Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2013) 641 final 2013/0314 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter (EØS-relevant tekst) {SWD(2013) 336 final} {SWD(2013) 337 final} DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Generel baggrund, begrundelse og formål Et indeks er et mål, typisk af en pris eller mængde, der fra tid til anden fastlægges ud fra et repræsentativt sæt af underliggende data. Når et indeks bruges som en referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, bliver det et benchmark. Der udarbejdes i dag en række forskellige benchmarks ved hjælp af forskellige metodologier af forskellige leverandører, som varierer fra offentlige organer til uafhængige leverandører af specifikke benchmarks. De ordninger, som flere kompetente myndigheder har indgået med en række banker vedrørende manipulation af benchmarkene for LIBOR- og EURIBOR-renten, har vist betydningen af benchmarks og deres svagheder. Påstande om forsøg på manipulation af vurderinger af råvarepriser leveret af prisrapporteringsagenturer (PRA'er) bliver for tiden undersøgt af de kompetente myndigheder, og IOSCO har undersøgt PRA'ernes vurderinger af oliepriserne. Integriteten af benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af mange finansielle instrumenter, som f.eks. renteswaps, og kommercielle og ikkekommercielle aftaler, som f.eks. realkreditaftaler. Hvis et benchmark manipuleres, medfører det betydelige tab for nogle af de investorer, som ejer finansielle instrumenter, hvis værdi er fastlagt med udgangspunkt i det pågældende benchmark. Sendes der vildledende signaler om et underliggende markeds status, kan det fordreje realøkonomien. Overordnet set undergraver bekymringer over risikoen for benchmarkmanipulation markedets tillid. Benchmarks er følsomme over for manipulation, hvor der findes interessekonflikter og muligheder for skøn i benchmarkprocessen, og disse ikke er underlagt passende governance og kontrol. Den første del af Kommissionens reaktion på den påståede manipulation af LIBOR og EURIBOR bestod i at ændre de eksisterende forslag til en markedsmisbrugforordning og et direktiv om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug med henblik på at tydeliggøre, at enhver form for manipulation af benchmarks klart og utvetydigt er ulovlig og er underlagt administrative eller strafferetlige sanktioner. En ændring af sanktionsordningen alene vil dog ikke forbedre den måde, som benchmarks udarbejdes og anvendes på. Sanktioner fjerner ikke de risici for manipulation, der opstår som følge af utilstrækkelig governance i forbindelse med benchmarkprocessen, hvor der findes interessekonflikter og muligheder for skøn. For at beskytte investorer og forbrugere skal benchmarks for det andet være robuste, pålidelige og egnede til formålet. På baggrund af disse overvejelser opstilles der fire hovedmål i dette forordningsforslag, der har til formål at forbedre den ramme, hvorunder benchmarks leveres, udarbejdes og anvendes: at forbedre governance og kontrol i forbindelse med benchmarkprocessen og navnlig sikre, at administratorer undgår interessekonflikter eller i det mindst håndterer dem effektivt at forbedre kvaliteten af de inputdata og metodologier, der anvendes af benchmarkadministratorer, og navnlig sikre, at der bruges tilstrækkelige og nøjagtige data, når benchmarks fastlægges at sikre, at stillere til benchmarks underlægges tilstrækkelig kontrol, navnlig for at undgå interessekonflikter, og at deres bidrag til benchmarks underlægges tilstrækkelig kontrol. Om nødvendigt skal den relevante kompetente myndighed have beføjelse til at give stillere mandat til fortsat at bidrage til benchmarks DA 2 DA

3 at sikre tilstrækkelig beskyttelse af forbrugere og investorer, der anvender benchmarks, ved at forbedre gennemsigtigheden, sikre passende klageret og sikre, at egnethed vurderes i alle nødvendige tilfælde Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører EU-lovgivningen omhandler i dag visse aspekter af anvendelsen af benchmarks: Forslag til forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrugforordningen) 1 (artikel 2, stk. 3, litra d), og artikel 8, stk. 1, litra d)) og forslag til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation 2 (markedsmisbrugforordningen har været genstand for en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet i juni 2013) præciserer begge, at manipulation af benchmarks klart og utvetydigt er ulovlig og underlagt administrative eller strafferetlige sanktioner. I forordningen om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT) 3 fastlægges det, at manipulation af benchmarks, der vedrører engrosenergiprodukter, er ulovlig. I henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter 4 skal finansielle instrumenter, der optages til handel på et reguleret marked, kunne handles på en redelig, velordnet og effektiv måde. I gennemførelsesforordningen 5 vedrørende dette direktiv præciseres det yderligere, at kursen på eller en anden værdifastsættelse af det underliggende aktiv skal være pålidelig og offentligt tilgængelig. Artikel 30 i Kommissionens forslag til forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) 6 (som i øjeblikket er genstand for forhandlinger i Europa- Parlamentet og Rådet) indeholder en bestemmelse, der kræver ikkediskriminerende adgang til at licensere benchmarks til clearing- og handelsformål. I henhold til prospektdirektivet og dets gennemførelsesforordning 7 skal udstederen, såfremt et prospekt indeholder en reference til et indeks, give en erklæring om de underliggende værdipapirers art og nærmere oplysninger om, hvor der kan findes information herom, en angivelse af, hvor der kan findes oplysninger om fortidig og fremtidig kursudvikling for de underliggende værdipapirer og udsving heri, samt indeksets navn. Hvis det pågældende indeks er udarbejdet af udstederen, skal udstederen også anføre indeksets navn og en beskrivelse heraf. Hvis indekset ikke er udarbejdet af udstederen, skal udstederen anføre, hvor der kan indhentes oplysninger om indekset. Hvis grundlaget er en rentesats, skal udstederen anføre en beskrivelse af rentesatsen KOM(2011) 651 endelig 2011/0295 (COD) Bruxelles, KOM(2011) 654 endelig 2011/0297 (COD) REMIT-forordningen: Artikel 40, stk. 1, i MiFID: Artikel 37, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning vedrørende MiFID Direktiv 2003/71/EF og forordning (EF) nr. 809/2004, bilag XII, punkt DA 3 DA

4 I henhold til direktivet om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 8 er der en maksimumsgrænse for, hvor stor en andel investeringsinstitutter må have af værdipapirer, der er udstedt af samme emittent, i deres portefølje. Medlemsstaterne kan forhøje grænserne for, hvor meget af sine aktiver et investeringsinstitut må investere, til højst 20 % for investering i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent, når det drejer sig om et indeks, som investeringsinstituttet ønsker at kopiere, såfremt indeksets sammensætning er tilstrækkeligt diversificeret, indekset repræsenterer et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og det offentliggøres på en passende måde. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. Høringer En offentlig tremåneders høring blev indledt den 3. september og afsluttet den 29. november Der blev modtaget 84 bidrag fra stillere, benchmarkleverandører og brugere, herunder børser, banker, investorer, forbrugergrupper, erhvervsorganisationer og offentlige organer. Interessenterne anerkendte svaghederne i udarbejdelsen og anvendelsen af benchmarks, og de støttede generelt en indsats på EU-plan. Respondenterne lagde også vægt på behovet for international koordinering og omhyggelig kalibrering af anvendelsesområdet for alle initiativer. ESMA og EBA undersøgte i fællesskab manglerne ved EBF-EURIBOR's fastsættelse af EURIBOR, og den 11. januar 2013 igangsatte de en høring om principperne for benchmarking i Unionen 9. I skrivelse dateret den 7. marts 2013 vejledte EBA, ESMA og EIOPA om indholdet af den foreslåede lovgivning på baggrund af dette arbejde. Kommissionens tjenestegrene deltog i en åben ESMA-EBA-høring den 13. februar om principperne for benchmarking. Kommissionens tjenestegrene deltog også i den offentlige høring om håndtering af kursmanipulationskulturen en global aktion efter LIBOR/EURIBOR, som Europa-Parlamentet afholdt den 29. september Konsekvensanalyse Kommissionen har i overensstemmelse med sin politik for bedre lovgivning foretaget en konsekvensanalyse af forskellige politikmodeller. De politiske løsningsmodeller omfattede tiltag med henblik på at begrænse incitamenter til manipulation, mindske mulighederne for skøn og sikre, at benchmarks baseres på tilstrækkelige og repræsentative data, at intern governance og kontrol tager hånd om risici, at der føres effektivt tilsyn med benchmarks, og at der opnås gennemsigtighed og investorbeskyttelse. Hver politisk løsningsmodel blev vurderet ud fra følgende kriterier: konsekvenser for interessenter, virkning og effektivitet. Følgende grundlæggende rettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder er af særlig relevans: respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger samt ytrings- og informationsfrihed. Begrænsning i udøvelsen af disse rettigheder og friheder tillades som fastsat i chartrets artikel 52. Målene, jf. ovennævnte definition, er i overensstemmelse med EU's forpligtelser til at respektere de grundlæggende rettigheder. Enhver begrænsning i udøvelsen af disse rettigheder Artikel 53 i direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2009/65/EF). DA 4 DA

5 og friheder skal dog være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. I forbindelse med benchmarks er det mål af almen interesse, som begrunder visse begrænsninger i de grundlæggende rettigheder, målet om at sikre markedsintegritet. Behovet for at beskytte ejendomsretten (artikel 17 i chartret) begrunder også visse begrænsninger i de grundlæggende rettigheder, idet investorer har ret til at få beskyttet værdien af deres ejendom (f.eks. lån og derivater) mod tab forårsaget af markedsforvridning. Retten til ytrings- og informationsfrihed kræver, at mediefriheden overholdes. Denne forordning bør fortolkes og anvendes under overholdelse af denne grundlæggende rettighed. Hvis en person blot offentliggør eller henviser til et benchmark som en del af sine journalistiske aktiviteter, men ikke kontrollerer leveringen af det pågældende benchmark, skal den pågældende person derfor ikke være underlagt denne forordnings krav til administratorer. Derfor kan journalister i forbindelse med journalistiske aktiviteter frit rapportere om finansielle markeder og råvaremarkeder. I overensstemmelse hermed er begrebet administrator af et benchmark snævert defineret for at sikre, at det omfatter levering af et benchmark, men ikke journalistiske aktiviteter. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET 3.1. Retsgrundlag Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Nærheds- og proportionalitetsprincippet Kommissionens forslag om at regulere benchmarks er i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som kræver, at Unionen kun må handle, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på EU-plan. Mange benchmarks er nationale, men benchmarkindustrien som helhed er international med hensyn til både udarbejdelse og anvendelse. Mens foranstaltninger på nationalt plan vedrørende nationale indeks kan hjælpe med at sikre, at eventuelle indgreb er afstemt efter de specifikke problemer på nationalt plan, kan det føre til et sammensurium af divergerende regler, skabe ulige konkurrencevilkår på det indre marked og resultere i en usammenhængende og ukoordineret tilgang. Benchmarks bruges til at prisfastsætte en lang række grænseoverskridende transaktioner, navnlig på interbankfinansieringsmarkedet og markedet for derivater. Et sammensurium af nationale regler ville forringe mulighederne for at udvikle grænseoverskridende benchmarks og dermed hæmme sådanne grænseoverskridende transaktioner. Dette problem anerkendes af G20 og FSB, som har pålagt IOSCO at udvikle et globalt sæt af principper for finansielle benchmarks. Et EU-initiativ vil hjælpe med at styrke det indre marked ved at skabe en fælles ramme for pålidelige og korrekt anvendte benchmarks på tværs af forskellige medlemsstater. Selv om der i de fleste medlemsstater på nuværende tidspunkt ikke findes regulering på nationalt plan vedrørende udarbejdelse af benchmarks, har to medlemsstater allerede vedtaget national lovgivning om rentebenchmarks i deres nationale valutaer. Derudover har IOSCO for nylig fastlagt principper for benchmarks, som skal gennemføres af medlemmerne. Disse principper er dog fleksible med hensyn til deres anvendelsesområde og midlerne til deres DA 5 DA

6 gennemførelse og i forhold til visse vilkår. Hvis en harmoniseret europæisk ramme for benchmarks ikke fastlægges, vil nogle medlemsstater sandsynligvis vedtage lovgivning på nationalt plan, som vil være divergerende. På nuværende tidspunkt forekommer anvendelsesområdet for lovgivningen i den ene medlemsstat f.eks. lige så bredt som IOSCO's, mens lovgivningen i den anden medlemsstat, der har indført regler for benchmarks, kun omfatter rentebenchmarks. Disse divergerende tilgange vil føre til fragmentering af det indre marked, da administratorer og brugere af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Hvis en lovgivningsramme ikke fastlægges på EU-plan, vil de individuelle nationale foranstaltninger også være ineffektive, da medlemsstaterne ikke har pligt eller incitament til at samarbejde med hinanden. Hvis der ikke findes et sådant samarbejde, åbnes der op for regelarbitrage. Visse aspekter af investorbeskyttelse på dette område er generelt omfattet af MiFID. MiFID omfatter særlig et krav om, at selskaber skal vurdere hensigtsmæssigheden og i den forbindelse fastlægge, om kunden har den nødvendige erfaring og det nødvendige kendskab til at forstå de risici, som er forbundet med det produkt eller den service, der udbydes eller efterspørges. Det sikrer således et tilstrækkeligt niveau af investorbeskyttelse. Hvad angår forbrugerbeskyttelse, omfatter direktivet om forbrugerkredit regler om afgivelse af oplysninger, og direktivet om realkredit, der snart vil blive vedtaget, omfatter også et krav om, at de kreditaftaler, der anbefales, skal være hensigtsmæssige for forbrugeren. Disse EUregler om forbrugerbeskyttelse vedrører dog ikke det specifikke spørgsmål om egnetheden af benchmarks i forbindelse med finansielle kontrakter. Ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder desuden, at forbrugere har et begrænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Forbrugere mangler den nødvendige viden eller erfaring til at vurdere et benchmarks egnethed. Derfor skal dette forslag supplere den eksisterende EU-lovgivning på dette område ved at sikre, at ansvaret for at vurdere benchmarks' egnethed i forbindelse med detailaftaler ligger hos udlånere eller kreditorer. Derved sikres også harmoniserede EU-regler om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med benchmarks, der bruges som reference for finansielle kontrakter. Der skal også fastlægges en fælles retlig ramme for forbrugere og kreditorer, for så vidt angår finansielle kontrakter, så der kan anvendes grænseoverskridende benchmarks i stedet for en fragmenteret national tilgang. Som følge af forbrugerklager og retssager om anvendelsen af uegnede benchmarks i flere medlemsstater er der sandsynlighed for, at der træffes divergerende foranstaltninger for forbrugerbeskyttelse på nationalt plan. Dette kan føre til fragmentering af det indre marked. Den foreslåede forordning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som fastsat i EU-traktatens artikel 5, stk. 4. Den er kun målrettet mod de indeks, der bruges som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter, som f.eks. realkreditaftaler, fordi disse benchmarks kan have direkte og markant betydning for økonomien, hvis de manipuleres. Den foreslåede forordning indeholder desuden bestemmelser, som tilpasser forordningens krav til forskellige sektorer og forskellige typer benchmarks, f.eks. benchmarks vedrørende råvarer og interbankrenten samt benchmarks, der benytter børsdata. En forholdsmæssig tilgang er sikret, eftersom langt de fleste forpligtelser påhviler benchmarkadministratoren. Mange benchmarkadministratorer opfylder allerede nogle af disse krav, og den administrative byrde forventes derfor ikke at vokse uforholdsmæssigt. Derudover kræves der kun processer for intern governance og kontrol af tilsynsbelagte stillere, hvilket vil sige, at indvirkningen på ikketilsynsbelagte stillere til et benchmark, f.eks. en ikkeregistreret erhvervsdrivende, ikke er væsentlig. Endelig er denne forordning i det væsentlige baseret på de internationalt aftalte IOSCO-principper for finansielle benchmarks, der blev offentliggjort den 17. juli 2013, og i forbindelse med hvilke DA 6 DA

7 der er foretaget omfattende høringer af interessenter. Derved begrænses tilpasningsomkostningerne. På denne baggrund er handling på EU-niveau relevant ud fra nærheds- og proportionalitetsprincippet Reguleringsmiddel En forordning anses for at være den mest hensigtsmæssige retsakt til indførelse af ensartede regler om leveringen af benchmarks, bidraget af inputdata til benchmarks og anvendelsen af disse benchmarks i Unionen. Bestemmelserne i dette forslag fastlægger visse krav til administratorer, stillere og brugere af benchmarks. Den grænseoverskridende karakter af mange benchmarks gør det nødvendigt at harmonisere disse krav. Eftersom reguleringen af benchmarks involverer foranstaltninger, der angiver specifikke krav vedrørende data og metodologier, kan selv små forskelle i tilgangen hæmme den grænseoverskridende levering af benchmarks betydeligt. Anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse uden national lovgivning, vil begrænse muligheden for, at de kompetente myndigheder på nationalt niveau træffer divergerende foranstaltninger, og vil sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed i hele Unionen Nærmere redegørelse for forslaget Anvendelsesområde (artikel 2) Den foreslåede forordning gælder for alle offentliggjorte benchmarks, der bruges som reference for et finansielt instrument, der handles eller er optaget til handel på en reguleret markedsplads, eller en finansiel kontrakt (f.eks. en realkreditaftale), og benchmarks, som måler en investeringsfonds resultater. Når benchmarkprocessen involverer skøn og er genstand for en interessekonflikt, er der risiko for manipulation, hvis der ikke findes passende governance- og kontrolforanstaltninger. Derfor skal indeks, som involverer skøn, underkastes reguleringsforanstaltninger. Alle indeks involverer en grad af skøn, om end den er varierende. Derfor bør anvendelsesområdet omfatte alle benchmarks, uanset beregningsmetoden eller bidragenes art. Anvendelsesområdet bør omfatte alle indeks, herunder offentliggjorte indeks, da enhver tvivl om nøjagtigheden og pålideligheden af disse indeks sandsynligvis vil medføre større skader for den bredere befolkning end indeks, som ikke er offentlige. Når et benchmark bruges som en referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, fører enhver manipulation til økonomiske tab. Hvis stilleren også anvender det finansielle instrument, der benytter benchmarket som reference, er der en interessekonflikt og et incitament til at manipulere. Når benchmarks anvendes til at måle finansielle instrumenters økonomiske resultater, kan de desuden være genstand for interessekonflikter, og manipulation heraf vil føre til, at investorer vælger suboptimale investeringer. Derfor er det vigtigt at målrette mod alle benchmarks, som prisfastsætter et finansielt instrument eller en forbrugeraftale, eller som måler investeringsfondes økonomiske resultater. For benchmarks, der anvendes bredt, kan selv en mindre manipulation få alvorlige konsekvenser, men et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid. En begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks afhjælper ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden. I lyset af alle disse overvejelser og med henblik på at sikre en klar og omfattende anvendelse af forordningen afhænger anvendelsesområdet heller ikke af inputdataenes art, dvs. hvorvidt inputdataene er økonomiske (f.eks. aktiepriser) eller ikkeøkonomiske (f.eks. vejrparametre) værdier eller tal. Det skyldes, at det i forbindelse med anvendelsesområdets fastlæggelse er DA 7 DA

8 afgørende, hvordan outputværdien fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater. Når en værdi anvendes som reference for en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, bliver dens hidtidige ikkeøkonomiske karakter i den sammenhæng irrelevant. For så vidt angår benchmarkadministratorer, er alle administratorer potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan have utilstrækkelige governance- og kontrolsystemer. De skal derfor omfattes af passende regulering. Derudover pålægges alle benchmarkadministratorer et krav om godkendelse, da de kontrollerer benchmarkprocessen, og da tilsyn er den mest effektive måde til at sikre integriteten af benchmarks. Med hensyn til stillere til benchmarks er disse også potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan dermed være en kilde til manipulation. Bidrag til et benchmark er frivillige. Hvis et initiativ kræver, at stillere foretager væsentlige ændringer i deres forretningsmodeller, kan de ophøre med at bidrage til det pågældende benchmark. For enheder, som allerede er genstand for regulering og tilsyn (såkaldte tilsynsbelagte stillere), forventes indførelsen af systemer for god governance og kontrol dog ikke at medføre betydelige omkostninger eller en uforholdsmæssig administrativ byrde. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage alle tilsynsbelagte stillere i anvendelsesområdet for denne forordning. For stillere, som ikke er genstand for regulering og tilsyn (ikketilsynsbelagte stillere), kan godkendelse eller pålæggelse af andre regler medføre betydelige omkostninger og administrative byrder. Myndighederne ville også være ineffektive, hvis de skulle føre tilsyn med virksomheder, som de ikke har ekspertviden om. Hvis enheder og personer, som der for øjeblikket ikke føres tilsyn med, pålægges tilsyn, ville det derfor medføre betydelige omkostninger og give minimale fordele. Ikke desto mindre har visse dele af denne forordning, som f.eks. behovet for at levere nøjagtige og pålidelige inputdata, indirekte relevans for alle stillere, eftersom de fortsat er underlagt markedsmisbrugforordningen og i henhold til denne er kontraktligt forpligtet til at opfylde kravene i administratorens adfærdskodeks. Undtaget fra forslagets anvendelsesområde er centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker. Endelig kan en person i nogle tilfælde udarbejde et indeks, men ikke være klar over, at dette indeks er et benchmark, fordi det f.eks. anvendes som reference for et finansielt instrument, uden at den person, der har udarbejdet indekset, har kendskab til dette. Forordningen etablerer derfor en mekanisme til at underrette personer, der har udarbejdet indeks, om, at deres indeks er blevet eller kan blive et benchmark, og give dem mulighed for at nægte, at det anvendes som et benchmark. Hvis de giver deres samtykke hertil, underlægges de den foreslåede forordning, for så vidt angår dette benchmark. Hvis de nægter, kan indekset ikke anvendes som et benchmark, og kravene til administratorer i denne forordning vil ikke finde anvendelse Governance og kontrol i forbindelse med administratorer (artikel 5 og 6) Forslaget sikrer, at interessekonflikter undgås, og at governance- og kontrolforanstaltninger er effektive. De er omfattet af krav om governance og kontrolforanstaltninger, og der er anført mere detaljerede krav i bilaget Inputdata og metodologi (artikel 7) I forslaget fastsættes tre krav, som er beskrevet i bilaget, vedrørende de inputdata og den metodologi, der anvendes til at udarbejde et benchmark, med det formål at mindske mulighederne for skøn og styrke både integritet og pålidelighed: DA 8 DA

9 Inputdata skal være tilstrækkelige og nøjagtige, således at de repræsenterer de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle. Inputdata skal indhentes fra et pålideligt og repræsentativt panel eller et udsnit af stillere. Administratoren skal anvende en robust og pålidelig metodologi til at fastsætte benchmarket Krav til stillere (artikel 9 og 11) Administratoren skal udarbejde en adfærdskodeks for stillere, der tydeligt beskriver stillernes forpligtelser og ansvar, når de leverer inputdata til fastlæggelse af benchmarket. Hvis stillere i forvejen er regulerede enheder, skal de også undgå interessekonflikter og gennemføre passende kontrolforanstaltninger Sektorbestemte krav (artikel 10 og artikel 12-14) Af hensyn til proportionaliteten og for at sikre, at forslaget i tilstrækkelig grad er skræddersyet til forskellige benchmarktyper og sektorer, indeholder bilag II og III mere detaljerede bestemmelser om råvarebenchmarks og rentebenchmarks. Kritiske benchmarks underlægges yderligere krav, og den relevante kompetente myndighed får i den forbindelse beføjelse til at godkende bidrag. Benchmarks, hvis inputdata leveres af regulerede markedspladser, er også fritaget for bestemte forpligtelser for at undgå dobbeltregulering Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse (artikel 15-18) Investorbeskyttelsen forbedres via bestemmelser om gennemsigtighed. Administratorer skal afgive en erklæring om, hvad benchmarket måler, og dets svagheder, og de skal offentliggøre de underliggende data, som sætter brugerne i stand til at vælge det mest hensigtsmæssige og egnede benchmark. I denne erklæring anføres det også, at brugerne skal træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis administratoren ophører med at levere benchmarket. Endelig kræves det, at bankerne udfører en egnethedsvurdering, når de indgår finansielle kontrakter, som f.eks. lån sikret ved pant i fast ejendom Tilsyn og godkendelsesprocedure for administratorer (artikel 22-37) Aktiviteten med at levere benchmarks underlægges krav om forudgående godkendelse og løbende tilsyn. Forslaget fastlægger betingelserne og procedurerne for benchmarkadministratorer i Unionen, når de skal indhente godkendelse fra den relevante kompetente myndighed. Med forslaget etableres en mekanisme til at sikre en effektiv håndhævelse af forordningen. Den giver de kompetente myndigheder de nødvendige beføjelser til at sikre, at administratorer overholder forordningen. For kritiske benchmarks skal der oprettes kollegier af tilsynsførende for at fremme udvekslingen af oplysninger og sikre ensartet godkendelse og tilsyn. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget får konsekvenser for EU's budget. De særlige budgetmæssige virkninger af forslaget vedrører de opgaver, der tildeles ESMA som anført i den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag. De nye opgaver vil blive udført med de menneskelige ressourcer, der er tilgængelige i forbindelse med den årlige budgetprocedure, i lyset af de budgetmæssige begrænsninger, alle EU-organerne er underlagt, og i overensstemmelse med den finansielle programmering for alle agenturer. DA 9 DA

10 De ressourcer, som agenturet har brug for til de nye opgaver, vil være i overensstemmelse med programmeringen af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for ESMA, som er fastlagt i den nylige meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet Programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for (COM (2013) 519). De særlige budgetmæssige konsekvenser for Kommissionen vurderes også i den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag. Forslagets primære budgetmæssige konsekvenser er kort sagt følgende: a) Personale i GD MARKT: 1 AD-fuldtidsstilling til udformning af delegerede retsakter og til evaluering, overvågning af gennemførelse og potentiel revision af initiativet. De samlede anslåede omkostninger er 0,141 mio. EUR årligt. b) ESMA: i) Personaleudgifter: to midlertidigt ansatte, der deltager og mægler i tilsynskollegierne for kritiske benchmarks, yder teknisk rådgivning til Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning, koordinerer udviklingen af samarbejdsordninger med tredjelande, udformer retningslinjer med det formål at fremme konvergens og konsekvens på tværs af sektorerne af sanktionsordninger og vedligeholder registre over meddelelser om anvendelsen af benchmarks og en liste over registrerede benchmarkadministratorer. De samlede årlige omkostninger for disse to midlertidigt ansatte er 0,326 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et årligt bidrag på 40 % (0,130 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,196 mio. EUR). ii) Operationelle omkostninger og infrastrukturomkostninger: Der anslås også en indledende udgift på 0,25 mio. EUR til ESMA, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,1 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,15 mio. EUR) i Denne udgift vedrører primært ITsystemer, ved hjælp af hvilke ESMA kan opfylde følgende krav: vedligeholdelse af en liste over administratorer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og tredjelandsselskaber, der leverer benchmarks i Unionen modtagelse af meddelelser om anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt i Unionen, vedligeholdelse af et register og indsatsen for at sikre, at administratorer har kendskab til denne anvendelse. ESMA skal desuden indgive en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2018, hvis samlede omkostninger beløber sig til 0,3 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,12 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,18 mio. EUR) i DA 10 DA

11 2013/0314 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 11, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Prisfastsættelsen for mange finansielle instrumenter og finansielle kontrakter afhænger af nøjagtigheden og integriteten af benchmarks. Tilfælde af manipulering af rentebenchmarks, som f.eks. LIBOR og EURIBOR, samt påstande om, at energi-, olie- og valutabenchmarks er blevet manipuleret, har vist, at benchmarks, hvis fastlæggelsesprocesser ligner hinanden på bestemte områder, f.eks. som genstand for interessekonflikter, anvendelse af skøn og svag governance, kan være sårbare over for manipulation. Svigt eller tvivl i forbindelse med nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks, kan undergrave markedets tillid, påføre tab for forbrugere og investorer og fordreje realøkonomien. Det er derfor nødvendigt at sikre nøjagtigheden, robustheden og integriteten af benchmarks og processen for fastsættelse af benchmarks. (2) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter 12 fastlægges en række krav til pålideligheden af et benchmark, der bruges til at prisfastsætte et børsnoteret finansielt instrument. Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel 13, indeholder en række krav til benchmarks, som anvendes af udstedere. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 14 indeholder en række krav med hensyn til investeringsinstitutters anvendelse af benchmarks. Europa-Parlamentets og Rådets [ xxx] EUT L 145 af , s. 1. EUT L 345 af , s. 64. EUT L 302 af , s. 32. DA 11 DA

12 forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne 15 indeholder bestemmelser, der forbyder manipulation af benchmarks, der anvendes i forbindelse med engrosenergiprodukter. Disse retsakter dækker dog kun visse aspekter af en række benchmarks og omhandler ikke alle svagheder i processen med at udarbejde alle benchmarks. (3) Benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af grænseoverskridende transaktioner og fremmer dermed et effektivt indre marked for en lang række finansielle instrumenter og tjenesteydelser. Mange benchmarks, der bruges som referencesatser i finansielle kontrakter, navnlig realkreditaftaler, er udarbejdet i én medlemsstat, men anvendes af kreditinstitutter og forbrugere i andre medlemsstater. Disse kreditinstitutter foretager ofte risikoafdækning eller skaffer de nødvendige midler til finansiering af disse finansielle kontrakter på det grænseoverskridende interbankmarked. Kun to medlemsstater har allerede vedtaget national lovgivning om benchmarks, men deres respektive retlige rammer for benchmarks er forskellige med hensyn til f.eks. anvendelsesområdet. Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) har for nylig fastlagt principper for benchmarks, og da disse principper er ret fleksible med hensyn til deres præcise anvendelsesområde og midlerne til deres gennemførelse og hvad angår vilkår, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage lovgivning på nationalt plan, som gennemfører disse principper på forskellig måde. (4) Disse forskellige tilgange vil føre til en fragmentering af det indre marked, da administratorer og brugere af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater, og benchmarks, som udarbejdes i én medlemsstat, kan forhindres i at blive anvendt i andre medlemsstater. Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der anvendes i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter i Unionen, er der derfor sandsynlighed for, at forskelle i medlemsstaternes lovgivning vil skabe hindringer for det indre markeds funktion med hensyn til levering af benchmarks. (5) EU-regler om forbrugerbeskyttelse omfatter ikke det specifikke spørgsmål om egnetheden af benchmarks i forbindelse med finansielle kontrakter. Som følge af forbrugerklager og retssager om anvendelsen af uegnede benchmarks i flere medlemsstater er der sandsynlighed for, at der af legitime hensyn til forbrugerbeskyttelsen træffes divergerende foranstaltninger på nationalt plan, hvilket kan medføre en fragmentering af det indre marked på grund af de forskellige konkurrencevilkår, som er forbundet med forskellige niveauer for forbrugerbeskyttelse. (6) For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, navnlig med hensyn til de finansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse bør der derfor fastlægges en retlig ramme for benchmarks på EU-plan. (7) Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at disse regler indføres via en forordning for at sikre, at bestemmelser, som direkte pålægger forpligtelser med hensyn til udarbejdelse af, bidrag til og anvendelse af benchmarks, anvendes på en ensartet måde i hele Unionen. Eftersom en retlig ramme for levering af benchmarks nødvendigvis involverer foranstaltninger, der angiver specifikke krav til alle de forskellige aspekter, som er forbundet med levering af benchmarks, kan selv små forskelle i tilgangen til et af disse aspekter hæmme den grænseoverskridende levering af benchmarks betydeligt. 15 EUT L 326 af , s. 1. DA 12 DA

13 Derfor bør anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse uden national lovgivning, mindske muligheden for, at der træffes divergerende foranstaltninger på nationalt niveau, og sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed samt forhindre, at den grænseoverskridende levering af benchmarks hæmmes betydeligt. (8) Anvendelsesområdet for denne forordning bør være så bredt, som det er nødvendigt for at etablere en præventiv lovgivningsmæssig ramme. Udarbejdelsen af benchmarks involverer skøn og er i sig selv genstand for visse typer af interessekonflikter, hvilket medfører muligheder for og incitamenter til at manipulere disse benchmarks. Disse risikofaktorer er fælles for alle benchmarks, som alle skal underlægges passende governance- og kontrolkrav. Da et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid, afhjælper en begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden. Navnlig kan benchmarks, som for øjeblikket ikke anvendes bredt, anvendes på en sådan måde i fremtiden, at selv en mindre manipulation kan få alvorlige konsekvenser. (9) I forbindelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne forordning bør det være afgørende, hvorvidt benchmarkets outputværdi fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater. Derfor bør anvendelsesområdet ikke afhænge af inputdataenes art. Benchmarks, der beregnes på baggrund af økonomiske inputdata, såsom aktiepriser, og ikkeøkonomiske tal eller værdier, såsom vejrparametre, bør derfor medtages. Rammen bør dække de benchmarks, der er genstand for disse risici, men bør også sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion på de risici, som forskellige benchmarks udgør. Denne forordning bør derfor gælde for alle benchmarks, der bruges til at prisfastsætte finansielle instrumenter, som er børsnoterede eller handles på en reguleret markedsplads. (10) Mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig forbrugerkreditaftaler, som er sikret ved pant i fast ejendom, der som reference benytter benchmarks, som er underlagt samme risici. Denne forordning bør derfor omfatte de indeks eller referencesatser, der er nævnt i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/ /EU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF.] (11) Mange investeringsindeks er kendetegnet ved betydelige interessekonflikter og bruges til at måle f.eks. et investeringsinstituts økonomiske resultater. Nogle af disse benchmarks offentliggøres, og andre stilles gratis eller mod gebyr til rådighed for offentligheden eller en del af offentligheden, og manipulation heraf kan påvirke investorerne negativt. Denne forordning bør derfor omfatte indeks eller referencesatser, der bruges til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater. (12) Alle benchmarkadministratorer er potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan have utilstrækkelige governance- og kontrolsystemer. Da administratorer kontrollerer benchmarkprocessen, er krav om godkendelse og tilsyn af administratorer desuden den mest effektive måde til at sikre integriteten af benchmarks. (13) Stillere er genstand for potentielle interessekonflikter, udøver skøn og kan dermed være en kilde til manipulation. Bidrag til et benchmark er frivillige. Hvis et initiativ kræver, at stillere foretager væsentlige ændringer i deres forretningsmodeller, kan de ophøre med at yde bidrag. For enheder, som allerede er genstand for regulering og tilsyn, forventes indførelsen af systemer for god governance og kontrol dog ikke at medføre betydelige omkostninger eller en uforholdsmæssig administrativ byrde. Derfor pålægger denne forordning tilsynsbelagte stillere visse forpligtelser. DA 13 DA

14 (14) En administrator er den fysiske eller juridiske person, der kontrollerer leveringen af et benchmark, og som især administrerer benchmarket, indsamler og analyserer inputdataene, fastlægger benchmarket og i nogle tilfælde offentliggør benchmarket. Hvis en person blot offentliggør eller henviser til et benchmark som en del af sine journalistiske aktiviteter, men ikke kontrollerer leveringen af det pågældende benchmark, skal den pågældende person dog ikke være underlagt denne forordnings krav til administratorer. (15) Et indeks beregnes ved hjælp af en formel eller en anden metode på grundlag af underliggende værdier. Der er mulighed for skøn ved udviklingen af denne formel, udførelsen af beregningen eller udvælgelsen af inputdata. Dette skøn medfører risiko for manipulering, og alle benchmarks med dette kendetegn bør derfor være omfattet af denne forordning. Hvis en enkelt pris eller værdi bruges som reference for et finansielt instrument, hvor prisen for et enkelt værdipapir f.eks. er referencepris for en option, er der dog ikke tale om beregning, inputdata eller skøn. Referencepriser baseret på en enkelt pris eller værdi bør derfor ikke betragtes som benchmarks i forbindelse med denne forordning. Referencepriser eller afviklingspriser beregnet af centrale modparter (CCP'er) bør ikke betragtes som benchmarks, da de anvendes til at fastlægge afvikling, margener og risikostyring og dermed ikke afgør det beløb, der skal betales i henhold til et finansielt instrument, eller værdien af et finansielt instrument. (16) Benchmarks, som leveres af centralbanker i Unionen, er underlagt de offentlige myndigheders kontrol og opfylder principper, standarder og procedurer, der sikrer deres benchmarks nøjagtighed, integritet og uafhængighed som omhandlet i denne forordning. Disse benchmarks behøver derfor ikke være underlagt denne forordning. Tredjelandes centralbanker kan dog også levere benchmarks, som anvendes i Unionen. Det er nødvendigt at fastlægge, at kun de centralbanker i tredjelande, som udarbejder benchmarks, er undtaget fra forpligtelserne i henhold til denne forordning og er underlagt standarder, som ligner dem, der er fastlagt ved denne forordning. (17) Sårbarheder i forbindelse med levering af et benchmark, som ikke er genstand for passende governance, skaber muligheder for at manipulere et benchmark. Hvis benchmarks er offentligt tilgængelige, tages der muligvis ikke højde for alle disse risici, og passende governance- og kontrolforanstaltninger gennemføres derfor ikke i tilstrækkelig grad. For at sikre integriteten af benchmarks bør det kræves, at benchmarkadministratorer indfører passende governancemekanismer med henblik på at håndtere disse interessekonflikter og sikre tilliden til benchmarkenes integritet. Selv ved effektiv forvaltning er de fleste administratorer genstand for visse interessekonflikter og skal foretage vurderinger og træffe beslutninger, der påvirker en forskelligartet gruppe af interessenter. Administratorer skal derfor indføre en uafhængig kontrolfunktion, som kan overvåge gennemførelsen og effektiviteten af governancemekanismerne, der sikrer effektiv overvågning. (18) Manipulation eller manglende pålidelighed af benchmarks kan medføre tab for investorer og forbrugere. Derfor bør denne forordning fastlægge en ramme for administratorers og stilleres opbevaring af optegnelser og sikre gennemsigtighed med hensyn til et benchmarks formål og inputdata, hvilket bidrager til mere effektiv og retfærdig afgørelse af eventuelle krav i henhold til national lovgivning eller EUlovgivning. (19) Revision og effektiv håndhævelse af denne forordning kræver efterfølgende analyse og dokumentation, og benchmarkadministratorerne skal derfor opbevare optegnelser vedrørende beregningen af et benchmark i en passende periode. Den virkelighed, som DA 14 DA

15 et benchmark søger at måle, og det miljø, hvori det måles, ændres sandsynligvis med tiden. Den proces og metodologi, der anvendes ved levering af benchmarks, bør derfor revideres eller gennemgås jævnligt for at påvise mangler og muligheder for forbedringer. Mange interessenter kan blive berørt af fejl i forbindelse med leveringen af et benchmark og kan hjælpe med at påvise disse mangler. Der bør derfor gennemføres en uafhængig klageprocedure for at sikre, at disse interessenter kan underrette benchmarkadministratoren om klager, og at benchmarkadministratoren objektivt evaluerer klagens berettigelse. (20) Leveringen af benchmarks involverer ofte outsourcing af vigtige funktioner, som f.eks. beregning af benchmarket, indsamling af inputdata og formidling af benchmarket. Af hensyn til effektiviteten af governancemekanismerne bør det sikres, at en sådan outsourcing ikke fritager en benchmarkadministrator fra dennes forpligtelser og ansvar og gennemføres på en sådan måde, at den ikke påvirker hverken administratorens evne til at varetage disse forpligtelser og dette ansvar eller den relevante kompetente myndigheds evne til at føre tilsyn med vedkommende. (21) Benchmarkadministratoren er den centrale modtager af inputdata og kan evaluere integriteten og nøjagtigheden af disse inputdata på en konsekvent måde. Benchmarkadministratoren bør derfor have indført passende kontrolforanstaltninger med henblik på at vurdere nøjagtigheden af inputdata og underrette den relevante kompetente myndighed om mistænkelige data. (22) Ansatte hos administratoren kan i nogle tilfælde påvise overtrædelser af denne forordning eller potentielle sårbarheder, der kan føre til manipulation eller forsøg på manipulation. Denne forordning bør derfor sikre, at der indføres passende ordninger, som sætter ansatte i stand til fortroligt at underrette administratorer om mulige overtrædelser af denne forordning. (23) Ethvert skøn, der kan udøves i forbindelse med leveringen af inputdata, skaber mulighed for at manipulere et benchmark. Hvis inputdata er transaktionsbaserede data, er der mindre plads til skøn, og muligheden for at manipulere data er derfor mindre. Administratorer bør derfor generelt så vidt muligt bruge faktiske transaktionsbaserede inputdata, men kan anvende andre data, hvis transaktionsdataene ikke er tilstrækkelige til at sikre benchmarkets integritet og nøjagtighed. (24) Nøjagtigheden og pålideligheden af et benchmark i forbindelse med måling af den økonomiske virkelighed, det har til formål at spore, afhænger af den anvendte metodologi og de anvendte inputdata. Det er derfor nødvendigt at indføre en metodologi, der sikrer benchmarkets pålidelighed og nøjagtighed. (25) Det kan være nødvendigt at ændre metodologien for at sikre benchmarkets fortsatte nøjagtighed, men ændringer af metodologien påvirker benchmarkets brugere og interessenter. De procedurer, som skal følges ved ændring af benchmarkmetodologien, herunder krav om høring, bør derfor angives. Det gælder også behovet for høring, så brugere og interessenter kan træffe de nødvendige foranstaltninger på baggrund af disse ændringer eller underrette administratoren, hvis de har betænkeligheder ved disse ændringer. (26) Integriteten og nøjagtigheden af benchmarks afhænger af integriteten og nøjagtigheden af de inputdata, der leveres af stilleren. Det er afgørende, at stillernes forpligtelser med hensyn til disse inputdata angives tydeligt, er troværdige og er i overensstemmelse med benchmarkadministratorens kontrolforanstaltninger og metodologi. DA 15 DA

16 Benchmarkadministratoren bør derfor udarbejde en adfærdskodeks, hvori disse krav angives, og som stillerne forpligtes til at overholde. (27) Mange benchmarks fastlægges ud fra inputdata, som leveres af regulerede markedspladser, energibørser og auktioner over emissionskvoter. Disse markedspladser er underlagt regulering og tilsyn, som sikrer inputdataenes integritet og indeholder krav til governance samt procedurer for meddelelse om overtrædelser. Derfor er disse benchmarks fritaget for bestemte forpligtelser for at undgå dobbeltregulering, og fordi tilsyn med disse sikrer integriteten af de anvendte inputdata. (28) Stillere kan være genstand for interessekonflikter og udøver i nogle tilfælde skøn, når de fastlægger inputdata. Stillere bør derfor underlægges governancemekanismer, som sikrer, at disse konflikter håndteres, og at inputdata er nøjagtige, stemmer overens med administratorens krav og kan valideres. (29) Forskellige typer benchmarks og forskellige benchmarksektorer er præget af forskellige karakteristika, sårbarheder og risici. Bestemmelserne i denne forordning bør præciseres yderligere for bestemte benchmarksektorer og -typer. Interbankrentebenchmarks er benchmarks, der spiller en vigtig rolle i omsætningen af pengepolitikken, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning. Råvarebenchmarks anvendes bredt og har sektorspecifikke karakteristika, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning. (30) Fejl i visse kritiske benchmarks kan have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, ordenen på markedet eller investorerne, og der bør derfor indføres yderligere krav med henblik på at sikre integriteten og robustheden af disse kritiske benchmarks. Hvis et benchmark anvendes som reference for en betydelig værdi af finansielle instrumenter, vil det få sådanne konsekvenser. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen fastlægger de benchmarks, der anvendes som reference for finansielle instrumenter over en vis størrelse, og som bør anses for at være kritiske benchmarks. (31) Stillere, der ophører med at bidrage, kan undergrave troværdigheden af kritiske benchmarks. For at afhjælpe denne sårbarhed bør den relevante kompetente myndighed have beføjelse til at kræve obligatoriske bidrag til kritiske benchmarks. (32) For at benchmarkbrugerne kan vælge benchmarks og forstå risiciene i forbindelse hermed, skal de vide, hvad benchmarket måler, og hvilke sårbarheder det har. Benchmarkadministratoren bør derfor offentliggøre en erklæring om disse forhold og de inputdata, der anvendes til at fastlægge benchmarket. (33) Forbrugere kan indgå finansielle kontrakter, navnlig aftaler om realkredit og forbrugslån, der benytter et benchmark som reference, men ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder, at de har et begrænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Det bør derfor sikres, at ansvaret for at vurdere et sådant benchmarks hensigtsmæssighed for forbrugeren bæres af udlånerne eller kreditorerne, som er underlagt tilsyn, da de bedre er i stand til at vælge benchmarket. Denne forordning bør dog ikke indeholde krav om en egnethedsvurdering for finansielle instrumenter, der anvendes som reference for et benchmark, da denne allerede er omfattet af [MiFID]. (34) Denne forordning bør tage hensyn til de principper for benchmarks, der er udstedt af Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) (IOSCO-principperne) af 17. juli 2013, der fungerer som en global standard for lovgivningskrav til benchmarks. Det bør DA 16 DA