Klima tilpasning på Fanø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima tilpasning på Fanø"

Transkript

1 Klima tilpasning på Fanø Et litteraturstudie af Diger, stormfloder, havstigninger Foretaget af agenda-21 s digegruppe April 2009

2 1.0 Introduktion Fanø kommune indkaldte i oktober måned 2008 til et borgermøde på Nordby skole om klimatilpasninger med fokus på Fanø. Et af emnerne var den fremtidige digesikkerhed, hvor 4 personer meldte sig. De fire var: Svend Lauridsen, Sønderho. Konstitueret som talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby Denne rapport er deres undersøgelser via interviews med nøglepersoner samt litteraturstudier via nettet, hvor højdekortsteknologien ligeledes er inddraget aktivt. Data er stillet til rådighed af det tekniske samarbejde mellem Esbjerg og Fanø kommuner. Højdedata er behandlet med et geografisk informationssystem (MapInfo med Vertical Mapper), der er stillet til rådighed af Syddansk Universitet. 2

3 2.0 Klimaændringer, mulige årsager og virkninger Der har i lang tid kørt en debat om årsagerne til klimaændringerne. Der er to hovedlejre, hvor den ene taler om ændringer i solsystemet, og den anden om en menneskeskabt kultveilte (CO 2 ) udledning, fra afbrænding af kulbrinter som olie, gas og kul, der som følge af den såkaldte drivhuseffekt forårsager en opvarmning af atmosfæren (luften omkring os her på jorden). Den første årsagsforklaring om ændringer i solsystemet indebærer, at det er ligegyldigt, hvad samfundene gør af tiltag, da vi alligevel ikke har teknologi til at matche ændringerne, der kommer fra solsystemet. Den anden årsagsforklaring om stigende CO 2 udledning giver menneskene nogle handlemuligheder. Transport-sektoren anvender kulbrinter(benzin m.m.) som drivmidler på vejene og i luftfarten, der anvendes kulbrinter til husopvarmning i form af oliefyr, og ikke mindst til produktion af elektricitet. Alt sammen noget, der i en vis grad kan omlægges til mere CO 2 -neutrale energier, uden det dog skal postuleres at være let se også Energisparegruppens oplæg. Der er masser af artikler om afsmeltning af polarhavene i dagspressen. Endelig er der flere dokumenterede artikler fra DMI-medarbejdere om klimaændringer og stormfloder. Således skriver Jacob Woge Nielsen december 2007: Jordens klima kan beskrives med ét tal: den globale middeltemperatur. Når temperaturen stiger følger vandstanden med. Det sker især fordi der smelter vand af de polare, landbaserede iskapper, men også fordi vander udvider sig, når det varmes op. Hvis de polare iskapper smeltede fuldstændigt, ville havet stige med 80 meter overalt på kloden. Så forholdsvis små klimavariationer kan ændre middelvandstanden nok til at vi kan mærke det. -Under alle omstændigheder ser det ud til, at, at vi i de næste 100 år må indstille os på et gradvist varmere klima, og dermed højere middelvandstand International Panel for Climate Change (FN)foreventer 3

4 at havet vil stige med 0,2-0,6 m frem til år 2100 som følge af global opvarmning. Når kloden bliver varmere, ændres den atmosfæriske cirkulation. Klimasimuleringer foretaget ved DMI, at de nordatlantiske storme bliver kraftigere og hyppigere, og rykker nærmere på Vesteuropa. Vi får mere og kraftigere vind fra vest. Stormfloder langs den jyske vestkyst bliver mere almindelige, og når vi får stormflod vil havet nå højere op end tilfældet er i dag. Man beregner det niveau der statistisk set overskrides én gang i løbet af et givet antal år. Ændringerne i stormenes hyppighed og styrke vil øge 50 års niveauet med ca. 25 cm langs den danske Nordsøkyst. Det skal så lægges til den globale stigning i havniveauet. Hvis vi i fremtiden vil have den samme beskyttelse må digerne forhøjes, for at kompensere for den samlede effekt af klimatisk vandstandsstigning og øget stormaktivitet. I et andet DMI studie dokumenteres, at det maksimale højvande målt en gang per år ved Esbjerg har en stigende tendens, og hvis det så kombineres med forøget vestenvind, så giver det forøget pres på Fanødigerne. Omvendt mener forskere fra Århus og København, at Fanø fungerer som en barriere-ø på den lange bane. Sandet ved flod får Vadehavets bund til at stige. De mener at kunne påvise en 17 meters havstigning og tilsvarende havbundsstigning siden istiden for 8000 år siden. De er usikre på, om den menneskeskabte fremtidige havstigning har en større hastighed end de tidligere naturlige havstigninger. Forskerne sætter spørgsmålstegn ved, om den fremtidige havstigning kan opfanges af naturen selv i form af en havbundsstigning i Vadehavet. Hollænderne er på tilsvarende måde opmærksomme på problematikken, når de taler om i den nærmeste fremtid at give næring (nourishment) til strandopbygning/-pleje på deres øer i Nordsøen. 4

5 2.1 Den politisk økonomiske debat i Nederlandene Nederlandene (ofte omtalt som Holland) ligger ved den sydvestlige del af Vadehavet, hvor Fanø ligger i den nordligste. I modsætning til de danske område i og ved Vadehavet, ligger store og centrale dele af Nederlandene under havets overflade ved højvande. Hollænderne har levet med diger gennem århundreder og har også oplevet store dige-ulykker, hvor den sidste større var i Her blev dræbt mennesker og huse blev ødelagt eller oversvømmet. Klimaændringer og eventuelle havstigninger betyder derfor meget i den offentlige debat i Nederlandene. Så meget, at det nederlandske parlament nedsatte en ekspertundersøgelseskom-mission i 2007 (kaldet Delta-kommisionen. Delta-kommissionen afleverede i efteråret 2008 en rapport med 12 forslag /anbefalinger, hvoraf 3 forslag/anbefalinger kunne være relevant for Fanø: Anbefaling 1: Højde for beskyttelse mod oversvømmelse Nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse anbefales udarbejdet nye standarder for diger senest i (De nederlandske diger er bygget således, at frekvensen for overløb på digerne i øjeblikket gennemsnitlig sættes til at ske en gang hver år for diger langs floder og år for de mindre vadehavsøer Med faktor 10 menes at digerne skal sikres således at overløb gennemsnitlig vil ske hver henholdsvis år (vanskeligheden i denne frekvens er, hvorledes ved man hvilke vandhøjder, der svarer til denne sandsynlighed? derfor er der sat hydrologer og statistikere til at undersøge data herfor). 5

6 Anbefaling 4: Nordsøkysten Byg med naturen: - Ud for Zeelands-, Hollands- og vadehavsøernes kyster vil oversvømmelsesbeskyttelsen blive vedligeholdt ved strandpleje m.v.. - Strandplejen må ske på sådan en måde, at kysten kan vokse ud mod havet i løbet af næste århundrede. Dette vil tilføre samfundet ekstra stor værdi. - Sandudvindingsområder må reserveres på kort sigt. De økologiske-, økonomiske- og energimæssige krav må undersøges. Anbefaling 5: Vadehavs-området Strandpleje langs Nordsø-kysten kan fremme Vadehavsområdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverflade-stigning, der vil ske de næste år. Udviklingen skal holdes under observation og analyseres i international sammenhæng. Beskyttelsen af de lavtliggende øer og Nordhollands kyst skal forblive sikret. (Det skal hertil bemærkes, at havoverfladen ved Nederlandene er steget 12 cm indenfor de sidste 50 år hvoraf stigningen har været 8 cm indefor de sidste 30 år). Rapporten, som er hentet på nettet i engelsk udgave under og er vedlagt i denne rapport i dansk oversættelse som bilag 1. 6

7 2.2 Den politisk økonomiske debat i Danmark I modsætning til Nederlandene er der ikke megen offentlig debat i Danmark om klimaændringer og dens betydning for havstigninger og digehøjder. Det er selvfølgelig klart, at på Rømø, Mandø og Fanø bor vel omkring mennesker, hvoraf hovedparten er Fanøboere. Det er formentlig for få mennesker til at skabe en landsdækkende debat, men ej heller er det foreløbig lykkedes at lave en Fanø-diskussion. Der har været et par læserbreve i Fanø Ugeavis, men ingen politikere er gået ind i den dialog. På det politiske plan havde de socialdemokratisk ledede regeringer med en markant miljø-minister i halvfemserne stor fokus på miljøinvesteringer og en stor interesse for miljøet. Da Fogh regeringen i 2001 tiltrådte og etablerede en værdi-kamp mellem venstre- og højrekræfterne i dansk politik, blev miljøet neddroslet, da det blev opfattet som noget venstreorienteret og miljøministeriet som noget magtfuldkomment, hvilket også førte miljøskeptikeren Bjørn Lomborg til ære og værdighed. Vi skal helt frem til efteråret 2008, førend Fogh åbent erkender, at nu skifter man politik til fordel for miljøet. En stor betydning for den europæiske opfattelse af konsekvenserne af det ændrede miljø/klima har givet vis været afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Flere statsledere med Fogh som vært har været gæster på Grønland for at iagttage dette fænomen. Det betyder, at der er en bredere enighed blandt de danske politiske partier i dag om en indsats til fordel for miljøet end set længe. Hertil virker også at Danmark har påtaget sig værtskabet for en FN Klima Konference i december

8 3.0 Digehistorik og stormfloder på Fanø og status år Tidligere led såvel Nordby, men vel især Sønderho af mange oversvømmelser på grund af stormfloder. I løbet af 1800-årene fik man etableret forskellige værn mod stormfloder som fx stensætninger. Senere fik man et egentlige digesystem etableret. I 1981 kom så forskrækkelsen, da Sønderho-diget var ved at bryde sammen mod nord. Man fik forstærket digerne med lokale græsplæner, se billedet på forsiden. Ingen oversvømmelse, men det var tæt på. Kort bragt i Fanø Ugeblad 26. November 1981, gengivet på hjemmesiden Det meste af Nordby, Øst for Vestervejen kom under vand. - Vestervejen kom under vand. - Vestervejen til nord blev oversvømmet og Krotoften endnu mere. Vandet strømmede gennem haver og gader, der blev omdannet til små floder. Mange, der aldrig før har mærket en stormflod på kroppen»slap«med at måtte tørre gulvtæpper og forsøge at skodde for. - Andre, der kendte»reglerne«måtte se magtesløse til, efter der var gjort, hvad gøres kunne. Havnekiosken, som tidligere har 8

9 kunnet holde vandet ude, måtte denne gang opgives. - Resultatet blev 1,50. meter vand i forretningen, der blev ødelagt. Det gav anledning til at kommunen udarbejdede planer for helt nye diger i Nordby og en forhøjelse af Sønderho-digerne alle til kote 5 ( betyder 5 meter højere end vandstanden dansk normal 0). Det gav i Nordby anledning til et folkeligt pres, idet høje diger ødelægger udsigten for parcelhusejerne. Så koten i Nordby bortset fra Norddiget blev kote 4,6. I Sønderho var der ingen modstand, så her blev den planlagte højde realiseret. I Rindby var situationen mere ulden, idet det offentlige tilsyneladende ikke har været villige til dige-byggeri. Det betød nogle byggede private diger og andre helt undlod dige-bygning. Nogle af borgerne i området udtrykker bekymring for dige-sikkerheden. I Sønderho ved Den nye Kirkegård slutter diget meget brat, hvilket skyldes kontroverser mellem bygherren og nogle lodsejere. Det giver ekstra usikkerhed for at vandet kan løbe bag ind i Sønderho by. Sønderho Borgerforening fik Kystinspektoratet til at lave en analyse af Sønderho-digernes sikkerhed i Konklusionen var OK, men en påpegning af, hvor forholdene kunne forbedres langs Hønevejen. Maj 2008 har regeringen (læs Kystditektoratet) vurderet hele det sydjyske digesystems sikkerhed. Her påtales, at klimaændringerne vil forårsage mere vind og mere våde vintre ligesom somrene bliver tørrere. Kystinspektoratet har i et papir maj/juni over for Fanø Byråd talt om den specifikke digesikkerhed på Fanø. Hvis der findes en egentlig publikation med undersøgelsens resultater, er det ikke lykkedes os at få den i hænde. Om det er en statisk eller en dynamisk analyse evalueringen bygger på, ved vi derfor ikke. En von hören sagen fortæller dog, at Kystinspektoratet var meget tilfreds med digesikkerheden på Fanø anno

10 3.1 Højdekort over Fanø samt bemærkninger om vand bagfra 10

11 Kort- og matrikelstyrelsen har fået udarbejdet en digital terræn- og overflade model for hele Danmark, baseret på flybåren laserscanning (LIDAR). Data er her meget mere detaljerede og præcise end hvad der hidtil har været tilgængeligt ud fra terrænkurver og egne opmålinger. Esbjerg kommune har anskaffet datasætte for deres eget område plus Fanø, som de betjener på store dele af Teknik- og Miljøområdet. Vi har fået adgang til disse data, og låner dem formelt et års tid til dette og lignende projekter. Illustrationen på foregående side viser en komprimeret udgave af datasættet, hvor der er brugt farvekoder til at vise terrænhøjden, med værdier under nul vist i blå nuancer, og værdier derover i nuancer gående fra grøn over gul til rød og mørkerød (der altså ses på de højestliggende punkter). Man genkender omridset af Fanø, og ser at de højeste punkter findes på toppen af de klitsystemer der strækker sig fra nord til syd langs vestkysten, og på Albuen. Der er to typer af information: dels terrænhøjden, altså jordoverfladen og dels overfladehøjden, der angiver toppen af bygninger, vegetation med videre. Dette kan i kombination bruges til at vise hvordan byer og bygninger berøres af tænkte situationer med generel vandstandsstigning og/eller akut oversvømmelse. Eksempler ses i kortene nedenfor, hvor der først ses tredimensionelle højdeprofiler af Nordby og Sønderho, Desuden kan man i systemet gå ind og aflæse koten i de enkelte punkter, og således manuelt (men virtuelt) måle f.eks. digehøjden på en given, måske kritisk strækning. 11

12 Oversigts 3D model over Nordby. hvor diger + havneanlæg ses tydeligt. Grå toppe viser bygninger og vegetation: skov, krat. Farvekoderne er de samme som på foregående billede. Nedenfor zoomes ind på havnefronten. 12

13 3D model over Sønderho. hvor diger, klitter og tidevandsrender ses tydeligt. Grå toppe viser bygninger og vegetation: skov, krat. Farvekoderne er de samme som på foregående billede. Ud over disse illustrationer, der nok kan give et overblik men ikke med den software som vi p.t. har til rådighed, simulere hvad der sker ved en stormflod er det også muligt at lave forespørgsler til datasættene, så man f.eks. finder alle de punkter der ligger i eller under en given kote. Det er gjort med terrænmodellen for hele øen, og er i Bilag 3 vist på udsnit for Nordby, Rindby og Sønderho. Bemærk, at der her ikke er taget stilling til i hvilket forhold den viste vandstand er sammensat af et generelt stigende havniveau og den øjeblikkelige vandstandsændring i en stormflodssituation (hvilket i princippet kunne være i morgen, eller under en af det kommende efterårs lavtryk). Der ser ikke umiddelbart ud til at der er fare for vand bagfra (vestfra) for de to byer, dog kan der opstå problemer ved den nordlige del af Sønderho, hvor vejen oversvømmes. Desuden bør der ses nærmere på 13

14 kloaksystemet og risikoen for at vand trænger ind ad den vej, jfr. opfordring på seneste borgermøde. 4.0 Vores anbefalede strategier 4.1 Opsamling Det, som vi kan konkludere ud fra afsnittene i vores rapport er, at en klimaændring er på vej med konsekvenser for Vadehavet og dermed for Fanø. Dernæst kan det fastslås, at Fanø har et interessefællesskab med det øvrige Vadehavsområde. I Danmark er det indtil nu ikke lykkedes at skabe en landspolitisk debat om digesikkerheden i det sydjyske område. Regeringen er dog opmærksom på problemerne (maj 2008). Lokalt på Fanø har der heller ikke været nogen politisk debat. Helt anderledes har det været i Nederlandene, hvor debatten og oplæg til en ny planlægning er langt længere fremme. Vi anbefaler, at DK gør tilsvarende, gerne i et parallelt forløb, så man kan trække på samme materiale. Hollændernes nye planer til imødegåelse af konsekvenserne skal være klar i Til det fælles samarbejde har Tyskland, Nederlandene og Danmark allerede etableret et fælles sekretariat om et videnskabeligt samarbejde om Vadehavet. Sekretariatet er placeret i Tyskland. Specielt på Fanø kan vi konstatere, at de laveste diger i Nordby er kote 4.6. På højdekortene i afsnit 3.1 kan vi konstatere, at store dele af såvel Nordby som Sønderho ved en vandstand 5 meter over dansk normal 0 vil blive oversvømmet. Alle forudsigelser taler om mere vind og dermed flere stormfloder ved Vestkysten. 14

15 4.2 Handlingsplan Kort sigt: Fastlægge strategien for digeforhøjelse, opbygge beredskabet (i løbet af 2-3 år). De kritiske steder udpeges. Havne diget i Nordby er så lavt som kote 4.6. I Sønderho er digeafslutningen mod nord ved Ny Kirkegård problematisk og kan forårsage vand bagfra og det samme gælder Hønevejen. Rindby som helhed er problematisk. Mellemlangt sigt: Arbejdet med forhøjelse af digerne til kote 6.0 går i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem, med fobindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Dette bygger på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.v. Langt sigt: Alle diger forhøjes, evt. fremskudte og ekstra diger bygges. Enkelte boliger og gårde opgives og udlægges til natur. Seneste digeforhøjelser er sket i samspil mellem stat, amt og kommune. Der har været anvendt forskellige økonomiske fordelingsnøgler, hvor en har været 2:1:1. Det er oplagt, at en sådan opgave kan Fanø kommune ikke løfte alene. Vi er nødt til at gøre opmærksom på dette gennem de normale demokratiske kanaler, pressen og (måske lige så effektivt) nye elektroniske midler herunder web2.0 applikationer på nettet. 15

16 Bilag 1. Uddrag af den hollandske kommissionsrapport Digegruppen Holland, Deltakommisionen Via den hollandske ambassade i Danmark kom digegruppen i forbindelse med den hollandske Delta-kommision, som i 2007 blev nedsat af den hollanske regering med kommisoriet: at udarbejde råd for beskyttelse af den hollandske kyst og hele den lavere liggende del af Holland som konsekvens af klimaændringer. Delta-kommisionen afgav i september 2008 forslag/anbefalinger til stillingtagen i den hollandske regering for behandling i foråret Rapporten indeholder 12 anbefalinger, som opererer med en tidshorisont indtil 2050 og efter 2050 Anbefaling 1: Højde for beskyttelse mod oversvømmelse Nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse anbefales udarbejdet nye standarder for diger senest i (De hollandske diger er bygget således, at frekvensen for overløb på digerne i øjeblikket gennemsnitlig sættes til at ske en gang hver år for diger langs floder og søer og år for de mindre vadehavsøer Med faktor 10 menes at digerne skal sikres således at overløb gennemsnitlig vil ske hver henholdsvis år (vanskeligheden i denne frekvens er, hvorledes ved man hvilken vandhøjder, der er ekvivalent for denne sandsynlighed? - derfor er der sat hydrologer og statistikere til at undersøge dataerne herfor). Anbefaling 2: Nye byudviklingsplaner På basis af cost-benefit analyser besluttes om der skal bygges i lavt omliggende områder Anbefaling 3: Områder udenfor digerne Nyudvikling i ubeskyttede områder udenfor digerne må ikke hindre flodens udledningsevne (ikke relevant for Fanø) Anbefaling 4: Nordsøkysten Byg med naturen. Ud for Zeelands-, Hollands- og vadehavsøernes kyster vil oversvømmelsesbeskyttelsen blive vedligeholdt ved strandpleje m.v.. Strandplejen må ske på sådan en måde, at kysten kan vokse ud mod havet i løbet af næste århundrede. Dette vil tilføre samfundet ekstra stor værdi. Sandudvindingsområder må reserveres på kort sigt. De økologiske-, økonomiske- og energi- 16

17 mæssige krav må undersøges. Anbefaling 5: Vadehavs-området Strandpleje langs Nordsø-kysten kan fremme Vadehavs-områdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverflade-stigning, der vil ske de næste år. Udviklingen skal holdes under observation og analyseres i international sammenhæng. Beskyttelsen af de lavtliggende øer og Nordhollands kyst skal forblive sikret. Anbefaling 6: Sydvestlige delta: Østlige Schelt Ikke relevant for Fanø Anbefaling 7: Sydvestlige delta: Vestlige Schelt Ikke relevant for Fanø Anbefaling 8: Sydvestlige delta: Krammer-Volkerak Zoommeer Ikke relevant for Fanø Anbefaling 9: De større floders område Ikke relevant for Fanø Anbefaling 10: Rijnmond (Rhinens udmunding) Ikke relevant for Fanø Anbefaling 11: Ijsselmeer-området Ikke relevant for Fanø Anbefaling 12: Polititisk: Administrativ, lovlig og finansiel Den politisk-administrative organisation for vor vand-sikkerhed bør styrkes ved at - Etablere sammenhængende national ledelse og regionalt ansvar for udførelsen (ministeriel styregruppe med PM som formand; med ministeren for transport, offentlige arbejder og vandforsyning som politisk ansvarlig; Delta-direktøren - som ansvarlig for sammenhæng og drift; regionale administratorer for klarlæggelse og implementering af de (individuelle) regionale tiltag). - Nedsætte en permanent parlamentarisk komité vedr. temaet Garantere finansiering ved at - oprette en Delta-fond, ledet af finansministeren - forsyne Delta-fonden med en kombination af lån og overførsel af en del af naturgasbetalinger - stille national finansiering til rådighed og opstille regler for tilbagetrækninger fra fonden. En Delta-lov vil cementere den politisk-administrative organisation og finansiering inden for det nuværende politiske system og de nugældende lovmæssige rammer. Dette må i hvert tilfælde omfatte Delta-fonden og dens forsyning; Direktørens opgaver og autoritet; betingelsen, at der skal opstilles et Delta-program; regulativer for strategisk jord- 17

18 erhvervelse; og kompensation for skader eller det gradvise tab af fordele på grund af implementeringen af foranstaltninger under Delta programmet. 18

19 Bilag 2: Relevante referencer og links: Klimatilpasning i Danmark. Internet "portal" der må forventes at indeholde alt hvad det officielle Danmark er i stand til at fremtrylle om diverse konsekvenser af klimaændringer for vort flade fædreland: Ingeniører dumper klimastrategi. Regeringen gør langt fra nok for at ruste Danmark til de skadelige konsekvenser, som klimaforandring. CITAT: ".. frygter ingeniører og andre fagfolk, der arbejder med klimatilpasning, at skaderne som følge af blandt andet oversvømmelse og storme vil blive langt mere voldsomme og kostbare end nødvendigt." Der er måske alligevel brug for lidt central styring og planlægning? Artikel i JyskeVestkysten 7. April: EU-Interreg projektet Safecoast: Se sammenfattende rapport fra EU-projekt om klimatilpasning i Nordsøområdet, Keeping our feet dry in the North Sea lowlands: Sharing knowledge on climate change & coastal flood and erosion management. Hent den her : Hvert tiendes hjem vil blive oversvømmet. Hvis ikke vi skruer ned for udledningen af drivhusgasser, vil verdenshavene stige med op til en meter. Det viser ny forskning, præsenteret på Københavns Universitets klimakonference. Artikel i Politiken, 10. marts 2009: Den nederlandske delta-kommissions rapport. Meget informativ, dog på engelsk. De forventer generelt større vandstand end hvad der nævnes fra dansk side, men se og læs selv. Tankevækkende, se Geoviden Populærvidenskabeligt magasin fra de naturgeografiske og geologiske forskningsmiljøer i danmark. 2009, nr. 1 om Vadehavet: 2005, nr. 3 om Danmarks kyster, herunder sandflugt og kystproblemer : 19

20 Bilag 3: Forskellige niveauer for vandstandsstigning Læg især mærke til, hvornår digerne helt eller delvist forsvinder. Der er anvendt følgende farvekoder: Mørkeblå: under 3m Blå: under 4m Violet: under 5m Magenta: under 5.5m Cyan: under 6m Nuværende kystlinie (0-kote) er markeret med Rød linie. NORDBY: Udgangspunkt, området vist på1:25000-kort. 20

21 Nordby 3m: Nordby 4m: 21

22 Nordby 5m: Nordby 5.5 m: 22

23 Nordby 6.0 m: Rindby, udgangspunkt: 23

24 Rindby tilsat 3 m vand: Rindby tilsat 4 m vand: 24

25 Rindby tilsat 5 m vand: Rindby tilsat 5.5 m vand: 25

26 Rindby tilsat 6 m vand (katastrofe-scenario): Sønderho, udgangspunkt: 26

27 Sønderho tilsat 3 m vand: Sønderho tilsat 4 m vand: 27

28 Sønderho tilsat 5 m vand: Sønderho tilsat 5.5 m vand: 28

29 Sønderho tilsat 6 m vand: 29

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse Borgerne i Region Syddanmark er i gang med at tilpasse deres boliger til ændrede klimaforhold, som betyder hyppigere

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009

BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009 BORGERNES KLIMASTRATEGI 2009 Fanø 2009 FORORD Teknik- og miljøudvalget i Fanø Kommune besluttede i efteråret 2008 at igangsætte et klimaprojektforløb, der henover vinteren 2008/2009 har haft til formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Projektopgave Vadehavet.

Projektopgave Vadehavet. Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 371 Offentligt Projektbeskrivelse Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten Skodbjerge/Søndervig Vestkysten kan sikres mere Effektivt og Miljøvenligt med SIC metoden

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere