Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012

Transkript

1 Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

2 Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 2012 Udgivet af VisitDenmark Juli 2014 ISBN: Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Forfatter: Paul Lubson Økonom i VisitDenmark pl@visitdenmark.com VisitDenmark vil gerne takke alle personer og organisationer, som har bidraget med data og gode råd til rapporten, herunder særligt ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen, begge ved Center for al- og Turismeforskning. VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR KYSTDANMARK... 1 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I KYSTDANMARK REGION SYDDANMARK HAR DET STØRSTE TURISMEFORBRUG I KYSTDANMARK STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME I KYSTDANMARK FERIETURISME STØRRE END FORRETNINGSTURISME FERIEHUSOVERNATNINGER STØRSTEDELEN AF FORBRUGET DETAILHANDEL FYLDER MERE I KYSTDANMARK KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN OVER LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISME SKABER OVER JOB I KYSTDANMARK TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 17,9 MIA. KR KYSTTURISMENS OPDELT PÅ FORMÅL - OG SAMSPILLET MELLE STORBY OG KYSTTURISME KAPITEL 3. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER BEMÆRNINGER TIL DATA... 26

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Kystdanmark Denne rapport erstatter rapporten Natur og kystturisme Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark 1, som indeholder 2011 tal for turismens økonomiske betydning i Kystdanmark. 2 Kystdanmark er Danmark uden de fire største byer, dvs. Kystdanmark er Danmark uden København By og Omegn, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune. Turisterne i Kystdanmark brugte i alt 53,8 mia. kr. i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 28,3 mia. kr. i værditilvækst, 22,8 mia. kr. i skatteindtægter og over job i Kystdanmark i Herved står turismen bag 3,5 pct. af al værditilvækst og 4,4 pct. af alle job i Kystdanmark. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,3 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 3 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Kystdanmark og Kystdanmarks fem regioner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Kystdanmark står for 62 pct. af Danmarks turismeforbrug. I selve Kystdanmark har Syddanmark det største turisme forbrug på 16,1 mia. kr, hvilket er 30 pct. af det samlede forbrug i Kystdanmark. Feriegæster bærer den største del af forbruget i Kystdanmark, og herunder er den største post fra overnattende i lejet feriehus. Danske gæster står for 62 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for de resterende 38 pct. af Kystdanmarks samlede turismeforbrug. Tyskland står for 17 pct. af forbruget, mens Sverige står for 7 pct. og Norge står for 6 pct. af turismeforbruget. Turismen som erhverv i Kystdanmark ligger over landsniveau med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester, hvor andelen for hele landet er 1,8 pct. 1 Natur- og Kystturisme Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark, VisitDenmark, Februar Den forrige rapport indeholder dog to afsnit, som ikke er med denne gang, da dette kræver en særkørsel af LINE-modellen. De to ting som er udeladt er turismens afledte effekter opdelt på ferie- og forretningsturisme og et kapitel om, hvad turismen i Kystdanmark skaber af effekter i Storbyerne og omvendt. Vi henviser til den forrige rapport med hensyn til dette de overordnede konklusioner fra disse afsnit er fortsat gældende. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende Kystdanmarks regioner og kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

5 I alt Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigtstabel 1. Kystdanmarks regioner, 2012 Turismeforbrug, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 2,6 1,7 1,9 1,6 2,3 Største markeder, 2012 Danmark Tyskland Sverige Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012 Lejet feriehus Hotel forretning Hotel ferie Note 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Kystdanmark. Den afledte beskæftigelse af turismeforbrug er arbejdsplader, hvilket er 4,4 pct af den den samlede beskæftigelse i Kystdanmark. Dette er på niveau med turismens betydning i hele Danmark. Der er dog stor variation blandt Kystdanmarks regioner. Den af turismeforbruget afledte værditilvækst i Kystdanmark er 28,3 mia. kr., hvilket er 3,5 pct. af den samlede værditilvækst. Dette er også en højere andel end på landsplan, hvor værditilvæksten afledt af turismen er på 44,8 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af den samlede værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i Kystdanmark er på i alt 22,8 mia. kr., hvoraf 8,0 mia. kr. er personskatter og 14,8 mia. udgøres af moms, vare- og selskabskatter. 2

6 Kystdanmark Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af samlet værditilvækst, pct. 3,5 4,6 3,0 3,4 3,0 4,4 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Kystdanmarkss beskæftigede, pct. 4,4 6,5 3,6 4,6 3,6 5,0 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu, pct.* 4,7 5,5 4,0 5,2 4,3 6,9 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra 3

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Kystdanmark Kystdanmark er Danmark uden de fire største byer. Det vil i denne rapport sige Danmark uden København By og Omegn, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune. Det betyder, at tal for de fem regioner i denne rapport ikke indeholder de fire store byer. Dermed er Nordjylland uden Aalborg, Midtjylland er uden Aarhus, Syddanmark er uden Odense, mens det som resterer af Hovedstaden er Nordsjælland og Bornholm. Med udgangspunkt i VisitDanmarks turismesatelitregnskab tegner dette kapitel et billede af, hvor stort turisternes samlede forbrug er i Kystdanmark og Kystdanmarks fem regioner. Herunder kortlægges markedernes og overnatningsformernes bidrag til forbruget, og der gives svar på, hvordan forbruget er fordelt på produkter. Skrevet op på punktform, så besvares følgende tre spørgsmål i dette kapitel: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Syddanmark har det største turismeforbrug i Kystdanmark Det samlede turismeforbrug i Kystdanmark udgør 53,8 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 28,4 mia. kr., mens ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 25,3 mia. kr. Dette betyder, at turismen i Kystdanmark står for 1,9 pct. af udbuddet, hvilket er lidt højere end på landsplan, hvor turismen udgør 1,8 pct. af det samlede udbud. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel i Kystdanmark og Kystdanmarks regioner, 2012 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,8 Kystdanmark ,9 Nordsjælland og Bornholm ,6 Sjælland ,7 Syddanmark ,9 Midtjylland ,6 Nordjylland ,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 4

8 Figur 1.1. Turismeforbruget i Kystdanmark Vi ser nu på de enkelte regioners turismeforbrug. Som nævnt før, så er de fire storbyer taget ud af regionerne, så i denne rapport er fx Midtjylland uden turismeforbruget i Aarhus kommune. Syddanmark er den region, som har det største turismeforbrug af de fem regioner i Kystdanmark. Det samlede turismeforbrug i Syddanmark er 16,1 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 9,7 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 6,4 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,9 pct. af det samlede udbud i Syddanmark. Midtjylland har et samlet turismeforbrug på 12,4 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 7,5 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 4,8 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,6 pct. af det samlede udbud i Midtjylland. Det ses, at Midtjylland er sammen med Sjælland de eneste af Kystdanmarks regioner, hvor turismeforbrugets andel af det samlede udbud er mindre end landsgennemsnittet på 1,8 pct. Sjælland har et samlet turismeforbrug på 8,8 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,9 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 4,9 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,7 pct. af det samlede udbud i Sjælland. Sjælland kendetegnes sammen med Hovedstaden (dvs. Nordsjælland og Bornholm) ved at de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende fylder mere end de kommercielle overnatningsformer. 5

9 Hovedstaden, når vi taler om Kystdanmark, består af Nordsjælland og Bornholm, har et samlet turismeforbrug på 9,4 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,4 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 6,0 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,6 pct. af det samlede udbud i regionen. Det er her og i Nordjylland, at turismeforbruget fylder mest af det samlede udbud. Nordjylland har et samlet turismeforbrug på 7,0 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,8 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 3,2 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,3 pct. af det samlede udbud i Nordjylland. 1.2 Størst forbrug fra indenlandsk turisme i Kystdanmark Turismen i Kystdanmarks kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 62 pct. af turismeomsætningen eller 31,3 mia. kr. Dette er 3 pct. point mere end landsgennemsnittet. Tyskland er største udenlandske marked med et turismeforbrug på 9,4 mia. kr. svarende til 17 pct. af den samlede omsætning. Tyskernes andel af den samlede omsætning i Kystdanmark er således 5 pct. point højere end andelen i hele landet (12 pct.). Dette er ingen overraskelse. Tyskland er vores vigtigste nærmarked og vores største udenlandske marked i kystområderne og især i feriehusene. Kystdanmark ser stort set intet til fjernmarkederne, der har København som den primære destination. Sverige, Norge og Holland er de næststørste udenlandske markeder i Kystdanmark med hhv. 7, 6 og 1 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en større betydning på landsplan, hvor Sverige står for 8 pct. af forbruget og Norge står for 7 pct. af omsætningen og svenskere fylder 8 pct. Til gengæld er Hollands andel af det samlede turismeforbrug den samme i Kystdanmark, som den er på landsplan. 6

10 Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012 Turismeforbrug Fordeling af Kystdanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Holland Storbritannien USA Øvrige lande Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Holland Storbritannien USA Øvrige lande Ferieturisme større end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i Kystdanmark skyldes ferierejser. I 2012 var ferieturismeforbruget således 40,3 mia. kr. svarende til 75 pct. af det samlede turismeforbrug, mens forretningsrejser med et forbrug på 13,5 mia. kr. stod for de resterende 25 pct. af det samlede turismeforbrug. Forretningsturismen fylder mest i Syddanmark med 32 pct. af forbruget, mens den fylder mindst i Nordjylland med 14 pct. af forbruget. Det skal bemærkes, at forretningsturisme traditionelt er centreret omkring byerne. Da vi tager de fire største danske byer ud af regnskabet i denne publikation, som tegner et billede af Kystdanmark, så fjener vi dermed også en større mængde forretningsturisme. Billedet kan derfor ændre sig, hvis man kigger på regionerne inkl. de fire store byer. Disse tal kan findes i Turismens økonomiske betydning i Danmark Danskerne står med 93 pct. for næsten al forretningsturisme i Kystdanmark. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. 7

11 Ser man på ferierejser, så er fordelingen mellem dansk og udenlandsk turismeforbrug næsten lige. Det danske forbrug på 20,8 mia kr. fylder 52 pct. af det samlede forbrug, mens udlandet forbruger for 19,5 mia. kr. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt Forretningsrejser Ferierejser Kystdanmark mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Nordsjælland og Bornholm I alt Danmark Udlandet Sjælland I alt Danmark Udlandet Syddanmark I alt Danmark Udlandet Midtjylland I alt Danmark Udlandet Nordjylland I alt Danmark Udlandet Feriehusovernatninger størstedelen af forbruget Set i forhold til turismens overnatningsformer i Kystdanmark kommer størstedelen af turismeforbruget i regionen fra turister, der overnatter i lejet feriehus (19 pct.). Den næststørste post er skabt af hotelovernatninger med forretning som formål (15 pct.). Sammenlagt står de kommercielle overnatningsformer for et forbrug på 28,4 mia. kr., hvilket er 53 pct. af turismeforbruget, mens den ikke-kommercielle del står for et forbrug på 25,3 mia. kr. eller 47 pct. af det samlede forbrug. Under den ikke-kommercielle turisme er det familie/venne besøg og ophold i eget feriehus der fylder mest. 8

12 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Kystdanmark Turismeforbrug Fordeling for Kystdanmark Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Ser man nærmere på Kystdanmarks regioner, så er overnatning i lejet feriehus den største post i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I Sjælland er den største post ophold i eget sommerhus, mens det i Nordsjælland og Bornholm derimod er endagsrejsende, der er den største post. Som allerede nævnt, så er Sjælland samt Nordsjælland og Bornholm de regioner, hvor de ikke-kommercielle overnatninger og endagsrejsende fylder mere i turismeforbruget end de kommercielle overnatninger. 9

13 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Detailhandel fylder mere i Kystdanmark En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Kystdanmark bliver 46 pct. af turismeforbruget lagt på turismeprodukterne. Produkterne fylder dermed mindre af det samlede turismeforbrug i Kystdanmark sammenlignet med Danmark som helhed, hvor andelen er 53 pct. Dette skyldes primært, at overnattende på hotel som helhed og især hotelovernatninger med forretning som formål har et højt forbrug af turismeprodukter, og disse dominerer turismen i de store byer 4. Turisterne bruger 24,8 mia. kr. på turismeprodukterne. Heraf lægger danskerene 18,5 mia. kr., mens udlandet lægger 6,3 mia kr. på turismeprodukter. Dermed kommer detailhandlen til at fylde mere i turismeforbruget i Kystdanmark end i Danmark som helhed. Turisterne placerer 33 pct. af turismeforbruget i detailhandlen, hvoraf 9,7 mia. kr. kommer fra danskerne og 7,9 mia. kr. kommer fra udlandet. Det ses, at de danske turister lægger en større andel af deres forbrug på turismeprodukter (53 pct.) end udlandet (29 pct.). Dette skyldes, at der er en større andel af forretningsturisme 4 Se Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012, side 7, tabel

14 blandt danskerne 5. Forretningsturister har et lavt forbrug i detailhandlen, mens størstedelen bliver lagt på overnatningsstedet, på restaurant og på transport. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Kystdanmark, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer mv Benzin mv Andet Andre produkter Det skal dog siges, at der i TSA sammenhænge sker en mindre skævvridning mellem danskere og udlændinge, når man ser på turismeforbruget på produkter. Det skyldes en bagvedliggende fordelingsnøgle i nationalregnskabet, der ikke er helt retvisende. Dette bliver rettet snart i forbindelse med den store 2014-datarevision i Danmarks Statistik. 11

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i i Kystdanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet. Det skal bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten over landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I dette kapitel kigger vi på værditilvæksten genereret af de samlede effekter af turismeforbruget, dvs. både de direkte effekter og de afledede effekter, som er beregnet med LINE-modellen. Turismeforbruget i Kystdanmark skaber en værditilvækst på 28,3 mia kr., hvilket er 3,5 pct. af den samlede værditilvækst i Kystdanmark. På landsplan har værditilvæksten skabt af turismeforbrug en andel på 2,9 pct. af den samlede værditilvækst. Turismen betyder derfor mere i Kystdanmark. Det ses, at i Kystdanmark har turismen den højeste andel af den samlede værditilvækst i Nordjylland (4,4 pct.) efterfulgt af Nordsjælland og Bornholm (4,6 pct.). Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Kystdanmarks regioner, 2012 Turismeskabt værditilvækst Samlet værditilvækst Turismeandel af samlet værditilvækst mio. kr. Danmark ,9 Kystdanmark ,5 Nordsjælland og Bornholm ,6 Sjælland ,0 Syddanmark ,4 Midtjylland ,0 Nordjylland ,4 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Kystdanmarks samlede pct. 12

16 turismeafledte værditilvækst på 28,3 mia. kr. stammer 7,1 mia. kr. (25 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er relativt set en smule under Danmark set som helhed (29 pct.). Blandt turismeerhvervene i Kystdanmark stammer 9 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport har nogenlunde samme andel i Kystdanmark som i hele Danmark. 20 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Kystdanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point højere end niveauet for Danmark. Det skal nævnes, at den største gruppe med 55 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 6, erhvervsservice 7 og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kystdanmarks regioner, 2012 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Kystdanmark Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 6 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 7 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 13

17 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri 13 0, Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice 371 7, Andre Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til kr. i værditilvækst. Multiplikatoren for værditilvækst i Kystdanmark er således 0, Turisme skaber over job i Kystdanmark Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber Kystdanmark gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 58 pct. af landets turismeskabte årsværk. I Kystdanmark var der i fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af Kystdanmarks samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point over, hvad turismen skaber i Danmark som helhed. Syddanmark er den region, hvor turismen har skabt flest job. Syddanmark får af de i alt job, som turismen har skabt i Kystdanmark. Herefter kommer Midtjylland med skabte job. Hernæst følger Bornholm og Nordsjælland, Sjælland og Nordjylland. Den af turismen afledte beskæftigelse fylder 4,4 pct af den samlede beskæftigelse, hvilket er marginalt højere end på landsplan, hvor turismens afledte jobs fylder 4,3 pct. af den samlede 14

18 beskæftigelse. Ser man på Kystdanmarks regioner, så er der stor variation i, hvor meget turismens afledte årsværk fylder af den samlede beskæftigelse. Højest er tallet i Bornholm og Nordsjælland (6,5 pct.), men ogsåi Nordjylland (5,0 pct.) og Syddanmark (4,6 pct.) er over landsgennemsnittet. Til gengæld er andelen under landsgennemsnittet i Midtjylland og Sjælland. Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Kystdanmarks regioner, 2012 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede Turismeandel af samlet beskæftigelse Danmark ,4 Kystdanmark ,4 Bornholm og Nordsjælland ,5 Sjælland ,6 Syddanmark ,6 Midtjylland ,6 Nordjylland ,0 pct. 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Ser man på hvilke brancher i Kystdanmark, som turismen skaber jobs i, så ses det, at der bliver skabt flest jobs i turismeerhvervene, hvor der bliver skabt årsværk (40 pct.). Sammenlignes denne andel med den tilsvarende for hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen i Kystdanmark relativt betyder en smule mindre for turismeerhvervene og tilsvarene en smule mere for detailhandel. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder og restauranter/værtshuse (16 pct.). Turismen skaber årsværk inden for detailhandel, hvilket er 25 pct. af de årsværk, som turismen skaber i Kystdanmark. 15

19 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kystdanmarks regioner, 2012 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kystdanmark Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Kystdanmark er denne multiplikator 1,3 i For hver million kr. der bliver brugt af turister, vil der således skabes mere end en fuldtidsstilling i Kystdanmark, når de afledte effekter af forbruget regnes med. 16

20 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, boligog husleje Erhvervsservice Andre Skatteindtægter på 17,9 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter. Turismeforbruget i Kystdanmark skaber skatteindtægter på 22,8 mia. kr., hvor af 14,8 mia. kr. hentes ved vareskatter (65 pct.) og 8,0 mia. kr. henter ved personskatter (35 pct.). Sammenligner man Kystdanmark med hele landet, så ses det, at vareskatter relativt fylder mere i de samlede offentlige indtægter, hvilket er en følge af, at detailhandlen fylder mere i Kystdanmarks turismeforbrug end i hele landet. 17

21 Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Kystdanmark, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter Kystdanmark Fordeling for Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Statsskatter sskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Moms, vare- og selskabsskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter sskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Igen kan der udregnes en multiplikator for, hvor meget en million kr. i turismeforbrug skaber. Det ses, at en million kr. i turismeforbrug skaber kr. i skatteindtægter, hvilket giver en multiplikator på 0,43. 18

22 Danmark Kystdanmark Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifters andele af samlede skatter og afgifter i Kystdanmarks regioner, 2012 pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. I alt 4,0 4,0 4,3 3,3 4,2 3,7 5,7 Personskatter 2,1 1,8 1,8 1,4 1,9 1,8 2,4 Kommuneskatter 2,2 1,9 2,0 1,5 2,0 1,9 2,5 Kirkeskatter 2,2 1,8 2,2 1,4 2,0 1,8 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 2,2 1,9 2,0 1,5 2,0 1,9 2,5 Statsskatter 1,8 1,6 1,5 1,3 1,7 1,5 2,2 Moms, vare- og selskabsskatter 6,6 7,5 8,9 6,5 7,3 6,6 10,6 Moms/merværdiafgift 7,8 8,5 10,2 7,0 8,5 7,5 11,6 Vareafgifter/punktafgifter 6,3 7,8 11,4 6,4 7,0 7,3 10,7 Selskabsskatter 3,2 3,5 3,9 4,0 3,3 2,9 4,8 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Kystturismens opdelt på formål - og samspillet melle storby og kystturisme I den forrige udgave af denne rapport havde VisitDenmark fået lavet særkørsel af LINEmodellen, hvilket gav os mulighed for at præsentere aflede effekter opdelt på henholdsvis ferie og forretningsturisme. Desuden kortlagde vi, hvorledes turismen i Storby- og Kystdanmark påvirkede hinanden. Konklusionen var, at turismen i storbyerne skabte arbejdspladser i Kystdanmark, mens turismen i Kystdanmark skabte værdi i Storbyerne. Dette konklusioner er stadig gældende. Vi henviser til Kyst- og naturturismens økonomiske betydning 2011 fra februar 2014, der dækker året

23 Kapitel 3. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Kystdanmark. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for al og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 20

24 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 21

25 tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 22

26 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2012 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2012 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2012 Lille Danmarks Statistik 2012 Lille Danmarks Statistik 2012 Lille Danmarks Statistik* 2012 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2012 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 23

27 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2012-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 24

28 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 25

29 resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.2 Bemærninger til data Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. Derudover henvises til Turismens økonomiske betydning Dog vil vi fremhæve følgende: Overnatningstal for feriehuse nedjusteret Denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks Statistik, som var gældende i I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med offentliggørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene for lejede feriehuse i 2012 med 1,8 pct. 26