Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune

Transkript

1 Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune 212 Januar 212

2 Forord Sønderborg Kommune har bedt mploy a/s om at udarbejde en analyse af ungegruppen og ungeindsatsen i kommunen. Formålet med analysen er at frembringe ny viden om de forskellige grupper af unge, som er omfattet af ungeindsatsen i kommunen. I analysen belyses de unge, der er på kontanthjælp eller dagpenge. Analysen opdeler og belyser de fem ungegrupper, der er defineret i lovgivningen: Unge der har gennemført en kompetencegivende uddannelse Unge 2-3-årige uden uddannelse Unge under 2 år, der er uddannelsesegnede Unge under 2 år, der ikke er uddannelsesegnede Unge forsørgere under 2 år Analysen giver bl.a. svar på følgende for de fem ungegrupper: Størrelsen af ungegruppen Hvad kendetegner de unge i de forskellige grupper i ungeindsatsen? Hvilken indsats får de unge? Hvordan er det gået de enkelte ungegrupper, der har modtaget en indsats i jobcentetret? Analysens resultater anvendes bl.a. til at give bud på, hvad der med fordel kan sættes fokus på i den fremadrettede indsats for de unge i Sønderborg Kommune. Analysen er baseret på kvantitative data. Der er gennemført analyser ved hjælp af registerdata fra jobindsats og Danmarks Statistiks Forskningsservice, som indeholder informationer om de unge, herunder deres uddannelsesbaggrund, branchetilhørsforhold, personlige kendetegn, bevægelser på arbejdsmarkedet, ledighedshistorik og tilbudshistorik. Desuden er der tilvejebragt sagsdata fra sagsbehandlingssystemerne i Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcenter Sønderborg. Analysen indledes med en sammenfatning af analysens hovedresultater. Det er valgt at indlede hvert kapitel med et resumé af de væsentligste pointer. Den travle læser kan få et hurtigt overblik ved at læse analysens sammenfatning og resuméerne af de enkelte kapitler. Derudover er analysen struktureret, så de enkelte kapitler kan læses særskilt. 1

3 Indhold 1. INDLEDNING KORT OM ANALYSENS DATAGRUNDLAG KORT OM ANALYSENS INDHOLD SAMMENFATNING AF ANALYSENS HOVEDRESULTATER DE UNGE OMFATTET AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG OVERBLIK OVER DE FEM UNGEGRUPPER I SØNDERBORG KOMMUNE UDDYBENDE BELYSNING AF DE FEM UNGEGRUPPER I SØNDERBORG SKEMATISK OVERBLIK OVER HOVEDRESULTATER AF ANALYSEN TVÆRGÅENDE PEJLEMÆRKER OG MULIGE INDSATSOMRÅDER FOR INDSATSEN FOR DE UNGE I SØNDERBORG KOMMUNE UNGE I SØNDERBORG KOMMUNE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I SØNDERBORG HVAD KENDETEGNER DE UNGE PÅ DAGPENGE OG KONTANTHJÆLP? UNGE MED EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE I SØNDERBORG HOVEDRESULTATER AF ANALYSEN FOR DE UNGE MED UDDANNELSE HVOR MANGE UNGE UNDER 3 ÅR HAR EN UDDANNELSE? HVEM ER DE UNGE MED UDDANNELSE? HVILKEN UDDANNELSE HAR DE UNGE? HVILKEN INDSATS HAR DE UNGE MED UDDANNELSE FÅET I JOBCENTERET? HVOR MANGE AF DE UNGE MED UDDANNELSE HAR FÅET JOB? UNGE MELLEM 2 OG 3 ÅR UDEN UDDANNELSE I SØNDERBORG HOVEDRESULTATER AF ANALYSEN FOR DE UNGE UDEN UDDANNELSE HVOR MANGE UNGE ER OVER 2 ÅR OG HAR IKKE EN UDDANNELSE? HVEM ER DE 2-29-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE? HVOR MANGE I GRUPPEN HAR EN UNGDOMSUDDANNELSE? HVOR MANGE HAR AFBRUDT EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE? HVILKEN INDSATS HAR DE UNGE UDEN UDDANNELSE FÅET I JOBCENTERET? HVOR MANGE AF DE UNGE UDEN UDDANNELSE HAR FÅET JOB? UNGE UDDANNELSESEGNEDE UNDER 2 ÅR I SØNDERBORG HOVEDRESULTATER AF ANALYSEN FOR DE UDDANNELSESEGNEDE HVOR MANGE LEDIGE UNDER 2 ÅR ER UDDANNELSESEGNEDE? HVEM ER DE UDDANNELSESEGNEDE UNDER 2 ÅR? HVOR MANGE I GRUPPEN HAR EN UNGDOMSUDDANNELSE? HVOR MANGE HAR AFBRUDT EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE? HVILKEN INDSATS HAR DE UDDANNELSESEGNEDE FÅET I JOBCENTERET? HVOR MANGE AF DE UDDANNELSESEGNEDE HAR FÅET JOB? UNGE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNDER 2 ÅR I SØNDERBORG HOVEDRESULTATER AF ANALYSEN FOR DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVOR MANGE ER IKKE-UDDANNELSESEGNEDE? HVEM ER DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE? HVOR MANGE I GRUPPEN HAR EN UNGDOMSUDDANNELSE? HVOR MANGE HAR AFBRUDT EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE? HVILKEN INDSATS HAR DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE FÅET? HVOR MANGE AF DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HAR FÅET JOB? UNGE FORSØRGERE UNDER 2 ÅR I SØNDERBORG HOVEDRESULTATER AF ANALYSEN FOR FORSØRGERNE HVOR MANGE ER FORSØRGERE UNDER 2 ÅR? HVEM ER FORSØRGERNE UNDER 2 ÅR? HVOR MANGE FORSØRGERE HAR EN UNGDOMSUDDANNELSE? HVOR MANGE HAR AFBRUDT EN KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE? HVILKEN INDSATS HAR FORSØRGERNE FÅET I JOBCENTERET? HVOR MANGE FORSØRGERE HAR FÅET JOB?

4 1. Indledning Der er ca unge mellem 1 og 3 år i Sønderborg Kommune. De unge udgør 16,2 pct. af befolkningen i Sønderborg. Der er 1.4 unge under 3 år på offentlig forsørgelse i Sønderborg Kommune. De unge er sårbare i en lavkonjunktursituation på arbejdsmarkedet. Det har bl.a. vist sig ved, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget kraftigt under krisen, at stadig flere unge mangler en praktikplads, og at mange unge med personlige eller sociale problemer har svært ved at få et fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Det er særligt antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er steget siden 28 i Sønderborg. Der er i dag ca. 9 unge (fuldtidspersoner) under 3 år på dagpenge og kontanthjælp. 271 unge er ledige dagpengemodtagere og 628 unge kontanthjælpsmodtagere. Stigningen i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp, kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed og/eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Man kan tale om, at udviklingen arbejdsmarkedet har ændret rammerne for ungeindsatsen i Sønderborg Kommune ganske betydeligt. For det første betyder udviklingen på arbejdsmarkedet, at rummeligheden og investeringslysten ude på arbejdspladserne er under pres. Det udfordrer indsatsen for at skabe plads til de unge i virksomhederne, uanset om det skal ske via ordinære job, uddannelsesaftaler, løntilskudsansættelser, praktik, fleksjob eller virksomhedscentre. For det andet betyder udviklingen på arbejdsmarkedet, at indsatsen i dag skal håndtere flere grupper af unge med forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Indsatsen skal bl.a. håndtere de stærke unge, som har en uddannelse eller tidligere har klaret sig godt på det ufaglærte arbejdsmarked. Derudover skal indsatsen håndtere de ustabile unge, der gennem flere år har bevæget sig ud og ind af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Endelig skal indsatsen tage hånd om de svage unge, som har problemer udover ledighed, og som har risiko for at blive varigt ude af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. For det tredje har krisen og faldet i antallet af ufaglærte job betydet, at mange unge i dag er mere motiverede for og parate til at påbegynde og gennemføre en uddannelse end tidligere. Det er selvfølgelig en mulighed, det er vigtigt at udnytte optimalt i indsatsen. På den baggrund er der placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet. Det er håbet, at nærværende analyse kan være med til at danne udgangspunkt for en drøftelse og tilrettelæggelse af den fremtidige ungeindsats i Sønderborg Kommune. 3

5 1.1. Kort om analysens datagrundlag Analysen er gennemført i 2. halvår 211 og er baseret på kvantitative data om de unge, der er tilmeldt jobcenteret i Sønderborg Kommune. Der er gennemført analyser af udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i kommunen, som bygger på opgørelser fra dataportalen Jobindsats. Desuden er der gennemført analyser ved hjælp af individdata, som indeholder information om de unges kendetegn (køn, alder, herkomst, ledighedsanciennitet, uddannelsesniveau mv.) og bevægelser på arbejdsmarkedet. Disse individdata stammer fra Danmarks Statistiks Forskningsservice og sagsbehandlingssystemerne i Jobcenter Sønderborg og UU- Sønderborg. Endvidere er der gennemført analyser ved hjælp af registerdata, som indeholder information om indsatsen over for de unge. Disse data er tilvejebragt fra Danmarks Statistiks Forskningsservice og sagsbehandlingssystemerne i Jobcenter Sønderborg og UU- Sønderborg. I analysen beskrives fem grupper af unge: 1. Unge med en uddannelse (18-29 år). Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice. 2. Unge uden uddannelse (2-29 år). Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice. 3. Uddannelsesegnede unge (18-24 år) uden forsørgerpligt. Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice og sagsbehandlingssystemet i jobcenteret (Workbase). 4. Ikke-uddannelsesegnede unge (18-24 år) uden forsørgerpligt. Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice samt sagsbehandlingssystemerne i jobcenteret og UU (Workbase og UU-vej).. Unge forsørgere uden uddannelse (18-24 år). Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice og sagsbehandlingssystemet i jobcenteret (Workbase). For de tre sidstnævnte grupper er taget udgangspunkt i dels aktuelle ungesager og dels i historiske sager. De aktuelle ungesager har givet mulighed for at belyse den nuværende bestand af unge i jobcenteret, dvs. antal og fordeling af unge i jobcenteret og kendetegn ved de unge. De historiske sager har givet mulighed for at belyse, hvordan det er gået de enkelte ungegrupper, der er tilgået jobcenteret i perioden 2. halvår af 29 og 1. halvår af 21, og hvilken indsats de har fået efter tilmelding i jobcenteret. Der er foretaget sagsgennemgang af i alt 794 sager i jobcenteret og 17 sager i UU. Ved hjælp af disse sagsgennemgange er der indhentet oplysninger om de unge, som ikke er tilgængelige i de almindelige analyseregistre. 4

6 1.2. Kort om analysens indhold Analysen har følgende indhold: I kapitel 2 indledes med en sammenfatning af analysens resultater. I afsnittet fremhæves analysens væsentligste resultater og en række mulige indsatsområder for ungeindsatsen i Sønderborg. I kapitel 3 er der med udgangspunkt i analysens resultater formuleret en række tværgående pejlemærker og mulige indsatsområder for den samlede ungeindsats i Sønderborg Kommune. I kapitel 4 beskrives udviklingen i antallet af unge borgere i kommunen. Der ses nærmere på det markante fald i antallet af unge, som har fundet sted over en længere årrække. I kapitel beskrives udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i kommunen, herunder udviklingen og sammensætningen af unge på dagpenge- og kontanthjælp i kommunen. I kapitel 6 beskrives de unge i alderen år, der har en kompetencegivende uddannelse. I beskrivelsen indgår bl.a. gruppens kendetegn, ledighedsanciennitet, erhvervserfaring, familiesituation, jobcenterets indsats over for gruppen samt de unges forsørgelsesstatus efter indsatsen i jobcenteret. I kapitel 7 beskrives de unge uden uddannelse i alderen 2-29 år. I beskrivelsen indgår bl.a. gruppens kendetegn, ledighedsanciennitet, erhvervserfaring, familiesituation, uddannelsesfrafald, jobcenterets indsats over for gruppen samt de unges forsørgelsesstatus efter indsatsen i jobcenteret. I kapitel 8 beskrives de uddannelsesegnede i alderen år. I beskrivelsen indgår bl.a. gruppens kendetegn, ledighedsanciennitet, erhvervserfaring, familiesituation, uddannelsesfrafald, jobcenterets indsats over for gruppen samt de unges forsørgelsesstatus efter indsatsen i jobcenteret. I kapitel 9 beskrives de ikke-uddannelsesegnede i alderen år. I beskrivelsen indgår bl.a. gruppens kendetegn, ledighedsanciennitet, erhvervserfaring, familiesituation, uddannelsesfrafald, jobcenterets indsats over for gruppen samt de unges forsørgelsesstatus efter indsatsen i jobcenteret. I kapitel 1 beskrives gruppen af forsørgere i alderen år. I beskrivelsen indgår bl.a. gruppens kendetegn, ledighedsanciennitet, erhvervserfaring, familiesituation, uddannelsesfrafald, jobcenterets indsats over for gruppen samt de unges forsørgelsesstatus efter indsatsen i jobcenteret.

7 2. Sammenfatning af analysens hovedresultater I dette kapitel foretages en sammenfatning af analysens hovedresultater. Der foretages en kort belysning af den samlede gruppe af unge i Sønderborg Kommune, og derefter fokuserer analysen på at belyse de unge under 3 år, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. Der belyses fem forskellige ungegrupper i Sønderborg Kommune. De fem ungegrupper afspejler lovgivningens opdeling af de unge. For hver af de fem ungegrupper er der formuleret særlige krav til og rammer for indsatsen for gruppen. Analysens hovedresultater er resumeret og gennemgået under overskrifterne: De unge, der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg De unge under 3 år med en kompetencegivende uddannelse De unge 2-29-årige uden uddannelse De unge uddannelsesegnede under 2 år De unge ikke-uddannelsesegnede under 2 år De unge forsørgere under 2 år For hver gruppe af unge belyses størrelsen af og udviklingen i gruppen, sammensætningen af gruppen, jobcenterets indsats for gruppen, centrale resultater af indsatsen for gruppen mv. Til sidst i sammenfatningen er de væsentligste resultater opsat i et skema De unge omfattet af beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Der er ca unge mellem 1 og 3 år i Sønderborg Kommune. De unge udgør 16,2 pct. af befolkningen i Sønderborg. Antallet af unge i Sønderborg Kommune er faldet betydeligt over en årrække, bl.a. fordi et stigende antal unge flytter til de større uddannelsesbyer. Hvert år er der 4 flere unge, der flytter væk fra Sønderborg end unge, der flytter til kommunen. Der er 1.4 unge på offentlig forsørgelse i Sønderborg Kommune. Antallet af unge, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, er steget markant fra 28 og frem til i dag. Det er særligt antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget i perioden. Stigningen i antallet af unge kan forklares ved, at lavkonjunkturen har betydet, at mange unge er blevet ledige. De unge rammes typisk hårdt af lavkonjunkturer, da de oftere har løsere ansættelsesformer, ringe joberfaring og/eller en høj jobomsætning. Der er medio 211 ca. 9 unge på dagpenge og kontanthjælp i Sønderborg Kommune (fuldtidspersoner 1 ). 271 unge er ledige dagpengemodtagere. Antallet af unge dagpengemodtagere steg eksplosivt fra efteråret 28 og frem til starten af 21. Siden marts 21 er antallet af unge dagpengemodtagere faldet med 177 personer. 628 er unge kontanthjælpsmodtagere. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er steget i hele perioden fra 28 og frem til nu. 1 Fuldtidspersoner dækker over en sammentælling af det antal uger, som hver unik person har modtaget ydelse. Hvis én af 6

8 8 pct. af de 9 unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere er mænd og 42 pct. er kvinder. I 28, 29 og starten af 21 var det især de unge mænd, der blev ramt af den stigende ledighed i Sønderborg. Det skyldes, at de unge mænd i stort omfang var ansat i industrien og i bygge- og anlægssektoren, som oplevende de største fald i beskæftigelsen. Fra slutningen af 21 og i 211 er de unge kvinder også i stigende omfang blevet ramt af ledighed som følge af besparelserne i den offentlige sektor. De 271 unge dagpengemodtagere er jobklare, og det samme gør sig gældende for 4 af kontanthjælpsmodtagerne. Der er således ca. 67 unge under 3 år der er jobklare i Sønderborg Kommune. Dertil kommer ca. 34 indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) og ca. 6 midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere (match 3). Der er kommet markant flere unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobklare. I perioden marts 21 til juli 211 er antallet af unge i match 2-3 steget med 32 pct. Ungegruppen, der skal modtage en beskæftigelsesindsats i Jobcenter Sønderborg, er en stor og meget sammensat gruppe. Gruppen spænder fra en stor gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en mindre gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer og problemstillinger i forhold til uddannelse og job Overblik over de fem ungegrupper i Sønderborg Kommune I nærværende analyse er der foretaget en belysning af de fem ungegrupper, der udpeges i lovgivningen om ungeindsatsen. Først gives et overblik over fordelingen af de enkelte grupper. Dernæst er der foretaget en meget kort beskrivelse af de fem grupper. Grupperne belyses derefter yderligere i de efterfølgende afsnit. Der er medio 211 ca. 1. unge, der er tilmeldt jobcenteret i Sønderborg som dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere. Der er godt 2 unge under 3 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det svarer til 21 pct. af alle unge på dagpenge- eller kontanthjælp. Der er ca. 3 unge mellem 2-3 år uden uddannelse. Det svarer til 3 pct. af den samlede ungegruppe. Der er knap 2 unge under 2 år, der er uddannelsesegnede. Det svarer til 18 pct. af den samlede ungegruppe. Der er godt ca. 2 unge under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede. Det svarer til 22 pct. af den samlede ungegruppe. Der er knap 1 unge under 2 år, der er forsørgere. Det svarer til 9 pct. af den samlede ungegruppe, jf. Figur 1. 7

9 Figur 1: Ungegrupper i Sønderborg Kommune, medio 211 Unge under 3 år med uddannelse (1) 214; 22% 18; 18% 9; 9% 212; 21% 299; 3% Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse (4.b) Unge under 2 år - uddannelsesegnede (2) Unge under 2 år - ikke uddannelsesegnede (3) Unge under 2 år uden uddannelse - forsørgere (4.a) Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Fordelingen af ungegrupperne er beregnet ud fra antallet af unge i jobcenterets sagsbehandlingssystem (workbase) medio 211. De unge med uddannelse De uddannelsesegnede unge er en ressourcestærk gruppe. Størstedelen af gruppen er jobklare, de har alle gennemført en uddannelse, mange har en erhvervsuddannelse, og langt de fleste har flere års erhvervserfaring. Der er typisk tale om unge, der har mistet deres job i forbindelse med krisen, eller som har afsluttet deres uddannelse under krisen og ikke har opnået et job (dimittender). De unge mellem 2-3 år uden uddannelse Gruppen af unge 2-29-årige uden uddannelse kan opdeles i to næsten lige store grupper. Den ene gruppe består af ressourcestærke unge, der er jobklare og som typisk har flere års erfaring fra arbejdsmarkedet. De unge i gruppen er typisk blevet ledige i forbindelse med krisen. De har tidligere arbejdet som ufaglærte i bl.a. industrien og bygge og anlæg. Den anden gruppe består af svagere unge i match 2 og 3, de har forskellige problemer og barrierer i form af psykiske, fysiske, misbrugs- og socialproblemer. De har ofte været på offentlig forsørgelse i flere år, og de har ingen erfaring fra arbejdsmarkedet. De unge uddannelsesegnede under 2 år De unge uddannelsesegnede har efter lovgivningens krav fået et pålæg om at søge og påbegynde en uddannelse. Der er hovedsageligt tale om en ressourcestærk gruppe af unge, der skal hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse. Analysen viser dog, at gruppen er sammensat. Der er bl.a. 38 pct. af gruppen som er vurderet til at være i match 2 og 3. og halvdelen af de unge i gruppen, har tidligere forud for uddannelsespålægget i jobcenteret afbrudt en ungdomsuddannelse. 8

10 De unge ikke-uddannelsesegnede under 2 år De ikke-uddannelsesegnede er en svag gruppe af unge. De fleste er i match 2-3, de har relativ lange perioder på kontanthjælp, de har ingen erhvervserfaring, og de har alle forskellige former for psykiske, fysiske, misbrugs- eller sociale problemer. Analysen viser imidlertid, at de unge i gruppen har ressourcer. Der er en relativ stor andel af de unge i gruppen, som finder job og påbegynder uddannelse, og op imod 1 pct. af gruppen er selv aktiv uddannelsessøgende. De unge forsørgere Gruppen af unge forsørgere kan opdeles i to grupper: Der er en gruppe af stærke unge forsørgere. De unge i gruppen er jobklare, har korte ledighedsperioder og har tidligere erfaring fra arbejdsmarkedet. De svagere unge forsørgere er i match 2 og 3 og har længere ledighedsperioder bag sig. En stor del af gruppen har psykiske, fysiske, misbrug og/eller social problemer Uddybende belysning af de fem ungegrupper i Sønderborg I nedenstående er der foretaget en uddybende beskrivelse af de fem ungegrupper i Sønderborg, jobcenterets indsats for målgrupperne, hvordan det går de forskellige ungegrupper i forhold til uddannelse og job, samt bud på hvad der med fordel kan sættes fokus på i den fremtidige indsats for gruppen. Unge under 3 år med uddannelse Der er 212 unge under 3 år på dagpenge og kontanthjælp i Sønderborg, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Det svarer til 21 pct. af den samlede gruppe af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg. Gruppen består typisk af unge, der har mistet deres job i forbindelse med krisen eller som har afsluttet deres uddannelse under krisen og ikke har opnået et job (dimittender). Det centrale i indsatsen for de unge med uddannelse er at sikre en tidlig indsats for gruppen, hvor der er fokus på, at de opnår job eller en tilknytning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud, der dels kan åbne dørene for et nyt job og/eller vedligeholde de unges kvalifikationer. Hvad kendetegner gruppen af unge under 3 år med uddannelse? De unge under 3 år med en kompetencegivende uddannelse er en ressourcestærk gruppe. Det viser sig ved at: 84 pct. af gruppen er jobklare og klar til at påtage sig et job inden for 3 måneder 72 pct. af gruppen har under ½ års ledighed 97 pct. har erhvervserfaring. 47 pct. har over 3 års erfaring. Det er overraskende, at 16 pct. af de unge med en kompetencegivende uddannelse pt. befinder sig i match 2-3. Der er 2 unge kvinder og 13 unge mænd med en kompetencegivende uddannelse, der er i match

11 Hvilken indsats giver jobcenteret de unge med uddannelse? Ifølge lovgivningen skal unge med uddannelse have et tilbud inden 13 ugers ledighed. Ca. 6 pct. af de unge med uddannelse påbegynder et tilbud, inden der er gået 13 uger, lidt over 32 pct. begynder et tilbud mellem 13 og 26 ugers ledighed og resten efter 26 uger. Ifølge lovgivningen kan unge med uddannelse ikke tilbydes privat løntilskud og kun i begrænset omfang uddannelse i det første halve års ledighed. De unge med uddannelse får i høj grad tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering og offentligt løntilskud. Der gives kun i begrænset omfang privat løntilskud til gruppen af unge med uddannelse efter det første halve års ledighed. Hvordan går det gruppen af unge under 3 år med uddannelse? Der er gode effekter af indsatsen for de unge med uddannelse. 6 pct. af de unge med uddannelse er inden for 2 år efter, at de er tilmeldt jobcenteret, kommet i job, og 7 pct. har påbegyndt uddannelse. Effekterne er højest for dagpengemodtagerne, hvor 64 pct. er i job og 7 pct. i uddannelse. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er 43 pct. i job og 6 pct. i uddannelse. Effekterne i Sønderborg er på niveau med effekterne i Syddanmark som helhed og med resultaterne i den klynge af kommuner, som Sønderborg kan sammenlignes med. Hvad kan der med fordel sættes fokus på i indsatsen fremadrettet? Det centrale i indsatsen for de unge med uddannelse bliver at sikre en tidlig indsats for gruppen, hvor der bl.a. er fokus på job, jobsøgning, faglig og geografisk mobilitet mv. De unge skal hovedsageligt tilbydes virksomhedsrettet aktivering, der kan åbne dørene for et nyt job og/eller vedligeholde de unges kvalifikationer. For den mindre gruppe, der har en kompetencegivende uddannelse, og som er i match 2-3, bliver det vigtigt, at jobcenteret sætter ind med en indsats, der forebygger, at de unge bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at jobcenteret sætter fokus på at bygge videre på de ressourcer de unge har i form af, at de tidligere har gennemført en uddannelse. Gruppen kan med fordel tilbydes virksomhedspraktik eventuelt kombineret med mentorstøtte. De unge mellem 2-3 år uden uddannelse Den største gruppe af unge i kommunen består af ca. 3 unge mellem 2 og 3 år, som er uden uddannelse. Det svarer til 3 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om en sammensat gruppe, som rummer to næsten lige store undergrupper. Gruppen består dels af stærkere unge, som typisk er dagpengemodtagere, der har lang erhvervserfaring fra industri og byggeri, fast bolig, ægtefælle/samlever, børn og er blevet ramt af ledighed i forbindelse med lavkonjunkturen. Desuden indeholder gruppen svagere unge med andre problemer end ledighed. De er typisk kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3, de har tidligere været vurderet som ikkeuddannelsesegnede, de har sociale problemer, bor ofte alene, har helbredsmæssige problemer, manglende kompetencer, har langvarig ledighed mv. Det centrale i indsatsen for de unge over 2 år uden uddannelse er at sikre en differentieret indsats, der imødekommer udfordringerne for begge grupper. 1

12 Hvilke kendetegn er der ved de unge over 2 år uden uddannelse? De unge over 2 år uden uddannelse er en polariseret gruppe. Det viser sig ved at: 3 pct. af gruppen er jobklare, mens 47 pct. har problemer udover ledighed. 49 pct. har under ½ års ledighed, mens 1 pct. har været ledige i mere end 1 år. 8 pct. har erhvervserfaring, og 2 pct. har ingen erhvervserfaring. 49 pct. bor alene, mens 4 pct. bor sammen med en partner. 44 pct. har børn, og 23 pct. har mere end ét barn. 2 pct. har gennemført en ungdomsuddannelse. 28 pct. er tidligere frafaldet en kompetencegivende uddannelse. Hvilken indsats giver jobcenteret til de unge over 2 år uden uddannelse? Ifølge lovgivningen skal unge med uddannelse have et tilbud inden 13 ugers ledighed. Ca. 67 pct. af de unge over 2 år uden uddannelse påbegynder et tilbud inden 13 uger. De unge over 2 år uden uddannelse aktiveres mindre end flere af de øvrige ungegrupper. Gruppen aktiveres i 38 pct. af tiden. Samtidig er der tale om, at gruppen deltager i mindre grad i virksomhedsrettede tilbud end de øvrige grupper (16 pct. af tiden). Hvordan går det gruppen af unge over 2 år uden uddannelse? Der er mindre gode effekter af indsatsen for de unge over 2 år uden uddannelse. Ca. 33 pct. er i job og 7 pct. i ordinær uddannelse, når der måles 2 år efter tilmeldingen i jobcenteret. Effekterne er højest for dagpengemodtagerne, hvor 42 pct. er i job og 4 pct. i uddannelse. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er 23 pct. inden for 2 år i job og 9 pct. i uddannelse. Effekterne i Sønderborg er på niveau med effekterne i Syddanmark som helhed og med resultaterne i klyngen. Hvad kan der med fordel sættes fokus på i indsatsen fremadrettet? For den stærke gruppe af de unge over 2 år uden uddannelse, kan der med fordel sættes fokus på uddannelse herunder voksenlærlingeforløb, opkvalificering målrettet konkrete job og jobrotation mv. Som det fremgår af analysen, er der tale om en relativ stor gruppe af unge, og det er vigtigt, at en del af denne gruppe opnår en uddannelse for at sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet fremadrettet. Det bliver centralt at arbejde med at motivere og rådgive de unge om uddannelse og sikre aftaler med virksomheder om at stille pladser til rådighed for gruppen. For de unge, der ikke kan overtales til at påbegynde uddannelse, bliver det afgørende at sætte fokus på jobsøgning, faglig og geografisk mobilitet, virksomhedsrettet aktivering med henblik på at hjælpe gruppen over i andre brancher og jobområder, der ikke er hårdt ramt af lavkonjunktur. For den svage gruppe skal der sættes fokus på at møde gruppen med en virksomhedsrettet indsats og en tværfaglig og rehabiliterende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats kan kombineres med indsatser fra bl.a. social- og sundhedsområdet. Uddannelsesegnede under 2 år Der er 18 unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, som jobcenteret har vurderet til at være egnet til at påbegynde en uddannelse. Det svarer til 18 pct. af den samlede gruppe af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 3 år. 11

13 Jobcenteret skal ifølge lovgivningen give uddannelsespålæg til de unge, der vurderes at være egnet til uddannelse. Det centrale i indsatsen for gruppen er derfor at afklare, motivere og vejlede de unge i forhold til at træffe et valg om uddannelse samt understøtte og fastholde de unge i opstart på enten en ungdoms- eller en kompetencegivende uddannelse. Hvad kendetegner gruppen af uddannelsesegnede under 2 år? Størstedelen af de uddannelsesegnede er ressourcestærke unge, men der er dog også en lidt svagere gruppe af unge. Det viser sig bl.a. ved at: 62 pct. er jobklare (match 1). 7 pct. har været ledig i under 6 måneder. 4 pct. har erhvervserfaring. 4 pct. bor alene, 39 pct. bor hos forældre og 16 pct. bor med partner. 71 pct. af gruppen har gennemført en ungdomsuddannelse. 1 pct. har tidligere afbrudt en uddannelse. Godt en tredjedel af gruppen af uddannelsesegnede (38 pct.) er svagere unge i match 2-3. De svagere unge har ofte længere ledighed, begrænset erhvervserfaring, og forskellige helbredsmæssige og sociale problemer. Hvilken indsats giver jobcenterets de unge uddannelsesegnede under 2 år? Ca. 9 pct. af de unge uddannelsesegnede under 2 år påbegynder et tilbud, inden der er gået 13 uger. Gruppen aktiveres relativt meget og har været aktiveret halvdelen af den tid, de har været ledige. Som led i afklaring og motivation forud for uddannelse har 7 pct. af de unge fået et tilbud om vejledning og opkvalificering som første tilbud, 14 pct. har fået et tilbud om et særligt tilrettelagt forløb, og 1 pct. har fået tilbud om virksomhedspraktik. Andelen af virksomhedspraktik fylder mere i 2. og 3. tilbud til gruppen, og det tyder på, at en gruppe af de svagere uddannelsesegnede får flere ophold i virksomhedspraktik for at sikre afklaring inden uddannelsesvalg og påbegyndelse af uddannelsen. Det er knap en femtedel (17 pct.) af de uddannelsesegnede, der har modtaget en behandlingsindsats efter, de er tilmeldt jobcenteret. En gruppe af unge har modtaget flere former for behandling. Det er især lægelig behandling, som de unge har modtaget (11 pct.), mens en mindre andel af de uddannelsesegnede også har modtaget psykologbehandling (4 pct.) og misbrugsbehandling (3 pct.). Det er bemærkelsesværdigt, at der er få uddannelsesegnede ( pct.), der har fået mentorstøtte. Blandt dem, der har fået støtte, har hovedparten fået støtte i forbindelse med aktive tilbud. Analysen tyder på, at der er få unge i gruppen, der får mentor i forbindelse med opstart på uddannelse. Hvordan går det gruppen af uddannelsesegnede under 2 år? Der er 13 pct. af de unge uddannelsesegnede, der har afbrudt den uddannelse, de er gået i gang med i forlængelse af et uddannelsespålæg i jobcenteret. 9 pct. har afbrudt en erhvervsuddannelse (EUD), og 4 pct. afbryder en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Hvad kan der med fordel sættes fokus på i indsatsen fremadrettet? Det er centralt, at hjælpe de unge uddannelsesegnede med at træffe de rette uddannelsesvalg, således at frafaldet fra uddannelserne mindskes. Det kan eksempelvis ske via etab- 12

14 lering af yderligere samarbejder med UU, uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. om afklaringsforløb, snusepraktikker, rådgivning, vejledning og motivation af de unge. Samtidig er det afgørende, at de hjælperedskaber i beskæftigelsesindsatsen, som er til rådighed, herunder eksempelvis mentorstøtte, udnyttes til fulde for at undgå, at de uddannelsesegnede unødigt afbryder en påbegyndt uddannelse. Det er centralt at sikre, at de svagere unge, der får pålæg om at påbegynde en uddannelse, er klar til dette eller understøttes massivt i opstartsfasen og undervejs i uddannelsesforløbet. Det kan ske via brug af mentorer, særlig tilpassede forløb for gruppen, kombinationsforløb, hvor ophold i virksomheder kombineres med uddannelse mv. De ikke-uddannelsesegnede under 2 år Lidt over 2 af de unge i jobcenteret er kendetegnet ved, at ikke at være uddannelsesegnede. Det svarer til ca. 22 pct. af de unge i jobcenteret. Med andre ord har jobcenteret vurderet, at de pågældende ikke vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Der er tale en svag gruppe. Mange er hverken klar til job eller uddannelse, de har været ledige længe, skifter hyppigt adresse, er syge eller har alvorlige adfærdsproblemer mv. Samtidig er der tegn på, at de unge har nogle ressourcer. Det centrale i indsatsen bliver at fokusere på parallelle indsatser for gruppen, hvor behandling og job- eller uddannelsesrettede aktiviteter kombineres. Hvad kendetegner gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge? De ikke-uddannelsesegnede unge er en ressourcesvag gruppe. Det viser sig ved, at: 86 pct. af gruppen er ikke-arbejdsmarkedsparate. 37 pct. af gruppen har været ledige i over et år. 71 pct. har ingen erhvervserfaring. 79 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. Alle i gruppen har problemer udover ledighed. 4 pct. har en diagnosticeret psykisk lidelse, 28 pct. har fysiske lidelser, og 28 pct. har adfærdsproblemer. 33 pct. bor hos deres forældre. Ca. halvdelen (46 pct.) bor alene. 23 pct. har skiftet adresse gange trods deres unge alder (under 2 år). Hvilken indsats giver jobcenteret til de ikke-uddannelsesegnede under 2 år? Jobcenteret har tidligt fat i de ikke-uddannelsesegnede, når der sammenlignes med de øvrige ungegrupper. Ca. 8 pct. af gruppen påbegynder et tilbud, inden der er gået 13 uger. Desuden er der tale om, at gruppen aktiveres relativt meget. Gruppen er i gennemsnit aktiveret i 43 pct. af den tid, de har været ledige. Der er tale om følgende aktiveringsindsats for gruppen: 27 pct. har fået et tilbud på Als Produktionsværksted, mens 21 pct. har fået et sundhedsfremmende tilbud. Ca. 1 pct. har fået en løntilskudsansættelse, mens ca. 2 pct. har været i virksomhedspraktik. 33 pct. har modtaget et behandlingstilbud. Nogle har modtaget flere tilbud. 2 pct. modtaget lægelig behandling, 1 pct. psykologbehandling og 6 pct. misbrugsbehandling. 4 pct. har modtaget mentorstøtte. 13

15 Hvordan går det gruppen af ikke-uddannelsesegnede? Det er bemærkelsesværdigt, at 26 pct. af gruppen er i job, og 17 pct. er i ordinær uddannelse, når der måles op til 2 år efter tilmeldingen til jobcenteret. Desuden er ca. 1 pct. af gruppen aktivt uddannelsessøgende. Desuden er der tale om, at ca. 18 pct. er selvforsørgende på anden vis - formentlig via støtte fra forældrene. Resultaterne tyder på, at en del af de unge i gruppen har en række ressourcer på trods af, at det umiddelbart kan se ud som om, det ikke er tilfældet. Det er derfor vigtigt, at der i indsatsen for de unge sættes fokus på at afdække og bygge videre på de unges ressourcer, samt at understøtte de unge i selv at tage ansvar og initiativ i forhold til job og uddannelse. Der kan derfor med fordel arbejdes med et job- og uddannelsesperspektiv for hele gruppen. Den indsats, der skal understøtte de unge i at nå job og uddannelse, kan imidlertid være meget forskellig. Hvad kan der med fordel sættes fokus på i indsatsen fremadrettet? Det vurderes at følgende elementer bliver centrale i indsatsen for gruppen: Fokus på at afdække og bygge videre på de unges ressourcer. Fokus på job og uddannelse i vejledning, rådgivning og opkvalificering. Parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesrettede aktiviteter kombineres med indsatser fra bl.a. social- og sundhedsområdet. Virksomhedsrettede tilbud til gruppen eksempelvis i form af virksomhedscentre kombineret med mentorstøtte mv. Mentorstøtte til de unge, der påbegynder ordinær uddannelse. Forsørgere under 2 år Der er 9 forsørgere under 2 år på dagpenge og kontanthjælp i Sønderborg. De unge forsørgere er dermed den mindste af de fem ungegrupper, der belyses i denne analyse. Gruppen udgør 9 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Gruppen af unge forsørgere er sammensat og består af en stærkere gruppe af unge og en svagere gruppe af unge. Den stærkere gruppe har korterevarende ledighed, god erhvervserfaring og har stiftet familie og/eller er pt. på barsel. Den svagere gruppe er ikkearbejdsmarkedsparate, har længerevarende ledighed, er alene med deres børn, har sociale problemer og/eller er syge. Jobcenteret skal afdække og bygge videre på gruppens ressourcer, og sikre at de unge, der er parate til uddannelse, motiveres til at træffe et uddannelsesvalg. I denne sammenhæng er det centralt, at forsørgerne tilbydes at tage uddannelse på deres hidtidige forsørgelsesydelse. For de svagere unge med helbredsmæssige eller sociale problemer er det afgørende med en parallel indsats, hvor behandlingstiltag kombineres med en job- eller uddannelsesrettet indsats. Hvad kendetegner gruppen af unge forsørgere? Hovedparten af de unge forsørgere er kvinder (84 pct.). Gruppen er sammensat af to undergrupper. Det viser sig ved, at: 6 pct. er i match 2 og 3, og 4 pct. er i match pct. har været ledige i under ½ år, 34 pct. mellem ½ - 1 år og 34 pct. i over 1 år. 4 pct. har erhvervserfaring. 91 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. 49 pct. har tidligere afbrudt en ungdomsuddannelse. 14

16 38 pct. bor alene med deres barn, mens 11 pct. bor med barnet hos deres forældre. Hvilken indsats giver jobcenteret til de unge forsørgere? 7 pct. af de unge forsørgere får deres første tilbud inden 13 uger efter henvendelse i jobcenteret. De unge forsørgere er aktiveret i 4 pct. af tiden i jobcenteret. Der er tale om følgende aktiveringsindsats for gruppen: 26 pct. har fået et tilbud på Als Produktionsskole. 36 pct. har været i virksomhedspraktik. 79 pct. af gruppen får vejledning og opkvalificering som det første tilbud. 13 pct. får virksomhedspraktik som første tilbud, 28 pct. som andet tilbud og 17 pct. som tredje tilbud. 14 pct. har modtaget en behandlingsindsats, efter de er tilmeldte jobcenteret. Hvordan går det de unge forsørgere? Der er 42 pct. af forsørgerne, som inden for 2 år forlader forsørgelsesydelserne. En fjerdedel (24 pct.) får job, en ottendedel (13 pct.) påbegynder uddannelse, mens 4 pct. forsørger sig selv på anden vis. Hvad kan der med fordel sættes fokus på i indsatsen fremadrettet? Det bliver centralt at sikre, at flest mulige fra gruppen af forsørgere under 2 år spores ind på at tage en uddannelse. Det vurderes at følgende elementer bliver centrale i indsatsen for gruppen: Fokus på at afdække og bygge videre på de unges ressourcer. Fokus på job og uddannelse i vejledning, rådgivning og opkvalificering. Fokus på de langsigtede økonomiske aspekter ved at gennemføre uddannelse, herunder åbne mulighed for, at jobcenteret kan tilbyde de unge forsørgere, at tage uddannelse på deres hidtidige forsørgelsesydelse. Parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesrettede aktiviteter kombineres med indsatser fra bl.a. social- og sundhedsområdet. Virksomhedsrettede tilbud til gruppen eksempelvis i form af virksomhedscentre kombineret med mentorstøtte mv. Mentorstøtte til de unge forsørgere, der påbegynder ordinær uddannelse. 1

17 2.4. Skematisk overblik over hovedresultater af analysen Unge med uddannelse (18-3 år) Unge uden uddannelse (2-3 år) Uddannelsesegnede (18-2 år) Ikke-uddannelsesegnede (18-2 år) Forsørgere (18-2 år) 21 pct. af den samlede ungegruppe har en uddannelse. 84 pct. er jobklare. 8 pct. er mænd. 72 pct. har været ledige i under 1 år. 97 pct. har erhvervserfaring. Flest har erfaring inden for erhvervsservice. 44 pct. bor alene. 43 pct. med en partner. 34 pct. har børn. 8 pct. har en erhvervsuddannelse. 61 pct. har modtaget 1. tilbud inden 13 uger. Gruppen har været aktiveret i 3 pct. af den tid, de har været ledige. Gruppen har fået virksomhedsvendt aktivering i 24 pct. af tiden. 6 pct. har inden for 2 år fået job. Andelen er på niveau med gennemsnittet i Syddanmark og i klyngen. 3 pct. af den samlede ungegruppe har ikke en uddannelse og er over 2 år. 47 pct. er i match pct. er kvinder. 1 pct. har været ledige i over 1 år. pct. har mere end et års erhvervserfaring. 49 pct. bor alene, mens 4 pct. bor med en partner. 44 pct. har børn. 8 pct. har ikke en ungdomsuddannelse. 28 pct. er tidligere frafaldet en kompetencegivende uddannelse. 67 pct. har modtaget 1. tilbud inden 13 uger. Gruppen har været aktiveret i 38 pct. af den tid, de har været ledige. Gruppen har fået virksomhedsvendt aktivering i 16 pct. af tiden. pct. har modtaget 1. tilbud inden for 13 uger. 33 pct. har inden for 2 år fået job. Andelen er på niveau med gennemsnittet i Syddanmark og i klyngen. 18 pct. af den samlede ungegruppe er uddannelsesegnede. 62 pct. er i match 1, mens 38 pct. af gruppen er i match 2-3 men klar til uddannelse. 61 pct. er mænd. 1 pct. har været ledige under 6 måneder, mens 26 pct. har været ledige i over 1 år. 4 pct. har erhvervserfaring. 4 pct. bor alene, mens 39 pct. bor hos deres forældre. 1 pct. har haft en social sag. 71 pct. har ikke en ungdomsuddannelse. 1 pct. er tidligere frafaldet en ungdomsuddannelse. 22 pct. af dem, der er frafaldet en ungdomsuddannelse, har aldrig påbegyndt uddannelsen men kun været tilmeldt. 13 pct. har afbrudt en ungdomsuddannelse efter et ungepålæg i jobcenteret. 14 pct. har afbrudt en kompetencegivende uddannelse. 9 pct. har modtaget 1. tilbud inden 13 uger. Gruppen har været aktiveret i 48 pct. af den tid, de har været ledige. Gruppen har fået virksomhedsvendt aktivering i 14 pct. af tiden. pct. har fået mentorstøtte. 17 pct. har modtaget en behandlingsindsats, herunder lægelig behandling (11 pct.) men også psykolog- (4 pct.) og misbrugsbehandling (3 pct.). 31 pct. af gruppen er inden for 2 år påbegyndt en uddannelse. 26 pct. har fået job. 33 pct. er fortsat på kontanthjælp eller øvrige forsørgelsesydelser. 22 pct. af den samlede ungegruppe er ikkeuddannelsesegnede. 86 pct. er i match pct. er mænd. 37 pct. har været ledige i over 1 år. 29 pct. har erhvervserfaring. 46 pct. bor alene, 33 pct. bor hos forældrene. 23 pct. har skiftet adresse mellem gange. 1 pct. har haft en social sag. 33 pct. af gruppen har UU kendt siden grundskolen. Det er unge som fx er hjerneskadet, som har været anbragt, haft massive misbrugsproblemer eller en diagnosticeret psykisk lidelse. Samtlige er syge eller har alvorlige adfærdsproblemer. 4 pct. har minimum 2 problematikker. 79 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. 12 pct. af gruppen er pt. i gang med en STU. 47 pct. er frafaldet en ungdomsuddannelse. Mange er frafaldet flere ungdomsuddannelser. 1 pct. påbegynder uden uddannelsespålæg en uddannelse, efter de er tilmeldt jobcenteret. 1 pct. har afbrudt en kompetencegivende uddannelse. 8 pct. modtager deres 1. tilbud inden 13 uger. Gruppen er i gennemsnit aktiveret i 43 pct. af den tid, de har været ledige. Gruppen har fået virksomhedsvendt aktivering i 8 pct. af tiden. 4 pct. har modtaget mentorstøtte. 33 pct. har modtaget en behandlingsindsats, herunder lægelig behandling (2 pct.), psykologbehandling (1 pct.) og misbrugsbehandling (6 pct.). Nogle har modtaget flere former for behandling. 26 pct. er inden for 2 år kommet i job, mens 17 pct. er påbegyndt uddannelse. Der er 18 pct., der er selvforsørgende på anden vis. 9 pct. af den samlede ungegruppe er forsørgere. 6 pct. er i match pct. er kvinder. 66 pct. har været ledige under et år. 4 pct. har erhvervserfaring. Ingen har haft en social sag. 91 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. 49 pct. er frafaldet en ungdomsuddannelse. 29 pct. har afbrudt en kompetencegivende uddannelse. 74 pct. får 1. tilbud inden for 13 uger. Gruppen er i gennemsnit aktiveret i 4 pct. af den tid, de er ledige. Gruppen har fået virksomhedsvendt aktivering i 13 pct. af tiden. 1 pct. har modtaget mentorstøtte. 14 pct. har modtaget en behandlingsindsats efter, at de er tilmeldt jobcenteret, herunder har fået lægelig behandling (7 pct.) og psykologbehandling (3 pct.). 24 pct. har inden for 2 år fået job, mens 13 pct. er påbegyndt uddannelse. 16

18 3. Tværgående pejlemærker og mulige indsatsområder for indsatsen for de unge i Sønderborg Kommune På baggrund af resultaterne af analysen er der i dette afsnit formuleret en række tværgående pejlemærker og mulige indsatsområder for den samlede ungeindsats i Sønderborg Kommune. De tværgående pejlemærker og indsatsområder skal ses i sammenhæng med ovennævnte pejlemærker og fokusområder i indsatsen for hver af de fem ungemålgrupper. Mploy har udpeget syv tværgående pejlemærker og mulige indsatsområder i ungeindsatsen i Sønderborg Kommune. Et arbejde med pejlemærkerne og indsatsområderne vurderes at kunne styrke ungeindsatsen. Differentieret og målrettet indsats Gruppen af unge, der modtager dagpenge og kontanthjælp - og som dermed skal modtage en beskæftigelsesindsats i Jobcenter Sønderborg - har været stærkt stigende igennem de seneste 3 år. Jobcenterets opgaver i ungeindsatsen er derfor vokset og fylder i dag betydelig mere end for 3 år siden. Samtidig med at volumen i indsatsen og antallet af opgaver er vokset, vurderes det også, at opgaven er blevet mere kompleks. Analysen viser, at ungegruppen i jobcenteret er en meget sammensat målgruppe, der favner fra meget ressourcestærke unge med uddannelse og erhvervserfaring til meget svage unge uden uddannelse, erhvervserfaring og med en række forskellige problemstillinger og barrierer i forhold til job og uddannelse. Den sammensatte målgruppe stiller krav om en differentieret og målrettet indsats. En indsats, der i størst mulig omfang adresserer ressourcer og barrierer hos de forskellige delmålgrupper af unge. Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Er der afsat tilstrækkelig med ressourcer til ungeindsatsen set i lyset af stigningen i målgruppen af unge? Er der formuleret tydelige mål og strategier for de enkelte delmålgrupper af unge? Er den nuværende indsats tilstrækkelig differentieret og målrettet i forhold til de forskellige ungegruppers ressourcer og barrierer? Er der særlige delmålgrupper af unge, der skal prioriteres og sættes yderligere fokus på fremadrettet? Tidlig afdækning og indsats for de unge Analysen viser, at hovedparten af de unge modtager et tilbud tidligt i deres ledighedsforløb. Resultaterne af analysen tyder dog på, at der kan være gevinster i en endnu tidligere indsats med fokus på en hurtig afdækning af den unges ressourcer og barrierer samt en hurtig igangsætning af et tilbud for den unge. Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Hvordan sikres der en tidlig indsats for alle unge? Skal der afsættes flere midler og ressourcer til den tidlige indsats for de unge? Hvordan sikres en hurtig og effektiv afdækning af den unges ressourcer og barrierer? Hvordan sikres der en effektiv kobling mellem den unges ressourcer og barrierer, og det tilbud der gives til den enkelte unge? 17

19 Samarbejde om at motivere, vejlede og understøtte de unge ved start på uddannelse Analysen viser, at der er en meget stor gruppe af unge under 3 år på dagpenge og kontanthjælp, der ikke har en uddannelse. Andre analyser har vist, at mange unge ikke er motiveret for at tage en uddannelse, enten fordi de er uafklaret om fremtidig job og uddannelse, de er bekymret for økonomien, de tror ikke, at de kan finde en læreplads eller et job, de har dårlige oplevelser fra tidligere forsøg med uddannelse, de har indlæringsproblemer, er ordblinde, mv. Der er derfor et stort behov for at få motiveret, rådgivet og støttet de unge til at gå i gang med en uddannelse. Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Kan der igangsættes en fælles markedsføring af uddannelse over for de unge på tværs af områdets uddannelsesinstitutioner, UU, jobcenteret m.fl.? Kan der igangsættes fælles aktiviteter og fælles linje i uddannelsesinstitutionernes, UU s og jobcenterets vejledning og rådgivning af unge om uddannelse? Kan der igangsættes en fælles kampagne rettet mod virksomhederne for at skaffe lærlingepladser til unge og voksenlærlingeaftaler til ufaglærte ledige over 2 år? Kan der igangsættes aktiviteter, der sikrer, at unge understøttes i opstart og gennemførelse af uddannelsesforløb, eksempelvis via tilknytning af mentor, særlige tilpassede forløb for unge med læse-, stave- og skriveproblemer mv.? Fokus på de unges ressourcer i indsatsen Analysen viser, at der er en stor gruppe af ressourcestærke unge i Sønderborg. En del af de stærke unge har en uddannelse, mange har erhvervserfaring, mange har korte ledighedsperioder, og mange af de stærke unge har et godt helbred og fungerer godt. Analysen viser samtidig, at der er en relativ stor gruppe af unge med problemer og barrierer i form af manglende joberfaring, manglende uddannelse, afbrudte uddannelsesforløb, psykiske problemer, fysiske problemer, misbrugsproblemer, sociale problemer mv. For de svage grupper viser analysen, at en stor del af de svageste unge (eksempelvis de ikke-uddannelsesegnede under 2 år) opnår job og påbegynder uddannelse, samt at en del af de svage unge selv er aktivt uddannelsessøgende på trods af, at de er vurderet til at være ikke-uddannelsesegnede. Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Hvordan sikres det, at der sker en afdækning af de unges ressourcer og potentialer i forhold til job og uddannelse? Hvordan sikres det, at indsatsen tilrettelægges med fokus på at udnytte og udbygge de unges ressourcer? Hvordan sikres det, at de unge understøttes i selv at tage ansvar og initiativ i forhold til at opnå job og uddannelse? Tværfaglig indsats for de svage unge Analysen viser, at en stor gruppe af de unge i Sønderborg, har en række forskellige problemstillinger og barrierer i form af manglende uddannelse, manglende joberfaring, psykiske problemer, andre helbredsproblemer, adfærdsproblemer, misbrugsproblemer, socialog familiemæssige problemer mv. 18

20 En succesfuld indsats for disse unge kan ikke alene løftes og sikres via jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. Der er i høj grad brug for en tværfaglig indsats, der går på tværs af jobcenteret, socialafdelingen, sundhedsafdelingen, UU m.fl. Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Hvordan kan der bedst sikres en tværfaglig indsats for de unge med forskelligartede problemstillinger og barrierer i forhold til uddannelse og job? Hvordan kan der etableres et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af jobcenteret, socialafdelingen, sundhedsafdelingen, UU m.fl.? Skal der etableres en tværfaglig/rehabiliterende indsats for de svage unge, hvor det er let og ubureaukratisk at kombinere beskæftigelsestilbud med misbrugsbehandling, sociale tilbud, terapi, socialpsykiatri, indsats i forhold til sundhed og livsstilssygdomme, genoptræning af fysiske færdigheder, sprog, kultur mv. Skal der etableres en særlig rehabiliteringsindsats for unge i Sønderborg Kommune? Flere virksomhedsrettede pladser til de unge Analysen viser, at de virksomhedsrettede forløb anvendes i begrænset omfang til de forskellige ungegrupper, og at privat løntilskud stort set ikke anvendes til de unge. Meget tyder på, at såvel de stærke unge med uddannelse og de meget svage unge med massive problemer ofte har god gavn af et ophold på en rigtig arbejdsplads, samt at de virksomhedsrettede forløb ofte giver gode resultater i indsatsen for de unge. For den stærke gruppe kan praktik og løntilskud være med til at bane vejen for en ansættelse i virksomheden, understøtte et brancheskift for den enkelte og være med til at vedligeholde og optræne den lediges kvalifikationer. For den svage unge kan et virksomhedspraktikforløb være med til at udvikle den unges mødestabilitet, selvværd, adfærd i kontakten med andre samt medvirke til at den unge bliver afklaret om fremtidig job og uddannelse mv. Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Hvordan skaffes der flere virksomhedsrettede tilbud til de unge? Hvilke delmålgrupper af de unge skal tilbydes de virksomhedsrettede pladser? Skal der etableres flere virksomhedscentre for de svage unge? Skal der afsættes flere midler og ressourcer til det virksomhedsopsøgende arbejde i forhold til at skaffe praktik-, løntilskuds- og voksenlærlingepladser til de unge? Skal politikere og LBR i Sønderborg tage initiativ til dialog med de lokale virksomheder om at skaffe pladser til unge? Fokus på øget anvendelse af mentorordningen i indsatsen for de unge Analysen viser, at mentorordningen tilsyneladende anvendes i meget begrænset omfang til de unge i Sønderborg Kommune. Samtidig viser analysen, at de unge har et stort frafald fra de uddannelser, de påbegynder. Resultater fra andre kommuner tyder på, at der er gode effekter af at anvende mentorordningen til unge i forbindelse med opstart på uddannelse, deltagelse i virksomhedspraktik og særlig tilrettelagte aktiveringsforløb samt til at bistå unge med at få styr på dagligdagen, økonomien, deltage i behandlingsforløb, mv. 19

21 Sønderborg Kommune kan derfor med fordel overveje følgende: Hvordan kan anvendelse af mentorer i indsatsen for de unge udvikles og udvides? Skal kommunen eventuelt selv etablere et mentorkorps for de unge? Skal der indgås samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne om bevillingen af mentorer til alle unge, der starter op på et uddannelsesforløb? Skal der indgås aftale med flere private virksomheder om at etablere virksomhedspraktikpladser med tilknyttet mentor for de unge? 2

22 4. Unge i Sønderborg Kommune Der bor ca unge mellem 1 og 3 år i Sønderborg Kommune, jf. Figur 2. Det svarer til ca. hver sjette borger i kommunen. Set over de sidste knap 3 år er antallet af unge med bopæl i kommunen faldet ganske betydeligt fra knap 17. til de ca Faldet i antallet af unge afspejler en ændret alderssammensætning i befolkningen i kommunen med flere ældre og færre unge. Derudover skyldes faldet i ungegruppen i Sønderborg, at der er mange unge, som forlader kommunen for at tage en videregående uddannelse i en af de større uddannelsesbyer. Figur 2: Udviklingen i antallet af unge årige i Sønderborg Antal Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Antal Figur 3: Befolkningens alderssammensætning i Sønderborg og sammenlignelige kommuner, juli 211 1% 9% 8% 7% 6% % 4% 2,7 24,1 16,1 19,9 16,7 19, 19, 19,2 18,4 16, 18,2 17,1 4, 48,1 47,7 48,6 47,1 46,2 47,4 46,9 47,7 48, 46,7 46,9 3% 16,2 16,4 13,3 16,6 17, 1, 16, 16,1 14,6 3% 17,3 18,1 2% 12,7 2% 1% 17,6 1, 19,9 18,2 19, 17,8 18,1 17,4 17,9 2,4 17,9 17,8 1% % % Børn (-14 år) Unge (1-29 år) Voksne (3-64 år) Seniorer (6+ år) Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger. 1% 9% 8% 7% 6% % 4% Den demografiske udfordring med flere ældre og færre unge er større i Sønderborg end i en række af sammenligningskommunerne, Syddanmark og landet som helhed. I Sønderborg udgør de unge en mindre andel af befolkningen sammenlignet med Syddanmark og landet som helhed. De unge udgør 16,2 pct. af borgerne i Sønderborg, mens de unge udgør hhv. 17,3 pct. af borgerne i Syddanmark og 18,1 pct. af borgerne i hele landet, jf. Figur 3. Hvis niveauet i Sønderborg havde svaret til niveauet i hele Syddanmark, ville der have været ca. 8 flere unge i Sønderborg. Og hvis niveauet havde svaret til niveauet i hele landet, ville der være ca. 1. flere unge i Sønderborg. De unges til- og fraflytning Mange unge flytter i forhold til uddannelse og uddannelsesinstitutioner. Sønderborg har en stor til- og fraflytning af unge. På et år flytter over 1.4 unge fra Sønderborg, mens ca. 1. kommer til. Samlet var der i 21 en nettofraflytning på knap 4 unge, jf. Figur 4. Figur 4: Nettoflytning til og fra Sønderborg, 21 Personer 18 Personer Børn (-14 år) Unge (1-29 år) Voksne (3-64 år) Seniorer (6+ år) -4-4 Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger. 21

23 Også blandt børn mellem og 14 år samt voksne mellem 3 og 64 år var der en nettofraflytning i Sønderborg. Til gengæld var der en mindre nettotilflytning blandt seniorer over 6 år. De unge, der flytter fra Sønderborg, flytter især til Aabenraa (16 pct.), Aarhus (14 pct.), København (11 pct.), Odense (1 pct.) og Kolding ( pct.), mens de unge, der flytter til Sønderborg især kommer fra Aabenraa (21 pct.), Aarhus (1 pct.), Haderslev (7 pct.), Odense (6 pct.) og Kolding (6 pct.). Andel af unge med anden etnisk herkomst end dansk Ca. 18 pct. af de unge mellem år har en anden etnisk herkomst end dansk. Ca. 8 pct. har oprindelse i et vestligt land og ca. 1 pct. i et ikke-vestligt land. Blandt de unge med ikke-vestlig herkomst er ca. 8 pct. indvandrere, mens 2 pct. er efterkommere. En stor andel af de unge med anden etnisk herkomst har baggrund i Tyskland (16 pct.). Tyskere har i forhold til andre landegrupper i Danmark stor tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har 8 pct. af de unge med anden etnisk herkomst i Sønderborg baggrund i Libanon, 6 pct. i Afghanistan, 6 pct. i Rumænien og pct. i Kina. Andelen af unge i Sønderborg med anden etnisk herkomst end dansk er højere end niveauet i Syddanmark (13 pct., heraf 9 pct. med ikke-vestlig baggrund). De unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation 2 pct. af de unge under 3 år med bopæl i Sønderborg er under uddannelse. Det svarer til 6.2 personer. Andelen af unge i uddannelse har været stigende siden midt i 9 erne. Mange af de unge i Sønderborg, der er under uddannelse, har tilknytning til arbejdsmarkedet og supplerende indtægter fra ungdoms-, lærlinge- og studiejob. 3 pct. af de unge i Sønderborg er i beskæftigelse, svarende til 3.6 personer. Ca. 2 pct. af de unge er arbejdsløse, svarende til ca. 3 personer. Yderligere er der ca. 16 pct., der er uden for arbejdsstyrken, svarende til ca. 1.9 personer, jf. Figur. Figur : Udviklingen i de 1-29-åriges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Sønderborg, % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% Figur 6: De 1-29-åriges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Sønderborg og i sammenlignelige kommuner, , 18,1 13,2 16, 14,4 14,8 14,8 14,1 1,7 12,2 14,3 14,3 3,3 31,3 33,1 29,7 37,4 32,7 33, 3,3 31,7 33,3 32,2 32,2 1,9 47,7 1,7 2, 46,2,3,4 2,9 49,4 2,2 1,4 1, % % 1% % Under uddannelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger. Anm. 1: Beskæftigede, som er under uddannelse, er opgjort som værende under uddannelse. Anm. 2: Uden for arbejdsstyrken dækker over unge, der fx er på barsel, er syge, i aktiveringstilbud, forsørges af ægtefælle/forældre, modtager førtidspension mv. Under uddannelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger. Anm. 1: Beskæftigede, som er under uddannelse, er opgjort som værende under uddannelse. Anm. 2: Uden for arbejdsstyrken dækker over unge, der fx er på barsel, er syge, i aktiveringstilbud, forsørges af ægtefælle/forældre, modtager førtidspension mv. Sammenlignet med Syddanmark og hele landet er der i Sønderborg en højere andel af de unge, der er under uddannelse, mens en mindre andel er i beskæftigelse, jf. Figur 6. 22

24 . Unge på offentlig forsørgelse i Sønderborg I dag er 12 pct. af de unge årige i Sønderborg på offentlig forsørgelse. Det svarer til knap 1.4 unge (fuldtidspersoner), jf. Figur 7. Andelen af offentligt forsørgede blandt de unge i Sønderborg svarer til gennemsnitsniveauet for de øvrige sammenligningskommuner, men er højere end gennemsnittet for Syddanmark og hele landet, jf. Figur 7. Sammenlignet med Syddanmark og landet som helhed er der relativt mange unge i Sønderborg, der modtager kontanthjælp. Til gengæld modtager relativt færre unge dagpenge, når der sammenlignes med gennemsnittet for Syddanmark og hele landet. Figur 7: Andelen af årige, som modtager offentlig forsørgelse, august ,1 12, 12, 11,7 13,1 2,2 1,3 1,8 1, 1,4 2,3 1,1 1,2 1, 1,4,7,,4,2 8, 12,9 13,4 12,8 11,7 1,7 9, 1,6 1,4 2, 1, 1, 1,7,8 1,4 1,1 1,3 1, 1, 1, 1,3,9,6 6,9 4,8,1 6,3,4 4,9 2,4 3,1 3,2 3,1 2,3 2,4 2,4 3,2 2,7 2,3 2,8 2, Øvrige ydelser Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp mv. Dagpenge Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Anm.: Kontanthjælp mv. dækker over summen af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Øvrige ydelser er summen af revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse og fleksjob. Antallet af offentligt forsørgede i Sønderborg er steget med 37 personer eller 3 pct. over de seneste fem år steget, jf. Figur 8. Det er hovedsageligt antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget, mens antallet af unge på de øvrige forsørgelsesydelser har ligget rimelig konstant i perioden, jf. Figur 9. Figur 8: Udviklingen i antallet af årige modtagere af offentlig forsørgelse i Sønderborg, august 26-august 211 Personer Personer Figur 9: Udviklingen i antallet af årige modtagere af offentlig forsørgelse i Sønderborg, fordelt efter ydelse, august 26- august 211 Personer Personer Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Anm.: Sum af fuldtidspersoner på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Dagpenge Kontanhjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Anm.: Kontanthjælp mv. dækker over summen af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Øvrige ydelser er summen af revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse og fleksjob. 23

25 Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse har i meget høj grad været styret af konjunkturudviklingen. Fra krisen slog igennem i august 28 og frem til marts 21 steg antallet af offentligt forsørgede unge i Sønderborg med 41 personer. Stigningen skyldes hovedsageligt, at et stort antal unge mistede deres job og blev ledige..1. Hvad kendetegner de unge på dagpenge og kontanthjælp? I august 211 er der 271 unge dagpengemodtagere og 628 unge kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg (fuldtidspersoner), jf. Figur 1. Udviklingen blandt de unge dagpengemodtagere Antallet af unge dagpengemodtagere er i perioden august 28 til marts 21 steget med 378 personer jf. Figur 1. Det svarer til en femdobling af antallet af dagpengemodtagere i perioden. Fra marts 21 er antallet af unge dagpengemodtagere faldet med 177 personer. Udviklingen blandt de unge kontanthjælpsmodtagere Fra august 28 til marts 21 er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 136 personer. Og fra marts 21 til august 211 er antallet yderligere steget med 27 personer, jf. Figur 1. Figur 1: Udviklingen i antallet af årige på dagpenge samt kontant- og starthjælp i Sønderborg, august 211 Personer Personer Figur 11: Udviklingen i antallet af årige kontant- og starthjælpsmodtagere i Sønderborg, fordelt på match, august 211 Personer Personer Dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Anm.: Summen af fuldtidspersoner på hhv. dagpenge samt kontantog starthjælp. Kth match 1 Kth match 2-3 Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Anm.: Summen af fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp, fordelt på hhv. match 1 og match 2-3. I august er der ca. 23 jobklare unge kontanthjælpsmodtagere (match 1) og ca. 4 indsatsklare eller midlertidigt passive unge kontanthjælpsmodtagere (match 2-3), jf. Figur 11. Der var i marts 21 lige mange jobklare unge som indsatsklare eller midlertidigt passive unge kontanthjælpsmodtagere ca. 3 i hver af de to grupper. Antallet af unge indsatsklare og midlertidigt passive (match 2-3) er steget markant i perioden fra marts 21 til august 211, mens antallet af jobklare (match 1) er faldet. Der er således blevet 97 flere indsatsklare og midlertidigt passive unge og 7 færre jobklare unge. Det betyder, at sammensætningen af gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere har forandret sig, og at der er kommet flere svagere unge i jobcenterets målgruppe. Alternativt er der sket en forandring i visitationspraksis blandt medarbejderne i jobcenteret. 24

26 Tilgangen af unge til dagpenge og kontanthjælp Tilgangen af unge til dagpenge var særlig høj i 28 og 29. I august 28 indledtes 22 nye dagpengeforløb, og der var gennem hele 28 og 29 et højt niveau af nye dagpengeforløb. Det hænger sammen med, at Sønderborg under finanskrisen blev ramt af store afskedigelsesrunder også blandt de unge. Fra august 28 til marts 21 var tilgangen til dagpenge markant højere end tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Fra marts 21 og frem til juli 211 har tilgangen til kontanthjælp med enkelte udsving været højere end tilgangen til dagpenge blandt de unge, jf. Figur 12. Figur 12: Udviklingen i tilgangen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, juli 26-juli 211 Forløb 2 Forløb 2 Figur 13: Udviklingen i tilgangen af unge kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, fordelt på match, juli 26-juli 211 Forløb 2 Forløb Dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Kth match 1 Kth match 2-3 Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Der er ikke markante udsving i tilgangen af unge kontanthjælpsmodtagere til de forskellige matchgrupper. Der var en stigende tilgang af jobklare unge (match 1) i 28 og 29 som følge af afskedigelserne fra virksomhederne i området. Fra 21 har tilgangen været svagt faldende. Blandt de indsatsklare og midlertidigt passive (match 2-3) er tilgangen ultimo perioden svagt stigende, jf. Figur 13. Varighed af de unges perioder på dagpenge og kontanthjælp Hovedparten af de unge dagpengemodtagere i Sønderborg har været ledige i kortere tid, jf. Figur 14. Ud af i alt 282 forløb er der 13 forløb med en varighed på under tre måneder, dvs. knap halvdelen (48 pct.) af alle dagpengeforløbene har en varighed på under tre måneder. 123 forløb, svarende til 44 pct., har en varighed mellem 3 mdr. og 1 år, mens kun 24 forløb, svarende til 9 pct., har en varighed på over 1 år. Også blandt de unge jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) har hovedparten været ledige i kortere tid, jf. Figur 14. Ud af i alt 21 forløb har 9 forløb en varighed på under tre måneder (4 pct.), mens andre 94 forløb har en varighed mellem 3 mdr. og 1 år. Kun 21 forløb (1 pct.) har en varighed på mere end 1 år. Blandt de indsatsklare og midlertidigt passive (match 2-3) er billedet ikke overraskende omvendt, jf. Figur 14. Ud af i alt 38 forløb er der 68 forløb, svarende til 18 pct., der har en varighed på under tre måneder. Derudover er der 133 forløb, svarende til 3 pct., der har en varighed mellem 3 mdr. og 1 år, mens 184 forløb, dvs. knap halvdelen (48 pct.) har en varighed på over 1 år. 2

27 Figur 14: Antal forløb fordelt på varighed på alle ydelser blandt årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, juli 211 Forløb Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 Kilde: Jobindsats og mploys beregninger Anm.: Antallet af uger/år, som personerne forinden ubrudt har været på forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension) uger -13 uger uger 27-2 uger 1-2 år Over 2 år Forløb Figur 1: Udviklingen i antallet af forløb fordelt på varighed på alle ydelser blandt årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, marts 21 og juli 211 Forløb Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 Kilde: Jobindsats og mploys beregninger Anm.: Antallet af uger/år, som personerne forinden ubrudt har været på forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension) uger -13 uger uger 27-2 uger 1-2 år Over 2 år Forløb Af Figur 1 fremgår, at antallet af forløb for unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er steget. Antallet af forløb med en varighed på under 3 måneder er steget med 3 forløb, svarende til mere end en fordobling. Antallet af forløb med en varighed på mellem 3 mdr. og 1 år er steget med 7 forløb, svarende til 7 pct. Antallet af forløb med en varighed på over et år er for gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere i match 2-3 kun steget svagt (2 forløb, svarende til 1 pct.). Antallet af forløb for gruppen med en varighed på over 1 år er således tilnærmelsesvist uændret men fortsat højt. Unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fordelt på køn, alder og etnicitet Lavkonjunkturen og den faldende beskæftigelse ramte i stort omfang de typiske mandefag industrien og bygge- og anlægsbranchen. Det betød, at det hovedsageligt var unge mænd, der blev ramt af ledighed i 28 og 29. I slutningen af 21 og 211 er kvinder også i stigende grad blevet ramt af ledighed som følge af besparelser i den offentlige sektor. De unge mænd er dog fortsat de hårdest ramte i Sønderborg. De unge mænd udgør i august 211 en større andel af dagpengemodtagerne (6 pct.) end kvinderne (44 pct.) og har en højere dagpengegrad (2,7 pct.), jf. Tabel 1 Et tilsvarende mønster gør sig gældende for de unge kontanthjælpsmodtagere i match 1. Der er i dag en overvægt af mænd (4 pct.), og de unge mænd i denne gruppe har en højere kontanthjælpsgrad (2,2 pct.) end kvinderne. Lavkonjunkturen og faldet i beskæftigelsen har ikke haft stor indflydelse på sammensætningen af de unge i match 2-3. I denne gruppe er der i dag fortsat en overvægt af kvinder ( pct.), og kvinderne har en højere kontanthjælpsgrad (4,2 pct.). 26

28 Tabel 1: Karakteristika for årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, august 211 Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 I alt Antal Pct. Andel af bef. Antal Pct. Andel af bef. Antal Pct. Andel af bef. Antal Pct. Andel af bef år 1 %, 18 8%,4 4 14% 1,3 73 8% 1, år 44 16% 1, % 1, %, % 7, år 96 3% 3, 44 19% 1,4 18 4% 4, % 9,2 Kvinder % 2,3 1 46% 2, 221 % 4, % 8, Mænd 13 6% 2, % 2, % 3,2 4 1% 8,1 Dansk % 2, % 2, % 3,8 7 84% 8,3 Vestlig 16 6% 2,3 11 % 1,6 8 2% 1,1 3 4%, Ikke-vestlig (indv.) 3 11% 3, 22 1% 2, 41 1% 4,7 93 1% 1,7 Ikke-vestlig (efterk.) 2 1% 1,1 6 3% 3,4 8 2% 4, 16 2% 8,9 I alt 271 3% 2, 229 2% 2, % 3, % 8,3 Kilde: Jobindsats og mploys beregninger. Anm.: Fuldtidspersoner på hhv. dagpenge samt kontant- og starthjælp. Lavkonjunkturen ramte primært unge med dansk herkomst. Alligevel er dagpengegraden blandt ikke-vestlige indvandrere (3, pct.) fortsat højere end for unge med dansk herkomst, jf. Tabel 1 Tilsvarende gør det sig gældende for de unge kontanthjælpsmodtagere både i match 1 og i match 2-3, at kontanthjælpsgraden for ikke-vestlige indvandrere er højere end kontanthjælpsgraden for personer med dansk herkomst. Det samme gælder kontanthjælpsgraden for ikke-vestlige efterkommere i begge grupper. 27

29 6. Unge med en kompetencegivende uddannelse i Sønderborg I dette kapitel beskrives de unge i alderen år med uddannelse. I lovgivningen er der særlige krav til jobcenterets indsats over for unge, der har en kompetencegivende uddannelse. Boks 1. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge i alderen år med uddannelse Jobcenteret skal sikre et tidligt kontaktforløb for målgruppen, og 1. samtale i kontaktforløbet skal afholdes inden for 4 uger. Målgruppen skal ved hver samtale have jobsøgningspålæg, hvor den unge pålægges at søge mindst 2 konkrete job. Senest efter 13 uger skal den unge påbegynde et aktivt tilbud, og tilbuddet skal vare 26 uger. For dagpengemodtagerne skal tilbuddet minimum indeholde 2 ugers virksomhedsrettet aktivering, dvs. virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse. Jobcenteret kan give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. Der skal gives jobsøgningspålæg til jobklare ved alle samtaler i kontaktforløbet. Jobcenteret skal afholde 1. samtale med den unge senest en måned efter tilmelding. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Senest efter 6 uger skal jobcenteret henvise alle med en lang videregående uddannelse til et kontaktforløb hos anden aktør. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Tilbuddet skal vare mindst 26 uger. For dagpengemodtagerne må der maksimalt være 6 uger, der indeholder uddannelse eller vejledning. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser Hovedresultater af analysen for de unge med uddannelse Der er følgende hovedresultater af analysen for de årige unge med en kompetencegivende uddannelse: Hovedresultater for gruppen af unge under 3 år med uddannelse Der er godt 2 unge på dagpenge eller kontanthjælp, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Det svarer til 21 pct. af alle unge på dagpenge eller kontanthjælp. Hovedparten af gruppen er mænd (8 pct.). 84 pct. af gruppen, der er jobklare. 16 pct. er i match 2 og 3. 2 pct. har været ledige i under ½ år, mens 7 pct. har været ledige i under 1 år. 97 pct. har erhvervserfaring. Knap halvdelen (47 pct.) over 3 års erhvervserfaring. Flest har erfaring inden for erhvervsservice. Mange bor alene (44 pct.) eller sammen med en partner (43 pct.). En tredjedel af gruppen (34 pct.) har børn. 12 pct. har mere end ét barn. 8 pct. har en erhvervsuddannelse og 12 pct. har en mellemlang videregående uddannelse. Der er 61 pct. af gruppen, der modtager deres første tilbud inden for 13 uger. Gruppen har i gennemsnit været aktiveret i 3 pct. af den tid, de har været ledige. Samlet set har gruppen modtaget virksomhedsrettet aktivering i 24 pct. af den tid, de har været ledige. Der er 6 pct. af gruppen, der inden for 2 år har fået job. Andelen er på niveau med andelen i Syddanmark og klyngegennemsnittet. 28

30 6.2. Hvor mange unge under 3 år har en uddannelse? Der er ca. 2 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år i Sønderborg, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 medio 211. Det svarer til 21 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, jf. Figur 16. Figur 16: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio 211 Unge under 3 år med uddannelse (1) Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse (4.b) 18 3 Unge under 2 år - uddannelsesegnede (2) Unge under 2 år - ikke uddannelsesegnede (3) Unge under 2 år uden uddannelse - forsørgere (4.a) Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Hvem er de unge med uddannelse? I gruppen af de unge med uddannelse i Sønderborg er 8 pct. mænd, mens 42 pct. er kvinder. Der er 16 pct., der er i match 2-3. Baggrundsdata viser, at der er 28 personer, svarende til 13 pct., der er indsatsklare (match 2), mens personer, svarende til 3 pct., der er midlertidigt passive (match 3). Langt størstedelen af gruppen har dansk oprindelse (92 pct.). Der er 3 pct., der har oprindelse i et andet vestligt land, mens 4 pct. af de unge med uddannelse har oprindelse i et ikke-vestligt land. 2 Betegnelserne unge med erhvervskompetencegivende uddannelse, unge med kompetencegivende uddannelse og unge med uddannelse bruges i denne analyse i flæng. Betegnelserne dækker over, at de unge har en uddannelse, som giver dem erhvervskompetence, dvs. at de efter endt uddannelse kan komme ud på arbejdsmarkedet og få et job eller er berettiget til optagelse i en a-kasse på dimittendvilkår. For at have en erhvervskompetencegivende uddannelse skal man have gennemført et hovedforløb på en erhvervsuddannelse (EUD), en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Dette må ikke forveksles med begrebet ungdomsuddannelse, som er en fællesbetegnelse for erhvervsuddannelser (EUD), gymnasiale uddannelser og individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser (EGU, STU). Betegnelsen unge med ungdomsuddannelse dækker over, at de unge har gennemført et hovedforløb på en erhvervsuddannelse (EUD), en erhvervsgrunduddannelse (EGU), en gymnasial uddannelse eller en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 29

31 Tabel 2: Karakteristika for unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio 211 Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder 64 4% 6 32% 2 61% 9 42% Mænd 96 6% 13 68% 13 39% 122 8% Dansk % 16 84% 32 97% % Vestlig 7 4% % % 7 3% Ikke-vestlig 3% 3 16% 1 3% 9 4% I alt 16 7% 19 9% 33 16% 212 1% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Kontanthjælp dækker over summen af kontanthjælp og starthjælp. En stor andel af gruppen af unge med uddannelse har kort varighed på dagpenge og/eller kontanthjælp. Over en tredjedel af gruppen har været på dagpenge eller kontanthjælp i under 3 måneder, jf. Figur 17. Figur 17: Antal personer fordelt på varighed på dagpenge og kontanthjælp blandt unge under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio mdr 3-6 mdr ½-1 år 1-2 år 2- år I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Antallet af mdr./år, som personerne forinden ubrudt har været på dagpenge eller kontant-/starthjælp. Ubrudt vil i denne sammenhæng sige mindre end 4 ugers brud. Det er dagpengemodtagerne, der har de korteste ledighedsforløb. Knap halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne (46 pct.) har været ledige i over et år, mens en ottendedel (13 pct.) har været ledige i over 2 år. En stor andel af de unge har erhvervserfaring En stor andel af de unge med uddannelse har også erhvervserfaring. Godt en femtedel af gruppen (22 pct.) har erhvervserfaring på over år. Knap halvdelen af gruppen (47 pct.) har over 3 års erhvervserfaring, jf. Figur 18. Der er således tale om en stærk gruppe af ledige, der både har uddannelse og har haft en relativ lang forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er en tredjedel af gruppen (33 pct.), der har erfaring inden for branchen erhvervsservice, jf. Figur 19. Branchegruppen erhvervsservice er en bred kategori, og består dels af såkaldte liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, det vil f.eks. sige juridisk bi

32 stand, bogføring og ingeniørvirksomhed, og dels af såkaldte administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, herunder f.eks. vikarbureauer og renhold. Figur 18: Erhvervserfaring (år) blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio ingen under 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4- år over år I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Figur 19: Seneste erhvervserfaring (branche) blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Herudover er der ca. en femtedel (19 pct.), der har erfaring inden for offentlig service. Offentlig service kan eksempelvis være undervisning, administration, sundhedsvæsen, sociale institutioner mv. Endelig har yderligere ca. en femtedel (18 pct.) erfaring inden for industri, herunder f.eks. fødevareforarbejdning, træ-, papir- og kemisk industri mv. Mange af de unge med uddannelse bor alene Der er 44 pct. af jobcenterets unge med uddannelse, der bor alene, mens 43 pct. bor sammen med en partner, jf. Figur 2. Figur 2: Familiestatus blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio Hjemmeboende (- børn) Enlig (- børn) Samboende (- børn) Hjemmeboende (+ børn) 6 4 Enlig Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. 13 (+ børn) Samboende (+ børn) I alt Dagpenge Kontanthjælp Figur 21: Antal af børn blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. 21 Ingen børn Ét barn Mere end ét barn Lidt over en tredjedel af gruppen (34 pct.) har børn. Godt en femtedel har ét barn, mens en ottendedel (12 pct.) har mere end et barn, jf. Figur

33 6.4. Hvilken uddannelse har de unge? Det er 8 pct. af gruppen med en kompetencegivende uddannelse, der har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte niveau. Figur 22: Gennemførte uddannelser blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio Erh.udd KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Der er samtidig 12 pct., der har en mellemlang videregående uddannelse, og de sidste 3 pct. har enten en kort eller en længevarende videregående uddannelse. 6.. Hvilken indsats har de unge med uddannelse fået i jobcenteret? Der har i alt været 432 unge, som blev tilmeldt jobcenteret i 2. halvår 29 eller 2. halvår 21, og som havde en kompetencegivende uddannelse. Heraf var 33 dagpengemodtagere og 79 kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe har i dag (medio 211) modtaget dagpenge- eller kontanthjælp i op til 2 år. 266 har modtaget et tilbud i jobcenteret. Den resterende gruppe er formodentligt blevet vendt i døren og har fået job, inden der er givet et tilbud. Af de 266 har ca. 1 pct. modtaget første tilbud inden for de første 4 uger. Ca. halvdelen (46 pct.) har modtaget deres første tilbud i perioden mellem deres. og 13. uges ledighed. Ca. en tredjedel (32 pct.) har modtaget deres første tilbud i perioden mellem deres 3. og 6. måneds ledighed. For en mindre andel går der over ½ år, før de har modtaget deres første tilbud, jf. Figur 23. De unge i gruppen er i gennemsnit blevet aktiveret i 3 pct. af den tid, de har været ledige, jf. Figur 24. Baggrundsdata viser, at gruppen i gennemsnit får virksomhedsvendt aktivering i 24 pct. af den tid, de er ledige. Gruppen er dog kun i privat løntilskud i 2 pct. af den tid, de er ledige. 32

34 Figur 23: Modtagelse af 1. tilbud blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio uger -13 uger uger Over ½ år Dagpenge Kontanthjælp I alt Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Figur 24: Aktiveringsgrader blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, medio Dagpenge Kontanthjælp I alt Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Som første tilbud får 42 pct. af gruppen i Sønderborg et tilbud om vejledning- og opkvalificering, mens 29 pct. får en virksomhedspraktik, og 17 pct. bliver ansat i en offentlig løntilskudsstilling, jf. Figur 2. Både som andet og som tredje tilbud er det ca. to tredjedele af gruppen, der får tilbud om virksomhedsvendt aktivering. De virksomhedsrettede tilbud fylder således meget for gruppen. Det skal ses i lyset af, at de unge i gruppen allerede har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og indsatsen skal derfor hovedsageligt fokuserer på at sikre de unge et job eller en praktik eller et løntilskud, der giver de unge mulighed for at opnå et job. Figur 2: Aktiveringsmønstre blandt unge dagpengemodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse i Sønderborg, medio Figur 26: Aktiveringsmønstre blandt unge dagpengemodtagere under 3 år med en kompetencegivende uddannelse i Syddanmark, medio Vejl. og opkval. Virk.prak. Off. løntil. 6 uger selvvalgt Pri. løntil. Sær. tilret. proj. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Medtaget er 6-ugers selvvalgt uddannelse, som gives af a- kassen. Vejl. og opkval. Virk.prak. Off. løntil. 6 uger selvvalgt Pri. løntil. Sær. tilret. proj. Ord. udd. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Kontanthjælp dækker over summen af kontanthjælp og starthjælp. Sammenlignes aktiveringsmønstrene i Sønderborg med aktiveringsmønstrene i Syddanmark ses, jf. Figur 26, at de unge med uddannelse i Sønderborg i højere grad end i Syddanmark i de tre første tilbud får virksomhedspraktik eller offentlig løntilskud. 33

35 6.6. Hvor mange af de unge med uddannelse har fået job? Af de 432 unge, der tilgik jobcenteret i perioden 2 halvår halvår 21, har 6 pct. en lønindkomst medio 211, jf. Figur 27. Der er 64 pct. af dagpengemodtagerne, der har opnået beskæftigelse, mens det samme gælder 43 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Figur 27: Forsørgelsesstatus medio 211 blandt unge under 3 år med en kompetencegivende uddannelse, der er tilgået dagpenge eller kontanthjælp i Sønderborg i perioden 2. halvår halvår DP KTH I alt Sønd.b. Sønd.b. Sønd.b Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm. 1: I klyngen indgår: Sønderborg, Odsherred, Syddjurs, Silkeborg, Ikast-Brande, Skive, Rebild, Mariagerfjord og Hjørring. Anm. 2: Øvrig selvforsørgelse dækker f.eks. over udlandsrejser eller hvis den unge forsørges af ægtefælle/forældre mv. Sønderborg har således opnået gode effekter og resultater for gruppen af unge med uddannelse. Det ses også af, at andelen af unge med uddannelse, der har opnået beskæftigelse i Sønderborg, er på niveau med gennemsnittet for hele Syddanmark og klyngegennemsnittet. Meget tyder på, at den virksomhedsrettede indsats for gruppen, jf. ovenstående, har virket efter hensigten. 9 DP KTH I alt SydDK SydDK SydDK DP KTH I alt Klynge Klynge Klynge Lønmodt. Kontanthj. Dagpenge Øvr. forsørg.ydel. Uddannelse Sygedagp. Øvr. selvforsør. Førtidspen

36 7. Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse i Sønderborg I dette kapitel beskrives de unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse. Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af unge over 2 år uden uddannelse. Jobcenteret har mulighed for at tilbyde, at de unge kan tage en uddannelse på deres hidtidige ydelse, hvis det vurderes, at det vil være den hurtigste vej til varig selvforsørgelse. Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Herved sikres, at der tidligt i kontaktforløbet iværksættes grundlæggende forbedringer af den unges muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller få et job. Som de øvrige ungegrupper skal gruppen påbegynde et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret, og tilbuddet skal vare 26 uger. Boks 2. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge i alderen år uden uddannelse Jobcenteret kan give målgruppen mulighed for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, mens de uddanner sig, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- eller skrivetestes. Jobcenteret skal sammen med den unge udarbejde en jobplan. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Tilbuddet skal vare mindst 26 uger. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser eller ordinær uddannelse. Jobcenteret kan give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for den unges deltagelse i aktiviteter mv Hovedresultater af analysen for de unge uden uddannelse Der er følgende hovedresultater af analysen for de 2-29-årige unge uden en kompetencegivende uddannelse: Hovedresultater om unge 2-29-årige uden kompetencegivende uddannelse Der er ca. 3 unge 2 og 29 årige uden uddannelse på dagpenge eller kontanthjælp. Det svarer til 3 pct. af alle unge på dagpenge eller kontanthjælp. Halvdelen er jobklare (3 pct.) og halvdelen (47 pct.) er kontanthjælpsmodtagere i match pct. er kvinder. I match 2-3 er knap to tredjedele (62 pct.) kvinder. Mange har været ledige i længerevarende tid. En tredjedel af gruppen (31 pct.) har været ledige i over 2 år, mens halvdelen (1 pct.) samlet set har været ledige i over 1 år. 8 pct. har erhvervserfaring. 21 pct. har mere end 3 års erfaring. Flest har erhvervserfaring inden for industrien, handels- og transportbranchen samt inden for den offentlige servicebranche. 49 pct. bor alene, 4 pct. bor med en partner. 11 pct. af gruppen bor hos deres forældre. 44 pct. har børn. 23 pct. har mere end ét barn. 8 pct. af gruppen har ikke en ungdomsuddannelse. 28 pct. er tidligere frafaldet en kompetencegivende uddannelse. 67 pct. får første tilbud i jobcenteret inden for 13 uger. Gruppen har i gennemsnit været aktiveret i 38 pct. af den tid, de har været ledige. I 16 pct. af den tid, gruppen har været ledige, har de fået virksomhedsrettet aktivering. Der er 33 pct. af gruppen, der inden for 2 år har fået job. Andelen er på niveau med andelen i Syddanmark og klyngegennemsnittet. 3

37 7.2. Hvor mange unge er over 2 år og har ikke en uddannelse? Der er 299 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2-3 år i Sønderborg, der ikke har en kompetencegivende uddannelse (medio 211). Det svarer til 3 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, jf. Figur 28. Figur 28: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden uddannelse, medio 211 Unge under 3 år med uddannelse (1) Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse (4.b) 18 3 Unge under 2 år - uddannelsesegnede (2) Unge under 2 år - ikke uddannelsesegnede (3) Unge under 2 år uden uddannelse - forsørgere (4.a) Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Hvem er de 2-29-årige uden uddannelse? Det er knap halvdelen af de unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse, der er i match 2-3 (47 pct.), jf. Tabel 3. Baggrundsdata viser, at der er 113 personer i match 2, svarende til 38 pct., mens der er 28 personer i match 3, svarende til 9 pct. af gruppen uden uddannelse. Godt halvdelen af de 2-29-årige unge uden uddannelse er kvinder (4 pct.). I match 2-3 er der knap to tredjedele (62 pct.), der er kvinder. Modsat er der blandt dagpengemodtagerne og de jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) flere mænd end kvinder. Tabel 3: Karakteristika for unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio 211 Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder 29 4% 44 47% 87 62% 16 4% Mænd 36 % 49 3% 4 38% % Dansk 44 68% 7 81% 17 76% % Vestlig 7 11% 9 1% 7 % 23 8% Ikke-vestlig 14 22% 9 1% 27 19% 17% I alt 6 22% 93 31% % 299 1% Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Kontanthjælp dækker over summen af kontanthjælp og starthjælp. Godt to tredjedele af gruppen (76 pct.) er af dansk oprindelse. Knap en tiendedel (8 pct.) har anden vestlig oprindelse, mens knap en femtedel (17 pct.) har ikke-vestlig oprindelse, jf. Tabel 3. Andelen med ikke-vestlig oprindelse er væsentlig større, end for gruppen af unge under 3 år med uddannelse (4 pct.), jf. Tabel 2. 36

38 Modsat gruppen af unge med en kompetencegivende uddannelse har denne gruppe af unge, dvs. unge mellem 2-3 år uden uddannelse, en lang ydelsesanciennitet i jobcenteret. Det gælder især kontanthjælpsmodtagerne. Det er over en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne (38 pct.), der har været ledige i over 2 år, jf. Figur 29. Samtidig er der også især mange dagpengemodtagere i gruppen, der kun har været ledige i kort tid. Der er 37 pct. af dagpengemodtagerne, der har været ledige i under 3 måneder. Figur 29: Antal personer fordelt på varighed på dagpenge og kontanthjælp blandt unge mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio mdr 3-6 mdr ½-1 år 1-2 år 2- år I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Antallet af mdr./år, som personerne forinden ubrudt har været på dagpenge eller kontant-/starthjælp. Ubrudt vil i denne sammenhæng sige mindre end 4 ugers brud. Halvdelen af de unge over 2 år uden uddannelse har god erhvervserfaring Det er halvdelen af ungegruppen, der har over 1 års erhvervserfaring, jf. Figur 3. 3 pct. har under 1 års erfaring, mens en femtedel (2 pct.) ikke har nogen erhvervserfaring Figur 3: Erhvervserfaring (år) blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger ingen under 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4- år over år I alt Dagpenge Kontanthjælp Figur 31: Erhvervserfaring (brancher) blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio I alt Dagpenge Kontanthjælp 8 1 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Der er ca. en tredjedel af gruppen (3 pct.), der har erfaring inden for industrien. Endvidere er der en femtedel (22 pct.), der har erfaring inden for handels- og transportbranchen, mens yderligere en femtedel (2 pct.) har erfaring inden for offentlig service, jf. Figur

39 Mange bor alene Det er halvdelen (49 pct.) af gruppen, der bor alene, mens der er 4 pct. der bor med en partner. Endelig er der ca. en tiendedel af gruppen (11 pct.), der bor hos deres forældre, jf. Figur 32. Figur 32: Familiestatus blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio Hjemmeboendboendboendboende Enlig Sam- Hjemme- Enlig Sam- (- børn) (- børn) (- børn) (+ børn) (+ børn) (+ børn) I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Figur 33: Antal af børn blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. 18 Ingen børn Ét barn Mere end ét barn Der er 44 pct. af gruppen, der er forsørgere. Der er godt en femtedel af gruppen (21 pct.), der har ét barn, mens knap en fjerdedel (23 pct.) har mere end ét barn, jf. Figur Hvor mange i gruppen har en ungdomsuddannelse? Gruppen er karakteriseret ved ikke at have en kompetencegivende uddannelse og hovedparten har end ikke en ungdomsuddannelse. (Se evt. fodnote 2 på side 29 om definitionsforskellen på kompetencegivende uddannelse og ungdomsuddannelse). Det gælder 8 pct. af gruppen, jf. Figur 34. Figur 34: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2-3 år uden kompetencegivende uddannelse, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, medio Grundskole Gymnasial Uoplyst Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. 13 pct. har en gymnasial uddannelse, mens det for 7 pct. af gruppen er uoplyst, hvorvidt de har gennemført en gymnasial uddannelse eller en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 38

40 7.. Hvor mange har afbrudt en kompetencegivende uddannelse? Mange har tidligere påbegyndt en kompetencegivende uddannelse - men er faldet fra. Det gælder godt en fjerdedel (28 pct.) af gruppen, jf. Figur 3. Figur 3: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden kompetencegivende uddannelse, som tidligere har afbrudt en kompetencegivende uddannelse, medio Figur 36: Hvilke uddannelser har de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden kompetencegivende uddannelse, tidligere afbrudt? Medio Afbrudt en komp.giv. udd. Ikke afbrudt en komp.giv. udd. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Afbrudt erh.udd. Afbrudt KVU Afbrudt MVU Afbrudt LVU Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Enkelte unge i gruppen har afbrudt flere kompetencegivende uddannelser. Der er 21 pct. af gruppen, der har afbrudt en erhvervsuddannelse, jf. Figur 36. Der er yderligere pct., der har afbrudt en mellemlang videregående uddannelse, mens en 3 pct. har afbrudt en lang videregående uddannelse. Derudover har 2 pct. afbrudt en kort videregående uddannelse Hvilken indsats har de unge uden uddannelse fået i jobcenteret? Der har i alt været 92 unge, som blev tilmeldt jobcenteret i perioden 2. halvår halvår 21, som er over 2 år og ikke har en kompetencegivende uddannelse. Heraf er 4 dagpengemodtagere og 47 kontanthjælpsmodtagere. Af de 92 unge har 7 modtaget et tilbud. De resterende 22 unge er formodentlig vendt i døren. Mange får deres første tilbud sent. Knap halvdelen (4 pct.) har modtaget deres første tilbud efter 13 uger, jf. Figur 37. De 92 unge har i gennemsnit været aktiveret i 38 pct. af den tid, de har været ledige, jf. Figur 34. Kun en mindre andel modtager virksomhedsrettet aktivering. Baggrundsdata viser, at gruppen har været i virksomhedsrettet aktivering i 16 pct. af den tid, de har været ledige. 39

41 Figur 37: Modtagelse af 1. tilbud blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger uger -13 uger uger Over ½ år Dagpenge Kontanthjælp I alt Figur 38: Aktiveringsgrader blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, medio Dagpenge Kontanthjælp I alt Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Der er 66 pct. af gruppen, som i første tilbud har fået vejledning og opkvalificering. Yderligere er der 2 pct. - primært dagpengemodtagere, der har fået en virksomhedspraktik i første tilbud. Herudover har 7 pct. fået en offentlig løntilskudsstilling. Som andet tilbud får 2 pct. virksomhedspraktik, mens 17 pct. er blevet ansat i en offentlig løntilskudsstilling. Yderligere er der en mindre andel, der har fået en privat løntilskudsstilling. Som tredje tilbud får knap en tredjedel af gruppen (31 pct.) en virksomhedsrettet aktivering. Figur 39: Aktiveringsmønstre blandt unge dagpengemodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse i Sønderborg, medio Figur 4: Aktiveringsmønstre blandt unge kontanthjælpsmodtagere mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse i Syddanmark, medio Vejl. og opkval. Virk.prak. Off. løntil. 6 uger selvvalgt Pri. løntil. Sær. tilret. proj. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Medtaget er 6-ugers selvvalgt uddannelse, som gives af a- kassen. Vejl. og opkval. Virk.prak. Off. løntil. 6 uger selvvalgt Pri. løntil. Sær. tilret. proj. Ord. udd. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Kontanthjælp dækker over summen af kontanthjælp og starthjælp. Sammenlignes aktiveringsmønstrene i Sønderborg med Syddanmarks fremgår det, at der i højere grad anvendes virksomhedsrettet aktivering i Sønderborg end i Syddanmark. 4

42 7.7. Hvor mange af de unge uden uddannelse har fået job? Der er 33 pct. af den samlede gruppe, der inden for 2 år har opnået beskæftigelse. Samtidig er der 7 pct., der er gået i uddannelse, jf. Figur 41. Andelen, der kommer i beskæftigelse er højere end i Syddanmark (31 pct.), men lavere end for klyngegennemsnittet (37 pct.). Andelen, der kommer i uddannelse, er lavere end i Syddanmark (12 pct.) men på niveau med de øvrige kommuner i klyngen. Figur 41: Forsørgelsesstatus medio 211 blandt unge mellem 2 og 3 år uden en kompetencegivende uddannelse, der er tilgået dagpenge eller kontanthjælp i Sønderborg i perioden 2. halvår halvår DP KTH I alt Sønd.b. Sønd.b. Sønd.b. 4 Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger DP KTH I alt SydDK SydDK SydDK DP KTH I alt Klynge Klynge Klynge Lønmodt. Kontanthj. Dagpenge Sygedagp. Øvr. selvforsør. Øvr. forsørg.ydel. Uddannelse Førtidspen

43 8. Unge uddannelsesegnede under 2 år i Sønderborg I dette kapitel beskrives de uddannelsesegnede i alderen år. Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af uddannelsesegnede unge under 2 år. De væsentligste lovkrav til indsatsen over for gruppen er følgende: Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal yderligere pålægge den unge at søge ind på en uddannelse. Den unge kan sanktioneres, hvis vedkommende ikke aktivt medvirker til at finde, søge ind på eller gennemføre en uddannelse, eller hvis den unge afbryder den valgte uddannelse. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret, og tilbuddet skal vare 26 uger. Boks 3. Fakta om lovgivningen for gruppen af uddannelsesegnede unge under 2 år Jobcenteret skal ved første samtale i kontaktforløbet vurdere, om den unge skal læseog skrivetestes. Jobcenteret skal pålægge uddannelsesegnede under 2 år at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et aktivt tilbud af mindst 26 ugers varighed, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en uddannelse. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, såfremt den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter, ordinær uddannelse mv Hovedresultater af analysen for de uddannelsesegnede Der er følgende hovedresultater af analysen for de årige unge uddannelsesegnede: Hovedresultater om unge under 2 år, der er uddannelsesegnede Der er 18 unge under 2 år der er uddannelsesegnede. Det svarer til 18 pct. af alle unge. 62 pct. er i match 1, mens 38 pct. af gruppen er i match 2-3 men klar til uddannelse. Der er flest mænd (61 pct.) i gruppen. 1 pct. har været ledige under 6 måneder, mens 26 pct. har været ledige i over 1 år. 4 pct. har erhvervserfaring hovedsageligt inden for handels- og transportbranchen. 4 pct. bor alene, 16 pct. med en partner, mens 39 pct. bor hos deres forældre. 71 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. 1 pct. er tidligere frafaldet en ungdomsuddannelse. 13 pct. har afbrudt en ungdomsuddannelse efter, at de har fået et uddannelsespålæg. I alt afbryder 14 pct. en kompetencegivende uddannelse. 27 pct. har fået et vejlednings- og opkvalificeringskursus på Als Produktionsværksted, 19 pct. på Mommark Handelskostskole og 17 pct. på A2b. 34 pct. har fået en virksomhedspraktik, mens 7 pct. har fået en løntilskudsstilling. 9 pct. modtager deres første tilbud inden for 13 uger. Gruppen er blevet aktiveret i halvdelen (48 pct.) af den tid, de har været ledige. I 16 pct. af tiden har gruppen fået virksomhedsvendt aktivering. Kun pct. har fået mentorstøtte. 17 pct. har modtaget en behandlingsindsats efter at de er tilmeldt jobcenteret, herunder især lægelig behandling (11 pct.) men også psykolog- (4 pct.) og misbrugsbehandling (3 pct.). 31 pct. af gruppen er inden for 2 år påbegyndt en uddannelse. 26 pct. har inden for 2 år opnået beskæftigelse. En tredjedel (33 pct.) er fortsat på kontanthjælp eller øvrige forsørgelsesydelser. 42

44 8.2. Hvor mange ledige under 2 år er uddannelsesegnede? Der er 18 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år i Sønderborg, der er uddannelsesegnede medio 211. Det svarer til 18 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, jf. Figur 42 Figur 42: Andelen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio 211 Unge under 3 år med uddannelse (1) Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse (4.b) Unge under 2 år - uddannelsesegnede (2) Unge under 2 år - ikke uddannelsesegnede (3) Unge under 2 år uden uddannelse - forsørgere (4.a) Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Hvem er de uddannelsesegnede under 2 år? Blandt de uddannelsesegnede er der 62 pct., der er jobklare. Der 14 pct. dagpengemodtagere og 48 pct. kontanthjælpsmodtagere i match 1, jf. Tabel 4. En overraskende stor andel (38 pct.) af de uddannelsesegnede er dog i match 2-3. Heraf er 62 personer indsatsklare, svarende til 3 pct., mens 6 personer er midlertidigt passive, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede gruppe. Tabel 4: Karakteristika for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er uddannelsesegnede, medio 211 Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder 6 23% 28 33% 36 3% 7 39% Mænd 2 77% 8 67% 32 47% 11 61% Dansk 24 92% 8 93% 8 8% 162 9% Vestlig % 2 2% 4 6% 6 3% Ikke-vestlig 2 8% 4 % 6 9% 12 7% I alt 26 14% 86 48% 68 38% 18 1% Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret,danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Data baserer sig på en stikprøve af jobcenterets aktuelle sager. Der er flere mænd (61 pct.) end kvinder (39 pct.) i gruppen af uddannelsesegnede. Blandt dagpengemodtagerne (77 pct.) og de jobklare kontanthjælpsmodtagere (67 pct.) er der en markant større andel mænd end kvinder. Blandt de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er der en overvægt af kvinder (3 pct.). Hovedparten af de uddannelsesegnede er af dansk oprindelse. 3 pct. har anden vestlig oprindelse, mens 7 pct. har ikke-vestlig oprindelse. Mange uddannelsesegnede har kun været på dagpenge- og kontanthjælp i kort tid. Halvdelen (1 pct.) har været ledige i under 1 år. Der er dog også en mindre andel, som har været 43

45 ledige i længerevarende tid. Godt en fjerdedel (26 pct.) har været ledige i over 1 år, jf. Figur 43. Figur 43: Antal personer fordelt på varighed på dagpenge og kontanthjælp blandt under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio mdr. 3-6 mdr. ½-1 år 1-2 år Over 2 år Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Antallet af mdr./år, som personerne forinden ubrudt har været på dagpenge eller kontant-/starthjælp. Ubrudt vil i denne sammenhæng sige mindre end 4 ugers brud. De uddannelsesegnede har begrænset erhvervserfaring Over halvdelen (6 pct.) af de uddannelsesegnede har ingen erhvervserfaring. En fjerdedel (2 pct.) har under 1 års erhvervserfaring, mens en syvendedel (1 pct.) har over et års erfaring, jf. Figur 44. Figur 44: Erhvervserfaring (år) blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Ingen Under 1 år 1-2 år Over 2 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Figur 4: Erhvervserfaring (brancher) blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Blandt gruppen med erhvervserfaring har flest (34 pct.) erfaring inden for handels- og transportområdet. En femtedel (19 pct.) har erfaring inden for erhvervsservice, mens yderligere en femtedel (17 pct.) har erfaring inden for offentlig service, jf. Figur 4. Mange uddannelsesegnede bor alene eller hos deres forældre Blandt gruppen af uddannelsesegnede under 2 år bor knap halvdelen (4 pct.) alene, jf. Figur 46. En sjettedel (16 pct.) bor med en partner. Herudover er der 39 pct., der bor hos deres forældre. 44

46 Figur 46: Familiestatus blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Figur 47: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har en væsentlig social sag i Sønderborg eller tidligere bopælskommune, medio Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger. 79 Social sag Ingen social sag Uoplyst Der er kun meget få blandt de uddannelsesegnede (1 pct.), der tidligere har haft en væsentlig social sag, jf. Figur 47. Baggrundsdata viser, at det drejer sig om psykiske lidelser Hvor mange i gruppen har en ungdomsuddannelse? Der er godt en sjettedel (16 pct.), der har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. Figur 48. Det vil sige, at de 16 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse eller en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). (Se evt. fodnote 2 på side 29 om forskelle og overlap mellem hhv. ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse). En ottendedel (13 pct.) af de uddannelsesegnede er pt. er i gang med en særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), og denne gruppe modtager samtidig kontanthjælp. Der er 71 pct. af de uddannelsesegnede, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Figur 48: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, medio I gang med ungdomsudd. Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. 16 Gennemført ungdomsudd. 71 Ikke i gang med/gennemført ungdomsudd Halvdelen af de uddannelsesegnede har tidligere afbrudt en erhvervsuddannelse Blandt de uddannelsesegnede er der 1 pct., der tidligere har afbrudt minimum én ungdomsuddannelse, jf. Figur 49. 4

47 Baggrundsdata viser, at der er 1 pct. af de uddannelsesegnede, der har afbrudt minimum 3 ungdomsuddannelser, 2 pct. har afbrudt 2 uddannelser, mens 21 pct. har afbrudt én uddannelse. Det er primært grundforløb på erhvervsskolerne, som de unge uddannelsesegnede senest har afbrudt. Blandt de uddannelsesegnede er godt en tredjedel (37 pct.), der senest har afbrudt et grundforløb på en erhvervsuddannelse, mens yderligere 6 pct. senest har afbrudt et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, jf. Figur. Figur 49: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, medio Figur : Fordelingen af seneste afbrudte ungdomsuddannelser blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Afbrudt en ungdomsudd. Ikke afbrudt en ungdomsudd. Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Erhvervsskole Erhvervsskole - grundforløb - hovedforløb EGU STU Gymnasial udd. Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Der er 11 pct. af de uddannelsesegnede, der bliver tilmeldt en uddannelse, som aldrig påbegynder den. Yderligere er der 4 pct., hvor den unge har oplyst, at uddannelsen var et fejlvalg. Endelig er der 2 pct., hvor uddannelsesaftalen bliver ophævet. En uddannelsesaftale indgås mellem en elev på en erhvervsuddannelse og en arbejdsgiver. Aftalen omfatter både skole og praktikperioder. Når en uddannelsesaftale ophæves, er det fordi, at en af parterne ikke overholder de aftalte forpligtelser. For den resterende del af gruppen, der afbryder en ungdomsuddannelse, er årsagen registreret som andet eller ukendt, jf. Figur 2. Figur 1: Afbrydelsesårsager på ungdomsuddannelserne blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Figur 2: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, efter at de er tilmeldt jobcenteret, medio Udd. ej påbegyndt Fejlvalg Udd.aft. ophævet Andet Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Ukendt/Ej oplyst Afbrudt en ungdomsudd. efter tilmelding Afbrudt en ungdomsudd. før tilmelding Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Ikke afbrudt en ungdomsudd. 46

48 Der er 13 pct. af de uddannelsesegnede, der afbryder en uddannelse, efter at de er tilmeldt jobcenteret, jf. Figur 2. Denne gruppe afbryder således en uddannelse, som de er blevet pålagt af jobcenteret at søge. Baggrundsdata viser, at 9 pct. af de uddannelsesegnede afbryder en erhvervsuddannelse (EUD), efter de er tilmeldt jobcenteret. De øvrige 4 pct. afbryder en erhvervsgrunduddannelse (EGU). 8.. Hvor mange har afbrudt en kompetencegivende uddannelse? Der er i alt 14 pct. af de uddannelsesegnede, der har afbrudt en kompetencegivende uddannelse, jf. Figur 3. I Figur sås, at 6 pct. af gruppen afbrød et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, mens 4 pct. afbrød en EGU. De resterende 4 pct. af de uddannelsesegnede afbryder således hhv. en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Figur 3: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har afbrudt en kompetencegivende uddannelse, medio Afbrudt komp.giv udd. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. 86 Ikke afbrudt komp.giv.udd Hvilken indsats har de uddannelsesegnede fået i jobcenteret? Der har i alt været 24 unge, som blev tilmeldt jobcenteret i 2. halvår 29 eller 2. halvår 21, og som blev vurderet uddannelsesegnede. Denne gruppe har i dag (medio 211) modtaget dagpenge- eller kontanthjælp i op til 2 år. I denne gruppe har ca. en tredjedel modtaget flere tilbud. De resterende har modtaget ét tilbud i den tid, de har været i jobcenteret. Der er godt en fjerdedel af gruppen (27 pct.), der har fået et tilbud på Als Produktionsværksted (ALSMIC), jf. Figur 4. En femtedel (19 pct.) har fået et tilbud på Mommark Handelskostskole, mens knap en sjettedel (17 pct.) har fået et tilbud fra A2B Job eller uddannelse. Hertil kommer, at ca. en ottendel af gruppen (13 pct.) har deltaget i FVU undervisning i dansk eller matematik på AOF SYD. Herudover er der godt en tredjedel af gruppen (34 pct.), der har fået en virksomhedspraktik, mens en mindre andel (7 pct.) har fået en løntilskudsansættelse. Baggrundsdata viser, at der er knap en femtedel (18 pct.) af hele gruppen, der både har modtaget et vejlednings- og opkvalificeringstilbud og fået en virksomhedspraktik, mens 6 pct. både har opnået en løntilskudsansættelse og modtaget virksomhedspraktik. 47

49 Figur 4: Andelen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har fået et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, en virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse, medio Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger. Hovedparten af de uddannelsesegnede (9 pct.) modtager første tilbud inden 13 uger, jf. Figur. Gruppen er samlet set blevet aktiveret i halvdelen (48 pct.) af den tid, de har været ledige, jf. Figur 6. Baggrundsdata viser, at de har fået virksomhedsvendt aktivering i 14 pct. af den tid, de har været ledige. Figur : Modtagelse af 1. tilbud blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio uger -13 uger uger Over ½ år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Figur 6: Aktiveringsgrad blandt dagpengeog kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Aktiveret Ikke-aktiveret Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Der er 7 pct. af de uddannelsesegnede, der som første tilbud har modtaget vejledning og opkvalificering, jf. Figur 8. Herudover har 14 pct. modtaget et særligt tilrettelagt tilbud, mens 1 pct. har fået en virksomhedspraktik. Som andet tilbud er det 22 pct. af de uddannelsesegnede, der får en virksomhedspraktik, mens det som tredje tilbud er 24 pct., der får en virksomhedspraktik. Der er pct. af gruppen, der har modtaget mentorstøtte, jf. Figur 8. Baggrundsdata viser, at de uddannelsesegnede, der har haft en mentor tilknyttet, primært har modtaget mentorstøtten i forbindelse med deltagelse i aktiviteter eller tilbud. 48

50 Figur 7: Tilbudsmønstre blandt dagpengeog kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, medio Vejl. og opkval. Sær. tilret. tilb. Virk.prak. Off. løntil. Ord. udd. Pri. løntil. Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger Figur 8: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har modtaget mentorstøtte, medio Mentorstøtte Ingen mentorstøtte Uoplyst Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger Der er 17 pct. af de uddannelsesegnede, der har modtaget en behandlingsindsats, efter at de er tilmeldt jobcenteret, jf. Figur 9. Heraf har nogen modtaget flere former for behandling. Figur 9: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, som har modtaget en behandlingsindsats efter tilmelding i jobcenteret, medio Figur 6: Fordelingen af behandlingsindsatser blandt de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, og som har modtaget en behandlingsindsats, medio Behandling Ingen behandling Uoplyst Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger. 1 Lægelig behandling Psykologbehandling Misbrugsbehandling Ergo- eller fysio.- behandling Anden behandling Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger. Af den gruppe, der har modtaget behandling, har hovedparten modtaget lægelig behandling, jf. Figur 6. Derudover er der 4 pct. af de uddannelsesegnede, der har modtaget psykologhjælp, mens 3 pct. har modtaget misbrugsbehandling Hvor mange af de uddannelsesegnede har fået job? Der er knap en tredjedel (31 pct.) af de uddannelsesegnede, der har påbegyndt uddannelse. Hertil kommer, at godt en fjerdedel (26 pct.) af de uddannelsesegnede har fået job, mens ca. en tiendedel (9 pct.) er selvforsørgende på anden vis. Det kan eksempelvis være, hvis de er ude at rejse eller på højskole for opsparede penge, hvis de forsørges af en partner eller forældre, eller hvis de forsørger sig via sort arbejde mv. 49

51 Figur 61: Forsørgelsesstatus medio 211 blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er uddannelsesegnede, og som er tilgået dagpenge eller kontanthjælp i Sønderborg i perioden 2. halvår halvår Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Samtidig er der knap en tredjedel (31 pct.) af gruppen, der er overgået til eller fortsat er på kontanthjælp, mens yderligere 2 pct. er overgået til øvrige forsørgelsesydelser.

52 9. Unge ikke-uddannelsesegnede under 2 år i Sønderborg I dette kapitel beskrives de ikke-uddannelsesegnede i alderen år. Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 2 år. Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret, og tilbuddet skal vare 26 uger. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv Hovedresultater af analysen for de ikke-uddannelsesegnede Der er følgende hovedresultater de under 2 årige der er ikke-uddannelsesegnede: Hovedresultater om unge under 2 år der er ikke-uddannelsesegnede Boks 4. Fakta om lovgivningen for gruppen af ikke-uddannelsesegnede under 2 år Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en plan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Desuden skal jobcenteret udarbejde en plan for hvordan sygemeldte unge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et tilbud på mindst 26 uger Gentagne tilbud skal gives senest 26 uger efter afslutningen af seneste tilbud. Tilbuddet skal vare mindst 4 uger. Efter 3 måneder skal der fuldtidsaktiveres. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktive tilbud eller ansættelser. Der er 214 unge under 2 år, der ikke er uddannelsesegnede. Det svarer til 22 pct. af alle unge Hovedparten af gruppen er i match 2-3 (86 pct.). Der er en stor overvægt af mænd i gruppen (67 pct.) også i match pct. har været ledige i over 1 år. 29 pct. har erhvervserfaring. Flest inden for handels- og transportbranchen. 46 pct. bor alene, mens en tredjedel (33 pct.) bor hos deres forældre. 23 pct. har skiftet adresse mellem gange. Kun meget få (1 pct.) har med sikkerhed tidligere haft en social sag. 33 pct. af gruppen har UU kendt siden grundskolen. De unge i gruppen er syge eller har adfærdsproblemer. 4 pct. har minimum 2 problematikker. 4 pct. har en diagnosticeret psykisk lidelse, yderligere 8 pct. har diffuse psykiske problemer. 28 pct. har fysiske lidelser, mens 28 pct. har adfærdsproblemer. 79 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. 12 pct. er pt. i gang med en STU. 47 pct. har afbrudt en ungdomsuddannelse. Mange har afbrudt flere ungdomsuddannelser. 1 pct. påbegynder uden uddannelsespålæg en uddannelse, efter de er tilmeldt jobcenteret. 1 pct. har afbrudt en kompetencegivende uddannelse. 27 pct. har fået et tilbud på Als Produktionsværksted (ALSMIC), 21 pct. har fået et sundhedsfremmende tilbud, kun 2 pct., der har fået virksomhedspraktik, 1 pct. har fået løntilskuds 8 pct. modtager deres første tilbud inden for 13 uger. Gruppen er i gennemsnit aktiveret 43 pct. af den tid, de er ledige. I 8 pct. af tiden får gruppen virksomhedsrettet aktivering. Kun 4 pct. har modtaget mentorstøtte. 33 pct. har modtaget behandlingsindsats. Nogle har modtaget flere tilbud2 pct. har modtaget lægelig behandling, 1 pct. psykologbehandling og 6 pct. misbrugsbehandling. En fjerdedel (26 pct.) er inden for 2 år kommet i job, mens 17 pct. er påbegyndt uddannelse. Der er 18 pct., der er selvforsørgende på anden vis 1

53 9.2. Hvor mange er ikke-uddannelsesegnede? Der er 214 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, der er ikkeuddannelsesegnede medio 211. Det svarer til 22 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 3 år i Sønderborg, jf. Figur 62 Figur 62: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikkeuddannelsesegnede, medio 211 Unge under 3 år med uddannelse (1) Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse (4.b) 18 3 Unge under 2 år - uddannelsesegnede (2) Unge under 2 år - ikke uddannelsesegnede (3) Unge under 2 år uden uddannelse - forsørgere (4.a) Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Hvem er de ikke-uddannelsesegnede? Langt hovedparten (86 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede er kontanthjælpsmodtagere i match 2-3, jf. Tabel. Baggrundsdata viser, at her af er 148 personer, svarende til 69 pct. indsatsklare (match 2), mens 36 personer, svarende til 17 pct. er midlertidigt passive (match 3). Der er en overvægt af mænd i gruppen. To tredjedele (67 pct.) af de ikkeuddannelsesegnede er mænd. Der er en større andel af gruppen, der er fra ikke-vestlige lande (13 pct.), end det var tilfældet med de uddannelsesegnede (7 pct.). Tabel : Karakteristika for unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikkeuddannelsesegede, medio 211 Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder % 8 29% 62 34% 7 33% Mænd 2 1% 2 71% % % Dansk 2 1% 22 79% % % Vestlig % % % % Ikke-vestlig % 6 21% 22 12% 28 13% I alt 2 1% 28 13% % 214 1% Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Data baserer sig på en stikprøve af jobcenterets aktuelle sager. Der er 37 pct. af de ikke uddannelsesegnede, der har været ledige i over 1 år, mens 31 pct. har været ledige i under ½ år, jf. Figur 63. 2

54 Figur 63: Antal personer fordelt på varighed på dagpenge og kontanthjælp blandt under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio mdr. 3-6 mdr. ½-1 år 1-2 år Over 2 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Antallet af mdr./år, som personerne forinden ubrudt har været på dagpenge eller kontant-/starthjælp. Ubrudt vil i denne sammenhæng sige mindre end 4 ugers brud. Hovedparten af de ikke-uddannelsesegnede har ingen erhvervserfaring Hovedparten (71 pct.) har ingen erhvervserfaring. En femtedel (18 pct.) har under et års erfaring, mens en tiendedel har over 1 års erfaring, jf. Figur 64. Figur 64: Erhvervserfaring (år) blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio Ingen Under 1 år 1-2 år Over 2 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Figur 6: Erhvervserfaring (brancher) blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikkeuddannelsesegnede, medio Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Blandt gruppen af ikke-uddannelsesegnede med erhvervserfaring, har en fjerdedel (2 pct.) erfaring inden for handels- og transportområdet, jf. Figur 6. Herudover har en femtedel (19 pct.) erfaringen inden for den offentlige servicebranche, mens yderligere en femtedel (19 pct.) har erfaring inden for industrien. Halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede bor alene Halvdelen (46 pct.) bor alene, mens en tredjedel af gruppen (33 pct.) bor hos deres forældre. Herudover er der en femtedel (21 pct.), der er bor med en partner, jf. Figur 66. 3

55 Figur 66: Familiestatus blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. De ikke-uddannelsesegnede har et højt flyttemønster Mange flytninger kan være tegn på et omtumlet liv. De ikke-uddannelsesegnede har typisk ofte skiftet adresse, siden UU første gang har registreret dem i deres database. I dag skal UU vejlede de unge fra grundskolens 7. klasse, mens det for få år tilbage var fra grundskolens 6. klasse. Figur 67: Antal flytninger blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Enkelte unge har skiftet adresse mellem gange inden for maksimalt 13 år. Det drejer sig om 13 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, jf. Figur 67. Sammenlagt har knap en fjerdedel (23 pct.) boet over 1 forskellige steder på op til 13 år, mens 7 pct. har boet mindst 6 forskellige steder på op til 13 år. Mange er kendt af UU siden folkeskolen Der er en tredjedel af de ikke-uddannelsesegnede (33 pct.), som UU har kendt siden grundskolen, jf. Figur 68. Det er eksempelvis sager, hvor den unge er hjerneskadet, siden grundskolen har været anbragt, haft massive misbrugsproblemer eller diagnosticerede psykiske lidelser mv. 4

56 Figur 68: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, hvor kommunen har kendt den unge siden folkeskolen, medio Figur 69: Andel blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har en væsentlig social sag i Sønderborg eller tidligere bopælskommune, medio Kendt siden grundskolen Ikke kendt i grundskolen 1 Social sag Ingen social sag Uoplyst Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger Det er meget få af de ikke-uddannelsesegnede som socialforvaltningen i Sønderborg efter alt at dømme har kendt til. Kun 1 pct. har tidligere haft en social sag i kommunen, jf. Figur 69. Der er dog en stor andel (38 pct.), hvor det er uoplyst, hvorvidt den unge tidligere har haft en social sag i Sønderborg eller en tidligere bopælskommune. Samtlige ikke-uddannelsesegnede er syge eller har alvorlige adfærdsproblemer Samtlige af de ikke-uddannelsesegnede har enten psykiske eller fysiske lidelser, et misbrug eller har øvrige alvorlige adfærdsproblemer. Mange har flere problematikker. Der er 4 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, der har en diagnosticeret psykisk lidelse. Der er eksempelvis ADHD, personlighedsforstyrrelser, paranoia, skizofreni, angst og depression. Herudover er der 8 pct., der giver udtryk for, at de har psykiske problemer, men hvor der endnu ikke foreligger en diagnose. Der er 28 pct., der har fysiske lidelser. Det er eksempelvis unge, der er hjerneskadede, retarderede, spastiske mv. Yderligere er der 28 pct. har alvorlige adfærdsproblemer. Det er eksempelvis unge, som er selvdestruktive, truende, voldelige, aggressive, utilpassede mv.

57 Figur 7: Sygdom, misbrug, afsoning mv. blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikkeuddannelsesegnede, medio Figur 71: Kombinerede problematikker blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikkeuddannelsesegnede, medio og 3 1 og 4 1 og 1 og 6 3 og 4 3 og og 6 Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Anm.: Andelene summer ikke til 1, da mange ikkeuddannelsesegnede har flere problematikker Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Anm.: 1. Psykiske lidelser (diagnosticerede), 2. Psykiske lidelser (diffuse), 3. Fysiske lidelser, 4. Adfærdsproblemer,. Misbrug, 6. Afsonet. Mange har kombinerede problematikker. Der er 4 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, som har minimum 2 problematikker, jf. Figur 71. Der er en ottendedel af de ikkeuddannelsesegnede (13 pct.), der både har en diagnosticeret psykisk lidelse og et alvorligt adfærdsproblem. Yderligere er der 9 pct., der både har en diagnosticeret psykisk lidelse og en fysisk lidelse. 6 pct. af gruppen har både en fysisk lidelse og et alvorligt adfærdsproblem, mens 4 pct. både har en diagnosticeret psykisk lidelse og et misbrugsproblem. Jobcenterets vurderinger af årsagerne til, at de unge ikke har fået et uddannelsespålæg stemmer overens hermed. Jobcenteret har vurderet, at 38 pct. er ikke-uddannelsesegnede på grund af psykiske problemer, mens 32 pct. er ikke-uddannelsesegnet på grund af fysiske problemer. Hertil kommer, at jobcenteret har vurderet, at 1 pct. af gruppen er ikkeuddannelsesegnede på grund af misbrugsproblemer, mens 8 pct. tilhører gruppen grundet negative adfærdsproblemer. Yderligere er der 7 pct., der er blevet vurderet ikkeuddannelsesegnet af andre årsager. Figur 72: Årsager til at unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år er blevet vurderet ikke-uddannelsesegnede Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger Hvor mange i gruppen har en ungdomsuddannelse? Der er knap en tiendedel (8 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede, der har gennemført en enten en gymnasial uddannelse eller en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, jf. Figur 73. 6

58 Der er godt en tiendedel (12 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede, der pt. er i gang med en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse og samtidig modtager ydelse fra kommunen. Figur 73: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse I gang med ungdomsudd. Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. 8 Gennemført ungdomsudd. Knap halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede (47 pct.) har afbrudt en ungdomsuddannelse, jf. Figur 74. Der er 17 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, der har afbrudt minimum 2 uddannelser, mens 6 pct. har afbrudt minimum 3 uddannelser. En tredjedel (34 pct.) har senest afbrudt et grundforløb på en erhvervsuddannelse, mens yderligere 6 pct. senest har afbrudt et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, jf. Figur Ikke i gang med/gennemført ungdomsudd Figur 74: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har afbrudt en ungdomsuddannelse Figur 7: Fordelingen af seneste afbrudte ungdomsuddannelser blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede Afbrudt en ungdomsudd. Ikke afbrudt en ungdomsudd. Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger Erhvervsskole Erhvervsskole - grundforløb - hovedforløb EGU Gymnasial udd. Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. 1 Andet 1 1 Godt en tiendedel (12 pct.) af de uddannelsesegnede, der afbryder en uddannelse, har aldrig påbegyndt uddannelsen, men afbryder uddannelsen forud for uddannelsesstart. Yderligere er der godt en tiendedel (12 pct.), der afbryder ungdomsuddannelsen på baggrund af sygdom. 7

59 Figur 76: Afbrydelsesårsager blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede Figur 77: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, efter at de er tilmeldt jobcenteret Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Afbrudt en ungdomsudd. efter tilmelding Afbrudt en ungdomsudd. før tilmelding Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Ikke afbrudt en ungdomsudd. Der er en tiendedel (1 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede, der uden uddannelsespålæg - afbryder uddannelsen, efter at de er tilmeldt jobcenteret, jf. Figur 7. Halvdelen ( pct.) af de ikke-uddannelsesegnede har påbegyndt et produktionsskoleforløb, jf. Figur 78. Heraf har 3 pct. gennemført forløbet, mens 2 pct. har afbrudt forløbet. Figur 78: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har gennemført et produktionsskoleforløb Påbeg. prod.skole Ej påbeg. prod.skole Gennemført prod.skole Kilde: Sagsgennemgang i UU og mploys beregninger. Afbrudt prod.skole 9.. Hvor mange har afbrudt en kompetencegivende uddannelse? Der er 1 af de ikke-uddannelsesegnede, der har afbrudt en kompetencegivende uddannelser, jf. Figur 79. Det sås i Figur 7, at 6 pct. af de ikke-uddannelsesegnede har afbrudt et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. De restende 4 pct. har afbrudt hhv. en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. 8

60 Figur 79: Andel blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har afbrudt en kompetencegivende uddannelse Afbrudt komp.giv udd. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. 9 Ikke afbrudt komp.giv.udd Hvilken indsats har de ikke-uddannelsesegnede fået? Der har i alt været 193 unge, som blev tilmeldt jobcenteret i perioden 2. halvår halvår 21, og som blev vurderet ikke-uddannelsesegnede. Denne gruppe har i dag (medio 211) modtaget dagpenge- eller kontanthjælp i op til 2 år. I gennemsnit har disse unge modtaget ét tilbud. Der er godt en fjerdedel af gruppen (27 pct.), der har fået et tilbud på ALSMIC Als Produktionsværksted, jf. Figur 8. En femtedel (21 pct.) har fået et sundhedsfremmende tilbud, mens en tiendedel (1 pct.) har fået et tilbud fra A2B Job eller uddannelse. Herudover er der yderligere en tiendedel (9 pct.), der har deltaget i øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Det drejer sig eksempelvis om ordblindeforløb, AOF-forløb (Klar til uddannelse) og EUC-forløb (Praktik Parat). Hertil kommer, at 2 pct. har fået virksomhedspraktik, og 1 pct. har fået en løntilskudsansættelse. Figur 8: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har fået et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, en virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger. 9

61 8 pct. af de ikke-uddannelsesegnede har fået deres første tilbud inden for de første 13 uger, jf. Figur 81. Figur 81: Modtagelse af 1. tilbud blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio uger -13 uger uger Over ½ år Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Figur 82: Aktiveringsgrad blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio Aktiveret Ikke aktiveret Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og mploys beregninger Gruppen af ikke-uddannelsesegnede har været aktiveret i 43 pct. af den tid, de er ledige, jf. Figur 82. Baggrundsdata viser, at de har fået virksomhedsrettet aktivering i 8 pct. af den tid, de har været ledige. Der er knap 8 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, der først modtager et vejledning- og opkvalificeringstilbud, mens 11 pct. modtager et særligt tilrettelagt tilbud, og 8 pct. kommer i virksomhedspraktik, jf. Figur 83. Som andet og tredje tilbud er det knap 2 pct. af de ikke-uddannelsesegnede, der modtager en virksomhedspraktik. Figur 83: Aktiveringsmønstre blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, medio Vejl. og opkval. Sær. tilret. tilb. Virk.prak. Off. løntil. Ord. udd. Pri. løntil. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Figur 84: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har modtaget mentorstøtte Mentorstøtte Ingen mentorstøtte Uoplyst Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger Der er 4 pct. af gruppen, der har fået mentorstøtte, jf. Figur 84. Baggrundsdata viser, at det udelukkende er mentorstøtte givet i forbindelse med deltagelse i aktiviteter/aktive tilbud. Der er en tredjedel af de ikke-uddannelsesegnede (33 pct.), der har modtaget en behandlingsindsats, efter at de er tilmeldt jobcenteret, jf. Figur 9. Heraf har nogen modtaget flere former for behandling. 6

62 Figur 8: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikke-uddannelsesegnede, som har modtaget en behandlingsindsats efter tilmelding i jobcenteret 7 7 Figur 86: Fordelingen af behandlingsindsatser blandt de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er ikkeuddannelsesegnede, og som har modtaget en behandlingsindsats Behandling Ingen behandling Uoplyst Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger Lægelig behandling 1 Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret og mploys beregninger. 6 Psykologbehandling Misbrugsbehandling 2 Anden behandling 1 1 Blandt de ikke-uddannelsesegnede er det en femtedel (2 pct.), der har modtaget lægelig behandling, jf. Figur 86. Derudover er der en tiendedel af gruppen (1 pct.), der har modtaget psykologbehandling, mens en mindre andel (6 pct.) har modtaget misbrugsbehandling Hvor mange af de ikke-uddannelsesegnede har fået job? Ca. en fjerdedel (26 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede er kommet i job. Der ud over er der 17 pct. af de personer, der tidligere blev vurderet ikke-uddannelsesegnede, der har påbegyndt uddannelse. Yderligere er der 18 pct., der er selvforsørgende uden at have en lønindkomst. Godt en tredjedel (34 pct.) er fortsat på kontanthjælp. Hertil kommer, at 3 pct. er kommet på førtidspension, mens 3 pct. er overgået til øvrige forsørgelsesydelser. Figur 87: Forsørgelsesstatus medio 211 blandt unge under 2 år, der er ikkeuddannelsesegnede, og som tilgik dagpenge eller kontanthjælp i Sønderborg i perioden 2. halvår halvår Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. 61

63 1. Unge forsørgere under 2 år i Sønderborg I dette kapitel beskrives de unge forsørgere i alderen år. Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af forsørgere under 2 år. Gruppen kan tilbydes at tage en ordinær uddannelse på deres hidtidige ydelse. Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret, og tilbuddet skal vare 26 uger. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. Boks. Fakta om lovgivningen for gruppen af forsørgere i alderen år Jobcenteret kan give målgruppen mulighed for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, mens de uddannelser sig, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- eller skrivetestes. Jobcenteret skal sammen med den unge udarbejde en jobplan. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Tilbuddet skal vare mindst 26 uger. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser eller ordinær uddannelse Hovedresultater af analysen for forsørgerne Der er følgende hovedresultater af analysen for de årige forsørgere: Hovedresultater om unge under 2 år, der er forsørgere Der er 9 unge under 2 år der er forsørgere. Det svarer til 9 pct. af den samlede ungegruppe. En høj andel af gruppen er i match 2-3 (6 pct.). Der er en overvægt af kvinder i gruppen (84 pct.). 66 pct. har været ledige i under 1 år. 4 pct. har erhvervserfaring - hovedsageligt inden for handel, transport og offentlige service Ingen har tilsyneladende tidligere haft en social sag i kommunen. 91 pct. har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. 12 pct. af gruppen er pt. i gang med en STU og modtager forsørgelsesydelse fra jobcenteret. 49 pct. har afbrudt en ungdomsuddannelse. Mange har afbrudt flere ungdomsuddannelser. Der er primært erhvervsuddannelser, der frafaldes (47 pct.). 29 pct. har afbrudt en kompetencegivende uddannelse. 26 pct. har fået et tilbud på Als produktionsværksted (ALSMIC), mens 13 pct. har fået et tilbud hos A2b. Der er 36 pct., der har fået en virksomhedspraktik, mens 14 pct. har fået en løntilskudsansættelse. 74 pct. modtager deres første tilbud inden for 13 uger. Gruppen er i gennemsnit aktiveret i 4 pct. af den tid, de har været ledige. Gruppen har fået virksomhedsvendt aktivering i 13 pct. af tiden. Kun 1 pct. har modtaget mentorstøtte. 14 pct. har modtaget en behandlingsindsats. 7 pct. har modtaget lægelig behandling, 3 pct. psykologbehandling og 3 pct. ergo- og fysioterapi En fjerdedel (24 pct.) er inden for 2 år kommet i job, mens 13 pct. er påbegyndt uddannelse, 8 pct. er fortsat på offentlig forsørgelse. 62

64 1.2. Hvor mange er forsørgere under 2 år? Der er 9 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år i Sønderborg, der er forsørgere medio 211. Det svarer til 9 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Sønderborg, jf. Figur 88. Figur 88: Andelen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er forsørgere, medio 211 Unge under 3 år med uddannelse (1) Unge mellem 2 og 3 år uden uddannelse (4.b) Unge under 2 år - uddannelsesegnede (2) Unge under 2 år - ikke uddannelsesegnede (3) Unge under 2 år uden uddannelse - forsørgere (4.a) Kilde: Dagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Hvem er forsørgerne under 2 år? En stor andel af de unge forsørgere er indsatsklare eller midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, jf. Tabel 6. Baggrundsdata viser, at der er 2 personer, svarende til 8 pct., der indsatsklare (match 2), mens 2 personer, svarende til 2 pct., der er midlertidigt passive (match 3). Herudover er der godt en tredjedel (36 pct.), der er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Endelig er der en mindre andel dagpengemodtagere (4 pct.). Der er ikke overraskende - væsentligt flere kvinder (84 pct.) end mænd (16 pct.) i gruppen af unge forsørgere. Hovedparten har dansk baggrund (84 pct.), mens 2 pct. har baggrund i et andet vestligt land. Der er en ottendedel (13 pct.) af gruppen, der har baggrund i et ikke-vestligt land. Tabel 6: Karakteristika for unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 2 år, der er forsørgere, medio 211 Dagpenge Kth match 1 Kth match 2-3 I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder 4 1% 28 88% 44 81% 76 84% Mænd % 4 13% 1 19% 14 16% Dansk 4 1% 26 81% 46 8% 76 84% Vestlig % % 2 4% 2 2% Ikke-vestlig % 6 19% 6 11% 12 13% I alt 4 4% 32 36% 4 6% 9 1% Kilde: Sagsgennemgang i jobcenteret, Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger. Anm.: Data baserer sig på en stikprøve af jobcenterets aktuelle sager. 63