Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende"

Transkript

1 MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst vil altid bero på samspillet mellem arv og miljø. Beredskab for angst vil ikke kunne udslettes med medicin - heldigvis. Men en bedre mestring af de uundgåelige stressfaktorer i det stadigt mere omstillingskrævende samfund i kombination med nye lægemidler er formentlig vejen frem. Med andre ord, jeg regner ikke med, at en ren medicinsk behandling kan udrydde angsttilstandene. 1

2 Medicinsk behandling af angst Indtil starten af 90 erne bestod den medicinske behandling af angstlidelser primært af benzodiazepiner, dvs. beroligende midler. Benzodiazepiner har en hurtig, angstdæmpende effekt, men kan fremkalde afhængighed og virker sløvende. I dag anvender man overvejende såkaldte antidepressive midler også kaldet SSRI/SNRI. Disse midler, som også virker mod angst, påvirker henholdsvis signalstofferne serotonin og noradrenalin og skaber ikke afhængighed på samme måde som benzodiazepiner. har stillet prof.dr.med. Tom G. Bolwig en række spørgsmål, der er interessante for den, der ikke vil nøjes med at sluge pillen, men også gerne vil vide, hvad der sker i kroppen i forbindelse med angst, samt hvordan medicinen kan hjælpe. Tom G. Bolwig er daglig leder af Rigshospitalets Angstklinik. Hvad er din forklaring på, at angstlidelser opstår? Generelt er der en medfødt disposition, og hos de fleste mennesker med angst ser man, at der blandt deres nærmeste familiemedlemmer også findes angstramte. Selv om der således er et vist arveligt underlag, er det dog ikke sikkert, at lidelsen kommer til udtryk. Det kræver, at forskellige miljøfaktorer skubber til angstberedskabet. Kan legemlige sygdomme være årsag til angstlidelser og i givet fald hvilke? Ja, angsttilstande kan godt forekomme som symptom i forbindelse med reelle fysiske sygdomme, bl.a. i forbindelse med forhøjet stofskifte. Desuden kan smertetilstande udløse angst hos disponerede mennesker. (Er man i tvivl, skal man selvfølgelig få sin læge til at udelukke fysiske sygdomme. Når det så er gjort, er opgaven at tro på, at man ikke fejler noget fysisk, red.). Hvad sker der rent fysisk under et angstanfald? Ved angst, som alle mennesker kan opleve, sker der straks en aktivering af det hjernecenter, der hedder amygdala (den mandelformede kerne). Dette center er en af de udviklingsmæssigt ældste hjernedele, som tjener til at sætte organismen i beredskab i farefyldte situationer, så kroppen bliver klar til kamp eller flugt. Amygdala er med andre ord nødvendig for alle mennesker med henblik på overlevelse og imødegåelse af farefulde situationer. Når organismen sættes i beredskab, begynder hjertet omgående at slå hurtigere, åndedrætsfrekvensen bliver aktiveret, så man får mere ilt, og kredsløbet dirigeres til at forsyne musklerne med mere blod. Endvidere frisætter binyrerne omgående adrenalin, der styrker kamp-/flugtberedskabet. Hos mennesker, der oplever angst, når der ikke er en reel fare til stede, er der en nedsat tærskel for at få hele dette apparat sat i gang. Samtidig finder der en indlæring sted, således at angsten udløses lettere i bestemte situationer. 2

3 Stærk angst, evt. panik, opleves af alle som et kontroltab, en oplevelse man meget nødigt fremviser. Hvilken rolle spiller adrenalin? Adrenalinet bidrager til at fremkalde og vedligeholde angstsymptomerne. Som regel vil et akut angstanfald gå hurtigt over, og organismen kommer i ro. Ved mere kroniske og hyppigt optrædende angstanfald vil binyrerne frisætte stresshormonet kortisol, som kan føre til komplikationer med vedvarende forhøjet blodtryk, træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesforstyrrelser. En sådan langvarig tilstand kan udløses af svære psykosociale traumer eller belastninger, som det ses ved krigstilstande, mishandling og ved gidselsituationer. Her taler man om posttraumatisk stressforstyrrelse, som ofte er ledsaget af depression. Hvilken rolle spiller serotonin? Under angst mindskes den mængde af signalstoffet serotonin, som formidler en normal impulsoverførsel i mange millioner receptorer (kontaktpunkter) mellem synapser (nerveceller). En længerevarende nedsættelse af serotonin baner yderligere vejen for vedligeholdelse af angst. Serotonin er blot et af de signalstoffer, som er nødvendige for en normal aktivitet mellem forskellige hjernecentre. En ændring af serotoninkoncentrationen medfører, at der også finder ændring sted i andre signalstoffer i forbindelse med, at disse kemiske forbindelser alle udløser en kaskade af biologiske hændelser i centralnervesystemet. Hvordan er man kommet frem til, at mængden af serotonin er afgørende, og kan man måle mængden af serotonin i hjernen på det enkelte menneske? Man fandt i 1980 erne, at lægemidler, der hæver hjernens serotoninkoncentration, er yderst effektive ved behandling af angsttilstande. Da serotonin findes i store koncentrationer i både tarmvæg, blodkar og nerver uden for hjernen, kan man ikke måle i en blodprøve, om hjernens serotoninkoncentration er nedsat. Ved hjælp af avanceret skanningsteknik (PET-skanning) er det derimod i forskningsøjemed muligt at måle, hvor i hjernen der er receptorer for serotonin. Således finder man ved undersøgelser, at antallet af disse receptorer er stærkt øget hos angstramte, dvs. der er et øget behov for at modtage signalstoffet, og det øgede behov kan ikke opfyldes af den forhåndenværende mængde serotonin. Nogle SSRI har bl.a. den virkning, at et øget antal receptorer nedreguleres, og derved opstår der balance i regnskabet. Serotonin dannes af aminosyrer, som vi får, når vi spiser. Nogle mener, at kosten - herunder vitaminer og mineraler - har stor betydning for angsten. Hvad er din mening om det? Undersøgelser har vist, at hvis man fjerner aminosyren tryptofan fra kosten, kan disponerede individer få udløst en depression. Denne særlige situation vil ikke forekomme, hvis man spiser normalt, og der er intet, der tyder på, at kosttilskud har indvirkning på angsttilstande. 3

4 Koffein fra fx kaffe og cola indvirker negativt på angsten - er der andre stoffer, der påvirker angstniveauet? Ja, nogle mennesker kan opleve angstsymptomer i forbindelse med rygning. Hvilken effekt har det på kortere og længere sigt, hvis man prøver at dulme angsten ved hjælp af hash, amfetaminer eller alkohol? Man skal ikke eksperimentere med de nævnte stoffer. Især hash kan være meget angstprovokerende. Alkohol har selvfølgelig en umiddelbart lindrende effekt, men mange oplever angstsymptomer som eftervirkning. Lad os tale om medicinen. Indtil starten af 90 erne behandlede man primært angst med benzodiazepiner. Kan du forklare, hvad benzodiazepiner er, og hvordan de virker? Benzodiazepiner påvirker hjernens vigtigste system af hæmmende signalstoffer (GABA-systemet). Ved at øge signalstoffernes hæmmende kraft kan benzodiazepinerne bruges til at dæmpe angst og uro, modvirke epileptiske anfald og fremkalde søvn. De virker altså ikke direkte på angstlidelsen, men de reducerer symptomerne. Er det muligt at trappe ud af benzodiazepiner, selv om man har taget dem i mange år? Ja, det er muligt at trappe ud af benzodiazepiner, men det skal ske meget langsomt. Over uger til måneder. Risikoen ved udtrapning er abstinenssymptomer, som ikke kan skelnes fra den angst, man startede med at behandle. Den værste risiko ved for hurtig udtrapning er krampeanfald, altså epileptiske anfald. Man kan i forbindelse med udtrapning fjerne uroen ved hjælp af en anden form for beroligende midler (neuroleptika), der rammer ind på helt andre systemer end GABA-systemet. Neuroleptika har ingen tilvænnende virkning. Hvis neuroleptika ikke har nogen tilvænnende virkning, kunne man så ikke anvende det til konkret angstbehandling? Nej, neuroleptika har kun beskeden virkning på de egentlige angstforstyrrelser og må derfor betragtes som et substitut i forbindelse med afvænningsbehandling. I dag er det almindeligt at behandle angst med SSRI eller SNRI også kaldet antidepressive midler. Hvad står SSRI for, og hvordan virker det? SSRI står for Selective Serotonine Reuptake Inhibitor (serotonin-genoptagelseshæmmere). Nervecellerne i hjernen afgiver serotonin for derefter straks at genoptage det. SSRI lammer den pumpe, der trækker det afgivne stof tilbage i den enkelte celle, således at der er mere serotonin frit ude mellem cellerne, hvor der er brug for det. (Til SSRI-præparaterne hører bl.a. Cipramil, Cipralex, Seroxat, Fontex, Fevarin og Zoloft). Vil det sige, at SSRI rent faktisk ikke øger mængden af serotonin? 4

5 Ja, mange mennesker tror fejlagtigt, at der sker en øgning af hjernens serotoninmængde, men i virkeligheden ændrer SSRI ikke på mængden, men derimod kun på, hvor i hjernen stoffet befinder sig. Hvad står SNRI for, og hvordan virker det? SNRI står for Selective Serotonine Noradrenaline Reuptake Inhibitor (serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere). SNRI påvirker, som navnet antyder, ikke kun serotoninet, men også noradrenalinet ved også at påvirke den pumpe, der trækker noradrenalinet tilbage i den enkelte nervecelle. (Til SNRI-præparaterne hører bl.a. Efexor). Mange mennesker oplever, at deres angstniveau er højere i løbet af de første uger efter, at de er begyndt at tage SSRI/SNRI. Hvad er forklaringen på det? SSRI/SNRI har en paradoksal virkning på serotoninsystemet, så det bliver aktiveret negativt i den første tid. Kan man gøre noget for at reducere angstniveauet i begyndelsen af behandlingen? Man kan supplere med benzodiazepin i maks. en måned. Benzodiazepin har en hurtig angstdæmpende effekt, som sætter ind efter 20 min., men pga. risiko for tilvænning og alvorlig abstinens skal en sådan behandling være af begrænset varighed, og som noget vigtigt skal aftrapningen foregå langsomt, dvs. over mindst to uger. Hvad er forklaringen på, at mennesker, der er i behandling med antidepressiv medicin, bliver mere»følelsesløse«? Det er rigtigt, at mange mennesker oplever, at de bliver mere ligeglade eller mindre nærtagende. De føler også øget træthed (i starten af behandlingen, red.). Denne»ligegladhed«skal nok ses som et udtryk for, at patienterne før behandlingen med antidepressiv medicin oplever større evne til at føle sig såret eller på anden måde psykisk truet. De bliver som regel mere robuste af den medicinske behandling. I nogle situationer kan der endog blive tale om en uhensigtsmæssig ligegyldighed over for andre. Er der noget med, at man ved mange seksuelle bivirkninger i forbindelse med SSRI kan gå over til et SNRI-præparat? Ja, jo højere koncentrationen af serotonin er mellem hjernecellerne, desto sværere er det at opnå klimaks. Lysten til seksuelt samvær kan ligeledes reduceres, men oftest er det problemet med at opnå klimaks, der dominerer. Går man over til SNRI opvejer koncentrationen af noradrenalin denne virkning. Endvidere kan præparaterne Remeron og Tolvon, som primært bruges til depressionsbehandling og virker ved at fremme dannelsen af signalstofferne serotonin og noradrenalin, bruges særskilt eller i kombination med SSRI for at rette op på søvnproblemer og seksuelle forstyrrelser. Begge præparater fremkalder døsighed og har tendens til at medføre vægtøgning. 5

6 Kan alle former for angst - panikangst, socialangst, generaliseret angst og hypokondri - behandles med medicin? Svaret er JA. Ved alle de kendte angstformer er det muligt at dæmpe symptomerne også varigt. Generelt opnås der helt klart størst virkning af medikamentel behandling ved panikangst og socialfobi. Virkningen ved generaliseret angst og hypokondri/sygdomsangst er ikke lige så sikker, og i forbindelse med disse angstlidelser er den psykoterapeutiske indsats derfor meget væsentlig. Inden for alle angstformer vil der imidlertid altid være nogle mennesker, som oplever en mere gunstig virkning af medicinen end andre. Er der nogle præparater, der er bedre til visse former for angst end andre, og hvordan finder man ud af, hvilket præparat man skal bruge? SSRI og SNRI er begge effektive, og valget af det enkelte præparat vil ofte afhænge af, hvilke bivirkninger der optræder. Der findes ingen sikker metode til at afgøre helt præcist, hvilken patient der skal have hvilken type medicin, men jo større erfaring lægen har, desto større er muligheden for, at man på grundlag af en grundig gennemgang af patientens kliniske tilstand hurtigt kan finde den optimale behandling. Hvordan finder man frem til den korrekte dosis? Man starter med en lav dosis for at se, hvordan patienten tolererer stoffet. Herefter øger man dosis, indtil der er en god terapeutisk effekt. Ofte bruges en lavere dosis ved angstlidelser end ved depression og OCD. Er medicinsk behandling nok i sig selv, eller bør den kombineres med psykoterapeutisk behandling og i givet fald hvilken? Den medicinske behandling bør altid kombineres med kognitiv adfærdsterapi, fordi patienten derved både opnår at få selve angstoplevelsen svækket gennem den medicinske effekt og at få»redskaber«til at forebygge forventningsangst samt til bevidst at dæmpe tilløb til egentlig angst. Nogle mennesker er imidlertid ikke interesseret i psykoterapi, men først og fremmest i symptomdæmpning. Selv om en ren medicinsk behandling ikke kan anses for at være optimal, kan man dog stille sådanne patienter en bedring i udsigt. Er der tilfælde, hvor du vurderer, at man kan nøjes med kognitiv psykoterapi? Ja, der vil være tilfælde, hvor man kan behandle alene med psykoterapi, men generelt kan man sige, at en kombination af psykoterapi og medicinsk behandling giver et hurtigere resultat. Hvor længe skal man regne med at være i medicinsk behandling? Man skal helst være i behandling i et år. Nogle personer fortsætter med medicinen resten af livet, og har det fint med det. Og der er jo tale om meget ufarlige stoffer. 6

7 Hos de mennesker, som let får tilbagefald trods kombinationen af medicin og psykoterapi, vil det være nødvendigt med mangeårig medicinsk behandling. Dette har ofte været omtalt som»afhængighed«. Der er dog ikke tale om en afhængighed, som den der finder sted ved langvarig brug af fx narkotiske stoffer, alkohol eller benzodiazepiner. Afhængigheden går snarest på, at det er nødvendigt for patienten at tage en vedvarende lav dosis medicin for at opretholde en normal tilværelse. Ved man, hvor stor en del af de angstramte, som begynder behandling med SSRI/SNRI, der må opgive at tage medicinen, fordi de får det for dårligt? Nej, men i fx Rigshospitalets Angstklinik er der næsten ingen. Det drejer sig om, at kroppen skal have tid til at tilpasse sig medicinen. Det kan være en hård periode, men vi giver den angstramte den psykologiske opbakning, der skal til for at holde ud. Hvordan trapper man bedst ud af medicinen igen, og hvilke bivirkninger/eftervirkninger kan man evt. forvente i den forbindelse. Det er væsentligt at lade udtrapning foregå langsomt. Over uger til måneder. Det gælder for næsten alle lægemidler.»en kold tyrker«vil medføre en eller anden form for abstinens. Nogle mennesker oplever, at de får det rigtig godt, når SSRI/SNRI begynder at virke, men hvis de så på et tidspunkt trapper ud af medicinen, får de det så dårligt, at de begynder at tage medicinen igen. Anden gang oplever de imidlertid, at medicinen slet ikke har samme virkning som tidligere. Hvad er forklaringen på dette, og hvad kan man gøre? Det har jeg næsten aldrig hørt. Men man skal give medicin i samme doser som tidligere, måske endda lidt højere. Men det må understreges, at medicinen i langt de fleste tilfælde virker igen, og der er derfor ikke tale om et behov for stigende dosis, som det ses ved de vanedannende stoffer. Hvor stor er risikoen for tilbagefald efter behandling? Hvis man har været i behandling med en kombination af psykoterapi og medicin, får nogle tilbagefald, hvis de afbryder den medicinske behandling, før der er gået et år. Det er ikke muligt at sætte tal på. Ved afbrydelse af ren medicinsk behandling efter et år får 15-20% tilbagefald. Nogle angstramte kvinder får det bedre under en graviditet. Hvad er forklaringen på det? Det er rigtigt, at graviditet ofte har en gunstig virkning på angsten, men man ved ikke, hvad det skyldes. Det er formentlig noget hormonelt. Ville du råde gravide - eller kvinder, der ønsker at blive gravide - til at afbryde medicinsk behandling med SSRI/SNRI? Som udgangspunkt vil det være bedst helt at undgå eller at trappe ud af medicinen i forbindelse med graviditet. Men der kan være kvinder, hvis 7

8 angstsymptomer er så kraftige, at den kropslige turbulens er mere skadelig for fosteret end medicinen. (Rådfør dig med din psykiater (evt. læge) med hensyn til, hvilket præparat du kan bruge, hvis medicinen ikke kan undværes i forbindelse med graviditet, red.). (Drøft også med din psykiater (evt. læge), hvorvidt amning bør undgås, hvis du tager SSRI/SNRI, red.). Forskellige mennesker reagerer forskelligt på forskellige præparater, og desværre er der nogle mennesker, som ikke kan hjælpes med SSRI eller SNRI - hvilke alternativer har de? I visse tilfælde kan man, når de traditionelle præparater ikke virker, bruge antipsykotisk medicin til behandling af ikke-psykotisk angst, men inden for alle former for behandling af sygdomme vil der være nogle, som ikke opnår den tilstræbte virkning, og dette gælder desværre også angstramte. I den forbindelse må vi så henvise til en form for psykoterapi, som kan være af støttende natur. Dette gælder naturligvis kun, når den som regel effektive kognitive adfærdsterapi også har været virkningsløs. Nogle mennesker med lettere socialfobi bruger betablokkere, kan du fortælle lidt om dem? Betablokkere anvendes kun sjældent ved angstforstyrrelser. De tages forud for særlige situationer og virker ved at blokere for stresshormonet adrenalins virkning på de specifikke proteinmolekyler (receptorer) på de nerveceller, der sender impulser via adrenalin. Herved reduceres nogle af angstens kropslige symptomer (fx håndrysten og hjertebanken som ved»sceneskræk«). Effekten er ikke så stærk som ved de andre omtalte lægemidler. Faren for vanedannelse er meget lille. (Betablokkere benyttes i øvrigt fx til behandling af uregelmæssig hjertefunktion eller forhøjet blodtryk, red.). Kan du sige noget om fremtidens angstbehandling? Jeg tror, det vil være muligt om fem til ti år at få så meget kendskab til de gener, der er baggrund for sårbarheden i forbindelse med angstforstyrrelser, at man kan fremstille meget specifikke lægemidler, der kan svække et angstberedskab. Jeg tror også, at der altid vil være et behov for en form for psykoterapi, som giver angstramte de nødvendige»værktøjer«til at forebygge unødvendig angst. Udvikling af angst vil altid bero på samspillet mellem arv og miljø. Beredskab for angst vil ikke kunne udslettes med medicin heldigvis. Men en bedre mestring af de uundgåelige stressfaktorer i det stadigt mere omstillingskrævende samfund i kombination med nye lægemidler er formentlig vejen frem. Med andre ord, jeg regner ikke med, at en ren medicinsk behandling kan udrydde angsttilstandene. 8

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om ANGST Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

ANGSTLIDELSER HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Naturlig hjælp til en god søvn

Naturlig hjælp til en god søvn Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det? Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

med fokus på skoledagen

med fokus på skoledagen nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S 1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Magnesium. Connie s Guide:

Magnesium. Connie s Guide: Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere