Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Dagsorden Dato 04. november 2015 Mødetidspunkt 15:00 Sted Medlemmer Fraværende I toget på vej til JobCamp John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Poul A. Larsen Kurt Johansen Bemærkninger Toget afgår fra Ringsted Station kl

2 sfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Kvartalsrapportering pr. 30. september Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Effektmål og succesindikatorer Revision af gældende politikker for Vordingborg Kommune Mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen Orienteringssag - Opfølgning på beskæftigelsesplan Orientering fra formand og administration Eventuelt...14 Bilagsoversigt...15 Underskriftsside...16

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes.

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Kvartalsrapportering pr. 30. september Uddannelsesog Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Forventet resultat for 2015 drift Kvartalsopfølgningen viser, at der kan forventes et samlet merforbrug på 7,3 mio. kr. på udvalgets samlede budget for På områderne inden for Uddannelses og Arbejdsmarked forventes et merforbrug på 8,1 mio. kr., mens der på områderne inden for Pension og Boligstøtte forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Det betyder, at det samlede forventede merforbrug er øget med 1,8 mio. kr. i forhold til opgørelsen i halvårsregnskabet. Det skyldes udelukkende, at det forventede merforbrug på budgetramme 2 vedrørende Uddannelse og Arbejdsmarked er øget fra 1,9 mio. kr. til 6,1 mio. kr. De specifikke årsager til denne forskydning er uddybet nedenfor. Budgetramme 1 Det samlede merforbrug på budgetramme 1 forventes at blive på 0,1 mio. kr. et merforbrug på 2,0 mio. kr. inden for Uddannelse og Arbejdsmarked og et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. inden for Pension og Boligstøtte. Forventningerne til merforbruget på budgetramme 1 er væsentligt reduceret i forhold til halvårsregnskabet, hvor det var på 1,8 mio. kr. Det skyldes en række mindre forskydninger på de poster, der indgår i ramme 1. Der forventes fortsat et meget stort merforbrug på 4,1 mio. kr. til uddannelse til unge med særlige behov (STU). Dette merforbrug vil som nævnt delvis kunne dækkes af mindreforbrug på de øvrige udgiftsposter under budgetramme 1. Budgetramme 2 Det samlede merforbrug på budget ramme 2 forventes at blive på 7,2 mio. kr. et merforbrug på 6,1 mio. kr. inden for Uddannelse og Arbejdsmarked og et merforbrug på 1,1 mio. kr. inden for Pension og Boligstøtte. Forventningerne til merforbruget på budgetramme 2 er væsentligt øget i forhold til halvårsregnskabet, hvor det var på 3,8 mio. kr. Forskydningen skyldes udelukkende ændringer i forventninger til udviklingen på nogle af de poster, der indgår i ramme 2 under Uddannelse og Arbejdsmarked. For området Pension og Boligstøtte er det forventede merforbrug reduceret i forhold til halvårsregnskabet. Det har været nødvendigt at opskrive forventningerne til udgifterne til kontanthjælp. Samlet forventes der et merforbrug på dette område på 7,8 mio. kr. en væsentlig forøgelse i forhold til halvårsregnskabet, hvor der blev forventet et merforbrug på 1,1 mio. kr. Det skyldes, at der ikke er sket det fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som var forventet ved budgetlægningen. Antallet er tværtimod steget fra 2014 til Omvendt betyder en faldende ledighed for forsikrede ledige siden maj, at forventningerne til merforbruget til medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige kan nedskrives fra 7,3 mio. kr. ved halvårsregnskabet til 1,6 mio. kr. ved kvartalsopfølgningen.

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Den fortsatte store tilgang af flygtninge m.v., der har fået ophold i Danmark, betyder, at der har været behov for at justere forventningerne til udgifterne til integrationsindsatsen på udgiftssiden øgede udgifter til kontanthjælp/integrationsydelse under integrationsprogrammet, og på indtægtssiden øgede indtægter i form af grundtilskud til den enkelte nye borger og resultattilskud ved gennemført danskuddannelse. Samlet forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. til området, hvor der ved halvårsregnskabet blev forventet et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Det forventede merforbrug til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats er opskrevet fra 1,8 mio. kr. ved halvårsregnskabet til 4,7 mio. kr. ved kvartalsopfølgningen. Opskrivningen er begrundet i ændringer i forudsætningerne for beregningen af kommunens rådighedsbeløb til indsatsen og den statslige refusion. Samlet forventes statsrefusionen reduceret med 2,2 mio. kr. i forhold til det beløb, der var forventet ved halvårsregnskabet. Bilag: 1 Åben Kvartalsopfølgning ultimo september /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2015.

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Effektmål og succesindikatorer Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling En enig kommunalbestyrelse vedtog i efteråret 2014 Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering af ressourcer frem mod 2030 og skal være med til at løse de økonomiske samt mere opgavekomplekse udfordringer, som kommunen står overfor. Administrationen har siden årsskiftet arbejdet med at omsætte visionen og de godkendte temaer til mere konkrete effektmål og helt konkrete succesindikatorer. Formålet med at arbejde med effektmål og succesindikatorer er, at have et fornuftigt grundlag for styring og rapportering omkring de mange forskellige målsætninger i visionen. Således skal fagudvalg og Kommunalbestyrelse være betrygget i, at vi som kommune er på vej i den rigtige retning og i det forventede tempo. Indførslen af det nye styringskoncept betyder, at fokus i langt højere grad vil være på effekterne, og dermed betydningen for borgerne og virksomhederne, og i mindre grad på indsatserne, som er midler til at nå målet. Effektmål er altså udtryk for den effekt, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser og tager udgangspunkt i de 7 temaer i kommunens vision. Ideelt set skal politikerne opstille de ønskede effektmål i tråd med Vision Hvordan disse effekter opnås er så op til fagligheden i områderne. Da effektmålene kan være relativt langsigtede, er der under hvert effektmål opstillet en eller flere succesindikatorer. Ideen med succesindikatorerne er, at der skabes nogle relevante målepunkter, der indikerer, hvor langt vi som kommune er nået i forhold til de opstillede effektmål. Administrationens forslag til effektmål og succesindikatorer for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget er vist i nedenstående tabel: Udvalgets effektmål Succesindikatorer Understøtter Vision 2030 via Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Unge på offentlig forsørgelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Flere ledige står til rådighed og er kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal ledige flexjobberettigede Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag De tre effektmål er indarbejdet i Jobcenterets udkast til Beskæftigelsesplan for 2016, som udvalget drøftede den 2. september, og som for øjeblikket er i høring. Beskæftigelsesplanen er omdrejningspunktet for effektmål på arbejdsmarkedsområdet, og ambitionsniveau for måltal i 2016 vil blive fastlagt i forbindelse med den endelige godkendelse af plan 2016.

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Samtidig kan der ud fra et helhedssynspunkt være et stort sammenfald med effektmål for nogle af de øvrige afdelinger, fx i forhold til uddannelse af unge. Der arbejdes med nye styringsformer, hvor der satses på et begrænset antal mål. De nævnte mål er derfor ikke dækkende for den samlede drift på udvalgets område. Sammenhængen mellem Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets effektmål og de øvrige udvalgs effektmål ift. Vision 2030, kan ses ud af effektblomsten i Effektmål for Vision Da de fleste effektmål og succesindikatorer opdateres relativt sjældent anbefales det, at der kun følges op en gang årligt på disse. Administrationen arbejder på at præsentere andre mere driftsorienterede nøgletal til hvert udvalg således, at der stadig er en løbende viden om, hvad der foregår i de enkelte fagområder. Administrationens forslag har været præsenteret for medarbejderne i område- og hovedudvalg henover sommeren, uden yderligere indholdsmæssige bemærkninger. Der lægges nu op til en politisk drøftelse i alle stående udvalg af de opstillede effektmål og de underliggende succesindikatorer. Det skal understreges, at der her er tale om administrationens udkast til formuleringer mv. Såfremt udvalgene har ønsker til andre effektmål og succesindikatorer eller ændringsønsker til de fremlagte, vil dette blive taget med i det videre arbejde. Vordingborg Kommune som organisation er i gang med at øve sig i denne form for opstilling af mål og rapportering om effekt gennem succesindikatorer. I det kommende år skal effektmål og succesindikatorer forankres i hele organisationen og dette vil naturligvis føre til, at medarbejdere og ledere i hele kommunen skal arbejde hen imod effektmålene og måle på succesindikatorerne. Dette vil kvalificere materialet yderligere og muligvis give anledning til yderligere justeringer eller større ændringer. Bilag: 1 Åben Effektmål for Vision /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at forslaget til styringskoncept drøftes, de enkelte effektmål og succesindikatorer for udvalget drøftes.

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Revision af gældende politikker for Vordingborg Kommune Sagsnr.: 15/645 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anja Valhøj Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog sommeren 2014 en ny Vision 2030, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Som opfølgning på visionen skal de eksisterende politikker genvurderes, så det sikres, at de understøtter visionen og at der er sammenhæng mellem politikkerne. Koncept for revision af politikker I marts 2015 godkendte Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling et nyt koncept for politikker, der skal sikre, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Politikkerne skal samtidig være et redskab for kommunalbestyrelsen til at kunne kommunikere overfor omverdenen hvad de arbejder for og hvordan. Koncept/skabelon for politikker er vedlagt i bilag. Som en del af konceptet godkendte udvalget følgende principper for politikformuleringer: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode En politik behøver således ikke at svare til et udvalgs ressortområde eller en afdelings ansvarsområde. Fra 40 til 10 politikker Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget ca. 40 politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. En del politikker er forældede nogle helt tilbage fra kommunens start mens nogle er helt nye. (Hertil kommer en række interne personaleregulerende politikker, som ikke er omfattet af denne sag). Oversigt over gældende politikker er vedlagt i bilag. For at sikre, at politikkerne understøtter visionen, er sammenhængende og opfylder formålet om at være kommunalbestyrelsens overordnede styringsværktøj, besluttede udvalget, at politikkerne skal genvurderes med henblik på helt eller delvis revision i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon. Revisionen kan gennemføres i flere trin: Fuld revision af en eksisterende politik i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon Sammenlægning af flere politikker til én Begrænset revision i forhold til effektmål Udgår som politik og overføres til strategi, handleplan, retningslinje eller lign. Udarbejdelse af helt ny politik i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon. Ved beslutning om, at en politik udgår og overføres til strategi, handleplan retningslinjer eller lign. tages ikke konkret stilling til hvilken type dokument politikken skal overføres til, men blot at det ikke

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget skal være en politik fremadrettet. Der vil efterfølgende (primo 2016) blive iværksat en selvstændig proces, hvor disse dokumenter sammen med alle eksisterende politisk vedtagne retningslinjer, strategier, administrative bestemmelser, forordninger mv. vurderes og forenkles. Alle politikker skal være revideret senest inden udgangen af Hvis politikkerne skal kunne fungere som overordnet styringsredskab, er det også nødvendigt, at der sker en oprydning og forenkling i politikkerne, så både antallet af politikker og indholdet i den enkelte politik er overskuelige for den samlede Kommunalbestyrelse. Administrationen lægger derfor op til, at der fremover er følgende 10 politikker: Politik for: 1. Bosætning (dækker også infrastruktur) 2. Erhverv og arbejdsmarked 3. Børn og unge 4. Ældre 5. Kultur og fritid 6. Natur og miljø 7. Sundhed 8. Handicap 9. Frivillighed og borgerinddragelse 10. Økonomisk styring At gå fra 40 til 10 politikker kræver, at politikkerne er væsentligt mere overordnede end det er tilfældet i dag. Det betyder, at der i nogle tilfælde vil blive behov for understøttende strategier, der beskriver nærmere om hvordan I vil arbejde for at opfylde politikken. Fx kan der under bosætningspolitikken høre boligudbygningsstrategi, markedsføringsstrategi, landdistriktsstrategi mobilitets- og infrastrukturstrategi osv., og igen underliggende retningslinjer for fx infrastrukturplan, stiplan mv. Et lignende eksempel er Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse, som blev skabt i 2007 som en del af kommunesammenlægningsarbejdet. Den blev efterfølgende udmøntet i en konkret nærdemokratimodel, som har været i drift siden. Nærdemokratimodellen er blevet tilpasset i både 2010 og i Administrationen foreslår, at Nærdemokratimodellen, der omfatter bl.a. lokalrådenes arbejde samt kommunalbestyrelsens dialog med de 16 lokalområder fastholdes uændret, og at den oprindelige politik fra 2007 udgår. Fagudvalgene skal på deres møder i november 2015 gennemføre en proces, hvor de tager stilling til administrationens anbefaling om de 10 politikker, og efterfølgende gennemgå alle gældende politikker på udvalgets område med henblik på vurdering om politikkerne er eller kan dækkes ind under en af ovenstående eller om de alternativt kan ophøre som politik og overgå til strategi, retningslinjer eller lign. Proces for revision af politikker I efteråret 2015 skal kommunalbestyrelsen tage stilling til revision af gældende politikker samt hvilke og hvor mange politikker, kommunalbestyrelsen ønsker. Dette sker ad flere omgange: Fagudvalg i november, Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 9. december 2015 og Kommunalbestyrelsen 17. december Fagudvalg Fagudvalgene drøfter egne politikker og kommer med anbefaling til antal og indhold af politikker i overensstemmelse med det vedtagne koncept for politikker. Hvert fagudvalg skal på deres novembermøde tager stilling til:

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Administrationens forslag til 10 politikker. Udvalget drøfter administrationens forslag til 10 fremtidige politikker og drøfter hvilke gældende politikker, der kan dækkes ind under de nævnte politikker. 2. Revisionsbehov af udvalgets egne politikker. Udvalget drøfter egne gældende politikkers revisionsbehov i overensstemmelse med nyt koncept/skabelon og i relation til den netop gennemførte fordeling. Vedlagt er skema med alle gældende politikker, tematiseret efter hvilke kommende politikker de eventuelt kan indarbejdes i. I skemaet har administrationen ud for de politikker, der vedrører udvalget anført forslag til revisionsbehov/grad, tidshorisont, høring/borgerinvolvering samt lovpligtighed på de politikker, der vedrører det enkelte udvalg. Bemærk, at lovpligtig politik ikke nødvendigvis er ensbetydende med at det skal være en selvstændig politik. Særligt vedrørende politik for frivillighed I oktober 2013 godkendte kommunalbestyrelsen en ny samlet politik for frivillighed Behovet for en særlig politik på dette område skyldes bl.a., at der er på langt de fleste af de politiske udvalgsområder er frivillige der yder en stor indsats. I mange tilfælde sker dette i et tæt samspil med kommunens medarbejdere, og der var en række behov og ønsker fra de frivillige som gik på tværs af den kommunale organisation. Derfor blev der lavet en fælles politik med fokus på tre mål, nemlig at støtte de frivillige i at være frivillige, at gøre det endnu nemmere at være frivillig samt at styrke og udvikle nye former for samarbejder i fællesskab med de frivillige. Frivillighedspolitikken står overfor en samlet evaluering med henblik på at vurdere om de iværksatte initiativer har haft den tilsigtede virkning samt give bud på om målsætningerne skal justeres. Det videre forløb På baggrund af fagudvalgenes drøftelser og anbefalinger udarbejdes en samlet oversigt over politikker med fagudvalgenes anbefalinger og bemærkninger tilføjet. Når alle fagudvalg har drøftet og taget stilling til deres anbefaling om revision af politikker, udarbejdes en endelig liste og handlingsplan, der forelægges til godkendelse i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og på Kommunalbestyrelsens møder i december Bilag: 1 Åben Oversigt over politikker opgjort marts /15 2 Åben Koncept og skabelon for politikker 33149/15 3 Åben Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - Administrationens forslag til revision af politikker /15 Indstilling Administrationen indstiller, at forslag til 10 fremtidige politikker drøftes, at revisionsbehov af gældende politikker inden for udvalgets område drøftes.

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lov nr. 419 af 10. juni 2003 med senere ændringer. Kapitel 10. Lov om aktiv socialpolitik. Lov nr. 455 af 10. juni 1997 med senere ændringer. Kapitel 6. Sagsfremstilling Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede den 5. marts 2014 og den 3. september 2014 muligheden for anvende mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen til revalideringsberettigede ledige, som ønsker og har forudsætninger for at starte egen virksomhed. Baggrunden var dels erfaringer med mikrolån fra Aarhus Kommune omtalt i pressen og dels kontakt til Næstved Kommune, som planlagde at organisere en indsats for målgruppen af borgere, der kunne være relevant i forhold til mkrolån. Næstved Kommune tilbød i denne forbindelse nabokommuner (bl.a. Vordingborg) om at indgå i indsatsen. Det skulle ske ved, at borgere i Vordingborg Kommune deltog i Næstveds tilbud mod betaling. Et flertal i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at sagen blev udsat til september 2015 med henblik på at inddrage en vurdering af de første resultater fra projektet i Næstved. Udskrift af sagsfremstilling fra mødet den 3. september 2014 er vedlagt som bilag. Foreløbige erfaringer fra Næstved Kommune Næstved Kommunes Projekt Iværksætter har til formål at hjælpe ledige i selvforsørgelse gennem iværksætteri og etablering af egen virksomhed. Projektet kører i to spor spor 1 for unge ledige og spor 2 (Mikrolån) for revalidender. I visitationen til projektet bliver der lagt vægt på motivation, aktivitet og evne som iværksætter. De to spor følger et fælles undervisningsforløb inden for regnskab, markedsføring og salg. Det sker sideløbende med, at deltagerne vejledes og coaches individuelt i forretningsdesign, planlægning og budgetlægning. Næstved Kommunes folder om projektet er vedlagt som bilag. Folderen er et redskab til sagsbehandlere og faglige ledere. Næstved Kommunes Beskæftigelsesudvalg drøftede de hidtidige erfaringer med Projekt Iværksætter den 22. september Her var gennemført to forløb, og et tredje forløb var under forberedelse med forventet start i oktober Drøftelsen var baseret på følgende erfaringer: Der er i alt visiteret 32 personer 16 unge og 16 revalideringsberettigede Heraf er optaget 18 personer 4 på første forløb (alle unge), 10 på andet forløb (3 unge og 7 revalidender) og foreløbig 4 på tredje forløb (1 ung og 3 revalidender) 12 visiterede personer har fået afslag på optag 6 personer er faldet fra efter optag 4 unge og 2 revalidender 3 personer har afsluttet forløbet med start af egen virksomhed alle unge. Yderlige 5 forventes at afslutte på andet forløb i november 2 strøgbutikker i byen er etableret og i drift som resultat af projektet (begge unge). Projektets prognose er, at yderlige 5 virksomheder vil være etableret i løbet af efteråret Positiv omtale i diverse medier

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Næstved Kommune har solgt 7 pladser til nabokommuner (Slagelse, Lejre og Faxe). Pris for en plads (undervisningsforløb, individuel vejledning og coaching) er kr. Størrelsen af et mikrolån vil være individuelt op til kr. Beskæftigelsesudvalget tog redegørelsen om de hidtidige erfaringer til efterretning, og projektet videreføres og bliver fra årsskiftet et fast tilbud til borgere i Næstved Kommune (og interesserede nabokommuner). Næstved Kommune tilbyder fortsat, at samarbejde bl.a. med Vordingborg Kommune om indsatsen. Jobcenterets vurdering Projekt Iværksætter kan være et relevant tilbud til unge ledige, som ønsker at afprøve og udvikle en forretningsidé om at blive selvstændig. Jobcenteret visiterer allerede i dag i et begrænset omfang ledige til iværksætterkurser (som tilbud under lov om aktiv beskæftigelsesindsats og uden mikrolån). Det er fortsat jobcenteret vurdering, at målgruppen i Vordingborg Kommune for mikrolån er yderst begrænset. Men for ikke helt at udelukke muligheden, foreslår administrationen, at der etableres en forsøgsperiode, hvor Borger- og Arbejdsmarkedschefen bemyndiges til at godkende mikrolån til revalideringsberettigede på op til kr. under forudsætning af, at revalidenden har gennemført det forberedende forløb på Projekt Iværksætter (eller et tilsvarende forløb), og at der foreligger en faglig vurdering af potentialet i revalidendens forretningsidé. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres efterfølgende om sagen. Det forudsættes, at udgifterne til såvel køb af plads på projektet og mikrolån til revalidender afholdes inden for rammerne af Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget budget. Bilag: 1 Åben Mulighed for mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen /14 2 Åben Pjece: Klædt på til iværksætteri.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at der iværksættes en forsøgsordning, hvor Borger- og Arbejdsmarkedschefen individuelt kan godkende mikrolån til revalidender på op til max kr. til etablering af egen virksomhed, udvalget efterfølgende orienteres om sagen, at forsøgsordningen tages op til vurdering med udgangen af 2016, at beslutningen oversendes til Erhvervsudvalget til orientering.

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Oversigt over borgere mellem 18 og 64 år, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse fra Vordingborg Kommuner, er vedlagt som bilag. Tallene er omregnet til fuldtidspersoner og opgjort månedsvis for (og figurerne er opgjort for seneste tre kalenderår). Status for udviklingen er: Fortsat fald i antallet af forsikrede ledige i september både i forhold til samme måned for et år siden og i forhold til måneden før Antallet af kontant- eller uddannelseshjælp stiger fortsat i forhold til samme måned året før men svagt fald i forhold til august 2015 Kraftig stigning i antallet af flygtninge m.v., der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse mens de deltager i deres 3-årige integrationsprogram Fortsat fald i antallet af sygedagpengemodtagere, men det opvejes delvis i en stigning i modtagere af ressourceforløbsydelse Svagt fald i antallet af fleksjobberettigede men flere er i et fleksjob, mens antallet af ledige fleksjobberettigede på ledighedsydelse falder markant Fortsat fald i antallet af borgere på førtidspension Samlet fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse både faktisk og relativt Bilag: 1 Åben Modtagere af ydelser, september 2015.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orientering om antallet af borgere på offentlige forsørgelsesordninger tages til efterretning.

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formand og administration Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling 1. Årshjul Årshjulet er vedlagt som bilag. Ændringer eller tilføjelser siden sidste møde er anført med rød skrift. 2. Finanslovforslag 2016 ændringer på beskæftigelsesområdet. 3. Politisk aftale om dagpengereform. Bilag: 1 Åben Årshjul (oktober 2015) /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget.

16 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Kvartalsrapportering pr. 30. september Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. Kvartalsopfølgning ultimo september 2015 (150174/15) 3. Effektmål og succesindikatorer 1. Effektmål for Vision 2030 (129675/15) 4. Revision af gældende politikker for Vordingborg Kommune 1. Oversigt over politikker opgjort marts 2015 (33026/15) 2. Koncept og skabelon for politikker (33149/15) 3. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - Administrationens forslag til revision af politikker (150595/15) 5. Mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen 1. Mulighed for mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen (100229/14) 2. Pjece: Klædt på til iværksætteri.pdf (132481/15) 6. Orienteringssag - Opfølgning på beskæftigelsesplan Modtagere af ydelser, september 2015.pdf (148472/15) 7. Orientering fra formand og administration 1. Årshjul (oktober 2015) (150403/15)

17 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Poul A. Larsen

18 Bilag: 2.1. Kvartalsopfølgning ultimo september 2015 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

19 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget Resultat på drift Forventet mer- Forventet Uddannelse og Korr. Faktisk Forventet /mindre forbrugs- Arbejdsmarked Opr. Budget budget forbrug regnskab forbrug % (tal i kr.) Samlet resultat: % Note Arbejdsmarked % Budgetramme % Øvrig udvalgsramme % Beskæftigelse og uddannelse sek % Ungdommens uddannelsesvejledning % Specialpædagogisk bistand til voksne % Produktionsskoler % Ungdomsudd. for unge m. sær. behov % Kom. tilskud statsligt finan. selvej % Integration - beboelse % Løn til forsikr. ledige ansat i kommuner % Servicejob % Håndværkervej 1, Præstø-bygn. t/aktiv mm % Budgetramme % Erhvervsgrunduddannelser % Integrationsprogr. og introduktionsforl % Kontanthj. til udlænd. integrationspro % Repatriering % Sociale formål - hjælp i særl. tilfælde % Kontanthjælp % Aktiverede kontanthjælpsmodtagere % Dagpenge til forsikrede ledige % Revalidering % Fleksjob % Driftudgifter den kommunale beskæftigelsesinds % Beskæftigelsesindsats forsikr. ledige % Seniorjob personer over 55 år % Beskæftigelsesordninger % Ressourceforløb % Udd. ordning ledige opbrugt dagpengeret % Sygedagpenge % FØP med 50 pct. kommunal medfinan.(054868) % FØP med 65 pct. kommunal medfinan.(054869) % FØP med 65 pct. kommunal medfinan.(054870) % Pension og Boligstøtte % Budgetramme % Andre sundhedsudgifter og Begravelseshjælp % Øvrige socialformål, frivilligt soc. arbejde % Budgetramme % Personlige tillæg m.v % Boligydelse til pensionister % Boligsikring % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, drift 1

20 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget Der forventes et samlet merforbrug på ca. 7,34 mio. kr. for 2015 for både budgetramme 1 og 2. På området for Pension og boligstøtte er der et samlet mindreforbrug på ca. 0,76 mio. kr. mens der på området for Uddannelse og Arbejdsmarked er et merforbrug på 8,10 mio.kr., hvoraf de ca. 6,12 mio. kr. vedrører budgetramme 2. Budgetramme 1 Der forventes et samlet merforbrug på budgetramme 1 på 0,13 mio. kr. heraf vedrører 1,98 mio. kr. et merforbrug på området for uddannelse og arbejdsmarked mens der for området for pension og boligstøtte forventes et mindre forbrug på 1,85 mio. kr. Note 1 Der forventes et mindre forbrug på ca. 0,62 mio. kr. til på Ungdommens Uddannelsesvejledning. Afvigelsen skyldes at der nu er hjemtaget betaling for de udlæg kommunen har haft til løn for medarbejdere fra anden kommune. Note 2 Specialpædagogisk bistand betales i abonnementsordning med 0,47 mio. kr. mdr., hvilket samlet er ca. 0,65 mio. kr. mindre end oprindeligt forudsat. Note 3 Overskridelse af budget med ca. 4,10 mio. kr. til uddannelse for unge med særlige behov. Merforbruget skyldes en fortsat stor tilgang til uddannelserne og en stor restgruppe startet på uddannelsen i Der forsøges i 2015 iværksat oprettelse af mindre omkostningstunge uddannelser internt i kommunen. Note 4 Der forventes et mindre forbrug på ca. 0,72 mio. kr. til forsikrede ledige ansat i kommuner, idet der i beskæftigelsesreformen er kortere aktiveringstid, og antallet af personer på løntilskud er reduceret. Note 19 Der forventes mindre forbrug på ca. 1,76 mio. kr. til udgifter til begravelseshjælp og andre sundhedsudgifter, besparelsen hidrører fra udgifter til befordringsgodtgørelse. Budgetramme 2 Der forventes et samlet merforbrug på budgetramme 2 på ca. 7,21 mio.kr. heraf hidrører ca. 6,12 mio. kr. fra området for uddannelse og arbejdsmarked og ca. 1,09 mio.kr. fra området for pension og boligstøtte. Note 5 Der forventes 15 EGU kursister i 2015, hvilket er 4 mere end budgetteret og 11 over 2014 budget-niveau. Aktiviteten er opprioriteret fra 2014 for at igangsætte uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere. Merforbruget forventes at udgøre ca. 1,15 mio. kr. Note 6 Vordingborg Kommune har for 2015 fået tildelt en større kvote borgere omfattet af integrationsloven. I perioden januar til september 2015 er der modtaget 69 borgere. Samlet forventes der for 2015 en merindtægt på 5,67 mio. kr., som især kan henføres til større indtægter på grundtilskud end budgetteret til borgere omfattet af introduktionsprogram og introduktionsforløb, idet der modtages grundtilskud pr. ny borger og resultattilskud når danskuddannelse er gennemført Det må forventes, at hovedparten af de nye borgere er berettiget til at modtage kontanthjælp i en periode efter tilflytningen, hvilket giver et forventet merforbrug på ca. 6,25 mio.kr. til kontanthjælp. Den samlede forventede merudgift til integrationsprogram og kontanthjælp til udlændinge udgør 0,58 mio. kr. Note 7 Det forventede merforbrug på ca. 0,66 mio. kr. kan henføres til et stort antal modtagere af kontanthjælp, der søger hjælp til bl.a. tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede. Udgifterne er steget med ca. 40 % ift. samme tidsrum i 2014, og udgifterne til tilbage-betalingspligtige ydelser til enkeltudgifter og flytning er steget med ca. 50 % fra 2014 til Note 8 På området for kontanthjælp er der dels sket en forskydning mellem aktive og passive, og dels har den forventning til fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere henover året, som var forventet ved budgetlægning og tidligere opfølgninger vist sig ikke at holde. Samlet forventes et merforbrug på ca. 7,76 mio.kr. Note 9 2

21 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget Der forventes et merforbrug på ca. 1,62 mio. kr. på udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Den positive udvikling i ledighedstallene i region Sjælland, er nu ved at slå igennem i Vordingborg. Ved budgetlægningen for 2015 blev det forudsat at faldet i ledigheden for jobklare ledige i perioden fra midten af 2012 til marts-april 2014 ville fortsætte 2014 og På denne baggrund blev udgifterne til medfinansiering af a-dagpenge estimeret til 643 fuldtidspersoner i Denne forudsætning blev imidlertid ikke opfyldt. Fra midten af 2014 stagnerede ledigheden for jobklare i Vordingborg Kommune, og i starten af 2015 var den stigende. I 2014 modtog 735 fuldtidspersoner a-dagpenge. De spæde tegn på at ledigheden for forsikrede ledige falder, som antallet af kontaktforløb henover sommeren 2015 indikerer, ser nu ud til at være slået igennem, og det forventes at udviklingen holder året ud. Note 10 Der iværksættes pt. flere revalideringsforløb end budgetteret, hvilket medfører et forventet merforbrug på ca. 0,27 mio. kr. Note 11 Der bevilges færre nye fleksjob end budgetteret for 2015 og der er fortsat afgang på den tidligere fleksjobordning, hvilket medfører et forventet mindre forbrug på ca. 2,94 mio. kr. Note 12 Der forventes et merforbrug på ca. 4,66 mio. kr. Merforbruget kan henføres til ændrede forudsætninger for beregningen af kommunens størrelse af rådighedsbeløbene, idet STAR, der beregner antal helårspersoner, som indgår i beregningen af rådighedsbeløbene, har nedsat antallet af borgere, med deraf følgende egenfinansiering af aktiviteterne. Den, deraf følgende, manglende statsrefusion udgør 2,24 mio. kr. Herudover forventes et merforbrug til driftsudgifter til uddannelses-hjælpsmodtagere på 2,29 mio. kr. samt 0,13 mio. kr. til virksomhedsaktivering. Note 13 De midlertidige forlængelsesordninger vedrørende dagpenge, har indflydelse på udsættelsen af tidspunktet for tilbud om seniorjob, hvilket resulterer i et mindre forbrug på ca. 0,90 mio. kr. Fra 2. halvdel af 2015 og frem forventes igen tilgang til ordningen. Note 14 Forventninger til forbruget på jobrotationsordninger er nedjusteret, idet planlagte tiltag først træder i kraft i 2016, derfor forventes et mindreforbrug på ca. 1,52 mio.kr. Note 15 Der forventes et merforbrug på ca. 2,40 mio. kr. til ressourceforløb. Stigningen hænger sammen med, at der er tale om en ny ordning, hvor aktivitetsniveauet ved ordningens indførelse var lavere end nu. Det højere antal ressourceforløb medvirker til at forbruget på Sygedagpenge er lavere end budgetteret (note 17). Note 16 Uddannelsesordning for ledige der har opbrugt dagpengeretten er ophørt, hvorfor der forventes et mindre forbrug på ca. 0,57 mio.kr. Note 17 Der forventes et mindre forbrug på ca. 3,96 mio. kr. til sygedagpenge. En del af besparelsen på området kan henføres til et øget forbrug på ressourceforløb (note 16), derudover har der været iværksat en målrettet indsats på området, hvilket nu ses i forbruget. Note 18 Der forventes et samlet mindre forbrug på ca. 1,69 mio. kr. på førtidspensioner. Mindre forbruget kan henføres til en markant opbremsning i antallet af bevilligede førtidspensioner som følge af ændret lovgivning på området. Mindre forbruget opsuges dog i nogen grad af at der er mindre afgang af borgere på de gamle ordninger end forventet. Note 20 Forventning til det samlede forbrug til boligstøtte udviser et merforbrug på 1,61 mio. kr., som kan henføres til kommunens fortsat store antal modtagere af forsørgelsesydelser, hvor indtægten berettiger til boligstøtte. Resultat anlæg Der er ingen anlægssager på området. 3

22 Bilag: 3.1. Effektmål for Vision 2030 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

23 Effektmål for Vision 2030

24 Effektmål for Vision 2030 Indledning Vordingborg Kommune oplever et stigende økonomisk pres med et begrænset økonomisk råderum til følge. Derudøget opgavekompleksitet og forventningerne fra borgere og politikere er ligeledes stigende. Dette medfører et stigende behov for prioritering af ressourcer og indførelse samt prioritering af effektmål. Som et led i arbejdet med at løse ovenstående udfordringer vedtog en enig kommunalbestyrelse i efteråret 2014 en over ses der også en ny Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering frem mod De overordnede temaer i Vision 2030 er: Havudsigt og storbyen tættere på Familier og aktive mennesker udfolder sig Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Arbejdspladser, innovation og god smag Turisme i særklasse De 7 temaer i visionen er vigtige for hele kommunen på tværs af udvalg og forvaltninger. ernes vigtighed kræver derfor Kommunalbestyrelsens og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings opmærksomhed. Der vil derfor ske en årlig opfølgning i forbindelse med årsberetningen. Der er for hvert tema udarbejdet effektmål og succesindika- torer, som er de politiske udvalgs bidrag til at løfte Vision Det er udviklingen i disse effektmål og de tilknyttede succesindikatorer, der vil danne grundlag for den årlige opfølgning og de løbende drøftelser. Effektmålene er mål for de effekter, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser. Da effektmålene kan være relativt langsigtede er der opstillet succesindikatorer, som giver en indikation af retning og hastighed for opfyldelsen af effektmålet. Succesindikatorer til effektmål, som hører naturligt til i et politisk udvalg, overvåges og vedligeholdes af udvalgets forvaltning(er). I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem temaerne i Vision 2010 og udvalgenes effektmål. 2

25 Flere unge uddanner sig Øget sundhed og trivsel blandt skolebørn Effektmål for Vision 2030 Flere unge i uddannelse og job Børn og unge deltager i kultur og idrætstilbud Øget turisme Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Turisme i særklasse Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksisterende image Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Vision 2030 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdspladser, innovation og god smag Havudsigt og storbyen tættere på Styrkede rammer for detailhandel Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Attraktive bosætningsmuligheder Flere ledige står til rådighed og er Kvalificerede Effektmål for Vision 2030 Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Familier og aktive mennesker udfolder sig Øget frivilligindsats Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelser Færre forebyggelige indlæggelser Bedre vilkår for erhvervsaktive familier Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Udsatte borgeres sundhed forbedres via kultur og idrætstilbud Færre unødige genindlæggelser Øget folkesundhed Bedre, mere og tilgængelig natur Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Børne-, Unge- og Familieudvalget Erhvervsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 3

26 Effektmål for Vision 2030 Børne- Unge og Familieudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Mindst 80% af eleverne skal være Et attraktivt uddannelses- og unggode til at læse og regne domsmiljø Flere unge uddanner sig Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de allerdårligste elever i læsning og matematik Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven Elevers trivsel Sprogvurderingen af de 3-5 årige Antallet af udsatte unge, der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af forældre til udsatte børn og unge der er i job eller under uddannelse Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutioner og klubber Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfol- der sig 4

27 Effektmål for Vision : Beskrivelse af succesindikatorer Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Hvornår måles? Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Baseline: 2015: 2016: Nationale test Årligt ultimo / primo kalenderåret 2017: Hvornår måles? Hvornår måles? Andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de elever der får 10 og 12 ved afgangsprøverne i dansk og matematik skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Andelen af elever der får 02 i de nationale test (afgangsprøver?) for læsning og mate- matik skal reduceres år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Hvornår måles? Elevers trivsel Elevernes trivsel skal øges Baseline: 4,0 2015: 4,3 2016: 4,6 DCUM Undervisningsmiljø og trivselsmåling Årligt jan-marts 2017: 5,0 Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangsprøven Karaktergennemsnittet skal forhøjes med gennemsnitlig 1 karakter i dansk og matema- tik ved afgangsprøven i 2017 ift Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: +0, : +0, : +1 tor Folkeskolens afgangsprøver Hvornår måles? Årligt maj/juni 5

28 Effektmål for Vision 2030 Sprogvurderingen for de 3-5 årige Vordingborg Kommune er i 2016 på landsgennemsnittet i forhold til resultaterne af sprogvurderingerne. Resultaterne af sprogvurderingen for de 3-5 årige skal øges år for år Hvornår måles? Baseline: 8 % af de 3 årige og 13 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats Med sprogvurderings værktøjet fra Rambøll Når børnene er 3 og 5 år (alle børn) 2015: En forbedring af resultaterne fra : 5 % af 3 årige og 10 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats 2017: Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer siden 2016 for børnene i 0- klasse. Antallet af udsatte unge der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Mindst x% af udsatte unge skal gennemføre 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Baseline: Skal undersøges. Der tages udgangspunkt i de unge, der gik ud af 9. og 10. klasse i 2014, der også var sager i Børn og Unge 2015: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % 2016: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % 2017: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % Cpr.nr. på de unge, der er sager i Børn og Unge sammenkøres med UU s registreringer af karaktererne i dansk og matematik. Der er tale om unge, der er borgere i Vordingborg Kommune og elever i Vordingborg Kommunes skoler. Hvornår måles? Inden udgangen af skoleåret for baseline, årligt maj/juni Hvornår måles? Andelen af forældre til udsatte børn der er i job og/eller uddannelse X% forældre til udsatte børn skal være i job og/eller uddannelse Baseline: Kendes 2015: Andelen af 2016: Andelen af 2017: Andelen af ikke forældre til børn i forældre til børn i forældre til børn i udsatte positioner, udsatte positioner, udsatte positioner, der er i job eller der er i job eller der er i job eller uddannelse stiger fra uddannelse stiger uddannelse stiger XX % til YY % fra XX % til YY % fra XX % til YY % Det undersøges hvor mange forældre hvis børn er en sag i Børn og Unge, der er udenfor arbejdsmarkedet. Sammenkøres med oplysninger fra Job- og Arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om børn og forældre bosiddende i Vordingborg Kommune. I løbet af 2015 og løbende 6

29 Effektmål for Vision 2030 Flere unge uddanner sig Hvornår måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Mindst 50 % af unge i udsatte positioner har som 25 årige gennemført en ungdomsud- dannelse (de nationale 2020 mål) Baseline: Andelen i 2015: Andelen er 2016: Andelen er 2017: Andelen er Vordingborg var i steget til 28 % steget til 35 % steget til 40 % %. Der skal udarbejdes en ny baseline for 2015 Sager i Børn og Unge sammenkøres med oplysninger fra UU. Der er tale om unge bosid- dende i Vordingborg Kommune. Løbende hvert år Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Baseline: 2015: 2016: Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Baseline: 2015: 2016: Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: 2017: 2017: 7

30 Effektmål for Vision 2030 Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne og klubber 75 % af forældrene der anvender tilbuddet udtrykker tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne gennem brugen af den og dialogen med personalet i institutionen. Progressionsmål for indikator Baseline: Der er pr. 1. januar udbudt 2015: Mindst 50 procent af pladser- 2016: Den ekstra udvi- dede åbningstid og den 2017: Løbende justeringer med udgangs- 60 børnene med ekstra ud- almindelige åbningstid i punkt i faktiske beenheder fordelt på fire institutioner med ekstra udvidet åbningstid (64,45 t pr uge). videt åbningstid anvendes og der er efterspørgsel i alle fire institutioner. Den fulde almindelige åbningstid udnyttes både mor- dagtilbud og klubber er tilpasset på baggrund af evalueringsresultatet, så der er sammen- hæng mellem det fakti- ske behov, efterspørgsel og hensynet til effektiv hov, effektiv drift og ressourcemæssige prioriteringer. gen og eftermiddag drift. i både daginstitutioner og klubber. Optælling af brugen af tilbud om tilkøb af modul der giver mulighed for at benytte en udvi- det åbningstid Optælling af udnyttelsen af den konkrete udvidede åbningstid (morgen og eftermiddag) Optælling af udnyttelsen af den almindelige åbningstid i daginstitutioner og klub- ber(morgen en og eftermiddag) Hvornår måles? Første gang efteråret

31 Effektmål for Vision 2030 Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget frivillig indsats Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Antal medlemmer i godkendte for- Frivillige ildsjæle udvikler lokalområeninger under 25 år derne Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Flere børn og unge deltager i kulturog idrætstilbud Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Antal foreninger der varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af nationale og internationale mestre Antal optagne på statsligt anerkendte kompetencegivende uddannelser indenfor kunst, teater, dans og musik Antal medlemmer i idrætsforeninger i alderen mellem 13 og 25 år Antal aktive udøvere indenfor kunst og kultur i alderen mellem 13 og 25 år Antal frivillige der bidrager til events Events der styrker det eksterne image Antal kultur- og fritidstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Et attraktivt uddannelses- og ung- domsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget frivillig indsats Hvornår måles? Antal medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Stigning af medlemmer i godkendte foreninger Baseline: opgørelse 2015: : Indberetning Foreningsportalen Ved den årlige indberetning/afslutning / tilskudsansøgning 2017:

32 Effektmål for Vision 2030 Antallet af foreninger der varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af foreninger der er medarrangør af events/medhjælpere ved events/ indgår samarbejde med skoler/dagtilbud skal stige år for år Baseline: optælling af deltagende foreninger i : +5% 2016: + 10% 2017: + 10 % Registrering ved planlægning/ evaluering af hver Event, Registrering ved indgåelse af partnerskabsaftaler. Hvornår måles? Ultimo 2015, ultimo 2016, ultimo 2017, Ultimo 2018 Flere stjerne udklækkes i Vordingborg Kommune Hvornår måles? Antal nationale og internationale mestre Nationale og internationale mesterskaber top ti placeringer skal stige år for år Baseline: opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen Årligt ved afholdelse af arrangement for mestre Hvornår måles? Hvornår måles? Hvornår måles? Antal optagne på statsligt anerkendte kompetencegivende uddannelser indenfor kunst, teater, musik, dans Baseline: opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Registrering optælling. Årligt Antal medlemmer i idrætsforeninger i alderen mellem 13 og 25 år Fastholde andelen af børn og unge som er fysisk aktive Baseline: 2015: 2016: 2017: Indberetning til foreningsportalen, (ny indberetningsmodel, ny aktivitetsstøttemodel) Ved års indberetning(ny opgørelsesform)/afregning Antal aktive udøvere indenfor kunst og kultur i alderen mellem 13 og 25 år Øget antal børn og unge deltager i musikskole, teateraktiviteter, billedkunstforløb, danseundervisning, litteraturforløb Baseline: Opgørelse 2015: 2016: 2017: eksisterer ikke dags dato Registrering - Ved sæsonafslutning juni/juli 10

33 Effektmål for Vision 2030 Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Hvornår måles? Antal frivillige der bidrager til events Frivillige der tager initiativ/deltager i planlægning/ afvikling af events Baseline: opgørelse 2015: + 10% 2016:+ 5% 2017:+5% 2014 Registrering af frivillige ved kendte og nye events Registrering af nye events Årligt ved evaluering af hver enkelt event Events der styrker det eksterne image Baseline: Opgørelse 2015: : 2017: Måle markedsføringsplads,- antal pressemeddelelser, bragte historier i lokale, regionale og nationale og internationale medie, og registrering af regionale, nationale og inter- nationale deltager i events. Spalteplads,minutter i radio og TV, antal hits på hjemmeside, antal likes, følgere på FB. Antal internationale deltagere i kultur og idrætsevents. ( over 500 deltagere) Hvornår måles? Løbende efter hver event Flere børn og unge der deltager i kultur- og idrætstilbud Hvornår måles? Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Antallet af kultur og idrætstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Indgåelse af samarbejdsaftaler/partnerskabskontrakter, oprettelse af nye aktivitetstilbud. Baseline: Opgørelse 2015: + 10% 2016:+ 10% 2017: + 5% 2014 Registrering af events/kulturprojekter/idrætsstævner/aktiviteter målrettet børn og unge Registrering af indgåede partnerskabsaftaler Indberetning fra hver arrangør ved hvert enkelt stævne projekt/event. Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Projekter i tæt samarbejde med arbejdsmarked, sundhed og Børn og Familie. Baseline: Opgørelse 2015: + 10% : + 10% 2017: + 5% Optælling/ registrering af arrangør, - indberetning ved slutindberetning og regnskabsaf- læggelse. Hvornår måles? Ultimo 2015, 2016, 2017,

34 Effektmål for Vision 2030 Socialudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Succesindikator Understøtter Vision 2030 via BC rehabilitering Familier og aktive mennesker udfolder sig Velfærdsteknologi Færre unødige genindlæggelser Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Tag-imod besøg Uanmeldte tilsyn 2: Beskrivelse af succesindikatorer Familier og aktive mennesker udfol- der sig Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp BC rehabilitering Pleje og Omsorg udviklet redskab siden 2013, udvikling fastholdes over 3 år Progressionsmål for indika- Baseline: : 2016: 2017: tor Datatræk fra CSC Hvornår måles? Årligt Hvornår måles? Hvornår måles? Velfærdsteknologi Omfanget af teknologi skal udbygges i perioden. Måles ved KLs velfærdsteknologiske indikatormåling (redskab udviklet af KL ) 16) og BC velfærdsteknologi (redskab udviklet af Pleje og Omsorg ) Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt vedrørende BC og halvårligt vedrørende KL Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Andelen af de 90+ årige, der ikke samtidig får både personlig og praktisk hjælp skal øges Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt 12

35 Effektmål for Vision 2030 Færre unødige genindlæggelser Tag-imod besøg Tre timer efter udskrivelse med opfølgning senest ugen herefter, medicin og helbreds- tjek, dialog med egen læge og pårørende. Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggel- ser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Progressionsmål for indika- Baseline: : 2016: 2017: tor Træk fra CSC på Tag-imod besøg. Hvornår måles? Tag-imod besøg 1 x månedlig Hvornår måles? Uanmeldte tilsyn Uanmeldt tilsyn ved embedslæge og ved Vordingborg Kommune. Antal af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Uanmeldte tilsyn ved Embedslæge og ved Vordingborg Kommune med afrapportering i Socialudvalg og Kommunalbestyrelsen. (fast skabelon) Tilsyn 1 x årligt 13

36 Effektmål for Vision 2030 Sundheds- og Psykiatriudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget folkesundhed Færre forebyggelige indlæggelser Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Sundhedsprofil Familier og aktive mennesker udfolder sig Udgift til forebyggelige indlæggelser Familier og aktive mennesker udfolder sig Sundhedsprofil, skolebørn Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø KRAP Familier og aktive mennesker udfol- der sig Velfærdsteknologi 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget folkesundhed Hvornår måles? Sundhedsprofil Sundhedsprofilen er et stort sæt af helbreds- og livsstilsindikatorer. Der ønskes færre daglige rygere, færre der viser tegn på alkoholafhængighed, færre stillesiddende mere end 10 timer dagligt Baseline: 2013, Daglig 2015: 2016: 2017: rygning: 21%, Tegn på alkoholafhængighed: 15% Stillesiddende mere end 10 timer dagligt: 28% Spørgeskemaundersøgelse udsendes til mindst 2000 borgere fra 16 år og op i Vording- borg kommune. Hvert 4. år næste gang i 2017 Færre forebyggelige indlæggelser Hvornår måles? Udgift til forebyggelige indlæggelser Udgifter opgøres til KOL og diabetes Baseline: 2. kvartal 2015: Færre udgif- 2016: Færre udgifog 2017: Færre udgif- 2014: kr. ter til KOL og diabetes dia- ter til KOL ter til KOL og dia- betes betes Regionen trækker rapporter i e-sundhed (KØS) og videreformidler til kommunerne 3. kvartal hvert år 14

37 Effektmål for Vision 2030 Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Sundhedsprofil, skolebørn Skolesundhed.dk er en national undersøgelse, som støttes, af sundhedsministeriet, KL, forskningssektoren og TRYG. Der ønskes procentvis forbedring på flg. udvalgte indika- torer der afspejler hhv. fysisk og mental sundhed: flere er fysisk aktive, flere har ven- skaber og flere oplever at de (eller deres barn) trives Baseline: medio 2015 genereres de første resultater 2015: 2016: 2017: Der måles på 0., 5. og 9. klassetrin. Forældre og elever besvarer digitalt spørgeskema. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål med reference til de udvalgte progressionsmål: 0. klasse: Hvordan har dit barn det for tiden? Har dit barn mindst en god ven? Kan dit barn lide at lege udenfor? Går dit barn til fritidsaktivitet efter skole? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Går du til fritidsaktivitet efter skole? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? Hvornår måles? årligt Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Hvornår måles? KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik KRAP er en metode til tidsbegrænsede indsatser og evalueringaf disse. Delmål i Krap Et skridt på vejen mod målet Konkret: Hvor mange har gennemført delmål i handleplan ift. målet at få en uddannelse eller et job Baseline: Måles 2015: Resultatet 2016: Stigende antal 2017: Stigning fast- ikke i dag, dag det anvendes som base- borgere opnår effekt holdes er en ny metode line af indsats dokumenteret i KRAP Evalueringsmetode i KRAP Løbende når borgere afslutter delforløb, samles op en gang årligt Progressionsmål for indikator Hvornår måles? Velfærdsteknologi Opgørelser om brug af velfærdsteknologi fordelt på de tre kategorier: Borgere i egen bolig 85,Borgere i aktivitetstilbud og Borgere i døgntilbud. Skal vise hvor meget mere der bruges velfærdsteknologi end baseline januar 2015 fordelt på de tre kategorier. Baseline: : stigende brug af 2016: stigende brug af 2017: Stigning velfærdsteknologi på velfærdsteknologi på fastholdes de tre områder de tre områder Løbende egne opgørelser Løbende opgørelser, samles op en gang om året 15

38 Effektmål for Vision 2030 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Unge på offentlig forsørgelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal ledige fleksjobberettigede Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Unge på offentlig forsørgelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Baseline: aug juli 2014: 17,2% 2015: 16,2% 2016: 2017: Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Hvornår måles? Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Hvornår måles? Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kontaktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate (UP) og aktivitetspa- rate (AP) Baseline: 2015: UP 55% AP 15% 2016: 2017: 2014: UP 51% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis 16

39 Effektmål for Vision 2030 Hvornår måles? Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: e: 0 den særlige 2015: 50 langtids- 2016: yderligere 2017: yderligere indsats iværkledige i gang 50 i gang 50 i gang sættes fra 2015 Manuelle opgørelser, lukket gruppe Årligt Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Omsætning på arbejdsmarkedet Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Baseline: e: 2015: 2016: 2017: Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Hvornår måles? Fx kvartalsvis forsinkelser i målinger på 2-4 måneder Hvornår måles? Hvornår måles? Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede tilbud skal øges. Baseline: e: aktiveringsgrad 2015: aktiveringsgrad 2016: 2017: a-dagpengemodtagere a-dagpengemodtagere 15% med en andel virksomhedsrettede 20% med en andel på 62%; virksomhedsrettede aktiveringsgrad jobklare på 67%; kontanthjælpsmodtage- aktiveringsgrad jobklare 37% med en andel re kontanthjælpsmod- virksomhedsrettede på tagere 50% med en 37 % andel virksomhedsrettede på 40% Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalifi- cering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: e: A-dagpenge: 2015: A-dagpenge: 2016: 2017: 10 % 17 % Jobklare kontanthjælpsmodtagere: 7 % hjælpsmodtagere: Jobklare kontant- 20 % Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis 17

40 Effektmål for Vision 2030 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Hvornår måles? Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 år og 2 år Baseline: e: 2015: 2016: 2017: 5 år: 135 personer 5 år: 121 personer 2 år: 479 personer 2 år: 431 personer Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Hvornår måles? Antal ledige fleksjobberettigede Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: e: I gennemsnit 2015: gennemsnit 2016: 2017: de se- reduceres til 160 neste 12 måneder ledige om året Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Hvornår måles? Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: e: Tilgang på 2015: Antal begrænses 2016: 46 tilkendelser de til 50 om seneste 12 måneder året Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel 2017: 18

41 Effektmål for Vision 2030 Teknik- og Miljøudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Bedre, mere og tilgængelig natur Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Gennemførte naturgenopretnings- Familier og aktive mennesker udfolprojekter der sig Attraktive bosætningsmuligheder Attraktive rammer for erhvervslivet Antal formidlingsprojekter Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Andelen af boligkvadratmeter Gennemløbstid for byggesager Servicemåling miljøgodkendelser Erhvervsklimamåling Antal m 2 udbudte erhvervsgrunde Havudsigt og storbyen tættere på Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Bedre, mere og tilgængelig natur Gennemførte naturgenopretningsprojekter Der gennemføres årligt større eller mindre naturgenopretningsprojekter(f.eks. projekter for sårbare og truede arter og levesteder, etablering og oprensning af vandhuller, etablering af græsning på naturarealer, rydning af tilgroede arealer, bekæmpelse af invasive arter på naturarealer, vandløbsrestaurering, vådområder) Progressionsmål for indika- At forbedre naturkvaliteten på naturgenoprettede lokaliteter tor Årlig opgørelse over gennemførte projekter indenfor indsatserne nævnt i indikatorbe- skrivelsen Hvornår måles? Årlig opgørelse pr 31/12. Antal årlige formidlingsaktiviteter Antal årlige aktiviteter med tilgængelighed og naturformidlingsformål. (formidlingsture, formidlingsskilte, events, arrangementer med frivillighedslaug, øget tilgængelighed til naturområder, fortidsminder og strande) Baseline: e: 2013: 77 ture/arrangementer 2015: årlige formidlingsaktiviteter 2016: årlige formidlings- 2017: årlige formidlingsakti- aktiviteter viteter Antallet af årlige formidlingsaktiviteter Hvornår måles? Årlig optælling pr 31/12 19

42 Effektmål for Vision 2030 Attraktive bosætningsmuligheder Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Antal af nye boligbyggegrunde nær bycentrum, der skal ske en nyetablering og for- øgelse af antallet af kommunale boligbyggegrunde Baseline: e: 2015: 2016: 2017: Antal tilvejebragte nye byggegrunde Hvornår måles? 2018 Hvornår måles? Andelen af boligkvadratmeter Andelen af boligkvadratmeter i Vordingborg centrum Baseline: e: 2016: 2018: Ved registertræk i BBR / GIS. Årligt 2020: Andelen skal øges med 25 % i ft. nuværende niveau (indeks 100) Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Gennemløbstid for byggesager Baseline: gennemsnitligt 30 dage 2015: 20 dage 2016: 20 dage Via fagsystemet Geograf Hvornår måles? Årligt første gang i januar 2016 (opgørelse af hele 2015) 2017: 20 dage Servicemåling - miljøgodkendelser Overholdelse af servicemål for miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Sagsbehandlingstiden for virksomheder opgøres i 2015 i en excel-fil Sagsbehandlingstiden for landbrug opgøres på husdyrgodgendelse.dk Hvornår måles? I Januar 2016 (opgørelse af hele 2015) Hvornår måles? Erhvervsklimamålinger Der ønskes en positiv bevægelse i rankingen i erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Baseline: 2015: 2016: 2017: Erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Årligt 20

43 Effektmål for Vision 2030 Hvornår måles? Antal m 2 udbudte erhvervsgrunde Antallet af attraktive erhvervsbyggegrunde øget i takt med salg Baseline: 2015: 2016: 2017: Ved opgørelse af til rådighed værende m2. til salg og faktisk solgte m2. Årligt 21

44 Effektmål for Vision 2030 Erhvervsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget turisme Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Antal overnatninger i Vordingborg Turisme i særklasse Kommune Styrkede rammer for detailhandlen Antal en-dagsturister Omsætning i kommunens detailhandel Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget turisme Hvornår måles? Hvornår måles? Antal overnatninger i Vordingborg Kommune Antal turist overnatninger i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse fra Øst Dansk Turisme Kvartalsvist og Årligt (Bemærk Tallene er behæftet med usikkerhed, idet mindre B&B steder ikke er med i opgørelsen Det estimeres at det drejer sig om op til 1/3 af overnatningerne der ikke er med) Antal en-dagsturister Der ønskes flere besøgende til div. turistattraktioner i Vordingborg kommune. Baseline: 2015: 2016: 2017: Antal gæster ved turistattraktionerne, tal fra Danmarks Statistik + ØDT Pr. år. Styrkede rammer for detailhandlen Omsætning i kommunens detailhandel Den samlede omsætning i kommunens detailhandel Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Detailhandelsanalyse (ICP Institut for Centerplanlægning) + tal fra handelsforeninger Hvornår måles? Årligt 22

45 Effektmål for Vision 2030 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 1: Oversigt Udvalgets effektmål Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Anvendelsesgraden af LIS Compliance på indkøbsaftaler Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde 2: Beskrivelse af succesindikatorer Frivillige ildsjæle udvikler lokalområ- derne Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte e den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Hvornår måles? Anvendelsesgraden af LIS Ledelsesinformation er god hvis det ses og anvendes. Derfor følges op på om den ledel- sesinformation der produceres bliver set/åbnet. Baseline: 2015: 2016: 2017: Tæller på den side på intranettet hvor dette præsenteres Kvartalsvis fra det tidspunkt hvor der er ledelsesinformation tilgængelig Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Valgdeltagelse (kommunalvalg) Compliance på indkøbsaftaler Der følges op på om vi som kommune anvender de aftaler vi har indgået og om leve- randøren overholder aftalerne mht. pris, betingelse og produkter Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Udtræk og analyser i indkøbsanalysesystemet Hvornår måles? Kvartalsvist fra sommeren

46 Effektmål for Vision 2030 Hvornår måles? Valgdeltagelse (kommunalvalg) Vigtigt med høj valgdeltagelse det sikrer et stærkt demokrati. Der følges op på den proces/procedure vi havde ved sidste kommunalvalg. Hvad kan forbedres? Evt. åbning af nye valgsteder herunder VU, Bånegården, bogbussen m.v. Baseline: 2013: 75,8% 2015: 2016: 2017: 78% Når valghandlingen er opgjort Hvornår måles? Efter valget i november 2017 Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Henvendelser til Afdeling for IT skal flyttes fra primært at ske via telefon og mail, til primært at ske vi selvbetjeningsløsningen på Intranettet, for herigennem at kunne au- tomatisere processer og give fagafdelingerne administrative lettelser. Baseline: 2015: 2016: 2017: Henvendelsesandel 12 % 30 % 50 % 70 % Antallet af henvendelse for et år, fordelt på manuelle og selvbetjening, udtrækkes af POB, og selvbetjeningshenvendelsernes andel af det samlede antal opgøres i procent. Primo januar hvert år for henvendelserne i det foregående Henvendelsesandel Henvendelsesandel Henvendelsesandel kalenderår. Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Den gode sagsfremstilling muliggør, at politikerne hurtigt kan sætte sig ind i et problem og dets mulige løsninger, så de kan koncentrere sig om den politiske forhandling på mødet og bruge færrest mulige kræfter på at fortolke og forstå sagen. Arbejde for en integreret og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder inddragelse af lokalråd m.fl. Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer Hvornår måles? Måles ved udgangen af 1. kvartal i valgåret - 1. gang i 2017 Hvornår måles? Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Baseline: 2015: 2016: 2017: 24

47 Bilag: 4.1. Oversigt over politikker opgjort marts 2015 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33026/15

48 side 1 Vordingborg Kommunes fagpolitikker opgjort marts 2015 rev. 6. marts 2015 Politikker Afdeling Fagudvalg Fagudvalg ØPU Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Borger og A.mk. Arbejdsmarkedsudvalg Integrationspolitik Borger og A.mk. Arbejdsmarkedsudvalg Børne- og Ungepolitik Børn og familie Børne, unge- og familieudvalg Operationel IT-sikkerhedspolitik Ledelsessekretariatet ØPU Kommunikationspolitik Ledelsessekretariatet Økonomiudvalg Reklamepolitik Ledelsessekretariatet ØPU Folkeoplysningspolitik Kultur og fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg Politik for frivillighed i Vordingborg Kommune Kultur og fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg Kultur- og fritidspolitik Kultur og fritid Kultur- og fritidsudvalg Idrætspolitik Kultur og fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg Naturpolitik Natur Teknik 30/3 - Miljø 31/ Miljøpolitik - rettet jf. PLAN 21 Plan og miljø Miljøudvalg Handicappolitik Psykiatri/Handicap Økonomiudvalg/alle fagudvalg Politik for magtanvendelse og andre indgreb Psykiatri/Handicap Psykiatriudvalg Psykiatripolitik i Vordingborg Kommune (NY) Psykiatri/Handicap Psykiatriudvalg Misbrugspolitik Sundhed Sundhedsudvalg Sundhedspolitik Sundhed Sundheds- og psykiatriudvalg Bosætningspolitik Udvikling Økonomiudvalg Politik for landdistrikter Udvikling Økonomiudvalg Erhvervspolitik Udvikling Økonomiudvalg International politik - incl. venskabsbysamarbejde Udvikling Økonomiudvalg Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse Udvikling Demokratiudvalg Politik for infrastruktur - rettet jf. PLAN 21 Vej og Trafik Teknikudvalg Tilsynspolitik 2013/14 Ældre Socialudvalg Politik for pleje og omsorg Ældre Socialudvalg Demenspolitik Ældre Socialudvalg Økonomiske politikker Afdeling Fagudvalg Fagudvalg ØPU Kommunalbestyrelse Økonomisk Politik og retningslinjer for leasing Økonomi ØPU Rente- og gebyrpolitik Borger og A.mk. Økonomiudvalg Opkrævningspolitik Borger og A.mk. Økonomiudvalg Forsikringspolitik Økonomi ØPU X Politik om sociale klausuler og uddannelsesklausuler Økonomi ØPU Finansiel politik Økonomi ØPU X Risikostyringspolitik (NY) Økonomi ØPU X X Tidligere beslutninger om politikker, der skal udarbejdes Afdeling Fagudvalg Fagudvalg ØPU Kommunalbestyrelse Politik for magtanvendelse og andre indgreb - ældreomr. Ældre Socialudvalg Politik - frivilligt socialt arbejde SL 79 Ældre Socialudvalg Pesticiedpolitik Miljø Miljø- og Klimaudvalg Kvalitetspolitik på miljøområdet Miljø Miljø- og Klimaudvalg Kvalitetspolitik på naturområdet Natur Miljø- og Klimaudvalg Redningsberedskabspolitik Beredskabet Miljø- og Klimaudvalg Bibliotekspolitik for Vordingborg Kommune Kultur og Fritid Kultur-, Idræts- og fritidsudvalg

49 Kompatibilitetsrapport for Oversigt politikker m.v. - kompetence- og delegationsplan xls Kør på :00 Følgende funktioner i denne projektmappe understøttes ikke af tidligere versioner af Excel. Disse funktioner mistes eller degraderes, når du gemmer projektmappen i et tidligere filformat. Mindre pålidelighedstab Nogle celler eller typografier i denne projektmappe indeholder formatering, der ikke understøttes af det valgte filformat. Disse formater konverteres til det tilgængelige format, som ligner mest. Antal forekomster 19

50 Kompatibilitetsrapport for Oversigt politikker m.v. - kompetence- og delegationsplan xls Kør på :26 Følgende funktioner i denne projektmappe understøttes ikke af tidligere versioner af Excel. Disse funktioner mistes eller degraderes, når du gemmer projektmappen i et tidligere filformat. Mindre pålidelighedstab Nogle celler eller typografier i denne projektmappe indeholder formatering, der ikke understøttes af det valgte filformat. Disse formater konverteres til det tilgængelige format, som ligner mest. Antal forekomster 28

51 Bilag: 4.2. Koncept og skabelon for politikker Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33149/15

52 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget en lang række politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. En del politikker er forældede og der savnes et klar og enkelt overblik over politikkerne og dermed retningen for administrationens arbejde. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny vision, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Derfor er der behov for at genbehandle politikkerne, så det sikres, at de understøtter visionen. Med et nyt koncept for politikker skal det sikres, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Dette søges opfyldt ved følgende principper for politikformuleringer: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode Det er hensigten, at hvert politikområde skal kunne præsentere sig på få sider (afhængig af politikkens dækningsområde). Se skabelonen på næste side. 9. marts 2015 Anja Valhøj Direktionskonsulent 1

53 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Overskrift (overskrift som angiver, hvilket område politikken omhandler) Vision Hvor vil Kommunalbestyrelsen hen på xx området og hvad vil vi være kendt for? Med afsæt i eller reference til visionen beskrives de langsigtede ønsker som kommunalbestyrelsen/udvalget har til udviklingen af et område. Politiske målsætninger Hvordan indfris visionen? (angiv 3-5 overordnede politiske mål, der sætter retning for de kommende års indsatser) Politiske målsætninger skal angive, hvad der skal arbejdes frem imod for at indfri visionen, og skal indeholde målsætninger, der kan opstilles egentlige målbare mål ud fra. De politiske målsætninger bør formuleres i punktform, og må være op til 5 punkter, og skal have en længere tidshorisont. Effekt Hvilken effekt vil vi opnå og hvordan vil vi måle om vi får den ønskede effekt? Effekten formuleres som målbare resultatkrav. De kan være langsigtede og følges op af kortsigtede effektmål i strategier, handleplaner mv. Bilag Beslutningsgrundlag Relevant baggrundsmateriale, der ligger til grund for godkendelse af politikken kan tilknyttes som link til hjemmeside. Dato Dato for vedtagelse i Kommunalbestyrelsen 2

54 Bilag: 4.3. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - Administrationens forsla g til revision af politikker Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Administrationens forslag til revision af politikker Uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Bosætning Bosætningspolitik Politik for landdistrikter Politik for infrastruktur Erhverv og arbejdsmarked Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik 2 Kvt. 2 Ja Erhvervspolitik Integrationspolitik 2 Kvt. 2 Ja International politik - incl. venskabsbysamarbejde 2 Kvt. 2 Ja Børn og unge Børne- og Ungepolitik Ældre Politik for pleje og omsorg Demenspolitik Tilsynspolitik 2013/14 Kultur og fritid Kultur- og fritidspolitik Idrætspolitik Natur og miljø Miljøpolitik Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Udgår som politik Tidspunkt for revision Kræver høring Lovpligtighed 1

56 Administrationens forslag til revision af politikker Uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Naturpolitik Sundhed Sundhedspolitik Politik for magtanvendelse og andre indgreb Psykiatripolitik i Vordingborg Kommune (NY) Misbrugspolitik Handicap Handicappolitik Frivillighed og borgerinddragelse Politik for frivillighed i Vordingborg Kommune Politik for nærdemokrati og borgerinddragelse Økonomisk styring Økonomisk Politik og retningslinjer for leasing Rente- og gebyrpolitik Opkrævningspolitik Politik om sociale klausuler og uddannelsesklausuler Forsikringspolitik Finansiel politik Risikostyringspolitik (NY) Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] Udgår som politik Tidspunkt for revision Kræver høring Lovpligtighed 2

57 Administrationens forslag til revision af politikker Uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget Gældende politik (inddelt efter mulig fremtidig politik - markeret med fed) Øvrige usikkerhed om placering Operationel IT-sikkerhedspolitik Kommunikationspolitik Reklamepolitik Folkeoplysningspolitik Tidligere beslutninger om politikker, der skal udarbejdes, men ikke er udarbejdet Politik - frivilligt socialt arbejde SL 79 Pesticidpolitik Kvalitetspolitik på miljøområdet Kvalitetspolitik på naturområdet Redningsberedskabspolitik Bibliotekspolitik for Vordingborg Kommune Fuld revision af en eksisterende politik Begrænset revision i forhold til effektmål Indgår i politik X [tal fra 1-10] X X X X X X Udgår som politik Tidspunkt for revision Kræver høring Lovpligtighed Bemærkninger til skema Det bør overvejes, om titlen Erhverv og arbejdsmarked skal ændres. Politikområdet bør også omfatte uddannelse og integration. 3

58 Bilag: 5.1. Mulighed for mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

59 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mulighed for mikrolån som led i beskæftigelsesindsatsen Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Område: Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Lovgrundlag Lov om aktiv socialpolitik. Lov nr. 455 af 10. juni 1997 med senere ændringer. Kapitel 6 Resumé Udvalget drøftede på mødet den 5. marts 2014 et forslag om etablering af mulighed for kommunale mikrolån til iværksættere. Drøftelsen skete med udgangspunkt i en drøftelse i Erhvervsudvalget. Udvalget bad administrationen undersøge muligheden for at etablere aktiviteter, der kan understøtte mikrolån til iværksættere, eventuelt i samarbejde med nabokommuner. Udvalget var opmærksomt på, at det drejer sig om en relativ lille målgruppe, der lovgivningsmæssigt kan komme i betragtning. Administrationen har efterfølgende haft kontakt til Næstved Kommune, som planlægger at organisere en indsats for målgruppen af borgere, der kunne være relevant i forhold til et mikrolån. Næstved Kommune har tilbudt (indtil videre) Faxe, Lejre og Vordingborg kommuner at indgå i indsatsen ved, at borgere i de tre kommuner kan tilbydes plads på Næstveds tilbud mod betaling. Sagsfremstilling Målgruppen for mikrolån er borgere med dokumenteret nedsat arbejdsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale forhold, som er berettiget til revalidering. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive den selvstændige virksomhed, og når denne form for støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Førtidspensionister kan få revalideringsstøtte i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed som skånejob. Kommunen skal sikre sig, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige virksomhed, og kommunen skal følge sagen for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Næstved Kommune har den 18. august 2014 besluttet at iværksætte projektet Mikrolån til revalideringsberettigede og førtidspensionister. Projektet iværksættes 1. september I perioden frem til oktober 2015 iværksættes det som et udviklingsprojekt, hvorefter det under forudsætning af, at en evaluering viser positive resultater overgår til ordinær drift. Næstved Kommune har i forberedelsen af projektet haft kontakt med Faxe, Lejre og Vordingborg kommuner, og Næstved Kommune tilbyder de tre kommuner at indgå i projektet ved at tilbyde pladser på projektet mod betaling. Der kan eventuelt tilbydes pladser mod betaling til andre kommuner på Sjælland. Elementerne i projektet er: Ledige, der enten selv henvender sig eller henvises af en sagsbehandler, vil ud fra en faglig vurdering af borgerens ide til egen virksomhed, foreløbig forretningsplan, borgerens forudsætninger samt privatøkonomiske forhold (fx gæld til tredjemand) blive screenet til projektet Efter udvælgelse gennemgår borgeren et forløb på op til 6 måneder (20 uger) et specialkursus, der skal sætte borgeren i stand til at beskrive en forretningsidé, skabe sit job og besætte det undervejs sker en løbende evaluering af realisme i borgerens plan for etablering af selvstændig virksomhed Tilkendelse af mikrolån kr. Rentefrit lån, som skal tilbagebetales over 7 år. Kommunen har mulighed for at eftergive lånet, hvis forretningsidé ikke viser sig at holde. Det begrænsede mikrolån betyder, at der ikke vil være tale om virksomheder, som kræver større investeringer i lokaler, maskiner eller biler. Der vil typisk være tale om enkeltmandsvirksomheder, der opererer fra bopælen eller ydelserne bliver leveret ude hos kunden Opfølgende forløb på op til 6 måneder (20 uger) mentorstøtte, netværksetablering med virksomheder og rådgivning fra Næstved Erhverv 1

60 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Næstved Kommune etablerer projektet inden for kommunens egne rammer med bemanding af to medarbejdere, hvoraf projektlederen udvælges ud fra ønsket om en særlig faglig profil (iværksætterbaggrund). Næstved Kommune forventer at kunne iværksætte et hold pr. halvår med deltagere, hvoraf ca. halvdelen af pladserne forventes solgt til nabokommunerne. Næstved Kommune har mundtligt oplyst, at prisen for et fuldt forløb vil være ca kr. pr. deltager kr. for det første halve år og kr. for det efterfølgende opfølgende forløb. Den indledende screening varetages af en tovholder i borgerens hjemstedskommune i samarbejde med den faglige projektleder. Næstved Kommune har ligeledes oplyst, at der ikke vil blive stillet krav til samarbejdskommunerne om, at der skal visiteres (eller betales for) et vist aftalt minimumsantal. Men samtidig forventer Næstved Kommune, at samarbejdet kan baseres på en hensigtsaftale mellem de deltagende kommuner om, at de aftalte kursushold fyldes op. Næstved Kommune har etableret et samarbejde med SUS, Socialt Udviklingscenter, der har stået for at etablere den tilsvarende indsats i Århus Kommune. Heri ligger en sikring af, at metoder og værktøjer allerede fra start er afprøvede, evaluerede og godkendte. SUS beskrivelse af principper, forudsætninger og metoder er vedlagt som bilag. SUS vil desuden stå for uddannelse af projektmedarbejderne i Næstved Kommune og af de deltagende kommunernes tovholdere. Det er ikke oplyst, hvad denne uddannelse i givet fald vil koste for en tovholder fra Vordingborg Kommune, men vurderingen er, at det vil have et begrænset omfang. Administrationen vurderer, at stillingtagen til Vordingborg Kommunes deltagelse i samarbejdet med Næstved Kommune skal baseres på følgende punkter: Målgruppe Som udgangspunkt er det vurderingen, at målgruppen i Vordingborg Kommune vil være yderst begrænset. Det er dog yderst vanskeligt at vurdere, hvor stort deltagerpotentialet kan være i gruppen af førtidspensionister, som udgjorde størstedelen og den mest succesfulde del af deltagerne i forsøgsperioden i Århus Kommune. Selv om der ikke vil blive stillet krav om visitation af et fast antal deltagere, bør medvirken i projektet alligevel baseres på en reel forventning om, at der kan visiteres et vist antal borgere fra Vordingborg Kommune vel 2-5 deltagere i det første år (udviklingsperioden). Økonomi Pris pr. deltagere vil være ca kr. afhængig af lånets størrelse. Ved et samlet antal deltagere pr år på 5 vil det betyde en samlet bruttoudgift på kr. Der er normal refusion på kommunens udgifter 50 % på lån og 50 % på udgifter til kursusforløb. For refusion af kursusbeløb vil udgifterne til revalideringsberettigede ligge inden for kommunens driftsloft, mens udgifterne til deltagende førtidspensionister ligger uden for driftsloftet. Forudsætning er, at udgifterne afholdes inden for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Organisering Deltagelse i projektet forudsætter, at der udpeges en tovholder i Jobcenter Vordingborg med den fornødne faglige viden og interesse i forhold til etablering af selvstændig virksomhed. Tovholderen skal som nævnt deltage i fælles kursus med projektmedarbejdere og tovholdere fra de øvrige deltagende kommuner. Administration af mikrolån udbetaling, tilbagebetaling, evt. beslutninger om henstand eller eftergivelse m.v. vil stille en række nye krav til Ydelseskontoret. Udgifter til tovholder og øvrige administrative udgifter skal ske inden for Borger og Arbejdsmarkeds ordinære budget. 2

61 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Information Deltagelse i projektet vil forudsætte en offensiv information rettet mod den potentielle målgruppe for mikrolån og samtidig være formuleret, så den ikke skaber uberettigede forventninger hos andre grupper af ledige, som ikke er revalideringsberettiget. Det vil naturligt skulle ske koordineret og i samarbejde med de øvrige kommuner i samarbejdet. Herudover vil der være behov for en intern information rettet mod de sagsbehandlere m.v., der måtte møde potentielle deltagere. Hvis Vordingborg Kommune takker nej til tilbuddet om at deltage i Næstved Kommunes projekt, vil det ikke nødvendigvis betyde, at kommunen ikke kan anvende lovens mulighed for at give revalidering til start af egen virksomhed. Der vil fortsat være mulighed for, at Vordingborg Kommune kan bevilge et mikrolån efter revalideringsbestemmelserne, hvis en borger fremlægger en forretningsplan baseret på borgerens særlige faglige og forretningsmæssige forudsætninger. Hvis det bliver aktuelt, vil det være naturligt, at jobcenteret inddrager kommunens iværksætterrådgivning i den lokale erhvervsservice i regi af Vordingborg Erhvervs i en faglig vurdering af den konkrete forretningsidé. Bilag: 1 Åben SUS: Håndbog i mikrolån.pdf 97323/14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget vælger mellem følgende alternativer: (1) udvalget prioriterer anvendelse af den afsatte ramme fuldt ud til anden indsats, primært uddannelse eller (2) udvalget godkender, at der kan anvendes midler til mikrolån til etablering af egen virksomhed og kurser i forbindelse hermed til op til 5 deltagere fra målgruppen pr. år Hvis alternativ 2 vælges, at udvalget forudsætter, at den ledige har deltaget i den fornødne uddannelse forud for tilkendelse af mikrolån samt at jobcenteret kan indgå aftale med Næstved Kommune om deltagelse i projektet Mikrolån til revalideringsberettigede og førtidspensionister på dette grundlag at Erhvervsudvalget orienteres om udvalgets beslutning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Jørn Elo Hansen, Kim Petersen og John Pawlik ønsker at sagen udsættes til september 2015 m.h.p. vurdering af resultater fra Næstveds projekt. Mikael Smed ønsker at adgangen til mikrolån påbegyndes, når Næstved igangsætter projektet 1. september

62 Bilag: 5.2. Pjece: Klædt på til iværksætteri.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Klædt på til iværksætteri

64 Vælg et job du elsker og du vil aldrig skulle arbejde en dag i dit liv Confucius 2

65 Næstved vil hjælpe iværksætterånden på vej Hvad går det ud på helt kort fortalt Nogle gange ligger drømmen lige for. Andre gange skal vi grave lidt dybere for at finde frem til den. Men de fleste af os kan godt mærke, hvad det egentlig er, der driver os. I Næstved Kommune vil vi gerne være endnu bedre til at understøtte de evner og drømme, vores borgere har. Derfor har vi skabt tilbuddet Iværksætter, der skal ruste ledige til at skabe deres egen arbejdsplads og blive selvstændige og selvforsørgende. Måske har du prøvet at sidde med en borger, der har en drøm om at blive selvstændig, men mangler det sidste skub? Eller en borger som har svært ved at finde sig til rette på en almindelig arbejdsplads, men som måske ville trives godt med at være sin egen chef? Her vil Iværksætter være et tilbud, der kan åbne døren til nye muligheder og på sigt et helt nyt liv. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan du som sagsbehandler kan identificere og henvise egnede borgere til tilbuddet. Vi håber, at tilbuddet kan være med til at hjælpe en masse ledige borgere med at indfri deres drømme og starte et liv som selvstændig. Bente Saxmose Nielsen og Thomas Rosenfeldt Iværksætter består af to spor, der henvender sig til to forskellige målgrupper. Begge tilbud er også åbne for andre kommuner. Unge Iværksættere er et tilbud til jobparate unge under 30 år, der har en drøm om at blive iværksættere. Det kan være alt fra at producere bihonning, blive selvstændig zoneterapeut til at drive et autoværksted. Hvis forretningsidéen og lysten er der, bliver de unge tilbudt et forløb på tre måneder, hvor de gennem undervisning og personlig sparring vil blive klædt på til at lave en forretningsplan, styre budget, lave momsregnskab, markedsføring etc. Vi klæder dem ganske enkelt på til at kickstarte en karriere som iværksættere! Du kan læse mere om forløbet på s. 5. Mikrolån er et iværksætterforløb, der er skræddersyet revalideringsparate borgere. Målgruppen er borgere med behov for væsentlig mere personlig støtte, og her vil vi naturligt have endnu mere fokus på at arbejde med motivation. Når forløbet er gennemført, har revalidenderne mulighed for at søge om et Mikrolån på op til kr., der kan hjælpe dem med at komme i drift og drive forretningen videre. Du kan læse mere om forløbet på s. 6. 3

66 HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ! 4 Hvilke borgere kan blive en del af Iværksætter? Du kommer som sagsbehandler til at spille en helt afgørende rolle i processen med at finde de borgere, der får tilbudt plads på Iværksætter. Der er overordnet set fire pejlemærker, du kan bruge til at afgøre, om din borger kunne være egnet til Iværksætter. Borgeren skal som udgangspunkt: Have en eller flere idéer, der relativt enkelt kan beskrives Have viden om og nogen erfaring med en eller flere af ideerne Have lysten til at gennemføre et forberedelsesforløb og modtage faglig og personlig sparring samt undervisning i bl.a. regnskab Være motiveret af et ønske om at drive selvstændighed virksomhed Der vil helt naturligt være forskel på, hvor køreklar deltagerne på de to forskellige spor er. Deltagerne vil have individuelle behov, hvilket vi blandt andet vil imødekomme ved brug af individuel sparring og coaching. Den helt afgørende faktor er lysten og drivet at borgerne virkelig gerne vil prøve at gøre deres forretningsidé til virkelighed. Derfra skal vi nok sørge for at klæde deltagerne på til at håndtere de udfordringer, man møder, når man skal starte egen virksomhed.

67 UNGE IVÆRKSÆTTERE Hvad indeholder tilbuddet Unge Iværksættere? Målgruppe: Jobparate unge under 30 år Unge Iværksættere er et 3 måneders forløb bestående af personlige samtaler, fælles undervisning og faglig sparring om deltagernes forretningsidé. Deltagerne vil under forløbet få mulighed for at udarbejde og teste deres forretningsplan og lægge et etablerings- og driftsbudget for virksomhedens første år. Deltagerne vil også blive undervist i regnskab, skatteregler, markedsføring og salg. Derudover vil der blive mulighed for at skabe netværk med andre iværksættere og erfarne erhvervsfolk. Det er en forudsætning, at deltagerne kan arbejde selvstændigt med en forretningsidé, og i løbet af de 3 måneder udvikler og færdiggør ideen, så den kan implementeres i form af en ny virksomhed. Deltagerne bliver herudover tilbudt en virksomhedsidentitet, som består af: UNDER 30 Individuel sparring med designer om virksomhedens visuelle identitet Individuelt logo design Design og tryk af visitkort Webdesign og opsætning af hjemmeside Dansk domænenavn inkl. 1 års hosting adresser Online support via mail eller telefon 5

68 Hvad indeholder tilbuddet Mikrolån? Målgruppe: Revalideringsparate ledige Mikrolån er et todelt forløb, der består af: Et 6-måneders forberedelsesforløb (forrevalidering), som består af personlige samtaler, undervisning og faglige sparring om deltagernes forretningsidé. Et 6-måneders etableringsforløb (revalidering), hvor de nye iværksættere går i gang med at opbygge deres virksomhed. Deltagerne vil i første fase få mulighed for at udarbejde og teste deres forretningsplan og lægge et etablerings- og driftsbudget for virksomhedens første år. Deltagerne vil også blive undervist i regnskab, skatteregler, markedsføring og salg. Derudover vil der blive mulighed for at skabe netværk med andre iværksættere og erfarne erhvervsfolk. Deltagerne har i fase 2 mulighed for at låne optil kr til at etablere deres egen virksomhed. Hvor stort et beløb, deltagerne kan låne, afhænger af deres etableringsbudget. Deltagerne bliver herudover tilbudt en virksomhedsidentitet, som består af: Individuel sparring med designer om virksomhedens visuelle identitet Individuelt logo design Design og tryk af visitkort Webdesign og opsætning af hjemmeside Dansk domænenavn inkl. 1 års hosting adresser Online support via mail eller telefon 6

69 mobilservice modetøj negletekniker import oversætter webshop fitnesstræner Skal man være den nye Steve Jobs? Mange tror, at man skal kunne udtænke en idé på niveau med iphonen eller isterningeposen for at blive iværksætter. Det behøver nu langt fra at være tilfældet, for der kan være mange andre gode grunde til at starte sin egen virksomhed. I dette projekt er den altoverskyggende grund, at den ledige har en drøm om at starte sin egen virksomhed og blive selvforsørgende. Forretningsidéen behøver derfor hverken være banebrydende eller genial. Den skal i udgangspunktet bare være god og realistisk. Hvorvidt en idé er god kan være svært at afgøre, men vi tager i vurderingen udgangspunkt i deltagernes engagement og evne til at arbejde for noget, de ønsker og tror på. Eksempler på gode og realistiske forretningsideer kunne være: Negletekniker med mobil service til events og modemesser Webshop med salg af modetøj til kvinder Personlig fitnesstræner med tilknytning til sportscentre og private Tøjbutik specialiseret i fransk modetøj Mobil autoservice, rengøring og klargøring af biler Hjemmesidedesigner Oversætter-service Import og salg af økologisk hundemad 7

70 Historier fra den virkelige verden Mikrolån har været gennemprøvet i adskillige år i bl.a. Aarhus Kommune. Her er borgere med forskellige sociale behov, baggrunde og udfordringer blevet inspireret til at starte egen virksomhed med støtte fra et Mikrolån. Vi fortæller på de følgende sider fem historier om tidligere Mikrolånere baseret på erfaringer fra Aarhus. Historierne illustrerer på hver sin måde, hvordan forskellige individer har grebet muligheden for at blive selvstændig med udgangspunkt i deres særlige evner og baggrund. Historierne er autentiske, men navnene er fiktive. 8

71 Fra evig kontanthjælp til eget rengøringsfirma Borger Ditte, 31 år Status Bor i en lejelejlighed sammen med sine tre børn og kæresten, Christian, der er far til det yngste barn. Baggrund Skilsmisse, misbrug og ingen erhvervserfaring. Ditte er vokset op i et hjem, hvor begge forældre har et alkoholmisbrug. Forældrene bliver skilt, da Ditte er 12 år gammel, og der er meget ustabilitet i hjemmet, da Ditte flytter meget frem og tilbage mellem sin mor og far. Som 14-årig begynder Ditte at eksperimentere med stoffer og får gradvist et misbrug. Hun kommer i behandling og har ikke pt. et aktivt misbrug. Hun er diagnosticeret med OCD, og har en mild form for social angst. Hun har modtaget psykologbehandling for begge dele. Ditte har afsluttet 9. klasse, men har ingen yderligere uddannelse. Hun har modtaget kontanthjælp, siden hun var 18 år, og har ingen erhvervserfaring. Ditte får sit første barn, da hun er 17 år sammen med sin daværende kæreste, som er far til de to ældste børn. Han har meget sjældent kontakt med børnene. Der har i mange år været samarbejde med Familieafdelingen, fordi der har været bekymring for børnenes trivsel, og i de seneste år har familien haft bostøtte. Ditte har meget sparsom kontakt med sin familie og meget få venner. Hun har en følelse af, at alle andre kommer videre med deres liv, mens hun sidder fast i kontanthjælpssystemet. Ditte har været i en række beskæftigelsestilbud, som alle er blevet afbrudt før tid. Hun har ikke kunnet finde sig til rette og har oplevet, at alle tilbuddene har været skæve i forhold til, hvad hun ønsker og kan. Erfaringer med Mikrolån Stor interesse, modstand og følelsesudbrud. Ditte er umiddelbart meget interesseret, da hendes sagsbehandler præsenterer hende for Mikrolån, da det altid har været hendes drøm at kunne planlægge sin dag selv. Ditte vil gerne åbne en rengøringsvirksomhed, men hun er samtidig meget forbeholden over for de krav, kommune stiller for at få Mikrolån. Dittes sagsbehandler og en særligt vidensansvarlig afholder et møde med Ditte, hvor de vender muligheden for Mikrolån. Derefter mødes projektlederen for Mikrolån med Ditte og sagsbehandleren, hvorefter projektlederen og Ditte mødes ca. en gang om ugen i løbet af de første seks måneders forrevalideringsforløb. De første par møder handler om at afstemme forventninger og krav ift. Mikrolånet, og herefter på at støtte Ditte, der reagerer meget følelsesmæssigt på de aktiviteter, der er knyttet til Mikrolånsforløbet. Hun har dårlige erfaringer med at modtage undervisning og føler sig dum til kurserne i regnskab, moms m.v. Derfor er der behov for individuel støtte, og hun får udleveret en logbog, hvor hun skriver ned, når hun er i tvivl om noget eller har spørgsmål, og så drøftes det med projektlederen, når de holder møde. Ditte gennemfører Mikrolånsforløbet og modtager et mindre Mikrolån. Hun bruger pengene på rengøringsudstyr og åbner kort tid efter sin egen rengøringsvirksomhed. I begyndelsen har hun udelukkende private kunder, men det viser sig hurtigt at være for ustabilt, så hun bliver i stedet underleverandør for et stort rengøringsselskab. Det sikrer hende en månedlig indkomst, hun kan leve af, og samtidig kan hun supplere med enkelte privatkunder. Her er Ditte i dag Ditte valgte at fortsætte som selvstændig, da perioden med Mikrolån udløb, og er i dag fuldtidsbeskæftiget. Forretningen går godt og hun overvejer at ansætte en medarbejder. 9

72 Tiden som misbruger gav en lys idé Borger Peter, 42 år Status Bor alene i en lejet bolig. Baggrund Kriminalitet, misbrug og et sparsomt netværk. Peter er uddannet finmekaniker og har tidligere været selvstændig bilsælger. Sideløbende udvikler Peter dog et misbrug, som han finansierer ved at tage en masse lån, der ender med at koste ham hans virksomhed. Efterfølgende begynder Peter at producere stoffer i et meget stort omfang, og han ender med at få en dom på 2 år. Han bliver prøveløsladt, fulgt af Kriminalforsorgen og kommer i behandling for sit misbrug. Peter er pt. stoffri, og modtager kontanthjælp og forskellige beskæftigelsestilbud, som han har meget svært ved at indrette sig efter. Han vil rigtig gerne have et job, men oplever at blive afvist på grund af hans straffeattest. Desuden siger han selv, at han har rigtig svært ved at underordne sig andre, at han ikke stoler på andre mennesker og har det bedst, når han selv bestemmer. Peters far døde sidste år, og han har sparsom kontakt med sin søster og ingen kontakt med den øvrige familie. Peter har nogle venner fra det kriminelle miljø, som han ser indimellem, men ellers ikke noget netværk. Peter har rigtig meget uro og behov for, at der skal ske noget hele tiden. Han har i mange år været vant til at tjene hurtige penge og bliver hurtig rastløs, når det ikke sker. Der har været tale om, at han skulle udredes psykiatrisk, men det ønsker han ikke. Erfaringer med Mikrolån Iver, viden og masser af ideer. Peter bliver præsenteret for Mikrolån af sin sagsbehandler, og efterfølgende drøfter han det med en særlig vidensansvarlig. Peter er meget positiv over for ideen om Mikrolån og har fem forskellige forretningsidéer, som han diskuterer med projektlederen for Mikrolånsprogrammet. En af ideerne handler om at forhandle lys til planter. Han har stor erfaring med planter fra sin tid som producent af stoffer, og i fængslet har han været meget optaget af at passe blomster. Peter mødes ca. 10 gange med projektlederen, inden han får et Mikrolån, og er meget ivrig for at komme i gang, og har qua sin tidligere erfaring som selvstændig en stor viden på området i forvejen. Han gennemfører Mikrolånsforløbet og får Mikrolån, som bruges til køb af en brugt bil og det første parti plantelamper. Peter starter sin virksomhed, hvor han tager rundt og sælger plantelys til supermarkeder og andre virksomheder, der sælger planter. Her er Peter i dag Peter fortsætter som selvstændig, da Mikrolånsforløbet slutter. Han kan dog ikke leve af det, og får et deltidsjob hos en plastfabrikant, han i forvejen samarbejder med. Peter har i dag sin egen butik. Han har en medarbejder ansat som chauffør på særlige vilkår. Peter arbejder fortsat nogle timer om ugen hos plastfabrikanten. 10 Peter har desuden en massiv gæld til diverse kreditorer samt gæld til det offentlige i forbindelse med hans domsfældelse.

73 Kuldsejlet idé banede vej for fastansættelse Borger Camilla, 23 år Status Har en kæreste, og bor alene i en lejlighed. Baggrund Ordblindhed, modeinteresse og sygemeldinger. Camilla vokser op sammen med sin mor og storebror. Hendes forældre er skilt, og hun har sparsom kontakt med sin far igennem årene. Camilla har været sammen med sin kæreste Andreas i tre år. Hun er desuden en del af en større venindeflok, som kender hinanden fra folkeskolen og har et par gode veninder, som hun ser jævnligt. Hun har også et tæt forhold til sin mor, som hun ser flere gange om ugen. Camilla er ordblind, og hendes skolegang har derfor været meget vanskelig. Der gik meget lang tid, før det blev opdaget, og hendes mor måtte kæmpe hårdt for at få den rette hjælp til hende. Hun har gennemført 10. klasse, men har ingen anden uddannelse. Camilla er meget interesseret i mode og sminke. Derfor synes hun også, det er perfekt, da hun får job i Matas efter 10. klasse. Hun er til at starte med rigtig glad for arbejdet, som hun interesserer sig meget for, og hun kan også rigtig godt lide kunderne. Men hun har det ikke godt med sin chef, og kan ikke overskue kravene om intern uddannelse. Det resulterer i rigtig mange sygedage, og til sidst bliver hun fyret. Siden da har Camilla modtaget kontanthjælp, og har været i flere beskæftigelsestilbud, der alle er blevet afbrudt, fordi Camilla har sygemeldt sig. Erfaringer med Mikrolån Interessen for mode vender tilbage. Camilla hører om Mikrolån, da projektlederen er ude og holde oplæg på det sprogcenter, hvor Camilla får undervisning for sin ordblindhed. Hun er meget optaget af idéen, og taler lidt med sin underviser om det. Der sker dog ikke mere, før hun et års tid senere, nævner det for sin sagsbehandler. Camilla ønsker at åbne en genbrugsbutik med luksusmodetøj. Hun vender ideen med en særlig vidensansvarlig, som vurderer, at det måske godt kunne være relevant med Mikrolån. Herefter bliver der indledt et samarbejdet med projektlederen for Mikrolån, som mødes med Camilla adskillelige gange for at kvalificere forretningsideen. Eksempelvis kræver det, at Camilla kan finde en meget billig husleje, da der ikke gives Mikrolån til forretninger med husleje. I de første seks måneder med forrevalidering har projektlederen tæt kontakt med Camilla, der er udfordret af sin ordblindhed. Hun har rigtig svært ved nogle af opgaverne til kurserne i regnskab, moms m.v., og har brug for særlig hjælp til at skrive brochurer og lave hjemmeside. Camilla får Mikrolån, og åbner sin butik. Da de seks måneder med Mikrolån er ved at ophøre, søger hun om at få forlænget perioden på grund af psykiske vanskeligheder. Hun får dog afslag. Her er Camilla i dag Butikken har ikke haft den forventede omsætning, og Camilla kan ikke leve af indtægterne. Hun har ikke opnået det nødvendige kundegrundlag, og hendes husleje er for høj. Derfor beslutter hun sig for at lukke butikken. Herefter kontakter Camilla en række af de samarbejdspartnere, hun har haft i forbindelse med sin butik, og spørger om de har brug for en medarbejder. Det fører en fuldtidsstilling i en tøjbutik med sig, og Camilla modtager derfor ikke længere offentlig forsørgelse. 11

74 Fra frustration og irritation til investorsamarbejde Borger Kenneth, 52 år Status Gift med Hanne, som han har tre børn og bor i hus med. Baggrund Samarbejdsvanskeligheder, sygemelding og presset økonomi. Kenneth er uddannet smed. Han har haft mange skiftende arbejdspladser, da han ofte er raget uklar med sine chefer. På grund af dårlig ryg blev han langtidssygemeldt, og til sidst fyret. Efter otte måneder på sygedagpenge er Kenneth meget frustreret over sin situation. Han synes ikke, han har opnået det, han gerne ville på arbejdsmarkedet, eller fået mulighed for at vise hvad han kan. Samtidig er de også presset økonomisk derhjemme. Hans kone Hanne arbejder som social- og sundhedshjælper, og det er svært for dem at betale for deres hus og øvrige regninger uden Kenneths arbejdsindtægt. Kenneth bruger en del tid på at irritere sig over en masse ting, der ikke fungerer optimalt. Samtidig har han aldrig fundet sig til rette med at have en chef, og har derfor ønsket at være selvstændig uden at have gjort noget ved det. Erfaringer med Mikrolån Selvkørende og socialt værdsat. Kenneth lufter idéen om at blive selvstændig for sin sagsbehandler og præsenterer hende og senere en særlig vidensansvarlig for en idé om at lave et kraftvarmeanlæg til hjemmebrug. Sagsbehandleren og den særlig vidensansvarlige vurderer umiddelbart, at Kenneth kunne være en oplagt kandidat til at få Mikrolån, men har vanskeligt ved at vurdere, om ideen er god og bæredygtig. Projektlederen bliver koblet på, og han bruger sammen med Kenneth meget tid på at drøfte idéen og finde ud af, hvordan den kan realiseres for de midler, der er til rådighed. Kenneth er meget selvkørende, og har derfor kun behov for at mødes med projektlederen ca. 5 gange i de første seks måneder. Kenneth er samtidig en stor kapacitet i forhold til de andre Mikrolånere, og han indtager rollen som en slags mentor og hyggeonkel, som alle godt kan lide. Kenneth vil som udgangspunkt gerne låne kr. blandt andet fordi han gerne vil låne nok til at ansætte medarbejdere. Han får dog afslag, og låner i stedet kr. Mikrolånet går til at bygge en prototype, og Kenneth bruger perioden til at skaffe investorer til selve opfindelsen. Her er Kenneth i dag Kenneth har fået et samarbejde med nogle investorer, der gør, at han kan gå videre med idéen, og at han ikke længere har brug for offentlig forsørgelse. 12

75 Fra skiftende job til selvstændig blomsterbinder Borger Iben, 47 år Status Har en kæreste, og bor alene med sin 17-årige søn. Baggrund Skiftende job og presset økonomi. Iben har gennemført en HF, men har ingen yderligere uddannelse. Hun har haft en række forskellige jobs bl.a. i forskellige butikker. Hun har ikke været det samme sted længe af gangen. Hun siger selv, at det skyldes, at hun ikke har fundet sig til rette, og at der hele tiden var noget bedre på den anden side. Det er dog blevet sværere for Iben at finde nye jobs hele tiden, og hun har derfor en periode på kontanthjælp. Hun har det dog svært. Det er vanskeligt for hende at klare sig økonomisk på kontanthjælp. Iben bliver skilt fra sin søns far, da drengen er syv år gammel, og der har siden været sparsom kontakt med faren. Erfaringer med Mikrolån Selvkørende og socialt værdsat. Iben nævner til en samtale med sin sagsbehandler, at hun godt kunne tænke sig at blive selvstændig. Hun oplever, at hun er god til mennesker, og er vild med kundekontakten i de butikker, hun har arbejdet i. Hun er samtidig meget glad for blomster, og har altid drømt om sin egen blomsterbutik. Projektlederen har en del samtaler med Iben, hvor de har fokus på at udvikle forretningsidéen. Udfordringen er at finde en niche, så Iben ikke skal konkurrere med alle de andre blomsterhandlere, og slipper for at skulle leje lokaler til en butik. Iben bliver selvstændig blomsterbinder, arbejder hjemmefra og leverer blomster til kunderne, der bestiller over nettet. Her er Iben i dag Da perioden med Mikrolån ophører, vælger Iben at fortsætte som selvstændig. Kort tid efter åbner hun en butik i nabokommunen, hvor både huslejen og konkurrencen er mindre. Hun finansierer selv åbningen af butikken med de penge, hun har tjent samt med hjælp fra venner. 13

76 U Skal vi komme NGE i gang? 14

77 U IVÆR UNGE IV Jeg har fundet en potentiel deltager og hvad så nu? >>> Henvisning til Unge Iværksættere Iværksætter fungerer som alle øvrige tilbud i Næstved Kommunes tilbudsvifte. Hvis en borger viser interesse for projektet, og han/hun kan fortælle lidt om sin forretningsidé, skal du blot henvise vedkommende direkte til projektteamet. Henvisningen foregår ved at sende en mail til Bente Saxmose Nielsen (basni@naestved.dk) og Thomas Rosenfeldt (thros@naestved.dk). Henvisningen skal indeholde følgende detaljer om borgeren: CPR nr. Navn Telefonnummer Beskrivelse på 2-3 linjer om borgerens forretningsidé UNGE IVÆ Når projektteamet har modtaget din henvisning, indkalder de borgeren til en samtale, hvor de vurderer potentialet i borgerens forretningsidé. Du vil efter samtalen modtage en med uddybende info om borgerens deltagelse. UN UNGE IV ÆRKSÆTTERE Når borgerne er henvist til Iværksætter, overtager projektteamet planlægningen af aktiviteter for borgeren fremadrettet. Du bevarer som sagsbehandler myndigheden, og skal også sørge for at placere din borger i relevante sagsbehandlersystemer og udfylde jobplan. Herefter aftaler projektteamet det videre forløb direkte med deltagerne. 15

78 Jeg har fundet en potentiel deltager og hvad så nu? >>> Henvisning til Mikrolån Det er dig som sagsbehandlere, der i fællesskab med projektteamet vurderer, om borgeren er egnet til at deltage i Mikrolån. Målgruppen for Mikrolån er borgere, der forventes at blive indstillet og godkendt til forrevalidering og efterfølgende revalidering. Arbejdsgangen til forrevalidering og revalidering følger herunder. Processen for sagsbehandling i øvrige kommuner kan variere. Forrevalidering (sådan gør du) Sagsbehandler indkalder til rundbordssamtale med projektteam og borger Sagsbehandler forelægger sagen for sin faglige leder, der godkender forrevalidering, hvor den forberedende del er udfyldt Henvisning til projektteam via (med borgerens CPR-nummer, navn, og kort beskrivelse af projektet) Indhent LÆ 265 Revalidering (sådan gør du) Rehabiliteringsplanens forberedende del opdateres og vedlægges alle de dokumenter, som er indgået i sagsbehandlingen Sagsbehandler skal oprette en SBSYS sag på borgeren, som hedder revalidering, hvor den samlede sag lægges ind Sagen behandles ad hoc af faglig leder Randi Hørlyk Buse eller faglig leder Ann Elly Clemmensen 16

79 Spørgsmål og svar Herunder finder du svar på en række faktuelle spørgsmål om de to spor. Har du andre spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte projektteamet eller de særlige vidensansvarlige, som du finder under kontaktinfo på s. 19. Hvem er i målgruppen for Unge Iværksættere? Ledige jobparate under 30 år. Det er afgørende, at deltagerne har en klar forretningsidé og er motiveret for at arbejde koncentreret med deres projekt. Hvem er målgruppen for Mikrolån? Revalideringsparate borgere. Lysten og drivet er afgørende for at være en del af projektet, men vi tager selvfølgelig højde for, at denne borgergruppe kan være lidt mere usikker i forhold til at springe ud i det og tro på deres egne ideer. Hvad er min rolle som sagsbehandler? Du får en helt afgørende rolle i forhold til at identificere potentielle iværksættere blandt dine borgere. Når en potentiel iværksætter er identificeret, henviser du borgerne til projektteamet, som klarer den videre planlægning af forløbet. Du bevarer dog fortsat myndighedsopgaven og opfølgning med borgeren som hidtil. Hvordan bliver borgerne tilmeldt de to spor? Tilmelding sker ved henvisning til projektteamet som består af Bente Saxmose Nielsen og Thomas Rosenfeldt. Projektteamet foretager individuelle vurderinger af de potentielle deltagere. Skal man søge jobs mens man deltager i Unge Iværksættere? Ja. Iværksætter fungerer som ethvert andet tilbud, og som ledig jobparat skal man søge job som vanligt. Må man søge om CVR-nummer, mens man er ledig? Som ledig jobparat må man gerne søge CVR-nummer, mens man er ledig. Dog skal den ledige rådføre sig med projektteamet og med A-kassen forinden. Mikrolån-deltagerne bør vente med ansøgning om CVR-nummer, til vi når dertil i projekt-forløbet. Må kommunen yde rentefrie lån til borgerne? Ja. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når borgeren har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomhed. Og når støtten skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie frem for anden revalidering. Kan man deltage på Mikrolån-sporet, hvis man har gæld eller står i RKI? Ja, det kan man godt, så længe lånet bliver brugt til den virksomhed, man ønsker at etablere. Får man dagpenge eller andre offentlige ydelser under de to forløb? Ja, det gør man. Begge tilbud under Iværksætter fungerer som tilbud på lige fod med andre forberedende eller afklarende tilbud. Har deltagerne mødepligt? Hverken Unge Iværksættere eller Mikrolån er omfattet af mødepligt. Når en borger vurderes egnet til at deltage, er det på baggrund af en vurdering af, at vedkommende er indstillet på og i stand til at gøre en særlig indsats for at blive selvforsørgende og selvstændig. Der er derfor lagt op til frihed under ansvar, hvilket betyder at deltagerne skal deltage aktivt og engageret i projektet. Hvor mange timer skal borgerne deltage i forløbet pr. uge? Der er ikke fastlagt et bestemt timeantal for den enkelte deltager. Der arbejdes individuelt og frivilligt med egen forretningside, og der sparres undervejs med projektteamet og de øvrige deltagere. Behovet for faglig og personlig sparring er individuelt og meget varierende fra deltager til deltager. Dog er der krav om, at deltagerne skal deltage aktivt og gennemføre de planlagte kurser i bl.a. regnskab og markedsføring. Der er dog ikke tale om kurser, der skal bestås med eksamen. Skal vi have kontakt med borgerne under forløbene? Ja, det skal I. I skal lave aftaler og opfølgning, som I ville under ethvert andet tilbud. Hvem skal man kontakte, hvis man vil vide mere om Iværksætter?????17 Projektteamet består af Bente Saxmose Nielsen og Thomas Rosenfeldt. Det er de primære aktører i projektet. Herudover er der udpeget en række særlige vidensansvarlige sagsbehandlere og faglige ledere med særlig indsigt i projektet og dets indhold. På s. 19 finder du kontaktoplysninger på alle relevante aktører med tilknytning til Iværksætter.

80 Vi er her for at hjælpe Har du spørgsmål til Iværksætter, er du velkommen til at kontakte os: Projektteamet Bente Saxmose Nielsen Thomas Rosenfeldt Projektkonsulent, CAM Projektleder, CAM Telefon: Telefon: De særligt vidensansvarlige fra øvrige kommuner er: Mirka Orizi Tove Wetche Faxe Kommune Lejre Kommune Telefon: Telefon: Du har også mulighed for at kontakte de særligt vidensansvarlige i projektet. De særligt vidensansvarlige er udvalgte sagsbehandlere og faglige ledere med særlig kendskab til Iværksætter. De særligt vidensansvarlige for Unge Iværksættere (spor 1) er: Helle Gudmansen Funch Inge Yrfelt Faglig leder, CAM Sagsbehandler, Jobparate Telefon: Telefon: hefun@naestved.dk inyrf@naestved.dk De særligt vidensansvarlige for Mikrolån (spor 2) er: Mette Krarup Kaas-Rasmussen Dorthe Berg Sagsbehandler, Revalidering Faglig leder, Sygedagpenge Telefon: Telefon: mkara@naestved.dk dober@naestved.dk Annette Munkehøj Ann Elly Clemmensen Sagsbehandler, Sygedagpenge Faglig leder Telefon: Telefon: anemu@naestved.dk ancle@naestved.dk Randi Hørlyk Buse Helle Gudmansen Funch Faglig leder Faglig leder, CAM Telefon: Telefon: rbuse@naestved.dk hefun@naestved.dk Anne Bahn Eghøje Vibeke Jørgensen Slagelse Kommune Faxe Kommune Telefon: Telefon: abegh@slagelse.dk

81 FORHINDRINGER ER DET, MAN SER......NÅR MAN FJERNER SINE ØJNE FRA MÅLET Henry Ford 19

82 ANNE BIRK DESIGN Om Iværksætter Iværksætter er udviklet på Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS) og Aarhus Kommune. Iværksætter er et udviklingsprojekt med det formål, at bringe ledige borgere i selvforsørgelse gennem iværksætteri og etablering af egen virksomhed.

83 Bilag: 6.1. Modtagere af ydelser, september 2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

84 1 Kilde: Egne data fra KMD Opus Lis. Tal for a-dagpenge er inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tallet skal tolkes med forsigtighed, da det ikke er baseret på udbetaling af dagpenge, men på antal af kontaktforløb i jobcenteret. Tallet vil derfor være overvurderet. Øvrige tal er baseret på udbetaling af ydelser. På nogle ydelsesområder specielt sygedagpenge vil tal for seneste måned være undervurderet på grund af efterregistreringer. Fra september 2015 omfatter kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogram også modtagere af integrationsydelse.

85 2

86 3

87 4

88 5

89 6

90 Note: Andelen er beregnet i forhold til befolkningstal den første i det aktuelle kvartal, jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 7