Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Litteraturhistorie. 2. Uddannelsen introducerer til litteraturhistoriske grundlagsområder: litteratur, litteratur- og kritikhistorie, litterær analyse og litteraturformidling. Uddannelsen har til formål at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og praktiske kvalifikationer inden for litteraturhistoriefagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. Suppleringsuddannelsen i Litteraturhistorie er adgangsgivende til Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 3. Suppleringsuddannelsen i Litteraturhistorie er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 4. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Litteraturhistorie er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Litteraturhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. I tilfælde af sygdom skal den studerende kontakte sekretariatet på Litteraturhistorie senest kl på afleveringsdagen. Lægen skal være kontaktet samme dag. Lægeerklæring fremsendes herefter så hurtigt som muligt. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 2

3 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Prøvens omfang multipliceres med deltagernes antal 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Opgavers anførte omfang må variere med +/- 10 %. Omfangsangivelsen er inkl. noter og ekskl. forside, bibliografi og eventuelle bilag. Omfangsangivelsen skal registreres ved aflevering af opgaven. 18. Studienævnet for Litteraturhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt skal bedømmelse af stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i den samlede bedømmelse, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. 3

4 Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 21. prøvens navn censur vægtning bedømmelse Litteraturhistorie ekstern 20 7-trinsskala eller Tekstanalyse/teori ekstern 20 7-trinsskala Tilvalg Periodestudie intern 10 7-trinsskala Kritikhistorie intern 10 best./ikke best. Litteraturhistorisk felt intern 10 best./ikke best. Verdenslitteratur intern 20 7-trinsskala Litterær kultur intern 20 7-trinsskala Litteraturhistorisk emne 1 intern 10 7-trinsskala Litteraturhistorisk Emne 2 intern 20 7-trinsskala Temastudie intern 10 7-trinsskala Kulturjournalistik intern 10 7-trinsskala Workshops intern 10 best./ikke best. 22. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 23. Spredningskrav på suppleringuddannelsen: I studieprogrammet skal indgå mindst Tekstanalyse/teori eller Litteraturhistorie, dog kan hver disciplin kun indgå én gang i uddannelsen. Disciplinerne Periodestudie, Litteraturhistorie, Kritikhistorie, Verdenslitteratur, Litterær kultur, Litteraturhistorisk emne 2, feltstudium, praktik og kulturjournalistik kan kun tages én gang. Disciplinerne Litteraturhistorisk emne 1, Temastudie, Workshop kan hver kun tages to gange. Kapitel 7: Undervisningen 24. I suppleringsuddannelsen i litteraturhistorie behandles basale emner inden for fagets litteraturhistoriske discipliner Tekstanalyse/teori og Litteraturhistorie. Herudover deltages i litteraturhistoriske tilvalgsfag (Periodestudie, Kritikhistorie, Litteraturhistorisk felt, Litterær kultur, Verdenslitteratur, Kulturjournalistik, Workshops, Litteraturhistorisk emne 1 eller 2, og Temastudie) Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål, dvs. de indholdsmæssige krav ved prøven og eksamensbestemmelser dvs. retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse. 26. Litteraturhistorie Litteraturhistorie introducerer kronologisk væsentlige litteraturhistoriske perioder fra antikken til i dag. Litteraturhistorien kan i undervisningen relateres fx til kulturhistorien, andre kunstarter eller 4

5 andre videnskaber. Undervisningen præsenterer perioderne gennem en litteraturhistorisk fremstilling, gennem et eller flere udvalgte litterære værker eller forfatterskaber. Der introduceres til grundlæggende litteraturhistorisk tænkning og basale litteraturhistoriske problemstillinger. Den studerende skal på baggrund af et eller flere udvalgte værker og emner kunne uddrage, præsentere og diskutere centrale litteraturhistoriske synsvinkler og problemstillinger. Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave, omfang 15 ns. i et emne med tilknytning til undervisningen. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave, omfang 20 ns. Der opgives litteraturhistoriske fremstillinger i et omfang svarende til ns., samt 4 litterære hovedværker, som skal have en rimelig spredning mht. kronologi, sprog og genrer. Opgivelserne godkendes af studienævnet, og der stilles et spørgsmål på baggrund af opgivelserne Prøveform: Individuel Varighed: 10 dage Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala 27. Tekstanalyse/tekstteori Disciplinen Tekstanalyse/tekstteori består af de to første semestres undervisning i disciplinen Tekstanalyse/tekstteori 1-2 på Bachelorniveau i Litteraturhistorie. Tekstanalyse/tekstteori behandler og formidler kendskab til tekstanalytisk metode, litteraturteori samt færdighed i at analysere litterære tekster fra antikken til i dag. Tekstanalytisk metode og nyere litteraturteoretiske positioner behandles igennem tværgående emner og temaer. Der lægges vægt på, at den studerende i varierede former opøver skriftlig udtryksfærdighed. Eksaminanden skal vise færdighed i at analysere litterære tekster, forståelse for tekstanalytisk metode og evne til kritisk at kunne behandle litteraturteoretiske problemstillinger og placere dem i litteraturvidenskabelig eller litteraturkritisk sammenhæng. Prøven kan aflægges på én af to måder: a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, herunder én bestået skriveøvelse der aflægges efter det første semesters undervisning, afvikles prøven ved en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. Opgaven omfatter en litterær tekstanalyse af en eller flere litterære tekster og i sammenhæng hermed en kritisk analyse af et eller flere eksempler på litterær kritik eller litterære fortolkninger, der tillige placeres i deres kritikhistoriske eller litteraturvidenskabelige sammenhænge. 5

6 Varighed: 14 dage Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala b) Alternativt aflægges prøven på baggrund af et pensum, der godkendes af studienævnet. Pensum omfatter litteraturkritiske og litteraturteoretiske tekster af et omfang svarende til 1500 ns. Opgaven omfatter en litterær tekstanalyse af en eller flere tekster, der placeres i deres litteraturhistoriske sammenhæng, og i tilknytning hertil en kritisk analyse af et eller flere eksempler på litterær kritik eller litterære fortolkninger, der tillige placeres i deres kritikhistoriske eller litteraturvidenskabelige sammenhænge. Varighed: 14 dage Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala 28. Periodestudie Periodestudie introducerer til en udvalgt litteraturhistorisk periode. Der lægges vægt på forståelsen af litteraturhistoriens synkrone aspekter, dvs. litteraturens relation til en kulturel kontekst inden for et litteraturhistorisk tværsnit samt på forståelsen af de faktorer, der er afgørende for definitionen og afgrænsningen af perioden til foregående og efterkommende perioder. Der læses væsentlige værker inden for perioden af litterær og litteraturhistorisk karakter. Der opøves færdigheder i litteratur- og informationssøgning. Den studerende skal på baggrund af et eller flere udvalgte værker demonstrere forståelse af dets/deres relation til perioden samt evne til at præsentere og diskutere periodens væsentligste bevægelser og tendenser. Den studerende skal endvidere demonstrere færdigheder i og evne til at reflektere over litteratur- og informationssøgning. Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave, omfang 15 ns. i et emne med tilknytning til undervisningen. Til opgaven knyttes en refleksion over litteratursøgningens problemer og muligheder med eksempler på gode og dårlige veje til sekundærlitteratur og i forlængelse heraf en kommenterende redegørelse for den aktuelle litteratursøgnings resultater. Omfang på kommentarer og overvejelser er 1 ns. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave, omfang 20 ns. Der opgives litteraturhistoriske fremstillinger i et omfang svarende til ns., samt 4 litterære hovedværker inden for en udvalgt litteraturhistorisk periode. Opgivelserne godkendes af studienævnet, og der stilles et spørgsmål på baggrund af opgivelserne. Til opgaven knyttes en refleksion over litteratursøgningens problemer og muligheder med eksempler på gode og dårlige veje til sekundærlitteratur og i forlængelse heraf en kommenterende redegørelse for den aktuelle litteratursøgnings resultater. Omfang på kommentarer og overvejelser er 1 ns. Prøveform: Individuel Varighed: 10 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala 6

7 29. Kritikhistorie Kritikhistorie formidler via en præsentation af de vigtigste kritikhistoriske skoler, problemstillinger og tekster et overblik over kritikhistorien fra antikken til i dag. Gennem hovedtekster og kritikhistoriske fremstillinger og i samspil med de studerendes oplæg belyses og diskuteres centrale teori- og begrebsdannelser i deres litteraturhistoriske sammenhæng. Eksaminanden skal dokumentere viden om og evne til at præsentere og diskutere væsentlige kritikhistoriske skoledannelser, begreber og problemstillinger. Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af regelmæssig deltagelse i undervisningen afvikles prøven ved, at eksaminanden fremlægger en kritikhistorisk problemstilling til diskussion. I fremlæggelsen inddrages en eller flere centrale kritikhistoriske tekster, og der udarbejdes en synopsis, vejledende omfang 2 ns. pr. studerende, inkl. bibliografi. Varighed: 15 min. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, mundtlig prøve. Prøven består i et mundtligt oplæg til diskussion af 10 min. varighed, fulgt af dialog med eksaminator og censor. Eksaminanden opgiver til prøven kritikhistoriske primærtekster og kritikhistoriske fremstillinger i et omfang på ns. Opgivelserne skal have kronologisk spredning og fordele sig med min. 200 ns. på kritikhistoriske primærtekster og resten på kritikhistoriske fremstillinger. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. Forberedelsestid: 40 min. Varighed: 30 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået 30. Litteraturhistorisk felt I det litteraturhistoriske felt behandles centrale litteraturhistoriske felter fra verdenslitteraturen, valgt fra forskellige perioder i litteraturhistorien fra antikken til i dag. Der lægges vægt på at behandle litteraturhistoriografiske problemstillinger og behandle litteraturen i dens kontekst, herunder at se de litteraturhistoriske processer i relation til kulturelt definerede problemområder. Undervisningen omfatter 3 delområder: 1. Verdenslitteratur. Her behandles litteraturen i et globalt perspektiv. Der læses blandt andet ikke-vestlig litteratur og problematikker som kanonisering, oversættelsesteori, kulturmøder, globale markedsmekanismer mv. belyses 2. Litterære kulturer. Her behandles samspillet mellem værkets indre strukturer og litteratur- og kulturhistorien, herunder relationen til den litterære institutions historie og mediehistorien. 3. Tværæstetik. Her behandles litterære værker i forskellige medier og i relation til andre kunstarter, herunder tværæstetiske, multimediale og stilhistoriske synsvinkler. 7

8 Den studerende skal på baggrund af et udvalgt værk demonstrere forståelse af værkets æstetik set i relation til den kulturelle kontekst, eksempelvis en verdenslitterær, institutionel, mediehistorisk eller tværæstetisk kontekst. Gennem opgaven skal den studerende endvidere vise indsigt i litteraturhistoriske og litteraturhistoriografiske processer, der har betydning for forståelsen af værket. Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til undervisningen, omfang 15 ns. Emnet kan efter eget valg knyttes til et eller to delområder. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, best./ikke best. b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave, omfang 20 ns. Der opgives som pensum 4 litterære hovedværker samt litteraturhistoriske fremstillinger i et omfang svarende til ns. inden for et eller flere af de tre delområder i det litteraturhistoriske felt. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Prøveform: Individuel Varighed: 10 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, best./ikke best. 31. Verdenslitteratur Disciplinen Verdenslitteratur opbygger indsigt i de betingelser, globaliseringen sætter for lokale historiske og kulturelle livssammenhænge og indsigt i, hvordan litteratur virker på globale betingelser og bidrager til at forme afgrænsede kulturer. I faget oparbejdes desuden begreber og metoder, der kan give en forståelse af de transnationale betingelser for fortolkning af litteraturens udtryksformer. I faget vil følgende fire delområder indgå: 1) transnational litteraturhistorie og traditionsformidling 2) komparative metoder og kulturteori med en verdenslitterær synsvinkel 3) reception og kanonisering 4) analyse af litteraturens verdensmarked. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og studenteroplæg. Eksaminanden skal ud fra udvalgte værker kunne dokumentere kendskab til væsentlige, verdenslitterære problemstillinger inden for min. ét af de fire delområder inden for emnet Verdenslitteratur. Eksaminanden skal desuden kunne formidle og diskutere disse. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven i form af en synopsisfremlæggelse og en bunden hjemmeopgave, 15 ns. Eksaminanden beskriver i en synopsis (1-2ns) et frit valgt emne inden for området Verdenslitteratur. Der opgives et pensum relateret til emnet svarende til 1200 ns. som min. er fordelt på fire værker. Pensum og synopsis fremlægges for, diskuteres med og godkendes af faglæreren, der på baggrund heraf stiller et spørgsmål for hjemmeopgaven. Den skriftlige opgave og synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/synopsen, undtagen 8

9 problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Synopsisfremlæggelsen kan ikke aflægges sammen med andre studerende.. Varighed: Den skriftlige del varer 10 dage b) Alternativt aflægges prøven i form af en synopsisfremlæggelse og en bunden hjemmeopgave, 20 ns. Eksaminanden beskriver i en synopsis et frit valgt emne inden for området Verdenslitteratur. Der opgives et pensum relateret til emnet svarende til 1700 ns. som min. er fordelt på fire værker. Pensum og synopsis fremlægges for, diskuteres med og godkendes af en af Studienævnet udpeget faglærer, der på baggrund heraf stiller et spørgsmål for hjemmeopgaven. Den skriftlige opgave og synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Synopsisfremlæggelsen kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Varighed: Den mundtlige del varer 15 minutter Den skriftlige del varer 10 dage 32. Litterær kultur Disciplinen Litterær kultur opbygger indsigt i samspillet mellem litterær analyse og refleksion over litteraturens materialkulturelle dimension og litteraturens funktionsmåde på et nationalt og internationalt marked. I faget oparbejdes viden, begreber og metoder, som giver indsigt i litteraturen i dens kulturhistoriske, kulturpolitiske, institutionelle samt mediehistoriske sammenhænge. Følgende fire delområder indgår i undervisningen: 1) bogmediet og bogens materialkultur 2) kulturanalyse og kulturteori 3) analyse af og teorier om litterære institutioner, litteraturpolitik, forlag mv. 4) analyse af litteraturens verdensmarked. I alle fire delområder tilstræbes en belysning af dynamikken mellem værkinterne strategier og værkeksterne betingelser. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og studenteroplæg og kan indbefatte virksomhedsbesøg Eksaminanden skal ud fra udvalgte værker kunne dokumentere kendskab til væsentlige, problemstillinger inden for minimum ét af de fire delområder inden for Litterær kultur og kunne formidle og diskutere disse. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven i form af en synopsisfremlæggelse og en bunden hjemmeopgave, 15 ns. Eksaminanden beskriver i en synopsis (1-2ns) et frit valgt emne inden for et af de fire delområder inden for Litterær kultur. Der opgives et pensum relateret til emnet svarende til 1200 ns. som min. er fordelt på fire værker. Pensum og synopsis fremlægges for, diskuteres med og godkendes af faglæreren, der på baggrund heraf stiller et spørgsmål for hjemmeopgaven. Den skriftlige opgave og synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Synopsisfremlæggelsen kan ikke aflægges sammen med andre studerende.. Varighed: Den skriftlige del varer 10 dage 9

10 b) Alternativt aflægges prøven i form af en synopsisfremlæggelse og en bunden hjemmeopgave, 20 ns. Eksaminanden beskriver i en synopsis et frit valgt emne inden for et af de fire delområder Litterær kultur. Der opgives et pensum relateret til emnet svarende til 1700 ns. som min. er fordelt på fire værker. Pensum og synopsis fremlægges for og godkendes af en af Studienævnet udpeget faglærer, der på baggrund heraf stiller et spørgsmål for hjemmeopgaven. Den skriftlige opgave og synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Synopsisfremlæggelsen kan ikke aflægges sammen med andre studerende.. Varighed: Den mundtlige del varer 15 minutter Den skriftlige del varer 10 dage 33. Kulturjournalistik Disciplinen giver med særlig vægt på det litteraturkritiske og det kulturkritiske essay indsigt i forskellige kulturjournalistiske genrer, herunder kronik, artikel og større anmeldelse både i disses traditionelle og aktuelle former. Der er fokus på analyse og refleksion over udvalgte tekster med hensyn til 1) det overordnede genrevalg 2) de særlige retoriske virkemidler, der finder anvendelse inden for enkelte genrer 3) den udvalgte teksts reflektoriske egenart 4) forståelse for den redaktionelle virksomhed, som publikationen indgår i. Der opøves gennem øvelser færdighed i forskellige skriftlige og mundtlige fremstillingsformer i forbindelse med en præsentation af et udvalgt emne. Disciplinen er et semesterlangt forløb med ca. 8 undervisningsgange. Der fordres med udgangspunkt i en udvalgt kulturjournalistisk tekst evne til at analysere og reflektere over teksten i henhold til: 1) det overordnede genrevalg 2) de særlige retoriske virkemidler, der finder anvendelse inden for enkelte genrer 3) den udvalgte teksts særlige refleksionsform 4) den redaktionelle virksomhed, som publikationen indgår i. Eksaminanden skal kunne placere den udvalgte tekstform i en publikationsmæssig sammenhæng og skal demonstrere færdigheder i skriftlig og mundtlig fremstilling. Prøven består af to dele: 1) En skriftlig hjemmeopgave i form af et litteratur- eller kulturkritisk essay, artikel, kronik eller større anmeldelse, som er stilet til et bestemt tidsskrift eller andet medie, aftalt med faglæreren og af et passende omfang, dog mellem 5-10 ns. 2) Foredrag/mundtlig formidling: I tilknytning til hjemmeopgavens emne afholdes et foredrag eller en pædagogisk tilrettelagt mundtlig fremstilling. Formidlingssituation og publikum er på forhånd defineret efter aftale med faglæreren. Prøveform: Individuel skriftlig og mundtlig prøve Varighed af den mundtlige del: 45 min. inkl. censur Censur og bedømmelse Intern, 7-trinsskala 34. Workshop Disciplinen består af deltagelse i to workshops. En workshop er et koncentreret studieforløb af 1-3 ugers varighed, hvor den studerende opøver praktiske færdigheder inden for fagets genstandsfelt. Det 10

11 kan være workshops om bogproduktion, redaktion og tilrettelæggelse, litteraturhistorisk research og dokumentation, litteraturpædagogik, digital litteraturformidling, oversættelse. Eksaminanden skal vise færdighed i den praksis, som workshoppen opøver den studerende i. For at bestå eksamen fordres deltagelse i og aflæggelse af eksamener i to forskellige workshops. a) Prøven bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen herunder en portfolio, der består af 1) Et produkt og 2) En rapport, omfang 5 ns, eller et mundtligt forsvar. I rapporten/forsvaret skal eksaminanden reflektere over produktionens sammenhæng med relevante formidlings- /eller kulturanalytiske problemstillinger. Portfolioen kan udarbejdes i grupper. Det mundtlige forsvar varer 20 min. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, individuel prøve Censur og bedømmelse Intern, best.- ikke best. b) Alternativt aflægges eksamen på følgende vis: Der opgives et pensum over værkstedsrelaterede værker af et omfang svarende til 100ns. Pensum godkendes af studienævnet. Eksamen består af to dele: 1) Et produkt 2) En rapport, omfang 5 ns, eller et mundtligt forsvar. I rapporten/forsvaret skal eksaminanden reflektere over produktionens sammenhæng med relevante formidlings- /eller kulturanalytiske problemstillinger. Rapporten og produktet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten/produktet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag til produktet. Det mundtlige forsvar kan ikke aflægges sammen med andre studerende. De eventuelle deltagere i udarbejdelsen af produktet må ikke være til stede i eksamenslokalet under hinandens forsvar. Varighed af den mundtlige del: 20 min. inkl. censur Censur og bedømmelse Intern, best.- ikke best. 35. Litteraturhistorisk emne 1 Disciplinen giver indsigt i et særligt litteraturhistorisk fokusområde eller problemfelt, der også behandles i et metavidenskabeligt perspektiv. Undervisningen, der er semesterlang, kan bestå i forelæsninger eller holdundervisning. Eksaminanden skal kunne reflektere selvstændigt over et udvalgt litteraturhistorisk fokusområde og skal vise indsigt i metavidenskabelige perspektiver på dette. Eksamen kan aflægges på én af tre måder: a) Under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges eksamen som en fri skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til emnet, omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 11

12 b) Under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges eksamen som en portfolioeksamen, der består af en synopsis, omfang 2-3 ns og en mundtlig eksamen. Den skriftlige synopsis kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt synopsen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: 40 min. inkl. Censur c) Alternativt aflægges prøven som en fri skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til et pensum af et omfang svarende til 1500 ns. Pensum, som skal være inden for et udvalgt litteraturhistorisk fokusområde, godkendes af Studienævnet. Omfang af opgaven 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse Litteraturhistorisk emne 2 Disciplinen giver indsigt i et særligt litteraturhistorisk fokusområde eller problemfelt, der også behandles i et metavidenskabeligt perspektiv. Undervisningen består i en kobling af to undervisningsforløb af typen Litteraturhistorisk emne 1. Undervisningen kan bestå i forelæsninger eller holdundervisning. Eksaminanden skal kunne reflektere selvstændigt over et udvalgt litteraturhistorisk fokusområde og skal vise indsigt i metavidenskabelige perspektiver på dette. Eksamen kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges eksamen som en fri skriftlig hjemmeopgave, der inddrager temaer fra begge Litteraturhistorisk emne-forløb, omfang 30 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.. b) Alternativt aflægges eksamen som en fri skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til et pensum svarende til et omfang af 3000 ns. Pensum, som skal være inden for et udvalgt litteraturhistorisk fokusområde, godkendes af Studienævnet. Omfang af opgaven 30 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 12

13 . 37. Temastudie Disciplinen afvikles i kollokvieform enten som et undervisningskollokvium eller som et studiekollokvium. Et undervisningskollokvium består af 6-8 undervisningsgange. Det udbydes af en underviser og planlægges i samarbejde mellem underviser og studerende. Et studiekollokvium består af normalt 4 undervisningsgange og er et selvstuderet emne, hvis tema kan foreslås af underviser eller studerende. Begge kollokvier svarer arbejdsmæssigt til et semesterlangt forløb. Eksaminanden skal kunne afgrænse, analysere og selvstændigt reflektere over et udvalgt emne inden for det litteraturhistoriske fagområde. Eksamen kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges eksamen som en fri skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til temaet, omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.. b) Alternativt aflægges eksamen som en fri skriftlig hjemmeopgave i tilknytning til et pensum svarende til et omfang af 1500 ns. Pensum, som skal være inden for et udvalgt litteraturhistorisk fokusområde, godkendes af Studienævnet. Omfang af opgaven 20 ns. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Ordningen træder i kraft 1. september De enkelte prøver meritoverføres som følger: Suppleringsudddannelsen af 2001 Suppleringsuddannelsen af 2005 LKH Litteraturhistorie Tekstanalyse/teori Tekstanalyse/teori Litteraturhistorisk felt Litteraturhistorisk felt Essayistik Kulturjournalistik De øvrige prøver overføres efter individuel vurdering. 40: Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Indgår suppleringsfaget i 13

14 en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 8, 11, 21, 25, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3 og 37 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret september 2001 Kapitel

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Litteraturhistorie

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Områdestudier

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2006 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Litteraturhistorie

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R September 2002 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1 Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K September 2000 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B Februar 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen inden for Litteraturhistorie

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Finsk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen

Læs mere

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Retorik og

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I September 1999 Senest revideret oktober 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret august 2003 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I September 1996 Senest revideret september 2007 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I DRAMATURGI

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E September 2001 Senest revideret februar 2003 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1995 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E September 2001 Senest revideret september 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE September 1997 Senest revideret september 2007 Sidefagsuddannelse i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E September 1996 Senest revideret september 2007 2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Suppleringsfagets

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B September 2000 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget inden for Nordisk Sprog og

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K September 1995 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Finsk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i Tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret august 2004 Bachelor-uddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere