Notat. Teknisk Udvalgs møde den 4. februar sag nr. 2 Parkeringspolitik Til Teknisk Udvalg

Transkript

1 Notat Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 4. februar 2013 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 28. december 2012 Teknisk Udvalgs møde den 4. februar sag nr. 2 Parkeringspolitik 2012 Planlægning Grøndalsvej Viby J 1. Konklusion Dette notat besvarer spørgsmål, der blev rejst på byrådsmødet den 5. december 2012, vedrørende sag nr. 8: Parkeringspolitik Indhold Under behandling af sag nr. 8: Parkeringspolitik 2012 blev der stillet en række spørgsmål. Disse er opdelt på emner/temaer - søgt besvaret herunder. Sagsnr.: TOV/10/ Journalnr.: G01 Sagsbeh.: Steffen Arnbo Nielsen Telefon: Direkte: Telefax: Regulering af parkeringsafgifter (betaling for at parkere) og prisdifferentiering Det formelle grundlag for at opkræve betaling for parkering findes i Vejlovens 107. Heraf fremgår det, at der kan opkræves parkeringsafgift til dækning af udgifter og i øvrigt hvis der ønskes begrænsninger i adgangen til at parkere. E-post: trafikogveje@aarhus.dk Direkte: sarn@aarhus.dk Omfanget af betalingsparkering og afgifternes størrelse er således begrundet i ønsker om adfærdsregulering. Adfærdsregulering kan handle om 1) behov for at regulere biltrafikkens omfang i centrale bydele, med begrænset plads til biltrafik og parkering (øgede afgifter og større omfang af betalingsparkering vil generelt begrænse biltrafikken) 2) behov for en god/bedre udnyttelse af eksisterende parkeringspladser (øgede afgifter vil begrænse den tid der parkeres, og dermed muliggøre at flere kan benytte den samme plads).

2 Som udgangspunkt vurderes de gældende takster fastsat i hidtil og i store træk at have medført en passende adfærdsregulering. For at fastholde dette, vurderes det nødvendigt at taksterne øges (herunder også under indtryk af den almindelige prisudvikling). I forhold til adfærdsregulering vil det være vigtigt at regulere afgifterne for den længerevarende parkering (2. og 3. time) med henblik på en bedre udnyttelse af pladserne. Da udbuddet af parkering også er et spørgsmål om at sikre tilgængelighed til byen for bilister og da afgifterne betyder noget i denne sammenhæng - er det valgt at fastholde afgiften for den 1. time. Der vil altid være tale om at finde en balance mellem at tilgodese behov for biltilgængelighed og behov for regulering af biltrafikkens omfang. Hvad angår forslag om at overveje prisdifferentiering på de kommunale betalingspladser, så vurderes dette på nuværende tidspunkt ikke at give mening i forhold til adfærdsregulering af trafikken. Den offentlige betalingsparkering er i dag alene geografisk udbredt til et område indenfor Allégaderne og omkring Banegården (bortset fra Frederiksbjerg Torv). Minimering af ændringer i bloktilskud herunder ved investering i parker og rejs Som nævnt i indstillingen gælder en forholdsvis ny lovgivning vedrørende nedsættelse af statstilskud til kommuner, ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. Bloktilskuddet reduceres i princippet med indtægter udover niveauet for 2007 minus visse fradrag. Konkret er det vurderet, at der primært i 2013 kan blive tale om en reduktion. I en årrække vil især fradrag i tilknytning til investeringer i kommunalt p-anlæg ved Navitas gøre, at der ikke forventes fradrag i bloktilskud udover det nævnte. Principielt vil fradrag ved andre kommunale investeringer i p-anlæg f.eks. parker og rejs anlæg også kunne fradrages, men forudsætter selvfølgelig at der er midler til investering. I forhold til forventet reduktion i bloktilskud i 2013 vurderes det ikke at være muligt i fald pengene var til stede at realisere nye anlæg tidsnok til, at fradragsmuligheden vil være til stede. I forhold til den forventede reduktion vil Trafik og Veje i øvrigt nøje gennemgå alle muligheder for fradrag. Hvad angår finansiering af parker og rejs anlæg, så er det umiddelbart vurderingen, at Byrådet kan beslutte at finansiere sådanne med parkeringsindtægter uanset hvor disse er opkrævet. Side 2 af 7

3 Er der tale om forøgede parkeringsindtægter vil dette principielt have konsekvens for bloktilskuddet men der vurderes at kunne ske fradrag vedrørende investeringen. Som nævnt i indstillingen anvendes parkeringsindtægter i dag primært til vejvedligeholdelse, og en ændret anvendelse vil få konsekvenser for dette område. Målsætninger i parkeringspolitikken om begrænsning af biltrafik og fastholdelse af udbud De overordnede mål i parkeringspolitikken fra 2005 er i store træk fastholdt men dog søgt præciseret på nogle punkter. Det gælder blandt andet den hidtidige formulering: Parkeringsudbuddet i Midtbyen - reguleres med henblik på at begrænse biltrafikken. Der tales nu mere præcist om, at: Parkeringspolitikken skal bidrage til at regulere omfanget af biltrafikken i Midtbyen, hvor de fysiske forhold begrænser mulighederne for udbygning af infrastrukturen, og hvor hensynene til bymiljøet er mange. Parkeringspolitikken er et middel i planlægningen af byens trafik, og hensigten er på den ene side i sammenhæng med en god trafik infrastruktur at bidrage til en god trafikal tilgængelighed til byens forskellige funktioner. Og på den anden side er hensigten under indtryk af de begrænsede fysiske muligheder, og mange hensyn i øvrigt i de centrale bydele at bidrage til regulering af biltrafikkens omfang, hvor dette er nødvendigt. Øget udbud af parkering vil alt andet lige medføre øget biltrafik. Den samlede målsætning gør, at en begrænsning af biltrafikken ikke vurderes at udgøre en relevant målsætning i sig selv men at et øget udbud af parkering visse steder ikke er anbefalelsesværdig, fordi det vil medføre en forøgelse af biltrafikken, som der ikke er plads til. Der lægges i den aktuelle parkeringspolitik op til, som minimum at fastholde udbuddet af parkering. Og under indtryk af en fortsat udvikling af Midtbyen og et fortsat pres på parkeringen forventes der at være behov for fremadrettet at arbejde med muligheder for især nye større, samlede parkeringsanlæg samt en vis optimering af gadeparkeringen. Alt sammen under hensyntagen til hvad der er fysisk og trafikalt muligt. I den sammenhæng vil det ikke være muligt at tilgodese ønsker om, at ethvert nyanlæg af parkeringspladser gør det ud for nedlæggelser af et tilsvarende antal pladser. Parkeringsnormer vejledende eller bindende Parkeringsnormerne er fastlagt med baggrund i erfaringer for, hvad behovet er for forskellige bebyggelser og anvendelser samt hvad der fysisk/økonomisk er realistisk. Side 3 af 7

4 Kravene er forskellige, afhængig af om der er tale om byggeri i Midtbyen eller i resten af kommunen. Parkeringskravene er i de centrale bydele et udtryk for en balance mellem et tilstrækkeligt antal p-pladser og de konkrete fysiske muligheder. Parkeringsnormerne er og har altid været retningsgivende/vejledende, og har været administreret på denne måde. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde f.eks. i en lokalplan hvad der skal gælde af parkeringskrav. Cykelparkering Bedre cykelparkering udgør en del af strategien i parkeringspolitikken ligesom der i de foreslåede Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune er taget stilling til parkeringsnormer for cykler. Der arbejdes løbende for at forbedre cykelparkeringen i Midtbyen. Udbygningen af cykelparkeringen sker konkret i henhold til den allerede vedtagne cykelhandlingsplan. Nye større parkeringsanlæg samt parker og rejs anlæg Med henblik på at håndtere presset på parkeringen i Midtbyen på længere sigt, lægges der op til at undersøge muligheder for lokalisering af større p-anlæg især i nær tilknytning til Ringgaden. Sådanne anlæg vil især kunne tilgodese besøgende og pendlere med arbejde i Midtbyen. Endvidere vil sådanne anlæg kunne erstatte parkering som af flere forskellige grunde nedlægges i det offentlige gaderum. Endvidere undersøges i dialog med eksterne interessenter muligheder for privat anlæg og drift af sådanne anlæg, idet der ikke på vejsektorens budget er afsat midler til nye p-anlæg. Der tænkes her på en udvidelse af parkeringskapaciteten eller erstatning for nedlagte pladser centralt i byen og ikke på parker og rejs anlæg, som formentlig mere relevant vil skulle placeres længere ude i vejsystemet. Hvad angår parker og rejs anlæg vil der næste år blive udarbejdet en handlingsplan jf. aftale i de seneste budgetforlig. Handlingsplanen vil indgå som en del af en indstilling om muligheder for forbedring af den kollektive trafik som en opfølgning på arbejdet med Trafik I den forbindelse vil også muligheder omkring finansiering af Parker og rejs anlæg blive belyst. For at parker og rejs anlæg kan fungere optimalt, er det vigtigt at de er placeret i nær tilknytning til det overordnede vejnet - samt at der er tale om højklasset kollektive trafik med stor frekvens. Anlæggene skal således støtte kombinationsrejser mellem bil og kollektiv trafik formentlig mest hensigtsmæssig længere ude i byområderne end Midtbyen. Side 4 af 7

5 Beboerparkering behov for ordninger på Trøjborg og Frederiksbjerg Der lægges i indstillingen op til at undersøge interessen for flere beboerparkeringsområder og i fald dette er tilfældet, at udvide med yderligere ordninger. Dette gælder også dele af Trøjborg og Frederiksbjerg. Det er vurderingen, at nye beboerparkeringsordninger vil være særlig relevant i områder hvor mange daglige pendlere optager pladsen i gaderummene. Analyser af belægningen viser, at dette især gør sig gældende i områder ved Amtssygehuset, Universitetet, Kommunehospitalet og Ingeniørhøjskolen. På denne baggrund anbefales konkret, at der undersøges nye beboerparkeringsordninger i den sydøstlige del af Frederiksbjerg, den sydlige del af Trøjborg, den nordlige del af Øgadekvarteret samt i området omkring Amtssygehuset. En beboerparkeringsordning favoriserer beboerne, men garanterer ikke nogen plads. Ved at der indføres en tidsbegrænsning på normalt 2 timer vil det ikke længere være muligt at langtidsparkere i området hvorfor det ikke længere er attraktivt for pendlere at parkere. Det er også vigtigt at bemærke, at der jo ikke fremskaffes flere pladser ved sådanne ordninger Parkeringsanalyser Af Parkeringspolitik 2005 fremgår det, at der skal foretages nærmere analyser af parkeringsforholdene hvad angår udnyttelsen af parkeringspladserne i Midtbyen og mulighederne for generelle udvidelser af områder, som har betalingsparkering og/eller tidsrestriktioner. Trafik og Veje følger løbende udviklingen i udnyttelsen af de større parkeringsanlæg i Midtbyen via det eksisterende parkeringsinformationssystem, som omfatter de større private og kommunale parkeringsanlæg i Midtbyen. Endvidere har Trafik og Veje undersøgt belægningen på gadeparkeringen. Disse undersøgelser har blandt andet dannet grundlag for at vurdere, hvorvidt der er nye boligområder, hvor der med fordel kan overvejes en beboerparkeringsordning. Endelig er der via data fra betalingsautomaterne beregnet belægningsprocenter på betalingsparkeringen på gadeplan. Samlet set udgør de nævnte analyser grundlaget for vurderinger af udbuddet af parkering. Resultaterne vedrørende belægning er kort refereret i bilag 1 til indstillingen. Mere detaljerede eksempler på resultaterne er vedlagt dette notat og kan om ønsket gennemgås nøjere på Teknisk Udvalgs møde. Side 5 af 7

6 Mulighederne for generelle udvidelser af områder, som har betalingsparkering og/eller tidsrestriktioner, har været overvejet i tilknytning til den aktuelle indstilling. Det er vurderet, at der i forhold til adfærdsregulering ikke er betydende behov for udvidelser af omfanget af betalingsparkering. Hvad angår tidsrestriktioner vurderes bortset fra løbende og mindre justeringer - alene at være behov for sådanne i tilknytning til eventuelle udvidelser af beboerparkeringsordninger. DIVERSE Udover de lidt større emner blev der stillet en række spørgsmål i øvrigt. Disse besvares enkeltvis herunder. Hvordan arbejdes der med el-ladestandere? Trafik og Veje har de sidste par år været i dialog med tre udbydere af ladestandere til elbiler (Clever, NRGI og Better Place). De tre udbydere har alle ønsket at opsætte ladestandere på offentlige vejarealer/offentlige parkeringspladser. Dialogen har blandt andet omhandlet, hvor det vil være hensigtsmæssigt at opsætte ladestandere set i forhold til en forventning om efterspørgsel, synlighed og infrastruktur. Alle tre udbydere har modtaget tilladelse til opsætning af ladestandere. Grundvilkåret for tilladelserne er, at der er tale om en 5-årig forsøgsperiode, og at den gives efter vejlovens gæsteprincip. Pt. er de første ladestandere sat op på Eugen Warmings Vej, Viby Torv, Vejlby Centervej, Nordborggade, Sønderport, Jens Baggesens Vej og Helge Rodes Vej. Efter 5 år vurderer kommunen og den private udbyder om ordningen skal fortsætte. Hvorvidt det efter de 5 år er hensigtsmæssigt at fortsætte med ladestandere på offentlige veje forventes primært at afhænge af udviklingen i ladeinfrastrukturen og i antallet af brugere. Frederiksbjerg Torv hvorledes ændres parkeringsrestriktionerne? Et begrænset antal betalings-parkeringspladser på Frederiksbjerg Torv foreslås nedlagt. Betalingsparkeringen, der har en meget lav belægningsprocent, er den eneste af sin art i området og placeret relativt langt fra City, hvor den øvrige betalingsparkering findes. Resten af parkeringen i området er kendetegnet ved at være enten fri parkering eller tidsbegrænset parkering. Planen er at parkeringen ændres fra betalingsparkering til tidsbegrænset parkering. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvorvidt dele af arealet kan indgå i den eksisterende beboerparkeringsordning. Side 6 af 7

7 Kan man i et stationsnært område i Lisbjerg lave et testområde med lave parkeringskrav og dermed begrænsninger på bilparkeringen (næsten bilfrit)? Formelt set vil det kræve en ændring af gældende rammebestemmelser for et sådant område jf. kommuneplanen formentlig i form af at Byrådet vedtager en lokalplan, hvor bestemmelser om parkering kan indgå. Hvad er en parkeringslicens? Parkeringslicens er en samlebetegnelse for forskellige særlige parkeringskort eller særlige parkeringsordninger. Pt. eksisterer der tre forskellige og særlige parkeringsordninger. Dels er der beboerparkeringskort og erhvervsparkeringskort, som gælder i de områder der er udpeget som beboerparkeringsområder. Indehaverne af disse kort har med visse forbehold ret til fri/ubegrænset parkering på offentlige parkeringspladser med restriktioner. Endvidere er der erhvervslicenser, som tilbydes alle typer erhverv, der har et behov for at parkere i forbindelse med udførelse af erhverv. Ordningen muliggør fri/ubegrænset parkering på kommunale parkeringspladser med restriktioner på hverdage i perioden mellem kl. 6 og 18. Alle typer af licenser kan erhverves hos Trafik og Veje mod betaling. Kan gadeparkeringen optimeres? Trafik og Veje søger løbende at optimere gadeparkeringen i Midtbyen. Som oftest sker dette ved at ændre længdeparkering til enten skråparkering eller vinkelret parkering. De seneste 6 år er der etableret godt 150 nye pladser på denne måde. De potentielle muligheder er generelt bestemt af begrænsede fysiske dimensioner på vejnettet, og af at yderligere pladser kan være betinget af at vejene vil skulle ensrettes eller at der vil skulle inddrages fodgængerareal. Sammenhæng mellem omsætning i forretninger og parkeringsforhold? Trafik og Veje har ikke kendskab til undersøgelser, der konkret har belyst eventuelle sammenhænge mellem parkeringsmuligheder i tilknytning til forretninger og disses omsætning. Med venlig hilsen Michael Kirkfeldt Bilag: Resultat af særlige analyser af belægning på forskellige parkeringsanlæg og -områder Side 7 af 7