Ligestilling som katalysator for vækst
|
|
- Lilian Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D Indsigt Nummer april 2008 Ligestilling som katalysator for vækst Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Nobelprisvinderen Muhammad Yunus er et eksempel på hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder kopierer denne forretningsmodel. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen Øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse der er begyndt at opnå global opmærksomhed. Innovationsjunglen vokser Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden og kompetencer er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet meget uoverskueligt. Af konsulent marie gad msh@di.dk I dag lever næsten fire milliarder mennesker i Afrika, Asien, Latinamerika og Østeuropa for under to USD om dagen. Alle tendenser viser, at fremtidig befolkningstilvækst hovedsagligt vil ske indenfor dette segment, mens befolkningstallet stagnerer i højindkomstlandene. Der er derfor behov for økonomisk vækst for at stimulere indkomsten i disse regioner. Ligestilling kan være en katalysator for økonomisk vækst. Lande som Sydkorea og Singapore har bevist, at det er muligt at gå fra at være udviklingsland til højindkomstland indenfor en relativ begrænset tidsperiode. Desuden har Kina i løbet af kun tyve år siden påbegyndelsen af reformprocessen i 1978 formået at løfte mere end 400 millioner af sine indbyggere ud af fattigdom. Dermed er Kina ansvarlig for mere end 75 pct. af fattigdomsreduktionen globalt. Nøglen til denne udvikling: Økonomiske vækstrater på 9-10 procent årligt. Økonomisk vækst er vejen til fattigdomsreduktion Hvordan kan landene i eksempelvis Afrika, der har reduceret antallet af fattige med bare 1 procent i samme periode lære af Kinas udviklingsmirakel? Økonomisk vækst er vejen til stigende velstand for de millioner af fattige, der er på udkig efter muligheder for at tjene til livets ophold. En genvej til økonomisk vækst og øget velstand er ligestilling af kvinder på arbejdsmarkedet. Ligestilling hænger sammen med velstand BNI per capita 0 Lande rangeret ift. kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet Kilde: Gender Equity Index 2008, IMF og DI-beregninger indsigt.di.dk I ovenstående figur er landene inddelt i fire grupper baseret på graden af inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet. Lande i nedre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD 4.600,
2 mens lande i øvre kvartil har en gennemsnitlig BNI per capita på USD Det vil sige, at der er en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og landes velstandsniveau. Spørgsmålet er så, om den øgede velstand kan overføres til fattigdomsreduktion. Ligestilling fører til fattigdomsreduktion 100 Andele af befolkningen, der lever i fattigdom (under USD 2 om dagen) R 2 = 0, ,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 Kvinders erhvervsfrekvens Kilde: Verdensbanken, 2007 Som det ses af ovenstående figur, er der en klar sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens og den andel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen. Lande med højere kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet har dermed ikke bare opnået højere velstand, men har også oplevet reduktion i antallet af indbyggere, der lever i fattigdom. Der kan være forskellige forklaringer på disse tendenser. Nogle af forklaringerne fremgår af følgende diagram: Øget ligestilling i familien, på markedet og i samfundet Bedre adgang til markedet Bedre uddannelse og sundhed Større indflydelse på familiens forbrug Øget erhvervsfrekvens, produktivitet og indkomst Børnenes velbefindende øges Indkomst og forbrug Differentieret opsparing Bedre sundhed og uddannelse => øget produktivitet som voksne Fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Fremtidig fattigdomsreduktion og økonomisk vækst Kilde: Verdensbanken, 2007 Ligestilling fører til økonomisk vækst og fattigdomsreduktion Ligestilling i forhold til rettigheder, ressourcer og indflydelse fører altså på den ene siden til øget erhvervsfrekvens for kvinder samt øget produktivitet og indkomst fordi kvinderne opnår et bedre uddannelses- og sundhedsniveau. Gennem en højere indkomst vil familier også blive i stand til at øge deres forbrug og dermed forbedre deres egen livskvalitet, mens de bidrager til økonomien i deres omgivelser og det generelle samfund på lang sigt. 2
3 Øget ligestilling har desuden vist sig i høj grad at påvirke fremtidige generationer positivt. Når kvinder har større indflydelse på familiens forbrug, bruges der flere penge på tøj, mad, børnenes skolegang etc., hvilket med tiden fører til et højere uddannelses- og sundhedsniveau for den fremtidige arbejdsstyrke. Fremtidige generationer vil derfor have et højere produktivitetsniveau, hvilket kan føre til økonomisk vækst. For lande, der sigter mod at opnå øget velstand og nedgang i antal fattige kan der ikke være nogen tvivl. Økonomisk ligestilling af kvinder er katalysator for vækst. 3
4 Ligestilling gennem innovation: Erfaringer fra markedet Af Dr. Mark Milstein & Seniorforsker Erik Simanis, C e n t e r f o r S u s t a i n a b l e G l o b a l E n t e r p r i s e, C o r n e l l University Nobel Prisvinderen Muhammad Yunus og Grameen Bank står som et eksempel til efterfølgelse for hvordan inddragelse af kvinder som iværksættere kan føre til kommerciel succes, og samtidig fører til udvikling. Flere virksomheder har forsøgt at kopiere denne successfulde forretningsmodel ved at opbygge en Grameen-agtig struktur. Dog er det vigtigt at forstå, at det er innovationsprocessen og ikke bare partnerskabet med kvinder der fører til langsigtede konkurrencemæssige fordele. Grameen s erfaringer står som bevis på, at inddragelse af kvinder både er godt for virksomheden og godt for udvikling. Grameens ekstraordinært høje tilbagebetalingsrater (over 95), udkonkurrerer traditionelle bankers tilbagebetalingsrater. Denne præstation tilskrives virksomhedens ressourcestærke og ansvarlige kvindelige låntagere samt den styrke, der stammer fra dannelsen af mikrovirksomheder, der generer er nødvendig indkomst til lokalsamfundet. Styrkelse af kvinders muligheder udvikles gennem innovationsprocessen Dog er det vigtigt at fremhæve, at det var den innovationsproces, som Yunus og landsbyboerne fra Jobra benyttede til at udvikle deres unikke landsbybank model, der i virkeligheden resulterede i Grameens succesfulde model. Denne model opstod over en periode på næsten syv år før den blev udvidet til andre landsbyer. I takt med, at Yunus arbejdede i tæt partnerskab med kvinder og mænd fra Jobra udviklede forretningsmodellen sig til det, den er i dag. Gennem tæt kontakt med og involvering i landsbyboernes daglige liv, hvor eksisterende interaktions- og adfærdsmønstre blev synlige over tid, udviklede forretningsmodellen sig til at smelte sammen med landsbyboernes daglige liv. Det er denne fortsatte proces af fælles udvikling og design, der generer tillid og engagement mellem Grameen og deres kvindelige låntagere/ejere, hvilket omsættes til høje tilbagebetalingsrater og en positiv bundlinje. Det var den tætte involvering af landsbyens kvinder i udvikling og udvidelse af Grameen modellen, der resulterede i kvindernes øgede kompetencer som iværksættere. Det er dermed den måde, hvorpå virksomhedens innovationsprocesser involverer kvinder som partnere, der fører til resultater på bundlinjen, og ikke fokus på kvinder i sig selv. På det seneste er kvinders økonomiske muligheder blevet defineret som ansættelse af kvinder. Denne fremgangsmåde kan underminere en ellers succesfuld forretningsmodel. Eksempelvis sigter Hindustan Levers (Unilevers indiske datterselskab) Shakti projekt mod at tilbyde virksomhedens produkter til de fattige i Indiens landområder ved at samarbejde med non-profit partnere 4
5 om at rekruttere kvindelige iværksættere fra tusindvis af kvindelige selvhjælpsgrupper. Disse iværksættere forsynes med en kurv med sæbe, tandpasta etc. og bliver trænet i at lede en dørsalgsforretning. Selvom Shakti projektet skaber en iværksættermulighed for kvinder, har modellen ikke opnået samme succes som Grameen. Shakti har været plaget af høj udskiftning i nogle tilfælde helt op til 50 blandt iværksætterne. Modellens opbygning gør det umuligt at have mere end én iværksætter pr landsby, hvilket skaber harme i selvhjælpsgrupperne, og underminerer støtte og solidaritet. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om kvinderne får bedre økonomiske muligheder udelukkende fordi de bliver en del af værdikæden. Fakta er, at kvinder som samarbejdspartnere ikke automatisk fører til bedre resultater. Yderligere forskning viser desuden, at bedre resultater gennem samarbejde med kvindelige iværksættere kræver en anderledes innovationsproces. Virksomheden Solaes arbejde i Indien med en række partnere er et stærkt eksempel på en sådan innovationsproces. Succesfulde forretningsmodeller rettet mod kvinder kræver andre innovationsprocesser Den såkaldte Base of the Pyramid Protokol fører virksomheder tæt sammen med samfund bestående af befolkningsgrupper med lavt indkomstniveau for at lancere nye forretningsmodeller, der kan fungere effektivt og bæredygtigt. Processen sammenkæder virksomhedens og samfundets ressourcer og kompetencer for at udvikle et fælles forretningskoncept, en fælles prototype og en fælles organisation. BoP Protokollen Fælles forretningskoncept Åbning Lancering af ikke-specifik dialog med lokalsamfund for udvikling af nye forretningsmuligheder Fælles prototype Opbygning Yderligere engagement mellem virksomhed og lokalsamfund for at udvikle indledende forretningskoncept Udvikling af nyt marked Skabelse Udvikling af forretningsmodellen og opbygning af markedet gennem praktisk test og læring Fælles organisation Kilde: BoP Protocol, Efter at have arbejdet i Indien de seneste tre år, samarbejder Solae i dag med cirka 45 kvinder på tværs af slumkvarterer og landsbyer om en virksomhed, der bygger på et netværk af kvindelige iværksættere med adgang til fælles køkkenfaciliteter. De kvindelige iværksættere tilbyder madlavningsdemonstrationer, ernæringsservices, tilberedning og distribution af nærende færdigretter og sælger ingredienser og opskrifter til beboere i landsbyerne og slumkvartererne. 5
6 Succesfulde forretningsmodeller skabes via inddragelse af lokalsamfund Solae påtvang ikke denne forretningsstruktur på kvinderne eller lokalsamfundet. I stedet sendte virksomheden en gruppe på syv personer ud i slumkvarterer og landsbyer for at opbygge fortrolighed og nære forhold til slum- og landsbyboerne ved bl.a. at bo sammen med dem. Gruppen interagerede med dusinvis af lokale for at lære af deres behov og kompetencer. Sammen udforskede de gensidigt nyttige forretningsmuligheder ved at mødes med hundredvis af mænd, kvinder og unge fra lokalsamfundet, og engagerede mange flere til at kortlægge behov og kompetencer. Der blev desuden etableret forretningsudviklingsgrupper sammen med lokale kvinder, som udviklede det grundlæggende forretningskoncept. Endelig blev efterspørgslen stimuleret gennem inddragelse af samfundet i mindre tests. På grund af partnerskabet med Solae har kvinderne fået udviklet deres ledelseskompetencer og skabt en platform for udvidelse af virksomheden. Forretningsmodellen inddrager i stedet for at ekskludere ægtemænd og andre fra samfundet, der er vigtige for at skabe et godt grundlag for de kvindelige iværksættere. For første gang rejser mange af disse kvinder udenfor deres landsbyer og lokalsamfund for at udforske muligheder for udvidelse af forretningen. Det er denne omfattende innovationsproces, der i lighed med Grameens model bygger på læring. Kvinders økonomiske muligheder kommer altså ikke fra en struktur, der påtvinges, men fra en fælles innovationsproces. Solae og Grameen har fået succes fordi deres innovation har skabt grundlag for økonomiske muligheder indenfor rammerne af lokalsamfundet. Dette fører til vækst og beskytter virksomheden mod konkurrence udefra. 6
7 Erhvervsøkonomisk Barometer Ligestilling er intelligent økonomi det ses på bundlinjen af Lead Specialist Amanda Ellis,Verdensbanken I 2006 skrev The Economist, at øget ansættelse af kvinder i den industrialiserede verden har bidraget mere til den globale vækst end Kina over de seneste ti år. Professor Muhammed Yunus og Grameen Bank modtog Nobelprisen for deres bidrag til mikrofinansiering, der kan være en mulig vej ud af fattigdom for kvinder i udviklingslandene. Og i februar 2007 lancerede den tyske forbundskansler Angela Merkel Verdensbankens fireårige handlingsplan for ligestilling, der skal styrke kvindernes økonomiske indflydelse i udviklingslandene. At ligestilling er intelligent økonomi er en erkendelse, der er begyndt at opnå global opmærksomhed. I 2008 offentliggjorde Goldman Sachs en pulje på 100 mio. USD, der skal give underkvalificerede kvinder uddannelse inden for virksomhedsledelse og -administration. Hvis antallet af kvindelige iværksættere og ledere vokser, har det en voldsomt forstærkende virkning, der fører til sundere og mere veluddannede familier og i sidste ende til højere økonomisk vækst. Sagen er, at intet land kan udnytte sit potentiale fuldt ud, hvis halvdelen af talentmassen enten er holdt udenfor eller er underrepræsenteret, udtalte Goldman Sachs direktør. Ligestilling skaber udvikling... Set ud fra et udviklingsperspektiv giver det god økonomisk mening at investere i kvinder og ligestilling. Der er rimelig dokumentation for at udviklingslande med større ligestilling mellem kønnene har færre fattige. Samlet udbytte til aktionærer Pct Flest kvinder Selskaber i øverste kvartil Ingen kvinder Gennemsnit 109,9 Selskaber i nederste kvartil The Bottom Line: Connecting Corporate Performance and Gender Diversity. Catalyst
8 og overskud Set fra et forretningsmæssigt perspektiv giver det også god mening at investere i kvinder. En undersøgelse foretaget blandt amerikanske Fortune 500 selskaber viste, at de virksomheder, der havde flest kvinder i ledelsen havde det højeste investeringsafkast, og de med færrest kvinder, det laveste. I denne undersøgelse så det ud til, at flere kvinder i lederstillinger og i bestyrelsen er sammenfaldende med bedre resultater. Alligevel er kvinder måske verdens mest uudnyttede ressource. Det er intelligent økonomi at give flere kvinder mulighed for at arbejde eller starte en virksomhed. Underinvestering i kvinder begrænser produktivitet og opsparing og dermed fattigdomsreduktion og økonomisk vækst. Lovgivning hindrer kvinder i at arbejde og drive virksomhed I mange lande er kvinderne stadig underkastet diskriminerende love og regler. F.eks. forhindrede Lesothos lovgivning indtil 2006 kvinder i at opkøbe jord eller deltage i juridiske handlinger såsom at indgå en kontrakt. I Swaziland må kvinder ikke stå som ejere af fast ejendom, og de skal have en mandlig værges tilsagn, hvis de skal åbne en bankkonto eller starte en virksomhed. I den Demokratiske Republik Congo kræver loven, at kvinden fysisk medbringer sin mand til erhvervsregistret for at bevise at hun har tilladelse til at åbne en virksomhed, og hvis hun er ugift, er det op til en dommer at træffe afgørelsen. Ca. 20 lande har stadig arbejdslove, der forhindrer kvinder i at have samme frihed som mænd. F.eks. vedtog Kuwait i 2007 en lov der forbyder kvinder at arbejde mellem kl. 20 og kl. 7. Hvad er så den praktiske konsekvens når man diskriminerer på den måde? Kvinderne havner nemmere i den uformelle sektor, hvor der hverken er lovsikrede rettigheder eller beskyttelse. I Senegal f.eks. tjener kvinder i den uformelle sektor kun halvt så meget som mændene. I udviklingslandene tjener kvinder i gennemsnit 22 pct. mindre end mænd når man tager forskelle i kvalifikationer i betragtning. Arbejdsløshed bl andt k vinder ( i pc t. af mænds arbejdsløshed) Højere arbejdsløshed Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business
9 Kvindelige erhvervsdrivende har dårlig adgang til kredit Nogle landes lovgivning fremmer ligestilling, men i praksis er kvinderne alligevel diskrimineret. I Tanzania, f.eks., er det de traditionelle love der dominerer, og eftersom kvinder sjældent arver jord, kan de ikke stille sikkerhed for lån. Kvindelige iværksættere har dermed tre gange så svært ved at opnå et forretningslån som mænd. Adgang til kredit i Tanzania Pct Adgang til kredit (2006) Adgang til kredit (tidligere) Total Mænd Kvinder Erhvervsdrivende i Tanzania Kilde: Financial Sector Deepening Trust, Tanzania 2007 Jo mere kompliceret og jo dyrere det er at registrere en virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at kvindelige virksomhedsejere forbliver marginaliserede i den uformelle sektor. Kvinderne er sjældent lige så mobile som mænd eller har lige så meget tid, så mange kontanter eller så mange kontakter, der kan lette vejen igennem et besværligt bureaukrati. Og kvinder bliver oftere end mænd set som bløde mål og chikaneret til at give bestikkelse. Kvindelige erhvervsdrivende chikaneres af myndighederne I Uganda, der ligger som nr. 118 ud af 178 lande på Verdensbankens Doing Business indeks i 2008 i kategorien opstart af virksomhed, rapporterer de adspurgte kvinder oftere om indblanding i deres forretning f.eks. med krav om bestikkelse. Virksomheder, der har svaret, at myndighederne har g rebet ind i deres ak tiviteter Pct Virksomheder med kvindelig leder Alle virksomheder Kilde: Kirkpatrick and Lawson,
10 Da en kommune som forsøg lancerede en strømlinet registreringsprocedure, blev tidsforbruget reduceret med 90 pct. og omkostningerne med 75 pct., mens skatteindtægterne steg med 40 pct. Der skete ligeledes en kraftig stigning i antallet af førstegangsregistreringer af erhvervsvirksomheder, og stigningen var 33 pct. højere blandt kvinder end mænd. Generelle forbedringer i erhvervsklimaet skaber flere kvindelige iværksættere Undersøgelser fra Verdensbanken viser at kvinder er mere tilbøjelige til at blive iværksættere i den formelle sektor i områder hvor det er let at drive forretning. Jo vanskeligere erhvervsmiljøet er, jo færre kvindelige iværksættere findes der. Kvindelige iværksættere ( af iværksættere) Flere kvinder Mindst besværligt Mest besværligt Note: Landene er rangeret efter hvor besværligt det er at drive forretning Kilde: Doing Business 2008, Verdensbanken 2008 Med støtte fra Danmark og andre donorer har Verdensbankgruppens Handlingsplan for Ligestilling sluttet sig sammen med Doing Business-projektet om et toårigt forskningsprogram om reformer, der kan forbedre kvinders muligheder. Det vil være god økonomisk fornuft at fjerne forhindringerne for kvinderne og skabe et positivt erhvervsmiljø ikke blot for kvinderne og deres familier men for samfund og økonomier overalt. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 10
11 Innovationsjunglen vokser Af forskningspolitisk chef charlotte rønhof, chefkonsulent Rasmus Anderskouv, Antallet af innovationsordninger og -programmer, der giver virksomhederne adgang til ny viden, kompetencer og finansiering for at styrke innovationen er blevet større, men samtidig er innovationssystemet blevet uoverskueligt og besværligt. Virksomhederne har behov for én indgang til innovationssystemet. Det viser DI s nye kortlægning af innovation på finansloven. DI har kortlagt det offentliges engagement i innovation. Resultatet af kortlægningen viser, at der er i alt 88 innovationsordninger og -programmer på finansloven med en samlet offentlig udgift på 4.406,8 mio. kr. Ressortministerium Antal ordninger i 2007 Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet ,9 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,9 Udenrigsministeriet 8 624,2 Kulturministeriet Transport og Energiministeriet 3 96,1 Indenrigsministeriet 2 42,3 Miljøministeriet 1 35,3 Beskæftigelsesministeriet 1 5,9 Ialt ,8 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 Flest ordninger i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigten viser, at langt størstedelen af de innovationsrelevante ordninger og programmer findes i Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det gælder for 59 af de i alt 88 ordninger svarende til 67 pct. af ordningerne. Udgifterne på denne del svarer til 60 pct. af de samlede udgifter. Kortlægningen er foretaget ved en systematisk gennemgang af finansloven for 2007 af poster, hvis formålsbeskrivelse kan karakteriseres som innovationsrelevante for virksomheder, og hvor aktiviteterne er målrettet erhvervslivet enten direkte gennem tilskud eller adgang til viden eller indirekte ved midler til institutioner med det formål at formidle viden til erhvervslivet. Bevillingssummen på ca. 4,4 mia. kr. er derfor et udtryk for de offentlige midler, der potentielt kan anvendes til innovation. I praksis vil der sandsynligvis være tale om flere ordninger og aktiviteter end angivet ovenfor, da finanslovsbevillinger kan udmøntes i flere ordninger. Eksempelvis angiver Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet, at deres innovationshandlingsplan indeholder mere end 70 konkrete initiativer, der skal sikre, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige og innovative lande. 11
12 Flere og flere ordninger Junglen vokser i hele landet Siden DI foretog en lignende kortlægning i 2005 kan det konstateres, at innovationsjunglen er blevet større. Selvom der tages højde for forskellige opgørelsesmetoder, er omfanget af innovationsrelevante ordninger og programmer betydeligt større i dag end for få år siden. Det skyldes ikke mindst, at der kommet øget fokus på innovation på det regionale og kommunale område. Ny aftale om strukturfondsmidler, regionernes nye erhvervsudviklingsstrategier og etablering af de regionale vækstfora er eksempler herpå. Derfor har DI også opgjort den regionale indsats og økonomiske ramme på innovationsområdet. En del af denne opgørelse er en regional delmængde af den nationale innovationskortlægning. Her er der tale om 24 forskellige ordninger, der udmøntes på regionalt niveau. Innovation i regioner og kommuner Innovation i regioner og kommuner i 2007 Finanslov: 24 regionale ordninger og programmer Offentlig økonomisk ramme i mio. kr Regionale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 471 Kommunale udgifter til erhvervsudvikling og innovation 544 Kilde: DI s innovationskortlægning, 2008 På finansloven er der afsat mio. kr. i 2007 til de regionale innovationsrettede aktiviteter. EU s strukturfondsmidler er inkluderet, da disse optræder på finansloven. Ordninger der udmøntes nationalt, men som ikke har det regionale som primære sigte, er i udgangspunktet ikke medtaget. Et eksempel herpå er midlerne til Godkendt Teknologisk Service. Regionerne budgetterer i 2007 med udgifter på 471 mio. kr. til erhvervsudvikling og innovation 3. Hovedparten af disse midler udmøntes via de regionale vækstfora til blandt andet innovationsprojekter og medfinansiering til strukturfondsprojekter. De kommunale udgifter til erhvervsudvikling og -service er på 544 mio. kr. i Cirka halvdelen er afsat til innovation, iværksætteri, erhvervsservice og vækstfora, medens cirka halvdelen anvendes til turisme 4. En betydelig del af disse midler vil således i praksis 3 Regionale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 4 Kommunale budgetter 2007, Danmarks Statistik. 5 Mulighedernes samfund, regeringsgrundlaget november European Innovation Scoreboard 2007, Pro Inno Europe,
13 anvendes til innovationsrettede initiativer. Hertil kommer ofte yderligere offentlig medfinansiering fra f.eks. uddannelsesinstitutioner og offentlige driftsenheder til en del af de konkrete aktiviteter, der igangsættes. Samlet er der således cirka mio. kr. i omløb i det regionale og kommunale udviklings- og innovationssystem. Hvor stor en del, der reelt anvendes til innovation kan ikke opgøres med sikkerhed. Behov for mere fleksibilitet Virksomhedsrettet innovationspolitik Ifølge regeringsgrundlaget skal der udarbejdes en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi 5. Intentionen hermed må være, at de offentlige innovationsaktiviteter skal målrettes virksomhedernes behov på en fleksibel og lettilgængelig måde. Danmark er sammenlignet med andre lande ganske innovativ. I den seneste europæiske benchmark European Innovation Scoreboard 2007 bliver Danmark rangeret som nummer 5, hvilket dog er et fald fra nummer 3 i Den solide placering understøttes af de danske virksomheders indsats på innovationsområdet. En DI-survey blandt mindre og mellemstore virksomheder viser, at innovation er indarbejdet i forretningsstrategien i 71 pct. af virksomhederne 7. Den store europæiske innovationsundersøgelse 8 CIS4 viser, at kun i Tyskland og Østrig er en større andel af virksomhederne innovative. Danmark er på en femteplads når det gælder virksomhedernes investeringer i innovation. Virksomhedernes investeringer i innovation Bulgarien Spanien Norge Malta Ungarn Holland Portugal Rumænien Polen Litauen Estland Luxemborg Irland Italien Slovakiet Belgien Tjekkiet Frankrig Danmark Cypern Tyskland Grækenland Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Andel af omsætning på landebasis i EU27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Figuren viser virksomhedernes samlede investeringer i innovation i procent af omsætningen opgjort på landebasis i EU-27 og Norge. 7 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar News Release 27/2007, Community Innovation Survey 4, Eurostat. 13
14 Få MMV ere bruger systemet Ikke flere midler men færre indgange I en ny DI undersøgelse angiver 78 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder, at de ikke har brugt innovationssystemet inden for de sidste 3 år. Af disse angiver op mod 46 pct. af virksomhederne, at de ikke har noget behov for at bruge offentlige innovationsordninger eller foretrækker at håndtere innovationen selv 9. Virksomheder der modtager offentlig støt te til innovation Bulgarien Rumænien Slovakiet Polen Malta Litauen Portugal Estland Ungarn Tjekkiet Frankrig Danmark Spanien Tyskland Grækenland Belgien Holland Luxemborg Italien Finland Norge Cypern Østrig Andel af innovative i virksomheder på landebasis i EU 27 og Norge Kilde: CIS 4 Statistics in Focus. Oct 2007 Den europæiske undersøgelse bekræfter dette, når man ser på hvor mange virksomheder, der har modtaget økonomisk offentlig støtte til innovation. Figuren angiver andelen af virksomheder i EU-27 landene, der har modtaget offentlig støtte til innovation i perioden Danmark er her placeret som nummer 12. Ser man samlet på Danmarks placeringer på opgørelserne i figurerne indikerer dette, at danske virksomheder investerer relativt meget i innovation og modtager relativt få offentlige midler hertil, når vi sammenligner os med de andre europæiske lande. Der er således ikke umiddelbart noget grundlag for at konkludere, at Danmark bruger for mange offentlige midler på innovation. Ovenstående understreger dog også, at innovation i udgangspunktet er en virksomhedsintern aktivitet for de danske virksomheder. 9 Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere (op til 100 ansatte) fortaget af Megafon for DI og HTS i januar
15 Barrierer for virksomhedernes b rug af innovationsordninger Årsager til at virksomheden ikke har brugt offentlige innovationsordninger Virksomheden har pt. ikke noget behov 34 Det er svært at finde frem til den rette ordning og søgekanal 25 For meget bureaukrati 19 Uklarhed om hvor vi skal komme i gang 18 Ansøgningsprocedurerne er for besværlige, ift. hvad vi kan få ud af det 16 Vi vil helst selv 12 Der stilles krav om, at projektet skal udføres i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner 8 Vi har ikke fundet de rette samarbejdspartnere 6 Der stilles krav om, at den opnåede viden i forbindelse med projektet skal stilles til rådighed for andre 4 Andre årsager 6 Ved ikke 8 Anm: Procentsummen overstiger 100, da respondenterne kunne angive flere årsager. Hver respondent har i gennemsnit angivet 1,6 årsag. Pct. Kilde: DI survey blandt 1581 MMV ere fortaget af Megafon for DI og HTS i januar En del virksomheder oftest mindre og mellemstore har dog ikke altid ressourcer, tid, kompetencer eller viden til at løfte innovationen selv. Disse kan have behov for at bruge det offentlige innovationssystem. I DI s undersøgelse er det henholdsvis 34 og 12 pct., der angiver, at de ikke har noget behov eller helst vil selv. 8 pct. ved ikke. Minimum 46 pct. af de virksomheder (der ikke har brugt systemet inden for de sidste 3 år) indikerer, at de har et reelt behov. Svært at gennemskue systemet Barrierer i innovationssystemet Undersøgelsen viser, at virksomhederne oplever en række konkrete barrierer i innovationssystemet. De væsentligste handler om, at innovationssystemet er svært at gennemskue, finde frem til og for at besværligt at bruge. Strukturen i innovationssystemet synes derfor langt fra optimal, hvorfor en virksomhedsrettet innovationsstrategi er særdeles relevant. Mere end 60 pct. af alle deltagende virksomheder i undersøgelsen altså både virksomheder, der har og ikke har brugt innovationssystemet peger på, at der er behov for én samlet indgang til innovationssystemet. Der er foretaget evalueringer af enkelte ordninger i innovationssystemet, men der er ikke foretaget undersøgelser af effekterne af innovationssystemet på tværs af ministerier. Det er således ikke muligt at vurdere den samlede effekt altså hvad der kommer ud af investeringerne i form af øget innovation i erhvervslivet af den offentlige innovationsindsats 15
16 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 15. april 2008 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16
Et åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereStore muligheder for eksportfremme til MMV er
Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereMMV erne fylder mere end halvdelen
D Indsigt Nummer 3 7. Februar 2008 MMV erne fylder mere end halvdelen Af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk 5 8 For få kvinder i Danmarks vækstlag Danmark
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDanske virksomheder tøver med russisk satsning
D Indsigt Nummer 16 26. oktober 27 Danske virksomheder tøver med russisk satsning af chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 4 Danske investeringer i udviklingslandene stiger Inden for det seneste år er
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mere> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige
Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april
Læs mereIVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET
Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereDanske virksomheder i europæisk kvalitetselite
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - oktober 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: december 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereDagligvarer online et marked i stor vækst
Dagligvarer online et marked i stor vækst FAKTA E-handel med dagligvarer Ca. 4 milliarder kroner e-handlede danskerne dagligvarer for i 2018 xiv 59 procent stigningen i e-handel med dagligvarer siden sidste
Læs mereMersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International
1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes
DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - september 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereVIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mere