Udarbejdet af: Sandie Damborg Studienummer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Sandie Damborg Studienummer: 20091860"

Transkript

1 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 1 HD - Finansiel Rådgivning Speciale 8. semester Aalborg Universitet Vejleder: Christian Farø Afleveringsdato d Udarbejdet af: Sandie Damborg Studienummer:

2 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 2 English summary... 4 Indledning... 6 Problemformulering... 8 Afgrænsning og metodevalg... 8 Kildekritik: Del 1 Redegørelse Redegørelse for Sparekassen Vendsyssel Værdigrundlag, vision og mission Garantsparekassen Organisation SWOT-analyse Lovgrundlag Kapitalforhold og solvens Basiskapital Kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital Store engagementer Statslig kapitalindskud i kreditinstitutter Markedsudvikling Bankpakke I Bankpakke II Bankpakke III Individuel Statsgaranti Del 2 Analyse af Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel Solvens ICGR og mulighed for vækst ICGR og bankpakke II: Udlånssammensætning Store engagementer Rentabilitet ROA rate of return on assets WACC Rentefølsomhed Likviditet Muligheder for kapitalfremskaffelse Delkonklusion på analyse af Sparekassen Vendsyssels økonomiske situation Del 3 Analyse af Sparekassen Hvetbo Redegørelse for Sparekassen Hvetbo SWOT-analyse Regnskabsanalyse Sparekassen Hvetbo Solvens ICGR Udlånssammensætning Store engagementer Rentabilitet WACC Rentefølsomhed Muligheder for kapitalfremskaffelse... 58

3 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 3 Delkonklusion på analyse af Sparekassen Hvetbos økonomiske situation Del 4 Omdannelse og opkøb Opkøb og omdannelse i praksis Den regnskabsmæssige sammenlægning Nyt regnskab ny balance Fondene Interessentanalyse Modstand mod forandring Fordele og ulemper ved opkøb og omdannelse til aktieselskab Del 5 Afslutning Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 83

4 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 4 English summary In the past 3-4 years it has been much problems in the financial markets and several banks have had difficulty in surviving the crisis. Finanstilsynet still makes bigger demands at the banks' abilities to operate a financial business without risking themselves or their customers. Many banks have therefore been forced to merge or close the business. Consequently many banks needed to be listed at the Stock Exchange. Then they raise capital by selling more stocks if it is necessary to get more capital. In my finale project I have chosen to write about Sparekassen Vendsyssels listing at the Stock Exchange by buying Sparekassen Hvetbo and to be using their listing. By analyses of accountings of Sparekassen Vendsyssel I have concluded, that Sparekassen Vendsyssel is well prepared for future challenges in terms of solvency why they have a satisfactory cover over the demands. It has also a well liquidity course of using the opportunities in Bankpakke II and by selling bonds guaranteed from the state. It has to pay attention to their rate sensitivity cyclical differences in the global market due to a higher level of gearing equity. I also analyzed Sparekassen Hvetbos accountings, and my conclusion is, that it is at rather solid bank despite the bad results in 2008 and Sparekassen Hvetbo need to pay attention to the high level of loan to commercial proberty. Sparekasssen Vendsyssel is listed on the Stock Exchange by buying Sparekasen Hvetbo. This is done by using the list of Sparekassen Hvetbo and selling stocks to convert the guarantee kapital from the original bank. That part in Sparekassen Vendsyssel that owns it selves must continue to own itself. Then a fund will be established. The profit from the stock sale will be used to buy the capital of the fund. I am a bit worried that there maybe will be buyers for the new stocks. It is now 15 days since someone has bought the stock. However I expect that the stocks will be more attractive, when it becomes a bigger company with good results. The biggest challenge the project will meet is the employees and customers' skepticism. Most people are skeptical to changes, until they are confidential with the project. Employees will be skeptical because they fear that their jobs or job functions are threatened. This problem will be solved by telling them about the following process and give them a goal they want to work for themselves. Customers feel unsafe about

5 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 5 things they don t know about yet - including stocks. This will be helped by creating stockholder benefits and not at least promise them that their local bank in the future will be stronger and prepared for the future. Sparekassen Vendsyssel is now listed no the Stock Exchange by buying Sparekassen Hvetbo. This gives new bank opportunities to raise capital for good business that can give the bank some good results and opportunities for growth, which in fact is Sparekassen Vendsyssel target.

6 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 6 Indledning Danmark har oplevet mange økonomiske rutsjeture op gennem historien. For os er den mest spændende og betydningsfulde periode nok årrækken fra 2. Verdenskrig i starten af 1940 erne og frem til i dag. Der er flere gange oplevet både opgang og nedgang i økonomien. Krigen og efterkristiden var hård for den danske økonomi. Fra 1950 erne og frem til 1970 erne kom der langsomt gang i økonomien. I 1970 erne ramt oliekrisen så, hvilket betydede at økonomien igen fik en tilbagegang. Dette afhjælpes med en stop-go strategi, hvilket får gang i økonomien igen frem til kartoffelkuren i Her skrues der op for renten for at få styr på privatforbruget og betalingsbalance. Forbrugere var således nødt til at spare op, før det var muligt at købe fast ejendom. Renteniveauet var oppe over 20 %, hvilket, mange i dag frygter, vil ske igen. I starten af 1990 erne sænkes renten igen, hvorfor der nu langsomt kommer gang i økonomien igen. 1 Økonomien tordner nu frem, og vi hører om bolig- og forbrugs fester. Op til år 2007 er der intet, der er umuligt for den danske økonomi. Bankerne låner penge ud som aldrig før. Nye lånetyper dukker op og andre alternativer til finansiering dukker op, fx leasing af biler og maskiner. Men i år 2008 vender glæden. Danmark er nu i en voldsom tilbagegang, hvor befolkningen er forgældet og boligerne er belånt langt højere end de kan omsættes for. Alt dette bevirker, at der sker en opbremsning i beskæftigelsen, hvorfor Danmark nu har en meget høj arbejdsløshed. Alt dette har selvfølgelig smittet af på den finansielle sektor. Mange banker er krakket og endnu flere er fusioneret og opkøbt af andre pengeinstitutter. Antallet af pengeinstitutter er støt faldende, da der er flere og flere fordele ved stordrift, samt kravene til det enkelte pengeinstitut bliver stadig større og større. I de senere år har spørgsmålet om solvens og kapitalkrav fyldt meget i sektoren. Lige nu er der stor fokus på pengeinstitutternes evne til at fremskaffe kapital. Derfor har mange sparekasser og nu også andelskasser valgt at omdanne sig til aktieselskaber, så på den vis at kunne fremskaffe kapital ved aktieudstedelse. Endvidere vil virksomhedsformen bank også alt andet lige kunne fremskaffe kapital udefra. Sparekassen Vendsyssel har også været ramt af finanskrisen, men har alligevel formået at skabe overskud i alle årene. Sparekassen er et moderne og forholdsvis stort 1

7 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 7 pengeinstitut, der har haft en kontinuerlig vækst gennem årene bl.a. ved opkøb og fusioner med andre småbanker. Således er sparekassen nu bredt repræsenteret og godt forankret i Vendsyssel. Sparekassen Vendsyssel er stadig en garant-sparekasse, hvilket på sigt kan være en hindring, såfremt denne vækst skal fortsætte. Derfor mener jeg, at det på et tidspunkt blive aktuelt at skulle omdanne sig til et aktieselskab. Rygterne ar floreret før, men er indtil videre altid faldet til jorden igen. I denne opgave vil jeg således behandle Sparekassen Vendsyssels omdannelse til et aktieselskab. I stedet for selv at skulle børsnotere sig, kunne det være en mulighed at anvende en eksisterende banks børsnotering. Sparekassen Hvetbo har også hjemsted i Vendsyssel og er en tidligere garantsparekasse der i 2007 valgte at gå på børsen for at kunne være rustet til fremtidens udfordringer. Banken er en mindre lokal bank med i alt 4 afdelinger og i alt 61 medarbejdere. I denne opgave vil Sparekassen Vendsyssel opkøbe denne bank og derved omdanne sig til et aktieselskab.

8 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 8 Problemformulering Sparekassen Vendsyssel er en af Danmarks største sparekasser og har gennem årene bl.a. vækstet ved opkøb eller fusioner med andre pengeinstitutter. Jeg har valgt at denne opgave skal omhandle Sparekassen Vendsyssels omdannelse til aktieselskab. En omdannelse til aktieselskab kan ske ved enten egen børsnotering eller ved opkøb af en bank og bruge dennes børsnotering. I denne opgave har jeg valgt, at der både skal være fokus på bøsnotering og vækst. Den endelige problemformulering lyder derfor således: >>Sparesasen Vendsyssels børsnotering via. opkøb af Sparekassen Hvetbo<< Afgrænsning og metodevalg Der er taget udgangspunkt i at Sparekassen Vendsyssel skal overtage Sparekassen Hvetbo og via. Hvetbos børsnotering omdanne sig til et aktieselskab. I analyserne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i en 4-årig periode, da dette giver et billede af bankernes udvikling gennem krisen. Der er således resultaterne fra det gik godt i 2007 og rigtig dårligt i For Sparekassen Vendsyssels vedkommende er der taget udgangspunkt i nøgletallene på koncernniveau, da det er hele koncernen, der skal konverteres til et aktieselskab. For at kunne komme frem til en løsning på ovenstående problemformulering vil jeg inddele min opgave i følgende 5 dele: Del 1: Redegørelse. Først og fremmest vil jeg lave en redegørelse for Sparekassen Vendsyssel. Denne vil indeholde de faktorer, som danner grundlag for sparekassens eksistens. Herunder er der redegjort for mission og vision og ikke mindst sparekassens værdigrundlag. Endvidere er der redegjort for organisationen og for hvad det vil sige, at være en garantsparekasse. Ved at gøre brug af SWOT-analysen har jeg defineret, hvilke stærke/svage sider og hvilke muligheder/trusler sparekassen har. Alt dette giver udgangspunkt til at lave en regnskabsanalyse. For at kunne lave denne, vil jeg redegøre for relevant lovstof og ikke mindst den generelle markedsudvikling, som har stor betydning i regnskabet. Endvidere er der redegjort for de forskellige bankpakker og ikke mindst den individuelle statsgaranti. Med disse redskaber er der et godt fundament til en regnskabsanalyse.

9 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 9 Del 2: Analyse af Sparekassen Vendsyssel Jeg vil her først og fremmest lave en regnskabsanalyse af Sparekassen Vendsyssel for at kunne belyse hvilke problemer og udfordringer sparekassen står over for. Til dette vil jeg specielt gøre brug af solvensberegning, ICGR og WACC, da disse nøgletal giver et godt billede at pengeinstituttets muligheder og begrænsninger. Endvidere tages der også fat på rentabilitet og rentefølsomhed, da disse begreber er nødvendige for overlevelse i det lange løb. Del 3: Analyse af Sparekassen Hvetbo For at danne et grundlag for et opkøb er det nødvendigt at være klar over hvilket pengeinstitut, man køber sig ind i. Derfor er der lige som med Sparekassen Vendsyssel taget udgangspunkt i en redegørelse for værdierne i banken og der er også lavet en SWOT-analyse til at belyse hvilke muligheder og udviklingspunkter, der kan have betydning for det overtagende pengeinstitut. Efter en kort redegørelse udarbejdes en regnskabsanalyse for at belyse, hvad der er godt og hvad der er skidt ved det pengeinstitut, der opkøbes. Således er der lagt et ordentligt fundament for at gennemføre en børsnotering af Sparekassen Vendsyssel via. opkøb af Sparekassen Hvetbo. Del 4: Omdannelse og opkøb Denne del handler om den faktiske omdannelse til aktieselskabet og beskriver hele processen i praksis. Der udarbejdes en nyt regnskab med ny balance for den sammenlagte bank som om at opkøbet skete tilbage i år 2010, således der er et udgangspunkt at tage fat på i år 2011, og der er noget at sætte nogle mål efter for siden hen at sammenligne det første regnskab med. Det der ejer sig selv i Sparekassen Vendsyssel skal fortsat eje sig selv, hvorfor der dannes en fond, hvilket også behandles i dette afsnit. I et sådant projekt er der mange interessenter, hvorfor der udarbejdes en interessentanalyse for at belyse hvilke farer og signaler, der kommer internt og eksternt fra. Slutteligt laves en oversigt over hvilke fordele og ulemper der er ved hele denne proces.

10 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 10 Del 5: Konklusion og perspektivering I del 5 konkluders der på projektet og siden hen perspektiveres ud. Kildekritik: Jeg har taget udgangspunkt i Sparekassen Vendsyssels og Sparekassens Hvetbos årsregnskaber for 2007 til 2010 samt i undervisningsmateriale fra HD-FR, hvilket, jeg vurderer, har en høj grad af troværdighed. Endvidere har jeg brugt sparekassernes egne hjemmesider, som jeg vurderer til at have en lav grad af troværdighed, når det omhandler negativ omtale af egen virksomhed. Derfor har jeg forholdt mig kritisk overfor udtalelser fra disse kilder. Der er også brugt andre internetkilder, som jeg har forholdt mig kritisk overfor, og har udvalgt dem med højst mulig troværdighed.. Bl.a. har jeg taget udgangspunkt i Finanstilsynets hjemmeside og retsinformation.dk bl.a. ved beskrivelse af lovgrundlaget.

11 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 11 Del 1 Redegørelse Redegørelse for Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel er som navnet lyder en sparekasse med markedsområde i Vendsyssel. Sparekassen har rødder tilbage til 1871, hvor 3 mænd stifter Sparekassen for Vrå og Em sogne. Først i 2001 omdøbes den til Sparekassen Vendsyssel via en fusion med anden sparekasse. Siden da er sparekassen vokset via fusioner, opkøb af andre filialer samt ved selv at etablere nye filialer. Senest har sparekassen overtaget filialer at EBH bank, der ellers er under afvikling. I dag er der 20 filialer i Vendsyssel og Hanherred samt 1 filial i København med i alt 260 ansatte heraf 254 fuldtistillinger. 2 Fig. 1 Kort over Sparekassen Vendsyssels filialers placering 3 2 Årsrapport Kontakt os.

12 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 12 Sparekassen er en garantsparekasse med kunder, hvoraf er garanter.,,sparekassen Vendsyssel er en stærk garantsparekasse, hvis fornemmeste mål er at styrke vores kunder og lokalområdet 4 Værdigrundlag, vision og mission Sparekassen Vendsyssels mission er at give mulighed for kapitalformidling for private og små og mellemstore virksomheder med fokus på områderne Vendsyssel og Vrå. Kunderne skal kunne finde de optimale konkurrencedygtige løsninger på deres behov. Endvidere vil de kunne blive serviceret inden for realkredit, forsikring, pension og investering, da sparekassen arbejder sammen med følgende: 5 Investering: Bankinvest Egnsinvest Sparinvest Garanti Invest Hansen og Nøttrup A/S Forvaltningsinvtituttet for Lokale Pengeinstiutter Forsikring: Privatsikring Forsikringsselskabet Vendsyssel Codan Forsiking Realkredit Totalkredit DLR Kredit Pension: AP Pension Betalingsformidlling: PBS International PBS Multi-Data 4 Citat fra hjemmesiden: - Sparekassen 5 - sparekassen

13 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 13 Endvidere er sparekassen med i Lokale Pengeinstitutter, der er en sammenslutning af 90 mindre pengeinstitutter i Danmark. Lokale Pengeinstitutter har til formål at styrke medlemmer ved at give dem bedst mulige rammer for at drive deres forretning. Foreningen virker som fælles talerør, men tilbyder også stordriftsfordele ved fx at udbyde kreditkort eller medlemmerne kan gøre brug af forvaltningsinstituttet. 6 Sparekassens vision er at de fortsat vil være en stærk, lokal og uafhængig sparekasse. De vil være blandt de foretrukne pengeinstitutter i Danmark. For at opretholde denne status skal de sikre sig en indtjening, der giver en konsolidering, at sparekassen kan beholde sin handlefrihed, udvikling og vækst i både op- og nedgangstider. For at kunne opnå disse resultater vil sparekassen rådgive ud fra følgende værdier 7 : - Sund fornuft - Åben og ærlig - Uhøjtidelig og anderledes - Handekraft - Lokal forankring og deltagelse Et andet mål der er kommet på dagsordenen er hvordan man overlever krisen på bedst tænkelig vis. I Sparekassen har man valgt, at man vi arbejde sig ud af kristen. Det vil sige, at man vil tjene penge, så man dermed kan modstå fremtidige nedskrivninger. Man vil fastholde en kontrolleret forøgelse af udlån med ca. 5 %. Dette skal være via. dyrkelse af eksisterende kunder Sparekassen

14 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 14 Garantsparekassen Sparekassens struktur stemmer meget overens med værdigrundlaget om at være lokal og have handlefrihed. Sparekassen er en garantsparekasse, som er en selvejende institution. 8 Det er garanterne, der er beslutningstagerne. En bank er opbygget med aktionærer som ejere. Aktionæren ejer en del af selskabet. Værdien af aktien følger oftest selskabets evne til at skaffe resultater. Aktionæren har på selskabets generalforsamling indflydelse på beslutningerne. I nogle selskaber er der loft over, hvor stor en del af selskabet én aktionær kan eje. I en garantsparekasse køber garanterne garantbeviser, der udstedes direkte af sparekassen. Indskuddet er ofte på kr og er som aktierne risikovillig kapital. Garantbeviserne kan ikke variere i værdi men kan i nogle tilfælde give et afkast. Er man garant har man ligeledes stemmeret på generalforsamlingen. I Sparekassen Vendsyssel kan man købe garanter á kr stykket for mellem kr og op til kr Da finanskrisen startede i 2008 var mange investorer og dermed mange garanter bange for at miste sine indskud, hvorfor der startede en flugt fra risikovillig kapital. For de fleste pengeinstitutter er man afhængig af sin risikovillige kapital. Sparekassen Vendsyssel havde derfor ikke råd til at købe sine garantbeviser tilbage og fastfrøs garantbeviserne. I dag er der igen lukket op for omsætningen af garantbeviser. Der er oprettet en garantbørs, hvor garantbeviser til salg noteres og først kan sælges, når andre købere melder sig. På denne måde sikrer sparekassen sig, at der ikke forsvinder likviditet fra basiskapitalen. Jf. vedtægterne 2.3 er sparekassen berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente garantkapitalen. Såfremt den forrentes vil renten være på 1 %-point over renten på Vendsyssel Opsparing. Sparekassen er ikke berettiget til at indløse garantbeviser, hvis stemmerne når under stemmer eller garantkapitalen, herved når under eller basiskapitalen når under kapitalkravet i Lov om Finansiel Virksomhed i vedtægterne for Sparekassen Vendsyssel

15 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 15 Organisation Sparekassen Vendsyssels øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af medlemmer fordelt på valgkredse. Antallet at medlemmer forsøges fordelt på alsidigt erhverv og geografi. Repræsentantskabet vælges af garanterne hvert 4. år. Alle garanter har samme antal stemmer, som de har garanter dog max 20 stemmer. Repræsentantskabet vælger op til 8 medlemmer til bestyrelsen. Endvidere findes medarbejdervalgte medlemmer i antallet op til halvdelen af det antal repræsentantskabsvalgte medlemmer. Bestyrelsen består af op til 13. Frem til år 2016 findes en nedtrapning af antallet af bestyrelsesmedlemmer til 8 medlemmer udelukkende valgt af repræsentantskabet. Bestyrelsen ansætter direktionen, der står for den daglige ledelse af sparekassen Henvisning til vedtægterne for Sparekassen Vendsyssel

16 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 16 SWOT-analyse SWOT-analysen er et anerkendt analyse værktøj, når en virksomhed skal vurderes. Denne analyse vil også findes relevant i dette tilfælde. Bogstaverne S-W-O-T står for Strengths Weaknesses Opportunities Threats og modellen ser således ud: Interne situation Stærke sider (Strengths) - Sparekassen Vendsyssel er et stor sparekasse, der er dybt forankret i lokalsamfundet - Har gode nøgletal (se under regnskabsanalysen) - Haft positive resultater, selv under krisen - Er godt repræsenteret med afdelinger i det primære markedsområde - Haft en stor udvikling gennem tiden - Er en selvejende virksomhed Eksterne situation Muligheder (Opportunities) - Kunderne er vant til fusioner eller omdannelse til aktieselskaber - Positiv omtale i medierne hjælper til med anskaffelser af nye kunder Svage sider (Weaknesses) - Kan få problemer med at skaffe kapital, da der ikke er mulighed for aktieudvidelse - Har I sine værdier begrænset sig meget til et bestemt geografisk område, hvilket kan virke frastødende på fjernkunder - Markedsområdet har de dårligste lønninger og de laveste ejendomspriser = begrænset forretningsomfang - Solvensen kræves ekstra høj ved en sparekasse og kan derfor ikke bruges til forøgelse af forretningsomfang. - Indlånsoverskud - Låst garantkapital Trusler (Threats) - Markedsområdet har lave ejendomspriser og høj arbejdsløshed. - Opkøb af større pengeinstitut - Lavkonjunktur - Store udgifter til bankpakker/finansiel stabilitet - Skærpet lovgivning - Større bevågenhed på sektoren i pressen

17 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 17 Interne forhold: Stærke sider: Sparekassen Vendsyssel er en selvejende institution, der har til formål at skabe overskud til at styrke lokalsamfundet i Vendsyssel og Hanherred. At sparekassen er en selvejende institution er en styrke for sparekassen og dens ledelse, da der ikke er ejere, der forventer et højt årligt afkast. Således kan ledelsen bevare fokus på at drive god bankforretninger og skabe de bedste vilkår for kunderne. Sparekassen har et bredt filialnet i hele markedsområdet, således medarbejderne hele tiden har fingeren på pulsen for, hvad der foregår i lokalområdet. Dette er med til at sparekassen vil være kundernes foretrukne pengeinstitut, da medarbejderne kan give kunderne en bedre og mere personlig rådgivning. Selvom langt størsteparten af alle pengeinstitutter er kommet med negative resultater gennem krisen har sparekassen formået at skabe positive resultater. Der har været stor vækst gennem tiderne med opkøb og fusioner, så kunderne er vant til at deres pengeinstitut er fokuseret på vækst og vant til forandringer. Svage sider: Sparekassens garantkapital er delvist låst. Når nye kunder skal skifte til et nyt pengeinstitut skal de ofte købe garantbebeviser, aktier eller andelsbeviser for at få attraktive fordele. At disse kunder ikke kan få frigivet deres penge uden lang ventetid kan virke afskrækkende på nye kunder. Kunderne er hovedsagelig centraliseret i Vendsyssel og Hanherred, hvor det jf. mål og værdier er her, sparekassen ønsker at styrke sin markedsposition og styrke lokalområdet. Dette kan også virke negativt for fjernkunder. At kundemængden er placeret på samme sted kan have konsekvenser, såfremt en stor fabrik eller lignende lukker eller flytter til et nyt geografisk område. Således kan der være en stor del af kunderne der står uden job. Risikoen er derfor ikke spredt. Det pågældende markedsområde har endvidere de laveste priser på ejendomme samt de laveste lønninger. Alene dette gør, at forretningsomfanget med almindelige kunder er begrænset i forhold til kunder med højere indtjening og højere ejendomspriser. Sparekassen Vendsyssel får derfor en lavere indtjening for at lave samme stykke

18 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 18 arbejde som et pengeinstitut med en kunde med høj indtjening og høj ejendomspris ved fx fuld belåning af ejendommen. Når bankpakke II udløber kan sparekassen have brug for ekstra likviditet. En sparekasse kan ikke udvide kapitalen, da denne ikke kan udstede nye aktier. Det kan derfor være en svaghed af være begrænset af manglende likviditet. Sparekasser og andelskasser har ofte behov for høje solvensprocenter for at polstre sig ekstra til dårlige tider. Som før nævnt kan banker udstede aktier, såfremt det skulle blive nødvendigt. At sparekassen således er afhængig af en højere solvens procent gør, at dennes udlån ikke kan udvikle sig til samme niveau som en banks. Dog er der pt. stort indlånsoverskud. Interbankrenten er lavere end den rente, som indlånskunderne kræver. At have indlånsoverskud er derfor en dårlig forretning for sparekassen. Eksterne forhold: Muligheder: Med en positiv omtale i medierne sikrer man sig, at eksisterende og nye kunder danner sig et positivt indtryk af banken. Således er der skabt grobund for en større og bedre forretning. Såfremt at et opkøb står for døren er kunderne allerede nu vant til høj vækst. Kunderne er vant til at et opkøb eller en fusion ikke kommer til at påvirke deres hverdag og er således positive eller i værste fald neutrale overfor en organisationsændring ved opkøb af et andet pengeinstitut. Trusler: Som at markedsområdet kan være en mulighed kan det også fortsat være en trussel for sparekassens eksistens. Såfremt lavkonjunkturen fortsætter, risikerer markedet flere tvangsauktioner, og sparekassen risikerer at få mindre ud af sit pant i forhold til pengeinstitutter i andre landsdele pga. de lave ejendomspriser og lange liggetider. Pga. diverse bankkrak har pressen en øget bevågenhed på sektoren, og der skabes stor fokus på et pengeinstitut såfremt blot den mindste negative nyhed slipper ud. Pressen har stor indflydelse på befolkningens holdning, da bonus pater ikke har indblik for forståelse for den banksektorens nøgletal. Dette er imidlertid også tilfældet med langt størstedelen af journalisterne. Derfor er det vigtigt at danne sig et godt billede ud ad til

19 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 19 og hele tiden værne om det, da man ellers kan risikere at en positiv handling kan opfattes negativ fra journalisternes side. Den øgede lovgivning og opfølgning giver større omkostninger til registreringer, administration og opfølgninger. Dette sammen med udgifterne til bankpakkerne giver en ny stor post på budgettet. Denne post øges jo flere banker, der krakker.

20 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 20 Lovgrundlag For at få godkendelse til at drive bankvirksomhed i Danmark er der hovedsagelig 3 love der gør sig gældende: - Lov om finansiel virksomhed (FIL) - Bekendtgørelse om kapitaldækning (BK) - Lov om statslig kapitalindskud i kreditinstitutter (SKK) Specielt er det kap. 10 i FIL, der i dagligdagen gør sig gældende, da dette omhandler solvenskrav og kapitalkrav. Kapitalforhold og solvens Begrebet solvens er nok det mest brugte måleinstrument for pengeinstitutters kreditrisiko. Solvens er en betegnelse for hvor meget de risikovægtede poster udgør af basiskapitalen. Jf. FIL 124 stk. 2 nr. 1 skal basiskapitalen minimum udgøre 8 % af de risikovægtede poster. Solvens er i folkemunde en metode til at sammenligne for hvor godt det går et pengeinstitut, da et procenttal er et letforståeligt tal. Når man i pressen sammenligner pengeinstitutter på deres faktiske solvens, kan det give en forkert identifikation af hvor godt det går et pengeinstitut. For at kunne bruge begrebet solvens er det vigtigt, at sammenholde det med det individuelle solvensbehov, som skal opgøres og offentliggøres og må endvidere ikke være lavere end de 8 %. I såfald er det de 8 % der er gældende jf. FIL 124 stk.2 nr. 2. Dvs. det individuelle solvensbehov er pengeinstituttets risiko. Det individuelle solvensbehov skal opgøres og indberettes af pengeinstituttets bestyrelse og direktion. Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end de 8 %, såfremt de finder det nødvendigt. Basiskapital Som nævnt ovenfor er basiskapitalen en af de 2 faktorer, som bruges til at opgøre solvensen. Basiskapitalen opgøres jf. FIL 128 og er sammensat at kernekapital, supplerende kernekapital og hybrid kernekapital. Generelt anvendes basiskapital til dækning af risici og tab.

21 HD-FR Speciale Sandie Damborg Side 21 Basiskapitalen opgøres jf. FIL 129, 131, 135 og 139. Basiskapitalen findes ved at tage udgangspunkt i kernekapitalen ved at reducere denne med de i 131 nævnte poster. Til den reducerede kernekapital tillægges den supplerende kernekapital og derefter fratrækkes de i 139 nævnte poster. Bankpakke II, som største delen af de danske pengeinstitutter har valgt at optage, har også sin indflydelse på basiskapitalen, idet at den indgår som en del af den hybride kernekapital, såfremt visse betingelser er opfyldt. Dvs. at solvensen ikke er et brugbart mål pengeinstitutter i mellem, da man ved at kunne låne sig til hybrid kernekapital har mulighed for at forbedre sin solvens. Kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital Kernekapitalen er den største post i basiskapitalen. Denne består bl.a. af aktie/garant/andelskapital samt overført overskud og hybrid kernekapital jf. FIL 129. Den hybride kernekapital medregnes også i kernekapitalen. Dette er rentebærende kapital, der er efterstillet alle andre lån ved en evt. konkurs. Disse kan betegnes som hybrid kernekapital, hvis de opfylder en række betingelser jf. FIL 132. En af de væsentligste betingelser er, at gælden ikke må forfalde på et forudbestemt tidspunkt og må kun forfalde ved konkurs. Gælden må kun tilbagebetales på pengeinstituttets eget initiativ og med godkendelse af finanstilsynet under normale omstændigheder tidligst 10 år efter låneoptagelsen. Supplerende kapital opgøres jf. FIL og består bl.a. af ansvarlig lånekapital, opskrivningshenlæggelser og hybrid kernekapital, der ellers ikke kan medtages i kernekapitalen. Den supplerende kapital må max udgøre 100 % af kernekapitalen efter fradrag. Lige som den hybride kernekapital må lånet ikke tilbagebetales på långivers opfordring og skal efterstilles alle andre lån på nær den hybride kernekapital. Den ansvarlige lånekapital bliver reduceret med 25 % de sidste 3 år inden forfaldstidspunktet ved opgørelsen af supplerende kapital. Store engagementer Ved udarbejdelse af bankers regnskaber har store engagementer også en betydning. Et engagement må ikke fylde mere end 25 % af basiskapitalen jf. FIL 145. Såfremt summen af store engagementer efter fradrag for særligt sikre krav fylder mere end 10 %

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Nordjyske Bank overtager Sparekassen Hvetbo

Nordjyske Bank overtager Sparekassen Hvetbo Nordjyske Bank overtager Sparekassen Hvetbo Nordjyske bank Sparekassen Hvetbo Speciale HD Finansiel rådgivning 2012 8. semester - Aalborg Universitet af: Anni Bissø Kildeberg Studienr. 20102244 Vejleder:

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

HD Finansiel rådgivning. Fusion af Nordjyske Bank & Sparekassen Hobro

HD Finansiel rådgivning. Fusion af Nordjyske Bank & Sparekassen Hobro HD Finansiel rådgivning Fusion af Nordjyske Bank & Sparekassen Hobro Hovedopgave afleveret d. 29. april 2011 Udarbejdet af Helle Seier Nyvang Studienr. 20091855 Email:hsn@sparv.dk Vejleder: Jesper Raalskov

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Fusionsprojekt med Djurslands Bank og Sparekassen Kronjylland.

Fusionsprojekt med Djurslands Bank og Sparekassen Kronjylland. Fusionsprojekt med Djurslands Bank og Sparekassen Kronjylland. HDFR - Hovedopgave Jannie Østergaard Bro Eksamens nummer: 20091847 April 2011. Vejleder: Christian Farø Indholdsfortegnelse: English resume:...

Læs mere

Sparekassen Kronjylland - skal det i fremtiden være en bank?

Sparekassen Kronjylland - skal det i fremtiden være en bank? Sparekassen Kronjylland - skal det i fremtiden være en bank? (Et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning, Aalborg Universitet Udarbejdet af Mette Lindgaard Kristensen, Studienr.: 20111610 Vejleder

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10.

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Den danske pengeinstitutsektor 2014... 21 2 Udgåede og nye pengeinstitutter... 23 3 Risikovurdering... 24 3.1 Introduktion... 24 3.2 Risikovurdering 2014... 24 3.3 Udvikling i risikovurderingsindeks

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands Skema 1 Evalueringsskema for bestyrelsen i Sparekassen Djursland - til brug for gennemførelse af evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems relevante viden og erfaring. Spørgsmålene i dette evalueringsskema

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro

Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro Specialeafhandling på HD FR 2011 Kasper Kortsen: Studie nr: 20091892 Indhold 1. Abstract... 4 2. Indledning... 5 3. Problemformulering... 6 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Specialafhandling: HD Finansielrådgivning Opgaveløser: Martin Stougaard Flarup Studie nr.: 20091893 Vejleder: Christian Farø

Specialafhandling: HD Finansielrådgivning Opgaveløser: Martin Stougaard Flarup Studie nr.: 20091893 Vejleder: Christian Farø Specialafhandling: Opgaveløser: HD Finansielrådgivning Martin Stougaard Flarup Studie nr.: 20091893 Vejleder: Christian Farø Indholdsfortegnelse English summary... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 24. februar 2010 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 2/ 2010 Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 Årsregnskabet i overskrifter

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Fusionsprojekt mellem. Ringkjøbing Landbobank. Skjern Bank

Fusionsprojekt mellem. Ringkjøbing Landbobank. Skjern Bank Fusionsprojekt mellem Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank HDFR Aalborg Universitet 2012 Joan Ørskov Pedersen Studienr.: 20102201 Vejleder: Jesper Raalskov 1 English summary The main purpose of this project

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Et fusionsprojekt mellem

Et fusionsprojekt mellem Et fusionsprojekt mellem og HD-FR ved Ålborg Universitet Vejleder: Jesper Raalskov Skrevet af: Lisbeth Hyldig Andersen studie nr. 20091862 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Udkast til lovforslag om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel stabilitet

Udkast til lovforslag om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel stabilitet Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fuldmægtig Ida Bo Jørgensen - ibj@oem.dk Økonomi- og Erhvervsministeriet Att: Fuldmægtig Ida Bo Jørgensen Sendt pr. mail til ibj@oem.dk Udkast til lovforslag om statsligt

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud).

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Meddelelse nr. 30-2009 18. november 2009 Selskabsmeddelelse Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Aktiekapital o Bestyrelsen

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Fusion mellem. (et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet 30/4-2012

Fusion mellem. (et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet 30/4-2012 Fusion mellem og (et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet 30/4-2012 Udarbejdet af: Nicolai Bjerregaard Raal Spar Nord Bank A/S Studie nr. 20102204 Vejleder: Jesper Raalskov

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

HD-FR 8. semester Aalborg Speciale april 2011

HD-FR 8. semester Aalborg Speciale april 2011 HD-FR 8. semester Aalborg Speciale april 2011 Spar Nord Banks strategiske og økonomiske positioner - en analyse heraf samt mulighed for opkøb af Sparekassen Sjælland til glæde for aktionærerne! Udarbejdet

Læs mere

EN OPLAGT FUSION I DET VESTJYSKE

EN OPLAGT FUSION I DET VESTJYSKE HD FINANSIEL RÅDGIVNING VEJLEDER JESPER RAALSKOV EN OPLAGT FUSION I DET VESTJYSKE UDARBEJDET AF THOMAS PRIESS ØSTERGAARD HD-FR Specialeafhandling En oplagt fusion i det vestjyske S i d e 1 Indhold 1.0

Læs mere

Aalborg Universitet. HD - Finansiel Rådgivning Speciale 2011. HD Speciale 2011 - Kasper Beyer Ravn - 20091848. Hvis. Fusionerer Med.

Aalborg Universitet. HD - Finansiel Rådgivning Speciale 2011. HD Speciale 2011 - Kasper Beyer Ravn - 20091848. Hvis. Fusionerer Med. Hvis Fusionerer Med Aalborg Universitet HD - Finansiel Rådgivning Speciale 2011 Studienr.: Vejleder: Email: Navn: 20091848 Jesper Raalschou kr@lsb.dk Kasper Beyer Ravn Kasper Beyer Ravn 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

ØSTJYDSK BANK FREMTIDS MULIGHEDER -EN SKILLE VEJ TÆNKT EKSEMPEL. HD-FR Speciale. Speciale HD i Finansiel Rådgivning

ØSTJYDSK BANK FREMTIDS MULIGHEDER -EN SKILLE VEJ TÆNKT EKSEMPEL. HD-FR Speciale. Speciale HD i Finansiel Rådgivning HD Finansiel rådgivning HD-FR Speciale 30. april.2013 ØSTJYDSK BANK FREMTIDS MULIGHEDER -EN SKILLE VEJ TÆNKT EKSEMPEL Speciale HD i Finansiel Rådgivning Udarbejdet af Danny Lawets og Søren Schnedler Studienr.:

Læs mere

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015.

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. Garantkapital Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. 02 // Garantkapital Garantkapital i Middelfart Sparekasse Alle har mulighed for at tegne garantkapital i Middelfart

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Arbejdernes Landsbank - En opkøbsvurdering af Østjydsk Bank

Arbejdernes Landsbank - En opkøbsvurdering af Østjydsk Bank Arbejdernes Landsbank - En opkøbsvurdering af Østjydsk Bank Speciale i HD Finansiel Rådgivning Udarbejdet af: Maja Lind Studie nr. 20126475 & Mathilde Hvam Jørgensen Studie nr. 20126522 Afleveret d. 30.

Læs mere

Implementering af ejendomslån i Sparekassen Vendsyssel

Implementering af ejendomslån i Sparekassen Vendsyssel Implementering af ejendomslån i Sparekassen Vendsyssel Cathrine Fisker Pape Studienr. 20102212 HD Finansiel Rådgivning Vejleder: Christian Farø Afleveringsdato: 30.04.2012 English summary The following

Læs mere

Omdannelse af Sparekassen Kronjylland til en bank?

Omdannelse af Sparekassen Kronjylland til en bank? Omdannelse af Sparekassen Kronjylland til en bank? (et tænkt scenarie) HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet Klaus F. Jensen, studie nr. 20111605 Casper Rohde, studie nr. 20111615 Vejleder: Jesper

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Fusion mellem Djurslands Bank & Østjydsk Bank Et tænkt scenarie

Fusion mellem Djurslands Bank & Østjydsk Bank Et tænkt scenarie Fusion mellem Djurslands Bank & Østjydsk Bank Et tænkt scenarie Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet Ralph Fredslund, Studienr.: 20126495 Daniel Lilleris, Studienr.: 20126512 Vejleder:

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

HDFR-Aalborg, Speciale. Fusionen af Vestjysk Bank og Århus Lokalbank

HDFR-Aalborg, Speciale. Fusionen af Vestjysk Bank og Århus Lokalbank HDFR-Aalborg, Speciale Fusionen af Vestjysk Bank og Århus Lokalbank Forfatter: Sanne Ørum Larsen Studienr.: 20102233 Aalborg Universitet Vejleder: Jesper Raalskov Afleveringsdato: 30-04-2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital nr. 764 af 24/06/2011915 af 12/09/2012. Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital1)

Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital nr. 764 af 24/06/2011915 af 12/09/2012. Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital1) Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital nr. 764 af 24/06/2011915 af 12/09/2012 Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital1) I medfør af 13, stk. 4, 124, stk. 9, 128, stk. 2, 128 a, 148, nr. 5 og 373,

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2015 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Alm. Brand Small & Mid Cap seminar

Alm. Brand Small & Mid Cap seminar Alm. Brand Small & Mid Cap seminar ABG SUNDAL COLLIER 11. april 2013 1 K O N C E R N Kort om Alm. Brand En finansiel koncern med en omsætning på ca. 7 mia.kr. og 1.600 ansatte Finansielle produkter inden

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere