D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 06I 2005 MÅNEDSOVERSIGT JUNI MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 06I 2005 MÅNEDSOVERSIGT JUNI MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK"

Transkript

1 DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 6I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK MÅ NEDSOVERSIGT JUNI

2 DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT JUNI 25 I 25 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 5 euro pengeseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 25 Adresse Kaiserstraße 29 D-6311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D-666 Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Telex ecb d s direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikkekommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne var den 1. juni 25. ISSN ISSN (online)

4 INDHOLD LEDER 5 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 7 Forhold uden for euroområdet 7 Den monetære og finansielle udvikling 12 Priser og omkostninger 41 Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 48 Udviklingen i de offentlige finanser 58 Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab 63 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 67 Bokse: 1 Forsikringsselskabers og pensionskassers formidlende rolle og indvirkningen på den monetære udvikling 15 2 Likviditetsforhold og pengepolitiske operationer fra 8. februar til 1. maj Den seneste stigning i erhvervsobligationsspændene 28 4 Øget vækst i kortfristede MFI-lån til ikke-finansielle selskaber i de seneste kvartaler 35 5 Udviklingen i producentpriserne på forbrugsgoder 44 6 Betydelige ændringer i euroområdets og EU-landenes nationalregnskaber 48 7 Vurdering af den eksterne sektors seneste bidrag til aktiviteten i euroområdet 51 8 Sammenligning med de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af s stab i marts Prognoser udarbejdet af andre organisationer 66 1 Indikatorer for euroområdets omkostnings- og priskonkurrenceevne: Ligheder og forskelle 69 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag Target-systemet (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) Den Europæiske Centralbanks publikationer siden 24 ORDLISTE S1 I V IX XV 3

5 FORKORTELSER LANDE BE CZ DK DE EE GR ES FR IE IT CY LV LT LU Belgien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks HWWA Hamburg Institute of International Economics ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker PPI Producentprisindeks SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4

6 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. juni 25 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2, pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3, pct. og 1, pct. På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse forventer Styrelsesrådet samlet set, at det underliggende inflationspres i euroområdet forbliver behersket på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet besluttede derfor at fastholde s officielle renter. Det usædvanligt lave renteniveau over hele løbetidsspektret understøtter fortsat i betydelig grad vækst i euroområdets økonomi, som for tiden kun udvikler sig moderat. Samtidig vil Styrelsesrådet dog fortsat udvise årvågenhed med hensyn til faktorer, der udgør en opadrettet risiko for prisstabiliteten. For så vidt angår den økonomiske analyse, der ligger til grund for Styrelsesrådets vurdering, var den kvartalsvise vækst i realt BNP ifølge de første skøn,5 pct. i 1. kvartal 25 mod,2 pct. i det foregående kvartal. Tallene for BNP-væksten i de to seneste kvartaler afspejler imidlertid til dels statistiske korrektioner for antal arbejdsdage. Det har ført til en for lav angivelse af vækstdynamikken i 4. kvartal 24 og en for høj angivelse i 1. kvartal 25. Alt i alt udviser de seneste økonomiske indikatorer fortsat en vigende tendens. Afdæmpningen i den økonomiske aktivitet siden midten af 24 hænger til dels sammen med olieprisstigningen. På sigt er der spillerum til, at positive grundlæggende faktorer igen kan præge udsigterne, idet det antages, at effekten af den negative udvikling gradvis aftager. Den globale økonomiske aktivitet forventes at forblive kraftig trods en vis afdæmpning sammenlignet med sidste års rekordniveau. Dette fortsætter med at understøtte euroområdets eksport og skulle også have en positiv indvirkning på investeringsaktiviteten, der endvidere forventes at nyde godt af en solid indtjening, en forbedring i virksomhedernes effektivitet og de meget gunstige finansieringsvilkår. Samtidig forventes væksten i forbruget at udvikle sig i takt med den disponible realindkomst. Denne vurdering er stort set i overensstemmelse med de fremskrivninger, som eurosystemets stab lige har offentliggjort. Ifølge fremskrivningerne skulle væksten i euroområdets reale BNP blive mellem 1,1 pct. og 1,7 pct. i 25 og mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 26. Nyligt offentliggjorte prognoser fra internationale organisationer og private institutioner tegner et tilsvarende billede. Sammenlignet med de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i marts 25, er intervallerne for BNP-væksten i 25 og 26 blevet nedjusteret en anelse. Samlet set er det fortsat Styrelsesrådets opfattelse, at den realøkonomiske vækst gradvis skulle blive forbedret i den kommende tid. Samtidig har nylige data dog forstærket usikkerheden om udviklingen i den indenlandske efterspørgsel på kort sigt, og vedvarende høje oliepriser og globale ubalancer kan udgøre en nedadrettet risiko for fremskrivningerne af den økonomiske vækst. For så vidt angår prisudviklingen i euroområdet, var den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn 2, pct. i maj mod 2,1 pct. i april. I de kommende måneder forventes den årlige HICP-inflation at ligge omkring det nuværende niveau. På den ene side udøver energipriserne et opadrettet pres på HICP-inflationen. På den anden side har det underliggende inflationspres været temmelig behersket, og lønudviklingen er i gennemsnit forblevet moderat de seneste kvartaler. I de nyligt offentliggjorte fremskrivninger fra eurosystemets stab forventes den gennemsnitlige årlige HICP-inflation at blive mellem 1,8 pct. og 2,2 pct. i 25 og mellem,9 pct. og 2,1 pct. i 26. Sammenlignet med de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i marts 25, er fremskrivningerne af inflationen for 25 blevet opjusteret en anelse, mens de for 26 er blevet nedjusteret en anelse. Nedjusteringen for 26 afspejler i høj grad den forventede statistiske effekt af en planlagt sundhedsreform i et euro- 5

7 land (Holland), som estimeres at medføre et engangsfald på,2 procentpoint i inflationen i euroområdet i 26. Der skal ses bort fra denne effekt ved vurderingen af udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Tages de antagelser, som fremskrivningerne er baseret på, i betragtning, dominerer faktorer, der udgør en opadrettet risiko for inflationsfremskrivningerne. Disse risikofaktorer vedrører især den fremtidige olieprisudvikling, afgifter og administrativt fastsatte priser. Det er desuden fortsat nødvendigt at være årvågen for at sikre, at tidligere prisstigninger ikke smitter af på løn- og prisdannelsen i hele økonomien. I den forbindelse er det meget vigtigt, at arbejdsmarkedets parter fortsat udviser ansvarlighed. Den monetære analyse giver yderligere indblik i, hvilke faktorer der på mellemlangt til langt sigt udgør en risiko for prisstabiliteten. I de seneste måneder har pengemængden og kreditgivningen i euroområdet fortsat deres robuste vækst. Denne udvikling afspejler hovedsagelig den stimulerende effekt, som det lave renteniveau i euroområdet har. Væksten i den brede pengemængde er drevet af en kraftig vækst i de mest likvide aktiver, dvs. i aktiver, der indgår i det snævre pengemængdemål, M1. Samtidig er efterspørgslen fra euroområdets private sektor efter MFI-lån, især til boligkøb, vedblevet med at være kraftig. Vurderingen af, at der er rigelig likviditet i euroområdet, bekræftes af alle indikatorer. Bl.a. i lyset af, at det i stigende grad er væksten i meget likvide aktiver, der driver pengemængdevæksten, kan den samlede mængde aktiver i det brede pengemængdemål, M3, komme til at udgøre en opadrettet risiko for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. den monetære analyse taler for, at det fortsat er nødvendigt at være årvågen. Hvad angår finanspolitikken, giver udviklingen i euroområdet fortsat anledning til bekymring. Mens nogle enkelte lande formår at fastholde sunde budgetstillinger, er det i en lang række lande afgørende, at budgetkonsolidering gives størst mulig prioritet i lyset af den budgetmæssige situation. Desuden er det nødvendigt, at de reviderede regler og procedurer i stabilitets- og vækstpagten, der snart forventes at træde i kraft, gennemføres fuldt ud for at sikre troværdighed og for at fremme en rettidig tilbagevenden til sunde budgetstillinger. Med hensyn til strukturreformer bliver de "integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse" for perioden 25-28, der omfatter såvel de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker som de nye retningslinjer for beskæftigelsen, snart vedtaget. Disse retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne skal efterfølgende tjene som udgangspunkt for tiltag på EU-niveau og for medlemslandenes forberedelse af nationale reformprogrammer inden efteråret 25. Lissabon-strategiens nye styringsstruktur bør give nye impulser til strukturreformprocessen i Europa. Disse reformer er afgørende for Europas evne til at kunne reagere på udfordringer, som den igangværende forandring i den globale arbejdsdeling, den hurtige teknologiske udvikling og befolkningens aldring medfører. Det er afgørende, at disse udfordringer tages målrettet op, og at det lykkes at overbevise offentligheden om fordelene ved disse reformer, for at kunne forbedre de økonomiske udsigter på kort sigt og fastholde de europæiske borgeres velstand på længere sigt. Sammenfattende peger den økonomiske analyse i retning af, at det underliggende indenlandske inflationspres forbliver behersket på mellemlangt sigt. Det er dog samtidig nødvendigt at understrege, at denne vurdering er underlagt en række betingelser, og at der eksisterer opadrettede risici for prisstabiliteten. Krydstjekket med 6

8 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1 FORHOLD UDEN FOR EUROOMRÅDET Den globale økonomiske vækst er stadig forholdsvis robust. Især væksten i USA og Kina understøtter fortsat den globale aktivitet, mens den japanske økonomi også rettede sig i 1. kvartal. Samtidig er det globale inflationspres samlet set stadig afdæmpet. Udsigterne for den globale økonomi og den udenlandske efterspørgsel i euroområdet er fortsat forholdsvis gunstige. Udsigterne er forbundet med risici som følge af høje oliepriser og vedvarende globale balanceproblemer. 1.1 VERDENSØKONOMIENS UDVIKLING Den globale økonomiske vækst er stadig forholdsvis robust. Især væksten i USA og Kina understøtter fortsat den globale aktivitet. Desuden bekræfter BNP-tal for 1. kvartal, at den japanske økonomi rettede sig i begyndelsen af 25. Den globale vækst synes navnlig at være styrket af servicesektoren, mens aktiviteten i fremstillingssektoren var mindre kraftig i nogle lande. Den årlige stigning i forbrugerpriserne er tiltaget i en række lande på det seneste, hvilket hovedsagelig afspejler olieprisernes tidligere udvikling. I marts var den årlige ændring i forbrugerprisindekset ekskl. fødevarer og energi i gennemsnit 2 pct. i OECD-landene. USA I USA aftog den økonomiske aktivitet en smule i begyndelsen af 25. Ifølge foreløbige skøn steg realt BNP med 3,5 pct. kvartal-til-kvartal på årsbasis i 1. kvartal 25. Væksten i det private forbrug og anlægsinvesteringerne faldt en del fra de robuste vækstrater i 4. kvartal 24, mens lagerinvesteringerne steg mere end i kvartalet før. Eksportvæksten tiltog, men nettohandelsbidraget til BNP var fortsat negativt, idet importen fortsatte med at stige kraftigt. De seneste nøgletal tyder på fortsat økonomisk vækst i de seneste måneder, om end væksten er aftaget i forhold til 2. halvår 24. I henhold til observationer fra april er husholdningernes forbrug faldet en del. Samtidig var industriproduktionen i april stort set uændret i forhold til gennemsnittet i 1. kvartal. Konjunkturbarometret for fremstillingssektoren er faldet en smule, som indikeret af fx ISM-indekset, men er stadig i overensstemmelse med billedet af fortsat generel vækst. Svækkelsen af ordrer på kapitalgoder ekskl. forsvar og fly tyder på en mulig nedgang i virksomhedernes anlægsinvesteringer i de sene- Figur 1. Væsentligste udviklingstendenser i de største industrialiserede økonomier Euroområdet USA Japan Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Inflation 2) (Forbrugerpriser; ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og s beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes observationer fra Eurostat; for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan

9 ste måneder. Denne udvikling kan skyldes høje energipriser og ophørte skatteincitamenter for investering i udstyr. Den gradvise stigning i beskæftigelsen er fortsat. I de første fire måneder af 25 steg beskæftigelsen i byerhvervene gennemsnitligt med 211. pr. måned i forhold til 162. i 2. halvår 24. Stigningen i byerhvervenes enhedslønomkostninger kvartal-til-kvartal på årsbasis tiltog til 2,2 pct. i 1. kvartal 25. I den nærmeste fremtid forventes fortsat en ret robust produktionsvækst. Trods den seneste svækkelse af ordrer bør virksomhedernes kraftige indtjening samt de forholdsvis gunstige finansieringsvilkår fortsat understøtte investeringerne. Væksten i virksomhedernes anlægsinvesteringer forventes således at fortsætte, om end mere moderat end i slutningen af 24. I lyset af den historisk lave personlige opsparing og husholdningernes betydelige gældsætning vil fortsat forbrugsvækst sandsynligvis i stigende grad afhænge af udviklingen i den disponible indkomst frem for en eventuel yderligere reduktion af opsparingen. Væksten i husholdningernes indkomst forventes at nyde godt af yderligere forbedringer på arbejdsmarkedet, som også lidt efter lidt synes at medføre stigninger i reallønnen. Den årlige stigning i forbrugerpriserne fortsatte med at tiltage, hvilket især afspejler udviklingen i priserne på fødevarer og energi. Den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks var 3,5 pct. i april i forhold til 3,1 pct. i marts. Derimod aftog den årlige stigning i forbrugerpriserne ekskl. fødevarer og energi en smule til 2,2 pct. i april trods fortsatte tegn på prispres fra producentpriserne, enhedslønomkostningerne og observationer fra konjunkturbarometrene. JAPAN I Japan viste det første skøn over nationalregnskabet for 1. kvartal 25 en overraskende kraftig produktionsvækst, idet den kvartalsvise vækst i realt BNP var 1,3 pct. efter nulvækst i 4. kvartal 24. Væksten kunne udelukkende tilskrives kraftig privat indenlandsk efterspørgsel, især det private forbrug og investeringer ekskl. boliginvesteringer. Ifølge forskellige konjunkturbarometre for husholdningerne angives den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet som den vigtigste faktor, der bidrager til forbrugeraktiviteten. Bidraget fra det offentlige forbrug var nul, mens nettohandelsbidraget var en smule negativt, hvilket hovedsagelig afspejler svag eksportaktivitet. Den japanske økonomi vil sandsynligvis rette sig gradvis, men væksten vil være mindre robust end i 1. kvartal. Den kraftige vækst i 1. kvartal kan til en vis grad være udtryk for en "korrektion" efter svag vækst i det meste af 24. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige ændring i forbrugerprisindekset, pct. i april, mens den årlige ændring i forbrugerprisindekset ekskl. ferske fødevarer var -.2 pct. Derimod steg producentpriserne målt ved det indenlandske indeks for virksomhedernes priser på varer med 1,8 pct. i april, hvilket afspejler stigninger i priserne på olieprodukter og råvarer. På mødet 2. maj besluttede Bank of Japan at fastholde målet for saldoen på anfordringskonti uændret på omkring 3-35 billioner yen. Samtidig meddelte Bank of Japan i den pågældende pressemeddelelse, at saldoen kan få lov til at falde til under målets nedre grænse, hvis efterspørgslen efter likviditet af tekniske grunde er exceptionelt svag. STORBRITANNIEN I Storbritannien aftog produktionsvæksten en del i 1. kvartal 25, men var generelt stadig forholdsvis robust. Væksten i realt BNP aftog til,5 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal (svarende til 2,7 pct. 8

10 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet år-til-år). Den faldende økonomiske vækst kan hovedsagelig tilskrives afdæmpet vækst i det private forbrug. Desuden ophørte væksten i faste bruttoinvesteringer, og eksporten faldt. På grund af det kraftigere fald i importen var nettoeksportens bidrag til den kvartalsvise vækst i BNP imidlertid positivt i 1. kvartal. Udsigterne for den økonomiske aktivitet er stadig positive, selv om væksten i 25 kan vise sig at blive noget svagere end sidste år, hovedsagelig på grund af den aftagende vækst i det private forbrug. I april 25 var den årlige HICP-inflation 1,9 pct., dvs. uændret i forhold til marts, men højere end de 1,6 pct., der blev registreret i hver af de tre foregående måneder. I april og marts bidrog navnlig transport- og fødevarepriserne til inflationen. Den årlige stigning i producentpriserne tiltog fortsat, hovedsagelig som følge af højere energipriser, og nåede op på 1,7 pct. i april. Væksten i den gennemsnitlige indtjening aftog en del fra februar til marts, men var stadig forholdsvis kraftig. Boligmarkedet synes at have stabiliseret sig, og stigninger i huspriserne fortsatte med at aftage i marts. På mødet 9. maj besluttede Bank of Englands Monetary Policy Committee at fastholde den pengepolitiske rente uændret på 4,75 pct. ANDRE EUROPÆISKE LANDE De andre EU-lande uden for euroområdet oplever fortsat dynamisk økonomisk vækst, som dog kan være aftaget i nogle lande i 1. kvartal 25. Efterspørgslen fra denne region har dog stadig en betydelig positiv indvirkning på den udenlandske efterspørgsel i euroområdet. Inflationspresset er fortsat afdæmpet i de fleste af disse økonomier, selv om det tidligere inflationsfald i nogle lande nu synes at være ophørt, bl.a. på grund af de seneste energiprisstigninger. I Danmark viser de foreløbige skøn for 1. kvartal, at væksten i realt BNP aftog til,8 pct. i forhold til året før, mens kortsigtede indikatorer for Sverige tyder på en robust produktionsvækst i 1. kvartal. Den faldende vækst i Danmark i 1. kvartal kunne hovedsagelig tilskrives svagere indenlandsk efterspørgsel. For begge lande er udsigterne på kort sigt dog stadig positive. Inflationsudviklingen har været afdæmpet i begge økonomier, selv om tendenserne har været forskellige i de seneste måneder. I Danmark steg HICP-inflationen til 1,7 pct. i april, mens den i Sverige faldt til,4 pct. I Danmark kunne den seneste stigning i inflationen hovedsagelig tilskrives højere energipriser. I Sverige er den afdæmpede inflation forbundet med kraftig konkurrence i detailhandlen med fødevarer, lavere priser på beklædning samt moderate lønstigninger og kraftig produktivitetsvækst. I de tre største nye EU-lande (Polen, Tjekkiet og Ungarn) er den stadigt kraftige produktionsvækst tilsyneladende aftaget i 1. kvartal. I Ungarn og Polen tyder de foreløbige skøn på, at væksten i realt BNP er faldet i 1. kvartal 25. Der er tegn på, at væksten også er aftaget i Tjekkiet efter en forholdsvis kraftig vækst i 4. kvartal 24. I visse lande afspejler nedgangen i den årlige økonomiske vækst i 1. kvartal basiseffekter som følge af en vækststigning et år før EU-tiltrædelsen. På længere sigt vil disse økonomier sandsynligvis stadig have en kraftig produktionsvækst som følge af øget indenlandsk efterspørgsel. Inflationsnedgangen, der begyndte i 24, er tilsyneladende ophørt i de seneste måneder, hovedsagelig på grund af højere energipriser. I Ungarn og Tjekkiet steg HICP-inflationen i april til henholdsvis 3,8 pct. og 1,4 pct., mens den faldt til 3,1 pct. i Polen. På baggrund af forbedrede inflationsudsigter besluttede Magyar Nemzeti Banks Monetære Råd 23. maj at nedsætte den pengepolitiske rente med 25 basispoint til 7,25 pct. I de andre EU-lande uden for euroområdet fortsatte den økonomiske aktivitet generelt med at stige kraftigt i 4. kvartal 24 og begyndelsen af 25. De baltiske lande tegnede sig for de kraftigste stigninger. Inflationen svinger stadig på et forholdsvis højt niveau i nogle af de hurtigtvoksende økono- 9

11 mier. Den 2. maj nedsatte Central Bank of Cyprus sin pengepolitiske rente med 5 basispoint til 4,75 pct. I Schweiz sås en afdæmpning af den økonomiske vækst i 4. kvartal 24, og de seneste nøgletal indikerer en fortsat svag aktivitet i begyndelsen af 25. Navnlig eksporten blev svækket i 1. kvartal 25, især til de vigtigste europæiske handelspartnere. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset var 1,4 pct. i april 25, dvs. uændret i forhold til marts. I Rusland synes den økonomiske vækst at være aftaget en del i begyndelsen af 25. År-til-år væksten i industriproduktionen faldt til 3,6 pct. i 1. kvartal 25. Den samlede aktivitet understøttes fortsat af husholdningernes forbrug, idet detailsalget stadig var forholdsvis robust i begyndelsen af 25. Samtidig tiltog den årlige stigning i forbrugerpriserne til 13,4 pct. i april 25 fra 11,7 pct. i 24. ASIEN EKSKL. JAPAN Efter en afmatning i 1. kvartal 25 i nogle af de større lande i Asien ekskl. Japan er den økonomiske vækst i regionen på det seneste begyndt at tiltage igen. Eksportvæksten er steget en del efter at være faldet i flere kvartaler. Samtidig har den indenlandske efterspørgsel været robust i de fleste økonomier i regionen. Inflationspresset er aftaget i april efter en stigning i 1. kvartal. I Kina fortsætter den kraftige økonomiske vækst, idet den årlige vækst var 9,4 pct. i 1. kvartal. Væksten kan tilskrives både kraftig eksportvækst og robust indenlandsk efterspørgsel. Efterfølgende er den kraftige eksportvækst fortsat, med 31,9 pct. år-til-år i april 25. I april steg år-til-år væksten i industriproduktionen og byerhvervenes anlægsinvesteringer til henholdsvis 16, pct. og 26,4 pct. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset faldt betydeligt fra 2,7 pct. i marts til 1,8 pct. i april, hvilket hovedsagelig skyldes en afdæmpning af stigningen i fødevarepriserne. I Korea aftog den økonomiske aktivitet i begyndelsen af 25, idet år-til-år væksten i realt BNP var 2,7 pct. i 1. kvartal 25. Væksten i industriproduktionen aftog også til 3,8 pct. i april (år-til-år). Nedgangen skyldtes hovedsagelig faldende eksportvækst, mens visse indikatorer for den indenlandske efterspørgsel viste forbedringer. I maj tiltog væksten i vareeksporten igen, med 11,9 pct. (år-tilår), trods den betydelige styrkelse af den koreanske won. De økonomiske udsigter for Asien ekskl. Japan er stadig gunstige, understøttet af en løbende fremgang i den indenlandske efterspørgsel, især det private forbrug, selv om de høje oliepriser stadig udgør en væsentlig risiko for regionen. På længere sigt er der tegn på en mulig nedgang i Kinas eksport som følge af stigende omkostningspres, usikkerhed vedrørende Kinas valutakursordning samt øgede handelsspændinger. LATINAMERIKA De seneste nøgletal for Latinamerika tyder på, at den reale produktionsvækst generelt fortsætter med at tiltage betydeligt, om end langsommere end i 24. I Brasilien og Mexico, regionens to største lande, er der tegn på aftagende vækst, hvilket til dels er udtryk for en nedgang i den udenlandske efterspørgsel, som hidtil har været den vigtigste vækstfaktor i begge lande. Den årlige vækst i realt BNP faldt fra henholdsvis 4,7 og 4,9 pct. i 4. kvartal 24 til 2,9 pct. og 2,4 pct. i 1. kvartal 25. Argentina har derimod for nylig oplevet robust vækst i både eksporten og den indenlandske efterspørgsel, hvor industriproduktionen steg med 1,2 pct. (år-til-år) i april. På længere sigt forventes fortsat gunstige økonomiske forhold for landene i regionen, understøttet af både den indenlandske og den udenlandske efterspørgsel. Inflationspresset er stadig en af de nedadrettede risici for de økono- 1

12 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet miske udsigter i regionen. Desuden er der fortsat usikkerhed forbundet med udsigterne for multilateral finansiel støtte til Argentina trods landets vellykkede gældssanering. 1.2 RÅVAREMARKEDERNE Efter en ny rekord i begyndelsen af april, hvor prisen på Brent råolie nåede 57 amerikanske dollar, faldt oliepriserne i størstedelen af maj på baggrund af betydelig og vedvarende volatilitet. Den seneste nedgang fulgte efter nøgletal, som viste lavere vækst i efterspørgslen efter olie i Kina, øget OPEC-produktion og stigende lagerbeholdninger af olie i USA. Uanset den seneste nedgang er oliepriserne stadig høje og udsat for et opadrettet pres som følge af den kraftige globale efterspørgsel efter olie, der forventes i 2. halvår 25, samt begrænsninger på udbudssiden og bekymringer vedrørende olieforsyningssikkerheden. Den 1. juni 25 var prisen på Brent råolie 5,4 dollar, dvs. 11 pct. under det historiske toppunkt, men stadig 25 pct. over niveauet primo 25. Markedsdeltagerne forventer, at oliepriserne vil holde sig tæt på det nuværende niveau i nogen tid. Den 1. juni var futuresprisen på Brent råolie ultimo 27 51,5 dollar. Efter samme mønster som oliepriserne faldt priserne på råvarer ekskl. energi, udtrykt i amerikanske dollar, også i maj efter at have sat ny rekord i marts 25. Nedgangen afspejlede især udviklingen i priserne på industrielle råvarer, mens fødevarepriserne forblev forholdsvis stabile. Trods den seneste nedgang var priserne på råvarer ekskl. energi, udtrykt i dollar, stadig ca. 7 pct. højere i maj end for et år siden. 1.3 UDSIGTERNE FOR FORHOLDENE UDEN FOR EUROOMRÅDET Udsigterne for forholdene uden for euroområdet og for den udenlandske efterspørgsel i euroområdet er stadig forholdsvis gunstige. En yderligere gradvis nedgang i den globale økonomiske aktivitet, som visse ledende indikatorer tyder på, kan dog ikke udelukkes. 6-måneders ændringen i OECDs sammensatte ledende indikator faldt i marts for anden måned i træk efter en forbigående stigning, der begyndte i oktober 24. Væksten vil dog stadig blive understøttet af en robust indtjening og generelt gunstige finansieringsvilkår trods en vis udvidelse af kreditspændene for virksomhedernes og vækstmarkedsøkonomiernes gæld. De ret positive udsigter er dog forbundet med væsentlige risici, navnlig fra oliepriserne. De vedvarende globale balanceproblemer er en yderligere kilde til bekymring. Figur 2. Væsentligste udviklingstendenser på råvaremarkederne Brent-råolie (USD/tønde; venstre akse) Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2 = 1; højre akse) 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: Bloomberg og HWWA

13 2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING 2.1 PENGEMÆNGDEN OG MFIernes KREDITGIVNING Den årlige vækst i M3 var stadig robust i de første måneder af 25. Samtidig er styrkelsen set i 2. halvår 24 tilsyneladende aftaget. Normaliseringen af euroområdets residenters porteføljeadfærd er fortsat, om end gradvis, og pengemængdevæksten kan stadig hovedsagelig tilskrives de lave renters stimulerende effekt. De lave renter bidrog også til en yderligere styrkelse af væksten i kreditgivning i 1. kvartal 25. Alt i alt tyder de foreliggende data fortsat på rigelig likviditet, hvilket kan medføre opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. DET BREDE PENGEMÆNGDEMÅL, M3 Den årlige vækst i M3 var stadig robust i de første måneder af 25, men styrkelsen set i 2. halvår 24 er tilsyneladende aftaget. Den årlige vækst i M3 var 6,7 pct. i april 25 i forhold til 6,7 pct. i 1. kvartal 25 og 6, pct. i 4. kvartal 24. Det 3-måneders glidende gennemsnit af den årlige vækst i M3 var 6,6 pct. i perioden februar-april 25, dvs. uændret i forhold til perioden januar-marts 25 (se figur 3). Kortsigtsdynamikken i M3, målt ved 6-måneders væksten i M3 på årsbasis, er aftaget i forhold til slutningen af 24 og var i april 25 6,4 pct. (efter et toppunkt på 7,8 pct. i december 24). Den monetære udvikling kan fortsat tilskrives to modsatrettede kræfter. På den ene side har den igangværende normalisering af porteføljeadfærden efter den usædvanlige præference for likviditet mellem 21 og medio 23 lagt en dæmper på pengemængdevæksten. Den afdæmpede vækst i andele i pengemarkedsforeninger og den fortsat kraftige tilstrømning af langfristede finansielle passiver i MFI-sektoren indikerer begge, at normaliseringen af de finansielle investeringsmønstre er fortsat. På den anden side har de lave renter, der indebærer lave alternativomkostninger ved at besidde penge, været hoveddrivkraften bag pengemængdevæksten, da de har haft en opadrettet effekt, især via de mest likvide komponenter i M3. Denne stimulerende virkning kan være særlig kraftig ved et lavt renteniveau på grund af transaktionsomkostningerne i forbindelse med omlægning fra likvide til mindre likvide aktiver. Figur 3. Vækst i M3 og referenceværdien (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M3 (3 måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Referenceværdi (4½ pct.) Forskellen mellem den årlige vækst i M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger og den årlige vækst i det officielle M3 mindskedes yderligere i 1. kvartal 25 som følge af den gradvise normalisering af euroområdets residenters porteføljeadfærd. I april 25 var den årlige vækst i det korrigerede mål 6,7 pct., dvs. det samme som den årlige vækst i det officielle M3 (se figur 4). 1 Det bør dog bemærkes, at det korrigerede mål skal fortolkes med et vist forbehold, da skøn af porteføljeomlægningernes omfang uvægerligt er forbundet med usikkerhed Kilde: Se artiklen "Monetary analysis in real time" i for oktober

14 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 4. M3 og M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt Figur 5. Bidrag til årlig vækst i M3 (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (Bidrag i procentpoint; M3-vækst i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Officielt M3 M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 1) Referenceværdi (4½ pct.) M1 Andre kortfristede indskud Omsættelige instrumenter M Kilde:. 1) Skøn over omfang af porteføljeomlægningerne til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. Kilde:. M3s HOVEDKOMPONENTER I den betragtede periode kunne væksten i M3 fortsat hovedsagelig tilskrives den kraftige årlige vækst i M1 (se figur 5), hvilket bekræfter, at de lave renter i øjeblikket er den vigtigste drivkraft bag pengemængdevæksten. Den årlige vækst i M1 tiltog til 9,6 pct. i 1. kvartal 25 fra 9,3 pct. i 4. kvartal 24 (se tabel 1). Stigningen i den årlige vækst i M1 dækker over forskellige udviklingstendenser i de to komponenter. Den årlige vækst i seddel- og møntomløbet aftog til 18, pct. i 1. kvartal 25 fra 19,1 pct. i 4. kvartal 24, mens væksten i indlån på anfordring steg til 8,2 pct. fra 7,7 pct. kvartalet før. I april 25 var den årlige vækst i M1 uændret i forhold til måneden før, nemlig 9,3 pct. Kortfristede indskud ekskl. indlån på anfordring har siden medio 24 spillet en stigende rolle i forbindelse med den monetære udvikling. Den årlige vækst i disse indskud steg yderligere til 4,4 pct. i 1. kvartal 25 fra 3,5 pct. kvartalet før. Stigningen fortsatte i april, hvor den årlige vækst tiltog til 5,2 pct. fra 4,8 pct. måneden før. Det afspejlede en betydeligt kraftigere efterspørgsel efter indskud med en løbetid på til og med 2 år (tidsindskud), mens væksten i indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder (opsparingsindskud) fortsat var robust. Den årlige vækst i omsættelige instrumenter var 3,2 pct. i april efter at være steget til 4, pct. i 1. kvartal 25 fra 3,8 pct. i 4. kvartal 24. På den ene side har den årlige vækst i andele i pengemarkedsforeninger været faldende med en decideret nedgang i de økonomiske aktørers beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger i de seneste 6 måneder. Det bekræfter, at normaliseringen af euroområdets husholdningers og virksomheders porteføljeadfærd fortsætter, om end gradvis. På den anden side er efterspørgslen efter gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år øget i de seneste måneder, selv om den også har udvist betydelig volatilitet. 13

15 Tabel 1. Oversigt over monetære variabler (Gennemsnitlige kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af M3 1) kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. M1 45,3 1,2 9,6 9,3 9,6 9,3 9,3 Seddel- og møntomløb 7,2 21,6 2,3 19,1 18, 17,8 17,5 Indlån på anfordring 38,1 8,5 7,9 7,7 8,2 7,8 7,9 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 4,3 1,7 2, 3,5 4,4 4,8 5,2 Tidsindskud med en løbetid på op til og med 2 år 15,4-6,9-5,8-2,4,5 1,6 3,2 Indskud med et opsigelsesvarsel på op til til og med 3 måneder 24,9 8,1 7,6 7,4 7, 6,8 6,5 M2 85,7 6, 5,8 6,4 7,1 7,1 7,3 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 14,3 2, 4, 3,8 4, 2,8 3,2 M3 1, 5,4 5,6 6, 6,7 6,5 6,7 Kreditgivning til residenter i euroområdet 6, 6,2 6, 6,5 6,4 6,7 Kreditgivning til den offentlige sektor 6,3 6,3 3,7 3,4 2,3 2,9 Udlån til den offentlige sektor 2,3 2,3,7 -,4-2,2 -,7 Kreditgivning til den private sektor 5,9 6,2 6,6 7,3 7,5 7,7 Udlån til den private sektor 5,6 6,2 6,8 7,3 7,6 7,4 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 8,3 8,6 8,9 9,5 9,8 9,5 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende måned. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 25 Mar. 25 Apr. Sektorfordelingen af kortfristede indskud og genkøbsforretninger tyder på, at ikke-finansielle selskaber i de første fire måneder af 25 bidrog mere til den samlede vækst i kortfristede indskud end i 4. kvartal 24, især med hensyn til tidsindskud. De ikke-monetære finansielle formidleres bidrag har været stort set uændret siden 4. kvartal 24, hvilket dog dækker over en omlægning af midler fra indlån på anfordring og genkøbsforretninger til tidsindskud. Husholdningerne ydede det største bidrag til vækststigningen i kortfristede indskud og genkøbsforretninger i april 25, især som følge af den øgede efterspørgsel efter indlån på anfordring og tidsindskud. M3s VIGTIGSTE MODPOSTER Med hensyn til M3s modposter tiltog den årlige vækst i MFIernes samlede kreditgivning til residenter i euroområdet yderligere til 6,5 pct. i 1. kvartal 25 fra 6, pct. kvartalet før, hvilket stort set bekræftede den observerede dynamik i 24. Det dækkede over en konstant stigende tendens i væksten i kreditgivning til den private sektor, mens væksten i kreditgivning til den offentlige sektor afdæmpedes. Den yderligere styrkelse af væksten i kreditgivning til den private sektor i 1. kvartal 25 (til 7,3 pct. på årsbasis i forhold til 6,6 pct. kvartalet før) afspejler både de lave renter og de forbedrede vilkår for kreditgivning som anført i undersøgelsen af bankernes udlån i april Styrkelsen fortsatte i april, hvor den årlige vækst i kreditgivning til den private sektor steg til 7,7 pct. fra 7,5 pct. i marts (se afsnit 2.6 og 2.7 om sektorfordelingen af udlån til den private sektor). Den årlige vækst i kreditgivning til den offentlige sektor aftog til 3,4 pct. i 1. kvartal 25 fra 3,7 pct. kvartalet før. Afdæmpningen kunne tilskrives en nedgang i den årlige vækst i udlån til den offentlige sektor, som blev negativ i 1. kvartal 25, mens væksten i direkte køb af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor var uændret i forhold til 4. kvartal Se boks 2, "The results of the April 25 bank lending survey for the euro area", i for maj

16 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Blandt M3s andre modposter styrkedes væksten i langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) yderligere i 1. kvartal 25 og fortsatte dermed tendensen siden 23 (se figur 6). Den årlige vækst i den pengeholdende sektors investeringer i MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) steg yderligere til 9,5 pct. i 1. kvartal 25 fra 8,9 pct. i 4. kvartal 24. Den øgede efterspørgsel efter disse langfristede instrumenter blandt euroområdets investorer bekræfter, at der er tale om en igangværende normalisering af den pengeholdende sektors porteføljeadfærd med et gradvist skift i retning af langfristede aktiver. Det kan til dels afspejle husholdningernes øgede investeringer i produkter fra forsikringsselskaber og pensionskasser, som typisk investerer meget i langfristede aktiver (se også boks 1 "Forsikringsselskabers og pensionskassers formidlende rolle og indvirkningen på den monetære udvikling"). Stigningen i væksten i langfristede indskud i de seneste kvartaler kan faktisk i høj grad tilskrives forsikringsselskaber og pensionskasser. Figur 6. M3 og MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (6-måneders ændringer i pct. på årsbasis; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Kilde:. M3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Boks 1 FORSIKRINGSSELSKABERS OG PENSIONSKASSERS FORMIDLENDE ROLLE OG INDVIRKNINGEN PÅ DEN MONETÆRE UDVIKLING Figur A. Sektorandele af de samlede beholdninger af kortfristede indskud Mellem 15 og 2 pct. af forsikringsselskabernes og pensionskassernes 1 aktiver udgøres af indskud, hvoraf de fleste er langfristede indskud, som ikke er omfattet af M3. I april 25 tegnede forsikringsselskaber og pensionskasser sig for under 3 pct. af de kortfristede indskud og genkøbsforretninger, som indgår i det brede pengemængdemål (se figur A), der for 8 pct.s vedkommende består af indskud. Forsikringsselskabernes og pensionskassernes kortfristede indskud udgør således kun en beskeden del af det samlede M3. På grund af sektorens rolle som formidler, hovedsagelig for husholdningssektoren, har forsikringsselskaberne og pensionskasserne dog formentlig bidraget betydeligt mere til de senere års monetære udvikling, end denne andel umiddelbart lader tro. I denne boks ses nærmere på forsikringsselskabernes og pen- (Samlede kortfristede indskud og genkøbsforretninger i pct.; april 25) Offentlig sektor ekskl. staten Forsikringsselskaber (2,3 pct.) og pensionskasser (2,6 pct.) Andre ikke-monetære finansielle formidlere (8,8 pct.) Ikke-finansielle selskaber (19,5 pct.) Husholdninger (66,7 pct.) Kilde:. Anm.: Den rapporterede sektor omfatter MFIer ekskl. eurosystemet. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1 Sektoren for forsikringsselskaber og pensionskasser er heterogen og omfatter meget forskellige typer enheder: livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og pensionskasser. 15

17 16 sionskassernes beholdninger af indskud og den formidlende rolle, som de spiller gennem allokering af aktiver. "Pengeværdien" af forsikringsselskabers og pensionskassers beholdninger af kortfristede indskud Det skal bemærkes, at "pengeværdien" af forsikringsselskabers og pensionskassers kortfristede indskud muligvis ikke kan fortolkes på en måde, der giver mening i økonomisk forstand. Det skyldes, at indskuddene kan være forbundet med ikke-balanceførte transaktioner, der påvirker deres økonomiske karakter. Forsikringsselskaber og pensionskasser kan anvende komplekse, strukturerede produkter eller derivater til at afdække positioner eller forbedre porteføljens risiko/afkastprofil. Samtidig besidder de indskud med henblik på sikkerhed. Disse indskud skal hverken bruges til transaktioner eller opsparing, men til afdækning af eksponering eller dækning af eventuelle margin calls. Selv om de statistisk behandles som en del af pengemængden, svarer de ikke til penge i den sædvanlige økonomiske forstand, men har egenskaber, som er en blanding af penges og langfristede værdipapirers. Forsikringsselskabers og pensionskassers formidlende rolle Forsikringsselskaber og pensionskasser finansieres overvejende af husholdningssektoren. Deres passiver, hovedsagelig forsikringstekniske reserver, udgør således en del af husholdningernes finansielle formue. Forsikringsselskabernes og pensionskassernes betydning for husholdningerne er øget i de senere år, og de forsikringstekniske reservers andel af husholdningssektorens samlede finansielle aktiver er steget fra 21,3 pct. i 1995 til 26,4 pct. i 23. Denne procentdel varierer betydeligt fra land til land alt efter den dækning, som de offentlige pensionssystemer tilbyder, og de nationale finansielle markeders dybde. Eftersom forsikringsselskaberne og pensionskasserne hovedsagelig finansieres af husholdningerne, "erstatter" deres allokering af aktiver husholdningernes investeringsbeslutninger. Husholdningernes direkte beholdninger af indskud er koncentreret om de kortere løbetider, som indgår i M3, mens en stor del af forsikringsselskabernes og pensionskassernes aktiver er indskud med fast løbetid, især en løbetid på over 2 år, der ligger uden for M3. Ændringer i husholdningernes porteføljeallokering i retning af øget investering i forsikringsselskaber og pensionskasser kan således have en væsentlig indvirkning på den monetære udvikling. Forsikringsselskaber og pensionskasser forvalter fx normalt deres midler aktivt i henhold til udviklingen på kapitalmarkedet og skifter oftere mellem indskud og andre aktivkategorier end husholdninger. Disse ændringer i husholdningernes porteføljeallokering og konsekvenserne af forsikringsselskabernes og pensionskassernes likviditetsstyring kan gøre den monetære udvikling mere volatil. Figur B. Allokering af aktiver i forsikringsselskaber og pensionskasser (I pct. af samlede finansielle aktiver; ultimo) Kilde:. Indskud i MFIer og pengemarkedsforeninger i euroområdet Værdipapirer undtagen aktier Børsnoterede aktier Investeringsforeninger ekskl. pengemarkedsforeninger Udlån Forudbetaling af forsikringspræmier

18 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur C. Langfristede indskud (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint; ikke sæsonkorrigeret eller korrigeret for kalendereffekter) Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre ikke-monetære finansielle formidlere Den private sektor i alt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Kilde:. Anm.: Den rapporterende sektor omfatter MFIer ekskl. eurosystemet Generelt giver forsikringsselskabernes og pensionskassernes professionelle risikostyring dem mulighed for at investere i mere risikobetonede og langfristede aktiver end husholdninger. Forsikringsselskaber, især livsforsikringsselskaber, og pensionskasser investerer traditionelt deres midler i fastforrentede aktiver og er vigtige aktører på euroområdets marked for langfristede obligationer. De køber også betydelige mængder aktier, i stort omfang uden for euroområdet. For så vidt disse transaktioner omfatter internationale kapitalstrømme, der afvikles via euroområdets MFI-sektor, påvirker de MFIsektorens nettofordringer på udlandet og euroområdets residenters beholdninger af indskud, hvilket igen berører den monetære udvikling. Forsikringsselskabernes og pensionskassernes investeringsadfærd styres dog også af bl.a. de tilsynsmekanismer, der beskytter det finansielle system og begrænser de dermed forbundne risici. Under visse omstændigheder, fx faldende aktiekurser, kan disse mekanismer hindre, at forsikringsselskaberne og pensionskasserne indtager en holdning, der afviger kraftigt fra den almindelige opfattelse på markedet. Det fremgår tydeligt af figur B for perioden 2-2: Forsikringsselskaberne og pensionskasserne reducerede deres beholdninger af børsnoterede aktier og øgede betydeligt deres beholdninger af værdipapirer undtagen aktier, der overvejende er langfristede. De udviste således samme adfærd som den ikke-finansielle sektor. Forsikringsselskaberne og pensionskasserne besad i 24 en betydelig del (31,2 pct.) af MFIernes langfristede indskud (de indskud, som ikke er omfattet af M3) og har bidraget til den kraftige vækst i indskuddene siden 2. kvartal 24 (se figur C). De markante stigninger i forsikringsselskabernes og pensionskassernes beholdninger af langfristede indskud har i væsentlig grad været bestemt af to effekter: for det første forsikringsselskabernes og pensionskassernes aktivallokeringsadfærd og for det andet husholdningernes betydelige omlægning til forsikringsaftaler på baggrund af øget usikkerhed i forbindelse med befolkningens aldring. Forsikringsselskabernes og pensionskassernes formidlende rolle er generelt øget i de seneste år og kan forventes at få endnu større betydning, efterhånden som der gennemføres ændringer i de offentlige pensionssystemer, og husholdningerne i stigende grad indser behovet for private foranstaltninger. En analyse af forsikringsselskabernes og pensionskassernes aktivallokeringsadfærd og indvirkningen på den monetære udvikling i realtid er således en vigtig del af den monetære analyse, hvor mere aktuelle og detaljerede observationer vedrørende forsikringsselskabernes og pensionskassernes transaktioner og balancer ville være en fordel. I modsætning til de langfristede finansielle passiver bidrog euroområdets MFI-sektors årlige strøm af nettofordringer på udlandet fortsat positivt til væksten i M3 i 1. kvartal 25. Det signalerer bl.a., at euroområdets residenter er forholdsvis tilbageholdende med at investere i udenlandske aktiver, 17

19 Figur 7. M3s modposter Figur 8. Skøn over det nominelle pengegab 1) (Årlige strømme; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) 1. 8 Kreditgivning til den private sektor (1) Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) M Nominelt pengegab baseret på officielt M3 Nominelt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. Anm.: M3 vises kun til orientering (M3 = ) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) vises med omvendt fortegn, da de er passiver for MFI-sektoren. Kilde:. 1) Det nominelle pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant pengemængdevækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. med december 1998 som referenceperioden. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. hvilket dæmper normaliseringen af porteføljeadfærden. Euroområdets MFI-sektors årlige strøm af nettofordringer på udlandet var dog lavere end i det foregående kvartal. I året frem til april 25 steg den faktisk med 88 mia. euro i forhold til 161 mia. euro i året frem til december 24 (se figur 7). Det betyder, at den kraftige stigning i disse strømme i 2. halvår 24 er vendt, hvilket falder sammen med eurokursens fald i de seneste måneder. Alt i alt har udviklingen i M3s modposter i de første fire måneder af 25 været i overensstemmelse med den hidtidige tendens. På den ene side peger den kraftige efterspørgsel efter MFIernes langfristede finansielle passiver i retning af fortsat normalisering af euroområdets residenters porteføljeadfærd. På den anden side har den kraftige vækst i kreditgivning til den private sektor, der hovedsagelig kan tilskrives de lave renter, fortsat understøttet pengemængdevæksten. SAMLET VURDERING AF LIKVIDITETSFORHOLDENE I EUROOMRÅDET I 1. kvartal 25 medførte kortsigtsdynamikken i M3 stort set stabilisering af skønnene over de nominelle og reale pengegab. De nominelle pengegab, som beregnes ud fra henholdsvis den officielle M3-serie og M3-serien korrigeret for porteføljeomlægninger, steg i april 25 som følge af den kraftige måned-til-måned vækst over det høje niveau ultimo 24. De to gab ligger på meget forskellige niveauer, og det pengegab, som bygger på den korrigerede M3-serie er klart det laveste (se figur 8). 18

20 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 9. Skøn over det reale pengegab 1) (I pct. af den reale M3-beholdning; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) Realt pengegab baseret på officielt M3 Realt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. 1) Det reale pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det deflaterede M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant nominel M3-vækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. og en HICP-inflation i overensstemmelse med s definition af prisstabilitet, med december 1998 som referenceperiode. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober De reale pengegab tager højde for, at en del af den opbyggede likviditet er blevet opsuget af højere priser, hvilket afspejler inflationens opadrettede afvigelse fra s definition af prisstabilitet. Selv om de reale pengegab, som bygger på den officielle M3-serie og et mål for M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger, begge steg i april, ligger de stadig under deres respektive toppunkter ved årsskiftet. Disse mål er kun skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed og derfor skal fortolkes med forsigtighed, men de peger ikke desto mindre i retning af rigelig likviditet i euroområdet. En normalisering af likviditetsforholdene afhænger helt af en yderligere normalisering af euroområdets pengeholdende sektors porteføljeadfærd. På mellemlangt sigt udgør rigelig likviditet en risiko for prisstabiliteten, især hvis de likvide beholdninger omdannes til transaktioner på et tidspunkt, hvor tilliden og den økonomiske aktivitet er stigende. Desuden kan kombinationen af rigelig likviditet og kraftig vækst i kreditgivning give anledning til betydelige stigninger i aktivpriserne. 19

21 2.2 DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTORS OG DE INSTITUTIONELLE INVESTORERS FINANSIELLE AKTIVER I 4. kvartal 24, som de seneste foreliggende oplysninger om den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver vedrører, tiltog den årlige vækst i sedler og mønter samt indskud, mens den årlige vækst i køb af værdipapirer aftog, især med hensyn til børsnoterede aktier. DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTOR I 4. kvartal 24, som de seneste foreliggende oplysninger om finansielle aktiver vedrører, lå den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver stort set stabilt på 4,7 pct. (se tabel 2). Opsvinget i væksten i kortfristede finansielle aktiver fortsatte, mens væksten i langfristede aktiver var lidt lavere end i det foregående kvartal (se figur 1). Disse observationer er i overensstemmelse med den kraftigere M3-vækst i 2. halvår 24 og afspejler til dels det aktuelt lave renteniveau i euroområdet. De tyder også på en afdæmpning af den igangværende normalisering af euroområdets residenters porteføljeadfærd efter den usædvanlige præference for likviditet mellem 21 og medio 23. Opsvinget i den ikke-finansielle sektors kortfristede finansielle aktiver i 4. kvartal 24 kunne især tilskrives øget vækst i kortfristede indskud. Til gengæld faldt investeringerne i pengemarkedsforeninger i samme periode. Den lille nedgang i den årlige vækst i langfristede finansielle aktiver skyldtes investorernes mindre villighed til at investere i børsnoterede aktier og andele i pengemarkedsforeninger, mens investeringer i langfristede gældsinstrumenter steg kraftigere end kvartalet før. INSTITUTIONELLE INVESTORER Data fra EFAMA 3 tyder på, at nedgangen i den årlige nettotilstrømning til andele i pengemarkedsforeninger i 24 hovedsagelig kunne tilskrives svagere efterspørgsel efter andele i aktieafdelinger, selv om tilstrømningen til aktieafdelinger stadig var kraftigere end tilstrømningen til andre investeringsforeningstyper (se figur 11). Det årlige nettokøb af andele i obligationsafdelinger steg i 4. kvartal 24, hvorved den faldende tendens siden 3. kvartal 23 blev brudt. Den årlige tilstrømning til investeringsforeninger i euroområdet faldt en smule i 4. kvartal 24 i forhold til 3. kvartal, mens den årlige vækst i værdien af disse foreningers samlede aktiver tiltog en smule (fra 1, pct. i 3. kvartal til 1,6 pct. i 4. kvartal 24). Det afspejler til en vis grad den højere værdiansættelse af aktie- og obligationsbeholdninger i 4. kvartal European Fund and Asset Management Association (EFAMA), den europæiske sammenslutning af investeringsforeninger, giver information om åbne aktie- og obligationsafdelingers nettosalg (eller nettotilstrømning) for Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig, Portugal og Finland. Se boksen "Den seneste udvikling i nettotilstrømningen til aktie- og obligationsafdelinger i euroområdet" i Månedoversigt for juni 24. Figur 1. Den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver (Ændring i pct. år/år) Kortfristede finansielle aktiver 1) Langfristede finansielle aktiver 2) Kilde:. 1) Omfatter sedler og mønter, kortfristede indskud, kortfristede gældsinstrumenter og andele i pengemarkedsforeninger. Omfatter ikke statens beholdninger. 2) Omfatter langfristede tidsindskud, langfristede gældsinstrumenter, andele i investeringsforeninger ekskl. andele i pengemarkedsforeninger, børsnoterede aktier og forsikringstekniske reserver. Omfatter ikke statens beholdninger

22 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Tabel 2. Euroområdets ikke-finansielle sektorers finansielle investeringer Udestående i pct. af finansielle aktiverr 1) kvt kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Finansielle aktiver 1 4,4 4, 4,2 4,5 4,9 4,6 4,5 4,8 4,8 4,7 Sedler og mønter samt indskud 38 4,7 4,9 5,9 6,4 6,5 5,5 5,3 5,3 5,6 6,2 Værdipapirer undtagen aktier 12 3,7 2,4 -,1-2,3-1,7-1,1 -,8 2,9 3,2 2,6 heraf: kortfristede 1-2,7 2,8-7,4-12,9-9,1-4,7 -,6 18,2 17,7 6,5 heraf: langfristede 11 4,6 2,4,8 -,9 -,7 -,7 -,8 1,3 1,7 2,2 Andele i investeringsforeninger 12 6,2 4,5 5,5 7, 7,2 7,1 5,1 2,9 1,8 1,2 heraf: andele i investeringsforeninger ekskl. andele i pengemarkedsforeninger 9 4,4 3,2 4,3 5,7 6,8 6,8 5,8 3,2 2,2 1,8 heraf: andele i pengemarkedsforeninger 2 16,5 12, 12, 13,6 9,3 8,5 2,8 1,7,5-1,1 Børsnoterede aktier 13-1,2,,2,6 1,6 1,2 2,2 4,1 3,3 2, Forsikringstekniske reserver 25 7,1 6,3 6,2 6,2 6,3 6,8 6,7 6,4 6,4 6,6 2) M3 7,2 7, 8,2 8,6 7,6 7,1 6,2 5,3 6, 6,6 Årlig gevinst og tab på værdipapirbeholdninger i den ikke-finansielle sektor (i pct. af BNP). -9,2-14,3-17,2-6,5 1,7 4,6 8,4 4,1 3,8 2,8 Kilde:. Anm.: Yderligere oplysninger findes i tabel 3.1 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i en. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) Ultimo kvartalet. Pengemængdemålet M3 omfatter euroområdets ikke-mfiers (dvs. den ikke-finansielle sektor og ikke-mfier) beholdning af monetære instrumenter hos MFIer i euroområdet og staten. Den årlige vækst i euroområdets forsikringsselskabers og pensionskassers samlede finansielle aktiver faldt til 6,2 pct. i 4. kvartal 24 fra 6,7 pct. i 3. kvartal (se figur 12). Det afspejler en lille ned- Figur 11. Årlige nettostrømme til investeringsforeninger (fordelt efter kategori) Figur 12. Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver (Milliarder euro) (Årlig vækst; bidrag i procentpoint) Pengemarkedsforeninger Aktieafdelinger 1) Obligationsafdelinger 1) Andele i investeringsforeninger Børsnoterede aktier Værdipapirer undtagen aktier Andet 1) I alt Kilder: og EFAMA. 1) s beregninger udarbejdet på baggrund af nationale observationer fra EFAMA. Kilde:. 1) Lån, indskud og forsikringstekniske reserver. 21

23 gang i bidraget fra langfristede værdipapirer undtagen aktier, som dog fortsat viste en robust årlig vækst på 9,6 pct. Samtidig blev bidraget fra børsnoterede aktier negativt, da den årlige vækst aftog fra,3 pct. i 3. kvartal til -,4 pct. i 4. kvartal 24. Det bekræfter, at forsikringsselskaber og pensionskasser fortsat var forsigtige med at investere i aktier (se også boksen "Forsikringsselskabers og pensionskassers formidlende rolle og indvirkningen på den monetære udvikling"). Den forsigtige adfærd kan være forbundet med de forholdsvis moderate værdistigninger tidligere i PENGEMARKEDSRENTERNE Den 1. juni lå de lange pengemarkedsrenter betydeligt under niveauet primo marts. Da de korte renter var stort set stabile, er pengemarkedsrentekurven blevet fladere i løbet af de seneste tre måneder. Efter en beskeden stigning i marts 25 faldt de lange pengemarkedsrenter til betydeligt under niveauet primo marts. De korte renter har været stort set stabile i de seneste tre måneder. Pengemarkedsrentekurven er følgelig blevet fladere i forhold til primo kvartalet. Således var spændet mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor-renten 4 basispoint den 1. juni 25, dvs. 2 basispoint mindre end primo marts (se figur 13). Siden begyndelsen af marts har markedsdeltagerne justeret deres forventninger til udviklingen i den korte rente i 25 betydeligt. I øjeblikket forventer markederne ikke en stigning i den korte rente før 2. kvartal 26, som det fremgår af udviklingen i 3-måneders Euribor-futureskontrakter. Renten Figur 13. Korte pengemarkedsrenter Figur måneders renter og futuresrenter i euroområdet (I pct. p.a.; procentpoint; daglige observationer) (I pct. p.a.; daglige observationer) 1 måneds Euribor (venstre akse) 3 måneders Euribor (venstre akse) 12 måneders Euribor (venstre akse) Spænd mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor (højre akse) 3, 3-måneders Euribor Futuresrenter pr. 1. juni 25 Futuresrenter pr. 2. marts 25 3, 3, 2,8 2,8 2,7 2,4 2,6 2,6 2,1 2,4 2,4 1,8 2,2 2,2 1,5 Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj 24 25,6,4,2, -,2 2, 1,8 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2.kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt , 1,8 Kilde: Reuters. Kilde: Reuters. Anm.: 3-måneders futureskontrakter med termin ved udgangen af indeværende og de næste tre kvartaler som noteret hos Liffe. 22

24 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling implicit i 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i september og december 25 og marts 26 var 1. juni henholdsvis 2,4 pct., 2,3 og 2,6 pct., dvs. 35, 53 og 65 basispoint lavere end primo marts (se figur 14). Den implicitte volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter er faldet i løbet af de seneste tre måneder. Den implicitte volatilitet ligger nu på et historisk meget lavt niveau (se figur 15). Det tyder på, at usikkerheden blandt markedsdeltagerne med hensyn til udviklingen i de korte renter i de kommende måneder er forholdsvis lav på nuværende tidspunkt. I størstedelen af perioden 3. marts-1. juni 25 var renteforholdene i pengemarkedet forholdsvis stabile (se figur 16). Den marginale og den vægtede gennemsnitsrente i eurosystemets primære markedsoperationer var 2,5 pct. det meste af perioden. Eonia lå stabilt på 2,7 pct. i størstedelen af perioden, med nogle få undtagelser som følge af de sædvanlige måneds- og kvartalsafslutningseffekter samt udsvingene i slutningen af reservekravsperioderne. I den reservekravsperiode, som sluttede 12. april 25, steg Eonia på periodens sidste dag til 2,18 pct. på grund af markedsdeltagernes forventninger om, at reservekravsperioden ville slutte med stramme forhold (se boks 2). I eurosystemets tre langfristede markedsoperationer, som blev afviklet 31. marts, 28. april og 26. maj, var den marginale rente henholdsvis 6, 5 og 5 basispoint under den gældende 3-måneders Euribor-rente. Figur 15. Implicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i december 25 (I pct. p.a.; basispoint; daglige observationer) Figur 16. renter og dag-til-dag renten (I pct. p.a.; daglige observationer) 3 Pct. p.a. (venstre akse) Basispoint (højre akse) 2 3,5 Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Marginal udlånsrente Indlånsrente Dag til dag rente (Eonia) Marginal rente for de primære markedsoperationer 3, , 3, ,5 2, , 2, ,5 1, kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt , 1, Kilder: Bloomberg og s beregninger. Anm.: Basispoint måles som produktet af den implicitte volatilitet i pct. og den tilsvarende rente (se også boksen "Mål for implicit volatilitet afledt af optioner på korte rentefutures" i en for maj 22).,5,5 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: og Reuters. Boks 2 23

25 Boks 2 LIKVIDITETSFORHOLD OG PENGEPOLITISKE OPERATIONER FRA 8. FEBRUAR TIL 1. MAJ 25 I denne boks belyses s likviditetsstyring i de tre reservekravsperioder, der sluttede 8. marts, 12. april og 1. maj 25. Banksektorens likviditetsbehov Bankernes likviditetsbehov steg moderat i den betragtede periode, hovedsagelig som følge af stigningen i sedler i omløb (se figur A). Sedler, der er den største "autonome faktor" (dvs. en faktor, der normalt ikke vedrører brugen af pengepolitiske instrumenter), nåede et historisk toppunkt på 512,7 mia. euro den 6. maj. I gennemsnit opsugede de autonome faktorer likviditet for 221,1 mia. euro i den betragtede periode, hvilket er det højeste siden euroens indførelse. Reservekravene, der er den anden hovedkilde til bankernes likviditetsbehov, steg til 142,1 mia. euro. Det daglige gennemsnitlige reserveoverskud (dvs. det daglige gennemsnit af den del af indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravene) var stadig forholdsvis højt (,83 mia. euro i den første reservekravsperiode,,64 mia. euro i den anden og,93 mia. euro i den tredje, se figur B). Den usædvanlig høje værdi for perioden, der sluttede 1. maj, kunne til dels tilskrives det forholdsvis store reserveoverskud omkring helligdage. Likviditetstilførsel og renter Figur A. Banksektorens likviditetsbehov og likviditetstilførsel (Milliarder euro; daglige gennemsnit for hele perioden vises ud for hver post) feb. 25 Kilde:. Primære markedsoperationer: 277,6 mia. euro Langfristede markedsoperationer: 86,32 mia. euro Indskud på anfordringskonti: 142,85 mia. euro Reservekravsniveau (reservekrav: 142,1 mia. euro; reserveoverskud:,82 mia. euro) Autonome faktorer: 221,8 mia. euro Likviditetstilførsel Likviditetsbehov marts 13. apr. 1. maj Figur B. Reserveoverskud 1) 24 Ligesom likviditetsefterspørgslen steg også tildelingsbeløbene i markedsoperationerne (se figur A). Stigningen blev til dels imødekommet ved, at beløbet i de første to langfristede markedsoperationer, som blev tildelt i den betragtede periode, blev øget med 5 mia. euro. Forøgelsen, som Styrelsesrådet besluttede 14. januar 25, skulle bringe tildelingsbeløbet i de langfristede markedsoperationer, der udføres i 25, op på 3 mia. euro. Tildelingsbeløbet i den primære markedsoperation, som blev afviklet 23. marts, var 291 mia.euro det højeste siden euroens indførelse. Ikke desto mindre lå forholdet mellem afgivne og tilgodesete bud (Milliarder euro; gennemsnitsniveau i hver reservekravsperiode),95,9,85,8,75,7,65,6,55, Kilde:. 1) Den del af bankernes indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravet. (budkvotienten) stadig stabilt på omkring 1,18 i den betragtede periode. Det var kun en smule lavere end niveauet omkring jul, hvor deltagelsen normalt er højere.,95,9,85,8,75,7,65,6,55,5

26 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling I den første af de tre betragtede reservekravsperioder udfasede sin politik indført i oktober 24 om lidt rigelig tildeling i de primære markedsoperationer. Politikken skulle hindre, at der opstod episoder med øget volatilitet i dag-til-dag renten mod reservekravsperiodernes slutning, med henblik på at smidiggøre forholdene på pengemarkedet op til jul. I overensstemmelse med denne politik tildelte,5 mia. euro over benchmarkbeløbet i de første tre primære markedsoperationer i den reservekravsperiode, der sluttede 8. marts, og benchmarkbeløbet i periodens sidste to primære markedsoperationer. I de næste to reservekravsperioder tildelte benchmarkbeløbet i alle de primære markedsoperationer. Forskellen mellem den marginale og den vægtede gennemsnitsrente var enten eller 1 basispoint i alle de ugentlige auktioner, og den marginale rente var 2,5 pct. Generelt var Eonia (euro overnight index average) forholdsvis stabil i størstedelen af den betragtede periode, selv om spændet over for minimumsbudrenten stadig var ret højt (se figur C). Som sædvanlig steg Eonia ved månedens udgang og var mere volatil i dagene mellem den sidste primære markedsoperation og reservekravsperiodens slutning. De finjusterende operationer, der siden november 24 har været udført ultimo perioden, har dog mindsket denne volatilitet betydeligt og har styrket markedets forventninger om neutrale likviditetsforhold ved reservekravsperiodens slutning. Efter den sidste tildeling i en primær markedsoperation i den reservekravsperiode, der sluttede 8. marts, faldt Eonia først til et niveau lige under minimumsbudrenten på 2 pct., da markedsdeltagerne opfattede likviditeten som rigelig. Den 8. marts, som var reservekravsperiodens sidste dag, opsugede 3,5 mia. euro i en finjusterende operation. Perioden sluttede med en nettoanvendelse af den marginale udlånsfacilitet på 1 mia. euro og en Eonia-rente på 2,1 pct. I den efterfølgende reservekravsperiode blev likviditetsforholdene gradvis strammere efter den sidste tildeling i en primær markedsoperation 5. april. Det havde dog kun en begrænset indvirkning på dag-til-dag renten på grund af en almindelig forventning om, at ville genskabe neutrale likviditetsforhold på periodens sidste dag. Eonia-renten var således 2,6 pct. den 8. april og 2,9 pct. den 11. april. Den 12. april, som var reservekravsperiodens sidste dag, tydede eurosystemets opdaterede prognoser imidlertid på, at den forventede ubalance var for lille til at give anledning til en finjusterende operation. Dagen sluttede med en nettoanvendelse af den marginale udlånsfacilitet på,9 mia. euro og en Eonia-rente på 2,18 pct. Eonia var fortsat stabil efter den sidste tildeling i den reservekravsperiode, der sluttede 1. maj. besluttede ikke at udføre en finjusterende operation efter revideringen af det gennemsnitlige reserveoverskud på periodens sidste dag, hvilket medførte meget neutrale likviditetsforhold. På denne dag var nettoanvendelsen af den marginale udlånsfacilitet,3 mia. euro, og Eonia var 1,99 pct. Figur C. Eonia og -renterne (Daglige rentesatser i pct.) 3, 2,75 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 1,25 1, feb. 25 Kilde:. Marginal rente i de primære markedsoperationer Minimumsbudrenten i de primære markedsoperationer Eonia Korridor mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten 3,25 3,25 9. mar apr. 25 3, 2,75 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75 1. maj 25 25

27 2.4 OBLIGATIONSMARKEDERNE De lange statsobligationsrenter på de vigtigste markeder er faldet markant i de seneste måneder. I euroområdet afspejler nedgangen formentlig en mindre gunstig opfattelse blandt markedsdeltagerne af de indenlandske vækstudsigter, mens de lavere amerikanske obligationsrenter tilsyneladende hovedsagelig kan tilskrives faldende inflationsbekymring. Trods de betydelige bevægelser i obligationsrenterne på de fleste af de vigtigste markeder i perioden har markedsdeltagernes usikkerhed vedrørende udviklingen på obligationsmarkedet i den nærmeste fremtid, som indikeret ved den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet, været forholdsvis behersket. Udviklingen i de nominelle lange renter har været stort set ens på alle de vigtigste globale markeder i de seneste tre måneder. Den 1-årige statsobligationsrente i euroområdet og USA faldt med henholdsvis ca. 45 og 5 basispoint mellem ultimo februar og 1. juni (se figur 17). Spændet mellem den 1-årige statsobligationsrente i USA og euroområdet indsnævredes således en smule og lå 1. juni på ca. 65 basispoint. Den 1-årige statsobligationsrente i Japan faldt med omkring 25 basispoint i samme periode. Selv om tendensen var den samme på alle markeder, syntes den generelle nedgang i de lange obligationsrenter i euroområdet hovedsagelig at afspejle øget bekymring blandt markedsdeltagerne vedrørende udsigterne for den økonomiske vækst, mens faldet i de lange amerikanske obligationsrenter primært kunne tilskrives lavere inflationsforventninger blandt markedsdeltagerne. Samtidig aftog markedsdeltagernes usikkerhed vedrørende udviklingen på obligationsmarkedet i den nærmeste fremtid kun lidt indikeret ved den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet, som fortsat var forholdsvis lav på de fleste vigtige markeder (se figur 18). Figur 18. Implicit volatilitet på obligationsmarkederne (I pct. p.a.; 1 dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Figur 17. Lange statsobligationsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 3,3 Euroområdet (venstre akse) USA (venstre akse) Japan (højre akse) 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1, 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: Bloomberg og Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten for 1 årige obligationer eller den nærmeste tilsvarende løbetid. 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, Tyskland USA Japan Tyskland gennemsnit siden 1999 USA gennemsnit siden 1999 Japan gennemsnit siden kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt , Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet angiver den implicitte volatilitet i den nærmeste generiske futureskontrakt, som udskiftes 2 dage inden udløb i henhold til Bloombergs definition. Det betyder, at valget af den kontrakt, som anvendes til at opnå den implicitte volatilitet, ændres fra den kontrakt, der ligger tættest på, til den efterfølgende kontrakt, 2 dage inden kontrakterne udløber. 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 26

28 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 19. Real obligationsrente og "break-even"- inflation i euroområdet (I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; daglige observationer) Figur 2. Implicitte dag-til-dag forwardrenter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) 212 "Break-even"-inflation 212 Real obligationsrente 215 "Break-even"-inflation 215 Real obligationsrente 1. juni februar november 24 2,4 2,4 5,5 5,5 5, 5, 2,1 2,1 4,5 4,5 1,8 1,8 4, 3,5 4, 3,5 1,5 1,5 3, 3, 2,5 2,5 1,2 1,2 2, 2,,9 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilde: Reuters og s beregninger. Anm.: De reale obligationsrenter er udledt af markedskursen på franske statsobligationer, som indeksreguleres i forhold til euroområdets HICP (ekskl. tobak). Beregning af "break even"-inflationen er beskrevet i boks 2 i en for februar 22.,9 1,5 1, Kilde: s skøn. Anm.: Den implicitte forwardrentekurve, som er udledt af den markedsobserverede rentestruktur, afspejler markedets forventninger til fremtidige niveauer for korte renter. Beregningen af disse implicitte forwardrentekurver er beskrevet i boks 4 i en for januar Observationer brugt i skønnet er udledt af swapkontrakter. I USA er rentekurven blevet fladere i de seneste tre måneder, hvilket afspejler et større fald i de lange end i de korte obligationsrenter. Renten for de kortere løbetider blev understøttet af Federal Reserves beslutninger på møderne henholdsvis 22. marts og 3. maj om at forhøje federal funds-renten med 25 basispoint. Efter at være steget i første del af den betragtede periode begyndte de lange obligationsrenter igen at falde fra medio marts på baggrund af økonomiske nøgletal, der midlertidigt tydede på en afmatning i vækstudsigterne for USA. Desuden kan "safe haven"-porteføljeomlægninger fra aktier til obligationer også have bidraget til de generelt lavere amerikanske obligationsrenter. I perioden som helhed har svagere nøgletal end forventet af markederne tilsyneladende medvirket til at dæmme op for inflationsbekymringen, som det fremgår af faldet i "break-even"-inflationen over alle tidshorisonter. Nedgangen var mere udpræget for de kortere løbetider, som formentlig også var påvirket af de lavere oliepriser i sidste del af den betragtede periode. Realrenten for lange indeksobligationer faldt en smule i den betragtede periode og lå meget lavt, mens realrenten for de kortere løbetider steg en del. I euroområdet er de lange statsobligationsrenter faldet til et historisk meget lavt niveau i de seneste tre måneder. Den seneste nedgang i de lange renter afspejler hovedsagelig markedets reaktion på økonomiske nøgletal og konjunkturbarometre, som investorerne har fortolket i retning af lavere vækstudsigter for euroområdets økonomi. Et af de mål, som anvendes på de finansielle markeder til vurdering af markedsdeltagernes opfattelse af den fremtidige økonomiske aktivitet, er realrenten for indeksobligationer. Denne indikator tyder på, at investorerne er blevet bekymrede over vækstudsig- 27

29 terne på kort til mellemlangt sigt. Som følge heraf faldt realrenten for italienske indeksstatsobligationer (reguleret efter euroområdets HICP ekskl. tobak) med udløb i 28 med omkring 5 basispoint, mens realrenten for franske indeksstatsobligationer med udløb i 215 faldt i mindre grad, nemlig med ca. 35 basispoint, mellem ultimo februar og 1. juni (se figur 19). Desuden blev den implictte dag-til-dag forwardrentekurve for euroområdet forskudt nedad for alle løbetider i den betragtede periode (se figur 2). Samtidig udvidedes erhvervsobligationsspændene betydeligt på grund af en række forskellige forhold (se også boksen "Den seneste stigning i erhvervsobligationsspændene"). Målene for inflationsforventningerne på langt sigt, fx "break-even"-inflationen, faldt også mellem ultimo februar og 1. juni. Den 1-årige "break-even"-inflation i euroområdet, udledt som forskellen mellem renten for franske nominelle statsobligationer og indeksstatsobligationer med udløb i 215, var 1. juni 1,98 pct. Boks 3 DEN SENESTE STIGNING I ERHVERVSOBLIGATIONSSPÆNDENE Efter det historisk meget lave niveau i begyndelsen af 25 er erhvervsobligationsspændene over hele verden udvidet kraftigt i de seneste måneder. I slutningen af maj lå spændene for BBB-ratede erhvervsobligationer i euroområdet således på det højeste niveau siden medio 23. I denne boks ses nærmere på årsagerne til denne udvikling. Erhvervsobligationsmarkedets betydning som finansieringskilde for virksomheder i euroområdet er stigende, selv om det stadig har begrænset vægt i forhold til lån og aktieudstedelse. Nøje overvågning af dette segment er dog påkrævet ud fra et pengepolitisk synspunkt. For det første giver erhvervsobligationsspændene en indikation af, hvordan markedet vurderer den kreditrisikopræmie, som virksomhederne skal betale, når de øger den eksterne finansiering, og giver dermed et indblik i vækstudsigterne for økonomien, balanceforholdene og virksomhedssektorens tilstand. For det andet er det muligt at vurdere ændringerne i markedsopfattelsen ud fra udviklingen i BBB-spænd. Perioder med finansiel uro falder fx normalt sammen med store erhvervsobligationsspænd, som udløses af porteføljeomlægninger fra risikobetonede aktiver til mere sikre og mindre volatile instrumenter. Det er derfor vigtigt at krydstjekke udviklingen på markederne for erhvervsobligationer med andre kilder, der kan give information om baggrunden for ændringer i erhvervsobligationsspændene. Figur. Spænd for BBB-ratede eurodenominerede erhvervsobligationer og implicit volatilitet i aktiekurserne i euroområdet (Erhvervsobligationsspænd i basispoint; implicit volatilitet i aktiekurserne i pct. p.a., 1-dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Jan. Samlet BBB-indeks (venstre akse) Samlet BBB-indeks - gennenmsnit siden 1999 (venstre akse) Indeks ekskl. GM og ISS (venstre akse) Implicit Euro Stoxx-markedsvolatilitet (højre akse) Juli 23 Jan. Juli 24 Jan. 25 Kilde: Merrill Lynch, Bloomberg og s beregninger

30 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Et blik på euroområdet viser, at spændet mellem renterne for BBB-ratede erhvervsobligationer og renterne for tilsvarende risikofri statsobligationer er mere end fordoblet mellem begyndelsen af marts 25 og slutningen af maj (se figur A) efter en række år med faldende spænd. 1 De senere måneders kraftige udvidelse kan skyldes flere forskellige faktorer, hvoraf ændringer i de grundlæggende forhold, virksomhedsspecifikke nyheder og faktorer vedrørende markedsudviklingen formentlig er de vigtigste. For det første har der på makroøkonomisk plan været tale om tiltagende vækst i gælden i løbet af 25, hvilket indikerer, at de seneste års forbedring af euroområdets virksomheders balancer er ophørt (se også afsnit 2.6). Desuden har analytikernes data vedrørende den forventede indtjeningsvækst 12 måneder frem vist en faldende tendens siden begyndelsen af 24, selv om indtjeningsvæksten hidtil har været meget robust (se figur 23). Det kan være tegn på, at indtjeningsvæksten blandt euroområdets virksomheder har toppet, selv om den stadig forventes at være forholdsvis kraftig. Samtidig steg den implicitte volatilitet på aktiemarkedet en indikator, der i teorien er tæt forbundet med erhvervsobligationsspændene parallelt med udvidelsen af BBB-spændene i april, men faldt igen efterfølgende til et historisk meget lavt niveau. 2 For det andet har der på mikroøkonomisk plan været tale om, at udvidelsen af euroområdets erhvervsobligationsspænd tilsyneladende skyldes bekymring over visse virksomheders kreditkvalitet. Således udløste markedsreaktionerne på General Motors' advarsel om lavere overskud i marts 25 en udvidelse af erhvervsobligationsspændene. Standard & Poor's efterfølgende beslutning om at nedjustere General Motors' obligationer til junkstatus 5. maj medførte endnu en udvidelse af spændene. Desuden har en betydelig udvidelse af spændene for obligationer udstedt af den danske virksomhed ISS, der er specialiseret i industrirengøring, også bidraget til at udvide gennemsnitsspændene for obligationer i BBB-indekset. Alt i alt kunne over en tredjedel af den samlede stigning i indekset for eurodenominerede BBB-ratede erhvervsobligationer fra primo marts til ultimo maj tilskrives disse to virksomheders kombinerede effekt. Den kraftige indsnævring af BBB-spændene 31. maj kan overvejende forklares ved, at General Motors og ISS blev fjernet fra det samlede indeks (se figur). Mellem ultimo februar og 1. juni udvidedes BBB-erhvervsobligationsspændene samlet med 33 basispoint, hvilket var et ret lavt niveau historisk set. For det tredje kan det ikke udelukkes, at den seneste udvidelse af erhvervsobligationsspændene også til dels er udtryk for en normalisering af prissætningen af risikoen for misligholdelse fra virksomhedernes side. I de seneste år kan investorerne i deres "jagt efter afkast" på baggrund af et lavt renteniveau have drevet kurserne på erhvervsobligationer op på et niveau, der ikke er holdbart. 3 En afvikling af nogle af disse positioner kan have bidraget til den seneste udvidelse af erhvervsobligationsspændene. Markedsfaktorer i en periode med tilpasning kan have forstærket udviklingen. Det skal dog understreges, at erhvervsobligationssegmentet er meget volatilt, og at kortsigtede bevægelser i kurserne således skal fortolkes med forsigtighed. 1 De seneste måneders udvidelse af erhvervsobligationsspændene har ikke været begrænset til det BBB-ratede segment (selv om det viste den største procentvise ændring). Navnlig er erhvervsobligationsspændene i segmentet for højtforrentede obligationer (dvs. obligationer med den laveste kreditvurdering) også udvidet betydeligt siden medio marts En nærmere beskrivelse af forbindelsen mellem erhvervsobligationsspændene og den implicitte volatilitet på aktiemarkedet findes i boksen "Determinants of the fall of corporate bond spreads in recent years" i en for januar Se boks 9, "Corporate bond spreads and default expectations in the euro area", i s Financial Stability Review for juni 25 og afsnit 2.6 i en for marts

31 2.5 AKTIEMARKEDERNE Alt i alt har de globale aktiemarkeder udviklet sig sidelæns i de seneste måneder, hvilket afspejler en række faktorer. Aktiekurserne, især i euroområdet, har været robuste over for de mere afdæmpede økonomiske udsigter, formentlig som følge af virksomhedernes fortsat kraftige rentabilitet. Samtidig er usikkerheden på de globale aktiemarkeder stadig forholdsvis behersket. Figur 21. Aktieindeks (Indeks: 1. juni 24 = 1; daglige observationer) Euroområdet USA Japan Selv om aktiekurserne har vist store udsving mellem ultimo februar og 1. juni, har de samlet været stort set uændrede i både euroområdet og USA (se figur 21). I Japan faldt Nikkei 225- indekset med ca. 3,5 pct. i samme periode bl.a. på grund af øgede politiske spændinger. Samtidig ændrede usikkerheden på aktiemarkederne, målt ved den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner, sig kun lidt på de vigtigste markeder og lå stadig et godt stykke under gennemsnittet i perioden siden 1999 (se figur 22) kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilde: Reuters og Thomson Financial Datastream. Anm.: Dow Jones Euro Stoxx bredt indeks for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. De amerikanske aktiekurser har vist to tydelige tendenser i de seneste tre måneder. Mellem ultimo februar og medio april faldt de amerikanske aktiekurser til et niveau, som ikke er set siden slutningen af 24. Blandede nøgletal vedrørende de økonomiske udsigter for USA kan være en del af årsagen til den mere negative opfattelse på de amerikanske aktiemarkeder i denne periode. Nedgangen kan også være blevet forstærket af de midlertidigt højere risikopræmier, som investorerne krævede i forbindelse med aktier, og som synes at have udløst porteføljeomlægninger fra aktie- til obligationsmarkederne. Denne fortolkning er også i overensstemmelse med stigningen i den opfattede usikkerhed som afspejlet i den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner og udvidelsen af erhvervsobligationsspændene. De amerikanske aktiekurser rettede sig dog fra medio april, og usikkerheden aftog, hovedsagelig på grund af stadig forholdsvis gode indtjeningstal og lavere lange obligationsrenter, som medførte en mindre diskonteringsfaktor for forventede fremtidige pengestrømme. Alt i alt svarede udviklingen på euroområdets aktiemarkeder stort set til udviklingen i USA. På den ene side opfattede markedsdeltagerne nøgletallene vedrørende euroområdets økonomiske aktivitet og konjunkturbarometrene som mindre gunstige, hvilket formentlig påvirkede aktiekurserne. På den anden side trak lavere obligationsrenter og den vedvarende stærke rentabilitet formentlig i den anden retning. Medio maj forventede analytikerne, at virksomhedsindtjeningen i euroområdet (omfattet af Dow Jones Euro Stoxx-indekset) ville stige med ca. 8 pct. om året, hvilket indikerede en nedgang i forhold til den forventede vækst i sidste del af 24. Den forventede vækst i euroområdets virksomheders indtjening lå en smule under væksten for virksomheder i Standard & Poor's 5-indekset (se figur 23). 3

32 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 22. Implicit volatilitet på aktiemarkederne (I pct. p.a.; 1 dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Figur 23. Vækst i forventet indtjening pr. aktie i euroområdet og USA (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Euroområdet USA Japan Euroområdet gennemsnit siden 1999 USA gennemsnit siden 1999 Japan gennemsnit siden 1999 Dow Jones Euro Stoxx-indeks Standard & Poor's 5-indeks 3, 3, , 25, , 2, , 15, 5 5 1, 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt , 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet afspejler den forventede standardafvigelse for de procentvise aktiekursændringer over en periode på op til tre måneder som indikeret i priserne på optioner på aktieindeks. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 5 for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. Kilder: Thomson Financial Datastream I/B/E/S og s beregninger. Anm.: Forventet vækst i indtjening pr. aktie 12 måneder frem. Set på tværs af sektorer var udviklingen blandet. Aktierne i sundhedssektoren klarede sig væsentligt bedre end det bredt funderede Dow Jones Euro Stoxx-indeks (se tabel 3). Det tyder på, at investorerne i løbet af de seneste tre måneder er blevet mere villige til at investere i aktier, som generelt påvirkes mindre af konjunkturforholdene. Samtidig klarede aktierne i både råvaresektoren, som også omfatter kemiske virksomheder, og den volatile telekommunikationssektor sig dårligere end det samlede indeks. Det afspejler muligvis investorernes bekymring for, at den endelige efterspørgsel efter de varer og tjenesteydelser, som virksomhederne i disse sektorer fremstiller, bliver svagere end tidligere antaget. 31

33 Tabel 3. Kursændringer og historisk volatilitet i de økonomiske sektorindeks i Dow Jones Euro Stoxx-indekset (Kursændringer i pct. i forhold til kurser ultimo perioden; historisk volatilitet i pct. p.a.) Sektors andel af den samlede kursværdi (ultimo perioden) Råvarer Forbrugstjeneste ydelser Olie og gas Finans Forbrugsgoder Sundhed Industri Teknologi Telekommunikation Offentlige værker Euro Stoxx 4,8 7, 11,1 11,7 3,2 4,2 9,3 5,7 8,1 7,8 1, Kursændring (ultimo perioden) 1. kvt. 24-4,7 2, 1,,4 -,9 11,6 1,3 1,1 4, 7,2 1,9 2. kvt. 24 6,7 2,4 5,1 5,2 1,5 4,2 2,5-13,6 -,6 5,1 1,7 3. kvt. 24 1,5-6,4-9, 3,3 -,8 6,,1-13, -1,4,8-2,1 4. kvt. 24 9,9 6,3 5, 1,6 11,2 1,8 6,6 6,6 17, 11,1 8,3 1. kvt. 25 6, 7,5 6,3 9,7 4,7,1 5,3-1,2-4, 3,7 4,3 April -6,3-4,9-6,5-2,9-4,3 4,4-4,9-3,5-4,7 -,3-3,9 Maj 4,7 4,3 7, 4,9 4,1 5,8 6, 1,2 2, 4,3 5, Ultimo februar juni 25-1,1 -,2 3,5 3,2,5 13,9 1,1 6, -4, 5,9 1,9 Volatilitet (periodegennemsnit) 1. kvt ,2 17,2 15, 16,6 15,6 16,4 15,3 26,9 18,3 14,3 14,3 2. kvt ,1 14,7 14,4 14,5 15,6 15,8 15,8 3,3 15, 13,4 14,1 3. kvt ,1 13,6 12,7 12,8 11,6 12,4 11,7 25,3 11,7 8,6 11,2 4. kvt ,8 1,4 11,5 1,9 1,1 15,5 9,8 19,2 12,9 9,8 1,1 1. kvt. 25 1,6 8,4 8,5 11,6 8,8 16,5 9,3 14,7 9,9 13, 8,2 April 15,3 13,1 11,7 15,6 13,1 17,2 14,9 2,1 13,4 14,1 12,6 Maj 11,2 6,5 7,1 11,2 8,8 11,2 8,1 13,7 9,5 1,2 7,6 Ultimo februar juni 25 12,7 9,8 9,7 13,6 1,8 17,4 11,1 15,3 11,3 12,5 1,1 Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Historisk volatilitet beregnes som den årlige standardafvigelse i de daglige indeksændringer i perioden. Sektorindeks vises i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne. 2.6 DE IKKE-FINANSIELLE SELSKABERS FINANSIELLE PASSIVER OG FINANSIELLE STILLING Trods en vis stigning i erhvervsobligationsspændene var de ikke-finansielle selskabers samlede omkostninger ved gældsstiftelse fortsat lave i 1. kvartal 25. Desuden forbedredes betingelserne for adgang til banklån yderligere i samme periode, hvilket understøttede de gunstige finansieringsvilkår for de ikke-finansielle selskaber i euroområdet. De lave omkostninger ved gældsstiftelse udmøntede sig i en betydelig stigning i gældsstiftelsesstrømmene til de ikke-finansielle selskaber i 1. kvartal 25, hovedsagelig som følge af banklån, mens egenkapitalfinansiering fortsat lå lavt. Gældskvoten i euroområdets virksomhedssektor steg følgelig i samme periode. FINANSIERINGSVILKÅR I 1. kvartal 25 fortsatte faldet i de marginale reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering, beregnet ved vægtning af omkostningerne ved forskellige former for finansiering på grundlag af udeståender (se figur 24 samt boks 4 i for marts 25, hvor målet for de reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beskrives). Det yderligere fald i de reale omkostninger ved ekstern finansiering kunne hovedsagelig tilskrives en nedgang i omkostningerne ved egenkapitalfinansiering samt den store vægt, som tillægges disse omkostninger i en vægtning på grundlag af udeståender. Samtidig lå både de reale omkostninger ved markedsbaseret gæld og de reale omkostninger ved MFI-lån fortsat på samme meget lave niveau som ultimo

34 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 24. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (I pct. p.a.) Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier Kilder:, Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch og Consensus Economics Forecast. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 1 i denne ). Indførelsen af harmoniserede MFI-udlånsrenter i begyndelsen af 23 medførte et statistisk brud i serien Hvad angår komponenterne, er MFI-lån den vigtigste kilde til gældsstiftelse for de ikke-finansielle selskaber. I 1. kvartal 25 lå de reale omkostninger ved bankfinansiering på samme meget lave niveau som ultimo 24. Faktisk er MFI-renterne for de fleste nye lån til ikke-finansielle selskaber forblevet uændret eller faldet en smule (se tabel 4). En fordeling efter løbetid viser, at de fleste MFIrenter for kortfristede lån er forblevet uændret eller faldet en del i 3-måneders perioden frem til marts 25, hvilket afspejler udviklingen i pengemarkedsrenterne for tilsvarende løbetider. Således faldt fx både MFI-renten for kassekreditter og renten for lån på op til 1 mio. euro med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år med nogle få basispoint. Til sammenligning faldt 3-måneders Euribor med ca. 5 basispoint i denne periode. I 3-måneders perioden frem til marts faldt de fleste lange MFI-renter for lån til ikke-finansielle selskaber en smule. MFI-renterne for lån på både op til 1 mio. euro og over 1 mio. euro med en initial rentebindingsperiode på over 5 år faldt fx med op til 1 basispoint, mens markedsrenterne for tilsvarende løbetider steg en del. Den 1-årige statsobligationsrente steg fx med 15 basispoint i samme periode. Den forskelligartede udvikling i de j Tabel 4. MFI-renter for nyudlån til ikke-finansielle selskaber (I pct. p.a.; basispoint; vægtkorrigeret) 1) Ændring i basispoint indtil marts Okt MFI-udlånsrenter Kassekredit til ikke-finansielle selskaber 5,4 5,37 5,27 5,36 5,3 5, Udlån på op til 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 4,1 4,1 3,98 3,98 3,94 3, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 4,65 4,55 4,44 4,46 4,36 4, Udlån på over 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 2,99 2,95 3,4 3,2 3,3 3, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 4,19 4,15 4,6 3,96 3,79 4, Memoposter 3-måneders pengemarkedsrente 2,15 2,17 2,17 2,15 2,14 2, årig statsobligationsrente 2,47 2,41 2,36 2,39 2,45 2, årig statsobligationsrente 3,18 3,8 2,93 2,92 2,97 3, Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se også boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august Nov. 24 Dec. 25 Jan. 25 Feb. 24 Mar. 23 Jan. 23 Dec. 24 Dec. 25 Feb. 33

35 Figur 25. Rentespænd for erhvervsobligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber (I basispoint; månedlige gennemsnit) AA-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) A-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) BBB-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) High-yield (højre akse) Kilder:, Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Rentespænd for obligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber beregnes over for renterne for AAA-statsobligationer. lange bankrenter og markedsrenterne for tilsvarende løbetider kan skyldes den midlertidige stigning i de lange obligationsrenter i februar og begyndelsen af marts og bankrenternes forsinkede reaktion på markedsrenterne. Alt i alt var bankrentemarginerne på kortfristede lån stort set uændrede, mens marginerne på langfristede lån faldt en smule. I 1. kvartal 25 lå de reale omkostninger ved markedsbaseret gæld udstedt af ikke-finansielle selskaber på samme lave niveau som ultimo 24, selv om erhvervsobligationsspændene allerede udvidedes i marts. Senere er disse spænd øget yderligere. Navnlig er spændet mellem obligationer, som er BBB-ratede eller lavere, og benchmarkobligationerne udvidet betydeligt (se boks 3). Denne udvikling kan være udtryk for en let stramning af finansieringsvilkårene for ikkefinansielle selskaber i den seneste tid, selv om erhvervsobligationsspændene historisk set stadig er snævre. Desuden udvidedes spændene for obligationer, som er A-ratede eller højere, i betydelig mindre grad end spændene for de forholdsvis risikable BBB-ratede obligationer (se figur 25). Det bør også nævnes, at faldet i statsobligationsrenterne over hele løbetidsspektret lagde en dæmper på det opadrettede pres på finansieringsomkostningerne som følge af det øgede spænd (se afsnit 2.4). De reale omkostninger ved børsnoterede aktier faldt en del i 1. kvartal 25 på grund af den mere gunstige udvikling på euroområdets aktiemarkeder. Omkostningsniveauet var i overensstemmelse med gennemsnitværdien siden 199, men var stadig højere end de lave værdier i perioden FINANSIERINGSSTRØMME I begyndelsen af 25 fortsatte finansieringsstrømmene til ikke-finansielle selskaber med at stige. Den årlige reale vækst i de ikke-finansielle selskabers finansiering nåede det højeste niveau i over tre år i 1. kvartal 25. Desuden stabiliserede de ikke-finansielle selskabers interne finansieringskapacitet indikeret ved deres indtjeningstal sig på et højt niveau. Væksten i faktisk indtjening for større virksomheder i Dow Jones Euro Stoxx-indekset har fx været robust i de seneste måneder (se afsnit 2.5 om aktiemarkederne). Samtidig syntes der at være en vis tilpasning i forventningerne til indtjeningsvækst i de første måneder af 25, da analytikerne nedjusterede deres prognoser i et vist omfang (se figur 23). Alt i alt har de ikke-finansielle selskaber tilsyneladende haft tilstrækkelige interne finansieringskilder i de seneste måneder. I betragtning af den forholdsvis moderate vækst i de reale investeringer i euroområdet kan stigningen i de ikke-finansielle selskabers anvendelse af ekstern finansiering til dels være forbundet med de 34

36 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling løbende finansielle investeringer og muligvis forhåndsfinansiering af kommende fusioner og virksomhedsovertagelser og andre fremtidige investeringer. Det bekræftes af den robuste vækst i de ikkefinansielle selskabers beholdninger af indskud og andre instrumenter, der indgår i M3 (se afsnit 2.1), samt den kraftige samlede vækst i den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver, selv om den aktuelle statistik for euroområdet ikke kan vise de ikke-finansielle selskabers finansielle aktiver nøjagtigt (se afsnit 2.2). Desuden kan øget efterspørgsel efter driftskapital og behovet for finansiering af lagre have understøttet denne udvikling (se boks 4). Boks 4 ØGET VÆKST I KORTFRISTEDE MFI-LÅN TIL IKKE-FINANSIELLE SELSKABER I DE SENESTE KVARTALER En overvågning af de forskellige komponenter i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber i henhold til løbetidsstruktur kan bidrage til at belyse selskabernes forskellige finansieringsbehov. Lån med længere løbetider anvendes normalt til at finansiere langfristede reale og finansielle investeringsplaner, mens udviklingen i kortfristede lån sædvanligvis er mere volatil, da de overvejende bruges til at opfylde selskabernes behov for driftskapital. Det hævdes, at udviklingen i kortfristede lån til ikke-finansielle selskaber kan give et nyttigt indblik i den forventede økonomiske udvikling på kort sigt og, mere specifikt, mulighed for at konstatere vendepunkter i konjunkturforløbet. Dette argument bygger på den traditionelle opfattelse, at virksomhedernes behov for kortfristet kapital stiger i de tidlige faser af et økonomisk opsving, eftersom virksomhederne ønsker at øge deres driftskapital for at finansiere køb af varer. Samtidig kan det også anføres, at den øgede efterspørgsel efter kortfristet kapital kan anvendes til at finansiere en "uønsket" lageropbygning. I perioden sås en meget kraftig vækst i kortfristet kreditgivning i euroområdet, som blev understøttet af den betydelige økonomiske aktivitet. Desuden blev efterspørgslen efter lån fremmet af en stigning i fusioner og virksomhedsovertagelser, da kortfristede lån blev anvendt til at dække Figur A. Kort- og langfristede MFI-lån til ikkefinansielle selskaber (Vækst år-til-år) Kilde:. Kortfristede lån (op til 1 år) Langfristede lån (over 5 år) Figur B. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter udlån og kreditfaciliteter til virksomheder (Nettoandel af banker, der rapporterer et positivt (negativt) bidrag til efterspørgslen) Kilde: Eurosystemet. Anlægsinvesteringer Lagerbeholdninger og driftskapital Fusioner og virksomhedsovertagelser samt omstruktureringer Gældsomlægning

37 manglende finansiering i perioder med kraftig efterspørgsel efter kapital. I den efterfølgende periode blev væksten i udlån dog negativ, og den aftog generelt indtil begyndelsen af 24. Siden da er der sket en markant positiv udvikling i den årlige vækst i kortfristede lån til ikke-finansielle selskaber (se figur A). Opsvinget i kortfristede lån skete på baggrund af en stigning i tillidsindikatoren for industrien og i lagerændringer i 24 (se afsnit 4.1 i denne ). I den seneste tid er tillidsindikatoren dog faldet noget, og lageropbygningen er aftaget. Resultaterne af undersøgelsen af bankernes udlån i april 25 viser, at de to vigtigste faktorer bag stigningen i kortfristede lån til ikke-finansielle selskaber var finansieringen af fusioner og virksomhedsovertagelser samt finansieringen af lagre og driftskapital (se figur B). Det er dog svært at påvise, i hvilket omfang den seneste stigning i kortfristede lån skyldes efterspørgslen efter kortfristet kapital som følge af en optimistisk vurdering af det fremtidige behov frem for likviditetsudviklingen i forbindelse med en uønsket lageropbygning. Europa-Kommissionens seneste undersøgelse af virksomhedernes opfattelse af beholdningerne af færdigvarer til fremstillingssektoren tyder på en nettostigning siden 3. kvartal 24 i opfattelsen af, at lageropbygningen ligger over det normale. Absolut set viser undersøgelsen dog, at beholdningerne af færdigvarer for nylig har ligget over, men tæt på det langsigtede gennemsnit, hvilket er et tentativt tegn på, at det er usandsynligt, at for stor lageropbygning alene har givet anledning til den øgede vækst i kortfristede lån til de ikke-finansielle selskaber i de seneste måneder. 1 En nærmere vurdering af resultaterne i undersøgelsen af euroområdets bankers udlån i april 25 blev offentliggjort 6. maj 25 og findes på s websted ( Stigningen i de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering i 1. kvartal 25 kunne tilskrives øget efterspørgsel efter MFI-lån (se tabel 5). Faktisk tiltog den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke- Tabel 5. De ikke-finansielle selskabers finansielle passiver 36 Udestående pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal (milliarder euro) kvt. Årlig vækst (ændring i pct.) kvt kvt kvt kvt. MFI-udlån ,2 4, 4,5 5,5 6, op til 1 år 987-2,6-2,1 -,6 2,5 4,2 over 1 og op til 5 år 555 3,7 6,5 6,1 6,1 6,8 over 5 år ,9 7,2 7,2 7,1 6,8 Udstedte gældsinstrumenter 612 5,9 2,2 3,6 3, 3,3 kortfristede 15-1,8 2,1 4, -1, 3,1 langfristede, heraf: 1) 57 7,6 2,2 3,5 3,8 3,3 med fast rente 413 8,5 2,5 1,1,7 -,8 med variabel rente 8-8,8-2,3 18,4 29,5 29,9 Udstedte børsnoterede aktier 3.143,9,8,7,8,8 Memoposter 2) Samlede finansielle passiver ,1 1,9 1,8 2,3 3 Udlån til ikke-finansielle selskaber ,9 2,3 2,1 3,4 4½ Ikke-finansielle selskabers pensionskassereserver 299 4,8 4,7 4,7 4,5 4¾ Kilde:. Anm.: Observationer i denne tabel (undtagen memoposter) stammer fra penge- og bankstatistikken og værdipapirstatistikken. Der kan være små afvigelser i forhold til observationer i statistikken over finansielle konti, hovedsagelig som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder. 1) Summen af gældsinstrumenter med fast og variabel rente kan afvige fra tallet for samlede langfristede gældsinstrumenter, da langfristede gældsinstrumenter med nulkuponrente, der omfatter værdireguleringer, ikke vises separat i tabellen. 2) Observationer stammer fra statistikken over finansielle konti. De ikke-finansielle selskabers samlede finansielle passiver omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter, udstedte børsnoterede aktier og pensionskassereserver. Udlån til ikke-finansielle selskaber omfatter lån fra MFIer og andre finansielle institutioner. Det seneste kvartal er skønnet på grundlag af observationer fra penge- og bankstatistikken samt værdipapirstatistikken.

38 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 26. Fordeling af den årlige realvækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver 1) (Ændring i pct.) Figur 27. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter (I pct.) 5, Børsnoterede aktier Gældsinstrumenter MFI-lån 5, 17 Gæld som andel af bruttooverskud af produktionen (venstre akse) Gæld som andel af BNP (højre akse) 65 4, 4, 165 3, 2, 3, 2, ,, -1, -1, 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k Kilde:. 1) Den årlige realvækst defineres som forskellen mellem den faktiske årlige vækst og væksten i BNP-deflatoren. 1,, Kilder: og Eurostat. Anm.: Bruttooverskud af produktionen vedrører bruttooverskud af produktionen plus blandet indkomst for hele økonomien. Observationer vedrørende gæld stammer fra statistikken over finansielle konti og omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver. 55 finansielle selskaber fra 5,5 pct. i 4. kvartal 24 til 6, pct. i 1. kvartal 25. I april 25 nåede den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber op på 6,2 pct. En fordeling efter løbetid viser, at væksten i kortfristet udlån til ikke-finansielle selskaber steg betydeligt i 1. kvartal og i april 25. Den samlede stigning i udlån til ikke-finansielle selskaber blev foruden af de lave MFI-renter understøttet af den seneste tids nettoforbedring i betingelserne for adgang til banklån. Faktisk viste undersøgelsen af bankernes udlån i april 25 (se boks 2 i en for maj 25) en yderligere nettolempelse af kreditstandarderne for godkendelse af lån og kreditfaciliteter til virksomheder i 1. kvartal 25, som var betydelig mere markant end i de foregående kvartaler. Hvad angår gældsinstrumenter, steg den årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber en smule til 3,3 pct. i 1. kvartal 25 og nåede 5,1 pct. i marts 25. Den indtil for nylig divergerende anvendelse af de forskellige former for gældsstiftelse kan til en vis grad være en følge af de forholdsvis høje indfrielser af gældsinstrumenter, især i en række eurolande, efter de forrige års kraftige udstedelsesaktivitet. Der er dog tegn på en stigning i fusioner og virksomhedsovertagelser i 25, som kan medføre øget udstedelse af gældsinstrumenter. Fusioner og virksomhedsovertagelser finansieres traditionelt med gældsinstrumenter efter en periode med forhåndsfinansiering via tilbageholdt overskud eller banklån. Hvad angår egenkapitalfinansiering, var euroområdets ikke-finansielle selskabers nettoudstedelse af aktier i begyndelsen af 25 afdæmpet og lå fortsat på de seneste to års meget lave niveau. Den årlige vækst i børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber lå uændret på,8 pct. i 1. kvartal 37

39 Figur 28. De ikke-finansielle selskabers nettorentebetalinger (I pct. af BNP) 1,8 1,75 1,7 1,8 1,75 1,7 25. Den beherskede anvendelse af egenkapitalfinansiering er en følge af de meget lave omkostninger ved andre former for finansiering og tilgængeligheden af interne kilder. Alt i alt skønnes den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers samlede finansielle passiver at være steget til 3 pct. i 1. kvartal 25 fra 2,3 pct. i 4. kvartal 24 (se tabel 5). 1,65 1,6 1,55 1,5 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv ,65 1,6 1,55 1,5 Kilder: og Eurostat. Anm.: Nettorentebetalinger vedrører renter betalt på MFI-lån i euro minus renter modtaget på MFI-indlån i euro. FINANSIEL STILLING I 1. kvartal 25 ophørte de seneste to års fald i de ikke-finansielle selskabers gældskvoter (se figur 27). Denne udvikling, som kan tilskrives den øgede gældsstiftelse, blev understøttet af de meget lave omkostninger ved gældsstiftelse. Således var de ikke-finansielle selskabers nettorentebetalinger meget lave i begyndelsen af 25 (se figur 28), hvorved presset for at mindske sektorens gældsætning aftog. På den ene side bør stigningen i gældskvoterne ikke opfattes som tegn på en svag sektor, da den blev udløst af de meget lave omkostninger ved gældsstiftelse og bankernes generelt positive holdning til udlån. På den anden side kan de forholdsvis høje gældskvoter kombineret med den seneste stigning i gældsstiftelse have øget de ikke-finansielle selskabers risikoeksponering. 2.7 HUSHOLDNINGSSEKTORENS FINANSIELLE PASSIVER OG FINANSIELLE STILLING Husholdningernes låntagning, som blev understøttet af de gunstige finansieringsvilkår, var fortsat kraftig i 1. kvartal 25. Navnlig var væksten i udlån til boligkøb stadig robust, men viste tegn på stabilisering. Det medførte en yderligere stigning i husholdningssektorens gæld som andel af BNP. FINANSIERINGSVILKÅR I 1. kvartal 25 var finansieringsvilkårene fortsat gunstige for euroområdets husholdninger. Renteniveauet var historisk lavt, og renterne for visse typer udlån til husholdninger faldt yderligere. Generelt afspejlede udviklingen i MFIernes renter udviklingen i tilsvarende markedsrenter over hele løbetidsspektret, hvorved de pågældende spænd forblev stort set uændrede. De lange MFI-renter for udlån til boligkøb faldt yderligere i 1. kvartal 25. Renten for boliglån med en initial rentebindingsperiode på over 5 og op til 1 år faldt fx med næsten 5 basispoint mellem september 24 og marts 25 (se figur 29). Et tilsvarende mønster ses for renten for boliglån med en initial rentebindingsperiode på over 1 år. Renten for boliglån med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år, der fortsat udgør hovedparten af alle nye boliglån, har derimod været stort set uændret i over et år på knap 3,5 pct. p.a. MFIernes renter for nye aftaler om forbrugerkredit er kendetegnet ved større volatilitet. Således steg især renten for forbrugslån med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år i marts 25 efter en betydelig nedgang måneden før. 38

40 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 29. MFI-renter for udlån til husholdninger Figur 3. Samlet udlån til husholdninger (I pct. p.a.; renter for nyudlån; vægtkorrigeret 1) (Årlig vækst i pct.; bidrag i procentpoint) 9 Udlån til forbrug med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år Udlån til boligkøb med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år Udlån til boligkøb med en initial rentebindingsperiode på over 5 og op til 1 år 9 9 MFI-lån til forbrugerkredit MFI-lån til boligkøb Andre MFI-lån Samlet MFI-udlån Samlet udlån (MFIer + andre finansielle institutioner) Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se desuden boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august 24. Kilder: og s beregninger. Anm.: Samlet udlån (MFIer + andre finansielle institutioner) i 1. kvartal 25 er skønnet på grundlag af transaktioner fra penge- og bankstatistikken. FINANSIERINGSSTRØMME De seneste oplysninger om det samlede udlån til husholdningssektoren fra alle finansielle institutioner fremgår af de kvartalsvise finansielle konti for 4. kvartal 24, hvor den årlige vækst i husholdningernes samlede finansielle passiver var 8,2 pct. (uændret i forhold til kvartalet før). På grundlag af penge- og bankstatistikken skønnes det samlede udlån til husholdningerne at være steget tilsvarende i 1. kvartal 25. Den fortsatte robuste vækst i husholdningernes finansielle passiver i 1. kvartal 25 kunne hovedsagelig tilskrives udviklingen i MFIernes udlån, der steg med 8, pct. årligt. Bidraget fra andre finansielle institutioners udlån er aftaget i de seneste kvartaler (se figur 3). Den årlige vækst i MFIernes udlån til husholdninger skyldtes fortsat MFIernes kraftige udlån til boligkøb i 1. kvartal 25, dog med visse tegn på, at den tidligere styrkelse havde stabiliseret sig på et robust niveau (med en vækst på 1, pct. i marts og april 25, dvs. stort set uændret siden november 24). Den robuste vækst i udlån til husholdninger afspejler gunstige finansieringsvilkår og dynamiske boligmarkeder i en række eurolande. Ifølge undersøgelsen af bankernes udlån i april 25 viste nettoefterspørgslen efter boliglån dog for første gang, siden undersøgelsen blev lanceret, et lille fald i 1. kvartal 25. Det var angiveligt hovedsagelig forbundet med aftagende forbrugertillid, mens låntagernes opfattelse af udsigterne for boligmarkedet fortsat bidrog positivt til efterspørgslen efter lån. Kreditstandarderne for udlån til boligkøb viste en lille yderligere nettolempelse. Den årlige vækst i forbrugerkredit var 6,7 pct. i marts og april 25 (hvilket gav en gennemsnitsrente på 6,4 pct. i 1. kvartal 25 i forhold til 6,2 pct. i 4. kvartal 24) og fortsatte dermed den let stigende 39

41 tendens fra 24. Undersøgelsen af bankernes udlån i april peger i retning af stort set uændret nettoefterspørgsel efter forbrugerkredit som oplyst af bankerne i 1. kvartal 25. Den årlige vækst i andet MFI-udlån til husholdninger har ligget stort set stabilt på ca. 2 pct. i de seneste kvartaler. FINANSIEL STILLING Som følge af den kraftige vækst i husholdningernes låntagning i de seneste år er husholdningernes gæld som andel af BNP steget støt siden 22 og viste i 1. kvartal 25 en yderligere stigning til ca. 55,5 pct. (se figur 31). Trods den stigende tendens er husholdningernes gæld som andel af BNP betydeligt lavere i euroområdet end i de øvrige industrilande, fx USA eller Storbritannien. Endvidere har husholdningssektorens samlede gældsbetjeningsbyrde (renter + afdrag) i pct. af den disponible indkomst været forholdsvis stabil i de seneste år som følge af det lave renteniveau. Figur 31. Husholdningernes gæld som andel af BNP (I pct.) Kilder: og s beregninger. Anm.: Ifølge disse observationer, der er udarbejdet på baggrund af kvartalsvise finansielle konti, er husholdningernes gæld som andel af BNP noget lavere, end hvis de var baseret på årlige finansielle konti, hvilket hovedsagelig skyldes, at lån fra de ikke-finansielle sektorer og banker uden for euroområdet ikke er medtaget. Observationer for det sidste viste kvartal er delvis baseret på skøn

42 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger 3 PRISER OG OMKOSTNINGER Den årlige HICP-inflation i euroområdet var 2,1 pct. i april 25 for tredje måned i træk. Inflationspres fra energipriserne blev modsvaret af en svagere udvikling i priserne på uforarbejdede fødevarer og tjenesteydelser. Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation en smule lavere i maj, nemlig 2, pct. Det opadrettede pres fra olieprisstigningerne afspejles også i den seneste udvikling i producentpriserne. I de tre måneder indtil marts 25 tiltog stigningen i producentpriserne år-til-år med,7 procentpoint til 4,2 pct. Indikatorer for arbejdskraftsomkostningerne for 24 tyder på et moderat lønpres, og de første indikatorer for 1. kvartal 25 er i overensstemmelse med dette billede. I de kommende måneder forventes den årlige HICP-inflation stort set at blive på det seneste niveau, selv om en vis volatilitet som følge af olieprisudviklingen ikke kan udelukkes. På sigt forventes det underliggende inflationspres forsat at være behersket i euroområdet, men der findes en række opadrettede risikofaktorer for prisstabiliteten. 3.1 FORBRUGERPRISERNE FORELØBIGT SKØN FOR MAJ 25 Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt HICP-inflationen i euroområdet til 2, pct. i maj 25 fra 2,1 pct. i de tre foregående måneder (se tabel 6). Skønnet er dog forbundet med betydelig usikkerhed, da der er tale om tidlige data, men foreløbige oplysninger tyder på, at det lille fald i den samlede inflation afspejler udviklingen i energipriserne, selv om deres årlige ændring stadig lå på et højt niveau. HICP-INFLATIONEN INDTIL APRIL 25 HICP-inflationen i euroområdet var uændret 2,1 pct. i de tre måneder indtil april 25 (se figur 32). HICP-inflationen for april var i overensstemmelse med Eurostats foreløbige skøn, der blev offentliggjort ultimo april. Denne stabile årlige ændring i det samlede HICP afspejlede indbyrdes udlignende kræfter. På den ene side aftog den årlige ændring i HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer til 1,5 pct. i gennemsnit i forhold til 1,9 pct. i de tre måneder indtil februar. På den anden side har kraftigere olieprisstigninger udlignet dette nedadrettede pres. I april fortsatte den årlige vækst i energipriserne med at stige for tredje måned i træk og nåede 1,2 pct. i forhold til 6,2 pct. i januar. Det afspejlede dynamikken i oliepriserne indtil april. Derimod var den årlige stigning i priserne på uforarbejdede fødevarer,5 procentpoint lavere i april end i marts, Tabel 6. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) Dec. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 2,1 2,1 2,4 1,9 2,1 2,1 2,1 2, Energi 3, 4,5 6,9 6,2 7,7 8,8 1,2. Uforarbejdede fødevarer 2,1,6, -,6,7 1,3,8. Forarbejdede fødevarer 3,3 3,4 3,2 2,8 2,6 1,6 1,6. Industrivarer ekskl. energi,8,8,8,5,2,3,3. Tjenesteydelser 2,5 2,6 2,7 2,4 2,4 2,5 2,2. Andre prisindikatorer Producentpriser i industrien 1,4 2,3 3,5 4, 4,2 4,2.. Oliepriser (EUR pr. tønde) 25,1 3,5 3, 33,6 35,2 4,4 41,4 39,4 Råvarepriser ekskl. energi -4,5 1,8 -,2 3,1 3,1 -,4-1,9,9 Kilder: Eurostat, Thomson Financial Datastream og HWWA. 1) HICP-inflationen i maj 25 vedrører Eurostats foreløbige skøn. 25 Jan. 25 Feb. 25 Mar. 25 Apr. 25 Maj 41

43 hvor ugunstige vejrforhold havde udløst kraftige prisstigninger. Denne effekt var med til at udligne energiprisernes opadrettede indvirkning på den samlede inflation. Figur 32. De vigtigste komponenter i HICPinflationen (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Den årlige ændring i HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer faldt fra 1,6 pct. i februar og marts til 1,4 pct. i april. Faldet kunne tilskrives priserne på tjenesteydelser, mens den årlige ændring i priserne på industrivarer ekskl. energi og på forarbejdede fødevarer stort set var uændret i forhold til måneden før. En nærmere gennemgang af komponenterne i tjenesteydelser viser dog, at det seneste fald skyldes den kraftige nedgang i priserne på de volatile komponenter (især charterrejser og flytransport). I betragtning af den sæsonbetonede volatilitet i de ferierelaterede komponenter samt at påskeferien falder forskelligt fra år til år, forventes denne nedadrettede effekt på priserne på tjenesteydelser og HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer generelt at vende i de kommende måneder. Dynamikken i priserne på industrivarer ekskl. energi var fortsat afdæmpet i april. Det skyldes delvis, at effekten af sidste års sundhedsreform i Tyskland, som fik priserne på farmaceutiske produkter til at stige, ikke længere gør sig gældende. Til trods for den forbigående yderligere svækkelse i april tyder den moderate udvikling i HICP-inflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer fortsat på, at det underliggende inflationspres i euroområdet er afdæmpet Samlet HICP (venstre akse) Uforarbejdede fødevarer (højre akse) Energi (højre akse) Samlet HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer Forarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Tjenesteydelser Kilde: Eurostat. 3.2 PRODUCENTPRISERNE Den årlige ændring i producentpriserne ekskl. byggeri fortsatte med at stige i de første tre måneder af 25 fra 3,5 pct. i december 24 til 4,2 pct. i februar og marts 25. Udviklingen afspejlede hovedsagelig højere energipriser. De seneste foreliggende oplysninger tyder stadig på kraftig vækst i producentpriserne på energivarer. Den årlige vækst i energiproducentpriserne steg til 11,8 pct. i marts i forhold til 1, pct. i februar som følge af olieprisudviklingen. Hvad angår de andre hovedkomponenter i producentpriserne, faldt den årlige stigning i producentpriserne på halvfabrikata for anden måned i træk til 4,5 pct. i marts 25. Stigningen er stadig forholdsvis kraftig, hvilket hovedsagelig afspejler dynamikken i priserne på visse råvarer i de seneste måneder, men den seneste udvikling kan tyde på, at stigningen vil aftage i et vist omfang i fremtiden. Den årlige ændring i producentpriserne på forbrugsgoder aftog i de første tre måneder af 25. I marts steg producentpriserne på forbrugsgoder med,9 pct. år-til-år i forhold til 1,5 pct. i december 24. I denne henseende synes fremstillingsvirksomhederne indtil nu at have absorberet højere ener- 42

44 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Figur 33. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Figur 34. Indikatorer for producenternes inputog outputpriser (Diffusionsindeks; månedlige observationer) Industri ekskl. byggeri (venstre akse) Halvfabrikata (venstre akse) Kapitalgoder (venstre akse) Forbrugsgoder (venstre akse) Energi (højre akse) Fremstillingssektoren; inputpriser Fremstillingssektoren; outputpriser Servicesektoren; inputpriser Servicesektoren; outputpriser Kilder: Eurostat og s beregninger. -1 Kilde: NTC Research. Anm.: En værdi over 5 indikerer en stigning i priserne, mens en værdi under 5 indikerer et fald i priserne. gipriser i deres avancer. Den årlige vækst i producentpriserne på kapitalgoder var uændret 1,7 pct. i marts (se figur 33). Overordnet set er der tegn på, at de højere energiomkostninger er ved at slå igennem på producentpriserne på kapitalgoder og halvfabrikata, men indtil nu er der ikke mange tegn på, at de er slået igennem på producentpriserne på forbrugsgoder (se boks 5 "Udviklingen i producentpriserne på forbrugsgoder"). Konjunkturindikatorerne for maj 25 peger stadig i retning af et fald i den årlige vækst i producentpriserne. Eurozone Input Price Index (EPI) for fremstillingssektoren fra Purchasing Managers' Survey aftog betydeligt i maj, hvilket indikerer en kun mindre stigning i inputpriserne (se figur 34). Indekset for outputpriserne faldt til under 5, som er det niveau, der i teorien medfører uændrede priser. Det tyder på, at inflationspresset på producentleddet kan være aftagende i større grad, end det fremgår af producentpriserne. Konjunkturindikatorerne skal dog fortolkes med en vis forsigtighed. Selv om der på skæringsdatoen for denne kun forelå observationer for servicesektoren indtil april 25, indikerer indekset for inputpriserne stadig en forholdsvis kraftig stigning i produktionsomkostningerne. Derimod var indekset for outputpriserne stadig meget tæt på det niveau, som indikerer uændrede outputpriser. Overordnet set har de seneste indikatorer peget på mere afdæmpede stigninger i outputpriserne end i inputpriserne, hvilket kan tyde på, at virksomhederne har absorberet en del af de stigende omkostninger ved at mindske overskuddet, især i fremstillingssektoren. 43

45 Boks 5 UDVIKLINGEN I PRODUCENTPRISERNE PÅ FORBRUGSGODER I denne boks gennemgås råvareprisernes afsmitning på producentprisudviklingen i de senere stadier i produktionskæden samt konsekvenserne for forbrugerprisudviklingen. Virkningen af stigningerne i råvarepriserne (på både olie og råvarer ekskl. energi) siden slutningen af 23 slår tydeligt igennem på de tidligere stadier i produktionskæden, men mindre tydeligt på de senere stadier. Den årlige ændring i producentpriserne på halvfabrikata steg fra under 1 pct. ultimo 23 til over 5 pct. primo 25, og for energivarer er den steget yderligere til over 1 pct. Derimod er den årlige ændring i producentpriserne på forbrugsgoder blevet på ca. 1 pct. Dette forholdsvis afdæmpede billede skjuler dog forskelle mellem prisudviklingen i fødevare- og tobaksindustrien og udviklingen i producentpriserne på andre forbrugsgoder. For at kunne analysere producentpriserne i de senere stadier i produktionskæden er der således udarbejdet et nyt mål for producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak 1. Disse ekskluderede komponenter har en betydelig vægt på ca. 5 pct. i producentpriserne på forbrugsgoder. Ud over varige forbrugsgoder omfatter det nye mål også priserne på visse ikke-varige komponenter, fx beklædningsgenstande og lædervarer, trykning samt farmaceutiske og medicinsk-kemiske produkter. Målet kan skabe et nyt perspektiv ved analyse af producentprisernes virkning på stigningen i forbrugerpriserne. De samlede producentpriser på forbrugsgoder kan være løst forbundet med udviklingen i HICP-inflationen ekskl. energi, mens producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak kan give et bedre billede af producentprisernes virkning på udviklingen i HICP for industrivarer ekskl. energi. En analyse bør dog også tage højde for statistikforskelle mellem indekset for producentpriserne og HICP 2. Som det fremgår af figur A, har producentpriserne på tobak og fødevarer udviklet sig meget forskelligt fra producentpriserne på andre forbrugsgoder. Producentpriserne på tobaksprodukter har været kraftigt påvirket af øgede tobaksafgifter, især siden 22. I modsætning til moms afspejles disse afgifter i statistik over producentpriser. Producentpriserne på føde- og drikkevarer steg også betydeligt i 2 og 21, hvilket hovedsagelig skyldes BSE og mund- og klovsyge, og fra 22 til 24 primært ugunstige vejrforhold. Sidstnævnte stigning er dog delvis vendt siden 2. halvår 24, hvilket har bragt den årlige ændring i producentpriserne på føde- og drikkevarer ned på det nuværende lave niveau. Udviklingen i producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak har været ganske anderledes. Den årlige stigning aftog gradvist fra over 2 pct. primo 21 til tæt på pct. primo 24, men er begyndt at stige langsomt siden da. Den gradvise nedgang mellem 21 og begyndelsen af 24 afspejler to vigtige udviklingstendenser. For det første var der en afvikling af de indirekte effekter af stigningen i råvarepriserne og valutakursdeprecieringen inden 21. For det andet har euroens appreciering og den svage efterspørgsel siden 21 udøvet et nedadrettet pres. 1 Alle EU-lande oplyser data om producentpriserne på indenlandske salg på det brede niveau for industrihovedgrupper (MIG) dvs. energi, halvfabrikata, kapitalgoder samt varige og ikke-varige forbrugsgoder. På baggrund af varige forbrugsgoder og detaljerede delindeks for ikke-varige forbrugsgoder for de fleste lande er Eurostat begyndt at udarbejde et mål for producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak for euroområdet. Nogle landene har leveret flere oplysninger, end de er forpligtet til, hvilket har sikret en grundig landedækning for dette nye mål. 2 Producentpriserne på forbrugsgoder omfatter ikke visse vigtige varer, som er omfattet af HICP (fx biler, fjernsyn og computere samt importerede varer). Desuden omfatter HICP-priserne også moms. 44

46 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Det seneste opsving i producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak, som er bredt funderet, tyder på, at tidligere stigninger i priserne på olie og råvarer ekskl. energi slår igennem på producentpriserne på forbrugsvarer i resten af produktionskæden. Dette tryk er dog aftaget som følge af forbrugernes svage efterspørgsel, euroens tidligere appreciering og den eksterne konkurrence. Som anført tidligere har den årlige ændring i producentpriserne på forbrugsgoder trods denne stigning været forholdsvis moderat på knap 1 pct. På sigt forventes et vist opadrettet pres som følge af de vedvarende høje råvarepriser og den forsinkede gennemslagseffekt. Hvad angår konsekvenserne for forbrugerprisudviklingen i HICP, har opsvinget i producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak endnu ikke materialiseret sig i HICP-indekset for industrivarer ekskl. energi. Figur B viser, at den årlige ændring i denne HICP-komponent fortsat falder, og at den i øjeblikket ligger på ca.,3 pct. På længere sigt kan der derfor opstå et vist opadrettet pres som følge af opsvinget i producentpriserne. De to serier har tidligere vist et forsinket stærkt parallelt mønster, selv om det ikke altid har været en til en. I denne henseende kan faktorer såsom forbrugernes svage efterspørgsel, moderate lønstigninger og en eventuel effekt af ophævelsen af importkvoterne på priserne på beklædningsgenstande og fodtøj være med til at dæmpe det opadrettede pres fra de indirekte effekter af tidligere råvareprisstigninger. Alt i alt giver det yderligere indsigt i udviklingen i producentpriserne på de senere stadier i produktionskæden at tage de sektorspecifikke faktorer ud af producentpriserne på forbrugsgoder. Disse indikerer, at selv om der er visse tegn på indirekte effekter af råvareprisstigninger, har de været forholdsvis afdæmpede og er endnu ikke slået igennem på forbrugerpriserne. Figur A. Producentpriser på forbrugsgoder og delkomponenter (Ændring i pct. år/år) Figur B. Producentpriser på forbrugsgoder og industrivarer ekskl. energi i HICP (Ændring i pct. år/år) Forbrugsgoder (venstre akse) Forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak (venstre akse) Fødevarer og drikkevarer (venstre akse) Tobaksprodukter (højre akse) Forbrugsgoder Forbrugsgoder ekskl. fødevarer og tobak Industrivarer ekskl. energi i HICP , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -, Kilder: Eurostat og s beregninger. Kilder: Eurostat og s beregninger. 45

47 3.3 INDIKATORER FOR ARBEJDSKRAFTSOMKOSTNINGERNE Aftalt løn i euroområdet giver det første fingerpeg om udviklingen i arbejdskraftsomkostningerne i 1. kvartal 25. Aftalt løn steg år-til-år en smule mere end i 4. kvartal 24, hvilket var et generelt billede i de fleste eurolande. Den øgede stigning i aftalt løn sås især i Italien som følge af fornyelse og indførelse af italienske lønaftaler, men stigningen var tilsyneladende kortvarig. Ikke desto mindre svarede euroområdets årlige vækst på 2,2 pct. til gennemsnittet for 24 (se tabel 7). Figur 35. Udvalgte indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år) 5, 4,5 4. 3,5 3, Lønsum pr. ansat Aftalt løn Timelønomkostninger 5, 4,5 4, 3,5 3, De fleste indikatorer for vækst i arbejdskraftsomkostningerne faldt i 2. halvår 24, hvor alle foreliggende indikatorer i 24 steg mindst i 3. kvartal. I 4. kvartal 24 var den årlige vækst i timelønomkostningerne 2,4 pct., hvilket er en 2, 1,5 1, 2, 1,5 1, stigning i forhold til 3. kvartal, men stadig under gennemsnittet i 23. Den årlige ændring i lønsum Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. pr. ansat i euroområdet steg også en smule til 1,9 pct. i 4. kvartal (se figur 35). På nuværende tidspunkt er det for tidligt at vurdere, om lønstigningerne har nået et vendepunkt eller blot flader ud på det aktuelle niveau. Væksten i enhedslønomkostningerne tiltog mod slutningen af året fra,5 pct. år-til-år i 3. kvartal til 1,2 pct. i 4. kvartal som følge af den aftagende produktivitet i 2. halvår 24. Da produktivitetsvæksten kun forventes at stige langsomt, formodes væksten i enhedslønomkostningerne ikke at aftage yderligere på kort sigt. Alligevel er det nuværende niveau stort set i overensstemmelse med vurderingen af, at arbejdsmarkedet kun medfører et moderat inflationspres. 2,5 2,5 3.4 INFLATIONSUDSIGTERNE I de kommende måneder forventes HICP-inflationen fortsat at ligge på det nuværende niveau. På sigt er der indtil nu ingen betydelige tegn på, at et underliggende inflationspres er under opbygning. Løn- Tabel 7. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt kvt kvt kvt. Aftalt løn 2,4 2,2 2,3 2,2 2, 2,1 2,2 Samlede timelønomkostninger 2,7 2,3 3, 2,2 1,9 2,4. Lønsum pr. ansat 2,3 2,1 2,4 2,4 1,7 1,9. Memopost: Arbejdskraftsproduktivitet,4 1,2 1,2 1,6 1,2,7. Enhedslønomkostninger 1,8,9 1,2,8,5 1,2. Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger kvt. 46

48 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger stigningerne bør fortsat være moderate på baggrund af afdæmpet økonomisk vækst og høj arbejdsløshed. Ifølge de seneste makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab (se afsnittet "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab") forventes HICPinflationen at ligge på 1,8-2,2 pct. i 25 og,9-2,1 pct. i 26. Disse fremskrivninger afhænger af forskellige opadrettede risici, som især vedrører udviklingen i oliepriserne. Desuden kan afgifter og administrerede priser have en kraftigere opadrettet effekt på inflationen end antaget i øjeblikket. Endvidere er det nødvendigt fortsat at være opmærksom for at sikre, at tidligere prisstigninger ikke medfører anden runde-effekter for lønninger og prisfastsættelse i hele økonomien. 47

49 4 PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Realt BNP i euroområdet steg med,5 pct. i 1. kvartal 25 efter behersket vækst i 2. halvår 24. Fordelingen af efterspørgslen viste dog aftagende vækst i det private forbrug og et fald i investeringerne. De seneste konjunkturbarometre tyder på en forholdsvis afdæmpet økonomisk vækst i 2. kvartal 25. Den moderate økonomiske aktivitet siden medio 24 kan bl.a. tilskrives stigningerne i oliepriserne. På lidt længere sigt er der dog mulighed for, at mere positive fundamentale faktorer igen kan påvirke forholdene, forudsat at effekten af den negative udvikling gradvis aftager. 4.1 UDVIKLINGEN I PRODUKTION OG EFTERSPØRGSEL REALT BNP OG UDGIFTSKOMPONENTERNE De første skøn over nationalregnskabet for euroområdet for 1. kvartal 25 tyder på en stigning i væksten i realt BNP i forhold til 2. halvår 24. Væksten i realt BNP kvartal-til-kvartal skønnes at være,5 pct. i 1. kvartal i forhold til,2 pct. i 4. kvartal 24 (se figur 36). Tallene for realt BNP i disse to kvartaler afspejler dog delvis statistiske effekter i forbindelse med korrektioner for antal arbejdsdage. Det kan have resulteret i en vis undervurdering af vækstdynamikken i 4. kvartal 24 og en vis overvurdering i 1. kvartal 25. Større statistiske ændringer, som påvirker nationalregnskabsdataene, og som er ved at blive gennemført i visse lande, er beskrevet i boks 6. Boks 6 BETYDELIGE ÆNDRINGER I EUROOMRÅDETS OG EU-LANDENES NATIONALREGNSKABER I løbet af 25 og 26 undergår euroområdets og EU-landenes ENS95-nationalregnskabstal betydelige ændringer som følge af indførelsen af (i) kædeindeks for årlige og kvartalsvise serier i faste priser, (ii) en ny behandling af indirekte målte finansielle tjenesteydelser (FISIM) og (iii) nye metoder til beregning af produktionen i offentlig forvaltning og service samt benchmarkrevisioner. I denne boks gennemgås ændringerne, som vil forbedre nationalregnskabernes kvalitet. Endvidere præsenteres tidsplanen for revision af euroområdets nationalregnskaber og en foreløbig vurdering af ændringernes eventuelle effekt. 1 Indførelse af kædeindeks i nationalregnskaberne er påkrævet i henhold til EU-regler, 2 som skal forbedre nøjagtigheden og sammenligneligheden af de forskellige landes mængdemæssige mål for BNP. Næsten alle EU-lande har besluttet at indføre kædeindeks i de kvartalsvise nationalregnskaber for at sikre konsistens. For at kunne måle den mængdemæssige vækst i BNP og dets komponenter skal effekten af prisændringer fjernes. Derfor har de fleste EU-lande anvendt en fast vægtningsstruktur, som opdateres hvert femte år. Fra og med 25 opdateres disse vægte en gang om året, idet der anvendes værdier angivet i det foregående års priser, og resultaterne heraf indføres efterfølgende i et (kæde)indeks. Ved at indføre kædeindeks bliver målene for mængdevæksten mere nøjagtige. Hvis der anvendes faste vægte i en længere periode, bliver de mindre og mindre relevante med tiden (fx er computeres andel af investeringerne i 1995 forældet, når væksten i de faste bruttoinvesteringer for 24 beregnes). Kædeindeks vil også gøre det lettere at sammenligne med statistik fra USA, som har fulgt denne praksis siden slutningen af 199'erne. Det samme gælder for sammenligneligheden inden for EU, da nogle EU-lande har anvendt kædeindeks i et stykke tid. 1 Se også Eurostats websted. 2 Kommissionens beslutning af 3. november 1998 (98/715/EF) om afklaring af bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder. 48

50 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur A. Årlig mængdevækst i BNP i euroområdet (I pct.) Figur B. Kvartal-til-kvartal mængdevækst i BNP i euroområdet (I pct.; sæsonkorrigeret) 1. kvt. 25 første offentliggørelse 4. kvt. 24 anden offentliggørelse 4, 4, 3,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5,, -,5 -,5-1, -1, -1,5-1, ,8,6,4,2, -,2 -,4 1. kvt. 25 foreløbigt skøn 1. kvt. 25 første offentliggørelse,8,6,4,2, -,2 -, Kilder: Eurostat og s beregninger. Kilder: Eurostat og s beregninger. Endvidere skal de nationale statistikbureauer i løbet af 25 ændre den måde, hvorpå de finansielle formidleres produktion beregnes og fordeles. 3 De finansielle formidleres produktion må overvejende bestemmes som imputeret produktion, FISIM. FISIM har hidtil været beregnet som forskellen mellem renteindtægter og renteudgifter og registreret som den finansielle sektors forbrug i produktionen. Dermed har FISIM ikke påvirket BNP. I forbindelse med den nye behandling af FISIM påvirkes sektorens værditilvækst ved, at kun en del af FISIM opfattes som forbrug i produktionen, mens resten af FISIM indregnes i endeligt forbrug og eksport, hvormed BNP påvirkes. De nationale statistikbureauer skal også til at anvende nye metoder til beregning af produktionen i offentlig forvaltning og service, 4 fx på uddannelsesområdet, idet de nuværende skøn over produktionen, udledt ved deflation af summen af omkostningerne ved produktion af offentlige tjenesteydelser, skal erstattes med direkte mål for den mængdemæssige produktionsvækst. Desuden planlægger de nationale statistikbureauer i de fleste medlemslande at foretage en benchmarkrevision af deres nationalregnskaber i løbet af 25 eller 26. Disse benchmarkrevisioner er nødvendige for at bringe nationalregnskabstallene i overensstemmelse med de nyeste data, hvoraf nogle kun foreligger hvert syvende år (normalt hvert femte år). Ændringerne indføres på forskellige tidspunkter i medlemslandenes nationalregnskaber indtil ultimo 26. Det vil i en periode gøre det sværere at sammenligne landene. Eurostat vil indføre kædeindeks for mængdemæssige mål i de årlige og kvartalsvise europæiske aggregater fra og med den første regelmæssige offentliggørelse for 3. kvartal 25 den 3. november 25. På det tidspunkt vil Eurostat have en tilstrækkelig dækning af medlemslandenes årlige og kvartalsvise nationalregnskaber. I samme offentliggørelse forventer Eurostat at gennemføre fordelingen af FISIM i både årlige og kvartalsvise europæiske aggregater. Inden denne dato vil FISIM ikke blive fordelt i de europæiske aggregater. Det betyder, at de europæiske aggregater ikke vil være i fuld overensstemmelse 3 Kommissionens forordning (EF) nr. 1889/22 af 23. oktober 22 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 448/98 om supplering og ændring af forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national- og regionalregnskabssystem. 4 Kommissionens beslutning af 17. december 22 (22/99/EF) om yderligere præcisering af bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/ 96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskaber. 49

51 med de offentliggjorte data for medlemslandene (som i flere tilfælde allerede anvender fordelt FI- SIM). Offentliggørelser for euroområdet inden 3. november 25 vil dog allerede indeholde effekten af revisioner som følge af indførelsen af kædeindeks i visse medlemslandes nationalregnskaber samt effekten af benchmarkrevisioner og andre ændringer. Fx omfatter Eurostats første regelmæssige offentliggørelse for 1. kvartal 25 (1. juni 25) effekten af indførelse af kædeindeks og nye mål for produktionen i offentlig forvaltning og service i Tysklands og Spaniens årlige og kvartalsvise nationalregnskaber. Den omfatter også effekten af benchmarkrevisioner i Tyskland, Frankrig og Spanien. Figur A viser revisionerne af euroområdets årlige mængdevækst i BNP i forhold til den anden offentliggørelse for 4. kvartal 24. Revisionerne varierer fra -,1 procentpoint for 24 til +,3 procentpoint for 1997, mens den gennemsnitlige revision for perioden er +,1 procentpoint. Den gennemsnitlige revision af den årlige mængdevækst i BNP er,2 procentpoint for Tyskland og Frankrig og,5 procentpoint for Spanien (for sidstnævnte er der kun offentliggjort reviderede data fra og med 2). Profilen for den kvartalsmæssige sæsonkorrigerede og arbejdsdagskorrigerede vækst i BNP er kun revideret en smule, og tallene for de seneste tre kvartaler er ikke ændret (se figur B). Revisioner af den årlige mængdevækst i BNP-komponenterne varierer betydeligt. For perioden 21-4 er de mest udtalt i væksten i det offentlige forbrug (-,3 procentpoint) og væksten i faste bruttoinvesteringer (+,3 procentpoint). Blandt komponenterne i værditilvæksten er revisionerne for perioden 21-4 mest betydelige for væksten i byggeriet (+,7 procentpoint), væksten i handel, reparationer, hoteller og restauranter, transport og kommunikation (-,4 procentpoint) samt væksten i finansielle tjenesteydelser, fast ejendom, udlejning og liberale erhverv (+,3 procentpoint). Euroområdets nationalregnskaber vil undergå yderligere revisioner, når andre medlemslande også indfører lignende forbedringer i deres nationalregnskaber i de kommende måneder. 5

52 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur 36. Vækst i realt BNP og vækstbidrag (Vækst og kvartalsvise bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) 1,2,8,4, -,4 Indenlandsk efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) Lagerændringer Nettoeksport Samlet BNP-vækst (i pct.) 1,2,8,4, -,4 Hvad angår fordelingen af anvendelseskomponenterne, faldt bidraget fra den indenlandske efterspørgsel i 1. kvartal 25 i forhold til det foregående kvartal hovedsagelig som følge af en vækstnedgang i det private forbrug og et fald i investeringerne. Væksten i forbruget ligger dog fortsat på samme niveau som i 3. kvartal 24 efter næsten at være stagneret i 2. kvartal. Faldet i investeringer kan bl.a. skyldes midlertidige faktorer, som har påvirket byggeriet, mens væksten i investeringer i maskiner fortsat skønnes at være positiv. Eksportvæksten var stadig afdæmpet. På grund af et betydeligt fald i importen var der imidlertid tale om et væsentligt positivt bidrag fra nettohandlen, som havde en betydelig afdæmpende effekt på væksten i 2. halvår 24 (se boks 7). Endelig var lagerbeholdningernes bidrag til væksten nul, hvilket er i overensstemmelse med faldet i importen. I 4. kvartal 24 var bidraget negativt efter at været steget i 3. kvartal. -,8 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Kilder: Eurostat og s beregninger. -,8 Samlet set tyder sammensætningen af væksten i realt BNP i 1. kvartal ikke på en stigning i den økonomiske vækst. En vedvarende styrkelse vil kræve et større bidrag fra den indenlandske efterspørgsel. Boks 7 VURDERING AF DEN EKSTERNE SEKTORS SENESTE BIDRAG TIL AKTIVITETEN I EUROOMRÅDET Når styrken af det eksterne bidrag til en økonomi skal vurderes, anvendes der normalt to mål: eksport og nettohandel (dvs. forskellen mellem eksport og import). Denne boks viser, at disse to begreber giver forskellige oplysninger, som undertiden kan give modstridende billeder. Fordelen ved nettohandelsmålet er, at det afspejler indtægterne fra handelsstrømme til rådighed for den indenlandske økonomi, men det viser ikke altid fuldt ud, hvordan den eksterne udvikling genererer aktivitet i økonomien ved at skabe yderligere indtægter. Dette er især relevant for analysen af den aktuelle udvikling i euroområdet. For 24 undervurderer nettohandlen i hvor høj grad den eksterne sektor stimulerer aktiviteten. Eksport og nettohandel optræder i den regnskabsmæssige ligning, som sætter lighedstegn mellem samlet udbud (BNP plus import) og samlet efterspørgsel (forbrug, både husholdningernes og den offentlige sektors; investeringer, anlægs- og i lagerbeholdninger; samt eksport): 51

53 Samlet udbud = Samlet efterspørgsel BNP + import = Forbrug + investeringer + eksport (1) Ud fra denne ligning findes BNP som følger: BNP = Forbrug + investeringer + eksport-import eller BNP = Forbrug + investeringer + nettohandel (2) Ligning (2) giver en regnskabsmæssig fordeling af de indtægtskilder (BNP), der i sidste ende er tilgængelige i den indenlandske økonomi, hvor komponenten nettohandel er et mål for indtægter fra udenrigshandlen. For euroområdet er det en fordel, at nettohandelssmålet kun afspejler transaktioner med resten af verden, da eksport- og importdata i de nationale regnskaber omfatter handel inden for euroområdet. Ligning (2) er dog ikke velegnet til at give en økonomisk fremstilling af, hvordan indtægter og aktivitet genereres. Her er ligning (1) mere anvendelig, da den adskiller efterspørgsels- og udbudsaspekter. Fx vil en parallel stigning i eksport og import hverken medføre ændringer i højre eller venstre side af den anden ligning, mens den første ligning vil vise en stigning i både samlet efterspørgsel og samlet udbud. I ligning (2) vil nettohandlens bidrag ikke vise, at eksportstigningen har genereret yderligere værditilvækst. En stigning i den samlede efterspørgsels eksportandel vil derimod tydeligt fremgå af ligning (1), hvilket angiver, at den eksterne sektors bidrag til den samlede efterspørgsel er positivt. I forbindelse med en vurdering af den eksterne sektors generering af nettoindtægter i økonomien har eksportmålet den ulempe, at det ikke afspejler import, som er en følge af øget eksport og i sig selv reducerer nettoindtægterne. Dette er en vigtig begrænsning, da internationaliseringen af produktionsprocesserne sandsynligvis har medført en stigning i importandelen af euroområdets eksport. For en given eksportstigning er den deraf følgende importstigning derfor større end tidligere, hvilket reducerer nettoindtægterne i euroområdet. Nettohandelsmålet har ikke denne ulempe, da det tager højde for stigningen i eksportens importandel. Dette mål har dog den ulempe, at det også omfatter import som følge af autonome stød til den indenlandske efterspørgsel. Figur A. Bidrag fra euroområdets nettohandel og indenlandske efterspørgsel til væksten i BNP (4-kvartalers glidende gennemsnitlig vækst og bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) Figur B. Bidrag fra euroområdets eksport og indenlandske efterspørgsel til væksten i den samlede efterspørgsel (4-kvartalers glidende gennemsnitlig vækst og bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -2, Nettohandlens bidrag til væksten i BNP Den indenlandske efterspørgsels bidrag til væksten i BNP Vækst i BNP , 4, 3, 2, 1,, -1, -2, 5, 4, 3, 2, 1,, -1, -2, Eksportens bidrag til den samlede efterspørgselsvækst Den indenlandske efterspørgsels bidrag til den samlede efterspørgselsvækst Samlet efterspørgselsvækst 5, , 3, 2, 1,, -1, -2, Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Handelsstrømme vedrører kun varehandel med lande uden for euroområdet. Varer udgør ca. 8 pct. af handlen med lande uden for euroområdet. Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Handelsstrømme vedrører kun varehandel med lande uden for euroområdet. Varer udgør ca. 8 pct. af handlen med lande uden for euroområdet. 52

54 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Disse betragtninger er især relevante ved analyse af den seneste udvikling. Nettohandlens bidrag til euroområdets vækst i realt BNP i 24 var positivt, men ikke særlig stort, nemlig,4 procentpoint for året som helhed (se figur A). Ifølge ligning (2) synes væksten i realt BNP at kunne tilskrives den indenlandske efterspørgsel i denne periode. Fordelingen af euroområdets samlede efterspørgsel på indenlandsk og ekstern efterspørgsel viser dog, at eksporten var en vigtig komponent i den samlede efterspørgsel i 24 år (figur B). Bidraget til den samlede efterspørgsel fra vareeksporten til lande uden for euroområdet var 1 procentpoint, hvilket er betydeligt højere end bidragene på henholdsvis,3 og,1 procentpoint i 22 og 23. Vareeksporten til lande uden for euroområdet bidrog således med ca. samme andel som resten af efterspørgslen trods en meget mindre vægt i den samlede efterspørgsel. Hvis udviklingen vurderes ud fra ligning (1), bliver det betydelige eksterne bidrag til aktiviteten i 24 således mere synligt. Begge ligninger skal fortolkes med de forbehold, der gælder for alle statiske regnskabsmæssige fremstillinger. Således giver ligningerne ikke mulighed for at kvantificere den andel af den indenlandske efterspørgsel, der kan tilskrives eksportstigningen. Til dette formål anvendes generelt simuleringer baseret på makroøkonomiske modeller. De viser typisk, at den indenlandske efterspørgsel som følge heraf er betydelig og stigende over tid og muligvis bliver større end nettohandelseffekten. Overordnet set er både nettohandlen og eksporten anvendelige mål for aktiviteten, men det bør tages i betragtning, at nettohandelsmålet ikke altid viser det fulde omfang af den eksterne sektors bidrag. Desuden giver ingen af målene mulighed for at identificere den eksterne sektors afsmitning på den indenlandske sektor i økonomien, som er betydelig ifølge de makroøkonomiske modeller. Det er især relevant i forbindelse med analysen af den aktuelle udvikling, som tyder på, at den eksterne sektor har bidraget betydeligt til det opsving, der begyndte medio 23. PRODUKTION PR. SEKTOR OG INDUSTRIPRODUKTION Hvad angår sektorfordelingen af væksten, skyldes stigningen i den samlede værditilvækst i 1. kvartal 25 en positiv udvikling i værditilvæksten i industrien ekskl. byggeriet og yderligere vækst i markedsrelaterede tjenesteydelser. Derimod faldt værditilvæksten markant i byggeriet og i mindre grad i ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser. Industriproduktionen i euroområdet (ekskl. byggeriet) faldt i marts i forhold til februar, der også viste en nedgang. For 1. kvartal som helhed registreredes et mindre fald i forhold til 4. kvartal 24, hvilket står i modsætning til udviklingen i værditilvæksten i industrien, som er positiv. Det er svært at afklare denne modstrid, da dataene for industriproduktionen tilsyneladende understøttes af konjunkturbarometre og udviklingen i investeringerne og importen, mens dataene for værditilvækst i industrien er i overensstemmelse med den moderate stigning i eksporten. Faldet i industriproduktionen i 1. kvartal var koncentreret i sektoren for halvfabrikata, mens produktionen af kapitalgoder steg, og produktionen af forbrugsgoder var uændret (se figur 37). Den moderate stigning i produktionen af kapitalgoder efterfulgte en nedgang i 4. kvartal 24. Hvad angår produktionen af forbrugsgoder, står nulvæksten i 1. kvartal i modsætning til det gennemsnitlige fald i 2. halvår 24. Denne mindre forbedring fandt tilsyneladende sted i sektorer for både varige og ikkevarige forbrugsgoder. 53

55 Figur 37. Vækst i industriproduktionen og vækstbidrag (Vækst og bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) Figur 38. Industriproduktion, konjunkturbarometer for industrien og PMI (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata I alt ekskl. byggeri og energi (i pct.) Industriproduktion 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for industrien 2) (højre akse) PMI 3) (højre akse) 2,5 2, , 1,5 2, 1, , 1, 1 4,5,,5, -,5 -, , -1,5-2, -2, , -1,5-2, -2,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders centrerede glidende gennemsnit i forhold til de tilsvarende gennemsnit 3 måneder tidligere Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens konjunkturbarometre, NTC Research og s beregninger. 1) Fremstilling; ændring i pct. for 3-måneders perioder. 2) Nettotal; afvigelser i forhold til 3 måneder tidligere. 3) Purchasing Managers Index; afvigelser fra indeksværdien Den manglende dynamik i industriproduktionen bekræftes af den seneste udvikling i værdien af nye ordrer i fremstillingssektoren, som faldt yderligere i marts, dog i mindre grad end i de foregående to måneder. Det største fald i ordrer i 1. kvartal sås i sektoren for tekstil- og læderprodukter samt i sektoren for transportudstyr. KONJUNKTURBAROMETRE FOR FREMSTILLINGS- OG SERVICESEKTOREN Konjunkturbarometrene for industrien og servicesektoren tyder på fortsat, men moderat vækst i begyndelsen af 2. kvartal 25. Hvad angår industrisektoren, tyder Purchasing Managers' Index (PMI) og Europa-Kommissionens tillidsindikator på, at der muligvis er sket en forværring af forholdene i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal (se figur 38). Således faldt PMI i april til under 5 for første gang siden august 23 og faldt yderligere i maj, hvilket indikerer en nedgang i industriaktiviteten. I overensstemmelse hermed faldt Europa-Kommissionens tillidsindikator for industrien i maj for sjette måned i træk til det laveste niveau siden medio 23. Tillidsindikatorerne for servicesektoren viser blandede tegn, men peger også i retning af en mindre svækkelse af aktiviteten i begyndelsen af 2. kvartal 25, dog i mindre grad end i industrien. På den ene side var Europa-Kommissionens tillidsindikator for servicesektoren i gennemsnit lavere i april og maj 25 end i 1. kvartal. På den anden side var PMI for servicesektoren stort set uændret i april i forhold til 1. kvartal 25, hvilket tyder på fortsat vækst. Eftersom servicesektoren relativt set vægter højere i euroområdets økonomi end industrien, er indikationerne fra konjunkturbarometrene generelt i overensstemmelse med den moderate, men fortsatte vækst på kort sigt. 54

56 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur 39. Detailsalg, konjunkturbarometer for detailsektoren og forbrugertillidsindikator (Månedlige observationer) Figur 4. Arbejdsløshed (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) 4, 3,5 Detailsalg i alt 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for detailsektoren 2) (højre akse) Forbrugertillidsindikator 2) (højre akse) Månedlig ændring i tusinder (venstre akse) Pct. af arbejdsstyrken (højre akse) 1, 3, 2, ,5 2, 4 5 1,5 1, -4 9,,5, ,5 -, , , Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og Eurostat. 1) Ændringer i pct. år/år; 3-måneders centrerede glidende gennemsnit; korrigeret for antal arbejdsdage. 2) Nettotal; sæsonkorrigeret og korrigeret for middelværdi. Hvad angår euroområdets forbrugertillidsindikator, er resultaterne fra januar 24 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tidligere tal som følge af ændringer i spørgeskemaerne i den franske undersøgelse Kilde: Eurostat. 7,5 INDIKATORER FOR HUSHOLDNINGERNES FORBRUG Indikatorerne for husholdningernes forbrug tyder på, at det private forbrug sandsynligvis fortsat vil stige moderat i 2. kvartal 25. Detailsalget viste en lidt større stigning mængdemæssigt i perioden januar-marts end gennemsnittet for 4. kvartal 24 (se figur 39). Denne udvikling forventes at fortsætte i 2. kvartal. Nyregistrerede personbiler, som steg med ca. 1, pct. i april, forventes at bidrage positivt til væksten i det private forbrug i 2. kvartal. Derimod faldt Europa-Kommissionens forbrugertillidsindikator i maj efter at have ligget stort set stabilt siden 4. kvartal 24 på et niveau lidt under gennemsnittet på langt sigt. Denne udvikling kan afspejle fortsat svækkede arbejdsmarkedsforhold og usikkerhed i forbindelse med reformer af de offentlige sundheds- og pensionssystemer. 4.2 ARBEJDSMARKEDET Foreliggende beskæftigelsesdata tyder på en uændret nettojobskabelse i 1. kvartal 25 i forhold til 2. halvår 24. De seneste arbejdsløshedstal og undersøgelsesdata bekræfter tegnene på stort set uændrede arbejdsmarkedsforhold i 2. kvartal 25. ARBEJDSLØSHED Den standardiserede arbejdsløshedsprocent i euroområdet skønnes at have været 8,9 pct. i april 25, dvs. uændret i forhold til måneden før (se figur 4). Antallet af arbejdsløse steg dog med ca. 48. i april, hvilket er en smule mere end i den foregående måned. Stigningen, som er i overensstemmelse 55

57 med den gennemsnitlige forøgelse af arbejdsløsheden i 1. kvartal, bekræfter tilsyneladende, at den moderate forbedring i 2. halvår 24 er ophørt i begyndelsen af 25. Figur 41. Beskæftigelsesvækst og beskæftigelsesforventninger (Ændring i pct. år/år; nettotal; sæsonkorrigeret) BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen steg med,2 pct. kvartal-tilkvartal i 4. kvartal 24, hvilket er uændret i forhold til kvartalet før. Det afspejler en positiv udvikling i servicesektoren, især delsektoren liberale erhverv, mens udviklingen i industrisektoren stadig var forholdsvis afdæmpet (se tabel 8). Foreliggende nationale data indikerer uændret vækst i 1. kvartal 25. Udviklingen i beskæftigelsesvæksten i de seneste kvartaler tyder på en stabilisering af arbejdsmarkedsforholdene efter den gradvise forbedring i 1. halvår 24, hvilket delvis afspejler den svage økonomiske aktivitet. Beskæftigelsesforventningerne har været stort set stabile i de seneste måneder og tyder stadig på fortsat, men beskeden beskæftigelsesvækst (se figur 41). I industrisektoren faldt PMI for beskæftigelsen og Europa-Kommissionens konjunkturbarometer for beskæftigelsesforventningerne i maj 25 i forhold til både den foregående måned og gennemsnittet for 1. kvartal. Europa-Kommissionens konjunkturbarometre tyder på et lille fald i beskæftigelsesforventningerne i servicesektoren og en mindre forbedring i detailhandlen. PMI-indekset for beskæftigelsen i servicesektoren, som foreligger frem til april, tyder på stabile forhold. 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2, Beskæftigelsesvækst i industrisektoren (venstre akse) Beskæftigelsesforventninger i fremstillingssektoren (højre akse) Beskæftigelsesforventninger i byggeriet Beskæftigelsesforventninger i detailhandlen Beskæftigelsesforventninger i servicesektoren Alt i alt tyder de foreliggende oplysninger ikke på en yderligere forbedring af arbejdsmarkedsforholdene i 1. halvår 25. Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Anm.: Nettotallene er korrigeret for middelværdi. 4.3 UDSIGTERNE FOR DEN ØKONOMISKE AKTIVITET Den afdæmpede økonomiske aktivitet siden medio 24 kan bl.a. tilskrives stigningen i oliepriserne. Væksten i realt BNP tiltog igen i 1. kvartal 25 efter afmatningen i 2. halvår 24, hvilket dog til dels skyldtes statistiske effekter i forbindelse med korrektioner for antal arbejdsdage. Desuden tyder de seneste konjunkturbarometre på en ny nedgang i aktiviteten i 2. kvartal 25. På længere sigt er der dog mulighed for, at mere positive fundamentale faktorer igen kan påvirke forholdene, forudsat at effekterne af den tidligere negative udvikling gradvis aftager. Betingelserne for 56

58 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Tabel 8. Beskæftigelsesvækst (Ændring i pct. i forhold til den foregående periode; sæsonkorrigeret) Årlig vækst kvt kvt. Kvartalsvis vækst kvt kvt. Hele økonomien,3,6,,1,2,2,2 heraf: Landbrug og fiskeri -1,9 -,4 -,3 -,4,,5,1 Industri -1, -,6 -,4 -,5,3 -,1, Ekskl. byggeri -1,5-1,6 -,6 -,7,1 -,5,2 Byggeri,2 1,7,1,,7 1, -,5 Tjenesteydelser,9 1,1,2,4,2,3,3 Handel og transport,3,7,1,1,3,3,1 Liberale erhverv 1,3 2,5,4 1,,3,6,5 Offentlig administration 1,2,8,2,3,2,1,3 Kilder: Eurostat og s beregninger kvt. en moderat styrkelse af den økonomiske aktivitet i 2. halvår 25 er således fortsat til stede (se afsnittet "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab"). På den eksterne side forventes væksten i verdenshandlen fortsat at være dynamisk og understøtte euroområdets eksport. På den indenlandske side ventes meget gunstige finansieringsvilkår og kraftig vækst i virksomhedernes indtjening at understøtte investeringerne, og stigningen i det private forbrug forventes at være stort set i overensstemmelse med væksten i den disponible realindkomst. De vedvarende høje oliepriser og globale balanceproblemer udgør dog en nedadrettet risiko for udsigterne for den økonomiske vækst. 57

59 5 UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER Europa-Kommissionens forårsprognoser 25 tyder på meget begrænsede fremskridt i afhjælpningen af finanspolitiske balanceproblemer i 25 og 26. Stort set uændrede gennemsnitlige underskud afspejler en lille finanspolitisk stramning i euroområdet, da den økonomiske vækst forventes at stige til et niveau nær trendvæksten i 26. Fortsatte udgiftsbegrænsninger vil rigeligt opveje yderligere skattenedsættelser, mens engangsjusteringer stadig vil spille en betydelig, om end aftagende, rolle. Ifølge prognoserne vil fem eurolande have et underskud på over 3 pct. af BNP i 25 og/eller 26, og deres budgetjustering vil være mangelfuld. Budgetkonsolideringen, især i de lande, der ligger tæt på eller over underskudsgrænsen på 3 pct., skal intensiveres som led i et omfattende reformprogram. UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER I 25 OG 26 Udsigterne for de offentlige finanser i euroområdet giver stadig anledning til bekymring. Ifølge Europa-Kommissionens forårsprognoser 25 forventes et stort set uændret gennemsnitligt offentligt underskud i euroområdet på 2,6 pct. af BNP i 25 og 2,7 pct. i 26 (se tabel 9). De finanspolitiske balanceproblemer forventes at vare ved eller endda forværres i en række lande. I Tyskland, Grækenland, Italien og Portugal forventes et underskud på over 3 pct. af BNP i 25, mens underskuddet forventes at overstige 3 pct. af BNP i 26 i Grækenland, Frankrig, Italien og Portugal. I under halvdelen af eurolandene forventes en budgetstilling tæt på balance eller i overskud ved prognoseperiodens udløb. Europa-Kommissionens prognoser for de offentlige finanser afviger betydeligt fra de mere optimistiske mål i medlemslandenes seneste stabilitetsprogrammer fra slutningen af 24 og begyndelsen af 25. Kommissionens prognoser for underskudskvotienten i euroområdet i 25 og 26 ligger henholdsvis,3 og,9 procentpoint af BNP over de gennemsnitlige mål i de seneste stabilitetspro- Tabel 9. Prognoser for budgetudviklingen i euroområdet (I pct. af BNP) Europa-Kommissionen, Economic Forecasts, forår a. Samlede indtægter 46,5 46,1 46,3 45,7 45,6 45,4 b. Samlede udgifter 48,3 48,6 49,1 48,5 48,2 48, heraf: c. Renteudgifter 4, 3,7 3,5 3,3 3,3 3,3 d. Primære udgifter (b-c) 44,3 44,9 45,6 45,2 45, 44,8 Budgetsaldo (a-b) -1,8-2,5-2,8-2,7-2,6-2,7 Primær budgetsaldo (a-d) 2,2 1,2,6,6,6,6 Konjunkturkorrigeret budgetsaldo -2,4-2,6-2,4-2,4-2,1-2,2 Bruttogæld 69,6 69,5 7,8 71,3 71,7 71,9 Memopost: realt BNP (ændring i pct. år/år) 1,6,9,6 2, 1,6 2,1 Stabilitetsprogrammer, s beregninger baseret på medlemslandenes opdaterede stabilitetsprogrammer og Europa- Kommissionens tal, maj 25 1) Budgetsaldo -2,7-2,8-2,3-1,8 Primær budgetsaldo,7,6 1, 1,6 Konjunkturkorrigeret budgetsaldo -2,2-1,8-1,4 Bruttogæld 7,7 71,1 7,6 69,7 Memopost: realt BNP (ændring i pct. år/år),6 2,1 2,3 2,4 Kilder: Europa-Kommissionen, opdaterede stabilitetsprogrammer 24-5 og s beregninger. Anm.: Tallene omfatter ikke indtægter fra salget af UMTS-tilladelser. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1) Tal for Portugal er taget fra det opdaterede stabilitetsprogram fra december

60 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser Figur 42. Bestemmende faktorer for budgetudviklingen i euroområdet (I procentpoint af BNP; ændringer i pct.) a) BNP-vækst og årlig ændring i budgetsaldo Ændring i budgetsaldo BNP-vækst Potentiel BNP-vækst 3, 2, 1,, -1, b) Årlig ændring i de bestemmende faktorer for budgetsaldoen,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Ændring i den primære saldo Ændring i renteudgifter c) Årlig ændring i de bestemmende faktorer for den primære budgetsaldo budget balance Ændring i konjunkturkomponenten Ændring i den konjunkturkorrigerede primære saldo,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, d) Årlig ændring i de bestemmende faktorer for den konjunkturkorrigerede primære budgetsaldo,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, , Ændring i de konjunkturkorrigerede samlede indtægter Ændring i de konjunkturkorrigerede primære udgifter,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, , 2, 1,,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, grammer. Prognoserne afviger fra målene for de fleste landes vedkommende, navnlig de lande, som har alvorlige finanspolitiske balanceproblemer. For to lande forventer Kommissionen en mere lempelig finanspolitik frem for fremskridt i budgetkonsolideringen. De mindre gunstige budgetprognoser skyldes ikke kun mere forsigtige makroøkonomiske antagelser. De afspejler også manglende ambitioner og utilstrækkelig konkretisering af de budgettiltag, der skal gennemføres for at nå konsolideringsmålene, og som skal erstatte midlertidige tiltag. Kommissionens prognoser er forbundet med flere risici, som kan medføre et dårligere resultat for de offentlige finanser end forventet. For nogle lande, nemlig Grækenland, Portugal og Italien, er nationalregnskabet for 24 endnu ikke blevet valideret af Eurostat. Italiens underskudskvotient er opjusteret til over referenceværdien på 3 pct. af BNP for 21, 23 og 24, efter at Eurostat og Italiens nationale statistikbureau har afklaret nogle udestående statistikspørgsmål. For alle tre lande kan en opjustering af underskuddet for 24 medføre en negativ basiseffekt på udviklingen i 25. Nyere nationale oplysninger har også bidraget til den samlede usikkerhed vedrørende udviklingen i de offentlige finanser. Den portugisiske regering har lige forelagt parlamentet et revideret stabilitetsprogram, som indikerer en betydeligt mindre positiv udvikling i de offentlige finanser i 25 og de følgende år, end de første fremskrivninger viste. Ifølge det reviderede stabilitetsprogram og uden yderligere tiltag forventes Portugals underskudskvotient først at falde til under referenceværdien på 3 pct. i 28. Desuden viser de nye italienske budgetoverslag for 25 en langt dårligere budgetstilling end oprindeligt antaget, hvilket bl.a. skyldes lavere økonomisk vækst. Den offentlige gældskvote for euroområdet som helhed forventes at stige i både 25 og 26. I syv lande forventes en national gældskvote på over 6 pct. af BNP i løbet af prognoseperioden, og i flere af disse lande antages det, at gældskvoten fortsat vil stige. Kun Belgiens gældskvote forventes at følge en klar nedadgående tendens. Kilder: Europa-Kommissionen, forår 25, og s beregninger. 59

61 FAKTORERNE BAG BUDGETUDVIKLINGEN Eurolandenes finanspolitik forventes at medføre en stort set uændret budgetsaldo i euroområdet i løbet af prognoseperioden. Det afspejler en forventning om næsten uændrede renteudgifter og en næsten uændret primær saldo (se figur 42a og b). På baggrund af en noget lavere vækst end den potentielle vækst i 25 og en vækst tæt på den potentielle vækst i 26 forventes en lille finanspolitisk stramning i euroområdet i 25 og en generelt neutral finanspolitik i 26. I den 2-årige prognoseperiode vil konsolideringstiltagene, målt ved ændringen i den konjunkturkorrigerede primære saldo, stort set udligne den lille negative påvirkning fra cykliske faktorer (se figur 42c). Den finanspolitiske stramning i 25 vil ske i form af besparelser på de primære udgifter udtrykt ved ændringen i de konjunkturkorrigerede primære udgifter (se figur 42d), mens de konjunkturkorrigerede indtægter vil være uændrede. Prognosens forventning om en generelt neutral finanspolitik i 26 forudsætter skattenedsættelser og udgiftsbesparelser af tilsvarende omfang. For euroområdet som helhed forventes den konjunkturkorrigerede gennemsnitlige indtægtskvotient at falde med,3 procentpoint i perioden 25-6, hovedsagelig som følge af faldende indtægter fra kapitalindkomstskat, der i tidligere år har været påvirket af betydelige engangsindtægter, især i visse lande. Yderligere foranstaltninger til nedbringelse af de direkte skatter og de sociale bidrag forventes at blive delvis opvejet af afgiftsstigninger, et bredere skattegrundlag og forskellige administrative tiltag, der skal begrænse skatteunddragelse og -undgåelse. Resultatet er, at de løbende indtægter kun vil falde en smule i euroområdet som helhed. Billedet er dog mere nuanceret på landeniveau, og nogle få lande forventes endda at øge deres indtægtskvotient. Den gennemsnitlige primære udgiftskvotient, korrigeret for konjunktureffekter og renteudgifter, forventes at falde med,4 procentpoint i perioden Størstedelen af faldet kan tilskrives det offentlige forbrug (dvs. en afdæmpet lønudvikling og reduceret beskæftigelse i den offentlige sektor) samt sociale ydelser (som afspejler den forventede virkning af pensionsreformer og sociale sikringsreformer i visse medlemslande). Endvidere forventes sociale betalinger, navnlig arbejdsløshedsunderstøttelse, at stige langsommere i 25 og 26 end i den seneste tid. VIGTIGE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER Den vigtigste udfordring for de offentlige finanser er stadig at sikre målrettet fremskridt i budgetkonsolideringen for at opnå sunde og holdbare offentlige finanser i euroområdet som helhed og i alle eurolandene. For euroområdet er det en kilde til bekymring, at der forventes et stort set uændret samlet underskud tæt på 3 pct. af BNP, og at underskuddet forhindrer en tilfredsstillende reduktion af den gennemsnitlige offentlige gældskvote i en periode med vækst i nærheden af trendvæksten. Udviklingen i euroområdet peger på betydelige mangler i eurolandenes strategier. Som nævnt viser prognoserne den største afvigelse fra stabilitetsprogrammerne i de lande, der har store balanceproblemer, men de viser også en klar divergens mellem de forskellige landes finanspolitik. På denne baggrund er det vigtigt, at alle eurolandene husker på principperne for en sund finanspolitisk strategi. Lande med et uforholdsmæssigt stort underskud skal følge budgetplaner, som hurtigst muligt bringer underskuddet ned under 3 pct. af BNP i overensstemmelse med landenes forpligtelser, og samtidig skal nye overskridelser af denne grænseværdi undgås. I modsætning hertil viser Kommissionens prognoser utilstrækkelige (eller slet ingen) fremskridt i afhjælpningen af balanceproblemerne i alle disse lande. Ifølge prognoserne er Frankrig det eneste land, der forventes at bringe sit underskud ned under 3 pct. i 25 ved hjælp af tilstrækkelige justeringer. Prognoserne viser dog, at den ekspansive finanspolitik vil medføre en ny overtrædelse i 26. I Tyskland forventes fortsatte 6

62 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser justeringer, men utilstrækkelige fremskridt til at kunne overholde 25-fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. I disse to lande spiller midlertidige justeringstiltag en fremtrædende rolle i 25. Grækenland er forpligtet til at nedbringe sit underskud til under 3 pct. af BNP senest i 26. Korrigeret for virkningen af nye tiltag, som Grækenland allerede har vedtaget i 25, viser Kommissionens prognose en betydelig konsolidering. Disse tiltag er dog stadig ikke tilstrækkelige til at nedbringe underskuddet til et niveau på den rigtige side af grænseværdien i 26. De to andre lande, hvis underskud var over eller i nærheden af 3 pct. af BNP i 24 (henholdsvis Italien og Portugal), forventes at føre en mere ekspansiv finanspolitik og have underskud på et godt stykke over 3 pct. i prognoseperioden, da den planlagte budgetkonsolidering er utilstrækkelig til at opveje udfasningen af midlertidige tiltag og andre negative påvirkninger af budgettet. Der er også nogle få eurolande, som endnu ikke har opnået en sund budgetstilling, men hvor der ikke umiddelbart er risiko for, at underskuddet overstiger grænseværdien på 3 pct. Disse lande bør gennemføre tilstrækkeligt ambitiøse tiltag til at opnå en årlig justering på mindst,5 pct. af BNP, efter konjunkturkorrektion og ekskl. midlertidige tiltag og engangstiltag, med henblik på at opnå en sund budgetstilling på mellemlangt sigt. Hvis den underliggende finanspolitiske strategi er hensigtsmæssig, bør de automatiske stabilisatorer kunne virke frit, forudsat at uforholdsmæssigt store underskud undgås. I en række eurolande forventes en fortsat sund budgetstilling. Holland vil opnå en sund budgetstilling hurtigt efter at have haft et uforholdsmæssigt stort underskud. Når der ses bort fra udfordringerne på langt sigt for holdbarheden af disse landes offentlige finanser som bør tackles straks bør landene fastholde en neutral finanspolitik ved at lade de automatiske stabilisatorer virke frit. Der er ingen overbevisende argumenter for en ekspansiv finanspolitik. Det er meget vanskeligere at komme af med alvorlige balanceproblemer under træge økonomiske forhold med en lav trendvækst. Dette hænger sammen med strukturelle træk i skatte-/understøttelsessystemerne, som lægger hindringer i vejen for investeringer og udbuddet af arbejdskraft i flere eurolande. Samtidig har et vækstvenligt forbrug svære vilkår i visse eurolande, mens presset for et mindre produktivt forbrug er vanskeligt at kontrollere. Budgetkonsolidering bør være en del af et omfattende og målrettet program, der især er rettet mod udgiftstendenser, som gør det sværere for regeringerne at overholde deres forpligtelser i det lange løb. Justeringer af udgiftspolitik og skatte-/understøttelsessystemer skal ikke kun vurderes i forhold til kriterierne for besparelser i næste budget eller opnåelse af yderligere indtægter via skattesystemet på nuværende tidspunkt. Der skal anlægges et mellemlangt perspektiv for at fremme produktivitet, beskæftigelse og vækst gennem hensigtsmæssige incitamenter. Større primære overskud sammen med øget vækst indebærer også en lavere gældskvotient og sikrer de offentlige finansers holdbarhed, så landet er bedre rustet til at klare virkningerne af befolkningens aldring i fremtiden. En strategi med både finanspolitiske og strukturelle reformer vil også skabe øgede forventninger om sunde offentlige finanser samt tillid til vækstudsigterne for alle medlemslandene. De positive følgevirkninger på tilliden vil afbøde de negative virkninger på efterspørgslen på kort sigt. Samtidig er det afgørende, at de reviderede procedurer i stabilitets- og vækstpagten gennemføres nøje og rettidigt. Stabilitets- og vækstpagten er en passende ramme for fastholdelse af budgetdisciplin, som sikrer tillid til de offentlige finansers holdbarhed, og samtidig giver tilstrækkelig plads til stabilisering af produktionen. Rammens vigtigste elementer er (i) statistiske rapporterings- og overvågningsprocedurer, der fremmer gennemsigtighed, (ii) definition af sunde finanspolitiske målsætninger på mellemlangt sigt og den tilpasningsproces, der kræves for at opfylde dem, idet målsætnin- 61

63 gerne danner grundlag for benchmarking og gruppepres, (iii) hindring af uforholdsmæssigt store underskud og eventuelt tilskyndelse til omgående korrektion af et sådant underskud gennem gradvis optrapning af det proceduremæssige pres og i sidste ende truslen om sanktioner, og (iv) udsendelse af klare "signaler" om de offentlige finansers holdbarhed til offentligheden og markederne via en referenceværdi på 3 pct. af BNP for underskud og 6 pct. af BNP for den offentlige gæld. Trods kritik af lempede standarder, et øget element af skøn og kompleksitet har medlemslandene og Kommissionen givet udtryk for deres forpligtelse til at fastholde budgetdisciplin via øget "ejerskab" af reglerne. Det er påkrævet for at tilskynde landene til at følge de strategier, der er skitseret ovenfor, og for at genskabe reglernes troværdighed som en ramme, der fremmer budgetdisciplin og effektiv koordinering af politikker. 62

64 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 6 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 2. maj 25, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske udvikling i euroområdet. 1 Fremskrivningerne viser, at den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP bliver mellem 1,1 pct. og 1,7 pct. i 25 og mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 26. Den gennemsnitlige stigningstakt i det samlede harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bliver ifølge fremskrivningerne mellem 1,8 pct. og 2,2 pct. i 25 og mellem,9 pct. og 2,1 pct. i 26. Fremskrivningerne bygger på en række antagelser om rentesatser, valutakurser, oliepriser, verdenshandlen uden for euroområdet og finanspolitikken. Der er især gjort den tekniske antagelse, at de korte markedsrenter og de bilaterale valutakurser forbliver uændrede i fremskrivningsperioden, nærmere bestemt på det niveau de befandt sig de sidste to uger op til den 17. maj. De tekniske antagelser om de lange renter, oliepriserne og råvarepriserne ekskl. energi bygger på markedets forventninger pr. 17. maj. 2 De finanspolitiske antagelser bygger på nationale budgetplaner i de enkelte eurolande. De omfatter alle foranstaltninger, der allerede er vedtaget på parlamentsniveau, eller hvor der foreligger detaljerede planer, som med stor sandsynlighed vil blive vedtaget efter at have været igennem lovgivningsprocessen. For at udtrykke den usikkerhed, der er forbundet med fremskrivningerne, er der anvendt intervaller til at angive resultatet for de enkelte variabler. Intervallerne er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet i en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. INTERNATIONALE FORHOLD Forholdene uden for euroområdet forventes fortsat at blive gunstige i 25 og 26. I USA skulle væksten i realt BNP forblive robust, selv om vækstraterne bliver noget lavere end i 24. Væksten i realt BNP i Asien ekskl. Japan ventes fortsat at ligge et godt stykke over det globale gennemsnit, om end på et lavere niveau end de senere år. Fremskrivningerne viser, at væksten i de fleste store økonomier fortsat bliver dynamisk. Der forventes desuden fortsat høje vækstrater i de lande, der blev medlem af Den Europæiske Union den 1. maj 24. Det estimeres, at den årlige vækst i realt BNP på verdensplan ekskl. euroområdet i gennemsnit bliver ca. 4,8 pct. i 25 og 4,6 pct. i 26. Væksten på euroområdets eksterne eksportmarkeder bliver ifølge fremskrivningerne ca. 8,3 pct. i 25 og 7,3 pct. i 26. Samtidig ventes inflationen uden for euroområdet at stige en anelse, i takt med at den økonomiske vækst på verdensplan fortsætter og som følge af de højere råvarepriser. FREMSKRIVNINGER AF VÆKSTEN I REALT BNP Eurostats foreløbige skøn for realt BNP i euroområdet i 1. kvartal 25 viser en vækst kvartal-tilkvartal på,5 pct. mod,2 pct. i 4. kvartal 24. Denne forbedring skønnes dog delvist at skyldes statistiske effekter i forbindelse med korrigeringen for antal arbejdsdage, og den kvartalsvise vækstrate forventes at falde igen i 2. kvartal. Fremskrivningen bygger på antagelsen om, at den afdæmp- 1 Fremskrivningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem eksperter fra og de nationale centralbanker i euroområdet. De indgår to gange om året i Styrelsesrådets vurdering af den økonomiske udvikling og de forhold, der udgør en risiko for prisstabiliteten. Yderligere informationer om de anvendte procedurer og metoder findes i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni De korte renter, målt ved 3-måneders Euribor, antages derfor at forblive konstante i fremskrivningsperioden på 2,13 pct. Den tekniske antagelse om konstante valutakurser implicerer, at EUR/USD-kursen forbliver på 1,29 i fremskrivningsperioden, og at den effektive eurokurs bliver 1,4 pct. højere end gennemsnittet for 24. Markedet forventer en svagt stigende profil i den nominelle 1-årige statsobligationsrente i euroområdet fra gennemsnitlig 3,6 pct. i 25 til gennemsnitlig 3,8 pct. i 26. Udtrykt i amerikanske dollar antages den gennemsnitlige stigning i råvarepriser ekskl. energi at blive 5,4 pct. i 25 og 1,3 pct. i 26. På grundlag af udviklingen på futuresmarkederne antages den gennemsnitlige årlige oliepris at blive 5,6 dollar pr. tønde i 25 og 5,7 dollar pr. tønde i

65 ning, der har kunnet iagttages siden slutningen af 24, hovedsagelig skyldes den forsinkede effekt, som euroens appreciering og olieprisstigningen har haft. Idet det antages, at denne effekt aftager fremover, ventes de kvartalsvise vækstrater gradvis at vende tilbage til et niveau tæt på,5 pct. I henhold til fremskrivningerne skulle den gennemsnitlige årlige BNP-vækst derfor blive mellem 1,1 pct. og 1,7 pct. i 25 og mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 26. I sammenhæng med antagelsen om en fortsat kraftig udenlandsk efterspørgsel forventes eksportvæksten fortsat at understøtte den økonomiske aktivitet i løbet af fremskrivningsperioden, mens den indenlandske efterspørgsel gradvis skulle blive styrket. For så vidt angår de indenlandske forbrugskomponenter i BNP, estimeres den gennemsnitlige årlige vækst i det private forbrug til at blive mellem 1,2 pct. og 1,6 pct. i 25. Dette skyldes den mindskede lønvæksts og de store energiprisstigningers afdæmpende virkning på husholdningernes købekraft. Fremskrivningen af forbruget viser en stigning på mellem 1, pct. og 2,2 pct. i 26. Husholdningernes disponible realindkomst vil blive understøttet af kraftigere beskæftigelsesvækst, lavere inflation og et positivt bidrag fra kapitalindkomsten. Opsparingskvoten forventes at stige en anelse i løbet af fremskrivningsperioden, hvilket delvist afspejler en udjævning af forbruget og vedvarende bekymringer om udviklingen i de offentlige finanser og udsigterne på længere sigt for de offentlige sundheds- og pensionssystemer. Det estimeres, at den gennemsnitlige årlige vækstrate i de samlede faste investeringer bliver mellem,5 pct. og 2,7 pct. i 25 og mellem 1,9 pct. og 5,1 pct. i 26. Opsvinget forventes at blive kraftigere for erhvervsinvesteringernes vedkommende, idet de skulle blive påvirket positivt af gunstige kreditforhold og en robust indtjening i virksomhederne. Fremskrivningen af de private boliginvesteringer viser fortsat en moderat stigning i fremskrivningsperioden. Den gennemsnitlige årlige ændringstakt i den samlede eksport, der indbefatter handlen inden for euroområdet, er estimeret til at blive mellem 3,1 pct. og 5,9 pct. i 25 og mellem 4,5 pct. og 7,7 pct. i 26. Eksportmarkedsandelen uden for euroområdet forventes at falde noget som følge af forsinkede effekter fra euroens tidligere appreciering og mere generelt den øgede globale konkurrence. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i den samlede import forventes at blive en anelse lavere end den, der forventes for eksportens vedkommende i 25, og stort set på linje med denne i 26. Alt i alt ventes nettohandlen at yde et lille positivt bidrag til BNP-væksten i fremskrivningsperioden. Fremskrivningen af den samlede beskæftigelse viser, at den bliver styrket en smule i løbet af fremskrivningsperioden. Samtidig ventes udbuddet af arbejdskraft at stige som følge af forbedrede beskæftigelsesudsigter og strukturelle arbejdsmarkedsreformer i en række eurolande. Samlet set forventes det, at arbejdsløshedsprocenten begynder at falde i 26. FREMSKRIVNINGER AF PRISER OG OMKOSTNINGER Det estimeres, at den gennemsnitlige stigningstakt i det samlede harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bliver mellem 1,8 pct. og 2,2 pct. i 25 og mellem,9 pct. og 2,1 pct. i 26. Faldet i HICPinflationen i 26 skyldes i et vist omfang den statistiske effekt af en planlagt sundhedsreform i Holland. Det estimeres, at denne effekt bidrager med -,2 procentpoint til den samlede HICP-inflation for euroområdet. Fremskrivningen af prisudviklingen er også betinget af en række andre faktorer. For det første indebærer antagelserne om oliepriserne et betydeligt positivt bidrag fra energikomponenten til HICPinflationen i 25. I overensstemmelse med den tekniske antagelse om, at oliepriserne er ved at stabilisere sig, forventes dette bidrag imidlertid at aftage mod slutningen af 26. For det andet antages 64

66 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab Tabel 1. Makroøkonomiske fremskrivninger (Gennemsnitlig ændring i procent år/år) 1) HICP 2,1 1,8 2,2,9 2,1 Realt BNP 1,8 1,1 1,7 1,5 2,5 Privat forbrug 1,1 1,2 1,6 1, 2,2 Offentligt forbrug 1,3,4 1,4 1,1 2,1 Faste bruttoinvesteringer 1,7,5 2,7 1,9 5,1 Eksport (varer og tjenester) 6,1 3,1 5,9 4,5 7,7 Import (varer og tjenester) 6,1 2,6 6, 4,4 7,8 1) Intervallerne for de enkelte variabler og tidshorisonter er baserede på den gennemsnitlige absolutte afvigelse mellem de realiserede værdier og tidligere fremskrivninger udarbejdet af centralbankerne i euroområdet. Fremskrivningen af realt BNP og de komponenter, der indgår i BNP, bygger på data, der er korrigeret for antal arbejdsdage. Fremskrivningerne af eksport og import omfatter samhandel inden for euroområdet. væksten i den nominelle lønsum pr. ansat at forblive moderat i fremskrivningsperioden. På dette område tager fremskrivningerne ikke blot højde for allerede indgåede lønaftaler og den beskedne forbedring, der fremgår af fremskrivningen af arbejdsmarkedsforholdene, men de bygger også på den antagelse, at den nominelle lønsum pr. ansat ikke bliver påvirket af anden runde-effekter fra tidligere prisstigninger. For det tredje indebærer fremskrivningerne af væksten i realt BNP og beskæftigelsen, at væksten i arbejdsproduktiviteten langsomt vil begynde at stige. Som følge af løn- og produktivitetsudviklingen forventes væksten i enhedslønomkostningerne at forblive relativt begrænset i både 25 og 26. For det fjerde antages administrativt fastsatte priser og afgifter at yde et mindre bidrag til inflationen end i tidligere år. Boks 8 SAMMENLIGNING MED DE MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER UDARBEJDET AF s STAB I MARTS 25 I forhold til de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i marts 25, er intervallerne for væksten i realt BNP for 25 og 26 blevet nedjusteret en anelse. For HICPs vedkommende ligger det forventede interval for 25 inden for det interval, der fremgik af martsfremskrivningerne. Intervallet for 26 er blevet nedjusteret en anelse for især at afspejle effekten af ovennævnte, planlagte sundhedsreform i Holland. Der er kun sket mindre ændringer i fremskrivningerne af enhedslønomkostningerne. Sammenligning af makroøkonomiske fremskrivninger (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) HICP marts 25 2,1 1,6 2,2 1, 2,2 HICP juni 25 2,1 1,8 2,2,9 2,1 Realt BNP marts 25 1,8 1,2 2, 1,6 2,6 Realt BNP juni 25 1,8 1,1 1,7 1,5 2,5 65

67 Boks 9 PROGNOSER UDARBEJDET AF ANDRE ORGANISATIONER Både internationale organisationer og private institutioner udarbejder prognoser for euroområdet. Disse prognoser kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter og anvender forskellige metoder til at udlede antagelser om budgetvariabler samt finansielle og eksterne variabler, herunder oliepriserne. Prognoserne fra Consensus Economics Forecasts og s Survey of Professional Forecasters bygger på en række uspecificerede antagelser. I modsætning til fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab er de øvrige prognoser typisk ikke betinget af den antagelse, at de korte renter forbliver uændrede i fremskrivningsperioden. Trods forskellige antagelser er prognoserne for den årlige BNP-vækst i euroområdet i 25 og 26 nogenlunde ens. I de øvrige institutioners seneste prognoser er der enighed om, at den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i euroområdet bliver mellem 1,2 pct. og 1,6 pct. i 25 og mellem 1,9 pct. og 2,3 pct. i 26. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab og OECDs prognoser begge opgiver årlige vækstrater, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, om de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage eller ej. På grund af det store antal arbejdsdage i 24 ville en gennemsnitlig årlig vækstrate for BNP i euroområdet, der ikke var blevet korrigeret for antal arbejdsdage, være ca. ¼ procentpoint højere, end hvis den var blevet korrigeret for antal arbejdsdage. Tabel A: Sammenligning af prognoser for væksten i realt BNP i euroområdet (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Offentliggjort Europa-Kommissionen Apr. 25 2, 1,6 2,1 IMF Apr. 25 2, 1,6 2,3 OECD Maj 25 1,8 1,2 2, Consensus Economics Forecast Maj 25 1,8 1,5 1,9 Survey of Professional Forecasters. Apr. 25 1,8 1,6 2, Kilder: Europa-Kommissionens økonomiske forårsprognose 25; IMF, World Economic Outlook, april 25; OECD, Economic Outlook, nr. 77 (foreløbig udgave); Consensus Economics Forecasts og s Survey of Professional Forecasters. Hverken vækstraterne i Europa-Kommissionens prognoser eller i IMFs World Economic Outlook er korrigeret for antal arbejdsdage. Prognoserne viser en gennemsnitlig årlig HICP-inflation på mellem 1,8 pct. og 1,9 pct. i 25 og mellem 1,3 pct. og 1,8 pct. i 26. Tabel B: Sammenligning af prognoser for den samlede HICP-inflation i euroområdet (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Offentliggjort Europa-Kommissionen Apr. 25 2,1 1,9 1,5 IMF Apr. 25 2,2 1,9 1,7 OECD Maj 25 2,1 1,8 1,3 Consensus Economics Forecast Maj 25 2,1 1,8 1,7 Survey of Professional Forecasters Apr. 25 2,1 1,9 1,8 Kilder: Europa-Kommissionens økonomiske forårsprognose 25; IMF, World Economic Outlook, april 25; OECD, Economic Outlook, nr. 77 (foreløbig udgave); Consensus Economics Forecasts og s Survey of Professional Forecasters. 66

68 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 7 UDVIKLINGEN I VALUTAKURSER OG BETALINGSBALANCEN Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 7.1 VALUTAKURSER I maj og primo juni deprecierede euroen i et miljø præget af en generel styrkelse af den amerikanske dollar. DEN AMERIKANSKE DOLLAR/EUROEN I begyndelsen af maj svingende euroen over for den amerikanske dollar, men uden en klar tendens. Efter frigivelsen af bedre end forventede tal for den amerikanske handelsbalance 11. maj begyndte dollaren at appreciere ret kraftigt. Dollarens appreciering tiltog senere på måneden på baggrund af observationer, der indikerede solid økonomisk aktivitet i USA, hvilket stod i modsætning til forholdsvis blandede økonomiske nyheder om euroområdet. Ifølge markedsrapporter kan tekniske faktorer også have bidraget til dollarens øgede appreciering. Endelig kan forkastelsen af EUs forfatningstraktat i Frankrig have bidraget til den negative holdning til euroen. Som reaktion på denne udvikling nåede euroen det laveste niveau i syv måneder over for den amerikanske dollar. Den 1. juni 25 lå euroen på USD 1,22, dvs. 5,6 pct. under niveauet ultimo april og 1,7 pct. under gennemsnittet i 24. DEN JAPANSKE YEN/EUROEN Efter at have apprecieret ret kraftigt over for både euroen og den amerikanske dollar mod slutningen af april deprecierede den japanske yen over for den amerikanske dollar i maj, mens den apprecierede over for euroen. Udviklingen synes delvis at være forbundet med aftagende forventninger blandt aktørerne på valutamarkedet om øget fleksibilitet i valutakurserne i Asien i den nærmeste fremtid, og delvis med dollarens bredt funderede stigning. Tallene for Japans BNP-vækst i 1. kvartal 25 var meget bedre end forventet, men har tilsyneladende ikke påvirket yenkursen. Mod slutningen af den betragtede periode kan yen/ euro-kursen være påvirket af markedets reaktioner på udfaldet af den franske folkeafstemning. Den 1. juni 25 lå euroen på JPY 132,8, dvs. 2,5 pct. under niveauet ultimo april og 1,2 pct. under gennemsnittet i 24. EU-LANDENES VALUTAER I ERM2 i maj og primo juni bevægede den danske krone og den slovenske tolar sig inden for et Figur 43. Valutakursbevægelser (Daglige observationer) 1,36 1,33 1,3 1,27 1,24 1, ,71,7,69,68,67,66 Kilde:. USD/EUR Marts April Maj 25 JPY/EUR (venstre akse) JPY/USD (højre akse) Marts April Maj 25 GBP/EUR (venstre akse) GBP/USD (højre akse) Marts April Maj 25 1,36 1,33 1,3 1,27 1,24 1, ,56,55,54,53,52,51 67

69 Figur 44. Valutakursbevægelser i ERM2 Figur 45. Den effektive eurokurs og dens sammensætning 1) (Daglige observationer; afvigelse fra centralkurs i procentpoint) (Daglige observationer) 2, 1,5 CYP/EUR LVL/EUR EEK/EUR DKK/EUR 2, 1,5 Indeks: 1. kvt = , 1, 14 14,5, -,5,5, -, , -1,5-2, 1,,8,6,4,2 -, April LTL/EUR SIT/EUR MTL/EUR April Maj Maj -1, -1,5-2,,6,4 -, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Kilde:. Anm.: En positiv/negativ afvigelse fra centralkursen over for euroen indebærer, at valutaen ligger på den svage/stærke side af udsvingsbåndet. For den danske krone er udsvingsbåndet +/- 2,25 pct.; for alle andre valutaer gælder standardbåndet på +/- 15 pct. 1,,8,2 11, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, Marts April Maj 25 Bidrag til ændringer i den effektive eurokurs 2) 29. april juni 25 (I procentpoint) USD JPY CHF NMS EER-23 GBP CNY SEK Andet 11, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, Kilde:. 1) En stigning i indekset indikerer en appreciering af euroen over for euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer og valutaerne i alle EU-lande uden for euroområdet. 2) Bidrag til ændringer i EER-23 vises kun for euroområdets seks vigtigste handelspartneres valutaer. Kategorien "NMS" henviser til det samlede bidrag fra valutaerne for de 1 nye medlemslande, som tiltrådte EU 1. maj 24. Kategorien "Andet" henviser til det samlede bidrag fra euroområdets øvrige syv handelspartnere i EER-23-indekset. Ændringer beregnes ud fra de tilsvarende samlede handelsvægte i EER-23-indekset. meget snævert område tæt på deres respektive centralkurser, mens den estiske kroon, den maltesiske lire og den litauiske litas var uændrede i forhold til deres centralkurser. Den lettiske lats var stabil i den øverste del af sit udsvingningsbånd, mens det cypriotiske pund apprecierede, hvorefter det stabiliserede sig på et niveau ca. 1,7 pct. over centralkursen. Hvad angår de andre EU-landes valutaer, apprecierede euroen over for det britiske pund i maj og deprecierede derefter forholdsvis kraftigt primo juni. Den 1. juni lå euroen på GBP,68, dvs. næsten uændret i forhold til niveauet ultimo april og,5 pct. under gennemsnittet i 24. I referenceperioden deprecierede euroen over for den polske zloty (med 2,6 pct.) og i mindre grad over for den slovakiske koruna (med,6 pct.). Samtidig var euroen stort set stabil over for den tjekkiske koruna og den svenske krone, mens den apprecierede moderat over for den ungarske forint (med,6 pct.). 68

70 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen ANDRE VALUTAER Hvad angår de andre valutaer, var euroen stort set uændret over for schweizerfrancen i maj og primo juni i forhold til ultimo april. Øvrige udviklingstendenser i den betragtede periode omfatter euroens depreciering over for den canadiske dollar, den koreanske won, Singapore-dollaren og den norske krone (med henholdsvis 5,2 pct., 4,3 pct., 3,3 pct. og 2,8 pct.). DEN EFFEKTIVE EUROKURS Den 1. juni 25 var den nominelle effektive eurokurs målt over for 23 af euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer 2,9 pct. under niveauet ultimo april og 2 pct. under gennemsnittet i 24 (se figur 45). Deprecieringen af den effektive eurokurs var bredt funderet og kunne hovedsagelig tilskrives svækkelsen over for den amerikanske dollar, nogle af de vigtigste asiatiske valutaer og nogle af de nye EU-landes valutaer. Hvad angår udviklingen i euroområdets internationale omkostnings- og priskonkurrenceevne, målt ved de reale effektive valutakursindeks, indeholder boks 1 en detaljeret gennemgang af ligheder og forskelle mellem de forskellige indikatorers udvikling set over en længere periode. Boks 1 INDIKATORER FOR EUROOMRÅDETS OMKOSTNINGS- OG PRISKONKURRENCEEVNE: LIGHEDER OG FORSKELLE De reale effektive valutakurser bruges ofte som mål for den internationale omkostnings- og priskonkurrenceevne. De reale effektive eurokurser opnås ved at deflatere de nominelle effektive eurokurser med forskellige omkostnings- og prismål og anvende forskellige sæt partnerlande, hvilket giver et bredt udvalg af indikatorer. 1 Alle de tilgængelige indeks for de reale effektive eurokurser har begrebsmæssige fordele og ulemper og kan endda gå i forskellige retninger med tiden, hvilket giver anledning til modstridende fortolkninger. Derfor indeholder denne boks en analyse af udviklingen i indeksene for de effektive eurokurser, der er baseret på et bredt sæt indikatorer, og en undersøgelse af eventuelle ligheder og forskelle mellem dem. Der skal dog tages forbehold ved fortolkningen af indikatorerne for de effektive eurokurser som mål for konkurrenceevnen. Disse indikatorer omfatter kun bevægelser i de relative priser og ser bort fra ændringer i varernes andre karakteristika, hvorved vigtige parametre, der er relevante for den internationale konkurrence, ignoreres. Referenceperioden for denne boks 1. kvartal 1999 og gennemsnittet i perioden er vilkårlig og bør ikke betragtes som en indikation af euroens "passende" niveau. Alle de relevante indeks for de effektive eurokurser findes for perioden fra 1. kvartal 1995 til 4. kvartal 24. Efter euroens indførelse var udviklingen i den nominelle og reale effektive eurokurs i første omgang kendetegnet ved et kraftigt fald i perioden Euroen begyndte at stige fra 22, og stigningen fortsatte, om end mere afdæmpet, i de næste to år, hvorved det indledende fald blev mere end udlignet. En nærmere sammenligning af de nominelle effektive indikatorer tyder på, at euroen målt over for den brede gruppe af 42 handelspartnere (EER-42) var steget mere i 4. kvartal 24 i forhold til 1. kvartal 1999 og lå endnu højere over det 1-årige gennemsnit, end det var tilfældet 1 beregner de nominelle effektive eurokurser og de reale effektive eurokurser baseret på forbrugerprisindekset over for tre grupper handelspartnere, der består af 12, 23 og 42 handelspartnere, og de reale effektive eurokurser baseret på producentprisindeks, BNP-deflatorer, enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren og enhedslønomkostninger i den samlede økonomi over for 12 og 23 handelspartnere. Se boksen "Opdatering af de samlede handelsvægte for de effektive eurokurser og beregning af et nyt sæt indikatorer for euroen" i en for september 24. En omfattende gennemgang af koncepternes fordele og ulemper findes i artiklen "Udviklingen i euroområdets internationale omkostnings- og priskonkurrenceevne" i en for august

71 Table. De nominelle og reale effektive eurokursers afvigelser fra gennemsnittet (I pct.) Over for valutaerne i Nominelle effektive eurokurser Reale effektive eurokurser baseret på... Forbrugerprisindeks Producentpris indeks Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi BNPdeflator (CPI) (PPI) (ULCM) (ULCT) (BNP) 4. kvartal 24 i forhold til gennemsnittet for perioden Memopost: Reale effektive eurokurser baseret på forbrugerprisindekset i forhold til det 25-årige gennemsnit 12 handelspartnere (EER-12) 9,1 12,2 1,3 9,2 9,5 13,1 9,3 23 handelspartnere (EER-23) 8,5 9,3 8,2 6,5 5,4 9,9 42 handelspartnere (EER-42) 17,4 9,7 4. kvartal 24 i forhold til 1. kvartal handelspartnere (EER-12) 6,5 11,2 9,1 7,4 9,3 11,5 23 handelspartnere (EER-23) 5,7 7,8 6,8 4,2 4,2 7,7 42 handelspartnere (EER-42) 13, 7,1 Anm.: EER-12 omfatter Australien, Canada, Danmark, Hongkong, Japan, Norge, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Sverige, Sydkorea og USA. Ud over denne gruppe omfatter EER-23 de 1 nye EU-lande og Kina. EER-42 tilføjer andre overgangsøkonomier og vækstmarkedsøkonomier til denne liste. over for andre grupper af handelspartnere (EER-12 og EER-23 se tabellen). Denne afvigelse afspejler dog bare en gennemsnitlig højere inflation i de partnerlande, der er omfattet af det bredere indeks. Figur A. Reale EER-23-indeks baseret på forskellige omkostnings- og prisdeflatorer (Indeks: 1. kvt = 1; kvartalsvise observationer; over for 23 handelspartnere) CPI PPI ULCM ULCT GDP Hvad angår indikatorerne for de reale effektive eurokurser, viser figur A, at de forskellige indikatorer i høj grad er korreleret i de seneste 1 12, år. En nærmere gennemgang tyder dog på, at indikatorernes afvigelse i 4. kvartal 24 fra de- 115, 11, res 1-årige gennemsnit strækker sig fra 5,4 15, pct. for den reale effektive eurokurs over for 23 1, handelspartnere, baseret på udviklingen i enhedslønomkostninger (ULC) for den samlede 95, 9, økonomi, til 13,1 pct. for den reale effektive 85, eurokurs over for 12 handelspartnere, baseret 8, på udviklingen i relative BNP-deflatorer (se tabellen). På samme måde har ændringerne i de samme indikatorer siden 1. kvartal 1999 svinget fra 4,2 pct. til 11,5 pct. Disse ligheder og forskelle mellem indikatorerne undersøges nedenfor med hensyn til analysens tidshorisont, handelspartnere og forskellige deflatorer Kilde:. Anm.: De seneste observationer vedrører 4. kvartal , 115, 11, 15, 1, 95, 9, 85, 8, 7

72 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Hvad angår tidshorisonten, var den reale effektive eurokurs baseret på forbrugerprisindeks, som der foreligger lange tidsserier for, i 4. kvartal 24 en del højere i forhold til det 1-årige gennemsnit (+12,2 pct.) end i forhold til det 25-årige gennemsnit (+9,3 pct.), hvilket især afspejler, at den længere periode omfatter den amerikanske dollars styrkelse medio 198'erne. Hvad angår dækningen af handelspartnerne, ligger indikatorerne for den reale effektive eurokurs over for 23 handelspartnere (EER-23) tættere på deres 1-årige gennemsnit og er steget mindre siden 1. kvartal 1999, end det var tilfældet over for 12 handelspartnere (EER-12). Det afspejler hovedsagelig, at EER-23 ud over landene i EER-12 omfatter de lande, der tiltrådte EU 1. maj 24, og Kina. Især har flere af de nye medlemslande i Central- og Østeuropa oplevet en kraftig real appreciering af deres valutaer i de senere år, som delvis er forbundet med deres økonomiers konvergens og indhentning i overgangsprocessen. I forbindelse med sammenligninger over længere perioder synes det derfor mere hensigtsmæssigt at vurdere det snævre EER-12-indeks, som kun omfatter de lande, hvor sådanne effekter sandsynligvis er små. Med hensyn til brugen af forskellige deflatorer er størstedelen af de reale effektive eurokursindeks, der er baseret på relative ULC, steget en smule mindre siden 1. kvartal 1999 end de indeks, der er baseret på prisindeks (især forbrugerpriser og BNP-deflatorer). Figur B viser udviklingen i de relative omkostninger og priser over for 12 handelspartnere, hvorved virkningen af den nominelle valutakurs som dominerer de reale indikatorers udsving i figur A elimineres fra den reale effektive eurokurs. Udviklingen i disse indikatorer giver ikke mulighed for at vurdere de enkelte relative omkostnings- og prisindikatorer over tid især ikke hvis inflationen varierer betydeligt mellem euroområdet og dets handelspartnere men den gør det muligt at sammenligne udviklingen på tværs af indikatorerne. Figuren viser, at de relative ULC-indikatorer (den samlede økonomi og fremstillingssektoren) har svinget uden at følge en specifik tendens i de seneste 1 år. De relative ULCbaserede indikatorer synes at være faldet midlertidigt i anden halvdel af 199'erne, hvilket ikke kom til udtryk i en tilsvarende prisudvikling. Derefter synes alle indikatorer igen at stige, dog mere moderat for indikatorerne baseret på den relative ULC-udvikling. Den forskellige udvikling i de relative omkostnings- og prisindeks kan skyldes flere faktorer. Et element kunne være, at lønstigningerne har været mere moderate og i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen i euroområdets økonomi (i forhold til de vigtigste handelspartnere) de senere år, især i fremstillingssektoren. Forskellene kan også afspejle de uensartede egenskaber ved de foreliggende omkostningsog prismål. Mere specifikt er indikatorer baseret på ULC mindre sammenlignelige på tværs af landene særligt for landene uden for EU og de repræsenterer kun en del af en virksomheds samlede omkostninger. Disse indikatorer tager ikke højde for fx forsknings- og udviklingsomkostninger, anlægsomkostninger og distributionsomkostninger eller omkostningerne forbundet med importerede input i produktio- Figur B. Udviklingen i euroområdets omkostninger og priser i forhold til euroområdets handelspartnere (Indeks: 1. kvt = 1; kvartalsvise observationer; over for 12 handelspartnere) CPI PPI ULCM ULCT GDP Kilde:. Anm.: De seneste observationer vedrører 4. kvartal

73 nen. Indikatorernes udvikling afspejler derfor ikke direkte den kraftige stigning siden slutningen af 199'erne i råvarepriserne, som udgør en betydelig andel af virksomhedernes produktionsomkostninger. Endvidere tyder de relative producentprisers anderledes mønster i forhold til de andre prismål på, at udviklingen i servicesektoren kan have haft en effekt. Overordnet set var alle indikatorerne for de reale effektive eurokurser, målt i forhold til både deres 1-årige gennemsnit og niveauet i 1. kvartal 1999, højere i 4. kvartal 24, hvilket tyder på, at euroområdets priskonkurrenceevne er faldet. Indikatorer baseret på enhedslønomkostninger viser dog et mere moderat gab end de fleste indikatorer, der er baseret på prisdeflatorer. Denne forskel kan delvis være forbundet med mere moderate lønstigninger i euroområdet end i de vigtigste handelspartnere de senere år, men den kan også afspejle de forskellige statistiske egenskaber for de foreliggende omkostnings- og prismål. 7.2 BETALINGSBALANCEN I forhold til 4. kvartal 24 steg eksportværdien af varer og tjenesteydelser til lande uden for euroområdet med 1,1 pct. i 1. kvartal 25, mens importværdien af varer og tjenesteydelser fra lande uden for euroområdet faldt med,2 pct. Dette synes at bekræfte tendensen til øget eksport og faldende import siden 3. kvartal 24. Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer viste samlet set en nettotilstrømning på 9,2 mia. euro i marts 25 i 12-måneders akkumulerede tal. Siden 2. halvår 24 er nettoudstrømningen af kapital faldet gradvist, hvilket hovedsagelig kunne tilskrives øget nettotilstrømning af porteføljeinvesteringer i aktier. LØBENDE POSTER OG HANDEL Euroområdets sæsonkorrigerede løbende poster udviste et overskud på 2,3 mia. euro i marts 25. Det afspejlede overskud på varebalancen (9,2 mia. euro) og tjenestebalancen (1, mia. euro), som delvis blev opvejet af underskuddet på løbende overførsler (4,7 mia. euro) samt løn- og formueindkomst (3,2 mia. euro). I forhold til 4. kvartal 24 var overskuddet på de sæsonkorrigerede løbende poster stadig stabilt i 1. kvartal 25 (6,5 mia. euro). Det skyldes, at stigninger i underskuddet på løn- og formueindkomst (3, mia. euro) og i underskuddet på løbende overførsler (2,4 mia. euro) blev opvejet af en stigning i overskuddet på vare- og tjenestebalancen (4,6 mia. euro). Sidstnævnte kunne tilskrives stigningen i eksportværdien af varer og tjenesteydelser til lande uden for euroområdet (med 1,1 pct.) og faldet i importværdien fra lande uden for euroområdet (med,2 pct.). En nærmere gennemgang af eksportmængderne af varer til lande uden for euroområdet viser, at eksportstigningen, som begyndte i 2. halvår 23, har været bredt funderet på tværs af de forskellige varekategorier, selv om den har været særlig kraftig for kapitalgoder og en smule mere afdæmpet for forbrugsgoder (se figur 47). Det kan skyldes, at forbrugsgoder er mere priselastiske end kapitalgoder, hvorved eksporten af forbrugsgoder kan være mere påvirket af euroens appreciering. Det kan også være forbundet med en kraftig verdenshandel med kapitalgoder. Den kan især tilskrives Kina og i mindre grad de nye EU-lande, som relativt set importerer flere kapitalgoder og er blevet stadig vigtigere handelspartnere for euroområdet i de seneste år. 72

74 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 46. Euroområdets løbende poster og varebalance (Milliarder euro; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Figur 47. Omfanget af eksport til lande uden for euroområdet fordelt efter sektor (Procentpoint; årlig vækst; sæsonkorrigeret) Betalingsbalancens løbende poster (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Varebalance (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Eksport af varer og tjenesteydelser (højre akse) Import af varer og tjenesteydelser (højre akse) Varer ialt Forbrugsgoder Kapitalgoder Halvfabrikata Kilde: Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De seneste observationer vedrører december Det 12-måneders akkumulerede overskud på euroområdets løbende poster indtil marts 25 udgjorde 34,3 mia. euro, dvs. ca.,5 pct. af BNP, i forhold til 32,1 mia. euro et år tidligere. Denne mindre stigning kunne tilskrives et mindre underskud på løn- og formueindkomst og løbende overførsler samt et større overskud på tjenestebalancen, som delvis blev opvejet af et reduceret overskud på varebalancen (se figur 46). DE FINANSIELLE POSTER I marts 25 udgjorde de direkte investeringer og porteføljeinvesteringerne samlet set en nettoudstrømning på 11,5 mia. euro. Det kunne tilskrives nettoudstrømningen af direkte investeringer (8,8 mia. euro) og gældsinstrumenter (12,4 mia. euro), mens porteføljeinvesteringer i aktier udviste en nettotilstrømning. I 12-måneders perioden indtil marts 25 viste de direkte investeringer og porteføljeinvesteringerne samlet set en nettotilstrømning på 9,2 mia. euro i marts, efter at have udvist vedvarende nettoudstrømning i hele 24 (se figur 48). Udviklingen skyldes hovedsagelig en nettotilstrømning af aktier siden 3. kvartal 24. I samme periode stabiliserede nettoudstrømningen af direkte investeringer sig på ca. 5 mia. euro, mens udviklingen i gældsinstrumenter var forholdsvis volatil og svingede mellem nettotilstrømning og -udstrømning. Nettoudstrømningen af direkte investeringer skyldes en nedgang i tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer til euroområdet. Nedgangen kan delvis tilskrives, at den økonomiske vækst var kraftigere på globalt plan end i euroområdet i 24 og primo 25. Den større nettotilstrømning af porteføljeinvesteringer skyldes en stigning i nettokøb af aktier udstedt i euroområdet foretaget af residenter uden for euroområdet samt et fald i nettokøb af uden- 73

75 landske aktier foretaget af residenter i euroområdet. Som nævnt i tidligere er viste markedsundersøgelser, at de internationale investorer havde øget interesse i aktier udstedt i euroområdet, da disses kurser vurderedes at være mere attraktive relativt set. Gældsinstrumenternes ret volatile mønster synes i hvert fald delvist at skyldes den generelle opfattelse på verdensplan af, at obligationer er overvurderede. De lave obligationsrenter og muligheden for kurstab synes at have forhindret porteføljeforvaltere i at udarbejde stabile langsigtede strategier om køb eller salg af gældsinstrumenter i euroområdet. Figur 48. Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede tal) Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto Direkte investeringer netto Porteføljeinvesteringer netto Kilde:. 74

76 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S 1

77

78 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET INDHOLD I OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet S5 1 PENGEPOLITISK STATISTIK 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance S6 1.2 s officielle rentesatser S7 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner S8 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik S9 2 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet S1 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet S Monetær statistik S MFI-udlån, fordeling S Indlån hos MFIer, fordeling S MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling S2 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance S Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance S Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet S Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype S25 3 FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI 3.1 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle aktiver S De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle passiver S Forsikringsselskabers og pensionskassers vigtigste finansielle aktiver og passiver S Årlig opsparing, investeringer og finansiering S29 4 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirudstedelser undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta S3 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype S Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet S Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet S Pengemarkedsrenter S Statsobligationsrenter S4 4.8 Aktieindeks S41 5 PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 5.1 HICP, andre priser og omkostninger S Produktion og efterspørgsel S Arbejdsmarkeder S49 6 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud S5 6.2 Gæld S Ændring i gælden S Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud S53 1 Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på Se længere forløb og mere detaljerede observationer på s websted ( S 3

79 7 EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 7.1 Betalingsbalance S Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance S Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet S6 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) S Varehandel S64 8 VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser S Bilaterale valutakurser S67 9 UDVIKLING UDEN FOR EUOOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande S I USA og Japan S69 OVERSIGT OVER FIGURER TEKNISKE NOTER GENERELLE BEMÆRKNINGER S71 S73 S77 SIDSTE NYT Fremover indgår boligprisstatistik for euroområdet i tabel 2 i afsnit 5.1. Tegnforklaringer i tabellerne "-" Foreligger ikke/ikke anvendelig "." Foreligger endnu ikke " " Nul eller ubetydelig "milliard" 1 9 (p) Foreløbig s.a. Sæsonkorrigeret n.s.a. Ikke-sæsonkorrigeret S 4

80 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Den monetære udvikling og renterne M1 1) M2 1) M3 1)2) M3 1)2) 3-måneders glidende gennemsnit (centreret) MFI-lån til residenter i euroområdet, undtagen MFIer og offentlig forvaltning og service 1) Værdipapirer undtagen aktier i euro udstedt af ikke-finansielle og ikke-monetære finansielle selskaber 1) 3-måneders rente (Euribor, pct. p.a., periodegennemsnit) ,9 8, 8,1-4,9 19,2 2,33 4, , 6,3 5,8-6, 1,4 2,11 4, kvt. 1,2 6, 5,4-5,6 9,6 2,8 4, ,6 5,8 5,6-6,2 9,4 2,12 4, ,3 6,4 6, - 6,8 8,3 2,16 3, kvt. 9,6 7,1 6,7-7,3 9,4 2,14 3,67 24 Dec. 8,9 6,7 6,6 6,5 7,1 8,3 2,17 3,69 25 Jan. 9,6 7,1 6,8 6,7 7,3 9,2 2,15 3,63 Feb. 1,2 7,3 6,6 6,6 7,3 9, 2,14 3,62 Mar. 9,3 7,1 6,5 6,6 7,6 12, 2,14 3,76 Apr. 9,3 7,3 6,7. 7,4. 2,14 3,57 Maj ,13 3,41 Realt BNP 1-årig statsobligationsrente (pct. p.a., periodegennemsnit) 2. Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked HICP Producentpriser i industrien Timelønomkostninger Industriproduktion ekskl. byggeriet Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (pct.) Beskæftigelse Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) ,1 1,4 2,7,7,3 81,1,3 8,7 24 2,1 2,3 2,3 2, 1,9 81,7,6 8, kvt. 2,3 2, 2,2 2,1 3, 81,6,5 8, ,2 3,1 1,9 1,8 2,8 82,1,6 8, ,3 3,8 2,4 1,5 1,1 82,,9 8, kvt. 2, 4,1. 1,3,8 81,4. 8,9 24 Dec. 2,4 3, , ,8 25 Jan. 1,9 4, - - 2,1 81,9-8,8 Feb. 2,1 4,2 - -, ,9 Mar. 2,1 4,2 - -, - - 8,9 Apr. 2, ,9-8,9 Maj 2, Betalingsbalance, reserveaktiver og valutakurser (Milliarder euro, medmindre andet er angivet) Betalingsbalance (nettostrømme) Løbende poster og kapitalposter Reserveaktiver (positioner ultimo perioden) Effektiv eurokurs; EER-23 3) (indeks 1. kvt = 1) Direkte Porteføljeinvesteringer Varer investeringer Nominel Real (CPI) USD/EUR ,5 12,7 5,4 43,4 36,5 99,9 11,7 1, ,5 13,4-47,9 68,6 28,6 13,8 15,9 1, kvt. 7,4 31,4-12,1 27, 32,2 12,1 14,1 1, ,5 23,5 1,1 7,2 298,5 12,8 14,9 1, , 2,8-14, 23,1 28,6 15,7 17,7 1, kvt. 5,5 14,8-25, 1,9 284,9 15,7 17,9 1, Dec. 9,6 7,3 5,1 38,3 28,6 17,1 19,2 1, Jan. -8,,2-11,4-17,1 289, 15,8 18, 1,3119 Feb. 9,9 6,1-4,9 21,7 283,2 15,1 17,2 1,314 Mar. 3,6 8,5-8,8-2,8 284,9 16, 18,3 1,321 Apr ,9 15,1 17,3 1,2938 Maj , 16,2 1,2694 Kilder:, Europa-Kommissionen (Eurostat og generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og Reuters. Anm.: For flere oplysninger om dataene se de relevante tabeller senere i dette afsnit. 1) Ændringer i pct. år/år for månedlige observationer er opgjort ultimo måneden, mens de kvartalsvise og årlige observationer vedrører den årlige ændring i periodegennemsnittet for serien. Se også de tekniske noter. 2) M3 og dets komponenter er eksklusive beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, hos residenter uden for euroområdet. 3) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 5

81 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance (Millioner euro) PENGEPOLITISK STATISTIK 1. Aktiver 6. maj maj maj maj 25 Guld og tilgodehavender i guld Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter uden for euroområdet Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Finjusterende markedsoperationer Strukturelle markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Udlån i forbindelse med marginbetalinger Andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet Den offentlige forvaltning og servicesektors gæld i euro Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 6. maj maj maj maj 25 Sedler i omløb Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i eurområdet Løbende konti (herunder reservekravsordninger) Indlånsfacilitet Tidsindskud Finjusterende markedsoperationer Indlån i forbindelse med marginbetalinger 1 1 Andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet Udstedte gældsbeviser Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter i euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter uden for euroområdet Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) i IMF Andre passiver Opskrivningskonti Kapital og reserver Passiver i alt Kilde: S 6

82 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.2 s officielle rentesatser (Niveauer i pct. p.a., ændringer i procentpoint) Ikrafttrædelsesdato 1) Indlånsfacilitet Primære markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Auktioner til fast rente Fast rente Auktioner til variabel rente Minimumsbudrente Niveau Ændring Niveau Niveau Ændring Niveau Ændring jan. 2, - 3, - - 4, ) 2,75,75 3, ,25-1, , -,75 3, ,5 1,25 9. apr. 1,5 -,5 2,5 - -,5 3,5-1, 5. nov. 2,,5 3, -,5 4,, feb. 2,25,25 3,25 -,25 4,25, mar. 2,5,25 3,5 -,25 4,5, apr. 2,75,25 3,75 -,25 4,75,25 9. juni 3,25,5 4,25 -,5 5,25, ) 3, , , sep. 3,5,25-4,5,25 5,5,25 6. okt. 3,75,25-4,75,25 5,75, maj 3,5 -,25-4,5 -,25 5,5 -, aug. 3,25 -,25-4,25 -,25 5,25 -, sep. 2,75 -,5-3,75 -,5 4,75 -,5 9. nov. 2,25 -,5-3,25 -,5 4,25 -, dec. 1,75 -,5-2,75 -,5 3,75 -, mar. 1,5 -,25-2,5 -,25 3,5 -,25 6. juni 1, -,5-2, -,5 3, -,5 Kilde:. 1) Fra 1. januar 1999 til 9. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet. Hvad angår de primære markedsoperationer, træder renteændringerne i kraft fra og med den første operation efter den angivne dato. Ændringen 18. september 21 trådte i kraft samme dag. Fra og med 1. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet samt de primære markedsoperationer (ændringer træder i kraft fra og med den første primære markedsoperation efter Styrelsesrådets møde), medmindre andet er angivet. 2) Den 22. december 1998 meddelte, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indførtes en smal korridor på 5 basispoint mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet var at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at de primære markedsoperationer i Eurosystemet fra operationen med afvikling den 28. juni 2 skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den minimumsrente, til hvilken modparterne kan fremsætte bud. S 7

83 1) 2) 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) 1. Primære og langfristede markedsoperationer 3) Afviklingsdato Bud (beløb) Antal deltagere Tildeling (beløb) Auktioner til variabel rente Løbetid [ ] dage Minimumsbudrente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitsrente Primære markedsoperationer feb , 2,6 2, , 2,6 2, , 2,5 2, , 2,5 2, mar , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, apr , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, maj , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, juni , 2,5 2,6 7 Langfristede markedsoperationer maj ,4 2, juli ,6 2, ,7 2, aug ,6 2, sep ,6 2, okt ,1 2, nov ,13 2, dec ,12 2, jan ,9 2, feb ,8 2, mar ,9 2, apr ,8 2, maj ,8 2,8 98 Bud (beløb) Antal deltagere 2. Andre markedsoperationer Afviklingsdato Operationstype Tildeling Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Løbetid (beløb) [ ] dage Fast rente Minimumsbudrente rente 4) Marginal Vægtet gennemsnitsrente jan. 5) Indsamling af tidsindskud , 3, juni Genkøbstransaktion ,26 4, apr. Genkøbstransaktion ,75 4,77 4, sep. Genkøbstransaktion , Genkøbstransaktion , nov. Genkøbstransaktion ,25 3,28 3, jan. Genkøbstransaktion ,25 3,3 3, Genkøbstransaktion ,25 3,28 3, dec. Genkøbstransaktion ,75 2,8 2, maj Indsamling af tidsindskud , maj Indsamling af tidsindskud , nov. Genkøbstransaktion , 2,6 2, dec. Indsamling af tidsindskud , jan. Genkøbstransaktion , 2,5 2, feb. Genkøbstransaktion , 2,5 2, mar. Indsamling af tidsindskud , Kilde:. 1) De viste beløb kan være lidt forskellige fra beløbene i afsnit 1.1 på grund af tildelte, men ikke afviklede operationer. 2) Delte auktioner, dvs. markedsoperationer med en uges løbetid, der udføres som standardauktioner parallelt med en primær markedsoperation, klassificeres som primære markedsoperationer med virkning fra april 22. Se tabel 2, afsnit 1.3 vedrørende delte auktioner udført før april 22. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at Eurosystemets primære markedsoperationer fra og med den operation, der blev afviklet den 28. juni 2, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den laveste rente, til hvilken modparterne afgiver bud. 4) I de likviditetstilførende (-opsugende) markedsoperationer er den marginale rente den laveste (højeste) rente, til hvilken bud accepteres. 5) Denne markedsoperation blev udført til en højeste rente på 3, pct. S 8

84 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik (Milliarder euro; periodegennemsnit af daglige positioner, medmindre andet er angivet; renter i pct. p.a.) 1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav Reservegrundlag pr. 1) : I alt Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Passiver underlagt en reservekravskoefficient på pct. Indskud (på anfordring, med løbetid på op til 2 år og opsigelsesvarsel) Gældsinstrumenter med løbetid på op til 2 år Indskud (løbetid på over 2 år og opsigelsesvarsel) Repoer Gældsinstrumenter med løbetid på over 2 år , ,9 49, ,9 725,5 2.46, , ,8 412, ,1 759, , kvt ,7 6.44,7 442, ,2 867, , , ,1 439, ,1 859, 2.811, , , 435, ,3 88,8 2.87, , ,7 458, ,2 913, ,3 25 Jan , ,7 46, ,8 943, , Feb ,4 6.79, 471, ,5 999, ,5 Mar , ,3 472, ,3 1.1,8 3.1,1 2. Reservekrav Reservekravsperiode, der udløber Reservekrav Kreditinstitutternes foliokonti Overskydende reserver Underskud Forrentning af reservekrav ,8 132,6,8, 2, ,9 138,5,6, 2, jan. 138,4 139,1,7, 2,7 7. feb. 139,3 14,,8, 2,6 8. mar. 14,5 141,3,8, 2,5 12. apr. 142,6 143,3,6, 2,5 1. maj 143,1 144,,9, 2,5 7. juni 144, Likviditet Reservekravsperiode, der udløber Pengebasen Eurosystemets nettofordringer i guld og udenlandsk valuta Likviditetstilførende faktorer Eurosystemets pengepolitiske operationer Likviditetsopsugende faktorer Kreditinstitutternes foliokonti Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Andre likviditetstilførende operationer Indlånsfacilitet Andre likviditetsopsugende operationer Sedler i omløb Offentlige indskud i Eurosystemet Andre faktorer (netto) ,1 235,5 45,,6,,1, 416,1 57, -4,5 132,6 548, , 265,7 75,,1,,1,5 475,4 6,2-36, 138,5 614, jan. 29,3 272,9 75,,2,2,1, 496, 45,3-41,9 139,1 635,2 7. feb. 28,6 276,6 78,,1,1,1, 487,1 63,8-55,5 14, 627,2 8. mar. 28,2 277,8 82,2,1,,1,1 489,5 68,5-59,2 141,3 63,9 12. apr. 282,1 278,2 86,9,2,,1, 498,6 67,4-62,1 143,3 642, 1. maj 287, 276,5 9,,1,,1, 55,5 62,9-58,9 144, 649,7 Kilde:. 1) Ultimo perioden. S 9

85 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver: I alt Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet MFIer I alt Offentlig forvaltning og sevice MFIer Andele i Aktier og penge- andre markeds- ejerforeninger 1) beviser andels- udstedt af residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Eurosystemet ,8 471,3 22,6,6 448, 133,6 121,5 1,3 1,8-12,8 317,9 12,4 138, ,3 546,5 21,5,6 524,3 154,8 14, 1,7 13,1-14,2 291,6 14, 176,2 25 Jan. 1.24,6 581,9 21,5,6 559,8 159,3 143,6 1,7 14, - 13,8 298,2 14,7 172,8 Feb ,4 614,5 21,5,6 592,4 162,5 146,6 1,6 14,4-13,9 294,2 12,5 177,7 Mar ,5 599,9 21,5,6 577,8 167,8 151,9 1,6 14,4-14, 296,6 12,5 183,7 Apr. (p) 1.286,3 62,9 21,5,6 58,8 169,3 153,1 1,6 14,7-13,7 3,7 13,1 186,7 MFIer ekskl. Eurosystemet , ,7 819,1 7.11, , , 1.242,6 427, ,6 67,3 894, ,7 161,8 1.45, , ,3 812, , , , ,9 465, ,5 72,5 943, ,5 159,6 1.22,4 25 Jan , ,2 817, , 4.495, , ,9 468, 1.429, 75,7 961,7 3.75,1 157, ,4 Feb , ,3 88, , , , 1.367,8 478, ,9 75,4 965, ,2 157, ,1 Mar , ,7 85, , , , ,3 481, 1.456,1 72,5 974, , 156,7 1.34,6 Apr. (p) , ,3 811, , ,8 3.34, 1.372, 49, ,9 76, 1.43,8 3.33,7 156, ,1 2. Passiver: I alt Andre residenter i euroområdet Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet MFIer Andele i pengemarkedsforeninger 2) Udstedte gældsinstrumenter 3) Kapital og reserver Eksterne passiver Anlægsaktiver Resterende aktiver Resterende passiver Eurosystemet ,8 45,5 324, 21,3 16,9 285,8-1,6 143,8 27,5 139, ,3 517,3 346,6 24,7 15, 36,8 -,5 138,4 27,2 167,4 25 Jan. 1.24,6 52,4 42, 57,6 16, 328,4 -,5 145,7 25,8 164,1 Feb ,4 54,9 435,7 71,4 18,4 345,9 -,5 145,8 21,8 166,6 Mar ,5 516,4 411,5 61,1 17,6 332,7 -,5 149,9 24,9 171,3 Apr. (p) 1.286,3 523,2 41,6 59,3 15,8 335,5 -,5 152,5 25,9 173,5 MFIer ekskl. Eurosystemet ,8, 1.774,7 132, , ,9 648, , , 2.66, , ,3, ,4 137, ,6 4.78,2 677, ,9 1.26, , ,3 25 Jan ,4, ,4 122, , ,2 692, ,3 1.26, , ,1 Feb ,2, 11.62,6 138, ,9 4.84,1 691, 3.579, ,5 3.8, 1.737,3 Mar ,6, ,3 125, 6.77, ,7 687, , ,3 3.84, ,2 Apr. (p) ,5, ,5 12, , ,1 73, ,3 1.23, , ,5 Kilde:. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger udstedt af residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 3) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 1

86 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet Milliarder euro; udeståender ultimo; transaktioner i hele periooden) 1. Aktiver I alt Udlån til residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver Udeståender , ,2 841,7 7.12, , ,1 429, 623,6 2.89,6 174, , , ,7 834, ,5 1.96, ,9 467, 666, ,2 173, ,8 25 Jan , , 839, , , ,4 469,8 678, 3.373,3 172, ,7 Feb , ,8 829, , , ,4 479,9 681, ,5 17, ,5 Mar , 8.52,3 827, , 1.991,8 1.59,2 482,6 686,6 3.49,6 169, ,6 Apr. (p) , ,6 832, ,9 2.16, ,1 491,7 74,8 3.64,5 169, ,5 Transaktioner ,4 385,9 13,7 372,2 17,4 116,3 54,1 19,3 224,8-3,6-29, ,8 498,2-5,4 53,6 93,2 58,1 35,1 34,5 434, 2,7 24,3 25 Jan. 199,7 42,4 4,1 38,3 4,7 38,2 2,4 1,9 82,2-1,3 24,9 Feb. 133,8 17,5-9,1 26,6 43,1 32,5 1,7 1,5 66,1-2,1 7,5 Mar. 136,8 49,7-2,2 51,9-3,1-5,8 2,6 5,9 43,7 -,9 41,6 Apr. (p) 266,4 54,3 5,5 48,8 21,1 12,8 8,3 56,1 14,4 -,1 3,5 2. Passiver I alt Seddel- og møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 1) Udstedte gældsinstrumenter 2) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver Udeståender ,3 397,9 153, ,4 581, ,5 1.1, , 1.597,8 8, ,6 468,4 162, ,6 64,9 2.61,8 1.53, , ,7 33,9 25 Jan ,4 459,9 18, ,2 616,5 2.84,8 1.55, , ,3 28,6 Feb ,5 463,6 21, ,3 615, ,1 1.59,3 3.29,8 1.93,8 2,9 Mar , 471,7 186, ,2 615, ,8 1.66, 3.19, ,6 7,1 Apr. (p) ,8 48,9 179, ,9 627, ,3 1.66, ,2 2.15, 19, Transaktioner ,4 79, 12,9 315,8 56,7 133,5 4,1 13,8-61,2 59, ,8 7,5 8,3 374,9 22,3 198,3 51,1 275,5 228,7 37,2 25 Jan. 199,7-8,5 18,2 9,2 12,5 4,8-1,7 14,7 74,8-14,3 Feb. 133,8 3,7 29,5 4,7-1,8 43,7 5,7 52,2 -,7-3,1 Mar. 136,8 8,2-23,9 44,1 -,3 15,9 5,3 57,6 49,5-19,4 Apr. (p) 266,4 9,2-6,4 5,7 13,2 28,3-2,7 17,4 56,5 1,1 Kilde:. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 2) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 11

87 2.3 Monetær statistik (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Pengemængdemål 1) og modposter M3 M3 3 måneders Langfristede finansielle Kreditgivning til Kreditgivning til andre residenter i euroområdet Nettofordringer M2 M3-M2 glidende passiver den offentlige sektor Udlån udlandet 2) på gennemsnit M1 M2-M Udeståender , , , 98, , , , , 7.97,8 235, , , ,3 963, , , , , ,3 378,1 25 Jan , , ,3 949, , , ,9 8.75, ,9 378,7 Feb , 2.666, ,6 949,3 6.68, , , , ,4 397,2 Mar. 3.7, , , 942, ,7-4.58, , , 7.675,3 396,1 Apr. (p) 3.25, , ,5 956, , , , ,9 7.77,6 414,1 Transaktioner ,5 113,5 375, 32,6 47,5-237,6 133,5 445,9 372,3 95, ,3 111,9 35,2 55,5 45,7-343,1 55,1 573,1 53,1 16,7 25 Jan. 46,1 -,4 45,6-13,3 32,3-16,3 24,2 56,4 46,6-3,7 Feb. 32,2 -,6 31,6-6,8 24,8-49,2 15,9 41, 33,5 19,7 Mar. 13,8 7,7 21,4-6,3 15,1-38,3-16,6 43,2 42, -4,7 Apr. (p) 18,1 17,6 35,6 13,9 49,6-26,9 22,7 78,9 32,3 15,1 Vækstrater 23 Dec. 1,7 4,6 7,7 3,8 7,1 7, 6, 6,4 5,8 5,5 95,9 24 Dec. 8,9 4,4 6,7 6,1 6,6 6,5 8,3 2,5 7, 7,1 16,7 25 Jan. 9,6 4,5 7,1 4,7 6,8 6,7 8, 3,7 7,3 7,3 115,3 Feb. 1,2 4,3 7,3 2,7 6,6 6,6 8,7 4,1 7,3 7,3 12,4 Mar. 9,3 4,8 7,1 2,8 6,5 6,6 8,7 2,3 7,5 7,6 98,3 Apr. (p) 9,3 5,2 7,3 3,2 6,7. 8,4 2,9 7,7 7,4 88,3 1. Pengemængdemål (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 2. Modposter (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 16 M1 M Langfristede finansielle passiver Kreditgivning til den offentlige sektor Udlån til andre residenter i euroområdet Kilde:. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. (M1, M2, M3; se ordlisten). 2) Værdierne under "Vækstrater" er summen af transaktioner i de 12 måneder, der slutter i den angivne periode. S 12

88 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.3 Monetær statistik (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Komponenter i pengemængdemål og langfristede finansielle passiver Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Tidsindskud Indlån med med en et opsigelsesvarsel løbetid på op til 2 år på op til 3 måneder Repoer Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Udeståender , ,7 1.31, 1.522,3 218,6 597,3 92, ,6 9,7 1.25, 1.9, , ,9 1.28, ,7 24,4 62,3 12, ,7 89, ,6 1.51,6 25 Jan. 466, ,4 1.25, ,5 23,5 619,7 99, ,6 9, 1.364,5 1.51,6 Feb. 471, ,4 1.21, 1.645,6 22,8 612,3 116,2 2.12,1 9,4 1.37,4 1.61,7 Mar. 477, ,8 1.19, , 224,5 61,3 17,9 2.36,2 9, ,3 1.65,9 Apr. (p) 481, ,4 1.3, ,9 217,5 617,9 121,1 2.55, 91, ,2 1.71,2 Transaktioner 23 77,5 184, -29,7 143,1-1,3 58, -15,1 149,2-13,2 61,9 39, ,7 172,5 -,8 112,6 22,7 21,9 1,8 186,9-1,1 16,6 5,7 25 Jan. 14, 32,1-5,1 4,7-1,1,3-3,6 11,2,4 8, -3,3 Feb. 4,9 27,3-7,5 6,9-9,6-8,3 11,1 3,8,4 6,3 11,7 Mar. 5,9 7,8-1,8 9,5 3,6-1,9-8,1 19,, 16,5 2,8 Apr. (p) 3,9 14,2 1,7 6,9-7, 8, 12,9 16,9,5 7,8 1,8 Vækstrater 23 Dec. 24,9 8,7-2,8 1,4-4,6 11,1-14,9 8,9-12,7 5,2 4, 24 Dec. 17, 7,5 -,1 7,4 1,5 3,7 11,8 1,4-1,2 8,5 5, 25 Jan. 18,5 8,1,5 7,1 6,8 4,3 2,7 9,9 -,4 8,6 4,8 Feb. 18,3 8,8,3 6,9 -,9 2,6 11,5 11,1,4 8,5 5,4 Mar. 17,8 7,8 1,6 6,8 4, 1,8 6,6 1,6,5 9,3 5,2 Apr. (p) 17,5 7,9 3,2 6,5,4 2,6 13, 1,4 1,2 8,8 4,6 3. Komponenter i pengemængdemål (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 4. Komponenter i langfristede finansielle passiver (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 6 Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 6 2 Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Kilde:. S 13

89 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 1. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber Forsikringsselskaber Andre finansielle formidlere 2) og pensionskasser I alt I alt I alt Op til Op til Op til 1 år 1 år 1 år Ikke-finansielle selskaber Over 1 og op til 5 år Over 5 år Udeståender 23 35,4 22,1 511,4 325, 3.34,3 961,5 524, , ,6 31,4 546,2 334, ,2 974,4 547, ,8 25 Jan. 55,5 38,6 546,5 338, ,3 981, 555, ,9 Feb. 59,1 41,3 55,8 344, ,7 982,3 551, 1.641,4 Mar. 58,2 4,1 561,2 351, ,6 987,5 555,5 1.65,6 Apr. (p) 59,3 41,1 556,7 343, ,5 996,9 56, ,5 Transaktioner 23 4,2 2,2 53,8 26,2 12,4-7,9 15,5 94, ,1 9,1 48,6 26, 164,8 24,2 31,4 19,2 25 Jan. 6,6 7, -1,7 2,7 16,9 6,7 8,3 2, Feb. 3, 2, 4,4 6,2 2,4-1, -4,1 7,5 Mar. -1, -1,1 8,6 5,7 2, 5,6 4,8 9,5 Apr. (p) 1,1 1, -4,9-7,9 27,4 9,6 5,9 11,9 Vækstrater 23 Dec. 11,8 11,6 11,7 8,8 3,5 -,8 3, 6,5 24 Dec. 36,9 41,5 9,7 8,4 5,5 2,5 6,1 7,1 25 Jan. 16,3 11,9 1, 1,6 5,8 3, 7,3 7, Feb. 24,2 21,5 9,1 1,6 5,8 3,7 6,3 6,9 Mar. 23,6 21,8 12,5 17,2 6, 4,2 6,9 6,8 Apr. (p) 14,3 7,8 9,6 1,4 6,2 4,8 6,8 6,7 5. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber (Årlige vækstrater) 3 Andre finansielle formidlere Ikke-finansielle selskaber Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter bl.a. investeringsforeninger. S 14

90 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Lån til husholdninger 2) I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år op til 5 år Udeståender ,6 484,5 112, 181, 191,5 2.36,4 14,4 63, ,7 675,6 145, 95,5 435, ,8 514,5 118,3 19,5 25, ,7 15,5 65, ,4 698,7 144,4 99,6 454,8 25 Jan. 3.82,7 514,1 119,2 189,3 25,6 2.67,3 15, 65, ,8 699,2 143,4 98,5 457,3 Feb ,9 513,8 119, 188,9 26, 2.622,1 14,9 65, ,6 72, 143,6 98,4 46, Mar ,4 519,7 12,2 191,5 28, 2.64,3 14,9 67, 2.558,3 71,4 144,1 99, 458,3 Apr. (p) 3.887,8 523,5 12,4 192,8 21, ,1 14,2 66, ,6 72,2 142,4 1,2 459,6 Transaktioner ,7 13, 8,4 6,1-1,4 177,3-5,9 1,7 181,4 21,4-6,2-4,7 32, ,1 28,8 6,9 8,6 13,3 236,8,9 2,9 232,9 11,6 -,9 2, 1,5 25 Jan. 16,4 -,1,4 -,9,4 14,7 -,4 -,3 15,4 1,8 -,5-1,1 3,4 Feb. 16,7,1,1 -,7,7 15,3 -,1,1 15,3 1,3,1,2 1, Mar. 24,4 5,8 1,3 2,6 1,9 18,3,1 1,4 16,9,2,8,6-1,1 Apr. (p) 25,2 4,3,3 1,4 2,6 21,4 -,8 -,7 22,9 -,5-1,6 -,2 1,3 Vækstrater 23 Dec. 6,4 2,8 8, 3,4 -,2 8,1-26,3 2,6 8,6 3,4-4,1-4,8 8,5 24 Dec. 7,9 6, 6,1 4,8 7, 1, 6,4 4,7 1,2 1,7 -,6 2,1 2,4 25 Jan. 8,1 6,5 7,8 5,3 7, 1,1 5,9 5,9 1,2 2,4,4 1,9 3,1 Feb. 8,1 6,4 8,7 4,3 7, 1,1 6, 6,1 1,3 2,2 1,7 1,7 2,5 Mar. 8, 6,7 9,3 4,3 7,4 1, 4,2 7,9 1,1 2, 1,3 1,4 2,4 Apr. (p) 8, 6,7 8,8 4,2 7,8 1, -1, 6,2 1,2 1,8,6,4 2,5 6. Lån til husholdninger (Årlige vækstrater) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter husholdninger (non-profit institutioner rettet mod husholdninger). S 15

91 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 3. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender , 132,7 277,7 382,8 19,7 1.73, ,2 583,9 64,6 519, ,1 13, 265,1 388,9 35, 1.762, ,2 58,6 59,3 521, kvt. 823,3 134,6 261,3 388,5 38, ,5 1.38,6 646,9 61,1 585, ,9 129,4 253,4 391,4 43, , ,6 642,6 6,8 581, ,2 126,5 252,3 394,6 38, , ,3 648,6 6,9 587, ,7 13,6 252,3 45,9 23, , ,2 637,1 61,3 575, jan. (p) 85,7 132, 248,1 44,1 21, , ,7 672,8 62,9 61, Transaktioner 22-7,9-11,3-21,1 19,9 4,6 169,1 135,3 34,5-1,2 35, ,3-4,3-12,2 16,6 15,3 159,6 19,2 5,3-5, 55, kvt. 5,7 5,7-3,9, 3,9 164,1 17,4 56,6 1,8 54, , -6,2-8,5 2,8 4,8 6,1 11,3-5,3 -,5-4, ,4-2,7-1, 3,3-5, 22,5 7,8 14,8,1 14, ,4 6,5 -,5 11,3-14,9 81,9 67,3 14,5,4 14, jan. (p) -7,1 1,1-3,7-2,3-2,2 124,8 13,2 21,5 1,5 2, Vækstrater 22 Dec. -1, -7,8-7,1 5,5 3, 1,3 12,9 5,7-1,9 6,7 23 Dec. 1,9-3,2-4,4 4,4 77,5 9,3 9,6 8,8-7,7 1,9 24 Mar. 2,7,8-2,2 3, 63,2 15,1 15,1 15, 4, 16,3 Juni. 2,9 1,8-4, 4,2 54,4 9, 7,6 11,9 2,9 12,9 Sep. 1,8-1,4-4,1 4,9 26,9 15,7 16, 15,1 1,9 16,6 Dec. -,5 2,5-5,2 4,5-32, 15,5 16,3 13,8 3, 15,1 25 Mar. -2,1-1, -5,2 3,9-44,5 12,3 14,8 7,2 2,6 7,7 7. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet (Årlige vækstrater) Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. -2 S 16

92 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Indlån fra finansielle formidlere I alt Dag-tildag Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Udeståender ,4 58,9 41,7 42,5 1,3,8 19,1 567,7 183, 13,8 143,3 6,1,1 14, ,2 59,2 51,4 449,4 1,2 1,3 2,8 637,3 18,3 138,9 187,3 1,1,1 12,5 25 Jan. 595,7 67,3 5,9 451,2 1,4 1,3 23,6 662,4 29,9 129,6 186,4 11,6,1 124,8 Feb. 59,4 6,6 48,9 456, 1,3 1,3 22,3 673,2 212,9 132,5 188,9 11,5,1 127,4 Mar. 597, 65,7 48,6 46,2 1,3 1,3 19,8 689,1 212, 133, 22,9 11,5,1 129,6 Apr. (p) 62,4 65,5 5,7 462,5 1,3 1,3 21,1 73,4 27,2 143,6 21,4 13,1,1 128,9 Transaktioner 23 19, 1,6-3,1 18,8,3,4 1,1 85, 27,4 -,5 38,9 3,2, 16, 24 39,9,7 1,3 27,7 -,1 -,1 1,5 72,7 1,8 5,8 43,7 4,1, 17,2 25 Jan. 12,2 8, -,7 1,8,2, 2,8 22, 28,8-1, -2,3 1,4, 4,2 Feb. -5,2-6,7-1,9 4,8 -,1, -1,3 7,8 3,3 -,8 2,6 -,1, 2,6 Mar. 5,6 5,1 -,4 3,3,1, -2,5 14,5-1,2,2 13,4 -,1, 2,1 Apr. (p) 5,4 -,2 2,1 2,3,, 1,3 13,9-4,9 1,5 7,4 1,6, -,6 Vækstrater 23 Dec. 3,6 2,8-6,7 4,7 4,9 6,8 6, 17,5 17,7 -,5 36,8 7,6-17,1 24 Dec. 7,4 1,2 24,6 6,6-8, -43,1 7,9 12,8,9 4,3 3,4 67,6-16,5 25 Jan. 7,3 3,5 18,9 6,6 5,1 36,2 8,2 16,4 17,7-1,4 32, 69, - 12,6 Feb. 5,8-2,9 16,9 7,2-2,8-51,5-11,6 16,4 17,8 5,1 31,8 38,2-6,1 Mar. 6,8 2,2 16,7 7,5 1,9-51,5-1,4 17,4 9,6 8,3 38,6 5, - 11,5 Apr. (p) 6,7 5,8 23,2 6,7-9,2-52,2-16,2 17,3 8,2 8,5 41, 6,1-8,9 8. Indlån fra finansielle formidlere (Årlige vækstrater Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr. 3 Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. S 17

93 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 2) I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr Udeståender ,1 633,3 28,2 67,6 38,1 1, 3, 3.978, ,8 544, 6, ,2 89,9 52, ,2 674,6 293,6 73,5 43,7 1,1 29,7 4.16,4 1.43,1 514,2 632, ,7 88, 55,6 25 Jan. 1.8,5 659, 279,5 73,7 42,5 1,1 24, ,9 1.4,5 514,5 634, ,3 87,7 52,2 Feb. 1.73,2 656,3 275,6 73,7 43,7 1,1 22, ,1 1.46,5 515,4 634, ,7 88,3 51,6 Mar. 1.12,5 675,8 283,8 74,4 44, 1,1 23, ,4 1.49,7 511, 633, 1.481,8 88,7 51,2 Apr. (p) 1.13,2 679,4 285,4 69,4 44,7 1,1 23,1 4.26, ,4 514,7 633, , 88,2 5,8 Transaktioner 23 7,4 4,8 53,5-29,8 1,2, -4,2 141,8 95,2-71,2 35,9 117,4-13,7-21, ,3 45,8 17,2 6,7 8,1,7 -,2 177,5 9,1-29,6 31, 85,1-1,9 2,8 25 Jan. -37,2-16,7-15,2,8-1,2, -4,8 5,1-2,9 -,5 1,7 1,5 -,3-3,5 Feb. -6,4-2,1-3,5,1 1,2, -2,1 8,8 5,4 1,3, 2,2,6 -,6 Mar. 28,3 19, 7,8,6,3,,6,9 3,6-4,2 -,3 2,3 -,1 -,4 Apr. (p),4 3,5 1,5-5,,7, -,3 31,1 24,6 3,5,6 3,2 -,4 -,4 Vækstrater 23 Dec. 7,2 6,7 23, -3,7 41,5-3,5-12,4 3,7 7,9-11,5 6,4 9,3-13,2-29,2 24 Dec. 7,5 7,3 6,2 1, 21,8 72,2 -,8 4,5 6,9-5,4 5,2 6,2-2,1 5,2 25 Jan. 8, 8,6 6,2 1,2 15,4 14,4-2, 4,2 6,3-4,6 4,8 5,9-1,2-3,5 Feb. 6,9 9,5,7 9,1 18, 71,1-12,2 4,4 6,6-3, 4,4 5,7 -,1-4,7 Mar. 7,6 9, 4,2 8,2 16,9 68, -9,2 4,4 6,6-3, 4,1 5,6,1-1,3 Apr. (p) 7,4 8,9 6,4 -,6 17,1 66,5-12,5 4,7 7,3-1,5 3,9 5,4,9-2,9 9. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger (Årlige vækstrater) 12 Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 18

94 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 3. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Statslig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor I alt 2) Banker Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,4 16,9 31,6 69,2 4, , 1.585,3 685,7 97,4 588, ,2 132,3 31,1 66,9 4, ,1 1.58,9 664,3 96,1 568, kvt. 272,7 14,7 3, 62,4 39, , ,7 71,5 1,8 6, ,4 156,6 31,6 64,5 41, , ,9 682,6 12, 58, ,3 146,3 33, 66,3 42, , ,8 687,4 15,1 582, ,2 137,7 3,5 69,7 44, , , 68,9 13,4 577, kvt. (p) 268,6 125, 33,4 67,3 42, , ,5 733,3 15,1 628,1 Transaktioner 22-8,3 -,2 1,8,4-1,3 3,2-4,9 35,2 3,6 31, ,3 21,1 -,5-2,3 1, 138,7 117,6 21,1-1,3 22, kvt. 1,5 8,4-1,1-4,5-1,3 155,3 129,6 25,8 4,8 21, ,2 15,4 1,6 2,1 2,1 21,3 41,3-2,1 1,2-21, ,8-1,3 2,3 1,9 1,3 6,8-4,6 11,5 3,1 8, ,7-8,7-1, 3,4 1,7 62,4 47,2 14,9-2,1 17, kvt. (p) -13,6-12,7 2,8-2,3-1,4 19,5 149,5 41, 1,7 39,3 Vækstrater 22 Dec. -3,3 -,2 5,9,5-2,2 1,3 -,2 5, 3,9 5,1 23 Dec. 7,7 19,3-1,5-3,4 2,6 6,2 7,6 3, -1,3 3,7 23 Mar. 4,7 14,4-6,2-4,7-1,4 1,6 14,3 2,3 3,1 2,2 Juni 2,4 7,9-7,6 -,2-4,4 1,1 15, -1, 7,9-2,4 Sep. 9,5 13,2 5,1 3,3 11,5 1,7 15,3,4 12,5-1,5 Dec. 4,9 3,7 5,6 4,2 9,2 1,9 13,4 4,8 7,2 4,4 25 Mar. (p) -,7-11,4 19,5 8, 9,1 11,9 13,8 7, 3,9 7,6 1. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet (Årlige vækstrater) 25 Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. S 19

95 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Residenter uden for I alt MFIer Ikke- MFIer Residenter uden for Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre euroområdet valutaer euroområdet Udeståender , ,2 57, ,1 15,6 49,1 18,6 632,3 1.71,4 279,7 615,3 176, , ,6 59, ,1 15,8 449,1 16,3 751, ,3 286,5 656,6 215,2 25 Jan. 4.32, ,4 65, , 18,9 451,5 16,5 795,3 1.19, 293, 668,7 228,3 Feb. 4.69, ,2 64, ,9 17,9 462,3 16, 781, ,6 293,5 672, 246,1 Mar. 4.96, ,7 66, ,5 15,8 464,8 16,1 82, ,4 297,7 677, 248,6 Apr. (p) 4.161, ,8 65, ,1 17,9 472,5 17,6 821, ,7 312,2 731,6 238, Transaktioner ,6 9,8 4,1 79,,8 52,3 1,7 95,9 18,8 7,2 19,3-7, ,5 146,8 5, 4,3 1,3 36, -1,3 14,4 67,4 2,2 34,4 3,8 25 Jan. 79, 4,6 3,9 33,4 2,5 2,8 -,4 32,3 31, 6,1 11,5 13,4 Feb. 44,6 13,7 -,4 29,5 -,7 11,1 -,3-8,3 18,7, 1,5 17,3 Mar. 17,5 11,7 1,1-8,8-2,3 2,7 -,1 13,2 13,4 4,6 5,8 3, Apr. (p) 58,4 23,3-1,8 1,4 1,9 7, 1,3 16,3 61,5 15,2 56,1-9,8 Vækstrater 23 Dec. 9,9 8,1 8,7 6,9 5, 14,8 8,2 17,2 1,9 2,7 3,4-4,2 24 Dec. 1,2 12,1 8,5 3,3 7,7 8,7-7,3 22, 6,3,8 5,6 17,2 25 Jan. 1,5 11,2 1,8 4,7 23,7 9,5-3,2 2,9 7,7 1,6 6,2 22,3 Feb. 1,3 1,4 16,3 5,5 18,7 11, -7,2 18,8 8,8 1,6 6,1 28,6 Mar. 9,4 9, 14, 3,9-3,9 11,3-5,8 19,8 7,9 2,4 4,4 27,5 Apr. (p) 9,8 1, 9, 4, 1,5 11,9-1,1 19,1 1,4 5,5 9,4 21,3 11. MFIernes værdipapirbeholdninger (Årlige vækstrater) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. S 2

96 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (Milliarder euro) 1. Af- og nedskrivninger på lån til husholdninger 2) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år ,7-1,1 -,5-1,1-3,2 -,3 -,1-2,8-7,4-2,8 -,3-4,3 24-3,2-1,3 -,7-1,3-3,4 -,3 -,1-3, -6,6-2,3 -,3-4, 25 Jan. -,6 -,3 -,1 -,2 -,6 -,1, -,5-1,2 -,5 -,1 -,6 Feb. -,4 -,2 -,1 -,1 -,4,, -,4 -,8 -,4, -,4 Mar. -,3 -,1 -,1 -,1 -,2,, -,2 -,8 -,2, -,5 Apr. (p) -,3 -,1 -,1 -,1 -,1,, -,1 -,3 -,1, -,2 2. Af- og nedskrivninger på lån til ikke-finansielle selskaber og residenter uden for euroområdet Ikke-finansielle selskaber Residenter uden for euroområdet I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år ,7-8,8-1,3-7,6-1,1 -,3 -, ,1-8,8 -,8-6,4-1,6 -,5-1,1 25 Jan. -2,6-1,3 -,3-1, -,2, -,1 Feb. -1,2 -,6 -,2 -,5 -,1, -,1 Mar. -1,3 -,7 -,2 -,4 -,1,, Apr. (p) -,8 -,5, -,3,,, 3. Revaluering af MFIernes værdipapirbeholdninger Værdipapirer undtagen aktier I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Andre residenter i euroområdet Euro Andre valutaer Residenter uden for euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Ikke- Residenter MFIer uden for euroområdet ,2 -,8 -,3 3,, -1,1 -,1-1,9 19,4 8, 5, 6, ,4 1,5 -,1 1,8 -,2,8 -,1,6 8,4 1,3 3,6 3,5 25 Jan. 5,5,,1 4,2,1 -,2,1 1,3 2,9,4 1,1 1,4 Feb. -2,,3, -1,4, -,3, -,4 2,8,5 1,8,5 Mar. 2,4,7, 1,, -,2,,8-1,1 -,4 -,2 -,5 Apr. (p) 3,6,4, 2,2,,7,,3-3,2 -,8-1,5 -,8 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 21

97 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 1. Indlån MFIer 2) Ikke-MFIer Alle valutaer, udeståender Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer, Euro 3) Andre valutaer end euro I alt udeståender I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Fra residenter i euroområdet ,6 9,2 9,8 6,1,8 1,5,7 6.61,2 97,1 2,9 1,8,3,2, ,9 91,3 8,7 5,4,5 1,5,9 6.49,8 97,3 2,7 1,7,3,1, kvt ,5 9,4 9,6 5,7,5 1,5 1, , 97,1 2,9 1,7,3,1, ,7 9,3 9,7 5,7,5 1,5 1, ,2 97,1 2,9 1,8,3,1, ,6 9,5 9,5 5,7,5 1,5 1, ,6 97,1 2,9 1,8,3,1, ,2 91,4 8,6 5,,5 1,5 1, ,3 97,2 2,8 1,7,3,1, kvt. (p) 4.826,7 91, 9, 5,5,4 1,4 1, ,6 97, 3, 1,8,3,1,4 Fra residenter uden for euroområdet ,3 43,7 56,3 39,2 2,1 4,3 7,8 685,7 48,3 51,7 35, 2,3 1,9 9, ,9 46,9 53,1 35,6 1,8 3,6 9,4 664,3 51, 49, 32,1 2,1 2,2 9, kvt ,7 46,3 53,7 35,1 2, 3,3 1,4 71,5 53,2 46,8 3, 2,1 1,8 9, ,9 45,1 54,9 36,8 1,7 3,3 1,4 682,6 52,5 47,5 3,5 1,9 2, 9, ,8 46,7 53,3 35,5 1,8 3,1 9,7 687,4 53,1 46,9 29,8 1,8 2, 9, , 46,7 53,3 35,8 2,1 3,2 9,5 68,9 55,4 44,6 28,9 1,5 2,2 9, kvt. (p) 1.934,5 46,9 53,1 36,1 2,1 2,9 9, 733,3 54,9 45,1 29,1 1,5 2,1 9,2 2. Gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet Alle Euro 3) valutaer, udeståender I alt Andre valutaer end euro USD JPY CHF GBP ,7 85,4 14,6 7,7 1,8 1,6 2, , 85,4 14,6 7,9 1,5 1,7 2, kvt , 84,6 15,4 7,7 1,7 2, 2, ,8 84, 16, 8,2 1,7 2, 2, ,2 84,2 15,8 8, 1,8 2, 2, ,9 84,6 15,4 7,6 1,7 1,9 2, kvt. (p) 3.795,1 83,4 16,6 8,2 1,7 1,9 2,9 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 3) Herunder poster i nationale denominationer. S 22

98 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 3. Lån MFIer 2) Ikke-MFIer Alle valutaer, udeståender Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer, Euro 3) Andre valutaer end euro I alt udeståender I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Til residenter i euroområdet , ,6 96,2 3,8 1,8,5 1,1, , ,9 96,5 3,5 1,6,3 1,2, kvt , ,4 96,4 3,6 1,6,3 1,2, , , 96,4 3,6 1,6,2 1,3, , ,5 96,5 3,5 1,5,2 1,3, , ,5 96,6 3,4 1,4,2 1,3, kvt. (p) 4.574, ,1 96,5 3,5 1,5,2 1,3,4 Til residenter uden for euroområdet ,2 48,3 51,7 32,4 4,5 2,6 9,1 583,9 36,2 63,8 47,6 2,3 4,7 5, ,2 5,2 49,8 29,3 4,7 2,5 9,2 58,6 38,7 61,3 43,9 2,4 4,6 7, kvt. 1.38,6 49,1 5,9 3,4 4,7 2,7 9,4 646,9 4, 6, 41,9 2,5 4,4 8, ,6 49,2 5,8 3,8 4,7 2,4 9,2 642,6 38,6 61,4 42,6 2,4 4,4 8, ,3 51,2 48,8 3, 3,7 2,2 9, 648,6 4,2 59,8 42,2 2,5 4,4 7, ,2 51,4 48,6 29,9 3,7 2,2 8,7 637,1 42,1 57,9 4,4 2,6 4,4 7, kvt. (p) 1.468,7 51,9 48,1 29,5 3,5 2, 8,9 672,8 41,4 58,6 42,7 1,4 4,3 7, 4. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier Udstedt af MFIer 2) Udstedt af ikke-mfier Alle valutaer, udeståender Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer, Euro 3) Andre valutaer end euro I alt udeståender I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Udstedt af residenter i euroområdet ,4 95,9 4,1 1,7,4,2,9 1.51,2 97,9 2,1 1,,7,1, ,6 95,5 4,5 1,7,3,9 1,3 1.67,3 98, 2, 1,,5,3, kvt ,8 95,5 4,5 1,6,3,9 1, ,8 97,9 2,1 1,,5,2, ,4 95,4 4,6 2,2,4,4 1, ,2 98, 2, 1,1,5,1, ,9 95,5 4,5 2,1,3,5 1, ,3 98,1 1,9 1,,5,1, ,5 95,8 4,2 1,8,3,5 1, ,2 98,2 1,8,9,5,1, kvt. (p) 1.456,1 95,4 4,6 2,,4,4 1, ,3 98,3 1,7,9,4,1,3 Udstedt af residenter uden for euroområdet ,6 36,9 63,1 45,5 1,7,6 13,2 317,1 41,5 58,5 42, 5,8,9 5, ,9 45,1 54,9 3,6 1,2 4,9 15,4 355,5 45,8 54,2 31,1 5,8 5,8 6, kvt. 39,2 44,7 55,3 29,6 1,2 5, 16,6 38,8 44,4 55,6 31,1 6,1 5,4 7, ,7 46,3 53,7 32,8 1,1,6 16,8 388,4 45,2 54,8 33,6 6,7 1, 7, ,3 47,7 52,3 32,2 1,,5 16,2 411,1 44,2 55,8 32,3 7,6,8 8, ,3 5,3 49,7 28,6 1,,5 17, 41,4 44,8 55,2 3,5 8,6,7 9, kvt. (p) 361,8 49,2 5,8 3,2 1,,5 16,4 44,6 44,1 55,9 32,1 7,3,7 9, Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosysteme; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 3) Herunder poster i nationale denominationer. S 23

99 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre Investeringsforeningsandele I alt Op til Over ejerandelsbeviser 1 år 1 år Anlægsaktiver Andre aktiver kvt. 3.85, 248,2 1.44,9 65, ,6 932,2 234,6 126,3 138, ,3 235, , 67, ,6 1.33,6 243,9 133,7 139, kvt ,2 266, ,5 7, ,1 1.13,9 263,2 136,9 151, ,2 244,9 1.43,8 69, , ,1 278,5 14,3 157, ,8 246, ,9 72,1 1.4,8 1.95,2 281, 144,4 152, (p) 3.51,7 24, ,8 72, 1.425, ,4 293,7 147, 174,5 2. Passiver I alt Indskud og optagne lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt. 3.85, 43, , 124, ,3 44,2 3.11, 119, kvt ,2 49, ,8 132, ,2 5, ,2 126, ,8 49, ,6 126, (p) 3.51,7 48, ,5 139,6 3. Samlede aktiver/passiver fordelt efter investeringsformål og investortype I alt Afdelinger fordelt efter type Afdelinger fordelt efter investortype Blandede afdelinger Andre afdelinger Almindelige afdelinger Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Ejendomsafdelinger Specialafdelinger kvt. 3.85, 635, ,7 753,8 167,7 41, ,5 836, ,3 697,8 1.86,3 783, 171,7 435, ,7 856, kvt ,2 75, ,3 82,6 176,2 492, ,8 886, ,2 756,5 1.94,2 83, 179,7 512, ,5 893, ,8 74, , 825,8 182,4 525, ,4 897, (p) 3.51,7 772, 1.142,4 844,6 182,7 569, 2.594,1 916,6 12. Investeringsforeningernes samlede aktiver (Milliarder euro) Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Ejendomsafdelinger Kilde: 1) Ekskl. pengemarkedsforeninger. Data omfatter eurolandene ekskl. Irland. Se "Generelle bemærkninger". S 24

100 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.1 Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Investeringsforeninger fordelt efter investeringsformål I alt Indskud Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier I alt Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Aktieafdelinger kvt. 635,4 29,5 27,8 2,4 25,4 536,4 19,5-22, ,8 29,3 31,3 2,9 28,4 593,6 21,1-22, kvt. 75,4 32,8 32,2 3, 29,2 635,6 23,4-26, ,5 31,5 31,6 3,2 28,3 642,8 25,3-25, ,1 31,5 33,1 3,7 29,4 625,2 25,1-25, (p) 772, 28,5 34,1 3,7 3,4 652,8 28, - 28,6 Obligationsafdelinger kvt ,7 93,6 934,5 3,7 93,8 29,1 21,7-47, ,3 82,5 95,7 31,6 874,1 31, 21,6-45, kvt ,3 97,3 918,4 35,3 883,1 32,6 21,4-46, ,2 79,1 91, 36,3 873,7 33, 21,8-5, , 8,8 932,4 38,8 893,6 31,9 23,4-5, (p) 1.142,4 77,5 943,7 39,9 93,8 36,9 23,4-6,9 Blandede afdelinger kvt. 753,8 5,4 323,8 22,2 31,6 248,3 95,4,3 35, , 49,4 323,8 22,1 31,7 272,3 1,5,3 36, kvt. 82,6 52,9 333,7 21,2 312,5 286,6 17,2,3 39, , 52,3 34,1 22,3 317,7 278,9 114,9,3 43, ,8 52,3 347,8 22, 325,9 27,5 115,6,3 39, (p) 844,6 5,4 346,9 2,1 326,8 281,9 121,3,2 43,9 Ejendomsafdelinger kvt. 167,7 16,1 9,,6 8,4,8 9,5 125,3 6, ,7 13,2 9,3,6 8,7,8 8,5 132,7 7, kvt. 176,2 14,7 9,1,6 8,5,7 7,7 135,9 8, ,7 15, 8,6,6 7,9,7 7,7 139,2 8, ,4 14,4 8,5,6 7,9,7 7,5 143,1 8, 4. - (p) 182,7 14,7 7,1,7 6,4,9 6,9 144,9 8,1 2. Investeringsforeninger fordelt efter investortype I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Almindelige afdelinger kvt ,5 198,9 927,3 736,4 176,6 18,9 1, ,7 191,6 913,2 815,7 183,8 115,5 98, kvt ,8 219,2 948,7 877,3 198,8 117,8 17, ,5 22,1 945,8 89,2 211, 12,5 19, ,4 25,7 974,5 872,5 213,2 124, 15, (p) 2.594,1 21,5 997,2 927,2 222,8 127,5 117,9 Specialafdelinger kvt. 836,5 49,3 477,6 195,8 58, 17,4 38, ,6 43,4 475,8 217,9 6, 18,3 41, kvt. 886,4 47,3 485,8 226,5 64,4 19,1 43, ,7 42,8 485, 23,8 67,5 19,8 47, ,4 41, 498,4 222,7 67,7 2,4 47, (p) 916,6 38,7 5,6 23,2 7,9 19,5 56,7 Kilde:. S 25

101 FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI 3.1 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle aktiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Sedler og mønt samt indskud Memo: Indlån fra I alt Sedler og Indlån fra ikke-finansielle sektorer Indlån ikke-banker mønt undtagen statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet hos ikke- hos banker MFIer 1) uden for Repoer euroområdet I alt På anfordring Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Indlån fra statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet Udeståender kvt , ,1 322,7 5.7, , , , 89,3 183,9 184,7 345, , ,9 352, ,1 2.27, , ,4 85,2 153,6 192,8 348, kvt , , 35,8 5.18,6 2.2, , 1.533,9 81,2 183,8 199,8 394, ,3 6.52,5 372, 5.264,1 2.11, , ,9 79,4 223,7 192,7 396, ,8 6.77,1 383, ,4 2.14, , ,1 82,8 24,1 25,1 39, ,4 6.29,7 468, , 2.165, ,8 1.63,8 88,2 162,4 224,9. Transaktioner kvt. 128,3 12,5 11,4 12, 6,8-3,8 12,9-3,9-13,7 2,8 17, ,5 125,3 29,7 117,9 78,9 7,9 36,3-5,2-3,3 8, 1, kvt. 149,9 3,7-1,6-4,9-7,5-15,8 22,4-3,9 3,2 7, 41, ,6 136,7 21,2 83,1 78,9-14,5 2,7-1,9 39,4-7,1, ,8 28,9 11,5 24,7 4,6 5,4 11,3 3,4-19,7 12,4-1, ,9 167,8 3,4 159,4 65,2 49,9 38,9 5,4-41,7 19,8. Vækstrater kvt. 4,9 6,5 23,9 4,7 8,2 -,7 9,1-23,5 22,8 12,9 24, ,6 5,5 21,2 4,3 7,6-1, 8,1-23,4 9,5 9, 24, kvt. 4,5 5,3 2,9 4,3 8,8-1,3 6,5-23, 5,9 7,6 25, ,8 5,3 19,5 4,1 8,2-1,7 6,3-15,7 12,8 5, 21, ,8 5,6 18,8 4,4 7,9-1,1 6,2-8,5 1,7 11, 15, ,7 6,2 17,4 5,1 7, 1,6 6,2 3,6 5,4 16,7. Værdipapirer undtagen aktier Aktier 2) Forsikringstekniske reserver I alt Kortfristede Langfristede I alt Børsnoterede aktier Andele i pengemarkedsforeninger I alt Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver Udeståender kvt ,1 186, , , 1.769, ,1 48, ,2 3.46,8 371, ,1 191, , ,6 2.28, ,7 46, ,9 3.54,3 371, kvt ,8 198, ,5 4.28, 2.77,5 1.95,5 42, , ,4 38, , 214, ,4 4.76, , ,4 424, ,6 3.67,6 384, ,5 216, 1.764,5 4.44,8 2.17, ,6 424,6 4.56, ,6 386, ,9 27, 1.772,9 4.18, 2.228, ,5 46, , ,1 389,7 Transaktioner kvt. 11,9 2,4 9,5 45,6 23,6 22,1 2,7 58,3 54,9 3, , 9,9-8, -18,6-18,5 -,1-1,2 56,8 57,3 -, kvt. 9,4 6,5 2,9 37,9 7,9 3, 15,1 71,9 62, 9, ,6 15, 18,6 58,6 58,2,4 -,6 54,6 5,1 4, ,2 1,6 15,5 14,5 11,5 3, -2,3 62,1 58,2 3, ,8-1,7,9-49, -38, -11, -16,5 66,9 63,1 3,8 Vækstrater kvt. -1,7-9,1 -,7 4,4 1,6 7,2 9,3 6,3 6,7 3, ,1-4,7 -,7 4,1 1,2 7,1 8,5 6,8 7,1 3, kvt. -,8 -,6 -,8 3,7 2,2 5,1 2,8 6,7 6,9 4, ,9 18,2 1,3 3,4 4,1 2,9 1,7 6,4 6,6 4, ,2 17,7 1,7 2,5 3,3 1,8,5 6,4 6,6 4, ,6 6,5 2,2 1,6 2, 1,2-1,1 6,6 6,7 6, Kilde:. 1) Omfatter indlån hos statslig forvaltning og service (S.1311 i ENS95) i euroområdet, andre finansielle formidlere (S.123 i ENS95) samt forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125 i ENS95). 2) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. S 26

102 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle og ikke-finansielle konti 3.2 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle passiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber til Memo: Lån udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service I alt Ikke-finansielle selskaber I alt Husholdninger 1) I alt banker uden for euroområdet til ikke-banker Udeståender kvt , , ,7 887, 71,1 815, , , 2.474, ,2 283,8 3.54,4 275, , 8.481, 7.397,3 958,6 81, 877, , 1.167, , ,4 284, ,8 266, kvt ,8 8.53, ,3 964,3 84,9 879, , , , ,7 278, ,1 35, , , ,2 956,7 9,4 866, , , ,6 4.21,9 29, ,2 34, , , ,7 952,4 89, 863,4 3.7, , ,4 4.12,3 287, ,6 279, , , ,9 952,5 79,7 872, , , , ,6 292, ,5. Transaktioner kvt. 145, 87,6 58,8 8,9 1,1 7,8 8,1-25,8 33,9 7,7-5,7 76,4 22, ,2 117,2 118,4 23,3 9,9 13,5 16,1-16,4 32,4 77,8 3,8 74,1-1, kvt. 23,8 54,4 76,1 7,3 4, 3,3-1,5-4,8-5,6 57,7-4,5 62,2 34, ,3 155,3 134,6-9,3 5,4-14,7 7,9 15,4 55,5 93,8 8,8 84,9-1, ,5 79,5 85,9-3,9-1,4-2,5,6-15,9 16,5 82,8-2,6 85,4-21, ,3 147,5 139,9 1,9-9,4 11,3 63, 21, 42, 82,6 5,9 76,7. Vækstrater kvt. 5,3 5,5 4,3 2,9 33,1,8 4,6 1,1 6,4 7,1-2,3 7,9 16, ,9 5,1 4,6 3,7 36,5 1,3 3,4,2 5, 7,2-1,9 8, 12, kvt. 4,6 4,6 4,7 3,9 26,5 2, 1,9-1,8 3,6 7,5 -,7 8,2 22, ,6 5, 5,4 3,4 29,1 1,2 2,3-2,6 4,8 8,1,8 8,7 21, ,6 4,9 5,7 2, 25,1 -,1 2,1-1,8 4, 8,2 1,9 8,7 3, ,5 5,2 5,9 -,4-1,7 -,3 3,4 1,3 4,3 8,2 2,7 8,7. Udstedt af MFIer i euroområdet Kortfristede Langfristede Kortfristede Langfristede Kortfristede Langfristede Værdipapirer undtagen aktier udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede Børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltnings og services indskudsforpligtelser Ikkefinansielle selskabers pensionskassereserver Udeståender kvt. 5.21,5 4.41,4 561, 3.849,3 611,1 192, 419, , 174,3 291, , ,5 548, ,1 623, 196,7 426, ,3 181,7 292, kvt ,7 4.52,7 59, ,9 619, 28,9 41, ,1 189, 296, , ,1 616, ,7 631,2 218,7 412, , 181,9 3, , ,5 614,2 4.24,3 637,6 216,7 421, 2.763,5 194, 35, , ,4 581,9 4.63,5 635,8 213,9 421,8 2.98,9 213,5 299,5 Transaktioner kvt. 48, 39, -8,8 47,8 9, 5,5 3,5 3,9 2,4 3, , -5,6-15,6 1, 9,6,8 8,8,2 7,4 4, kvt. 137,1 143,7 42,1 11,6-6,7 12,2-18,8 2,1 7,3 2, ,6 1,3 25,4 74,9 14,3 1,5 3,8 4,4-7,1 3, ,8 39,4 -,8 4,1 8,4-1, 9,5 5,9 12,1 3, ,7-48, -32,6-15,4-2,7-3,9 1,2 3,2 19,4 3,8 Vækstrater kvt. 6,7 6, 13,8 5, 12,1 27,7 6,1,7 13,2 4, ,5 5,7 12,3 4,8 13, 22,2 9,1,8 8,9 4, kvt. 6,1 6,1 9,9 5,6 6, 13,8 2,5 1, 7,5 4, , 6,3 7,6 6,1 4,3 15,6 -,7,4 4,8 4, , 6,3 9,1 5,9 4,2 11,7,8,5 11,3 4, , 5,4 6,2 5,3 2,1 9,1-1,,6 17,5 4,5 Kilde:. 1) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 27

103 3.3 Forsikringsselskabers og pensionskassers vigtigste finansielle aktiver og passiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) Vigtigste finansielle aktiver I alt Indlån hos MFIer i euroområdet Udlån Værdipapirer undtagen aktier I alt På anfordring Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede Udeståender kvt. 3.54,5 533,3 57,5 455,3 1,8 18,7 341,5 61,3 28, ,4 59, , ,1 542,4 58,9 462,3 2,1 19,1 336,6 61,6 275, 1.459,4 59,1 1.4, kvt , 557,3 64,7 468,3 2,3 22, 346,4 64, 282, ,8 61, , ,4 565,4 59,9 482, 2,3 21,2 343,6 65,5 278, ,2 63, 1.466, ,5 573,6 61,5 489,8 2,3 2, 345,4 66,1 279, , 62, , ,5 583,2 59,2 5,8 2,5 2,8 34,1 68,4 271, ,5 61, ,3 Transaktioner kvt. 33,1-6,2-6,4 3,8,3-3,8,9 -,6 1,5 27,4 2,9 24, ,8 1,2 1,5 7,9,3,5-5,3, -5,4 48,9-1,4 5, kvt. 9,5 14,6 5,7 5,9,2 2,8 9,8 2,6 7,2 45,9 2,1 43, ,2 7,2-4,9 13,7 -,6 -,9-2,7 1,6-4,3 24,5 1, 23, ,2 8,2 1,6 7,8 -,1-1,1 1,8,7 1,2 25,1 -,6 25, ,5 9,9-1,7 1,6,2,7-5,6 2,2-7,8 41, -,8 41,8 Vækstrater kvt. 6,2 5, 11,7 3,6-1,6 28,2,2-17,4 5,2 1,2 25,8 9, ,2 3,6 2,9 3,5 17,9 6,1-3,2-11,3-1,2 11,1 14,1 11, kvt. 7,1 3,9 5, 3, 38,5 18,7 2,6 3,4 2,4 1,4 1,8 1, ,4 4,8-6,4 6,9 6,5-6,3,8 5,8 -,3 1,5 8,1 1, ,7 7,5 6,8 7,7-12,8 6,7 1,1 8, -,4 1,1 1,8 1, ,2 7,4 1,2 8,2-12, 7,8 1, 11,5-1,3 9,4 2,9 9,6 Vigtigste finansielle aktiver Vigtigste passiver I alt Børsnoterede aktier Aktier 1) Andele i pengemarkedsforeninger I alt Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber I alt Udstedt af MFIer i euroområdet Præmieog erstatningsreserver Værdipapirer undtagen aktier Børsnoterede aktier Forsikringstekniske reserver I alt Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver Udeståender kvt. 1.92,1 483,9 68,2 6,6 115, ,9 62,7 44,3 19, 164, ,4 3.22,8 525, ,9 52,6 631,3 64,1 17, , 51,9 35,4 21, 189, ,1 3.61,6 526, kvt ,2 537, 661,2 63,4 111, ,5 61,6 46,3 21,5 19, , ,6 538, , 535,8 671,2 63,6 112, ,4 69,6 53,7 22, 193,3 3.78, ,5 543, ,6 528,3 679,2 63,1 114, 4.38,1 69,5 52,5 2,4 185, , ,7 547, ,7 55,8 689,9 68,3 115, 4.16,7 64,1 48,6 21,3 27, , , 55,2 Transaktioner kvt. 9,6 4,6 5, -4,3 1,4 57,2 2, -,5,5, 54,7 49,9 4, ,3 5,9 15,4 4,1-7,2 45,9-1,8-8,9 1,9 5, 49,8 49,5, kvt. 16,6 -,4 17, -,8 3,6 8,6 9,6 1,8,4,8 69,8 56,4 13,4 2. -, -7,4 7,4 -,1 1,1 58,7 7,6 7,,5,1 5,5 45,3 5, , 3,4 5,6 -,5 2, 59,3 -,1-1,1-1,3 2,1 58,6 52,9 5, ,6 2,1 5,5 5,3 1,5 49,9-5,1-3,6,6,1 54,3 5,8 3,5 Vækstrater kvt. 4, -,6 7,6 17,7 4,6 6,2 6,7 9,4 2,8 2,8 6,4 6,9 3, ,1 1,9 7,6 11,3-1, 6,9 12,9 12,7 13,4 6,2 6,8 7,3 4, kvt. 6,5 3,2 8,8 5,9 -,1 6,7,9 8,5 16,3 8,3 6,7 7,1 4, ,5,6 7,5-1,7 -,9 6,5 14, 18,8 18,4 3,5 6,4 6,8 4, ,3,3 7,5 4,6 -,4 6,4 1,2 17,5 8,4 4,8 6,4 6,8 4, ,9 -,4 5,6 6,2 7,6 6,5 23,3 36,9 1,5 1,6 6,5 6,7 5,3 Kilde:. 1) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. S 28

104 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle og ikke-finansielle konti 3.4 Årlig opsparing, investeringer og finansiering (Milliarder euro; medmindre andet er angivet) 1. Alle sektorer i euroområdet I alt Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver Faste bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital (-) Lagerændringer 1) Ikkeproducerede aktiver I alt Monetært guld og SDR Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Værdipapirer Lån undtagen aktier 2) Sedler og mønt samt indskud Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Andre investeringer (netto) 3) , ,1-797,1 12,8, 1.937,6 -,2 39,9 33,7 464,6 491,4 224,1 36, , 1.21,3-823,6 39,2,2 2.47, 11, 419,6 36,1 515,3 845, 213,7 42, ,2 1.29,9-863,7 23,8, ,1 1,3 559,2 429,1 878,8 942,2 259,2 41,3 2 5, 1.394,2-913,1 35,6-16, ,2 1,3 35,9 264,6 829, ,1 251,3 1, , ,3-973,6 4,4 2, 2.574,7 -,5 579, 449,1 731,2 62,3 248,8-35, , ,7-1.35, -1, 1, ,6,9 656,6 279,7 632,8 468,4 22,8 36, , ,9-1.64,6 8,9, ,9 1,7 678,6 426,8 578,8 456,6 24,7 11,7 I alt Ændringer i nettoformue 4) Bruttoopsparing Forbrug af fast realkapital (-) Modtagne kapitaloverførsler I alt Sedler og mønt samt indskud Ændringer i finansielle passiver Værdipapirer Lån Aktier og undtagen andre ejerandelsbeviser aktier 2) Forsikringstekniske reserver , ,8-797,1 11, 1.833,7 59,7 318, 393,1 382,5 23, , ,1-823,6 11, ,4 648,8 323,2 484,6 659,8 221, , 1.352, -863,7 9,7 3.64,3 934,9 53,4 765,2 597,1 263, , ,4-913,1 8, ,2 539,5 416,9 882,9 788,7 254, , 1.449,4-973,6 1,2 2.57,8 668,9 489,9 634,3 521,6 256, , ,8-1.35, 9, ,7 572,9 442, 618, 376,2 224, , ,4-1.64,6 5, ,7 676,2 514, 539,3 42,3 242,8 2. Ikke-finansielle selskaber Nettoanskaffelse af Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i Ændringer i finansielle passiver ikke-finansielle aktiver nettoformue 4) I alt I alt I alt I alt Sedler og mønt samt indskud Faste Forbrug af brutto- fast investe- ringer realkapital (-) Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Bruttoopsparing Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser ,3 591,9-453,2 272,3 26, -12,1 65,8 1,8 14,8 521,3 317,8 12,1 175,9 12, ,7 635,1-47,6 439,8 45,7-11,5 11,9 24,5 147,6 569,1 485,9 22,8 257,2 194, , 683,1-49,7 654, 24,5 93,6 186, 336,3 16,7 547,6 759,3 47,5 434,1 261,1 2 36,1 751,6-522,4 921, 74,2 87,4 23,4 511,4 79,9 554, ,2 61, 597,1 48, ,7 778,9-558,8 638,2 11,6 44,6 169,2 232,1 91,3 59,5 762,6 99,7 355,5 295, ,9 757,6-581, 515,7 31,8-55,7 174,2 253,1 18,6 633,2 579, 21, 352, 19, ,9 746,4-597,8 36,6 69,3-57,9 17,6 191,3 8,3 647,2 437,1 55, 174,1 194,9 3. Husholdninger 5) Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i nettoformue 4) Ændringer i finansielle passiver Memopost: I alt I alt I alt I alt Disponibel Brutto- Faste Forbrug af Sedler og Værdipapirer andre rings- opsparing kvote 6) Aktier og Forsik- Brutto- Lån indkomst opsparings- brutto- fast mønt samt investe- ringer realkapital (-) indskud undtagen aktier 2) ejerandelsbevisetekniske reserver ,8 374,7-21,3 427,7 69,3-2,8 192,5 217,6 425,7 615,5 169,7 168, ,4 16, ,6 387,8-215,1 44,7 92,9-119, 287,4 29,3 49,7 593,4 214,6 213, ,9 15, ,2 418,2-23,2 472,2 122,6-28,5 195,8 245,2 395,9 58,1 268,4 266,9 4.15,3 14, , 442,2-24,3 42,3 66,2 35,3 122,6 245,9 46,9 67,5 226,4 224, ,8 14, 21 26,9 452,3-257,6 398,2 18,7 82,7 45,4 229,1 429, 65,1 176,2 174, ,4 14, ,9 464,2-291,3 472,6 22,6 83,1-1, 211,3 427,3 675,8 213,2 211, ,5 14, ,6 485, -299,9 58,1 224,2 16,6 83,6 229,8 432,4 696,2 26,2 257,9 4.92,6 14,2 Kilde:. 1) Inkl. nettoanskaffelse af værdigenstande. 2) Ekskl. finansielle derivater. 3) Finansielle derivater, andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og statistiske uoverensstemmelser. 4) Beregnet som opsparing og modtagne nettokapitaloverførsler minus forbrug af fast realkapital (-). 5) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 6) Bruttoopsparing i pct. af disponibel indkomst. S 29

105 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta (Milliarder euro, medmindre andet er angivet, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) I alt i euro 1) Residenter i euroområdet I alt Heraf i euro Udeståender Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender (pct.) Bruttoudstedelser (pct.) Indfrielser (pct.) Nettoudstedelser I alt 24 Mar , 717,8 612,1 15,8 9.22,4 673,1 6,3 72,8 91, 92,7 95,3 51,9 Apr ,9 649,5 624,4 25,1 9.95,7 649,4 586,9 62,5 9,8 93,2 95, 47,8 Maj 9.626,1 649,2 549,6 99, ,9 63,8 543,6 87,3 9,9 93,9 94,9 76,4 Juni 9.737, 711,3 62,1 19,2 9.25, 664,7 597,9 66,8 9,8 94,3 94,7 6,3 Juli 9.759,7 77,8 686,3 21, , 695,2 653,9 41,3 9,8 94,1 94,6 35,6 Aug ,5 619,8 59,5 29,3 9.31,6 63,7 59,2 13,5 9,8 94,7 94,8 12,8 Sep. 9.95,4 725,1 616,4 18, ,4 661,2 621,5 39,7 91, 94,9 94,5 4,3 Okt ,2 712,2 69,1 22, 9.38,5 696,7 656, 4,8 91, 93,7 94,9 3,5 Nov. 1.21,4 73,3 618,7 84, , 673,5 615,1 58,4 91,1 94,3 94,3 55,5 Dec. 1.25, 75,7 71,2 4,5 9.48,4 679,5 72,3-22,8 91,1 95,2 95,2-21,5 25 Jan. 1.91, 763,2 79,3 53, ,6 759,5 675,8 83,7 9,8 93,8 95,6 66,1 Feb ,1 792,4 675,4 117, 9.636, 768,4 654,2 114,2 9,9 94,5 95,1 13,8 Mar ,1 795, 687,3 17,7 9.72, 746,6 691,8 54,8 9,7 93,9 94,9 44,7 Langfristede 24 Mar ,6 213,5 154, 59,5 8.91,2 189,6 135,8 53,8 91,3 86,8 94,2 36,5 Apr ,9 163,8 123,8 39, ,5 155,6 11, 45,5 91,2 88,5 94,7 33,5 Maj 8.719,3 174,7 72, 12, ,4 156,5 67,6 88,9 91,1 89,3 9,8 78,3 Juni 8.86,9 24,2 12,3 84, 8.39,7 181,2 112,5 68,6 91,2 92,9 92,2 64,5 Juli 8.846,4 19,3 153,1 37, ,2 173,4 139, 34,4 91,1 91,8 93,7 28,9 Aug ,7 87,2 61,9 25, ,8 75,3 59,8 15,5 91,1 86,9 91,6 1,6 Sep ,2 191,4 11,8 89, ,5 156,7 14,5 52,2 91,2 91,6 89, 5,4 Okt. 9.5,2 174, 139,9 34, ,9 158,1 131,9 26,2 91,2 88, 93,7 15,6 Nov. 9.8, 168,3 98,3 69, , 154,7 95,3 59,3 91,2 89,1 92,2 49,9 Dec. 9.14,6 147,6 123, 24, ,2 135,1 119,2 16, 91,4 91,6 9,4 16, 25 Jan , 198,4 137,6 6, ,5 195, 13,7 64,3 91,1 89,7 93,8 52,2 Feb. 9.29,8 22,3 16,9 113, ,2 198,7 95,5 13,1 91,2 9,4 89,5 94,2 Mar ,9 2,9 125,1 75, ,3 181,3 122,7 58,6 91,1 89, 9, 5,9 13. Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet (Milliarder euro) 11 Bruttoudstedelser i alt (højre akse) Udestående i alt (venstre akse) Udestående i euro (venstre akse) Kilder: og BIS (for udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Samlet udstedelse af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i og uden for euroområdet. 1 S 3

106 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; nominelle værdier) 1. Udeståender (Ultimo) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) I alt Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Heraf i euro (pct.) Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt ,4 85, 87,5 88,3 97,7 95, ,1 84,1 9,5 87,6 97,7 95, kvt , 84,5 87,4 87,6 97,4 95, ,8 84, 88,3 87,4 97,4 95, , 84, 89,1 87,3 97,6 95, ,1 84,1 9,5 87,6 97,7 95,6 24 Dec ,1 84,1 9,5 87,6 97,7 95,6 25 Jan ,8 83,6 9,4 87,6 97,6 95,6 Feb ,9 83,6 9,7 87,7 97,6 95,7 Mar ,7 83,3 9,8 87,8 97,6 95,7 Kortfristede ,3 78,4 1, 94,1 99,6 88, ,7 78,5 94,1 95,5 99,5 87, kvt ,3 76,9 1, 94,7 98,3 84, , 76,3 1, 95,2 98,2 83, ,9 77,8 96,2 95,5 98,5 85, ,7 78,5 94,1 95,5 99,5 87,3 24 Dec ,7 78,5 94,1 95,5 99,5 87,3 25 Jan ,1 77,2 95,2 96,2 99,1 86,2 Feb ,2 77,5 96,8 96,4 98,8 87,4 Mar ,5 76,2 96,7 96,7 98,6 86,4 Langfristede i alt 1) ,6 85,9 87,4 87,2 97,5 95, ,4 84,9 9,5 86,2 97,6 95, kvt ,3 85,5 87,3 86,2 97,3 95, ,2 85, 88,2 85,7 97,3 95, ,2 84,8 89,1 85,7 97,5 95, ,4 84,9 9,5 86,2 97,6 95,8 24 Dec ,4 84,9 9,5 86,2 97,6 95,8 25 Jan ,1 84,5 9,3 85,9 97,4 95,8 Feb ,2 84,4 9,6 85,8 97,5 95,9 Mar ,1 84,2 9,7 86, 97,5 95,9 Heraf langfristede til fast rente ,8 85,4 8,4 86,7 97,4 95, ,7 84, 84,2 85,5 97,5 95, kvt ,5 84,9 8,4 85,6 97,3 95, ,5 84,6 81,3 84,9 97,3 95, ,6 84,1 82,4 85,2 97,4 95, ,7 84, 84,2 85,5 97,5 95,5 24 Dec ,7 84, 84,2 85,5 97,5 95,5 25 Jan ,5 83,6 83,9 85,1 97,4 95,6 Feb ,6 83,6 84,3 85, 97,4 95,8 Mar ,5 83,4 84,6 85,2 97,4 95,8 Heraf langfristede til variabel rente ,3 87,5 98,7 89,5 97,5 95, ,9 86,9 99, 89, 97,7 96, kvt ,1 87,5 98,7 89,2 97,5 96, ,8 86,7 98,8 89,7 97,5 96, ,6 86,7 98,9 87,5 97,5 96, ,9 86,9 99, 89, 97,7 96,6 24 Dec ,9 86,9 99, 89, 97,7 96,6 25 Jan ,7 86,6 99, 89,1 97,7 96,5 Feb ,6 86,5 99, 89,1 97,7 96,5 Mar ,5 86,3 99, 89,2 97,9 96,3 Kilde: 1) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 31

107 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; nominelle værdier) 2. Bruttoudstedelser (Transaktioner i løbet af perioden) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) I alt Langfristede 1) Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer Ikke-MFIer og service (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Langfristede til fast rente , ,6 244,7 99, ,8 87, ,7 414,2 113,7 89, 626,4 41, , ,8 227,8 1.27, ,1 82, ,1 46,7 75,6 6,4 614, 35, kvt. 2.9, , 38,1 243,5 453, 26,5 377,4 136,1 16,8 11,7 199,7 13, , 1.173,3 64, 3,5 387,5 19,6 37,8 91,3 21,8 19,7 166,8 8, , ,3 41,7 255,5 333,2 16,3 248,1 86,6 1,3 14,3 13,9 6, , ,1 83,9 228,4 283,4 2, 258,8 92,7 26,7 14,7 116,6 8,1 24 Dec. 679,5 55, 32,6 67,7 68,9 5,3 7,7 31,4 6,8 3,3 27,3 1,9 25 Jan. 759,5 49,8 9,8 82,3 166,2 1,4 142,2 44,7 4, 3,6 82,9 6,9 Feb. 768,4 539, 15, 81,1 125,8 7,6 127,4 5,9 5,1 3,3 63,6 4,6 Mar. 746,6 511,1 24,9 84,6 119,1 7, 117,6 43, 11, 8,3 51,9 3,4 Heraf kortfristede Langfristede til variabel rente , ,2 41,3 796,1 767,6 29,4 57,8 336,8 89,5 11,7 53,3 16, , ,4 43,9 93,9 755,6 33,4 615,7 42,5 18,2 31,8 59,7 13, kvt , 1.72,1 1, 224,7 223,7 8,4 146,4 15,3 11,3 6,6 18,4 4, ,7 969,5 11,1 271,1 191,3 8,8 159,7 97, 31,1 7,8 21,1 2, , ,9 1,8 23,4 185,9 8,7 136, 95,2 2,6 1, 8,6 1, , ,9 12, 24,7 154,7 7,5 173,7 15, 45,2 7,4 11,7 4,4 24 Dec. 544,4 435,9 3,5 61,4 41,2 2,4 58,1 31,9 22,3 2,9, 1, 25 Jan. 564,5 48,3 4,2 77,3 72,1 2,5 44,8 33,3 1,6 1,3 7,5 1, Feb. 569,7 429,4 4,6 76,7 56,1 2,9 64,5 53,9 5,3,7 4,5,1 Mar. 565,3 423,7 3,5 74,7 6,2 3,2 54,7 38,8 1,2 1,4 4,,3 14. Bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter sektor (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden; nominelle værdier) 6 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 32

108 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.3 Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Ændring i pct.) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) I alt Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Kortfristede Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig forvaltning offentlig Øvrig og service sektor I alle valutaer tilsammen 23 6,7 5,1 25,1 8,6 4,5 26, 14, 12,2 1,1 5,7 19,2-2,2 24 6,9 7,8 14,3 3,7 4,9 17,6 3,2 2,2-9,6,9 4,9 29, kvt. 6,8 6,2 19,8 5,9 4,8 21,4 3,5-1,5-17,9-1,8 11,4 7, ,9 7,9 14,6 2,2 5, 18,5 1,7-1,5-16,6 2,1 5,2 16, ,1 8,5 12,4 3,6 5,2 16,4 3,9 4,6-1,7 4, 3,1 32, ,8 8,8 1,9 3, 4,6 14,5 3,7 7,4 8,9-1,,5 66,9 24 Okt. 6,6 8,7 1,2 3,2 4,4 14,3 3,4 6,7 4,5-2,,9 64,3 Nov. 6,7 8,5 11,4 3,3 4,5 14,3 3,2 6,7 7,7,3 -,2 77,9 Dec. 7,1 9,3 12,1 1,6 4,9 14,2 5, 12,3 22,3-3,9-1,3 51,2 25 Jan. 7, 8,7 11,9 3,1 5, 14,9 1,7 6,6 23,3 1,4-4,1 32,7 Feb. 7,3 9,3 11,2 3,4 5,3 12,8 3,3 8,9 45,7 8,2-4,6 31,5 Mar. 7,1 8,7 14,6 5,1 4,5 11,8,8 7, 47,6 2,8-7, 36,2 I euro 23 6,4 3,8 3,6 9,4 4,4 25, 15,6 15,8,9 4,8 19,3-8,2 24 6,6 6,6 17,8 2,8 5, 17,3 3,1 1,7-11,1,9 4,8 29, kvt. 6,7 5,3 23,7 5,9 4,9 2,6 4,3 -,9-17,9-2,5 11,3 8, ,5 6,6 18,1 1,4 5, 18,1 1,5-2,4-15,5 1,7 5, 14, ,7 7, 16,2 2,4 5,3 16,3 3, 2,5-13,3 4,4 3, 28, ,4 7,6 14,3 1,9 4,6 14,5 3,6 7,7 3,9,,6 72,7 24 Okt. 6,2 7,5 13,3 2,1 4,4 14,4 3,1 6,5,3-1,2 1,1 69,3 Nov. 6,3 7,3 15, 2,1 4,5 14,2 3,3 7,3 2,6 1,3 -,1 91,5 Dec. 6,8 8,4 15,3,4 4,8 14,4 5,1 14,5 15,1-2,5-1,4 49,7 25 Jan. 6,6 7,3 15,3 2,4 4,8 15, 1,8 7,8 17,4 3,3-4, 28,6 Feb. 6,8 7,8 14,4 2,8 5,2 12,9 3,5 1,3 41,2 1,5-4,5 28,6 Mar. 6,7 7,3 18,2 4,8 4,5 12,,8 7,9 42,8 5, -6,8 39,2 15. Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Ændring i pct.) 6 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af vækstrater. -2 S 33

109 4.3 Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (forts.) (Ændring i pct.) Langfristede til fast rente Langfristede til variabel rente I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alle valutaer tilsammen 23 5,2 2,1 15,3 11,9 4,4 22,6 8,5 8,3 51,4-13,4-9,2 43,4 24 5, 3,1 7,6 3,1 5,7 14,7 16,2 18,3 27,7 8,3,3 26, kvt. 5,6 3,1 12,5 8,5 5,3 18,4 13,5 15,3 35,9-8,8-4,4 33, ,4 3,9 9,4 2,5 5,8 15,2 15,8 18,8 25,7-2,3,8 3, ,9 3, 4,8 1,1 6,1 13,5 17,5 19, 27,6 18,4 3, 25, ,3 2,3 4,,7 5,6 12,2 17,7 2, 22,9 29,5 2, 18,8 24 Okt. 4,2 2,3 3,3 1,7 5,4 12, 17,3 2,4 22,3 26,9,1 18,6 Nov. 4,1 1,8 4,8,4 5,5 11,7 18,3 2,4 22,9 32,6 3,5 19,1 Dec. 4,5 2,6 4,7-1,1 5,9 12,6 17,9 19,1 23,9 33,1 4,8 17,2 25 Jan. 4,8 3, 5,2 -,7 6, 14,7 17,9 18,4 22,6 3,2 9,1 14,4 Feb. 4,9 2,8 4,1-1,8 6,7 12,7 18,2 2,2 22,1 28,1 6,5 11,9 Mar. 4,6 2,6 6, 1,4 5,6 13,4 18,6 18,9 28,2 29,6 9, 5,1 I euro 23 4,6,1 2,5 12,2 4,2 21,3 8,6 7,7 51,3-8,9-9,3 43,8 24 4,8 1,3 11,8 1,8 5,8 14,7 15,6 17,6 27,8 8,6,3 25, kvt. 5,4 1,6 17,1 8,1 5,4 17,7 13,1 14,4 35,7-6, -4,6 32, ,1 2, 13,8 1, 5,8 15, 15,3 18,1 25,7 -,3,8 28, ,7 1,2 9,1 -,5 6,2 13,8 16,8 18,1 27,8 15,9 3, 24, ,,4 8,1 -,9 5,6 12,4 17,1 19,4 23,2 27, 2, 18,1 24 Okt. 3,9,3 7,1,3 5,5 12,4 16,7 19,9 22,6 24,1,1 17,8 Nov. 3,7 -,3 9,3-1,2 5,4 11,7 17,7 19,7 23,3 29,9 3,6 18,2 Dec. 4,2,7 8,7-3, 5,8 12,7 17,4 18,2 24,2 32,1 4,8 18, 25 Jan. 4,4,8 9,5-2,3 5,9 14,7 17,3 17,4 22,9 29,4 9,2 15,1 Feb. 4,5,4 8, -3,5 6,6 12,7 17,3 18,7 22,4 27,4 6,6 12,4 Mar. 4,3,6 1,4,3 5,5 13,6 17,7 17,2 28,5 29,2 9,4 5,3 16. Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Ændring i pct.) 35 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se tekniske noter for beregning af vækstrater. S 34

110 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; kursværdi) 1. Udeståender og årlige vækstrater (Udeståender ultimo) I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber I alt Indeks dec. 1 = 1 Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) Mar ,5 1,3,5 413,,6 236,2, ,3,5 Apr , 1,9 1,1 471,4 1,1 291,8 2, ,8 1, Maj 3.145,7 1,9 1, 476,7,8 291,3 2, ,7,9 Juni 3.256,2 1,9,9 54,2,2 3,6 1, ,4 1, Juli 3.366,5 11,1 1,1 528,,9 33,9 2,1 2.57,6 1, Aug ,4 11,1 1,1 56,5 1, 325,5 2, ,5,9 Sep ,7 11,1 1, 494,8 1, 37,1 1, ,7,9 Okt , 11,2 1, 535,2 1, 333,2 2, 2.615,6,9 Nov ,9 11,3 1, 549,5 1,6 337,9 3, 2.659,6,6 Dec ,4 11,4 1,1 569,5 1,7 348,6 2, ,3,7 24 Jan ,6 11,4 1,1 584,1 1,7 372,3 3, 2.832,2,8 Feb ,1 11,5 1,2 587,9 2, 374,3 3, ,9,8 Mar ,5 11,8 1,5 571,9 2,1 355, 3, ,6 1,2 Apr ,5 11,9 1, 579,4 2,3 361,1 1,3 2.88,,7 Maj 3.687,9 11,9 1, 568,1 2,4 35,6 1, ,2,7 Juni 3.79,1 12, 1, 582,5 2,7 362, 1, ,7,7 Juli 3.679,8 12,,9 562,3 1,8 354, 1, ,5,6 Aug ,2 12,,9 562,5 1,4 353,1 1,6 2.75,6,7 Sep. 3.77,9 12,1,9 579,6 1,3 362,3 2, ,1,7 Okt ,6 12,2 1, 598, 1,2 372,6 2, 2.817,,8 Nov. 3.96,5 12,5 1,2 623,9 2,8 386,5, ,2,9 Dec. 4.34,6 12,6 1,2 643,7 2,9 45,6 1, ,3,9 25 Jan , 12,6 1,1 662,6 2,9 412,2,9 3.63,3,8 Feb ,5 12,6 1,1 681,1 2,5 431,8, ,5,8 Mar ,4 12,4,6 677,7 2,6 421,8-2, ,9,6 17. Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) 5, MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -1, -1, -2, -2, -3, -3, -4, 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. 1. kvt. -4, S 35

111 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro; kursværdi) 2. Transaktioner i løbet af måneden I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Indfrielser Indfrielser Indfrielser Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Mar. 1,4 1,5 -,1,6,1,5,2,,1,6 1,3 -,7 Apr. 23,7 4,9 18,8 1,9,1 1,7 4,5, 4,5 17,3 4,8 12,5 Maj,7 2,2-1,6,2,4 -,2,,,,5 1,8-1,3 Juni 6,1 5,2,9,4 2,8-2,3,,, 5,7 2,4 3,2 Juli 8,6 2, 6,6 4,7,2 4,5,2,,2 3,6 1,8 1,8 Aug. 1,8 1,4,4,1,,1 1,1,1 1,,6 1,3 -,7 Sep. 2,3 2,1,3,1,1,,1 1,6-1,5 2,2,4 1,8 Okt. 5,4 3,9 1,6,4,,4,2,,1 4,9 3,8 1,1 Nov. 7,5 5,5 2,1 2,7, 2,7 4,2,3 3,9,6 5,1-4,5 Dec. 5,7 1,6 4,,8,1,8,4,9 -,5 4,4,6 3,8 24 Jan. 2,9 1, 1,9,1,,1,9,,9 1,8 1,,8 Feb. 3,5,7 2,8 2,, 2,,,2 -,2 1,4,5 1, Mar. 12, 1,3 1,7 1,5, 1,5,,1 -,1 1,5 1,1 9,3 Apr. 6,5,6 5,8 3,1,1 3,1,6,1,5 2,8,5 2,3 Maj 3,3 3,6 -,4,3,,3,,, 2,9 3,6 -,6 Juni 3,8 2,2 1,6,7 1,6-1,,3,,2 2,9,5 2,4 Juli 6,4 3,6 2,8,4,,4 2,2, 2,2 3,8 3,6,2 Aug. 2, 2,9 -,9,1 2,2-2,2,,, 1,9,7 1,2 Sep. 4,9 2,2 2,7,1,9 -,8,,, 4,8 1,3 3,5 Okt. 3,2,5 2,7,1,,1,,, 3,1,5 2,7 Nov. 15,2 3,3 11,9 12,8,3 12,4,1,,1 2,4 3, -,6 Dec. 5,5 1,6 3,9 1,2, 1,2,4,1,3 3,9 1,4 2,4 25 Jan. 1,1 1,8 -,7,1,,1,2,,2,8 1,8-1, Feb. 2,6,6 2,,1,,1,2,1,1 2,4,5 1,9 Mar. 7,5 18,5-11, 3,4,9 2,6,1 16,8-16,7 3,9,8 3,1 18. Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; kursværdi) 4 Ikke-finansielle selskaber MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. S 36

112 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 1. Indlånsrenter (nyindlån) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På På anfordring Tidsindskud med en løbetid på Med 1) 1) 2) opsigelsesvarsel Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Op til 3 måneder Over 3 måneder anfordring 1) Tidsindskud med en løbetid på Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Apr.,7 1,96 2,13 2,41 1,96 2,57,87 1,97 2,4 3,46 1,95 Maj,71 1,86 2,15 2,43 1,94 2,56,86 1,96 2,7 3,74 1,95 Juni,7 1,87 2,21 2,42 1,96 2,55,87 1,99 2,32 3,76 1,97 Juli,7 1,9 2,21 2,54 1,94 2,55,86 1,99 2,6 4, 1,98 Aug.,72 1,91 2,18 2,67 1,95 2,53,87 1,98 2,37 3,99 1,98 Sep.,72 1,9 2,2 2,48 2, 2,52,9 2, 2,32 3,68 1,99 Okt.,72 1,92 2,29 2,48 2, 2,52,89 2,4 2,34 3,56 2, Nov.,73 1,94 2,2 2,5 2,1 2,51,9 2,4 2,23 3,39 2,2 Dec.,73 1,95 2,19 2,31 2, 2,52,9 2,8 2,7 3,51 2,2 25 Jan.,73 1,95 2,29 2,54 1,98 2,49,92 2,4 2,25 3,26 2,5 Feb.,74 1,95 2,19 2,32 1,97 2,49,92 2,3 2,25 3,47 2,3 Mar.,74 1,94 2,16 2,4 1,97 2,47,93 2, 2,35 3,17 1,99 2. Renter for udlån til husholdninger (nyudlån) Kassekredit Forbrugerkredit Udlån til boligkøb Andet udlån 1) rentebindingsperiode Med Årligt med rentebindingsperiode Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Med rentebindingsperiode Årligt Over 5 år gebyr gebyr i pct. 3) Variabel Over 1 år Over 5 år Over 1 år rente og og op og op i pct. 3) op til 1 år til 5 år til 1 år Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Apr. 9,91 6,84 6,61 8,3 7,74 3,42 4,6 4,77 4,69 4,24 3,89 4,97 4,95 Maj 9,81 6,72 6,73 8,28 7,83 3,4 4,5 4,75 4,61 4,17 4,14 4,87 4,94 Juni 9,79 6,59 6,74 8,42 7,87 3,42 4,12 4,82 4,69 4,17 3,93 4,97 5,1 Juli 9,79 6,64 6,86 8,52 7,97 3,47 4,16 4,81 4,69 4,2 4,4 4,94 5,1 Aug. 9,86 7,8 6,89 8,58 8,15 3,5 4,19 4,87 4,65 4,29 3,91 5,7 5,2 Sep. 9,6 6,92 6,96 8,45 8,7 3,49 4,14 4,82 4,66 4,24 3,9 4,98 5, Okt. 9,53 6,8 6,87 8,34 7,87 3,5 4,12 4,77 4,64 4,18 4,8 4,87 4,92 Nov. 9,48 6,89 6,84 8,23 7,85 3,45 4,7 4,66 4,58 4,9 3,96 4,89 4,82 Dec. 9,53 6,73 6,6 7,67 7,59 3,43 3,95 4,49 4,41 4,7 3,82 4,59 4,65 25 Jan. 9,61 6,97 6,81 8,32 8,1 3,44 3,97 4,43 4,45 4,7 3,96 4,64 4,62 Feb. 9,66 6,2 6,83 8,18 7,77 3,4 3,94 4,39 4,33 3,98 3,99 4,73 4,49 Mar. 9,61 6,62 6,72 8,11 7,82 3,39 3,89 4,34 4,27 3,97 3,83 4,58 4,52 3. Renter for udlån til ikke-finansielle selskaber (nyudlån) Kassekredit 1) Variabel rente og op til 1 år Andet udlån op til 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Variabel rente og op til 1 år Andet udlån over 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Apr. 5,44 3,88 4,75 4,7 2,99 3,29 4,21 Maj 5,41 4, 4,62 4,59 3, 3,31 4,21 Juni 5,4 3,97 4,81 4,71 2,99 3,29 4,8 Juli 5,42 4,2 4,85 4,65 3,2 3,29 4,27 Aug. 5,44 4,6 4,89 4,73 2,98 3,12 4,3 Sep. 5,37 4, 4,85 4,68 2,99 3,41 4,46 Okt. 5,39 4,2 4,87 4,64 2,99 3,3 4,27 Nov. 5,37 4,2 4,79 4,55 2,95 3,41 4,31 Dec. 5,26 3,97 4,67 4,46 3,5 3,55 4,1 25 Jan. 5,4 3,97 4,69 4,47 3,2 3,3 4,8 Feb. 5,32 3,91 4,76 4,36 3,2 3,34 3,82 Mar. 5,28 3,88 4,51 4,32 3,3 3,52 4,7 Kilde:. 1) Nye forretninger og udeståender er sammenfaldende for denne kategori. Ultimo perioden. 2) Husholdninger og ikke-finansielle selskaber er sammenlagt og anført under husholdninger, idet det udeståender for ikke-finansielle selskaber er ubetydelige i forhold til udeståender for husholdninger i alle eurolande under ét. 3) Årligt gebyr i pct. dækker de samlede låneomkostninger. De samlede låneomkostninger består af en rentekomponent og en gebyrkomponent, der dækker fx gebyrer for forespørgsler, administration, udarbejdelse af dokumenter eller garantier. S 37

113 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 4. Indlånsrenter (udeståender) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På Tidsindskud med en løbetid på Med opsigelsesvarsel 1)2) På anfordring 1) anfordring 1) Op til 2 år Over 2 år Op til Over 3 måneder 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på Op til 2 år Over 2 år Apr.,7 1,9 3,31 1,96 2,57,87 2,7 4,3 1,94 Maj,71 1,89 3,27 1,94 2,56,86 2,7 4,4 1,95 Juni,7 1,88 3,28 1,96 2,55,87 2,9 4,3 1,96 Juli,7 1,89 3,26 1,94 2,55,86 2,9 4,3 1,97 Aug.,72 1,9 3,24 1,95 2,53,87 2,1 3,99 1,98 Sep.,72 1,9 3,22 2, 2,52,9 2,12 3,97 1,97 Okt.,72 1,9 3,27 2, 2,52,89 2,1 3,89 1,98 Nov.,73 1,9 3,26 2,1 2,51,9 2,12 3,86 2, Dec.,73 1,92 3,24 2, 2,52,9 2,16 3,77 2,2 25 Jan.,73 1,9 3,23 1,98 2,49,92 2,13 3,68 2,1 Feb.,74 1,91 3,25 1,97 2,49,92 2,13 3,65 2, Mar.,74 1,9 3,22 1,97 2,47,93 2,9 3,69 1,99 5. Udlånsrenter (udeståender) Udlån til husholdninger Udlån til ikke-finansielle selskaber Udlån til boligkøb, med løbetid Forbrugerkredit og andet udlån, med løbetid Andet udlån, med løbetid Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Apr. 4,86 4,75 5,2 8,27 7,2 5,87 4,43 4,1 4,58 Maj 4,87 4,73 4,99 8,22 7,14 5,83 4,41 3,99 4,54 Juni 4,83 4,72 4,97 8,14 7,15 5,9 4,43 4, 4,54 Juli 4,84 4,64 4,94 8,16 7,1 5,85 4,43 4, 4,52 Aug. 4,81 4,61 4,91 8,17 7,6 5,86 4,42 3,97 4,51 Sep. 4,82 4,58 4,9 8,6 7,13 5,85 4,45 3,99 4,52 Okt. 4,69 4,54 4,88 8,5 7,7 5,8 4,41 3,97 4,48 Nov. 4,67 4,52 4,86 7,94 6,98 5,82 4,4 3,96 4,48 Dec. 4,72 4,5 4,83 7,95 7,1 5,8 4,34 3,97 4,44 25 Jan. 4,66 4,45 4,79 8,8 6,96 5,77 4,42 3,9 4,41 Feb. 4,62 4,45 4,76 8,7 7,2 5,76 4,4 3,92 4,46 Mar. 4,68 4,38 4,78 8,1 6,97 5,77 4,38 3,91 4,4 19. Nye tidsindskud (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 2. Nyudlån til variabel rente og 1 års rentebindingsperiode (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 4,5 Til husholdninger, op til 1 år Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 år Til husholdninger, over 2 år Til ikke-finansielle selskaber, over 2 år 4,5 7,5 Til husholdninger til forbrug Til husholdninger til boligkøb Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 mio. euro Til ikke-finansielle selskaber, over 1 mio. euro 7,5 4, 4, 7, 6,5 7, 6,5 3,5 3,5 6, 5,5 6, 5,5 3, 3, 5, 5, 2,5 2,5 4,5 4, 4,5 4, 2, 2, 3,5 3, 3,5 3, 1,5 Kilde:. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt ,5 2,5 1. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 2,5 S 38

114 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.6 Pengemarkedsrenter (Pct. p.a. periodegennemsnit) Euroområdet 1) USA Japan Dag-til-dag (Eonia) 1-måned (Euribor) 3-måneder (Euribor) 6-måneder (Euribor) 12-måneder (Euribor) 3-måneder (Libor) 3-måneder (Libor) ,29 3,3 3,32 3,35 3,49 1,8,8 23 2,32 2,35 2,33 2,31 2,34 1,22,6 24 2,5 2,8 2,11 2,15 2,27 1,62, kvt. 2,2 2,6 2,6 2,7 2,15 1,12, ,4 2,6 2,8 2,13 2,29 1,3, ,5 2,8 2,12 2,19 2,35 1,75, ,8 2,12 2,16 2,2 2,32 2,3, kvt. 2,6 2,11 2,14 2,19 2,32 2,84,5 24 Maj 2,2 2,6 2,9 2,14 2,3 1,25,5 Juni 2,3 2,8 2,11 2,19 2,4 1,5,5 Juli 2,7 2,8 2,12 2,19 2,36 1,63,5 Aug. 2,4 2,8 2,11 2,17 2,3 1,73,5 Sep. 2,5 2,8 2,12 2,2 2,38 1,9,5 Okt. 2,11 2,9 2,15 2,19 2,32 2,8,5 Nov. 2,9 2,11 2,17 2,22 2,33 2,31,5 Dec. 2,5 2,17 2,17 2,21 2,3 2,5,5 25 Jan. 2,8 2,11 2,15 2,19 2,31 2,66,5 Feb. 2,6 2,1 2,14 2,18 2,31 2,82,5 Mar. 2,6 2,1 2,14 2,19 2,34 3,3,5 Apr. 2,8 2,1 2,14 2,17 2,27 3,15,5 Maj 2,7 2,1 2,13 2,14 2,19 3,27,5 21. Pengemarkedsrenter i euroområdet (Måned/måned; i pct. p.a.) måneders pengemarkedsrenter (Måned/måned; i pct. p.a.) 9, 1 måneds rente 12 måneders rente 3 måneders rente 9, 9, Euroområdet Japan USA 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Kilde:. 1) Før januar 1999 blev syntetiske renter for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser. Se også "Generelle bemærkninger"., S 39

115 4.7 Statsobligationsrenter (Pct. p.a.; periodegennemsnit) Euroområdet 1) USA Japan 2 år 3 år 5 år 7 år 1 år 1 år 1 år ,67 3,94 4,35 4,69 4,92 4,6 1, ,49 2,74 3,32 3,74 4,16 4,, ,47 2,77 3,29 3,7 4,14 4,26 1, kvt. 2,31 2,63 3,23 3,63 4,15 4, 1, ,56 2,92 3,47 3,84 4,36 4,58 1, ,61 2,89 3,39 3,8 4,21 4,29 1, ,41 2,62 3,6 3,51 3,84 4,17 1, kvt. 2,45 2,66 2,99 3,36 3,67 4,3 1,41 24 Maj 2,55 2,94 3,5 3,87 4,39 4,7 1,49 Juni 2,74 3,6 3,6 3,89 4,44 4,73 1,77 Juli 2,7 2,97 3,49 3,8 4,34 4,48 1,79 Aug. 2,53 2,83 3,33 3,82 4,17 4,27 1,63 Sep. 2,6 2,87 3,35 3,79 4,11 4,13 1,5 Okt. 2,47 2,71 3,18 3,66 3,98 4,8 1,49 Nov. 2,41 2,62 3,8 3,53 3,87 4,19 1,46 Dec. 2,36 2,53 2,93 3,35 3,69 4,23 1,4 25 Jan. 2,39 2,57 2,92 3,31 3,63 4,21 1,37 Feb. 2,45 2,67 2,97 3,32 3,62 4,16 1,4 Mar. 2,49 2,74 3,8 3,44 3,76 4,49 1,45 Apr. 2,34 2,55 2,89 3,25 3,57 4,34 1,32 Maj 2,22 2,41 2,74 3,5 3,41 4,14 1, Statsobligationsrenter i euroområdet (Måned/måned; pct. p.a.) års statsobligationsrente (Måned/måned; pct. p.a.) 1, 2 års rente 5 års rente 7 års rente 1, 1, Euroområdet USA Japan 1, 9, 9, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,,, Kilde:. 1) Indtil december 1998 er renten for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. S 4

116 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.8 Aktieindeks (Indeksniveauer i point; periodegennemsnit) Dow Jones Euro Stoxx-indeks USA Japan Benchmark Vigtigste industrisektorer i økonomien Broad 5 Råvarer Tjenesteydelser til forbrugere Forbrugsgoder Olie og gas Finansiel Industri Teknologi Offentlige værker Telekommunikation Sundhed Standard & Poor's 5 Nikkei , 3.52,5 267,5 194,8 239, 39, 243,4 252,4 345,2 255,5 349,2 411,9 995, , , ,7 212,5 144,9 193,8 259,5 199,3 213,5 275,2 21,7 337,5 34,5 964, , ,1 2.84,8 251,4 163,4 219,9 3,5 238,2 258,6 298,3 266,3 399,2 395, , , kvt. 251, ,5 245, 166,9 222,1 279,9 24,5 257,1 353, 248,7 45,3 366, , , , ,7 244,7 164,7 226,3 3,9 234,6 256,1 299,4 262,1 388,3 394, , , , 2.78,7 246,8 159,3 216,4 35, 228,7 253,1 259,9 266,8 379,8 42,6 1.14, , , ,7 268,9 162,7 215, 315,7 249,1 268, 281,8 287,3 423,5 419, , , kvt. 276,2 3.25,3 29,4 177, 227,9 335,8 269, 29,9 274,8 39,6 446,5 427, 1.191, ,1 24 Maj 244, , 24,2 16,8 223, 297,7 228,7 25,9 284,8 256,6 378, 395,3 1.13, , Juni 249, ,2 246,1 164,9 227,9 34,7 233,9 254,5 291,4 264,9 384,3 4, 1.132, ,7 Juli 245,2 2.73,4 245,5 162,1 221,6 32,8 227,8 251,4 272,3 267,5 382,1 397,7 1.16, ,8 Aug. 238, ,9 243,7 155,7 212,5 3,2 223,9 248,1 245,3 262,6 372,8 396,4 1.88, ,3 Sep. 248, 2.748,6 251,1 16, 215,1 311,8 234,6 259,9 261,9 27,1 384,4 413, , ,8 Okt. 252, ,4 259,1 157,4 211,5 315,5 24,4 262,5 273,3 278,8 41,2 415, , ,9 Nov. 26, 2.882,7 269,5 163,8 215,6 317,3 249,4 267,7 29,3 287,4 421,1 422, , ,5 Dec. 264, , 277,2 166,5 217,7 314,4 256,8 273,2 281,3 295, 446,2 419, , ,3 25 Jan. 269, , 277, 172, 221,6 318,1 262,8 284,2 27,4 32,9 45,6 423, , ,2 Feb. 279, 3.5,4 294,2 179,5 23, 338,5 27,1 295,1 277,4 317,5 453,8 428, , ,7 Mar. 279,8 3.65,8 299,4 179,3 232, 349,5 273,7 293,5 276,5 38,7 436,3 428, , ,5 Apr. 275,9 3.13,7 29, 176,7 227,9 345,5 269, 287,6 268,5 314,2 426,1 443, , ,2 Maj 276,1 3.23,5 285,7 175,4 228,7 344,1 267,1 285,2 283,8 319,4 421,3 46, , ,4 25. Dow Jones Euro Stoxx Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 (Januar 1994=1; månedsgennemsnit) 35 Dow Jones Euro STOXX (Gesamtindex) Standard & Poor s 5 Nikkei Kilde: S 41

117 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 1. Harmoniseret forbrugerprisindeks I alt I alt (s.a., ændring i pct. i forhold til perioden før) Indeks 1996 = 1 I alt Forarbejdede fødevarer I alt I alt ekskl. Varer Tjenesteydelser uforarbejde fødevarer og energi Uforarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Energi (n.s.a.) Tjenesteydelser I pct. af det samlede 1) 1, 1, 83,8 59, 41, 1, 12, 7,6 3,8 8,6 41, ,5 2,3 1,9 2,3 2, ,9 2,3 2,5 1,7 3, ,2 2,1 2, 1,8 2, ,7 2,1 2,1 1,8 2, kvt. 114,4 1,7 2, 1,1 2,6,6 1, -,6,3 1,2, ,8 2,3 2,1 2,1 2,6,7 1,1 -,1,2 3,3, ,9 2,2 2,1 2, 2,6,5,3 -,2,1 1,9, ,6 2,3 2, 2,1 2,7,5,3,1,1 1,8, kvt. 116,7 2, 1,6 1,8 2,4,3,6,7 -,1,3,5 24 Dec. 116,9 2,4 2,1 2, 2,7,1 1,1,6, -1,8,2 25 Jan. 116,2 1,9 1,7 1,6 2,4, -,1 -,5 -,1,3,1 Feb. 116,6 2,1 1,6 1,8 2,4,2 -,1,7 -,1 1,4,2 Mar. 117,4 2,1 1,6 1,9 2,5,4,1,5,1 2,4,3 Apr. 117,9 2,1 1,4 2, 2,2,2,2 -,4, 2,3 -,1 Maj 2). 2, Varer Tjenesteydelser Fødevarer (inkl. alkohol og tobak) Industriprodukter Bolig Transport Kommunikation I alt Forarbejdedarbejdedprodukter Ufor- I alt Industri- Energi Husleje fødevarer fødevarer ekskl. energi Fritid Diverse I pct. af det 19,6 12, 7,6 39,4 3,8 8,5 1,4 6,4 6,4 2,8 14,8 6,6 samlede 1) ,5 2,9 7, 1,2,9 2,2 1,8 1,4 3,6-4,1 3,6 2,7 22 3,1 3,1 3,1 1, 1,5 -,6 2,4 2, 3,2 -,3 4,2 3,4 23 2,8 3,3 2,1 1,2,8 3, 2,3 2, 2,9 -,6 2,7 3,4 24 2,3 3,4,6 1,6,8 4,5 2,4 1,9 2,8-2, 2,4 5, kvt. 3, 3,5 2,2,2,7-1,5 2,3 1,9 2,5-1, 2,4 4, ,9 3,9 1,5 1,7,9 4,8 2,3 1,8 3, -1,9 2,4 4, , 3,6 -,3 2,,8 6,3 2,5 2, 2,8-2,6 2,5 5, ,4 2,8 -,7 2,4,8 8,5 2,6 2,1 3, -2,6 2,4 5, kvt. 1,6 2,3,5 1,9,3 7,6 2,6 2,1 3,1-1,9 2,4 3,4 24 Dec. 2, 3,2, 2,,8 6,9 2,7 2,1 3,3-2,6 2,4 5,4 25 Jan. 1,5 2,8 -,6 1,7,5 6,2 2,6 2,1 3,2-2,4 2,3 3,5 Feb. 1,9 2,6,7 1,8,2 7,7 2,5 2, 2,9-1,8 2,3 3,5 Mar. 1,5 1,6 1,3 2,1,3 8,8 2,6 2,1 3,1-1,5 2,5 3,4 Apr. 1,3 1,6,8 2,4,3 1,2 2,6 2,1 2,3-1,7 1,9 3,5 Maj Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) I 25. 2) Estimatet er baseret på de første tal offentliggjort af Tyrkland, Spanien og Italien (og eventuelt andre medlemslande) samt på tidligt foreliggende oplysninger om energipriserne. S 42

118 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 2. Industri-, byggeri-, bolig- og råvarepriser I alt (indeks 2 = 1) Industri ekskl. byggeri Byggeri 1) Boligpriser Verdensmarkedspriser på råvarer 3) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt I alt Fremstillingsindustri Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder I alt Varige Ikkevarige I alt ekskl. energi Oliepriser 4) (EUR pr. tønde) I pct. af det samlede 5) 1, 1, 89,5 82,5 31,6 21,3 29,5 4, 25,5 17,5 1, 32, , 2, 1,2 1,7 1,2,9 3, 1,9 3,1 2,6 2,4 6, -8,3-8,1 27, ,9 -,1,3,5 -,3,9 1, 1,3 1, -2,3 2,8 6,8-4,1 -,9 26, ,4 1,4,9,8,8,3 1,1,6 1,2 3,8 2,2 7, -4, -4,5 25, ,7 2,3 2,5 2, 3,5,7 1,3,7 1,4 3,9 2,7 7,2 18,4 1,8 3, kvt. 13,9,2,2,9 1,,3 1,2,4 1,3-2,6 1,8 - -2,5 9,8 25, ,3 2, 2,5 1,7 2,8,6 1,5,6 1,7 3,7 2,1 6,8 6) 28,8 2,9 29, ,4 3,1 3,5 2,5 4,7,9 1,4,8 1,5 6,1 2,8-26,9 11,9 33, ,2 3,8 4, 2,8 5,5 1,2 1,2 1,1 1,2 8,5 3,7 7,3 6) 22,9 1,3 34, kvt. 18,2 4,1 3,8 2,8 5, 1,6 1,2 1,4 1,1 1, ,9 1,9 36,6 24 Dec. 17, 3,5 3,8 2,9 5,4 1,3 1,5 1,1 1,5 7, ,8 -,2 3, 25 Jan. 17,7 4, 3,7 3, 5,5 1,6 1,3 1,3 1,3 8, ,7 3,1 33,6 Feb. 18,1 4,2 3,9 2,9 5,2 1,7 1,3 1,5 1,3 1, ,7 3,1 35,2 Mar. 18,9 4,2 3,9 2,5 4,5 1,7,9 1,4,8 11, ,1 -,4 4,4 Apr ,2-1,9 41,4 Maj ,8,9 39,4 3. Timelønomkostninger 7) Indeks (s.a.) 2 =1 I alt Efter komponent Efter udvalgt økonomisk aktivitet Memopost: Indikator for forhandlet løn Lønninger Arbejdsgivernes sociale bidrag Minedrift, fremstilling og energi Byggeri Tjenesteydelser ,6 3,7 3,9 3, 3,5 4, 3,3 2, ,1 3,4 3,4 3,4 3,4 3,7 3,2 2, ,2 2,7 2,6 3,2 2,6 3,4 2,9 2, ,7 2,3 2,4 2,2 2,6 2,4 2,2 2, kvt. 111,8 3, 3,1 2,6 3,5 2,8 2,6 2, ,4 2,2 2,3 1,9 2,4 2, 2,2 2, , 1,9 1,9 1,7 1,9 2,3 1,9 2, ,6 2,4 2,3 2,5 2,7 2,5 2,1 2, kvt ,2 Kilder: Eurostat, HWWA (kolonne 13 og 14), Thomson Financial Data Stream (kolonne 15), s beregninger baseret på Eurostat-observationer (kolonne 6 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 7 i tabel 3 i afsnit 5.1) og s beregninger (kolonne 12 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 8 i tabel 3 i afsnit 5.1). 1) Beboelsesejendomme, baseret på ikke-harmoniserede data. 2) Indikator for boligpriserne i euroområdet baseret på ikke-harmoniserede kilder. 3) Vedrører priser udtrykt i euro. 4) Brent Blend (for en måneds terminslevering). 5) I 2. 6) De kvartalsvise observationer for 2. (4.) kvartal vedrører halvårlige gennemsnit for henholdsvis 1. (2.) halvår. Da nogle nationale observationer kun foreligger årligt, er det halvårlige skøn delvis udledt af de årlige resultater. Derfor er de halvårlige observationer mindre nøjagtige end de halvårlige observationer. 7) Timelønomkostninger for hele økonomien ekskl. landbrug, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser ikke andetsteds nævnt. Uoverenstemmelse mellem komponenterne og totalen skyldes forskelle i dækning. S 43

119 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 4. Enhedslønomkostninger, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktivitet I alt (indeks 2=1) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling, og energi Byggeri Efter økonomisk aktivitet Handel, reparation, hotelog restaurantvirksomhed, transport og kommunikation Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og forretningsydelser Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Enhedslønomkostninger 1) 21 12,3 2,3 2,3 1,3 2,8 1,6 3,2 2, ,7 2,3 1,2 1,2 3,4 1,9 3,3 2, ,6 1,8 4,6 1,3 3,3 2,1 1,3 2, ,6,9-6,3 -,9 2,6,9 1,2 2, kvt. 16,8 1,4 1,1,6 2,9 2,8 1,2 1, kvt 17,2 1,2-6,6,3 1,5 1,5 1, 2, ,6,8-9,1-2,2 1,,2,7 3, ,6,5-5,1-2, 4,4 1,2 1,8 1, , 1,2-4,4,2 3,4,6 1,2 2,6 Lønsum pr. ansat 21 12,7 2,7 1,8 2,4 3,2 2,6 2,3 2, ,3 2,6 2,7 2,7 3,2 2,5 2,1 2, ,7 2,3 2,7 2,8 3,6 2,3 1,5 2, ,9 2,1, 2,3 2,6 1,8 1,2 2, kvt. 18,4 2,1 1,5 2,7 3,5 2, 1,4 2, kvt 19,3 2,4-2,4 3,3 3,1 1,9,9 3, , 2,4-1,2 2,3 2,1 1,6 1,1 4, ,1 1,7 2,6 1,7 2,9 1,9 1,6 1, ,4 1,9,9 1,8 2,4 1,8 1, 2,5 Arbejdskraftsproduktivitet 2) 21 1,3,3 -,5 1,1,4 1, -,8,3 22 1,6,2 1,5 1,5 -,3,6-1,2, ,,4-1,8 1,4,3,2,3, 24 12,2 1,2 6,7 3,2,1,9,, kvt. 11,5,7,4 2,1,6 -,7,2, kvt 12, 1,2 4,5 2,9 1,6,4 -,1, ,2 1,6 8,8 4,7 1,1 1,3,4, ,3 1,2 8,2 3,7-1,5,8 -,2, ,2,7 5,6 1,6 -,9 1,2 -,2 -,1 5. BNP-deflatorer I alt (indeks, 2 = 1) I alt Indenlandsk efterspørgsel Eksport 3) Import 3) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer ,4 2,4 2,3 2,4 2,6 1,8 1,1, , 2,5 2,2 2,1 2,6 1,8 -,6-1, ,1 2, 1,7 1,8 2,6 1,3 -,8-1, ,1 1,8 2, 2,1,7 2,7 1,3 1, kvt. 18,3 1,9 1,4 1,7 1,1 1,9 -,6-2, , 2,1 2,1 2,3 1,1 2,6 1,4 1, ,3 1,6 2, 2,2 -,5 3,1 2,1 3, ,7 1,8 2,3 2,2 1, 3,2 2,3 4, kvt. 11,4 1,9 2,4 1,9 1,5 3,2 2, 3,3 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-data. 1) Lønsum pr. ansat (i løbende priser) divideret med værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 2) Værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 3) Deflatorer for eksport og import vedrører varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende handel inden for euroområdet. S 44

120 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel 1. BNP og udgiftskomponenter BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 1) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer I alt Eksport 1) Import 1) 2) Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) , ,9 3.97, ,8 1.45,3 1,5 12,5 2.56, 2.457, , ,6 4.88, , ,3-1,8 173, , , , 7.187,9 4.27,5 1.51, ,6 12, 146, , , ,1 7.45, , , ,8 23,6 147, , , kvt ,3 1.83, 1.73,3 382,8 372,9 1, 46,3 667,5 621, , ,6 1.81,6 388,6 38,2 3,2 43,5 693, 649, , ,7 1.9,9 389,2 385, 1,6 32, 74,9 673, , ,1 1.12, 39,6 389,7 8,8 25,8 79,1 683, kvt ,2 1.91,9 1.18, 394,7 388,4 1,8 36,3 79,3 672,9 I pct. af BNP 24 1, 98,1 57,2 2,4 2,1,3 1,9 - - Faste priser (milliarder ECU i 1995-priser, sæsonkorrigeret) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,7,2,5,3 -, ,5,3 2. -,4,3,1,7, ,7 2,7 3. -,3,8,3,9, , 2,4 4. -,2,4,6,2,8 - -,3, kvt.,5,,3 -,2 -,7 - -,2-1,1 Ændring i pct. år/år 21 1,7 1, 1,9 2,2, ,6 1,9 22,9,3,9 2,6-2, ,1,5 23,7 1,4 1,1 1,3,4 - -,6 2,5 24 2, 2, 1,3 1,4 1, ,1 6, kvt. 1,5 1,3 1,2 2,7 1, - - 3,3 2, ,1 1,4 1,1 2,7 1, ,8 6, ,8 2,3 1, 2,9 1, ,2 7, ,5 1,7 1,6 2,1 1, ,5 6, kvt. 1,3 1,5 1,3 1,6 1, - - 4,2 4,8 Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 21 1,7 1, 1,1,4, -,5, ,9,3,5,5 -,5 -,2, ,7 1,3,6,3,1,4 -, , 1,9,8,3,4,5, kvt. 1,5 1,2,7,5,2 -,2, ,1 1,4,6,5,3 -,2, ,8 2,2,6,6,4,7 -, ,5 1,7,9,4,3,1 -, kvt. 1,3 1,5,7,3,2,2 -,1 - - Kilde: Eurostat. 1) Eksport og import omfatter varer og tjenester samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Dataene er ikke i fuld overensstemmelse med tabel 1 i afsnit ) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. S 45

121 5.2 Produktion og efterspørgsel 2. Værditilvækst efter aktivitet I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift, fremstilling og energi Bruttotilvækst (grundpriser) Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurantionsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Forbrug i produktionen, Fisim 1) Skat fratrukket produktstøtte Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) ,1 159, ,4 36, , ,9 1.41,8 184,8 717, ,5 155, 1.398,5 373, ,3 1.83, ,4 197, 74, ,8 155, , 389, , , ,7 28,6 765, ,7 157, , 411, , , ,4 213,4 81, kvt ,1 39,2 358,7 1,4 361,6 48,4 39,7 53,6 198, ,1 39,5 364,6 12,5 366,3 486,9 394,3 54,8 197, ,3 38,8 365,2 13,2 368,5 49,8 391,7 52,1 21, ,2 39,5 364,4 15,5 368,8 493,3 394,7 52,9 23, kvt ,8 39,6 369,4 15,6 374,4 496, 398,9 53,3 27,7 I pct. af værditilvækst 24 1, 2,2 2,7 5,9 2,9 27,8 22,4 - - Faste priser (milliarder ECU i 1995-priser, sæsonkorrigeret) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,7 2,9,5,5 1, 1, -,2 2,8 1,4 2. -,8 2,4 1,,6,9,9,3 2,3-2, ,1 -,9 -,2-1,1,1,1,1-6,2 1,2 4 -,1 1,2 -,5,4,,2,6 2,2 1, kvt.,4-1,9,7-2,2 1,4,5 -,1,2 1,1 Ændring i pct. år/år 21 2, -1,3 1,3,9 2,5 2,8 1,8 5,5,9 22 1, -,2 -,2 -,4 1,2 1,4 2,2 2,6,5 23,7-3,9 -,1,5,5 1,7 1,3 3,3 1, 24 2,1 6,1 2,4 1,4 2, 2,1 1,6 2,9 1, kvt. 1,4 3,,8 1,7 1,2 2,1 1,2 4,6 3, ,5 7,6 3, 1,7 2,2 2,9 1,2 7,4, ,8 7,8 2,1,4 1,6 2,2,9 -,7 1, ,6 5,7,8,4 2,1 2,2,8,7, kvt. 1,3,7 1, -2,3 2,5 1,7,9-1,8,5 Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i værditilvækst 21 2,,,3,1,5,7, ,,,,,3,4, ,7 -,1,,,1,4, ,1,1,5,1,4,6, kvt. 1,4,1,2,1,3,6, ,5,2,7,1,5,8, ,8,2,5,,3,6, ,6,1,2,,4,6, kvt. 1,3,,2 -,1,5,5,2 - - Kilde: Eurostat. 1) Anvendelsen af finansiel formidling målt indirekte (Fisim) behandles som ikke-sektorfordelt forbrug i produktionen. S 46

122 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 3. Industriproduktion I alt Industri ekskl. byggeri Byggeri I alt (s.a. indeks 2 = 1) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt Forbrugsgoder Fremstilling Halvfabrikata Kapitalgoder I alt Varige Ikke varige I pct. af det 1, 82,9 82,9 75, 74, 3, 22,4 21,5 3,6 17,9 8,9 17,1 samlede 1) ,3 99,9 -,5 -,8 -,7 -,1-1,7 -,3-5,5,7 1,1,8 23,2 1,2,3,,,4 -,2 -,5-4,6,3 3,, 24 2,1 12,2 1,9 2, 1,9 1,8 2,9,5 -,1,7 2,5, kvt. 3,2 12,4 3, 3,2 3,1 2,6 4,7 1,5 2,9 1,2 2,7 -, ,9 12,6 2,8 3, 2,8 2,8 5,,4 -,6,5 2,5 -, ,2 12,3 1,1,8,5 1,1 1,7 -,2-3,5,4 2,7 -, kvt.. 12,2,8,5,4,9 1,8 -,3-3,6,3 1,4. 24 Okt. 1,4 12,4 1,3 1,3 1,1 1,4 4,8 -,8-2,5 -,5 -,7-1,1 Nov. -,4 12,1,8,2,,8,7 -,6-4,3, 3,9, Dec. 2,8 12,4 1,2,8,5 1,1 -,5 1, -3,9 1,9 4,7 1, 25 Jan... 12,7 2,1 2,6 2,5 3,3 2,8 1,3-2,7 2,,1. Feb... 12,1,4,1 -,2,1 1,3 -,6-4,, 2,1. Mar.. 11,9, -,9-1, -,4 1,4-1,5-3,9-1,1 2,. Ændring i pct. måned/måned 24 Okt. -,4 - -,5 -,6 -,6 -,4,2 -,5 -,4 -,5-1, -,6 Nov. -,8 - -,3 -,6 -,6 -,1-1,8 -,3-1,3 -,1,6,7 Dec. 1,5 -,3,5,4,4 -,4 1,,1 1,2 1,4 1,9 25 Jan... -,3,6,8,8 1,2,1,6, -2,5. Feb ,6-1,2-1,2-1,5 -,6-1, -,4-1,1 3,9. Mar.. - -,1 -,5 -,5 -,8 1, -,3 -,5 -,3 1,4. 4. Nye ordrer og omsætning i industrien, detailsalg og nyregistrerede personbiler Nye ordrer i industrien Omsætning i industrien Detailsalg Nyregistrerede personbiler Fremstillling 2) (løbende priser) Fremstillling (løbende priser) Løbende priser Faste priser I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Næringsog Ikke-fødevarer I alt (s.a.) I alt nydel- Tekstiler, Hushold- tusinder 3) (indeks (indeks (indeks 2 = 2 = 2 = sesmidler beklædning, fodtøj nings- apparater 1) 1) 1) I pct. af det samlede 1) 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 43,7 56,3 1,6 14, , -,5 11,4 -,6 1,9 11,7,1,9 -,5-1,7-1, , ,2,3 11, -,3 1,8 12,1,3 1,1 -,3-2,8, , ,1 8,4 15,9 4,9 1, 12,2,1 -,2,2 -,3 1, , kvt. 17,5 12, 16, 6,3 1,1 12,2, -,4,2 -,3 2, , ,4 7,5 16,5 5,7,9 12,1, -,8,6,7 1,8 94-3, ,1 1, 17,1 5,2,9 12,2,1,1 -,1,2, , kvt. 16,3 2,8 16,7 2,6 1,4 12,8,5,4,8,3,2 92,4 24 Nov. 17,8 13,3 18,3 8,4 1,3 12,2,6,3,5 2,5, ,8 Dec. 116,3 17, 18,6 5,7 1,1 12,2,5,8,,3 1, ,9 25 Jan.. 18,2 6,7 16,3 5,5,7 12,6 -,6-1,,2-1,8-1, 921 1,5 Feb.. 15,7 3,2 17, 3,5 2, 12,8,8 1,5,6 -,6,6 98-2,3 Mar. 15,1 -,8 16,9 -,6 1,8 13, 1,3,4,8 3,4,7 93 1,7 Ændring i pct. måned/måned 24 Nov. - 1,6-3,6,5 -,,5 -,2 -,2 -,6 -,5 Dec. - 7,8 -,2 -,2 -,,,1 -,4,5 - -2,8 25 Jan ,9 - -2,1,5 -,4 -,1,9 1,, - -,5 Feb ,4 -,6,2 -,2,5 -,4 -,5,5 - -1,4 Mar. - -,6 -,, -,2 -,7,2 1,2,2-2,4 Apr ,9 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 12 og 13 i tabel 4 i afsnit 5.2 (s beregninger baseret på data fra ACEA, Europæiske Automobilfabrikanters Forening). 1) I 2. 2) Inkl. primært ordrebaserede fremstillingssektorer, som udgør 62,6 pct. af den samlede fremstilling i 2. 3) Års- og kvartalstal er gennemsnit af månedstotaler i den pågældende periode. S 47

123 5.2 Produktion og efterspørgsel (Nettotal1), medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 5. Konjunkturbarometre Økonomisk tillidsindikator 2) (gennemsnit på langt sigt =1) I alt 5) Fremstillingssektor Forbrugertillidsindikator 3) Tillidsindikator Ordrebøger Lagerbeholdninger af færdigvarer Produktionsforventninger Kapacitetsudnyttelse I alt 5) Finansiel situation i de næste 12 mdr. Økonomien i de næste 12 mdr. Arbejdsløshed i de næste 12 mdr. Opsparing i de næste 12 mdr , , , , , , , , kvt. 98, , , , , , , , kvt. 99, , Dec. 1, Jan. 1, , Feb. 98, Mar. 97, Apr. 96, , Maj 96, Tillidsindikator for byggeriet Tillidsindikator for detailhandlen Tillidsindikator for servicesektoren I alt 5) Ordrebøger Beskæftigelsesforventninger I alt 5) Nuværende forretningssituation Lagerbeholdninger I alt 5) Forventet forretningssituation Erhvervsklima Efterspørgsel i de seneste mdr. Efterspørgsel i de kommende mdr kvt kvt Dec Jan Feb Mar Apr Maj Kilde: Europa-Kommissionen(GD for Økonomiske og finansielle Anliggender). 1) Forskellen i pct. mellem respondenter, der svarede henholdsvis positivt og negativt. 2) Den økonomiske tillidsindikator består af tillidsindikatorerne for industrien, servicesektoren, byggeriet, detailhandlen samt forbrugertillidsindikatoren. Tillidsindikatoren for industrien er vægtet med 4 pct., tillidsindikatoren for servicesektoren med 2 pct., forbrugertillidsindikatoren med 2 pct. og de to andre indikatorer med 5 pct. hver. Værdier af den økonomiske tillidsindikator over (under) 1 indikerer, at den økonomiske tillid ligger over (under) gennemsnittet, beregnet for perioden siden ) På grund af ændringer i spørgeskemaet i den franske undersøgelse er resultaterne for euroområdet fra og med januar 24 ikke fuldt sammenlignelige med tidligere resultater. 4) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. De viste kvartalstal er gennemsnittet af to undersøgelser i træk. De årlige data er afledt af kvartalsgennemsnit. 5) Tillidsindikatorerne beregnes som simple gennemsnit af de viste komponenter. Vurderingen af lagerbeholdninger (kolonne 4 og 17) og arbejdsløshed (kolonne 1) benyttes med omvendt fortegn til beregning af tillidsindikatorer. S 48

124 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.3 Arbejdsmarkeder 1) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Beskæftigelse Hele økonomien Efter beskæftigelsesstatus Efter økonomisk aktivitet Millioner (s.a.) Lønmodtagere Selvstændige Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling og energi Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, forvaltning, Offentlig udlejnings- og erhvervsvirksomhed og andre uddannelse, sundhed ydelser I pct. af det 1, 1, 84,4 15,6 4,5 18,2 7,3 24,9 15,1 29,9 samlede 2) ,56 1,5 1,7,4 -,7,3,9 1,6 3,8 1, ,46,7,8,1-1,5-1,5,1,5 2,7 1, ,832,3,3,3-1,9-1,5,2,3 1,3 1, ,654,6,5 1,4 -,4-1,6 1,7,7 2,5, kvt. 135,827,2,2,5-1,4-1,6,,7 1,1, kvt. 136,1,3,2,7-1,4-2,2,,7 2,4, ,346,5,4 1,3 -,9-1,6,7,9 2,6, ,64,6,4 1,8,1-1,7 2,8,6 2,4, ,916,9,8 1,6,7 -,8 3,2,8 2,4,9 Ændring i pct. kvartal/kvartal (s.a.) kvt.,31,,,1 -,3 -,6,1,1,4, kvt.,183,1,3 -,5 -,4 -,7,,1 1,,3 2. -,336,2,2,8,,1,7,3,3,2 3. -,294,2, 1,4,5 -,5 1,,3,6,1 4. -,276,2,2,2,1,2 -,5,1,5,3 2. Arbejdsløshed (Sæsonkorrigeret) I alt Efter alder 3) Efter køn 4) Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Voksne Unge Mænd Kvinder Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken I pct. af det samlede 2) 1, 78,6 21,4 5, 5, ,11 7,8 8,87 6,6 2,924 16,1 5,34 6,3 5,977 9, ,737 8,3 8,72 7, 3,17 16,8 5,59 6,9 6,228 1, ,515 8,7 9,397 7,5 3,117 17,6 5,963 7,4 6,552 1, ,849 8,9 9,714 7,6 3,135 18, 6,153 7,6 6,696 1, kvt. 12,821 8,9 9,638 7,6 3,182 18,1 6,125 7,5 6,696 1, ,865 8,9 9,682 7,6 3,183 18,2 6,134 7,5 6,73 1, ,862 8,9 9,752 7,6 3,11 17,9 6,124 7,5 6,737 1, ,841 8,8 9,758 7,6 3,82 17,8 6,242 7,6 6,598 1,4 1. kvt. 12,916 8,9 9,592 7,5 3,323 18,9 6,29 7,6 6,76 1,5 24 Nov. 12,762 8,8 9,767 7,6 2,995 17,4 6,277 7,7 6,485 1,2 Dec. 12,791 8,8 9,649 7,5 3,143 18,1 6,125 7,5 6,666 1,4 24 Jan. 12,863 8,8 9,565 7,5 3,298 18,8 6,233 7,6 6,63 1,4 Feb. 12,923 8,9 9,639 7,5 3,284 18,7 6,147 7,5 6,777 1,6 Mar. 12,961 8,9 9,573 7,5 3,388 19,2 6,249 7,6 6,711 1,5 Apr.. 13,9 8,9 9,675 7,5 3,334 18,9 6,269 7,7 6,74 1,5 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-tal (i tabel 1 i afsnit 5.3) og Eurostat (i tabel 2 i afsnit 5.3). 1) Tal for beskæftigelsen vedrører personer og er baseret på ENS95. Tal for arbejdsløsheden vedrører personer og følger ILOs anbefalinger. 2) I 24. 3) Voksne: 25 år og derover; unge: under 25 år; procentdel af arbejdsstyrken for den relevante aldersgruppe. 4) Procentdel af arbejdsstyrken for det relevante køn. S 49

125 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memo: Skatter Afgifter Sociale Salg Kapitalskattebyrden Skatte- bidrag 2) Husholdninger Virksomheder Lønmodtagere ,3 46,9 11,8 9,1 2,3 13,3,8 17,4 8,6 5,5 2,4,4,3 42, ,6 47,1 12, 9,1 2,6 13,5,7 17,4 8,6 5,5 2,4,5,4 43, ,1 46,8 12,3 9,6 2,3 14,1,7 16,3 8,4 4,9 2,3,3,3 43, ,6 47,3 12,7 9,8 2,6 14,3,6 16,3 8,4 4,9 2,3,3,3 43,6 2 47,2 46,9 12,9 9,9 2,7 14,1,6 16, 8,3 4,9 2,3,3,3 43, ,4 46,2 12,5 9,7 2,5 13,7,6 15,9 8,3 4,7 2,2,3,3 42, ,8 45,5 12, 9,5 2,2 13,7,4 15,8 8,3 4,7 2,2,3,3 41, ,9 45,2 11,7 9,3 2,1 13,7,4 16, 8,4 4,7 2,3,7,6 41, ,4 44,9 11,6 9, 2,3 13,8,4 15,9 8,3 4,7 2,2,5,4 41,6 Modtaget af EU-institutioner Arbejdsgivere 2. Euroområdet udgifter I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Memo: I alt Lønninger Mellemforbrug overførsler overførsler udgifter Rente Løbende Investeringer Kapital- Primære til ansatte 3) Sociale ydelser Tilskud Udbetalt af EU-institutioner Udbetalt af EU-institutioner ,6 47,8 11,1 4,8 5,7 26,1 23, 2,2,6 3,8 2,6 1,3, 45, ,2 46,6 11, 4,8 5,1 25,8 22,9 2,1,6 3,6 2,4 1,2,1 45, ,3 45,6 1,7 4,7 4,7 25,5 22,5 2,1,5 3,8 2,4 1,3,1 44, ,9 45, 1,6 4,8 4,1 25,4 22,4 2,,5 3,9 2,5 1,4,1 44,7 2 48,1 44,3 1,5 4,8 4, 25, 22, 1,9,5 3,8 2,5 1,3,1 44, ,2 44,2 1,4 4,8 3,9 25,1 22,1 1,9,5 4, 2,6 1,4, 44, ,3 44,4 1,6 4,9 3,6 25,4 22,5 1,9,5 3,9 2,5 1,4, 44, ,8 44,8 1,6 4,9 3,4 25,8 22,9 1,8,5 4, 2,6 1,4,1 45, ,2 44,2 1,5 4,9 3,3 25,5 22,8 1,8,5 3,9 2,5 1,4, 44,9 3. Euroområdet underskud/overskud, primært underskud/overskud og offentligt forbrug Underskud (-)/overskud (+) Primært Offentligt forbrug 4) I alt Staten Delstater Kommuner Sociale underskud (-)/ I alt fonde Lønninger Mellemforbrug overskud til ansatte (+) Overførsler i naturalier via markedets producenter Forbrug af faste bruttoinvesteringer Salg (minus) Den offentlige sektors samlede forbrug Den offentlige sektors individuelle forbrug ,3-3,7 -,4, -,1 1,4 2,4 11,1 4,8 5, 1,9 2,4 8,6 11, ,6-2,4 -,4,1,1 2,4 2,2 11, 4,8 5, 1,8 2,4 8,5 11, ,3-2,2 -,2,1,1 2,4 19,9 1,7 4,7 5, 1,8 2,3 8,3 11, ,3-1,7 -,1,1,4 2,8 19,9 1,6 4,8 5, 1,8 2,3 8,3 11,6 2 -,9-1,4 -,1,1,5 3, 19,8 1,5 4,8 5, 1,8 2,3 8,2 11,6 21-1,8-1,6 -,4,,3 2,1 2, 1,4 4,8 5,1 1,8 2,2 8,2 11,7 22-2,5-2, -,5 -,2,2 1,1 2,3 1,6 4,9 5,2 1,8 2,2 8,3 12, 23-2,8-2,3 -,4 -,1,,6 2,6 1,6 4,9 5,3 1,8 2,3 8,4 12,2 24-2,7-2,4 -,4 -,2,2,5 2,4 1,5 4,9 5,3 1,8 2,2 8,3 12,2 4. Eurolandene underskud (-)/overskud (+) 5) BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI ,6-2,8-3,6 -,5-1,5,9-3,2 6,2 -,1,3-4,4 5,2 22,1-3,6-4,1 -,3-3,1 -,4-2,7 2,3-1,9 -,2-2,7 4,3 23,4-3,8-5,2,3-4,2,2-3,2,5-3,2-1,1-2,9 2,5 24,1-3,6-6,1 -,3-3,6 1,3-3,2-1,1-2,5-1,3-2,9 2,1 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes underskud/overskud. 1) Indtægter, udgifter og underskud /overskud er baseret på ENS95, men tallene omfatter ikke udbytte fra salg af UMTS-tilladelser i 2 (euroområdets underskud/overskud inkl. dette udbytte svarer til,1 pct. af BNP). Transaktioner, der involverer EUs budget, er inkluderet og konsolideret. Transaktioner mellem landene er ikke konsolideret. 2) Skattebyrden omfatter skatter og sociale bidrag. 3) Omfatter udgifter i alt minus renteudgifter. 4) Svarer til offentlig forvaltning og services endelige forbrugsudgifter (P.3) i ENS95. 5) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser og afviklinger af swaps og Forward Rate Agreements. S 5

126 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.2 Gæld 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Finansielle instrumenter Indehavere Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Indenlandske kreditorer 2) I alt MFIer Andre finansielle selskaber Andre sektorer Andre kreditorer 3) ,5 2,8 17,7 8, 46, 58,9 3,9 1,8 17,2 15, ,8 2,8 17,2 8, 47,8 59,4 3,6 12,6 16,2 16, ,9 2,8 16,2 6,6 49,4 57,1 28,9 14,1 14,1 17, ,4 2,7 15, 5,7 49,9 53,5 26,9 15, 11,5 19, ,5 2,9 14,2 4,3 51,2 49,5 26,4 11,4 11,7 23,1 2 7, 2,7 13,1 3,7 5,5 44,8 23,3 1,3 11,2 25, ,9 2,7 12,4 3,9 49,9 42,8 21,9 9,7 11,2 26, ,8 2,7 11,8 4,6 49,8 4,2 2,4 8,6 11,2 28,6 23 7,1 2, 12,4 4,9 5,9 39,7 2,9 9,3 9,6 3,4 24 7,6 2,1 11,9 4,8 51,7 39,2 2,1 9,6 9,5 31,4 2. Euroområdet fordelt efter udsteder, løbetid og valuta I alt Udstedt af 4) Oprindelig løbetid Restløbetid Valutaer Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Op til 1 år Over 1 år Variabel rente Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Euro eller deltagende valutaer 5) Andre valutaer ,5 62,2 5,6 5,9,8 13, 61,5 6,2 18,7 26,8 28,9 72,2 2, ,8 63,5 5,9 5,8,5 12,4 63,4 5,9 2,2 26,2 29,4 73,6 2, ,9 62,8 6,1 5,4,6 11,1 63,9 5,5 19,5 26, 29,4 72,7 2, ,4 61,6 6,1 5,3,4 9,3 64,1 5,8 16,8 27,1 29,5 71,3 2, ,5 61, 6,1 5,2,3 9,1 63,4 4, 15,2 28, 29,4 7,6 2, 2 7, 58,8 6, 5,,3 8,1 61,9 3,4 15, 28,5 26,5 68,3 1, ,9 57,6 6,2 4,8,3 8,6 6,3 2,1 15,6 26,6 26,7 67,4 1, ,8 57,3 6,4 4,8,3 8,9 6, 1,9 16,5 25,4 27, 67,5 1,3 23 7,1 57,7 6,7 5,2,6 8,9 61,2 1,8 15,3 26,5 28,3 69,1 1, 24 7,6 58,1 6,8 5,2,4 9,8 6,8,8 15,5 27,1 28, 69,6 1, 3. Eurolandene BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI , 58,3 114,8 55,6 56,2 35,8 11,9 7,2 52,9 67,1 55,9 43, ,4 59,7 112,2 52,7 58,2 32,6 18,3 7,5 52,6 66,7 58,5 42,5 23 1, 63,1 19,3 49, 62,8 32, 16,8 7,1 54,3 65,4 6,1 45, ,6 65,1 11,5 46,6 64,6 29,9 16,6 7,5 55,7 65,2 61,9 45,1 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes gæld. 1) Offentlig bruttogæld til nominel værdi, konsolideret med delsektorerne. Beholdninger hos myndigheder uden for euroområdet er ikke konsoliderede. Observationerne er delvis estimater. 2) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gælden. 3) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gælden. 4) Omfatter ikke gældsbeholdninger hos den offentlige sektor i det land, hvis stat har udstedt gælden. 5) Før 1999 gæld i ECU, i indenlandsk valuta og i andre eurolandes valutaer. S 51

127 6.3 Ændring i gælden 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter kilde, finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Ændringskilde Finansielle instrumenter Indehavere Lånebehov 2) ansættelses- Værdieffekter 3) Andre mængdemæssige ændringer 4) Aggregeringseffekt 5) Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdilandske Indenpapirer kreditorer 6) MFIer Andre finansielle selskaber Andre kreditorer 7) ,9 4,4 -,2, -,4,1,1,2 3,4 2,5,7 2,1 1, , 2,4,2 -,4 -,2, -,3-1,1 3,4 -,1 -,6 1,9 2, ,7 2, -,2, -,1,1 -,5 -,6 2,7-1,1 -,7 1,6 2, ,9 1,5,4, -,1,2 -,3-1,2 3,2-2,,5-3,1 3,9 2 1,1 1,,1,,, -,3 -,4 1,9-2,2-1,8 -,5 3,3 21 1,8 1,7,,1,,1 -,1,4 1,4 -,2 -,5 -,2 2, 22 2,2 2,5 -,4,1,,1 -,2,8 1,6-1,1 -,8 -,7 3,3 23 3, 3,2 -,1,, -,6,9,5 2,3,5 1,,9 2,5 24 3,1 3,3, -,1,,3,,1 2,8,9,,7 2,2 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Gældssanering Underskud (-)/ overskud (+) 8) Gælds-/underskudjustering 9) I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættel- I alt Sedler og mønter og indlån Valutakurseffekter Værdipapirer Udlån Aktier og andre ejerandelsbeviser Privatiseringer Tilførsel af egenkapital ses- effekter Andre mængdemæssige ændringer Andet 1) ,9-4,3 -,4 -,1,, -,1 -,1 -,2,2 -,2 -,2, -, , -2,6 -,6 -,5,1 -,1, -,5 -,7,2,2,2 -,4, ,7-2,3 -,6 -,5,1, -,1 -,6 -,8,3 -,2,,, ,9-1,3,6 -,1,5,,1 -,7 -,8,1,4,3,,3 2 1,1,1 1,2 1,,7,1,2, -,4,2,1,1,, 21 1,8-1,7, -,5 -,6,1,1 -,1 -,3,2,,,1,4 22 2,2-2,5 -,3,,,,, -,4,2 -,4,,1, 23 3, -2,8,2,1,1,,,1 -,4,1 -,1 -,1,,2 24 3,1-2,7,4,2,2,1, -,1 -,2,1,, -,1,4 Kilde:. 1) Dataene er delvis estimater. Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i pct. af BNP [gæld(t) - gæld(t-1)] BNP(t). 2) Lånebehovet svarer pr. definition til transaktionerne i gælden. 3) Omfatter ud over valutakursbevægelsernes virkninger effekter som følge af måling til nominel værdi (over- eller underkurs på de udstedte værdipapirer). 4) Omfatter især virkningerne af omklassifikation af enheder og visse typer gæld. 5) Forskellen mellem ændringer i aggregeret gæld som følge af aggregeringen af landenes gæld og aggregeringen af ændringen i landenes gæld, der skyldes de kurser, der anvendtes til aggregering før ) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 7) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 8) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. 9) Forskellen mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i pct. af BNP. 1) Omfatter hovedsagelig transaktioner i andre aktiver og passiver (handelskreditter, andre tilgodehavender/udeståender og afledte finansielle instrumenter). 11) Omfatter ikke afledte finansielle instrumenter. S 52

128 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.4 Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet kvartalsvise indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memopost: Skattetryk 2) Skatter Afgifter Sociale bidrag Salg Formueindkomst Kapitalafgifter kvt. 44,1 43,6 1,8 13,3 16, 2,,7,5,3 4, ,2 47,7 13,6 13,6 16,2 2,2 1,3,5,3 43, ,3 44,8 11,9 13,1 16,1 2,1,7,5,3 41, ,5 5,9 14,4 14,7 16,9 3,,8,7,3 46, kvt. 43,9 43,4 11,2 13,2 15,6 1,9,7,5,3 4, ,1 47,5 14, 13,5 15,9 2,1 1,1,6,3 43, ,8 44,3 12,1 12,7 15,9 2,,7,4,3 41, ,6 5,1 14,1 14,3 16,8 3,1,9,5,3 45, kvt. 42,8 42,4 1,6 12,9 15,4 1,8,8,4,2 39, ,4 47, 13,7 13,1 15,8 2, 1,5,4,2 42, ,2 43,8 11,9 12,5 15,8 1,9,8,4,3 4, , 49,5 13,8 14,1 16,5 3,1,9,5,3 44, kvt. 42,4 42, 1,3 12,9 15,6 1,7,7,4,2 39, ,2 45,6 12,8 12,8 15,7 2, 1,4,6,4 41, ,3 43,8 11,4 12,9 15,7 2,,7,4,3 4, , 49,4 13,6 14,4 16,5 3,1,8,6,3 44, kvt. 42,4 42, 1, 13, 15,8 1,7,7,4,2 39, ,7 45,1 12,3 12,8 16, 2,1 1,2 1,6 1,3 42, ,6 43,1 11,1 12,9 15,8 2,,6,5,3 4, ,5 49,3 13,3 14,6 16,5 3,1,7 1,2,4 44, kvt. 42,4 41,9 9,8 13,1 15,6 1,7,6,5,3 38, ,9 45, 12,3 13,1 15,6 2,1,8,9,7 41, ,7 43,2 1,9 12,9 15,7 2,,6,5,3 39, ,8 49,7 13,3 14,8 16,5 3,1,7 1,1,5 45,2 2. Euroområdet kvartalsvise udgifter og underskud/overskud I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Underskud(-) /overskud (+) I alt Lønninger Råvareforbrug i produktionen Rente Løbende overførsler Primært underskud (-)/ overskud (+) kvt. 47,7 44,5 1,5 4,3 4,7 24,9 21,8 1,3 3,3 1,9 1,3-3,6 1, ,8 44,2 1,6 4,5 4,3 24,7 21,6 1,5 3,6 2,4 1,2,4 4, ,8 44,1 1,3 4,5 4,2 25,1 21,6 1,6 3,7 2,5 1,1-2,6 1, ,2 46,4 11,1 5,2 3,8 26,2 22,7 1,6 4,8 3,1 1,6,3 4, kvt. 46,5 43,1 1,3 4,4 4,3 24,2 21,2 1,2 3,3 2, 1,3-2,6 1, ,9 43,4 1,4 4,6 4, 24,4 21,2 1,4 3,4 2,4 1,1 1,2 5, ,6 43,3 1,2 4,5 4,1 24,5 21,3 1,5,3 2,5 1,1 1,2 5, ,2 46,3 11,1 5,3 3,8 26,1 22,4 1,6 3,8 3,1 1,5,4 4, kvt. 45,8 42,4 1,2 4,1 4,1 24, 21,1 1,2 3,4 2, 1,5-2,9 1, ,9 43,4 1,4 4,6 4, 24,4 21,2 1,4 3,5 2,4 1,1,5 4, ,9 43,1 1,1 4,6 4, 24,5 21,4 1,4 3,8 2,5 1,2-2,7 1, ,8 46,8 11,1 5,6 3,7 26,4 22,7 1,6 5, 3,2 1,8-1,8 1, kvt. 46,3 42,8 1,4 4,1 3,8 24,4 21,4 1,2 3,5 2, 1,5-3,9, ,3 43,8 1,4 4,9 3,7 24,8 21,6 1,3 3,5 2,4 1,1-1,1 2, ,5 43,8 1,2 4,7 3,7 25,3 21,9 1,4 3,7 2,5 1,2-3,3, ,6 47,2 11,2 5,6 3,5 26,8 23,2 1,5 4,5 2,8 1,6-1,7 1, kvt. 46,8 43,3 1,4 4,3 3,6 25, 21,9 1,1 3,5 2, 1,5-4,4 -, , 44,5 1,6 4,7 3,5 25,6 22,2 1,4 3,5 2,4 1,1-1,3 2, ,7 44, 1,3 4,7 3,4 25,5 22,1 1,4 3,7 2,6 1,1-4,1 -, ,2 47,3 11,2 5,7 3,2 27,2 23,5 1,5 4,9 3,2 1,6-1,7 1, kvt. 47, 43,6 1,5 4,4 3,4 25,4 21,9 1, 3,4 2, 1,4-4,6-1, ,6 44,2 1,6 4,8 3,3 25,5 22, 1,3 3,4 2,4 1, -1,7 1, ,2 43,7 1,1 4,5 3,3 25,7 22,1 1,3 3,5 2,5,9-3,5 -, ,1 47, 11, 5,7 3,2 27,1 23,3 1,4 5,1 3,2 1,9-1,3 1,9 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Indtægter, udgifter og underskud/overskud er baseret på ENS95. Transaktioner mellem lande og EUs budget er ikke inkluderet, da dette i gennemsnit ville øge både indtægter og udgifter med ca.,2 pct. af BNP. Når der tages højde for forskellige frister for dataoverførsel, er de kvartalsvise observationer i overensstemmelse med de årlige observationer. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 2) Skattetrykket omfatter skatter og sociale bidrag. Sociale ydelser Subsidier Investeringer Kapitaloverførsler S 53

129 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; nettotransaktioner) 1. Sammendrag af betalingsbalancen Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formue- indkomst Løbende overførsler Kapitalpostelån til/ Nettoud- indlån fra resten af verden (kolonne 1+6) I alt Direkte investeringer Finansielle poster Porteføljeinvesteringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Reserveaktiver Fejl og udeladelser ,5 128,5 16,4-31,9-48,6 1,2 74,6-43,9,6 127,8-11, -159,1-2,3-3,7 23 2,4 12,7 19,7-45,8-56,1 13,1 33,5-5,9 5,4 43,4-12,2-72,5 3, -27, ,2 13,4 27,2-29,8-55,6 17,2 62,5 24,5-47,9 68,6-2, -6,6 12,4-86, kvt. 16,2 27,7 1,8-6,4-7, 3,4 19,6 5,5-23, 11,3 5,3 2,6 9,3-25, ,4 31,4 1,4-21,7-16,7 4, 7,4 11,3-12,1 27, -1,2,4-2,8-18, ,4 23,5 8,8-3, -18, 4,1 15,5 3,1 1,1 7,2-1, -7,7 3,5-18, ,3 2,8 6,2 1,2-13,9 5,7 2, 4,6-14, 23,1-5,1-2, 2,5-24, kvt. 4,5 14,8 1,7-2,6-9,4 1, 5,5 37,8-25, 1,9-9,6 65,6 4,9-43,3 24 Mar. 7,9 13,4 1,4-2,9-4, 1,1 9,1-3,5-22,4-1, 2,3 13,9 3,7-5,6 Apr. -1,8 9,7 2,2-9,6-4,1,8-1, -15,6-2, -5,8-2,7-2,4-2,6 16,6 Maj,5 1,2 4,2-7,9-6, 2,3 2,9 15,7, 1,2 -,3 14,2,7-18,6 Juni 4,7 11,5 3,9-4,2-6,6,9 5,5 11,1-1,1 31,6 1,8-11,3 -,8-16,7 Juli 8,3 13,5 3,7-2,5-6,4 1,3 9,6-17,6-7,2-4,6,6 29,4,2 8, Aug. 3,3 5,2 2,6,8-5,3 1,6 4,9 6,3 5,1 2,5-4,2 -,9 3,8-11,2 Sep. -,1 4,9 2,5-1,2-6,3 1,1 1, 14,4 3,3 45,3 2,5-36,2 -,5-15,4 Okt. 3,5 8,9 3,8-3,6-5,6,6 4,2-3,1-12,6-2,2-4,1-12,1,9 25,9 Nov. 5,3 4,6 1,6 3,5-4,4 1, 6,3 25,2-6,4-13, 1,4 43,2 -,1-31,5 Dec. 5,5 7,3,8 1,4-4, 4,1 9,6 9,4 5,1 38,3-2,4-33,1 1,6-19, 25 Jan. -7,2,2,5-4,7-3,2 -,8-8, 25,9-11,4-17,1-3,8 59,7-1,6-17,8 Feb. 8,8 6,1 1,2 3,7-2,2 1,1 9,9 21,9-4,9 21,7 -,3,3 5, -31,8 Mar. 3, 8,5,1-1,6-4,,7 3,6-1, -8,8-2,8-5,5 5,6 1,5 6,3 12-måneders akkumulerede transaktioner 25 Mar. 33,6 9,5 27,1-26, -58, 14,8 48,4 56,7-5, 59,2-16,9 56,4 8, -15,1 26. Betalingsbalancens løbende poster (Milliarder euro) EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 27. Betalingsbalancen: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto (Milliarder euro) 8 Transaktioner pr. kvartal 12-måneders akkumulerede transaktioner 8 2 Direkte investeringer (transaktioner pr. kvartal) Porteføljeinvesteringer (transaktioner pr. kvartal) Direkte investeringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Porteføljeinvesteringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Kilde: S 54

130 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 2. Løbende poster og kapitalposter Løbende poster Kapitalposter I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kredit Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet , ,4 64,5 1.62,1 933,6 332,1 315,7 247,3 279,2 85,4 133,9 19,2 9, , , 2,4 1.39,7 937, 329,3 39,6 225,6 271,5 8,8 137, 23,3 1, , ,8 45,2 1.13, 1.26,6 355,1 327,9 252,8 282,6 8,2 135,8 23,3 6, kvt. 431, 414,8 16,2 266,1 238,4 77,2 75,4 56,1 62,5 31,5 38,5 5, 1, ,9 452,5 3,4 285, 253,6 89,8 79,4 66, 87,7 15, 31,7 5,3 1, ,7 44,3 11,4 279,6 256,1 96,4 87,5 6,3 63,3 15,4 33,4 5,6 1, ,5 465,2 14,3 299,2 278,4 91,7 85,6 7,3 69,1 18,2 32,2 7,3 1, kvt. 457,9 453,4 4,5 279,7 264,9 8, 78,3 66,1 68,7 32,1 41,5 4,3 3,3 25 Jan. 15,2 157,5-7,2 87,3 87, 26,5 26, 18,9 23,6 17,6 2,8 1,6 2,4 Feb. 147,2 138,4 8,8 9,8 84,7 25,8 24,6 23, 19,3 7,7 9,8 1,5,4 Mar. 16,4 157,5 3, 11,7 93,2 27,8 27,7 24,2 25,7 6,9 1,9 1,3,6 Sæsonkorrigeret kvt. 435,5 421,1 14,4 271,1 235,8 85,4 79,6 59,4 69,9 19,7 35, ,4 435,7 16,7 281,9 25,3 89,1 81,8 61,4 71,2 2, 32, ,6 45,7 3,9 282, 264,4 89,7 82, 63,3 69,5 19,6 34, ,4 456,2 7,2 286,3 267,9 89,2 82,9 68, 71,7 19,9 33, kvt. 469,9 463,4 6,5 289,6 266,7 9, 83,4 69,9 76,7 2,4 36, Juli 151, 148,5 2,5 94,8 87,5 29,4 27,2 2,7 22,5 6, 11,3.. Aug. 151, 149,8 1,2 93,4 88,2 29,8 26,6 2,9 22,9 6,9 12,1.. Sep. 152,6 152,3,3 93,7 88,6 3,6 28,2 21,7 24, 6,6 11,5.. Okt. 154,8 151, 3,8 95,6 89,5 3,5 27,4 22,1 23,6 6,5 1,6.. Nov. 156,6 154,1 2,5 95,9 91,1 29,9 27,7 24,1 24,3 6,6 11,.. Dec. 152, 151,,9 94,7 87,3 28,8 27,8 21,7 23,8 6,8 12, Jan. 155,6 157,3-1,8 96,2 89,4 3,3 27,5 22,2 26, 6,9 14,4.. Feb. 156,7 15,7 6, 95,7 88,8 3,2 27,4 23,9 23,7 6,9 1,8.. Mar. 157,7 155,4 2,3 97,7 88,5 29,5 28,5 23,8 27, 6,6 11, Betalingsbalancen: Varer (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 29. Betalingsbalancen: Tjenesteydelser (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 1 Eksport (Kredit) Import (Kredit) 1 32 Eksport (Kredit) Import (Kredit) Kilde: S 55

131 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 3. Løn- og formueindkomst (Transaktioner) Lønninger til ansatte Kapitalindkomst I alt Direkte investeringer Portoføljeinvesteringer Andre investeringer Aktier Gældsinstrumenter Aktier Gældsinstrumenter Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet ,9 6,2 232,4 273, 56,4 51,8 7,6 7,1 19,8 52,3 65,6 71, 83, 9, ,5 6,3 211,1 265,2 47,9 53,7 1,3 9,6 19, 5, 64,6 76,7 69,3 75, ,1 6,3 237,8 276,3 65,7 57,4 11,8 11,4 23,8 56,6 73,9 79,3 62,6 71, kvt. 3,8 1,6 54,9 65,2 14,8 13,3 3, 2,6 4,7 9,7 16,5 2,8 15,9 18, kvt. 3,7 1,3 52,5 61,2 11,7 13,3 3,2 2,5 4,6 9,3 17,8 18,7 15,1 17, ,7 1,6 62,4 86,1 18,2 17, 3, 2,7 8,1 26, 17,6 22,8 15,4 17, ,8 1,8 56,6 61,5 14, 13,8 2,4 2,6 5,7 11,1 19, 16,5 15,4 17, , 1,6 66,4 67,5 21,8 13,3 3,1 3,5 5,4 1,2 19,4 21,3 16,7 19,2 4. Direkte investeringer (Nettotransaktioner) Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residente enheder i eurosystemet I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer ,9-179,3-22,3-157, -,6, -,7 18,6 124,9 1,9 123, 55,6,5 55, , -112,7-1,7-111, -23,3 -,1-23,3 141,4 124,2 3, 121,2 17,2,1 17, ,9-124,1-18,2-15,9 7,2,1 7,1 69, 69,7 2,4 67,3 -,7,8-1, kvt. -28,4-22,5-4,9-17,6-5,9 -,1-5,8 5,4 13,5 -,7 14,2-8,1 -,3-7, ,9-24,8-3,6-21,2-3,1, -3,1 15,8 1,6,6 1, 5,2,8 4, ,4-27,5-1,1-26,4 11,1, 11,1 17,6 17,7 1,5 16,3 -,1,4 -, ,2-49,2-8,5-4,7 5,,1 5, 3,2 27,9 1, 26,8 2,3 -,1 2, kvt. -31,7-16,2-3,2-13, -15,5, -15,5 6,7 9,9,5 9,4-3,2, -3,3 24 Mar. -11,3-13, -4,1-8,9 1,8, 1,8-11,1 1,5-1,2 2,7-12,6 -,1-12,5 Apr. -15,4-7,6 -,4-7,2-7,8,1-7,9 13,4 8,6,2 8,4 4,8, 4,8 Maj -2,8-5,6, -5,6 2,8, 2,8 2,9 3,1,3 2,8 -,3,3 -,6 Juni -9,7-11,6-3,2-8,5 2,, 2, -,5-1,1, -1,2,7,4,3 Juli -18,7-16,4,1-16,4-2,3, -2,3 11,4 11,4,2 11,2, -,1,1 Aug. 9,1-7,3,2-7,5 16,4, 16,4-4, -1,9,3-2,3-2,1, -2, Sep. -6,8-3,9-1,3-2,5-3,, -3, 1,2 8,3,9 7,3 1,9,5 1,4 Okt. -29,6-22,6, -22,5-7,, -7, 16,9 9,3,2 9, 7,7, 7,7 Nov. -21,5-2,3-13,3-7, -1,3,1-1,4 15,1 8,,3 7,7 7,1, 7,1 Dec. 6,9-6,4 4,8-11,2 13,4, 13,3-1,8 1,6,5 1,1-12,4, -12,4 25 Jan. -11,2-7, -,9-6,1-4,2, -4,2 -,2 3,4,2 3,2-3,6, -3,6 Feb. -6,5-3,8-1,5-2,3-2,7, -2,7 1,7 3,,2 2,9-1,4 -,1-1,3 Mar. -14, -5,4 -,8-4,6-8,6, -8,6 5,2 3,5,2 3,4 1,7, 1,6 Kilde:. S 56

132 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; nettotransaktioner) 5. Porteføljeinvesteringer fordelt efter instrument og indehaverens sektor Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet MFIer ekskl. eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning ,4-7,4-31, -4,4 86,2 -,7-17,4-7,6 -,9 157,9 2, -31,9-18,8-1,1 59,8 23 -,3-12,8-53,8-2,6 117,2-2,4-45,1-134,8 -,2 17,4,2-41,3 13,7,6 32,4 24, -21,8-51,8-2,1 121,6 1,2-8,7-7,1-1,1 211,3 -,1-43,1-15,8,2 18, kvt., -6, -24,6 -,9 2,6 -,4-26,3-17,5 -,5 54,1 -,1-1,6-1,1-1, 32,3 2. -, -12,4-3,8 -,7-4,1,3-1,7-17,6 -,1 85,4,1-5, -3,5-2,4-1,7 3. -, -2,5-3,9 -,6 38,5,7-23, -15, -,1 39,9, -14,7-5,8 -,7-6,9 4. -, -,9-19,4,1 66,6,6-2,6-2, -,3 31,9 -,1-12,8 3,5 4,3-5, kvt., -25,1-2,3. 37,6 -,6-34,7-37,6. 45,3,4 6,2-6,1. 36,7 24 Mar.,,5-11, - 1,9 -,4-11,6-11, - 9,8, 1,4-3,6-14,1 Apr., -1, 2, ,8,2-2,8-5,3-38,8, -15,3-3,7 -,6 Maj, -1,8,4-1,2,1-7,3-7,3-17,6 -,2 2,6,6 - -4,7 Juni, -9,7-6,8-14,5, -,5-5, - 29,1,3 7,6 -,3-2,4 Juli, -8,9 -,5-1,2 -,3-12,9,7 - -9,1,3-19,1 1,4 - -2,4 Aug., -4,2-7,5-15,8,4-12, -,7-9,8 -,1-3,5-2,2-6,8 Sep., 1,6 4, - 12,6,6 1,9-15, - 39,2 -,1 7,9-5, - -11,3 Okt., -3,7-1,5-14,8,3-13,7-4,4-11,9 -,1,6 -,5-3,2 Nov., -9,1-5,5-23,,4-6, -9,6-5,9,2-14,7 4,9 - -2,5 Dec., 11,9-3,5-28,8 -,1-1, -6, - 14,2 -,1 1,3 -,8 - -6,3 25 Jan., -7,1-8,8-1, -,4-26, -2,8-5,5,2-3,1-5, - 2,5 Feb., -16,3-3,1-7,9 -,2-3,5-16,4-36,7,1 17,1-2,1-1,5 Mar., -1,7-8,3-19,7, -5,2-18,3-3,1,1-7,8 1, - 14,7 6. Andre investeringer fordelt efter sektor I alt Eurosystemet Off. forvaltning MFIer (ekskl. Eurosystemet) Andre sektorer I alt Langsigtede Kortfristede Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Sedler og indskud Sedler og indskud ,1 66, -,9 19,3,1 - -8,3-168, 25,8-35, 52,1-133, -26,3-56,3-29, ,1 167,6 -,8 1, -,6 - -3,9-154,7 136,2-59,9 64,4-94,9 71,8-84, - 25, ,6 283,,4 7,3-1,8-1,9-2,8-259,9 246,5-19,8,6-24, 245,9-28,3-5,8 31, kvt. -178,9 181,5 -,6-1,3 -,6 -,5-6,3-156, 158,4-1,4,3-145,6 158,1-21,7-16, 3, ,6 19,,9 1,7-4,9-4,9 3,1-5,3 22,2-2,3 6,7-3, 15,5-9,3 1,1-7, ,9 1,2-1,5 3,2,2 -,2 2,2-24,2 6,5-7,8-5,7-16,5 12,2 7,6-7,4-1, ,1 72,2 1,7 3,7 3,4 3,7-1,7-74,3 59,3,7 -,8-75, 6, -5, 7,4 1, kvt. -163,4 229,,8 4,7 3, 3,5,6-126,1 199,3-3,1 11,4-96, 187,9-41,1-14,1 24,5 24 Mar. -83,5 97,4,2,4 -,7 -,5-1,5-69,7 65,5-3,7-3,2-65,9 68,8-13,3-9,5 33, Apr. -51,1 48,7,6,6-1,5-1,2 -,3-5,4 54,3-6,3,5-44,1 53,8,2 5, -6, Maj 12,2 2, -,1 -,2 -,2 -,1,5 17,6 1,3 3,6 3,5 14, 6,8-5,1 6,3-8,6 Juni 2,3-31,6,5 1,3-3,3-3,6 2,9 27,4-42,4,4 2,7 27,1-45,2-4,4-1,2 6,7 Juli 57,3-27,8 -,3 1,5 -,3 -,5 -,4 46,1-12,7 3,1-7,8 43, -4,9 11,8 2,7-16,2 Aug. -31,8 3,9 -,2,2 -,2 -,3,1-31,3 18,8-5,7 2,3-25,5 16,5 -,1-1,2 11,8 Sep. -43,4 7,2-1, 1,5,7,7 2,6-39,,4-5,2 -,2-33,9,6-4, -8,9 2,7 Okt. -15,7 3,6,1 1,3 2, 2,2,2-9,8 -,2 8,3 5,3-18,1-5,5-8,1 -,7 2,4 Nov. -67,1 11,3,5 2, -,4 -,8 1, -6,1 97,2 -,3 3,3-59,7 93,9-7,1-1,8 1, Dec. 8,7-41,7 1,1,4 1,8 2,2-2,9-4,4-37,7-7,3-9,4 2,9-28,3 1,2 9,9-1,6 25 Jan. -5,9 11,5,7 3,9-1,3-1, 2,6-33,9 97,7-15,1 16,6-18,8 81,1-16,4-13,4 6,3 Feb. -6,6 61,,2-3,5-1,5,6-4,2-58,4 59,9-1,6 2,7-47,8 57,2-1, 5, 8,7 Mar. -51,9 57,4, 4,2 5,8 3,9 2,2-33,8 41,6-4,4-7,9-29,4 49,5-23,8-5,7 9,4 Kilde:. S 57

133 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 7. Andre investeringer fordelt efter sektor og instrument Eurosystemet Offentlig forvaltning Aktiver Passiver Aktiver Passiver Udlån/ sedler og indskud Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,9, 19,3, 1,5 -, ,, -8, -,3 23 -,8, 1,, -,1, ,9, -4,2,3 24,4, 7,1,2,,1 2, -1,9-1,9, -2,7, kvt. -,7, -,9,, 3,1 - -,1, -4,2 -, kvt. -,6, -1,3,,,2,7 -,5 -,8, -6, -,3 2. -,9, 1,5,2, -4,5,4-4,9 -,4, 2,8, ,5, 3,3 -,1,,5,7 -,2 -,3, 2,1, ,7, 3,5,2, 3,9,2 3,7 -,4, -1,6 -,1 MFIer (ekskl. Eurosystemet Andre sektorer Aktiver Passiver Aktiver Passiver Udlån/ sedler og indskud Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver , -5, 27,9-2,1-1,9-5, ,7-3,7 26,2 6, ,2 -,5 136,3 -,1,2-81, , 3,4 22,7 -, ,8-3,1 243,6 2,9-4,8-18,3-12,5-5,8-5,2 8,8 22,7, kvt. -7,7 -,6 52,1,2-1, -8, ,7 2,4 11,7-1, kvt. -153,5-2,6 156,8 1,6-2,8-17,2-1,2-16, -1,6 4,8 25,3, ,7 -,6 22,2, -3,2-5,1-15,3 1,1-1, 1,6-7,4-2, ,5-1,7 5, 1,5 1,9 6,6 14, -7,4 -,9 -,2-4,1 2, ,1 1,8 59,6 -,3 -,7-2,6-1, 7,4-1,7 2,7 8,9 -,7 8. Reserveaktiver I alt Monetært guld Særlige Reservestilling i IMF trækningsrettigheder Valuta I alt Sedler og indskud Værdipapirer Afledte finansielle Hos Aktier Obligationer instrumenter banker Hos monetære myndigheder og BIS Pengemarkedsinstrumenter Andre fordringer ,3,7,2-2, -1,2-2,3-15,3, 8,1 8,5 -,2, 23 3, 1,7, -1,6 29,9-1,8 1,6, 23,2 6,9,1, 24 12,4 1,2,5 4, 6,8-3,8 3,7,5 17,8-11,4,, kvt. 13,6,6, 1,8 11,2-1, -1,9, 13, 1,1,, kvt. 9,3 -,1 -,1,7 8,7,8 1,8,5 8,1-2,4 -,1, ,8,5,1,6-4, -3,3 2,2, 5,4-8,4,1, ,5, -,1 1,5 2,1 2,6-3,6, 1, 2,1,, ,5,8,5 1,1, -3,9 3,4, 3,3-2,8,, Kilde:. S 58

134 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.2 Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) Løbende poster og kapitalposter Poster på betalingsbalancen, der udligner transaktioner i M3s eksterne modpost Memopost: Transaktioner Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Afledte Fejl og I alt, finansielle udeladelser kolonne i M3s instrumenter eksterne Aktiver Passiver Aktiver Passiver 1-1 modpost Fordelt efter residente enheder i udlandet (ikke- MFIer) Fordelt efter ikkeresidente enheder i euroområdet Ikke- MFIer Ejerandelsbeviser 1) Gældsinstrumenter 2) ,6-157,7 18,1-12,5 49,9 28, -56,2 2,9-11, -3,7 157,5 17, ,5-134,2 141,3-174,9 121,5 23,1-84,6 21,5-12,2-27,6 87,4 94, 24 62,5-98,8 68,2-137,7 111,5 29,4-3,1 29,2-2, -86,9 125,1 158, kvt. 19,6-23,4 5,7-52,1 4,3 79,1-22,2 24,3 5,3-25,1 15,4 36, ,4-24,3 15, -24,9-4,3 72,7-14,2-4,9-1,2-18,6 2,8, ,5-15,4 17,2-24,8 37,6 44,6 7,9,5-1, -18,6 63,4 64, , -35,7 3,3-35,9 74, 12,9-1,5 9,2-5,1-24,6 43,5 57, kvt. 5,5-28,5 6,7-63,9 3,5 62,6-38,1 25, -9,6-43,3-53, -22,4 24 Mar. 9,1-7,1-11, -25,5-6,4 23,8-14, 31,5 2,3-5,6-3,1 6,8 Apr. -1, -15,1 13,3-6,4-22,7 32,2-1,3-6,3-2,7 16,6 6,8 7,1 Maj 2,9-2,7 2,5-6,4 4,5 1,1-5,3-8,2 -,3-18,6-21,5-21,2 Juni 5,5-6,5 -,8-12,1 13,9 3,4-7,7 9,6 1,8-16,7 17,5 14,2 Juli 9,6-18,8 11,5 1,6 5,9-1,3 11,4-16,6,6 8, 3, -,5 Aug. 4,9 8,9-4, -1,3 15,5 17,9 -,3 11,9-4,2-11,2 29,1 3,3 Sep. 1, -5,5 9,7-16, 16,1 37, -3,3 5,3 2,5-15,4 31,3 35, Okt. 4,2-29,5 17, -15,4 13,4 12,3-6,1 2,6-4,1 25,9 2,2 2,3 Nov. 6,3-8,3 15,2-1,2 26,9,7-7,4 11, 1,4-31,5 4, 1,1 Dec. 9,6 2,2-1,8-1,3 33,7, 12, -4,4-2,4-19, 19,3 26,8 25 Jan. -8, -1,3 -,2-16,7 7, 2,7-17,6 8,9-3,8-17,8-37,8-22,5 Feb. 9,9-5, 1,7-21,6 15, 34,8-2,5 4,5 -,3-31,8 4,8 14, Mar. 3,6-13,2 5,2-25,6 8,6 7, -18, 11,6-5,5 6,3-2, -13,9 12-måneders akkumulerede transaktioner 24 Dec. 48,4-13,9 69,1-149,5 137,8 192,9-46, 29,9-16,9-15,1 56,6 99,7 3. Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede transaktioner) Ikke- MFIer Ikke- MFIer MFIernes nettofordringer på udlandet Løbende poster og kapitalposter Ikke-MFIers direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i aktier i udlandet Porteføljeinvesteringspassiver i form af gældsinstrumenter (ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet) Kilde:. 1) Ekskl. andele i pengemarkedsforeninger. 2) Ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. -8 S 59

135 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (Milliarder euro) 1. Betalingsbalance: Løbende poster og kapitalposter (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Andre Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner 1. kvt. 24 til 4. kvt Kredit Løbende poster 1.818,1 673, 35,9 59,1 366,6 154,1 57,3 24, 48,2 125,5 311,8 635,7 Varer 1.13, 395,5 25,1 41,3 22,5 126,2,3 14,6 33, 64,6 171,9 45,4 Tjenesteydelser 355,1 13,5 7,3 1, 92,6 16,5 4,1 4,6 1,2 35,8 73,3 1,7 Løn- og formueindkomst 252,8 88, 3,1 7,3 62,3 1,1 5,3 4,2 4,7 18,9 59,6 77,4 heraf: Kapitalindkomst 237,8 83,2 3, 7,1 6,8 9,9 2,4 4,2 4,6 12,7 57,9 75,2 Løbende overførsler 8,2 59,,4,5 9,2 1,3 47,6,6,3 6,3 7, 7,1 Kapitalposter 23,3 2,9,,,6,1 2,2,,,3 1,2,9 Debet Løbende poster 1.772,8 597,3 34,3 57, 293,4 13,4 82,2 18,3 84,3 119,8 265,2 688, Varer 1.26,6 39,9 24,3 38,5 141,9 15,3, 8,6 52,2 52,3 111,4 492,1 Tjenesteydelser 327,9 11,6 6,1 7,7 68,5 19,1,2 4,8 6,8 3,2 74,4 11, Løn- og formueindkomst 282,6 96,8 3,5 1, 75,1 4,3 3,8 3,3 24,9 32, 69,2 56,5 heraf: Kapitalindkomst 276,3 93,6 3,5 9,9 74,1 2,3 3,8 3,2 24,7 31,5 68,4 55, Løbende overførsler 135,8 89,,3,8 7,9 1,6 78,3 1,7,4 5,3 1,1 29,5 Kapitalposter 6,1,9,,,3,2,4,1,,2,4 4,5 Netto Løbende poster 45,2 75,7 1,6 2,1 73,2 23,7-24,9 5,7-36,1 5,7 46,6-52,3 Varer 13,4 85,5,8 2,8 6,7 2,9,3 6, -19,2 12,3 6,5-41,6 Tjenesteydelser 27,2 28,9 1,2 2,3 24,1-2,6 4, -,2 3,3 5,5-1,2-9,2 Løn- og formueindkomst -29,8-8,8 -,5-2,8-12,8 5,7 1,5 1, -2,2-13,1-9,6 2,9 heraf: Kapitalindkomst -38,6-1,3 -,5-2,8-13,3 7,7-1,4 1, -2,1-18,8-1,6 2,3 Løbende overførsler -55,6-3,,1 -,3 1,3 -,4-3,7-1,1 -,1 1, -3,1-22,3 Kapitalposter 17,2 2,,,,3 -,1 19,8,,,1,8-3,6 2. Betalingsbalance: Direkte investeringer (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner finans- centre Andre 1. kvt. 24 til 4. kvt Direkte investeringer -47,9-2,4 2,9-3,1-18,3-2,,1 -,2-1, 1,6 2,3-23,2-24,9 I udlandet -116,9-56,3 1,4-6,2-43,7-7,8, 1,8-14, 3,6 6,3-28,1-3,2 Aktier/reinvesteret indtjening -124,1-54,3 -,9-6,2-33,4-13,7, 1,9-11,4 1, -18,1-21,8-21,5 Anden kapital 7,2-2, 2,4, -1,3 5,9, -,2-2,7 2,6 24,4-6,3-8,7 I euroområdet 69, 35,8 1,4 3,1 25,4 5,8,1-1,9 4, 7, 14, 4,9 5,2 Aktier/reinvesteret indtjening 69,7 4,7 1,1 2,5 36, 1,,1-2,4 1,8 3,9 15,9 8,5 1,2 Anden kapital -,7-4,8,3,6-1,5 4,8,,5 2,2 3, -1,9-3,6 4, Kilde:. S 6

136 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (Milliarder euro) 3. Betalingsbalance: Porteføljeinvesteringsaktiver fordelt efter instrument (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner finans- centre Andre 1. kvt. 24 til 4. kvt Porteføljeinvesteringsaktiver -282,2-18,8,9-8,2-81,6-14,6-5,2-4,6-42,9 1,5-55, -34,5-37,8 Aktier -73,6-8,6 3,1 -,5-9,9-1,2 -,1-2,4-17,4 2, -2,4-13,7-13,1 Gældsinstrumenter -28,6-1,2-2,3-7,7-71,8-13,4-5,1-2,2-25,6 -,5-34,6-2,8-24,7 Obligationer -149,5-76,1 -,3-6,6-52,2-11,4-5,6-2,5-8,9 -,9-34,2,5-27,3 Pengemarkedsinstruménter -59,1-24,1-1,9-1,1-19,6-2,1,6,3-16,7,4 -,4-21,3 2,7 4. Betalingsbalance: Andre investeringer fordelt efter sektor (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Off- I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner shore- finans- centre Internationale organisationer Andre 1. kvt. 24 til 4. kvt Andre investeringer -6,6-11,7 6,9-18,3-9,1-5,2 5, -,1 1, 19,7 61,1-26,7 5,1 26, Aktier -289,6-247,4 3,5-26, -26,3-18,5 -,2-1,8 6, -5,1-3,4-25,7-3,3-8,8 Offentlig forvaltning -1,8-1,7-1,, -,3,2 -,6,,,,, -1,9 1,8 MFIer -259,5-224,8 5,1-23,6-189,2-17,6,5 -,8 5,4-4,8-5,5-13,5-1,2-14,2 Andre sektorer -28,3-2,9 -,5-2,4-16,9-1, -,1-1,,6 -,3 2, -12,1 -,2 3,7 Passiver 283, 145,7 3,4 7,7 116,2 13,3 5,2 1,7 4, 24,8 64,6-1, 8,4 34,8 Offentlig forvaltning -2,8-1,7,,1 1,, -2,8, -,6 -,5 -,5,,2,5 MFIer 253,8 137,2 3,1 6,5 11, 11,7 5,9 1,1 2,1 2,4 53,9-3,5 8,5 33,9 Andre sektorer 31,9 1,2,2 1,1 5,2 1,6 2,,5 2,5 4,9 11,2 2,5 -,2,4 5. Kapitalbalancen over for resten af verden (Udeståender ultimo) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Off- I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner shore- finans- centre Internationale organisationer Andre Direkte investeringer 79,7-25,1 1,8-11,1-346,3 15,6 -,1 33, 5, 71,2-3,3-4,2 -,1 264,2 I udlandet 2.11,4 683,3 25,9 63,5 485, 18,8, 73, 53,6 231,6 492,8 218,5, 357,6 Egenkapital/ reinvesteret indtjening 1.647,3 524,9 22,6 4,3 377, 85,, 59,5 45,4 171,4 35,5 26,, 289,5 Anden kapital 463,1 158,3 3,4 23,2 17,9 23,8, 13,5 8,2 6,1 142,3 12,5, 68, I euroområdet 2.3,7 933,4 24,2 74,6 831,2 3,2,1 39,9 48,7 16,4 496,2 258,7,1 93,4 Egenkapital/ reinvesteret indtjening 1.474,4 732,2 18,9 6,2 65,8 2,3, 37,5 38,4 19,7 347, 135,1,1 74,2 Anden kapital 556,4 21,1 5,2 14,4 18,5 1,,1 2,4 1,2 5,7 149,1 123,6, 19,1 Porteføljeinvesteringsaktiver 2.67,4 799,4 48,3 91,7 568,3 45, 46,1 57, 117,5 84,7 96,3 284,5 27,8 276,2 Aktier 1.54,6 267,4 8,3 26, 223,5 9,6, 6,8 8,7 75,7 441,6 74,9,5 17, Gældsinstrumenter 1.552,8 532, 4, 65,7 344,8 35,5 46,1 5,2 36,8 9, 518,7 29,6 27,3 169,2 Obligationer 1.317, 433,8 37,5 53,6 262,3 34,9 45,5 49, 35,2 7,9 423,6 197, 26,2 144,2 Pengemarkedsinstruménter 235,8 98,2 2,5 12, 82,4,6,6 1,2 1,6 1,2 95, 12,5 1,1 25, Andre investeringer -314,8-76,5 33,5 18,1 23,4 12,2-163,8 2,1 14,1-52,5-71,8-239,6-6,8 116,1 Aktier 2.587,3 1.24,7 49,9 49,1 1.64,8 72,5 4,5 14,2 86,4 17,6 368,4 229,7 38,9 438,4 Offentlig forvaltning 92,7 9,4,, 4,2 2,4 2,8,,3,1 2,8 1,1 33,2 45,8 MFIer 1.768,1 961,8 42,2 33,1 834,2 51,7,7 6,8 7,3 19, 233,9 153, 5,1 228,1 Andre sektorer 726,4 269,5 7,7 16, 226,4 18,4 1, 7,3 15,8 61,5 131,7 75,6,5 164,5 Passiver 2.92, ,2 16,3 31, 1.41,4 6,3 168,2 12,1 72,3 223,1 44,1 469,3 45,6 322,3 Offentlig forvaltning 43,5 25,6,,1 4,1,2 21,1, 1,6,3 5,2,3 3, 7,6 MFIer 2.333,1 1.12,1 13,2 15,5 816,6 48,3 118,5 6,7 5,6 192, 35,7 436,2 41,3 243,5 Andre sektorer 525,5 279,5 3,2 15,3 22,7 11,8 28,6 5,4 2,1 3,8 84,3 32,8 1,4 71,2 Kilde:. S 61

137 l 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; udestående ultimo) 1. Oversigt over kapitalbalancen over for resten af verden I alt I alt pct. af BNP Direkte investeringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Porteføljeinvesteringer Reserveaktiver Nettokapitalbalancen over for resten af verden ,8-5,8 41,2-82,8 2,5-383,4 392, , -8,7 24,2-879, -12, -297,2 366, ,6-1,4 79,7-823,5-7,5-314,8 36, kvt. -693,6-9,1 13,3-858,1-9, -265,2 38, ,4-9,3 134,4-842,3-1,2-29,5 32, ,1-9,4 112,1-865,8-6,5-252,4 298, ,8-1,7 74,2-91,6-13,6-246,4 28,6 Udestående aktiver ,1 11, , , 129, ,2 392, ,6 11, ,4 2.32,6 135, ,6 366, ,2 16, 2.11,4 2.67,4 156, ,3 36, kvt ,6 18, , ,4 17, 2.852,7 38, ,6 19, , ,9 15, ,2 32, ,8 11,8 2.22, 2.869,5 167, , 298, ,1 111, , ,5 165, ,8 28,6 Udestående passiver ,9 116, , ,8 127,4 3.22, ,6 11, , ,6 147, , ,8 116,4 2.3,7 3.43,9 164,1 2.92, kvt ,2 118, 2.27, ,5 179, 3.117, , 118,6 2.54, ,2 16, , ,9 12,1 2.9, 3.735,3 174, , ,9 121, , ,1 179,3 3.13,2-2. Direkte investeringer Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residenter i euroområdet Egenkapital og reinvesteret indtjening I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Egenkapital og reinvesteret indtjening I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) ,8 124, ,2 395,6,8 394, ,1 32, ,6 366,1 2,8 363, ,1 127, ,4 333,3,3 333, 1.264,6 37, ,5 48,6 2,9 45, ,3 114, ,5 463,1,4 462, ,4 47, ,8 556,4 2,9 553, kvt ,3 123, ,8 474,7 1,7 473, 1.479, 37, ,4 548,8 2,8 546, ,1 124, ,1 479,6 1,5 478, ,5 38, ,3 559,8 3,6 556, ,4 124, ,1 444,6 1,5 443, ,4 42, ,2 574,6 4, 57, ,3 128, ,8 435,2 1,7 433,5 1.55, 41,3 1.58,7 575,3 3,8 571,5 3. Porteføljeinvesteringsaktiver fordelt efter instrument og indehavers sektor Aktier Eurosystemet Gældsinstrumenter I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Ikke-MFIer Off. forvaltning og service Andre sektorer MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning Andre sektorer MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet MFIer ekskl. eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning og service Andre sektorer ,6 38,5 6,7 1.7,9 1.64,5 2, 424,8 8,2 783, ,8 2,8 135,1,2 41,6 18,5 22,7 43,8 8,3 8, ,1 6,4 44,8 8, 787, ,8 1,2 193,8 1,3 46,7 186,7 23 1,8 52,6 11,5 988, ,2 8,3 463,7 8, 837,1 1.71,3 1,1 184,8,6 49,2 213, kvt. 1,9 6,7 13,2 1.73, ,1 7,6 513,2 8,5 869, , 1,2 195, 1,7 5,6 228, ,8 73,7 14,1 1.75,5 1.62, 6,9 515,8 8,5 866, ,2 1,1 198,4 4, 55,7 225, ,8 75,3 14,4 1.63, ,3 6,5 539,6 8,6 884, ,1,9 212, 4,7 57,8 211, ,8 76,3 14,6 1.15, ,2 6,1 547,6 8,9 896, ,5 1, 217,1,4 56,4 194,3 Kilde:. S 62

138 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; udestående ultimo) 4. Andre investeringer fordelt efter instrument Udlån/ sedler og indskud Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Aktiver Passiver Aktiver Passiver Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,,1 4,5,2 3,1 68, ,8,2 44,8 12,3 22 3,4,1 57,2,2 1,3 58, ,4,1 42,8 13,5 23 4,2,6 65,3,2 1,4 53,2 49,1 4,1 38,1, 39,7 3, kvt. 5,4,6 64,6,2 1,4 56, 5,5 5,5 39,, 36, 2, ,3,6 66,,2 1,4 6,6 5,2 1,5 39,5, 39, 3, ,6,6 69,5,2 1,4 6,1 49,4 1,7 38,9, 4,8 3, ,5,6 71,3,2 1,4 61,1 53,7 7,4 38,9, 41, 3,5 Udlån/ sedler og indskud MFIer (ekskl. eurosystemet) Andre sektorer Aktiver Passiver Aktiver Passiver Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,6 48, ,6 49,3 176,3 515, ,2 19,6 36,2 4, ,3 55, ,7 42,9 183,6 496, ,9 12,6 369,3 49, ,1 32, ,8 28,8 176,4 47,4 148,7 321,6 79,6 13, 377,6 44, kvt ,3 27, ,4 34,7 165,8 519,8 19,4 329,5 98,8 18,5 393,2 48, ,5 25, ,8 32,8 169,9 59, 189,2 319,8 1,4 111, 385,7 47, ,2 29, ,5 38,3 169,7 538,3 198,9 339,4 12,1 111,4 393,4 5, ,4 27, ,9 37,3 165,4 526,3 199,6 326,7 12,7 17,5 395,5 47, 5. Internationale reserver Reserveaktiver Memo Aktiver Passiver I alt Monetært guld Særlige Reservestilling I mia. Fine troy træknings- i IMF euro ounces rettig- heder (mio.) I alt Sedler og indskud Hos monetære myndigheder og BIS Hos banker Valuta Værdipapirer I alt Aktier Obligationemarkeds- Pengeinstrumenter Afledte finansielle instrumenter Andre fordringer Fordringer vedr. residenter i euroområdet denomineret i udenlandsk valuta Forudbestemt nettotræk i udenlandsk valuta Eurosystemet ,1 13,4 399,22 4,8 25, 25,8 1,3 35,3 159,8 1, 12,2 38,5,4, 22,4-26, ,5 13, 393,543 4,4 23,3 148,9 1, 3,4 17,8,9 8,5 26,5,7, 2,3-16, kvt. 298,5 131,4 392,2 4,6 2,5 142,1 8,4 31,2 12,5,4 66,2 35,9,1, 19,1-8, ,6 125,4 389,998 3,9 18,6 132,7 12,5 25,5 94,6,4 58,2 35,9,1, 19,1-12,8 25 Feb. 283,2 127,6 388,411 4, 18,3 133,4 9,2 26,7 97, ,, 2,5-11,5 Mar. 284,9 127,7 387,359 4, 17,4 135,7 7,6 27,8 1, ,1, 21,4-15,1 Apr. 288,9 129,6 385,428 4, 17,1 138,1 9,4 29,8 99, ,1, 22,6-18,9 Heraf andel i pct. hos Den Europæiske Centralbank 22 45,5 8,1 24,656,2, 37,3 1,2 9,9 26,1, 19,5 6,7,, 3, -5, ,9 8,1 24,656,2, 28,6 1,4 5, 22,2, 14,9 7,3,, 2,8-1, kvt. 38, 8,2 24,656,2, 29,6,9 6,8 21,9, 11, 1,9,, 2, -1, ,1 7,9 24,656,2, 27, 2,7 3,3 21,1, 9,7 11,3,, 2,6-1,3 25 Feb. 34,9 8,1 24,656,2, 26,6 1,6 3,7 21, ,, 2,8 -,4 Mar. 36,2 8,1 24,656,2, 27,9 1,1 4,2 22, ,, 2,7 -,9 Apr. 36,5 7,8 23,145,2, 28,6 2,2 4,2 22, ,, 2,8-1,1 Kilde:. S 63

139 7.5 Varehandel (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) 1. Varefordeling af værdier, mængder og enhedsværdier I alt (n.s.a.) Eksport (f.o.b.) Import (c.i.f.) I alt Memo: Færdigvarer I alt Memo: Eksport Import Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Færdigvarer Olie Værdier (milliarder euro; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 21 6,1 -,7 1.62,6 56, 234,9 289,2 932,6 1.14,6 579,1 178,8 228,5 741,1 17,7 22 2, -3, 1.83,9 512,5 227,9 39,5 949,6 984,8 559,5 163,3 234,2 717,5 15,2 23-2,2,5 1.58,7 51,1 222,7 3,3 924,6 987,9 554,1 164,2 24,9 715,4 19,1 24 8,6 8, ,1 54,2 242,4 31,1 988,9 1.73,1 596,4 178,3 252,6 76,3 128, kvt. -,4 1,5 269,2 125,7 57,4 76,2 233,1 249,5 138,8 42, 61,5 18,5 27, kvt. 4,7 -,1 278,2 13,7 59, 76, 241,7 252, 137,9 42,2 62,4 182,7 26, ,9 9, 287, 134,9 59,7 78,8 246, 263,6 145,9 44,7 62,3 186,4 29, ,8 14,5 289,1 136,9 61,1 78,4 249,7 277,4 156,4 45, 64, 194, 36, ,8 12,2 291,9 137,6 62,6 76,9 251,5 28,2 156,2 46,4 63,9 197,1 36, kvt. 3,4 8,8 291,2 136,7 6,5 76,3 254,6 276,7 151,9 43,8 62,6 197, 35, 24 Okt.. 3,1 7,3 96,2 45,4 2,9 25,5 82,9 93,5 51,3 15,3 21,5 65,1 13, Nov. 14,6 18,4 98,3 46,2 2,7 26,1 84,3 94,3 53, 15,8 21,5 66,8 12,1 Dec. 9,4 11,3 97,4 46, 2,9 25,3 84,4 92,4 52, 15,3 2,9 65,3 11,4 25 Jan. 6,8 11,2 97,2 45,7 2, 25,5 85,5 92,4 5, 14,6 2,7 65,8 11,2 Feb. 4,3 8,8 97, 45,6 2,1 25,1 83,5 91,7 49,4 14,2 2,7 65,3 1,4 Mar. -,1 6,7 97, 45,4 2,5 25,7 85,6 92,6 52,4 15, 21,1 65,9 13,3 Mængdeindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 21 5,1 -,8 15, 12,1 18,4 17,8 15,5 98,8 99,3 96,3 1,6 98, 99,3 22 2,9 -,7 18, 15, 16,2 114,9 18,3 98,3 98,8 89,6 14,1 96,4 11,4 23 1, 3,7 19, 15,9 17,9 114,7 19,2 11,7 1,5 95,2 11,4 1,1 14,9 24 8,5 6,1 118, 113,9 118,5 118,6 117,3 17,7 12,4 15, 116,9 16,2 14, kvt. 3, 5,4 111,8 17,2 111,8 117,1 111,2 13,8 11,7 97,8 113,4 11,8 16, kvt. 7,6 4,7 115,9 112, 116,1 117,2 115,8 15,4 11,4 99,8 116,4 13,6 11, ,4 5,8 117,9 113,8 116,5 119,9 116,5 16,6 11,7 14,6 115,4 14,3 1, ,4 8,3 118,1 114,5 118,7 119,4 117,7 19,1 14,3 15, 117,5 17,2 113, ,7 5,6 119,9 115,1 122,7 117,8 119,2 19,7 12,3 11,6 118,3 19,6 14, kvt Okt.. 2,2, 118,4 114,1 122,3 117,4 117,8 19,1 99,7 19,2 119,7 18,5 16,7 Nov. 12,5 11,1 12,3 114,8 122, 119,2 119,1 11,2 13,6 112,7 119, 111,1 12,4 Dec. 8,9 6,1 121, 116,5 123,7 116,9 12,6 19,8 13,7 19,8 116,2 19,3 13,8 25 Jan. 5,1 6,5 119,4 114,3 117,6 117, 121,1 111,1 12,7 15,5 114,7 19,9 11,2 Feb. 1,9 2,4 119,3 112,9 118,3 115,3 118,2 18,7 98,8 12,5 114,7 18,6 94,1 Mar Enhedsværdiindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 21 1,1,3 11, 1,7 1,1 12,1 1,9 1,2 98,7 11,4 12,9 11,7 88,6 22 -,9-2,3 1,1 99,1 99,2 12,4 1,1 97,8 95,8 99,6 11,9 1, 84,6 23-3,2-3,1 96,9 96,1 95,4 99,5 96,6 94,8 93,3 94,2 98,8 96,1 85, 24, 2,5 96,9 96,3 94,5 99,5 96,2 97,2 98,5 92,8 97,9 96,2 99, kvt. -3,2-3,7 96,1 95,2 94,8 99,1 95,7 93,9 92,3 93,8 98,1 95,3 82, kvt. -2,7-4,6 95,7 94,8 93,9 98,6 95,3 93,3 92,1 92,3 97,1 94,8 84,1 2. -,4 3, 97,1 96,3 94,8 1, 96,4 96,5 97,1 93,3 97,8 96,1 95, ,3 5,8 97,7 97,1 95,1 99,9 96,9 99,3 11,4 93,6 98,7 97,3 14, ,1 6,3 97,1 97,2 94,3 99,3 96,4 99,7 13,3 91,7 97,8 96,7 113, kvt Okt..,9 7,3 97,3 97,1 94,7 99,3 96,3 1,4 14,3 92, 97,6 96,8 118,8 Nov. 1,9 6,6 97,8 98,2 94,3 99,8 96,9 1,3 13,8 92,1 98,1 96,9 116, Dec.,4 4,9 96,4 96,2 93,8 98,9 95,9 98,6 11,7 91,1 97,9 96,3 17, 25 Jan. 1,6 4,4 97,5 97,5 94,1 99,5 96,8 97,5 98,9 9,8 98,2 96,6 99,7 Feb. 2,4 6,3 97,4 98,4 94, 99,5 96,7 98,8 11,5 9,5 98,2 97, 18,4 Mar Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (mængdeberegninger og sæsonkorrigering af enhedsværdiindeks). S 64

140 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.5 Varehandel (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 2. Geografisk fordeling I alt EU (uden for euroområdet) Rusland Schweiz Tyrkiet USA Asien Afrika Latinamerika Danmark Sverige Storbrittanien Andre Kina Japan Andre EU-lande asiatiske lande Andre lande Eksport (f.o.b.) ,6 24,4 37, 22,5 15,9 24,7 66,4 17,9 18,2 25,2 34,5 14,3 6,5 49,9 93, ,9 25,3 37,1 25,8 112,1 27,1 64, 21,4 184,1 29,9 33,1 14,5 59,6 43,4 1, ,7 24,9 38,7 194,8 117,7 29,2 63,4 24,9 166,4 35,3 31,3 135,4 59,6 37,9 99, ,1 25,5 41,7 23,2 126,7 35,5 66,1 31,8 173,4 4,2 33, 149,6 63,6 4,2 115, kvt. 269,2 6,1 9,8 49,5 29,7 7,4 15,9 6,7 41,4 9, 8,1 34,2 15, 9, 27, kvt. 278,2 6,1 1,1 49,6 31, 8, 15,5 7,9 42,5 9,8 8,4 36,8 15,2 9,5 27, , 6,3 1,4 5,5 31,7 9,1 16,3 8,2 43,9 1,4 8, 36,9 15,8 9,9 29, ,1 6,4 1,5 51,7 31,3 9,3 17,2 8, 43,3 9,9 8,4 38,7 16,7 1,3 27, ,9 6,6 1,8 51,4 32,8 9,1 17,1 7,7 43,7 1,1 8,2 37,2 15,9 1,5 3, kvt. 291,2 6,5 1,7 5,7 33, 9,6 17,4 7,9 43,3 1,4 8,5 38,5 17, 1,9 26,7 24 Okt.. 96,2 2,2 3,6 17,3 11,1 2,9 5,5 2,6 14,3 3,4 2,6 12,3 5,4 3,3 9,7 Nov. 98,3 2,2 3,6 17,7 11, 3,1 5,7 2,5 14,7 3,3 2,7 12,3 5,1 3,7 1,7 Dec. 97,4 2,2 3,6 16,4 1,8 3,2 5,8 2,6 14,8 3,4 2,8 12,6 5,4 3,5 1,3 25 Jan. 97,2 2,2 3,5 16,6 11,5 3,2 5,9 2,7 14,6 3,4 2,8 13,6 5,6 3,7 7,7 Feb. 97, 2,2 3,6 16,7 11,1 3,2 5,6 2,5 14,3 3,4 2,8 12,4 5,5 3,7 1,1 Mar. 97, 2,2 3,6 17,4 1,4 3,3 5,9 2,7 14,3 3,6 2,9 12,5 5,9 3,6 8,9 Andel i pct. af samlet eksport 24 1, 2,2 3,6 17,7 11,1 3,1 5,8 2,8 15,1 3,5 2,9 13,1 5,5 3,5 1,1 Import (c.i.f.) ,6 22, 35,6 154,6 88,9 42,8 52,9 16,7 138,7 57,5 58,6 15,5 74, 41, 8, ,8 23, 35,6 149,7 93,5 42, 52,1 17,7 125,6 61,8 52,7 142,7 67,9 39,4 81, ,9 23,7 36,9 138,9 12,1 47,4 5,4 19,3 11,3 74,3 52,2 141,5 68,9 39,8 82, ,1 24,3 39,4 141,8 17,8 56,2 53,4 22,8 113,4 91,8 53,5 163,1 72,2 44,9 88, kvt. 249,5 5,9 9,3 34,5 26,8 11,9 12,3 5, 26,6 2, 12,9 35,7 16,5 1,6 21, kvt. 252, 6, 9,4 33,8 26,8 12,4 12,8 5,1 26,1 2,7 13,5 35,6 16,5 1,7 22, ,6 5,8 9,8 34,5 26,5 13,4 13,2 5,5 29,8 22,2 12,9 41,2 17,1 1,9 2, ,4 6,2 1,1 37,4 26,9 14,5 13,7 6, 28,9 23,7 13,7 43,2 18,9 11,6 22, ,2 6,2 1,1 36, 27,6 15,9 13,7 6,1 28,6 25,2 13,5 43,1 19,6 11,7 22, kvt. 276,7 6, 9,8 35,7 27, 16,5 13,3 6,3 28,9 26,4 13,5 39,2 2,2 12, 21,7 24 Okt.. 93,5 2,2 3,3 12,3 9,1 5, 4,6 2, 9,5 8,2 4,3 13,2 6,6 3,9 9,3 Nov. 94,3 2,2 3,4 12,3 9,2 5,4 4,6 2, 9,5 8,6 4,7 14,7 6,8 3,9 7, Dec. 92,4 1,9 3,4 11,4 9,3 5,4 4,5 2,1 9,6 8,4 4,4 15,3 6,3 3,9 6,5 25 Jan. 92,4 2, 3,3 11,7 9,3 4,8 4,5 2,1 9,6 8,6 4,5 12,6 6,4 4, 9, Feb. 91,7 1,9 3,2 11,6 9,2 5,8 4,4 2, 9,6 8,7 4,3 13,5 6,5 4, 6,8 Mar. 92,6 2,1 3,3 12,4 8,5 5,9 4,5 2,1 9,7 9,1 4,7 13,1 7,3 4, 5,9 Andel i pct. af samlet import 24 1, 2,3 3,7 13,2 1,1 5,2 5, 2,1 1,6 8,5 5, 15,2 6,7 4,2 8,3 Saldo 21 48, 2,3 1,4 47,9 17, -18,1 13,5 1,2 41,5-32,3-24, -1,2-13,6 8,9 12, ,1 2,3 1,5 56,1 18,6-14,9 12, 3,8 58,5-31,9-19,7-2,3-8,3 4, 19,5 23 7,8 1,1 1,8 56, 15,6-18,2 13, 5,5 56,1-39,1-2,9-6, -9,4-1,8 17, , 1,2 2,3 61,4 19, -2,7 12,7 9, 6, -51,6-2,5-13,5-8,6-4,7 26, kvt. 19,7,2,5 15, 2,8-4,5 3,6 1,8 14,8-11, -4,9-1,6-1,5-1,6 6, kvt. 26,2,1,6 15,7 4,2-4,4 2,8 2,8 16,4-1,9-5, 1,2-1,4-1,1 5, ,5,5,6 15,9 5,2-4,4 3,1 2,7 14,1-11,8-4,9-4,2-1,3-1, 9, ,7,2,4 14,3 4,4-5,2 3,5 2, 14,4-13,8-5,3-4,6-2,2-1,3 4, ,7,4,7 15,5 5,2-6,7 3,4 1,6 15,1-15,1-5,3-5,9-3,7-1,2 7, kvt. 14,5,5,9 15, 6, -6,9 4,1 1,6 14,3-16, -5, -,7-3,3-1,1 5, 24 Okt.. 2,7,1,2 5, 2, -2,1 1,,6 4,8-4,8-1,7 -,8-1,2 -,5,4 Nov. 4,,,2 5,4 1,8-2,3 1,1,4 5,2-5,3-2, -2,4-1,6 -,2 3,7 Dec. 5,,3,2 5, 1,5-2,2 1,3,5 5,2-5, -1,6-2,7 -,8 -,4 3,8 25 Jan. 4,8,1,3 4,9 2,2-1,6 1,4,6 5, -5,2-1,6 1,1 -,8 -,3-1,2 Feb. 5,3,3,3 5,1 1,9-2,6 1,2,5 4,7-5,3-1,6-1,1-1, -,3 3,3 Mar. 4,4,1,3 5, 1,9-2,6 1,4,5 4,6-5,5-1,8 -,7-1,4 -,4 2,9 Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (saldo samt kolonne 5, 12 og 15). S 65

141 8.1 Effektive valutakurser 1) (Periodegennemsnit; indeks 1. kvt = 1) VALUTAKURSER EER-23 EER-42 Nominel Real CPI Real PPI Real BNP-deflator Real ULCM Realt ULCT Nominel Real CPI ,2 9,4 91,9 9,3 87,9 88,4 94,8 9, ,9 11,7 12,2 11,5 99,1 99,5 16,6 11, ,8 15,9 15,3 15,9 12,8 12,9 111, 15, kvt. 14,7 16,7 16,4 16,5 14,3 14,3 111,6 16, ,1 14,1 13,7 14,3 11,3 11,3 19,2 13, ,8 14,9 14,4 14,9 11,6 11,7 11,1 14, ,7 17,7 16,7 17,7 14,2 14,2 113, 17, kvt. 15,7 17,9 17, ,6 16,6 24 Maj 12,4 14,4 14, ,5 14,2 Juni 12,3 14,2 13, ,6 14,1 Juli 12,8 14,8 14, ,1 14,5 Aug. 12,7 14,8 14, ,9 14,4 Sep. 13, 15,1 14, ,3 14,7 Okt. 14,2 16,3 15, ,5 15,8 Nov. 15,6 17,6 16, ,1 17, Dec. 17,1 19,2 18, ,4 18,4 25 Jan. 15,8 18, 17, ,9 16,9 Feb. 15,1 17,2 16, ,9 15,9 Mar. 16, 18,3 17, ,9 16,9 Ap. 15,1 17,3 16, ,9 15,9 Maj 14, 16,2 15, ,6 14,6 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Maj -1,1-1, -1, ,2-1,2 Pct. ændr. mod året før 25 Maj 1,5 1,7 1, ,,4 31. Effektive valutakurser (Månedsgennemsnit, indeks 1. kvt = 1) 32. Bilaterale valutakurser (Månedsgennemsnit; indeks 1. kvt = 1) 12 Nominel effektiv valutakurs, EER-23 Effektiv valutakurs deflateret med CPI, EER USD/EUR JPY/EUR GBP/EUR Kilde:. 1) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. 7 S 66

142 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Valutakurser 8.2 Bilaterale valutakurser (Periodegennemsnit; enheder af national valuta pr. euro) Danske kroner Svenske kroner Britiske pund Amerikanske dollar Japanske yen Schweizerfranc Sydkoreanske won Hongkong dollar Singapore dollar Canadiske dollar Norske kroner Australske dollar ,435 9,1611,62883, ,6 1, ,5 7,375 1,6912 1,4838 7,586 1, ,437 9,1242, , ,97 1, ,9 8,879 1,973 1,5817 8,33 1, ,4399 9,1243, , ,44 1, ,62 9,6881 2,116 1,6167 8,3697 1, kvt. 7,4367 9,1581, , ,38 1, ,3 9,531 2,867 1,5998 8,389 1, ,4343 9,128,6957 1, ,11 1, ,11 1,964 2,1481 1,5835 8,1987 1, kvt. 7,4433 9,736, , ,1 1, ,74 1,2257 2,1452 1,683 8,2388 1, Nov. 7,4313 8,9981, , ,9 1, ,15 1,128 2,1446 1,554 8,1412 1,6867 Dec. 7,4338 8,9819,695 1, ,14 1, ,77 1,4264 2,22 1,6333 8,227 1, Jan. 7,445 9,476, , ,63 1, ,1 1,2269 2,151 1,66 8,2125 1,7147 Feb. 7,4427 9,852, , ,55 1, ,26 1,157 2,1327 1,6128 8,3199 1,667 Mar. 7,4466 9,884, , ,83 1, ,44 1,296 2,1522 1,664 8,188 1,686 Apr. 7,4499 9,167, , ,84 1, ,82 1,899 2,1375 1,5991 8,1763 1,6738 Maj 7,4443 9,1931, , ,37 1, ,34 9,89 2,962 1,5942 8,814 1,6571 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Maj -,1,3,2-1,9-2,5 -,2-2,6-2, -1,9 -,3-1,2-1, Pct. ændr. mod året før 25 Maj,1,7 1,8 5,7,7,3-9,9 5,6 2, -3,6-1,5-2,7 Tjekkiske koruna Estiske kroon Cypriotiske pund Lettiske lat Litauiske litas Ungarske forint Maltesiske lire Polske zloty Slovenske tolar Slovakiske koruna Bulgarske lev Rumænske leu ,84 15,6466,5753,581 3, ,96,489 3, ,98 42,694 1, ,846 15,6466,5849,647 3, ,62,4261 4, ,85 41,489 1, ,891 15,6466,58185,6652 3, ,66,428 4, ,9 4,22 1, kvt. 31,593 15,6466,5792,6597 3, ,8,4266 4, ,95 4,2 1, ,125 15,6466,57769,681 3, ,94,4314 4, ,83 39,454 1, kvt. 3,12 15,6466,58267,6962 3, ,1,4316 4, ,74 38,294 1, Nov. 31,286 15,6466,57789,683 3, ,36,4319 4, ,79 39,546 1, Dec. 3,636 15,6466,5799,69 3, ,8,4325 4, ,8 38,872 1, Jan. 3,34 15,6466,5817,6963 3, ,48,4322 4, ,77 38,573 1, Feb. 29,957 15,6466,58315,6961 3, ,69,439 3, ,74 38,44 1, Mar. 29,771 15,6466,58319,6961 3, ,81,4317 4, ,7 38,253 1, Apr. 3,134 15,6466,58282,6961 3, ,19,4299 4, ,65 39,232 1, Maj 3,22 15,6466,5786,696 3, ,95,4293 4, ,51 39,4 1, Pct. ændr. mod mdr. før 25 Maj,3, -,8,, 1,5 -,1,5 -,1 -,6, -,3 Pct. ændr. mod året før 25 Maj -5,5, -1,3 6,1, -,4,8-11,6,3-2,9,5-1,8 Kinesiske yuan renminbi 1) Kroatiske kuna 1) Islandske kroner Indonesiske rupiah 1) Malaysiske ringgit 1) Newzealandske dollar Filippinske peso 1) Russiske rubler 1) Sydafrikanske rand Thailandske baht 1) Nye tyrkiske lire 2) ,8265 7,413 86, ,12 3,5933 2,366 48,837 29,728 9,972 4, ,3626 7, , ,54 4,2983 1, ,336 34,6699 8, , ,2967 7, , ,34 4,7273 1, ,727 35,8192 8,92 5, kvt. 1,1195 7,395 87, ,2 4,644 1,871 68,442 35,6546 7,7869 5, ,7423 7, , ,69 4,9324 1, ,35 36,9618 7, , kvt. 1,8536 7,581 8, ,35 4,9835 1, ,84 36,5154 7,8793 5,622 1, Nov. 1,7536 7, , ,41 4,9374 1,854 73,138 37,1185 7, , Dec. 11,967 7, , ,27 5,96 1, ,336 37,4162 7, , Jan. 1,8588 7, , ,27 4,9861 1,862 73,68 36,674 7,8386 5,855 1,7784 Feb. 1,7719 7,5176 8, ,68 4,9458 1, ,35 36,391 7,8337 5,78 1,714 Mar. 1,9262 7, , ,13 5,167 1,881 71,842 36,4789 7,9635 5,98 1,7333 Apr. 1,78 7,398 8, ,94 4,9163 1,7967 7,435 35,9794 7, ,165 1,7645 Maj 1,562 7, , ,61 4,8237 1, ,966 35,473 8,5 5,562 1,7396 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Maj -1,9 -,9 2, -2,7-1,9-1,7-2,1-1,4 1,1-1,2-1,4 Pct. ændr. mod året før 25 Maj 5,8-1,1-6,4 11,3 5,8-9,3 2,9 1,9-1,1 3,9 - Kilde:. 1) For disse valutaer beregner og offentliggør referencekurser fra 1.april 25. Tidligere observationer er indikative. 2) Observationer fra før januar 25 vedrører tyrkiske lire. 1.. tyrkiske lire svarer til 1 ny tyrkisk lire. S 67

143 UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Tjekkiet Danmark Estland Cypern Letland Litauen Ungarn Malta Polen Slovenien Slovakiet Sverige Storbritannien HICP 23 -,1 2, 1,4 4, 2,9-1,1 4,7 1,9,7 5,7 8,5 2,3 1,4 24 2,6,9 3, 1,9 6,2 1,1 6,8 2,7 3,6 3,6 7,4 1, 1, kvt. 3, 1, 3,9 2,5 7,4 2,3 7, 3, 4,7 3,6 7,2 1,2 1, ,7 1,2 4,4 2,8 7,2 3, 5,9 2,2 4,5 3,5 6, 1,1 1, kvt. 1,4 1, 4,5 2,5 6,7 3,1 3,5 2,3 3,6 2,8 2,6,7 1,7 24 Dec. 2,5 1, 4,8 3,9 7,4 2,8 5,5 1,9 4,4 3,3 5,8,9 1,6 24 Jan. 1,5,8 4,2 2,8 6,7 2,8 3,9 1,9 3,8 2,3 3,1,5 1,6 Feb. 1,4 1, 4,6 2,4 7, 3,2 3,4 2,5 3,7 2,8 2,6 1,2 1,6 Mar. 1,2 1,3 4,8 2,4 6,6 3,3 3,3 2,6 3,4 3,3 2,3,5 1,9 Apr. 1,4 1,7 4,7 2,8 7,1 3,2 3,8 2, 3,1 2,7 2,5,4 1,9 Offentligt underskud(-)/overskud(+) i pct. af BNP 22-6,8 1,7 1,4-4,5-2,7-1,5-8,5-5,9-3,6-2,4-5,7 -,3-1, ,7 1,2 3,1-6,3-1,5-1,9-6,2-1,5-4,5-2, -3,7,2-3,4 24-3, 2,8 1,8-4,2 -,5-2,5-4,5-5,2-4,8-1,9-3,3 1,4-3,2 Offentlig bruttogæld i pct. af BNP 22 3,7 47,2 5,3 65,2 14,1 22,4 55,5 62,7 41,2 29,5 43,3 52,4 38, ,3 44,7 5,3 69,8 14,4 21,4 56,9 71,8 45,4 29,4 42,6 52, 39, ,4 42,7 4,9 71,9 14,3 19,7 57,6 75, 43,6 29,4 43,6 51,2 41,6 Lang statsobligationsrente i pct. p.a.; periodegennemsnit 24 Nov. 4,55 4,9-6,45 4,58 4,25 7,64 4,7 6,45 4,31 4,92 4,13 4,74 Dec. 4,5 3,86-6,26 4,58 3,95 7,17 4,7 6, 4,7 4,58 3,9 4,58 25 Jan. 3,84 3,74-6,13 4,29 3,85 7,21 4,71 5,97 3,87 4,4 3,84 4,6 Feb. 3,55 3,64-6,6 4,3 3,8 6,84 4,72 5,73 3,92 3,8 3,76 4,66 Mar. 3,62 3,82-5,89 3,94 3,73 6,83 4,72 5,55 3,89 3,6 3,86 4,87 Apr. 3,55 3,58-5,87 3,87 3,82 6,91 4,71 5,49 3,95 3,76 3,58 4,67 3 måneders rente i pct. p.a.; periodegennemsnit 24 Nov. 2,61 2,21 2,41 5,13 4,49 2,7 9,57 2,95 6,81 4,6 4,22 2,2 4,88 Dec. 2,57 2,2 2,41 5,16 4,39 2,65-2,96 6,72 4,5 3,74 2,18 4,87 25 Jan. 2,53 2,2 2,4 5,16 3,99 2,62-2,97 6,63 4,5 3,66 2,15 4,87 Feb. 2,25 2,19 2,4 5,13 3,97 2,59 8,45 2,97 6,54 4,5 2,9 2,12 4,89 Mar. 2,8 2,19 2,4 4,96 3,26 2,49-2,98 6,15 4,5 2,29 2,11 4,99 Apr. 2,3 2,18 2,4 4,89 2,92 2,44 7,43 3,24 5,78 4,5 2,56 2,11 4,94 Realt BNP 23 3,7,7 5,1 2, 7,5 9,7 3, -1,8 3,8 2,5 4,5 1,5 2,2 24 4, 2,4 6,2 3,7 8,5 6,7 4, 1,5 5,3 4,6 5,5 3,5 3, kvt. 4, 2,5 5,9 4,1 9,1 6, 3,9 1,9 4,8 4,5 5,3 3,3 3, ,3 3, 5,9 3, 8,6 6,1 3,9 2,3 3,9 3,4 5,8 2,6 2, kvt.. 1,9... 5, ,7 Løbende poster og kapitalposter i pct. af BNP 23-6,3 3,3-12,7-3,3-7,6-6,5-8,8-5,6-2,2-1, -,5 7, -1,6 24-5,7 2,4-11,8-5, -11,3-5,9-8,5-9, -1,1-1,6-3,4 8,1-2, kvt. -5,3 3,7-17,9-4,4-18,3-9,5-1,9-3,1-3,2-3,2-7,5 8,7-2, ,5 2,5-4,5 5,1-11,6-5, -8,2-7,7 -,7 -,7-3,4 8,5-2, kvt. -7,8,5-13, -12,7-7,1-2,5-7,2-19,,5-2,6-3,6 7, -1,3 Enhedslønomkostninger 23 3,3 2, 4,6-5,2 1,5 7,4 -. 4,8 3,5,6 3,1 24.,9 4,9-8, , kvt.. 1,1 5, ,5. 1, ,3 4, , kvt.. 1, Standardiseret arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) 23 7,8 5,6 1,2 4,5 1,4 12,7 5,7 8, 19,2 6,5 17,5 5,6 5, 24 8,3 5,4 9,2 5, 9,8 1,7 5,9 7,3 18,8 6, 18, 6,4 4, kvt. 8,3 5,3 9, 5, 9,7 1,6 5,8 7,1 18,7 5,9 17,8 6,4 4, ,3 5,2 8,4 5,3 9,7 9,6 6,1 7, 18,4 5,8 17,1 6,4 4, kvt. 8,3 5, 8, 5,4 9,5 8,8 6,3 6,9 18,1 5,8 16,1 6,3. 24 Dec. 8,3 5,1 8,3 5,5 9,6 9,3 6,2 7, 18,3 5,8 16,8 6,4 4,6 Jan. 8,3 5, 8,1 5,5 9,6 9,1 6,3 6,9 18,1 5,8 16,4 6,2 4,7 Feb. 8,3 5, 8, 5,6 9,5 8,8 6,3 6,8 18, 5,8 16,1 6,5 4,5 Mar. 8,3 5, 7,9 5,1 9,4 8,7 6,3 6,9 18, 5,8 15,9 6,3. Apr. 8,2 4,9 7,9 4,8 9,2 8,5 6,3 6,9 17,9 5,8 15,6.. Kilder: Europa-Komissionen (Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat); nationale observationer, Reuters og s beregninger. S 68

144 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Udvikling uden for euroområdet 9.2 I USA og Japan (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Forbrugerprisindeks Enhedslønomkostninger (fremstillingsvirksomhed) 1) Realt BNP Indeks for industriproduktion (fremstillingsvirksomhed) Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 2) 3-måneders rente for pengemarkedsindskud 3) i pct. p.a. 1-årig statsobligationsrente 3) i pct. p.a. Valutakurs 4) i national valuta pr. euro Offentligt underskud (-)/overskud(+) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld 5) i pct. af BNP USA 21 2,8,2,8-4,1 4,8 11,4 3,78 5,1,8956 -,4 42,9 22 1,6 -,8 1,9 -,1 5,8 8, 1,8 4,6,9456-3,8 45,2 23 2,3 3,3 3,, 6, 6,4 1,22 4, 1,1312-4,6 47,8 24 2,7 -,7 4,4 4,9 5,5 5,2 1,62 4,26 1,2439-4,3 48, kvt. 1,8 -,7 5, 3,2 5,7 4,6 1,12 4, 1,2497-4,5 48, ,9-1,7 4,8 5,6 5,6 5,7 1,3 4,58 1,246-4,4 48, ,7 -,1 4, 5,5 5,4 4,8 1,75 4,29 1,222-4,4 48, ,3 -,4 3,9 5,1 5,4 5,8 2,3 4,17 1,2977-3,9 48,7 1. kvt. 3, 1,4 3,7 4,5 5,3 5,5 2,84 4,3 1, Jan. 3, - - 5, 5,2 6,1 2,66 4,21 1, Feb. 3, - - 4,6 5,4 5,5 2,82 4,16 1, Mar. 3, , 5,2 4,8 3,3 4,49 1, Apr. 3, ,5 5,2 4,5 3,15 4,34 1, Maj ,27 4,14 1, Japan 21 -,7 4,4,2-6,8 5, 2,8,15 1,34 18,68-6,1 134,7 22 -,9-3,2 -,3-1,2 5,4 3,3,8 1,27 118,6-7,9 141,5 23 -,3-3,8 1,4 3,2 5,2 1,7,6,99 13,97-7,7 149,2 24, -5,3 2,7 5,5 4,7 1,9,5 1,5 134, kvt. -,1-6,5 4,1 6,9 4,9 1,7,5 1,31 133, ,3-6,7 3,2 7,2 4,6 1,9,5 1,59 132, ,1-5,9 2,4 6,4 4,8 1,8,5 1,64 134, ,5-1,9,9 1,8 4,6 2,,5 1,45 137, kvt. -,2.,8 1,4 4,6 2,,5 1,41 137, Jan. -,1. - 2, 4,5 2,,5 1,37 135, Feb. -,3. - 1, 4,6 1,9,5 1,4 136, Mar. -,2. - 1,2 4,5 2,1,5 1,45 138, Apr.,. -,6 4,4 1,9,5 1,32 138, Maj ,5 1,27 135, Realt BNP (Ændring i pct. p.a.; kvartalsvis) 34. Forbrugerprisindeks (Ændring i pct. p.a.; månedlig) 6 Euroområdet USA Japan 6 4 Euroområdet USA Japan Kilder: Nationale data (kolonne 1, 2 (USA) 3, 4, 5 (USA), 6, 9 og 1); OECD (kolonne 2 (Japan)); Eurostat (kolonne 5 (Japan), (figurdata for euroområdet); Reuters (kolonne 7 og 8); s beregninger (kolonne 11). 1) Data for USA er sæsonkorrigeret. 2) Gennemsnit for perioden. M3 for USA, M2 + indskudsbeviser for Japan. 3) Se afsnit 4.6 og 4.7 for yderligere oplysninger. 4) Se afsnit 8 for yderligere oplysninger. 5) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo). S 69

145 9.2 I USA og Japan (I pct. af BNP) Nettoudlån til resten af verden Ikke-finansielle selskabers investeringer og finansiering Husholdningers investeringer og finansiering 1) 2. Opsparing, investeringer og finansiering National opsparing og investeringer Bruttoopsparing Bruttoinvesteringer Bruttoinvesteringer Nettotilgang af finansielle aktiver Faste bruttoinvesteringer Værdipapirer og aktier Bruttoopsparing Nettogældserhvervelse Kapitaludgifter 2) Nettotilgang af finansielle aktiver Bruttoopsparing 3) Nettogældserhvervelse USA 21 16,4 19,1-3,7 7,9 8,3 1,8 7,6,9 1,7 12,8 5,3 1,8 5, ,2 18,4-4,4 7,3 7,3 1,4 8, 1,1 -,1 12,9 3,7 11,1 6, ,5 18,4-4,7 7, 7,1 4,4 8,5 2,5,8 13,2 6,9 1,6 8, 24 13,7 19,7-5,5 7,7 7,4 4,5 8,7 3,,3 13,4 6,6 1,4 9, kvt. 12,8 18,2-5, 7, 7, 3,6 7,8 2,4,8 12,9 6,1 1,2 8, ,2 18,1-4,8 6,8 7, 5,3 8,5 3,3 2,1 13,1 9,3 1,5 11, ,7 18,6-4,6 7, 7,1 3,6 8,7 1,4,3 13,4 9,3 11,2 7, ,4 18,8-4,3 7,2 7,2 5,3 9,1 2,8,1 13,4 3, 1,7 4, kvt. 13,7 19,1-4,9 7,4 7,2 6,2 8,9 4,2 1, 13,1 7,2 1,2 1, ,9 19,8-5,4 7,7 7,3 4,3 8,8 2,5 -,6 13,4 5,9 1,3 8, ,8 19,7-5,4 7,6 7,4 4,2 9,1 2,6,3 13,5 6,9 1,4 9, ,4 2,1-6,2 8, 7,6 3,2 8,2 2,8,3 13,4 6,4 1,7 9,7 Japan 21 26,6 25,8 2, 15,3 15,3-2,8 14,4-6,3,2 4,9 2,8 8,6, ,7 24,2 2,8 13,8 14,1-1,7 15,4-7,4 -,8 4,8 -,2 9,1-2, ,4 23,9 3,1 14,3 14,4 2,3 16,1-5,3,7 4,6,3 9,2 -, ,9... 4,8.,9,7. 1,9. -, kvt. 28,2 23,4 2,9.. 17,5. -1,8 1,7. -13,2. 2, ,7 23,3 2, ,1. -2,6 -,9. 4,2. -5, ,9 24, 3,7.. 9,2. -5,6 -,6. -3,7. 1, ,9 24,8 2,9.. 1,5. 5,5 1,2. 9,5. -1, kvt. 31, 24, 3,9.. 12,5. -1,9 -,5. -7,2. 2, , ,7. -11,2 1,. 7,9. -6, ,8... 7,1.,7 -,2. -2,1. 1, , ,. 15,2 2,2. 8,3. -,4 35. Ikke-finansielle selskabers nettoudlån (I pct. af BNP) 36. Husholdningers nettoudlån 1) (I pct. af BNP) 5 Euroområdet USA Japan 5 8 Euroområdet USA Japan Kilder:, Federal Reserve Board, Bank of Japan og Social Research Institute. 1) Husholdninger inkluderer non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 2) Bruttoinvesteringer i Japan. Kapitaludgifter i USA omfatter køb af varige forbrugsgoder. 3) Bruttoopsparing i USA øges med udgifterne til varige forbrugsgoder S 7

146 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Oversigt over figurer OVERSIGT OVER FIGURER 1 Pengemængdemål S12 2 Modposter S12 3 Komponenter i pengemængdemål S13 4 Komponenter i langfristede finansielle passiver S13 5 Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber S14 6 Lån til husholdninger S15 7 Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S16 8 Indlån fra finansielle formidlere S17 9 Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger S18 1 Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S19 11 MFIernes værdipapirbeholdninger S2 12 Investeringsforeningernes samlede aktiver S24 13 Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet S3 14 Bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter sektor S32 15 Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S33 16 Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S34 17 Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S35 18 Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor S36 19 Nye tidsindskud S38 2 Nyudlån til variabel rente og 1 års rentebindingsperiode S38 21 Pengemarkedsrenter i euroområdet S måneders pengemarkedsrenter S39 23 Statsobligationsrenter i euroområdet S års statsobligationsrente S4 25 Dow Jones EURO STOXX Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 S41 26 Betalingsbalancens løbende poster S54 27 Betalingsbalancen: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto S54 28 Betalingsbalancen: Varer S55 29 Betalingsbalancen: Tjenesteydelser S55 3 Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet S59 31 Effektive valutakurser S66 32 Bilaterale valutakurser S66 33 Realt BNP S69 34 Forbrugerprisindeks S69 35 Ikke-finansielle selskabers nettoudlån S7 36 Husholdningers nettoudlån S7 S 71

147

148 TEKNISKE NOTER VEDRØRENDE OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Beregning af vækstrater for den monetære udvikling Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 a) i= I + I +.5I t 12 i= 1 t i 12 hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: VEDRØRENDE TABEL BEREGNING AF TRANSAKTIONER 2 t 15.5 It + I t i +.5I t 12 b) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Månedlige transaktioner beregnes ud fra månedlige forskelle i udeståender korrigeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis L t er udeståendet ultimo måned t, C M t er M omklassifikationen i måned t, E t er valutakurskorrektionen og V t er andre værdiændringer, M M defineres transaktionerne F t i måned t som: F t M M M M c) = ( L L ) C E V t t 1 På tilsvarende måde defineres de til kvartalsvise Q transaktioner, F t, for kvartalet til og med måned t som: Q Q Q F ( L L ) C E V Q t d) = t t 3 t t t t t t hvor L t-3 er udeståendet ultimo måned t-3 (slutningen af det foregående kvartal), og fx C t er Q omklassifikationen i kvartalet til og med måned t. For de kvartalsserier, for hvilke der nu foreligger månedlige observationer (se nedenfor) kan de kvartalsvise transaktioner udledes som summen af kvartalets tre månedlige transaktioner. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR MÅNEDSSERIER Vækstrater kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. Hvis M F t og L t er defineret som nævnt ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: F e) t It = It 1 1+ L t 1 Basen for indekset (for ikke-sæsonkorrigerede serier) er i øjeblikket december 21=1. Tidsserier for indekset for justerede udeståender findes på s websted ( under "Statistics", "Money, banking and financial statistics. Den årlige vækstrate, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 11 f) F a 1 t i t = L i= M t 1 i g) a It t = 1 1 I t-12 Medmindre andet er angivet, er de årlige vækstrater beregnet ultimo perioden. Fx beregnes ændringen i pct. år/år for 22 i g) ved at dividere indekset for december 22 med indekset for december 21. S 73

149 Vækstraten inden for året kan også beregnes ved hjælp af formel g). Fx kan væksten måned/ M måned, a, beregnes som: t M I h) a t t = 1 1 I Endelig beregnes det 3-måneders (centrerede) glidende gennemsnit for den årlige vækst i M3 som (a t+1 + a t + a t-1 )/3, hvor a t er defineret som i f) eller g) ovenfor. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSSERIER Q Hvis F t og L t-3 er defineret som ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender for kvartalet til og med måned t som: Den årlige vækst i de fire kvartaler til og med måned t, dvs. a t, kan beregnes ved hjælp af formel g). SÆSONKORRIGERING AF MONETÆR STATSTIK FOR EUROOMRÅDET 1 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. 2 Sæsonkorrigering kan omfatte en ugedagsjustering og udføres for visse serier indirekte ved lineær kombination af komponenter. Det gælder især M3, der udledes ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for M1, M2 minus M1 og M3 minus M2. Sæsonkorrigering udføres først for indekset for justerede udeståender. 3 De deraf følgende skønnede sæsonfaktorer anvendes dernæst på niveauerne og de justeringer, der foretages som følge af omklassifikationer og andre værdiændringer. På den måde fremkommer sæsonkorrigerede transaktioner. Sæsonfaktorerne (og bankdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. t-1 Ft i) It = It-3 1+ L Q t-3 VEDRØRENDE AFSNIT BEREGNING AF VÆKSTRATER Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis T t repræsenterer transaktionerne i kvartal t, og L t repræsenterer udeståendet ultimo kvartal t, beregnes vækstraten for kvartal t som: j) i= 1 VEDRØRENDE AFSNIT 4.3 OG BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR GÆLDS- INSTRUMENTER OG BØRSNOTEREDE AKTIER L T t-4 t-i Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. M Hvis N t er transaktionen (nettoudstedelser) i måned t, og L t er det udestående niveau ultimo måned t, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: N k) It = It-1 1+ L 1 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( 2 Yderligere oplysninger fås i Findley, D., Monsell, B., Bell, W., Otto, M., og Chen, B. C. (1998), "New Capabilities and Methods of the X-12- ARIMA Seasonal Adjustment Program", Journal of Business and Economic Statistics, 16, 2, , eller "X-12- ARIMA Reference Manual, Time Series Staff, Bureau of the Census, Washington, D.C., USA. Internt anvendes den modelbaseredde fremgangsmåde med TRAMO-SEATS også. Yderligere oplysninger om TRAMO- SEATS fås i Gomez, V. og Maravall, A. (1996), "Programs TRAMO and SEATS: Instructions for the User", Banco de España, Working Paper nr. 9628, Madrid. 3 For de sæsonkorrigerede serier er indekset for basisperioden, dvs. december 21, således ofte forskelligt fra 1, idet det afspejler den pågældende måneds sæsonudsving. t t-1 S 74

150 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter Som base sættes indekset lig 1 i december 21. Vækstraten, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: l) 11 M N a 1 t-i t = L i= t 1 i I m) a t t = 1 1 I t 12 Vækstraterne i forbindelse med værdipapirer undtagen aktier beregnes på samme måde som vækstraterne for pengemængdemål bortset fra, at "N" anvendes i stedet for "F". Hensigten er at skelne mellem beregningsmetoden for henholdsvis "transaktioner" i forbindelse med pengemængdemål og "nettoudstedelser" i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser, hvor indsamler data om bruttoudstedelser og indfrielser separat. Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 n) i= I + I +.5I t 12 2 i= 1 t i 12 t 15 hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger:.5 It + I t i +.5I t 12 o) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Formlen til afsnit 4.3 anvendes også til afsnit 4.4 og er også baseret på formlen til beregning af pengemængdemål. Afsnit 4.4 er baseret på kursværdi, og beregningen udføres på grundlag af finansielle transaktioner, der ikke omfatter omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Valutakursudsving indgår ikke, da alle de omfattede børsnoterede aktier er denomineret i euro. VEDRØRENDE TABEL I 1 AFSNIT 5.1 SÆSONKORRIGERING AF HICP 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S74). Sæsonkorrigering af det samlede HICP for euroområdet udføres indirekte ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for forarbejdede fødevarer, uforarbejdede fødevarer, industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser. Energi tilføjes ukorrigeret, da der ikke er statistisk dokumentation for sæsonudsving. Sæsonfaktorerne (og handelsdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. VEDRØRENDE TABEL 2 I AFSNIT 7.1 SÆSONKORRIGERING AF BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S74). Rådata for varer og tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler justeres først for antal arbejdsdage. For varer, tjenesteydelser og løbende overførsler korrigeres antal arbejdsdage for nationale helligdage. Data for tjenesteydelser på kreditsiden forhåndsjusteres for påske. Sæsonkorrigering af disse poster udføres derefter med de justerede serier. Debetsiden af løbende overførsler forhåndsjusteres ikke. Sæsonkorrigering af de løbende poster i alt udføres ved aggregering af de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for varer, tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler. Sæsonfaktorerne revideres halvårligt eller efter behov. 4 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area," (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( S 75

151

152 GENERELLE BEMÆRKNINGER Afsnittet "Statistik for euroområdet" i en vedrører euroområdet som helhed. Mere detaljerede data med længere forløb samt forklarende noter findes under "Statistics" på s websted ( Under "Data services" findes bl.a. en browser med søgefunktioner, og der kan tegnes abonnement på forskellige datasæt. Desuden kan filer downloades direkte som komprimerede csv-filer (comma separated value-filer). Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på Skæringsdatoen for statistikken i en er som hovedregel dagen før Styrelsesrådets første møde hver måned, dvs. 1. juni 25 for denne udgave. Alle data vedrører Euro 12, medmindre andet er angivet. Hvad angår monetære data, det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og data for investeringsforeninger og de finansielle markeder, omfatter statistikserier for euroområdet de EU-lande, som havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I figurerne vises grænsen med en stiplet linje. Absolutte ændringer i pct. for 21 beregnet ud fra et datagrundlag i 2 anvender, hvor der foreligger underliggende data, en serie, der tager højde for Grækenlands indtræden i euroområdet. ECUens sammensætning er ikke sammenfaldende med eurolandenes tidligere valutaer, så beløb for før 1999 omregnet fra de deltagende valutaer til ECU til de gældende valutakurser påvirkes af udsving i valutaerne for EU-lande uden for euroområdet. For at undgå denne effekt i de monetære statistikker er data for før 1999 i afsnit udtrykt i enheder omregnet fra national valuta ved hjælp af de uigenkaldelige eurokurser, der blev fastsat den 31. december Medmindre andet er angivet, er pris- og omkostningsstatistik for før 1999 baseret på data i national valuta. Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herunder konsolidering på tværs af lande) er anvendt, hvor dette er relevant. De seneste tal er ofte foreløbige og kan blive revideret. Uoverensstemmelser mellem de samlede tal og disses komponenter kan forekomme som følge af afrunding. Gruppen "Andre EU-lande" omfatter Danmark, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. I de fleste tilfælde følger den terminologi, som anvendes i tabellerne, internationale standarder i henhold til fx det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95) og IMFs betalingsbalancemanual. Transaktioner vedrører frivillig udveksling (målt direkte eller udledt), mens strømme også omfatter ændringer i udeståender som følge af ændringer i priser og valutakurser, afskrivninger og andre ændringer. I tabellen betyder "op til (x) år" "op til og med (x) år". OVERSIGT Udviklingen i de vigtigste indikatorer for euroområdet er samlet i en oversigtstabel. PENGEPOLITISK STATISTIK Afsnit 1.4 viser statistik vedrørende reservekrav og likviditetsfaktorer. Årlige og kvartalsvise observationer er gennemsnit fra årets/kvartalets sidste reservekravsperiode. Indtil december 23 startede reservekravsperioderne den 24. i en måned og sluttede den 23. i den efterfølgende måned. Den 23. januar 23 meddelte sin beslutning om at gennemføre ændringer i de operationelle rammer med virkning fra 1. marts 24. Som følge af disse ændringer starter reservekravsperioderne på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Der var defineret en overgangsreservekravsperiode for perioden 24. januar-9. marts 24. S 77

153 Tabel 1 i afsnit 1.4 viser komponenterne i reservekravsgrundlaget for de kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav. Passiver over for andre kreditinstitutter, der er underlagt ESCBs reservekravssystem, samt passiver over for og de deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reservekravsgrundlaget. Når et kreditinstitut ikke kan dokumentere størrelsen af udstedte gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, som holdes af ovennævnte institutioner, kan der for disse passiver foretages et fradrag i reservekravsgrundlaget på en fast procentsats. Denne procentsats var indtil november pct. og derefter 3 pct. Tabel 2 i afsnit 1.4 indeholder gennemsnitsdata for afsluttede reservekravsperioder. Reservekravet for det enkelte kreditinstitut beregnes ved at anvende reservekravskoefficienterne for de enkelte passivkategorier på de respektive passiver, idet der anvendes balancedata fra ultimo hver kalendermåned. Derefter fratrækkes et standardfradrag på 1. euro. Det beregnede reservekrav aggregeres derefter for hele euroområdet (kolonne 1). Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 2) er kreditinstitutternes aggregerede, daglige gennemsnitlige indeståender på foliokonti, inkl. indeståender, som anvendes til opfyldelse af reservekrav. Overskydende reserver (kolonne 3) er den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå over de obligatoriske reserver i reservekravsperioden. Underskud (kolonne 4) er defineret som den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå under de obligatoriske reserver i reservekravsperioden beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, som ikke har opfyldt reservekravet. Forrentning af reservekrav (kolonne 5) svarer til s gennemsnitlige rente (vægtet i henhold til antal kalenderdage) for eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (se afsnit 1.3). Tabel 3 i afsnit 1.4 viser banksektorens likviditetsstilling, der er defineret som euroområdets kreditinstitutters indeståender i euro på foliokonti i eurosystemet. Alle tal stammer fra eurosystemets konsoliderede regnskab. Andre likviditetsopsugende operationer (kolonne 7) omfatter ikke udstedelse af gældsinstrumenter iværksat af de nationale centralbanker i anden fase af ØMU. Andre faktorer (netto) (kolonne 1) er de resterende nettoposter i eurosystemets konsoliderede regnskab. Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11) viser forskellen mellem summen af likviditetstilførende faktorer (kolonne 1-5) og summen af likviditetsopsugende faktorer (kolonne 6-1). Pengebasen (kolonne 12) beregnes som summen af indlånsfaciliteten (kolonne 6), sedler i omløb (kolonne 8) og kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11). PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for MFI-sektoren, dvs. summen af de harmoniserede balancer for alle MFIer, der er residenter i euroområdet. MFIer er centralbanker, kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, pengemarkedsforeninger og andre institutioner, som modtager indskud og/eller nære substitutter for indskud fra andre enheder end MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. s websted indeholder en fuldstændig liste over MFIer. Afsnit 2.2 viser den konsoliderede balance for MFI- sektoren efter netting af de aggregerede balancer mellem MFIer i euroområdet. Eftersom registreringspraksis ikke er helt ensartet, er summen af intermfi-positionerne ikke nødvendigvis nul. Saldoen vises i kolonne 1 på passivsiden i afsnit 2.2. Afsnit 2.3 viser pengemængdemål og modposter for euroområdet. De beregnes på grundlag af den konsoliderede MFI-balance og tager også højde for visse af statens monetære aktiver/passiver. Statistik om pengemængdemål og modposter er sæsonkorrigeret og korrigeret for handelsdagseffekter. De eksterne passiver i afsnit 2.1 og 2.2 viser beholdninger hos residenter uden for euroområdet af i) andele i pengemarkedsforeninger i euroområdet og ii) gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. I afsnit 2.3 medtages disse beholdninger ikke i pengemængdemålene, men bidrager til posten "nettofordringer på udlandet". S 78

154 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger Afsnit 2.4 viser en analyse efter sektor, type og oprindelig løbetid af udlån fra MFIer ekskl. eurosystemet (banksektoren), der er residenter i euroområdet. Afsnit 2.5 viser en sektor- og instrumentfordelt analyse af indlån hos euroområdets banksektor. Afsnit 2.6 viser værdipapirbeholdningerne hos euroområdets banksektor fordelt efter udsteder. Afsnit omfatter transaktioner udledt som forskelle i udeståender justeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Afsnit 2.7 viser visse værdiændringer, der bruges ved udledning af transaktioner. Afsnit viser endvidere vækstrater som ændringer i pct. år/ år baseret på transaktionerne. Afsnit 2.8 viser en kvartalsvis valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance. Sektordefinitionerne er yderligere beskrevet i "Money and Banking Statistics Sector Manual Guidance for the statistical classification of customers" (, november 1999). I "Guidance Notes to the Regulation /21/13 on the MFI Balance Sheet Statistics" (, november 22) beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra 1. januar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag af forordning /1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren 1, senest ændret ved forordning /23/1 2. I henhold til denne forordning er balanceposten "pengemarkedsinstrumenter" lagt sammen med posten "gældsinstrumenter" på både aktiv- og passivsiden i MFIernes balance. Afsnit 2.9 viser udestående beholdninger ultimo kvartalet på balancen for investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) i euroområdet. Balancen er aggregeret, og passiverne omfatter således investeringsforeningers andele i andre investeringsforeninger. De samlede aktiver/passiver er også fordelt efter investeringsformål (aktieafdelinger, obligationsafdelinger, blandede afdelinger, ejendomsafdelinger og andre afdelinger) samt efter investortype (almindelige afdelinger og specialafdelinger). Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for hver afdelingstype fordelt efter investeringsformål og investortype. FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI Afsnit 3.1 og 3.2 viser kvartalsdata for euroområdets ikke-finansielle sektorers finansielle sektorkonti og omfatter offentlig forvaltning og service (S13 i ENS95), ikke-finansielle selskaber (S11 i ENS95) og husholdninger (S14 i ENS95) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15 i ENS95). Dataene omfatter ikkesæsonkorrigerede udeståender og finansielle transaktioner klassificeret i henhold til ENS95 og viser de ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle investeringer og finansieringsaktiviteter. På finansieringssiden (passiver) præsenteres dataene efter ENS95-sektor og oprindelig løbetid ("kortfristet" betyder en oprindelig løbetid på op til 1 år; "langfristet" betyder en oprindelig løbetid på over 1 år). Hvor det er muligt, vises MFI-lån separat. Dataene om finansielle investeringer (aktiver) er i øjeblikket mindre detaljerede end finansieringsdataene, navnlig fordi en fordeling efter sektor ikke er mulig. Afsnit 3.3 viser kvartalstal for finansielle sektorkonti for forsikringsselskaber og pensionskasser (S125 i ENS95) i euroområdet. Som i afsnit 3.1 og 3.2 omfatter tallene ikke-sæsonkorrigerede udeståender og finansielle transaktioner og viser denne sektors vigtigste aktiviteter inden for finansiel investering og finansiering. Kvartalsdataene i disse tre afsnit er baseret på kvartalsvise nationale finansielle sektorkonti, statistik over MFIernes balance samt statistik over værdipapirudstedelse. Afsnit 3.1 og 3.2 viser også tal fra BIS internationale bankstatistik. Alle eurolandene bidrager til statistikken over MFIernes balance samt statistikken over værdipapirudstedelse, men Irland og Luxembourg leverer endnu ikke kvartalsdata for de nationale finansielle sektorkonti. 1 EFT L 356 af , side 7. 2 EUT L 25 af 2.1.3, side 19. S 79

155 Afsnit 3.4 viser årsdata for opsparing, (finansielle og ikke-finansielle) investeringer og finansiering for euroområdet som helhed samt for henholdsvis ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Disse årsdata giver især mere udførlig sektorinformation om anskaffelse af finansielle aktiver og er i overensstemmelse med kvartalsdataene i de to foregående afsnit. FINANSIELLE MARKEDER Statistikserierne vedrørende de finansielle markeder i euroområdet dækker de EU-lande, der havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Statistik vedrørende værdipapirer undtagen aktier og børsnoterede aktier (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af data fra ESCB og BIS. Afsnit 4.5 viser MFIernes renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet. Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter på lange statsobligationer og aktieindeks (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af oplysninger fra elektroniske nyhedstjenester. Statistik vedrørende værdipapirudstedelser gælder værdipapirer undtagen aktier (gældsinstrumenter), som vises i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, samt børsnoterede aktier, som vises i afsnit 4.4. Gældsinstrumenter er opdelt i kortfristede og langfristede værdipapirer. "Kortfristede" betyder værdipapirer med en oprindelig løbetid på højst 1 år (i undtagelsestilfælde højst 2 år). Værdipapirer med en længere løbetid, med valgfri løbetid inden for højst 1 år eller med ubestemt løbetid klassificeres som "langfristede". Langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet fordeles igen efter udstedelser til fast og variabel rente. Udstedelser til fast rente består af udstedelser, hvor kuponrenten ikke ændrer sig i udstedelsens løbetid. Udstedelser til variabel rente består af udstedelser, hvor kuponrenten fastsættes periodisk efter en uafhængig rente eller et uafhængigt indeks. Statistikken for gældsinstrumenter skønnes at dække ca. 95 pct. af de samlede udstedelser fra residenter i euroområdet. Eurodenominerede værdipapirer i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter også poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. I afsnit 4.1 vises værdipapirudstedelser, indfrielser, nettoudstedelser og udeståender for alle løbetider med en underinddeling af lange løbetider. Nettoudstedelser afviger fra ændringerne i udeståender som følge af ændringer i værdiansættelse, omklassifikationer og andre justeringer. Kolonne 1-4 viser udeståender, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser for alle eurodenominerede udstedelser. Kolonne 5-8 viser udeståender, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser for alle værdipapirer undtagen aktier (dvs. gældsinstrumenter) udstedt af residenter i euroområdet. Kolonne 9-11 viser den procentdel af udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser, som udgøres af værdipapirer udstedt i euro af residenter i euroområdet. Kolonne 12 viser eurodenominerede nettoudstedelser fra residenter i euroområdet. I afsnit 4.2 vises en sektorfordeling af udeståender og bruttoudstedelser efter udstedere i euroområdet, der er i overensstemmelse med ENS95. 3 er en del af eurosystemet. Udeståender i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter i kolonne 1 i tabel 1, afsnit 4.2, er identiske med tallene for udeståender vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 5. Udestående gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer i tabel 4.2, kolonne 2, er stort set sammenlignelige med 3 Sektoranalysen er i overensstemmelse med ENS95. Sektorerne har følgende koder: MFIer (herunder eurosystemet), som omfatter og NCBerne i eurolandene (S121) og andre monetære finansielle institutioner (S122); ikke-monetære finansielle selskaber, som omfatter andre finansielle formidlere (S123), finansielle hjælpeenheder (S124) og forsikringsselskaber og pensionskasser (S125); ikke-finansielle selskaber (S11); statslig forvaltning og service (S1311); og øvrig offentlig sektor, som omfatter offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S1312), kommunal forvaltning og service (S1313) og sociale kasser og fonde (S1314). S 8

156 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger tal for gældsinstrumenter udstedt som angivet på passivsiden i den aggregerede balance for MFIsektoren i tabel 2 i afsnit 2.1, kolonne 8. Bruttoudstedelser i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt i kolonne 1 i tabel 2, afsnit 4.2, svarer til bruttoudstedelser i alt fra residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 6. Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i afsnit 4.1, kolonne 6, og det samlede tal for langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente i tabel 2, afsnit 4.2, kolonne 7, kan tilskrives nulkuponobligationer og værdiændringer. Afsnit 4.3 viser årlige vækstrater for gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter løbetid, instrumenttype, udstedersektor og valuta). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med institutionelle enheders tilgang eller afgang af finansielle passiver. De årlige vækstrater omfatter således ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikketransaktionsrelaterede ændringer. Ændringer i pct. år/år er beregnet ultimo måneden for månedlige observationer, mens de for kvartalsvise og årlige observationer er beregnet som den årlige ændring i periodegennemsnittet. Se også Tekniske noter. Afsnit 4.4, kolonne 1, 4, 6 og 8, viser udestående børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet fordelt efter udstedersektor. De månedlige data for børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber svarer til kvartalsserien i afsnit 3.2 (vigtigste passiver, kolonne 21). Afsnit 4.4, kolonne 3, 5, 7 og 9, viser årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter udstedersektor). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med udstederes salg eller indfrielse af aktier mod kontanter ekskl. investeringer i udstedernes egne aktier. Transaktionerne omfatter en udsteders første børsnotering og oprettelse eller sletning af nye instrumenter. Beregningen af årlige vækstrater omfatter ikke omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. I afsnit 4.5 vises statistik vedrørende euroområdets MFIers renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Euroområdets MFIers renter beregnes som et vægtet gennemsnit (efter forretningsvolumen) af eurolandenes renter i hver kategori. Statistikken er opdelt efter forretningstype, sektor, instrumentets kategori og løbetid, opsigelsesvarsel eller rentebindingsperiode. Den nye MFI-rentestatistik erstatter de 1 overgangsserier vedrørende euroområdets bankrenter, der har været offentliggjort i siden januar Afsnit 4.6 viser pengemarkedsrenterne for euroområdet, USA og Japan. For euroområdet vises en bred vifte af pengemarkedsrenter fra renten for indlån på anfordring til renten for 12-måneders indskud. Inden januar 1999 beregnede man en række kunstige renter for euroområdet på basis af de nationale BNP-vægtede renter. Med undtagelse af dag-til-dag renten indtil december 1998 udgør de månedlige, kvartalsvise og årlige værdier periodegennemsnit. Indlån på anfordring er repræsenteret af budrenten for pengemarkedsindskud indtil december Fra januar 1999 viser kolonne 1 i afsnit 4.6 Eonia. Indtil december 1998 er der tale om ultimorenter, derefter periodegennemsnit. Fra januar 1999 er renten for 1-, 3-, 6- og 12-måneders indskud euro interbank offered rate (Euribor), indtil december 1998 viser kolonnen London interbank offered rate (Libor), hvor denne foreligger. For USA og Japan er renten for 3-måneders indskud repræsenteret af Libor. I afsnit 4.7 vises statsobligationsrenterne for euroområdet, USA og Japan. Indtil december 1998 er 2-, 3-, 5- og 7-års renterne for euroområdet ultimoværdier, og 1-års renten er periodegennemsnit. Derefter er alle renter periodegennemsnit. Indtil december 1998 er renterne for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligations- S 81

157 renter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. For USA og Japan er 1-års renten periodegennemsnit. Afsnit 4.8 viser aktieindeks for euroområdet, USA og Japan. PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Med få undtagelser stammer de fleste data i dette afsnit fra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samt de nationale statistikmyndigheder. Størrelserne for euroområdet opnås ved at aggregere data for de enkelte lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræbes så vidt muligt. Statistik vedrørende BNP og udgifter, værditilvækst efter aktivitet, industriproduktion, detailsalg og nyregistrerede personbiler er korrigeret for variationer i antal arbejdsdage. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet (afsnit 5.1) foreligger fra og med Indekset er baseret på de nationale harmoniserede forbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de samme metoder i alle eurolandene. Fordelingen af varer og tjenesteydelser efter komponenter er baseret på Coicop/HICPklassifikationen. HICP omfatter monetære udgifter til husholdningernes endelige forbrug inden for euroområdets økonomiske territorium. Tabellen omfatter sæsonkorrigerede HICP-data beregnet af. Producentpriserne i industrien (tabel 2 i afsnit 5.1), industriproduktion, nye ordrer og omsætning i industrien samt detailsalg (afsnit 5.2) er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatik. 4 Produktfordelingen af producentpriser i industrien og industriproduktion efter produkternes anvendelsesformål er en harmoniseret underinddeling af industrien ekskl. byggeriet (NACE afsnit C-E) i industrihovedgrupper som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 586/21 af 26. marts Producentpriserne i industrien afspejler producenternes fabrikspriser og omfatter afgifter ekskl. moms og andre fradragsberettigede afgifter. Industriproduktionen afspejler de pågældende industriers værditilvækst. Verdensmarkedspriserne på råvarer (tabel 2 i afsnit 5.1) viser prisændringer i euroområdets import i euro i forhold til referenceperioden. Indeksene for arbejdskraftsomkostninger (tabel 3 i afsnit 5.1) viser de gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. arbejdstime. De dækker dog ikke landbrug, fiskeri, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og ydelser, som ikke er klassificeret andre steder. beregner indikatoren for forhandlet løn (memopost i tabel 3 i afsnit 5.1) på grundlag af ikke-harmoniserede nationale definitionsdata. Enhedslønomkostningernes komponenter (tabel 4 i afsnit 5.1), BNP og dets komponenter (tabel 1 og 2 i afsnit 5.2), BNP-deflatorerne (tabel 5 i afsnit 5.1) og beskæftigelsesstatistikken (tabel 1 i afsnit 5.3) stammer fra de kvartalsvise ENS95- nationalregnskaber. Nye ordrer i industrien (tabel 4 i afsnit 5.2) måler ordrer modtaget i referenceperioden og omfatter de primært ordrebaserede sektorer især tekstilindustrien, papirindustrien, den kemiske industri, metalindustrien samt kapitalgoder og varige forbrugsgoder. Tallene er beregnet på grundlag af løbende priser. Indeks for omsætning i industrien og for detailhandlen (tabel 4 i afsnit 5.2) viser omsætning inkl. alle skatter og afgifter undtagen moms, som er faktureret i løbet af referenceperioden. Omsætning i detailhandlen dækker alle former for detailhandel ekskl. salg af motorkøretøjer og motorcykler, med undtagelse af reparationer. Nyregistrerede personbiler omfatter registrering af både private personbiler og personbiler til erhvervsmæssig brug. De kvalitative konjunkturbarometre (tabel 5 i afsnit 5.2) trækker på Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. 4 EFT L 162 af , s EFT L 86 af , s. 11. S 82

158 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger Arbejdsløsheden (tabel 2 i afsnit 5.3) er opgjort efter ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Tallet viser andelen af personer, der er aktivt arbejdssøgende, i forhold til arbejdsstyrken og er baseret på harmoniserede kriterier og definitioner. Skønnene over arbejdsstyrken, der ligger til grund for opgørelsen af arbejdsløsheden, afviger fra summen af beskæftigelse og arbejdsløshed i afsnit 5.3. OFFENTLIGE FINANSER Afsnit viser den offentlige budgetstilling i euroområdet. De fleste data er konsolideret og baseret på ENS95. har beregnet de årlige aggregater for euroområdet ud fra harmoniserede data fra NCBerne, som regelmæssigt opdateres. Data om eurolandenes underskud og gæld kan være forskellige fra de data, der anvendes af Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. De kvartalsvise aggregater for euroområdet i afsnit 6.4 beregnes af på grundlag af data fra Eurostat samt nationale data. Afsnit 6.1 viser de årlige offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Kommissionens forordning nr. 15/2/EF af 1. juli 2 6 om ændring af ENS95. Afsnit 6.2 viser detaljerede oplysninger om den offentlige nominelle konsoliderede bruttogæld i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Afsnit 6.1 og 6.2 omfatter oversigtsdata for de enkelte eurolande efter deres betydning inden for stabilitets- og vækstpagten. Underskud/overskud for de enkelte eurolande svarer til EDP B.9 som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/22 af 25. februar 22 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 365/93 for så vidt angår henvisninger til EN595. I afsnit 6.3 vises ændringerne i den offentlige gæld. Forskellene mellem ændringen i den offentlige gæld og det offentlige underskud, gælds-/underskudsjusteringen, tilskrives hovedsagelig offentlige transaktioner i finansielle aktiver og værdiansættelseseffekter vedrørende valutakurser. I afsnit 6.4 vises kvartalstal for de offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/22 af 1. juni 22 7 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service. EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER De begreber og definitioner, der anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden (afsnit ), er i overensstemmelse med IMFs betalingsbalancemanual (5. udgave, oktober 1993) og s retningslinje af 16. juli 24 (/ 24/ 15) 8 om s statistiske rapporteringskrav samt Eurostats dokumentation. Yderligere oplysninger om de metoder og kilder, som anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden, findes i s publikation "European Union balance of payments/international investment position statistical methods" (november 24), samt i følgende arbejdsgrupperapporter: "Portfolio investment collection systems" (juni 22), "Portfolio investment income" (august 23) og "Foreign direct investment" (marts 24), som kan hentes på s webside. Desuden findes rapporten fra den fælles arbejdsgruppe under og Kommissionen (Eurostat) om kvaliteten af betalingsbalancestatistik og statistik for kapitalbalancen over for resten af verden (juni 24) på Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistiks webside ( Den første årsrapport om kvaliteten af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden (januar 25), baseret på arbejdsgruppens anbefalinger, findes på s websted. Nettotransaktionerne i de finansielle statuskonti følger fortegnskonventionen i IMFs betalingsbalancemanual, dvs. en stigning i aktiverne vises med et minus, mens en stigning i passiverne vises med et plus. I de løbende poster og kapitalposterne vises både kredit- og debettransaktioner med et plus. 6 EFT L 172 af 12.7., s EFT L 179, , s EUT L 354, , s. 34. S 83

159 Betalingsbalancen for euroområdet beregnes af. De seneste månedlige tal er foreløbige. Data revideres, når tallene for den følgende måned og/eller detaljerede kvartalsvise betalingsbalancedata offentliggøres. Tidligere data revideres regelmæssigt eller som følge af metodeændringer i opgørelsen af kildedata. Tabel 2 i afsnit 7.1 indeholder sæsonkorrigerede data for de løbende poster. Hvor det er relevant, omfatter korrektionen også arbejdsdags-, skudårs- og/eller påskeeffekter. Tabel 5 viser en sektorfordeling af investorer i euroområdet, som har investeret i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Det er endnu ikke muligt at vise en sektorfordeling af udstedere i euroområdet af værdipapirer anskaffet af residenter uden for euroområdet. I tabel 6 og 7 er fordelingen mellem "udlån" og "sedler og indskud" baseret på sektoren for ikke-residente modparter, dvs. aktiver over for ikke-residente banker klassificeres som indskud, hvorimod aktiver over for andre ikke-residente sektorer klassificeres som udlån. Denne fordeling er i overensstemmelse med anden statistik, fx den konsoliderede balance for MFI-sektoren, samt med IMFs betalingsbalancemanual. Afsnit 7.2 indeholder en monetær opstilling af betalingsbalancen, dvs. de betalingsbalancetransaktioner, der svarer til transaktionerne i M3s eksterne modpost. Dataene følger fortegnskonventionerne i betalingsbalancen, med undtagelse af transaktioner i M3s eksterne modpost, som stammer fra penge- og bankstatistikken, (kolonne 12), hvor et plus angiver en stigning i aktiver eller et fald i passiver. Betalingsbalancetransaktionerne under porteføljeinvesteringspassiver (kolonne 5 og 6) omfatter salg og køb af ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet, ekskl. andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. En nærmere beskrivelse af de metoder, der er anvendt i forbindelse med den monetære opstilling af euroområdets betalingsbalance, findes under "Statistics" på s websted. Se også boks 1 på s. 14 i en for juni 23. Afsnit 7.3 viser en geografisk fordeling af euroområdets betalingsbalance (tabel 1-4) og kapitalbalance over for resten af verden (tabel 5) over for de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller gruppevis. Der skelnes mellem EU-lande uden for euroområdet og lande eller områder uden for EU. Fordelingen viser også transaktioner og positioner over for EU-institutioner (som med undtagelse af falder inden for kategorien uden for euroområdet uanset deres fysiske beliggenhed) samt i visse tilfælde også offshorecentre og internationale organisationer. Tabel 1-4 viser de samlede betalingsbalancetransaktioner i de seneste fire kvartaler. Tabel 5 viser en geografisk fordeling af kapitalbalancen over for resten af verden ultimo det seneste år. Fordelingen omfatter ikke transaktioner eller positioner på passivsiden i porteføljeinvesteringer, afledte finansielle instrumenter og internationale reserver. Den geografiske fordeling præsenteres i artiklen "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts" i en for februar 25. Dataene om euroområdets kapitalbalance over for resten af verden i afsnit 7.4 er baseret på eurolandenes positioner over for residenter uden for euroområdet, dvs. for euroområdet som helhed, (se også boks 9 på s. 68 i en for december 22). Kapitalbalancen over for resten af verden værdiansættes i løbende markedspriser, undtagen de direkte investeringer, hvor de bogførte værdier i høj grad anvendes. Den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden opgøres med den samme metologi som den årlige kapitalbalance. Da nogle datakilder ikke foreligger kvartalsvis (eller foreligger med forsinkelse), er den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden delvis baseret på skøn på grundlag af finansielle transaktioner og aktivposter samt valutakursudviklingen. Eurosystemets udestående internationale reserver og beslægtede aktiver og passiver fremgår af afsnit 7.4, tabel 5, sammen med den andel, der holdes af. Disse tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene for eurosystemets ugentlige balance som følge af forskelle i dækning og værdiansættelse. Dataene i tabel 5 er i overens- S 84

160 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger stemmelse med anbefalingerne i forbindelse med IMF/BIS' skabelon for internationale reserver og valutalikviditet. Ændringer i eurosystemets guldbeholdning (kolonne 3) skyldes transaktioner i guld i henhold til Central Bank Gold Agreement af 26. september 1999, opdateret 8. marts 24. Yderligere oplysninger om behandling af eurosystemets internationale reserver findes i publikationen "Statistical treatment of the eurosystem s international reserves" (oktober 2), der kan hentes fra s websted. Webstedet indeholder også mere omfattende data i overensstemmelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Afsnit 7.5 viser data for euroområdets udenrigsvarehandel med Eurostat som den vigtigste datakilde. beregner mængdeindeks ud fra Eurostats værdi- og enhedsværdiindeks og sæsonkorrigerer enhedsværdiindeks, mens værdidata sæsonkorrigeres og korrigeres for antal arbejdsdage af Eurostat. Fordelingen efter produktgruppe i kolonne 4-6 og 9-11 i tabel er i overensstemmelse med klassifikationen i Broad Economic Categories. Færdigvarer (kolonne 7 og 12) og olie (kolonne 13) er i overensstemmelse med SITC Rev. 3-definitionen. Den geografiske fordeling (tabel 2 i afsnit 7.5) viser de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller i regionale grupper. Fastlands-Kina omfatter ikke Hongkong. På grund af forskelle i definition, klassifikation, dækning og registreringstidspunkt er dataene for udenrigshandel, især på importsiden, ikke fuldt sammenlignelige med varehandlen i betalingsbalancestatistikken (afsnit ). Forskellen vedrørende import har i de seneste år udgjort ca. 5 pct. (s skøn). En betydelig del heraf skyldes, at forsikring og fragt indgår i opgørelsen af udenrigshandlen (på c.i.f.-basis). VALUTAKURSER Afsnit 8.1 viser s beregninger af nominelle og reale effektive eurokursindeks baseret på vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets handelspartneres valutaer. En positiv ændring angiver en appreciering af euroen. Vægtene er baseret på handlen med færdigvarer med handelspartnerne i og og omfatter tredjemarkedseffekter. Indeksene for de effektive kurser er resultatet af, at indeksene baseret på vægtene vedrørende i begyndelsen af 1999 blev knyttet til indeksene baseret på vægtene vedrørende EER-23- gruppen af handelspartnere består af de 13 EUlande uden for euroområdet, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Kina, Norge, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA. EER-42 består af EER- 23 og følgende lande: Algeriet, Argentina, Brasilien, Bulgarien, Filippinerne, Indien, Indonesien, Israel, Kroatien, Malaysia, Marokko, Mexico, New Zealand, Rumænien, Rusland, Sydafrika, Taiwan, Thailand og Tyrkiet. De reale effektive kurser beregnes ved hjælp af forbrugerprisindeks, producentprisindeks, deflatorer for bruttonationalproduktet, enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren samt enhedslønomkostninger i den samlede økonomi. Mere detaljerede oplysninger om beregning af de effektive valutakurser findes i boks 1, "Opdatering af de samlede handelsvægte for de effektive eurokurser og beregning af et nyt sæt indikatorer for euroen", i en for september 24 samt i s Occasional Paper nr. 2 "The effective exchange rates of the euro" af Luca Buldorini, Stelios Makrydakis og Christian Thimann (februar 22), som kan hentes på s websted. De bilaterale kurser i afsnit 8.2 er månedsgennemsnit af de referencekurser, der offentliggøres dagligt for disse valutaer. UDVIKLINGEN UDEN FOR EUROOMRÅDET Statistik for andre EU-lande (afsnit 9.1) udarbejdes efter de samme principper som for euroområdet. Data for USA og Japan i afsnit 9.2 stammer fra nationale kilder. S 85

161

162 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 1 9. JANUAR 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. 23. JANUAR 23 s styrelsesråd beslutter at indføre følgende to foranstaltninger til forbedring af pengepolitikkens operationelle rammer: For det første ændres tidsplanen for reservekravsperioden, så reservekravsperioden altid begynder på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor en drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Desuden træder ændringer af renten for de stående faciliteter som udgangspunkt først i kraft på startdatoen for den nye reservekravsperiode. For det andet afkortes løbetiden for de primære markedsoperationer fra to uger til en uge. Foranstaltningerne træder efter planen i kraft i løbet af 1. kvartal 24. I fortsættelse af pressemeddelelsen af 1. juli 22 beslutter Styrelsesrådet at fastholde tildelingsbeløbet på 15 mia. euro for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 23. Beløbet tager højde for banksektorens forventede likviditetsbehov i euroområdet i 23 og afspejler Eurosystemets ønske om fortsat at tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. 6. FEBRUAR 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. 6. MARTS 23 s styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med,25 procentpoint til 2,5 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 12. marts 23. Styrelsesrådet beslutter endvidere at sænke renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med,25 procentpoint til henholdsvis 3,5 pct. og 1,5 pct. med virkning fra 7. marts APRIL 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatsen for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2,5 pct., 3,5 pct. og 1,5 pct. 8. MAJ 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,5 pct., 3,5 pct. og 1,5 pct. Styrelsesrådet meddeler desuden resultatet af vurderingen af s pengepolitiske strategi. Strategien, der blev annonceret 13. oktober 1998, består af tre hovedelementer: en kvantitativ definition af prisstabilitet, en fremtrædende rolle for pengemængden ved vurderingen af risici for prisstabilitet og en bredt funderet vurdering af udsigterne for prisudviklingen. 1 Den kronologiske oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag i perioden findes i henholdsvis Årsberetning 1999, s , Årsberetning 2, s , Årsberetning 21, s og Årsberetning 22, s I

163 Styrelsesrådet bekræfter definitionen af prisstabilitet formuleret i oktober 1998, nemlig "prisstabilitet defineres som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Prisstabilitet skal fastholdes på mellemlangt sigt." Styrelsesrådet har samtidig vedtaget, at man i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet vil sigte mod at fastholde inflationen på tæt ved 2 pct. på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet bekræfter, at de pengepolitiske beslutninger fortsat vil blive truffet på baggrund af en omfattende analyse af risici for prisstabilitet. Styrelsesrådet beslutter samtidig i formidlingen at tydeliggøre de respektive roller, som den økonomiske analyse og den monetære analyse spiller i processen forud for Styrelsesrådets samlede vurdering af risiciene for prisstabilitet. For at understrege at referenceværdien for væksten i pengemængden, der anvendes som benchmark ved vurderingen af den monetære udvikling, har en mere langsigtet karakter, har Styrelsesrådet også besluttet ikke længere at tage referenceværdien op til overvejelse en gang om året. Styrelsesrådet vil dog fortsat vurdere de underliggende forhold og antagelser. 5. JUNI 23 s styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med,5 procentpoint til 2, pct. med virkning fra den operation, der afvikles 9. juni 23. Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med,5 procentpoint til henholdsvis 3, pct. og 1, pct. med virkning fra 6. juni JULI, 31. JULI, 4. SEPTEMBER, 2. OKTOBER, 6. NOVEMBER, 4. DECEMBER 23 OG 8. JANUAR 24 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 12. JANUAR 24 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 24, fra 15 mia. euro til 25 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for det forventede øgede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 24. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af FEBRUAR, 4. MARTS 24 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 1. MARTS 24 I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutning af 23. januar 23 nedsættes løbetiden for eurosystemets primære markedsoperationer fra to uger til en uge, og eurosystemets reservekravsperiode korrigeres til at begynde på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige vurdering af pengepolitikkens stramhedsgrad er på dagsordenen, i stedet for den 24. i måneden. 1. APRIL, 6. MAJ, 3. JUNI, 1. JULI, 5. AUGUST, 2. SEPTEMBER, 7. OKTOBER, 4. NOVEMBER, 2. DECEMBER 24 OG 13. JANUAR 25 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet II

164 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 14. JANUAR 25 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 25, fra 25 mia. euro til 3 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for det forventede øgede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 25. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af FEBRUAR, 3. MARTS, 7. APRIL, 4. MAJ OG 2. JUNI 25 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. III

165

166 TARGET-SYSTEMET (TRANS-EUROPEAN AUTOMATED REAL-TIME GROSS SETTLEMENT EXPRESS TRANSFER) BETALINGSSTRØMME I TARGET I 1. kvartal 25 behandlede Target et dagligt gennemsnit på betalinger til en værdi af i alt mia. euro. Begge tal er det højeste gennemsnit siden Targets start i januar Sammenlignet med det foregående kvartal var det en stigning på 2 pct. antalsmæssigt og 6 pct. værdimæssigt. Alle analyserede segmenter steg både antalsmæssigt og værdimæssigt. Denne stigning fra kvartal til kvartal er usædvanlig, fordi den bryder tidligere års mønster, hvor 1. kvartal altid viste et fald sammenlignet med 4. kvartal året før. Targets samlede markedsandel steg med 1 pct. både værdimæssigt og antalsmæssigt til henholdsvis 89 pct. og 58 pct. INDENLANDSKE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på indenlandske betalinger til en værdi af mia. euro i 1. kvartal 25. Det er en stigning på 1 pct. antalsmæssigt og 5 pct. værdimæssigt i forhold til kvartalet før. Sammenlignet med den tilsvarende periode i 24 er det en stigning på 4 pct. antalsmæssigt og 1 pct. værdimæssigt. Indenlandske Target-betalinger tegnede sig antalsmæssigt for 75,7 pct. og værdimæssigt for 66,3 pct. af de samlede Target-betalinger. Den gennemsnitlige værdi af en indenlandsk betaling steg til 5,9 mio euro i 1. kvartal 25 fra 5,7 mio. euro i det foregående kvartal. Indenlandske betalinger på en enkelt dag nåede antalsmæssigt toppunktet 29. marts 25, dvs. dagen efter påskeferien, hvor betalinger blev behandlet. Værdimæssigt blev toppunktet nået 31. marts, hvor betalinger til en værdi af 1.6 mia. euro blev behandlet. 66 pct. af alle indenlandske Target-betalinger havde en værdi på højst 5. euro, mens 11 pct. lå på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 137 indenlandske Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. GRÆNSEOVERSKRIDENDE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på grænseoverskridende betalinger til en værdi af i alt 631 mia. euro i 1. kvartal 25. I forhold til 4. kvartal 24 er det en stigning på 3 pct. antalsmæssigt og 9 pct. værdimæssigt. Interbankbetalinger steg med 6 pct. antalsmæssigt og 9 pct. værdimæssigt i forhhold til kvartalet før. Kundebetalinger viste en stigning på 1 pct. antalsmæssigt og 7 pct. værdimæssigt. Antalsmæssigt udgjorde interbankbetalingerne 49,4 pct. af de gennemsnitlige daglige grænseoverskridende Target-betalinger, mens den værdimæssige andel var 95,1 pct. Den gennemsnitlige værdi af interbankbetalingerne steg fra 17,4 mio. euro til 18 mio. euro, og den gennemsnitlige værdi af kundebetalingerne steg fra 875. euro til 895. euro i forhold til 4. kvartal 24. I 1. kvartal 25 nåede de grænseoverskridende Target-betalinger det højeste antal 29. marts, hvor grænseoverskridende Target-betalinger blev behandlet. Den højeste værdi blev nået 28. februar 25 med 853 mia. euro. Af de grænseoverskridende betalinger havde 62 pct. en værdi på højst 5. euro, mens 15 pct. havde en værdi på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 49 grænseoverskridende Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. Tabel I. Targets tilgængelighed for hver national komponent og s betalingsmekanisme (EPM) National Target-komponent Tilgængelighed 1. kvt. 25 Belgien 99,65 pct. Danmark 99,63 pct. Tyskland 98,57 pct. Gækenland 99,49 pct. Spanien 99,84 pct. Frankrig 1, pct. Irland 99,85 pct. Italien 99,87 pct. Luxembourg 1, pct. Holland 1, pct. Østrig 99,85 pct. Portugal 1, pct. Finland 99,92 pct. Sverige 1, pct. Storbritannien 1, pct. s betalingsmekanisme 99,3 pct. Samlet Target-tilgængelighed 99,73 pct. V

167 TARGETS TILGÆNGELIGHED OG PERFORMANCE I 1. kvartal 25 havde Target en samlet tilgængelighed på 99,73 pct. i forhold til 99,77 pct. i 4. kvartal 24. Antallet af hændelser med en effekt på Targets tilgængelighed var 31, dvs. 6 flere end i det foregående kvartal. De hændelser, der indgår i beregningen af Targets tilgængelighed, har forhindret behandlingen af betalinger i mindst 1 minutter. I 1. kvartal 25 var der tre hændelser, som varede mere end to timer, hvoraf den ene forsinkede Targets lukketid med en time. I tabel 1 vises Targets tilgængelighed for hver national Target-komponent og s betalingsmekanisme (EPM). I 1. kvartal blev 94,4 pct. af de grænseoverskridende Target-betalinger behandlet på under 5 minutter, 4,42 pct. blev behandlet på 5-15 minutter, og,6 pct. på 15-3 minutter. Dagligt havde 614 af grænseoverskridende betalinger en behandlingstid på over 3 minutter. Tabel 2. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsmængde (Antal betalinger) Target kvt kvt kvt kvt kvt. Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Servicio Español de Pagos Interbancarios (SPI) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä(POPS) I alt Dagligt gennemsnit VI

168 TARGET Tabel 3. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsværdi (Milliarder euro) Target kvt kvt kvt kvt kvt. Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Servicio Español de Pagos Interbancarios (SPI) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä(POPS) I alt Dagligt gennemsnit VII

169 VIII

170 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 24 Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra Den Europæiske Centralbank siden januar 24. Hvad angår Working Papers, viser oversigten kun publikationer udgivet mellem marts og maj 25. Interesserede kan bestille publikationerne gratis i s Presse- og Informationsafdeling. Indsend venligst en skriftlig bestilling til postadressen på omslagets inderside. En komplet oversigt over Den Europæiske Centralbanks og Det Europæiske Monetære Instituts publikationer findes på s websted ( ÅRSBERETNING "Årsberetning 23", april 24. "Årsberetning 24", april 25. KONVERGENSRAPPORT "Konvergensrapport 24", oktober 24. ARTIKLER I MÅNEDSOVERSIGTEN "ØMU og finanspolitikken", januar 24. "Opinionsundersøgelser vedrørende arbejdsmarkedsudviklingen i euroområdet: karakteristika og anvendelse", januar 24. "Måling og analyse af udviklingen i euroområdets indtjening", januar 24. "De tiltrædende landes økonomi på tærsklen til den europæiske union", februar 24. "Balanceudviklingen i den private sektor i euroområdet og USA", februar 24. "Dagsværdiprincippets indvirkning på den europæiske banksektor med finansiel stabilitet for øje", februar 24. "Fiscal policy influences on macroeconomic stability and prices", april 24. "Future developments in the TARGET system", april 24. "The Barcelona partner countries and their relations with the euro area", april 24. "The EU economy following the accession of the new member states", maj 24. "The natural real interest rate in the euro area", maj 24. "Risk mitigation methods in Eurosystem credit operations", maj 24. "Labour productivity developments in the euro area: aggregate trends and sectoral patterns", juli 24. "Accounting for the resilience of the EU banking sector since 2", juli 24. "The European Constitution and the ", august 24. "Properties and use of general government quaterly accounts", august 24. "Euro banknotes: first years of experience", august 24. "Monetary analysis in real time", oktober 24. "Economic integration in selected regions outside the European Union", oktober 24. "Oil prices and the euro area economy", november 24. "Extracting information from financial asset prices", november 24. "Developments in the EU framework for financial regulation, supervision and stability", november 24. "The new Basel Capital Accord: main features and implications", januar 25. "Financial flows to emerging market economies: changing patterns and recent developments", januar 25. "Bank market descipline", februar 25. IX

171 "Initial experience with the changes to the eurosystem s operational framework for monetary policy implementation", februar 25. "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts", februar 25. "Asset price bubbles and monetary policy", april 25. "Comparability of statistics for the euro area, the United States and Japan", april 25. "The ESCB-CESR standards for securities clearing and settlements in the European Union", april 25. "Monetary policy and inflation differentials in a heterogeneous currency area", maj 25 "Consolidation and diversification in the euro area banking sector, maj 25. "The evolving framework for corporate governance", maj 25. STATISTICS POCKET BOOK. Tilgængelig hver måned siden august 23. OCCASIONAL PAPERS 9 "Fiscal adjustment in : stylised facts and policy implications" af M. G. Briotti," februar "The acceding countries strategies towards ERM II and adoption of the euro: an analytical review" by a staff team led by P. Backé and C. Thimann and including O. Arratibel, O. Calvo- Gonzales, A. Mehl og C. Nerlich, februar "Official dollarisation/euroisation: motives, features and policy implations of current cases" af A. Winckler, F. Mazzaferro, C. Nerlich og C. Thimann, februar "Understanding the impact of the external dimension on the euro area: trade, capital flows and other international macroeconomic linkages" af R. Anderton, F. di Mauro og F. Moneta, april "Fair value accounting and financial stability" af en gruppe bestående af L. Cappiello, F. Dierick, S. Grittine, A. Maddaloni, P. Molitor, F. Pires og P. Poloni. Gruppen er ledet af A. Enria, april "Measuring financial integration in the euro area", af L. Baele, A. Ferrando, P. Hördahl, E. Krylova og C. Monnet, april "Quality adjustment of European price statistics and the role for hedonics" af H. Ahnert og G. Kenny, maj "Market dynamics associated with credit ratings: a literature review" af F. Gonzalez, F. Haas, R. Johannes, M. Persson, L. Toledo, R. Violi, M. Wieland og C. Zins, juni "Corporate excesses and financial market dynamics" af A. Maddaloni og D. Pain, juli "The international role of the euro: evidence from bonds issued by non-euro area residents" af A. Geis, A. Mehl og S. Wredenborg, juli "Sectoral specialisation in the EU: a macroeconomic perspective" af MPC task force of the ESCB, juli "The supervision of mixed financial services groups in Europe", af F. Dierick, august "Governance of securities clearing and settlement systems" af D. Russo, T. Hart, M. C. Malaguti og C. Papathanassiou, oktober "Assessing potential output growth in the auro area a growth accounting perspective" af A. Musso og T. Westermann, januar "The bank lending survey for the euro area", af J. Berg, A. Van Rixtel, A. Ferrando, G. de Bondt og S. Scopel, februar 25. X

172 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN "Wage diversity in the euro area an overview of labour cost differentials across industries" af V. Genre, D. Momferatou og G. Mourre, februar "Government debt management in the auro area: recent theoretical developments and changes in practices" af G. Wolswijh og J. de Haan, marts "Analysing banking sector conditions: how to use macro-prudential indicators" af L. Mörttinen, P. Poloni, P. Sandars og J. Vesala, april "The EU budget: how much scope for institutional reform?" af H. Enderlein, J. Lindner, O. Calvo-Gonzalez og R. Ritter, april "Regulatory reforms in selected EU network industries" af R. Martin, M. Roma og J. Vansteenkiste, april "Wealth and asset price effects on economic activity" af F. Altissimo, E. Georgiou, T. Sastre, M.T. Valderrama, G. Sterne, M. Stocker, M. Weth, K, Whelan og A. Willman, juni "Competitiveness and the export performance of the euro area" by a task force of the Monetary Policy Committee of the European System of Central Banks, juni 25. WORKING PAPERS 448 "Price-setting behaviour in Belgium: what can be learned from an ad hoc survey?" af L. Aucremanne og M. Druant, marts "Consumer price behaviour in Italy: evidence from micro CPI data" af G. Veronese, S. Fabiani, A. Gattulli og R. Sabbatini, marts "Using mean reversion as a measure of persistence" af D. Dias og C. R. Marques, marts "Breaks in the mean of inflation: how they happen and what to do with them" af S. Corvoisier og B. Mojon, marts "Stocks, bonds, money markets and exchange rates: measuring international financial transmission" af M. Ehrmann, M. Fratzscher og R. Rigobon, marts "Does product market competition reduce inflation? Evidence from EU countries and sectors" af M. Przybyla og M. Roma, arts "European women: why do(n't) they work?" af V. Genre, R. G. Salvador og A. Lamo, marts "Central bank transparency and private information in a dynamic macroeconomic model" af J. G. Pearlman, marts "The French block of the ESCB of the ESCB multi-country model" af F. Boissay () og J.-P. Villetelle (Banque de France), marts "Transparency, disclosure and the Federal Reserve" af M. Ehrmann og M. Fratzscher, marts "Money demand and macroeconomic Stability Revisited" af A. Schabert og C. Stoltenberg, marts "Capital flows and the US 'New Economy': consumption smoothing and risk exposure" af M. Miller, O. Castrén og L. Zhang, marts "Part-time work in EU countries: labour market mobility, entry and exit" af H. Buddelmeyer, G. Mourre og M. Ward-Warmedinger, marts "Do decreasing hazard functions for price changes make any sense?" af L. J. Álvarez, P. Burriel og I. Hernando, marts "Time-dependent versus state-dependent pricing: a panel data approach to the determinants of Belgian consumer price changes" af L. Aucremanne og E. Dhyne, marts "Break in the mean and persistence of inflation: a sectoral analysis of French CPI" af L. Bilke, marts 25. XI

173 464 "The price-setting behaviour of Austrian firms: some survey evidence" af C. Kwapil, J. Baumgartner og J. Scharler, marts "Determinants and consequences of the unification of dual-class shares" af A. Pajuste, marts "Regulated and services prices and inflation persistence" af P. Lünnemann og T. Y. Mathä, april "Socio-economic development and fiscal policy: lessons from the cohesion countries for the new member states" af A. N. Mehrotra og T. A. Peltonen, april "Endogeneities of optimum currency areas: what brings countries sharing a single currency closer together?" af P. De Grauwe og F. P. Mongelli, april "Money and prices in models of bounded rationality in high inflation economies" af A. Marcet and J. P. Nicolini, april "Structural filters for monetary analyses: the inflationary movements of money in the euro area" af A. Bruggeman, G. Camba-Méndez, B. Fischer og J. Sousa, april "Real wages and local unemployment in the euro area" af A. Sanz de Galdeano og J. Turunen, april "Yield curve prediction for the strategic investor" af C. Bernadell, J. Coche og K. Nyholm, april "Fiscal consolidations in the central and eastern European countries" af A. Afonso, C. Nickel og P. Rother, april "Calvo pricing and imperfect common knowledge: a forward-looking model of rational inflation inertia" af K. P. Nimark, april "Monetary policy analysis with potentially misspecified models" af M. Del Negro og F. Schorfheide, april "Monetary policy with judgement: forecast targeting" af L. E. O. Svenson, april "Parameter misspecification and robust monetary policy rules" af C. E. Walsh, april "The conquest of US inflation: learning and robustness to model uncertainty" af T. Cogley og T. J. Sargent, april "The performance and robustness of interest rate rules in models of the euro area", af R. Adalid, G. Coenen, P. McAdam og S. Siviero, april "Insurance policies for monetary policy in the euro area" af K. Küster og V. Wieland, april "Output and inflation responses to credit shocks: are there threshold effects in the euro area?" af A. Calza og J. Sousa, april "Forecasting macroeconomic variables for the new Member States of the European Union" af A. Banerjee, M. Marcellino og I. Masten, maj "Money supply and the implementation of interest rate targets" af A. Schabert, maj "Fiscal federalism and public inputs provision: vertical externalities matter" af D. Martínez- López, maj "Corporate investments and cash-flow sensitivity: what drives the relationship?" af P. Mizen og P. Vermeulen, maj "What drives productivity growth in the new EU Member States? The case of Poland?" af M. Kolasa, maj "Computing second-order-accurate solutions for rational expectation models using linear solution methods" af G. Lombardo og A. Sutherland, maj "Communication and decision-making by central bank committees: different strategies, same effectiveness?" af M. Ehrmann og M. Fratzscher, maj "Persistence and nominal inertia in a generalised Taylor economy: how longer contracts dominate shorter contracts" af H. Dison og E. Kara, maj 25. XII

174 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 24 ANDRE PUBLIKATIONER "Assessment of accession countries securities settlement systems against the standards for the use of EU securities settlement systems in Eurosystem credit operations", januar 24. "The monetary policy of the ", januar 24. "Gennemførelsen af pengepolitikken i euroområdet: Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurers" februar 24. "Guidance notes on the MFI balance sheet statistics relating to EU enlargement as laid down in Regulation /23/1", februar 24. "Comments on the communication from the Commission to the Council and the European Parliament concerning a new legal framework for payments in the internal market (consultative document)", februar 24. "Foreign direct investment trade force report", marts 24. "External evaluation of the economic research activities of the European Central Bank", april 24. "Payment and securities settlement systems in the accesion countries Addendum incorporating 22 figures" ("Blue Book"), april 24. "Payment and securities settlement systems in the European Union Addendum incorporating 22 figures" ("Blue Book"), april 24. "TARGET compensation claim form", april 24. "Letter from the President to the President of the Council of the European Union: negotiations on the draft Treaty establishing a Constitution for Europe", april 24. "The use of central bank money for settling securities transactions", maj 24. "TARGET Annual Report 23", maj 24. "Assessment of euro large-value payment systems against the Core Principles", maj 24. "Credit risk transfer by EU banks: activities, risks and risk management", maj 24. "Risk management for central bank foreign reserves", maj 24. "Comparison of household saving ratios, euro area/united States/Japan", juni 24. "The development of statistics for Economic and Monetary Union" af P. Bull, juli 24. " staff macroeconomic projections for the euro area", september 24. "Letter from the President to the Chairman of International Accounting Standards Board of 6 September 24: Exposure draft of proposed amendments to IAS 39 the fair value option", september 24. "Institutional provisions: Statute of the ESCB and the ; Rules of Procedure", oktober 24. "Standards for securities clearing and settlement in the European Union", oktober 24. "The European Central Bank History, role and functions", oktober 24. "E-payments without frontiers", oktober 24. "European Union balance of payments/international investment position statistical methods", november 24. "Bond markets and long-term interest rates in non-euro area Member States of the European Union and in accession countries", november 24. "Report on EU banking structure 24", november 24. "Eu banking sector stability 24", november 24. "Letter from the President to the President of the European Parliament", november 24. "Letter from the President to Mr Paolo Cirino Pomicino, Member of the Committee on Economic and Monetary Affairs", november 24. "Eurosystem staff macroeconomic projections for the euro area", december 24. "Towards a single euro payments area third progress report", december 24. "The euro bond market study 24", december 24. "Financial Stability Review", december 24. "Review of the requirements in the field of general economics statistics", december 24. XIII

175 "Research network on capital markets and financial integration in Europe results and experience after two years", december 24. "Recycling of euro banknotes: framework for the detection of counterfeits and fitness sorting by credit institutions and other professional cash handlers" januar 25. "Review of the international role of the euro", januar 25. "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", januar 25. "Banking structures in the new EU Member States", januar 25. "Progress report on TARGET2" februar 25. "The implementation of monetary policy in the euro area: General documentation on Eurosystem monetary policy instruments and procedures", februar 25. "Review of the application of the Lamfalussy framework to EU securities markets legislation", februar 25. "Payment and securities settlement systems in the European Union Addendum incorporating 23 figures", februar 25. "Statistics and their use for monetary and economic policy-making", marts 25. "Letter from the President to the Chairman of the International Accounting Standards Board of 13 April 25: in support of the current proposal to amendments to IAS 39 The fair value option", april 25. "Euro money market study 24", maj 25. "Correspondent central banking model (CCBM) procedure for Eurosystem counterparties", maj 25. "Regional economic integration in a global framework proceedings of the G2 Workshop held in Beijing, September 24", maj 25. "TARGET Annual Report 24", maj 25. "The New EU Member States: Convergence and Stability", maj 25. "Financial stability review", june 25. INFORMATIONSBROCHURER "Information guide for credit institutions using TARGET", juli 23. "TARGET2 the future TARGET system", september 24. "TARGET the current system", september 24. XIV

176 ORDLISTE Denne ordliste indeholder udvalgte begreber, der ofte anvendes i en. En mere udførlig og detaljeret ordliste findes på s websted ( Arbejdskraftsproduktivitet: Den produktion, der kan opnås med en given arbejdskraft. Arbejdskraftsproduktiviteten kan måles på flere måder, men måles ofte som BNP i faste priser divideret med enten den samlede beskæftigelse eller det samlede antal arbejdstimer. Arbejdsstyrken: Summen af antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsløse. Auktion til fast rente: En auktionsprocedure, hvor renten er fastsat af centralbanken på forhånd, og de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente. Auktion til variabel rente: En auktionsprocedure, hvor modparterne afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med centralbanken, og den rentesats, til hvilken de ønsker at indgå transaktionen. Autonome likviditetsfaktorer: Likviditetsfaktorer, der normalt ikke stammer fra anvendelsen af pengepolitiske instrumenter. De omfatter fx seddelomløbet, statslige indskud i centralbanken og centralbankens nettofordringer på udlandet. Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af en økonomis produktion af varer og tjenesteydelser minus forbrug i produktionen plus nettoafgifter på produkter og import. BNP kan fordeles efter produktions-, udgifts- eller indtægtskomponenter. De vigtigste udgiftskomponenter, der udgør BNP, er husholdningernes endelige forbrug, den offentlige sektors endelige forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer samt import og eksport af varer og tjenesteydelser (inkl. handel mellem eurolandene). Centralkurs: Det enkelte ERM2-medlemslands fastsatte kurs over for euroen, omkring hvilken udsvingsbåndene i ERM2 er defineret. Direkte investeringer: Grænseoverskridende investeringer med det formål at opnå en varig kapitalinteresse i en virksomhed i en anden økonomi (i praksis en andel svarende til mindst 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne). Omfatter aktiekapital, geninvesteret fortjeneste og anden kapital i forbindelse med koncerninterne operationer. Posten direkte investeringer viser euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter uden for euroområdet ("direkte investeringer i udlandet") og disses nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter i euroområdet ("direkte investeringer i euroområdet"). Effektive eurokurser (EER) (nominelle/reale): Vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets vigtige handelspartneres valutaer. offentliggør nominelle effektive eurokursindeks over for to grupper handelspartnere, nemlig EER-23 (der omfatter de 13 EU-lande uden for euroområdet og 1 vigtige handelspartnere uden for EU) og EER-42 (som består af EER-23 og 19 andre lande). De anvendte vægte afspejler den enkelte handelspartners andel af euroområdets handel og konkurrencen på tredjemarkeder. Reale effektive eurokurser er nominelle effektive eurokurser deflateret med et vægtet gennemsnit af udenlandske priser eller omkostninger i forhold til de indenlandske. De er således udtryk for pris- og omkostningsmæssig konkurrenceevne. Ejerandelsbeviser: Værdipapirer, der repræsenterer ejerskab af en interesse i en virksomhed. Omfatter aktier, der handles på børsen (børsnoterede aktier), unoterede aktier og andre former for ejerandelsbeviser. Ejerandelsbeviser giver normalt en indtægt i form af udbytte. XV

177 Enhedslønomkostninger: Et mål for de samlede arbejdskraftsomkostninger pr. produceret enhed. Beregnes for euroområdet som den samlede aflønning af ansatte i forhold til BNP i faste priser pr. ansat. Eonia (euro overnight index average): Et mål for den effektive rente på dag-til-dag eurointerbankmarkedet. Eonia beregnes som et vægtet gennemsnit af renterne for usikrede dag-til-dag udlån i euro, som et panel af deltagende banker har indberettet. ERM2 (exchange rate mechanism II): Valutakursmekanisme, som fastlægger rammerne for det valutakurspolitiske samarbejde mellem eurolandene og de EU-lande, som ikke deltager i tredje fase af ØMU. Euribor (euro interbank offered rate): Den rente, hvortil en bank er villig til at låne euro til en anden bank. Euribor beregnes dagligt for interbankindskud med forskellige løbetider på op til 12 måneder. Europa-Kommissionens konjunkturbarometre: Harmoniserede undersøgelser af erhvervslivets og/eller forbrugernes tillid, som udføres for Europa-Kommissionen i hvert EU-land. Der stilles spørgsmål i form af spørgeskemaer til ledere i fremstillingsindustrien, byggeriet, detailhandlen og servicesektoren og til forbrugerne. Ud fra hver månedlig undersøgelse beregnes sammensatte indikatorer, som samler svarene på en række forskellige spørgsmål i en enkelt indikator (tillidsindikatorer). Eurozone Purchasing Managers' Surveys: I en række eurolande gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i fremstillings- og servicesektoren, og der udarbejdes indeks. Eurozone Manufacturing Purchasing Managers' Index (PMI) er en vægtet indikator beregnet ud fra indeks for produktion, nye ordrer, beskæftigelse, leverandørernes leveringstider og lagerbeholdninger. I undersøgelsen for servicesektoren stilles spørgsmål om forretningsaktivitet, forventninger til fremtidig forretningsaktivitet, udestående transaktioner, nye transaktioner, beskæftigelse, inputpriser og afsætningspriser. Det sammensatte PMI (Eurozone Composite Index) opnås ved at kombinere resultaterne af undersøgelserne for fremstillings- og servicesektoren. Forhandlet løn, indeks for: Et mål for det direkte resultat af overenskomstforhandlinger som afspejlet i grundlønnen (dvs. ekskl. bonus) på euroområdeniveau. Indekset viser den implicitte gennemsnitlige ændring i månedslønningerne. Gæld (den offentlige sektors): Den samlede bruttogæld til pålydende værdi, der er udestående ved årets afslutning, og som er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den offentlige sektor. Gæld (finansielle konti): Ikke-finansielle selskabers lån, indlånspassiver, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver (hidrørende fra arbejdsgivernes direkte pensionsforpligtelser i forbindelse med de ansatte) værdisat til kursværdi ved periodens udløb. På grund af datamæssige begrænsninger omfatter gælden i de kvartalsvise finansielle konti ikke lån udstedt af ikke-finansielle sektorer (fx interne lån) eller banker uden for euroområdet, mens disse komponenter indgår i de årlige finansielle konti. Gældsinstrument: Udsteders (dvs. låntagers) tilsagn om at foretage en eller flere udbetalinger til ihændehaver (långiver) på et eller flere givne tidspunkter i fremtiden. De forrentes normalt til en be- XVI

178 ORDLISTE stemt sats (kuponrente) og/eller sælges til et lavere beløb end det, som tilbagebetales ved forfald (underkurs). Gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 1 år er klassificeret som langfristede. Gældskvote (den offentlige sektors): Den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP i markedspriser. Gældskvoten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Harmoniserede forbrugerprisindeks, det (HICP): Et mål for forbrugerpriserne, som udarbejdes af Eurostat og harmoniseres for alle EU-lande. Implicit volatilitet: Et mål for den forventede volatilitet (standardafvigelse udtrykt som ændring i pct. på årsbasis) i fx obligations- eller aktiekurserne (eller priserne på tilsvarende futureskontrakter), der kan uddrages af optionspriserne. Indeksstatsobligationer: Gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor, hvis kuponrente og hovedstol er knyttet til et bestemt forbrugerprisindeks. Indlånsfaciliteten: En stående facilitet i eurosystemet, som modparter kan anvende til indlån på anfordring i en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats. Industriproduktion: Bruttoværditilvækst skabt af industrien i faste priser. Kapitalbalancen over for resten af verden: Værdien og sammensætningen af en økonomis finansielle nettofordringer på (eller finansielle passiver over for) resten af verden. Konsoliderede balance, MFI-sektorens: Balance, der fås ved at modregne inter-mfi-positioner (fx ud- og indlån mellem MFIer) på den aggregerede MFI-balance. Den giver statistisk information om MFI-sektorens aktiver og passiver over for residenter i euroområdet, som ikke hører til denne sektor (dvs. den offentlige sektor og andre residenter i euroområdet) og over for residenter uden for euroområdet. Balancen er den vigtigste statistikkilde til beregning af pengemængdemål, og den danner grundlag for den regelmæssige analyse af M3s modposter. Langfristet markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Langfristede markedsoperationer udføres som månedlige standardauktioner, normalt med en løbetid på 3 måneder. Ledige job: Samlet begreb for nyoprettede, ubesatte eller snart ledige job, som arbejdsgiverne inden for den seneste tid har gjort en aktiv indsats for at besætte med egnede kandidater. Lønsum pr. ansat: Det samlede vederlag, i form af kontanter eller naturalier, som arbejdsgivere betaler de ansatte, dvs. bruttoløn samt bonus, overtidsbetaling og arbejdsgivernes sociale bidrag divideret med det samlede antal ansatte. M1: Det snævre pengemængdemål, som omfatter seddel- og møntomløbet plus indlån på anfordring hos MFIerne og staten (fx postvæsenet eller finansministeriet). XVII

179 M2: Det mellembrede pengemængdemål, som omfatter M1 plus indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder (dvs. kortfristede opsparingsindskud) samt tidsindskud med en løbetid på til og med 2 år (dvs. kortfristede tidsindskud) hos MFIerne og staten. M3: Det brede pengemængdemål, som omfatter M2 plus omsættelige instrumenter, især genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer. Marginale udlånsfacilitet, den: En stående facilitet i eurosystemet, som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag kredit fra en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats mod belånbare aktiver. MFIer (monetære finansielle institutioner): De finansielle institutioner, som udgør euroområdets pengeudstedende sektor. De omfatter eurosystemet, residente kreditinstitutter (som defineret i fællesskabslovgivningen) samt alle øvrige residente finansielle institutioner, som modtager indskud og/ eller nære substitutter for indskud fra enheder undtagen MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. Sidstnævnte gruppe består hovedsagelig af pengemarkedsforeninger. MFIernes kreditgivning til residenter i euroområdet: MFIernes udlån til ikke-mfier i euroområdet (herunder den offentlige sektor og den private sektor) og MFIernes beholdninger af værdipapirer (aktier, andre ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter) udstedt af residenter i euroområdet. MFIernes langfristede finansielle passiver: Tidsindskud med en løbetid på over 2 år, indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder, gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 2 år udstedt af MFIer i euroområdet samt euroområdets MFI-sektors kapital og reserver. MFIernes nettofordringer på udlandet: Euroområdets MFIers fordringer på udlandet (fx guld, beholdninger af pengesedler og mønter i fremmed valuta, beholdninger af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet og udlån til residenter uden for euroområdet) minus euroområdets MFI-sektors eksterne passiver (fx indskud fra residenter uden for euroområdet, deres genkøbsforretninger samt deres andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer). MFIernes rentesatser: De rentesatser, som residente MFIer, ekskl. centralbanker og pengemarkedsforeninger, anvender for eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i euroområdet. Månedlig bruttoindkomst: De ansattes bruttomånedsløn, inkl. egne sociale bidrag. Offentlige sektor, den (offentlig forvaltning og service): En sektor, der er defineret i det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95), og omfatter residente enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester bestemt for individuelt og kollektivt konsum og/eller omfordeling af nationalindkomst og -formue. Sektoren består af statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Offentligt ejede enheder, der driver erhvervsvirksomhed, fx offentlige virksomheder, indgår ikke i den offentlige sektor. XVIII

180 ORDLISTE Officielle renter, s: De renter, der afspejler s pengepolitik, og som fastsættes af Styrelsesrådet. s officielle renter er minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer, renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten. Porteføljeinvesteringer: Euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet ("aktiver") og disses nettotransaktioner i og/ eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet ("passiver"). Omfatter ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter (obligationer og pengemarkedsinstrumenter). Transaktionerne bogføres til den effektive betalte eller modtagne pris minus provision og udgifter. En investering i en virksomhed betragtes kun som et porteføljeaktiv, hvis den er forbundet med under 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne. Primær markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Primære markedsoperationer udføres som ugentlige standardauktioner, normalt med en løbetid på en uge. Prisstabilitet: Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet definerer prisstabilitet som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Styrelsesrådet har også meddelt, at det med henblik på prisstabilitet agter at fastholde en inflation på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Producentpriser i industrien: Fabrikspriserne (transportomkostninger er ikke medtaget) på alle produkter, som sælges af industrien ekskl. byggeriet på eurolandenes indenlandske markeder, ekskl. import. Referenceværdi for M3-vækst: Den årlige vækst i M3 på mellemlangt sigt, der er i overensstemmelse med fastholdelse af prisstabilitet. Referenceværdien for den årlige M3-vækst er p.t. 4½ pct. Rentekurve: En kurve, der viser sammenhængen på et givet tidspunkt mellem rente og løbetid for gældsinstrumenter med samme kreditrisiko, men forskellig indløsningsdag. Rentekurvens hældning kan måles som forskellen mellem renterne for to udvalgte løbetider. Reservekrav: De mindstereserver, som et kreditinstitut skal holde på konti hos eurosystemet. Opfyldelse af reservekravet vurderes på grundlag af den gennemsnitlige daglige saldo i løbet af en reservekravsperiode på ca. en måned. Survey of Professional Forecasters (SPF): En kvartalsvis undersøgelse, som har gennemført siden 1999 med henblik på at samle makroøkonomiske prognoser for inflationen, væksten i realt BNP og arbejdsløsheden i euroområdet udarbejdet af en gruppe eksperter, som er knyttet til finansielle og ikke-finansielle organisationer i EU. Timelønomkostninger, indeks for: Et mål for arbejdskraftsomkostninger, der omfatter bruttoløn (samt alle former for bonus), arbejdsgivernes sociale bidrag og andre arbejdskraftsomkostninger (fx udgifter til erhvervsuddannelse, rekrutteringsudgifter og beskæftigelsesrelaterede skatter), men ikke tilskud, pr. faktisk arbejdstime. Timelønomkostninger beregnes ved at dividere de samlede omkostninger for alle ansatte med det samlede antal timer, de har arbejdet (inkl. overtid). Udenrigshandel (varer): Eksport af varer til og import af varer fra lande uden for euroområdet, målt som værdier samt mængde- og enhedsværdiindeks. Udenrigshandelsstatistikken er ikke sammenlig- XIX

181 nelig med eksport- og importposterne i nationalregnskaberne, da disse poster omfatter både transaktioner inden for euroområdet og transaktioner mellem eurolandene og lande uden for euroområdet og desuden samler varer og tjenesteydelser under ét. Den er heller ikke fuldt sammenlignelig med vareposten i betalingsbalancestatistikken. Foruden metodologiske afvigelser er den væsentligste forskel, at udenrigshandelsstatistikkens importposter er inkl. forsikring og fragt, mens vareposten i betalingsbalancestatistikken er opgjort frit ombord. Underskud (den offentlige sektors): Den offentlige sektors nettolåntagning, dvs. forskellen mellem den offentlige sektors samlede indtægter og samlede udgifter. Underskudskvotient (den offentlige sektors): Den procentdel, som det offentlige underskud udgør af BNP i markedspriser. Underskudskvotienten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Undersøgelse af bankernes udlån: En kvartalsvis undersøgelse af bankernes udlånspolitik, som eurosystemet har gennemført siden januar 23. Den omfatter kvalitative spørgsmål til en udvalgt gruppe banker om udviklingen i kreditstandarderne, lånevilkår samt efterspørgslen efter lån blandt virksomheder og husholdninger. XX

182

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

2007 M Å N E D S O V E R S I G T 2007 M A R T S

2007 M Å N E D S O V E R S I G T 2007 M A R T S 1127 2127 3127 4127 5127 6127 7127 8127 9127 1127 11127 MÅNEDSOVERSIGT MARTS I 27 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2 euro pengeseddel M Å NEDSOVERSIGT MARTS 27 Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT September 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 D-60311 Frankfurt am Main Postadresse Postfach 16 03 19 D-60066 Frankfurt am Main Telefon

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

DDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

DDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DDA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 9I 26 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1126 2126 3126 4126 5126 6126 7126 8126 9126 1126 11126 MÅ NEDSOVERSIGT SEPTEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

Læs mere

DDA 06I 2006 MÅNEDSOVERSIGT JUNI MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

DDA 06I 2006 MÅNEDSOVERSIGT JUNI MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DDA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 6I 26 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1126 2126 3126 4126 5126 6126 7126 8126 9126 1126 11126 MÅ NEDSOVERSIGT JUNI DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT JUNI

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER

MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER 1127 2127 3127 4127 5127 6127 7127 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER 8127 9127 1127 11127 I 27 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2 euroseddel MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER 27 Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

2008 M Å N E D S OV E R S I G T 2008 M A R T S VERSIGT

2008 M Å N E D S OV E R S I G T 2008 M A R T S VERSIGT 1128 2128 3128 4128 5128 6128 7128 8128 9128 1128 11128 MÅNEDSOVERSIGT MARTS I 28 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 1 euroseddel MÅNEDSOVERSIGT MARTS 28 Den Europæiske Centralbank, 28 Adresse

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT uge 46. Fald i BNP i 3. kvartal november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

KonjunkturNYT uge 46. Fald i BNP i 3. kvartal november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder KonjunkturNYT uge.- 7. november 7 Fald i BNP i. kvartal 7 -, pct. 7 Danmark Fald i BNP i. kvartal 7 Bilsalget tilbage på normalt niveau i oktober Lønstigningstakten aftog moderat i. kvartal Renter, oliepriser,

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

1. Den finansielle og monetære udvikling S2. 2. Den økonomiske aktivitet S Priser og omkostninger S Valutakurser og betalingsbalance S35

1. Den finansielle og monetære udvikling S2. 2. Den økonomiske aktivitet S Priser og omkostninger S Valutakurser og betalingsbalance S35 Statistikafsnit. Den finansielle og monetære udvikling S. Den økonomiske aktivitet S. Priser og omkostninger S8. Valutakurser og betalingsbalance S. Udviklingen i de offentlige finanser S Yderligere oplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7 3. april 7. april Danmark Mindre fald i bruttoledigheden i marts Stigning i husholdningernes bilkøb i marts Stort fald i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i marts Konjunkturbarometrene

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I 1129 2129 3129 4129 5129 6129 7129 8129 9129 1129 11129 12129 MÅNEDSOVERSIGT I JUNI I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere