Klima tilpasning på Fanø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima tilpasning på Fanø"

Transkript

1 Klima tilpasning på Fanø Et litteraturstudie af Diger, stormfloder, havstigninger Foretaget af agenda-21 s digegruppe April 2009

2 1.0 Introduktion Fanø kommune indkaldte i oktober måned 2008 til et borgermøde på Nordby skole om klimatilpasninger med fokus på Fanø. Et af emnerne var den fremtidige digesikkerhed, hvor 4 personer meldte sig. De fire var: Svend Lauridsen, Sønderho. Konstitueret som talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby Denne rapport er deres undersøgelser via interviews med nøglepersoner samt litteraturstudier via nettet, hvor højdekortsteknologien ligeledes er inddraget aktivt. Data er stillet til rådighed af det tekniske samarbejde mellem Esbjerg og Fanø kommuner. Højdedata er behandlet med et geografisk informationssystem (MapInfo med Vertical Mapper), der er stillet til rådighed af Syddansk Universitet. 2

3 2.0 Klimaændringer, mulige årsager og virkninger Der har i lang tid kørt en debat om årsagerne til klimaændringerne. Der er to hovedlejre, hvor den ene taler om ændringer i solsystemet, og den anden om en menneskeskabt kultveilte (CO 2 ) udledning, fra afbrænding af kulbrinter som olie, gas og kul, der som følge af den såkaldte drivhuseffekt forårsager en opvarmning af atmosfæren (luften omkring os her på jorden). Den første årsagsforklaring om ændringer i solsystemet indebærer, at det er ligegyldigt, hvad samfundene gør af tiltag, da vi alligevel ikke har teknologi til at matche ændringerne, der kommer fra solsystemet. Den anden årsagsforklaring om stigende CO 2 udledning giver menneskene nogle handlemuligheder. Transport-sektoren anvender kulbrinter(benzin m.m.) som drivmidler på vejene og i luftfarten, der anvendes kulbrinter til husopvarmning i form af oliefyr, og ikke mindst til produktion af elektricitet. Alt sammen noget, der i en vis grad kan omlægges til mere CO 2 -neutrale energier, uden det dog skal postuleres at være let se også Energisparegruppens oplæg. Der er masser af artikler om afsmeltning af polarhavene i dagspressen. Endelig er der flere dokumenterede artikler fra DMI-medarbejdere om klimaændringer og stormfloder. Således skriver Jacob Woge Nielsen december 2007: Jordens klima kan beskrives med ét tal: den globale middeltemperatur. Når temperaturen stiger følger vandstanden med. Det sker især fordi der smelter vand af de polare, landbaserede iskapper, men også fordi vander udvider sig, når det varmes op. Hvis de polare iskapper smeltede fuldstændigt, ville havet stige med 80 meter overalt på kloden. Så forholdsvis små klimavariationer kan ændre middelvandstanden nok til at vi kan mærke det. -Under alle omstændigheder ser det ud til, at, at vi i de næste 100 år må indstille os på et gradvist varmere klima, og dermed højere middelvandstand International Panel for Climate Change (FN)foreventer 3

4 at havet vil stige med 0,2-0,6 m frem til år 2100 som følge af global opvarmning. Når kloden bliver varmere, ændres den atmosfæriske cirkulation. Klimasimuleringer foretaget ved DMI, at de nordatlantiske storme bliver kraftigere og hyppigere, og rykker nærmere på Vesteuropa. Vi får mere og kraftigere vind fra vest. Stormfloder langs den jyske vestkyst bliver mere almindelige, og når vi får stormflod vil havet nå højere op end tilfældet er i dag. Man beregner det niveau der statistisk set overskrides én gang i løbet af et givet antal år. Ændringerne i stormenes hyppighed og styrke vil øge 50 års niveauet med ca. 25 cm langs den danske Nordsøkyst. Det skal så lægges til den globale stigning i havniveauet. Hvis vi i fremtiden vil have den samme beskyttelse må digerne forhøjes, for at kompensere for den samlede effekt af klimatisk vandstandsstigning og øget stormaktivitet. I et andet DMI studie dokumenteres, at det maksimale højvande målt en gang per år ved Esbjerg har en stigende tendens, og hvis det så kombineres med forøget vestenvind, så giver det forøget pres på Fanødigerne. Omvendt mener forskere fra Århus og København, at Fanø fungerer som en barriere-ø på den lange bane. Sandet ved flod får Vadehavets bund til at stige. De mener at kunne påvise en 17 meters havstigning og tilsvarende havbundsstigning siden istiden for 8000 år siden. De er usikre på, om den menneskeskabte fremtidige havstigning har en større hastighed end de tidligere naturlige havstigninger. Forskerne sætter spørgsmålstegn ved, om den fremtidige havstigning kan opfanges af naturen selv i form af en havbundsstigning i Vadehavet. Hollænderne er på tilsvarende måde opmærksomme på problematikken, når de taler om i den nærmeste fremtid at give næring (nourishment) til strandopbygning/-pleje på deres øer i Nordsøen. 4

5 2.1 Den politisk økonomiske debat i Nederlandene Nederlandene (ofte omtalt som Holland) ligger ved den sydvestlige del af Vadehavet, hvor Fanø ligger i den nordligste. I modsætning til de danske område i og ved Vadehavet, ligger store og centrale dele af Nederlandene under havets overflade ved højvande. Hollænderne har levet med diger gennem århundreder og har også oplevet store dige-ulykker, hvor den sidste større var i Her blev dræbt mennesker og huse blev ødelagt eller oversvømmet. Klimaændringer og eventuelle havstigninger betyder derfor meget i den offentlige debat i Nederlandene. Så meget, at det nederlandske parlament nedsatte en ekspertundersøgelseskom-mission i 2007 (kaldet Delta-kommisionen. Delta-kommissionen afleverede i efteråret 2008 en rapport med 12 forslag /anbefalinger, hvoraf 3 forslag/anbefalinger kunne være relevant for Fanø: Anbefaling 1: Højde for beskyttelse mod oversvømmelse Nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse anbefales udarbejdet nye standarder for diger senest i (De nederlandske diger er bygget således, at frekvensen for overløb på digerne i øjeblikket gennemsnitlig sættes til at ske en gang hver år for diger langs floder og år for de mindre vadehavsøer Med faktor 10 menes at digerne skal sikres således at overløb gennemsnitlig vil ske hver henholdsvis år (vanskeligheden i denne frekvens er, hvorledes ved man hvilke vandhøjder, der svarer til denne sandsynlighed? derfor er der sat hydrologer og statistikere til at undersøge data herfor). 5

6 Anbefaling 4: Nordsøkysten Byg med naturen: - Ud for Zeelands-, Hollands- og vadehavsøernes kyster vil oversvømmelsesbeskyttelsen blive vedligeholdt ved strandpleje m.v.. - Strandplejen må ske på sådan en måde, at kysten kan vokse ud mod havet i løbet af næste århundrede. Dette vil tilføre samfundet ekstra stor værdi. - Sandudvindingsområder må reserveres på kort sigt. De økologiske-, økonomiske- og energimæssige krav må undersøges. Anbefaling 5: Vadehavs-området Strandpleje langs Nordsø-kysten kan fremme Vadehavsområdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverflade-stigning, der vil ske de næste år. Udviklingen skal holdes under observation og analyseres i international sammenhæng. Beskyttelsen af de lavtliggende øer og Nordhollands kyst skal forblive sikret. (Det skal hertil bemærkes, at havoverfladen ved Nederlandene er steget 12 cm indenfor de sidste 50 år hvoraf stigningen har været 8 cm indefor de sidste 30 år). Rapporten, som er hentet på nettet i engelsk udgave under og er vedlagt i denne rapport i dansk oversættelse som bilag 1. 6

7 2.2 Den politisk økonomiske debat i Danmark I modsætning til Nederlandene er der ikke megen offentlig debat i Danmark om klimaændringer og dens betydning for havstigninger og digehøjder. Det er selvfølgelig klart, at på Rømø, Mandø og Fanø bor vel omkring mennesker, hvoraf hovedparten er Fanøboere. Det er formentlig for få mennesker til at skabe en landsdækkende debat, men ej heller er det foreløbig lykkedes at lave en Fanø-diskussion. Der har været et par læserbreve i Fanø Ugeavis, men ingen politikere er gået ind i den dialog. På det politiske plan havde de socialdemokratisk ledede regeringer med en markant miljø-minister i halvfemserne stor fokus på miljøinvesteringer og en stor interesse for miljøet. Da Fogh regeringen i 2001 tiltrådte og etablerede en værdi-kamp mellem venstre- og højrekræfterne i dansk politik, blev miljøet neddroslet, da det blev opfattet som noget venstreorienteret og miljøministeriet som noget magtfuldkomment, hvilket også førte miljøskeptikeren Bjørn Lomborg til ære og værdighed. Vi skal helt frem til efteråret 2008, førend Fogh åbent erkender, at nu skifter man politik til fordel for miljøet. En stor betydning for den europæiske opfattelse af konsekvenserne af det ændrede miljø/klima har givet vis været afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Flere statsledere med Fogh som vært har været gæster på Grønland for at iagttage dette fænomen. Det betyder, at der er en bredere enighed blandt de danske politiske partier i dag om en indsats til fordel for miljøet end set længe. Hertil virker også at Danmark har påtaget sig værtskabet for en FN Klima Konference i december

8 3.0 Digehistorik og stormfloder på Fanø og status år Tidligere led såvel Nordby, men vel især Sønderho af mange oversvømmelser på grund af stormfloder. I løbet af 1800-årene fik man etableret forskellige værn mod stormfloder som fx stensætninger. Senere fik man et egentlige digesystem etableret. I 1981 kom så forskrækkelsen, da Sønderho-diget var ved at bryde sammen mod nord. Man fik forstærket digerne med lokale græsplæner, se billedet på forsiden. Ingen oversvømmelse, men det var tæt på. Kort bragt i Fanø Ugeblad 26. November 1981, gengivet på hjemmesiden Det meste af Nordby, Øst for Vestervejen kom under vand. - Vestervejen kom under vand. - Vestervejen til nord blev oversvømmet og Krotoften endnu mere. Vandet strømmede gennem haver og gader, der blev omdannet til små floder. Mange, der aldrig før har mærket en stormflod på kroppen»slap«med at måtte tørre gulvtæpper og forsøge at skodde for. - Andre, der kendte»reglerne«måtte se magtesløse til, efter der var gjort, hvad gøres kunne. Havnekiosken, som tidligere har 8

9 kunnet holde vandet ude, måtte denne gang opgives. - Resultatet blev 1,50. meter vand i forretningen, der blev ødelagt. Det gav anledning til at kommunen udarbejdede planer for helt nye diger i Nordby og en forhøjelse af Sønderho-digerne alle til kote 5 ( betyder 5 meter højere end vandstanden dansk normal 0). Det gav i Nordby anledning til et folkeligt pres, idet høje diger ødelægger udsigten for parcelhusejerne. Så koten i Nordby bortset fra Norddiget blev kote 4,6. I Sønderho var der ingen modstand, så her blev den planlagte højde realiseret. I Rindby var situationen mere ulden, idet det offentlige tilsyneladende ikke har været villige til dige-byggeri. Det betød nogle byggede private diger og andre helt undlod dige-bygning. Nogle af borgerne i området udtrykker bekymring for dige-sikkerheden. I Sønderho ved Den nye Kirkegård slutter diget meget brat, hvilket skyldes kontroverser mellem bygherren og nogle lodsejere. Det giver ekstra usikkerhed for at vandet kan løbe bag ind i Sønderho by. Sønderho Borgerforening fik Kystinspektoratet til at lave en analyse af Sønderho-digernes sikkerhed i Konklusionen var OK, men en påpegning af, hvor forholdene kunne forbedres langs Hønevejen. Maj 2008 har regeringen (læs Kystditektoratet) vurderet hele det sydjyske digesystems sikkerhed. Her påtales, at klimaændringerne vil forårsage mere vind og mere våde vintre ligesom somrene bliver tørrere. Kystinspektoratet har i et papir maj/juni over for Fanø Byråd talt om den specifikke digesikkerhed på Fanø. Hvis der findes en egentlig publikation med undersøgelsens resultater, er det ikke lykkedes os at få den i hænde. Om det er en statisk eller en dynamisk analyse evalueringen bygger på, ved vi derfor ikke. En von hören sagen fortæller dog, at Kystinspektoratet var meget tilfreds med digesikkerheden på Fanø anno

10 3.1 Højdekort over Fanø samt bemærkninger om vand bagfra 10

11 Kort- og matrikelstyrelsen har fået udarbejdet en digital terræn- og overflade model for hele Danmark, baseret på flybåren laserscanning (LIDAR). Data er her meget mere detaljerede og præcise end hvad der hidtil har været tilgængeligt ud fra terrænkurver og egne opmålinger. Esbjerg kommune har anskaffet datasætte for deres eget område plus Fanø, som de betjener på store dele af Teknik- og Miljøområdet. Vi har fået adgang til disse data, og låner dem formelt et års tid til dette og lignende projekter. Illustrationen på foregående side viser en komprimeret udgave af datasættet, hvor der er brugt farvekoder til at vise terrænhøjden, med værdier under nul vist i blå nuancer, og værdier derover i nuancer gående fra grøn over gul til rød og mørkerød (der altså ses på de højestliggende punkter). Man genkender omridset af Fanø, og ser at de højeste punkter findes på toppen af de klitsystemer der strækker sig fra nord til syd langs vestkysten, og på Albuen. Der er to typer af information: dels terrænhøjden, altså jordoverfladen og dels overfladehøjden, der angiver toppen af bygninger, vegetation med videre. Dette kan i kombination bruges til at vise hvordan byer og bygninger berøres af tænkte situationer med generel vandstandsstigning og/eller akut oversvømmelse. Eksempler ses i kortene nedenfor, hvor der først ses tredimensionelle højdeprofiler af Nordby og Sønderho, Desuden kan man i systemet gå ind og aflæse koten i de enkelte punkter, og således manuelt (men virtuelt) måle f.eks. digehøjden på en given, måske kritisk strækning. 11

12 Oversigts 3D model over Nordby. hvor diger + havneanlæg ses tydeligt. Grå toppe viser bygninger og vegetation: skov, krat. Farvekoderne er de samme som på foregående billede. Nedenfor zoomes ind på havnefronten. 12

13 3D model over Sønderho. hvor diger, klitter og tidevandsrender ses tydeligt. Grå toppe viser bygninger og vegetation: skov, krat. Farvekoderne er de samme som på foregående billede. Ud over disse illustrationer, der nok kan give et overblik men ikke med den software som vi p.t. har til rådighed, simulere hvad der sker ved en stormflod er det også muligt at lave forespørgsler til datasættene, så man f.eks. finder alle de punkter der ligger i eller under en given kote. Det er gjort med terrænmodellen for hele øen, og er i Bilag 3 vist på udsnit for Nordby, Rindby og Sønderho. Bemærk, at der her ikke er taget stilling til i hvilket forhold den viste vandstand er sammensat af et generelt stigende havniveau og den øjeblikkelige vandstandsændring i en stormflodssituation (hvilket i princippet kunne være i morgen, eller under en af det kommende efterårs lavtryk). Der ser ikke umiddelbart ud til at der er fare for vand bagfra (vestfra) for de to byer, dog kan der opstå problemer ved den nordlige del af Sønderho, hvor vejen oversvømmes. Desuden bør der ses nærmere på 13

14 kloaksystemet og risikoen for at vand trænger ind ad den vej, jfr. opfordring på seneste borgermøde. 4.0 Vores anbefalede strategier 4.1 Opsamling Det, som vi kan konkludere ud fra afsnittene i vores rapport er, at en klimaændring er på vej med konsekvenser for Vadehavet og dermed for Fanø. Dernæst kan det fastslås, at Fanø har et interessefællesskab med det øvrige Vadehavsområde. I Danmark er det indtil nu ikke lykkedes at skabe en landspolitisk debat om digesikkerheden i det sydjyske område. Regeringen er dog opmærksom på problemerne (maj 2008). Lokalt på Fanø har der heller ikke været nogen politisk debat. Helt anderledes har det været i Nederlandene, hvor debatten og oplæg til en ny planlægning er langt længere fremme. Vi anbefaler, at DK gør tilsvarende, gerne i et parallelt forløb, så man kan trække på samme materiale. Hollændernes nye planer til imødegåelse af konsekvenserne skal være klar i Til det fælles samarbejde har Tyskland, Nederlandene og Danmark allerede etableret et fælles sekretariat om et videnskabeligt samarbejde om Vadehavet. Sekretariatet er placeret i Tyskland. Specielt på Fanø kan vi konstatere, at de laveste diger i Nordby er kote 4.6. På højdekortene i afsnit 3.1 kan vi konstatere, at store dele af såvel Nordby som Sønderho ved en vandstand 5 meter over dansk normal 0 vil blive oversvømmet. Alle forudsigelser taler om mere vind og dermed flere stormfloder ved Vestkysten. 14

15 4.2 Handlingsplan Kort sigt: Fastlægge strategien for digeforhøjelse, opbygge beredskabet (i løbet af 2-3 år). De kritiske steder udpeges. Havne diget i Nordby er så lavt som kote 4.6. I Sønderho er digeafslutningen mod nord ved Ny Kirkegård problematisk og kan forårsage vand bagfra og det samme gælder Hønevejen. Rindby som helhed er problematisk. Mellemlangt sigt: Arbejdet med forhøjelse af digerne til kote 6.0 går i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem, med fobindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Dette bygger på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.v. Langt sigt: Alle diger forhøjes, evt. fremskudte og ekstra diger bygges. Enkelte boliger og gårde opgives og udlægges til natur. Seneste digeforhøjelser er sket i samspil mellem stat, amt og kommune. Der har været anvendt forskellige økonomiske fordelingsnøgler, hvor en har været 2:1:1. Det er oplagt, at en sådan opgave kan Fanø kommune ikke løfte alene. Vi er nødt til at gøre opmærksom på dette gennem de normale demokratiske kanaler, pressen og (måske lige så effektivt) nye elektroniske midler herunder web2.0 applikationer på nettet. 15

16 Bilag 1. Uddrag af den hollandske kommissionsrapport Digegruppen Holland, Deltakommisionen Via den hollandske ambassade i Danmark kom digegruppen i forbindelse med den hollandske Delta-kommision, som i 2007 blev nedsat af den hollanske regering med kommisoriet: at udarbejde råd for beskyttelse af den hollandske kyst og hele den lavere liggende del af Holland som konsekvens af klimaændringer. Delta-kommisionen afgav i september 2008 forslag/anbefalinger til stillingtagen i den hollandske regering for behandling i foråret Rapporten indeholder 12 anbefalinger, som opererer med en tidshorisont indtil 2050 og efter 2050 Anbefaling 1: Højde for beskyttelse mod oversvømmelse Nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse anbefales udarbejdet nye standarder for diger senest i (De hollandske diger er bygget således, at frekvensen for overløb på digerne i øjeblikket gennemsnitlig sættes til at ske en gang hver år for diger langs floder og søer og år for de mindre vadehavsøer Med faktor 10 menes at digerne skal sikres således at overløb gennemsnitlig vil ske hver henholdsvis år (vanskeligheden i denne frekvens er, hvorledes ved man hvilken vandhøjder, der er ekvivalent for denne sandsynlighed? - derfor er der sat hydrologer og statistikere til at undersøge dataerne herfor). Anbefaling 2: Nye byudviklingsplaner På basis af cost-benefit analyser besluttes om der skal bygges i lavt omliggende områder Anbefaling 3: Områder udenfor digerne Nyudvikling i ubeskyttede områder udenfor digerne må ikke hindre flodens udledningsevne (ikke relevant for Fanø) Anbefaling 4: Nordsøkysten Byg med naturen. Ud for Zeelands-, Hollands- og vadehavsøernes kyster vil oversvømmelsesbeskyttelsen blive vedligeholdt ved strandpleje m.v.. Strandplejen må ske på sådan en måde, at kysten kan vokse ud mod havet i løbet af næste århundrede. Dette vil tilføre samfundet ekstra stor værdi. Sandudvindingsområder må reserveres på kort sigt. De økologiske-, økonomiske- og energi- 16

17 mæssige krav må undersøges. Anbefaling 5: Vadehavs-området Strandpleje langs Nordsø-kysten kan fremme Vadehavs-områdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverflade-stigning, der vil ske de næste år. Udviklingen skal holdes under observation og analyseres i international sammenhæng. Beskyttelsen af de lavtliggende øer og Nordhollands kyst skal forblive sikret. Anbefaling 6: Sydvestlige delta: Østlige Schelt Ikke relevant for Fanø Anbefaling 7: Sydvestlige delta: Vestlige Schelt Ikke relevant for Fanø Anbefaling 8: Sydvestlige delta: Krammer-Volkerak Zoommeer Ikke relevant for Fanø Anbefaling 9: De større floders område Ikke relevant for Fanø Anbefaling 10: Rijnmond (Rhinens udmunding) Ikke relevant for Fanø Anbefaling 11: Ijsselmeer-området Ikke relevant for Fanø Anbefaling 12: Polititisk: Administrativ, lovlig og finansiel Den politisk-administrative organisation for vor vand-sikkerhed bør styrkes ved at - Etablere sammenhængende national ledelse og regionalt ansvar for udførelsen (ministeriel styregruppe med PM som formand; med ministeren for transport, offentlige arbejder og vandforsyning som politisk ansvarlig; Delta-direktøren - som ansvarlig for sammenhæng og drift; regionale administratorer for klarlæggelse og implementering af de (individuelle) regionale tiltag). - Nedsætte en permanent parlamentarisk komité vedr. temaet Garantere finansiering ved at - oprette en Delta-fond, ledet af finansministeren - forsyne Delta-fonden med en kombination af lån og overførsel af en del af naturgasbetalinger - stille national finansiering til rådighed og opstille regler for tilbagetrækninger fra fonden. En Delta-lov vil cementere den politisk-administrative organisation og finansiering inden for det nuværende politiske system og de nugældende lovmæssige rammer. Dette må i hvert tilfælde omfatte Delta-fonden og dens forsyning; Direktørens opgaver og autoritet; betingelsen, at der skal opstilles et Delta-program; regulativer for strategisk jord- 17

18 erhvervelse; og kompensation for skader eller det gradvise tab af fordele på grund af implementeringen af foranstaltninger under Delta programmet. 18

19 Bilag 2: Relevante referencer og links: Klimatilpasning i Danmark. Internet "portal" der må forventes at indeholde alt hvad det officielle Danmark er i stand til at fremtrylle om diverse konsekvenser af klimaændringer for vort flade fædreland: Ingeniører dumper klimastrategi. Regeringen gør langt fra nok for at ruste Danmark til de skadelige konsekvenser, som klimaforandring. CITAT: ".. frygter ingeniører og andre fagfolk, der arbejder med klimatilpasning, at skaderne som følge af blandt andet oversvømmelse og storme vil blive langt mere voldsomme og kostbare end nødvendigt." Der er måske alligevel brug for lidt central styring og planlægning? Artikel i JyskeVestkysten 7. April: EU-Interreg projektet Safecoast: Se sammenfattende rapport fra EU-projekt om klimatilpasning i Nordsøområdet, Keeping our feet dry in the North Sea lowlands: Sharing knowledge on climate change & coastal flood and erosion management. Hent den her : Hvert tiendes hjem vil blive oversvømmet. Hvis ikke vi skruer ned for udledningen af drivhusgasser, vil verdenshavene stige med op til en meter. Det viser ny forskning, præsenteret på Københavns Universitets klimakonference. Artikel i Politiken, 10. marts 2009: Den nederlandske delta-kommissions rapport. Meget informativ, dog på engelsk. De forventer generelt større vandstand end hvad der nævnes fra dansk side, men se og læs selv. Tankevækkende, se Geoviden Populærvidenskabeligt magasin fra de naturgeografiske og geologiske forskningsmiljøer i danmark. 2009, nr. 1 om Vadehavet: 2005, nr. 3 om Danmarks kyster, herunder sandflugt og kystproblemer : 19

20 Bilag 3: Forskellige niveauer for vandstandsstigning Læg især mærke til, hvornår digerne helt eller delvist forsvinder. Der er anvendt følgende farvekoder: Mørkeblå: under 3m Blå: under 4m Violet: under 5m Magenta: under 5.5m Cyan: under 6m Nuværende kystlinie (0-kote) er markeret med Rød linie. NORDBY: Udgangspunkt, området vist på1:25000-kort. 20

21 Nordby 3m: Nordby 4m: 21

22 Nordby 5m: Nordby 5.5 m: 22

23 Nordby 6.0 m: Rindby, udgangspunkt: 23

24 Rindby tilsat 3 m vand: Rindby tilsat 4 m vand: 24

25 Rindby tilsat 5 m vand: Rindby tilsat 5.5 m vand: 25

26 Rindby tilsat 6 m vand (katastrofe-scenario): Sønderho, udgangspunkt: 26

27 Sønderho tilsat 3 m vand: Sønderho tilsat 4 m vand: 27

28 Sønderho tilsat 5 m vand: Sønderho tilsat 5.5 m vand: 28

29 Sønderho tilsat 6 m vand: 29

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Forudgående offentlighed

Forudgående offentlighed Forudgående offentlighed Vindmølleplan for Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ 2 FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED FOR VINDMØLLEPLAN Forudgående offentlighed For at give borgerne i Horsens Kommune lejlighed til at

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Dato: 20.9.2010 Dokumentnr. 08/00652-16 Sagsbehandler: Anna Louise Seiersbøl Østergaard Direkte tlf.nr.: 99 63 63 37 Deres reference: Kystdirektoratets bemærkninger

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk Havvand på land Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 1 Hvad kommer jeg ind på Hvad er egentlig problemet Hvordan kan kommuner forberede

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Tak for sidst God energi!

Tak for sidst God energi! Tak for sidst God energi! Program 6. februar 2014 Beskyttelsesniveau 18:00 Velkomst, dagens program forventningsafstemning 18:10 Tilbagemelding fra grupperne 18:30 Spørgsmål 18:40 Spisning 19:00 Oplæg

Læs mere

Erosion af de Danske Kyster

Erosion af de Danske Kyster Erosion af de Danske Kyster Aart Kroon, Alina Kristin Kabuth & Jørn Bjarke Torp Pedersen COADAPT: Danske Kyster og klimatilpasning oversvømmelsesrisiko og kystbeskyttelse DHI, KD, KU Dansk Kystkonference

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Besigtigelsen påbegyndt klokken 09.30 og afsluttet klokken 11.30. Vejret: Særdeles godt, højt solskinsvejr, svag vind N-NØ, vandstand i besigtigelsesperioden

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere