Ligestilling som katalysator for vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligestilling som katalysator for vækst"

Transkript

1 D Indsigt Nummer april 2008 Ligestilling som katalysator for vækst Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Nobelprisvinderen Muhammad Yunus er et eksempel på hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder kopierer denne forretningsmodel. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen Øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse der er begyndt at opnå global opmærksomhed. Innovationsjunglen vokser Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden og kompetencer er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet meget uoverskueligt. Af konsulent marie gad I dag lever næsten fire milliarder mennesker i Afrika, Asien, Latinamerika og Østeuropa for under to USD om dagen. Alle tendenser viser, at fremtidig befolkningstilvækst hovedsagligt vil ske indenfor dette segment, mens befolkningstallet stagnerer i højindkomstlandene. Der er derfor behov for økonomisk vækst for at stimulere indkomsten i disse regioner. Ligestilling kan være en katalysator for økonomisk vækst. Lande som Sydkorea og Singapore har bevist, at det er muligt at gå fra at være udviklingsland til højindkomstland indenfor en relativ begrænset tidsperiode. Desuden har Kina i løbet af kun tyve år siden påbegyndelsen af reformprocessen i 1978 formået at løfte mere end 400 millioner af sine indbyggere ud af fattigdom. Dermed er Kina ansvarlig for mere end 75 pct. af fattigdomsreduktionen globalt. Nøglen til denne udvikling: Økonomiske vækstrater på 9-10 procent årligt. Økonomisk vækst er vejen til fattigdomsreduktion Hvordan kan landene i eksempelvis Afrika, der har reduceret antallet af fattige med bare 1 procent i samme periode lære af Kinas udviklingsmirakel? Økonomisk vækst er vejen til stigende velstand for de millioner af fattige, der er på udkig efter muligheder for at tjene til livets ophold. En genvej til økonomisk vækst og øget velstand er ligestilling af kvinder på arbejdsmarkedet. Ligestilling hænger sammen med velstand BNI per capita 0 Lande rangeret ift. kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet Kilde: Gender Equity Index 2008, IMF og DI-beregninger indsigt.di.dk I ovenstående figur er landene inddelt i fire grupper baseret på graden af inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet. Lande i nedre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD 4.600,

2 mens lande i øvre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD Det vil sige, at der er en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og landes velstandsniveau. Spørgsmålet er så, om den øgede velstand kan overføres til fattigdomsreduktion. Ligestilling fører til fattigdomsreduktion 100 Andele af befolkningen, der lever i fattigdom (under USD 2 om dagen) R 2 = 0, ,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 Kvinders erhvervsfrekvens Kilde: Verdensbanken, 2007 Som det ses af ovenstående figur, er der en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og den andel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen. Lande med højere kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet har dermed ikke bare opnået højere velstand, men har også oplevet reduktion i antallet af indbyggere, der lever i fattigdom. Der kan være forskellige forklaringer på disse tendenser. Nogle af forklaringerne fremgår af følgende diagram: Øget ligestilling i familien, på markedet og i samfundet Bedre adgang til markedet Bedre uddannelse og sundhed Større indflydelse på familiens forbrug Øget erhvervsfrekvens, produktivitet og indkomst Børnenes velbefindende øges Indkomst og forbrug Differentieret opsparing Bedre sundhed og uddannelse => øget produktivitet som voksne Fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Fremtidig fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Kilde: Verdensbanken, 2007 Ligestilling fører til økonomisk vækst og fattigdomsreduktion Ligestilling i forhold til rettigheder, ressourcer og indflydelse fører altså på den ene siden til øget erhvervsfrekvens for kvinder samt øget produktivitet og indkomst fordi kvinderne opnår et bedre uddannelses- og sundhedsniveau. Gennem en højere indkomst vil familier også blive i stand til at øge deres forbrug og dermed forbedre deres egen livskvalitet, mens de bidrager til økonomien i deres omgivelser og det generelle samfund på lang sigt. 2

3 Øget ligestilling har desuden vist sig i høj grad at påvirke fremtidige generationer positivt. Når kvinder har større indflydelse på familiens forbrug, bruges der flere penge på tøj, mad, børnenes skolegang etc., hvilket med tiden fører til et højere uddannelses- og sundhedsniveau for den fremtidige arbejdsstyrke. Fremtidige generationer vil derfor have et højere produktivitetsniveau, hvilket kan føre til økonomisk vækst. For lande, der sigter mod at opnå øget velstand og nedgang i antal fattige kan der ikke være nogen tvivl. Økonomisk ligestilling af kvinder er katalysator for vækst. 3

4 Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Af Dr. Mark Milstein & Seniorforsker Erik Simanis, C e n t e r f o r S u s t a i n a b l e G l o b a l E n t e r p r i s e, C o r n e l l University Nobel Prisvinderen Muhammad Yunus og Grameen Bank står som et eksempel til efterfølgelse for hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder har forsøgt at kopiere denne successfulde forretningsmodel ved at opbygge en Grameen-agtig struktur. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Grameen s erfaringer står som bevis på, at inddragelse af kvinder både er godt for virksomheden og godt for udvikling. Grameens ekstraordinært høje tilbagebetalingsrater (over 95), udkonkurrerer traditionelle bankers tilbagebetalingsrater. Denne præstation tilskrives virksomhedens ressourcestærke og ansvarlige kvindelige låntagere samt den styrke, der stammer fra dannelsen af mikrovirksomheder, der generer er nødvendig indkomst til lokalsamfundet. Styrkelse af kvinders muligheder udvikles gennem innovationsprocessen Dog er det vigtigt at fremhæve, at det var den innovationsproces, som Yunus og landsbyboerne fra Jobra benyttede til at udvikle deres unikke landsbybank model, der i virkeligheden resulterede i Grameens succesfulde model. Denne model opstod over en periode på næsten syv år før den blev udvidet til andre landsbyer. I takt med, at Yunus arbejdede i tæt partnerskab med kvinder og mænd fra Jobra udviklede forretningsmodellen sig til det, den er i dag. Gennem tæt kontakt med og involvering i landsbyboernes daglige liv, hvor eksisterende interaktions- og adfærdsmønstre blev synlige over tid, udviklede forretningsmodellen sig til at smelte sammen med landsbyboernes daglige liv. Det er denne fortsatte proces af fælles udvikling og design, der generer tillid og engagement mellem Grameen og deres kvindelige låntagere/ejere, hvilket omsættes til høje tilbagebetalingsrater og en positiv bundlinje. Det var den tætte involvering af landsbyens kvinder i udvikling og udvidelse af Grameen modellen, der resulterede i kvindernes øgede kompetencer som iværksættere. Det er dermed den måde, hvorpå virksomhedens innovationsprocesser involverer kvinder som partnere, der fører til resultater på bundlinjen, og ikke fokus på kvinder i sig selv. På det seneste er kvinders økonomiske muligheder blevet defineret som ansættelse af kvinder. Denne fremgangsmåde kan underminere en ellers succesfuld forretningsmodel. Eksempelvis sigter Hindustan Levers (Unilevers indiske datterselskab) Shakti projekt mod at tilbyde virksomhedens produkter til de fattige i Indiens landområder ved at samarbejde med non-profit partnere 4

5 om at rekruttere kvindelige iværksættere fra tusindvis af kvindelige selvhjælpsgrupper. Disse iværksættere forsynes med en kurv med sæbe, tandpasta etc. og bliver trænet i at lede en dørsalgsforretning. Selvom Shakti projektet skaber en iværksættermulighed for kvinder, har modellen ikke opnået samme succes som Grameen. Shakti har været plaget af høj udskiftning i nogle tilfælde helt op til 50 blandt iværksætterne. Modellens opbygning gør det umuligt at have mere end én iværksætter pr landsby, hvilket skaber harme i selvhjælpsgrupperne, og underminerer støtte og solidaritet. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om kvinderne får bedre økonomiske muligheder udelukkende fordi de bliver en del af værdikæden. Fakta er, at kvinder som samarbejdspartnere ikke automatisk fører til bedre resultater. Yderligere forskning viser desuden, at bedre resultater gennem samarbejde med kvindelige iværksættere kræver en anderledes innovationsproces. Virksomheden Solaes arbejde i Indien med en række partnere er et stærkt eksempel på en sådan innovationsproces. Succesfulde forretningsmodeller rettet mod kvinder kræver andre innovationsprocesser Den såkaldte Base of the Pyramid Protokol fører virksomheder tæt sammen med samfund bestående af befolkningsgrupper med lavt indkomstniveau for at lancere nye forretningsmodeller, der kan fungere effektivt og bæredygtigt. Processen sammenkæder virksomhedens og samfundets ressourcer og kompetencer for at udvikle et fælles forretningskoncept, en fælles prototype og en fælles organisation. BoP Protokollen Fælles forretningskoncept Åbning Lancering af ikke-specifik dialog med lokalsamfund for udvikling af nye forretningsmuligheder Fælles prototype Opbygning Yderligere engagement mellem virksomhed og lokalsamfund for at udvikle indledende forretningskoncept Udvikling af nyt marked Skabelse Udvikling af forretningsmodellen og opbygning af markedet gennem praktisk test og læring Fælles organisation Kilde: BoP Protocol, Efter at have arbejdet i Indien de seneste tre år, samarbejder Solae i dag med cirka 45 kvinder på tværs af slumkvarterer og landsbyer om en virksomhed, der bygger på et netværk af kvindelige iværksættere med adgang til fælles køkkenfaciliteter. De kvindelige iværksættere tilbyder madlavningsdemonstrationer, ernæringsservices, tilberedning og distribution af nærende færdigretter og sælger ingredienser og opskrifter til beboere i landsbyerne og slumkvartererne. 5

6 Succesfulde forretningsmodeller skabes via inddragelse af lokalsamfund Solae påtvang ikke denne forretningsstruktur på kvinderne eller lokalsamfundet. I stedet sendte virksomheden en gruppe på syv personer ud i slumkvarterer og landsbyer for at opbygge fortrolighed og nære forhold til slum- og landsbyboerne ved bl.a. at bo sammen med dem. Gruppen interagerede med dusinvis af lokale for at lære af deres behov og kompetencer. Sammen udforskede de gensidigt nyttige forretningsmuligheder ved at mødes med hundredvis af mænd, kvinder og unge fra lokalsamfundet, og engagerede mange flere til at kortlægge behov og kompetencer. Der blev desuden etableret forretningsudviklingsgrupper sammen med lokale kvinder, som udviklede det grundlæggende forretningskoncept. Endelig blev efterspørgslen stimuleret gennem inddragelse af samfundet i mindre tests. På grund af partnerskabet med Solae har kvinderne fået udviklet deres ledelseskompetencer og skabt en platform for udvidelse af virksomheden. Forretningsmodellen inddrager i stedet for at ekskludere ægtemænd og andre fra samfundet, der er vigtige for at skabe et godt grundlag for de kvindelige iværksættere. For første gang rejser mange af disse kvinder udenfor deres landsbyer og lokalsamfund for at udforske muligheder for udvidelse af forretningen. Det er denne omfattende innovationsproces, der i lighed med Grameens model bygger på læring. Kvinders økonomiske muligheder kommer altså ikke fra en struktur, der påtvinges, men fra en fælles innovationsproces. Solae og Grameen har fået succes fordi deres innovation har skabt grundlag for økonomiske muligheder indenfor rammerne af lokalsamfundet. Dette fører til vækst og beskytter virksomheden mod konkurrence udefra. 6

7 Erhvervsøkonomisk Barometer Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen af Lead Specialist Amanda Ellis,Verdensbanken I 2006 skrev The Economist, at øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. Professor Muhammed Yunus og Grameen Bank modtog Nobelprisen for deres bidrag til mikrofinansiering, der kan være en mulig vej ud af fattigdom for kvinder i udviklingslandene. Og i februar 2007 lancerede den tyske forbundskansler Angela Merkel Verdensbankens fireårige handlingsplan for ligestilling, der skal styrke kvindernes økonomiske indflydelse i udviklingslandene. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse, der er begyndt at opnå global opmærksomhed. I 2008 offentliggjorde Goldman Sachs en pulje på 100 mio. USD, der skal give underkvalificerede kvinder uddannelse inden for virksomhedsledelse og -administration. Hvis antallet af kvindelige iværksættere og ledere vokser, har det en voldsomt forstærkende virkning, der fører til sundere og mere veluddannede familier og i sidste ende til højere økonomisk vækst. Sagen er, at intet land kan udnytte sit potentiale fuldt ud, hvis halvdelen af talentmassen enten er holdt udenfor eller er underrepræsenteret, udtalte Goldman Sachs direktør. Ligestilling skaber udvikling... Set ud fra et udviklingsperspektiv giver det god økonomisk mening at investere i kvinder og ligestilling. Der er rimelig dokumentation for at udviklingslande med større ligestilling mellem kønnene har færre fattige. Samlet udbytte til aktionærer Pct Flest kvinder Selskaber i øverste kvartil Ingen kvinder Gennemsnit 109,9 Selskaber i nederste kvartil The Bottom Line: Connecting Corporate Performance and Gender Diversity. Catalyst

8 og overskud Set fra et forretningsmæssigt perspektiv giver det også god mening at investere i kvinder. En undersøgelse foretaget blandt amerikanske Fortune 500 selskaber viste, at de virksomheder, der havde flest kvinder i ledelsen havde det højeste investeringsafkast, og de med færrest kvinder, det laveste. I denne undersøgelse så det ud til, at flere kvinder i lederstillinger og i bestyrelsen er sammenfaldende med bedre resultater. Alligevel er kvinder måske verdens mest uudnyttede ressource. Det er intelligent økonomi at give flere kvinder mulighed for at arbejde eller starte en virksomhed. Underinvestering i kvinder begrænser produktivitet og opsparing og dermed fattigdomsreduktion og økonomisk vækst. Lovgivning hindrer kvinder i at arbejde og drive virksomhed I mange lande er kvinderne stadig underkastet diskriminerende love og regler. F.eks. forhindrede Lesothos lovgivning indtil 2006 kvinder i at opkøbe jord eller deltage i juridiske handlinger såsom at indgå en kontrakt. I Swaziland må kvinder ikke stå som ejere af fast ejendom, og de skal have en mandlig værges tilsagn, hvis de skal åbne en bankkonto eller starte en virksomhed. I den Demokratiske Republik Congo kræver loven, at kvinden fysisk medbringer sin mand til erhvervsregistret for at bevise at hun har tilladelse til at åbne en virksomhed, og hvis hun er ugift, er det op til en dommer at træffe afgørelsen. Ca. 20 lande har stadig arbejdslove, der forhindrer kvinder i at have samme frihed som mænd. F.eks. vedtog Kuwait i 2007 en lov der forbyder kvinder at arbejde mellem kl. 20 og kl. 7. Hvad er så den praktiske konsekvens når man diskriminerer på den måde? Kvinderne havner nemmere i den uformelle sektor, hvor der hverken er lovsikrede rettigheder eller beskyttelse. I Senegal f.eks. tjener kvinder i den uformelle sektor kun halvt så meget som mændene. I udviklingslandene tjener kvinder i gennemsnit 22 pct. mindre end mænd når man tager forskelle i kvalifikationer i betragtning. Arbejdsløshed bl andt k vinder ( i pc t. af mænds arbejdsløshed) Højere arbejdsløshed Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business

9 Kvindelige erhvervsdrivende har dårlig adgang til kredit Nogle landes lovgivning fremmer ligestilling, men i praksis er kvinderne alligevel diskrimineret. I Tanzania, f.eks., er det de traditionelle love der dominerer, og eftersom kvinder sjældent arver jord, kan de ikke stille sikkerhed for lån. Kvindelige iværksættere har dermed tre gange så svært ved at opnå et forretningslån som mænd. Adgang til kredit i Tanzania Pct Adgang til kredit (2006) Adgang til kredit (tidligere) Total Mænd Kvinder Erhvervsdrivende i Tanzania Kilde: Financial Sector Deepening Trust, Tanzania 2007 Jo mere kompliceret og jo dyrere det er at registrere en virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at kvindelige virksomhedsejere forbliver marginaliserede i den uformelle sektor. Kvinderne er sjældent lige så mobile som mænd eller har lige så meget tid, så mange kontanter eller så mange kontakter, der kan lette vejen igennem et besværligt bureaukrati. Og kvinder bliver oftere end mænd set som bløde mål og chikaneret til at give bestikkelse. Kvindelige erhvervsdrivende chikaneres af myndighederne I Uganda, der ligger som nr. 118 ud af 178 lande på Verdensbankens Doing Business indeks i 2008 i kategorien opstart af virksomhed, rapporterer de adspurgte kvinder oftere om indblanding i deres forretning f.eks. med krav om bestikkelse. Virksomheder, der har svaret, at myndighederne har g rebet ind i deres ak tiviteter Pct Virksomheder med kvindelig leder Alle virksomheder Kilde: Kirkpatrick and Lawson,

10 Da en kommune som forsøg lancerede en strømlinet registreringsprocedure, blev tidsforbruget reduceret med 90 pct. og omkostningerne med 75 pct., mens skatteindtægterne steg med 40 pct. Der skete ligeledes en kraftig stigning i antallet af førstegangsregistreringer af erhvervsvirksomheder, og stigningen var 33 pct. højere blandt kvinder end mænd. Generelle forbedringer i erhvervsklimaet skaber flere kvindelige iværksættere Undersøgelser fra Verdensbanken viser at kvinder er mere tilbøjelige til at blive iværksættere i den formelle sektor i områder hvor det er let at drive forretning. Jo vanskeligere erhvervsmiljøet er, jo færre kvindelige iværksættere findes der. Kvindelige iværksættere ( af iværksættere) Flere kvinder Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business 2008, Verdensbanken 2008 Med støtte fra Danmark og andre donorer har Verdensbankgruppens Handlingsplan for Ligestilling sluttet sig sammen med Doing Business-projektet om et toårigt forskningsprogram om reformer, der kan forbedre kvinders muligheder. Det vil være god økonomisk fornuft at fjerne forhindringerne for kvinderne og skabe et positivt erhvervsmiljø ikke blot for kvinderne og deres familier men for samfund og økonomier overalt. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 10

11 Innovationsjunglen vokser Af forskningspolitisk chef charlotte rønhof, chefkonsulent Rasmus Anderskouv, Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden, kompetencer og finansiering for at styrke innovationen er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet uoverskueligt og besværligt. Virksomhederne har behov for én indgang til innovationssystemet. Det viser DI s nye kortlægning af innovation på finansloven. DI har kortlagt det offentliges engagement i innovation. Resultatet af kortlægningen viser, at der er i alt 88 innovationsordninger og -programmer på finansloven med en samlet offentlig udgift på 4.406,8 mio. kr. Ressortministerium Antal ordninger i 2007 Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet ,9 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,9 Udenrigsministeriet 8 624,2 Kulturministeriet Transport og Energiministeriet 3 96,1 Indenrigsministeriet 2 42,3 Miljøministeriet 1 35,3 Beskæftigelsesministeriet 1 5,9 Ialt ,8 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 Flest ordninger i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigten viser, at langt størstedelen af de innovationsrelevante ordninger og programmer findes i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det gælder for 59 af de i alt 88 ordninger svarende til 67 pct. af ordningerne. Udgifterne på denne del svarer til 60 pct. af de samlede udgifter. Kortlægningen er foretaget ved en systematisk gennemgang af finansloven for 2007 af poster, hvis formålsbeskrivelse kan karakteriseres som innovationsrelevante for virksomheder, og hvor aktiviteterne er målrettet erhvervslivet enten direkte gennem tilskud eller adgang til viden eller indirekte ved midler til institutioner med det formål at formidle viden til erhvervslivet. Bevillingssummen på ca. 4,4 mia. kr. er derfor et udtryk for de offentlige midler, der potentielt kan anvendes til innovation. I praksis vil der sandsynligvis være tale om flere ordninger og aktiviteter end angivet ovenfor, da finanslovsbevillinger kan udmøntes i flere ordninger. Eksempelvis angiver Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet, at deres innovationshandlingsplan indeholder mere end 70 konkrete initiativer, der skal sikre, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige og innovative lande. 11

12 Flere og flere ordninger Junglen vokser i hele landet Siden DI foretog en lignende kortlægning i 2005 kan det konstateres, at innovationsjunglen er blevet større. Selvom der tages højde for forskellige opgørelsesmetoder, er omfanget af innovationsrelevante ordninger og programmer betydeligt større i dag end for få år siden. Det skyldes ikke mindst, at der kommet øget fokus på innovation på det regionale og kommunale område. Ny aftale om strukturfondsmidler, regionernes nye erhvervsudviklingsstrategier og etablering af de regionale vækstfora er eksempler herpå. Derfor har DI også opgjort den regionale indsats og økonomiske ramme på innovationsområdet. En del af denne opgørelse er en regional delmængde af den nationale innovationskortlægning. Her er der tale om 24 forskellige ordninger, der udmøntes på regionalt niveau. Innovation i regioner og kommuner Innovation i regioner og kommuner i 2007 Finanslov: 24 regionale ordninger og programmer Offentlig økonomisk ramme i mio. kr Regionale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 471 Kommunale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 544 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 På finansloven er der afsat mio. kr. i 2007 til de regionale innovationsrettede aktiviteter. EU s strukturfondsmidler er inkluderet, da disse optræder på finansloven. Ordninger der udmøntes nationalt, men som ikke har det regionale som primære sigte, er i udgangspunktet ikke medtaget. Et eksempel herpå er midlerne til Godkendt Teknologisk Service. Regionerne budgetterer i 2007 med udgifter på 471 mio. kr. til erhvervsudvikling og innovation 3. Hovedparten af disse midler udmøntes via de regionale vækstfora til blandt andet innovationsprojekter og medfinansiering til strukturfondsprojekter. De kommunale udgifter til erhvervsudvikling og -service er på 544 mio. kr. i Cirka halvdelen er afsat til innovation, iværksætteri, erhvervsservice og vækstfora, medens cirka halvdelen anvendes til turisme 4. En betydelig del af disse midler vil således i praksis 3 Regionale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 4 Kommunale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 5 Mulighedernes samfund, regeringsgrundlaget november European Innovation Scoreboard 2007, Pro Inno Europe,

13 anvendes til innovationsrettede initiativer. Hertil kommer ofte yderligere offentlig medfinansiering fra f.eks. uddannelsesinstitutioner og offentlige driftsenheder til en del af de konkrete aktiviteter, der igangsættes. Samlet er der således cirka mio. kr. i omløb i det regionale og kommunale udviklings- og innovationssystem. Hvor stor en del, der reelt anvendes til innovation kan ikke opgøres med sikkerhed. Behov for mere fleksibilitet Virksomhedsrettet innovationspolitik Ifølge regeringsgrundlaget skal der udarbejdes en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi 5. Intentionen hermed må være, at de offentlige innovationsaktiviteter skal målrettes virksomhedernes behov på en fleksibel og lettilgængelig måde. Danmark er sammenlignet med andre lande ganske innovativ. I den seneste europæiske benchmark European Innovation Scoreboard 2007 bliver Danmark rangeret som nummer 5, hvilket dog er et fald fra nummer 3 i Den solide placering understøttes af de danske virksomheders indsats på innovationsområdet. En DI-survey blandt mindre og mellemstore virksomheder viser, at innovation er indarbejdet i forretningsstrategien i 71 pct. af virksomhederne 7. Den store europæiske innovationsundersøgelse 8 CIS4 viser, at kun i Tyskland og Østrig er en større andel af virksomhederne innovative. Danmark er på en femteplads når det gælder virksomhedernes investeringer i innovation. Virksomhedernes investeringer i innovation Bulgarien Spanien Norge Malta Ungarn Holland Portugal Rumænien Polen Litauen Estland Luxemborg Irland Italien Slovakiet Belgien Tjekkiet Frankrig Danmark Cypern Tyskland Grækenland Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Andel af omsætning på landebasis i EU27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Figuren viser virksomhedernes samlede investeringer i innovation i procent af omsætningen opgjort på landebasis i EU-27 og Norge. 7 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar News Release 27/2007, Community Innovation Survey 4, Eurostat. 13

14 Få MMV ere bruger systemet Ikke flere midler men færre indgange I en ny DI undersøgelse angiver 78 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder, at de ikke har brugt innovationssystemet inden for de sidste 3 år. Af disse angiver op mod 46 pct. af virksomhederne, at de ikke har noget behov for at bruge offentlige innovationsordninger eller foretrækker at håndtere innovationen selv 9. Virksomheder der modtager offentlig støt te til innovation Bulgarien Rumænien Slovakiet Polen Malta Litauen Portugal Estland Ungarn Tjekkiet Frankrig Danmark Spanien Tyskland Grækenland Belgien Holland Luxemborg Italien Finland Norge Cypern Østrig Andel af innovative i virksomheder på landebasis i EU 27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Den europæiske undersøgelse bekræfter dette, når man ser på hvor mange virksomheder, der har modtaget økonomisk offentlig støtte til innovation. Figuren angiver andelen af virksomheder i EU-27 landene, der har modtaget offentlig støtte til innovation i perioden Danmark er her placeret som nummer 12. Ser man samlet på Danmarks placeringer på opgørelserne i figurerne indikerer dette, at danske virksomheder investerer relativt meget i innovation og modtager relativt få offentlige midler hertil, når vi sammenligner os med de andre europæiske lande. Der er således ikke umiddelbart noget grundlag for at konkludere, at Danmark bruger for mange offentlige midler på innovation. Ovenstående understreger dog også, at innovation i udgangspunktet er en virksomhedsintern aktivitet for de danske virksomheder. 9 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere (op til 100 ansatte) fortaget af Megafon for DI og HTS i januar

15 Barrierer for virksomhedernes b rug af innovationsordninger Årsager til at virksomheden ikke har brugt offentlige innovationsordninger Virksomheden har pt. ikke noget behov 34 Det er svært at finde frem til den rette ordning og søgekanal 25 For meget bureaukrati 19 Uklarhed om hvor vi skal komme i gang 18 Ansøgningsprocedurerne er for besværlige, ift. hvad vi kan få ud af det 16 Vi vil helst selv 12 Der stilles krav om, at projektet skal udføres i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner 8 Vi har ikke fundet de rette samarbejdspartnere 6 Der stilles krav om, at den opnåede viden i forbindelse med projektet skal stilles til rådighed for andre 4 Andre årsager 6 Ved ikke 8 Anm: Procentsummen overstiger 100, da respondenterne kunne angive flere årsager. Hver respondent har i gennemsnit angivet 1,6 årsag. Pct. Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar En del virksomheder oftest mindre og mellemstore har dog ikke altid ressourcer, tid, kompetencer eller viden til at løfte innovationen selv. Disse kan have behov for at bruge det offentlige innovationssystem. I DI s undersøgelse er det henholdsvis 34 og 12 pct., der angiver, at de ikke har noget behov eller helst vil selv. 8 pct. ved ikke. Minimum 46 pct. af de virksomheder (der ikke har brugt systemet inden for de sidste 3 år) indikerer, at de har et reelt behov. Svært at gennemskue systemet Barrierer i innovationssystemet Undersøgelsen viser, at virksomhederne oplever en række konkrete barrierer i innovationssystemet. De væsentligste handler om, at innovationssystemet er svært at gennemskue, finde frem til og for at besværligt at bruge. Strukturen i innovationssystemet synes derfor langt fra optimal, hvorfor en virksomhedsrettet innovationsstrategi er særdeles relevant. Mere end 60 pct. af alle deltagende virksomheder i undersøgelsen altså både virksomheder, der har og ikke har brugt innovationssystemet peger på, at der er behov for én samlet indgang til innovationssystemet. Der er foretaget evalueringer af enkelte ordninger i innovationssystemet, men der er ikke foretaget undersøgelser af effekterne af innovationssystemet på tværs af ministerier. Det er således ikke muligt at vurdere den samlede effekt altså hvad der kommer ud af investeringerne i form af øget innovation i erhvervslivet af den offentlige innovationsindsats 15

16 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 15. april 2008 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet

Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet D Indsigt Nummer 3 14. februar 27 Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet af Chefkonsulent Steen Nielsen, snn@di.dk 5 9 Europæiske arbejdstagere søger uden om Danmark Selvom Danmark har akut

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere