Ligestilling som katalysator for vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligestilling som katalysator for vækst"

Transkript

1 D Indsigt Nummer april 2008 Ligestilling som katalysator for vækst Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Nobelprisvinderen Muhammad Yunus er et eksempel på hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder kopierer denne forretningsmodel. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen Øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse der er begyndt at opnå global opmærksomhed. Innovationsjunglen vokser Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden og kompetencer er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet meget uoverskueligt. Af konsulent marie gad I dag lever næsten fire milliarder mennesker i Afrika, Asien, Latinamerika og Østeuropa for under to USD om dagen. Alle tendenser viser, at fremtidig befolkningstilvækst hovedsagligt vil ske indenfor dette segment, mens befolkningstallet stagnerer i højindkomstlandene. Der er derfor behov for økonomisk vækst for at stimulere indkomsten i disse regioner. Ligestilling kan være en katalysator for økonomisk vækst. Lande som Sydkorea og Singapore har bevist, at det er muligt at gå fra at være udviklingsland til højindkomstland indenfor en relativ begrænset tidsperiode. Desuden har Kina i løbet af kun tyve år siden påbegyndelsen af reformprocessen i 1978 formået at løfte mere end 400 millioner af sine indbyggere ud af fattigdom. Dermed er Kina ansvarlig for mere end 75 pct. af fattigdomsreduktionen globalt. Nøglen til denne udvikling: Økonomiske vækstrater på 9-10 procent årligt. Økonomisk vækst er vejen til fattigdomsreduktion Hvordan kan landene i eksempelvis Afrika, der har reduceret antallet af fattige med bare 1 procent i samme periode lære af Kinas udviklingsmirakel? Økonomisk vækst er vejen til stigende velstand for de millioner af fattige, der er på udkig efter muligheder for at tjene til livets ophold. En genvej til økonomisk vækst og øget velstand er ligestilling af kvinder på arbejdsmarkedet. Ligestilling hænger sammen med velstand BNI per capita 0 Lande rangeret ift. kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet Kilde: Gender Equity Index 2008, IMF og DI-beregninger indsigt.di.dk I ovenstående figur er landene inddelt i fire grupper baseret på graden af inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet. Lande i nedre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD 4.600,

2 mens lande i øvre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD Det vil sige, at der er en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og landes velstandsniveau. Spørgsmålet er så, om den øgede velstand kan overføres til fattigdomsreduktion. Ligestilling fører til fattigdomsreduktion 100 Andele af befolkningen, der lever i fattigdom (under USD 2 om dagen) R 2 = 0, ,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 Kvinders erhvervsfrekvens Kilde: Verdensbanken, 2007 Som det ses af ovenstående figur, er der en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og den andel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen. Lande med højere kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet har dermed ikke bare opnået højere velstand, men har også oplevet reduktion i antallet af indbyggere, der lever i fattigdom. Der kan være forskellige forklaringer på disse tendenser. Nogle af forklaringerne fremgår af følgende diagram: Øget ligestilling i familien, på markedet og i samfundet Bedre adgang til markedet Bedre uddannelse og sundhed Større indflydelse på familiens forbrug Øget erhvervsfrekvens, produktivitet og indkomst Børnenes velbefindende øges Indkomst og forbrug Differentieret opsparing Bedre sundhed og uddannelse => øget produktivitet som voksne Fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Fremtidig fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Kilde: Verdensbanken, 2007 Ligestilling fører til økonomisk vækst og fattigdomsreduktion Ligestilling i forhold til rettigheder, ressourcer og indflydelse fører altså på den ene siden til øget erhvervsfrekvens for kvinder samt øget produktivitet og indkomst fordi kvinderne opnår et bedre uddannelses- og sundhedsniveau. Gennem en højere indkomst vil familier også blive i stand til at øge deres forbrug og dermed forbedre deres egen livskvalitet, mens de bidrager til økonomien i deres omgivelser og det generelle samfund på lang sigt. 2

3 Øget ligestilling har desuden vist sig i høj grad at påvirke fremtidige generationer positivt. Når kvinder har større indflydelse på familiens forbrug, bruges der flere penge på tøj, mad, børnenes skolegang etc., hvilket med tiden fører til et højere uddannelses- og sundhedsniveau for den fremtidige arbejdsstyrke. Fremtidige generationer vil derfor have et højere produktivitetsniveau, hvilket kan føre til økonomisk vækst. For lande, der sigter mod at opnå øget velstand og nedgang i antal fattige kan der ikke være nogen tvivl. Økonomisk ligestilling af kvinder er katalysator for vækst. 3

4 Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Af Dr. Mark Milstein & Seniorforsker Erik Simanis, C e n t e r f o r S u s t a i n a b l e G l o b a l E n t e r p r i s e, C o r n e l l University Nobel Prisvinderen Muhammad Yunus og Grameen Bank står som et eksempel til efterfølgelse for hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder har forsøgt at kopiere denne successfulde forretningsmodel ved at opbygge en Grameen-agtig struktur. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Grameen s erfaringer står som bevis på, at inddragelse af kvinder både er godt for virksomheden og godt for udvikling. Grameens ekstraordinært høje tilbagebetalingsrater (over 95), udkonkurrerer traditionelle bankers tilbagebetalingsrater. Denne præstation tilskrives virksomhedens ressourcestærke og ansvarlige kvindelige låntagere samt den styrke, der stammer fra dannelsen af mikrovirksomheder, der generer er nødvendig indkomst til lokalsamfundet. Styrkelse af kvinders muligheder udvikles gennem innovationsprocessen Dog er det vigtigt at fremhæve, at det var den innovationsproces, som Yunus og landsbyboerne fra Jobra benyttede til at udvikle deres unikke landsbybank model, der i virkeligheden resulterede i Grameens succesfulde model. Denne model opstod over en periode på næsten syv år før den blev udvidet til andre landsbyer. I takt med, at Yunus arbejdede i tæt partnerskab med kvinder og mænd fra Jobra udviklede forretningsmodellen sig til det, den er i dag. Gennem tæt kontakt med og involvering i landsbyboernes daglige liv, hvor eksisterende interaktions- og adfærdsmønstre blev synlige over tid, udviklede forretningsmodellen sig til at smelte sammen med landsbyboernes daglige liv. Det er denne fortsatte proces af fælles udvikling og design, der generer tillid og engagement mellem Grameen og deres kvindelige låntagere/ejere, hvilket omsættes til høje tilbagebetalingsrater og en positiv bundlinje. Det var den tætte involvering af landsbyens kvinder i udvikling og udvidelse af Grameen modellen, der resulterede i kvindernes øgede kompetencer som iværksættere. Det er dermed den måde, hvorpå virksomhedens innovationsprocesser involverer kvinder som partnere, der fører til resultater på bundlinjen, og ikke fokus på kvinder i sig selv. På det seneste er kvinders økonomiske muligheder blevet defineret som ansættelse af kvinder. Denne fremgangsmåde kan underminere en ellers succesfuld forretningsmodel. Eksempelvis sigter Hindustan Levers (Unilevers indiske datterselskab) Shakti projekt mod at tilbyde virksomhedens produkter til de fattige i Indiens landområder ved at samarbejde med non-profit partnere 4

5 om at rekruttere kvindelige iværksættere fra tusindvis af kvindelige selvhjælpsgrupper. Disse iværksættere forsynes med en kurv med sæbe, tandpasta etc. og bliver trænet i at lede en dørsalgsforretning. Selvom Shakti projektet skaber en iværksættermulighed for kvinder, har modellen ikke opnået samme succes som Grameen. Shakti har været plaget af høj udskiftning i nogle tilfælde helt op til 50 blandt iværksætterne. Modellens opbygning gør det umuligt at have mere end én iværksætter pr landsby, hvilket skaber harme i selvhjælpsgrupperne, og underminerer støtte og solidaritet. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om kvinderne får bedre økonomiske muligheder udelukkende fordi de bliver en del af værdikæden. Fakta er, at kvinder som samarbejdspartnere ikke automatisk fører til bedre resultater. Yderligere forskning viser desuden, at bedre resultater gennem samarbejde med kvindelige iværksættere kræver en anderledes innovationsproces. Virksomheden Solaes arbejde i Indien med en række partnere er et stærkt eksempel på en sådan innovationsproces. Succesfulde forretningsmodeller rettet mod kvinder kræver andre innovationsprocesser Den såkaldte Base of the Pyramid Protokol fører virksomheder tæt sammen med samfund bestående af befolkningsgrupper med lavt indkomstniveau for at lancere nye forretningsmodeller, der kan fungere effektivt og bæredygtigt. Processen sammenkæder virksomhedens og samfundets ressourcer og kompetencer for at udvikle et fælles forretningskoncept, en fælles prototype og en fælles organisation. BoP Protokollen Fælles forretningskoncept Åbning Lancering af ikke-specifik dialog med lokalsamfund for udvikling af nye forretningsmuligheder Fælles prototype Opbygning Yderligere engagement mellem virksomhed og lokalsamfund for at udvikle indledende forretningskoncept Udvikling af nyt marked Skabelse Udvikling af forretningsmodellen og opbygning af markedet gennem praktisk test og læring Fælles organisation Kilde: BoP Protocol, Efter at have arbejdet i Indien de seneste tre år, samarbejder Solae i dag med cirka 45 kvinder på tværs af slumkvarterer og landsbyer om en virksomhed, der bygger på et netværk af kvindelige iværksættere med adgang til fælles køkkenfaciliteter. De kvindelige iværksættere tilbyder madlavningsdemonstrationer, ernæringsservices, tilberedning og distribution af nærende færdigretter og sælger ingredienser og opskrifter til beboere i landsbyerne og slumkvartererne. 5

6 Succesfulde forretningsmodeller skabes via inddragelse af lokalsamfund Solae påtvang ikke denne forretningsstruktur på kvinderne eller lokalsamfundet. I stedet sendte virksomheden en gruppe på syv personer ud i slumkvarterer og landsbyer for at opbygge fortrolighed og nære forhold til slum- og landsbyboerne ved bl.a. at bo sammen med dem. Gruppen interagerede med dusinvis af lokale for at lære af deres behov og kompetencer. Sammen udforskede de gensidigt nyttige forretningsmuligheder ved at mødes med hundredvis af mænd, kvinder og unge fra lokalsamfundet, og engagerede mange flere til at kortlægge behov og kompetencer. Der blev desuden etableret forretningsudviklingsgrupper sammen med lokale kvinder, som udviklede det grundlæggende forretningskoncept. Endelig blev efterspørgslen stimuleret gennem inddragelse af samfundet i mindre tests. På grund af partnerskabet med Solae har kvinderne fået udviklet deres ledelseskompetencer og skabt en platform for udvidelse af virksomheden. Forretningsmodellen inddrager i stedet for at ekskludere ægtemænd og andre fra samfundet, der er vigtige for at skabe et godt grundlag for de kvindelige iværksættere. For første gang rejser mange af disse kvinder udenfor deres landsbyer og lokalsamfund for at udforske muligheder for udvidelse af forretningen. Det er denne omfattende innovationsproces, der i lighed med Grameens model bygger på læring. Kvinders økonomiske muligheder kommer altså ikke fra en struktur, der påtvinges, men fra en fælles innovationsproces. Solae og Grameen har fået succes fordi deres innovation har skabt grundlag for økonomiske muligheder indenfor rammerne af lokalsamfundet. Dette fører til vækst og beskytter virksomheden mod konkurrence udefra. 6

7 Erhvervsøkonomisk Barometer Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen af Lead Specialist Amanda Ellis,Verdensbanken I 2006 skrev The Economist, at øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. Professor Muhammed Yunus og Grameen Bank modtog Nobelprisen for deres bidrag til mikrofinansiering, der kan være en mulig vej ud af fattigdom for kvinder i udviklingslandene. Og i februar 2007 lancerede den tyske forbundskansler Angela Merkel Verdensbankens fireårige handlingsplan for ligestilling, der skal styrke kvindernes økonomiske indflydelse i udviklingslandene. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse, der er begyndt at opnå global opmærksomhed. I 2008 offentliggjorde Goldman Sachs en pulje på 100 mio. USD, der skal give underkvalificerede kvinder uddannelse inden for virksomhedsledelse og -administration. Hvis antallet af kvindelige iværksættere og ledere vokser, har det en voldsomt forstærkende virkning, der fører til sundere og mere veluddannede familier og i sidste ende til højere økonomisk vækst. Sagen er, at intet land kan udnytte sit potentiale fuldt ud, hvis halvdelen af talentmassen enten er holdt udenfor eller er underrepræsenteret, udtalte Goldman Sachs direktør. Ligestilling skaber udvikling... Set ud fra et udviklingsperspektiv giver det god økonomisk mening at investere i kvinder og ligestilling. Der er rimelig dokumentation for at udviklingslande med større ligestilling mellem kønnene har færre fattige. Samlet udbytte til aktionærer Pct Flest kvinder Selskaber i øverste kvartil Ingen kvinder Gennemsnit 109,9 Selskaber i nederste kvartil The Bottom Line: Connecting Corporate Performance and Gender Diversity. Catalyst

8 og overskud Set fra et forretningsmæssigt perspektiv giver det også god mening at investere i kvinder. En undersøgelse foretaget blandt amerikanske Fortune 500 selskaber viste, at de virksomheder, der havde flest kvinder i ledelsen havde det højeste investeringsafkast, og de med færrest kvinder, det laveste. I denne undersøgelse så det ud til, at flere kvinder i lederstillinger og i bestyrelsen er sammenfaldende med bedre resultater. Alligevel er kvinder måske verdens mest uudnyttede ressource. Det er intelligent økonomi at give flere kvinder mulighed for at arbejde eller starte en virksomhed. Underinvestering i kvinder begrænser produktivitet og opsparing og dermed fattigdomsreduktion og økonomisk vækst. Lovgivning hindrer kvinder i at arbejde og drive virksomhed I mange lande er kvinderne stadig underkastet diskriminerende love og regler. F.eks. forhindrede Lesothos lovgivning indtil 2006 kvinder i at opkøbe jord eller deltage i juridiske handlinger såsom at indgå en kontrakt. I Swaziland må kvinder ikke stå som ejere af fast ejendom, og de skal have en mandlig værges tilsagn, hvis de skal åbne en bankkonto eller starte en virksomhed. I den Demokratiske Republik Congo kræver loven, at kvinden fysisk medbringer sin mand til erhvervsregistret for at bevise at hun har tilladelse til at åbne en virksomhed, og hvis hun er ugift, er det op til en dommer at træffe afgørelsen. Ca. 20 lande har stadig arbejdslove, der forhindrer kvinder i at have samme frihed som mænd. F.eks. vedtog Kuwait i 2007 en lov der forbyder kvinder at arbejde mellem kl. 20 og kl. 7. Hvad er så den praktiske konsekvens når man diskriminerer på den måde? Kvinderne havner nemmere i den uformelle sektor, hvor der hverken er lovsikrede rettigheder eller beskyttelse. I Senegal f.eks. tjener kvinder i den uformelle sektor kun halvt så meget som mændene. I udviklingslandene tjener kvinder i gennemsnit 22 pct. mindre end mænd når man tager forskelle i kvalifikationer i betragtning. Arbejdsløshed bl andt k vinder ( i pc t. af mænds arbejdsløshed) Højere arbejdsløshed Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business

9 Kvindelige erhvervsdrivende har dårlig adgang til kredit Nogle landes lovgivning fremmer ligestilling, men i praksis er kvinderne alligevel diskrimineret. I Tanzania, f.eks., er det de traditionelle love der dominerer, og eftersom kvinder sjældent arver jord, kan de ikke stille sikkerhed for lån. Kvindelige iværksættere har dermed tre gange så svært ved at opnå et forretningslån som mænd. Adgang til kredit i Tanzania Pct Adgang til kredit (2006) Adgang til kredit (tidligere) Total Mænd Kvinder Erhvervsdrivende i Tanzania Kilde: Financial Sector Deepening Trust, Tanzania 2007 Jo mere kompliceret og jo dyrere det er at registrere en virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at kvindelige virksomhedsejere forbliver marginaliserede i den uformelle sektor. Kvinderne er sjældent lige så mobile som mænd eller har lige så meget tid, så mange kontanter eller så mange kontakter, der kan lette vejen igennem et besværligt bureaukrati. Og kvinder bliver oftere end mænd set som bløde mål og chikaneret til at give bestikkelse. Kvindelige erhvervsdrivende chikaneres af myndighederne I Uganda, der ligger som nr. 118 ud af 178 lande på Verdensbankens Doing Business indeks i 2008 i kategorien opstart af virksomhed, rapporterer de adspurgte kvinder oftere om indblanding i deres forretning f.eks. med krav om bestikkelse. Virksomheder, der har svaret, at myndighederne har g rebet ind i deres ak tiviteter Pct Virksomheder med kvindelig leder Alle virksomheder Kilde: Kirkpatrick and Lawson,

10 Da en kommune som forsøg lancerede en strømlinet registreringsprocedure, blev tidsforbruget reduceret med 90 pct. og omkostningerne med 75 pct., mens skatteindtægterne steg med 40 pct. Der skete ligeledes en kraftig stigning i antallet af førstegangsregistreringer af erhvervsvirksomheder, og stigningen var 33 pct. højere blandt kvinder end mænd. Generelle forbedringer i erhvervsklimaet skaber flere kvindelige iværksættere Undersøgelser fra Verdensbanken viser at kvinder er mere tilbøjelige til at blive iværksættere i den formelle sektor i områder hvor det er let at drive forretning. Jo vanskeligere erhvervsmiljøet er, jo færre kvindelige iværksættere findes der. Kvindelige iværksættere ( af iværksættere) Flere kvinder Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business 2008, Verdensbanken 2008 Med støtte fra Danmark og andre donorer har Verdensbankgruppens Handlingsplan for Ligestilling sluttet sig sammen med Doing Business-projektet om et toårigt forskningsprogram om reformer, der kan forbedre kvinders muligheder. Det vil være god økonomisk fornuft at fjerne forhindringerne for kvinderne og skabe et positivt erhvervsmiljø ikke blot for kvinderne og deres familier men for samfund og økonomier overalt. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 10

11 Innovationsjunglen vokser Af forskningspolitisk chef charlotte rønhof, chefkonsulent Rasmus Anderskouv, Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden, kompetencer og finansiering for at styrke innovationen er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet uoverskueligt og besværligt. Virksomhederne har behov for én indgang til innovationssystemet. Det viser DI s nye kortlægning af innovation på finansloven. DI har kortlagt det offentliges engagement i innovation. Resultatet af kortlægningen viser, at der er i alt 88 innovationsordninger og -programmer på finansloven med en samlet offentlig udgift på 4.406,8 mio. kr. Ressortministerium Antal ordninger i 2007 Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet ,9 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,9 Udenrigsministeriet 8 624,2 Kulturministeriet Transport og Energiministeriet 3 96,1 Indenrigsministeriet 2 42,3 Miljøministeriet 1 35,3 Beskæftigelsesministeriet 1 5,9 Ialt ,8 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 Flest ordninger i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigten viser, at langt størstedelen af de innovationsrelevante ordninger og programmer findes i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det gælder for 59 af de i alt 88 ordninger svarende til 67 pct. af ordningerne. Udgifterne på denne del svarer til 60 pct. af de samlede udgifter. Kortlægningen er foretaget ved en systematisk gennemgang af finansloven for 2007 af poster, hvis formålsbeskrivelse kan karakteriseres som innovationsrelevante for virksomheder, og hvor aktiviteterne er målrettet erhvervslivet enten direkte gennem tilskud eller adgang til viden eller indirekte ved midler til institutioner med det formål at formidle viden til erhvervslivet. Bevillingssummen på ca. 4,4 mia. kr. er derfor et udtryk for de offentlige midler, der potentielt kan anvendes til innovation. I praksis vil der sandsynligvis være tale om flere ordninger og aktiviteter end angivet ovenfor, da finanslovsbevillinger kan udmøntes i flere ordninger. Eksempelvis angiver Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet, at deres innovationshandlingsplan indeholder mere end 70 konkrete initiativer, der skal sikre, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige og innovative lande. 11

12 Flere og flere ordninger Junglen vokser i hele landet Siden DI foretog en lignende kortlægning i 2005 kan det konstateres, at innovationsjunglen er blevet større. Selvom der tages højde for forskellige opgørelsesmetoder, er omfanget af innovationsrelevante ordninger og programmer betydeligt større i dag end for få år siden. Det skyldes ikke mindst, at der kommet øget fokus på innovation på det regionale og kommunale område. Ny aftale om strukturfondsmidler, regionernes nye erhvervsudviklingsstrategier og etablering af de regionale vækstfora er eksempler herpå. Derfor har DI også opgjort den regionale indsats og økonomiske ramme på innovationsområdet. En del af denne opgørelse er en regional delmængde af den nationale innovationskortlægning. Her er der tale om 24 forskellige ordninger, der udmøntes på regionalt niveau. Innovation i regioner og kommuner Innovation i regioner og kommuner i 2007 Finanslov: 24 regionale ordninger og programmer Offentlig økonomisk ramme i mio. kr Regionale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 471 Kommunale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 544 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 På finansloven er der afsat mio. kr. i 2007 til de regionale innovationsrettede aktiviteter. EU s strukturfondsmidler er inkluderet, da disse optræder på finansloven. Ordninger der udmøntes nationalt, men som ikke har det regionale som primære sigte, er i udgangspunktet ikke medtaget. Et eksempel herpå er midlerne til Godkendt Teknologisk Service. Regionerne budgetterer i 2007 med udgifter på 471 mio. kr. til erhvervsudvikling og innovation 3. Hovedparten af disse midler udmøntes via de regionale vækstfora til blandt andet innovationsprojekter og medfinansiering til strukturfondsprojekter. De kommunale udgifter til erhvervsudvikling og -service er på 544 mio. kr. i Cirka halvdelen er afsat til innovation, iværksætteri, erhvervsservice og vækstfora, medens cirka halvdelen anvendes til turisme 4. En betydelig del af disse midler vil således i praksis 3 Regionale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 4 Kommunale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 5 Mulighedernes samfund, regeringsgrundlaget november European Innovation Scoreboard 2007, Pro Inno Europe,

13 anvendes til innovationsrettede initiativer. Hertil kommer ofte yderligere offentlig medfinansiering fra f.eks. uddannelsesinstitutioner og offentlige driftsenheder til en del af de konkrete aktiviteter, der igangsættes. Samlet er der således cirka mio. kr. i omløb i det regionale og kommunale udviklings- og innovationssystem. Hvor stor en del, der reelt anvendes til innovation kan ikke opgøres med sikkerhed. Behov for mere fleksibilitet Virksomhedsrettet innovationspolitik Ifølge regeringsgrundlaget skal der udarbejdes en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi 5. Intentionen hermed må være, at de offentlige innovationsaktiviteter skal målrettes virksomhedernes behov på en fleksibel og lettilgængelig måde. Danmark er sammenlignet med andre lande ganske innovativ. I den seneste europæiske benchmark European Innovation Scoreboard 2007 bliver Danmark rangeret som nummer 5, hvilket dog er et fald fra nummer 3 i Den solide placering understøttes af de danske virksomheders indsats på innovationsområdet. En DI-survey blandt mindre og mellemstore virksomheder viser, at innovation er indarbejdet i forretningsstrategien i 71 pct. af virksomhederne 7. Den store europæiske innovationsundersøgelse 8 CIS4 viser, at kun i Tyskland og Østrig er en større andel af virksomhederne innovative. Danmark er på en femteplads når det gælder virksomhedernes investeringer i innovation. Virksomhedernes investeringer i innovation Bulgarien Spanien Norge Malta Ungarn Holland Portugal Rumænien Polen Litauen Estland Luxemborg Irland Italien Slovakiet Belgien Tjekkiet Frankrig Danmark Cypern Tyskland Grækenland Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Andel af omsætning på landebasis i EU27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Figuren viser virksomhedernes samlede investeringer i innovation i procent af omsætningen opgjort på landebasis i EU-27 og Norge. 7 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar News Release 27/2007, Community Innovation Survey 4, Eurostat. 13

14 Få MMV ere bruger systemet Ikke flere midler men færre indgange I en ny DI undersøgelse angiver 78 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder, at de ikke har brugt innovationssystemet inden for de sidste 3 år. Af disse angiver op mod 46 pct. af virksomhederne, at de ikke har noget behov for at bruge offentlige innovationsordninger eller foretrækker at håndtere innovationen selv 9. Virksomheder der modtager offentlig støt te til innovation Bulgarien Rumænien Slovakiet Polen Malta Litauen Portugal Estland Ungarn Tjekkiet Frankrig Danmark Spanien Tyskland Grækenland Belgien Holland Luxemborg Italien Finland Norge Cypern Østrig Andel af innovative i virksomheder på landebasis i EU 27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Den europæiske undersøgelse bekræfter dette, når man ser på hvor mange virksomheder, der har modtaget økonomisk offentlig støtte til innovation. Figuren angiver andelen af virksomheder i EU-27 landene, der har modtaget offentlig støtte til innovation i perioden Danmark er her placeret som nummer 12. Ser man samlet på Danmarks placeringer på opgørelserne i figurerne indikerer dette, at danske virksomheder investerer relativt meget i innovation og modtager relativt få offentlige midler hertil, når vi sammenligner os med de andre europæiske lande. Der er således ikke umiddelbart noget grundlag for at konkludere, at Danmark bruger for mange offentlige midler på innovation. Ovenstående understreger dog også, at innovation i udgangspunktet er en virksomhedsintern aktivitet for de danske virksomheder. 9 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere (op til 100 ansatte) fortaget af Megafon for DI og HTS i januar

15 Barrierer for virksomhedernes b rug af innovationsordninger Årsager til at virksomheden ikke har brugt offentlige innovationsordninger Virksomheden har pt. ikke noget behov 34 Det er svært at finde frem til den rette ordning og søgekanal 25 For meget bureaukrati 19 Uklarhed om hvor vi skal komme i gang 18 Ansøgningsprocedurerne er for besværlige, ift. hvad vi kan få ud af det 16 Vi vil helst selv 12 Der stilles krav om, at projektet skal udføres i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner 8 Vi har ikke fundet de rette samarbejdspartnere 6 Der stilles krav om, at den opnåede viden i forbindelse med projektet skal stilles til rådighed for andre 4 Andre årsager 6 Ved ikke 8 Anm: Procentsummen overstiger 100, da respondenterne kunne angive flere årsager. Hver respondent har i gennemsnit angivet 1,6 årsag. Pct. Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar En del virksomheder oftest mindre og mellemstore har dog ikke altid ressourcer, tid, kompetencer eller viden til at løfte innovationen selv. Disse kan have behov for at bruge det offentlige innovationssystem. I DI s undersøgelse er det henholdsvis 34 og 12 pct., der angiver, at de ikke har noget behov eller helst vil selv. 8 pct. ved ikke. Minimum 46 pct. af de virksomheder (der ikke har brugt systemet inden for de sidste 3 år) indikerer, at de har et reelt behov. Svært at gennemskue systemet Barrierer i innovationssystemet Undersøgelsen viser, at virksomhederne oplever en række konkrete barrierer i innovationssystemet. De væsentligste handler om, at innovationssystemet er svært at gennemskue, finde frem til og for at besværligt at bruge. Strukturen i innovationssystemet synes derfor langt fra optimal, hvorfor en virksomhedsrettet innovationsstrategi er særdeles relevant. Mere end 60 pct. af alle deltagende virksomheder i undersøgelsen altså både virksomheder, der har og ikke har brugt innovationssystemet peger på, at der er behov for én samlet indgang til innovationssystemet. Der er foretaget evalueringer af enkelte ordninger i innovationssystemet, men der er ikke foretaget undersøgelser af effekterne af innovationssystemet på tværs af ministerier. Det er således ikke muligt at vurdere den samlede effekt altså hvad der kommer ud af investeringerne i form af øget innovation i erhvervslivet af den offentlige innovationsindsats 15

16 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 15. april 2008 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

MMV erne fylder mere end halvdelen

MMV erne fylder mere end halvdelen D Indsigt Nummer 3 7. Februar 2008 MMV erne fylder mere end halvdelen Af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk 5 8 For få kvinder i Danmarks vækstlag Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere