80% hos realkreditten
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704
Læs mere12.3. Kreditgivning eller investering
12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for
Læs merexxxxx Danske Invest Mix-afdelinger
Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende
Læs mereBilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune
Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information
Læs mereJyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale
Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer
Læs mereDen finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten)
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Finansudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 85, FIU Alm.del Bilag 30 Offentligt Internt Fremlæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (Torsdag, den 28. november
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereTEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1
TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)
Læs mereSelskabers risiko og kreditværdighed
Selskabers risiko og kreditværdighed - Analyse af A/S ers og ApS ers reviderede og ikke-reviderede årsregnskaber November 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte
Læs mereCollateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2008
Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2008 Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S's resultat for 2008 er et overskud før skat på 482 tkr. og et overskud efter
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereDanish Farmers Abroad
Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744
Læs mereCollateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2007
Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2007 Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S's resultat for 2007 er et overskud før skat på 419 tkr. og et overskud efter
Læs mereFå mere til dig selv med SaxoInvestor
Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereBANK OG FINANS Q&A: BRUG AF "SOFT CAP" COVENANT BASKETS I LÅNEDOKUMENTATION. Marts 2018
BANK OG FINANS Q&A: BRUG AF "SOFT CAP" COVENANT BASKETS I LÅNEDOKUMENTATION Marts 2018 Introduktion Side 1 Q&A: Brug af "soft cap" covenant baskets i lånedokumentation Side 2 Kontakt Side 5 BANK OG FINANS
Læs mereRenteprognose juli 2015
Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket
Læs mereCredit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008
9. maj 2008 9. maj 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk, 4455 1123 Midlertidig
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om skyggebanker
Læs mereAktuelle udfordringer i en sektor med hård og stigende konkurrence
Aktuelle udfordringer i en sektor med hård og stigende konkurrence Finanskonference, PwC, 6 april 2017 Anders Svennesen, Chief Investment Officer Udviklingen i vækst og inflation Hvor er vi på vej hen?
Læs mereÆndring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.
Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt
Læs mereSEB Pension Investeringsmarkeder og afkast
SEB Pension Investeringsmarkeder og afkast 1. kvartal 2017 Markedskommentar Årets start bragte ikke afgørende overraskelser til de finansielle markeder. Valget i Holland i marts resulterede i, at det højre-nationalistiske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereVi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler
Bank Forsikring Pension Få mere til dig selv med InvestorPlus Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler InvestorPlus AB 21062018
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereCTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK
CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret
Læs mereFremtidens værdipapirmarkeder. Benny Buchardt Andersen CIO PenSam 08.03.2013
Fremtidens værdipapirmarkeder Benny Buchardt Andersen CIO PenSam 08.03.2013 2 Agenda Strategiplan for samlede investeringer Investeringstilgang til kredit Et dansk marked for erhvervsobligationer? 3 Strategyplan
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs merePenge- og valutamarkedet under finanskrisen
87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereRETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
21.1.2016 L 14/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/64 af 18. november 2015 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske
Læs mereCredit flash. 13. maj 2008. 13. maj 2008. er det lykkedes TDC at fastholde en høj EBITDA-margin, hvilket vi anser for kreditpositivt.
13. maj 2008 13. maj 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse TDC har r fastholdt stabil høj indtjeningsmargin i 1. kvartal 2008 Af senioranalytiker Thomas Storgaard, tsto@nykredit.dk, 44 55 18 97
Læs mereRisk Management revolutionen
1 Risk Management revolutionen Temadag om Basel II Tirsdag den 20. november 2007 Anders Grosen Aarhus School of Business Aarhus University 2 Emner Risk Management revolutionen Risiko-klassifikation Hvorfor
Læs mereBekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse
Læs mereJutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer
Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes
Læs mereDansk renteprognose: Højere men først mod slutningen af året
23 March 2018 Dansk renteprognose: Højere men først mod slutningen af året Jan Størup Nielsen De danske renter har fået en urolig start på 2018. To måneder med relativt kraftige stigninger er blevet afløst
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og
Læs mereVirksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger
Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan
Læs mereRenteprognose: Vi forventer at:
Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mere