Anbefalingsnotat fra ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalingsnotat fra ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser"

Transkript

1 Anbefalingsnotat fra ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser Baggrund Øget elevtrivsel er et af de retningsgivende mål i 'Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser' fra den 3. juni Det fremgår af aftalen, at mål vedrørende elevernes trivsel indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger, samt at målene i naturlig forlængelse af de nuværende trivselsmålinger, der gennemføres i henhold til undervisningsmiljøloven, skal sætte retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål at opnå en bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser. I lov om gymnasiale uddannelser er det fastlagt, at institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse. Det er dermed fastlagt, at institutionslederen har ansvaret for at sikre et sundt læringsmiljø som led i at sikre elevernes trivsel og fastholdelse i uddannelse. I bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser fremgår det videre, at institutionen fastlægger retningslinjer for sit arbejde med at sikre et sundt læringsmiljø, hvor eleverne trives. Som led i institutionens selvevaluering skal der gennemføres årlige trivselsmålinger. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med oplysningen om den fastsatte målingsperiode. Om ekspertgruppens arbejde Ved udviklingen af trivselsmålingerne for henholdsvis folkeskolen og erhvervsuddannelserne blev der nedsat ekspertgrupper, som skulle komme med bud på spørgerammer for de to målinger. Der er anvendt samme procedure ved udviklingen af trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser. Ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser har bestået af følgende medlemmer: Professor og formand for ekspertgruppen Simon Calmar, Aarhus Universitet, Trygfondens Børneforskningscenter. Områdechef for ungdomsuddannelser Camilla Hutters, EVA. Forskningschef Mette Deding, Afdelingen for Udsatte Børn, Dagtilbud og Skole, VIVE (tidligere SFI). Næstformand for Danske Gymnasier og rektor på Skanderborg Gymnasium Jakob Thulesen Dahl. Ekspertgruppens kompetencer spænder over viden om og praksiserfaringer fra de gymnasiale uddannelser, viden om måling af og erfaring med opfølgning i forhold til elevers trivsel samt indsigt i kvantitativ metode og indsamling af data via spørgeskemaer. 1

2 En række institutioner med gymnasiale uddannelser gennemfører allerede trivselsmålinger som led i kortlægningen af institutionernes undervisningsmiljø og det trivselsfremmende arbejde. Ekspertgruppen skal i naturlig forlængelse af disse målinger kvalificere indholdet af den kommende elevtrivselsmåling. Trivselsmålingens spørgeramme skal sikre, at institutionerne kan anvende resultaterne i den trivselsfremmende indsats. Målingen skal kunne fungere som et pædagogisk redskab, som giver skolerne mulighed for at identificere de områder, hvor det går godt trivselsmæssigt samt de områder, hvor der er brug for en ekstra indsats. Trivselsmålingen skal endvidere give mulighed for at følge udviklingen i elevernes trivsel på nationalt plan og på den enkelte institution. Ekspertgruppen har i henhold til kommissoriet (jf. bilag 2) haft til opgave at: Udarbejde en afrapportering med anbefalinger til indholdet af en ny national trivselsmåling på gymnasieområdet med forslag til spørgeramme og emner. Udvikle en spørgeramme, som giver mulighed for, at skolerne på baggrund af målingen kan iværksætte relevante trivselsfremmende initiativer, sammenligne deres resultater på tværs samt at trivslen kan følges på nationalt niveau. Udvikle en spørgeramme, som så vidt muligt giver mulighed for, at elevtrivslen på de gymnasiale uddannelser kan sammenlignes med elevtrivslen i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. Sikre at der stilles specifikke spørgsmål om mobning og krænkende adfærd som led i trivselsmålingen. Udarbejde anbefalinger til hvilke forhold omkring selve gennemførelsen og opsamling på undersøgelsen, som skolerne og ministeriet skal være opmærksomme på. Derudover skal målingen belyse eventuelle digitale krænkelser, da der har været et politisk ønske herom. Ekspertgruppen har afholdt seks møder i perioden januar til august Ekspertgruppen har arbejdet konsensusorienteret og har, udover egen viden og erfaring, gjort brug af den nyeste viden og forskning inden for måling af elevtrivsel. Herudover har udviklingen af trivselsmålingen været drøftet på tre møder i interessentfølgegruppe til gymnasiereformen, som har fungeret som referencegruppe i forbindelse med udviklingen af trivselsmålingen. Ved møderne har de relevante parter fået præsenteret ekspertgruppens overvejelser med henblik på at få parternes input til ekspertgruppens arbejde. På interessentgruppemøderne blev der blandt andet udtrykt behov for, at der skal være mulighed for at supplere den obligatoriske del af trivselsmålingen med skolespecifikke spørgsmål om elevtrivsel. Formålet er at give skolerne mulighed for at få belyst betydningen af lokalt iværksatte initiativer, som ikke nødvendigvis kan belyses ved hjælp af den obligatoriske spørgeramme. 2

3 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sekretariatsbetjent ekspertgruppen. Resultatet af ekspertgruppens arbejde er indeholdt i nærværende anbefalingsnotat, der omfatter forslag til spørgerammen for trivselsmålingen samt anbefalinger til gennemførelse af de kommende målinger. Indledende refleksioner fra ekspertgruppen Elevernes trivsel skabes i et samspil af faktorer på skolen og uden for skolen. Ekspertgruppen har været meget bevidst om, at trivselsmålingen skal fokusere på elevtrivsel og de faktorer på skolen, som kan påvirke elevernes trivsel. Det skal derfor være en egentlig elevtrivselsmåling og ikke en evaluering, eksempelvis af den enkelte lærer eller faktorer uden for skolen. Det har været særligt vigtigt for ekspertgruppen, at resultaterne fra elevtrivselsmålingen kan danne udgangspunkt for drøftelser internt på skolerne om elevtrivslen mellem skoleledelse, lærere og elever samt indgå som element ved iværksættelsen af konkrete trivselsfremmende indsatser på den enkelte skole. Det indebærer, at målingen skal give mulighed for at følge udviklingen i elevernes trivsel i den enkelte klasse og på den enkelte institution. Konkret er tanken, at målingen skal fungere som et værktøj til at identificere områder, hvor det går godt trivselsmæssigt, og områder, hvor der kan være behov for en ekstra indsats for at styrke trivslen. Resultaterne fra målingen kan ikke stå alene, men kan danne afsæt for en videre afdækning af elevtrivslen. Med udgangspunkt i resultaterne anbefaler ekspertgruppen, at skolens ledelse og lærere indgår i dialog med eleverne om resultaterne, herunder fortolkningen heraf, samt hvilke trivselsfremmende indsatser, der bør iværksættes i den enkelte klasse, den enkelte afdeling og på skoleniveau. Derfor er det vigtigt, at skolerne får adgang til elevbesvarelserne på klasseniveau, afdelingsniveau og skoleniveau. Dialogen på baggrund af resultaterne af målingen er særlig vigtig, hvis resultaterne ikke matcher henholdsvis ledelsens, lærernes og elevernes forventninger. Det kan skyldes målefejl, eller at elevtrivslen er anderledes end antaget. I udvælgelsen af indsatsområder og trivselsfremmende initiativer, bør resultaterne af trivselsmålingen under alle omstændigheder suppleres med skoleledelsens, lærernes og elevernes viden om elevtrivslen. Skolen kan desuden med fordel inddrage øvrige relevante data, som skolen har adgang til, for eksempel frafald- og fraværsdata. Ekspertgruppen er imidlertid opmærksom på, at elevernes trivsel ligeledes kan påvirkes af andre faktorer uden for skoleregi, såsom den enkelte elevs familieforhold, eventuelle alkoholvaner, depression og stofmisbrug med videre. Hvis skolerne ønsker at belyse sådanne forhold og konsekvenserne heraf, har de mulighed for at supplere den obligatoriske trivselsmåling med yderligere målinger. Det samme gør sig gældende, hvis skolerne har behov for at belyse betydningen af lokalt iværksatte trivselsfremmende 3

4 initiativer, som vurderes ikke at kunne belyses på baggrund af den obligatoriske spørgeramme til trivselsmålingen. Anbefalinger til indholdet af trivselsmålingen Ekspertgruppen har som led i sit arbejde drøftet trivselsbegrebet og hvilke elementer, som ønskes belyst i målingen. Dette er sket med udgangspunkt dels i kommissoriet for ekspertgruppens arbejde, dels i de trivselsmålinger, som allerede gennemføres på skolerne samt dels i eksperternes viden om elevtrivsel, herunder fra andre trivselsundersøgelser. Det er ekspertgruppens vurdering, at elevernes trivsel i skolen afhænger af en kombination af deres generelle skoletrivsel samt deres faglige trivsel og sociale trivsel på skolen. Dette er forsøgt eksemplificeret i nedenstående model for elevtrivsel i skolen. Model for elevtrivsel i skolen Elevtrivsel Faglig trivsel Læringsmiljø Social trivsel Socialt skolemiljø Med henblik på at operationalisere begreberne 'Faglig trivsel' og 'Social trivsel' har ekspertgruppen identificeret en række aspekter i forhold til den enkelte elevs oplevede trivsel samt vedkommendes oplevelse af henholdsvis læringsmiljøet og det sociale miljø på skolen. 'Faglig trivsel' handler blandt andet om elevens oplevelse af egne faglige kompetencer, arbejdspres, engagement samt elevens oplevelse af det faglige fællesskab i klassen, læringsmiljøet og interaktionen med lærerne. Under 'Social trivsel' måles blandt andet elevens oplevelse af samarbejdet med de øvrige elever, psykisk trivsel, oplevelse af krænkende adfærd, social kontrol, tilknytning til venner, klassen og skolen samt skolens vejledning. 4

5 Der vil være et naturligt overlap mellem aspekterne, da den enkelte elevs faglige og sociale trivsel gensidigt påvirker hinanden og derudover påvirkes og påvirker vedkommendes oplevelse af læringsmiljøet og det sociale miljø på skolen. Det indebærer, at et spørgsmål i praksis kan medvirke til at belyse flere aspekter samtidig. Nedenstående figur viser en oversigt over aspekterne. Ud over de aspekter, der fremgår i oversigten, har ekspertgruppen identificeret et aspekt om generel trivsel. Dvs., at der samlet er 16 aspekter. Oversigt over aspekter i forhold til elevtrivsel Faglig trivsel Social trivsel Elevernes oplevelse af: egne faglige kompetencer tilgang til opgaveløsningen og læringsstrategi eget engagement (student engagement) arbejdspres og bekymringer faglig støtte fra hjemmet (eller anden voksen). årsager til påtænkt frafald og faktisk fravær Elevens oplevelse af læringsmiljøet Elevens oplevelse af: det faglige fællesskab i klassen medindflydelse på læringsmiljø den faglige interaktion med lærerne feedback og rammesætning Elevens oplevede trivsel Elevens: samarbejde med de øvrige elever psykisk trivsel (føle sig udenfor) oplevelse af mobning og krænkelser, social kontrol (selvvurderet, elever/lærer/andre, fysisk/digitalt, typer (seksuelt)) Elevens oplevelse af det sociale miljø Elevens oplevelse af: tilknytning til venner, klassen og skolen (tryghed) skolens vejledning i fht. sociale og psykiske problemer Med udgangspunkt i ekspertgruppens identificerede emner og aspekter af elevtrivsel, har ekspertgruppen identificeret en bruttoliste af spørgsmål/udsagn, som anvendes i andre trivselsundersøgelser nationalt og internationalt, som kunne belyse disse emner og aspekter. Bruttolisten af spørgsmål/udsagn blev pilotafprøvet i maj Forud for pilotafprøvningen blev samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser inviteret til at deltage. Samlet deltog 48 institutioner og elever i pilotafprøvningen. Som led i pilotafprøvningen blev eleverne præsenteret for forskellige varianter af spørgsmål/udsagn om trivsel udvalgt fra ekspertgruppens bruttoliste. I samme forbindelse svarede eleverne på nogle spørgsmål/udsagn om trivsel fra udvalgte valideringsinstrumenter, som man på forhånd ved fra anden forskning måler de emner og aspekter, som ekspertgruppen ønsker målt i den kommende elevtrivselsmåling på de gymnasiale uddannelser. Samlet blev cirka 450 spørgsmål/udsagn afprøvet i pilotafprøvningen. 5

6 I den efterfølgende analyse blev det undersøgt, hvordan elevbesvarelserne på spørgsmålene fra bruttolisten korrelerer med elevbesvarelserne på spørgsmålene fra valideringsinstrumenterne (se bilag 3). På områder, hvor det ikke var muligt at finde valideringsinstrumenter, der i tilstrækkelig grad målte de aspekter af trivsel, som ekspertgruppen ønskede at måle, eller hvor validering med et instrument ikke var meningsfuldt, er udvælgelsen af spørgsmål også baseret på spørgsmålenes face validity. Det drejer sig for eksempel om spørgsmål vedr. støtte og vejledning og overvejelser om at droppe ud. Interessentfølgegruppen har i eftersommeren 2017 fået præsenteret ekspertgruppens bud på en spørgeramme. Enkelte medlemmer af interessentfølgegruppen udtrykte i den forbindelse ønske om, at trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser giver mulighed for at se på tværs af de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Ekspertgruppen er opmærksom på dette behov, og det har været vigtigt for ekspertgruppen, at spørgerammerne giver mulighed for at se på tværs af de to uddannelsesretninger. Derfor er der i et vist omfang medtaget spørgsmål i spørgerammen til de gymnasiale uddannelser fra spørgerammen til elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne. I tilfælde hvor bruttolisten fra pilotafprøvningen indeholdt flere spørgsmål med omtrent samme indhold, har ekspertgruppen prioriteret at medtage spørgsmål fra de eksisterende trivselsmålinger for folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Der kan dog være tilfælde, hvor der er behov for at se mere på tværs af eksempelvis ungdomsuddannelserne, end de obligatoriske spørgerammer giver mulighed for. Her kan den enkelte institution vælge at supplere den obligatoriske spørgeramme for henholdsvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne med spørgsmål fra spørgerammerne fra enten trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser eller elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne. Ekspertgruppen har på baggrund af pilotafprøvningen haft drøftelser om indholdet af den kommende trivselsmåling. Det har været centralt for ekspertgruppens arbejde, at trivselsmålingen kan anvendes i de trivselsfremmende indsatser på skolerne. Derfor har ekspertgruppen efter pilotafprøvningen justeret i nogle spørgsmålsformuleringer. Det er efter pilotafprøvningen præciseret, at spørgsmål om eventuelle drillerier, krænkende adfærd og trusler handler om oplevelser i skoleregi og ikke generelt, da det giver skolerne bedre forudsætninger for at reagere. Derudover har ekspertgruppen efter pilotafprøvningen tilføjet et udsagn, hvor eleven bliver bedt om at vurdere, hvorvidt skolen giver gode muligheder for støtte og vejledning, hvis eleven har det svært. Svar på dette udsagn giver skolen en indikation af, hvorvidt de iværksatte initiativer er tilstrækkelige. 6

7 Endelig har ekspertgruppen tilføjet to svarkategorier til det spørgsmål, som skal belyse, om den enkelte elev seriøst har overvejet at droppe ud. Oprindeligt kunne eleverne vælge svarkategorierne 'Jeg har ikke overvejet at droppe ud', 'Faglige årsager', 'Sociale årsager' eller 'Andet'. Ekspertgruppen vurderer, at det vil gavne skolernes trivselsfremmende arbejde, hvis de ligeledes får information om, hvorvidt det skyldes 'Omvalg til anden uddannelse' eller 'Personlige årsager'. Hvis det eksempelvis skyldes personlige årsager, skal skolen iværksætte andre trivselsfremmende initiativer, end hvis det er den faglige trivsel, som har afstedkommet en overvejelse om at droppe ud af skolen. Andre planer i form af omvalg til anden uddannelse skyldes ikke nødvendigvis trivslen i skolen/klassen, men kan derimod skyldes, at eleven ikke føler, at vedkommende har valgt den rigtige uddannelsesretning eller ungdomsuddannelse. Eleven har mulighed for at vælge flere af de valgte svarkategorier. Resultatet af ekspertgruppens drøftelser fremgår af bilag 1, hvor ekspertgruppens forslag til spørgerammen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser er præsenteret. Anbefalinger til indikatorer for trivsel Med ønsket om at give skolerne de bedste forudsætninger for det trivselsfremmende arbejde, bad ekspertgruppen Trygfondens Børneforskningscenter om at lave faktoranalyser på baggrund af pilotafprøvningen af spørgerammen for herigennem at undersøge hvilke spørgsmål, der i vid udstrækning måler samme underliggende aspekt og derfor meningsfuldt kan betragtes i en sammenhæng (se bilag 4). På baggrund af disse analyser anbefaler ekspertgruppen, at der dannes fem indikatorer for trivsel: 1. Faglig, individuel trivsel 2. Social trivsel 3. Stress og bekymring 4. Læringsmiljø 5. Mobning Baggrunden for anbefalingen er, at en indikator kan give skolerne et mere samlet billede af elevtrivslen på den enkelte skole og kan anvendes i den første del af analysefasen til at identificere den overordnede trivsel. Såfremt skolerne ønsker et mere nuanceret indblik i elevtrivslen, kan skolerne se på elevbesvarelserne i de 16 aspekter, som danner udgangspunkt for de fem indikatorer. Endelig kan skolerne også vælge at zoome helt ind og kigge på elevernes besvarelser af enkeltspørgsmålene i trivselsmålingen. Det fremgår af bilag 4 hvilke spørgsmål, der indgår i de 16 aspekter og de fem indikatorer. De fem indikatorer svarer i vid udstrækning til den opdeling, som ekspertgruppen har identificeret i sit arbejde. Dog er aspekterne vedrørende individuel social trivsel og det sociale miljø samlet i én indikator. Det skyldes, at det er svært statistisk at skelne de to fra hinanden. 7

8 For såvel trivselsmålingen i folkeskole og på erhvervsuddannelserne er der dannet én samlet indikator for trivsel. Ekspertgruppen har drøftet muligheden herfor. Ekspertgruppen vil dog ikke anbefale, at de fem indikatorer samles til én samlet indikator for trivsel, da de måler forskellige aspekter. Det er meget vanskeligt meningsfuldt at samle elevtrivsel på en skole eller på landsplan i et enkelt tal ligesom målingen af trivsel med det samlede spørgeskema som nævnt bør suppleres at lærernes og elevernes øvrige iagttagelser af trivslen på skolen på skolen. Hvis der fra politisk hold alligevel er ønske om en samlet indikator for trivsel, vil ekspertgruppen i stedet anbefale, at spørgsmålet 'Jeg er glad for at gå i skole' anvendes til dette formål, da spørgsmålet kan anvendes til at belyse såvel den enkelte elevs faglige som sociale trivsel. Overordnede anbefalinger til trivselsmålingen Værdien af trivselsmålingen afhænger af elevernes besvarelser. For at sikre, at målingen bliver så retvisende som muligt, anbefaler ekspertgruppen, at skolen sikrer, at eleverne kender formålet med målingen, rammerne for målingen, herunder at der afsættes 45 minutter til gennemførelsen af målingen, at besvarelserne behandles fortroligt, samt hvordan eleverne tænkes inddraget i analysen af resultaterne og det videre trivselsfremmende arbejde på den enkelte skole. Det er derfor vigtigt, at ledelse og lærere sørger for at informere om disse forhold forud for gennemførelsen af målingen. Målingen kan gennemføres på forskellige tidspunkter i løbet af året. Trivselsmålingen i folkeskolen gennemføres årligt i perioden januar-marts, mens elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne gennemføres hvert år fra 1. oktober til 1. december. Ekspertgruppen har drøftet, hvornår trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. For ekspertgruppen har det været vigtigt, at skolerne får adgang til resultaterne af målingen på et tidspunkt i løbet af året, som giver tilstrækkelig tid til at analysere resultaterne, etablere dialog mellem ledelse, lærere og elever om resultaterne, udarbejde en handlingsplan for trivsel på skoleog klasseniveau samt iværksætte trivselsfremmende initiativer samme skoleår. Ekspertgruppen er ligeledes optaget af, at nogle institutioner udbyder både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det vil være uhensigtsmæssigt for disse institutioner, hvis de skulle gennemføre målinger på forskellige tidspunkter i løbet af året. Ved at indsamlingsperioderne overlapper hinanden kan disse institutioner evaluere resultaterne af trivselsmålingerne samtidig og parallelt iværksætte trivselsfremmende initiativer. Omvendt er ekspertgruppen opmærksom på, at grundforløbet i 1. g. ikke afsluttes før første uge af november, hvorefter etableringen af studieretninger og den endelige klassedannelse i 1. g. finder sted. På baggrund af disse overvejelser anbefaler ekspertgruppen, at trivselsmålingen gennemføres årligt i perioden november-december. I den forbindelse vil ekspertgruppen gerne opfordre til, at den enkelte 8

9 skoleledelse forud for gennemførelsen af trivselsmålingen eller ved indgåelse af en eventuel aftale med en leverandør om den tekniske gennemførelse af trivselsmålingen, er opmærksom på, hvor lang tid der går fra målingen er gennemført, til skolen modtager resultaterne. Jo kortere tid des bedre, da det forbedrer skolens muligheder i det efterfølgende trivselsfremmende arbejde. Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne er opmærksomme på hvilke supplerende analyser, de ønsker gennemført på baggrund af trivselsmålingen og sikrer, at en eventuel leverandør leverer disse analyser eller alternativt sikrer, at skolen får adgang til egne data, så skolen kan gennemføre yderligere analyser. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at skolerne er opmærksomme på et eventuelt behov for, at målingen kan gennemføres af svagtseende og ordblinde. Yderligere anbefaler ekspertgruppen ligeledes af hensyn til skolerne, at det skal være muligt at kortlægge skolens undervisningsmiljø samtidig med trivselsmålingen. Ekspertgruppen vil derfor gerne opfordre til, at Dansk Center for Undervisningsmiljø identificerer supplerende spørgsmål med henblik på, at kortlægningen af skolens undervisningsmiljø, som led i den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, kan gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af trivselsmålingen. Ekspertgruppen er bevidst om, at såvel elevernes forståelse af trivselsbegrebet som det anvendte sprog og den konkrete kontekst ikke er statisk. Der er derfor behov for, at det med jævne mellemrum vurderes, hvorvidt der er behov for at justere i enkelte spørgsmålsformuleringer eller i hele spørgerammen. Derudover er der behov for at evaluere skolernes brug af resultaterne fra målingen med henblik på eventuelle justeringer af spørgerammen. Formålet er at sikre, at målingen understøtter den trivselsfremmende indsats på skolerne. Nedenfor er samlet ekspertgruppens samlede anbefalinger til indholdet af trivselsmålingen, gennemførelsen af målingen, anvendelsen af resultaterne fra trivselsmålingen, herunder anvendelse af supplerende data/undersøgelser samt anbefalinger til evaluering af spørgerammen samt til de systemer, som skolerne gennemfører målingen i. Samtlige anbefalinger fra ekspertgruppen Anbefalinger til indholdet i trivselsmålingen Ekspertgruppen anbefaler, at trivselsmålingen belyser elevernes generelle trivsel i skolen samt 'faglig trivsel' og 'social trivsel', herunder elevernes vurdering af henholdsvis læringsmiljøet og det sociale miljø på skolen. Ekspertgruppen anbefaler, at der dannes følgende indikatorer for trivsel: 'Faglig, individuel trivsel', 'Social trivsel', 'Stress og bekymring', 'Læringsmiljø' og 'Mobning'. Ekspertgruppen anbefaler, at spørgsmålet Jeg er glad for at gå i skole anvendes, hvis det ønskes at opgøre ét samlet mål for elevernes trivsel. 9

10 Anbefalinger om gennemførelsen af målingen Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne forud for gennemførelsen af målingen afsætter tid til at tale med eleverne om trivselsmålingen, herunder formålet med trivselsmålingen, hvordan den gennemføres, og hvordan resultaterne tænkes anvendt. Ekspertgruppen anbefaler, at målingen gennemføres på 45 minutter, samt at lærerne forud for gennemførelsen rammesætter trivselsmålingen, herunder baggrunden for målingen og den planlagte anvendelse af resultaterne af målingen til den trivselsfremmende indsats. Ekspertgruppen anbefaler, at målingen gennemføres årligt i perioden november-december. Anbefalinger om anvendelsen af trivselsmålingen på skolerne Ekspertgruppen anbefaler, at skoleledelsen og lærerne inddrager eleverne i fortolkningen af resultaterne af trivselsmålingen og ved identificeringen af de indsatser, som henholdsvis skolen og den enkelte klasse bør iværksætte, for at øge elevernes trivsel. Ekspertgruppen anbefaler, at skolen laver en handlingsplan for arbejdet med den trivselsfremmende indsats på skolen og den enkelte klasse med inddragelse af ledelse, lærere og elever. Ekspertgruppen anbefaler, at elevbesvarelserne behandles fortroligt på individniveau. Lærerne bør have adgang til besvarelserne på klasseniveau, så den enkelte klasse kan iværksætte relevante trivselsfremmende initiativer. Skolen skal desuden have adgang til elevbesvarelserne på afdelings- og institutionsniveau. Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes inspirationsmateriale, som skolerne kan anvende i den trivselsfremmende indsats på baggrund af trivselsmålingen. Anbefalinger om anvendelse af supplerende data/undersøgelser Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne anvender supplerende oplysninger, for eksempel data for elevernes fravær og frafald i forbindelse med vurderingen af elevernes trivsel og identificeringen af mulige trivselsfremmende initiativer. Ekspertgruppen anbefaler, at Dansk Center for Undervisningsmiljø med udgangspunkt i den obligatoriske spørgeramme identificerer supplerende spørgsmål med henblik på, at den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering kan gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af trivselsmålingen. Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne er opmærksomme på, hvilke supplerende analyser de ønsker gennemført på baggrund af trivselsmålingen og sikrer, at en eventuel leverandør leverer disse analyser eller alternativt sikrer, at skolen får adgang til egne data, så skolen kan gennemføre yderligere analyser. Anbefalinger om evaluering af trivselsmålingen og skolernes anvendelse af resultaterne fra målingen Ekspertgruppen anbefaler, at spørgsmål og -formuleringer evalueres inden for fem år for at 10

11 sikre, at spørgsmål og -formuleringer matcher elevernes forståelse af de enkelte spørgsmål og begreberne heri. Ekspertgruppen anbefaler, at spørgsmål og -formuleringer justeres, såfremt der i evalueringen kan identificeres et behov herfor. Ekspertgruppen anbefaler, at skolernes brug af resultaterne fra trivselsmålingen i deres trivselsfremmende indsats evalueres inden for en femårig periode med henblik på eventuelle justeringer af indholdet i målingen. Formålet er at sikre, at målingen understøtter den trivselsfremmende indsats på skolerne. Anbefalinger til systemkrav til de systemer, hvori målingen gennemføres Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne i forbindelse med gennemførelsen eller ved indgåelse af aftale med eksterne leverandører om gennemførelsen af målingen er opmærksom på et eventuelt behov for at: at systemet understøtter, at de svagtseende kan gennemføre målingen. at systemet til gennemførelse af trivselsmålingen har en højtlæsningsfunktion, så ordblinde også kan gennemføre målingen. Ekspertgruppen anbefaler, at skolerne får adgang til resultaterne af målingen kort tid efter gennemførelse af målingen, så skoleledelsen og lærerne i samarbejde med eleverne kan identificere, hvor det går godt trivselsmæssigt, og hvor der er behov for at iværksætte en ekstra indsats for at øge elevernes trivsel. 11

12 Bilag: Bilag 1: Anbefalet spørgeramme for trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser Bilag 2: Kommissorium for ekspertgruppen Bilag 3: Rapport om pilotafprøvning fra Trygfondens Børneforskningscenter Bilag 4: Afrapportering af faktoranalyse 12

Faktoranalyse. Udarbejdet af: Simon Calmar Andersen Lau Andreassen. Bilag til ekspertgruppens anbefalelsesnotat. TrygFondens Børneforskningscenter

Faktoranalyse. Udarbejdet af: Simon Calmar Andersen Lau Andreassen. Bilag til ekspertgruppens anbefalelsesnotat. TrygFondens Børneforskningscenter Faktoranalyse Bilag til ekspertgruppens anbefalelsesnotat TrygFondens Børneforskningscenter 28. september 2017 Udarbejdet af: Simon Calmar Andersen Lau Andreassen 1 For at understøtte skolernes arbejde

Læs mere

undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser

undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser dcum.dk undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udgiver dette materiale for at give

Læs mere

undervisningsmiljø i folkeskolen

undervisningsmiljø i folkeskolen dcum.dk undervisningsmiljø i folkeskolen opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø i folkeskolen Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, udgiver dette materiale for at give en nem og hurtig

Læs mere

Rapport Undervisningsmiljø Strøm og IT

Rapport Undervisningsmiljø Strøm og IT Rapport Undervisningsmiljø Strøm og IT 2018 Undervisningsmiljø EUD Strøm og IT 2018 Side 1 af 6 Undervisningsmiljø 2018 Strøm og IT 1.1 Indledning Denne rapport viser elevers vurdering af undervisningsmiljøet

Læs mere

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling. KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Rapport Undervisningsmiljø Business Thisted

Rapport Undervisningsmiljø Business Thisted Rapport Undervisningsmiljø Business Thisted 2018 Undervisningsmiljø EUD Business Thisted 2018 Side 1 af 6 Undervisningsmiljø 2018 Business Thisted 1.1 Indledning Denne rapport viser elevers vurdering af

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Tilsyn med kapitel 1, 1a, 3 og 4 i undervisningsmiljøloven

Tilsyn med kapitel 1, 1a, 3 og 4 i undervisningsmiljøloven DCUMs tilsyn med uddannelsesstedernes undervisningsmiljø i 2018 Dette dokument giver et samlet billede af de forhold, DCUM undersøger i 2018 og gælder alle ud-dannelser som er omfattet af undervisningsmiljøloven.

Læs mere

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT. Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT. Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 DATAGRUNDLAG 3 1.3 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer... 2 1.2 Temaer om trivsel... 2 1.3 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser...

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel] Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer

Læs mere

Skolens mål og rammer

Skolens mål og rammer Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling

Læs mere

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Kvalitet i undervisningsmiljøet!

Kvalitet i undervisningsmiljøet! Kvalitet i undervisningsmiljøet! 21. november 2018 De gode fællesskaber skal der være flere af. Et perspektiv fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hvem er vi? Maria Hummelmose Udviklingskonsulent,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

KORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser

KORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER Kort og OG godt -GYMNASIER om kvalitetsmål DANSKE i de ERHVERVSSKOLER gymnasiale uddannelser OG -GYMNASIER for erhvervsskolernes bestyrelser 1

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 1 Om rapporten Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i 4.-9. klasse og 20 spørgsmål for elever i 0.-3. klasse. Denne rapport

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 4.-9. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøjet er en vejledning til vurdering og tolkning af trivselsmålingens resultater med henblik på at identificere indsatser, der kan fremme elevtrivslen.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 2 Svaroverblik... 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen... 5 4 Supplerende spørgsmål om fysiske

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Selvevaluering på Brøndby Gymnasium, skoleåret 2018/19

Selvevaluering på Brøndby Gymnasium, skoleåret 2018/19 Selvevaluering på Brøndby Gymnasium, skoleåret 2018/19 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse om kvalitetsvurdering i gymnasiet kan der opstilles et antal overordnede formål med Brøndby Gymnasiums

Læs mere

Information og vejledning til skolens ledelse og pædagogiske personale

Information og vejledning til skolens ledelse og pædagogiske personale Trivselsmålingen Information og vejledning til skolens ledelse og pædagogiske personale Trivselsmålingen Information og vejledning til skolens ledelse og pædagogiske personale Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger: Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet

Læs mere

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Beskrivelse af systemets principper

Beskrivelse af systemets principper Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår

Læs mere

Gældende fra den 1. januar. 2018

Gældende fra den 1. januar. 2018 Antimobbestrategi for Stige skole Gældende fra den 1. januar. 2018 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Mobning blandt børn i skolen opstår altid i utrygge kulturer. Alle børn har ret til og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Tilsynsberetning 2018

Tilsynsberetning 2018 Tilsynsberetning 08 Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø Januar 09 0 F Formål Formålet med denne beretning er at beskrive resultaterne fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUMs tilsyn

Læs mere

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Dato: 5. februar 2016 Handleplanen er relateret til den landsdækkende obligatoriske elevtrivselsmåling. Målingen

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018

Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018 Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018 Årlig selvevaluering Indledning Gefion Gymnasiums kommissorium tilsiger, at der skal laves en årlig selvevaluering hvortil der skal udarbejdes handleplaner. Handleplanerne

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering

UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering UMV Sådan! til ungdomsuddannelser UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skabelonen kan bruges af den gruppe, som er nedsat til at

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 0.-3. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT. Bryrup Skole Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT. Bryrup Skole Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT Bryrup Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 DATAGRUNDLAG 3 1.3 LÆSEVEJLEDNING 4 2 TRIVSEL

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselspolitik og antimobbestrategi 2018

Trivselspolitik og antimobbestrategi 2018 Trivselspolitik og antimobbestrategi 2018 Gefion Gymnasiums trivselspolitik er udformet af Gefions Partnerskabsudvalg, som er et udvalg bestående af medlemmer af elevrådet og Gefion Gymnasiums Fællesudvalg

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer

Læs mere

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Antimobbestrategi for Thyregod Skole Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Nordfyns Gymnasium Bestyrelsen Nye fællesskaber

Nordfyns Gymnasium Bestyrelsen Nye fællesskaber Nordfyns Gymnasium Bestyrelsen Nye fællesskaber områder for perioden 2019 til 2022 Formål med de strategiske fikspunkter Oversigten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Oversigten skal understøtte

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af

Læs mere

Notat. 1 - Elevtrivselsmåling Hører til journalnummer: P Udskrevet den

Notat. 1 - Elevtrivselsmåling Hører til journalnummer: P Udskrevet den Notat 1 - Elevtrivselsmåling 2018 Hører til journalnummer: 17.00.35-P05-2-17 Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Orientering om elevtrivselsmåling 2018 Et af folkeskolereformens tre nationale

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser 2018 Ny spørgeramme Ny model Trivsel Drivkræfter til trivsel Øvrige temaer Digitalisering Undervisningsmiljøvurdering Pres Frafald Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser Ny spørgeramme

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Temaer om trivsel...3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Notat. Hører til journalnummer: P Udskrevet den Elevtrivselsmåling Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc:

Notat. Hører til journalnummer: P Udskrevet den Elevtrivselsmåling Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Notat 1 - Elevtrivselsmåling 2019 Hører til journalnummer: 17.00.35-P05-2-19 Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: Orientering om elevtrivselsmåling 2019 Et af folkeskolereformens tre nationale mål

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske

Læs mere

Indberetningsvejledning Trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser

Indberetningsvejledning Trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser Indberetningsvejledning Trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser Vejledning angående den tekniske indberetning af trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser. Dataansvar Trivselsmålingen indebærer,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering vurdering Denne DCUM-vejledning beskriver undervisningsmiljøvurderingen, UMV. en beskriver, hvad en undervisningsmiljøvurdering er, og hvorfor arbejdet med undervisningsmiljøet er vigtigt. Den giver indblik

Læs mere

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for

Undervisningsmiljøvurdering for Undervisningsmiljøvurdering for Fuglsanggårdsskolen Dato: August 2016 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: August 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere