Forskning og udvikling ved hospitaler 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning og udvikling ved hospitaler 2009"

Transkript

1 Forskning og udvikling ved hospitaler 2009 Kontaktoplysninger Kontaktperson anføres på Skema, som returneres til Danmarks Statistik Eller send en mail til husk at oplyse journal nr. Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser vedrørende undersøgelsen. 1. Lægefagligt speciale/r 2009? Lægefagligt speciale/r kendes i Danmarks Statistik vedrørende 2008 er der sket ændringer siden angives de korrekte lægefaglige specialer i spørgeskema. Listen over lægefaglige specialer er gengivet sidst i denne vejledning. 2. Har Instituttet/afdelingen udført forskning og udvikling i 2009? Spørgeskema skal udfyldes hvis mindst én medarbejder har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på forskning og udviklings-arbejde i DEFINITIONER PÅ FORSKNING OG UDVIKLING (FoU) Undersøgelsen er baseret på OECD's retningslinjer i "Frascati-manualen", hvorfra nedenstående definitioner er hentet. Forskning og udviklingsarbejde (FoU) kan defineres som: FoU-begrebet omfatter: Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Afgrænsningen mellem forskning og visse andre aktiviteter kan være vanskelig, men fælles for al FoUaktivitet er, at den skal indeholde et væsentligt nyhedselement. Nedenfor er der angivet eksempler på aktiviteter, der medregnes som FoU, og eksempler på aktiviteter, der ikke medregnes som FoU, medmindre disse aktiviteter direkte er knyttet til gennemførelse af konkrete forskningsprojekter. Medregnes som forskning og udviklingsarbejde (FoU): egne FoU-projekter ledelse af og assistance til andres FoU-projekter, herunder vejledning af f.eks. stipendiater forskningsadministration, f.eks. udarbejdelse af ansøgninger og kontrol med bevillinger gæsteforskere i det omfang de rent fysisk udfører FoU-aktivitet på instituttet/enheden egen forskningsrelateret uddannelse, samt planlægning af og deltagelse i forskningsseminarer, forskningskonferencer o. lign.

2 større systematiske arbejder med henblik på væsentlig forbedrede afprøvningsmetoder og markante kvalitetsforbedringer Medregnes ikke som forskning og udviklingsarbejde (FoU): undervisning medlemskab af forskningsråd og forskningsudvalg samt uddeling af forskningsmidler dokumentation og informationsvirksomhed samt bibliotekstjeneste af almen karakter rutinemæssig indsamling af data afprøvning og standardisering specialiseret medicinsk behandling udredningsarbejde rutinemæssige tests administrativt og lovmæssigt arbejde forbundet med patentansøgninger og licensaftaler indkøring af nyt apparatur kvalitetssikring/certificering/akkreditering 3. Forskningspersonale FORSKNINGSPERSONALE OG -ÅRSVÆRK ANVENDT TIL FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE I 2009 Hvad skal medregnes? FoU-aktiviteten opgøres dels i antal FoU-personer dels i antal FoU-årsværk. Der er tale om to måder at opgøre FoU-ressourcerne på. Opgørelsen af antal personer er en optælling af hvor mange personer, der er beskæftiget med FoU. Opgørelsen af FoU-årsværk er en opgørelse af hvor megen tid, der er brugt på FoU ved instituttet/enheden. Kun den FoU-aktivitet, der rent fysisk er udført ved instituttet/enheden skal medregnes. Det er et grundprincip for statistikken, at både forskningspersonale og -årsværk registreres dér, hvor FoU-aktiviteten er udført rent fysisk. Det betyder fx, at ph.d.-studerende, der er indskrevet ved en højere læreanstalt, men som udfører hovedparten af deres FoU ved eksempelvis en sygehusafdeling, skal tælles med som FoU-personale ved sygehusafdelingen. Har de samtidig udført en del af deres FoU-aktivitet ved den højere læreanstalt, skal denne del af aktiviteten medregnes som FoU-årsværk på den højere læreanstalt under. Ved kun at medtælle personen til FoU-personalet på sygehusafdelingen og samtidig fordele FoU-årsværket mellem sygehusafdelingen og den højere læreranstalt, undgås en dobbelttælling af den ph.d.- studerende under forskningspersonale, mens det faktiske tidsforbrug brugt på FoU er afspejlet i fordelingen af FoU-årsværkene mellem sygehusafdelingen og den højere læreanstalt. FoU-personale Ved opgørelsen af FoU-personale medregnes kun det personale, der var ansat pr og som i 2009 brugte mindst 5 % af deres arbejdstid på forskning og udviklingsarbejde på selve instituttet/enheden. Personale på orlov eller udstationering ved udgangen af året skal ikke medregnes. Eventuelle vikarer skal derimod medregnes. FoU-personale opgøres i heltal. Deltidsansatte opgøres derfor som hele personer. FoU-årsværk FoU-årsværk er en opgørelse af den tid der i 2009 blev brugt på forskning og udviklingsarbejde ved instituttet/enheden. FoU-årsværk opgøres som det samlede antal FoU-årsværk, der er udført ved instituttet/enheden i løbet af 2009, uanset om personalet stadig var tilknyttet 2

3 instituttet/enheden ved årets udgang. For antal FoU-årsværk gælder det endvidere, at der ønskes et skøn for den faktisk anvendte tid - ikke et normtal for forskningens omfang. Ved et årsværk forstås en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år. Således vil 4 personer, hvoraf 3 er hel- og 1 er halvtidsbeskæftiget med FoU, udføre 3,5 FoU-årsværk. Husk at udenlandske gæsteforskeres FoU-aktivitet på instituttet/enheden også skal medregnes. Antal FoU-årsværk opgøres med max. 2 decimaler. Inddeling af FoU-personale i Videnskabeligt Personale (VIP) og Teknisk Administrativt Personale (TAP) FoU-personalet inddeles overordnet i to grupper: Forskere (VIP)og Teknisk-administrativt personale(tap), som derefter underopdeles. Forskere opdeles på baggrund af deres stillingskategori, og teknisk-administrativt personale efter jobfunktion (se nedenstående tabel). Kun det tekniske og administrative personale, der direkte har medvirket i konkrete FoU-projekter medregnes som forskningspersonale. De medregnes i både FoU-personale og FoU-årsværk. Ved angivelse af FoU-årsværk afspejles i hvilket omfang personalet direkte har medvirket i FoU-projekter. Direkte medvirken i FoU-projekter omfatter f.eks. laboratoriearbejde, databehandling, skrivning af forskningsrapporter og publicering af forskningsresultater. Personalegruppe Forskere er beskæftiget med udvikling og frembringelse af ny viden, produkter, processer, metoder og systemer samt i ledelsen af konkrete FoUprojekter Scholarship Teknisk personale assisterer forskerarbejde, der kræver teknisk viden og uddannelse. De deltager i FoU-aktiviteter ved at udføre videnskabelige og tekniske opgaver oftest under ledelse af forskere Administrativt personale kan både være akademikere og kontoruddannet direkte tilknyttet forskningsprojekter Eksempler på stillingskategorier Professorer, post.doc., overlæger, afdelingslæger, reservelæger, kliniske assistenter/forskningsstipendiater, personale med mellemlang videregående uddannelse ansat som f.eks. sygeplejersker, der udfører selvstændig forskning, ph.d. og kandidatstipendiat. Scholarstipendiater og andre studerende uden kandidateksamen, som udfører lønnet FoU, medregnes under denne særskilte kategori Laborant, laboratorietekniker, bioanalytiker, miljøtekniker, systemudvikler, programmør, IT-medarbejder, bibliotekar med bibliografisk arbejde. Ingeniør som kun udfører hjælpefunktioner AC-fuldmægtig, AC-medarbejder, sekretær, kontorfuldmægtig, korrespondent Hvordan skal spørgsmål 3 besvares? Besvarelsen skal afspejle den samlede forskning og udviklingsaktivitet på afdelingen i 2009 uden hensyntagen til, hvorledes aktiviteten er finansieret. 1. Således medregnes: personale finansieret af Ordinære bevillinger, personale finansieret af Eksterne midler og aflønnet af instituttet/enheden og personale finansieret af Eksterne midler og aflønnet udenom instituttet/enheden 2. Oplys, hvor mange af de ansatte professorer, ovrlæger, afdelingslæger etc. (pr ) der i 2009 brugte mere end 5 % af deres arbejdstid på FoU-aktivitet. Desuden bedes det oplyst, hvor mange af disse der er kvinder, hvor mange personer der er under 35 år og hvor mange personer der har udenlandsk statsborgerskab. 3. Den faktiske tid, der blev brugt på FoU-aktivitet, angives som FoU-årsværk med max. 2 decimaler. Eksempel 1: Indplacering af en mandlig reservelæge, der har forsket halv tid de 2 første kvartaler af 2009 (svarer til 0,25 FoU-årsværk). Reservelægen var ikke længere ansat d , 2/3 af lønnen blev finansieret af eksterne midler og 1/3 del af ordinære bevillinger. Der skal kun angives FoU-årsværk. I spørgsmål 3 angives 0,25 FoU-årsværk. Eksempel 2: Indplacering af en kvindelig professor, der endnu ikke er fyldt 35 år, som opfylder betingelsen om ansættelse d : Professoren medregnes med 1 under Personer i alt og medregnes med 1 i kolonnen: kvinder og medregnes med 1 i kolonnen Under 35 år Professoren har forsket 25 % af sin arbejdstid i FoU-årsværket angives til 0,25. 3

4 HUSK, at hvis der anføres personer i et felt, skal der anføres FoU-årsværk svarende til den anvendte tid. Vejledende eksempler vedrørende internt og eksternt finansieret forskningspersonale samt FoUårsværk - vejledningen gælder særligt afdelinger/enheder tilknyttet et universitet. Ordinære, tidsubegrænsede kliniske professorater vil med få undtagelser være universitetsbaserede og dermed helt eller delvist eksternt finansierede, også selvom lønadministrationen varetages af sygehuset. Det mest almindelige er type 2 -professorater, hvor professoren er overlæge med et honorarlønnet professorat. Se eget universitetshospitals professoraftaler for konkret aftale om andel arbejdstid frikøbt til forskning og undervisning, da der er indgået forskellige aftaler mellem de forskellige universiteter og sygehusejere. Men her et eksempel på beregning: Universitetet har frikøbt 1/3 af professorens arbejdstid med 1/3 overlægeløn, således at universitetet typisk betaler 1/6 årsværk til forskning og 1/6 til undervisning. Disse fraktioner af årsværk skal placeres i spørgsmål 3, og finansieringen skal medregnes i spørgsmål 4 og i spørgsmål 6 placeres under finansiering fra universiteterne til hospitalerne. På Rigshospitalet findes et vist antal type 1 -professorater, hvor universitetet finansierer et fuldt professorat samtidig med, at professoren er honorarlønnet overlæge. Det medfører, at universitetet har frikøbt en vis andel professorens årsværk til forskning. Denne fraktion af årsværk skal medregnes i spørgsmål 3, og finansieringen skal i spørgsmål 6 under finansiering fra universiteterne til hospitalerne. Lønomkostningerne medregnes i spørgsmål 4. En klinisk professor råder typisk over en andel af sekretærstilling til FoU-relateret arbejde, som er frikøbt af universitetet, men administreres af sygehuset. Se også her eget universitetshospitals professoraftale for konkret frikøb. Stillingen skal medregnes i spørgsmål 3, og finansieringen skal i spørgsmål 6 medregnes under finansiering fra universiteterne til hospitalerne. Lønomkostningerne medregnes i spørgsmål 4. I en typisk aftale om et klinisk professorat indgår herudover et halvt TAP-årsværk til forskning. Også dette kan være administreret af sygehuset, og vil skulle indplaceres i spørgsmål 3. Finansieringen skal i spørgsmål 6 ligeledes indplaceres under finansiering fra universiteterne til hospitalerne. Lønomkostningerne medregnes i spørgsmål 4. Ved flere universitetshospitaler, eksempelvis Århus Universitetshospital, har amtet opgraderet professorater med 1/6 årsværk til forskning. Dette skal registreres med deres fraktioner af forskningsårsværk i spørgsmål 3, og finansieringen skal spørgsmål 4 medregnes under lønomkostninger til FoU. I visse tilfælde er ekstraordinære kliniske professorater og enkelte permanente forskningsoverlægestillinger og yngre forskningsmedarbejdere finansieret af sygehusets drift. Disse skal registreres med deres fraktioner af forskningsårsværk i spørgsmål 3, og finansieringen skal i spørgsmål 4 medregnes under lønudgifter til FoU. 4. Omkostninger, finansieret af det samlede budget i 2009 Her spørges til instituttets samlede omkostninger og heraf samlede omkostninger til forskning og udvikling i kalenderåret Heri skal følgende medregnes: De midler, som instituttet/enheden får tildelt via budgettet. midler opnået ved markedsstyret virksomhed indtægtsdækket virksomhed, dog er særydelser [fx betaling for patienter fra fremmed region] ikke medregnet. tilskudsfinansiering Der angives i hvilket omfang, de samlede midler er anvendt til forskning og udvikling i De lønomkostninger til FoU, som angives i spørgsmål 3, skal modsvare det samlede antal FoU-årsværk, der er oplyst i spørgsmål 2. De midler, der er brugt til forskning og udviklingsarbejde i løbet af 2009 skal medregnes - uanset bevillingsår, indtjeningsår eller tilskudsår. I forbindelse med FoU-samarbejde på tværs af institutter/enheder bedes man skønsmæssigt angive den andel af forskningen, som rent fysisk er udført ved eget institut/enhed. Et af grundelementerne i OECD s internationale retningslinjer for forskningsstatistik er nemlig, at alle FoU-aktiviteter opgøres det sted, hvor de fysisk er udført. De samlede lønomkostninger i spørgsmål 3 omfatter alle lønomkostninger til alle instituttets/enhedens ansatte (inkl. tillæg, pensionsbidrag, feriepenge m.v.). 4

5 Lønomkostninger til FoU er den del af de samlede lønomkostninger, der er brugt på løn i forbindelse med de FoU-årsværk, der er angivet i spørgsmål 2. Lønomkostninger til service for FoU omfatter lønomkostninger til rengøring, kantinedrift, biblioteksog betjentarbejde, pasning af forsøgsdyr mv. For institutter/enheder, der varetager andre opgaver end FoU og/eller indgår i en større enhed, bør en skønsmæssig andel af lønomkostningerne til den generelle administration, rengøring m.v. medregnes under Lønomkostninger til service for FoU svarende til, hvad der normalt henregnes til overhead. Bemærk, at instituttets/enhedens andel af universitetets fælles driftsomkostninger anføres eventuelt i spørgsmål 4a. Øvrige driftsomkostninger omfatter instituttets/enhedens øvrige omkostninger, f.eks. til køb af mindre apparatur, andre varer samt tjenesteydelser, edb-kørsler, tjenesterejser mv. Bemærk, at de øvrige driftsomkostninger ikke omfatter lønomkostninger til service for FoU (se ovenfor). Anlægsomkostninger omfatter omkostninger til nye bygninger samt forbedringer og større reparationer af eksisterende bygninger. Omkostninger henføres til det år, hvor de er afholdt. FoUandelen af anlægsomkostningerne skønnes ud fra i hvor høj grad bygninger og anlæg benyttes til FoU. Bemærk, at instituttets/enhedens andel af universitetets fælles anlægsomkostninger anføres i spørgsmål 4a. Omkostninger til større apparatur omfatter instituttets/enhedens omkostninger til større apparatur, dvs. apparatur med en købspris over kr., som har en flerårig levetid og dermed karakter af en investeringsanskaffelse. Forskningsomkostningernes andel skønnes på grundlag af apparaturets forventede anvendelse til forskning. 5. Er instituttet/afdelingen en del af en større institution? Det er vigtigt at få medregnet instituttets/enhedens andel af fællesomkostninger og heraf omkostninger til FoU, for at de samlede omkostninger til FoU ikke bliver undervurderede 6. Eksterne kilder der dækker omkostninger til forskning og udviklingsarbejde i 2009 Her skal medregnes tilskudsmidler, gaver o.l. til instituttet/enheden fra eksterne kilder. Der medregnes også tilskud til uddannelsesomkostninger til ph.d.-studerende. Desuden skal medregnes et skøn over aflønningen af FoU-personale lønnet uden om instituttet/enheden, f.eks. erhvervsforskere og udenlandske gæsteforskere. Indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning: Her skal medtages de midler fra eksterne kilder, der er modtaget som betaling for rekvirerede forskningsopgaver. Finansieringskilder Virksomheder defineres som enheder hvis primære aktivitet er afsætning af varer og serviceydelser på markedsvilkår. Danske virksomheder er enheder, hvor det sted midlerne kommer fra, ligger i Danmark. Udenlandske virksomheder er enheder, hvor det sted midlerne kommer fra, ligger uden for Danmark. Det er således finansieringskildens fysiske placering i eller udenfor Danmark, der er væsentlig - ikke ejerforholdet. Private danske fonde og organisationer omfatter enheder der er private og som ikke er erhvervsdrivende - dvs. har et nonprofit formål som eksempelvis Carlsbergfonden og Kræftens Bekæmpelse. Kriterierne for at medtage organisationer i denne kategori er, at de ikke må tjene penge på deres aktiviteter. En eventuel modydelse skal derfor være økonomisk ubetydelig. 5

6 7. Instituttets/afdelingens samlede forskningsaktiviteter i 2009 efter formål Der ønskes en skønsmæssig procentfordeling af institutionens/afdelingens samlede forskningsaktivitet på formål, dvs. de samfundsmæssige områder den pågældende forskning har umiddelbar betydning for. Denne klassifikation benyttes bl.a. som grundlag for indberetninger til OECD. KLASSIFICERING EFTER FORMÅL Aktiviteter, der har karakter af grundforskning, henføres til formål "Almen videnskabelig udvikling" indenfor et af de nævnte videnskabelige hovedområder. Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri. FoU med henblik på disse aktiviteter, inklusive relevant forskning i forbindelse med kemiske produkter og mekanisering. FoU i forbindelse med forarbejdning af landbrugs- og fiskeriprodukter m.v. medtages ikke, men anføres under formål 2. Industri, råstofudvinding samt handel og service-erhverv. FoU, hvis formål er at bidrage til den industrielle udvikling, dvs. finde frem til, udvikle og markedsføre industriprodukter, rationalisere produktionen etc. Desuden FoU med relation til andre erhverv, herunder også handel og service, bank- og forsikringsvæsen etc. Endvidere FoU i relation til udvinding af mineraler, olie og gas, men ikke prospektering, der anføres under formål 14. Tilsvarende bør FoU vedr. industriel udvikling inden for rumforskning, forsvar samt transport og telekommunikation anføres under disse formål. Produktion og fordeling af energi. Alle FoU-aktiviteter med relation til produktion og distribution af alle energiformer, herunder vand. FoU vedrørende fremtidigt energibehov og FoU vedrørende energibesparelser og energikilder medtages. Atomenergi indgår, hvorimod FoU vedrørende fremdriftsmidler for befordringsmidler og raketter ikke indgår, men anføres under formål 4 eller 16. Transport og telekommunikation. FoU med henblik på bedre og mere sikre transportsystemer - bortset fra FoU, der er integreret i FoU i forbindelse med samlet fysisk planlægning (formål 5). Desuden FoU med henblik på telekommunikation. FoU inden for disse områder udført ved hjælp af satellitter medtages under rumforskning (formål 16). Boligforhold og fysisk planlægning. FoU med henblik på en samlet planlægning af by- og landområder, bedre boligforhold og fælles faciliteter. FoU vedrørende by-, region- og landsplanlægning samt den overordnede trafikplanlægning indgår således. Forebyggelse af forurening. FoU med henblik på at forebygge forurening fra de aktiviteter, som kan forårsage forurening. Det omfatter al forurening af luft, jord og vand (herunder grundvand), inkl. forurening pga. støj, fast affald og stråling. Identifikation og bekæmpelse af forurening. FoU med henblik på at identificere årsager til og udbredelse af forurening samt FoU med henblik på at bekæmpe eksisterende forurening og dens virkninger på mennesker og miljø. Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse. FoU med henblik på beskyttelse og forbedring af den menneskelige sundhed. Der medtages FoU angående fødevarehygiejne og ernæring. Ligeledes FoU med hensyn til stråling i medicinsk øjemed, biokemisk ingeniørvirksomhed, medicinsk information, rationalisering af behandlingsmetoder samt farmakologi inklusive medicin og opdrætning af forsøgsdyr. Desuden FoU vedrørende epidemiologi og narkotikamisbrug. 6

7 Sociale forhold. FoU vedrørende sociale relationer, familie-spørgsmål, offentlig forsorg, sociale sikrings-ordninger, revalidering, ligestilling etc. Kultur, massemedier og fritid. FoU i forbindelse med forskellige kulturelle aktiviteter. Desuden FoU vedrørende masse-medier (TV, radio, dags- og ugepressen etc.) samt fritidsaktiviteter som sport, hobby og rekreation. Uddannelsesforhold. FoU vedrørende undervisning og uddannelse. Arbejdsbetingelser. FoU vedrørende arbejdssygdomme og arbejds-miljø. Økonomisk planlægning og offentlig forvaltning. FoU vedrørende økonomisk politik, konjunktur-vurderinger, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesproblemer samt regionaludvikling. Desuden FoU med henblik på varekvalitet, -prøvning og -kontrol samt andre forbrugerspørgsmål. Endvidere FoU med direkte tilknytning til og betydning for den offentlige forvaltning, men som ikke umiddelbart kan henføres til nogen af de forrige grupper, f.eks. almen statistik, politi og retsvæsen, freds- og konfliktforskning. Desuden FoU vedrørende organiseringen af den offentlige virksomhed, herunder rationaliseringsforanstaltninger. Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren. FoU vedrørende naturressourcer inklusive geologiske undersøgelser vedr. mineraler, olie, gas etc., hvorimod FoU vedr. udvindingen heraf medtages under formål 2. FoU vedrørende jordbrugs- og fiskerispørgsmål samt forurening medtages ikke, men anføres under henholdsvis formål 1 og 6 eller 7. Meteorologi medtages, bortset fra FoU udført ved hjælp af satellitter, der anføres under rumforskning (formål 16). Rumforskning. Al civil FoU med relation til rumfart og rumteknik etc. Forsvar. FoU-aktiviteter, der er iværksat af militære grunde uanset indhold og eventuelle sekundære civile anvendelser. Atom- og rumforskning med et militært sigte medregnes Almen videnskabelig udvikling. FoU, der primært er iværksat for at skaffe dybere indsigt inden for et bestemt fagområde, og som ikke umiddelbart har betydning for nogle af de øvrige samfundsmæssige områder. Det vil hovedsageligt dreje sig om grundforskning inden for et af nedenstående videnskabelige hovedområder: Naturvidenskab Teknisk videnskab- Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humanistisk videnskab FoU som ikke kan fordeles 7

8 8. FoU årsværk i 2009 procentvis fordelt på fag og forskningstype Der ønskes en skønsmæssig procentfordeling af den samlede forskningsaktivitet på fag. Lodretfordeling skal give summen 100. FoU-aktiviteten bør henføres til fag under det videnskabelige hovedområde, der bedst karakteriserer forskningen. Fordelingen på fag har betydning for institutionens/afdelingens placering på hovedområde i statistikken. Forskning og udviklingsaktiviteterne fordeles vandret efter 3 forskningstyper og skal for hver enkelt fag give summen 100 pct. Grundforskning; er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Grundforskning kan både være fri forskning, hvor forskeren vælger sit emne helt uafhængigt af den finansierende myndighed, og strategisk forskning, hvor forskeren vælger sit emne inden for et område, som den finansierende myndighed har bestemt. Anvendt forskning; er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde; er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 9. Forskning og udvikling indenfor strategiområder Besvarelse af spørgsmål 9 skal udelukkende omfatte forskning og udvikling, der er formuleret direkte i relation til et eller flere af de nævnte strategiområder. Nogle forskningsprojekter kan henføres til flere af de nævnte områder og skal i så fald medregnes alle steder ("tælles dobbelt"). Andre forskningsområder findes ikke nødvendigvis på listen. Angiv skønsmæssigt hvor stor en andel de nedenstående udvalgte strategiområder udgør af institutionens/afdelingens samlede forskningsaktivitet målt i årsværk. Den samlede procentsum kan være større end 100. Formålet med spørgsmål 9 er at synliggøre FoU-indsatsen inden for områder, som ikke umiddelbart kan udledes af de traditionelle klassifikationer efter fag og formål. Såfremt forskningsaktiviteten eller dele deraf kan henregnes til nogen af ovenstående udvalgte områder, anføres her et skøn over procentandelen af det samlede antal FoU-årsværk i 2009, der kan henføres til hvert område. 10. Formaliseret FoU-samarbejde i 2009 Formaliseret FoU-samarbejde er aktiv deltagelse I fælles projekter vedr. forskning og udvikling med andre institutioner/afdelinger og virksomheder. Samarbejdet skal desuden være formaliseret I form af en kontrakt eller lignende og med aftaler om publicerings- og rettighedsdeling. Offentlige institutioner uden forskning kan i Danmark være institutioner ved stat, region og kommuner. I udlandet kan det være forskellige internationale organisationer som EU og WHO eller tilhørende institutioner. Det afgørende er hvor FoU-samarbejdspartneren fysisk er placeret. 8

9 Der eksisterer i dag ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - Teknologisk Institut - DFM Dansk Fundamental Metrologi - DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik - DHI - FORCE Technology - Bioneer - AgroTech - Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation - Alexandra Instituttet Lægelige specialer i henhold til Sundhedsstyrelsens klassifikation. Specialenavn Specialenavn Specialekode. Specialekode Specialekode Specialenavn 000 Blandet medicin og kirurgi 061 Klin. fysiologi og nuclearmedicin 001 Intern medicin 028 Tropemedicin 062 Klin. immunologi 002 Geriatri 030 Kirurgi 063 Klin. mikrobiologi 003 Hepatologi 031 Karkirurgi 064 Klin. neurofysiologi 004 Hæmatologi 032 Kirurgisk gastroenterologi 065 Patologisk anatomi 005 Infektionsmedicin 033 Plastikkirurgi 066 Diagnostisk radiologi 006 Kardiologi 034 Thoraxkirurgi 067 Klinisk farmakologi 007 Med. allergologi 035 Urologi 068 Klinisk genetik 008 Med. endokrinologi 038 Gynækologi og obstretrik 080 Pædiatri 009 Med. gastroenterologi 040 Neurokirurgi 084 Anæstesiologi 010 Med. lungesygdomme 042 Ortopædisk kirurgi 086 Arbejdsmedicin 011 Nefrologi 044 Oftalmologi 087 Miljømedicin 012 Reumatologi 046 Oto-, rhino-, laryngologi 090 Almen medicin 018 Dermato-Venerologi 048 Hospitalsodontologi 091 Samfundsmedicin 020 Neurologi 050 Psykiatri 092 Retsmedicin 022 Onkologi 052 Børne- og ungdomspsykiatri 098 Fysio- og ergoterapi 026 Fysiurgi 060 Klin. biokemi 099 Ikke klassificeret speciale Liste over lægeligelige specialer og områder inden for hvilke, afsnit aktuelt har eller har haft virksomhed Koderne anvendes ved statistiske opgørelser, og listen tager udgangspunkt i BEK nr af 24/10/2007 "Bekendtgørelse om speciallæger" med enkelte tilføjelser, herunder nu udgåede specialer, som er medtaget af historiske årsager, da nu lukkede afsnitskoder stadig vil have disse specialeangivelser. 9

Forskning og udvikling ved hospitaler 2012

Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning eller tilsendt skema, som returneres til Danmarks Statistik. I nødstilfælde kan indberetning ske via mail

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler 2016

Forskning og udvikling ved hospitaler 2016 Forskning og udvikling ved hospitaler 2016 Besvarelse Besvarelse sker via indberetning på regneark. Kontaktoplysninger Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser vedrørende

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Kontaktoplysninger Kontaktperson anføres på Skema eller i elektronisk indberetning, som returneres til Danmarks Statistik Eller send en mail til

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015

Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015 Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning. Kontaktoplysninger Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2015

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2015 Journal nr. CVR-nr. Navn Afdeling Adresse Forskning og udvikling ved hospitaler, 2015 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2017

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2017 Journal nr. CVR-nr. Navn Afdeling Adresse Forskning og udvikling ved hospitaler, 2017 Vejledning I skemaets lyseblå felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Journal nr. Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende definitioner

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Kun til kladde - kan ikke bruges til indberetning

Kun til kladde - kan ikke bruges til indberetning Navn Adresse Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017 Vejledning I skemaets lyseblå felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017 Journal nr. Navn Adresse CVR-nr. Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017 Vejledning I skemaets lyseblå felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Indberetning af uddannelsesstillinger 2018 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 20. december

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst Dato 8. september 2015 Formålet med dette notat er i del I, at beskrive fordelingen af speciallæger på specialer

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Indberetning af uddannelsesstillinger 2017 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 1. november

Læs mere

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 2019 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 Side 2/9 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen

Læs mere

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016 og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016 2017 og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Vejledning: Beskrivelse af fokuserede forskningsgrupper i IRS-centre ved Institut for Regional Sundhedsforskning

Vejledning: Beskrivelse af fokuserede forskningsgrupper i IRS-centre ved Institut for Regional Sundhedsforskning Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Forsking og Økonom TDJ/ April 2008 Vejledning: Beskrivelse af fokuserede forskningsgrupper i IRS-centre ved Institut for Regional Sundhedsforskning I aftalen mellem

Læs mere

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst KoncernHR Sundhedsuddannelser Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0800 Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst Formålet med dette notat er i del I,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Specialeplan for Region Syddanmark

Specialeplan for Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 0817609 Dato: 3. april 2009 UDKAST til høringsnotat om Specialeplan for Region Syddanmark Dette høringsnotat danner baggrund for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science

Læs mere

Opgørelse over fordeling af speciallæger på specialer og afdelinger. Datamateriale på afdelingsniveau

Opgørelse over fordeling af speciallæger på specialer og afdelinger. Datamateriale på afdelingsniveau Opgørelse over fordeling af speciallæger på specialer og afdelinger Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION

ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING FoI-statistik 2002 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION 2002 Reference nummer: «LBNR» «NAVN»

Læs mere

Region Midtjylland, 15. marts Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau

Region Midtjylland, 15. marts Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau Region Midtjylland, 15. marts 2007 Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau Bilaget indeholder en aktuel status for antal specialer for alle matrikler

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Vakanceopgørelse pr. 1. november 2017

Vakanceopgørelse pr. 1. november 2017 Vakanceopgørelse pr. 1. november 2017 Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper på sundhedsområdet i Region Midtjylland er opgjort pr. 1. november 2017. Opgørelsen dækker vakancesituationen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 96 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-317/1 Senere ændringer

Læs mere

Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Metode og datagrundlag. Institutionsliste Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Metode og datagrundlag Institutionsliste Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) I samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed Orientering om Region Syddanmarks specialeplan 1 Møde i Sundhedsbrugerrådet 14. maj 2009 Specialeplan hvad er det? Handler om at fordele opgaver mellem forskellige

Læs mere

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)

Læs mere

Forskningsstatistik med fokus på køn

Forskningsstatistik med fokus på køn Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat

Læs mere

omregnet til fuldtidsstillinger

omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2018 Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper på sundhedsområdet i Region Midtjylland er opgjort pr. 1. november 2018. Opgørelsen dækker vakancesituationen

Læs mere

Sundhedsforskning i Danmark

Sundhedsforskning i Danmark Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres?

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2005 Statistikken

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten

Læs mere

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt Årsrapport 2009 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a 2 Forord Det er nu med glæde, at Visitationsteamet kan præsentere den anden årsrapport for området. Visitationsteamet håber,

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Mental sundhed og trivsel

Mental sundhed og trivsel Mental sundhed og trivsel Flere og flere får ondt i livet. Hvorfor? Hvordan styrker vi indsatserne i fremtiden? Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Ordinær Karakterer Syge-/reeksamen 1. semester Onsdag den 3. fredag den 22. oktober

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Ordinær Karakterer Syge-/reeksamen 1. semester Onsdag den 3. fredag den 22. oktober Eksamen i grundlæggende klinik, SMEA15011E (mdt., 30 min. uden Ordinær ordinær 1. semester Onsdag den 3. Onsdag den 20. fredag den 5. fredag den 22. oktober Onsdag den 14. fredag den 16. november Onsdag

Læs mere

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den 02.02.2016 Endelig efter fordeling af lokaler den 24.05.2016 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Kandidat 2015,

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning R E F E R A T Emne 16. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Fredag den 4. juni 2010 kl. 12.00-15.00 Sted, mødelokale 501 J.nr. 7-203-01-43/2

Læs mere