ANALYSE 2016 INVESTORPORTRÆT

Transkript

1 216 INVESTORPORTRÆT

2 INVESTORPORTRÆT 216 Revideret udgave Dette er en revideret udgave af investorportrættet 216. Den oprindelige udgave blev offentliggjort d. 21. april 217. I forhold til den oprindelige udgave er det alene figur 5(b) og 6(b), der er justeret. Justeringen har ingen betydning for analysens overordnede konklusioner.

3 FORORD I 215 fik danske investeringsfonde 33. nye investorer. Denne udvikling fortsatte i 216, da hele 42. flere danskere valgte at inkludere en eller flere investeringsfonde i deres portefølje. I vores markedsanalyse fra januar belyste vi udviklingen i investeringsfondsmarkedet i et brancheperspektiv, det vil sige med udgangspunkt i fondene. I denne analyse ser vi på investorernes brug af investeringsfonde. Vi kommer således tættere på, hvem der vælger at investere i danske investeringsfonde. Ved udgangen af marts 217 havde danskere valgt at investere en del af deres opsparing i danske investeringsfonde. Det stiller høje krav til branchen. Det er afgørende, at danskerne har tillid til, at deres opsparing forvaltes med henblik på at give det bedst mulige afkast efter omkostninger inden for en given risikoprofil. Når jeg læser analysen, bliver jeg bekræftet i, at danskerne ser investeringsfonde som et attraktivt opsparingsredskab. Også i 216 var investeringsfonde danskernes foretrukne måde at sætte opsparingen i arbejde. Jeg håber, at endnu flere i 217 vil flytte en del af opsparingen fra bankkontoen og i stedet investere den i investeringsfonde eller direkte i en portefølje af værdipapirer med god risikospredning. Det vil på sigt både øge deres individuelle afkast og bidrage til at stille kapital til rådighed for virksomheder og forbrugere og på den måde styrke fundamentet for vækst og beskæftigelse. God læselyst. Anders Klinkby Adm. direktør Side 2 af 16

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 INVESTORERNE OG DERES OPSPARING... 5 PORTEFØLJESAMMENSÆTNINGEN FOR INVESTORER I INVESTERINGSFONDE TEMA: UDENLANDSKE FONDE OG UDENLANDSKE INVESTORER Side 3 af 16

5 HOVEDKONKLUSIONER Den samlede private formue placeret i investeringsfonde steg til 489 mia. kr. Det svarer til, at danskerne samlet set havde flere midler investeret i investeringsfonde, end de havde i andre typer værdipapirer. Siden 25 er danskernes beholdning af investeringsfonde steget med 91 pct. Danskernes samlede beholdning af værdipapirer faldt i 216 Det er blot anden gang siden 28, at den samlede værdi af danskernes depoter er faldet fra år til år. Det var særligt værdien af de direkte investeringer i danske aktier og obligationer, der faldt i 216. Danskerne investerer i udenlandske værdipapirer via investeringsfonde Udenlandske aktier udgør ca. 16 pct. af danskernes direkte investeringer i aktier. Til sammenligning udgjorde fonde baseret på udenlandske aktier ca. 91 pct. af de private investorers samlede beholdning af aktiebaserede investeringsfonde. Danskerne bruger investeringsfonde til at investere i danske obligationer De seneste 15 år har danskerne reduceret deres direkte investeringer i danske obligationer, mens formuen i investeringsfonde baseret på danske obligationer er steget. Antallet af investorer i investeringsfonde fortsatte med at stige i 216 I 216 steg antallet af danskere, der ejer mindst én investeringsfond, med 42. personer, svarende til en stigning på 5,3 pct. Det er andet år i træk, at antallet af investorer stiger. Den samlede danske beholdning af udenlandske investeringsfonde er stigende I 25 var den samlede beholdning blot ca. 17 mia. kr. Den seneste opgørelse viser, at denne beholdning var vokset til 336 mia. kr. i 216. Side 4 af 16

6 INVESTORERNE OG DERES OPSPARING Værdipapirer udgør en væsentlig del af den samlede danske opsparing. De danske husholdninger har placeret ca. 967 mia. kr. i værdipapirer (inkl. udenlandske investeringsfonde). 1 Ud af den samlede værdipapirbeholdning udgør danske investeringsfonde 489 mia. kr., svarende til 51 pct., jf. figur 1(a). Investeringsfonde er således danskernes foretrukne måde at investere på. Figur 1 Udviklingen i danskernes beholdning af værdipapirer, Mia. kr Udenlandske værdipapirer Danske aktier Danske obligationer Danske investeringsfonde Anm.: Udenlandske værdipapirer indeholder aktier, obligationer og investeringsfonde. For de danske værdipapirer er beholdningen baseret på gruppen Husholdninger. For de udenlandske værdipapirer er beholdningen baseret på gruppen 14: Husholdninger. Da tallene stammer fra to forskellige statistikker, er de ikke direkte sammenlignelige. Det er IFBs vurdering, at det ikke påvirker analysens konklusioner. Kilde: Nationalbanken Investeringsfonde har ikke altid været det foretrukne valg i danskernes værdipapirdepoter. I 25 udgjorde investeringsfonde 43 pct. af den samlede beholdning af værdipapirer. Siden 25 er beholdningen af danske og udenlandske investeringsfonde vokset med 91 pct. Til sammenligning er beholdningen af andre danske og udenlandske værdipapirer kun vokset med 15 pct. Fald i værdipapirer men tilgang i danske investeringsfonde I 216 faldt den samlede værdi af danskernes beholdning af værdipapirer. Det er blot anden gang siden 28, at værdien af danskernes depoter er faldet fra år til år. Den første gang var i 211 efter kraftige fald på aktiemarkederne. 216 har ligeledes været et turbulent år på aktiemarkederne. Året startede med kraftige fald på op til 1 pct. på nogle af de store markeder og året sluttede med ligeså kraftige stigninger på en række markeder efter det amerikanske præsidentvalg. Det var særligt værdien af de direkte investeringer i danske aktier og obligationer, der faldt i 216. I 216 faldt det danske C2-indeks med ca. 13 pct. Tilsvarende faldt OMX København Totalindeks inkl. udbytte med 5,7 pct. Det var primært faldet på ca. 36 pct. i Novo Nordisk-aktien, der trak det samlede danske aktiemarked ned. I investeringsfonde med danske aktier endte det typiske afkast efter omkostninger på 1,5 pct. i 216, jf. IFB s afkaststatistik. 1 Dette dækker alle personligt registrerede værdipapirer, herunder værdipapirer der er placeret i pensionsdepoter. Side 5 af 16

7 Kursfaldene på det danske aktiemarked har dog ikke påvirket de danske investorers lyst til at investere i danske investeringsfonde. I løbet af 216 er danskernes beholdning steget med ca. 25,5 mia. kr. til 489 mia. kr. Danskerne foretrækker at investere i udenlandske værdipapirer via investeringsfonde Hvis man kigger på den overordnede eksponering for danskernes depoter, kunne man få det indtryk, at danskerne påtager sig unødige risici. Det skyldes, at danske aktier i 216 udgør 311 mia. kr. svarende til ca. 84 pct. af aktierne i depoterne, selv om danske aktier kun udgør ca.,5 pct. af det globale aktiemarked 2, jf. figur 2(a). 3 Figur 2 Danskernes beholdning af danske og udenlandske værdipapirer, 216 Figur 2(a) Direkte investeringer Figur 2(b) - Investeringsfonde Mia. kr. 5 Mia. kr Danske aktier Udenlandske aktier Danske aktier Udenlandske aktier Anm.: Direkte investeringer i danske værdipapirer er beholdningen baseret på gruppen Husholdninger. i Værdipapirstatistikken. For de direkte investeringer i udenlandske værdipapirer er beholdningen baseret på gruppen 14: Husholdninger i kapitalbalancestatistikken. Investeringsfonde er baseret på IFBs markedsstatistik, og viser fonde målrettet danske detail investorer. En del af formuen er dog ejet af institutionelle investorer. Da tallene stammer fra tre forskellige statistikker, er de ikke direkte sammenlignelige. Det er IFBs vurdering, at det ikke påvirker analysens overordnede konklusioner. Kilde: Nationalbanken og IFB For at få et samlet billede af danskernes eksponering er det nødvendigt at inkludere danskernes beholdning af investeringsfonde. Fordelingen af formuen i de danske detailfonde indikerer, at de danske husholdninger i høj grad vælger at investere i udenlandske værdipapirer gennem investeringsfonde. I 216 udgjorde husholdningernes formue i fonde målrettet danske private investorer, der primært investerer i udenlandske aktier, således 292 mia. kr. svarende til 91 pct. af den samlede formue i aktiefonde, jf. figur 2(b). 2 Kilde: MSCI ACWI indeks lande vægte, ultimo Tilsvarende tal for danskernes relativt store beholdning af danske aktier kan bla. findes i forskningspapiret Turning Local: Homebias dynamics of relocating foreigners, Oktober 216. Side 6 af 16

8 ANALYSE Danskerne anvender i stigende grad investeringsfonde til at investere i danske obligationer De seneste 15 år har danskerne reduceret deres direkte eksponering overfor danske obligationer. I 21 udgjorde de danske husholdningers samlede beholdninger 181 mia. kr. I 216 er dette tal faldet til 59 mia. kr., jf. figur 3. I samme periode er formuen i danske investeringsfonde målrettet danske detail investorer, der investerer i danske obligationer, steget fra 75 mia. kr. til 174 mia. kr. i 216. Udviklingen indikerer, at danskerne de seneste 15 år har valgt at bruge investeringsfonde til deres investeringer i danske obligationer fremfor at investere direkte. Figur 3 Investeringer i danske obligationer, direkte og via investeringsforening, Mia. kr Direkte investeringer Investeringsfonde Anm.: Direkte investeringer i danske værdipapirer er beholdningen baseret på gruppen Husholdninger. i Værdipapirstatistikken. Investeringsfonde er baseret på IFBs markedsstatistik, og viser fonde målrettet danske detail investorer. En del af formuen er dog ejet af institutionelle investorer. Da tallene stammer fra to forskellige statistikker, er de ikke direkte sammenlignelige. Det er IFBs vurdering, at det ikke påvirker analysens overordnede konklusioner. Kilde: Nationalbanken, VP og IFB. Antallet af investorer fortsætter med at stige At investeringsfonde er populære blandt de danske investorer understreges af den fortsatte stigning i antallet af danskere, som ejer mindst et investeringsbevis. I 216 steg antallet med 42. personer, svarende til en stigning på 5,3 pct., jf. figur 4. Det er andet år i træk, at antallet af investorer er steget. Udviklingen viser, at tendensen fra 21 til 214, med et faldende antal investorer, er vendt. I alt ejede 832. danskere mindst en investeringsfond ved udgangen af 216. Det svarer til, at 14,6 pct. af danskerne ejede mindst en investeringsfond. Den positive udvikling er fortsat ind i 217. De seneste tal fra VP viser, at antallet af investorer er steget til i de første tre måneder af 217. I Investorportrættet fra 29 beskrev IFB, Side 7 af 16

9 hvordan antallet af investorer var faldet i kølvandet på finanskrisen. 4 Således faldt antallet af investorer fra ca i 27 til 85. ultimo Figur 4 Udvikling i antal investorer personer Kilde: VP. Antallet af 7-79 årige investorer er vokset markant siden 212 Siden 212 er antallet af investorer vokset med ca. 34. personer. Stigningen er dog ikke fordelt ligeligt udover alle aldersgrupper. Siden 212 er det særligt antallet af ældre investorer, der er steget, mens antallet af investorer under 7 år er faldet. Over de seneste fire år er der således blevet knap 29. færre investorer under 7 år, mens antallet af investorer over 7 tilsvarende er steget med 63. personer, jf. figur 5(a). Blandt de yngre aldersgrupper er det kun de 2-29 årige, hvor der har været en stigning i antallet investorer på ca. 8.. Udviklingen i antallet af investorer kan også ses i formueudviklingen for de enkelte aldersgrupper. Siden 212 er de 6+ åriges formue øget med ca. 1 mia. kr., jf. figur 5(b). Udviklingen i antallet og formuen i de enkelte aldersgrupper er påvirket af den underliggende befolkningsudvikling. For at få et bedre indtryk af, om lysten til at investere er stigende i de enkelte aldersgrupper, kan man blandt andet se på andelen af befolkningsgruppen, der ejer mindst et investeringsbevis - også kaldet investorandelen. Siden 212 er investorandelen i de ældre aldersgrupper steget, mens den er faldet eller har været uændret i de yngre aldersgrupper. Udviklingen har været mest markant blandt de 9+ årige. Her er investorandelen steget fra at udgøre 27,4 pct. til at udgøre hele 38,4 pct., jf. figur 5(c). 4 Portræt af de private investorer (januar 29) Selvom disse tal af tekniske årsager ikke er sammenlignelige med tallene i indeværende analyse, er det IFBs vurdering, at faldet i 28 startede den faldende tendens, der har kendetegnet udviklingen i antal investorer frem til 214. Side 8 af 16

10 4 43 5,4 5,3 5,4 5,9 8,1 7, ,2 12, ,7 2,4 28, 28,3 25, 29, ,9 29,3 27, , ANALYSE Figur 5 Investorer fordelt på aldersgrupper, Figur 5(a) - Antal Figur 5(b) - Formue 1. personer Mia. kr Pct. Figur 5(c) Investorandel Figur 5(d) Antal personer i aldersgruppen 1. personer Anm.: Af tekniske årsager er det ikke muligt at gå længere tilbage end 212. Ligeledes er det ikke muligt at opgøre formuefordelingen i 1-års intervaller for de 6+ årige. Kilde: VP. En væsentlig årsag til stigningen i antal investorer i de ældre aldersgrupper er, at antallet af personer i aldersgruppen stiger generelt. Siden 212 er antallet af danskere steget med 127. personer. Det dækker over en stigning på knap 25. personer, der er yngre end 7 år, og knap 12. personer, der er 7 år eller ældre, jf. figur 5(d). Det er primært antallet af 7-79 årige, der er steget. Både antallet af mandlige og kvindelige investorer stiger For både mænd og kvinder er antallet af investorer og den samlede formue steget siden 214, jf. figur 6(a,b). Årsagen er en kombination af en stigende investorandel blandt kvinder, samt at både antallet af mænd og kvinder er stigende i befolkningen, jf. figur 6(c,d). Den befolkningsgruppe, hvor andelen af investorer er steget mest, er mænd over 9 år. Her steg andelen, der har investeret i mindst en investeringsfond, fra 29,5 pct. til hele 43,3 pct. Gruppen er dog den mindste af alle på godt 1. personer. Side 9 af 16

11 Figur 6 Investorer, fordelt på køn, Figur 6(a) - Antal 1. personer Figur 6(b) - Formue Mia. kr Mænd Kvinder Mænd Kvinder Figur 6(c) - Investorandel Figur 6(d) - Antal personer fordelt på køn Pct ,5 15,5 1. Personer ,1 13, Mænd Kvinder Mænd Kvinder Anm.: Af tekniske årsager er det ikke muligt at gå længere tilbage end 212. Kilde: VP. Investeringsfonde er for alle indkomstgrupper Investeringsfonde er et gennemreguleret finansielt produkt. Det giver øget sikkerhed for investor og giver dermed alle danskere mulighed for at komme i gang med at investere på en nem måde og med risikospredning. Det er blandt årsagerne til, at investeringsfonde er populære blandt danskere, der sparer op. I 215 udgjorde investeringsfonde i gennemsnit 45 pct. af værdipapirbeholdningen for husholdningerne, jf. figur 7(a). Der er dog relativt store forskelle imellem indkomstgrupper. I den lave ende af indkomstskalaen (undtaget 1. decil, som er påvirket af indkomsten hos selvstændige) udgør investeringsfonde omkring 7 pct. af beholdningen af værdipapirer. For 4. decil udgør investeringsfonde hele 75 pct. af værdipapirbeholdningen. Derefter falder andelen, i takt med stigende indkomst, og de 1 pct. med den højeste indkomst har således 32 pct. af deres værdipapirer placeret i investeringsforeninger. Side 1 af 16

12 Den samlede opsparing, som de enkelte hustande i gennemsnit har placeret i investeringsforeninger, er ligeledes afhængig af husholdningens samlede indkomst. I takt med at indkomsten stiger, vil en husholdning også få en større opsparing, der er behov for at placere bedst muligt. Derfor vil den gennemsnitlige formue placeret i investeringsfonde også stige. I gennemsnit har de danske husholdninger ca. 9. kr. placeret i investeringsfonde (eksklusiv pension), jf. figur 7(b). For de 1 pct. af de danske husholdninger med den laveste indkomst er den gennemsnitlige beholdning dog blot ca. 15. kr., mens beholdningen for de rigeste 1 pct. med den højeste indkomst er hele 371. i gennemsnit. Figur 7 Andelen af den finansielle formue, der er placeret i investeringsfonde, fordelt på indkomstniveau, 215 Figur 7(a) Andel af finansiel formue Figur 7(b) Kr. per husstand Pct kr. per hustand I alt 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil Indkomstniveau 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil I alt 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil Indkomstniveau 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Anm.: Figurerne indeholder ikke investeringsfonde, der er placeret i pensionsdepoter. Det vil sige, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med de figurer, der er baseret på VP og Nationalbanken. Det er IFBs vurdering, at det ikke påvirker analysens konklusioner. Deciler er konstrueret således, at de indeholder præcis lige mange husstande. Kilde: Danmarks Statistik Side 11 af 16

13 PORTEFØLJESAMMENSÆTNINGEN FOR INVESTORER I INVESTERINGSFONDE Porteføljesammensætningen har stor betydning for de enkelte investorers samlede afkast og risiko. Investorernes porteføljesammensætning forandres grundlæggende af to årsager, nemlig nye penge og afkast. Nye penge, som investor vælger at placere i investeringsfonde, påvirker den overordnede porteføljesammensætning. Ligeledes påvirker afkastet i de forskellige investeringsfonde de enkelte investorers porteføljesammensætning. I det følgende ses der på den samlede ændring i porteføljesammensætningen. Den gennemsnitlige opsparing i investeringsfonde topper ved omkring 9. kr. Der er en række forhold, som påvirker den enkelte investors risikoprofil samt størrelsen på investors opsparing. Alder har stor betydning for den overordnede porteføljesammensætning. Og alder er ligeledes en af de væsentligste forklaringer på størrelsen af opsparingen. Hvis man sparer op, så øges opsparingen i sagens natur med årene. Dertil kommer arv, samt at jo længere tid en investor har fået afkast af sin investering, jo større bliver den. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige beholdning af investeringsfonde ikke falder efter pensionstidspunktet. Den gennemsnitlige beholdning af fonde stiger således generelt set med alderen og topper ved omkring 7-årsalderen, hvorefter den svinger omkring 9. kr. i gennemsnit jf. figur 9. Aktiebeholdningen er stigende indtil 6-årsalderen og derefter faldende. Beholdningen af obligationer er stigende gennem hele livet. Andelen af porteføljen, som obligationer udgør, er dog mere U-formet med en høj andel blandt de -29 årige, en faldende andel blandt de 3-59 årige, samt en høj andel blandt de 7+ årige. Figur 9 Porteføljesammensætning, 216 Tusind kr Aktiebaserede Blandede Obl.baserede Hdg mv. Anm.: Udviklingen for kategorierne Øvrige obligationer og Korte danske obligationer er påvirket af, at en stor fond skiftede kategori fra 214 til 215. Øvrige indeholder hedgeforeninger mv. Porteføljebeholdningerne i VP.analyse er forbundet med væsentlig usikkerhed i 216. Det er IFBs vurdering at det overordnede billede af porteføljefordelingen fordelt på aldersgrupper og køn fortsat er retvisende. Kilde: VP. Side 12 af 16

14 Større risikovillighed hos mænd i forhold til kvinder Udover alder spiller køn tilsyneladende også en rolle, når det kommer til sammensætningen af porteføljen. I 216 udgjorde aktiebaserede fonde i gennemsnit ca. 4 pct. af mænds porteføljer og 32 pct. af kvinders, jf. figur 1. Tilsvarende udgør obligationer i gennemsnit en højere andel af kvinders porteføljer. Figur 1 Mænd og kvinders porteføljesammensætning, 216 Kvinder 32, 12,1 54,2 Mænd 4,4 13,6 43, Aktier Blandede Obligationer Øvrige Pct. Anm.: Øvrige indeholder hedgeforeninger mv. Porteføljebeholdningerne i VP.analyse er forbundet med væsentlig usikkerhed i 216. Det er IFBs vurdering at det overordnede billede af porteføljefordelingen fordelt på aldersgrupper og køn fortsat er retvisende. Kilde: VP. Forskellen i porteføljesammensætningen for mænd og kvinder gælder for næsten alle aldersgrupper, undtaget de yngste. For de -19 årige er det således omvendt, idet de -19 årige piger har en højere andel aktiebaserede investeringsfonde end de -19 årige drenge, jf. tabel 3. Dette ændrer sig dog hurtigt, da de 2-29 årige mænds andel af aktiebaserede investeringsfonde er 3 pct.point højere end de 2-29 årige kvinders. Årsagen, til at porteføljesammensætningen for de -19 årige, og til dels de 2-29 årige, er anderledes end de ældre aldersgrupper, skal ses i lyset af, at en væsentlig del af deres opsparing antages at være indbetalt og investeret af deres forældre. Tabel 3 Forskellen mellem mænd og kvinders porteføljesammensætning, fordelt på aldersgrupper, 216 Pct.point I alt Aktier -,4 3, 7,6 8,9 8,3 6,4 7,5 7,6 6,7 8,4 Blandede -1,2,4-1,7,3,3 1,5 1,2 -,2 -,2 1,5 Obligationer 1,7-3,2-6,5-9,5-8,9-8,3-9,1-8, -6,8-1,3 Øvrige -,2 -,2,6,2,3,5,4,7,3,4 Anm.:Tallene viser den gennemsnitlige portefølje for mænd minus den gennemsnitlige portefølje for kvinder fordelt på alder og hovedkategori. Det vil sige, at positive tal (markeret med grønt) er udtryk for, at mænds andel af porteføljen for en given aldersgruppe og kategori er højere end kvinders. Porteføljebeholdningerne i VP.analyse er forbundet med væsentlig usikkerhed i 216. Det er IFBs vurdering at det overordnede billede af porteføljefordelingen fordelt på aldersgrupper og køn fortsat er retvisende. Kilde: VP Side 13 af 16

15 Gallups Investoranalyse, udarbejdet på opdrag af IFB og Finans Danmark, bekræfter billedet af, at kvinder er mindre risikovillige. Adspurgt direkte om, hvor risikovillig man er, angiver kvinderne en lavere risikovillighed end mænd, jf. figur 11. Figur 11 - Risikovillighed 216 Pct Meget høj risiko Høj risiko Mellem risiko Lidt risiko Ingen risiko Ved ikke Mænd Kvinder Anm.: Svar på spørgsmålet: Hvor risikovillig anser du dig selv for at være, dvs. hvordan prioriterer du mellem ønsket om et højt afkast og en lav risiko i din investering? Kilde: Gallup. Side 14 af 16

16 TEMA: UDENLANDSKE FONDE OG UDENLANDSKE INVESTORER Den samlede danske beholdning af udenlandske fonde er stigende Den samlede danske beholdning af udenlandske fonde har historisk været relativt begrænset. I 25 var den samlede beholdning blot ca. 17 mia. Den seneste opgørelse viser, at denne beholdning var vokset til 336 mia. kr. i 216, jf. figur 12. Figur 12 Udviklingen i danske investorers beholdning af udenlandske investeringsfonde Mia. kr Husholdninger Danske investeringsforeninger Forsikring og pension Øvrige indenlandske sektorer Anm.: Øvrige indeholder blandt andet ikke-finansielle selskaber og pengeinstitutter. Danske investeringsforeninger dækker over danske investeringsforeninger, der investerer i udenlandske investeringsforeninger. Kilde: Nationalbanken Forsikrings- og pensionssektoren er den største aftager af udenlandske investeringsfonde. Ved udgangen af 216 ejede Forsikrings- og pensionssektoren udenlandske investeringsfonde for 193 mia. kr., svarende til godt 61 pct. af den samlede danske beholdning af udenlandske investeringsfonde. Husholdningerne ejede for 27 mia. kr. svarende til 8 pct. På trods af væksten i beholdningen af udenlandske investeringsfonde udgør de fortsat en lille del af den samlede indenlandske beholdning. Ved udgangen af 216 udgjorde udenlandske fonde ca. 15 pct. af den samlede beholdning, jf. figur 13. Det er en stigning fra ca. 2 pct. i 25 og ca. 1 pct. i 211. Omtrent halvdelen af de udenlandske fonde i danske investorers beholdning udbydes fra Luxembourg. Denne andel er faldet siden 21, hvor den var helt oppe på godt 7 pct., jf. figur 14. Udenlandske investorer køber flere danske investeringsfonde Udenlandske investorer har også mulighed for at købe danske investeringsfonde, dog med det forbehold at de danske skatteregler forhindrer eksport af udbyttebetalende investeringsfonde, og dermed står i vejen for at eksportere danske investeringsfonde til EU s indre marked. Siden 25 er værdien af danske fonde ejet af udenlandske investorer omtrent tredoblet til 82 mia. kr., jf. figur 15. En stor del af stigningen kan forklares af kursstigninger. Side 15 af 16

17 ANALYSE Figur 13 Udviklingen i danske investorers beholdning af investeringsfonde Mia. kr Indenlandske fonde Udenlandske fonde Anm.: Tallene for de indenlandske fonde er baseret på formuen i fonde målrettet indenlandske/danske investorer. Det udelukker dog ikke, at en del kan være ejet af udlændinge. Kilde: Nationalbanken Figur 14 Udviklingen i danske investorers beholdning af investeringsfonde, fordelt på land Pct. af samlet beholdning af udenlandske fonde Luxembourg Irland Øvrige Kilde: Nationalbanken Figur 15 Udviklingen i udenlandske investorers beholdning af danske investeringsfonde Mia. kr Kilde: Nationalbanken Side 16 af 16

18